Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del Bilag 17
Offentligt
Havdrup d. 17/11 -13.Kære Morten Bødskov.
Vi går i 3.B på Havdrup skole, og da vi har arbejdet meget med vores berømte danskeforfatter H.C. Andersen, vil vi derfor starte dette brev med at henvise til et godtgammelt dansk digt af samme forfatter:” I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme, der har jeg rod, derfra min verdengår.Du danske sprog, du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når.Du danske, friske strand, hvor oldtids kæmpegrave står mellem æblegård oghumlehave.Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg!Danmark, mit fædreland! ”
Vores klassekammerat og gode ven Armen Krijestorac er som i sangen, født i Danmark– han har hjemme i Danmark – han taler kun det danske sprog.Danmark er hans fædreland, for ifølge Politikens store nye NU DANSK ordbog, stårder ”Citat: Fædreland – det land som man er født og opvokset i = hjemland,fødeland”. Armen er altså dansk. Han er ikke født i Serbien - han har ikke hjemme iSerbien, og han taler ikke det serbiske sprog.I 3.B lærer vi bl.a. at holde sammen, støtte hinanden, hjælpe samt løse konflikter,og vi er faktisk rigtig gode til det.Men Morten, hvorfor skal vi lære alt dette, når jeres dumme ”voksne-regler” omudvisning ødelægger det hele? Vi holder af hinanden i 3.B, og vores kammeratskabinkluderer også Armen Krijestorac. Vi skal være sammen, lære sammen, lege sammen,spille fodbold sammen, le og fjolle sammen, kort sagt; Vi gør hver dag dét, somalle børn har ret til og burde gøre og vi vil gøre det sammen – ALLE SAMMEN.Der tales om barnets tarv og børnekonventionen. Hvad med Armens tarv? Hvad medvores tarv som venner og klassekammerater? Hvordan skal vi som børn kunne stole påjer voksne, når I fortæller os, at man skal behandle andre mennesker ordenligt, manskal respektere hinanden og være gode ved hinanden? I overholder det jo ikke selv,når I vælger at sende vores klassekammerat og hans familie ud af landet?Husk på ”Små hjerter kan også føle store ting”, som Grisling fra Peter Plys siger.Vi i 3.B føler, at I voksne glemmer at lytte til os børn og I holder ikke jeresord. For i vores land skal I sikre, at vi børn har det godt. Armen har det godt,sammen med os i 3.B, men det ødelægger I på mandag d. 25/11 2013.I bliver nødt til at lytte til os. Armen og hans familie skal blive i Danmark.Armen skal blive i Havdrup, og han skal forsætte i 3.B sammen med os, sine venner -hvor han hører til, hvor han er tryg. Han er en del af os. For i Danmark er Armenfødt, her har han hjemme, Danmark er hans fædreland.
Kære Morten - Hjælp os med at skrive et nyt eventyr. Et eventyr der starter med:”Der var engang en rigtig god ven, som hed Armen. Han stod for at skulle rejse ud iden grusomme verden, som han ikke kendte, men heldigvis blev han i sidste øjeblikreddet fra denne forfærdelige rejse”.Lad os sammen skrive det eventyr, hvor de ”onde regler” bliver overvundet af detgode og slutningen ender lykkeligt. Et eventyr hvor moralen skal være ” Alle kanlave fejl, men hvis vi følger vores hjerte, behandler hinanden ordenligt og gør detrigtige, så skal det nok blive godt”. Er det ikke det livet handler om? Er det ikkesådan, I gerne vil have, at vi børn opfører os? Vores hjerter siger ”ARMEN SKALBLIVE I DANMARK”
Venlig hilsen3.B på Havdrup skole og Kontaktforældre,Helle Olsson og Christa Rosenkilde.(Dette brev er også sendt til alle Folketingets partier samt til Ekstrabladet,Tv2 Nyheder, DR Nyheder, BT, Jyllandsposten, Politiken, Radio24syv, Red Barnet,Børns Vilkår og Bedsteforældre for Asyl)