Afrapportering fra Middelhavstaskforcen-politisk drøftelseKOM-dokument foreligger ikkeNyt strategisk program for området forretlige og indre anliggender (post-Stockholm programmet)-politisk drøftelseKOM-dokument foreligger ikkeKommissionens rapport om fri bevæge-lighed for personer-politisk drøftelseKOM-dokument foreligger ikkeUdkast til rådsafgørelse om den fulde an-vendelse af Schengen-reglerne i Bulgarienog Rumænien-politisk drøftelseKOM-dokument foreligger ikkeUdenlandske krigere og hjemvendte setfra et terrorbekæmpelsesperspektiv, navn-lig hvad angår Syrien-politisk drøftelseKOM-dokument foreligger ikkeKommissionens 4. halvårlige rapport omSchengen-områdets funktion-statusorienteringKOM-dokument foreligger ikkeSlotsholmsgade 101216 København K.Telefon 7226 8400Telefax 3393 3510www.justitsministeriet.dk[email protected]

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om beskyttelse af fysiske per-soner i forbindelse med behandling af per-sonoplysninger og om fri udveksling afsådanne oplysninger (generel forordningom databeskyttelse)-delvis generel indstillingKOM(2012) 0011 endeligForslag til Europa-Parlamentets og RådetsForordning om indførelse af en europæiskkendelse til sikring af bankindeståendermed henblik på at lette grænseoverskri-dende gældsinddrivelse på det civil- oghandelsretlige område*-generel indstillingKOM(2011) 445 endeligForslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om ændring af Rådets forord-ning (EF) nr. 1346/2000 om konkurs*-politisk drøftelseKOM(2012) 744 endelig

134-150Dagsordenspunkt 10 Forslag til Europa-Parlamentets og RådetsForordning om ændring af Rådets forord-ning (EU) nr. 1215/2012 om retterneskompetence og om anerkendelse og fuld-byrdelse af retsafgørelser på det civil- oghandelsretlige område*-generel indstillingKOM(2013) 554 endelig151-183Dagsordenspunkt 11 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om en fælles EU-købelov-statusorienteringKOM(2011) 635 endelig184-188Dagsordenspunkt 12 Justice scoreboard-politisk drøftelseKOM-dokument foreligger ikke189-191Dagsordenspunkt 13 Udkast til rådskonklusioner vedrørendeevalueringen af Den Europæiske UnionsAgentur for Grundlæggende Rettigheder(FRA)-vedtagelseKOM-dokument foreligger ikke*

Dagsordenspunkt 1: Afrapportering fra MiddelhavstaskforcenNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 5.-6. december 2013 forventes Kommissionen at afrap-portere om Middelhavstaskforcens forslag til initiativer, der kan bidragetil at forhindre fremtidige ulykker, hvor migranter omkommer i Middelha-vet. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser, og nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Der ses ikkeat foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-ning til sagen. Fra dansk side støtter man taskforcens arbejde. Særligt erman fra dansk side positivt indstillet over for, at samarbejdet med oprin-delses- og transitlande, herunder mobilitetspartnerskaber og regionaleudviklings- og beskyttelsesprogrammer, tildeles en fremtrædende rolle.1. BaggrundPå rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013 oriente-rede Italien om hændelsen ved Lampedusa den 3. oktober 2013, hvormindst 339 afrikanske migranter omkom, da et fartøj med omkring 500personer ombord sank. Orienteringen blev efterfulgt af en drøftelse om,hvordan problemet med migrationspres fra de sydlige middelhavslandekan løses.Som opfølgning på rådsmødet nedsatte Kommissionen en taskforce (Mid-delhavstaskforcen), der skal komme med forslag til, hvordan ulykker, somden der fandt sted ved Lampedusa, kan undgås fremover.Middelhavstaskforcen bliver ledet af Kommissionen. Herudover deltageralle interesserede medlemsstater samt EU-agenturer som bl.a. EU’s asyl-støttekontor (EASO), Frontex og Europol. Fra dansk side deltager Justits-ministeriet. Der er afholdt møder i taskforcen den 24. oktober 2013 og den20. november 2013.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 for-ventes Kommissionen at præsentere Middelhavstaskforcens forslag til ini-tiativer, hvorefter der forventes en politisk drøftelse heraf.4

2. IndholdFormålet med Middelhavstaskforcen er at identificere initiativer, der kanmedvirke til at forebygge, at migranter føler sig nødsaget til at søge modEU og derved bringer sig i livsfarlige situationer.Den endelige rapport foreligger endnu ikke, men på baggrund af drøftel-serne i taskforcen forventes rapporten at indeholde initiativer inden forfølgende fire områder:- Grænseovervågning- Solidaritet med medlemsstater, der oplever et stort migrationspres- Samarbejde med tredjelande- Bekæmpelse af menneskesmugling og organiseret kriminalitetKommissionens første udkast til rapport indeholdt endvidere forslag til ini-tiativer, som havde til formål at etablere lovlige kanaler til EU, f.eks. iform af muligheden for såkaldte humanitære visa, dvs. visa udstedt medhenblik på indgivelse af en asylansøgning. En række medlemsstater varyderst kritiske over for sådanne initiativer, og Kommissionen har oplyst, atman vil lade disse initiativer udgå af rapporten.I relation til grænseovervågning foreslås en styrkelse af Frontex’ og rele-vante medlemsstaters redningskapacitet i det centrale Middelhav, bl.a.gennem tilførsel af ekstra 7,9 mio. euro til Frontex i 2013. Samtidig præci-seres det dog, at Frontex’ opgave er at overvåge grænserne, ikke at udføreredningsaktioner. Endvidere henvises der til, at det nye europæiske græn-seovervågningssystem, Eurosur, bliver operationelt fra den 2. december2013, hvilket bl.a. vil forbedre Frontex' og medlemsstaternes evne til at lo-kalisere små fartøjer ved de ydre søgrænser. Samtidig foreslås det, at ar-bejdet med forordningen om gennemførelse af Frontex-koordinerede sø-operationer fremskyndes. Endelige foreslås, at det på lidt længere sigt un-dersøges, hvordan det kan sikres, at private fartøjer, f.eks. handelsskibe ogfiskerbåde, der tilfældigt bidrager til en redningsaktion, ikke efterfølgendeoplever negative retlige eller økonomiske konsekvenser.Som led i udvisningen af solidaritet med medlemsstater, der ikke har til-strækkelige midler til at håndtere et øget migrationspres, lægges der op til,at Kommissionen, via forskellige EU-fonde, støtter Italien med 30 mio. eu-ro, som bl.a. skal styrke grænseovervågningsoperationer. Endvidere fore-slås det, at der afsættes ca. 20 mio. euro fra relevante EU-fonde til at for-5

øge kapaciteten i forhold til modtageforhold, asylsagsbehandling, scree-ning og registrering i andre medlemsstater, der oplever stigende migrati-onspres. Endvidere foreslås, at EASO fremadrettet tildeles en central rollei forhold til at udvikle kapaciteten og kvaliteten af medlemsstaternes asyl-systemer, herunder behandling af asylansøgninger, modtagelsesforhold ogkoordinering af intern omfordeling. På længere sigt foreslås det bl.a., atEASO etablerer et pilotprojekt om fælles asylbehandling, og at medlems-staterne i højere grad overvejer intern omfordeling af flygtninge i EU.Samarbejdet med tredjelande bør fortsat være styret af EU's globale tilgangtil migration og mobilitet (GAMM), og fokus bør rettes mod at styrkesamarbejdet med EU's nabolande samt oprindelses- og transitlande af sær-lig interesse – fx Tunesien og Libyen. Der peges bl.a. på, at mobilitetspart-nerskaber og regionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer kan bidra-ge til at opbygge landenes asylsystemer, så de lever op til internationalestandarder. Endvidere forslås, at man på lidt længere sigt søger at etablereen netværk mellem relevante europæiske og nordafrikanske middelhavs-lande, der skal sikre en hurtig og direkte udveksling af information i for-bindelse med sø-operationer. Samarbejdet med tredjelandene bør endvide-re sikre en effektiv tilbagetagelse af ulovlige migranter i overensstemmelsemed internationale standarder, bl.a. igennem programmer for frivillig til-bagevenden og tilbagetagelsesaftaler.I forhold til bekæmpelse af menneskesmugling og organiseret kriminalitetforeslås det bl.a., at EUROPOL’s koordinerende rolle styrkes, og at der in-den for rammerne af EU’s såkaldte ”policy cycle” om alvorlig, grænse-overskridende kriminalitet, udarbejdes handlingsplaner om henholdsvisulovlig indvandring og menneskehandel. Endvidere foreslås det, at der ud-vikles en udførlig EU-strategi for den fremadrettede bekæmpelse af men-neskesmugling.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.5. HøringDer er – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvandrings-6

samarbejde (SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrøren-de sagen.6. NærhedsprincippetNærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.7. Andre landes kendte holdningerDer foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-ters holdning til sagen.8. Foreløbig dansk holdningFra dansk side støtter man taskforcens arbejde og agter at tage Kommissi-onens afrapportering til efterretning.Særligt er man fra dansk side positivt indstillet over for, at samarbejdetmed oprindelses- og transitlande, herunder mobilitetspartnerskaber og re-gionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer, tildeles en fremtrædenderolle i taskforcens arbejde.9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdetSagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-bejde (SPAIS) den 19. november 2013.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 2: Den fremtidige udvikling for området for retligeog indre anliggender (post-Stockholm programmet)Nyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 5.-6. december 2013 forventes en drøftelse af, hvilke cen-trale emner der skal adresseres i et kommende flerårigt program på områ-det for retlige og indre anliggender. Sagen har hverken lovgivningsmæssi-ge eller statsfinansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke be-tydning for sagen. På asyl- og indvandringsområdet har Danmark sammenmed syv ligesindede medlemsstater udarbejdet et fælles forslag til, hvilkepolitiske prioriteter der bør adresseres i et nyt strategisk program. Rege-ringen kan generelt bakke op om de prioriteter, der fremhæves i det fællesforslag fra denne kreds. På det politimæssige og strafferetlige område erdet generelt Danmarks holdning, at fokus skal være på implementering ogkonsolidering af eksisterende lovgivning.1. BaggrundDet gældende strategiske program for EU’s prioriteter på området for ret-lige og indre anliggender for perioden 2010-2014, Stockholm-programmet,udløber med udgangen af 2014.Ifølge artikel 68 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmådeudformer Det Europæiske Råd strategiske retningslinjer for den lovgiv-ningsmæssige og operationelle programudformning i området med frihed,sikkerhed og retfærdighed.På den baggrund fremgår det af konklusionerne fra Det Europæiske Rådsmøde den 27.-28. juni 2013, at Det Europæiske Råd på sit møde i juni2014 vil drøfte udformningen af nye strategiske retningslinjer for den lov-givningsmæssige og operationelle programudformning i området med fri-hed, sikkerhed og retfærdighed. Som forberedelse til Det Europæiske Rådopfordres de kommende formandskaber til at indlede en refleksionsprocesi Rådet. Kommissionen opfordres til at bidrage til denne proces.

Der var på det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 18.-19. juli 2013 i Vilnius en indledende drøftelse af den fremtidige udviklingpå området for retlige og indre anliggender efter udløbet af Stockholm-programmet.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 for-ventes en drøftelse af hvilke centrale emner der skal adresseres i et kom-mende flerårigt program for området for retlige og indre anliggender.2. IndholdFormandskabet har som udgangspunkt alene lagt op til, at man på rådsmø-det (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 vil orientere omden planlagte håndtering af drøftelserne om den fremtidige udvikling påområdet for retlige og indre anliggender.Som anført ovenfor vil Det Europæiske Råd i juni 2014 drøfte udformnin-gen af nye strategiske retningslinjer for området for retlige og indre anlig-gender. Hvis Rådet (retlige og indre anliggender) skal kunne bidrage kon-struktivt til denne proces, bør der hurtigst muligt indledes en drøftelse afprioriteterne for et kommende flerårigt program for området for indre an-liggender.Hertil kommer, at Kommissionen forventer at præsentere sin meddelelseom et post-Stockholm initiativ i begyndelsen af 2014. Meddelelsen skalifølge Kommissionen inspirere Rådet og Europa-Parlamentet og sætterammen for drøftelsen.En række medlemsstater, herunder Danmark, har på den baggrund lagtpres på formandskabet for at få en egentlig drøftelse af mulige prioriteterfor et kommende flerårigt program for området for retlige og indre anlig-gender på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december2013.På asyl- og indvandringsområdet har Danmark sammen med syv ligesin-dede medlemsstater udarbejdet et fælles forslag til, hvilke politiske priori-teter, der bør adresseres i et nyt strategisk program. Det er hensigten, atforslaget skal fungere som et oplæg til videre drøftelser i Rådet (retlige ogindre anliggender).

For så vidt angår de indledende bemærkninger fremgår det af det fællespapir fra kredsen af ligesindede lande, at den fremtidige asyl- og migrati-onspolitik bør være baseret på en såkaldte ”whole of government ap-proach” og omfatte alle relevante politikområder, herunder de eksterne re-lationer. Det understreges endvidere, at den fremtidige asyl- og migrati-onspolitik bør fokusere på praktisk samarbejde og gennemførelse af eksi-sterende lovgivning frem for på vedtagelse af ny lovgivning. Endviderefremhæves behovet for solidaritet, herunder forpligtelsen til en effektivgennemførelse af EU-lovgivningen inden for asyl- og indvandringsområ-det og i forhold til visum og grænser.Det fremgår endvidere af det fælles papir, at EU’s fremtidige politik påasylområdet bør have fokus på medlemsstaternes forpligtelse til at sikre eneffektiv gennemførelse af det fælles europæiske asylsystem, herunder gen-nem et styrket praktisk samarbejde mellem nationale asylmyndigheder,som koordineres af EASO. Endvidere bør den nye varslings- og bered-skabsmekanisme (”early warning”) anvendes til at forberede EU-landenebedre på kriser, der opstår uden for EU. Herudover bør arbejdet med regi-onale udviklings- og beskyttelsesprogrammer i transit- og oprindelseslandestyrkes, og der bør fortsat være fokus på genbosætning under hensyntagentil forholdene i den enkelte medlemsstat.I forhold til visum og grænser fremgår det af det fælles papir, at fokus børvære på at sikre den rette balance mellem åbenhed, sikkerhed og forebyg-gelse af migrationsrisiko. Mulighederne i visumkodeks bør udnyttes bedre,ligesom man bør se på muligheden for at anvende udvidede visumlempel-sesaftaler som et alternativ til visumfrihed, hvis dette selv i et langt per-spektiv må anses for urealistisk. Endvidere understreges det, at forhandlin-ger om visumfritagelsesaftaler og tilbagetagelsesaftaler bør følges ad, og atEU bør kunne ophæve aftaler om visumfritagelse eller visumliberalisering,hvis betingelserne herfor ikke (længere) er til stede. Det foreslås også, atder – bl.a. gennem en styrkelse af det lokale Schengen-samarbejde – sikresensartethed i medlemsstaternes visumudstedelse. Samtidig lægges der optil, at medlemsstaterne ikke alene skal fokusere på, hvilket land en visum-ansøger kommer fra, men også på den konkrete ansøgers profil. I den for-bindelse kan den mere målrettede og risikobaserede grænsekontrol, somsmart borders-forslagene vil give mulighed for, inddrages. Endvidere børmuligheden for indførelse af et såkaldt EU-ESTA overvejes. Endelig fore-slås en styrkelse af Frontex’ operationelle kapacitet, herunder i forhold tilkapacitetsopbygning i tredjelande.

For så vidt angår håndtering af migrationspres understreges det, at enfremtidig asyl- og indvandringspolitik bør tage sit udgangspunkt i, at per-soner, der ikke har ret til at opholde sig på EU’s område, skal tilbagesen-des. Der er derfor behov for at styrke EU-samarbejdet om tilbagesendelse– frivillig såvel som tvangsmæssig. I den forbindelse bør fokus særligt væ-re på dialoger med centrale tredjelande. Endvidere kan der ses mulighedenfor at tidsbegrænse Kommissionens forhandlingsmandater, så de ikke blo-kerer for bilaterale tilbagetagelsesaftaler. Endvidere fremhæves samarbej-det med oprindelses- og transitlande om bekæmpelse af ulovlig indvan-dring, og det anføres bl.a., at en pligt til tilbagetagelse bør indgå som etfast element i aftaler om handel, udvikling mv. med tredjelande. Et andetemne, som fremhæves, er retten til fri bevægelighed og behovet for at be-kæmpe svig og misbrug med hensyn til denne ret. I den forbindelse bør derbl.a. være fokus på identitets- og rejsedokumenters sikkerhed og på en ef-fektiv håndhævelse af opholdsdirektivet.3. Gældende dansk retSagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserSagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.5. HøringDer er – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvandrings-samarbejde (SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrøren-de sagen.6. NærhedsprincippetNærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.7. Andre landes kendte holdningerDer foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-ters holdning til sagen.8. Foreløbig dansk holdningRegeringen kan generelt bakke op om de prioriteter, der er fremhævet i detfælles forslag til prioriteter for et nyt strategisk program, og som beskrives11

under punkt 2. På det politimæssige og strafferetlige område er det gene-relt regeringens holdning, at fokus skal rettes mod implementering og kon-solidering af eksisterende lovgivning.9. Europa-ParlamentetSagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdetSagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-bejde (SPAIS) den 19. november 2013 og i Specialudvalget for politimæs-sigt og retligt samarbejde ligeledes den 19. november 2013.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 3: Kommissionens rapport om fri bevægelighed forpersonerRevideret notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at Kommissionenpå rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 vilpræsentere en rapport om fri bevægelighed for personer. Sagen har ingenstatsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser og rejser ikkespørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Ud over de fire medlemsstater,der stod bag det brev om fri bevægelighed, som blev drøftet på rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013, ses der ikke at foreliggeoffentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen.Fra dansk side finder man, at det bør afdækkes, i hvilket omfang der fore-går misbrug af retten til fri bevægelighed.1.Baggrund

Indenrigs- og justitsministrene fra Storbritannien, Tyskland, Nederlandeneog Østrig sendte den 24. april 2013 et fælles brev til det daværende irskeformandskab med anmodning om, at spørgsmålet om fri bevægelighedblev sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den6.-7. juni 2013.I brevet anførte de fire indenrigs- og justitsministre bl.a., at velfærdssy-stemerne i en række medlemsstater er under pres som følge af, at visseEU-borgere benytter sig af retten til fri bevægelighed uden at leve op tilbetingelserne for at udnytte denne rettighed. Ifølge brevet udgør dette entrussel mod den brede accept af behovet for at udvise solidaritet mellemEU-landene. Det gælder i særdeleshed, hvis de pågældende personers op-hold i en EU-medlemsstat beror på svig eller systematisk misbrug af rettentil fri bevægelighed.Ministrene opfordrede derfor Kommissionen til at sikre, at medlemsstater-ne har de fornødne juridiske værktøjer til effektivt at bekæmpe misbrug ogsvig. Herudover pegede ministrene på, at der er behov for at overveje,hvordan presset på en række EU-landes velfærdssystemer kan imødegås,og man opfordrede Kommissionen til hurtigst muligt at fremsætte forslag13

til regler med dette formål.Brevet fra de fire indenrigs- og justitsministre blev drøftet under frokostenpå rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013.Under den efterfølgende afrapportering oplyste det daværende irske for-mandskab, at det under drøftelsen var blevet understreget, at den frie be-vægelighed er en helt grundlæggende rettighed. Formandskabet oplysteendvidere, at en række medlemsstater havde givet udtryk for, at der varbehov for yderligere oplysninger om problemets karakter og omfang. Detvar derfor blevet besluttet, at en arbejdsgruppe under Kommissionen(FREEMO) skulle arbejde videre med sagen med henblik på, at Kommis-sionen kunne fremlægge en delrapport om fri bevægelighed i oktober 2013samt en slutrapport ved årets udgang.Som opfølgning på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni2013 anmodede Kommissionen medio juli 2013 medlemsstaterne om in-den udgangen af juli at fremsende data til brug for udarbejdelse af rappor-ten.Kommissionen anmodede i den forbindelse medlemsstaterne om at foreta-ge en forholdsmæssig sammenligning mellem egne statsborgere og andreEU-borgere bosat i medlemsstaten i forhold til bl.a. erhvervsaktivitet,modtagelse af sociale ydelser samt misbrug og svig i relation til fri bevæ-gelighed, herunder særligt i form af proforma ægteskaber og dokument-falsk.Den 25. juli 2013 blev der på britisk initiativ afholdt et ekspertmøde om fribevægelighed med deltagelse af en række medlemsstater, herunder Dan-mark.På mødet drøftede man bl.a., hvordan man skulle besvare Kommissionenshenvendelse, og en række medlemsstater gav i den forbindelse udtryk for,at de – bl.a. som følge af manglende registrering af EU-borgere – ville ha-ve vanskeligt ved at skaffe de statistiske oplysninger, som Kommissionenefterspørger.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013 præ-senterede Kommissionen sine foreløbige konklusioner.Den 5. november 2013 afsendte Danmark de efterspurgte statistiske oplys-14

ninger til Kommissionen. Det danske bidrag er udarbejdet i samarbejdemellem Justitsministeriet og Beskæftigelsesministeriet og med indhentedeoplysninger fra Statsforvaltningen.Oplysningerne peger ikke umiddelbart på, at der i Danmark sker svig ogmisbrug i relation til fri bevægelighed i et større omfang.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 for-ventes Kommissionen at præsentere den endelige rapport, hvorefter derforventes en politisk drøftelse af resultaterne.2. IndholdKommissionens endelige rapport foreligger endnu ikke, men på rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013 præsenterede Kom-missionen sine foreløbige konklusioner.Talmæssigt peger de foreløbige resultater ikke på, at der er tale om etstørre problem med svig og misbrug. Det er dog tvivlsomt, om de foreløbi-ge resultater giver et fuldstændigt billede, da det som anført ovenfor harværet vanskeligt for mange medlemsstater at levere den faktuelle doku-mentation, som Kommissionen efterspørger, ligesom flere medlemsstaterikke havde leveret data inden rådsmødet.Uanset at der talmæssigt måtte være tale om et begrænset problem, gavKommissionen udtryk for forståelse for medlemsstaternes bekymringervedrørende svig og misbrug. Kommissionen fremkom på den baggrundmed konkrete forslag til fremadrettede indsatser med henblik på bekæm-pelse af svig og misbrug inden for rammerne af eksisterende lovgivning,bl.a. bekæmpelse af pro forma ægteskaber, fælles retningslinjer for sæd-vanligt opholdssted samt støtte fra EU’s Sociale Fond.3.Gældende dansk ret

Dagsordenspunkt 4: Den fulde anvendelse af Schengen-reglerne i Bul-garien og Rumænien - statusorienteringRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 5.-6. december 2013 forventes en orientering om statusfor en fremtidig afgørelse om Bulgariens og Rumæniens fulde anvendelseaf Schengen-reglerne. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfi-nansielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betydning for sa-gen. Folketinget gav den 19. september 2011 den daværende regeringmandat til at tilslutte sig en ophævelse af grænsekontrollen mellem Bulga-rien og Rumænien og de øvrige Schengen-lande, enten i form af entotrinsmodel eller i form af en fuldstændig ophævelse af grænsekontrollenpå én gang.1. BaggrundBulgarien og Rumænien indtrådte i EU den 1. januar 2007. De Schengen-regler, der hænger direkte sammen med afskaffelsen af personkontrollenved de indre grænser, blev imidlertid ikke sat i kraft i forhold til de to lan-de ved tiltrædelsen.Det følger af den protokol, der er tilknyttet EU-tiltrædelsestraktaten forBulgarien og Rumænien, at Rådet afgør, hvornår den indre grænsekontrol iforhold til de to medlemsstater ophæves.Denne afgørelse kan først træffes, når det i overensstemmelse med de rele-vante Schengen-evalueringsprocedurer er sikret, at Bulgarien og Rumæni-en fuldt ud lever op til det regelsæt, der gælder for Schengen-lande. Afgø-relsen om ophævelse af den indre grænsekontrol træffes med enstemmig-hed af Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011 vedtogRådet konklusioner om afslutning af evalueringen af Bulgariens og Ru-mæniens gennemførelse af Schengen-reglerne. Det fremgår af rådskonklu-sionerne, at betingelserne for, at Rådet efter tiltrædelsesakten for Bulgari-ens og Rumæniens optagelse i EU kan træffe afgørelse om at ophæve den18

indre grænsekontrol ved luft-, land- og søgrænser mellem Bulgari-en/Rumænien og de øvrige Schengen-lande, er opfyldt.På grund af manglende enstemmighed i Rådet om optagelse af de to landefremlagde det daværende polske formandskab på rådsmødet (retlige og in-dre anliggender) den 22.-23. september 2011 et kompromisforslag om entrinvis optagelse af Bulgarien og Rumænien i det fulde Schengen-samarbejde. Ifølge kompromisforslaget er det i første omgang alene kon-trollen ved luft- og søgrænserne, der ophæves, mens kontrollen ved land-grænserne først ophæves på et senere tidspunkt.Det Europæiske Råd anmodede på sit møde den 1.-2. marts 2012 Rådet ompå ny at tage spørgsmålet om Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse afSchengen-området op på rådsmødet for retlige og indre anliggender i sep-tember 2012 og træffe en afgørelse på mødet. Det Europæiske Råd erin-drede i sin udtalelse endvidere om, at de retlige betingelser for de to landestiltrædelse var opfyldt, og anerkendte de to landes fortsatte bestræbelser.Rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 20. september 2012 blevimidlertid aflyst.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 varder en drøftelse af sagen, og formandskabet konstaterede, at det ikke havdeværet muligt at opnå den fornødne enstemmighed til at ophæve den indregrænsekontrol i forhold til de to lande.Det skyldes bl.a., at flere medlems-stater har kædet beslutningen herom sammen med de såkaldte CVM-rapporter, hvor Kommissionen evaluerer Bulgarien og Rumænien i for-hold til bl.a. retssikkerhed og korruptionsbekæmpelse.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 var derigen en drøftelse af sagen, og der var fortsat ikke den fornødne enstem-mighed. Visse medlemsstater tilkendegav i den forbindelse, at man var vil-lig til at drøfte sagen igen, når de nye CVM-rapporter forelå. Formand-skabet konkluderede, at Rådet ville vende tilbage til sagen inden udgangenaf 2013 med henblik på at drøfte en vej fremad baseret på en trinvis ophæ-velse af den indre grænsekontrol.Der er ikke siden drøftelsen på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 7.-8. marts 2013 fremlagt nye CVM-rapporter for Bulgarien eller Ru-mænien. Nye rapporter vedrørende begge lande forventes dog offentlig-gjort i begyndelsen af 2014.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 for-ventes en orientering om status for sagen.2. Indhold2.1. GenereltMed henblik på at vurdere, om Bulgarien og Rumænien lever op tilSchengen-reglerne, blev der iværksat en evalueringsprocedure (Schengen-proceduren), som indebar, at et eksperthold bestående af repræsentanter frade nuværende Schengen-lande og Kommissionen førte tilsyn med og kon-trollerede gennemførelsen af Schengen-reglerne i de to lande.Evalueringsproceduren omfattede Bulgariens og Rumæniens anvendelse afSchengen-reglerne inden for områderne databeskyttelse, politisamarbejde,luftgrænsekontrol, landgrænsekontrol, søgrænsekontrol, visumudstedelseog brugen af Schengen-informationssystemet (SIS).Begge lande har bl.a. besvaret et omfattende og detaljeret spørgeskema,som giver mulighed for at vurdere landenes gennemførelse af Schengen-reglerne i form af lovgivning, myndighedsstrukturerne på de relevante om-råder, personalemæssige ressourcer, grænsepersonalets uddannelsesniveaumv.I begge lande er der endvidere inden for de nævnte områder gennemførtevalueringsbesøg af eksperthold. Ekspertholdene har med udgangspunkt ibesvarelserne af spørgeskemaerne inspiceret bl.a. de fysiske lokaliteter ogf.eks. vurderet kvaliteten af teknisk udstyr. Under evalueringsbesøgene harekspertholdet haft mulighed for at stille spørgsmål til personalet og dervedvurdere personalets kendskab til Schengen-reglerne, relevante sagsgangeog personalets sprogkundskaber.På baggrund af spørgeskemabesvarelserne og evalueringsbesøgene harekspertholdene udarbejdet evalueringsrapporter, der indeholder en rækkekonklusioner og anbefalinger. Rapporterne er efterfølgende blevet diskute-ret i Rådets arbejdsgruppe om Schengen-evaluering. Bulgarien og Rumæ-nien har under disse drøftelser løbende rapporteret om de opfølgnings-skridt, der er foretaget på baggrund af ekspertholdenes anbefalinger. Ar-bejdsgruppen om Schengen-evaluering har herefter vurderet, om der harværet behov for genbesøg i landene.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i sagen2.2.1. PolitisamarbejdeFor så vidt angår politisamarbejde blev Bulgarien og Rumænien evalueret imarts og april 2009, hvor gennemførelsen af relevant lovgivning, politietsorganisation og det operationelle politisamarbejde på nationalt og interna-tionalt plan blev vurderet. Der blev i denne forbindelse foretaget en rækkebesøg på bl.a. politistationer og ved grænseovergange.2.2.2. DatabeskyttelseDer blev i april 2009 foretaget en evaluering af databeskyttelsesniveauet iBulgarien og Rumænien, hvor relevant lovgivning, databeskyttelsesmyn-digheder, regler for logning af databehandlingsskridt og it-sikkerhed, vi-sumudstedelse og internationalt samarbejde var genstand for evaluering.Databeskyttelsesevalueringerne er sket på baggrund af spørgeskemabesva-relser og i form af oplæg ved de bulgarske og rumænske myndigheder.2.2.3. VisumudstedelseBulgariens og Rumæniens generalkonsulater i Istanbul og ambassaderne iChisinau (Moldova) blev inspiceret i juni 2009 med henblik på en vurde-ring af landenes praksis i forhold til visumudstedelse. I den forbindelse varbl.a. adgangen til konsulaterne og ambassaderne, sikkerhedsforanstaltnin-ger og -kontrol på den pågældende lokalitet, processen for indgivelse afansøgninger, afslag på ansøgninger, datahåndtering, sikkerhedsgodkendel-se af personale og materiel, udstyr til at påvise falske dokumenter og ud-dannelse af personale genstand for evaluering.2.2.4. Sø-, luft- og landgrænserLandenes søgrænsekontrol blev evalueret i august og september 2009,luftgrænsekontrollen i november 2009 og landgrænsekontrollen i marts ogi november 2010.I Rumænien blev der i november 2010 endvidere foretaget genbesøg i enlufthavn og ved en landgrænseovergang. I Bulgarien blev der i december2010 og i marts 2011 foretaget genbesøg ved en landgrænseovergang.

Evalueringerne af sø-, luft- og landgrænser er sket ved en gennemgang afbl.a. lovgivning og internationalt samarbejde i forbindelse med grænsekon-trol. Der er endvidere foretaget kontrol af de organisatoriske og funktionel-le strukturer, den operationelle effektivitet (herunder ressourcer og kon-trolniveau), risikoanalyser, behandling af datamateriale, politiundersøgel-ser af udlændinge, uddannelse af personale, tilbagetagelse af udlændinge,afvisning på grænsen, ulovlig indvandring og transportøransvar.Der er herudover foretaget en række inspektionsbesøg af havne, lufthavneog landgrænseovergange. Under disse inspektionsbesøg har ekspertholdetendvidere foretaget evaluering af kontrolprocedurer, grænseovervågningog uddannelse af personale.2.2.4.1. RumænienDet fremgår af de rådskonklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet den 9.juni 2011, at Schengen-evalueringen af de rumænske luftgrænser viste engenerelt velstruktureret grænseforvaltningsmyndighed, en god faglig kom-petence hos de ansatte i grænsepolitiet og et tilfredsstillende kendskab tilkravene i Schengen-grænsekodeksen. Det fremgår endvidere afrådskonklusionerne, at det disponible udstyr hovedsageligt var tilstrække-ligt. De mindre mangler, der blev påvist under det første evalueringsbesøg,er ved et senere besøg konstateret tilstrækkeligt afhjulpet. Herudoverfremgår det af rådskonklusionerne, at der ifølge oplysninger fra Rumæni-en, er blevet eller snart bliver rettet op på mangler i forhold til luftfartssel-skabernes ansvar og kapaciteten til at afsløre menneskesmuglere.For så vidt angår de rumænske søgrænser fremgår det af rådskonklusio-nerne, at evalueringen viste et godt niveau af samarbejde, kommunikation,situationskendskab og reaktionskapacitet, og at grænsekontrollen udføresmed tilstrækkeligt udstyr og af specialtrænet personel. Der er også et godtniveau af risikoanalyse og en velstruktureret kommandokæde. Det fremgåraf rådskonklusionerne, at der i opfølgningsprocessen er blevet rettet op påtidligere konstaterede mangler med hensyn til transportvirksomheders an-svar, samt på mindre mangler bl.a. med hensyn til udførelsen af grænse-kontrol og behovet for bedre uddannelse og sprogfærdigheder generelt.For så vidt angår de rumænske landgrænser fremgår det af rådskonklusio-nerne, at evalueringen viste et godt niveau af grænsekontrol, en professio-nel taktisk og operationel tilgang i grænseovervågningen, en professioneludførelse af risikoanalyse og efterretning samt et godt samarbejde både in-22

ternationalt og med nabolandene. Den tilgængelige infrastruktur og perso-naleniveauet på stedet blev anset for tilstrækkelig. Det fremgår endvidereaf rådskonklusionerne, at de mindre mangler, der blev påvist under det før-ste evalueringsbesøg bl.a. med hensyn til udførelse af grænsekontrol ogudstyr samt antallet af uanmeldte inspektioner med henblik på modvirk-ning af korruption, er blevet afhjulpet i opfølgningsprocessen, og at de fle-ste foranstaltninger er blevet gennemført. Der blev i forbindelse med eva-lueringen afholdt et nyt besøg ved to bestemte grænseovergangssteder,hvor det kunne konstateres, at tidligere påviste mangler vedrørende bl.a.infrastruktur og udstyr var blevet afhjulpet.2.2.4.2. BulgarienDet fremgår af de rådskonklusioner, der blev vedtaget på rådsmødet den 9.juni 2011, at den infrastruktur, der benyttes til grænsekontrol ved de bul-garske luftgrænser, lever op til kravene i Schengen-grænsekodeksen, og atudstyret hovedsageligt er tilstrækkeligt og moderne. Den systematiske tak-tiske risikoanalyse, der resulterer i henstillinger vedrørende niveauer forgrænsekontrol, samt tutorordningen kan betragtes som såkaldt bedste prak-sis. Der blev ved evalueringen påvist mangler inden for udstyr, udførelseaf grænsekontrol og uddannelse, fuldstændig fysisk adskillelse i Burgaslufthavn, pligten til at formidle passageroplysninger, sprogkundskaber oggennemførelse af luftfartsselskabernes ansvar, hvilket der imidlertid efter-følgende er rettet op på, jf. opfølgningsrapporten fra juli 2011.For så vidt angår de bulgarske søgrænser fremgår det bl.a. af rådskonklu-sionerne, at den systematiske taktiske risikoanalyse, kontrollen af fiskeri-fartøjer og grænsekontrollen af lystfartøjer kan betragtes som bedste prak-sis. Det blev vurderet, at grænseovervågningssystemet generelt opfylderkravene i Schengen-grænsekodeksen. Der er under opfølgningen blevetrettet op på de påviste mangler inden for grænsekontrol og grænseover-vågning, visumudstedelse, infrastruktur og sprogkundskaber.For så vidt angår de bulgarske landgrænser fremgår det af rådskonklusio-nerne, at evalueringen efter det andet genbesøg viste et pragmatisk og pro-fessionelt niveau af samarbejde på grænsen, både hvad angår grænsekon-trol og grænseovervågning. Det blev under genbesøgene konstateret, at deanbefalinger, der blev fremsat vedrørende kontrol ved grænsen mellemBulgarien og Tyrkiet, grænseovervågning, bemanding, kommunikation,ledelses- og sproguddannelse, situationskendskab og strategisk tilgang, erblevet gennemført og fortsat vil blive overvåget nøje. Det fremgår endvi-23

dere, at Bulgarien har besluttet at udarbejde en særlig pakke af ledsagendeforanstaltninger med henblik på eventuelt stigende indvandringsstrømmeefter den fuldstændige indtræden i Schengen-samarbejdet.2.2.5. Evaluering af SIS/SIRENEEfter den ovennævnte evalueringsprocedure og opfølgningsprocedure iforhold til databeskyttelse vedtog Rådet den 26. april 2010 konklusionerom, at databeskyttelsesniveauet i Bulgarien og Rumænien var tilfredsstil-lende. Dette var en forudsætning for, at der kunne overføres data viaSchengen-informationssystemet (SIS) til de to lande, og dermed for atSIS/SIRENE-evalueringerne kunne gennemføres.I juni 2010 traf Rådet afgørelse om anvendelse af reglerne om SIS (der eren del af Schengen-regelsættet) i Bulgarien og Rumænien med virkning fraden 15. oktober 2010. Den 5. november 2010 blev begge lande fuldt ope-rationelle. Der blev i form af de såkaldte SIS/SIRENE-evalueringer foreta-get kontrol af den nationale lovgivning mv. angående SIS og af de myn-digheder, der anvender systemet. Som et led i evalueringen blev der fore-taget inspektionsbesøg på landenes SIRENE-kontorer og en række an-meldte og uanmeldte inspektionsbesøg på politistationer mv. for at vurdereanvendelsen af systemet.3.Gældende dansk ret

Spørgsmålet om den fulde anvendelse af Schengen-reglerne i Bulgarien ogRumænien har været sendt i høring i Europa-Parlamentet, der har støttetden fulde optagelse af de to lande i Schengen-samarbejdet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-ligt samarbejde den19. november 2013.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen blev forelagt Folketingets partier til forhandlingsoplæg den 19. sep-tember 2011 forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23.september 2011 og har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg tilorientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 7.-8.marts 2013.

Dagsordenspunkt 5: Udenlandske krigere og hjemvendte set fra etterrorbekæmpelsesperspektiv, navnlig hvad angår SyrienNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at EU’s antiter-rorkoordinator, Gilles de Kerchove, på rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) den 5.-6. december 2013 vil præsentere en rapport om status forgennemførelsen af de 22 anbefalinger om ’foreign fighters’, som antiter-rorkoordinatoren præsenterede under rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) den 6.-7. juni 2013. Det nærmere indhold af statusrapporten erendnu ukendt. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Fra dansk side er man positiv indstillet over for de eksisterende tiltag iEU’s indsats mod terrorisme, og man forventer således at kunne tage præ-sentationen og udfaldet af drøftelserne til efterretning.1.Baggrund

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 17.-18. janu-ar 2013 orienterede EU’s antiterrorkoordinator, Gilles de Kerchove, omgidselstagningen på naturgasanlægget ved In Amenas i Algeriet. Han oply-ste, at der var tale om et meget sofistikeret angreb, og at det derfor ikke varsandsynligt, at angrebet alene var en reaktion på Frankrigs intervention iMali. Antiterrorkoordinatoren forventede således, at der ville komme flereangreb og gidselstagninger i Sahel-regionen. Kommissionen tilføjede, atgidseltagningen understregede behovet for at samtænke EU’s interne ogeksterne sikkerhed.Som opfølgning herpå orienterede antiterrorkoordinatoren på rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 om sikkerhedssituatio-nen i Sahel-regionen og situationens betydning for EU’s interne sikkerhed.Antiterrorkoordinatoren understregede på ny behovet for at samtænkeEU’s interne og eksterne sikkerhed og fremhævede i den forbindelse trus-len fra de såkaldte ’foreign fighters’.På denne baggrund blev det besluttet, at antiterrorkoordinatoren skulle ar-bejde videre med emnet, herunder navnlig med spørgsmålet om ’foreign26

EU’s antiterrorkoordinator Gilles de Kerchove præsenterede på rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 6. og 7. juni 2013 et diskussionsoplægom EU’s indsats mod ’foreign fighters’.Diskussionsoplægget indeholder 22 anbefalinger til nye initiativer, somkan styrke EU’s indsats på området. Anbefalingerne retter sig primærtmod EU’s institutioner, herunder Kommissionen, Europol, IntCen, Euro-just og EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikker-hedspolitik. Endvidere retter enkelte anbefalinger sig mod medlemslande-ne. Anbefalingerne handler bl.a. om forebyggelse af radikalisering og mo-tivation for at tilslutte sig kampene i Syrien, orientering om de barske for-hold under kampene i Syrien, styrkelse af kommunikationen om EU’s ek-sisterende indsats på området samt støtte til de personer, som vender tilba-ge fra kampene.Det nærmere indhold af statusrapporten om gennemførelsen af antiterror-koordinatorens anbefalinger kendes ikke på nuværende tidspunkt.3.Gældende dansk ret

Dagsordenspunkt 6: Schengen Governance – situationen i Schengen-områdetRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 5.-6. december 2013 forventes en drøftelse i Det Blande-de Udvalg af situationen i Schengen-området med udgangspunkt i en rap-port fra Kommissionen om Schengen-områdets funktion. Sagen har hver-ken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprin-cippet har ikke betydning for sagen. Regeringen støtter udviklingen ogstyrkelsen af den politiske styring af Schengen-samarbejdet.1.Baggrund

Kommissionen fremlagde den 16. september 2011 den såkaldte SchengenGovernance-pakke, som består af to forslag til retsakter og en meddelelse.Det fremgår af meddelelsen, at Kommissionen hvert halve år vil udarbejdeen rapport over Schengen-samarbejdet, som skal danne grundlag for en re-gelmæssig drøftelse i Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på atstyrke den politiske styring af Schengen-samarbejdet.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. marts 2012 fandt der enførste drøftelse sted af den politiske styring af Schengen-samarbejdet. Rå-det vedtog på mødet konklusioner med henblik på at udvikle og styrke denfremtidige politiske styring af Schengen-samarbejdet og opstille rammernefor halvårlige strategiske drøftelser i Det Blandede Udvalg.Det fremgår bl.a. af konklusionerne, at Rådet imødeser regelmæssige rap-porter fra Kommissionen vedrørende Schengen-områdets funktion. Kom-missionen forventes i sine rapporter bl.a. at give et overblik over generelletendenser, udviklinger og udfordringer i Schengen-samarbejdet.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 blev denpolitiske styring af Schengen-samarbejdet drøftet med udgangspunkt iKommissionens første rapport om Schengen-områdets funktion, der blevoffentliggjort den 16. maj 2012.29

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 præ-senterede Kommissionen sin anden rapport om Schengen-områdets funkti-on for perioden 1. maj – 31. oktober 2012, hvorefter der var en genereldrøftelse af situationen i Schengen-området.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni 2013 præsente-rede Kommissionen sin tredje rapport om Schengen-områdets funktion forperioden 1. november 2012 – 30. april 2013, hvorefter der var en genereldrøftelse af situationen i Schengen-området.Det forventes, at der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6.december 2013 vil være en tilsvarende drøftelse af situationen i Schengen-området med udgangspunkt i Kommissionens fjerde rapport om Schengen-områdets funktion. Kommissionens har endnu ikke offentliggjort den fjerderapport om Schengen-områdets funktion.2.Indhold

Dagsordenspunkt 7: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-ling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger(generel forordning om databeskyttelse)Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM(2012) 11 endeligResuméForslaget til en generel forordning om databeskyttelse er ikke omfattet afretsforbeholdet. Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 5. og 6. december 2013 vil lægge op til en delvisgenerel indstilling om forslagets one-stop-shop princip for tilsynsmyndig-heder. Forslaget er på en række punkter en videreførelse af reguleringen idet gældende databeskyttelsesdirektiv, men forslaget indeholder samtidigen række væsentlige ændringer og nyskabelser. Det er regeringens vurde-ring, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslagetvurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes athave statsfinansielle konsekvenser. Kommissionens forslag vurderes atmedføre såvel administrative lettelser som administrative byrder for dan-ske virksomheder. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser omde øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side finderman, at der er anledning til at modernisere de gældende EU-regler ompersondatabeskyttelse. Forordningsforslaget indeholder imidlertid i dennuværende udformning en række elementer, som efter dansk opfattelse børafklares, ligesom der på visse punkter er behov for ændringer af forslaget,hvis man fra dansk side skal kunne tilslutte sig det.1.Baggrund

Den 4. november 2010 afgav Kommissionen en meddelelse med titlen:”En global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den EuropæiskeUnion” (KOM(2010) 609 endelig). Denne meddelelse beskriver hovedte-maerne for den reform af EU’s databeskyttelsesregler, som Kommissionennu tilsigter at gennemføre bl.a. ved det foreliggende forordningsforslag.I forbindelse med fremsættelse af det foreliggende forordningsforslag af-gav Kommissionen endvidere en meddelelse med titlen: ”Beskyttelse afprivatlivets fred i en forbundet verden: En europæisk databeskyttelses-ramme til det 21. århundrede” (KOM(2012) 9 endelig). I meddelelsen be-skrives de overvejelser, der ligger til grund for Kommissionens forslag.32

Det anføres i den forbindelse, at Kommissionen finder, at der er brug formoderne, sammenhængende databeskyttelsesregler for hele EU, så oplys-ninger kan flyde frit mellem medlemsstaterne. Virksomhederne har samti-dig brug for klare og ensartede regler, der giver retssikkerhed og minime-rer den administrative byrde. Dette er efter Kommissionens opfattelse vig-tigt for at sikre, at det indre marked er velfungerende og i stand til at skabeøkonomisk vækst, nye job og innovation.Herudover anfører Kommissionen bl.a., at artikel 16 i Traktaten om denEuropæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) har skabt et nyt retsgrundlag,der muliggør en moderniseret og global tilgang til databeskyttelse og friudveksling af personoplysninger, som også omfatter politimæssigt og ret-ligt samarbejde i straffesager.Kommissionen har afholdt flere offentlige høringer om databeskyttelse ogført en tæt dialog med de relevante interessenter i de seneste år. På bag-grund af de oplysninger, som Kommissionen har indsamlet i den forbin-delse, konkluderes det i meddelelsen, at både borgere og virksomheder øn-sker, at der gennemføres en altomfattende reform af EU's databeskyttelses-regler.Kommissionen ønsker derfor, at der skabes ”en stærk og konsekvent retligramme” på området på tværs af EU's politikker. Denne ramme skal bl.a.styrke fysiske personers rettigheder og bekæmpe bureaukrati for erhvervs-livet.Kommissionen foreslår, at denne nye retlige ramme skal bestå af-en databeskyttelsesforordning, der skal erstatte det gældende direk-tiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse medbehandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanneoplysninger (databeskyttelsesdirektivet), oget direktiv, der skal erstatte den gældende rammeafgørelse2008/977/RIA om beskyttelse af personoplysninger i forbindelsemed politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.

2.1. IndledningForslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse affysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og denfri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) erfremsat efter artikel 16, stk. 2, i TEUF, hvorefter der kan fastsættes reglerfor beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-oplysninger, der foretages af bl.a. medlemsstaterne under udøvelse af akti-viteter, der er omfattet af EU-retten.Forslaget er endvidere fremsat under henvisning til EUF-traktatens artikel114, stk. 1, hvorefter der, med henblik på virkeliggørelsen af de i artikel 26fastsatte mål (oprettelsen af det indre marked), efter den almindelige lov-givningsprocedure kan vedtages foranstaltninger med henblik på indbyrdestilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, dervedrører det indre markeds oprettelse og funktion.Det bemærkes, at forslaget i en række henseender tager udgangspunkt iden regulering, der følger af det gældende databeskyttelsesdirektiv (direk-tiv 95/46/EF), som navnlig er gennemført i dansk ret ved lov om behand-ling af personoplysninger (persondataloven).Siden forordningsforslaget blev fremsat under dansk formandskab i januar2012, har forslaget været genstand for intensive forhandlinger på tekniskniveau i Rådet. Siden fremsættelsen har der således været ca. 60 mødeda-ge om forslaget. På baggrund heraf har teksten undergået væsentlige æn-dringer i forhold til Kommissionens forslag.Senest har forordningsforslaget været drøftet på Det Europæiske Rådsmøde den 24. og 25. oktober 2013. I den forbindelse er der anført følgendei konklusionerne fra Det Europæiske Råd: ”Det er vigtigt at fremme bor-gernes og virksomhedernes tillid til den digitale økonomi. Rettidig vedta-gelse af nogle stærke generelle EU-bestemmelser for databeskyttelse [ogdirektivet om cybersikkerhed] er afgørende for gennemførelsen af det digi-tale indre marked senest i 2015.

Justitsministeriet har på denne baggrund fundet at burde udarbejde enmere detaljeret gennemgang af forslaget, som det ligger nu. Den følgendegennemgang af forslaget, som det ser ud på nuværende tidspunkt, tagerudgangspunkt i de seneste kompromisforslag, som er udstedt af formand-skabet. Forslaget indeholder på nuværende tidspunkt en række væsentligeændringer i forhold til Kommissionens oprindelige forslag. Det bemærkesdog, at der endnu ikke er opnået enighed om den foreliggende tekst, og atdet forventes, at der fortsat løbende vil komme nye kompromisforslag fraformandskabet, ligesom medlemsstaterne løbende vil fremkomme med nyeforslag.2.2. Generelle bestemmelser (forordningens kapitel I)I kapitel I fastsættes regler om forordningens genstand og formål og densmaterielle og territorielle anvendelsesområder. Endvidere indeholder ka-pitlet en række definitioner.Forslagets overordnede formål er efter artikel 1 at beskytte fysiske perso-ners grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, især retten til be-skyttelse af personoplysninger, og at sikre at den frie udveksling af per-sonoplysninger i EU hverken indskrænkes eller forbydes af grunde, dervedrører beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling afpersonoplysninger.Forordningen vil ifølge forslagets artikel 2 finde anvendelse på behand-ling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages automatisk, og påanden behandling end automatisk behandling af personoplysninger, somer eller vil blive indeholdt i et register.De følgende behandlinger af personoplysninger er efter artikel 2, stk. 2,undtaget fra forordningsforslagets anvendelsesområde:-Behandlinger, som iværksættes med henblik på udøvelse af aktivi-teter, der ikke er omfattet af EU-retten. I den tilhørende præambel-betragtning henvises der til, at dette bl.a. betyder, at national sik-kerhed falder uden for forordningens anvendelsesområde (betragt-ning nr. 14).

Efter artikel 3, stk. 1, i forslaget finder forordningen anvendelse på be-handling af personoplysninger i forbindelse med aktiviteter, der gennem-føres af en registeransvarligs eller registerførers virksomhed i EU.Herudover vil forordningen efter artikel 3, stk. 2, finde anvendelse på be-handling af personoplysninger om registrerede, der er bosiddende i EU,som foretages af en registeransvarlig, der ikke er etableret i EU, hvis be-handlingsaktiviteterne vedrører dels udbud af varer eller tjenester til så-danne registrerede i EU, uanset om den registrerede skal betale herfor el-ler ikke, dels overvågning af sådanne registreredes adfærd for så vidt den-ne adfærd finder sted i EU.Endelig vil forordningen efter artikel 3, stk. 3, finde anvendelse på be-handling af personoplysninger, som foretages af en registeransvarlig, derikke er etableret i Unionen, men et sted, hvor en medlemsstats nationalelovgivning gælder i henhold til folkeretten.I artikel 4 defineres en række centrale begreber. Visse af disse begreber ernyskabelser eller ændrede i forhold til, hvad der følger af det gældendedatabeskyttelsesdirektiv. Følgende definitioner kan fremhæves:”Pseudonyme data”, som betyder personoplysninger, som er be-handlet på en sådan måde, at de ikke kan henføres til en bestemtregistreret person uden brug af yderligere information, så længedenne yderligere information opbevares separat og er underlagttekniske og organisatoriske foranstaltninger som sikrer, at de per-sonoplysninger, som behandles, ikke kan henføres til den registre-rede (nr. 2a).

”Begrænsning af behandling”, som betyder markering af opbeva-rede oplysninger med den hensigt at begrænse den fremtidige be-handling af disse oplysninger (nr. 3a).”Den registreredes samtykke”, som betyder enhver frivillig, speci-fik og informeret viljestilkendegivelse baseret på en erklæring ellerklar bekræftelse fra den registrerede, hvorved den registreredeindvilliger i, at personoplysninger om vedkommende gøres til gen-stand for behandling (nr. 8).”Brud på persondatasikkerheden”, som betyder brud på sikkerhe-den, der fører til hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, æn-dring, ubeføjet udbredelse af eller indsigt i personoplysninger, derer videregivet, lagret eller på anden måde behandlet (nr. 9).”Genetiske data”, som betyder alle personoplysninger vedrørendede genetiske karakteristika ved en person, som er arvet eller på-draget, og som er resultatet af en analyse af en biologisk prøve fraden pågældende person (nr. 10).”Biometriske data”, som betyder alle personoplysninger, som erresultatet af en specifik teknisk behandling, som relaterer sig til enpersons fysiske, fysiologiske eller adfærdsmæssige karakteristika,som muliggør eller bekræfter den unikke identifikation af denneperson, så som ansigtsbilleder eller fingeraftryk (nr. 11).”Helbredsoplysninger”, som betyder oplysninger, der relaterer sigtil en persons fysiske eller mentale helbred, og som afslører infor-mation om dennes helbredsmæssige status (nr. 12).”Profilering”, som betyder enhver form for automatisk behandlingaf personoplysninger, hvis formål er at skabe eller bruge en profilved at evaluere personlige aspekter, der relaterer sig til en fysiskperson, herunder især analyse og forudsigelse af forhold vedrø-rende erhvervsevne, økonomisk situation, helbred, personlige præ-ferencer eller interesser, pålidelighed eller opførsel, placering el-ler bevægelser (nr. 12a).”Hovedvirksomhed” (”main establishment”), som betyder – for såvidt angår den registeransvarlige – stedet for den centrale admini-stration i EU, medmindre beslutninger om formål med og midler37

for behandling af personoplysninger træffes et andet sted i EU. Idet sidstnævnte tilfælde skal virksomheden, hvor beslutninger træf-fes, betragtes som hovedvirksomhed. Hvis ingen beslutning omformål med og midler for behandling af personoplysninger træffes iEU, skal den virksomhed, hvor den hovedbehandling af oplysnin-gerne finder sted i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres afen registeransvarligs virksomhed i EU, være hovedvirksomheden.For så vidt angår registerføreren er hovedvirksomheden stedet forden centrale administration i EU og – såfremt registerføreren ikkehar en central administration i EU – er hovedvirksomheden denvirksomhed, hvor hovedbehandlingen af oplysningerne finder sted iforbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en registerførersvirksomhed i EU.I det tilfælde, at behandlingen foretages af en koncern, skal hoved-virksomheden være dér, hvor den kontrollerende virksomhed i kon-cernen er etableret, medmindre beslutninger om formål med ellermidler for behandling bestemmes af en anden virksomhed (nr. 13).I forhold til definitionen af ”hovedvirksomhed” bemærkes det, atdette begreb anvendes til at fastlægge, hvilken national tilsynsmyn-dighed der skal agere som "lead authority" og i den forbindelsevære enekompetent i hele EU i visse tilfælde. Se nedenfor om kapi-tel 6 og 7.”Bindende virksomhedsregler”, som betyder regler om beskyttelseaf personoplysninger, som en registeransvarlig eller registerfører,der er etableret i en EU-medlemsstat, overholder i forbindelse meden videregivelse eller en serie af videregivelser af personoplysnin-ger til en registeransvarlig eller registerfører i et eller flere tredje-lande inden for en koncern (nr. 17).

Det følger af artikel 5, stk. 1, litra a, at personoplysninger skal behandleslovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede.Dertil skal oplysninger indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime for-mål og må ikke senere gøres til genstand for behandling, som er uforeneligmed disse formål (det såkaldte finalité-princip, jf. artikel 5, stk. 1, litra b).Endvidere fremgår det af artikel 5, stk. 1, litra c, at personoplysninger skalvære tilstrækkelige og relevante, og at de ikke må omfatte mere end det,der kræves for at opfylde det formål, hvortil de behandles. Endvidere gæl-der, at der efter artikel 5, stk. 1, litra d, et krav om, at oplysninger skal væ-re korrekte og – om nødvendigt – ajourførte, og at der skal tages ethvertrimeligt skridt til at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold tilde formål, hvortil de behandles, omgående slettes eller berigtiges. Efterartikel 5, stk. 1, litra e, skal personoplysninger opbevares på en sådan må-de, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrumend det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil personoplysnin-gerne behandles. Endelig skal behandling efter artikel 5, stk. 1, litra ee,ske på en måde, der sikrer den tilstrækkelige sikkerhed. Det er ifølge arti-kel 5, stk. 2, den registeransvarlige, der har ansvaret for efterlevelse afdisse generelle behandlingsprincipper.Derudover indeholder forslaget en række behandlingsregler. Disse reglerregulerer, hvornår der må behandles oplysninger. Behandlingsreglernesindhold varierer alt efter, hvor følsomme oplysninger der er tale om.Efter artikel 6, stk. 1, kan behandlingen af almindelige personoplysninger,bl.a. finde sted, hvis den registrerede har givet et entydigt samtykke (litraa), hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til opfyldelsen af en kontrakt(litra b), eller hvis behandlingen er nødvendig for overholdelse af en retligforpligtelse, som gælder for den registeransvarlige (litra d). Dertil kan be-handling finde sted, hvis den er nødvendig for udførelsen af en opgave isamfundets interesse eller henhørende under offentlig myndighedsudøvel-se, som den registeransvarlige har fået pålagt (litra e). Endvidere kan be-handling finde sted, hvis den er nødvendig, for at den registeransvarligekan forfølge en legitim interesse, medmindre den registreredes interessereller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder går forud herfor,navnlig hvis den registrerede er et barn. Dette behandlingsgrundlag kanikke anvendes for behandling, som foretages af offentlige myndighedersom del i udførelsen af deres offentlige forpligtelser (litra f).

Det er i artikel 6, stk. 3, anført, at grundlaget for den behandling, som fin-der sted efter stk. 1, litra c og e (om overholdelse af en retlig forpligtelse,og behandling, som er nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundetsinteresse eller henhørende under offentlig myndighedsudøvelse) skal fin-des i EU-lovgivning eller national lovgivning, som den registeransvarligeer underlagt. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at formålet med be-handlingen skal fastslås i dette lovgrundlag. For så vidt angår behandlingefter stk. 1, litra e, skal behandlingen være nødvendig for udførelsen af enopgave i samfundets interesse eller i forbindelse med offentlig myndig-hedsudøvelse, som den registeransvarlige har fået pålagt. Inden for ram-merne af forordningen kan den registeransvarlige, behandlingerne og be-handlingsprocedurerne, herunder foranstaltninger til at sikre lovlig og ri-melig behandling, være uddybet i lovgrundlaget.Det følger af artikel 6, stk. 3a, at den registeransvarlige i forbindelse medvurderingen af, om en senere behandling af personoplysninger er uforene-lig med de formål, hvortil oplysningerne oprindeligt blev indsamlet, skalinddrage enhver forbindelse mellem formålene, hvortil oplysningerne blevindsamlet og formålene med den senere behandling (litra a). Dertil skalden registeransvarlige inddrage den sammenhæng oplysningerne blev ind-samlet i (litra b), personoplysningernes karakter (litra c), mulige konse-kvenser, den senere behandling vil have for den registrerede (litra d) ogtilstedeværelse af tilstrækkelige garantier (litra e).I de tilfælde, hvor den senere behandling er uforenelig med de formål,hvortil oplysningerne oprindeligt blev indsamlet, skal den senere behand-ling baseres på mindst et af behandlingsgrundlagene, som er nævnt i arti-kel 6, stk. 1, litra a til e (artikel 6, stk. 4).I artikel 7 indeholder forslaget regler om betingelserne for samtykket, somden registrerede kan afgive for at tillade behandling af oplysninger. Detfølger af forslagets stk. 1, at samtykke til behandling af almindelige oplys-ninger skal være entydigt. Samtykke til behandling af en række særlige ka-tegorier af oplysninger (følsomme oplysninger) skal være udtrykkeligt, jf.stk. 1a.Artikel 7, stk. 2 og 3, indeholder regler om skriftligt samtykke og tilbage-kaldelse af samtykke.For at sikre, at et samtykke er afgivet frivilligt, jf. definitionen af samtykkei artikel 4, nr. 8, fremgår det af forslagets præambelbetragtninger, at et40

samtykke ikke kan anses for at være afgivet frivilligt, såfremt den registre-rede ikke har et reelt og frit valg og ikke kan afvise eller tilbagetrække sitsamtykke, uden at det er til skade for den pågældende. Dertil fremgår, at etsamtykke ikke kan danne grundlag for en behandling i et konkret tilfælde,såfremt der er en klar skævhed mellem den registrerede og den registeran-svarlige, og denne skævhed gør det usandsynligt, at samtykket er givet fri-villigt i alle forhold i den specifikke situation (betragtning nr. 33 og 34).Som en nyskabelse foreslås der i artikel 8 endvidere en række særlige kravtil samtykke fra børn i relation til børns anvendelse af informationssam-fundsydelser. Det er bl.a. i artikel 8, stk. 1, foreslået, at samtykke fra børnunder 13 år kun er lovligt, hvis det er givet eller godkendt af barnets for-ældre eller værger.Kapitel II indeholder herudover en række yderligere behandlingsregler,der fastsætter de betingelser, som behandlingen af særlige kategorier afpersonoplysninger skal efterleve.Forslaget indeholder således i artikel 9 særlige behandlingsregler for enrække særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger).Opregningen i bestemmelsen af de oplysninger, som skal anses for at værefølsomme, er udtømmende.Efter artikel 9, stk. 1, er behandling af oplysninger, der viser race og et-nisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning og fagfore-ningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske data, helbredsoplysninger og op-lysninger om seksuelle forhold som udgangspunkt forbudt.Efter artikel 9, stk. 2, kan behandling af de nævnte oplysninger dog ske afen række grunde. Det følger således af stk. 2, litra a, at behandling kanfinde sted, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til ensådan behandling, medmindre det i EU-lovgivning eller medlemsstatslov-givning er fastsat, at forbuddet mod behandling ikke kan hæves af den re-gistrerede. Behandling kan endvidere finde sted, hvis den er nødvendig foroverholdelse af den registeransvarliges forpligtelser og specifikke rettig-heder på det arbejdsretlige område, for så vidt behandlingen er hjemlet iEU-lovgivning eller medlemsstatslovgivning, som fastsætter de fornødnegarantier (litra b), og hvis behandlingen er nødvendig for at beskytte denregistreredes eller en anden persons vitale interesser i tilfælde, hvor denpågældende ikke fysisk eller juridisk er i stand til at give sit samtykke (litrac). Dertil kan behandling finde sted, hvis den foretages af en stiftelse, en41

sammenslutning eller et andet almennyttigt organ, hvis sigte er af politisk,filosofisk, religiøs eller faglig art, som led i organets legitime aktiviteterog med de fornødne garantier, på betingelse af, at behandlingen alenevedrører organets medlemmer, tidligere medlemmer eller personer, der pågrund af organets formål er i regelmæssig kontakt hermed, og at oplysnin-gerne ikke videregives uden for organet uden den registreredes samtykke(litra d). Ifølge artikel 9, stk. 2, litra e og f, kan behandling af følsommeoplysninger finde sted, såfremt behandlingen vedrører personoplysninger,som tydeligvis er offentliggjort af den registrerede, eller hvis behandlingener nødvendig for, at et retskrav kan fastslås, gøres gældende eller forsva-res. Stk. 2, litra g, indebærer, at følsomme oplysninger kan behandles, hvisbehandlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave af vigtigsamfundsinteresse på grundlag af EU-lovgivning eller medlemsstatslov-givning, som fastsætter tilstrækkelige foranstaltninger til beskyttelse af denregistreredes legitime interesser. Behandling kan endelig finde sted, hvisbehandlingen af helbredsoplysninger er nødvendig til sundhedsformål medforbehold af de betingelser og garantier, som er omhandlet i artikel 81(litra h), eller hvis behandlingen er nødvendig til historiske, statistiske el-ler videnskabelige formål under de betingelser og garantier, der er om-handlet i artikel 83 (litra i).Det følger dertil af artikel 9, stk. 2a, at behandling af oplysninger omstraffedomme, lovovertrædelser og tilknyttede sikkerhedsforanstaltningeralene kan finde sted, hvis det sker under kontrol af en offentlig myndighed,eller hvis behandlingen er nødvendig for overholdelse af en forpligtelse,som den registeransvarlige er underlagt, eller i forbindelse med udførelseaf en opgave af vigtig samfundsinteresse, såfremt denne behandling er au-toriseret i EU-lovgivning eller i national lovgivning, som sikrer fornødnegarantier for den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Et fuld-stændigt register over straffedomme må kun føres under kontrol af en of-fentlig myndighed.2.4. Den registreredes rettigheder (forordningens kapitel III)Forordningens kapitel III indeholder bl.a. regler om gennemsigtighed, denregistreredes ret til information og adgang til oplysninger, berigtigelse ogsletning samt om den registreredes ret til at gøre indsigelse.Af forslagets artikel 12, stk. 1, følger en overordnet forpligtelse for den re-gisteransvarlige til at foretage tilstrækkelige foranstaltninger, således atoplysninger vedrørende behandling af personoplysninger, som meddelesden registrerede i forbindelse med dennes rettigheder i henhold til forord-42

ningen, meddeles i en forståelig og let tilgængelig form, hvor der bliveranvendt et klart og tydeligt sprog.Artikel 12, stk. 2 og 3, indeholder tidsfrister mv. for meddelelse af oplys-ninger til den registrerede om, hvad der er foretaget i anledning af udøvel-sen af en række af den registreredes rettigheder.Al information, som meddeles den registrerede skal efter bestemmelsensstk. 4, bortset fra i tilfælde af indsigt, meddeles den registrerede uden om-kostninger. I de tilfælde, hvor anmodninger fra den registrerede er åben-bart grundløse eller overdrevne, kan den registeransvarlige nægte athandle. I så fald er det den registeransvarlige, der har bevisbyrden i for-hold til at demonstrere, at henvendelsen er åbenbart grundløs eller over-dreven.Forslagets artikel 14 og 14a indeholder (ligesom det gældende direktiv) enforpligtelse for den registeransvarlige til at meddele de personer, der be-handles oplysninger om, en række oplysninger om behandlingen, herunderformålet med denne. Forslaget sondrer i den forbindelse imellem de tilfæl-de, hvor oplysningerne indhentes hos den registrerede (artikel 14), og hvoroplysningerne indhentes hos andre (artikel 14a).Det følger af artikel 14, stk. 1, at den registeransvarlige i forbindelse medindhentelse af oplysninger hos den registrerede, på det tidspunkt oplysnin-ger indhentes, altid skal meddele den pågældende identitet og kontaktop-lysninger for den registeransvarlige samt dennes eventuelle repræsentantog databeskyttelsesansvarlige (litra a), ligesom den registeransvarlige al-tid skal meddele den registrerede formålet med den behandling, som per-sonoplysningerne skal bruges til (litra b). Den registeransvarlige skal der-udover – hvor yderligere information er nødvendig for at sikre en rimeligog gennemsigtig behandling i forhold til den registrerede med hensynta-gen til de konkrete omstændigheder og sammenhængen, hvori oplysnin-gerne bliver behandlet – meddele den registrerede de legitime interesser,som den registeransvarlige forfølger, såfremt behandlingen baseres på ar-tikel 6, stk. 1, litra f (litra b), modtagerne eller kategorierne af modtagereaf oplysningerne (litra c), hvis det er relevant, at oplysningerne forventesat blive videregivet til en modtager i et tredjeland eller international orga-nisation (litra d), retten til at anmode den registeransvarlige om indsigt i,berigtigelse, begrænsning eller sletning af personoplysninger vedrørendeden registrerede eller gøre indsigelse mod behandlingen af sådanne per-sonoplysninger (litra e), retten til at indgive en klage (litra f), om den regi-43

streredes meddelelse af personoplysninger er et krav, som følger af lov-givning eller kontrakt eller om indgivelse af personoplysningerne er nød-vendig for at indgå en kontrakt, og i den forbindelse også mulige konse-kvenser, hvis den registrerede ikke indgiver personoplysningerne (litra g),og tilstedeværelsen af profilering, som omhandlet i artikel 20, stk. 1 og 3,oplysninger vedrørende denne profilering samt betydningen af profilerin-gen og de forventede konsekvenser heraf for den registrerede (litra h).I lighed med artikel 14 er artikel 14a, som vedrører oplysninger, der skalmeddeles den registrerede i forbindelse med indhentelse af oplysningerhos andre end den registrerede, opdelt i oplysninger, som altid skal med-deles, og oplysninger, som skal meddeles den registrerede under visse be-tingelser. De oplysninger, som skal meddeles, svarer i vidt omfang til op-lysningerne, som skal meddeles efter artikel 14. Artikel 14a, stk. 4, inde-holder dertil en opregning af tilfælde, hvor meddelelse af oplysninger tilden registrerede ikke skal finde sted, herunder hvis den registrerede alle-rede er i besiddelse af oplysningerne (litra a) eller hvis oplysningernestammer fra offentligt tilgængelige kilder (litra d).Ligesom det gældende direktiv indeholder forslaget en bestemmelse omden registreredes ret til indsigt (artikel 15, stk. 1 og 1a). Den registreredehar således ret til med jævne mellemrum og uden omkostninger at få enbekræftelse af, om der behandles oplysninger om den pågældende eller,der ikke gør. I de tilfælde, hvor der behandles oplysninger om den pågæl-dende, har den registrerede ret til at få indsigt i disse oplysninger og fåoplysninger om formålet med behandlingen (artikel 15, stk. 1, litra a),modtagere som oplysningerne er eller vil blive videregivet til, herunderisær modtagere i tredjelande (artikel 15, stk. 1, litra c), såfremt det er mu-ligt det forventede tidsrum, hvori oplysningerne vil blive opbevaret (artikel15, stk. 1, litra d), retten til at anmode den registeransvarlige om berigti-gelse eller sletning af oplysninger om den registrerede og gøre indsigelsemod behandlingen af sådanne oplysninger (artikel 15, stk. 1, litra e), ret-ten til at indgive en klage til en tilsynsmyndighed (artikel 15, stk. 1, litra f),enhver tilgængelig oplysning om, hvor oplysningerne stammer fra, såfremtoplysningerne ikke indsamles hos den registrerede (artikel 15, stk. 1, litrag), og såfremt der træffes afgørelser, som omhandlet i artikel 20, kendskabtil den logik, der indgår i den automatiske behandling, og betydningen ogde forventede konsekvenser af denne behandling, (artikel 15, stk. 1, litrah).

I artikel 15, stk. 1b, 2 og 2a er foreslået bestemmelser om den registrere-des ret til en kopi af oplysninger, der behandles om den pågældende.Efter forslagets artikel 16 har den registrerede ret til rettelse af oplysnin-ger om den pågældende, som er urigtige, ligesom den registrerede har rettil at fuldstændiggørelse af ufuldstændige personoplysninger.Kapitlet indeholder også en nyskabelse i artikel 17 i form af indførelsen afen såkaldt ret til at blive glemt. Retten til at blive glemt indebærer efterforslaget, at den registrerede i visse tilfælde har en ret til at opnå sletningaf personoplysninger vedrørende den registrerede, ligesom der i disse til-fælde foreligger en forpligtelse for den registeransvarlige til at slette op-lysningerne. Sletning skal efter artikel 17, stk. 1, bl.a. finde sted, hvis per-sonoplysningerne ikke længere er nødvendige til opfyldelse af de formål,hvortil de blev indsamlet, hvis den registrerede tilbagekalder et samtykke,der er grundlaget for behandlingen, og der ikke foreligger et andet grund-lag, som behandlingen kan baseres på, eller hvis oplysningerne har væretbehandlet ulovligt.I de tilfælde, hvor den registeransvarlige har offentliggjort personoplys-ningerne, og i henhold til retten til at blive glemt skal slette oplysningerneom den registrerede, skal den registeransvarlige tage rimelige skridt, her-under tekniske foranstaltninger, til at informere andre registeransvarlige,som behandler oplysningerne, om, at den registrerede anmoder om, at allelink til, kopier eller gengivelser af oplysningerne bliver slettet (artikel 17,stk. 2a).Retten til at blive glemt er underlagt en række undtagelser, jf. artikel 17,stk. 3. Retten til at blive glemt gælder således eksempelvis ikke, jf. artikel17, stk. 3, hvis behandling af oplysninger er nødvendig med henblik på atudøve retten til ytringsfrihed, jf. artikel 80 (litra a), eller hvor behandlingaf oplysninger er nødvendig for at opfylde en retlig forpligtelse i henholdtil EU-lovgivning eller medlemsstats lovgivning eller for udøvelse af enopgave i samfundets interesse eller som led i myndighedsudøvelse (litra b).Retten til at blive glemt gælder heller ikke i de tilfælde, hvor behandling afoplysninger er nødvendig af hensyn til samfundsinteresser på folkesund-hedsområdet (litra c), eller hvis behandlingen er nødvendig for, at et rets-krav kan fastslås, gøres gældende eller forsvares (litra g).Herudover indeholder forslaget i artikel 17a en ret til begrænsning af be-handling af personoplysninger bl.a. i de tilfælde, hvor den registrerede an-45

fægter oplysningernes rigtighed, eller hvor den registeransvarlige ikkelængere har brug for oplysningerne, men de er nødvendige for den regi-strerede i forhold til at et retskrav kan fastslås, gøres gældende eller for-svares.Den registeransvarlige skal ifølge forslagets artikel 17b kommunikere allerettelser, sletninger eller begrænsninger til samtlige modtagere af oplys-ningerne, medmindre dette viser sig at være umuligt eller uforholdsmæs-sigt vanskeligt.Som en nyskabelse indeholder forslaget i artikel 18 en ret til såkaldt data-portabilitet. Forslaget indebærer, at den registrerede i visse tilfælde harret til at trække egne personoplysninger ud af et automatisk behandlings-system, som er stillet til rådighed af en informationssamfundsyder, i enform, som tillader, at den registrerede kan overføre oplysningerne til etandet automatisk behandlingssystem.Efter artikel 19, stk. 1, har den registrerede til enhver tid ret til af rimeligegrunde, der vedrører den pågældendes særlige situation, at gøre indsigel-se mod en behandling af personoplysninger vedrørende den pågældende,der er begrundet i, at den er nødvendig, for at den registeransvarlige kanforfølge en legitim interesse. Behandlingen skal standses, medmindre denregisteransvarlige kan påvise legitime grunde til behandlingen, der tilside-sætter den registreredes interesser eller rettigheder eller frihedsrettighe-der.Artikel 19, stk. 2 og 2a, indeholder særlige regler om behandling af per-sonoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring.Forslaget indeholder derudover i artikel 20 en ret for enhver registreret tilsom udgangspunkt ikke at modtage en afgørelse, som er baseret udeluk-kende på såkaldt profilering, hvis afgørelsen har retsvirkning eller alvor-ligt påvirker den pågældende.Ifølge artikel 20, stk. 1, kan en person kun meddeles afgørelser, som er ba-seret på profilering, hvis det sker som led i indgåelsen eller opfyldelsen afen aftale mellem den registrerede og den registeransvarlige og passendeforanstaltninger til at sikre den registreredes legitime interesser er foreta-get, herunder eksempelvis retten for den registrerede til at opnå menneske-lig indgriben fra den registeransvarliges side, muligheden for at udtrykkeden registreredes synspunkt og for at bestride afgørelser (litra a), hvis be-46

handlingen er autoriseret i EU-lovgivning eller medlemsstatslovgivning,som den registeransvarlige er underlagt, og som foreskriver passende for-anstaltninger, som sikrer den registreredes legitime interesser (litra b) el-ler såfremt behandlingen er baseret på den registreredes udtrykkeligesamtykke.Ifølge artikel 20, stk. 3, må profilering ikke være baseret på de særlige op-lysninger, som er nævnt i artikel 9, stk. 1, medmindre artikel 9, stk. 2, fin-der anvendelse, og passende foranstaltninger for at sikre den registreredeslegitime interesser er til stede.Efter artikel 21, stk. 1, kan anvendelsesområdet for visse generelle data-behandlingsprincipper samt de registreredes rettigheder begrænses vedEU-lovgivning eller national lovgivning, når en sådan begrænsning udgøren nødvendig og proportional foranstaltning i et demokratisk samfund.Begrænsningen kan ske for at beskytte national sikkerhed (litra aa), for-svar (litra ab), forebyggelse, efterforskning, opdagelse og retsforfølgning istraffesager og opretholdelsen af den offentlige orden, når dette sker medde nævnte formål, og fuldbyrdelsen af straffedomme (litra a). Begrænsningkan endvidere ske for at beskytte Unionens eller en medlemsstats andrevigtige samfundsinteresser, navnlig væsentlige økonomiske eller finansiel-le interesser, herunder valuta-, budget-, og skatteanliggender og beskyttel-sen af markedets stabilitet og integritet (litra c). Dertil kan begrænsningfinde sted, såfremt dette sker til forebyggelse, efterforskning, opdagelse ogretsforfølgning i forbindelse med brud på etiske regler for lovreguleredeerhverv (litra d), og kontrol-, tilsyns-, eller reguleringsfunktioner, selv afmidlertidig karakter, der er et led i den offentlige myndighedsudøvelse i detilfælde, der er nævnt i litra a, b, c og d. Endelig kan begrænsning ske, hvisdette sker med henblik på beskyttelse af den registrerede eller andres ret-tigheder og frihedsrettigheder (litra f).Den omhandlede lovgivning skal efter artikel 21, stk. 2, i det mindste inde-holde bestemmelser om formålet med behandlingen eller kategorierne afbehandlinger, kategorierne af personoplysninger, anvendelsesområdet forbegrænsningerne, specificering af den registeransvarlige eller kategorieraf registeransvarlige samt de gældende sikkerhedsregler under inddragel-se af karakteren, omfanget og formålet med behandlingen og risikoen forden registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.2.5. Registeransvarlig og registerfører (forordningens kapitel IV)

Forordningens kapitel IV indeholder bl.a. regler om den registeransvarli-ges og registerførerens generelle forpligtelser, regler om datasikkerhed ogregler om udarbejdelse af en konsekvensanalyse om databeskyttelse. End-videre fastsættes regler om udpegning af en databeskyttelsesansvarlig ogregler om adfærdskodekser og certificering.Generelt bemærkes det, at dette kapitel indeholder en række forpligtelserfor den registeransvarlige og registerføreren, der ikke følger af det gæl-dende databeskyttelsesdirektiv.Det følger af forslagets artikel 22, at den registeransvarlige under hensyn-tagen til behandlingens karakter, sammenhæng, omfang og formål og derisici, der er for den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, skalgennemføre passende foranstaltninger og kunne demonstrere, at behand-lingen af personoplysninger er i overensstemmelse med forslaget.Som noget nyt er der endvidere indført et krav om såkaldt ”indbygget da-tabeskyttelse”. Efter artikel 23, stk. 1, skal den registeransvarlige såledesunder hensyntagen til den teknologi, som er tilgængelig, og omkostninger-ne ved gennemførelse samt med hensyntagen til risikoen for den registre-redes rettigheder og frihedsrettigheder som følge af behandlingens karak-ter, omfang og formål, gennemføre tekniske og organisatoriske foranstalt-ninger, som er passende til behandlingsaktiviteten og dens formål, herun-der ved at anvende pseudonyme data, således at behandlingen vil opfyldekravene, som fastlægges i forslaget, og som beskytter den registreredesrettigheder.Den registeransvarlige skal efter artikel 23, stk. 2, gennemføre passendeforanstaltninger gennem indstillinger (”by default”) for at sikre, at detalene er personoplysninger, som er nødvendige for hver behandling, derbliver behandlet. Dette gælder både for så vidt angår mængden af person-oplysninger, som bliver indsamlet, perioden oplysningerne opbevares ogtilgængeligheden af oplysningerne. I de tilfælde, hvor det ikke er formåletmed behandlingen, at oplysningerne gøres offentligt tilgængelige, skal dervære indstillinger, som sikrer, at disse oplysninger ikke bliver gjort til-gængelige for et ubestemt antal person, uden at dette sker ved menneskeligindgriben.Efter artikel 23, stk. 2a, kan den registeransvarlige demonstrere overhol-delse af kravene i stk. 1 og 2, ved en certificering som omtalt i artikel 39.

Af forordningsforslaget artikel 24, stk. 1, fremgår, at i det tilfælde, at derer flere registeransvarlige, skal disse fælles registeransvarlige på gennem-sigtig vis fastsætte deres respektive ansvar for overholdelse af forpligtel-serne, der følger af forordningen. Efter artikel 24, stk. 2, har denne forde-ling af ansvar mellem de registeransvarlige ingen indflydelse på den regi-streredes mulighed for at gøre sine rettigheder gældende, medmindre denregistrerede på en gennemsigtig måde er blevet gjort bekendt med an-svarsfordelingen.Af forslagets artikel 25, stk. 1, fremgår, at i de tilfælde, hvor den register-ansvarlige ikke er etableret i EU, men forordningen alligevel finder an-vendelse på grund af dens territoriale anvendelsesområde, skal den regi-steransvarlige udpege en repræsentant i EU. Efter artikel 25, stk. 2, gæl-der det dog ikke for registeransvarlige, som er etableret i et tredjeland,som Kommissionen har afgjort har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau (lit-ra a), for virksomheder, som beskæftiger under 250 ansatte, medmindrebehandlingen, som den udfører, medfører specifikke risici for den registre-redes rettigheder og frihedsrettigheder under hensyntagen til behandlin-gens karakter, omfang og formål (litra b), eller for offentlige myndighederog organer (litra c).Efter artikel 25, stk. 3 og 3a, stilles der krav til repræsentantens etable-ringssted og rolle.Forslagets artikel 26 indeholder regler om registerføreren. Det følger så-ledes af bestemmelsen, at den registeransvarlige alene skal anvende regi-sterførere, som kan give de tilstrækkelige garantier for gennemførelsen afpassende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, således at behand-lingen opfylder kravene i forordningsforslaget. Efter artikel 26, stk. 1a,kan registerføreren demonstrere de tilstrækkelige garantier ved overhol-delse af en adfærdskodeks, jf. artikel 38, eller en certificering, jf. artikel39.Registerførerens behandling af oplysninger skal efter artikel 26, stk. 2, skei henhold til en skriftlig kontrakt, som bl.a. fastsætter aftalens genstand ogvarighed, karakteren og formålene med behandlingen, typen af personop-lysninger og kategorien af registrerede samt en række detaljerede krav,som angives i bestemmelsen.Som en nyskabelse stiller forslagets artikel 28 også krav om, at den regi-steransvarlige skal opbevare optegnelser over alle kategorier af behand-49

linger af personoplysninger, som foregår under den pågældendes ansvar.Disse optegnelser skal indeholde oplysning om navn og kontaktoplysnin-ger for den registeransvarlige, enhver fælles registeransvarlig, den regi-steransvarliges repræsentant samt databeskyttelsesansvarlige (litra a),formålet med behandlingen, herunder de legitime interesser, der forfølgesved behandlingen, såfremt den er baseret på behandlingsgrundlaget i arti-kel 6, stk. 1, litra f (litra c), en beskrivelse af kategorien af registrerede ogkategorien af oplysninger, som behandles om dem (litra d), kategorien afmodtagere, som oplysningerne er eller vil bliver videregivet til, især mod-tagere i tredjelande (litra e), kategorien af eventuelle videregivelser afpersonoplysninger til et tredjeland eller en international organisation (lit-ra f), og såfremt det er muligt, oplysning om hvornår oplysningerne vil bli-ve slettet (litra g). Registerføreren pålægges efter artikel 28, stk. 2a, et næ-sten tilsvarende krav om at opbevare optegnelser over alle kategorier afbehandlinger af personoplysninger, som foregår på vegne af den register-ansvarlige.Efter artikel 28, stk. 4, gælder kravene til opbevaring af optegnelser ikkefor virksomheder eller organisationer, der beskæftiger under 250 perso-ner, medmindre behandlingen medfører specifikke risici for den registre-redes rettigheder og frihedsrettigheder under hensyntagen til behandlin-gens karakter, omfang og formål. Kravene gælder heller ikke, hvis det erusandsynligt, at behandlingen på grund af dens karakter, omfang og for-mål, vil medføre specifikke risici for den registreredes rettigheder og fri-hedsrettigheder.Forslagets artikel 30 indeholder regler om behandlingssikkerhed. Det føl-ger af forslagets artikel 30, stk. 1, at den registeransvarlige og registerfø-reren under hensyntagen til den teknologi, som er tilgængelig, og omkost-ningerne ved gennemførelse samt med hensyntagen til risikoen for den re-gistreredes rettigheder og frihedsrettigheder ved inddragelse af behand-lingens karakter, sammenhæng, omfang og formål, skal gennemføre tekni-ske og organisatoriske foranstaltninger, herunder anvendelse af pseudo-nyme data, for at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.Det følger af artikel 30, stk. 2a, at den registeransvarlige eller registerfø-reren kan demonstrere opfyldelse af kravene i artikel 30, stk. 1, ved over-holdelse af en adfærdskodeks, jf. artikel 38, eller en certificering, jf. artikel39. Det følger endvidere af artikel 30, stk. 2b, at registeransvarlige og re-gisterførere skal tage skridt til at sikre, at enhver person, som handler un-der de pågældendes bemyndigelse, og som har adgang til personoplysnin-50

ger, kun behandler disse efter instruktion fra den registeransvarlige, med-mindre den pågældende i henhold til EU-lovgivning eller national lovgiv-ning er forpligtet til at behandle oplysningerne.Artikel 31 indeholder en yderligere nyskabelse med indførelsen af et kravom, at den registeransvarlige skal anmelde brud på persondatasikkerhe-den til tilsynsmyndigheden. Ifølge forslaget skal et brud, som sandsynligvisvil påvirke den registreredes rettigheder eller frihedsrettigheder, anmeldesuden unødig forsinkelse og – om muligt – senest 72 timer efter, at den re-gisteransvarlige er blevet bekendt med et brud på persondatasikkerheden.I det tilfælde, at anmeldelsen ikke er sket indenfor 72 timer, skal den regi-steransvarlige redegøre for baggrunden herfor samtidig med, at anmeldel-sen indgives.Ifølge artikel 31, stk. 1a, gælder kravet om anmeldelse ikke i de tilfælde,hvor den registeransvarlige har gennemført passende tekniske beskyttel-sesforanstaltninger, og disse foranstaltninger er anvendt på oplysninger,som var påvirket af bruddet, herunder især beskyttelsesforanstaltninger,der har gjort oplysningerne uforståelige for alle, som ikke har lovlig ad-gang til dem, eksempelvis ved kryptering eller pseudonymisering. Kravetom anmeldelse gælder heller ikke i de tilfælde, hvor den registeransvarligeefterfølgende har taget skridt, som sikrer, at det ikke længere er sandsyn-ligt, at den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder vil være alvor-ligt påvirket. I disse tilfælde skal den registeransvarlige dog opbevare do-kumentation for brudene på sikkerheden, således at det er muligt for til-synsmyndigheden at kontrollere, at anmeldelseskravet er overholdt.Anmeldelsen til tilsynsmyndigheden skal efter artikel 31, stk. 3, bl.a. be-skrive karakteren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder – så-fremt det er muligt – kategorierne og antallet af berørte registrerede ogdatabeskyttelsesbruddets forventede konsekvenser. Anmeldelsen skal end-videre indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, som foreslås ellerer iværksat for at afhjælpe bruddet.Det følger af artikel 32, stk. 1, at når sikkerhedsbruddet kan forventes atkrænke den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder alvorligt, skalden registeransvarlige ligeledes uden unødig forsinkelse underrette denregistrerede om sikkerhedsbruddet. Denne underretning skal efter artikel32, stk. 2, omfatte karakteren af bruddet på persondatasikkerheden og in-deholde en række af de oplysninger og anbefalinger, der også skal afgivestil tilsynsmyndigheden. Dog er det efter artikel 32, stk. 3, ikke nødvendigt51

at underrette den registrerede om et brud på persondatasikkerheden, hvisden registeransvarlige har gennemført passende tekniske beskyttelsesfor-anstaltninger, og disse foranstaltninger er anvendt på oplysninger, somvar påvirket af bruddet, herunder især beskyttelsesforanstaltninger, derhar gjort oplysningerne uforståelige for alle, som ikke har lovlig adgangtil dem, eksempelvis ved kryptering eller pseudonymisering (litra a). Denregistrerede skal heller ikke underrettes, hvis den registeransvarlige efter-følgende har taget skridt, som sikrer, at det ikke længere er sandsynligt, atden registreredes rettigheder og frihedsrettigheder vil være alvorligt på-virket (litra b), og hvis det vil indebære en uforholdsmæssig indsats, her-under især med henvisning til antallet af sager, som er påvirket. I sådannetilfælde skal en offentlig meddelelse eller lignende finde sted, således at deregistrerede er informeret på en effektiv måde (litra c). Underretning skalendvidere ikke finde sted, hvis det alvorligt ville påvirke en væsentlig sam-fundsinteresse (litra d).Forslagets artikel 33, stk. 1, indeholder krav om, at den registeransvarligei de tilfælde, hvor behandlingen som følge af dens karakter, omfang ogformål sandsynligvis vil medføre specifikke risici for den registreredes ret-tigheder og frihedsrettigheder, forud for behandlingen af oplysninger skalgennemføre en såkaldt konsekvensanalyse af den planlagte behandling forså vidt angår beskyttelsen af personoplysninger.I forslagets artikel 33, stk. 2, anføres det, at behandlinger, der indebærerdisse specifikke risici, og som derfor udløser kravet om en konsekvensana-lyse, bl.a. er behandlinger, hvor der indgår en systematisk og omfattendeevaluering af personlige aspekter vedrørende en fysisk person, som er ba-seret på profilering, og på baggrund af hvilke afgørelser, som vil haveretsvirkning for registrerede eller alvorligt berøre disse, vil blive truffet.En konsekvensanalyse er efter bestemmelsen også nødvendig, hvis en be-handling vedrører oplysninger, der afslører race og etnisk oprindelse, po-litiske holdninger, religiøs eller filosofisk overbevisning og fagforenings-mæssigt tilhørsforhold, genetiske data, oplysninger om helbred eller op-lysninger om seksuelle forhold, straffedomme og forseelser eller tilknytte-de sikkerhedsforanstaltninger, og oplysningerne bliver behandlet for attræffe en et stort antal afgørelser vedrørende specifikke personer.Herudover er en konsekvensanalyse efter bestemmelsen nødvendig, hvisder finder en omfattende videoovervågning sted af offentligt tilgængeligeområder, eller hvis der behandles personoplysninger i omfattende registrevedrørende genetiske data eller biometriske data.52

Tilsynsmyndigheden kan endvidere beslutte, at andre typer af behandlin-ger sandsynligvis vil medføre specifikke risici for den registreredes rettig-heder eller frihedsrettigheder. Tilsynsmyndigheden skal i så fald udarbej-de og offentliggøre en liste over disse behandlinger.En konsekvensanalyse skal efter artikel 33, stk. 3, mindst indeholde en ge-nerel beskrivelse af den planlagte behandling og en analyse af risicienefor registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, de foranstaltninger,der er nødvendige for at afhjælpe disse risici, samt garantier, sikkerheds-foranstaltninger og mekanismer, som kan sikre beskyttelsen af personop-lysninger og påvise overensstemmelse med forslaget under hensyntagen tilde registreredes og andre berørte personers rettigheder og legitime inte-resser.Offentlige myndigheder og organer er efter artikel 33, stk. 5, i visse tilfæl-de undtaget fra forpligtelsen til at udarbejde en konsekvensanalyse.Efter artikel 34, stk. 1, skal den registeransvarlige i de tilfælde, hvor enkonsekvensanalyse påviser, at en behandling af personoplysninger sand-synligvis vil medføre en høj grad af specifikke risici, høre tilsynsmyndig-heden, inden behandlingen iværksættes. Det følger af artikel 34, stk. 3, at ide tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden er af den opfattelse, at den planlagtebehandling ikke er i overensstemmelse med forordningen, herunder isærhvis risiciene ikke er tilstrækkeligt identificeret eller afhjulpet, skal til-synsmyndigheden inden 6 uger efter modtagelse af høringen rådgive denregisteransvarlige herom.Det følger af forslagets artikel 34, stk. 7, at medlemsstater i forbindelsemed forberedelse af lovforslag eller andre forskrifter skal høre tilsyns-myndigheden, såfremt forslaget giver mulighed for behandling af oplys-ninger og vil kunne berøre kategorier af registrerede alvorligt på grund afkarakteren, omfanget og formålene med behandlingen.Ud over forpligtelsen til forudgående høring kan det, jf. artikel 34, stk. 7a,følge af en medlemsstats lovgivning, at en registeransvarlig skal høre ogindhente forudgående godkendelse fra en tilsynsmyndighed i forbindelsemed, at en registeransvarlig skal behandle oplysninger ved udførelse af enopgave i samfundets interesse.

Artikel 35 indeholder regler om udpegning af såkaldte databeskyttelsesan-svarlige. Udpegning af en databeskyttelsesansvarlig er efter forslaget idets nuværende udformning frivillig, medmindre krav herom følger af EU-eller medlemsstats lovgivning.Forordningens artikel 35 indeholder en række krav, som en ordning meden databeskyttelsesansvarlig skal overholde. Den databeskyttelsesansvar-lige skal eksempelvis udpeges på baggrund af professionelle kvaliteter ogdennes ekspertviden om databeskyttelse (artikel 35, stk. 5), ligesom dendatabeskyttelsesansvarlige som udgangspunkt alene kan afskediges, så-fremt den pågældende ikke længere opfylder de betingelser, som er nød-vendige for at udføre de opgaver, som følger af forordningen (artikel 35,stk. 7). Den databeskyttelsesansvarlige kan være en person, som alleredeer ansat af den registeransvarlige eller registerføreren (artikel 35, stk. 8).Registrerede kan kontakte den databeskyttelsesansvarlige angående allespørgsmål om behandling af den registreredes personoplysninger, ligesomde kan udøve deres rettigheder i henhold til forordningen over for den da-tabeskyttelsesansvarlige (artikel 35, stk. 10).Efter artikel 36 skal den registeransvarlige eller registerføreren sikre, atden databeskyttelsesansvarlige inddrages tilstrækkeligt og rettidigt i allespørgsmål vedrørende beskyttelse af personoplysninger, ligesom den regi-steransvarlige eller registerføreren skal støtte den databeskyttelsesansvar-lige i udførelsen af dennes hverv, bl.a. ved at tilvejebringe tilstrækkeligeressourcer.Den databeskyttelsesansvarlige skal efter artikel 37 bl.a. oplyse og rådgiveden registeransvarlige eller registerføreren og de ansatte, som behandlerpersonoplysninger, om deres forpligtelser i henhold til forordningen, lige-som den databeskyttelsesansvarlige skal overvåge overholdelsen med for-ordningen. Herudover skal den databeskyttelsesansvarlige bl.a. samarbej-de med og fungere som tilsynsmyndighedens kontaktpunkt i virksomhedenangående spørgsmål vedrørende behandling af personoplysninger.Kapitlet indeholder endvidere i artikel 38, stk. 1, en bestemmelse om, atmedlemsstaterne, tilsynsmyndighederne, Det Europæiske Databeskyttel-sesråd og Kommissionen skal tilskynde til udarbejdelsen af adfærdskodek-ser, der – afhængigt af de særlige forhold i de forskellige behandlingssek-torer – bidrager til en korrekt anvendelse af forordningen. Sådanne ad-færdskodekser kan efter artikel 38, stk. 1a, udarbejdes af foreninger ogandre organisationer, som repræsenterer kategorier af registeransvarlige54

eller registerførere, med henblik på at uddybe anvendelsen af forordnin-gens bestemmelser. Som eksempel herpå er bl.a. anført, at adfærdskodek-ser kan vedrøre rimelig og gennemsigtig behandling af personoplysninger,indhentelsen af oplysninger, brugen af pseudonyme data, information tiloffentligheden og til registrerede, registreredes udøvelse af deres rettighe-der samt overførsel af oplysninger til tredjelande eller internationale or-ganisationer. En adfærdskodeks skal indeholde mekanismer, som overvå-ger og sikrer dens overholdelse af de registeransvarlige eller registerføre-re, der vælger at tilslutte sig en sådan adfærdskodeks (artikel 38, stk. 1b).Den forening eller organisation, som ønsker at udarbejde en adfærdsko-deks, skal indsende et udkast hertil til den kompetente tilsynsmyndighed.Tilsynsmyndigheden skal komme med en udtalelse om, hvorvidt den fore-slåede adfærdskodeks er i overensstemmelse med forordningen (artikel 38,stk. 2). I de tilfælde, hvor en adfærdskodeks vedrører behandling i fleremedlemsstater, skal tilsynsmyndigheden iværksætte sammenhængsmeka-nismen med henblik på, at Det Europæiske Databeskyttelsesråd kommermed en udtalelse om udkastet til en adfærdskodeks (artikel 38, stk. 2b).Forslaget indeholder i sin nuværende udformning endvidere en bestem-melse i artikel 38a om, at overvågningen af overholdelse af adfærdskodek-sen kan udføres af et organ, som har en tilstrækkelig grad af ekspertise iforhold til kodeksens genstand, og som er akkrediteret til dette formål afden kompetente tilsynsmyndighed (artikel 38a, stk. 1). Forslaget indehol-der krav for at få denne akkreditering, herunder bl.a., at organet skal de-monstrere dets uafhængighed og ekspertise. Uden at det i øvrigt berørerforslagets bestemmelser om sanktioner, kan organet tage nødvendigeskridt i forbindelse med overtrædelse af bestemmelser i en adfærdskodeks,herunder suspendering eller eksklusion (artikel 38a, stk. 2-6).Kapitlet indeholder endelig i artikel 39, stk. 1, en bestemmelse om, at med-lemsstaterne, Det Europæiske Databeskyttelsesråd og Kommissionen skaltilskynde – navnlig på europæisk plan – til fastlæggelsen af certificerings-ordninger for databeskyttelse og databeskyttelsesmærkninger og -mærkermed det formål, at registeransvarlige og registerførere kan demonstrereoverholdelse af forordningen. Det er anført, at de særlige behov, som småog mellemstore virksomheder har, skal inddrages. Artikel 39, stk. 2-4, in-deholder nærmere regler om den registeransvarliges og registerførerensforpligtelser i forbindelse med certificeringer, herunder oplysningspligt tilorganer oprettet i henhold til artikel 39a.

I lighed med adfærdskodekser indeholder forslaget i sin nuværende form iartikel 39a en bestemmelse om, at certificering og periodisk gennemgangheraf kan udføres af et organ, som har en tilstrækkelig grad af ekspertise iforhold til databeskyttelse, og som er akkrediteret til dette formål af denkompetente tilsynsmyndighed (artikel 39a, stk. 1). Forslaget indeholderkrav for at få denne akkreditering, herunder bl.a., at organet skal demon-strere dets uafhængighed og ekspertise. Uden at det i øvrigt berører for-slagets bestemmelser om sanktioner, kan organet trække en certificeringtilbage i tilfælde af uhensigtsmæssig anvendelse heraf (artikel 39a, stk. 2-8).

2.6. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller internati-onale organisationer (forordningens kapitel V)Forordningens kapitel V fastsætter reglerne for, hvornår der kan videregi-ves personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer.Overordnet set indeholder kapitlet fire forskellige videregivelsesgrundlag,som efter omstændighederne kan anvendes, når der skal finde en videregi-velse sted. Kapitlet indeholder en række væsentlige ændringer og nyska-belser i forhold til de tilsvarende bestemmelser i det gældende direktiv.For det første kan en videregivelse af personoplysninger til modtagere itredjelande eller i en international organisation efter artikel 41 finde sted,hvis Kommissionen har fastslået, at et tredjeland, et område eller en be-handlingssektor (f.eks. sundhedssektoren) i tredjelandet eller en internati-onal organisation sikrer et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau (en så-kaldt tilstrækkelighedsafgørelse). En sådan videregivelse kræver ikke god-kendelse (artikel 41, stk. 1). Ved udfærdigelsen af sådanne afgørelser erdet anført, at Kommissionen især skal tage hensyn til en række nærmereopregnede forhold i tredjelandet mv., herunder retsstatsprincippet (”ruleof law”), respekten for menneskerettigheder og grundlæggende rettighe-der, relevant gældende lovgivning, databeskyttelsesregler og sikkerheds-foranstaltninger, herunder reglerne om videreoverførsel af personoplys-ninger til et andet tredjeland eller international organisation, og om der ereffektive rettigheder, der kan håndhæves administrativt eller retsligt af re-gistrerede. Kommissionen skal ligeledes inddrage, om der i tredjelandet eren eller flere uafhængige tilsynsmyndigheder, som har til opgave at sikreoverholdelse af databeskyttelsesregler, og om der foreligger en internatio-nal forpligtelse om beskyttelse af personoplysninger, som det pågældendetredjeland har tilsluttet sig (artikel 41, stk. 2).56

Efter en vurdering af de nævnte forhold kan Kommissionen træffe en afgø-relse om, at et tredjeland, et område, en behandlingssektor i et tredjelandeller en international organisation sikrer det tilstrækkelige beskyttelsesni-veau. Den gennemførelsesretsakt, som tilstrækkelighedsafgørelsen skalfremgå af, skal specificere territorialt og sektorspecifikt anvendelsesområ-de samt angive eventuelle tilsynsmyndigheder. Gennemførelsesretsaktenskal vedtages i overensstemmelse med proceduren i artikel 87, stk. 2 (arti-kel 41, stk. 3).Afgørelser om det tilstrækkelige beskyttelsesniveau, som er truffet afKommissionen i henhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv, skalfortsætte med at være gældende indtil de er ændret, erstattet eller trukkettilbage af Kommissionen (artikel 41, stk. 3a).Kommissionen kan endvidere træffe afgørelse om, at et tredjeland mv. ikkelængere sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau og har mulighed for, så-fremt dette er nødvendigt, at trække en tilstrækkelighedsafgørelse tilbage(artikel 41, stk. 5).Efter artikel 42 kan en videregivelse til et tredjeland mv. – i tilfælde, hvorKommissionen ikke har truffet en afgørelse efter artikel 41 – endviderefinde sted, hvis der i et retligt bindende instrument er indført de fornødnegarantier, som sikrer beskyttelsen af personoplysninger (artikel 42, stk. 1).De fornødne garantier kan bl.a. sikres gennem såkaldte bindende virk-somhedsregler, der er nærmere omtalt i artikel 43, gennem standardbe-stemmelser om databeskyttelse vedtaget af Kommissionen efter procedureni artikel 87, stk. 2, gennem standardbestemmelser om databeskyttelse ved-taget af en tilsynsmyndighed efter indhentelse af en udtalelse fra Det Eu-ropæiske Databeskyttelsesråd og Kommissionen, gennem kontraktbestem-melser – som en tilsynsmyndighed har godkendt – mellem den registeran-svarlige eller registerføreren og modtageren af personoplysningerne ellergennem en adfærdskodeks, jf. artikel 38, eller en certificering, jf. artikel 39(artikel 42, stk. 2).Hvis de fornødne garantier for beskyttelse af personoplysninger, ikke eromhandlet i et retligt bindende instrument, indhenter den registeransvarli-ge eller registerføreren, som er en offentlig myndighed eller organ, en for-udgående godkendelse af videregivelsen fra en kompetent tilsynsmyndig-hed for enhver videregivelse eller kategorier af videregivelser eller afmedtagelsen af bestemmelser, som udgør grundlaget for en sådan videre-givelse i administrative ordninger (artikel 42, stk. 5).57

Som anført ovenfor kan videregivelse efter artikel 42 finde sted, hvis derforeligger såkaldte bindende virksomhedsregler. Det er en forudsætning,at disse bindende virksomhedsregler er godkendt af den kompetente til-synsmyndighed. En sådan godkendelse skal efter artikel 43, stk. 1, gives,hvis reglerne er retligt bindende, gælder for og anvendes af alle omfattedemedlemmer af en koncern eller alle medlemmer af en gruppe af virksom-heder, som udøver fælles økonomiske aktiviteter (litra a), hvis reglerne ud-trykkeligt tillægger den registrerede rettigheder, der kan håndhæves retligti forbindelse med behandlingen af deres personoplysninger (litra b), og deudførlige krav til de bindende virksomhedsregler, som opregnes i artikel43, stk. 2, er opfyldt (litra c).Endvidere indeholder forslaget i artikel 44 adgang til, at der – uden for detilfælde, der er nævnt ovenfor – kan ske videregivelse i en række konkretetilfælde. Videregivelse kan således ske, hvis den registrerede har givet sitsamtykke hertil efter at være blevet gjort opmærksom på de risici, der erved videregivelsen (litra a), videregivelsen er nødvendig af hensyn til op-fyldelsen af en kontrakt mellem den registrerede og den registeransvarligeeller af hensyn til gennemførelsen af foranstaltninger, der træffes på denregistreredes anmodning forud for indgåelsen af en sådan kontrakt (litrab), eller hvis videregivelsen er nødvendig af hensyn til indgåelsen eller op-fyldelsen af en kontrakt, der i den registreredes interesse er indgået mel-lem den registeransvarlige og en anden fysisk eller juridisk person (litrac). Videregivelse kan endvidere finde sted, hvis den er nødvendig af vigtigehensyn til samfundsinteresser, som er anerkendt i EU-lovgivning ellermedlemsstatslovgivning, som den registeransvarlige er underlagt (litra d),videregivelsen er nødvendig for, at et retskrav kan fastslås, gøres gælden-de eller forsvares (litra e) eller videregivelsen er nødvendig for at beskytteden registreredes eller en anden persons vitale interesser, hvor den regi-strerede ikke er fysisk eller juridisk i stand til at give sit samtykke (litra f).Endelig kan videregivelse ske, hvis den finder sted fra et register, der iføl-ge EU-lovgivning eller medlemsstatslovgivning er beregnet til at informereoffentligheden, og som er tilgængeligt for offentligheden generelt eller forpersoner, der kan godtgøre at have en legitim interesse heri, men alene idet omfang de ved lov fastsatte betingelser for offentlig tilgængelighed eropfyldt i det specifikke tilfælde (litra g) eller videregivelsen, som ikke eromfattende eller hyppig, er nødvendig af hensyn til den registeransvarligeseller registerførerens legitime interesser, og den registeransvarlige ellerregisterføreren har vurderet samtlige de forhold, der har indflydelse på envideregivelse eller en serie af videregivelser af oplysninger, og på grund-58

lag af denne vurdering yder de fornødne garantier for beskyttelsen af per-sonoplysninger (litra h).2.7. Uafhængige tilsynsmyndigheder (forordningens kapitel VI)Forordningens kapitel VI indeholder regler om de nationale tilsynsmyn-digheders uafhængige status og deres opgaver og beføjelser.Efter artikel 46 skal medlemsstaterne vedtage bestemmelser om, at en ellerflere uafhængige offentlige myndigheder er ansvarlige for at overvåge an-vendelsen af forordningen (stk. 1). Enhver tilsynsmyndighed skal bidragetil en ensartet anvendelse af forordningen i hele Unionen, og tilsynsmyn-dighederne skal i den forbindelse samarbejde i overensstemmelse med reg-lerne herom i forordningen (stk. 1a).I forhold til de tilsvarende regler i det gældende databeskyttelsesdirektivopstiller kapitlet en række nye og uddybede krav til de nationale tilsyns-myndigheders organisering og uafhængighed. Det følger således bl.a. ud-trykkeligt af forslaget, at medlemmer af tilsynsmyndigheden ved udøvelsenaf deres opgaver hverken må søge eller modtage instrukser fra andre (ar-tikel 47, stk. 1-2). Ligeledes fremgår det af en præambelbetragtning, atmedlemmer af tilsynsmyndigheden både under og efter embedsperiodensophør skal udvise tilbageholdenhed med hensyn til at påtage sig vissehverv eller at acceptere visse fordele (betragtning nr. 95). Der stilles end-videre krav om, at hver medlemsstat skal sikre, at tilsynsmyndigheden rå-der over tilstrækkelige menneskelige, tekniske og økonomiske ressourcersamt lokaler og infrastrukturer til effektivt at udføre sine opgaver og udøvesine beføjelser (artikel 47, stk. 5). Endelig skal medlemsstaterne sikre, attilsynsmyndigheden har sit eget personale og er underlagt finansiel kon-trol, som ikke påvirker dens uafhængighed, ligesom de skal sikre, at til-synsmyndigheden fører særskilt årsregnskab, som skal offentliggøres, ogsom kan være en del af det årlige statsbudget (artikel 47, stk. 6-7).Ifølge forslagets artikel 48 skal medlemsstaterne vedtage bestemmelserom, at medlemmer af tilsynsmyndigheden udpeges af parlamentet,regeringen eller statsoverhovedet i den pågældende medlemsstat eller af etuafhængigt organ, som er overladt denne opgave i henhold til medlems-statens lovgivning (stk 1). Medlemmerne af tilsynsmyndigheden skal havetilstrækkelige kvalifikationer, erfaringer og kompetence til at varetageopgaven (stk. 2).

I forhold til tilsynsmyndighedernes organisering og opgaver følger det afforslagets artikel 49, at hver medlemsstat ved lov bl.a. skal fastsætte reglerom tilsynsmyndighedens oprettelse, de kvalifikationer, der er nødvendigefor at udøve hvervet som medlem af tilsynsmyndigheden, reglerne ogprocedurerne for udnævnelsen af medlemmerne af tilsynsmyndigheden,regler om varigheden af en embedsperiode, som dog ikke må være under 4år, regler om betingelser vedrørende de pligter, som påhviler tilsyns-myndighedens medlemmer og personale, bl.a. forbud mod handlinger ogstillinger, som er uforenelige med deres hverv i tilsynsmyndigheden(artikel 49, stk. 1).Efter artikel 49, stk. 2, har tilsynsmyndighedens medlemmer og personalesåvel under embeds- og ansættelsesperioden som efter dens ophørtavshedspligt i overensstemmelse med EU-lovgivning eller medlemsstats-lovgivning, for så vidt angår alle fortrolige oplysninger, der er kommet tilderes kendskab under udøvelsen af deres opgaver og beføjelser.Udgangspunktet er efter artikel 51, stk. 1, at en tilsynsmyndighed er an-svarlig for tilsyn med behandling af personoplysninger, som finder sted iforbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en registeransvarligs ellerregisterførers virksomhed på myndighedens medlemsstats eget territorium,og som udgangspunkt er den kompetente tilsynsmyndighed, jf. artikel 51,stk. 1a, til at udføre de opgaver og beføjelser, som den har fået tillagt ihenhold til forordningen, på dens egen medlemsstats territorium.Som en nyskabelse lægges der i artikel 51, stk. 1b, (efter forslaget nuvæ-rende affattelse) op til, at der i visse tilfælde skal være én tilsynsmyndig-hed, som er kompetent i hele EU. Der lægges op til, at visse beføjelser skaltildeles en såkaldt ”"lead authority", som således skal være ene-kompetenti hele EU.Det er på nuværende tidspunkt lagt op til en række forskellige mulige mo-deller for, hvilke kompetencer der skal tillægges "lead authority", jf. ne-denfor. (Se endvidere nærmere om "lead authority" nedenfor under kapitelVII).Bestemmelserne om en "lead authority" skal ifølge artikel 51, stk. 1c, ikkefinde anvendelse over for offentlige myndigheder eller organer.

Tilsynsmyndigheder har efter artikel 51, stk. 3, ikke kompetence til at føretilsyn med behandlinger af personoplysninger, som domstole foretagersom led i deres retspleje.Ifølge forslagets artikel 52 tillægges tilsynsmyndigheden en række opga-ver. Tilsynsmyndigheden vil bl.a. skulle kontrollere og håndhæve anven-delse af forordningen, fremme kendskabet til risici, regler, garantier ogrettigheder i forbindelse med behandling af personoplysninger, oplyseparlament, regering og andre politiske institutioner om forhold, som rela-terer sig til persondatabeskyttelse, oplyse de registrerede om deres rettig-heder i henhold til forordningen, behandle klager fra registrerede og fraorganer, organisationer og sammenslutninger, samarbejde med andre til-synsmyndigheder, gennemføre undersøgelser på eget initiativ eller pågrundlag af information modtaget fra andre tilsyn eller myndigheder ogovervåge relevant udvikling (stk. 1).Efter artikel 52, stk. 5, skal tilsynsmyndighedens udøvelse af opgaver væreuden omkostninger for den registrerede og databeskyttelsesansvarlige.Herudover indeholder forslaget i artikel 53 en bestemmelse om, at med-lemsstaterne ved lov skal tildele tilsynsmyndigheden en række beføjelser.Udgangspunktet er, at disse beføjelser skal udøves af en tilsynsmyndighedpå dens eget territorium.Tilsynsbeføjelser er beskrevet i artikel 53, stk. 1. Det fremgår heraf, at til-synsmyndighederne skal kunne anmode den registeransvarlige eller regi-sterføreren om at give alle informationer, som er nødvendige for, at til-synsmyndigheden kan udøve sine opgaver (litra a), foretage databeskyttel-sesrevisioner (litra aa), give den registeransvarlige eller registerførerenpåbud om at imødekomme den registreredes anmodning om at udøve derettigheder, der er omfattet af forordningen (litra b), og at underrette denregisteransvarlige eller registerføreren om en påstået overtrædelse af for-ordningen og i givet fald give den registeransvarlige eller registerførerenpåbud om at afhjælpe en sådan overtrædelse (litra d).Det bemærkes, at disse beføjelser ifølge forslaget, som det ser ud på nuvæ-rende tidspunkt, ikke skal kunne tillægges "lead authority", jf. nedenforunder kapitel VII.Undersøgelsesbeføjelser er beskrevet i artikel 53, stk. 1a. Det fremgårheraf, at tilsynsmyndighederne fra den registeransvarlige eller registerfø-61

reren skal have indsigt i alle personoplysninger, som er nødvendige for atudøve myndighedens opgaver (artikel 53, stk. 1a, litra a), og få adgang tilalle den registeransvarliges eller registerførerens lokaler, herunder data-behandlingsudstyr og –midler (artikel 53, stk. 1a , litra b).Det bemærkes, at disse beføjelser ifølge forslaget, som det ser ud på nuvæ-rende tidspunkt, ikke skal tillægges "lead authority" jf. nedenfor under ka-pitel VII.Korrigerende beføjelser er beskrevet i artikel 53, stk. 1b. Det fremgår her-af, at tilsynsmyndighederne skal kunne udstede en advarsel til en register-ansvarlig eller en registerfører om, at en påtænkt behandling formentligvil overtræde bestemmelser i forordningen (litra a), og udstede en repri-mande til en registeransvarlig eller en registerfører, når en behandlinghar været i strid med bestemmelser i forordningen (artikel 53, stk. 1b, litrab). Dertil kan tilsynsmyndigheden påbyde den registeransvarlige eller re-gisterføreren at bringe en ulovlig behandling i overensstemmelse med for-ordningen, og hvis det er hensigtsmæssigt på en bestemt måde og inden foren bestemt tidsfrist, bl.a. ved at påbyde berigtigelse, begrænsning ellersletning af oplysninger i overensstemmelse med artikel 16, 17a og 17 ogmed en meddelelse af dette til modtagere af oplysninger, jf. artikel 17, stk.2a og artikel 17b (artikel 53, stk. 1b, litra d). Tilsynsmyndigheden kanendvidere midlertidigt eller definitivt begrænse en behandling (litra e), su-spendere videregivelsen af oplysninger til et tredjeland eller en internatio-nal organisation (artikel 53, stk. 1b, litra f) eller udstede en administrativbøde i overensstemmelse med artikel 79 og 79a (artikel 53, stk. 1b, litra g).Det bemærkes, at disse beføjelser ifølge forslaget, som det ser ud på nuvæ-rende tidspunkt, i visse tilfælde skal tillægges "lead authority" jf. nedenforunder kapitel VII.Autorisationsbeføjelser er beskrevet i artikel 53, stk. 1c. Det fremgår her-af, at tilsynsmyndighederne skal kunne godkende sådanne kontraktklausu-ler, som der henvises til i artikel 34 og artikel 42, stk. 2, litra c (standard-klausuler om videregivelse vedtaget af en tilsynsmyndighed) og d (kon-traktklausuler om videregivelse godkendt af en tilsynsmyndighed) (artikel53, stk. 1c, litra a) og godkende bindende virksomhedsregler, jf. artikel 43(artikel 53, stk. 1c, litra b).

Det bemærkes, at disse beføjelser ifølge forslaget, som det ser ud på nuvæ-rende tidspunkt, skal tillægges "lead authority" jf. nedenfor under kapitelVII.2.8. Samarbejde og sammenhæng (forordningens kapitel VII)Forordningens kapitel VII indeholder bl.a. regler om "lead authority",samarbejde mellem tilsynsmyndighederne, samt regler om en såkaldt”sammenhængsmekanisme”, som skal sikre en ensartet anvendelse af for-ordningen, og regler om Det Europæiske Databeskyttelsesråd.Det bemærkes, at særligt affattelsen af disse bestemmelser er under løben-de udvikling. I det følgende beskrives bestemmelserne, som de er formule-ret i det seneste arbejdsgruppedokument fra formandskabet.Som en væsentlig nyskabelse i forhold til de gældende regler om tilsyns-myndighedernes kompetence foreslås der i artikel 54a særlige regler om etsåkaldt one-stop-shop princip, som indebærer, at én tilsynsmyndighed ivisse grænseoverskridende sager skal være kompetent tilsynsmyndighed ihele EU (herefter "lead authority").Dette indebærer, at det alene vil være tilsynsmyndigheden i den medlems-stat, hvor den registeransvarliges hovedvirksomhed er etableret jf. artikel4, nr. 13, der vil være kompetent til at udøve tilsynsbeføjelser efter artikel53 i visse tilfælde, uanset at der behandles personoplysninger om registre-rede bosat i andre medlemsstater.Udgangspunktet er, at en tilsynsmyndighed er kompetent på dens egenmedlemsstats område, jf. artikel 51 ovenfor. Artikel 54a om "lead authori-ty" er en undtagelse hertil.Det følger af artikel 54a, stk. 1, at i de tilfælde, hvor personoplysningerbehandles i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en register-ansvarligs eller registerførers virksomhed i Unionen, og den registeran-svarlige eller registerføreren er etableret i mere end én medlemsstat skaltilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor hovedvirksomheden er belig-gende agere som "lead authority" i forhold til den registeransvarlige ellerregisterførerens behandlingsaktiviteter i alle de medlemsstater, som er på-virket af behandlingen.

Af artikel 54a, stk. 1a, følger endvidere, at i tilfælde, hvor personoplysnin-ger behandles i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en re-gisteransvarligs eller registerførers virksomhed i Unionen, og hvor denregisteransvarlige eller registerføreren alene er etableret i én medlems-stat, men hvor behandlingen alvorligt berører registrerede i mere end énmedlemsstat eller den frie bevægelighed af personoplysninger inden forUnionen, skal én tilsynsmyndighed agere som "lead authority".I forslagets artikel 54b er fremført, at bestemmelserne i stk. 1 og 1a om en"lead authority" ikke skal finde anvendelse i tilfælde, hvor behandlingenalene relaterer sig til én medlemsstat. Også denne bestemmelse foreliggerder dog flere udkast til i det nuværende udkast.I de tilfælde, hvor en tilsynsmyndighed i en medlemsstat skal agere som"lead authority", er denne myndighed enekompetent til at udøve visse befø-jelser, jf. artikel 51, stk. 1b ovenfor.Det er på nuværende tidspunkt ikke endelig afgjort, hvilke beføjelser derskal tillægges "lead authority". Der er således endnu ikke opnået enighedom, hvorvidt "lead authority" alene skal tildeles autorisationsbeføjelser(artikel 53, stk. 1c, som er beskrevet ovenfor) eller om "lead authority" til-lige skal tildeles korrigerende beføjelser, herunder beføjelsen til at påbydeden registeransvarlige eller registerføreren at bringe en ulovlig behand-ling i overensstemmelse med forordningen (artikel 53, stk. 1b, litra d, somer beskrevet ovenfor) samt beføjelser til midlertidigt eller definitivt be-grænse en behandling (artikel 53, stk. 1b, litra e), suspendere videregivel-sen af oplysninger til et tredjeland eller en international organisation (ar-tikel 53, stk. 1b, litra f) eller udstede en administrativ bøde i overensstem-melse med artikel 79 og 79a (artikel 53, stk. 1b, litra g).Det følger af artikel 54a, stk. 2, at i de tilfælde, hvor der er udpeget en"lead authority", skal denne myndighed være det eneste kontaktpunkt forregisteransvarlige og registerførere.Ifølge artikel 54a, stk. 6, skal enhver registeransvarlig eller registerførerkunne anmode tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor de anser dereshovedvirksomhed for at være beliggende, om en bekræftelse på, at dennetilsynsmyndighed er "lead authority". Myndigheden skal meddele dette tilde øvrige tilsynsmyndigheder. I de tilfælde, hvor de berørte tilsynsmyndig-heder er uenige om, hvem der er "lead authority", skal det være muligt forenhver af de berørte tilsynsmyndigheder at høre Det Europæiske Data-64

beskyttelsesråd, som skal komme med en udtalelse om dette spørgsmål (ar-tikel 54a, stk. 7).En "lead authority" skal efter artikel 54b, stk. 1, samarbejde med tilsyns-myndighederne i de andre berørte medlemsstater i et forsøg på et opnåenighed om en foreslået afgørelse. Det fremgår således af artikel 54b, stk.2, at når en "lead authority" forbereder og udarbejder en afgørelse, skalden dele al relevant information med tilsynsmyndighederne i de andre be-rørte medlemsstater (litra a). Endvidere skal "lead authority" rundsende etudkast til afgørelse til tilsynsmyndigheden i de berørte medlemsstater (lit-ra b) og skal herefter tage størst muligt hensyn til de synspunkter, som dis-se tilsynsmyndigheder har i sagen (litra c).Såfremt en tilsynsmyndighed modtager en klage, som den ikke er kompe-tent til at behandle, da den ikke er "lead authority", har denne tilsynsmyn-dighed efter artikel 54b, stk. 3, mulighed for at udarbejde et udkast til af-gørelse, som den sender til "lead authority", som herefter skal følge pro-ceduren i artikel 54b, stk. 2, herunder sende udkastet til tilsynsmyndighe-derne i de berørte medlemsstater. Reagerer "lead authority" ikke inden forto uger på et udkast, som den har modtaget fra en tilsynsmyndighed, somhar modtaget en klage, kan denne myndighed iværksætte sammenhængs-mekanismen, som er reguleret i artikel 57 (artikel 54a, stk. 5)Ifølge artikel 54b, stk. 4, kan en tilsynsmyndighed, som ikke er enig i et ud-kast, som er rundsendt efter stk. 2 og 3, iværksætte sammenhængsmeka-nismen.I hastende tilfælde kan en tilsynsmyndighed, som ikke er "lead authority",vedtage en foreløbig foranstaltning, som skal være gældende på dens egenmedlemsstats territorium. Tilsynsmyndigheden skal i disse tilfælde udenforsinkelse – med angivelse af uddybende begrundelse om baggrunden forvedtagelsen – meddele foranstaltningen til Det Europæiske Databeskyttel-sesråd i overensstemmelse med sammenhængsmekanismen, som er beskre-vet i artikel 57 (artikel 54a, stk. 6).Det følger af artikel 54c, stk. 1, at det er "lead authority", der skal under-rette den registeransvarlige eller registerføreren om de afgørelser, somden træffer. Tilsynsmyndigheden, som har modtaget en klage, skal under-rette klageren om den afgørelse, som "lead authority" har truffet (artikel54c, stk. 2).

Ifølge bestemmelsen i artikel 54c, stk. 3, skal alle bindende afgørelser, somvedtages af "lead authority" i overensstemmelse med betingelserne i kapi-tel VII, være bindende i alle medlemsstater.Artikel 54c, stk. 4 og 5, indeholder formelle regler om, at der skal væreadgang til effektive retsmidler i forbindelse med afgørelser fra "leadauthority".Ud over det samarbejde, som tilsynsmyndigheder har i forbindelse med, atder udpeges en "lead authority", indeholder forslagets artikel 55 regler omgensidig bistand. Det følger således af forslaget, at tilsynsmyndighederneudveksler oplysninger og yder hinanden gensidig bistand med henblik påat gennemføre og anvende forordningen på en ensartet måde og træffeforanstaltninger med henblik på et effektivt samarbjede med hinanden. Detgensidige samarbejde skal bl.a. omfatte anmodning om oplysninger og til-synsforanstaltninger, som f.eks. anmodning om gennemførelse af forudgå-ende godkendelse, høring og inspektioner (artikel 55, stk. 1).Det følger endvidere af forslaget, at hver tilsynsmyndighed skal træffe alleforanstaltninger, som er nødvendige for at besvare anmodninger fra enanden tilsynsmyndighed uden forsinkelse og senest en måned efter modta-gelsen af anmodningen. Efter forslaget kan sådanne foranstaltninger bl.a.omfatte videregivelse af relevante oplysninger om undersøgelsen ellerhåndhævelsesforanstaltninger, der har til formål at suspendere eller for-byde behandling, der er i strid med forslaget (artikel 55, stk. 2).Herudover fastsættes det bl.a. i forslagets artikel 55, stk. 4, at en tilsyns-myndighed, der modtager en anmodning om bistand, ikke kan afvise atimødekomme denne, medmindre den ikke har kompetence i forbindelsemed anmodningen eller i forbindelse med de foranstaltninger, som skaliværsættes, eller hvis imødekommelse af anmodningen er uforenelig medbestemmelserne i forslaget, EU-lovgivning eller medlemsstatslovgivning.Den tilsynsmyndighed, som har modtaget en anmodning om gensidig bi-stand, skal efter artikel 55, stk. 5, underrette den anmodende myndighedom bl.a. resultatet af undersøgelserne.I de tilfælde, at den anmodende myndighed ikke får den information, somden er berettiget til, kan den efter artikel 55, stk. 8, vedtage en foreløbigforanstaltning, som skal være gældende på dens egen medlemsstats terri-torium, og forelægge sagen for Det Europæiske Databeskyttelsesråd og66

Kommissionen i overensstemmelse med sammenhængsmekanismen i arti-kel 57.Som en yderligere nyskabelse indeholder forslaget i artikel 56 udtrykkeligeregler om, at tilsynsmyndigheder, hvor det er hensigtsmæssigt, kan udførefælles aktiviteter, der bl.a. kan omfatte fælles undersøgelsesopgaver ogfælles håndhævelsesforanstaltninger (artikel 56, stk. 1). Endvidere inde-holder forslaget regler om, at når en registeransvarlig, der er etableret iflere medlemsstater eller registrerede i flere medlemsstater sandsynligvisberøres mærkbart af en behandling, har tilsynsmyndigheden i hver af dissemedlemsstater ret til at deltage i fælles undersøgelsesopgaver eller fællesaktiviteter. Den kompetente tilsynsmyndighed skal i disse tilfælde indbydetilsynsmyndigheden i hver af de berørte medlemsstater til at deltage i derespektive fælles undersøgelsesopgaver eller fælles aktiviteter og skalstraks besvare en tilsynsmyndigheds anmodning om deltagelse i aktivite-terne (artikel 56, stk. 2).Forslaget indeholder også regler om, at den såkaldte værtstilsynsmyndig-hed i overensstemmelse med sin nationale lovgivning og med den udsen-dende tilsynsmyndigheds godkendelse kan delegere beføjelser, herunderundersøgelsesbeføjelser, til den udsendende tilsynsmyndigheds medlemmereller medarbejdere, som deltager i fælles aktiviteter. For så vidt værtstil-synsmyndighedens lovgivning giver mulighed herfor, kan værtsmyndighe-den endvidere tillade, at den udsendende tilsynsmyndigheds medlemmereller medarbejdere udøver deres forvaltningsbeføjelser i overensstemmelsemed den udsendende tilsynsmyndigheds lovgivning. Efter forslaget må så-danne forvaltningsbeføjelser kun udøves under vejledning og under tilste-deværelse af værtstilsynsmyndighedens medlemmer eller medarbejdere(artikel 56, stk. 3).I den nuværende affatning er der i artikel 56, stk. 3a-3c, fastsat nærmereregler om erstatningsansvar i forbindelse med fælles aktiviteter.Som en anden væsentlig nyskabelse indeholder kapitlet regler om dennævnte ”sammenhængsmekanisme”. Denne mekanisme har til formål atsikre, at tilsynsmyndighederne anvender forordningens regler på en ensar-tet og sammenhængende måde. Samlet set fremstår mekanismen som envæsentlig udbygning af det gældende databeskyttelsesdirektivs regler omsamarbejde mellem tilsynsmyndighederne.

Mekanismen er forankret i Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der er etnyt organ, der efter forslaget skal oprettes til formålet, jf. nærmere heromnedenfor.Efter forslagets artikel 57, stk. 2, skal en tilsynsmyndighed, som agter atvedtage en foranstaltning, som skal have retsvirkninger, forelægge udka-stet til foranstaltning for Det Europæiske Databeskyttelsesråd. De foran-staltninger, som skal forelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd,er foranstaltninger, som har til formål at vedtage en liste over de tilfælde,hvor der skal udarbejdes en konsekvensanalyse, jf. artikel 33, stk. 2b (litrac) og foranstaltninger, der vedrører spørgsmål efter artikel 38, stk. 2b, om,hvorvidt vedtagelse eller ændring af en adfærdskodeks, som skal væregældende i flere lande, er i overensstemmelse med forordningen (litra ca).Endvidere skal foranstaltninger, der har til formål at godkende kriterierfor akkreditering af organer, jf. artikel 38a, stk. 3, eller artikel 39a, stk. 3,igennem sammenhængsmekanismen (litra cb), ligesom foranstaltninger,der har til formål at godkende standardbestemmelser om databeskyttelsesom omhandlet i artikel 42, stk. 2, litra c (litra d). Dertil skal foranstalt-ninger, der har til formål at godkende kontraktbestemmelser som omhand-let i artikel 42, stk. 2, litra d (litra e) og foranstaltninger, som har til for-mål at godkende bindende virksomhedsregler som omhandlet i artikel 43(litra f) igennem sammenhængsmekanismen forud for vedtagelse. Såfremtden kompetente myndighed ikke opfylder sin forpligtelse i henhold til arti-kel 57, stk. 2, forpligtelsen til at yde gensidig bistand, jf. artikel 55, ellerforpligtelsen til at deltage i fælles aktiviteter, jf. artikel 56, kan enhver til-synsmyndighed i en berørt medlemsstat, Det Europæiske Databeskyttelses-råd eller Kommissionen anmode om, at en sag skal meddeles Det Europæ-iske Databeskyttelsesråd (artikel 57, stk. 3).Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal efter artikel 58, stk. 7, kommemed en udtalelse om sagens genstand i de tilfælde en sag er omfattet afsammenhængsmekanismen. Udtalelsen skal udstedes inden for en måned.Såfremt Det Europæiske Databeskyttelsesråd ikke kommer med en udtalel-se inden for den i stk. 7 angivne frist, kan den tilsynsmyndighed, som hariværksat sammenhængsmekanismen, vedtage foranstaltningsudkastet (ar-tikel 58, stk. 7a). Den tilsynsmyndighed, som har iværksat sammenhængs-mekanismen, skal tage størst muligt hensyn til udtalelsen fra Det Europæi-ske Databeskyttelsesråd. I de tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden ikke agterat følge en udtalelse fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd, skal den in-den for to uger meddele formanden for Rådet dette sammen med begrun-delsen for, at udtalelsen ikke følges (artikel 58, stk. 8 og 9). Inden for en68

måned efter at have modtaget denne meddelelse fra tilsynsmyndighedenkan Det Europæiske Databeskyttelsesråd med 2/3 flertal vedtage en ny ud-talelse om sagens genstand. Ønsker tilsynsmyndigheden fortsat ikke at føl-ge udtalelsen, skal den meddele Det Europæiske Databeskyttelsesråd dettesamt begrundelsen herfor inden for 10 dage (artikel 58, stk. 10-11).Som en undtagelse kan en tilsynsmyndighed efter artikel 61 i hastende til-fælde træffe en foreløbig foranstaltning med en specifik gyldighedsperiodeuden at forelægge dette for Det Europæiske Databeskyttelsesråd gennemsammenhængsmekanismen, hvis vedtagelse er nødvendig for at beskytteden registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Tilsynsmyndighedenskal i disse tilfælde uden forsinkelse underrette Det Europæiske Data-beskyttelsesråd herom, samt begrundelsen for vedtagelse. Tilsynsmyndig-heden kan anmode om, at Det Europæiske Databeskyttelsesråd kommermed en hastende udtalelse i de tilfælde, hvor det haster at træffe en endeligforanstaltning (artikel 61, stk. 2).I artikel 61, stk. 3 og 4, er fastsat yderligere bestemmelser om anvendelseaf en hasteprocedure.Efter artikel 62, stk.1, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsaktermed et generelt anvendelsesområde for at sikre en korrekt og ensartet an-vendelse af forordningen (litra a) og for at angive ordningerne for elek-tronisk udveksling af oplysninger imellem tilsynsmyndigheder og mellemtilsynsmyndigheder og Det Europæiske Databeskyttelsesråd (litra b). Dis-se gennemførelsesretsakter skal vedtages i henhold til proceduren i artikel87, stk. 2.I behørigt begrundede tilfælde af særlig hastende karakter vedrørende denregistreredes interesser omhandlet i artikel 62, stk. 1, litra a, kan Kommis-sionen ifølge artikel 62, stk. 2, omgående vedtage gennemførelsesretsakteri overensstemmelse med den procedure, som er omhandlet i artikel 87, stk.3. Disse retsakter skal gælde i en periode på højst 12 måneder.I artikel 64 fastsættes de nærmere regler for oprettelsen af Det EuropæiskeDatabeskyttelsesråd. Efter forslaget skal Databeskyttelsesrådet sammen-sættes af direktøren for tilsynsmyndigheden i hver medlemsstat og Den Eu-ropæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (artikel 64, stk. 2). Herudoverhar Kommissionen ret til at deltage i Det Europæiske Databeskyttelses-råds aktiviteter og møder, dog uden at have stemmerettigheder (artikel 64,stk. 4).69

Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal efter artikel 65 udøve sine opga-ver uafhængigt. Rådet har efter artikel 66 til opgave at arbejde for, at for-ordningen anvendes på en ensartet måde. I den forbindelse skal rådet bl.a.rådgive Kommissionen om ethvert spørgsmål vedrørende beskyttelse afpersonoplysninger i EU og undersøge ethvert spørgsmål vedrørende an-vendelsen af forordningen og arbejde for at fremme samarbejde og en ef-fektiv udveksling af information mellem tilsynsmyndighederne. Det Euro-pæiske Databeskyttelsesråd skal herudover bl.a. udarbejde retningslinjerfor tilsynsmyndighederne angående anvendelse af korrigerende beføjelsersamt udmåling af bøder, ligesom Rådet skal opfordre til udarbejdelsen afadfærdskodekser og give Kommissionen en udtalelse om beskyttelsesni-veauet i tredjelande eller internationale organisationer (artikel 66, stk. 1).Efter artikel 67 skal Rådet udarbejde en årlig rapport som spørgsmål omdatabeskyttelse i Den Europæiske Union.Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal efter artikel 68 som udgangs-punkt tage beslutninger ved simpelt flertal. Rådet fastsætter sin egen for-retningsorden og skal efter artikel 69 vælge en formand og to næstfor-mænd blandt sine medlemmer. Efter artikel 70 skal formanden indkalde tilmøder og sikre Rådets rettidige opgavevaretagelse. Efter artikel 71 skalDen Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse forestå driften af Da-tabeskyttelsesrådets sekretariat. Sekretariatet skal yde analytisk, admini-strativ og logistisk støtte til rådet under formandens ledelse.Efter artikel 72 er drøftelser i Det Europæiske Databeskyttelsesråd fortro-lige.2.9. Klageadgang, ansvar og sanktioner (forordningens kapitel VIII)Det bemærkes, at dette kapitel, ligesom bestemmelserne om one-stop-shopprincippet i kapitel VII er under løbende udvikling. I det følgende beskri-ves bestemmelserne, som de er formuleret i det seneste arbejdsgruppedo-kument fra formandskabet.Forslagets artikel 73, stk. 1, indeholder en bestemmelse om, at den regi-strerede har ret til at indgive klage til tilsynsmyndigheden i den medlems-stat, hvor hovedvirksomheden er beliggende (dvs. til "lead authority") elleri den medlemsstat, hvor den pågældende bor, hvis den registrerede finder,

at behandlingen af den pågældendes personoplysninger ikke er i overens-stemmelse med bestemmelserne i forordningen.Den tilsynsmyndighed, som har modtaget en klage, skal ikke anvende no-gen korrigerende beføjelser, som er nævnt i artikel 53, stk. 1b, hvis en mu-lig overtrædelse af de samme rettigheder forårsaget af den samme behand-ling allerede prøves ved en domstol, jf. artikel 74, for så vidt den registre-rede også er part i sagen, som føres ved domstolen (artikel 73, stk. 1a).Når en tilsynsmyndighed modtager en klage, som myndigheden ikke erkompetent til at behandle, skal myndigheden videresende klagen til denkompetente myndighed (artikel 73, stk. 4). Den tilsynsmyndighed, som harmodtaget en klage, skal efter artikel 73, stk. 5, orientere klageren om sa-gens behandling samt afgørelsen i sagen. Såfremt den kompetente tilsyns-myndighed finder, at en klage er grundløs, skal myndigheden underretteklageren herom, oplyse om grundene for afvisning af klagen og mulighe-den for domstolsprøvelse efter artikel 74.Det følger af artikel 74, stk. 1, at enhver fysisk eller juridisk person har rettil domstolsprøvelse af afgørelser, der er truffet af en tilsynsmyndighedvedrørende den pågældende. Dertil følger det af artikel 74, stk. 2, at denregistrerede skal have ret til et retsmiddel i de tilfælde, hvor en tilsyns-myndighed vælger ikke at behandle en klage, afviser en klage helt ellerdelvist, eller ikke inden for tre måneder – eller en kortere periode, som erfastsat i national lovgivning – underretter den registrerede om forløbet el-ler resultatet af en klage.En sag mod en tilsynsmyndigheds afgørelse skal efter artikel 74, stk. 3, an-lægges ved domstolen i den medlemsstat, hvor tilsynsmyndigheden er etab-leret og i overensstemmelse med de regler, der gælder i den pågældendemedlemsstat.Herudover følger det af artikel 75, stk. 1, at registrerede skal have mulig-hed for domstolsprøvelse, hvis de finder, at deres rettigheder i henhold tilforordningen er blevet krænket som følge af behandlingen af personoplys-ninger i strid med forordningen. En sag mod en registeransvarlig eller enregisterfører skal ifølge artikel 75, stk. 2, anlægges ved domstolen i denmedlemsstat, hvor den registeransvarlige eller registerføreren er etablereti overensstemmelse med de regler, der gælder i den pågældende medlems-stat. Alternativt kan en sådan sag også anlægges ved domstolen i den med-lemsstat, hvor den registrerede har sit sædvanlige opholdssted, medmindre71

den registeransvarlige er en offentlig myndighed, der udøver offentligret-lige beføjelser.Artikel 76, stk. 1, indeholder en bestemmelse om, at den registrerede skalhave ret til at overlade retten til på den registreredes vegne at indgive enklage, at indbringe en afgørelse fra en tilsynsmyndighed for domstolenesamt at føre en sag mod en registeransvarlig eller en registerfører til etorgan, en organisation eller sammenslutning, som er oprettet i henhold tillovgivningen i den pågældende medlemsstat, og hvis formål bl.a. er at be-skytte registreredes rettigheder og frihedsrettigheder i forbindelse med be-skyttelse af personoplysningerDe samme organisationer mv. har efter artikel 76, stk. 1a, ret til – uaf-hængigt af en klage fra en registreret – at indgive klage til en tilsynsmyn-dighed, hvis de vurderer, at et brud på persondatasikkerheden omfattet afartikel 32, stk. 2, har fundet sted (brud på persondatasikkerheden, som al-vorligt påvirker den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder).Forslaget tillægger således enhver organisation – uanset dennes størrelseog medlemskreds – en ret til at indgive klage til enhver tilsynsmyndighed,alene på baggrund af organisationens vurdering af, at der har fundet etbrud på persondatasikkerheden sted.I de tilfælde, hvor en domstol i forbindelse med en domstolsprøvelse harrimelige grunde til at tro, at en sag vedrørende den samme behandlingfinder sted ved en domstol i en anden medlemsstat, skal den efter artikel76a, stk. 1, kontakte domstolen i den anden medlemsstat for at få dette be-kræftet. Såfremt en mulig overtrædelse af de samme rettigheder i forbin-delse med den samme behandling allerede bliver prøvet for en domstol i enanden medlemsstat, kan en domstol suspendere sin behandling af sagen,såfremt sagen i den anden medlemsstat har de samme parter (artikel 76a,stk. 2).Forslaget indeholder i artikel 77, stk. 1, en bestemmelse om, at enhver,som har lidt skade som følge af, at en behandling, der ikke er i overens-stemmelse med forordningen, har ret til erstatning for den forvoldte skadefra den registeransvarlige eller registerføreren. Ifølge artikel 77, stk. 2,skal registeransvarlige og registerførere være solidarisk ansvarlige for he-le skadesbeløbet. Efter artikel 77, stk. 3, kan en registeransvarlig eller re-gisterfører fritages helt eller delvist for erstatningsansvar, hvis den regi-

steransvarlig eller registerføreren kan bevise, at de ikke er skyld i den be-givenhed, som har medført skaden.Som en væsentlig nyskabelse indeholder kapitel VIII udførlige regler om,at de nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at anvende administra-tive bøder.Det følger af artikel 79, stk. 1, at enhver kompetent tilsynsmyndighed skalvære bemyndiget til at udstede administrative bøder for overtrædelse afforordningen. De administrative bøder skal – afhængig af de konkrete om-stændigheder – udstedes i tillæg til eller i stedet for en foranstaltning, somer nævnt i artikel 53.Ifølge artikel 79, stk. 2, skal den administrative bøde i hvert enkelt tilfældevære effektiv, proportional og afskrækkende. Derudover indeholder artikel79, stk. 2a, en omfangsrig liste – der dog ikke er udtømmende – over hen-syn, som en tilsynsmyndighed skal inddrage i forbindelse med fastlæggelseaf, om der skal pålægges en bøde og i givet fald, hvor stor denne bøde skalvære. Tilsynsmyndigheden skal inddrage overtrædelses karakter, grovhedog varighed under hensyntagen til behandlingens karakter, omfang ogformål (litra a), overtrædelsens forsætlige eller uagtsomme karakter (litrab), antallet af registrerede, som er berørt af overtrædelsen og graden afden skade de har lidt (litra c), hvilke foranstaltninger den registeransvar-lige eller registerføreren har taget for at afhjælpe den skade, som den re-gistrerede har lidt (litra d), graden af den registeransvarliges og register-førerens ansvar under hensyntagen til tekniske og organisatoriske foran-staltninger, som er gennemført, jf. artikel 23 og 30 (om behandlingssikker-hed) (litra e) og om den registeransvarlige eller registerføreren tidligerehar overtrådt forordningen (litra f). Herudover skal det inddrages, om derdirekte eller indirekte er opnået økonomiske fordele på grund af overtræ-delsen, eller om økonomiske tab er blevet forhindret (litra g), måden over-trædelsen kom til tilsynsmyndigheds kendskab, herunder især om – og ihvilket omfang – den registeransvarlige eller registerføreren har anmeldtbruddet (litra h), overholdelse af foranstaltninger, som er nævnt i artikel53, stk. 1, litra b og c og stk. 1b, litra a, d, e og f (om tilsynsmyndighed be-føjelser, herunder muligheden for at give påbud og forbud) (litra i) ogoverholdelse af godkendte adfærdskodekser, jf. artikel 38, eller certifice-ringsmærkninger, jf. artikel 39 (litra i). Tilsynsmyndigheden skal herud-over inddrage alle andre skærpende eller formildende forhold i den kon-krete sag (litra m).

Det følger af artikel 79, stk. 2b, at såfremt tilsynsmyndigheden ved overve-jelse af disse hensyn kommer frem til, at overtrædelsen er af mindre alvor-lig karakter, kan den vælge at give en reprimande, jf. artikel 53, stk. 1b,litra b.Enhver medlemsstat kan efter artikel 79, stk. 3b, fastsætte regler om, hvor-vidt offentlige myndigheder kan idømmes administrative bøder, og i hvilketomfang dette i givet fald kan ske.Tilsynsmyndighedens udøvelse af beføjelsen til at udstede administrativebøder efter artikel 79, skal efter artikel 79, stk. 4, være underlagt passendeproceduremæssige garantier i overensstemmelse med EU-lovgivning ogmedlemsstatslovgivning, herunder effektiv klageadgang og en retfærdigrettergang.Ifølge artikel 79a skal administrative bøder pålægges ud fra en niveau-mæssig graduering fastsat efter karakteren af de overtrædelser, der er be-gået. Det er i artikel 79a udtømmende opregnet de bestemmelser, hvor enovertrædelse kan medføre en administrativ bøde.Der er lagt op til, at der på hvert niveau skal henvises til et maksimumbe-løb, og at der for så vidt angår koncerner skal henvises til en procentsatsaf virksomhedens totale årlige globale omsætning baseret på det forudgå-ende regnskabsår, jf. artikel 79a, stk. 1, 2 og 3. Der er på nuværende tids-punkt ikke taget stilling til, hvor høje disse beløb eller procentsatser skalvære.Første niveau indebærer, jf. artikel 79a, stk. 1, at tilsynsmyndigheden kanpålægge en bøde i de tilfælde, hvor den registeransvarlige forsætligt elleruagtsomt ikke besvarer en henvendelse fra en registreret inden for denfrist, som fremgår af artikel 12, stk. 2 (litra a) eller i strid med artikel 12,stk. 4, opkræver et gebyr for meddelelse af information til den registrerede(litra b). I Kommissionens forslag var foreslået, at bøderne i det første ni-veau skulle udgøre op til 250.000 euro, eller, hvis der drejede sig om envirksomhed op til 0,5 % af dens årlige globale omsætning.Andet niveau indebærer, jf. artikel 79a, stk. 2, at tilsynsmyndigheden kanpålægge den registeransvarlige eller registerføreren en bøde i de tilfælde,hvor den registeransvarlige eller registerføreren forsætligt eller uagtsomtundlader at meddele den registrerede oplysninger – eller meddeler ufuld-stændige oplysninger – eller ikke meddeler oplysninger rettidigt eller i entilstrækkelig gennemsigtig form for den registrerede, jf. artikel 12, stk. 3,74

artikel 14 og artikel 14a (litra a), hvis den registeransvarlige eller regi-sterføreren ikke giver den registrerede adgang til indsigt, jf. artikel 15, ik-ke berigtiger oplysninger, jf. artikel 16, eller ikke overholder kravene i ar-tikel 17, 17a, 17b, 18 og 19 (litra b), hvis de registeransvarlige ikke – ellerikke i tilstrækkelig grad – fordeler ansvaret i overensstemmelse med arti-kel 24 (litra e), eller den registeransvarlige eller registerføreren ikke op-fylder kravene om opbevaring af dokumentation, jf. artikel 28 og artikel31, stk. 4 (litra f). I Kommissionens forslag var det foreslået, at bøderne idet andet niveau skulle udgøre op til 500.000 euro, eller hvis det drejedesig om en virksomhed op til 1 % af dens årlige globale omsætning.Det tredje niveau indebærer efter artikel 79a, stk. 3, at tilsynsmyndighedenkan pålægge den registeransvarlige eller registerføreren en bøde i de til-fælde, hvor den registeransvarlige eller registerføreren forsætligt elleruagtsomt behandler personoplysninger uden at have et lovligt behand-lingsgrundlag eller ikke overholder betingelserne om samtykke i artikel 6,7, 8 og 9 (litra a), ikke overholder betingelserne i forhold til profilering iartikel 20 (litra d), ikke gennemfører tilstrækkelige foranstaltninger ellerikke er i stand til at demonstrere overholdelse af artikel 22 og 30 (litra e),ikke udpeger en repræsentant, jf. artikel 25 (litra f) eller behandler ellergiver instrukser om behandling i strid med artikel 26 (litra g). Dertil kantilsynsmyndigheden pålægge en bøde, hvis den registeransvarlige eller re-gisterføreren forsætligt eller uagtsomt ikke meddeler et brud på datasik-kerheden til tilsynsmyndigheden, eller hvis de pågældende ikke rettidigt el-ler fuldstændigt anmelder et brud til tilsynsmyndigheden eller underretterden registrerede i overensstemmelse med artikel 31 og 32 (litra h), ellerhvis den registeransvarlige eller registerføreren ikke udarbejder en konse-kvensanalyse, når dette er påkrævet, jf. artikel 33, eller behandler oplys-ninger uden forudgående høring af tilsynsmyndigheden i strid med artikel34, stk. 1 (litra i). Desuden kan den registeransvarlige eller registerføre-ren pålægges en bøde, hvis den pågældende forsætligt eller uagtsomt mis-bruger en databeskyttelsesmærkning, jf. artikel 39, eller ikke opfylder be-tingelserne og procedurerne, der er fastsat i artikel 38a og 39a (litra k).Endelig kan den registeransvarlige eller registerføreren pålægges en bø-de, såfremt den pågældende forsætligt eller uagtsomt overfører oplysnin-ger til et tredjeland i strid med reglerne i artikel 40 til 44 (litra l), ellerhvis den pågældende ikke overholder et påbud, et midlertidigt eller defini-tivt forbud om behandling eller en suspendering af en videregivelse, somer givet efter artikel 53, stk. 1, eller ikke giver tilsynsmyndigheden adgangtil lokaler mv. i strid med artikel 53, stk. 1b (litra m). I Kommissionens for-slag var det foreslået, at bøderne i det tredje og sidste niveau skulle udgø-75

re op til 1.000.000 euro, eller, hvis det drejede sig om en virksomhed op til2 % af dens årlige globale omsætning.Det følger af artikel 79a, stk. 3a, at i tilfælde, hvor en registeransvarlig el-ler registerfører, som forsætligt eller uagtsomt overtræder flere bestem-melser, som er angivet i artikel 79a, stk. 1, 2 og 3, skal den samlede bødeikke overskride det beløb, som er fastsat for den groveste overtrædelse.Endvidere følger det af artikel 79a, stk. 3a, at den administrative bøde skalvære højere end den økonomiske fordel, som er opnået ved overtrædelsenaf reglerne. Såfremt det maksimum, som er angivet i forordningen, ikke ertilstrækkeligt til at fratage den økonomiske fordel, som er opnået, skal til-synsmyndigheden have mulighed for at udstede en bøde, der er højere enddet angivne maksimum.Medlemsstater skal efter artikel 79b, stk. 1, i den nationale lovgivning fast-lægge regler om straffe for overtrædelse af bestemmelser i forordningen,som ikke kan medføre en administrativ bøde, ligesom det skal sikres at dis-se gennemføres. Disse straffe skal være effektive, proportionale og af-skrækkende.2.10. Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssituationer(forordningens kapitel IX)Kapitlet indeholder en række bestemmelser om behandling af personop-lysninger i særlige situationer, herunder i ansættelsesforhold og til brugfor historiske, statistiske eller forskningsformål.I artikel 80 fastslås det overordnet, at medlemsstatslovgivning skal foreneretten til databeskyttelse, som følger af denne forordning, med retten til yt-ringsfrihed, herunder behandlingen af personoplysninger til journalistiskeformål, kunstneriske formål og litterær virksomhed.Endvidere følger det af artikel 80a, at personoplysninger i officielle doku-menter, som en offentlig myndighed eller offentligt organ har i sin besid-delse, kan videregives i overensstemmelse med EU-lovgivning eller med-lemsstatslovgivning, som myndigheden eller organet er underlagt, for atforene retten til offentlig adgang til disse dokumenter med retten til beskyt-telse af personoplysninger, som følger af forordningen.

Efter artikel 80b bestemmer medlemsstaterne, på hvilke betingelser et na-tionalt identifikationsnummer eller andre almene midler til identifikationkan gøres til genstand for behandling.Der fastsættes endvidere i artikel 81 regler om behandling af personoplys-ninger om helbredsforhold i en række situationer.Det fastsættes i artikel 81, stk. 1, at der under overholdelse af forordnin-gen og i overensstemmelse med forslagets artikel 9, stk. 2, litra h, kan be-handles personlige helbredsoplysninger på grundlag af EU-retten ellermedlemsstatslovgivningen, som skal fastsætte tilstrækkelige og specifikkeforanstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser, ogsom er nødvendig i forbindelse med forebyggende medicin, arbejdsmedi-cin, medicinsk diagnose, sygepleje eller patientbehandling eller forvalt-ning af læge- og sundhedstjenester, og hvis behandlingen af disse oplys-ninger foretages af en erhvervsudøvende i sundhedssektoren, der i henholdtil medlemsstatens lovgivning eller regler, der er fastsat af kompetente na-tionale organer, har tavshedspligt, eller af en anden person med tilsvaren-de tavshedspligt (litra a), af hensyn til folkesundheden, f.eks. beskyttelsemod alvorlige sundhedsrisici på tværs af grænserne eller sikring af højekvalitets- og sikkerhedsstandarder for bl.a. lægemidler eller lægeudstyr(litra b) og behandling af hensyn til andre samfundsmæssige interesser påområder som f.eks. social sikring, navnlig for at sikre kvaliteten og renta-biliteten af de procedurer, der anvendes i forbindelse med ansøgninger omydelser og tjenester inden for sygesikringsordningen (litra c). Det følger afartikel 81, stk. 2, at behandling af personoplysninger, som er nødvendig tilhistoriske, statistiske eller videnskabelige formål, f.eks. patientregistre, deroprettes for at forbedre diagnosticering og differentiering af lignende syg-domstyper samt forberedelse af forsøgsbehandlinger, er underlagt de be-tingelser og garantier, som følger af artikel 83.Artikel 82 indeholder regler om medlemsstaternes adgang til – underoverholdelse af forordningen – at vedtage specifikke bestemmelser om be-handling af personoplysninger i forbindelse med ansættelsesforhold, bl.a. iforbindelse med ansættelse og ansættelseskontrakter, arbejdets ledelse,planlægning og tilrettelæggelse.Kapitel IX indeholder endvidere bestemmelser om behandling af person-oplysninger til historiske, statistiske og videnskabelige formål.

Det følger af artikel 83a, stk. 1, at behandling af personoplysninger til hi-storiske formål i arkiver, som føres af offentlige myndigheder eller orga-ner, ikke skal anses for at være uforenelig med de formål, som oplysnin-gerne oprindeligt blev indsamlet til, forudsat at den registeransvarlige sik-rer tilstrækkelige garantier for den registreredes rettigheder og frihedsret-tigheder, herunder især ved at sikre, at oplysningerne ikke bliver behand-let til andre formål eller bliver anvendt i forbindelse med foranstaltningereller afgørelser vedrørende en person, og ved at specificere betingelsernefor adgang til oplysningerne. Ifølge artikel 83a, stk. 2, skal den registeran-svarlige sikre, at personoplysninger, som behandles til de formål, som ernævnt i stk. 1, kun skal gøres tilgængelige for modtagere, som sikrer, atoplysningerne efterfølgende kun vil blive anvendt til historiske formål.Det følger af artikel 83a, stk. 3, at forpligtelsen for den registeransvarligei artikel 14a til at meddele den registrerede en række oplysninger, når per-sonoplysninger om den registrerede indhentes fra andre, ikke skal findeanvendelse i forbindelse med behandling af personoplysninger til histori-ske formål, hvis meddelelsen af sådanne oplysninger er umulig eller for-bundet med uforholdsmæssige vanskeligheder, eller hvis optegnelse elleroffentliggørelse er udtrykkeligt fastlagt ved EU-lovgivning eller medlems-statslovgivning. I så fald skal den registeransvarlige sikre de fornødne ga-rantier.Det følger endvidere af artikel 83a, stk. 4, at bestemmelserne om de regi-streredes rettigheder i artikel 15 (retten til indsigt), artikel 17 (retten til atblive glemt), artikel 17a (retten til begrænsning af behandling) og artikel18 (retten til dataportabilitet) ikke skal finde anvendelse, når personoplys-ninger opbevares for en periode, som ikke overskrider den periode, som ernødvendig for behandling til de historiske formål. Det er i den forbindelseforudsat, at den registeransvarlige sikrer de fornødne garantier underhensyntagen til risikoen for de registreredes rettigheder og frihedsrettig-heder, herunder især for at sikre, at oplysningerne ikke bruges til at træffeforanstaltninger eller afgørelser vedrørende den pågældende person.Det følger af artikel 83b, stk. 1, at behandling af personoplysninger til sta-tistiske formål, ikke skal anses for at være uforenelig med de formål, somoplysningerne oprindeligt blev indsamlet til, forudsat at den registeran-svarlige sikrer tilstrækkelige garantier for den registreredes rettigheder ogfrihedsrettigheder, herunder især ved at sikre, at oplysningerne ikke bliverbehandlet til andre formål eller bliver anvendt i forbindelse med foran-

staltninger eller afgørelser vedrørende en person, eller ved anvendelse afpseudonyme data.Af artikel 83b, stk. 2 og 3, følger tilsvarende bestemmelser, som i artikel83a, stk. 3 og 4.Det følger af artikel 83c, stk. 1, at der inden for rammerne af forordningenkun kan behandles personoplysninger til videnskabelige formål, hvis disseformål ikke kan opfyldes ved at anvende oplysninger, som ikke længere til-lader, at den registrerede bliver identificeret (litra a) eller ved at anvendeoplysninger, som kun kan identificere den pågældende ved anvendelse afyderligere oplysninger, og disse yderligere oplysninger opbevares separat,og så længe formålet kan opfyldes på denne måde (litra b).Personoplysninger, som behandles til videnskabelige formål kan efter arti-kel 83c, stk. 2, kun offentliggøres af den registeransvarlige, hvis offentlig-gørelsen er nødvendig for at præsentere forskningens resultat eller formid-le videnskabelige formål for så vidt den registreredes rettigheder og fri-hedsrettigheder ikke overstiger disse interesser, og den registrerede hargivet sit udtrykkelige samtykke (litra a), eller oplysninger er blevet offent-liggjort af den registrerede (litra b).Det følger af artikel 83c, stk. 3, at behandling af personoplysninger til vi-denskabelige formål, ikke skal anses for at være uforenelig med de formål,som oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til, forudsat at den register-ansvarlige sikrer tilstrækkelige garantier for den registreredes rettighederog frihedsrettigheder, herunder især ved at sikre, at oplysningerne ikkebliver behandlet til andre formål eller bliver anvendt i forbindelse medforanstaltninger eller afgørelser vedrørende en person, eller ved anven-delse af pseudonyme data.Bestemmelsen i artikel 83c, stk. 4 og 5, indeholder de tilsvarende bestem-melser, som beskrevet oven for under artikel 83a, stk. 3 og 4.Herudover indeholder artikel 84 en bestemmelse om, at medlemsstaterne –under overholdelse af forordningen – kan vedtage specifikke regler omforholdet mellem tilsynsmyndighedernes undersøgelsesbeføjelser og natio-nale tavshedspligtsregler.Endvidere indeholder artikel 85 en bestemmelse om kirkers og religiøsesammenslutningers adgang til at opretholde gældende regler af omfatten-79

de karakter om behandling af personoplysninger under forudsætning af, atreglerne bringes i overensstemmelse med forslaget.2.11. Delegerede retsakter og gennemførelsesforanstaltninger (forord-ningens kapitel X)Artikel 86 indeholder en opregning af de bestemmelser i forslaget, hvorvedKommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, ogen regulering af, hvordan Kommissionen kan udøve disse beføjelser.Det bemærkes i den forbindelse, at der blandt medlemsstaterne er enighedom, at antallet af muligheder for Kommissionen til at udstede delegerederetsakter skal reduceres betragteligt. Der er på nuværende tidspunkt ikkeopnået endelig enighed om, hvilke af disse muligheder der skal slettes. Detbemærkes dog, at en række af hjemmelsbestemmelserne allerede er udgåetaf forslaget.Artikel 87 indeholder bestemmelser om den udvalgsprocedure, der skalfinde anvendelse i forbindelse med Kommissionens vedtagelse af gennem-førelsesretsakter. Der henvises i den forbindelse til forordning 182/2011om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skalkontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.

2.12. Afsluttende bestemmelser (forordningens kapitel XI)

Forslagets artikel 88 indeholder en række afsluttende bestemmelser, hvorder bl.a. lægges op til at ophæve det gældende databeskyttelsesdirektiv95/46/EF.Derudover fremgår det af artikel 89, at forordningen ikke indfører yderli-gere forpligtelser for fysiske eller juridiske personer, for så vidt angår be-handling af personoplysninger i forbindelse med levering af offentligt til-gængelige elektroniske kommunikationstjenester i offentlige kommunikati-onsnet i Unionen, i forhold, hvor de er underlagt specifikke forpligtelsermed samme mål som fastsat i direktiv 2002/58/EF (e-privacy direktivet).Efter artikel 90 skal Kommissionen med jævne mellemrum evaluere for-ordningen. Senest 4 år efter ikrafttræden skal Kommissionen indgive denførste evaluering til EU-parlamentet og Rådet.

3.1. IndledningHenset til, at forordningsforslaget berører forhold, der har relevans for enrække retsområder, er det alene et udvalg af de berørte love, der omtales idette afsnit.3.2. PersondatalovenI lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med se-nere ændringer (persondataloven) er der fastsat generelle regler om be-handling af personoplysninger for offentlige myndigheder og den privatesektor.Persondataloven indeholder således bl.a. regler om, hvornår behandling afpersonoplysninger i almindelighed må finde sted, ligesom loven indehol-der regler vedrørende behandling af særlige typer oplysninger (f.eks. reglerom personnumre) og vedrørende behandling af personoplysninger på sær-lige områder (f.eks. regler om kreditoplysningsbureauer).Loven indeholder desuden en række bestemmelser om rettigheder for depersoner, der behandles oplysninger om, f.eks. regler om den registreredesret til information, indsigelse, indsigt, berigtigelse og sletning af personop-lysninger. Endvidere er fastsat regler om datasikkerhed i forbindelse medbehandling af personoplysninger.Persondataloven indeholder også bestemmelser om Datatilsynets kontrolmed behandling af personoplysninger, der foretages for offentlige myn-digheder og den private sektor, ligesom der i loven er fastsat regler ompligt til at foretage anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med bestemtetyper behandling af personoplysninger.Persondataloven er først og fremmest baseret på databeskyttelsesdirektivet.3.3. Forvaltningsloven81

I lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer (forvaltningslo-ven) fastsættes regler om en række forhold vedrørende den offentlige for-valtning, herunder om udveksling af oplysninger mellem forvaltningsmyn-digheder.Det følger af lovens § 27, stk. 1, at reglerne i persondatalovens § 5, stk. 1-3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40 gælder for videregivelse af op-lysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvalt-ningsmyndighed.3.4. SundhedslovgivningenDen endelige vurdering af, i hvilket omfang forordningsforslaget vil berørereglerne på sundhedsområdet, er endnu ikke foretaget. Dog forventes for-ordningsforslaget, herunder navnlig den foreslåede artikel 9, stk. 2, litra h,samt artikel 81 (om behandling af helbredsoplysninger), generelt at berørede gældende regler på sundhedsområdet.Det bemærkes i den forbindelse, at lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli2010 med senere ændringer (sundhedsloven) bl.a. indeholder bestemmel-ser, der regulerer sundhedspersoners tavshedspligt, videregivelse og ind-hentning af helbredsoplysninger, herunder medicin- og vaccinationsoplys-ninger, oplysninger om øvrige rent private forhold og andre fortrolige op-lysninger, jf. lovens kapitel 9, herunder § 42 a, samt §§ 157 og 157 a. Dis-se regler må forventes at blive berørt af forordningsforslagets regler.Endvidere må forordningsforslagets artikel 83c om behandling af person-oplysninger til videnskabelige formål forventes at have betydning forforskningsarbejde på det sundhedsmæssige område.3.5. Andre love mv.En række andre love og retsakter indeholder bestemmelser om behandlingaf personoplysninger. Dette gælder f.eks. lovgivningen om behandling afpersonoplysninger til forskningsformål, om tv-overvågning, om behand-ling af personoplysninger i CPR-systemet samt i forbindelse med udøvel-sen af offentlig og privat virksomhed inden for en række konkrete områ-der.

Det følger af EUF-traktatens artikel 288, at en forordning er almengyldig,samt at den binder i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver med-lemsstat. Hertil kommer, at forordningsforslaget efter sit indhold bl.a. hartil formål at ophæve og erstatte det gældende databeskyttelsesdirektiv (di-rektiv 95/46/EF). En konsekvens af forslaget vil derfor bl.a. være, at denregulering, der følger af lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af per-sonoplysninger (persondataloven) – samt andre love, bekendtgørelser mv.,der vedrører behandling af personoplysninger – efter omstændighedernevil skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse med ordlyden af denendelige forordning.Det bemærkes, at forordningsforslaget indeholder en række bestemmelser,hvorved medlemsstaterne på konkrete områder overlades beføjelse til –in-den for rammerneaf forordningen – at fastsætte nærmere regler om be-handling af personoplysninger, jf. bl.a. under pkt. 2.10 ovenfor.Rækkevid-den af disse bestemmelser, og dermed rammerne for den nationale lovgiv-ning på disse områder, er endnu ikke afklaret.Den endelige fastlæggelse af, hvilke love der vil være behov for at ophæveeller ændre, vil finde sted i samarbejde med de berørte ressortministerier.Forslaget vil indebære, at bestemmelserne i den gældende persondatalov ial væsentlighed vil skulle erstattes af forordningens regulering, der somnævnt vil gælde umiddelbart i hver medlemsstat. De behandlingsregler,rettigheder for den registrerede, datasikkerhedsregler mv., der i dag følgeraf persondataloven, vil – efter forslagets vedtagelse – således alene være atfinde i forordningen.Det følger endvidere af forslaget, at forordningens regulering skal supple-res af national lovgivning bl.a. om oprettelse af en national tilsynsmyndig-hed.Herudover bemærkes det, atdet følger af forslagets artikel 79, at tilsyns-myndigheder skal kunne udstede administrative bøder.Datatilsynet har ik-ke en sådan adgang efter gældende ret, og det vil såledesi givet faldkræveen lovændring,hvis der skal etableres en sådanadgang i overensstemmel-se med forslaget.

Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser.Efter et foreløbigt skøn baseret på de foreliggende forslag (forordning ogdirektiv), vil reformpakken om databeskyttelse medføre øgede omkostnin-ger. Det følger af budgetreglerne, at finansieringen af disse øgede omkost-ninger skal holdes inden for Justitsministeriets ramme eller forelægges re-geringens Ø-udvalg, hvis det skønnes, at dette ikke kan lade sig gøre.Kommissionens forslag vurderes at medføre såvel administrative lettelsersom administrative byrder for danske virksomheder.De administrative lettelser skyldes især harmoniseringen af databeskyt-telseskrav. Lettelsernevurderes især at vedrørevirksomheder, der opere-rer i flere EU-lande.Forslaget vil dog også medføre en række nye byrder for erhvervslivet somfølge af bl.a. bestemmelserne omopbevaring af optegnelser fordatabe-handling, jf. artikel 28 og kravet om konsekvensanalyser vedrørende data-beskyttelse, inden der foretages risikobehæftede databehandlinger, jf. arti-kel 33.De forventede administrative konsekvenser ved forslagetovervejes løben-de i forbindelse med forhandlingerne af forordningsforslagetmed henblikpå dels at kvantificere konsekvenserne for danske virksomheder, dels atkomme med anbefalinger til, hvordan de administrative byrder i forslagetkan reduceres.5.Høring

Forslaget har været i høring hosnedenståendemyndigheder og organisati-oner mv. med en høringsfrist den 1. juli 2012.Det bemærkes, at det såle-des er Kommissionens oprindelige forslag, der har været i høring.Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-denten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrå-det og Advokatsamfundet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralor-ganisation, Amnesty International, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-bejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdstilsynet, BAT-Kartellet (Bygge- Anlægs-og Trækartellet), BFID (Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirk-somheder i Danmark), Boligselskabernes Landsforening, Brancheforenin-gen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler, Bryggeriforeningen,84

Børnerådet, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Rederiforening,Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, DanskEjendomsmæglerforening, Dansk Eksportforening, Dansk Erhverv, DanskIndustri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Metal, Dansk Metalarbej-derforbund, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Retspolitisk Forening,Dansk Selskab for Akutmedicin, Dansk Selskab for Retsmedicin, DanskStandard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Vare-fakta Nævn, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, DanskeDagblades Forening, Danske Maritime (skibsværtforening), Danske Regi-oner, Danske Reklamebureauers Branceforening, Danske Speditører, DeDanske Patentagenters Forening, De Videnskabsetiske Komiteer for Regi-on Hovedstaden, De Videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland,De Videnskabsetiske Komitéer for Region Sjælland, Den Centrale Vi-denskabsetiske Komité, Den Videnskabsetiske Komité for Region Nord-jylland, Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, Det EtiskeRåd, Det Frie Forskningsråd, Det Nordiske Cochrane Center, Det Strategi-ske Forskningsråd, DI-Organisation for erhvervslivet, DJØF, Dommerfor-eningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-ening, Domstolsstyrelsen, DPU - Danmarks Pædagogiske Universitetssko-le, DSI – Dansk Sundhedsinstitut, Elektricitetsrådet, Fagligt Fælles For-bund, FDB, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden,Forbrugerrådet, Forebyggelses- og Patientrådet, Foreningen af Advokaterog Advokatfuldmægtige, Foreningen af Danske Interaktive Medier, For-eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Registrerede Revisorer,Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Re-visorer, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Forsikring & Pension, Fre-deriksberg Kommune, FTF-Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-lesråd, Grundejernes Landsorganisation, Grønlands Hjemmestyre, Han-dels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Handelshøjskolen i København(Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut), HK Lands-klubben Danmarks Domstole, Horesta, Håndværksrådet, IDA (Ingeniør-foreningen), Institut for Menneskerettigheder, IT-Brancheforeningen,ITEK, Jordemoderforeningen, Kommunernes Landsforening, Kooperatio-nen, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune, Københavns Univer-sitet, Københavns Universitetshospital, Landbrug og Fødevarer, Landsfor-eningen af Beskikkede Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation, Liberale Er-hvervs Råd, LIF – Lægemiddelindustriforeningen, LO, Lægeforeningen,Lægemiddelindustriforeningen – LIF, MCI – Danmark, Medicoindustrien,Microsoft Danmark, Motorola, NFA - Det Nationale Forskningscenter forArbejdsmiljø, Offentligt Ansattes Organisationer, Organisationen af Læ-85

gevidenskabelige Selskaber, Parellelimportørforeningen af Lægemidler,Patientforsikringen, Patientombuddet, Politiforbundet i Danmark, Praktise-rende Lægers Organisation, Procesbevillingsnævnet, ProfessionshøjskolenMetropol, Professionshøjskolen UCC, Professionshøjskolen UniversityCollege Nordjylland, Realkreditrådet og Realkreditforeningen, Retspoli-tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, RUC, Sammenslutningen af DanskeSmåøer, SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), Skibsværfts-foreningen, Sonofon, Statens Seruminstitut, Syddansk Universitet, Syd-dansk Universitet (Juridisk Institut), Tele2 A/S, Telekommunikationsindu-strien, Telia, University College Lillebælt, University College Sjælland,University College Syddanmark, VIA University College, Yngre Læger,Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Datatilsynet, Digitaliseringssty-relsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsy-net, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugersty-relsen, Lægemiddelstyrelsen, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Patent- ogVaremærkestyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sikkerhedsstyrelsen,Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Søfartsstyrelsen og Trafikstyrel-sen.Høringssvar5.1. Generelle bemærkningerØstre Landsret, Vestre Landsret, Procesbevillingsnævnet, Rigspolitiet,Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen for Offentlige Anklagere,Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Danske Revisorer og DenVidenskabsetiske KomitéogDansk Rejsebureau Foreninghar ingenbemærkninger til forslaget.5.1.1. Valg af retsaktDansk Erhverv, Mastercard, Danske Reklame- og RelationsbureauersBrancheforening, NetsogDIogDI ITEKfinder, at der er behov for øgetharmonisering af reglerne og bifalder derfor, at Kommissionen har fremsatet forordningsforslag frem for et direktivforslag.Danske Regioner, FinansrådetogTandlægeforeningenfinder, at det erhensigtsmæssigt, at der arbejdes for at etablere et ensartet retsgrundlag iEU.

Institut for Menneskerettighederfinder, at en forordning til regulering afområdet er et fornuftigt valg, men også at det bør sikres, at forordningenikke på enkelte områder udvander Danmarks i forvejen høje databeskyttel-sesniveau.Dansk Arbejdsgiverforening (DA)kan ikke støtte, at reguleringen af deleaf arbejdsmarkedet sker ved en forordning, idet dette rejser principielle be-tænkeligheder i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel. DA finder, atder skal arbejdes for en regulering, der harmoniserer databeskyttelsen, menpå et lavere niveau.LOfinder, at ændringen af det retlige instrument giver anledning til bety-delig bekymring i relation til mulighederne for at opretholde de hidtidigesærregler og de regler, der er særegne for det danske arbejdsmarked.FTFogFinanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)har ligeledes be-tænkeligheder ved, at regulering af arbejdsmarkedsretlige forhold sker veden forordning, idet dette ikke er i overensstemmelse med artikel 153 iTraktaten om den Europæiske Unions Fællesskab.Generelt finderDatatilsynet,at det kan vise sig meget vanskeligt at sikreen ensartet databeskyttelsesregulering af mange forskellige sektorer i 27EU-lande ved en generel forordning.Danske Medierer skeptiske i forhold til valget af forordning frem for etdirektiv.KLhar anført, at forordningen rammer uhensigtsmæssigt i forhold til of-fentlige myndigheder og det ansættelsesretlige område, hvor hovedpartenaf persondatabehandlingerne er rent nationale. KL foreslår, at privates be-handling af persondata reguleres i en forordning, mens offentlige myndig-heders behandling af persondata og det ansættelsesretlige område undtagesherfra og fortsat reguleres i et direktiv. KL finder ikke, at det foreliggendeforordningsudkast opfylder nærhedsprincippet.Danske Regionerfinder, at der i forhold til private og kommercielle virk-somheder vil være en samfundsmæssig interesse i at sikre, at der foretagesen streng kontrol af behandlingen af personoplysninger, men finder, at derer behov for en mere bred og friere behandling af personoplysninger i denoffentlige sektor.

5.1.2. Kommissionens mulighed for udstedelse af delegerede retsakterAdvokatrådetogAdvokatsamfundeter skeptiske over for, at Kommis-sionen, som ikke kan sidestilles med en uafhængig databeskyttelsesmyn-dighed, kan udstede delegerede retsakter. Kommissionens muligheder forat udstede delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter indebærer enrisiko for, at udfyldningen af de retlige standarder i nogle tilfælde ikke vilforekomme naturlige, rimelige og tilstrækkelig fleksible i forhold til gæl-dende nationale normer og traditioner.Kræftens Bekæmpelseer betænkelig i forhold til den foreslåede regule-ringsteknik især med hensyn til den usikkerhed, den indebærer bl.a. i for-hold til registerforskningens fremtidige vilkår. Kommissionens mulighedfor at udstede delegerede retsakter bidrager således til en alvorlig og for-uroligende uklarhed og uigennemsigtighed vedrørende det persondataretli-ge grundlag for fremtidig forskning i den danske såvel som i den europæi-ske folkesundhed.Institut for Menneskerettighederfinder, at delegationen til Kommissio-nen bør begrænses til mere specifikke områder, og at forordningens tekstbør være mere klar og præcis, således som også Den Europæiske Menne-skerettighedsdomstol har fastlagt.Kommissionens mulighed for at udstede delegerede retsakter medførerifølgeKL,at der er en høj grad af usikkerhed om gældende ret. KL fryg-ter, at Kommissionen vil vedtage regler, som ikke i nødvendigt omfang ta-ger højde for særlige forhold i den offentlige sektor og på ansættelsesom-rådet.DAkan ikke støtte delegation af kompetence til udstedelse af delegerederetsakter til Kommissionen, idet det ansættelsesretlige område ikke hen-sigtsmæssigt kan reguleres på den måde, som Kommissionen foreslår.Finansrådetfinder, at det høje antal hjemler til at udstede delegerede rets-akter medfører, at forordningsforslaget er uigennemskueligt.Da de delegerede retsakter vil få stor betydning for den endelige forståelseaf regelsættet, erRealkreditrådet, Realkreditforeningen, FA, DanskeReklame- og Relationsbureauers Brancheforening, DI, DI ITEKogLægemiddel Industri Foreningenaf den opfattelse, at det er afgørende,

at Kommissionen foretager relevante høringer forud for udstedelse af de-legeret retsakter.Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforeningfinder end-videre, at Kommissionens hjemler til at udstede delegerede retsakter børovervejes nøje, idet indholdet kan få vidtrækkende betydning for forord-ningens indhold.Rettighedsalliancen, Landbrug og Fødevarer, DIogDI ITEKhar an-ført, at Kommissionens vedvarende mulighed for at vedtage delegerederetsakter medfører en væsentlig grad af retlig uforudsigelighed og usikker-hed.Datatilsynetpeger på, at databeskyttelsesområdet er indrettet med kompe-tence hos en række uafhængige datatilsyn, hvorved området adskiller sigvæsentligt fra andre områder, hvor der er tillagt Kommissionen centralekompetencer. Kommissionen er ikke en uafhængig databeskyttelsesmyn-dighed, hvorfor det for hvert punkt, hvor Kommissionen tillægges kompe-tence, bør overvejes, om dette er hensigtsmæssigt. Desuden er Kommissi-onen med forslaget tillagt kompetence til at udstede delegerede retsakterpå områder, der på ingen måde kan anses for at være ikke-væsentlige, jf.artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.Forsikring & Pensionfinder, at det er vanskeligt at tage stilling til de en-kelte bestemmelser uden at kende indholdet af den supplerende reguleringog opfordrer derfor til, at der arbejdes på at begrænse denne regulering, atder dertil indføres et krav om inddragelse af interessenter i udarbejdelsenaf de supplerende regler, og at der indføres et obligatorisk krav om evalue-ring af anvendelsen af de delegerede retsakter efter få år.Med henvisning til mængden af hjemler til at udstede delegerede retsakterforventerDanske Regioner,at der vil følge en ikke ubetydelig lovregule-ring i kølvandet på en eventuel vedtagelse af forordningen, hvorfor mankan frygte, at detailreguleringen sker i et tempo, der medfører usikre rets-tilstande.Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelseopfor-drer til, at gennemførelsesretsakter udarbejdes hurtigst muligt, og at de ik-ke bliver for omfattende eller mere vanskelige at håndtere end højst nød-vendigt.

5.1.3. Administrative byrderDanske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforeningpeger på, atforordningsforslaget fører til nye, unødigt vidtgående administrative byr-der, som vil medføre betydelige meromkostninger, der ikke i alle tilfældeer forholdsmæssige.Danske Medierpeger på, at balancen mellem hensynet til den registreredeog hensynet til virksomhederne ikke er opnået. De øgede dokumentations-krav og de omfattende krav om implementering af procedurer og behand-lingspolitik er klare eksempler herpå.Danske Regionerer af den opfattelse, at der hos myndighederne skal ind-føres en meget højere grad af egenkontrol, øgede dokumentationskrav iforhold til behandling af data og større krav om implementering af proce-durer og politikker mv. Der bliver endvidere krav om konsekvensanalyserog kontrol samt større krav til information, uddannelse og træning af med-arbejdere i persondatabeskyttelse, hvilket vil medføre et ikke ubetydeligtadministrativt og organisatorisk merarbejde.RealkreditrådetogRealkreditforeningener bekymrede for, om forsla-get er for omfattende og unødigt bureaukratisk, ligesom de administrativebyrder ikke synes at blive modsvaret af tilstrækkelige positive effekter.FinansrådetogKLfinder, at der er forbundet betydelige omkostninger ogadministrative byrder til forslaget, som på ingen måde er proportionalemed den merværdi, som forslaget indeholder. KL finder endvidere, at ad-ministrative byrder helt eller delvist bør fjernes i forhold til kommunerne.AdvokatrådetogAdvokatsamfundethar anført, at det bør overvejes, omdet er hensigtsmæssigt i den nuværende økonomiske situation at belastevirksomheder med regler, som kræver et øget ressourceforbrug.Rigsarkivetfinder, at forslaget stiller krav vil opbevaring af personoplys-ninger, som vil pålægge de offentlige arkiver meget store ekstraomkost-ninger, og som vil medføre alvorlige risici for arkivaliernes integritet ogautenticitet.5.2. Forslagets enkelte elementer5.2.1. Kapitel 1: Generelle bestemmelser

5.2.1.1. AnvendelsesområdeInstitut for Menneskerettighederhar bl.a. anført, at begrebet nationalsikkerhed, jf. artikel 2, stk. 2, litra a, bør præciseres nærmere. Instituttet fo-reslår desuden, at det i artikel 2, stk. 2, litra d, tilføjes, at undtagelsen ikkegælder, hvis data bliver gjort tilgængelige for en bredere kreds.Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, DA, DIogDI ITEKfinder, at det er uhensigtsmæssigt, at forordningen ikke skal gælde for EU-institutioner, jf. artikel 2, stk. 2, litra b.Rigsadvokatener af den opfattelse, at det er uklart, om den formulering,som fremgår af artikel 2, stk. 2, litra e, indebærer, at dele af behandlingenaf personoplysninger inden for det politimæssige og strafferetlige områdeer omfattet af forordningen.AdvokatrådetogAdvokatsamfundetfinder, at artikel 3, hvorefter for-ordningen i visse tilfælde finder anvendelse, når den registeransvarlige ik-ke er etableret i EU, er meget bred.DatatilsynetogDanske Medierhar anført, at der er behov for, at forord-ningen ligeledes regulerer, hvorledes bestemmelserne skal håndhæves overfor virksomheder i tredjelande.5.2.1.2. DefinitionerDI, DI ITEKogIT-Branchenfinder, at definitionen i forslagets artikel 4,nr. 1, er for bred.Institut for MenneskerettighederogKLfinder, at sammenhængen mel-lem betragtning 24 i præamblen og definitionen i artikel 4, nr. 1, er uklar.Institut for Menneskerettigheder har desuden anført, at begrebet ”offent-lighedens interesse” bør afklares nærmere.DAønsker afklaret, hvad en ”automatiseret behandling” i artikel 4, nr. 3,dækker over.AdvokatrådetogAdvokatsamfundethar anført, at definitionen af et re-gister i artikel 4, nr. 4, vil medføre en forringelse af persondatabeskyttel-sen, idet reglerne i persondatalovens § 1, stk. 2, ikke videreføres.

Foreningen for Dansk Internet Handelfinder, at det er et grundlæggen-de problem, at det er uklart, hvad et ”udtrykkeligt samtykke” er, jf. artikel4, nr. 8.Danske MedierogForsikring & Pensioner enige og finder lige-ledes, at der er uklart, hvornår et udtrykkeligt samtykke er indhentet.Forbrugerombudsmandenfinder, at det bør præciseres, at et samtykkeskal være særskilt for at være frivilligt.Datatilsyneter af den opfattelse, at definitionerne af genetiske og biome-triske data i artikel 4, nr. 10 og 11, bør analyseres nærmere.Lægemiddel Industri Foreningenhar anført, at den foreslåede definitionaf genetiske data er for bred.KLfinder det vigtigt, at muligheden for at sende borgere en almindeligsms eller e-mail med en aftalepåmindelse bør kunne opretholdes uanset de-finitionen af helbredsoplysninger i artikel 4, nr. 12.5.2.2. Kapitel 2: Principper5.2.2.1. Principper for behandling og lovlig behandlingInstitut for MenneskerettighederogKræftens Bekæmpelsefinder detvigtigt, at ”uforenelig med disse formål” i artikel 5, litra b, nærmere defi-neres.Experianhar anført, at artikel 5 vil medføre en begrænsning for kreditop-lysningsbureauers virke.Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelsefinder,at det er uklart, om behandling af personoplysninger i forbindelse med kli-entforhold skal behandles efter artikel 6, stk. 1, litra a eller b.DIogDI ITEKfinder det utilfredsstillende, at artikel 6, stk. 1, litra d,sammenholdt med artikel 6, stk. 3 og 4, indeholder en vid adgang til ved-tagelse af national lovgivning, som vil medføre, at harmoniseringen, somer tiltænkt med forordningen, ikke opnås.Datatilsynetfinder det problematisk i forhold til gældende dansk praksis,at offentlige myndigheder ikke kan anvende interesseafvejningsreglen i ar-tikel 6, stk. 1, litra f.92

Anti Doping Danmarkgør opmærksom på, at det er afgørende for, at de-res fortsatte virke, at databehandling kan ske i overensstemmelse med arti-kel 6, stk. 1, litra c.Danmarks Idrætsforbundgør ligeledes opmærksompå, at artikel 6, stk. 1, litra f, ikke medfører en begrænsning i adgangen tilat behandle persondata i forhold til den gældende bestemmelse i personda-talovens § 6, stk. 1, nr. 7.5.2.2.2. Betingelser for samtykkeInstituttet for Menneskerettighederfinder, at der bør fokuseres på, omsamtykket er meningsfuldt, og at betingelserne for et samtykke bør præci-seres nærmere.Danske Regionerhar anført, at hjemlen for indhentelse af samtykke ogbrugen heraf bør tilstræbes at være smidig og operationel og påpeger end-videre, at kravene til anvendelsen af samtykke, som fremgår af artikel 7,forudsætter lovændringer på en række områder.Danske Medierfinder, at samtykkekravet ikke bør være unødigt restrik-tivt, ligesomRealkreditrådetogRealkreditforeningener efterladt meddet indtryk, at Kommissionen med forslaget vil gøre reglerne om samtykkemindre fleksible.Forsikring & Pensionfinder det afgørende, at der er proportionalitet mel-lem kravene til samtykke og formålet med behandlingen af oplysningerne,og at reglerne får indbygget tilstrækkelig fleksibilitet.Kræftens Bekæmpelseunderstreger, at det er yderst centralt, at register-forskningen undtages fra kravet om informeret samtykke.Det NationaleForskningscenter for Velfærdlægger i den forbindelse til grund, at arti-kel 6, stk. 2, skal fortolkes således, at behandling af registerdata kan skeuden samtykke fra de registrerede personer.RettighedsAlliancenpeger på, at de øgede krav til afgivelse af gyldigtsamtykke vil medføre mere bureaukrati for registeransvarlige og register-førere.Dansk Sygeplejerådfinder det positivt, at der indføres skærpede krav tilsamtykke som behandlingsgrundlag. Rådet finder det dog uklart, hvilkekonkrete situationer i relation til ansættelsesforhold bestemmelsen er tænkt93

anvendt på, og på hvilket grundlag behandlingen af personoplysninger iansættelsesforhold i så fald kan ske.Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforeningmener detbør tydeliggøres, at erhvervslivet bør indrømmes en rimelig reaktionstid,hvis et samtykke tilbagetrækkes.Anti Doping DanmarkogDanmarks Idrætsforbundgør opmærksompå, at det er afgørende, at dopingkontrol og sanktionering kan ske udenbegrænsning af en eventuel tilbagekaldelse af samtykke.Forbrugerrådetstøtter forslaget i forhold til bevisbyrde og tilbagekaldel-se af samtykke og finder det vigtigt med en regel, der fastsætter, at et sam-tykke ikke generelt er tilstrækkeligt til, at virksomheder kan tilsidesætteenhver databeskyttelse. Forbrugerrådet kan derimod ikke støtte, at virk-somheder ikke kan indhente samtykke til flere formål på én gang.Dansk Erhverver af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, ikke finder anven-delse i forholdet mellem erhvervsdrivende og forbrugere i forbindelse medindgåelse af aftaler om levering af varer eller tjenesteydelser, men ser ger-ne, at dette bliver udtrykkeligt nævnt i præamblen.FinansrådetogNetsfinder, at artikel 7, stk. 4, bør præciseres.Datatilsynetgør opmærksom på, at den gældende praksis efter personda-taloven ikke er forenelig med artikel 7, stk. 4, og mener, at rækkevidden afbestemmelsen sammenholdt med betragtning 34 i præamblen bør afklares.DIogDI ITEKforeslår, at kravet om, at der ingen skævhed skal væremellem den registrerede og den registeransvarlige, og betragtning 34 ipræamblen slettes, idet bestemmelsen giver anledning til betydelig for-tolkningstvivl og vil være vanskelig anvendelig i praksis.ATPser intet behov for en nærmere præcisering af samtykkekravet oglægger til grund, at skævheden, som der henvises til i artikel 7, ikke omfat-ter tilfælde, hvor en borger får behandlet en sag i den offentlige forvaltningmed henblik på at få udbetalt en ydelse.RealkreditrådetogRealkreditforeningenmener, at det er problematisk,at den almindelige aftalefrihed underlægges specifikke gyldigheds- ellerugyldighedsbetingelser, som der lægges op til med forslaget.

KLfinder det problematisk, at der skabes usikkerhed om, hvorvidt en ar-bejdsgiver kan behandle oplysninger på grundlag af et samtykke fra denansatte. KL finder det desuden uhensigtsmæssigt, at der skabes uklarhedog tvivl om offentlige myndigheders mulighed for at behandle oplysningerpå grundlag af samtykke fra borgeren.DAer af den opfattelse, at det arbejds- og ansættelsesretlige område børundtages fra anvendelsesområdet for artikel 7. DA peger i den forbindelsepå, at der ved den foreslåede regulering ikke længere vil være muligt atfortsætte opfølgningsindsatsen på sygefravær eller tilbyde hjælp i krisesi-tuationer, der overvejende kan henføres til privatsfæren, men som har ind-flydelse på arbejdsevnen og trivslen.FAer af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, vil udhule enhver mulighed fori ansættelsesforhold at persondatabehandle på grundlag af et samtykke,hvilket er klart uacceptabelt. FA peger i den forbindelse på, at der er et re-elt behov for, at arbejdsgivere behandler oplysninger i forbindelse med etansættelsesforhold, herunder ved behandling af helbredsoplysninger ogindhentelse af straffeattester.Ophævelsen af arbejdsgiverens adgang til at benytte samtykke som be-handlingsgrundlag finderAdvokatrådetogAdvokatsamfundetvil med-føre en væsentlig administrativ byrde for arbejdsgiveren. Der er tale om enindgribende ændring i retstilstanden for arbejdsgiveren, og hensynet til atundgå, at medarbejdere giver samtykke af frygt for konsekvenserne forforholdet til arbejdsgiveren, kunne varetages med mindre vidtgående for-anstaltninger.5.2.2.3. BørnAdvokatrådet, AdvokatsamfundetogProsaer overordnet set positivover for styrkelsen af børns retsstilling.Børnerådetfinder, at forordningsforslaget udgør en klar styrkelse af børnsrettigheder, idet der på tværs af landegrænser etableres en høj og ensartetbeskyttelse af børn, når der behandles personoplysninger.Institut for Menneskerettighederpeger på, at et barns modenhed er indi-viduelt bestemt, og undrer sig over, hvorfor aldersgrænsen i artikel 8 er 13år.

5.2.2.4. Behandling af særlige kategorier af personoplysningerDet Nationale Forskningscenter for Velfærdfortolker artikel 9 således,at behandling af de i stk. 1 omhandlede oplysninger kan finde sted til vi-denskabelige formål med henvisning til stk. 2, litra i.DIogDI ITEKfinder, at forslagets artikel 9, stk. 1, bør afspejle personda-talovens §§ 7 og 8. Endvidere finder DI og DI ITEK, at kollektive over-enskomster og kollektive aftaler på arbejdsmarkedet skal sidestilles medlov i artikel 9, stk. 1, litra b.DAmener ikke, at undtagelserne i artikel 9 er tilstrækkelige, idet det skalsikres, at der kan behandles oplysninger om fagforeningsmæssige tilhørs-forhold, helbredsoplysninger og straffedomme, da sådanne oplysningerkan være af stor og væsentlig betydning i et ansættelsesforhold.Dansk Sygeplejerådfinder, at det er uklart, om opregningen i artikel 9,stk. 1, er udtømmende, og om der kan sluttes modsætningsvist, således atde oplysninger, der ikke er nævnt i bestemmelsen, skal anses som ikke-følsomme oplysninger efter artikel 6.Institut for Menneskerettighederhar anført, at også oplysninger om væ-sentlige sociale eller økonomiske forhold bør omfattes af forslagets artikel9, og at bestemmelsen bør formuleres således, at også andre rent privateforhold kan kategoriseres som følsomme oplysninger.5.2.3. Kapitel 3: Den registreredes rettigheder5.2.3.1. Information til den registreredeDanmarks Statistikfinder, at der bør være en klar undtagelse i artikel 14,stk. 5, for de tilfælde, hvor oplysninger behandles til statistisk brug og erindsamlet gennem et register, jf. artikel 11, stk. 2, i det gældende direktiv.ATPgør opmærksom på, at oplysningspligten udvides, og at dette vilmedføre en udvidelse af ATP’s forpligtelser med deraf følgende admini-strative omkostninger.Institut for Menneskerettighedermener, at forslagets artikel 14, stk. 5,litra b, bør præciseres nærmere.5.2.3.2. Den registreredes ret til indsigt96

RealkreditrådetogRealkreditforeningenfinder, at bestemmelsen i arti-kel 15, stk. 1, hvorefter den registrerede til enhver tid har ret til indsigt, børsuppleres af en bestemmelse som i den gældende persondatalovs § 33.Finansrådetfinder, at anvendelsesområdet for artikel 15 bør præciseres.Kræftens Bekæmpelsefinder, at artikel 13, stk. 2, i det gældende direktiv,hvorefter retten til indsigt kan begrænses, såfremt oplysningerne udeluk-kende behandles til videnskabelig forskning eller kun opbevares i det tids-rum, som kræves for at udarbejde statistikker, bør videreføres i forordnin-gen.Danmarks Statistikpeger på vigtigheden af, at der indføjes en undtagelsetil brug for behandling af oplysninger til statistiske formål, idet ret til ind-sigt i disse oplysninger vil medføre store administrative byrder.5.2.3.3. Ret til at blive glemt og ret til sletningLandbrug og Fødevarer, Forbrugerrådet, AdvokatrådetogAdvokat-samfundetbifalder bestemmelsen.Lægeforeningenfinder, at retten til at blive glemt ikke bør gælde for hel-bredsoplysninger, der bør kunne fremfindes i en periode på mindst 10 år.Det Nationale Forskningscenter for VelfærdogKræftens Bekæmpelsefinder det afgørende for fremtidig registerforskning, at retten til at bliveglemt ikke omfatter administrative registre og lignende.Institut for Menneskerettighederhar anført, at det i artikel 17, stk. 2 og3, bør præciseres nærmere, hvorledes retten til at blive glemt skal afbalan-ceres over for hensynene til ytringsfriheden.Statsbiblioteketpeger på, at retten til at bliver glemt ikke umiddelbart erforenelig med ABM Institutionernes formål, som er at bevare oplysninger.Med henvisning til præamblens betragtning 53 er Statsbiblioteket dog afden opfattelse, at opbevaring af dokumenter, der indeholder personoplys-ninger, vil være muligt, såfremt dette bl.a. sker i forbindelse med histori-ske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål.

Det Frie Forskningsrådfinder principielt, at oplysninger, som ikke kanhenføres til fysiske personer, ikke bør kunne kræves slettet, da det vil kun-ne påvirke forskningssituationen særdeles negativt.Dansk ErhvervogForeningen for Dansk Internet Handelfinder, at ar-tikel 17 giver anledning til uklarheder.Finansrådetfinder, at artikel 17 indeholder store udfordringer, da den re-gisteransvarlige skal sondre mellem, hvilke oplysninger der er pligt til atopbevare, også selv om den registrerede ikke ønsker det, og øvrige oplys-ninger.Det erDatatilsynetsopfattelse, at artikel 17 bør underkastes en nøje ana-lyse, og at rækkevidden af bestemmelsens stk. 8 bør overvejes.ATPogNetsfinder, at det er problematisk, såfremt en registreret opnår enret til at kræve individuel sletning uafhængigt af automatiserede og øko-nomisk samt administrativt hensigtsmæssige sletteprocedurer, som findersted med jævne mellemrum.Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforeninghar anført, atdet bør præciseres, at retten til at blive glemt alene omfatter data, som denregisteransvarlige er ansvarlig for og har den operationelle kontrol over.Danske Mediermener, at artikel 17 kan være ganske byrdefuld for denenkelte virksomhed. Dertil kan det vise sig svært for en virksomhed atidentificere den pågældende bruger og/eller de oplysninger, som den på-gældende har afgivet om sig selv.KLfinder det vigtigt, at en kommunes registreringer af personoplysningersom udgangspunkt ikke kan kræves slettet.Experianhar den opfattelse, at artikel 17 ikke bør finde anvendelse i for-hold til kreditinformationsvirksomhed.DIogDI ITEKforeslår, at det alene er data, som er umiddelbart tilgænge-lig, der skal være omfattet af retten til at blive glemt. Således bør anony-miserede data eller data på backup ikke omfattes.

Microsoftfinder ikke, at artikel 17 i tilstrækkelig grad tager højde for denmåde, data deles på på internettet, og finder det vigtigt, at bestemmelsenikke forpligter den registeransvarlige til at foretage noget, der er umuligt.5.2.3.4. Ret til dataportabilitetVidenscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse,Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Finansrådet, AdvokatrådetogAdvokatsamfundetfinder, at artikel 18 er uklar og bør præciseres.Dansk ErhvervogNetsfinder, at det er uklart, om den registrerede harret til at modtage den ”værditilvækst”, som den databehandlende virksom-hed har tilført oplysningerne.IT-Branchenfinder, at en bestemmelse om dataportabilitet er positiv oggavnlig for konkurrencen, men at det vil være omkostningsfuldt at realise-re.Landbrug og FødevarerogATPer bekymrede for, at artikel 18 kan bli-ve byrdefuld for virksomheder, og finder, at der bør tages højde for dette iden endelige forordning.Forsikring & Pensiongør opmærksom på, at bestemmelsen kan medførevisse konkurrenceforvridende situationer, og finder, at bestemmelsen børtage højde herfor.Experianfinder, at forslagets artikel 18 ikke bør finde anvendelse i for-hold til kreditinformationsvirksomhed.Microsoftstøtter forslaget, der giver den registrerede ret til at råde overegne oplysninger, men peger på, at artikel 18, som den er affattet i det fo-religgende udkast, vil være vanskelig at efterleve, idet data fra ét systemikke umiddelbart kan finde anvendelse i et andet system.5.2.3.5. ProfileringForbrugerrådetstøtter forslaget om forbud mod profilering.Institut for MenneskerettighederogMastercardfinder, at det bør præ-ciseres yderligere i artikel 20, i hvilke tilfælde profilering ikke er tilladt.

KLogATPfinder det uhensigtsmæssigt, at der ikke er hjemmel til, at denoffentlige, herunder kommunale, forvaltning kan foretage profilering afpersoner som led i myndighedsudøvelse.Danske Medier, DIogDI ITEKfinder, at anvendelsesområdet for artikel20 er uklart.Forsikring & Pensionpeger på, at det er nødvendigt at profilere for atkunne tilbyde forsikringer, og finder at det er væsentligt, at forordningenikke medfører begrænsninger i muligheden for at udbyde disse ydelser.Experianhar anført, at der allerede i dansk ret findes restriktioner på for-anstaltninger baseret på profilering, hvorfor artikel 20 ikke er nødvendig.Microsoftmener, at artikel 20 bør have fokus på, hvad profileringen bliverbrugt til, og finder, at profilering i nogle tilfælde bør tillades.

5.2.4. Kapitel 4: Registeransvarlig og registerfører5.2.4.1. DokumentationKLanser det beklageligt og uhensigtsmæssigt, at der indføres krav om do-kumentation for enhver databehandling, og bemærker dertil, at der ikkeskal stilles unødvendige og bureaukratiske krav. KL ønsker, at kommunerundtages fra kravet om dokumentation.Dansk Erhvervhar anført, at undtagelsen i artikel 28, stk. 4, litra a, ervigtig, idet mindre og mellemstore virksomheder vil have svært ved at op-fylde betingelsen, da kravet vil medføre en uoverskuelig administrativ ogøkonomisk byrde.Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse, DanskSygeplejeråd, Nets, DAogLandbrug og Fødevarerfinder, at forpligtel-sen efter artikel 28 vil være omfattende, og at opfyldelsen vil medføre etstort ressourceforbrug.Det Nationale Forskningscenter for Velfærdmener, at det er af væsent-lig betydning, at dokumentationskravet holdes på et omkostningsbevidstniveau.

Danmarks Idrætsforbundfinder det ikke helt oplagt, at undtagelsenknytter sig til antal ansatte og ikke til organisationens formål eller lignen-de.5.2.4.2. Anmeldelse af brud på persondatasikkerhedenDatatilsynet, AdvokatrådetogAdvokatsamfundet, Realkreditrådet,Realkreditforeningen, Finansrådet, MicrosoftogDansk Reklame- ogRelationsbureauers Brancheforeningfinder, at anmeldelse af brud til til-synsmyndigheden kun bør ske ved alvorligere sikkerhedsbrist. En række afdisse høringsparter peger desuden på, at der bør ske en afklaring i forholdtil forbuddet mod selvinkriminering, og at fokus bør rettes fra anmeldel-sespligt mod at hindre (yderligere) sikkerhedsbrist.KL, DIogDI ITEKer skeptiske i forhold til artikel 31 og finder, at det erurealistisk og fagligt uforsvarligt, at der skal ske en anmeldelse, hvis ind-hold er ret omfattende, inden for 24 timer. Det anbefales, at bestemmelsenudgår.Forsikring og Pension, Dansk Erhverv, Nets, Videnscentret for Land-brug, Økonomi og Virksomhedsledelse, IT-BranchenogLandbrug ogFødevarerfinder, at det ikke er hensigtsmæssigt med en tidsfrist på 24 ti-mer, og at denne derfor bør fjernes eller forlænges.Institut for Menneskerettighederhar anført, at det er uklart, hvad derskal forstås ved ”sikkerhedsbrud”, og anbefaler at dette præciseres nærme-re i artikel 31.Lægemiddel Industri Foreningenfinder, at kravet i artikel 31 ikke børgælde i forhold til nøglekodede data, idet disse data ikke er identificerbare,medmindre nøglen brydes samtidigt.5.2.4.3. Konsekvensanalyse og forudgående godkendelse og høringAdvokatrådet, AdvokatsamfundetogDatatilsyneter positive over forartikel 33 og 34, men finder det vigtigt, at der ikke kommer til at gælde engenerel godkendelses- og anmeldelsesordning.Prosa, DIogDI ITEKstøtter umiddelbart kravet om konsekvensanalyse.Prosa finder, at forpligtelsen bør udvides til at gælde i alle tilfælde, hvorbehandlingen er omfattende eller omfatter følsomme oplysninger.

KL, Kræftens BekæmpelseogLægemiddel Industri Foreningenfinder,at kravet om konsekvensanalyse medfører en unødvendig administrativbyrde. KL anbefaler, at udarbejdelse af konsekvensanalyser bliver frivillig.Institut for Menneskerettighedermener, at undtagelsen i artikel 33, stk.5, om offentlige myndigheder bør slettes.RealkreditrådetogRealkreditforeningen, DAogMastercardhar an-ført, at udarbejdelsen af konsekvensanalyser vil medføre øgede administra-tive udgifter, og finder reglernes nuværende udformning uklar.DAogDanmarks Idrætsforbundfinder det vigtigt, at undtagelserne ipersondatalovens § 49 videreføres i artikel 34.5.2.4.4. DatabeskyttelsesansvarligDAfinder forslagets særlige beskyttelsesregler for den databeskyttelsesan-svarlige uacceptable, idet de ikke er i overensstemmelse med den danskearbejdsretlige model. Ledelsesretten fratages arbejdsgiveren bl.a. ved, atden databeskyttelsesansvarlige ikke kan afskediges.KLkan ikke acceptere, at arbejdsgiverens ledelsesret begrænses, og finderi den forbindelse, at artikel 35 til 37 er en alt for detaljeret regulering afden databeskyttelsesansvarliges stilling og hverv.FAfinder det ansættelsesretligt urimeligt, at arbejdsgiveren ikke kan af-skedige den databeskyttelsesansvarlige.Danske Regionermener, at det er afgørende, at forordningen i alle hense-ender overholder principperne om arbejdsmarkedsparternes rolle som de-fineret i artikel 153 i traktaten om det Europæiske Unions Funktionsmåde.Realkreditrådet, RealkreditforeningenogFinansrådethar anført, at deter uhensigtsmæssigt, at der skal oprettes en ny funktion uden en nærmereanalyse af de administrative omkostninger herved.FinansrådetogLand-brug og Fødevarerfinder, at det er unødigt byrdefuldt at pålægge størrevirksomheder at udpege en databeskyttelsesansvarlig.DIogDI ITEKer generelt tilhænger af, at der skal udpeges et kontakt-punkt for databeskyttelse, men finder det urimeligt, at en ledelse pålæggesat ansætte en person, som ledelsen ikke har nogen ledelsesret over for.102

Institut for MenneskerettighederogLOfinder det uhensigtsmæssigt, atdet afgørende for udpegning af en databeskyttelsesansvarlig er antallet afansatte og ikke andre konkrete og individuelle forhold.Datatilsynet, AdvokatrådetogAdvokatsamfundetser positivt på denforeslåede ordning, idet der henvises til positive erfaringer fra Tyskland,Norge og Sverige.Dansk Sygeplejeråd, ProsaogFTFer ligeledes posi-tive. Advokatrådet, Advokatsamfundet og Danske Advokater finder detimidlertid ikke rimeligt, at det ikke er muligt at afskedige den databeskyt-telsesansvarlige ved væsentlig misligholdelse. Det bør afklares, hvilkestrafferetlige og civilretlige sanktioner overtrædelse heraf medfører.Dansk Erhverver af den opfattelse, at forslaget om en databeskyttelses-ansvarlig er fornuftigt, men finder at bestemmelserne ikke er klare nok.Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelsefinder,at der er uklarheder i bestemmelserne om den databeskyttelsesansvarligeog præamblerne herom, som skal præciseres.5.2.5. Kapitel 5: Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller in-ternationale organisationerDansk Erhvervfinder det positivt, at der foreslås ens spilleregler i EU pådette område.DIogDI ITEKer endvidere positive over for de forbedrede mulighederfor at videreføre data til tredjelande.Institut for Menneskerettighederfinder, at Det Europæiske Databeskyt-telsesråd skal inddrages ved afgørelser efter artikel 41. Endvidere finderinstituttet, at anvendelsesområdet for artikel 42, stk. 5, og 44 bør begræn-ses.Danmarks Idrætsforbundgør opmærksom på, at artikel 40 til 45 vil van-skeliggøre, og i visse tilfælde umuliggøre, forbundets arbejde væsentligt,herunder ved udveksling af oplysninger med WADA.Anti Doping Danmarkfinder det afgørende, at der etableres hjemmel tilderes udveksling af oplysninger med internationale parter i og uden forEU.5.2.6. Kapitel 6: Uafhængige tilsynsmyndigheder103

Datatilsynetpeger på, at forslaget indeholder adskillige bestemmelser, derberører tilsynets opgavevaretagelse, som vil nødvendiggøre ændringer itilsynets organisering. Tilsynet bemærker, at selv om den gældende an-meldelsespligt afskaffes, indeholder forslaget en række bestemmelser, somforudsætter forudgående høring eller forudgående godkendelse fra til-synsmyndigheden. Tilsynet anbefaler, at man arbejder for at indføre prin-cippet om ”accountability” for derved ikke at bebyrde virksomheder ogmyndigheder unødvendigt ved eksempelvis at kræve forelæggelse af sagerfor tilsynsmyndigheden.5.2.7. Kapitel 7: Samarbejde og sammenhængDatatilsynethar anført, at det bør overvejes, hvilke sagstyper og spørgs-mål der skal være omfattet af sammenhængsmekanismen, og herunder og-så hvilken rolle Kommissionen skal have. Tilsynet finder det vidtgående,at Kommissionen får beføjelse til at suspendere et nationalt tilsyns foreslå-ede foranstaltning.Mastercardstøtter forslaget om en sammenhængsmekanisme, men finderat der bør fastsættes tidsfrister, da det ellers vil være vanskeligt for virk-somhederne.AdvokatrådetogAdvokatsamfundetfinder, at der skal arbejdes for, atafgørelseskompetencen i videst muligt omfang ligger hos de nationale til-synsmyndigheder. Det foreslåede system forekommer unødigt ressource-krævende og til skade for nærhedsprincippet, og det må befrygtes, at sy-stemet vil medføre længerevarende sagsbehandlingstider.5.2.8. Kapitel 8: Klageadgang, ansvar og sanktioner5.2.8.1. KlageadgangDatatilsynetfinder det ikke hensigtsmæssigt, at registrerede og organermv. kan indgive klage i enhver medlemsstat, og finder derfor, at det børpræciseres i forordningen, hvilken tilsynsmyndighed en klage skal indgi-ves til.DAkan ikke støtte særlige påtalerettigheder for udenforstående i ansættel-sesforhold.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og VirksomhedsledelseogDanmarks Idrætsforbundfinder, at det er meget vidtgående, at organer,organisationer mv. får en selvstændig ret til at indgive klage uafhængig afen klage fra den registrerede.Danske Regionerønsker en præcisering af, hvilke organer, organisationermv., der har ret til at indgive en klage på vegne af den registrerede.5.2.8.2. SanktionerDanske Regioner, Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Forsikringog Pension, DI, DI ITEK, Landbrug og Fødevarer, Finansrådet,Dansk Sygeplejeråd, FA, Dansk Reklame- og RelationsbureauersBrancheforening, IT-Brancen, ATP, Danske Medier, Tandlægefor-eningenogDansk Erhvervfinder det betænkeligt, at der kan pålæggesadministrative bøder i den angivne størrelsesorden og finder dertil, at bø-destørrelserne ikke er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelsefinderdet principielt betænkeligt, at tilsynsmyndigheder får muligheden for atudstede bøder i den angivne størrelsesorden, idet dette bør henhøre underdomstolene.Advokatrådet, Advokatsamfundet, Danske AdvokaterogInstitut forMenneskerettighederfinder, at det bør overvejes nøje, om bødestørrel-serne er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Danske Ad-vokater finder det betænkeligt med en retstilstand, hvor der knyttes betyde-lige bøder til overtrædelser af formel karakter, som ikke har betydning forden enkelte person.Region Sjællandfinder, at det er væsentligt, at der er en adgang til ankeved pålæggelse af store bøder.Danmarks Idrætsforbundfinder det ikke hensigtsmæssigt, at Datatilsy-net får adgang til at udstede udenretlige bøder i den angivne størrelsesor-den.5.2.9. Kapitel 9: Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssi-tuationer (historiske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål)

Danske Regionerer bekymret for, at forordningen vil fjerne mulighedenfor at anvende patienters data til kvalitetsudvikling, og finder det uklart,om det fortsat vil være muligt at anvende data uden borgernes individuellesamtykke.Lægemiddel Industri Foreningener tilfreds med, at forslaget anerken-der, at der er behov for særlige regler for indsamling og brug af personligedata til medicinsk forskning.Kræftens BekæmpelseogOrganisationen af Lægevidenskabelige Sel-skaberer bekymrede for, at en harmonisering vil medføre, at de eneståen-de muligheder, der er i Danmark for registerbaseret sundhedsforskning, vilbegrænses og udhules. Kræftens Bekæmpelse finder det positivt, at der erindført en bestemmelse herom i artikel 83, men opfordrer til, at der sikresrammer for, at registerbaseret sundhedsforskning fortsat kan gennemføresfremover.Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Københavns UniversitetogDet Frie Forskningsrådfinder det afgørende, at der fortsat er mulig-hed for at anvende samfundsvidenskabelige og helbredsoplysninger til sta-tistisk og forskningsmæssigt brug i et omfang, der svarer til den gældenderegulering i persondataloven.Medico Instustrienfinder, at hensynet til beskyttelse af fysiske personersoplysninger skal afbalanceres i forhold til medicinalbranchens behov for atforske og udvikle nye, innovative produkter.Statsbiblioteketanerkender, at det sikres, at personer ikke udstilles unø-digt, ved at følsomme oplysninger bliver offentliggjort, men finder det forvidtgående, hvis hensynet til den registrerede kategorisk går forud for hen-synet til muligheden for at fremlægge forskningsresultater.6.Nærhedsprincippet

oplysninger på tværs af landegrænserne mellem medlemsstater med for-skellige standarder.Herudover har Kommissionen peget på, at personoplysninger videregivesstadig hurtigere på tværs af nationale grænser, og at der er en række prakti-ske udfordringer i forbindelse med håndhævelsen af lovgivningen om da-tabeskyttelse og et behov for samarbejde mellem medlemsstaterne og de-res myndigheder, som bør organiseres på EU-plan for at sikre en ensartetanvendelse af EU-retten. Kommissionen anser desuden EU som mest vel-egnet til effektivt og ensartet at sikre det samme beskyttelsesniveau for fy-siske personer, når deres personoplysninger videregives til tredjelande.Kommissionen anfører også, at der er et specifikt behov for at skabe enharmoniseret og sammenhængende ramme, som muliggør nem udvekslingaf personoplysninger på tværs af EU's grænser, samtidig med at alle fysi-ske personer i EU sikres en effektiv beskyttelse. Kommissionen mener ik-ke, at medlemsstaterne selv kan mindske de aktuelle problemer, navnligikke problemerne vedrørende de nationale lovgivningers fragmentering.Kommissionen anfører herudover, at den foreslåede EU-lovgivning vil væ-re mere effektiv end tilsvarende lovgivning på medlemsstatsniveau pågrund af problemernes karakter og omfang, som ikke kun gør sig gældendefor en eller flere medlemsstater.Forslagets mål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres påEU-niveau.Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at en manglendeensartet udformning og anvendelse af databeskyttelsesregler på tværs afmedlemsstaterne skaber visse vanskeligheder navnlig for private virksom-heder, der driver virksomhed i flere medlemsstater. Det er på den bag-grund regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-hedsprincippet. Det bemærkes i den forbindelse, at det gældende databe-skyttelsesdirektiv bl.a. har til formål at sikre en indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivninger med henblik på at fjerne hindringer for ud-veksling af personoplysninger.7.Andre landes kendte holdninger

Fra dansk side finder man, at der er anledning til at modernisere de gæl-dende EU-regler om persondatabeskyttelse, som går tilbage til 1995.Det foreliggende forslag er meget ambitiøst og meget omfattende.Regeringen finder på baggrund af forslagets omfattende karakter og detsforventede indvirkning på den offentlige og private sektor, at der bør fore-tages en nærmere vurdering af valget af retsakt. Valget af forordning erisær byrdefuldt i forhold til den offentlige sektor. Regeringen finder derfor,at det under de fortsatte forhandlinger nøje bør overvejes, om reguleringenaf persondataområdet bør ske ved en forordning eller ved et direktiv.Valget af retsakt har sammenhæng med spørgsmålet om fleksibilitet formedlemslandene i forhold til at kunne fastsætte nationale regler om be-handling af personoplysninger på særområder. I dansk lovgivning er dersåledes fastsat en række særregler, som fraviger/præciserer/specificererden generelle regulering, som følger af persondataloven (som gennemfø-rer det nugældende EU-direktiv). Regeringen finder, at det må sikres, at etkommende EU-instrument fortsat åbner mulighed for at have sådannesærregler, hvilket forordningsforslaget i dets nuværende udformning ikkevurderes at give adgang til.

Fra regeringens side finder man endvidere, at forslaget indeholder be-stemmelser, som medfører, at de administrative omkostninger for myndig-heder og virksomheder øges, uden at dette medfører, at den registreredesikres en bedre retsstilling. Vurderingen er, at Kommissionens forslag ikkepå nuværende tidspunkt skaber den rette balance mellem merværdi og om-kostninger, herunder i form af administrative konsekvenser. Det er derforvæsentligt, at de enkelte bestemmelser overvejes nøje med henblik på atsikre, at de administrative omkostninger reduceres. Regeringen finder iden forbindelse, at der bør arbejdes videre med den risikobaserede tilgang,som det irske formandskab tog udgangspunkt i.Herudover finder regeringen, at Kommissionens oprindelige forslag inde-holder for mange muligheder for, at Kommissionen kan udstede delegere-de retsakter. Dette medfører, at forordningens i forvejen meget brede ogdetaljeret regulering bliver endnu mere vidtfavnende med den konsekvens,

at gældende ret vil kunne blive uforudsigelig og svært gennemskuelig. Re-geringen vil arbejde for, at antallet af de delegerede retsakter nedbringes.Regeringen finder endvidere, at forslaget til et såkaldt ”one-stop-shopprincip” for tilsynsmyndigheder, hvorefter der skal være en hovedtilsyns-myndighed ("lead authority"), som skal være enekompetent i hele EU, i endansk sammenhæng rejser grundlæggende og principielle spørgsmål.Danmark vil således ikke kunne støtte en ordning, som medfører, at uden-landske myndigheder træffer afgørelser med bindende virkning for borge-re, virksomheder mv. i Danmark.

Endelig finder man fra dansk side, at forslaget på nuværende tidspunkt in-deholder en række væsentlige elementer, hvis rækkevidde må søges nær-mere afklaret under de fortsatte forhandlinger. Det drejer sig bl.a. om be-stemmelserne om rammerne for den nationale særregulering, spørgsmåletom det såkaldte one-stop-shop princip for tilsynsmyndigheder og bestem-melsen om behandling af oplysninger til videnskabelige formål. Fra danskside finder man det afgørende, at de nationale tilsynsmyndigheder ikkeskal kunne udstede administrative bøder, som således i en dansk sammen-hæng ligeledes vil rejse principielle spørgsmål.De danske bekymringer og synspunkter deles af en række af de øvrigemedlemsstater.9.Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-pa-Parlamentet.Europa-Parlamentets Libe-udvalg nåede den 21. oktober2013 til enighed om et kompromisforslag. Kompromisforslaget har endnuikke været forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamling.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-ligt samarbejde den19. november 2013.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud forrådsmødet (retlige og indre anliggender) den7. og 8. oktober 2013.

Dagsordenspunkt 8: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning om indførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankin-deståender med henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddri-velse på det civil- og handelsretlige område*Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2011) 445 endeligResuméForslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget blev præsenteret pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23. september 2011.Forslaget er senest drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender)den 6.-7. juni 2013. Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet(retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 med henblik på atopnå en generel indstilling til forslaget. Forslaget har til formål at indføreen ny europæisk procedure for sikring af bankkonti, som vil sætte kreditori stand til at forhindre, at debitor flytter eller hæver indeståender på sinebankkonti i EU. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprin-cippet. Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, har det hverken lovgiv-ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Irland ønsker at deltagei vedtagelsen og anvendelsen af forordningen. Der ses ikke at foreligge of-fentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til for-slaget. Fra dansk side er man overordnet set positivt indstillet over for for-slaget.1. BaggrundDet fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre an-liggender (Stockholm-programmet), at det europæiske retsområde skal un-derstøtte det indre markeds økonomiske aktivitet, og at Kommissionen op-fordres til at fremsætte egnede forslag med henblik på at fremme en mereeffektiv fuldbyrdelse af domme i EU i forbindelse med bankkonti ogskyldneres aktiver.Kommissionen fremlagde den 25. juli 2011 et forslag til forordning omindførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender medhenblik på at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på det civil- oghandelsretlige område.

Forslaget er bl.a. udarbejdet på baggrund af Kommissionens grønbog fra2006 om større effektivitet i fuldbyrdelsen af retsafgørelser i Den Europæ-iske Union: Udlæg i bankindeståender (KOM(2006)618).Forslaget til forordning er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Euro-pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V, navnlig artikel81, stk. 2, litra a, e og f, og behandles efter den almindelige beslutnings-procedure, hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet skal vedtageforslaget.Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den22.-23. september 2011.Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den5.-6. december 2013 at fremlægge et kompromisforslag med henblik på atopnå en generel indstilling. Det endelige indhold af kompromisforslagetkendes endnu ikke, men det har på arbejdsgruppeniveau bl.a. været drøf-tet, om forslaget skal indeholde en regel om objektivt ansvar for kreditor irelation til den skade og ulempe, som kan påføres debitor som følge afkontosikringskendelsen, og hvorledes bevisbyrdefordelingen bør være mel-lem debitor og kreditor, ligesom fremgangsmåden i forbindelse med for-kyndelse for debitor, reglerne for fuldbyrdelse og gennemførelse af kendel-sen har været genstand for drøftelse.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Forslageter derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-liggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder på den baggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, ogifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtageti henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom deikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

2. IndholdDen følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til en konsoli-deret udgave af forslaget, som formandskabet har fremlagt den 8. novem-ber 2013.2.1. GenereltMed forslaget indføres en ny, selvstændig europæisk procedure, som vilsætte en kreditor i stand til at forhindre, at en debitor flytter eller hæver in-deståender på sine bankkonti i EU, hvis der er risiko for, at dette vil gøredet umuligt eller væsentligt vanskeligere for kreditor at få fuldbyrdet enretsafgørelse mod debitor i hovedsagen.Den foreslåede europæiske procedure skal kunne benyttes af borgere ogvirksomheder som et alternativ til de procedurer, der findes i den nationalelovgivning. Forslaget til forordning indeholder regler om den fremgangs-måde, der skal anvendes ved udstedelsen af en europæisk kontosikrings-kendelse, og regler om, hvordan kendelsen skal efterkommes af den konto-førende bank. Den europæiske kontosikringskendelse skal være en ren sik-ringsforanstaltning, dvs. at der kun bliver tale om at spærre debitors konto,men ikke om mulighed for udbetaling af penge til kreditor.På den baggrund indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om procedurenfor opnåelse af en kontosikringskendelse og regler om fuldbyrdelse af eneuropæisk kontosikringskendelse.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. Proceduren for opnåelse af en kontosikringskendelseMed forslaget til forordning lægges der op til, at kreditor kan anmode omen europæisk kontosikringskendelse, uanset om der på tidspunktet for an-modningen er opnået et fuldbyrdelsesgrundlag i den medlemsstat, hvorkontoen befinder sig.Reglerne for udstedelse af en kontosikringskendelse fremgår af forslagetsartikel 5-22.

Det fremgår heraf, at kompetencen til at udstede en kontosikringskendelseer hos retterne i den medlemsstat, hvor sagen vedrørende det krav, hvisfuldbyrdelse ønskes sikret (hovedsagen), anlægges.I de tilfælde, hvor kreditor allerede har opnået en retsafgørelse, et retsfor-lig eller et officielt bekræftet dokument, der kan fuldbyrdes i den med-lemsstat, hvor kontoen befinder sig (fuldbyrdelsesstaten), kan kreditorendvidereanmode den ret, der har truffet afgørelsen, eller den myndighed,der har udstedt dokumentet, om også at udstede en kontosikringskendelse.Kontosikringskendelsen udstedes, hvis kreditor over for retten sandsynlig-gør, at kravet mod debitor er berettiget, og at den efterfølgende fuldbyrdel-se vil blive umulig eller væsentligt vanskeligere, bl.a. fordi der er reel risi-ko for, at debitor vil flytte, hæve eller skjule indeståender på de konti, derønskes sikret, hvis der ikke udstedes en kontosikringskendelse. Kontosik-ringskendelsen udstedes for det beløb, som kreditor anmoder om, eller foren del af dette beløb.Hvis retten finder, at den ikke kan udstede en kontosikringskendelse udenyderligere beviser, kan den tillade skriftlige – og undtagelsesvis mundtlige– udtalelser fra vidner eller eksperter. Desuden vil retten kunne kræve, atkreditor stiller sikkerhedfor et beløb, der er tilstrækkeligttil dækning afenhver skade, som debitor måtte blive påførtsom følge af kendelsen, i detomfang kreditor hæfter for sådan skade.Debitor skal ikke underrettes om, at der er indgivet anmodning om udste-delse af en kontosikringskendelse, eller høres forud for udstedelsen afkendelsen.Det fremgår bl.a., at kreditor skal fremlægge alle de oplysninger, som ernødvendige for, at banken eller bankerne kan identificere debitor og den-nes konti. Hvis kreditor ikke råder over alle de fornødne oplysninger omdebitors konti, kan han eller hun anmode den kompetente myndighed ifuldbyrdelseslandet om at indhente de nødvendige oplysninger.Med henblik på at sikre, at det er muligt at få oplysninger om debitors kon-ti, skal medlemsstaterne ifølge forslaget enten indføre en oplysningspligt,således at alle pengeinstitutter på deres territorium har pligt til at oplyse,om debitor har en konto hos dem,indføre en pligt for debitor til at oplyse,i hvilken bank eller hvilke banker debitor har en konto/konti,eller give de-

res fuldbyrdelsesmyndigheder adgang til de oplysninger herom, som er in-deholdt i offentlige myndigheders registre mv.Hvis de relevante betingelser i forslaget er opfyldt, skal den kompetente reteller myndighed udstede kontosikringskendelsen inden udløbet af den frist,som fremgår af forslaget. I de tilfælde, hvor kreditor allerede har et fuld-byrdelsesgrundlag, når vedkommende indgiver anmodningen, skal konto-sikringskendelsen udstedes senestfemdage efter anmodningens indgivel-se. Hvis anmodningen indgives, før der foreligger et fuldbyrdelsesgrund-lag, skal kontosikringskendelsen som udgangspunkt udstedes senesttida-ge efter anmodningens indgivelse.2.2.2. Fuldbyrdelse af en europæisk kontosikringskendelseDet fremgår af forslaget, aten kontosikringskendelse skal anerkendes ogfuldbyrdes i de øvrige medlemsstater, uden at der kræves en afgørelse omeksigibilitet, og uden at der kan gøres indsigelse mod anerkendelsen.Det fremgår endvidere, at en kontosikringskendelse skal fuldbyrdes i over-ensstemmelse med de nationale regler i fuldbyrdelseslandet. En kontosik-ringskendelse vil således bl.a. skulle fuldbyrdes i overensstemmelse medBruxelles I-forordningen om retternes kompetence og om anerkendelse ogfuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område medde tilpasninger, der gælder efter forslaget til forordning.Fuldbyrdelsen af kontosikringskendelsen sker ved, at kendelsenforkyndesfor den eller de banker, der fører de konti, der er genstand for kendelsen.Hvis banken er beliggende i den samme medlemsstat, som den ret ellermyndighed, der har udstedt kendelsen, sker forkyndelsen efter reglerne inational ret. Hvis banken derimod er beliggende i en anden medlemsstat,skal forkyndelsen ske i overensstemmelse med reglerne i forkyndelsesfor-ordningen1, idet forkyndelsen dog altid skal ske ved, at den person ellermyndighed, der er ansvarlig for forkyndelsen i den udstedende stat, frem-sender dokumenterne til den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesmed-lemsstaten, som derefter forkynder dem for banken.En bank, der får forkyndt en kontosikringskendelse, skal gennemføre den-ne omgående ved at spærre et beløb, som svarer til det, der er anført i ken-1

delsen, på den eller de omfattede konti. Indeståender, der overstiger det be-løb, som er anført i kendelsen, skal fortsat stå til rådighed for debitor. In-den trearbejdsdagefragennemførelsenaf en kontosikringskendelse skalbanken udstede en erklæring til den kompetente myndighed og kreditor.Af erklæringen skal fremgå, om og i hvilket omfang midlerne på debitorskonto er blevet sikret. Af hensyn til beskyttelsen af debitors personoplys-ninger må saldoen på kontoen ikke oplyses, hvis der er tilstrækkelige mid-ler til at efterkomme kendelsen fuldt ud.Når kontosikringskendelsen ergennemførtaf banken, og banken har ud-stedt en erklæring om kontorsikringen til den kompetente myndighed, for-kyndes kendelsen for debitor uden unødig forsinkelse.Hvis en kontosikringskendelse omfatter flere konti, som debitor har i densamme bank, gennemfører banken kun kendelsen indtil det heri angivnebeløb. Hvis en eller flere kontosikringskendelser omfatter konti, som debi-tor har i forskellige banker, skal kreditor inden for en nærmere fastsat fristfrigive alle indeståender, der overstiger det beløb, som fremgår af kendel-sen.Hvis der ikke kan gøres udlæg i visse beløb i medfør af lovgivningen ifuldbyrdelsesmedlemsstaten,undtagesdisse beløbfra fuldbyrdelsen af enkontosikringskendelse. I det omfang beløbet kan fastsættes uden yderligereoplysninger fra debitor, meddeler den kompetente myndighed banken, atdette beløb skal stå til rådighed for debitor efter kendelsens gennemførelse.Fælleskonti og konti, der er oprettet af andre på vegne af debitor eller afdebitor på vegne af andre, kan kun sikres i det omfang, national reti fuld-byrdelsesmedlemsstatengiver mulighed herfor. I forhold til konkurrerendekreditorer har en europæisk kontosikringskendelse samme rang som et do-kument med tilsvarende virkning efter national ret.Forlaget indeholder regler om dækning af de omkostninger, som er for-bundet med gennemførelsen af en kontosikringskendelse. Det følger såle-des af forslaget, at bankerne kun kan forlange et gebyr for at efterkommeen europæisk kontosikringskendelse, hvis de har ret til at opkræve gebyr iforbindelse med tilsvarende foranstaltninger efter national ret. Hvis ban-kerne opkræver et gebyr, skal dette være fastsat af medlemsstaten på for-hånd og overholde principperne om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling. Tilsvarende skal alle gebyrer, der opkræves af denkompetente myndighed i forbindelse med gennemførelsen af kontosik-115

ringskendelsen, være ensartede og fastsat på forhånd i overensstemmelsemed principperne om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling.2.2.3. Retsmidler mod en kontosikringskendelseIfølge forslaget kan debitor anmode om prøvelse af en kontosikringsken-delse i udstedelsesstaten. Debitor kanbl.a.anmode om prøvelse med denbegrundelse, at sagen ikke er omfattet af forordningens anvendelsesområ-de, at den udstedende ret ikke er kompetent, at betingelserne for udstedel-sen af kontosikringskendelsen ikke var opfyldt, eller at kreditor ikke inden30 dage har indledt hovedsagen.Som noget nyt er en række yderligere mu-ligheder for at anmode om prøvelse indføjet i forslaget, herunder at debi-tor helt eller delvis har indfriet fordringen.Hvis debitors indsigelse er berettiget, skal retten inden21dage træffe af-gørelse om ophævelse eller ændring af kontosikringskendelsen. Afgørelsenskal omgående forkyndes for den eller de berørte banker, som straks vedmodtagelsen skal gennemføre afgørelsen ved helt eller delvist at frigive detsikrede beløb. Afgørelsen skal endvidere omgående forkyndes for kreditor.Debitor kan endvidere i fuldbyrdelsesstaten påberåbe sig en række materi-elle og proceduremæssige grunde til ophævelse eller ændring af kontosik-ringskendelsen, herunder at retten ikke har taget højde for beløb, som ihenhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning er undtaget tvangsfuldbyrdelse.Endelig kan debitor, hvis den pågældende er forbruger, lønmodtager ellerforsikringstager, indgive en anmodning om prøvelse af kontosikringsken-delsen til retten i den medlemsstat, hvor vedkommende har bopæl.Debitor har mulighed for at få fuldbyrdelsen af kontosikringskendelsenstoppet, hvis debitor stiller en tilstrækkelig sikkerhed for kreditors for-dring.Forslaget fastsætter endelig regler om ændring og tilbagekaldelse af konto-sikringskendelsen. Hvis de omstændigheder, som kendelsen blev udstedtunder, har ændret sig, kan debitor eller kreditor således anmode retten iden udstedende stat om at ændre eller tilbagekalde kontosikringskendel-sen.Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og proce-duremæssig karakter, herunder regler om udpegelse af kompetente myn-

digheder, sagsomkostninger, forholdet til andre retsakter samt tidspunktetfor gennemførelse af forslaget.3. Gældende dansk retEfter de gældende regler kan en kreditor opnå sikring (benævnt ”arrest”) afet aktiv – f.eks. et bankindestående – til brug for senere fuldbyrdelse. Ar-rest til brug for senere fuldbyrdelse af et krav kan foretages allerede forudfor indledning af en retssag om kravet, hvis det må antages, at mulighedenfor senere at opnå dækning hos skyldneren ellers vil blive væsentligt for-ringet, jf. retsplejelovens § 627. Hvis en kreditors krav f.eks. er fastslåetved dom, kan der normalt foretages direkte tvangsfuldbyrdelse af dommengennem et udlæg, og der kan derfor ikke foretages arrest for kravet.Inden der foretages arrest, giver retten debitor lejlighed til at udtale sig.Retten kan dog undlade at underrette debitor om sagen, hvis retten finderdet ubetænkeligt at foretage forretningen uden forudgående meddelelse tildebitor, eller hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellersvil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 493.Arrest kan ikke foretages, hvis det må antages, at fordringen ikke består, jf.retsplejelovens § 628.Retten kan bestemme, at en kreditor, inden arresten foretages, skal stillesikkerhed for den skade og ulempe, som debitor kan blive påført ved arre-sten, jf. retsplejelovens § 629. Kreditor skal (medmindre debitor giver af-kald på det) endvidere inden en uge efter, at der er foretaget arrest, anlæg-ge retssag om det krav, der er foretaget arrest for, og kreditor skal underdenne sag særskilt nedlægge påstand om stadfæstelse af arresten, jf. rets-plejelovens § 634. Hvis en retssag om den fordring, som der er gjort arresti, skal anlægges ved en udenlandsk domstol, skal sagen anlægges inden touger efter arresten. Inden for samme frist skal arrestsagen anlægges her ilandet, jf. § 634, stk. 4. Hvis kreditor ikke rettidigt anlægger sag, kan debi-tor kræve arresten ophævet af retten, jf. retsplejelovens § 638.En arrest kan i medfør af retsplejelovens § 630, stk. 1, afværges eller op-hæves, hvis debitor stiller en tilstrækkelig sikkerhed for kreditors fordring.Fogedretten afgør størrelsen af sikkerhedsstillelsen. Inden en arrest foreta-ges, skal fogedretten i medfør af retsplejelovens § 630, stk. 2, opfordre de-bitor eller den, der varetager dennes interesser, til at afværge arresten vedbetaling eller sikkerhedsstillelse.117

Den, som har opnået arrest på grundlag af en fordring, som viser sig ikkeat bestå, skal betale debitor erstatning for tab og tort (ansvar på objektivtgrundlag). Hvis arresten af andre grunde er ulovlig (f.eks. hvis betingel-serne for at foretage arrest ikke var opfyldt), skal kreditor ligeledes betaleerstatning, dog kun hvis kreditor burde have undladt at begære arrest (cul-pa-ansvar), jf. retsplejelovens § 639.Efter de gældende danske regler i retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. §§ 508-516, kan der af hensyn til debitor ikke ske fuldbyrdelse i visse beløb. Enkreditor kan f.eks. ikke søge fuldbyrdelse i beløb, der er nødvendige til op-retholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for debitor ogdennes husstand. Herudover er f.eks. erstatning for invaliditet eller tab afforsørger undtaget fra fuldbyrdelse, hvis et sådant beløb er holdt klart ad-skilt fra debitors øvrige formue.En afgørelse om sikring af et bankindestående truffet af en domstol i enanden medlemsstat vil efter omstændighederne være omfattet af BruxellesI-forordningen om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyr-delse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, og afgørel-sen vil således kunne fuldbyrdes i Danmark i overensstemmelse med Bru-xelles I-forordningens bestemmelser, hvis betingelserne herfor i øvrigt eropfyldt, jf. nærmere lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v. som ændret ved lov nr. 518 af 28. maj 2013.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenserForslaget til forordning er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnitV, og er derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-dre anliggender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordnin-gen, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Forslaget vil som følge heraf ikke have lovgivningsmæssige eller statsfi-nansielle konsekvenser.5. HøringForslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-tioner mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Ar-bejdsretten, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Den Danske118

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjeneste-mandsforening, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Datatilsynet, Ad-vokatrådet, Danske Advokater, Det Danske Voldgiftsinstitut, Dansk For-ening for Voldgift, Foreningen Danske Inkassoadvokater, RetspolitiskForening, Institut for Menneskerettigheder, Danske Regioner, Kommuner-nes Landsforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrå-det, Realkreditrådet, Forsikring & Pension, DI-Organisa-tion for erhvervs-livet, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, Lægemiddelindustriforeningen,Dansk Byggeri, Dansk Inkasso Brancheforening, Liberale Erhvervs Råd,Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerfor-ening, De Danske Patentagenters Forening, Danmarks Rederiforening,Danske Speditører, Grundejernes Landsorganisation, Dansk Arbejdsgiver-forening, Landsorganisationen i Danmark, Fagligt Fælles Forbund, Han-dels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Dansk Told og Skatteforbund,Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Landbrug og Fødeva-rer, Foreningen af Registrerede Revisorer, IT-Branchen, Finans og Lea-sing, Lokale Pengeinstitutter, Boligselskabernes Landsforening, LejernesLandsorganisation og Dagbladene Pressens Hus.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Sø- og Handelsretten, Data-tilsynet, Institut for Menneskerettigheder, Finansrådet, DI-Organisation forerhvervslivet, Dansk Erhverv, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejds-giverforening og Landsorganisationen i Danmark.5.1. Generelle bemærkningerSø- og Handelsretten, DI-Organisation for erhvervslivet, Dansk Er-hverv, Danmarks Rederiforening, Dansk ArbejdsgiverforeningogLandsorganisationen i Danmarker generelt positive over for forslaget,mensFinansrådetikke finder det godtgjort, at der er behov for den ord-ning, som forordningen indfører.5.2. Behandling af personoplysningerDatatilsynetpåpeger, at danske virksomheder fortsat skal leve op til reg-lerne i persondataloven, når de behandler personoplysninger i forbindelsemed de i forordningen beskrevne aktiviteter.Finansrådetpeger på, at fremgangsmåden i forbindelse med indhentelseaf oplysninger efter forslaget kan være i strid med § 117 i lov om finansiel

virksomhed, hvorefter der som udgangspunkt ikke uberettiget må videre-gives fortrolige oplysninger.Institut for Menneskerettighederunderstreger vigtigheden af, at det sik-res, at der etableres en tilstrækkelig beskyttelse af debitors personoplys-ninger, herunder at oplysningerne behandles rimeligt og lovligt, at konto-sikringsinstituttet ikke misbruges til at indhente oplysninger i videre om-fang end nødvendigt, at oplysninger ikke behandles i længere tid end nød-vendigt, at oplysningerne alene anvendes til at sikre gælden, og at debitorhar mulighed for at klage over behandlingen af oplysningerne.5.3. Balancen mellem debitors og kreditors interesserFinansrådetfinder, at der er risiko for, at artiklerne 7, 10 og 25 kan med-føre en skæv balance mellem debitor og kreditor, ligesom bådeDI-Organisation for erhvervslivetogDansk Arbejdsgiverforeningfinderdet retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at en europæisk kontosikringsken-delse foreslås udstedt efter en procedure uden forudgående høring af debi-tor.5.4. Betaling eller godtgørelseFinansrådetfinder, at det bør præciseres, hvorvidt pengeinstituttet kanopkræve betaling eller kræve godtgørelse som led i gennemførelsen afkontosikringskendelsen. Endvidere bør der sikres en ensartet retsstilling påtværs af medlemsstaterne, når det gælder opkrævning af betaling ellergodtgørelse som led i gennemførelsen af kontosikringskendelsen, ligesombanksektoren bør kompenseres for de øgede administrative byrder, somkontosikringsinstituttet pålægger sektoren.5.5. National kompetence og voldgiftDansk Arbejdsgiverforeningefterspørger en afklaring af, hvilken myn-dighed i Danmark der vil være kompetent til at behandle sager vedrørendekontosikring. Herudover finderDansk ArbejdsgiverforeningogLands-organisationen i Danmarkdet problematisk, at en voldgiftskendelse ikkevil kunne danne grundlag for en kontosikring, idet rigtig mange af de afgø-relser, der træffes i det danske fagretlige system, sker ved faglig voldgift.Sø- og Handelsrettenfinder, at hvis Danmark måtte blive omfattet af for-ordningen, vil det være mest hensigtsmæssigt at behandle sagerne i Sø- og120

Handelsretten. Sø- og Handelsretten er således i medfør af retsplejelovens§ 225, stk. 2, nr. 1, kompetent i internationale sager, hvor fagkundskab tilinternationale erhvervsforhold har væsentlig betydning.6. NærhedsprincippetKommissionen har om nærhedsprincippet anført, at de problemer, der erforbundet med inddrivelse af fordringer i en anden medlemsstat, har enklar grænseoverskridende dimension, og at det er yderst usandsynligt, atmedlemsstaterne på eget initiativ vil gå sammen om at harmonisere dereslovgivning om sikring af bankkonti og dermed gøre et EU-initiativ over-flødigt.Kommissionen har endvidere anført, at internationale aftaler eller lovgiv-ningsmodeller fra internationale organisationer ikke hidtil har omhandlettvangsfuldbyrdelse, og at der heller ikke er tegn på, at der i en overskueligfremtid kommer noget internationalt initiativ på området. Det er i den for-bindelse anført, at selv om der måtte komme et sådant internationalt initia-tiv, gør forskellene mellem de nuværende fuldbyrdelsessystemer i EU detyderst usandsynligt, at medlemsstaterne inden for et rimeligt tidsrum skul-le kunne nå til enighed om en fælles tilgang – ikke mindst i betragtning af,at enhver aftale uden for rammerne af den europæiske lovgivningsprocesville kræve enstemmighed.Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslageter i overensstemmelse med nærhedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerIrland har ytret ønske om at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af for-ordningen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øv-rige medlemsstaters holdninger til forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningMan er fra dansk side overordnet set positivt indstillet over for forslaget tilforordning, forudsat at derfindesen rimelig afvejning af kreditor og debi-tors interesser.Danmark agter at tage en eventuel generel indstilling omforslaget til efterretning.

9. Europa-ParlamentetForslaget til forordning behandles efter den fælles beslutningsprocedure(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Rådet ogEuropa-Parlamentet.Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-ligt samarbejde den 19.november2013.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orienteringforud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den6.-7. juni 2013.

ResuméForslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget er sat på dagsordenenfor rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 medhenblik på en orienterende debat. Forslaget har til formål at moderniserekonkursforordningen for bl.a. at styrke modstandskraften over for økono-miske krisetider. Forslaget tager for det første sigte på at afhjælpe demangler, der har vist sig ved anvendelsen af konkursforordningen i prak-sis. For det andet ønsker Kommissionen at udvide forordningens anven-delsesområde med henblik på fremover at flytte fokus fra likvidation af in-solvente virksomheder til rekonstruktion. Forslaget vurderes ikke at være istrid med nærhedsprincippet. Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet,har det hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.Danmark er overordnet positiv over for forslaget. Danmark agter at tagedrøftelsen på rådsmødet til efterretning.1. BaggrundRådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs trådte ikraft den 31. maj 2002 og danner grundlag for grænseoverskridende insol-vensbehandling. Forordningen finder anvendelse i alle tilfælde, hvor enskyldner har aktiver eller kreditorer i mere end én medlemsstat, uanset omskyldneren er en fysisk eller juridisk person.Forordningen afgør, hvilket lands domstole der har kompetence til at ind-lede konkursbehandling. Hovedinsolvensbehandlingen skal indledes i denmedlemsstat, hvor centeret for skyldners hovedinteresser befinder sig, ogvirkningerne af insolvensbehandlingen anerkendes overalt i EU. Sekundærinsolvensbehandling kan indledes overalt, hvor skyldner har et forretnings-sted, men har kun virkning for de aktiver, som befinder sig på den pågæl-dende medlemsstats område.Forordningen indeholder desuden lovvalgsregler, regler om gensidig aner-kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser om konkurs og regler om for-123

holdet mellem hovedinsolvensbehandling og sekundær insolvensbehand-ling. Forordningen bidrager samtidig til en koordinering af de foranstalt-ninger, der skal træffes i forbindelse med en insolvent skyldners aktiver.Det følger af artikel 46 i forordningen, at Kommissionen senest den 1. juni2012 skal forelægge en rapport om forordningens anvendelse. Rapportenskal om nødvendigt ledsages af forslag med henblik på tilpasning af for-ordningen.Kommissionen afholdt i foråret 2012 en offentlig høring om konkursfor-ordningen og har efterfølgende udarbejdet en rapport og konsekvensanaly-se af forordningens anvendelse i praksis.På den baggrund har Kommissionen i december 2012 fremsat forslag tilændring af konkursforordningen.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 erforslaget sat på dagsordenen med henblik på en orienterende debat omudvalgte artikler i forslaget. Formandskabet har endnu ikke fastlagt, hvil-ke artikler der vil blive drøftet.Det danske retsforbeholdForslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den EuropæiskeUnions Funktionsmåde (TEUF), navnlig artikel 81, og skal vedtages efterden almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke iRådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-forbeholdet”).2. IndholdDen følgende gennemgang af forslaget er baseret på det seneste udkast tilkonsolideret udgave af forslaget, som formandskabet har fremlagt hen-holdsvis ultimo oktober (del 1) og november 2013 (del 2).2.1. Generelt124

Forslaget til ændring af konkursforordningen fra 2000 er udformet underhovedoverskriften ”Justice for growth” og har til formål at modernisereforordningen for bl.a. at styrke modstandskraften over for økonomiske kri-setider og dermed understøtte de økonomiske aktiviteter i EU.Forslaget har et todelt sigte. For det første har Kommissionen i sin rapportom anvendelse af konkursforordningen fundet, at forordningen generelt ereffektiv inden for sit virkeområde. Undersøgelsen af den praktiske anven-delse af forordningen har dog påvist nogle mangler ved forordningen, ogformålet med forslaget er derfor bl.a. at præcisere en række bestemmelser iden nuværende forordning, som har vist sig uklare eller utilstrækkelige.For det andet ønsker Kommissionen at udvide forordningens anvendelses-område med henblik på fremover at flytte fokus fra likvidation af insolven-te virksomheder (afvikling) til rekonstruktion (videreførsel). Hermed ska-bes der bedre muligheder for, at levedygtige virksomheder kan overvindederes økonomiske problemer.Forslaget indeholder på baggrund heraf bl.a. bestemmelser om udvidelseaf 2000-forordningens anvendelsesområde, afklaring af kompetence- ogprocedureregler for fastlæggelsen af kompetence, sekundær insolvensbe-handling, offentliggørelse af indledning af konkursbehandling og anmel-delse af fordringer samt koncerner.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. Udvidelse af forordningens anvendelsesområdeKonkursforordningen finder anvendelse, hvor en skyldner som følge af in-solvens helt eller delvis mister rådigheden over sine aktiver, og hvor derderfor udpeges en kurator med henblik på at varetage boets interesser.En række medlemsstater har i deres nationale konkurslovgivning indførtbestemmelser om rekonstruktion og andre tilsvarende ordninger for virk-somheder. Endvidere har en række medlemsstater indført mulighed for atopnå gældssanering og andre former for insolvensbehandling for fysiskepersoner med henblik på at skabe det fornødne grundlag for at redde leve-dygtige virksomheder og arbejdspladser frem for at likvidere dem.

Da sådanne nationale ordninger ikke i alle tilfælde er omfattet af anvendel-sesområdet for 2000-forordningen, og derfor heller ikke skal anerkendes ide andre medlemsstater, kan uenige kreditorer bremse en påbegyndt re-konstruktionsbehandling i én medlemsstat ved at søge at få deres kravfuldbyrdet i en anden medlemsstat (det såkaldte ”holding-out”-problem).Kommissionen foreslår derfor at udvide 2000-forordningens anvendelses-område til også at omfatte såkaldte hybride ordninger (hvor skyldnerenbevarer rådigheden over sine aktiver), samt rekonstruktionsbehandlinger,gældssanering og andre former for insolvensbehandling, der ikke alleredeer omfattet af 2000-forordningen.Kommissionen stiller således forslag om, at 2000-forordningen skal findeanvendelse på bobehandlinger, hvor der ikke udpeges en kurator, men hvorskyldners aktiver og forretninger er underlagt domstolskontrol eller -tilsyn.Anerkendelsen af insolvensbehandlingens virkninger vil dermed også om-fatte de former for bobehandling, hvor skyldner ikke helt eller delvist mi-ster rådigheden over sine aktiver.Anvendelsesområdet for 2000-forordningen foreslås endvidere udvidet tilat omfatte ordninger, der indledes i en situation, hvor der kun er en risikofor, at skyldneren bliver insolvent, og som har til formål at undgå kon-kursbehandling.Der foreslås ligeledes indsat en ny bestemmelse om, at eventuelle fortroli-ge ordninger først omfattes af forordningen, når de bliver offentlige, oghvis de ikke finder anvendelse på krav fra kreditorer, der ikke deltager iordningen.Forslaget indebærer ikke en pligt for medlemsstaterne til at etablere så-danne ordninger, der under alle omstændigheder alene vil blive omfattetaf forordningens bestemmelser, hvis den pågældende medlemsstat anmel-der sådanne ordninger til Kommissionen.Med forslaget vil virkningerne af disse ordninger blive anerkendt på tværsaf grænserne og vil kunne fuldbyrdes i de øvrige medlemsstater.2.2.2. Definitioner2000-forordningen indeholder en række definitioner af centrale begreber iforordningen. Ændringsforslaget lægger op til ændringer i disse definitio-126

ner med henblik på at løse praktiske problemer, der har vist sig ved an-vendelsen af forordningen, og med henblik på at tage højde for de foreslå-ede ændringer. Forslaget indeholder endvidere en række nye definitioner.Blandt de foreslåede definerede begreber kan særligt fremhæves ”gælds-sanering”, ”insolvensbehandling”, ”kurator” og ”ret”.Det bemærkes, at hverken 2000-forordningen eller ændringsforslaget her-til definerer det centrale begreb ”insolvens”, der overlades til national ret.2.2.3 Kompetence til indledning af insolvensbehandlingDet følger af 2000-forordningen, at hovedinsolvensbehandling indledes iden medlemsstat, hvor centret for skyldnerens hovedinteresser befinder sig(det såkaldte COMI-princip). COMI er det sted, hvor skyldneren normaltforvalter sine interesser, og hvor det således er muligt for tredjemand atidentificere stedet. Der er en formodning for, at COMI for selskaber ogandre juridiske personer er det vedtægtsmæssige hjemsted.Kommissionen foreslår – bl.a. på baggrund af retspraksis – at det præcise-res i forordningen, hvor centeret for skyldnerens hovedinteresser befindersig, med henblik på at lette fastlæggelsen heraf i praksis.Formodningsreglen for selskabers og juridiske personers COMI bibehol-des. Samtidig præciseres det i forslagets betragtninger, under hvilke om-stændigheder formodningen for selskabers og juridiske personers COMIbør afkræftes. Der lægges således op til, at et selskab eller en juridisk per-son vil have COMI et andet sted end det vedtægtsmæssige hjemsted, nårvirksomhedens hovedsæde ligger i en anden medlemsstat end hjemstedet,og det er identificerbart for tredjemand, at det faktiske center for virksom-hedens ledelse og for forvaltningen af dens interesser er beliggende i denanden medlemsstat.For fysiske personer, der ikke er selvstændigt erhvervsdrivende, foreslårKommissionen, at det præciseres, at centeret for skyldnerens hovedinteres-ser er det sted, hvor den pågældende har bopæl.Kommissionen foreslår endvidere, at der indføres en pligt for retten i denmedlemsstat, hvor der begæres indledt insolvensbehandling, til af egendrift at efterprøve, om retten er stedlig kompetent til at indlede behandlin-gen.127

Forslaget har til formål dels at forhindre ”forum-shopping”, således at den,der anmoder om indledning af hovedinsolvensbehandling, ikke kan vælgeat fremsætte begæring herom i den medlemsstat, der er mest fordelagtigfor den pågældende, dels at undgå, at der indledes parallelle hovedinsol-vensbehandlinger.Med henblik på at sikre at udenlandske kendte kreditorer har en effektivmulighed for at anfægte rettens afgørelse om kompetence, foreslås detendvidere som noget nyt, at retten eller kurator skal underrette kreditorerneom, at der er indledt insolvensbehandling.2.2.4. Sekundære insolvensbehandlingerSideløbende med en hovedinsolvensbehandling i én medlemsstat, kan der imedfør af 2000-forordningen indledes sekundær insolvensbehandling i enanden medlemsstat, hvor skyldner har et forretningssted. Den sekundæreinsolvensbehandling vil alene omfatte de aktiver, der befinder sig i denneanden medlemsstat. Bestemmelserne om sekundær insolvensbehandlingblev indført for at beskytte de lokale kreditorers interesser og/eller lettebehandlingen af komplekse sager.2000-forordningen indeholder en bestemmelse om, at sekundær insolvens-behandling kun i visse tilfælde kan indledes inden indledning af hovedin-solvensbehandling. Medlemsstaterne drøfter et nyt forslag til udvidelse afdenne bestemmelse, hvorefter indledning af sekundær insolvensbehandlingvil kunne ske efter anmodning fra garantifonde for lønmodtagere i med-lemsstaterne, uanset om der er indledt hovedinsolvensbehandling.Kommissionen foreslårdesudenen række ændringer til forordningen medhenblik på at opnå en mere effektiv forvaltning af skyldners bo i de situa-tioner, hvor skyldner har forretningssted i en anden medlemsstat. Bl.a. fo-reslås det, at retten på det sted, hvor der begæres indledt sekundær insol-vensbehandling, skal høre kurator og eventuelt på begæring fra kuratorkunne afvise at indlede insolvensbehandling, hvis ikke det er i de lokalekreditorers interesse at indlede insolvensbehandling. Dette vil f.eks. væretilfældet, når en investor har tilbudt at overtage den pågældende virksom-hed på ”going-concern” basis, og dette vil give kreditorerne et større ud-bytte end likvidation af virksomheden, eller hvis kurator i hovedinsolvens-behandlingen giver de lokale kreditorer tilsagn om at blive stillet på sam-

me måde i denne insolvensbehandling, som var der indledt sekundær in-solvensbehandling.For at forbedre koordinationen imellem hovedinsolvensbehandling og se-kundær insolvensbehandling foreslås det endvidere at pålægge også retter-ne i medlemsstaterne en pligt til samarbejde. I 2000-forordningen påhvilerdenne pligt alene kuratorerne. Pligten består bl.a. i en gensidig pligt til ud-veksling af oplysninger.2.2.5. Offentliggørelse af indledning af konkursbehandling og anmeldelseaf fordringerFor at sikre en bedre information af kreditorer og af retter, herunder medhenblik på at undgå parallelle insolvensbehandlinger, foreslår Kommissio-nen, at medlemsstaterne hver især indfører offentlige insolvensregistrebl.a. med oplysning om dato for indledning af insolvensbehandlinger ogfrist for anmeldelse af krav. Endvidere skal der foretages en sammenkob-ling af medlemsstaternes nationale registre med henblik på at skabe centraladgang til oplysningerne i systemet.Det foreslås, at registrering alene skal ske ved indledning af insolvensbe-handling af en virksomhed eller anden juridisk person eller en selvstændigerhvervsdrivende og således ikke for forbrugere.For at gøre det lettere for kreditorer at anmode om indledning af insol-vensbehandling foreslår Kommissionen endvidere, at der indføres stan-dardformularer, dels til underretning af kreditorerne, dels til brug for kredi-torers anmeldelse af krav. Endvidere foreslås der en frist på 45 dage forkreditorerne til at anmelde deres krav efter offentliggørelse i registrene.2.2.6. KoncernerKonkursforordningen indeholder ikke bestemmelser om behandling afkoncernforbundne virksomheder, og der sker således i dag særskilt insol-vensbehandling af hver enkelt virksomhed i koncernen.Kommissionen peger på, at mulighederne for en vellykket insolvensbe-handling af koncerner herved forringes og samtidig mindsker værdien afgruppens aktiver.

3.1. KonkurslovenKonkursloven finder alene anvendelse på rekonstruktionsbehandling, kon-kurs eller gældssanering i forhold til skyldnere, der enten udøver er-hvervsmæssig virksomhed eller har hjemting i Danmark. Der kan begæresudlæg mv. i en skyldners ejendele her i landet, uanset om der er indledtkonkursbehandling for samme skyldner i udlandet.Justitsministeren kan efter konkurslovens § 6 fastsætte bestemmelser omgrænseoverskridende konkurs og rekonstruktion. Det følger af denne be-stemmelse, at justitsministeren under nærmere betingelser kan fastsættebestemmelser om anerkendelse af afgørelser truffet af udenlandske dom-stole og myndigheder vedrørende konkurs, rekonstruktionsbehandling elleranden lignende insolvensbehandling i Danmark. Hjemlen er ikke udnyttet.3.2. Den nordiske konkurskonventionDanmark indgik den 7. november 1933 konvention om konkurs med deøvrige nordiske lande. Det følger af konventionens artikel 1, at erklæres enskyldner konkurs i et nordisk land, skal konkursen også omfatte skyldnersaktiver i de øvrige nordiske lande.Konventionen indeholder bl.a. bestemmelser om lovvalg, registrering afkonkurs og anerkendelse af afgørelse om konkurs.4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-tioner mv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningenaf Offentlige Anklagere, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbun-det, Advokatrådet, Danske Advokater, Danske Inkassoadvokater, Datatil-synet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Amnesty International, In-stitut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfon-den, Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Dansk Aktionærfor-ening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening(DIRF), Dansk Pantebrevsforening, Den Danske Fondsmæglerforening,Finansforbundet, Finansrådet (Danske Pengeinstitutters Forening), For-eningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revi-sorer, Kuratorforeningen, Liberale Erhvervs Råd, Lønmodtagernes Garan-tifond.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, VestreLandsret, Sø- og Handelsretten, Procesbevillingsnævnet, Datatilsynet, DenDanske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Direktoratetfor Kriminalforsorgen, Politiforbundet, Advokatrådet, Finansrådet, For-eningen af Statsautoriserede Revisorer, Lønmodtagernes Garantifond ogInstitut for Menneskerettigheder.

Høringssvar

5.1. Generelle bemærkninger

Østre Landsret, Vestre Landsret, Procesbevillingsnævnet, Den Danske

Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Direktoratet for

Kriminalforsorgen, Politiforbundet, Advokatrådet, Finansrådet, For-

eningen af Statsautoriserede Revisorer

Lønmodtagernes Garantifond

har ingen bemærkninger til forslaget.131

Sø- og Handelsretten

støtter, at forslaget har fokus på rekonstruktion aflevedygtige virksomheder.

Datatilsynet

har om forpligtelsen til at indføre nationale insolvensregistrevedrørende juridiske personer og selvstændigt erhvervsdrivende samtsammenkobling af de nationale registre anført, at forslaget rejser spørgs-mål om grundlæggende databeskyttelsesretlige principper om bl.a. nød-vendighed og proportionalitet. Datatilsynet henviser i den forbindelse tilbemærkningerne herom i udtalelsen om forslaget fra Den Europæiske Til-synsførende for Databeskyttelse (EDPS). Datatilsynet bemærker endvide-re, at offentliggørelse af oplysninger på internettet anses for den mestvidtgående form for videregivelse af oplysninger, idet oplysninger på in-ternettet er meget vanskelige at berigtige eller slette effektivt. Det bør iforslaget endvidere præciseres, hvor længe oplysningerne i insolvensregi-strene skal fremgå heraf.

Institut for Menneskerettigheder

henviser ligeledes til udtalelsen fraEDPS og anbefaler i den forbindelse, at der redegøres nærmere for nød-vendigheden og proportionaliteten af indførelse, sammenkobling og offent-liggørelse af nationale insolvensregistre, og at det i den forbindelse over-vejes, om målet kan nås med mindre indgribende løsninger. Der bør end-videre etableres en klar og effektiv klageadgang i forbindelse med behand-lingen af personoplysninger, ligesom der bør fastsættes konkrete sikker-hedsforanstaltninger i de tilfælde, hvor der kan ske behandling af person-oplysninger i medfør af forordningen, herunder krav til formål med be-handlingen af oplysninger, datalagringsperiode, persongruppe med ad-gang til oplysningerne samt ret til adgang til informationer om sig selv.6. NærhedsprincippetKommissionen har om nærhedsprincippet anført, at de foreslåede ændrin-ger ikke kan realiseres på egen hånd af medlemsstaterne, fordi forslagetindebærer en ændring af eksisterende regler i konkursforordningen, og der-for alene kan gennemføres af EU’s lovgivende myndigheder.Det er endvidere anført af Kommissionen, at det specifikke forslag omsammenkobling af offentlige tilgængelige registre alene kan etableres påunionsplan.Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslageter i overensstemmelse med nærhedsprincippet.132

10: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om æn-dring af Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 om retternes kompe-tence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det ci-vil- og handelsretlige område*Nyt notat.Sagen er omfattet af retsforbeholdet.KOM(2013) 554 endeligResuméSagen er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget har til formål at gøre detmuligt at sætte patentdomstolsaftalen i kraft. På rådsmødet (retlige og in-dre anliggender) den 5.-6. december 2013 forventes formandskabet at sø-ge at opnå en generel indstilling til forslaget. Forslaget skal endvidere sik-re overensstemmelse mellem den omarbejdede Bruxelles I-forordning oghenholdsvis patentdomstolsaftalen og traktaten om Beneluxdomstolen.Herudover afhjælper forslaget manglen på kompetenceregler for fællesretter i forhold til sagsøgte i lande uden for EU. Forslaget fastslår bl.a., aten ret, der er fælles for flere medlemsstater, er en ret i Bruxelles I-forordningens forstand, og udstrækker forordningens regelsæt til at gældeherfor. Der indføres endvidere to nye værnetingsregler for fælles retter.Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Da forsla-get er omfattet af retsforbeholdet, vil vedtagelsen af forslaget ikke umid-delbart have lovgivningsmæssige konsekvenser. Efter parallelaftalen omretternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelserpå det civil- og handelsretlige område vil Danmark imidlertid kunne med-dele, at man ønsker at gennemføre forordningen i dansk ret. I så fald vilforordningen på mellemstatsligt grundlag gælde mellem Danmark og deøvrige medlemsstater. En sådan gennemførelse vurderes umiddelbart ikkeat ville have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurderes ikkeumiddelbart at have statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at forelig-ge tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.Danmark er overordnet set positivt indstillet over for forslaget.1. Baggrund1.1. Bruxelles I-forordningenRådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og omanerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- oghandelsretlige område (Bruxelles I-forordningen) udgør grundlaget forsamarbejdet mellem medlemsstaternes retter om civilretlige spørgsmål iDen Europæisk Union. Bruxelles I-forordningen fastlægger bl.a., hvilken134

retsinstans der er den mest egnede til at løse tvister på tværs aflandegrænserne, og skal hindre, at der verserer parallelle sager ved retternei forskellige medlemsstater. Endvidere skal forordningen sikre, atretsafgørelser, der er afsagt i en medlemsstat, let kan anerkendes ogfuldbyrdes i andre medlemsstater. Forordningen finder bl.a. anvendelse påtvister om intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder patenter.Den 12. december 2012 blev Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EU) nr. 1215/2012 om retternes kompetence og om anerkendelse ogfuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (denomarbejdede Bruxelles I-forordning) vedtaget. Den væsentligste ændringaf Bruxelles I-forordningen indebærer en afskaffelse af den såkaldteeksekvaturprocedure, så en retsafgørelse truffet i én medlemsstat somudgangspunkt uden videre kan fuldbyrdes i en anden medlemsstat. Denomarbejdede Bruxelles I-forordning (EU) nr. 1215/2012 vil findeanvendelse fra den 10. januar 2015.I december 2012 blev der indgået en aftale om den såkaldte patentpakke,et lovgivningsinitiativ, der består af Europa-Parlamentets og Rådets for-ordning (EU) nr. 1257/2012 af 17. december 2012 om gennemførelse af etforstærket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse og Rådetsforordning (EU) nr. 1260/2012 af 17. december 2012 om gennemførelse afet forstærket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse for såvidt angår gældende oversættelsesordninger samt en international aftale(Aftale om en fælles patentdomstol).Forordningerne om enhedspatentet blev vedtaget inden for rammerne af etforstærket samarbejde, der omfatter 25 medlemsstater (samtligemedlemsstatermedundtagelseafItalienogSpanien).Patentdomstolsaftalen blev undertegnet henholdsvis den 19. februar og den5. marts 2013 af 25 medlemsstater (samtlige medlemsstater medundtagelse af Polen og Spanien). Der er mulighed for, at Polen, Spanien,Kroatien (medlem af EU pr. 1. juli 2013) og eventuelt tiltrædende EU-lande kan tilslutte sig aftalen senere.Når forordningerne træder i kraft, er det muligt at opnå europæisk patentmed ensartet retsvirkning (enhedspatent) for alle 25 kontraherendemedlemsstater, hvilket vil nedbringe omkostningerne til opnåelse afpatenter og lette landenes administrative byrder forbundet hermed.

Den fælles patentdomstol bliver en fælles ret for de medlemsstater, der hartiltrådt aftalen om en fælles patentdomstol. Den vil være underlagt desamme forpligtelser i henhold til EU-retten som nationale domstole, ogdens internationale kompetence fastlægges i henhold til bl.a. denomarbejdede Bruxelles I-forordning. Patentdomstolen vil haveenekompetence i langt de fleste retssager om europæiske patenter ogenhedspatenter og vil træde i stedet for nationale domstole, i det omfang atretssagerne er omfattet af aftalen om en fælles patentdomstol.Den fælles patentdomstol består af en førsteinstansdomstol og en appel-domstol. Førsteinstansdomstolen består af en central afdeling (med hjem-sted i Paris og underafdelinger i London og München) samt lokale og regi-onale afdelinger. Alle kontraherende medlemsstater kan etablere op til firelokale afdelinger. Herudover kan to eller flere kontraherende medlemssta-ter sammen etablere en regional afdeling. Appeldomstolen etableres medhjemsted i Luxembourg.Hovedreglen i patentdomstolsaftalen vedrørende stedligt værneting i sageromkrænkelseaf europæiske patenter og enhedspatenter er, at sådanne sa-ger skal anlægges ved den lokale afdeling af førsteinstansdomstolen i denmedlemsstat, hvor krænkelsen eller truslen om krænkelsen har fundet stedeller kan finde sted, eller ved den lokale afdeling i den medlemsstat, hvorsagsøgte er hjemmehørende. Hvis den pågældende kontraherende med-lemsstat deltager i en regional afdeling af førsteinstansdomstolen, kankrænkelsessagen anlægges der.Hovedreglen i patentdomstolsaftalen vedrørende stedligt værneting i sagerom et patentsgyldigheder, at sådanne sager skal anlægges ved den centra-le afdeling, det vil sige i Paris, London eller München. Hvis en krænkel-sessag om samme patent mellem samme parter allerede er anlagt ved enlokal eller regional afdeling, skal ugyldighedssøgsmålet som udgangspunktanlægges dér, idet den lokale eller regionale afdeling dog kan vælge athenvise ugyldighedssagen til den centrale afdeling.Efter patentdomstolsaftalens artikel 89, stk. 1, kan patentdomstolsaftalenførst træde i kraft, når de ændringer til den omarbejdede Bruxelles I-forordning, der regulerer forholdet mellem de to instrumenter, er trådt ikraft, jf. herved nærværende forslag til forordning.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 for-ventes formandskabet at søge at opnå en generel indstilling til forslaget.136

1.2. BeneluxdomstolenDen 15. oktober 2012 undertegnede Belgien, Luxembourg ogNederlandene (Benelux-landene) en protokol om ændring af traktaten af31. marts 1965 om oprettelse af en Beneluxdomstol og denneskompetence.Beneluxdomstolen er en ret, der er fælles for Benelux-landene, og som harkompetence inden for en række områder, som de pågældendekontraherende medlemsstater fastlægger. Formålet med Beneluxdomstolener at sikre ensartet anvendelse af Benelux-landenes fælles reglervedrørende de områder, som de kontraherende medlemsstater har fastlagt,f.eks. intellektuelle ejendomsrettigheder (særligt visse rettighedervedrørende varemærker, modeller og design). Protokollen åbner imidlertidmulighed for at udstrække Beneluxdomstolens kompetence til at træffeafgørelser på særlige områder, som falder ind under Bruxelles I-forordningen.Protokollen til Beneluxtraktaten forudsætter på samme måde som Aftaleom en fælles patentdomstol en ændring af den omarbejdede Bruxelles I-forordning.Protokollen til Beneluxtraktaten er en mellemstatslig aftale mellemBenelux-landende,ogdeøvrigeEU-medlemsstaterskallovgivningsmæssigt i øvrigt ikke forholde sig hertil.1.3. Det danske retsforbeholdForslaget til forordning er fremsat med hjemmel i artikel 67, stk. 4, ogartikel 81, stk. 2, litra a), c) og e), i Traktaten om Den Europæiske UnionsFuntionsmåde (TEUF). Forslaget er derfor omfattet af Danmarksforbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Protokollen omDanmarks Stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder på dennebaggrund anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tilTEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom de ikke finderanvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

I kraft af parallelaftale af 19. oktober 2005 er Danmark imidlertid tilknyttetreglerne i Bruxelles I-forordningen, således at reglerne i forordningen gæl-der mellem Danmark og de øvrige medlemsstater på mellemstatsligtgrundlag. Aftalen trådte i kraft den 1. juli 2007.Det følger af parallelaftalen, at hvis der foretages ændringer i Bruxelles I-forordningen, skal Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen meddeleKommissionen, hvorvidt Danmark vil gennemføre indholdet af ændringer-ne, og om gennemførelsen kan ske administrativt eller kræver godkendelsei Folketinget. Hvis Danmark meddeler Kommissionen, at Danmark ikkeønsker at gennemføre indholdet af ændringerne, følger det af parallelafta-len, at aftalen skal betragtes som opsagt. Forordningens regelsæt vil heref-ter ikke længere gælde mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.Regeringen har den 20. december 2012 meddelt Kommissionen, at Dan-mark vil gennemføre den omarbejdede Bruxelles I-forordning. I forlængel-se heraf blev lov om ændring af lov om Bruxelles I-forordningen m.v.(Gennemførelse af omarbejdet forordning om retternes kompetence og omanerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsret-lige område m.v.) vedtaget den 28. maj 2013.Regeringen forventes tilsvarende inden 30 dage efter vedtagelsen af nær-værende forslag til forordning at meddele Kommissionen, om man fradansk side ønsker at gennemføre indholdet af ændringerne i den omarbej-dede Bruxelles I-forordning. Regeringen vil i den forbindelse tage stillingtil, om gennemførelsen kan ske administrativt eller kræver lovændringerog dermed godkendelse i Folketinget.2. Indhold2.1. GenereltKommissionens forslag har til formål at muliggøre patentdomstolsaftalensikrafttræden. Efter patentdomstolsaftalens artikel 89, stk. 1, forudsætteraftalens ikrafttræden, at den omarbejdede Bruxelles I-forordning ændres.Forslaget skal endvidere sikre overensstemmelse mellem den omarbejdedeBruxelles I-forordning og henholdsvis patentdomstolsaftalen og traktatenom Beneluxdomstolen. Herudover afhjælper forslaget manglen påkompetenceregler for fælles retter i forhold til sagsøgte i lande uden forEU.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget2.2.1. Fastslåelse af, at den fælles patentdomstol og Beneluxdomstolen er”retter” som defineret i den omarbejdede Bruxelles I-forordningSom følge af den interne kompetencefordeling i den fælles patentdomstolvil en person eller en virksomhed kunne sagsøges ved en afdeling, der ikkeligger i den medlemsstat, som fastlægges efter reglerne i den omarbejdedeBruxelles I-forordning.Som eksempel kan nævnes, at hvis Danmark tilslutter sig Aftale om enfælles patentdomstol, vil en dansk statsborger med bopæl i Danmark, derefter artikel 4, stk. 1, i den omarbejdede Bruxelles I-forordning somudgangspunkt skal sagsøges i bopælslandet (Danmark), ifølge aftalenkunne blive sagsøgt ved den kompetente centrale, regionale eller lokaleafdeling, som vil kunne befinde sig i en anden medlemsstat end Danmark,afhængigt af hvor den regionale eller lokale afdeling for de nordiske landeoprettes.Tilsvarende vil en person eller et selskab, herunder fra en medlemsstat derikke er kontraherende part til Benelux-traktaten, som følge af Benelux-landenes overdragelse af kompetence til Beneluxdomstolen, kunne blivesagsøgt ved en afdeling af domstolen, der ikke ligger i den medlemsstat,der udpeges efter reglerne i den omarbejdede Bruxelles I-forordning.Den omarbejdede Bruxelles I-forordning indeholder ikke en definition afbegrebet "ret". Med henblik på at skabe den fornødne retssikkerhed ogforudsigelighed foreslås det derfor, at der indføjes en bestemmelse, hvoraffremgår, at en ret, der er fælles for flere medlemsstater (fælles retter), skalforstås som (det vil sige sidestilles med) en ret i en medlemsstat, der ihenhold til den aftale, ved hvilken den fælles ret blev oprettet, udøverkompetence på det civil- og handelsretlige område, som defineret iforordningen. Herudover foreslås det fastslået, at Bruxelles I-forordningens begreb "ret" omfatter den fælles patentdomstol ogBeneluxdomstolen.Ved at præcisere, at både den fælles patentdomstol og Beneluxdomstolenskal anses for "retter" som defineret i den omarbejdede Bruxelles I-forordning, sikres det, at disse retters internationale kompetence er fastsat iforordningen.

2.2.3. Anvendelse af kompetencereglerne i forhold til på den ene side denfælles patentdomstol og Beneluxdomstolen og på den anden side retter i enmedlemsstat, der ikke er kontraherende til Aftale om en fællespatentdomstol eller Benelux-traktatenMed det formål at skabe klarhed over på den ene side den samtidige ogsammenhængende anvendelse af Aftale om en fælles patentdomstol ogBenelux-traktaten og på den anden side den omarbejdede Bruxelles I-forordning, indeholder forslaget en bestemmelse, der angiver, at den fællespatentdomstol og Beneluxdomstolen kun har kompetence, når en nationalret i en af de respektive kontraherende medlemsstater ville blive tillagtkompetence på grundlag af kriterierne fastlagt i den omarbejdedeBruxelles I-forordning.Den fælles patentdomstol og Beneluxdomstolen har således ikkekompetence til at træffe afgørelser om patent, når ingen national ret i enkontraherende medlemsstat har kompetence i henhold til forordningen.2.2.4. Nye kompetenceregler i forhold til sagsøgte i tredjelandeDet fremgår af artikel 31 i patentdomstolsaftalen, at den fællespatentdomstols internationale kompetence fastlægges i henhold til denomarbejdede Bruxelles I-forordning eller i givet fald på grundlag afLugano-konventionen om samarbejdet mellem EU-landene og Island,Norge og Schweiz om retternes kompetence og om fuldbyrdelse afretsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager.I det omfang en sagsøgt har bopæl i et tredjeland eller en ikke-kontraherende stat til Lugano-konventionen, fastlægges den internationalekompetence på baggrund af national ret i sagsøgerens bopælsland, jf. denomarbejdede Bruxelles I-forordnings artikel 6 og Lugano-konventionensartikel 4. Den omarbejdede Bruxelles I-forordning (og Lugano-konventionen) indeholder derimod ikke regler om, hvilke (nationale)regler der skal anvendes ved fastlæggelsen af international kompetence forretter, der er fælles for flere medlemsstater, når sagsøgte har bopæl i ettredjeland eller en ikke-kontraherende stat.Der er på denne baggrund behov for at udbygge kompetencereglerne i denomarbejdede Bruxelles I-forordning i forhold til sager, der vil høre underden fælles patentdomstol og Beneluxdomstolens kompetence, og hvorsagsøgte har bopæl uden for EU (eller Lugano-området).140

Det foreslås, at forordningens kompetenceregler i kapitel II udstrækkes tilat omfatte tvister, der involverer sagsøgte med bopæl i tredjelande(tredjelandssagsøgte). Endvidere foreslås det, at den fælles patentdomstolog Beneluxdomstolen – ligesom nationale domstole i EU – harkompetence til at anvende foreløbige retsmidler, herunder sikrenderetsmidler, i tilfælde, hvor en ret i et tredjeland er kompetent til at påkendeselve sagens realitet.Ifølge kapitel II i den omarbejdede Bruxelles I-forordning skal en sagsøgtuanset nationalitet som hovedregel sagsøges ved retterne i denmedlemsstat, hvor han eller hun har bopæl (hjemting), jf. artikel 4.Kapitlet indeholder dog en række specielle kompetenceregler, der fravigerhovedreglen. Eksempelvis kan en person med bopæl på en medlemsstatsområde sagsøges i en anden medlemsstat i sager om kontraktsforhold vedretten på det sted, hvor den forpligtelse, der ligger til grund for sagen, eropfyldt eller skal opfyldes (kontraktsværneting). I sager om erstatninguden for kontrakt kan personen sagsøges ved retten på det sted, hvorskadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå (deliktsværneting). Denomarbejde Bruxelles I-forordning indeholder endvidere visse regler omenekompetence. I sager om registrering eller gyldighed af bl.a. patenter erretterne i den medlemsstat, på hvis område der er ansøgt om deponeringeller registrering, eller hvor deponering eller registrering er foretaget eller ihenhold til en EU-retsakt eller international konvention anses for at væreforetaget, enekompetente, uden hensyntagen til parternes bopæl.Der vil dog fortsat kunne opstå situationer, hvor forordningenskompetenceregler ikke indeholder hjemmel til at tillægge patentdomstoleneller Beneluxdomstolen kompetence, f.eks. hvor betingelserne iovennævnte kontrakts- og deliktsværneting ikke er opfyldt.På denne baggrund skabes der med forslaget hjemmel til yderligere etværneting for tvister, der involverer sagsøgte med bopæl uden for EU, oghvor ingen ret i en medlemsstat er kompetent i henhold til Bruxelles I-forordningen. Forslaget indebærer, at et søgsmål mod entredjelandssagsøgt kan anlægges der, hvor et formuegode, der tilhørervedkommende, befinder sig, når værdien af dette ikke er ubetydelig iforhold til kravets værdi, og tvisten har tilstrækkelig tilknytning til denmedlemsstat, hvor søgsmålet anlægges.

2.2.5. Litispendens og indbyrdes sammenhængende kravMed det formål at sikre, at den omarbejdede Bruxelles I-forordnings reglerom litispendens (regler for behandling af retssager om samme tvist anlagtved flere retter) og indbyrdes sammenhængende krav finder anvendelse iforholdet mellem på den ene side den fælles patentdomstol ellerBeneluxdomstolen og på den anden side retterne i medlemsstater, somikke er kontraherende parter, foreslås der indføjet en bestemmelse, derfastslår, at bestemmelserne herom i den omarbejdede Bruxelles I-forordning finder tilsvarende anvendelse, når der anlægges søgsmål ved enfælles ret og en ret i en medlemsstat, der ikke er part i den aftale, vedhvilken den fælles ret blev oprettet.Det fastslås endvidere, at bestemmelserne i den omarbejdede Bruxelles I-forordning finder anvendelse på søgsmål, der i den overgangsperiode, derer omtalt i patentdomstolsaftalens artikel 83, stk. 1, anlægges vedhenholdsvis den fælles patentdomstol og de nationale retter ikontraherende medlemsstater.2.2.6. Anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser truffet af fælles retteri ikke-kontraherende medlemsstaterAftale om en fælles patentdomstol indeholder regler om anerkendelse ogfuldbyrdelse af patentdomstolens afgørelser i andre kontraherendemedlemsstater. Anerkendelsen og fuldbyrdelsen sker i disse sager medhjemmel i aftalen. Hverken aftalen eller den omarbejdede Bruxelles I-forordning indeholder regler om anerkendelse og fuldbyrdelse afafgørelser i forholdet mellem to medlemsstater, hvor kun den ene stat erkontraherende til aftalen. Ligeledes indeholder Bruxelles I-forordningenikke regler herom vedrørende Beneluxdomstolen.For at skabe fuldstændig klarhed over den samtidige og sammenhængendeanvendelse af de respektive internationale aftaler og den omarbejdedeBruxelles I-forordning foreslås det, at forordningens regler omanerkendelse og fuldbyrdelse finder anvendelse på retsafgørelser fra denfælles patentdomstol og Beneluxdomstolen for så vidt angår anerkendelseog fuldbyrdelse i ikke-kontraherende medlemsstater. På samme måde skalretsafgørelser truffet af ikke-kontraherende medlemsstater anerkendes ellerfuldbyrdes i kontraherende medlemsstater efter reglerne i den omarbejdedeBruxelles I-forordning.

Det betyder, at medlemsstater, der ikke ratificerer Aftale om en fællespatentdomstol, som udgangspunkt vil skulle anerkende og fuldbyrderetsafgørelser fra den fælles patentdomstol efter reglerne i denomarbejdede Bruxelles I-forordning (det vil sige behandle retsafgørelsensom om den var truffet af en national ret i en anden medlemsstat).3. Gældende dansk ret3.1. Den omarbejdede Bruxelles I-forordning3.1.1. Forordningens anvendelsesområdeDen omarbejdede Bruxelles I-forordning er – i kraft af parallelaftalen her-om og lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningenm.v. som ændret ved lov nr. 518 af 28. maj 2013 – en del af gældendedansk ret. Eventuelle ændringer af den omarbejdede Bruxelles I-forordnings regelsæt vil således – medmindre Danmark ønsker at ophæveparallelaftalen – medføre tilsvarende ændringer i dansk ret.Lovens § 9 indeholder imidlertid en bemyndigelse til justitsministeren tiladministrativt at gennemføre senere ændringer af Bruxelles I-forordningen. Efter lovens § 9, stk. 1, kan justitsministeren således fastsæt-te nærmere bestemmelser om gennemførelse af lovens § 1, dvs. til opfyl-delse af parallelaftalen mv. Det fremgår endvidere af lovens § 9, stk. 2, atjustitsministeren kan bestemme, at loven med de nødvendige ændringerskal finde anvendelse på ændringer af og gennemførelsesforanstaltningertil Bruxelles I-forordningen eller Lugano-konventionen. Der er såledeshjemmel til, at justitsministeren administrativt kan tiltræde og gennemføreændringer af og gennemførelsesforanstaltninger til forordningen.Det følger af retsplejelovens § 247, stk. 1, at i sager, der er omfattet af lovom Bruxelles I-forordningen m.v., herunder ved bekendtgørelse udstedt imedfør af loven, anvendes forordningens regler om værneting i stedet forretsplejelovens værnetingsregler.Den omarbejdede Bruxelles I-forordning indeholder regler om, hvilke ret-ter der er kompetente i internationale civile sager (værneting), og om gen-sidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i civile sager. Forord-ningen har således væsentlig betydning for gennemførelse af retssager påtværs af grænserne inden for EU.

Kapitel 1 angiver forordningens anvendelsesområde. Det følger bl.a. heraf,at forordningen finder anvendelse på det civil- og handelsretlige områdeuanset rettens art, jf. artikel 1. Forordningen finder bl.a. anvendelse påtvister om intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder patenter.3.1.2. Den omarbejdede Bruxelles I-forordnings kompetencereglerKapitel II i forordningen indeholder regler om, hvilket lands retter der erkompetente til at afgøre en retstvist. Som hovedregel skal forordningenskompetenceregler anvendes, hvis sagsøgte har bopæl på en medlemsstatsområde. Har sagsøgte ikke bopæl i en medlemsstat, gælder nationale kom-petenceregler.Værnetingsreglerne i forordningen gælder umiddelbart i medlemsstaterneog skal anvendes forud for nationale værnetingsregler. Hvis sagsøgte ikkehar bopæl i en medlemsstat, er forordningens udgangspunkt, at kompeten-cen afgøres af de nationale værnetingsregler i den medlemsstat, hvor sagener anlagt. Der gælder dog nogle undtagelser hertil, jf. nedenfor.Bopælsbegrebet er nærmere defineret i artikel 62-63. Det afgørende er,hvorvidt en part har bopæl på den medlemsstats område, hvor sagen er an-lagt, efter denne medlemsstats lovgivning. Forordningen fastsætter endvi-dere et bopælsbegreb for selskaber og andre juridiske personer.De almindelige kompetenceregler findes i artikel 4-6. Hovedreglen er, aten sag skal anlægges ved sagsøgtes bopæl (hjemting). Artikel 7-9 indehol-der som undtagelse til hovedreglen en række alternative kompetencereglerpå særlige områder. Artikel 10-23 indeholder særlige kompetenceregler iforsikringssager, sager om forbrugeraftaler og sager om individuelle ar-bejdsaftaler.Herudover indeholder forordningens artikel 24 særlige bestemmelser omenekompetence for en bestemt ret uden hensyn til parternes bopæl i sagerom bl.a. immaterialretlige sager, herunder patenter. I sager om registreringeller gyldighed af patenter, varemærker, design samt andre lignende rettig-heder, der forudsætter deponering eller registrering, uanset om spørgsmåletrejses ved, at der nedlægges påstand herom, eller i form af indsigelse, erretterne i den medlemsstat, på hvis område der er ansøgt om deponeringeller registrering, eller hvor deponering eller registrering er foretaget eller ihenhold til en EU-retsakt eller international konvention anses for at væreforetaget, enekompetente.144

Som endnu en fravigelse af udgangspunktet om, at sagsøgte skal sagsøgesi den medlemsstat, hvor han har bopæl, har parterne visse muligheder forat aftale værneting (artikel 25) uden hensyn til parternes bopæl.En ret anses for at være kompetent, hvis sagsøgte giver møde i retten udenat bestride rettens kompetence (artikel 26).Forordningen indeholder i artikel 27-34 visse processuelle regler om sa-gens behandling:Efter artikel 27 skal en ret erklære sig inkompetent i sager, hvor en ret i enanden medlemsstat er enekompetent. Efter artikel 28 skal retten af egendrift undersøge sin kompetence, såfremt en sagsøgt, der ikke har bopæl ilandet, ikke giver møde.Bestemmelserne i artikel 29-34 vedrører behandlingen af sager, hvor krav,der har samme genstand eller er indbyrdes sammenhængende, fremsættes iforskellige medlemsstater eller et tredjeland. Forordningen indeholderendvidere en definition af, hvornår der indtræder litispendens, dvs. hvornåren sag skal anses for anlagt med den virkning, at en tilsvarende sag mellemde samme parter ikke kan anlægges i en anden medlemsstat (artikel 32).Hensigten med bestemmelsen er at tage højde for forskellene i medlems-staternes retssystemer med hensyn til, hvornår litispendens indtræder, danogle retssystemer f.eks. anser stævningens indgivelse til retten for afgø-rende i relation til sagsanlæg, mens andre lægger vægt på tidspunktet forforkyndelse for sagsøgte.3.1.3. Forordningens regler om anerkendelse og fuldbyrdelseKapitel III i forordningen indeholder regler om anerkendelse og fuldbyr-delse af retsafgørelser, som er truffet i en anden medlemsstat.Reglerne om anerkendelse findes i artikel 36-38, mens reglerne om fuld-byrdelse findes i artikel 39-44. Reglerne om afslag på anerkendelse findesi artikel 45, mens reglerne om afslag på fuldbyrdelse findes i artikel 46-51.Endelig indeholder artikel 52-57 fælles bestemmelser for anerkendelse ogfuldbyrdelse.Retsafgørelser truffet i en anden medlemsstat anerkendes uden videre, dvs.at afgørelsen har retskraft, uden at anerkendelsesstaten prøver den døm-mende rets kompetence og sagens realitet. Bestrides det, at afgørelsen skal145

anerkendes, kan retten i anerkendelsesstaten prøve, om der foreliggergrunde til at nægte anerkendelsen, jf. nedenfor. Retten kan derimod ikkeprøve sagens realitet, dvs. om afgørelsen materielt er rigtig. Anerkendelsenindebærer, at retsafgørelsen tillægges retskraft, hvilket bl.a. medfører, atretsafgørelsen skal lægges til grund i andre retssager, og at en ny retssagom samme spørgsmål mellem de samme parter ikke kan anlægges.Bestrides det, at afgørelsen skal anerkendes, kan en berettiget part i for-bindelse med afgørelsens fuldbyrdelse få rettens afgørelse af, om retsafgø-relsen skal anerkendes.Forordningens artikel 45 angiver udtømmende, i hvilke tilfælde retten kannægte at anerkende en retsafgørelse truffet i et andet medlemsland.Efter artikel 45 kan der ikke ske anerkendelse, såfremt anerkendelsenåbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i denmedlemsstat, hvor den gøres gældende.Anerkendelse kan endvidere ikke ske, såfremt sagsøgte er dømt som ude-bleven, uden at stævningen er forkyndt i tide og på passende måde, med-mindre sagsøgte har undladt at tage skridt til at anfægte retsafgørelsen,selv om vedkommende havde mulighed for at gøre det.Endvidere kan anerkendelse ikke ske, hvor retsafgørelsen er uforeneligmed andre tidligere trufne retsafgørelser mellem samme parter i en andenmedlemsstat eller et tredjeland.Herudover kan anerkendelse ikke ske, hvis forordningens kompetencereg-ler vedrørende forsikringssager, sager om forbrugeraftaler og sager om in-dividuelle arbejdsaftaler er tilsidesat, eller hvis retsafgørelsen strider modforordningens regler om enekompetence. Det er i øvrigt ikke grund til atnægte anerkendelse, at retsafgørelsen strider mod forordningens kompe-tenceregler.Forordningens bestemmelser om fuldbyrdelse findes i artikel 39-44. Af ar-tikel 39 fremgår, at en retsafgørelse, der kan fuldbyrdes i den stat, hvor af-gørelsen er truffet, skal være eksigibel i de øvrige medlemsstater uden kravom en erklæring om eksigibilitet.En eksigibel retsafgørelse giver uden videre adgang til at anvende ethvertsikrende retsmiddel, der findes i henhold til lovgivningen i det fuldbyrden-146

de land. I øvrigt finder loven i fuldbyrdelsesstaten anvendelse på fuldbyr-delsen af retsafgørelser fra andre medlemsstater, dog med de begrænsnin-ger, der følger af forordningens artikel 39-44. Også fuldbyrdelsesstatenslovgivning finder anvendelse på spørgsmålet, om fuldbyrdelsen skal afslåseller udsættes, så længe den ikke er uforenelig med de grunde, der er an-ført i artikel 45, jf. ovenfor.Forordningens bestemmelser om afslag på fuldbyrdelse findes i artikel 46-51. Fuldbyrdelsen afslås i henhold til artikel 46 efter anmodning, når detkonstateres, at en af de grunde, der er anført i artikel 45, jf. ovenfor, fore-ligger. Anmodningen fremsættes over for den ret, som fuldbyrdelsesstatenhar meddelt Kommissionen (i Danmark fogedretten), der straks træffer af-gørelse i sagen. Afgørelsen kan appelleres til den ret, som fuldbyrdelses-staten har meddelt Kommissionen (i Danmark landsretten).3.2. Værneting for personer, der ikke har bopæl i EUI forhold til personer, der har bopæl uden for EU, fastlægges kompetencentil at behandle en sag som udgangspunkt af nationale regler, jf. afsnit 3.1.2.Mulighederne for at sagsøge personer og virksomheder mv., der ikke harbopæl eller hovedkontor i EU, ved retter her i landet, er reguleret i retsple-jelovens kapitel 22 om stedlig kompetence.Efter retsplejelovens § 246 kan der anlægges sag ved de retter, som efterde almindelige værnetingsregler har kompetence, herunder ved erhvervs-værnetinget (§ 237), filialværnetinget (§ 238), fast ejendomsværnetinget (§241), opfyldelsesværnetinget (§ 242) og retskrænkelsesværnetinget (§243). En person, der ikke har bopæl i EU, kan endvidere i sager, der vedrø-rer formueretsforhold, sagsøges ved en dansk ret, hvis personen opholdersig i retskredsen ved stævningens forkyndelse (§ 246, stk. 2). Endelig kanbåde fysiske og juridiske personer sagsøges ved retten på det sted her ilandet, hvor de ved sagens anlæg har gods, eller hvor det gods, kravet an-går, befinder sig (§ 246, stk. 3).4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenserForslaget er som nævnt fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V,og er dermed omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager såle-147

des ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke vil være bindende for el-ler finde anvendelse i Danmark.Hvis forslaget til forordning vedtages, skal Danmark i overensstemmelsemed parallelaftalens bestemmelser inden 30 dage efter vedtagelsen medde-le Kommissionen, hvorvidt Danmark vil gennemføre indholdet af ændrin-gerne, og om gennemførelsen kan ske administrativt eller kræver godken-delse i Folketinget, jf. pkt. 1 ovenfor.Hvis forslaget til forordning vedtages, vurderes en eventuel gennemførelseaf forslaget i dansk ret umiddelbart ikke at ville have lovgivningsmæssigekonsekvenser, idet gennemførelse i givet fald på det foreliggende grundlagforventes at kunne gennemføres administrativt, jf. § 9, stk. 2, i lov omBruxelles I-forordningen m.v.4.2. Statsfinansielle konsekvenserEn eventuel gennemførelse af forslaget til forordning i dansk ret vurderesikke umiddelbart at ville have statsfinansielle konsekvenser.5. HøringSagen har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:Østre og Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, DenDanske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolssty-relsen, Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Danmarks Ju-rist- og Økonomforbund, Dansk Journalistforbund, Danske Advokater,Danske Mediers Forum, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiver-forening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Er-hverv, Dansk Industri (DI), Dansk InkassoBrancheforening, RetspolitiskForening, Danske Speditører, Patentagentforeningen, Det Danske Vold-giftsinstitut, Finansrådet, FOA – Fag og Arbejde, Forbrugerrådet, Forene-de Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Statsforvaltningsdirektører,Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring & Pension, FSR – dan-ske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Domsto-lenes Tjenestemandsforening, HK/Danmark, HK Landsklubben DanmarksDomstole, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Køben-havns Retshjælp, Københavns Universitet, Landsforeningen af forsvarsad-vokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Liberale Erhvervs Råd,Procesbevillingsnævnet, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, 3F, Privat-148

service, Hotel og Restauration, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Dansk Pante-brevsforening, Syddansk Universitet, Voldgiftsnævnet for Bygge- og An-lægsvirksomhed, Aalborg Universitet, Aarhus Retshjælp og Aarhus Uni-versitet.Dansk Byggeri, Domstolsstyrelsen, FTF, HK Landsklubben Dan-marks Domstole, Institut for Menneskerettigheder, Procesbevillings-nævnet, Rigsadvokaten, Syddansk Universitet, Vestre Landsret ogØstre Landsrethar ingen bemærkninger til forslaget.Advokatrådethenviser til rådets høringssvar vedrørende lovforslag om enfælles patentdomstol m.v., der imidlertid ikke indeholder nogen bemærk-ninger om forslag til ændring af den omarbejdede Bruxelles I-forordning.Dansk Industri og ADIPA (Association of Danish Intellectual PropertyAttorneys)støtter en vedtagelse af forslaget til forordning og opfordrer tilen hurtig gennemførelse heraf i dansk ret. Herudover bemærker organisa-tionerne, at danske virksomheder og borgere, uanset om Danmark tilsluttersig den fælles patentdomstol, vil kunne sagsøge og sagsøges ved de af denfælles patentdomstols afdelinger, der måtte være beliggende uden forDanmark. Dansk tilslutning til den fælles patentdomstol er imidlertid enafgørende forudsætning for, at danske virksomheder og borgere kan føresagen i Danmark.6. NærhedsprincippetSagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerDer ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-lemsstaters holdning til sagen.8. Foreløbig generel dansk holdningDanmark kan overordnet støtte, at der foretages de foreslåede ændringer afden omarbejdede Bruxelles I-forordning med henblik på at muliggøreikrafttræden af Aftale om en fælles patentdomstol.

9. Europa-ParlamentetForslaget til forordningen behandles efter den almindelige lovgivningspro-cedure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Eu-ropa-Parlamentet.Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-arbejde den 19. november 2013.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.Forslaget blev sammen med et grundnotat oversendt til Folketingets Euro-paudvalg den 9. september 2013.

Dagsordenspunkt 11: Forslag til Rådets og Europa-Parlamentets for-ordning om en fælles europæisk købelovRevideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM(2011) 635ResuméForslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og in-dre anliggender) den 5.-6. december 2013 forventes formandskabet at giveen orientering om forslaget. Ifølge forordningsforslaget vil den fælles eu-ropæiske købelov på frivilligt grundlag kunne anvendes af kontraktpartersom et alternativ til de enkelte medlemslandes købe- og aftaleretlige reg-ler. Forslaget indeholder bl.a. regler om fortolkning af aftalen, urimeligeaftalevilkår, parternes pligter og rettigheder ved aftaler om køb af varermv. Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser. Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslageter i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der foreligger ikke offent-lige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.For Danmark er det helt centralt, at en række tvivlsspørgsmål om forsla-gets indhold og rækkevidde bliver afklaret, og en nærmere stillingtagen tilforslaget må afvente denne afklaring.1. BaggrundI det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender(Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,opfordredeDet Europæiske Råd Kommissionen til at fremsætte et forslagtil en fælles referencerammefor europæisk aftaleret i form af et ikke-bindende sæt grundlæggende principper, definitioner og standardregler,som lovgiverne på EU-plan skal bruge til at sikre bedre sammenhæng ogkvalitet i lovgivningsprocessen.Kommissionen nedsatte på den baggrund i april 2010 en ekspertgruppe,der skulle undersøge, om der kan indføres et brugervenligt europæisk afta-leretligt instrument, som vil kunne gavne forbrugerne og erhvervslivet, ogsom samtidig kan garantere den retlige sikkerhed.Kommissionen udarbejdede endvidere en grønbog, som blev sendt i høringden 1. juli 2010. Grønbogen indeholder syvmuligemodeller for indførel-sen af et europæisk aftaleretligt instrument med henblik på at styrke detindre marked. Det drejer sig om 1) offentliggørelse af ekspertgruppens re-151

sultater, 2) en officiel ”værktøjskasse” for lovgivende myndigheder, 3) enkommissionshenstilling om europæisk aftaleret, 4) en forordning om ind-førelse af en frivillig europæisk aftaleret, 5) et direktiv om europæisk afta-leret, 6) en forordning om indførelse af europæisk aftaleret og 7) en for-ordning om indførelse af europæisk civillov.Den 3. maj 2011 afgav ekspertgruppen sin rapport om et muligt fremtidigtEU-instrument om en europæisk kontraktsret. Rapporten indeholder et ud-kast til retsakt, der kan finde anvendelse både i forhold til forbrugeraftalerog aftaler mellem erhvervsdrivende, og som indeholder regler om bl.a. af-taleindgåelse, fortolkning af aftalen, urimelige aftalevilkår, parternes for-pligtelser og misligholdelsesbeføjelser, erstatning og rentebetaling mv.samt regler om forældelse.Kommissionen fremsatte den 11. oktober 2011 forslag til Rådets og Euro-pa-Parlamentets forordning om en fælles europæisk købelov. Forslagetbygger på løsningsmodel 4 i Kommissionens grønbog, det vil sige en fæl-les europæisk købelov, som på frivilligt grundlag kan anvendes af kon-traktparter som et alternativ til de enkelte medlemslandes aftale- og købe-retlige regler.Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den27.-28. oktober 2011. Forhandlinger om forslaget blev herefter påbegyndt iRådets arbejdsgruppe om civilretlige spørgsmål i slutningen af november2011. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december2011 fremlagde det polske formandskab en statusrapport.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012,hvor for-slaget senest blev behandlet i Rådet, var der en orienterende debat om fireemner: Behovet for forslaget, retsgrundlaget, standardkontrakter og tilret-telæggelsen af det videre arbejde. Det blev på baggrund af drøftelsernebesluttet at påbegynde en substantiel gennemgang af bilaget, selvom derfortsat var uafklarede principielle spørgsmål.Det litauiske formandskab har sat forslaget til forordning om en fælles eu-ropæisk købelov på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anlig-gender) den 5.-6. december 2013 som et informationspunkt fra formand-skabet. Det nærmere indhold af informationen kendes ikke på nuværendetidspunkt.

Forslaget er fremsat med henvisning til TEUF artikel 114, hvorefter derkan vedtages foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrører detindre markeds oprettelse og funktion.Forslaget består af tre dele: En forordning, bilag I (en fælles europæiskkøbelov) og bilag II (standardoplysninger, som sælgeren skal give forbru-geren inden indgåelsen af en aftale om at anvende den fælles europæiskekøbelov).I det følgende beskrives hovedelementerne i forslaget.2.1. ForordningenForordningen indeholder bl.a. bestemmelser om formål og anvendelsesom-råde.Ifølge forslaget er det overordnede formål at forbedre betingelserne for detindre markeds etablering og funktion ved at fastsætte fælles aftaleretligeregler.Den fælles europæiske købelov kan ifølge forslaget anvendes på grænse-overskridende aftaler om køb af varer, aftaler om levering af digitalt ind-hold og aftaler om levering af tilknyttede tjenesteydelser, når aftaleparter-ne er enige herom. Aftaler med et blandet formål (dvs. aftaler der indehol-der andre elementer end køb af varer, levering af digitalt indhold og leve-ring af tilknyttede tjenesteydelser) og forbrugerkreditaftaler er derimodundtaget fra forordningens anvendelsesområde.En aftale mellem erhvervsdrivende anses for at være grænseoverskriden-de, hvisparterne har sædvanligt opholdssted i forskellige lande, hvorafmindst et er en medlemsstat.En aftale mellem en erhvervsdrivende og en forbruger anses for at væregrænseoverskridende, hvis forbrugerens adresse, leveringsadressen ellerfaktureringsadressen er beliggende i et andet land end den adresse, hvorden erhvervsdrivende har sædvanligt opholdssted, og mindst et af disselande er en medlemsstat.

Ifølge forslaget kan den fælles europæiske købelov anvendes, hvis sælge-ren er erhvervsdrivende.Ved aftaler mellemerhvervsdrivende, kan denfælles europæiske købelov dog kun anvendes, hvis mindst én af parterne eren lille eller mellemstor virksomhedforstået somen virksomhed, som be-skæftiger færre end 250 personer, og som har en årsomsætning på højst 50millioner euro eller en årlig balance på højest 43 millioner euro.Anvendelsen af den fælles europæiske købelov er frivillig og forudsætter,at parterne indgår aftale herom. I forbrugeraftaler er en aftale om anven-delse af den fælles europæiske købelov kun gyldig, hvis forbrugerens sam-tykke er givet i en udtrykkelig erklæring, der er adskilt fra selve aftalen omkontraktindgåelse. Endvidere er det en betingelse for aftalens gyldighed, atden erhvervsdrivende giver forbrugeren en standardmeddelelse, der be-skriver forbrugerens rettigheder i henhold til den fælles europæiske købe-lov. Den erhvervsdrivendes manglende indhentelse af samtykke eller udle-vering af standardmeddelelsen skal kunne sanktioneres.Når parterne har aftalt at anvende den fælles europæiske købelovgørreg-lerne i forordningen udtømmende op med de spørgsmål, som er reguleretaf forordningen. Det vil således ikke være muligt for parterne at anvendeandre nationale regler.Den fælles europæiske købelov dækker de fleste aspekter ved indgåelse afaftaler. For så vidt angår aspekter, der ikke reguleres i den fælles europæi-ske købelov (f.eks. spørgsmål om fuldmagt), vil de nationale regler fortsatfinde anvendelse.Medlemslandenekanfastsætte, at den fælles europæiske købelov også skalkunne finde anvendelse på indenlandske aftaler. Medlemslandenekanendvidere fastsætte, at den fælles europæiske købelov skal kunne finde an-vendelse på aftalermellemerhvervsdrivende,selvomingen af parterne eren lille eller mellemstor virksomhed.2.3. Bilag I – fælles europæiske købelov2.3.1. Almindelige principper og anvendelseForslaget indeholder nogle generelle aftaleretlige principper, herunderprincippet om, at parterne skal handle i overensstemmelse med hæderligforretningsskik og redelig handlemåde. Endvidere fastlægges princippetom aftalefrihed, dvs. at parterne frit kan indgå aftaler og bestemme indhol-154

det heraf, medmindre såkaldte ufravigelige bestemmelser er til hinder her-for. Det fastslås, at der som udgangspunkt ikke gælder formkrav for afta-lers indgåelse.Herudover indeholder forslaget regler om anvendelse af forskellige aftale-retlige begreber. Der er endvidere fastsat generelle regler om, hvordan enaftale bringes til ophør, hvordan meddelelser skal gives, og hvordan fristerberegnes.2.3.2. Aftaleindgåelse2.3.2.1. OplysningskravForslaget indeholder en række bestemmelser om den erhvervsdrivendesoplysningspligt. Der sondres i den forbindelse mellem forbrugeraftaler ogaftaler mellem erhvervsdrivende.Den erhvervsdrivende skal ifølge forslaget give forbrugeren en række cen-trale oplysninger, inden en aftale indgås, eller inden forbrugeren bliverbundet af et tilbud. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om varens væsent-ligste karakteristika, den erhvervsdrivendes kontaktoplysninger, aftalevil-kårene, den samlede pris og eventuelle yderligere omkostninger til f.eks.fragt. Oplysningskravene gælder dog ikke, når aftalen omfatter dagligdagstransaktioner, som opfyldes umiddelbart på tidspunktet for aftalens indgå-else.Ved fjernsalgsaftaler – dvs. aftaler, som indgås uden parternes samtidigefysiske tilstedeværelse – og aftaler indgået uden for fast forretningsstedgælder visse yderligere oplysningskrav. Den erhvervsdrivende skal såledesforud for indgåelse af sådanne aftaler give forbrugeren yderligere oplys-ninger om bl.a. fortrydelsesret.Visse fjernsalgsaftaler og aftaler indgået uden for fast forretningssted erdog generelt undtaget fra oplysningspligten. Det drejer sig bl.a. om aftalerom levering af fødevarer, drikkevarer eller andre varer til husholdningensløbende forbrug, som ofte eller regelmæssigt leveres af den erhvervsdri-vende til forbrugerens hjem, bopæl eller arbejdsplads.Oplysningerneskal givespå en klar og forståelig måde. I fjernsalgsaftalerskal oplysningernegives på en måde, der er passendehensettil den an-vendte fjernkommunikationsteknik. Ved aftaler indgået uden for fast for-155

retningsstedskal oplysningerneudleveres på papir, eller hvis forbrugerensamtykker heri, i form af et andet varigt medium.Herudover stilles der ifølge forslaget visse yderligere formelle krav ved af-taler indgået uden for fast forretningssted og fjernsalgsaftaler,bl.a. om be-kræftelse af aftalen på papir eller andet varigt medium og om oplysnings-krav ved telefoniske henvendelser.En fjernsalgsaftale, der indgås telefo-nisk, er kun gyldig, hvis forbrugeren har underskrevet tilbuddet og sendtsit skriftlige samtykke til aftaleindgåelse.I forbrugeraftaler har den erhvervsdrivende bevisbyrden for, at de nødven-dige oplysninger er givet. Parterne kan ikke til skade for forbrugeren fravi-ge bestemmelserne om oplysningspligt.Ved aftaler mellem erhvervsdrivendeharsælgerenpligt til på passendemåde at give de oplysninger om varens, det digitale indholds eller den til-knyttede tjenesteydelses vigtigste egenskaber, som det ville være i stridmed hæderlig forretningsskik og redelig handlemåde ikke at give den an-den part.Hvis en part har tilsidesat oplysningspligten, ervedkommendeansvarlig fortab, som den anden part måtte lide som følge heraf. Hvis den erhvervsdri-vende ikke hargivet forbrugerenoplysning ombl.a.omkostningerne vedtilbagelevering af varerne, er forbrugeren ikke forpligtet til at betale disseomkostninger.2.3.2.2. Tilbud og acceptForslaget indeholder en række bestemmelser om indgåelse af en bindendeaftale (tilbud og accept).Ifølge forslaget udgør et forslag om indgåelse af aftale et tilbud, når hen-sigten er, at det skal føre til en aftale, hvis det accepteres, ogdet haretindhold, der er tilstrækkeligt bestemt til, at der kan foreligge en aftaleEt tilbud får efter forslaget virkning, når det kommer frem til modtageren.Tilbuddet kansom udgangspunkttilbagekaldes, hvis tilbagekaldelsen nårfrem til modtageren, inden denne har accepteret tilbuddet, eller – i tilfældeaf stiltiende accept – inden aftalen er indgået.Et tilbud bortfalder, nåret afslag på tilbud kommer frem til tilbudsgiveren.156

Enhver form for erklæring eller anden adfærd fra tilbudsmodtageren, derudtrykker enighed i tilbuddet, anses som en accept. Tavshed eller passivi-tetkanikke i sig selv anses for accept af tilbud.Hvis tilbuddet accepteres,er aftalen indgået, når accepten kommer frem tiltilbudsgiveren. Accept af tilbud får kun virkning, hvis accepten kommerfrem til tilbudsgiveren inden udløbet af den acceptfrist, der er fastsat i til-buddet. Har tilbudsgiveren ikke fastsat en acceptfrist, får accepten virk-ning, hvis den kommer frem til tilbudsgiveren inden en rimelig frist efterfremsættelsen af tilbuddet.Hvis en accept kommer for sent frem, fårdendog virkning som accept aftilbuddet, hvis tilbudsgiveren uden unødigt ophold meddeler tilbudsmod-tageren, at detansesfor en gyldig accept.Et svar til tilbudsmodtageren, derindeholderaftalevilkår, som væsentligtændrer vilkårene i tilbuddet, anses for et afslag.2.3.2.3. FortrydelsesretDer er i forslaget fastsat regler om forbrugerens fortrydelsesret vedforbru-geraftaler indgået vedfjernsalgelleruden for fast forretningssted.Forbrugeren har således som udgangspunkt ret til at fortryde en fjernsalgs-aftale eller en aftale indgået uden for fast forretningssteduden at angive enårsag til fortrydelsen.For aftaler indgået uden for fast forretningssted erdet dog en betingelse, at den samlede pris i henhold til aftalen overstiger etbeløb svarende til 50 euro.En række aftaletyperer dogifølge forslagetgenereltundtaget fra fortry-delsesretten. Det drejer sig bl.a. om aftaler om levering af fødevarer, drik-kevarer eller andre varer til husholdningens løbende forbrug, aftaler omlevering af varer eller digitalt indhold, som er fremstillet efter forbrugerensspecifikationer, og aftaler om levering af varer, som efter levering pågrund af deres art uundgåeligt bliver blandet sammen med andre varer.Fortrydelsesfristen er ifølge forslaget 14 dage og løber som udgangspunktfra tidspunktet for varens levering.Hvisden erhvervsdrivendeikkeforudfor aftalenhar oplystforbrugeren om fortrydelsesretten, udløber fristenførst 1 år efter udløbet af den oprindelige fortrydelsesfrist, eller 14 dage ef-

ter det tidspunkt, hvor den erhvervsdrivende giver forbrugeren oplysningom fortrydelsesretten.Hvis forbrugeren ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende, skal ved-kommende give den erhvervsdrivende meddelelse herom inden fristens ud-løb. Forbrugeren kan benytte sig af den standardformular, der fremgår aftillæg2 til forslaget, ellergiveenandenutvetydig erklæring om, at fortry-delsesretten benyttes.Hvisen aftale fortrydes,ophører parternesforpligtelser.Hvisforbrugeren benyttersigaf fortrydelsesrettener denerhvervsdrivendeforpligtet til at refundere ethvert beløb, herunder eventuelle leveringsom-kostninger, som den erhvervsdrivende har modtaget fra forbrugeren. Belø-bet skal tilbagebetales til forbrugeren uden unødigt ophold og senest 14dage efter den dato, hvor den erhvervsdrivende har modtaget meddelelsenfra forbrugeren om, at fortrydelsesretten gøres gældende.Er der tale om en aftale vedrørende salg af en vare, er den erhvervsdriven-de, medmindre den erhvervsdrivende har påtaget sig selv at afhente varen,berettiget til at tilbageholde det modtagne beløb indtil det tidspunkt, hvorden erhvervsdrivende har modtaget varen retur fra forbrugeren, eller – hvisdette tidspunkt ligger tidligere – indtil det tidspunkt, hvor forbrugeren harfremlagt dokumentation for, at varen er returneret.Ved udnyttelseaf fortrydelsesrettenerforbrugerenforpligtet til atreturne-re varerne til den erhvervsdrivende. Medmindre den erhvervsdrivende hartilbudt at afhente varen, skal dette ske senest 14 dage efter den dato, hvorforbrugeren har givet den erhvervsdrivende meddelelse om, at aftalen for-trydes. Forbrugeren bærer som udgangspunkt de direkte omkostninger vedtilbagelevering af varen.Parterne kan ikke til skade for forbrugeren fravige bestemmelserne om for-trydelsesret.2.3.2.4. UgyldighedForslaget indeholder en række bestemmelser om aftalers ugyldighed.Ugyldighedsgrundene er ifølge forslaget vildfarelse, svig, trusler og udnyt-telse. En part er således under visse nærmere betingelser ikke bundet af enaftale, hvis en af disse ugyldighedsgrunde foreligger.158

Forslaget indeholder nærmere bestemmelser om, hvordan en part, som øn-sker at gøre ugyldighed gældende, skal forholde sig. Hvis en part ikke øn-sker at være bundet af aftalen som følge af en ugyldighedsgrund, skal par-ten således give meddelelse herom til den anden part.Meddelelsenskal gi-ves inden for 6 måneder, hvis parten påberåber sig en vildfarelse, og indenfor 1 år, hvis parten påberåber sig svig, trusler eller udnyttelse. Fristenregnes fra det tidspunkt, hvor den part, der ikke ønsker at være bundet afaftalen, bliver bekendt med de relevante omstændigheder eller bliver istand til at handle frit.Hvis en part udtrykkeligt eller stiltiende godkender aftalen efter at væreblevet bekendt med de relevante omstændigheder eller efter at være bleveti stand til at handle frit, kan parten ikke længere erklære ikke at være bun-det af aftalen.Hvis der foreligger en ugyldighedsgrund er aftalen fortsatgyldig, indtil enpart giver meddelelse om, at denne ikke ønsker at være bundet af aftalensom følge af ugyldighedsgrunden.Når meddelelsen er afgivet, er aftalenugyldig med tilbagevirkende kraft.En part, der har ret til atpåberåbe sig en ugyldighedsgrund,har ret til er-statning for tab som følge af ugyldighedsgrunden. Det er uden betydningfor retten til erstatning, om parten har givet meddelelse om ikke at værebundet af aftalen.Parterne kan ikke aftale, at rettigheder og beføjelser som følge af svig,trusler eller udnyttelse skal fraviges eller begrænses. I forholdet mellem enerhvervsdrivende og en forbruger kan parterne endvidere ikke til skade forforbrugeren aftale, at rettigheder og beføjelser som følge af en vildfarelseskal fraviges eller begrænses.Det bemærkes i den forbindelse, at de spørgsmål, som ikke behandles i denfælles europæiske købelov, reguleres af nationalret.Det drejer sig bl.a.om aftalers ugyldighed som følge af manglende retsevne eller ulovlig elleramoralsk handlemåde.

2.3.3. Aftalens indhold2.3.3.1. Fortolkning og udfyldningForslaget indeholder en række bestemmelser om fastlæggelse af aftalensindhold ved fortolkning og udfyldning af aftalen.I forslaget fastslås en almindelig fortolkningsregel om, at aftaler skal for-tolkes i overensstemmelse med parternes fælles hensigt. Det gælder også,selv om en sådan fortolkning afviger fra den sædvanlige forståelse af deudtryk, der er anvendt i aftalen.Der er i forslaget opregnet en række relevante faktorer ved fortolkningenaf en aftale. Der skal ved fortolkningen således tages hensyn til bl.a. om-stændighederne ved aftaleindgåelsen, parternes adfærd, sædvaner, tidligerepraksis mellem parterne, aftalens art og formål samt hæderlig forretnings-skik og redelig handlemåde.Endvidere indeholder forslaget nogle særlige fortolkningsregler. Det fast-slås således bl.a., at et aftalevilkår, der har været individuelt forhandlet, harforrang frem for et standardvilkår, at et aftalevilkår i en aftale mellem enerhvervsdrivende og en forbruger i tilfælde af tvivl skal fortolkes til fordelfor forbrugeren, og at et aftalevilkår, der ikke har været individuelt for-handlet, skal fortolkes mod den part, der har affattet vilkåret.Herudover er der i forslaget fastsat en række udfyldningsregler – dvs. reg-ler om fastlæggelse af aftalens nærmere indhold og retsvirkninger – når af-talen ikke giver støtte for nogen bestemt løsning.I aftaler mellem erhvervsdrivende er parterne ifølge forslaget bundet afsædvaner, som de er blevet enige om skal finde anvendelse, og enhverpraksis, der er blevet fulgt i forholdet mellem dem. Parterne er endviderebundet af sædvaner, som erhvervsdrivende i samme situation ville anse foralmindeligt gældende.Hvis et spørgsmål ikke er reguleret i aftalen, sædvane eller praksis eller iden fælles europæiske købelov, kan der navnlig under hensyn til aftalensart og formål, omstændighederne ved aftaleindgåelsen, hæderlig forret-ningsskik og redelig handlemåde indfortolkes yderligere aftalevilkår.

Endvidere kan aftalevilkår, der kan udledes af erklæringer fremsat af denerhvervsdrivende forud for aftaleindgåelsen, efter omstændighederne ind-gå som et vilkår i aftalen. Det gælder dog ikke, hvis den anden part ved af-talens indgåelse vidste eller burde vide, at erklæringen var urigtig eller afandre grunde ikke kunne anses som et vilkår, eller hvis erklæringen ikkekunne have virket bestemmende for den anden parts beslutning om at ind-gå aftalen.Hvis en skriftlig aftale indeholder en klausul, der bestemmer, at aftaledo-kumentet indeholder samtlige aftalevilkår (en fuldstændighedsklausul),indgår eventuelle tidligere erklæringer mv., som ikke er indeholdt i doku-mentet, ikke i aftalen. Medmindre andet er bestemt i aftalen, er en fuld-stændighedsklausul dog ikke til hinder for, at parternes tidligere erklærin-ger kan anvendes ved fortolkning af aftalen. I forbrugeraftaler er forbruge-ren ikke bundet af fuldstændighedsklausuler.2.3.3.2. Urimelige aftalevilkårForslaget indeholder regler om urimelige aftalevilkår, der ikke har væretindividuelt forhandlet (standardvilkår). Der sondres i den forbindelse mel-lem aftalevilkår i henholdsvis forbrugeraftaler og aftaler indgået mellemerhvervsdrivende.I forbrugeraftaler fastslås en generel pligt til åbenhed om standardvilkår.En erhvervsdrivende har således pligt til at sikre sig, at sådanne vilkår eraffattet og formidlet i et klart og forståeligt sprog.Et standardvilkår i forbrugeraftaler anses ifølge forslaget som urimeligt,hvis det vil være stridende med hæderlig forretningsskik og redelig hand-lemåde og bevirke en væsentlig ubalance i parternes rettigheder og forplig-telser til skade for forbrugeren.En række vilkårviliforbrugeraftaleraltidblive anset forurimelige. Detdrejer sig bl.a. om vilkår, der udelukker eller begrænser den erhvervsdri-vendes ansvar for tab eller skade, der forvoldes forsætligt eller ved grovuagtsomhed. Det drejer sig endvidere om vilkår, der udelukker eller be-grænser forbrugerens ret til at anlægge sag eller anvende andre retsmidler.Endvidere opregnes en række vilkår, som iforbrugeraftalerformodes atvære urimelige. Det drejer sig bl.a. om vilkår, der begrænser det bevisma-teriale, som forbrugeren har adgang til, eller pålægger forbrugeren bevis-161

byrden, selvom denne i henhold til lov påhviler den erhvervsdrivende. Detdrejer sig endvidere om vilkår, der udelukker eller begrænser forbrugerensbeføjelser over for den erhvervsdrivende eller forbrugerens indsigelsermod den erhvervsdrivendes krav.I aftaler mellem erhvervsdrivende anses et kontraktvilkår, der ikke har væ-ret individuelt forhandlet, for urimeligt, hvis det i strid med hæderlig for-retningsskik og redelig handlemåde afviger betydeligt fra god handels-praksis. Ved vurderingen heraf lægges der vægt på, hvad der skal ydes ihenhold til aftalen, omstændighederne inden aftaleindgåelsen, de øvrigeaftalevilkår og vilkår i andre aftaler, som aftalen afhænger af.Forslagets bestemmelser om urimelige aftalevilkårkanikkefraviges vedaftale mellem parterne.2.3.4. Parternes forpligtelser og misligholdelsesbeføjelser i købsaftalerog aftaler om levering af digitalt indhold2.3.4.1. Sælgers forpligtelserForslaget indeholder en række bestemmelser om sælgers pligter ved køb afvarer og aftaler om levering af digitalt indhold, herunder navnlig sælgerspligt til rettidig levering og levering af en kontraktmæssig ydelse.Dereri forslaget fastsat nærmere regler om leveringsstedet, leveringsmå-den og leveringstiden.Hvis leveringsstedet ikke kan fastslås på anden måde, er leveringsstedetsælgers forretningssted ved aftaleindgåelsen, eller – i tilfælde, hvor købs-aftalen omfatter transport af varen, der skal udføres af en eller flere fragt-førere – det nærmeste opsamlingssted for den første fragtfører.Ved for-brugeraftaler indgået vedfjernsalg eller uden for fast forretningssted er le-veringsstedet forbrugerens bopæl, hvis den erhvervsdrivende har påtagetsig at sørge for transporten.Med hensyn til leveringsmåden følger det af forslaget, at sælger har pligttil at stille varen eller det digitale indhold til rådighed for køberen, eller – itilfælde, hvor købsaftalen omfatter transport af varen – at overgive varentil første fragtfører.Ved forbrugeraftaler indgået vedfjernsalg eller udenfor fast forretningssted skal sælgeren overgive den fysiske besiddelse af el-ler kontrollen over varen eller det digitale indhold til forbrugeren. De162

nævnte bestemmelser om leveringsmåden finder kun anvendelse, hvis an-det ikke er aftalt.Med hensyn til leveringstiden følger det af forslaget, at sælger skal leverevaren uden unødigt ophold efter aftalens indgåelse, hvis leveringstiden ik-ke kan fastsættes på anden måde. I forbrugeraftaler skal den erhvervsdri-vende, medmindre andet er aftalt, levere varen eller det digitale indholdsenest 30 dage efter aftalens indgåelse.Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om, hvad der skal til, for atvarener i overensstemmelse med aftalen (kontraktmæssig).Sælgeren er ansvarlig for mangler, der forelå på tidspunktet for risikoensovergang, jf. herom afsnit 2.3.4.5. nedenfor. I forbrugeraftaler antages enmangel, der bliver synlig inden for 6 måneder efter tidspunktet for risiko-ens overgang til køber, at have foreligget på tidspunktet for risikoens over-gang, medmindre dette er uforeneligt med varens eller det digitale ind-holds art eller manglens art.2.3.4.2. Købers misligholdelsesbeføjelserForslaget indeholder en række bestemmelser om købers beføjelser i tilfæl-de af sælgers misligholdelse, herunder bestemmelser om sælgers afhjælp-ningsret og købers undersøgelsespligt.I tilfælde af sælgers misligholdelse kan køber ifølge forslaget kræve opfyl-delse af aftalen, tilbageholde sin egen ydelse, hæve aftalen, kræve afslag iprisen og kræve erstatning.Hvis køber kræver opfyldelse af sælgers forpligtelser, omfatter opfyldelsenvederlagsfri afhjælpning. I forbrugeraftaler har forbrugeren ved en sådanafhjælpning valget mellem reparation eller omlevering. Dette gælder dogikke, hvis det valgte vil være enten ulovligt, umuligt eller vil påføre sælge-ren uforholdsmæssigt store udgifter. En køber, der skal opfylde aftalensamtidig med eller efter sælgers opfyldelse, har ret til at tilbageholde sinydelse, indtil sælger har opfyldt eller tilbudt at opfylde aftalen.Med hensyn til købers beføjelse til at hæve købet er det som udgangspunkten betingelse, at misligholdelsen er væsentlig.

Køber mister retten til hæve aftalen, hvis køberen ikke inden rimelig tid,efter at vedkommende er eller burde være blevet bekendt med sælgers mis-ligholdelse, giver meddelelse om, at aftalen hæves. Dette gælder dog ikke,hvis køber er forbruger, eller hvis aftalen slet ikke er opfyldt, og sælger ik-ke har tilbudt opfyldelse af aftalen.Med hensyn til købers beføjelse til at kræve afslag i prisen fremgår det afforslaget, at afslaget skal beregnes forholdsmæssigt på grundlag af varensværdi uden manglen. Hvis der kræves forholdsmæssigt afslag, kan køberikke tillige kræve erstatning for det tab, der er godtgjort ved afslaget.Om købers ret til erstatning henvises til afsnit 2.3.6 nedenfor.Forslaget indeholder særlige regler om køberens undersøgelsespligt ved af-taler mellem erhvervsdrivende.Ved sådanneaftaler forventes køberen så-ledes at undersøge varen så hurtigt som muligt og ikke senere end 14 dageefter leveringen.Forslaget indeholder endvidere særlige krav om reklamationspligt vedmangler for så vidt angår aftaler mellem erhvervsdrivende. I sådanne afta-ler kan køber ikke påberåbe sig en mangel, hvis vedkommende ikke indenrimelig tid reklamerer over for sælgeren med angivelse af, hvori manglenbestår. Fristen regnes fra leveringstidspunktet eller fra det tidspunkt, hvorkøberen fik eller burde have fået kendskab til manglen. Køberen misterdog under alle omstændighederne retten til at påberåbe sig manglen, hvisvedkommende ikke reklamerer over for sælger inden to år efter varensovergivelse.2.3.4.3. Købers forpligtelserKøberens hovedforpligtelser består ifølge forslaget i at betale købesummenog at tage imod varen eller det digitale indhold.Forslaget indeholder nærmere regler om betaling af købesummen, herun-der bl.a. bestemmelser om betalingsmidler, betalingssted og betalingstids-punkt.Med hensyn til betalingsmidler følger det bl.a. af forslaget, at betalingenskal foretages med de betalingsmidler, der er angivet i aftalen, eller hvisdette ikke er angivet, med de betalingsmidler, der ifølge handelspraksis pådet sted, hvor betalingen skal ske, sædvanligvis anvendes. Betalingsstedet164

er ifølge forslaget sælgers forretningssted, medmindre andet er aftalt. Medhensyn til betalingstidspunktet følger det af forslaget, at betalingen forfal-der ved levering, og at sælger, hvis vedkommende har en berettiget inte-resse heri, kan afslå et tilbud om betaling inden forfaldstidspunktet.Med hensyn til købers forpligtelse til at tage imod levering, følger det afforslaget, at køberen opfylder denne forpligtelse, hvis den pågældende fo-retager alle de handlinger, som kan forventes, for at sætte sælgeren i standtil at opfylde sin leveringsforpligtelse, og tager imod varen eller de doku-menter, der repræsenter varen eller det digitale indhold, hvis dette kræves ihenhold til aftalen.Hvis sælgeren leverer varen eller det digitale indhold inden det aftaltetidspunkt eller i en mindre mængde end aftalt, skal køberen ifølge forslagettage imod levering, medmindre køberen har en berettiget interesse i at af-slå dette.2.3.4.4. Sælgers misligholdelsesbeføjelserForslaget indeholder en række bestemmelser om sælgers beføjelser i an-ledning af købers misligholdelse.I tilfælde af købers misligholdelse kan sælger ifølge forslaget kræve opfyl-delse, tilbageholde sin egen ydelse, hæve aftalen og kræve renter eller er-statning. Hvis købers misligholdelse er undskyldelig, kan sælger dog kunkræve opfyldelse og erstatning.Med hensyn til at kræve opfyldelse fremgår det af forslaget, at sælger harret til at kræve betaling af købesummen, når den forfalder, og til at kræveopfyldelse af alle andre forpligtelser, som køberen har påtaget sig. Hviskøberen endnu ikke har taget imod levering af varen eller det digitale ind-hold, og det er klart, at køberen ikke er villig til at tage imod opfyldelse,kan sælger kræve, at køberen tager imod levering, og at køberen betalerkøbesummen. Dette gælder dog ikke, hvis sælgeren kunne have foretageten rimelig dækningshandel uden væsentligt besvær og væsentlige udgifter.Med hensyn til at tilbageholde opfyldelsen fremgår det af forslaget, atdenne beføjelse kan benyttes, hvis sælger skal opfylde aftalen samtidigmed eller efter købers opfyldelse. Sælger kan i så fald tilbageholde ydel-sen, indtil køberen har opfyldt eller tilbudt opfyldelse af aftalen. Herud-over kan en sælger, der skal opfylde aftalen, inden køber foretager opfyl-165

delse, og som har rimelig grund til at tro, at køberen ikke vil opfylde afta-len rettidigt, tilbageholde sin ydelse, så længe den rimelige grund forelig-ger. Retten til at tilbageholde ydelsen bortfalder dog, hvis køberen givertilstrækkelig forsikring om rettidig opfyldelse eller stiller tilstrækkelig sik-kerhed.Det er betingelse for sælgers ret til at hæve aftalen, at køberens mislighol-delse er væsentlig. I tilfælde af forsinket opfyldelse, der ikke i sig selv kananses for væsentlig, kan sælger hæve aftale, hvis sælgeren giver køberenen yderligere rimelig frist, og køberen ikke opfylder aftalen inden for den-ne frist. En frist anses for rimelig, hvis køberen ikke gør indsigelse udenunødigt ophold. I forhold mellem en erhvervsdrivende og en forbruger kanden yderligere frist dog ikke være kortere end 30 dage.Sælger kan endvidere hæve aftalen, inden der skal ske opfyldelse, hvis kø-beren har erklæret, eller hvis det på anden måde står klart, at der vil skemisligholdelse, og misligholdelsen vil være væsentlig.Hvis købers forpligtelser i henhold til aftalen skal opfyldes i flere dele ellerpå anden måde kan opdeles, kan sælger kun hæve aftalen med hensyn tilden del, som misligholdelsen vedrører. Det gælder dog ikke, hvis mislig-holdelsen må anses som væsentlig i forhold til aftalen som helhed.Sælger mister retten til hæve aftalen, hvis den pågældende ikke inden ri-melig tid, efter at vedkommende er eller burde være blevet bekendt medkøbers misligholdelse, giver meddelelse om, at aftalen hæves.Om sælgers ret til at kræve erstatning og renter henvises til henholdsvis af-snit 2.3.6 og 2.3.7 nedenfor.2.3.4.5. Risikoens overgangForslaget indeholder bestemmelser om, hvem der bærer risikoen for vareneller det digitale indhold.Retsvirkningen af, at køberen bærer risikoen, er, at vedkommende ikkekan gøre misligholdelsesbeføjelser gældende, hvis varen eller det digitaleindhold som følge af en hændelig begivenhed forringes eller går tabt.I forbrugeraftaler overgår risikoen ifølge forslaget, når forbrugeren eller enaf forbrugeren udpeget tredjemand, dog ikke fragtføreren, har fået varen i166

sin besiddelse. Hvis forbrugeren søger for transporten af varen, og den er-hvervsdrivende ikke har tilbudt at forestå transporten, overgår risikoen dogtil forbrugeren, når varen overgives til fragtføreren.Parterne kan ikke aftale, at bestemmelserne om risikoens overgang i for-brugeraftaler fraviges til skade for forbrugeren.I aftaler mellem erhvervsdrivende overgår risikoen som udgangspunkt, nårkøberen tager imod levering. Hvis varen stilles til rådighed for køberen, ogkøberen er bekendt hermed, overgår risikoen som udgangspunkt til købe-ren på det tidspunkt. Hvis varen stilles til rådighed for køberen på et andetsted end sælgerens forretningssted, overgår risikoen, når der skal ske leve-ring, og køberen er bekendt med, at varen er stillet til rådighed på det på-gældende sted.Forslaget indeholder endvidere bestemmelser om risikoens overgang, hvisaftalenindebærertransport af varen.2.3.5. Parternes forpligtelser og rettigheder i aftaler om levering af til-knyttede tjenesteydelserForslaget indeholder særlige bestemmelser om sælgers og købers rettighe-der og forpligtelser i tilfælde, hvor der i tilknytning til en aftale om køb afen vare eller levering af digitalt indhold indgås aftale om, at sælger skallevere en tjenesteydelse, f.eks. installering, reparation eller vedligeholdelseaf varen eller det digitale indhold.Det følger af forslaget, at tjenesteyderen skal tilvejebringe de resultater,der nærmere er angivet i aftalen. Når det ikke er aftalt, at der skal tilveje-bringes et nærmere angivet resultat, skal tjenesteyderen udføre den tilknyt-tede tjenesteydelse med den professionelle omhu, som med rimelig kanforventes, og i overensstemmelse med forordningens regler og andre bin-dende retsregler, der finder anvendelse på den tilknyttede tjenesteydelse.Hvis udgiften til den tilknyttede tjenesteydelse bliver større end oplyst aftjenesteyderen, skal tjenesteyderen indhente kundens samtykke, inden tje-nesteyderen foretager sig yderligere. Undlader tjenesteyderen dette, kanvedkommende kun kræve den i aftalen angivne pris eller efter omstændig-hederne værdien af varen eller det digitale indhold, efter at den tilknyttedetjenesteydelse er blevet leveret.

Kunden skal betale den pris, som i henhold til aftalen skal betales for dentilknyttede tjenesteydelse, når tjenesteydelsen er udført, og den vare ellerdet digitale indhold, som tjenesteydelsen knytter sig til, er stillet til kun-dens rådighed.2.3.6. ErstatningForslaget indeholder bestemmelser om retten til erstatning i tilfælde afmisligholdelse.En fordringshaver har ifølge forslaget ret til erstatning for tab, der er for-voldt ved skyldnerens misligholdelse, medmindre misligholdelsen er und-skyldelig. Erstatning for tab omfatter fremtidigt tab, som skyldneren kanforventes at lide.Erstatning fastsættes som udgangspunkt så fordringshaveren stilles, somom aftalen var blevet rigtigt opfyldt. Erstatningen skal dække både det tab,som fordringshaveren har lidt, og den fortjeneste som fordringshaveren pågrund af misligholdelsen ikke har opnået.Forslaget indeholder endvidere nogle generelle principper for erstatnings-udmålingen, herunder bestemmelser om, at fordringshaverens har pligt tilat begrænse tabet, at skyldneren kun er ansvarlig for påregneligt tab, og atskyldneren ikke er ansvarlig for tab, der kan henregnes til fordringshave-ren.2.3.7. RenterForslaget indeholder bestemmelser om renter ved forsinket betaling. Dersondres i den forbindelse mellemforbrugeraftaler og aftaler mellemer-hvervsdrivende.Hvis skyldneren er forbruger, beregnes rentesatsen på baggrund den Euro-pæiske Centralbanks – eller den nationale centralbanks – halvårlige refe-rencesats med tillæg af 2 procentpoint. Er skyldneren derimod erhvervs-drivende, beregnes rentesatsen derimod på baggrund af den EuropæiskeCentralbanks – eller den nationale centralbanks – halvårlige referencesatsmed tillæg af 8 procentpoint.Forslaget indeholder nærmere regler om under hvilke omstændigheder ogfra hvilket tidspunkt, der påløber renter. Forslaget indeholder endvidere168

nærmere regler om godtgørelse af omkostninger ved inddrivelse og omurimelige aftalevilkår vedrørende renter ved forsinket betaling.2.3.8. Tilbagelevering mv.Forslaget indeholder regler om, hvad der skal tilbageleveres, når en partgiver meddelelse om ikke at være bundet af aftalen, eller når en part brin-ger aftalen til ophør.Ifølge forslaget har hver part pligt til at tilbagelevere det modtagne, hvis enaf parterne giver meddelelse om ikke at være bundet af aftalen eller brin-ger aftalen til ophør. Pligten til tilbagelevering omfatter også udbytte ogafkast af det modtagne. Hvis tilbagelevering ikke er mulig, skal parten be-tale det modtagnes værdi.Modtageren skal, hvis varen er brugt, endvidere betale den anden partværdien af brugen. Det er dog en betingelse, at modtageren var årsag til, atden anden part bragte aftalen til ophør, at modtageren, inden varen blev ta-get i brug, var bekendt med, at der forelå grundlag for at bringe aftalen tilophør, eller at det under hensyntagen til bl.a. varens art og omfanget afbrugen ville være utilbørligt at tillade modtageren at bruge varen i den på-gældende periode.Har modtageren haft udgifter til varen eller det digitale indhold, har denpågældende ret til godtgørelse heraf, hvis udgiften medførte en fordel forden anden part, og hvis udgiften blev afholdt på et tidspunkt, hvor modta-geren ikke vidste eller burde vide, at den anden part kunne give meddelel-se om ikke at være bundet af aftalen eller bringe aftalen til ophør.Bestemmelserne om tilbagelevering mv. kan ikke fraviges til skade forforbrugeren.2.3.9. ForældelseI forslaget er der fastsat regler om, at retten til at kræve en forpligtelse op-fyldt er undergivet forældelse inden for nærmere fastsatte frister. Efterforældelsesfristens udløb har skyldneren ret til at afslå at opfylde forplig-telsen, og fordringshavren mister alle misligholdelsesbeføjelser med und-tagelse af retten til at tilbageholde sin egen ydelse.

Der er i forslaget fastsat henholdsvis en kort forældelsesfrist på 2 år og enlang forældelsesfrist på 10 år. Ved erstatning for personskade er den langeforældelsesfrist dog 30 år.Den korte forældelsesfrist begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor for-dringshaveren blev eller burde være blevet bekendt med de faktiske om-stændigheder, der danner grundlag for fordringen. Den lange (absolutte)forældelsesfrist begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor skyldneren skalopfylde sin forpligtelse, uanset om fordringshaveren har kendskab til for-dringen.Begge forældelsesfrister afbrydes ved sagsanlæg eller foretagelse af andreretslige skridt. Afbrydelsen har virkning, indtil der er truffet endelig afgø-relse, eller sagen på anden måde er blevet afsluttet. Når sagen afsluttes in-den for de sidste 6 måneder af forældelsesfristen, uden at der er truffet af-gørelse om sagens realitet, udløber fristen først efter 6 måneder fra sagensafslutning.Der er endvidere fastsat regler om, at forældelsesfristen under visse om-stændigheder udsættes, bl.a., hvis parterne fører forhandlinger om rettig-heden eller om omstændigheder, der kan give anledning til krav vedrøren-de rettigheden. I sådanne tilfælde indtræder forældelse først, når der er gå-et 1 år efter den sidste henvendelse som led i forhandlingerne eller efter enaf parternes meddelelse om ikke at ville fortsætte forhandlingerne.Hvis skyldneren anerkender rettigheden over for fordringshaveren vedf.eks. delvis betaling, betaling af renter, sikkerhedsstillelse eller modreg-ning, løber en ny 2-årig forældelsesfrist.Reglerne om forældelse kan ikke fraviges til skade for forbrugeren.2.3.10.

Tillæg 1-2

Tillæg 1indeholder en standardformular om forbrugerens fortrydelsesret,som den erhvervsdrivende skal give forbrugeren i fjernsalgsaftaler og afta-ler indgået uden for fast forretningssted.Tillæg 2indeholder en blanket,som kan anvendes, hvis forbrugeren ønsker at benytte sin fortrydelsesret.

2.4. Bilag II – standardoplysningerBilag II indeholder standardoplysninger, som den erhvervsdrivende skalgive forbrugeren forud for indgåelse af en aftale om anvendelse af den fæl-les europæiske købelov. Det drejer sig om en række oplysninger om for-brugerens rettigheder henholdsvis før og efter købsaftalens indgåelse, her-under bl.a. oplysninger om fortrydelsesret, rettigheder i tilfælde af at varener mangelfuld eller ikke leveres og reglerne om forældelse.3. Gældende dansk ret3.1. IndledningDen europæiske købelov skal efter forslaget kunne anvendes af kontrakt-parter på frivilligt grundlag som et alternativ til nationale aftale- og købe-retlige regler mv. Forordningen om en europæisk købelov vil således skul-le gælde ved siden af de danske aftale- og køberetlige regler, og de gæl-dende danske regler på området opretholdes, selvom forslaget vedtages.Forordningsforslaget berører imidlertid en række centrale formueretligespørgsmål, der i dansk ret dels beror på ulovbestemte principper og rets-praksis, dels er reguleret i en række love på det formueretlige område. Par-terne i visse grænseoverskridende aftaler vil således kunne vælge mellemat anvende reglerne i den europæiske købeloveller at anvende nationaleregler.På den baggrund omtales de væsentligste love på området neden-for.For så vidt angår de dele af forordningsforslaget, som regulerer den er-hvervsdrivendes oplysningspligt i forbrugeraftaler, forbrugerens fortrydel-sesret og risikoens overgang, bemærkes, at disse bestemmelser svarer tilbestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25.oktober 2011 om forbrugerrettigheder,som foreslås gennemført i dansk retved lovforslag L 39 og L 40, der blev fremsat den 9. oktober 2013.3.2. AftalelovenAftaleretten er i dansk ret i vidt omfang lovreguleret, men der gælder ogsåen række ulovbestemte principper mv. Aftaleretten bygger på et principom aftalefrihed, dvs. at der kan indgås aftaler med hvem, man vil, og meddet indhold, som parterne kan blive enige om. Princippet er dog fraveget ien række love, bl.a. inden for forbrugerområdet.171

Aftaleloven indeholder bl.a. regler om aftaleindgåelse (tilbud og accept).Et tilbud eller et svar på tilbud er ifølge aftaleloven bindende, når det erkommet til modtagerens kundskab. Hvis et tilbud afslås, er det bortfaldet,selv om fristen for svar endnu ikke er udløbet. Svar, som går ud på, at ettilbud er antaget, men som på grund af tillæg, indskrænkninger eller forbe-hold ikke stemmer med det afgivne tilbud, anses som afslag i forbindelsemed nyt tilbud. Dette gælder dog ikke, hvis afsenderen af svaret går ud fra,at svaret er i overensstemmelse med tilbuddet, og tilbudsgiveren må indsedette.Aftaleloven indeholder endvidere regler om løfters ugyldighed. Visse aflovens ugyldighedsgrunde – f.eks. hvor et løfte er fremkaldt ved voldeligtvang – er såkaldte stærke ugyldighedsgrunde, som kan gøres gældendeover for løftemodtageren, selvom denne har været i god tro. Andre af lo-vens ugyldighedsgrunde – f.eks. hvor et løfte er fremkaldt ved svig ellerudnyttelse – er såkaldte svage ugyldighedsgrunde, som kun kan gøres gæl-dende over for løftemodtageren, hvis denne ikke har været i god tro.Herudover kan en aftale tilsidesættes helt eller delvist efter aftaleloven,hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre dengældende (den såkaldte generalklausul).Aftaleloven indeholder ikke en udtømmende regulering af ugyldige løfter.Det antages således, at løfter kan tilsidesættes som følge af falsk, forfalsk-ning og manglende fuldmagt, selv om aftaleloven ikke indeholder udtryk-kelige regler herom. Aftaleloven indeholder endvidere ikke regler omf.eks. de habilitetsmangler, der opstår ved aftaler indgået af mindreårige ogpersoner under værgemål. Regler herom findes i værgemålsloven. Ugyl-dighed på grund af urigtige eller bristede forudsætninger er også kun i etvist omfang omfattet af aftaleloven, og det fremgår heller ikke af aftalelo-ven, men derimod af Danske Lov, at aftaler som strider i mod lov og ær-barhed, kan være ugyldige.Aftaleloven indeholder særlige regler om forbrugeraftaler. Loven indehol-der bl.a. regler om, at uklare aftalevilkår, der ikke har været individueltforhandlet mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren, skal fortolkes påden måde, der er mest gunstig for forbrugeren, og regler om, at en aftalekan ændres eller tilsidesættes, hvis det vil være stridende med hæderligforretningsskik og bevirke en betydelig skævhed i parternes rettigheder ogforpligtelser til skade for forbrugeren at gøre et aftalevilkår gældende.172

3.3. Købeloven og den internationale købelov3.3.1.Købeloven indeholder regler om sælgerens og køberens forpligtelserved køb samt retsvirkningerne af misligholdelse af disse forpligtelser.Købeloven indeholder således bl.a. regler om, hvor og hvornår sælgerenskal levere salgsgenstanden, og regler om hvornår køberen skal betale kø-besummen. Endvidere indeholder købeloven regler om sælgerens ret til atholde salgsgenstanden tilbage i tilfælde af købers manglende betalingsev-ne, og regler om køberens ret til at hæve købet eller kræve forholdsmæs-sigt afslag i købesummen, hvis den købte genstand er mangelfuld.Købeloven indeholder herudover bl.a. regler om ret til erstatning i anled-ning af sælgerens eller køberens misligholdelse, herunder under hvilke be-tingelser et sådan erstatningsansvar kan gøres gældende. Købeloven inde-holder ikke regler om erstatningsansvarets nærmere omfang. Erstatningensberegning beror derimod på en række ulovbestemte principper, f.eks. omat fordringshaveren har pligt til at begrænse sit tab, og at tabet skal værepåregneligt.Det følger af købeloven, at en køber, som bliver opmærksom på, at en købtgenstand lider af en mangel, skal give sælgeren meddelelse herom straks (ihandelskøb) og ellers uden ugrundet ophold, hvis køberen ønsker at påbe-råbe sig manglen. Køberens reklamationsret udløber to år efter genstan-dens overgivelse, medmindre sælgeren har påtaget sig at indestå for gen-standen i længere tid eller har handlet svigagtigt.Købeloven indeholder desuden særlige regler om forbrugerkøb, som har tilformål at beskytte forbrugeren som den mindre stærke part i forholdet tilden professionelle sælger. Hvis en fejl ved salgsgenstanden viser sig, indender er gået 6 måneder fra leveringstidspunktet, formodes fejlen som ud-gangspunktet at have været til stede på leveringstidspunkt. En sådan for-modningsregel gælder ikke ved aftaler mellem erhvervsdrivende. Endvide-re kan en forbruger som udgangspunkt hæve købet på grund af mangler,hvis manglen ikke er uvæsentligt, hvorimod det ved aftaler mellem er-hvervsdrivende som udgangspunkt er en betingelse, at manglen er væsent-lig.3.3.2.Den internationale købelov gennemfører dele af FN’s konventionom aftaler om internationale køb (CISG) i dansk ret. Konventionen omfat-ter køb mellem parter, som har deres forretningssteder i forskellige lande.173

Visse former for køb, herunder f.eks. forbrugerkøb, falder uden for kon-ventionens anvendelsesområde. Ligesom den nationale købelov indeholderCISG bl.a. regler om sælgerens og køberens forpligtelser ved køb samtretsvirkningerne af misligholdelse af disse forpligtelser.Danmark tog ved ratifikationen forbehold over for CISG del II, der inde-holder regler om aftalens indgåelse.Vedlovnr. 1376 af 28. december2011om ændring af international købelov om lov om aftaler og andreretshandler på formuerettens område (Gennemførelse i dansk ret af del IIom aftalens indgåelse i FN-konventionen om aftaler om internationalekøb),som trådte i kraft den 1. februar 2013, blevCISG del IIgennemførtidansk ret. CISGer nu såledesi sin helhed gennemført i dansk ret.3.4. ForbrugeraftalelovenPå forbrugerområdet er der i seneste årtier ud over de særlige forbruger-regler i aftaleloven og købeloven gennemført en omfattende regulering afbestemte aftaletyper mv. Det gælder bl.a. lov om visse forbrugeraftaler(forbrugeraftaleloven), der indeholder bestemmelser, der gennemfører EU-direktiver i dansk ret.Forbrugeraftaleloven indeholder bl.a. regler, der pålægger den erhvervs-drivende at give forbrugeren en række oplysninger ved fjernsalgsaftaler ogaftaler indgået uden for fast forretningssted. I forhold til fjernsalgsaftalerdrejer det sig bl.a. om oplysninger om varens karakter og egenskaber, va-rens samlede pris, og betalings- og leveringsvilkår. Loven indeholder end-videre regler om forbrugerens fortrydelsesret ved fjernsalgsaftaler og afta-ler indgået uden for fast forretningssted.Den 9. oktober 2013 blev der fremsat et forslag til en ny forbrugeraftale-lov, lovforslag L 39 (Forslag til lov om forbrugeraftaler) der har til hen-sigt at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder i dansk ret.3.5. RentelovenRenteloven, der finder anvendelse på krav inden for formuerettens område,indeholder regler om betaling af renter ved forsinket betaling. Loven fin-der ikke anvendelse, hvis andet følger af særlige rentebestemmelser i an-den lov, handelsbrug, sædvane eller parternes aftale. Visse af lovens be-

stemmelser kan dog ikke fraviges ved aftale eller ved handelsbrug elleranden sædvane.Rente skal betales fra forfaldsdagen, hvis denne er fastsat i forvejen. I an-dre tilfælde skal der betales rente, når der er gået 30 dage efter den dag, dafordringshaveren har fremsat anmodning om betaling. Renten fastsættes tilen årlig rente, der svarer til den fastsatte referencesats med et tillæg af 7pct.Der er endvidere fastsat særlige regler om, at fordringshaveren under visseomstændigheder skal betale fordringshaverens rimelige og relevante om-kostninger ved udenretlig inddrivelse af fordringen samt rykkergebyrer.Det bemærkes, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/7/EU af16. februar 2011 om bekæmpelse af forsinket betaling i handelstransaktio-ner,der nødvendiggjordeen række ændringer af renteloven,blev gennem-ført i dansk ret ved lov nr. 1244 af 18. december 2012 om ændring af lovom renter ved forsinket betaling m.v., lov om erstatningsansvar og lov omforsikringsaftaler (Gennemførelse af direktiv om bekæmpelse af forsinketbetaling i handelstransaktioner og ændring af rentesatsen i visse formue-retlige love).3.6. ForældelseslovenFordringer på penge eller andre ydelser forældes efter reglerne i forældel-sesloven, medmindre andet følger af særlige bestemmelser om forældelse ianden lov.Den almindelige forældelsesfrist er 3 år. Fristen skal regnes fra det tidlig-ste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen op-fyldt. Hvis fordringshaveren var ubekendt med fordringen eller skyldne-ren, regnes forældelsesfristen dog først fra den dag, da fordringshaverenfik eller burde have fået kendskab til fordringen eller skyldneren. Foræl-delse indtræder dog uanset ukendskab til fordringen eller skyldneren se-nest 10 år – for erstatning i anledning af personskade dog 30 år – efter, atfordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt.Herudover indeholder forældelsesloven særlige forældelsesfrister og til-lægsfrister for visse krav samt regler om afbrydelse og foreløbig afbrydel-se.

Den europæiske købelov skal ifølge forslaget kunne anvendes af kontrakt-parter på frivilligt grundlag som et alternativ til nationale aftale- og købe-retlige regler. Forordningen om en fælles europæisk køberet vil såledesskulle gælde ved siden af de danske aftale- og køberetlige regler.Forordningen vil, hvis den vedtages efter TEUF-traktatens artikel 114 omdet indre marked, finde direkte anvendelse i Danmark. Forordningsforsla-get skal således som udgangspunkt ikke gennemføres i dansk ret ved lov-ændringer.Medlemslandene har dog efter forslaget pligt til at fastsætte passende sank-tioner i tilfælde, hvor den erhvervsdrivende tilsidesætter sin forpligtelse tilat sikre sig forbrugerens samtykke eller til at give forbrugeren en rækkeoplysninger forud for indgåelse af en aftale om anvendelse af den fælleseuropæiske købelov.Medlemslandenekanherudover fastsætte, at den fælles europæiske købe-lov også skal kunne finde anvendelse på indenlandske aftaler. Medlems-landenekanendvidere fastsætte, at den fælles europæiske købelov skalkunne finde anvendelse på aftalermellemerhvervsdrivende,selvomingenaf parterne er en lille eller mellemstor virksomhed.Forslaget vurderes på det foreliggende grundlag ikke at have statsfinansiel-le konsekvenser.5. HøringForslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationermv.:Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-foreningen, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Ju-ridisk Institut), Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), SyddanskUniversitet (Juridisk Institut), Advokatrådet, Arbejdsbevægelsens Er-hvervsråd, Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark, Bog-handlerforeningen, Brancheforeningen for Forbrugerelektronik, BusinessDenmark, Copenhagen Business School, Danish Seafood Association,Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Automobilforhandler Forening,176

Danmarks Fotohandler Forening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Op-tikerforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening,Danmarks Skohandlerforening, Danmarks Sportshandler Forening, DanskAnnoncørforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, DanskDagligvareleverandør Forening, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmægler-forening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervssammenslutning, Dansk Fjern-varme, Dansk IT, Dansk Iværksætterforening, Dansk Kredit Råd, DanskMagasinpresses Udgiverforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Re-visorforening, Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske DagbladesForening, Danske Mediers Forum, Danske Regioner, Danske Specialmedi-er, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, DanskeSpil, De Danske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd, DI, DONGA/S, DSB, Ejendomsmæglernes Landsorganisation, El-installatørernesLandsforening, Energi- og Olieforum, Falck Danmark A/S, Finans og Lea-sing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, ForenedeDanske Motorejere, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriskehusholdningsapparater, Foreningen for Distance- og Internethandel, For-læggerforeningen, Formanden for Forbrugerklagenævnet, Forsikring &Pension, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, Handelshøjsko-len i Århus, Huset Markedsføring, Håndværksrådet, Investeringsforenings-rådet, IT-Branchen, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer,Landsorganisationen i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Nets, Post Dan-mark, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Retssikkerhedsfonden, Tele-kommunikationsindustrien i Danmark.Uafhængigt af høringen har Justitsministeriet modtaget et fælles brev af25. oktober 2011 fra Forbrugerrådet, DI og Dansk Erhverv. De tre organi-sationer har gjort Justitsministeriet opmærksom på, at de ikke støtter for-ordningsforslaget, som de mener ikke har nogen merværdi for hverkenforbrugere eller virksomheder. De tre organisationer er dermed på linjemed deres respektive europæiske organisationer.Justitsministeriet har modtaget høringssvar fraSø- og Handelsretten, Ad-vokatrådet, Danmarks Automobilforhandler Forening, DanmarksRederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,Dansk Erhverv, DI, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forenede DanskeMotorejere, Formanden for Forbrugerklagenævnet, HåndværksrådetogRealkreditforeningen.Østre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Syddansk Uni-versitet (Juridisk Institut), Dansk Fjernvarme, DSB, Forbrugerom-177

budsmandenogAkademikernes Centralorganisationhar ikke haft be-mærkninger til forslaget.Sø- og Handelsrettenhar anført, at tvister mellem erhvervsdrivende i vidtomfang opstår i tilfælde, hvor det ikke er aftalt, hvilke regler der skal regu-lere aftalen. Forslaget til en fælles europæisk købelov kan ifølge Sø- ogHandelsretten næppe antages at være egnet til at reducere antallet af så-danne tvister, idet forslaget alene fastsætter regler, som parterne i givetfald kan vedtage. Sø- og Handelsretten finder endvidere, at retsforholdeneved grænseoverskridende handel med forslaget gøres unødigt komplicere-de, idet der ved siden af nationale og internationale regler nu vil eksistereet ganske omfattende EU-regelsæt, som de erhvervsdrivende og forbruger-ne også vil skulle sætte sig ind i, når de indgår grænseoverskridende købs-aftaler.Advokatrådethar henvist til, at man i forbindelse med høringen overKommissionens Grønbog om løsningsmodeller for indførelse af en euro-pæisk aftaleret for forbrugere og erhvervslivet fandt indførelsen af et frivil-ligt europæisk instrument den mest realistiske model. Advokatrådetstøtter,at forslagetomfatterbådeforbrugeraftaler ogaftaler mellem erhvervsdri-vende, ligesom forslaget skal kunne finde anvendelse på både grænseover-skridende og indenlandske aftaler. Hvis erhvervslivets og forbrugernes or-ganisationer ikke støtter op om en fælles europæisk købelov, finder Advo-katrådet detdogmeget vanskeligt at se en fremtid for instrumentet. Advo-katrådet er herudover fremkommet med bemærkninger af mere teknisk ka-rakter til specifikke bestemmelser i forslaget.Danmarks Automobilforhandler Foreninghar med tilfredshed noteretsig, at forslaget om en fælles europæisk købelov vil finde anvendelse påfrivilligt grundlag, og at medlemsstaterne selvkanbeslutte, om den fælleseuropæiske købelov skal finde anvendelse på indenlandske aftaler,idet derikkebør skeændring af den danske aftalelov og købelov. Herudover erDansk Automobilhandlerforening fremkommet med bemærkninger af me-re teknisk karakter til enkelte bestemmelser i forslaget.Danmarks Rederiforeningmener,at nationale købelove medfører unød-vendige transaktionsomkostninger og retsusikkerhed ved internationalhandel. Rederiforeningen finder imidlertid, at en regional og frivillig fæl-les europæisk købelov alene er en halv løsning, og EUburde i stedetim-plementere de internationale regler på området, herunder FN’s konvention

om aftaler om internationale køb (CISG). Det er endvidere afgørende forRederiforeningen, at transportydelser forbliver undtaget fra forslaget.Dansk Byggerisætter spørgsmålstegn ved forslagets frivillige karakter,idetden fælles europæiske købelov vil få indflydelse på retsstillingen foreksempelvis en regressøgende bygherre i tilfælde, hvor entreprenøren haranvendt den fælles europæiske købelov som retsgrundlag i kontraktforhol-det med en udenlandsk producent, selv om den regressøgende bygherre ik-ke har haft indflydelse pådennebeslutning. Dansk Byggeri kan ikke støtte,at medlemsstaternekanbeslutte, at den fælles europæiske købelov skalfinde anvendelse på indenlandske aftaler og aftaler mellem erhvervsdri-vende, hvor ingen af partnerne er en lille eller mellemstor virksomhed.Fortolkningen af forslaget vildesudenmedføre mange præjudicielle fore-læggelser for EU-Domstolen, hvilket vil være meget ressourcekrævendeog medføre, at der vil gå mange år, før der er en klar retspraksis om par-ternes retsstilling. Dansk Byggeriser helst,at forslaget slet ikkeblivervedtaget under de nuværende forudsætninger. Herudover er Dansk Bygge-ri fremkommet med bemærkninger af mere teknisk karakter til en rækkespecifikke bestemmelser i forslaget.Dansk Ejendomsmæglerforeningunderstreger, at det er vigtigt at køb affast ejendomundtagesfra forslagets anvendelsesområde.Dansk Erhvervmener ikke,at forslaget er vigtigt for at fremme væksteninden for det indre marked,idet derallerede i dagertegn på vækst i dengrænseoverskridendeinternethandelselv om der ikke findes en fælles eu-ropæisk købelov. Forslagetløserikke i tilstrækkelig grad problemet medat tilnærme de europæiske regler om køb, idet forslaget er et alternativ tilog ikke en harmonisering afde nationaleregler.Forslaget vilendvidereikkeskabe sikkerhed i den grænseoverskridende samhandel, bl.a.fordivis-sespørgsmålikke er reguleret i forslaget. Virksomheder, der vil markeds-føre sig over for forbrugere i andre medlemsstater, vil derfor alligevelskulle sætte sig ind i den pågældende medlemsstats lovgivning. Det erDansk Erhvervs opfattelse, at forbrugerne overordnet vil få styrkede ret-tigheder med forslaget, men at forslaget samtidig medfører byrder og om-kostningerfor virksomhederne, dervæsentligt overstiger de økonomiskefordeleforforbrugerne. Herudover er Dansk Erhverv fremkommet med enrække bemærkninger af mere teknisk karakter til specifikke bestemmelseri forslaget.

DIstøtter ikke forslaget om en fælles europæisk købelov. For så vidt angåraftaler mellem erhvervsdrivende er det efter DI’s opfattelse afgørende, ataftalefriheden bevares, og DI er bekymrede for, at aftalefriheden begræn-ses,nårder i forslaget stilles krav om, at den ene partskal væreen lille el-ler mellemstor virksomhed. Uanset eksistensen af en fælles europæisk kø-belov vilderforekomme transaktionsomkostninger for både små og storevirksomheder, bl.a. som følge af individuelle kontraktsvilkår, som fortsatvil have stor udbredelse. Forslagethar såledesikke nogen merværdi forerhvervsdrivende. For så vidt angår forbrugeraftaler er DI enig med Kom-missionen i, at forskelle i medlemsstaternes forbrugerretlige regler skaberhindringer for samhandlen i EU. DI finder imidlertidikke,at forslaget vilafhjælpe disse problemer, da et frivilligt instrument ikke vil bidrage tilklarhed om, hvad der gælder i grænseoverskridendeforbrugeraftaler. Deter tvivlsomt, omforbrugerne kan overskue konsekvenserne af at vælge denfælles europæiske købelov.Finansrådetfinder, at forslaget overordnet set ikke har merværdi forhverken de erhvervsdrivende eller forbrugerne.Tværtimod kanforslagetbidrage til forvirring om retstilstanden. Endvidere savnesderfyldestgø-rende dokumentation for et egentligt behov for fælles europæisk reguleringaf det formueretlige område. Herudover er Finansrådet fremkommet medbemærkninger af mere teknisk karakter til enkelte bestemmelser i forsla-get.Forbrugerrådeter særdeles skeptisk over for forslaget og henviser i øv-rigt til det fælles brev af 25. oktober 2011, som DI, Dansk Erhverv og For-brugerrådet har sendt til Justitsministeriet. Heri anføres bl.a., at de tre or-ganisationer ikke kan støtte forslaget, idet et frivilligt aftaleretligt instru-ment ikke bidrager til klarhed om, hvad der gælder i forbrugerforhold, nårder handles over grænserne, og at vedtagelsen og anvendelse af et sådantfrivilligt instrument vil kræve en massiv oplysningsindsats og afstedkom-me et stort fortolkningsbehov. Det er således tvivlsomt, om forbrugere ogerhvervsdrivende vil benytte et frivilligt aftaleretligt instrument og der-med, om forslaget vil have nogen virkning i forhold til at fremme grænse-overskridende handel.Forenede Danske Motorejereser positivt på forslaget, som man mener,kan styrke konkurrencen mellem udbydere og dermed sikre forbrugernelavere priser samt adgang til det bredest mulige udvalg af varer. Deterendvidere positivt, at forslaget alene vedrører grænseoverskridende handel,og at man ikke søger at harmonisere de enkelte medlemsstaters forbruger-180

lovgivning yderligere. Forenede Dansk Motorejere er herudover frem-kommet med bemærkninger af mere teknisk karakter til enkelte bestem-melser i forslaget.Formanden for Forbrugerklagenævnetser enkle og klare lovbestem-melser som en forudsætning for, at forbrugerne og de erhvervsdrivendekan orientere sig om deres retsstilling. Deterderfor positivt, at der medforslaget lægges op til en lovregulering af bl.a. levering af digitalt indholdog levering af relaterede tjenesteydelser. Det kanimidlertidvære vanske-ligt for forbrugere at skulle forholde sig til forskellige regelsæt afhængigtaf, om der er tale om en grænseoverskridende eller en indenlandsk aftale.Ifølge formanden vil forslaget på en række områder stille danske forbruge-re bedre end ved indenlandske aftaler, mens forslaget på andre områder vilstille forbrugerne ringere.Idet videre arbejdebør man væreopmærksompå, at forbrugerbeskyttelsesniveauet ikke forringes.Håndværksrådetkan ikke støtte forslaget, da det ikke vil skabe yderlige-re klarhed om reglerne for handel på tværs af grænserne, og derfor hellerikke vil skabe merværdi for det indre marked. Der synesikkeat være etbehov for en fælles europæiske købelov,ogforslagets forbrugerbeskyttel-sesniveau gør det uattraktivt for virksomhederne at anvende regelsættet.Realkreditforeningener overordnet set tilfreds medforslaget.Man kunnedogoverveje, om et mere overordnet aftaleretligt regelsæt ville være til-strækkeligt, idet reguleringsgraden og beskyttelsesniveauet ikke i sig selvmå afskrække parterne fra at anvende det frivillige regelsæt.6. NærhedsprincippetKommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets formål – atforbedre betingelserne for det indre markeds funktion ved at stille et valg-frit ensartet sæt af aftaleretlige regler til rådighed – har en klar grænse-overskridende dimension ogikkei tilstrækkelig grad kan opfyldes af med-lemsstaterne inden for rammerne af deres nationale systemer.Kommissionen har i den forbindelse henvist til, at så længe forskelle mel-lem de nationale aftaleretlige bestemmelser skaber betydelige meromkost-ninger ved grænseoverskridende transaktioner, kan målet om at gennemfø-re det indre marked ved at gøre det lettere for erhvervsdrivende og forbru-gere at foretage grænseoverskridende handler ikke nås fuldt ud.

Medlemsstaterne vil ifølge Kommissionen ikke ved at vedtage foranstalt-ninger på nationalt niveau kunne fjerne de meromkostninger og den lov-givningsmæssige kompleksitet, som de erhvervsdrivende oplever i forbin-delse med grænseoverskridende handel som følge af forskelle i national af-taleret. Forbrugerne vil endvidere vedblive med at opleve reduceredevalgmuligheder og begrænset adgang til produkter fra andre medlemslan-de.Forslagets formål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres påEU-niveau.Det er på den baggrund regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er ioverensstemmelse med nærhedsprincippet.7. Andre landes kendte holdningerDer foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-ters holdning til forslaget.8. Foreløbig generel dansk holdningDet præcise indhold og rækkevidden af en række af forordningsforslagetsbestemmelser giver anledning til tvivl, og det vilderforvære vanskeligtfor forbrugerne og de erhvervsdrivende på et tilstrækkeligt oplyst grundlagat bedømme, om anvendelsen af den fælles europæiske købelov bør fore-trækkes frem for gældende national ret.For Danmark er det helt centralt, at de mange tvivlsspørgsmål om forsla-gets rækkevidde bliver afklaret, idet en nærmere stillingtagen til forslagetmå afvente denne afklaring.Herudover er det for Danmark afgørende, at danske forbrugeres retsstillingikke forringes, og at retsforholdene ikke bliver så komplicerede, at forbru-gerne ikke vil være i stand til at gennemskue konsekvenserne af at indgåen aftale, der er omfattet af forslagets anvendelsesområde.9. Europa-ParlamentetForslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, der inde-bærer, at Europa-Parlamentet er medlovgiver.Europa-Parlamentets Rets-udvalg (JURI) vedtog på et møde den 16.-17. september 2013 en betænk-182

Dagsordenspunkt 12: Præsentation of af de retlige aspekter under DetEuropæiske Semester - EU’s resultattavle for retsområdetNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen forventes pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 at ori-entere om de retlige aspekter under Det Europæiske Semester. Endvidereforventes Kommissionen at lægge op til en politisk drøftelse af medlems-staternes fremtidige involvering i udarbejdelsen og anvendelsen af dekommende års EU-resultattavle på retsområdet. Sagen har ingen statsfi-nansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser og rejser ikke spørgsmåli forhold til nærhedsprincippet. Der foreligger ikke offentlige tilkendegi-velser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Fra dansk side ag-ter man at tage Kommissionens orientering om de retlige aspekter underDet Europæiske Semester til efterretning. I forhold til medlemsstaternesfremtidige involvering i udarbejdelsen og anvendelsen af de kommende årsresultattavle finder Danmark, at Kommissionen skal være ansvarlig forudarbejdelsen på baggrund af oplysninger indhentet hos CEPEJ.1.Baggrund

Rammen for de økonomisk-politiske samarbejdsprocesser i EU, det Euro-pæiske Semester1, indledes officielt med Kommissionens årlige vækstun-dersøgelse. Vækstundersøgelsen skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og generellepolitikanbefalinger for medlemsstaterne for det kommende år i forhold tilfremadrettet at sikre vækst og jobs i EU og i de enkelte medlemslande.Kommissionen har i sine årlige vækstundersøgelser for 2013 og 2014 bl.a.belyst vigtigheden af at forbedre de nationale retssystemers kvalitet, uaf-hængighed og effektivitet.

Kommissionen har ligeledes efterlyst et systematisk overblik over retssy-stemers funktionsmåde i alle medlemsstater under fuld hensyntagen til deforskellige nationale retstraditioner.Kommissionen har på den baggrund den 27. marts 2013 fremlagt en EUresultattavle for retsområdet for 2013 (herefter resultattavlen), som har tilformål at bistå EU og medlemsstaterne med at skabe mere effektive retssy-stemer ved at tilvejebringe objektive, pålidelige og sammenlignelige dataom retssystemernes funktionsmåde i alle medlemsstater.Kommissionen har i forbindelse med udarbejdelse af resultattavlen for2013 anmodet Den Europæiske Kommission for Effektivt Retsvæsen (TheEuropean Commission for the Efficiency of Justice - CEPEJ) under Euro-parådet om at indsamle data og foretage en analyse af området. CEPEJ ud-arbejder i forvejen hvert andet år rapporten "European Judicial Systems"baseret på en indsamling af data i medlemsstaterne i Europarådet – herun-der også EU-medlemsstaterne. Kommissionen har desuden indgået en afta-le med CEPEJ om at foretage en indsamling af en delmængde af data fraEU-medlemsstaterne til brug for udarbejdelsen af resultattavlen for dekommende års resultattavler.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 for-ventes Kommissionen at orientere om de retlige aspekter under Det Euro-pæiske Semester. Endvidere forventes Kommissionen at lægge op til enpolitisk drøftelse af medlemsstaternes fremtidige involvering i udarbejdel-sen og anvendelsen af de kommende års EU-resultattavle på retsområdet.2.Indhold

Formålet med EU’s resultattavle for retsområdet, der påtænkes udarbejdetårligt, er at bistå EU og medlemsstaterne med at skabe mere effektive rets-systemer ved at tilvejebringe objektive, pålidelige og sammenlignelige da-ta om retssystemernes funktionsmåde i alle medlemsstater med henblik påat påvise potentielle mangler såvel som gode eksempler og for at støtte ud-viklingen af retspolitikker på nationalt og europæisk plan.Resultattavlen består primært af et sammenligningsværktøj, der dækker al-le medlemsstater uanset forskel i opbygningen af de enkelte landes retsvæ-sen eller i retstradition. Tavlen opstiller ikke en rangorden og anbefaler ik-ke en bestemt type retssystem blandt medlemsstater, men skal afsløre ten-denser i de nationale retssystemer. Resultattavlen er et ikke-bindendeværktøj, der skal danne grundlag for en åben dialog blandt medlemsstater-ne med henblik på at fremme udformningen af bedre retspolitikker i lan-dene og EU-institutionerne. Hvis tavlens indikatorer afslører dårlige resul-tater, skal årsagerne hertil analyseres, og reformer igangsættes i fornødentomfang.Resultattavlen forventes således at blive et dynamisk værktøj, der gradvistvil identificere parametrene for et effektivt retssystem.Resultattavlen er primært baseret på de indikatorer, som vedrører retssa-gernes effektivitet, som 1) retssagernes varighed, 2) gennemførelsespro-centen og 3) antal verserende sager. Herudover analyseres andre faktorer,som kan afkorte varigheden af retssagerne og forbedre retsvæsnets kvalitetsåsom overvågning og evaluering af domstolenes virksomhed, anvendelseaf ikt-systemer (informations- og kommunikationsteknologi), alternativkonfliktløsning og dommeres uddannelse. Resultattavlens overvågning vilomfatte en offentliggjort årlig aktivitetsrapport og måling af indkomne sa-ger, afsagte afgørelser, udsatte sager og varigheden af retssagerne.2.2. Nærmere om hovedelementerne i resultattavlen for 2013Resultattavlen for 2013 viser store forskelle i medlemsstaterne i forhold tilretssagernes varighed, kapacitet til at afgøre bestemte sagskategorier, antalverserende sager og sammenfald af ugunstige faktorer i domstolssystemetsåsom langvarig sagsbehandling kombineret med en lav gennemførelses-procent.Resultattavlen for 2013 viser endvidere, at flere medlemsstater ikke har etomfattende overvågningssystem, ikke foretager regelmæssig evaluering af186

domstolenes virksomhed eller ikke har defineret kvalitetsstandarder påområdet. Flere medlemsstater har endvidere ikke et veludviklet sagsre-gistreringssystem, og der er store forskelle mellem landenes udvikling afikt-systemer til informationsudveksling mellem domstole og sagens parter.Resultattavlen for 2013 har endvidere vist, at der i hovedparten af med-lemsstaterne er etableret alternativ konfliktløsning, men at der ikke findestilgængelige oplysninger om brugen heraf i handelssager. Kommissionentilskynder på den baggrund til udbredt brug af og større kvalitet i media-tion og andre former for alternativ konfliktløsning.Herudover fremgår det af resultattavlen, at der i visse medlemsstaterblandt slutbrugerne af retssystemet inden for erhvervslivet hersker en op-fattelse af, at retsvæsenet ikke i tilstrækkeligt omfang er uafhængigt.Danmark fremstår generelt i resultattavlen for 2013 som et foregangslandpå retsområdet. Det fremgår bl.a., at Danmark har en af de laveste sagsbe-handlingstider for civile sager, og at Danmark er det land i EU og verden,hvor slutbrugerne inden for erhvervslivet anser retsvæsenet som mest uaf-hængigt. Til gengæld halter Danmark bagefter i forhold til elektroniskkommunikation mellem domstole og parter samt i forhold til graden af til-gængelige metoder til alternativ konfliktløsning.En række medlemsstater har efterlyst en nærmere redegørelse for, hvilkenbetydning retlige aspekter, herunder resultattavlen har under Det Europæi-ske Semester. Endvidere har en række medlemsstater rejst kritik af, at lan-dene ikke i større omfang har været inddraget i udarbejdelsen af resultat-tavlen for 2013.3.Gældende dansk ret

Kommissionen fremlagde resultattavlen for 2013 for Europa-ParlamentetsLibe-udvalg den 24. februar 2013. Europa-Parlamentet har i en udtalelse af2. oktober 2013 budt resultattavlen velkommen og opfordret medlemssta-terne til med baggrund i resultattavlen for 2013 at overveje eventuelle na-tionale tiltag på retsområdet.10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-arbejde den 19. november 2013 forud for rådsmødet den 5.-6. december2013.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 13: Udkast til rådskonklusioner vedrørende evalue-ringen af EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)Nyt notatSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet forventer pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 at frem-lægge udkast til rådskonklusioner vedrørende evalueringen af EU’s Agen-tur for Grundlæggende Rettigheder (FRA). Udkastet til rådskonklusioner-ne forholder sig dels til rapporten vedrørende den eksterne evaluering afFRA, der blev afsluttet i november 2012, dels til en række anbefalinger,som FRA’s bestyrelse har sendt til Kommissionen på baggrund af evalue-ringen. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-sekvenser. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.Regeringen er overordnet positivt indstillet over for udkastet tilrådskonklusioner.1.Baggrund

Det følger af artikel 30 i Rådets forordning nr. 168/2007 af 15. februar2007 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggen-de Rettigheder (FRA), at FRA senest den 31. december 2011 skal foranle-dige en uafhængig ekstern evaluering af resultaterne af de første fem årsaktiviteter. Denne eksterne evaluering er blevet foretaget af Rambøll, derden 19. november 2012 afgav en evalueringsrapport til FRA.På baggrund af rapporten fremsendte FRA’s bestyrelse ved brev af 4. juni2013 en række anbefalinger til Kommissionen vedrørende forslag til æn-dringer i agenturets funktionsmåde og mandat.På baggrund af den eksterne evaluering og bestyrelsens anbefalinger harformandskabet udarbejdet udkast til rådskonklusioner vedrørende evalue-ringen af FRA, som forventes at blive fremlagt på rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 5.-6. december 2013.

Formandskabet vil med udkastet til rådskonklusioner bl.a. lægge op til, atRådet noterer sig bestyrelsens anbefalinger og deler den overordnet positi-ve vurdering af agenturets virke indtil nu.Der lægges dog også op til, at yderligere undersøgelser af visse af anbefa-lingerne findes at være nødvendige, før Rådet kan forholde sig til disse.Derudover lægges der med udkastet til rådskonklusioner op til, at Rådetunderstreger, at samarbejdet mellem agenturet og medlemsstaterne kanforbedres, og at Rådet derfor bl.a. opfordrer agenturet til at søge et tætsamarbejde med medlemsstaterne, herunder med henblik på at hæve kvali-teten og relevansen af agenturets oplysninger og rådgivning.I udkastet til rådskonklusioner lægges desuden op til, at Rådet noterer sig,at agenturet ikke inden for den gældende retlige ramme ses at kunne spilleen rolle i relation til proceduren efter TEU artikel 7 om suspension af visserettigheder, der følger af medlemskab af Unionen, og at Rådet finder, atdet på grund af de igangværende diskussioner vedrørende et fremtidigt”rule of law”-initiativ på nuværende tidspunkt er for tidligt at udtale yder-ligere herom.Endvidere lægges der med udkastet til rådskonklusioner op til, at Rådet vilse nærmere på eventuelle forslag, som Kommissionen måtte finde nødven-dige at fremsætte på baggrund af evalueringsrapporten og anbefalingerne.3.Gældende dansk ret

Dagsordenspunkt 14: Udkast til rådskonklusioner om unionsborger-skabsrapporten 2013Nyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikke.ResuméFormandskabet forventer på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den5.-6. december 2013 at fremlægge et udkast til rådskonklusioner om Uni-onsborgerskabsrapporten 2013 med henblik på vedtagelse. Udkastet tilrådskonklusioner tager udgangspunkt i Kommissionens unionsborger-skabsrapport for 2013. I unionsborgerskabsrapporten, der har undertitlen”Unionsborgere: jeres rettigheder, jeres fremtid” præsentererKommissionen 12 nye foranstaltninger på seks nøgleområder med henblikpå at fjerne hindringer, der står i vejen for borgernes udnyttelse af deresEU-rettigheder. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinan-sielle konsekvenser. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprin-cippet. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrigemedlemsstaters holdning til sagen. Fra dansk side kan man tilslutte sig ud-kastet.1.Baggrund

Ved Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel20, stk. 1, indførtes et unionsborgerskab. Unionsborgerskab har enhver,som er statsborger i en medlemsstat. Det følger af TEUF artikel 20, stk. 2,at unionsborgere har de rettigheder og er underlagt de pligter, der erindeholdt i traktaterne, og at de bl.a. har ret til at færdes og opholde sig fritpå medlemsstaternes område med fastsatte begrænsninger, jf. TEUF artikel21.2013 er 20-året for unionsborgerskabets indførelse ved Maastricht-traktaten, som trådte i kraft den 1. november 1993.Ifølge det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender(Stockholmprogrammet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,sættes borgeren i centrum for EU’s politik inden for området frihed,sikkerhed og retfærdighed. Programmets tiltag er koncentreret om at”opbygge borgernes Europa”, herunder at sikre borgerne, at de kan udøveretten til fri bevægelighed fuldt ud.192

I 2010 fremlagde Kommissionen sin første rapport om unionsborgerskabmed præsentation af 25 foranstaltninger med det formål at sikre, atunionsborgere kan udnytte deres rettigheder i dagliglivet uden at blivemødt med unødige hindringer. I den forbindelse udpegede Kommissionen2013 som borgernes Europaår som en af de foranstaltninger, der skullegennemføres for at afhjælpe problemet med manglende viden omrettigheder som unionsborger. Kommissionen har siden iværksat tiltag forat opfylde disse 25 forpligtelser.Kommissionen offentliggjorde den 8. maj 2013 sin anden rapport omunionsborgerskab, der ledsages af en rapport om fremskridt hen imod eteffektivt unionsborgerskab 2011-2013 (jf. artikel 25 i TEUF). Sidstnævntegør status over anvendelsen af traktatens bestemmelser omunionsborgerskab i de sidste tre år.Udkastet til rådskonklusioner skal ses i lyset af, at 2013 har status somBorgernes Europaår.Udkastet til rådskonklusioner forventes forelagt på rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 5.-6. december 2013 med henblik på vedtagelse.2.Indhold

2.1. GenereltKommissionen præsenterer i unionsborgerskabsrapporten, der harundertitlen ”Unionsborgere: jeres rettigheder, jeres fremtid”, 12 nyeforanstaltninger på seks nøgleområder med henblik på at fjerne hindringer,der står i vejen for borgernes udnyttelse af deres EU-rettigheder.Det fremgår af udkastet til rådskonklusioner, at Rådet hilserKommissionens unionsborgerskabsrapport 2013 velkommen, herunder ilyset af det kommende valg til Europa-Parlamentet i 2014.I lyset af vigtigheden af respekt for de rettigheder og forpligtelser, derfølger af unionsborgerskabet, hilser Rådet yderligere debat omunionsborgerskabet velkommen med henblik på at fjerne de hindringer,som unionsborgere møder i deres daglige liv og med henblik på at styrkeden demokratiske deltagelse i EU. Rådet opfordrer Kommissionen til atforfølge de forslag, der er fremsat i unionsborgerskabsrapporten ioverensstemmelse med rådskonklusionerne og til at fortsætte193

bestræbelserne for at fjerne hindringer for unionsborgernes fuldeudnyttelse af deres rettigheder. Medlemstaterne opfordres til at bidrage tildenne proces, og endelig bemærkes, at der skal arbejdes for målet om atgøre livet lettere for unionsborgere på alle niveauer også efter 2013, der erborgernes Europaår.2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslagetDet fremgår af udkastet til rådskonklusioner, at Rådet med særlig interessenoterer sig forslagene i unionsborgerskabsrapporten, der har følgendeformål:- at fjerne hindringer for arbejdstagere, studerende og praktikanter iEU,- at fjerne administrative hindringer,- at eliminere barrierer for shopping i EU,- at styrke proceduremæssige rettigheder,- at styrke og udvikle det europæiske offentlige rum.Det fremhæves samtidig, at alle forslag til retsakter, der henvises til irapporten, i overensstemmelse med traktatgrundlaget skal fremsættes afKommissionen efter en grundig konsekvensanalyse og være ioverensstemmmelse med nærhedsprincippet og subsidiaritetsprincippet.De enkelte rådskonklusioner omtaler bl.a. arbejdsløshed ogKommissionens kommende forslag i den forbindelse, administrativehindringer i forbindelse med id- og opholdskort, straffeprocesuellerettigheder og deltagelse i Unionens demokratiske liv.3.Gældende dansk ret

Dagsordenspunkt 15: Udkast til rådskonklusioner om bekæmpelse afhadforbrydelserNyt notatSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet forventes pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 at frem-lægge udkast til rådskonklusioner vedrørende bekæmpelse af hadforbry-delser til vedtagelse. Det forventes, at der med udkastet til rådskonklusio-ner bl.a. vil blive lagt op til, at Rådet opfordrer medlemsstaterne til fuldimplementering af Rådets rammeafgørelse af 28. november 2008(2008/913/RIA) om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser afracisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen, samt til at sikre,at ofre for hadforbrydelser støttes og beskyttes. Sagen har hverken lovgiv-ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Sagen rejser ikkespørgsmål i forhold til nærhedsprincippet. Regeringen er positivt indstilletover for, at der vedtages rådskonklusioner vedrørende bekæmpelse af had-forbrydelser.

Ved skrivelse af 23. juli 2013 (CM 3888/13) anmodede Rådets generalse-kretariat medlemsstaterne om at oplyse, hvorvidt de have oplevet proble-mer i forbindelse med det retlige samarbejde under artikel 1(1) i Rådetsrammeafgørelse af 28. november 2008 (2008/913/RIA) om bekæmpelse afvisse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælpaf straffelovgivningen.Derudover har Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Ret-tigheder (FRA), på anmodning af 18. juni 2013 fra Rådsarbejdsgruppenvedrørende Grundlæggende Rettigheder, Borgerlige Rettigheder og FriBevægelighed for Personer (FREMP) den 15. oktober 2013 afgivet et re-sponsum, der vurderer, hvilken effekt rammeafgørelsen har haft, særligtmed fokus på ofres rettigheder.196

Det forventes, at der med udkastet til rådskonklusioner bl.a. vil blive lagtop til, at Rådet opfordrer medlemsstaterne til fuld implementering af Rå-dets rammeafgørelse af 28. november 2008 (2008/913/RIA) om bekæm-pelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhadved hjælp af straffelovgivningen.Det forventes endvidere, at der vil blive lagt op til, at Rådet opfordrermedlemsstaterne til at sikre, at ofre for hadforbrydelser støttes og beskyt-tes, og i den forbindelse minder medlemsstaterne om, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om mi-nimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støt-te og beskyttelse og om erstatning af Rådets rammeafgørelse2001/220/RIA (offerdirektivet) skal være implementeret inden den 16. no-vember 2015.3.Gældende dansk ret

Dagsordenspunkt 16: Formandskabets orientering om status for EU’stiltrædelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention(EMRK)Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen er på dagsordenen forrådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 medhenblik på formandskabets orientering om status for EU’s tiltrædelse afEMRK. Det følger af Lissabon-Traktaten, at EU tiltræder EMRK. Kom-missionen fik på den baggrund i juni måned 2010 mandat til at forhandlepå vegne af EU. På et møde i Strasbourg den 3.-5. april 2013 lykkedes detKommissionen og Europarådets medlemsstater at nå til enighed om et ud-kast til en traktat om EU’s tiltrædelse af EMRK. Kommissionen har i au-gust 2013 anmodet EU-Domstolen om en udtalelse om, hvorvidt udkasteter i overensstemmelse med EU- og EUF-traktaterne. Fremadrettet udestårforuden EU-Domstolens udtalelse bl.a. udarbejdelse og vedtagelse af EU-interne regler af betydning for tiltrædelsen og af den rådsafgørelse, derskal bemyndige EU til at tiltræde traktaten, samt efterfølgende ratifikationaf tiltrædelsestraktaten i samtlige Europarådets medlemsstater. Fra danskside er man positiv over for til sin tid at ratificere tiltrædelsestraktaten.1.Baggrund

Med Lissabon-Traktaten besluttede EU’s medlemsstater, at EU skulle til-træde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Tiltrædelsen af EMRK erdermed en del af implementeringen af Lissabon-Traktaten. Med tiltrædel-sen vil Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i modsætning til i dagkunne behandle klager over EU som sådan. Tiltrædelsen af EMRK ændrerimidlertid ikke Unionens beføjelser som fastsat i EU-Traktaten og EUF-Traktaten. Alle Europarådets 47 medlemsstater, herunder de medlemssta-ter, der ikke er medlem af EU, bl.a. Rusland og Tyrkiet, skal ratificere til-trædelsestraktaten, før EU kan tiltræde EMRK.Endvidere er der knyttet en protokol til Lissabon-Traktaten vedrørendeEU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Efter protokollens artikel 1 skal traktatenom EU’s tiltrædelse af EMRK afspejle nødvendigheden af at bevare Unio-nens og EU-rettens særlige karakteristika, navnlig for så vidt angår:199

a) de nærmere bestemmelser for Unionens eventuelle deltagelse iEMRK’s kontrolinstanser ogb) de mekanismer, der er nødvendige for at sikre, at sager indbragt afikke-medlemsstater samt individuelle klager henføres korrekt tilmedlemsstaterne og/eller Unionen afhængigt af det enkelte tilfæl-de.Efter protokollens artikel 2 skal en sådan traktat sikre, at tiltrædelsen hver-ken berører Unionens kompetencer eller institutionernes beføjelser. Denskal sikre, at intet heri berører medlemsstaternes situation i forhold tilEMRK, navnlig i forhold til protokollerne hertil, foranstaltninger truffet afmedlemsstaterne, der fraviger EMRK i overensstemmelse med dennes ar-tikel 15, og forbehold med hensyn til konventionen, som medlemsstaterhar taget i overensstemmelse med dennes artikel 57.Videre følger det af protokollens artikel 3, at aftalen om EU’s tiltrædelseaf EMRK ikke berører EUF-Traktatens artikel 344 (hvorefter medlemssta-terne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen elleranvendelsen af EU-Traktaten og EUF-Traktaten afgjort på anden mådeend fastsat i EUF-Traktaten).Kommissionen fik på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. juni2010 mandat til på vegne af EU at føre forhandlingerne med Europarådetsmedlemsstater om vilkårene for EU’s tiltrædelse af EMRK. Forhandlin-gerne indledtes i juli måned 2010.Kommissionen har gennemført de nævnte forhandlinger på baggrund af sitmandat og i samråd med Rådets arbejdsgruppe om grundlæggende rettig-heder mv. (FREMP). Sideløbende med forhandlingerne om tiltrædelses-traktaten er der desuden arbejdet på at udarbejde EU-interne regler af be-tydning for tiltrædelsen, som skal være på plads inden undertegnelsen aftiltrædelsestraktaten. Dette arbejde er ikke afsluttet.På et møde i Strasbourg den 3.- 5. april 2013 lykkedes det Kommissionenog Europarådets medlemsstater at nå til enighed om et udkast til en tiltræ-delsestraktat.Kommissionen har i august 2013 anmodet EU-Domstolen omen udtalelse om, hvorvidt udkastet er foreneligt med EU- og EUF-traktaterne. Kommissionen har i anmodningen tilkendegivet, at udkastet ef-ter Kommissionens opfattelse er i overensstemmelse med traktaterne. Rege-ringen er enig med Kommissionen heri og har således afgivet bemærkninger200

i sagen, hvori der udtales støtte til Kommissionens retlige vurdering og kon-klusion. EU-Domstolen har endnu ikke afgivet en udtalelse i sagen. ForudenEU-Domstolens udtalelse udestår vedtagelse (med enstemmighed) afde in-terne EU-regler til gennemførelse aftiltrædelsestraktaten,vedtagelse (medenstemmighed) af den rådsafgørelse, der skal bemyndige EU til at tiltrædetraktaten,samt efterfølgende ratifikation af tiltrædelsestraktaten i samtligeEuroparådets medlemsstater.2. Indhold2.1. GenereltEfter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 8, træffer Rådet afgørelse med en-stemmighed om Unionens tiltrædelse.Såvel traktatudkastet som den tilhørende forklarende rapport har væretgenstand for forhandlinger mellem EU og Europarådets medlemsstater.2.2. Nærmere om hovedelementerne i traktatudkastetDet foreliggende udkast til traktat for EU’s tiltrædelse af EMRK indehol-der bl.a. følgende hovedelementer:2.2.1. Adgang for EU til at indtræde som medindstævnt i klagesager modmedlemsstaterne, når sagerne berører EU-lovgivningen, og vice versaForslaget til tiltrædelsestraktaten lægger op til, at EU i visse tilfælde skalkunne indtræde som medindstævnt i en klagesag anlagt mod en medlems-stat, ligesom en medlemsstat i visse tilfælde skal kunne indtræde i en kla-gesag anlagt mod EU. Den medindstævnte er herefter part i sagen og kanafgive indlæg.EU kan indtræde som medindstævnt i en sag anlagt mod en medlemsstat itilfælde, hvor den handling eller undladelse, som klagesagen vedrører, ikkekunne have været undgået, uden at den indklagede medlemsstat dervedville have tilsidesat en forpligtelse i henhold til EU-lovgivningen.En medlemsstat vil have mulighed for at indtræde som medindstævnt i enklagesag anlagt imod EU, hvis sagen vedrører en handling eller undladel-se, som ikke kunne have været undgået, uden at EU derved ville have til-sidesat en forpligtelse i henhold til EU-ret på traktatniveau, som alene kan201

ændres ved aftale mellem EU-medlemsstaterne.Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan i disse sager beslutte, atparterne holdes fælles ansvarlige for en eventuel krænkelse af konventio-nen.2.2.2. Forudgående inddragelse af EU-DomstolenInden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgør en klagesag,hvori EU er indtrådt som medindstævnt, skal EU-Domstolen have mulig-hed for at træffe afgørelse om den omhandlede EU-lovgivnings overens-stemmelse med de grundlæggende rettigheder, såfremt en sådan afgørelseikke allerede måtte være truffet.For at undgå unødige forsinkelser af klagesagen ved Den EuropæiskeMenneskerettighedsdomstol skal EU-Domstolen i disse sager træffe afgø-relse efter en hasteprocedure.2.2.3. EU’s deltagelse i konventionsorganerneEU får en dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, ogEU kan deltage med stemmeret i møderne i Europarådets Ministerkomité,når komitéen udøver sine funktioner i forhold til EMRK. Dog vil EU aleneskulle høres, når der er tale om vedtagelse af rekommandationer og lig-nende, der berører EMRK-retlige aspekter. Udkastet til tiltrædelsestraktatindeholder endvidere særlige afstemningsregler i Ministerkomitéen i deklagesager, hvor EU og EU-medlemsstaterne er indstævnte.En delegation fra Europa-Parlamentet kan deltage med stemmeret i mø-derne i Europarådets Parlamentariske Forsamling, når forsamlingen udøversine funktioner i forhold til valg af dommere.3.Gældende dansk ret

4.2. Statsfinansielle konsekvenserEfter traktatudkastet skal EU – ligesom Europarådets medlemsstater – bi-drage økonomisk til udgifterne til Den Europæiske Menneskerettigheds-domstol, og EU’s tiltrædelse vil således være forbundet med visse om-kostninger, der afholdes over EU’s budget.På baggrund af det foreliggende udkast til tiltrædelsestraktat og det i denforklarende rapport oplyste skønnes det, at EU’s bidrag vil udgøre om-kring 10 mio. euro årligt. Danmarks bidrag til finansieringen af EU’s bud-get udgør ca. 2 pct., svarende til et forventet dansk bidrag over EU’s bud-get på ca. 0,2 mio. euro årligt.5.Høring

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejdeSagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-ligt samarbejdeden 19. november 2013.Sagen har endvidere været drøfteti Juridisk Specialudvalg.11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgSagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den28. maj 2010 forud for vedtagelsen af Kommissionens mandat til på vegneaf EU at føre forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af EMRK med Europa-rådets medlemsstater.Sagen blev senest forelagt Europaudvalget til orientering forud for råds-mødet (retlige og indre anliggender) den6.-7. juni 2013.

Dagsordenspunkt 17a: Flerårig strategi for 2014-2018 for e-justiceNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 12.-13. juni 2007 blev det besluttet at nedsætte en råds-arbejdsgruppe, der skulle arbejde med at fremme ”e-justice”, hvorved for-stås anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi mellem ret-lige aktører i medlemsstaterne. En flerårig handlingsplan for 2009-2013for det videre arbejde med e-justice blev vedtaget på rådsmødet (retlige ogindre anliggender) den 27.-28. november 2008. En ny flerårig strategi for2014-2018 for det videre arbejde med e-justice forventes vedtaget pårådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013. Strate-gien har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-kvenser. Nærhedsprincippet ses ikke at have betydning for sagen. Fradansk side agter man at tage strategien til efterretning og tilslutte sig deprioriteter for arbejdsgruppens videre arbejde, der er angivet heri.1.Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev detbesluttet at nedsætte en rådsarbejdsgruppe (e-Law-arbejdsgruppen (e-Justice)), der skulle arbejde med at fremme ”e-justice”, hvorved forståsanvendelse af informations- og kommunikationsteknologi på det retligeområde.Kommissionen afgav den 2. juni 2008 en meddelelse om en global strategifor e-justice, som på et bredere plan forholder sig til eksisterende og plan-lagte fællesskabsinstrumenter som f.eks. strafferegistre og en elektroniskbetalingspåkravsprocedure.På baggrund heraf udarbejdede e-justice-arbejdsgruppen en flerårig hand-lingsplan for 2009-2013 for det videre arbejde med e-justice, der blev ved-taget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november2008.I forbindelse med det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender)den 15.-16. juli 2010 blev e-justice-portalen lanceret.

Rådet vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25. fe-bruar 2011 rådskonklusioner om integration af hjemmesiden for Det euro-pæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område (EJN) i e-justice-portalen.Herudover er arbejdet med e-justice blevet drøftet på en række rådsmøder.Rådet har således bl.a. løbende fået forelagt halvårlige rapporter fra e-justice-arbejdsgruppen om status for arbejdet med at fremme e-justice.Rådet har senest på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni2013 fået forelagt en rapport om arbejdet med e-justice.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 for-ventes det, ar rådet vil få forelagt en ny flerårig strategi for 2014-2018 fordet videre arbejde med europæisk e-justice med henblik på vedtagelse.Lissabon-traktatenUdviklingen af e-justice har hidtil haft karakter af et mere praktisk samar-bejde, der har fundet sted på uformelt grundlag. Det fremgår imidlertid afudkastet til ny flerårig strategi for 2014-2018 for europæisk e-justice, jf.nedenfor, at der skal udarbejdes et retligt instrument vedrørende e-justice.Et sådant bindende retsgrundlag for samarbejdet og eventuelle fremtidigeretsakter på området må forventes at blive fremsat med hjemmel i bl.a.tredje del, afsnit V, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmå-de (TEUF). Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, vil dermed finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tilTEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).Spørgsmålet om retsforbeholdets betydning i forhold til en eventuel nyretsakt vil blive nærmere overvejet, når et forslag til en sådan retsakt måtteforeligge.2.Indhold

I strategiens indledende afsnit anføres det, at der siden vedtagelsen af denførste flerårige handlingsplan for arbejdet med e-justice er sket en betyde-lig udvikling på området i medlemsstaterne. Strategien for 2014-2018 ta-ger sigte på at bygge videre på det arbejde, der allerede er gennemført ogfortsætte denne positive udvikling på nationalt og europæisk plan.Det fremgår endvidere, at det fortsat er planen, at der skal vedtages et ret-ligt instrument vedrørende arbejdet med e-justice.For så vidt angår arbejdet med e-justice-portalen fremgår det, at portalenbør give generelle oplysninger til borgerne, erhvervslivet, praktiserende ju-rister og de administrative myndigheder om EU-lovgivning og -retspraksissamt om medlemsstaternes lovgivning og retspraksis, ligesom den skal gi-ve adgang til EUR-Lex og N-Lex.Portalen bør også være et middel til at give adgang til specifikke oplysnin-ger på det retlige område på nationalt, europæisk og internationalt plan,f.eks. oplysninger om familieretlige spørgsmål, grundlæggende rettighe-der, rettigheder for ofre for kriminalitet eller forbrugerrettigheder.Oplysninger om eller sammenkoblinger med systemer, der er udviklet somled i initiativer truffet af jurister (f.eks. advokater og notarer), bør fortsatindgå i portalen på frivilligt grundlag efter høring af de relevante interes-senter. Der bør i fremtiden også tages hensyn til initiativer fra andre rele-vante interessenter, f.eks. forligsmænd.Endvidere bør der via portalen gives adgang til oplysninger, der forvaltes afnationale offentlige eller fagjuridiske organer, og som letter forvaltningen afog adgangen til domstolene som f.eks. erhvervs-, matrikel- og konkursregi-stre, testamenteregistre og nationale oversætter- og tolkeregistre. Dette børdog alene ske, hvis de nødvendige tekniske og juridiske forudsætninger for ensådan sammenkobling er til stede i medlemsstaterne.

holdssider er korrekte og ajourførte. Mindst en gang om året bør indholds-leverandørerne gennemgå og ajourføre de oplysninger, de har leveret.Andre aspekter, der tager sigte på at gøre portalen mere brugervenlig forborgerne (f.eks. visualisering af lovgivning, juridiske begreber og procedu-rer under anvendelse af animationer, screencasts og videosekvenser), kanogså overvejes. Det er endvidere vigtigt, at portalen bliver synliggjort pånationalt og europæisk plan i forhold til dens potentielle brugere.Det fremgår endvidere, at arbejdet med at fremme elektroniske sagsbe-handlingsprocedurer skal videreudvikles, og der skal skabes betingelser forinteraktive, grænseoverskridende tjenester på europæisk plan. Herudoverer også forenkling af og tilskyndelse til elektronisk kommunikation mel-lem medlemsstaternes retslige myndigheder af stor betydning, særligt iforbindelse med de retsakter, der vedtages i EU inden for civilret, strafferetog forvaltningsret (f.eks. ved videokonferencer eller sikker udveksling afelektroniske data).For at sikre en konsekvent brug af moderne informations- og kommunika-tionsteknologi i forbindelse med gennemførelsen af ny EU-lovgivning pådet retlige område bør e-justice i øvrigt integreres i alle fremtidige retsak-ter, der vedtages på dette område. Om nødvendigt bør allerede gældendelovgivning endvidere tilpasses, så det bliver muligt at gennemføre den op-timalt i den europæiske e-justice-arkitektur.Om muligt bør der endvidere udvikles et samarbejde med tredjelande ome-justice.Strategien indeholder endelig en nærmere opregning af en række andreopgaver, som e-justice-arbejdsgruppen bør have fokus på i forbindelsemed sit fremtidige arbejde. Det drejer sig bl.a. om følgende:--Arbejdet med udvikling og hensigtsmæssig anvendelse af et automati-seret oversættelsessystem skal fortsættes.Dynamiske flersprogede standardformularer til brug i forbindelse medforskellige retlige og administrative spørgsmål bør fortsat findes i e-justice-portalen.Der bør fortsat arbejdes med juridiske glossarer som f.eks. Legivoc,som skal sørge for en præcis oversættelse til alle EU’s officielle sprogaf juridiske begreber, der anvendes i medlemsstaterne.

Dagsordenspunkt 17b: Rapport om status for arbejdet med fremme afe-justiceNyt notat.Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.KOM-dokument foreligger ikkeResuméSagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indreanliggender) den 5.-6. december 2013 forventes det, at Rådet vil få fore-lagt en rapport fra e-Law arbejdsgruppen (e-Justice) om status for arbej-det med fremme af e-justice (anvendelse af informations- og kommunikati-onsteknologi på det retlige område). Sagen har ikke i sig selv lovgivnings-mæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet ses ikke athave betydning for sagen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegi-velser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Fra dansk side ag-ter man at tage rapporten om status for arbejdet til efterretning.1.Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev detbesluttet at nedsætte en rådsarbejdsgruppe (e-Law arbejdsgruppen (e-Justice)), der skulle arbejde med at fremme ”e-justice”, hvorved forståsanvendelse af informations- og kommunikationsteknologi på det retligeområde.Kommissionen afgav den 2. juni 2008 en meddelelse om en global strategifor e-justice, som på et bredere plan forholder sig til eksisterende og plan-lagte fællesskabsinstrumenter som f.eks. strafferegistre og en elektroniskbetalingspåkravsprocedure.På baggrund heraf udarbejdede e-justice-arbejdsgruppen en flerårig hand-lingsplan for 2009-2013 for det videre arbejde med e-justice, der blev ved-taget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november2008.I forbindelse med det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender)den 15.-16. juli 2010 blev e-justice-portalen lanceret.Rådet vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25. fe-bruar 2011 rådskonklusioner om integration af hjemmesiden for Det euro-211

pæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område (EJN) i e-justice-portalen.Herudover er arbejdet med e-justice blevet drøftet på en række rådsmøder.Rådet har således bl.a. løbende fået forelagt halvårlige rapporter fra e-justice-arbejdsgruppen om status for arbejdet med at fremme e-justice.Rådet har senest på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. juni2013 fået forelagt en rapport om arbejdet med e-justice. Rådet opfordrederådet e-justice-arbejdsgruppen til at forelægge en ny rapport om status forarbejdet med fremme af e-justice inden udgangen af andet halvår 2013.På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.- 6. december 2013 for-ventes det, at rådet vil få forelagt en rapport fra e-justice-arbejdsgruppenom status for arbejdet med fremme af e-justice.Lissabon-traktatenUdviklingen af e-justice har hidtil haft karakter af et mere praktisk samar-bejde, der har fundet sted på uformelt grundlag. Det fremgår imidlertid afudkastet til ny flerårig strategi for 2014-2018 for arbejdet med e-justice,der forventes vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013, at der skal udarbejdes et retligt instrument vedrørendee-justice.Et sådant bindende retsgrundlag for samarbejdet og eventuelle fremtidigeretsakter på området må forventes at blive fremsat med hjemmel i bl.a.tredje del, afsnit V, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmå-de (TEUF). Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, vil dermed finde anvendelse.Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse afforanstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, ogifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold tilTEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark(”retsforbeholdet”).Spørgsmålet om retsforbeholdets betydning i forhold til en eventuel nyretsakt vil blive nærmere overvejet, når et forslag til en sådan retsakt måtteforeligge.

Rapporten fra e-justice-arbejdsgruppen om status for arbejdet med fremmeaf e-justice indeholder en gennemgang af de fremskridt, som er opnået ianden halvdel af 2013. Det drejer sig bl.a. om følgende fremskridt:2.1. E-justice-portalenE-justice-portalen er en fælles indgang til EU-lovgivningen og den natio-nale lovgivning. Portalen giver adgang til retsinformation, retslige og ad-ministrative myndigheders hjemmesider, registre, databaser og andre til-gængelige tjenester med henblik på at lette borgernes og juristernes dagli-ge arbejdsopgaver inden for det europæiske retlige område.I september 2013 blev den seneste version af e-justice-portalen lanceret,og integrationen af Det Civilretlige Atlas i e-justice-portalen går fremad.Kommissionen har endvidere planer om at gøre det muligt at tilgå portalenmobilt.2.2. ECLI(EuropeanCase Law Identifier)E-justice-arbejdsgruppen arbejder forsat med etablering af et fælles identi-fikationssystem og mulighederne for indførelse af fælles standarder for op-lysninger (metadata) om national retspraksis. Det er frivilligt, om med-lemsstaterne vil implementere identifikationssystemet mv. Integrationen afECLI i e-justice-portalen forventes at ske i første kvartal af 2014.2.3. Videokonferencer og fjerntolkningEn opdateret vejledning om videokonferencer i grænseoverskridende rets-sager er blevet udarbejdet, særligt med fokus på de nødvendige ændringer iforhold til fjerntolkning i forbindelse med retssager, og er nu tilgængeligpå 22 sprog i PDF- og e-bogversioner.2.4. Integration af databasen over kompetente domstole fra Det Civil-retlige Atlas i e-justice-portalenEn implementeringsanalyse af integrationen af databasen i e-justice-portalen er afsluttet, og Kommissionen har i november 2013 påbegyndtudviklingen af tekniske løsninger bag integrationen. Integrationen forven-tes at være færdig medio 2014.213