Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del Bilag 145
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven og lov om Det Centrale Personregister
(Reform af international rekruttering m.v.)
§1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 25. juni 2013, som ændret bl.a. ved lov nr. 1616
af 26. december 2013, lov nr. 1618 af 26. december 2013, lov nr. 85 af 28. januar 2014, og senest
ved lov nr. 738 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres ”Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering ” til: ”Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering” og ”Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings” til: ”Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings”.
2.
I
§ 4 a, stk. 2, § 46, stk. 2, 2. pkt.,
og
§ 52 b, stk. 4, 1. pkt.,
ændres ”eller §§ 9 i-9 n” til: ”, §§ 9 i-9
n eller § 9 p”.
3.
I
§ 4 c, stk. 4, nr. 3,
indsættes efter ”at studere,” :”eller § 9 i, stk. 2, med henblik på at deltage i en
ph.d.-uddannelse,”.
4.
I
§ 4 c, stk. 4, nr. 5,
ændres ”§ 9 a, stk. 2, nr. 1-4 eller 6” til: ”§ 9 a, stk. 2, nr. 1-11 eller 13”.
5.
I
§ 4 c, stk. 4,
indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:
”6) udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § 9 p,”.
Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 7 og 8.
6.
I
§ 9, stk. 21, 1. pkt., § 9 c, stk. 6, 1. pkt., § 9 f, stk. 8, 1. pkt., § 10, stk. 1
og
2, stk. 4, 1. pkt.,
og
stk. 5, § 11, stk.1, 1. pkt., stk. 3, nr. 1, 1. pkt.,
og
stk. 9, 2. pkt., § 32, stk. 6,
§
40 e, § 42 a, stk. 3, nr.
1, 1. pkt., § 44 a, stk. 1, nr. 1,
og
stk. 4, 1. pkt., § 47 b, stk. 1, 1.
og
3. pkt.,
og
stk. 2, 1.
og
3. pkt.,
og
ændres ”eller 9 i-9 n” til: ”, 9 i-9 n eller 9 p”.
7.
I
§ 9 a, stk. 2, nr. 1,
indsættes efter ”stk. 6,”: ”og ikke inden for de seneste 5 år har opholdt sig i
Danmark i medfør af bestemmelsen,”.
8.
§ 9 a, stk. 2, nr. 4,
ophæves og i stedet indsættes:
”4) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse som forsker på et universitet eller en
virksomhed i Danmark,
5) der har afsluttet en uddannelse på kandidat- eller masterniveau og er inviteret til at forske hos en
privat eller offentlig forskningsinstitution uden at være ansat eller indskrevet på
forskningsinstitutionen (gæsteforsker),
6) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse som trainee som led i et uddannelsesforløb,
hvis der eksisterer et strategisk samarbejde mellem en dansk virksomhed og den udenlandske
virksomhed, hvor udlændingen er ansat,
7) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på baggrund af udlændingens særlige
individuelle kvalifikationer,
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8) der er ansat på en boreplatform, et boreskib eller anden sammenlignelig flytbar eller fast
arbejdsplads, som er eller kortvarigt kommer ind på dansk område,
9) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for landbrugsområdet som fodermester
eller driftsleder,
10) der har afsluttet en dansk kandidat-, eller ph.d.-uddannelse senest 6 måneder før ansøgningens
indgivelse (etableringskort),
11) med henblik på at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, når udlændingens forretningsplan er
godkendt af et spring board nedsat af Erhvervs- og Vækstministeriet, og udlændingen er omfattet af
en kvote, jf. stk. 16,”
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 12 og 13.
9.
I
§ 9 a, stk. 2, nr. 5,
der bliver nr. 12, ændres ”9 m eller 9 n” til: ”9 m-9 n eller 9 p”.
10.
§ 9 a, stk. 2, nr. 6,
der bliver nr. 13, affattes således:
”13) der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i/hos en virksomhed, som er certificeret
efter stk. 19, og hvor
a) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et minimumsbeløb, jf. nr. 3,
b) ansættelsen indebærer, at udlændingen skal arbejde som forsker, jf. nr. 4,
c) ansættelsen indebærer et uddannelsesophold på højtkvalificeret niveau, eller
d) udlændingens ophold i Danmark, der højst kan udgøre 1 ophold pr. år, ikke overstiger 3
måneder regnet fra udlændingens indrejse her i landet.”
11.
I
§ 9 a, stk. 3, 1. pkt.,
indsættes efter ”nr. 1”: ”, 10 og 11”.
12.
I
§ 9 a, stk. 3,
indsættes som
3.-5. pkt.:
”Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 5, skal endvidere betinges af, at udlændingens forsørgelse og
forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til
udlændingen, er sikret gennem egne midler. Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1, skal endvidere
betinges af, at udlændingen 1 år efter udstedelsen af opholdstilladelsen har oppebåret en
lønindkomst på minimum 50.000 kr. her i landet. Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1 og 10, skal
endvidere betinges af, at udlændingen ikke modtager dagpenge på dimittendvilkår efter § 54 i lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.”.
13.
§ 9 a, stk. 4,
ophæves og i stedet indsættes:
”Stk.
4.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-9, 11 og 13, kan kun indgives her i landet,
hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-
reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, og hvis ingen særlige
grunde taler herimod. En udlænding, som har fået tillagt en anden ansøgning om opholdstilladelse
opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, kan også, medmindre særlige grunde taler
herimod, indgive ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-9, 11 og 13. Hvis udlændingen
ikke har lovligt ophold, jf. 1. pkt., kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-9, 11 og 13,
ikke indgives her i landet, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges
udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks
internationale forpligtelser kan tilsige det. Hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, kan
ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-9, 11 og 13, ikke indgives her i landet, medmindre
Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.
Stk. 5.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 12, kan kun indgives af en udlænding, der
opholder sig her i landet. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 12, der indgives, senere
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
end 7 dage efter at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse
af udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9, §§ 9 b-9 e, §§ 9 m-9 n eller 9 p afvises.
Stk. 6.
En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 2, skal
indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf. stk. 4, 1.
pkt. Stk. 4, 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse.”
Stk. 5 bliver herefter stk. 7.
14.
I
§ 9 a, stk. 5,
ændres ”Det regionale beskæftigelsesråd” til: ”De regionale arbejdsmarkedsråd”.
15.
I
§ 9 a, stk. 5, 1. pkt.,
der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres ”nr. 2-6” til: ”nr. 2-9, 12 og 13”.
16.
I
§ 9 a
indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 7, som nyt stykke:
”Stk.
8.
Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2-9, 12 og 13 kan ikke gives, hvis den ansættelse, som
udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.
Stk. 6-11 bliver herefter stk. 9-14.
17.
I
§ 9 a, stk. 7,
der bliver stk. 10, ændres ”nr. 2-4 eller 6” til: ”nr. 2-9, 11 og 13.
18.
I
§ 9 a, stk. 8,
der bliver stk. 11, ændres ”nr. 2 eller 3” til: ”nr. 2, 3 eller 13, litra a-c,” og ”Stk. 3
og 7” ændres til ”Stk. 3 og 10”.
19.
§ 9 a, stk. 9,
der bliver stk. 12, affattes således:
”Stk.
12.
En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1, kan forlænges, hvis udlændingen 2 år efter
udstedelsen af opholdstilladelsen har oppebåret en lønindtægt, der minimum svarer til den
gennemsnitlige startløn for nyuddannede bachelorer på det offentlige og private arbejdsmarked, i
det seneste år før ansøgningen om forlængelse indgives.”
20.
I
§ 9 a
indsættes efter stk. 11, der bliver stk. 14, som nye stykker:
”Stk.
15.
Afslag på godkendelse af en forretningsplan, jf. stk. 2, nr. 11 og stk. 17, kan påklages til
Erhvervsstyrelsen.
Stk. 16.
Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 11, kan gives inden for en årlig kvote på 50. Hvis kvoten i
1. pkt. ikke udnyttes, falder den bort.
Stk. 17.
En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 11, kan forlænges, hvis virksomheden er etableret og
fortsat lever op til den forretningsplan, efter hvilken opholdstilladelsen oprindelig blev givet.
Vurderingen efter 1. pkt. foretages af spring boardet nedsat af Erhvervs- og Vækstministeriet.
Stk. 18.
En udlænding, som har indgået aftale om ansættelse i/hos en virksomhed, som er
certificeret efter stk. 19, kan påbegynde ansættelsen, hvis udlændingen
1) har betalt gebyr, jf. § 9 h, stk. 2,
2) har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 13, og
3) har fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering.
Stk. 19.
En virksomhed kan efter ansøgning certificeres, hvis virksomheden
1) senest samtidig med indgivelse af ansøgningen har betalt et gebyr, jf. § 9 h, stk. 3,
2) er omfattet af kollektiv overenskomst eller på tro og love erklærer, at ansættelse i
virksomheden sker på sædvanlige vilkår,
3) har mindst 20 fuldtidsansatte i Danmark,
4) ikke er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet for certificeringen,
5) [ikke på tidspunktet for certificeringen har alvorlige udeståender med Arbejdstilsynet],
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6) ikke er straffet efter §§ 59, stk. 4, eller 60, stk. 1, inden for de seneste 2 år forud for
certificeringen og
7) har deltaget i et forudgående vejledningsmøde i Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering.
Stk. 20.
En certificering efter stk. 19 gives for højst 4 år ad gangen.
Stk. 21.
En certificering forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage
certificeringen efter stk. 22.
Stk. 22.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering træffer afgørelse om at inddrage en
certificering efter stk. 19, hvis certificeringen er opnået ved svig. Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering kan endvidere træffe afgørelse om inddragelse af en certificering efter stk. 19, hvis
betingelserne for certificeringen ikke længere er til stede. Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering skal i forbindelse med en afgørelse om inddragelse af certificering efter 1. og 2. pkt.
samtidig træffe afgørelse om, at der ikke kan meddeles en ny certificering i en periode på 2 år fra
afgørelsestidspunktet.
Stk. 23.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om certificering m.v., jf. stk. 19-22.”
21.
§ 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14
og
16,
ophæves.
Nr. 10, 15 og 17 bliver herefter nr. 1-3.
22.
I
§ 9 h, stk. 1, nr. 15,
der bliver nr. 2, ændres ”nr. 10” til: ”nr. 1”.
23.
I
§ 9 h, stk. 1, nr. 17,
der bliver nr. 3, ændres ”3.550 kr.” til: ”xxx kr.” og ”nr. 1-10” ændres til:
”nr. 1-2 og § 9 a, stk. 2, nr. 1-13, § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 9 j, § 9 k, stk. 1, 1. pkt., § 9 m, stk.
1 og § 9 n, stk. 1”.
24.
I
§ 9 h
indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
”Stk.
2.
Udlændingen skal senest samtidig med indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter §
9 a, stk. 2, nr. 1-13, § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 9 j, § 9 k, stk. 1, 1. pkt., § 9 m, stk. 1 og § 9 n,
stk. 1, forlængelse af en sådan tilladelse, og ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 11,
betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige
andet. Gebyrerne fastsættes og reguleres af beskæftigelsesministeren, jf. stk. 4, 1.pkt.
Stk. 3.
Virksomheden skal senest samtidig med indgivelse af ansøgning om certificering efter § 9 a,
stk. 19, og forlængelse af en sådan certificering, betale et gebyr. Gebyret fastsættes og reguleres af
beskæftigelsesministeren, jf. stk. 4, 2. pkt.
Stk. 4.
Størrelsen af gebyrerne efter stk. 2 fastsættes således, at de svarer til omkostningerne ved
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af ansøgninger om opholdstilladelse og
forlængelse af opholdstilladelse. Størrelsen af gebyret efter stk. 3 fastsættes således, at det svarer til
omkostningerne ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af ansøgninger om
certificering og forlængelse af certificering.”
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 5-7.
25.
I
§ 9 h, stk. 2, 1. pkt.,
der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres ”stk. 1” til: ”stk. 1-3” og ”udlændingen”
ændres til: ”udlændingen eller virksomheden”.
26.
I
§ 9 h, stk. 2, 2. pkt.,
der bliver stk. 5, 2. pkt., ændres ”stk. 1” til: ”stk. 1-3”.
27.
I
§ 9 h, stk. 3,
der bliver stk. 6, ændres tre steder ”stk. 2” til: ”stk. 5”.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
28.
I
§ 9 h, stk. 4, 2. pkt.,
der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres ”§ 9 a, stk. 4, § 9 f, stk. 8, § 9 g, stk. 4 og
5, § 9 i, stk. 2, § 9 j, stk. 2, § 9 k, stk. 2, § 9 l, stk. 2, § 9 m, stk. 2, § 9 n, stk. 2,” til: ”§ 9 f, stk. 8, § 9
g, stk. 5,”.
29.
I
§ 9 h, stk. 4, 2. pkt.,
der bliver stk. 7, 2. pkt., ændres ”§ 9 g, stk. 1 og 2” til: ”§ 9 g, stk. 1”.
30.
I
§ 9 h
indsættes efter stk. 4, som bliver stk. 7, som nyt stykke:
”Stk.
8.
Ansøgningen afvises, hvis betingelsen i stk. 2 og 3 ikke er opfyldt, medmindre den
udestående gebyrindbetaling udgør højst 200 kr., eller hvis det indbetalte gebyr er udtryk for, at
udlændingen ikke har indbetalt det gebyr, som ansøgningen tilsiger, jf. herved stk. 2. Hvis en
ansøgning, der er omfattet af stk. 2, afvises på andet grundlag, jf. § 9 a, stk. 4-6, § 9 g, stk. 4, § 9 i,
stk. 3, § 9 j, stk. 2, § 9 k, stk. 2, 1. pkt., § 9 m, stk. 2, § 9 n, stk. 2, § 47 b og regler udstedt i medfør
af § 9 g, stk. 2, skal gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr.”.
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 9-12.
31.
I
§ 9 h, stk. 5,
der bliver stk. 9, ændres tre steder ”stk. 2” til: ”stk. 5”.
32.
I
§ 9 h, stk. 6, 1. pkt.,
der bliver stk. 10, 1. pkt., ændres ”stk. 1, 2 og 4” til: ”stk. 1, 5, 7 og stk. 8,
2. pkt.,”.
33.
I
§ 9 h, stk. 6,
der bliver stk. 10, indsættes efter 1. pkt.:
”Det beløb, der er angivet i stk. 8, 1. pkt., samt beløb fastsat efter stk. 2 og 3, reguleres fra og med
2016 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.”
34.
I
§ 9 h, stk. 7,
der bliver stk. 11, ændres ”efter stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, og stk. 2, jf. stk. 1, nr.
1-9, 11-14 og 16, og om tilbagebetaling af sådanne gebyrer, herunder om tilbagebetaling efter stk.
3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, og stk. 4, jf. stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16” til: ”fastsat efter
stk. 2 og 3 og stk. 5, jf. stk. 2 og 3, og om tilbagebetaling af sådanne gebyrer, herunder om
tilbagebetaling efter stk. 6, jf. stk. 5, jf. stk. 2 og 3, og stk. 8”.
35.
I
§ 9 h, stk. 8,
der bliver stk. 12, ændres ”stk. 1, nr. 10, 15 og 17, og stk. 2, jf. stk. 1, nr. 10, 15
og 17, og om tilbagebetaling af sådanne gebyrer, herunder om tilbagebetaling efter stk. 3, jf. stk. 2,
jf. stk. 1, nr. 10, 15 og 17, og stk. 4, jf. stk. 1, nr. 10, 15 og 17” til: ”stk. 1 og stk. 5, jf. stk. 1, og om
tilbagebetaling af sådanne gebyrer, herunder om tilbagebetaling efter stk. 6, jf. stk. 5, jf. stk. 1, og
stk. 7”.
36.
I
§ 9 i
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
”Stk.
2.
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding som deltager i en ph.d.-
uddannelse her i landet.”
Stk. 2-3 bliver herefter stk. 3-4.
37.
§ 9 i, stk. 2,
der bliver stk. 3, affattes således:
”Stk.
3.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 og 2 kan kun indgives her i landet, hvis
udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne,
jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, og hvis ingen særlige grunde taler
herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, jf. 1. pkt., kan ansøgning om opholdstilladelse
efter stk. 1 og 2, ikke indgives her i landet, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis
Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Hvis udlændingen har fået fastsat en
udrejsefrist, eller hvis udlændingen har en anden ansøgning under behandling, kan ansøgning efter
stk. 1 og 2 ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige
det.”
38.
I
§ 9 i, stk. 3,
der bliver stk. 4, ændres ”stk. 1” til: ”stk. 1 og 2,”, ”stk. 2” ændres til: ”stk. 3”, og
som
2. pkt.
indsættes:
”Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.”
39.
§ 9 i, stk. 4
og
5,
der bliver stk. 5 og 6, ophæves.
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 5 og 6.
40.
§§ 9 j, stk. 2, 9 k, stk. 2, 9 l, stk. 2, 9 m, stk. 2
og
9 n, stk. 2,
affattes således:
”Stk.
2.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen
har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller
en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis
udlændingen ikke har lovligt ophold, jf. 1. pkt., kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1,
ikke indgives her i landet, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges
udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks
internationale forpligtelser kan tilsige det. Hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller
hvis udlændingen har en anden ansøgning under behandling, kan ansøgning efter stk. 1 ikke
indgives her i landet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.”
41.
I §§
9 j, stk. 3, 9 k, stk. 3, 9 l, stk. 3, 9 m, stk. 3
og
9 n, stk. 3
indsættes som
2. pkt.:
”Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.”
42.
I
§ 9 m, stk. 1,
ændres ”§ 9 a, stk. 2, nr. 1-6” til: ”§ 9 a, stk. 2, nr. 1-13 eller stk. 11”, og som
2.-
4. pkt.
indsættes:
”Opholdstilladelse efter 1. pkt. til en udlænding, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i
fast samlivsforhold af længere varighed med en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1, betinges af, at udlændingen med tidsbegrænset eller
tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1, dokumenterer at være i et
ansættelsesforhold af minimum 1 års varighed med en lønindtægt der mindst udgør et beløb
svarende til kontanthjælpssatsen for enlige ikke forsørgere over 30 år, og at udlændingen på
baggrund af ansættelsen har oppebåret en lønindtægt i minimum 1 måned, jf. dog 3. pkt. Hvis et
eller flere mindreårige børn indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter 1. pkt., eller hvis et eller
flere mindreårige børn samtidig med en udlænding omfattet af 2. pkt. indgiver ansøgning om
opholdstilladelse efter 1. pkt., skal udlændingen med tidsbegrænset eller tidsubegrænset
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1, dokumentere at være i et ansættelsesforhold af minimum 1
års varighed med en lønindtægt, der mindst udgør et beløb svarende til kontanthjælpssatsen for
enlige forsørgere over 30 år, og at udlændingen på baggrund af ansættelsen har oppebåret en
lønindtægt i minimum 1 måned. 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse på øvrige familiemedlemmer,
som søger opholdstilladelse efter 1. pkt., og som samlever på fælles bopæl med en udlænding med
tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1.”
43.
I
§ 9 o, 1. pkt.,
og
§ 19, stk. 10, 1. pkt.,
ændres ”eller §§ 9 i-9 l” til: ”, §§ 9 i-9 l eller § 9 p”.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
44.
Efter § 9 o indsættes:
Ӥ
9 p.
Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding der ifølge internationale
forpligtelser, jf. § 45, er berettiget til at opholde sig og arbejde her i landet. Opholdstilladelsen gives
på de betingelser, som de internationale forpligtelser opstiller.
[Stk.
2.
Indgivelse af ansøgning.]”
45.
I
§ 12, stk. 2, § 44, stk. 4,
to steder i
§ 46, stk. 2, 1. pkt., § 46, stk. 6, § 52 b, stk. 2, nr. 1
og
2,
ændres ”og §§ 9 i-9 n” til: ”, §§ 9 i-9 n og § 9 p”.
46.
I
§ 17, stk. 5,
ændres ”§ 9 a, stk. 2, nr. 4” til: ”§ 9 a, stk. 2, nr. 4 og 13, § 9 i, stk. 1, hvis
udlændingen er meddelt opholdstilladelse med henblik på at følge en fællesuddannelse, jf.
bekendtgørelse om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende, og § 9 i, stk. 2.”
47.
I § 19, stk. 1, indsættes efter nr. 8 som nye numre:
”9) Når opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen 1 år efter udstedelsen af opholdstilladelsen
har oppebåret en lønindkomst på minimum 50.000 kr. her i landet, jf. § 9 a, stk. 3, 2. pkt., og
udlændingen ikke har oppebåret en sådan indtægt.
10) Når opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen ikke modtager dagpenge på dimittendvilkår
efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. § 9 a, stk. 3, 3. pkt., og udlændingen modtager
dagpenge på dimittendvilkår efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.”
Nr. 9-11 bliver herefter nr. 11-13.
48.
I
§ 33, stk. 5,
og
§ 52 b, stk. 2, nr. 3,
ændres ”§ 9 a, stk. 4” til: § 9 a, stk. 4-6”.
49.
I
§ 33, stk. 5,
og
§ 52 b, stk. 2, nr. 3,
ændres ”§ 9 i, stk. 2” til: ”§ 9 i, stk. 3”.
50.
I
§ 33, stk. 10,
ændres ”og 9 i-9 n” til: ”, 9 i-9 n og 9 p”.
51.
I
§ 34, stk. 3, § 36, stk. 5
og
6, § 40, stk. 3,
der bliver stk. 4,
§ 42 a, stk. 12, nr. 2, § 42 e, stk. 2,
2. pkt., § 42 k, stk. 5, 2. pkt.,
og
§ 42 l, stk. 4, 2. pkt.,
ændres ”§ 40, stk. 4, 1. pkt.” til: ”§ 40, stk. 5,
1. pkt.”.
52.
I
§ 40
indsættes efter stk. 1, som nyt stykke:
”Stk.
2.
Den, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, som har eller har haft opholds- og
arbejdstilladelse i Danmark efter § 9 a, stk. 2, nr. 2-9 og 12-13, skal meddele Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering de oplysninger, som er nødvendige til kontrol af, om de for en
arbejdstilladelse fastsatte betingelser er eller har været overholdt.”
Stk. 2-10 bliver herefter stk. 3-11.
53.
I
§ 44 a
indsættes efter stk. 10, der bliver stk. 11, som nyt stykke:
”Stk.
12.
Den, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, skal på begæring forevise
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplysninger om ansatte, der er registreret efter pålæg
fra kommunalbestyrelsen, jf. retssikkerhedslovens § 12 a, stk. 5, eller efter pålæg fra told- og
skatteforvaltningen, jf. kildeskattelovens § 86 A, til brug for styrelsens kontrol af, om udlændingen
er beskæftiget eller har været beskæftiget uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en
arbejdstilladelse fastsatte betingelser.”
Stk. 12 bliver herefter stk. 13.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
54.
Efter § 44 g indsættes:
Ӥ
44 h.
[De faglige lønmodtagerorganisationer] indberetter til Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, når en virksomhed omfattes af en lovlig arbejdskonflikt, og når en lovlig
arbejdskonflikt, som lønmodtagerorganisationen tidligere har indberettet til styrelsen, ophører eller
udvides.”
55.
I
§ 46, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”§ 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16” til: ”§ 9 h, stk.
8, 1. pkt.”.
56.
I
§ 46, stk. 4,
ændres ”§ 9 h, stk. 5” til: ”9 h, stk. 9” og ”§ 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16”
ændres til: ”§ 9 h, stk. 2 og 3”.
57.
I
§ 46, stk. 5,
ændres ”§ 9 h, stk. 5” til: ”§ 9 h, stk. 9”, og ”, nr. 10, 15 og 17” ophæves.
58.
I
§ 46 a, stk. 1,
ændres ”§ 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 10, 15 og 17, § 9 h, stk. 5, 1. pkt., jf.
stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 10, 15 og 17” til: ”§ 9 h, stk. 7, 1. pkt., § 9 h, stk. 9, 1. pkt., jf. stk. 5, 1.
pkt., jf. stk. 1”.
59.
I
§ 46 a, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”§ 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16” til: ”§ 9 h,
stk. 8, 1. pkt., jf. stk. 2 og 3”.
60.
I
§ 46 a, stk. 4,
ændres ”§ 40, stk. 2” til: ”§ 40, stk. 3”.
61.
§ 47, stk. 1,
affattes således:
”Opholdstilladelse til personer, som i medfør af Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser
eller mellemfolkelige overenskomster indgået i medfør af lov om rettigheder og immuniteter for
internationale organisationer, nyder diplomatiske rettigheder, samt disses private tjenestepersonale,
der tiltræder deres funktion i Danmark, og som er omfattet af artikel 1 h) i Wienerkonventionen
eller af mellemfolkelige overenskomster indgået i medfør af lov om rettigheder og immuniteter for
internationale organisationer, meddeles af udenrigsministeren. Opholdstilladelse til
familiemedlemmer til personer omfattet af 1. pkt. meddeles ligeledes af udenrigsministeren.”
62.
I
§ 48, 2. pkt.,
ændres ”§ 40, stk. 7” til: ”§ 40, stk. 8”.
63.
I
§ 48, 3. pkt.,
ændres ”§ 40, stk. 8” til: ”§ 40, stk. 9”.
64.
I
§ 52 b, stk. 2, nr. 3,
ændres ”ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 4, § 9 i, stk. 2, §
9 j, stk. 2, § 9 k, stk. 2, § 9 l, stk. 2, § 9 m, stk. 2 og § 9 n, stk. 2” til: ”ansøgninger om
opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelser efter § 9 a, stk. 4-6, § 9 i, stk. 3-4, § 9 j, stk.
2-3, § 9 k, stk. 2-3, § 9 l, stk. 2-3, § 9 m, stk. 2-3, § 9 n, stk. 2-3 og § 47 b”.
65.
I
§ 52 b, stk. 2,
indsættes efter nr. 4 som nye numre:
”5) Afslag på ansøgninger om certificering efter § 9 a, stk. 19.
6) Afslag på ansøgninger om forlængelse af certificering efter § 9 a, stk. 21, jf. § 9 a, stk. 22, og
afgørelser om inddragelse af en sådan certificering, jf. § 9 a, stk. 22.”
66.
I
§ 58
ændres ”§ 40, stk. 4, 3. pkt.” til: ”§ 40, stk. 5, 3. pkt.”.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
67.
I
§ 60, stk. 1,
indsættes efter ”§ 40, stk. 1, 1. og 2. pkt.,”: ”§ 40, stk. 2,”, og ”§ 40, stk. 3 og 4”
ændres til: ”§ 40, stk. 4 og 5”.
68.
I
§ 60, stk. 1,
ændres ” og § 42 a, stk. 7, 4. pkt., og stk. 9, 2. pkt.” til: ”§ 42 a, stk. 7, 4. pkt., og
stk. 9, 2. pkt., og § 44 a, stk. 12”.
§2
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 23. september 2013, som senest ændret ved
lov nr. 722 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 4,
indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
”3) en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 p,”
Nr. 3-8 bliver herefter nr. 4-9.
2.
I
§ 2, stk. 4, nr. 6,
som bliver nr. 7, ændres ”omfattet af nr. 3-5” til: ”omfattet af nr. 4-6”.
3.
I
§ 2, stk. 4, nr. 7,
som bliver nr. 8, ændres ”nr. 8” til: ”nr. 9”.
§3
I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013, som ændret ved
§ 10 i lov nr. 494 af 21. maj 2013, § 1 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, lov nr. 311 af 29. marts 2014, §
15 i lov nr. 552 af 2. juni 2014 og lov nr. 752 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1.
§ 18, stk. 1,
affattes således:
”Stk.1. Udenlandske statsborgere, som nyder diplomatiske rettigheder, og som er registreret i
Udenrigsministeriets protokol, samt disses private tjenestepersonale, som er registreret i
Udenrigsministeriets protokol, registreres ikke i CPR som tilflyttet landet. Udenlandske
statsborgere, hvis ophold i Danmark er reguleret i aftaler om retsstillingen for styrker eller militære
hovedkvarterer, som Danmark har tiltrådt, registreres ligeledes ikke i CPR som tilflyttet landet.”
§4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
§5
Stk. 1.
§ 1 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønlandske
forhold tilsiger.
Stk. 2.
§ 2 gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 3.
§ 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller
delvist i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. LOVFORSLAGETS BAGGRUND OG FORMÅL
..................................................................................................... 13
2. LOVFORSLAGETS INDHOLD
................................................................................................................................. 14
3. REFORM AF REGLERNE OM OPHOLDSTILLADELSE PÅ BAGGRUND AF BESKÆFTIGELSE
............... 15
3.1 FORSLAG OM INDFØRELSE AF EN FAST TRACK-ORDNING
...................................................................... 15
3.1.1 C
ERTIFICERING AF VIRKSOMHEDER EFTER FAST TRACK
-
ORDNINGEN
....................................................................... 16
3.1.2 M
EDDELELSE AF OPHOLDSTILLADELSE EFTER FAST TRACK
-
ORDNINGEN
.................................................................. 20
3.1.2.1 Å
RLIG AFLØNNING PÅ ET MINIMUMSBELØB SVARENDE TIL BELØBSORDNINGEN
..................................................... 21
3.1.2.2 A
NSÆTTELSE SOM FORSKER
................................................................................................................................ 22
3.1.2.3 U
DDANNELSESOPHOLD PÅ HØJTKVALIFICERET NIVEAU
....................................................................................... 23
3.1.2.4 K
ORTTIDSOPHOLD
............................................................................................................................................. 23
3.1.3 F
ORLÆNGELSE OG INDDRAGELSE AF OPHOLDSTILLADELSE MEDDELT EFTER FAST TRACK
-
ORDNINGEN
..................... 24
3.2. AFSKAFFELSE AF KONCERNORDNINGEN
..................................................................................................... 24
3.2.1 G
ÆLDENDE RET
.................................................................................................................................................... 24
3.2.2 R
EGERINGENS FORSLAG TIL ÆNDRING
.................................................................................................................... 25
3.3. NYE MULIGHEDER PÅ FORSKEROMRÅDET
.................................................................................................. 25
3.3.1 G
ÆLDENDE RET
.................................................................................................................................................... 25
3.3.1.1 F
ORSKERE OG GÆSTEFORSKERE
......................................................................................................................... 26
3.3.1.2 P
H
.
D
.-
STUDERENDE
........................................................................................................................................... 27
3.3.2 R
EGERINGENS FORSLAG TIL ÆNDRING
.................................................................................................................... 28
3.3.2.1 E
NKLERE OG LETTERE ADGANG TIL
D
ANMARK
..................................................................................................... 28
3.3.2.1.1 F
LEKSIBLE MULIGHEDER FOR AT FORSKE I
D
ANMARK
....................................................................................... 28
3.3.2.1.2 F
ORSKERE OG POTENTIELLE PH
.
D
.-
STUDERENDE UNDTAGES FOR KRAV OM ARBEJDSTILLADELSE VED
KORTTIDSOPHOLD
.......................................................................................................................................................... 28
3.3.2.2 F
ASTHOLDELSE AF HØJTKVALIFICEREDE STUDERENDE
........................................................................................ 29
3.3.2.2.1 E
NSRETNING AF REGLERNE OM OPHOLDSTILLADELSE SOM PH
.
D
.-
STUDERENDE
................................................. 29
3.4 MÅLRETNING AF GREENCARD-ORDNINGEN.................................................................................................
30
3.4.1 G
ÆLDENDE RET
.................................................................................................................................................... 30
3.4.2 R
EGERINGENS FORSLAG TIL ÆNDRING
.................................................................................................................... 32
3.4.2.1 Æ
NDRING AF POINTSYSTEMET
............................................................................................................................. 32
3.4.2.2 F
ORSLAG OM REVISION AF SELVFORSØRGELSESKRAVET
....................................................................................... 34
3.4.2.3 F
ORSLAG OM SKÆRPEDE KRAV FOR FORTSAT OPHOLD
......................................................................................... 34
3.4.2.4 Æ
NDRING AF MULIGHEDEN FOR AT MEDBRINGE MEDFØLGENDE FAMILIE
............................................................ 36
3.5 FORSLAG OM ETABLERINGSKORT
................................................................................................................... 36
3.5.1. G
ÆLDENDE RET
................................................................................................................................................... 36
3.5.2 R
EGERINGENS FORSLAG TIL ÆNDRING
.................................................................................................................... 37
3.6 UDENLANDSKE DIMITTENDERS RET TIL DAGPENGE PÅ DIMITTENDVILKÅR BEGRÆNSES
........... 38
3.6.1 G
ÆLDENDE RET
.................................................................................................................................................... 38
3.6.2 R
EGERINGENS FORSLAG TIL ÆNDRING
.................................................................................................................... 39
3.7 START-UP DENMARK - BEDRE MULIGHEDER FOR SELVSTÆNDIGE
...................................................... 39
3.7.1 G
ÆLDENDE RET
.................................................................................................................................................... 39
3.7.2 R
EGERINGENS FORSLAG TIL ÆNDRING
.................................................................................................................... 40
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.8. MÅLRETNING AF REGLERNE OM OPHOLDSTILLADELSE MED HENBLIK PÅ ØVRIGT
LØNARBEJDE
................................................................................................................................................................ 42
3.8.1 G
ÆLDENDE RET
.................................................................................................................................................... 42
3.8.2 R
EGERINGENS FORSLAG TIL ÆNDRINGER
................................................................................................................ 42
3.8.2.1 F
ORSLAG OM MÅLRETNING AF OPHOLDSTILLADELSE MED HENBLIK PÅ ØVRIGT LØNARBEJDE
................................. 42
3.8.2.2 F
ORSLAG OM EN NY BESTEMMELSE OM INTERNATIONALE FORPLIGTELSER
............................................................ 44
3.8.2.3 F
ORSLAG OM AT SAMLE ADMINISTRATIONEN AF OPHOLDSTILLADELSE TIL ANSATTE PÅ AMBASSADER M
.
V
.
HOS SAMME
MYNDIGHED
................................................................................................................................................................... 45
3.9 INGEN OPHOLDSTILLADELSE UNDER LOVLIG ARBEJDSKONFLIKT
...................................................... 46
3.9.1 G
ÆLDENDE RET
.................................................................................................................................................... 46
3.9.2 R
EGERINGENS FORSLAG TIL ÆNDRING
.................................................................................................................... 46
3.10 DANMARKS FORPLIGTELSER EFTER EU-RETTEN
..................................................................................... 47
4. ØGET OG MERE EFFEKTIV KONTROL................................................................................................................
49
4.1 ØGET ADGANG TIL OPLYSNINGER OM UDENLANDSKE ARBEJDSTAGERE
........................................... 49
4.1.1 G
ÆLDENDE RET
.................................................................................................................................................... 49
4.1.2 R
EGERINGENS FORSLAG TIL ÆNDRING
.................................................................................................................... 50
4.2 BEDRE KONTROL MED UDENLANDSKE ARBEJDSTAGERES LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR
........ 50
4.2.1 G
ÆLDENDE RET
.................................................................................................................................................... 50
4.2.2 R
EGERINGENS FORSLAG TIL ÆNDRING
.................................................................................................................... 51
5. FORENKLING AF GEBYR-REGLERNE
................................................................................................................. 52
5.1 FORSLAG OM FÆRRE GEBYR-GRUPPER OG ADMINISTRATIVT FASTSATTE GEBYRER
..................... 52
5.1.1 G
ÆLDENDE RET
.................................................................................................................................................... 52
5.1.2 R
EGERINGENS FORSLAG TIL ÆNDRING
.................................................................................................................... 53
5.1.2.1 J
USTEREDE GEBYRSATSER
................................................................................................................................... 53
5.1.2.2 A
DMINISTRATIVT FASTSATTE GEBYRER
................................................................................................................. 54
5.1.2.3 J
USTERING AF GEBYRET FOR ANSØGNING OM TIDSUBEGRÆNSET OPHOLDSTILLADELSE
......................................... 55
5.2 ØGET FLEKSIBILITET VED FORKERT INDBETALING AF GEBYR
............................................................. 55
5.2.1 G
ÆLDENDE RET
.................................................................................................................................................... 55
5.2.2 R
EGERINGENS FORSLAG TIL ÆNDRING
.................................................................................................................... 55
6. SMIDIGERE REGLER VED FOR SENT INDGIVNE ANSØGNINGER HER I LANDET
.................................. 56
6.1 G
ÆLDENDE RET
....................................................................................................................................................... 56
6.1.1. B
ESKÆFTIGELSE
.................................................................................................................................................. 56
6.1.2 S
TUDIER
,
AU PAIR
,
PRAKTIKANT
,
VOLONTØRER
,
WORKING HOLIDAY OG MEDFØLGENDE FAMILIE
.............................. 57
6.1.3 A
NSØGNINGER OM FORLÆNGELSE AF OPHOLDSTILLADELSE
.................................................................................... 57
6.2 R
EGERINGENS FORSLAG TIL ÆNDRING
....................................................................................................................... 57
7. FORSLAG OM OPHÆVELSE AF UBENYTTEDE HJEMMELSBESTEMMELSER
.......................................... 59
7.1 G
ÆLDENDE RET
....................................................................................................................................................... 59
7.2 R
EGERINGENS FORSLAG TIL ÆNDRING
....................................................................................................................... 59
8. PRÆCISERING AF UDLÆNDINGENÆVNETS KOMPETENCE PÅ BESKÆFTIGELSESMINISTERIETS
OMRÅDE
......................................................................................................................................................................... 59
8.1 G
ÆLDENDE RET
....................................................................................................................................................... 59
8.2 R
EGERINGS FORSLAG TIL ÆNDRING
........................................................................................................................... 60
9. LIGESTILLINGSMÆSSIGE KONSEKVENSER
..................................................................................................... 60
10. ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR DET OFFENTLIGE
.................................. 60
11. ØKONOMISKE OG ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR ERHVERVSLIVET M.V.
........................... 61
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12. ADMINISTRATIVE KONSEKVENSER FOR BORGERNE
................................................................................. 61
13. MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER
.................................................................................................................... 61
14. FORHOLDET TIL EU-RETTEN
............................................................................................................................. 61
15. HØRTE MYNDIGHEDER M.V.
.............................................................................................................................. 61
16. SAMMENFATTENDE SKEMA
............................................................................................................................... 62
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1. Lovforslagets baggrund og formål
Den 26. juni 2014 indgik regeringen ”Aftale om en reform af international rekruttering, Lettere
adgang til højtkvalificeret arbejdskraft”, med forligspartierne bag aftalen om en jobplan samt
Socialistisk Folkeparti.
Aftalen om en reform af international rekruttering sigter mod 4 mål:
Det skal være lettere og hurtigere for virksomhederne at rekruttere international arbejdskraft.
Lige vilkår for international arbejdskraft og målretning af ordninger, der ikke fungerer efter
hensigten.
Danmark skal være bedre til at fastholde internationale studerende.
Modtagelse og fastholdelse af international arbejdskraft skal styrkes.
Med aftalen ønsker forligspartierne at styrke virksomhedernes konkurrencevilkår og dermed
fundamentet for at skabe vækst og velfærd i Danmark.
Aftalepartierne er således enige om, at et velfungerende erhvervsliv er afgørende for, at det danske
velfærdssamfund kan bevares og udvikles, og at dette forudsætter, at virksomheder i Danmark kan
klare sig i den internationale konkurrence bl.a. ved at kunne rekruttere højtkvalificerede, dygtige
medarbejdere, som de har brug for. Det er derfor aftalepartiernes ønske, at der skal være gode
muligheder for at rekruttere højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft, når virksomhederne har behov
for det.
Det er samtidig afgørende for aftalepartierne, at der ikke hentes udlændinge ind på områder, hvor
der i forvejen er høj ledighed. Udenlandsk arbejdskraft skal i stedet understøtte de dele af det
danske arbejdsmarked, hvor virksomhederne mangler arbejdskraft.
Herudover er det vigtigt for aftalepartierne, at udenlandske medarbejdere, der kommer til landet for
at arbejde, behandles ordentligt og arbejder på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår, og aftalepartierne
er derfor enige om at øge og styrke kontrollen med, at virksomheder i Danmark beskæftiger
udlændinge i overensstemmelse med danske regler.
Det indgår derfor i aftalen om en reform af international rekruttering, at styrke kontrollen bl.a. ved
at øremærke flere ressourcer til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan deltage med
politiet i udgående kontroller, så indsatsen kan øges f.eks. i de tværgående myndighedssamarbejder,
herunder social dumping regi. Det indgår endvidere i aftalen, at styrelsen skal gives adgang til at
bruge de logbøger, som bl.a. SKAT pålægger virksomhederne at føre, til brug for styrelsens kontrol
af virksomhedernes beskæftigelse af udenlandske arbejdstagere, og at arbejdsgivernes
oplysningspligt samtidig skal udvides. Herudover er aftalepartierne enige om, at der skal foretages
øget kontrol af, om betingelserne for opholds- og arbejdstilladelser inden for landbrugsområdet
efterleves, og at der skal ske øget registersamkøring af oplysninger om løn udbetalt i Danmark
samtidig med, at der skal afsættes flere ressourcer til opfølgning på registersamkøringer. Endelig
indgår det i aftalen, at der afsættes ressourcer til at indføre yderligere stikprøvekontroller af
uddannelsesdokumenter i forbindelse med ansøgninger om opholdstilladelse efter
greencardordningen.
Dette lovforslag har til formål at udmønte de dele af aftalen om en reform af international
rekruttering, som kræver ændring af udlændingeloven.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2. Lovforslagets indhold
Lovforslaget har bl.a. til formål at sikre virksomhederne lettere og hurtigere rekruttering af
international arbejdskraft.
Det forslås således bl.a., at der indføres en ny fast track-ordning, som giver danske virksomheder og
udenlandske virksomheders afdelinger i Dannmark mulighed for at ansætte højtkvalificerede
medarbejdere fra udlandet med kort varsel, hvis virksomheden er certificeret. Hermed sikres det, at
virksomheder, der har brug for at rekruttere højtkvalificeret international arbejdskraft, har mulighed
for hurtigt og fleksibelt at benytte højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft, så virksomhederne
stilles bedst muligt i den internationale konkurrence. Som følge af forslaget om den nye fast track-
ordning foreslås den nuværende koncernordning samtidig afskaffet.
Lovforslaget indeholder også forslag om at målrette den nuværende greencardordning, så den i
højere grad understøtter virksomhedernes behov for højtkvalificeret arbejdskraft ved bl.a. at ændre
det gældende pointsystem og ved at stille krav om indkomst for fortsat ophold i Danmark.
Endvidere foreslås det, at kriterierne for at få forlænget et greencard skærpes, ligesom
greencardhaveres ret til at medbringe medfølgende familie udskydes, indtil greencardhaveren har
været i arbejde.
Som noget nyt foreslås det, at der indføres en 3-årig forsøgsordning, ”Start-up Denmark”, for
iværksættere fra tredjelande, der vil starte selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark. Start-up
Denmark skal gøre Danmark til et mere attraktivt land for iværksættere. Der fastsættes en kvote, så
der i forsøgsperioden maksimalt kan komme 50 iværksættere ind på ordningen årligt.
Herudover foreslås det, at udenlandske forskere skal have enklere og lettere adgang til Danmark,
bl.a. ved at forskere får mulighed for at arbejde delvist i Danmark og i udlandet, og ved at forskere
undtages fra reglerne om bortfald af opholdstilladelse. Hermed får udenlandske forskere her i landet
mere fleksible vilkår, som tager højde for, at Danmark er del af en global verden.
Det foreslås endvidere at målrette den gældende regel om, at der kan meddeles opholds- og
arbejdstilladelse, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor.
Det er i dag uklart efter hvilke kriterier, der gives opholdstilladelse. En målretning af reglen vil
tydeliggøre, hvilke ansøgere der kan få opholdstilladelse. Samtidig ønsker aftalepartierne at
begrænse adgangen til Danmark for udlændinge, der skal varetage beskæftigelse, som ikke er
præget af et højt kvalifikationsniveau.
Lovforslaget indeholder ligeledes forslag om, at der ikke skal kunne gives opholds- og
arbejdstilladelse til konfliktramte stillinger i virksomheder, der er omfattet af lovlig arbejdskonflikt.
Hermed tydeliggøres det, at offentlige myndigheder skal udvise et neutralitetsprincip i forbindelse
med lovlige arbejdskonflikter.
Lovforslaget har også til formål at styrke indsatsen for at fastholde internationale studerende, der
studerer i Danmark, og som udgør en potentiel værdifuld arbejdskraft for danske virksomheder.
Aftalepartierne ønsker således at forenkle og smidiggøre reglerne for udenlandske studerende, der
ønsker at komme til Danmark for at studere, eller som allerede er her i landet på studieophold, bl.a.
ved at digitalisere ansøgningsprocessen på studieområdet, at sikre forenklet ansøgning til
internationale fællesuddannelser og ved at smidiggøre reglerne for obligatoriske praktikophold.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Herudover foreslås det bl.a., at der oprettes en ny ordning, hvor internationale dimittender, der
afslutter en dansk kandidat- eller ph.d.-grad, får mulighed for at ansøge om et etableringskort, der
giver opholdstilladelse med henblik på et etableringsophold i Danmark. Udlændinge med et
etableringskort fritages for krav om arbejdstilladelse og kan starte selvstændig virksomhed i
Danmark.
Dertil indeholder lovforslaget forslag om, at internationale dimittenders ret til dagpenge på
dimittendvilkår begrænses, således at opholdstilladelse efter greencardordningen og det nye
etableringskort betinges af, at indehaveren ikke modtager dagpenge på dimittendvilkår. Med
forslaget ønsker aftalepartierne at tilskynde nyuddannede udlændinge til at tage arbejde og samtidig
mindske trækket på danske velfærdsydelser.
Der henvises til lovforslagets afsnit 3.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag om at styrke Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings kontrolindsats bl.a. ved at give styrelsen adgang til at bruge de logbøger, som bl.a.
SKAT pålægger virksomheder at føre. Styrelsen vil kunne benytte logbøgerne til kontrol af
virksomhedernes beskæftigelse af udenlandske arbejdstagere, f.eks. arbejdstagernes arbejdstid.
Herudover foreslås det, at oplysningspligten for arbejdsgivere udvides, så arbejdsgivere får pligt til
efter anmodning fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering at give oplysninger om løn- og
ansættelsesvilkår, også når en udlænding er udrejst, eller når udlændingens opholdstilladelse er
udløbet.
Der henvises til lovforslagets afsnit 4.
Herudover indeholder lovforslaget forslag om, at gebyrerne for ansøgninger om opholdstilladelse
skal forenkles ved at reducere antallet af gebyrsatser, så de enkelte satser dækker et større
sagsområde, men fortsat således at de dækker de langsigtede, gennemsnitlige omkostninger for det
større sagsområde.
Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte gebyrsatserne for
ansøgninger om opholdstilladelse administrativt. Gebyrerne fastsættes en gang årligt i forbindelse
med finansloven.
Der lægges med lovforslaget også op til at reglerne for indgivelse af ansøgning skal smidiggøres.
Der henvises til lovforslagets afsnit 5 og 6.
Endelig indebærer lovforslaget enkelte konsekvensændringer og præciseringer, herunder ophævelse
af hjemler, som ikke er udmøntet, og ændringer af teknisk karakter, af udlændingeloven.
3. Reform af reglerne om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse
3.1 Forslag om indførelse af en fast track-ordning
I dag imødekommer udlændingelovens regler om meddelelse af opholdstilladelse med henblik på
beskæftigelse ikke i tilstrækkelig grad virksomhedernes stigende behov for hurtige og fleksible
opholdstilladelser i forbindelse med ansættelse af højtkvalificeret arbejdskraft. Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings servicemål for behandling af ansøgninger om opholdstilladelse på
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
baggrund af beskæftigelse er i dag 1 måned, men virksomhederne kan have behov for, at en
medarbejder påbegynder arbejdet endnu hurtigere. Det indgår derfor i aftalen om en reform af
international rekruttering, at der skal indføres en ny fast track-ordning.
Fast track-ordningen indebærer, at virksomheder, som er certificerede, får hurtigere adgang til visse
typer af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Ordningen medfører således, at en udlænding
under visse betingelser kan påbegynde ansættelsen umiddelbart efter indrejsen i Danmark, hvis
udlændingen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af et ansættelsestilbud hos
en virksomhed, som er certificeret, og hvis ansættelsen indebærer en årlig aflønning på minimum
375.000 kr., hvis udlændingen er ansat som forsker, hvis ansættelsen indebærer et
uddannelsesophold på højtkvalificeret niveau, eller hvis udlændingens ophold i Danmark ikke
overstiger 3 måneder pr. år regnet fra indrejsen her i landet.
Fast track-ordningen vil give virksomhederne mulighed for med kort varsel at benytte
højtkvalificerede udlændinge uden at skulle afvente Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
sagsbehandling. Samtidig giver ordningen mulighed for, at udlændingen kan arbejde skiftevis i
Danmark og i udlandet.
Inden arbejdet må påbegyndes, er det dog bl.a. et krav, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering foretager en række kontroller, herunder bl.a. identitetskontrol og kontrol af, at
udlændingen ikke er indberettet som uønsket i Schengen Information Systemet (SIS), jf. herom
afsnit 3.1.2.
3.1.1 Certificering af virksomheder efter fast track-ordningen
Meddelelse af opholdstilladelse efter fast track-ordningen forudsætter, at virksomheden er
certificeret af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Fast track-ordningen vil omfatte både private og offentlige virksomheder, herunder universiteter,
men det er en forudsætning for at blive certificeret, at virksomheden har en vis størrelse. Det
fremgår således af aftalen om en reform af international rekruttering, at der stilles krav om, at
virksomheden skal have mindst 20 fuldtids- og fastansatte medarbejdere i Danmark for at blive
certificeret. Vikarer tæller dermed ikke med ved opgørelsen af antal medarbejdere. Ordningen vil
hermed være rettet mod større virksomheder, der har et reelt behov for at kunne rekruttere
højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft hurtigt.
Herudover betinges certificering af, at virksomheden er omfattet af kollektiv overenskomst, eller at
virksomheden på tro og love erklærer, at ansættelse af udlændinge i virksomheden sker på
sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Det vil endvidere være et krav for at blive certificeret, at virksomheden ikke er omfattet af en lovlig
arbejdskonflikt på tidspunktet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om
certificering. En arbejdskonflikt er typisk afsluttet i løbet af en kortere periode. Hvis en virksomhed
er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet for certificeringen, sættes sagen derfor som
udgangspunkt i bero, indtil konflikten er afsluttet eller kendt overenskomststridig eller på anden
måde retsstridig.
Certificering forudsætter ligeledes, at virksomheden ikke har haft alvorlige udeståender med
Arbejdstilsynet. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings vurdering heraf tager udgangspunkt
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
i Arbejdstilsynets smiley-ordning. En virksomhed må ikke på tidspunktet for certificeringen have en
rød smiley.
En smiley gives i forhold til en bestemt arbejdsproces i en virksomhed. En grøn smiley viser, at
virksomheden ikke har noget udestående med Arbejdstilsynet. En gul smiley viser, at virksomheden
har fået et straks-påbud, et påbud med frist eller en afgørelse uden påbud. En rød smiley viser, at
virksomheden har fået et forbud eller et rådgivningspåbud.
Et forbud gives, hvis der er overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller
sundhed. Et forbud indebærer, at arbejdet skal stoppe øjeblikkeligt, og at det ikke må genoptages,
før det kan udføres fuldt forsvarligt. Et rådgivningspåbud er et påbud til en virksomhed om at bruge
en autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet til at bistå sig med at løse og
forebygge det eller de arbejdsmiljøproblemer, som virksomheden har fået påbud om. En rød smiley
vises på Arbejdstilsynets hjemmeside, indtil forbuddet eller påbuddet er efterkommet, dog mindst i
6 måneder.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil således tjekke en virksomhed, som søger om
certificering, på Arbejdstilsynets hjemmeside. Hvis virksomheden ifølge hjemmesiden har en rød
smiley, vil virksomheden efter partshøring som udgangspunkt få afslag på certificering.
Virksomheden vil umiddelbart efter, at virksomheden har rettet op på det forhold, som danner
grundlag for den røde smiley, på ny kunne søge og opnå certificering, hvis de øvrige betingelser
herfor er opfyldt. Hvis virksomheden på ny søger certificering, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering via Arbejdstilsynets hjemmeside eller via en høring af Arbejdstilsynet tjekke, om
forholdet, som dannede grundlag for den røde smiley, er udbedret.
Herudover vil det være et krav for at blive certificeret, at virksomheden på tidspunktet for Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelse om certificering ikke er straffet efter
udlændingelovens §§ 59, stk. 4 eller 60, stk. 1, inden for de seneste 2 år forud for certificeringen.
Det fremgår af udlændingelovens § 59, stk. 4, at den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden
arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, straffes med bøde
eller fængsel inden til 2 år. Af udlændingelovens § 60, stk. 1, fremgår bl.a., at tilsidesættelse af de
betingelser, der er knyttet til en tilladelse efter loven, straffes med bøde eller under skærpende
omstændigheder med fængsel indtil 1 år.
Kravet indebærer, at hvis en virksomhed er straffet efter udlændingelovens § 59, stk. 4, eller § 60,
stk. 1, vil virksomheden ikke kunne certificeres i en periode på 2 år fra dommens afsigelse eller
bødens vedtagelse. Forslaget forudsætter, at kriminalregisterbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr.
881 af 4. juli 2014, ændres, således at politiet gives hjemmel til at kunne videregive oplysninger fra
Kriminalregisteret til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om, hvorvidt en virksomhed, der
har ansøgt om eller fået certificering er straffet efter udlændingelovens § 59, stk. 4, eller § 60, stk. 1.
Justitsministeriet vil ændre kriminalregisterbekendtgørelsen i overensstemmelse hermed.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil i samarbejde med Justitsministeriet udarbejde en
smidig høringsprocedure, så det sikres, at en virksomhed, der søger om certificering, kan få en
afgørelse inden for servicemålet, som fastsættes til 1 måned.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det bemærkes, at det generelt gælder, at lovovertrædelser kun bliver registreret i Kriminalregisteret,
hvis der er tale om et strafniveau på minimum 1.000 kr. i bøde. Bøder på under 1.000 kr. udstedt til
en virksomhed for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 4, eller § 60, stk. 1, vil således ikke
fremgå af Kriminalregisteret. Det er domstolene, der konkret fastsætter bødestørrelsen for
overtrædelser af udlændingelovens § 59, stk. 4, og § 60, stk. 1. Ved lov nr. 428 af 9. juni 2004 om
ændring af udlændingeloven blev strafniveauet for ulovlig beskæftigelse af udlændinge dog
skærpet. Det fremgår således af lovbemærkningerne til lovforslag nr. 217 af 31. marts 2004, som
ændret ved betænkning over lovforslaget (betænkning nr. 217 af 27. maj 2004), at lovforslaget
tilsigter at skærpe bødeniveaet, således at der fremover som udgangspunkt skal nedlægges påstand
om en bøde på 10.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned og under skærpende
omstændigheder 20.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil således indhente oplysninger fra politiet om,
hvorvidt en virksomhed er straffet efter udlændingeloven til brug for styrelsens behandling af en
ansøgning om certificering og efterfølgende kontrol af, om betingelserne for certificeringen
overholdes.
Lov om behandling af personoplysninger (persondataloven) gælder ifølge lovens § 1, stk. 1, bl.a.
for behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk
databehandling, og for ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive
indeholdt i et register.
Ved ”personoplysninger” forstås ifølge persondatalovens § 3, nr. 1, enhver form for information om
en identificeret eller identificerbar fysisk person. Definitionen indebærer, at oplysninger om
juridiske personer, herunder aktieselskaber, anpartsselskaber, kommanditselskaber, fonde og
foreninger mv., falder uden for lovens almindelige regulering. Derimod anses oplysninger om
enkeltmandsejede virksomheder og interessentskaber med fysiske personer som interessenter for
omfattet af begrebet personoplysninger.
Persondataloven indeholder i § 5 en række grundlæggende principper for behandling af
personoplysninger. Det fremgår af stk. 1, at oplysninger skal behandles i overensstemmelse med
god databehandlingsskik. Af stk. 2 og 3 fremgår det bl.a., at indsamling af oplysninger skal ske til
udtrykkelig angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke må være uforenelig med disse
formål. Oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere,
end hvad der kræves til opfyldelsen af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og til de formål,
hvortil oplysningerne senere behandles.
Persondatalovens § 8 indeholder generelle betingelser for, hvornår behandling og videregivelse af
oplysninger om bl.a. strafbare forhold må finde sted. Ifølge § 8, stk. 1, må behandling af
oplysninger om bl.a. strafbare forhold ikke behandles, medmindre det er nødvendigt for
varetagelsen af myndighedens opgaver. Efter § 8, stk. 2, nr. 1, må videregivelse af oplysninger om
strafbare forhold ske, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til videregivelsen.
En virksomhed, som ønsker at søge certificering, vil i ansøgningsskemaet skulle give samtykke til
videregivelse, og videregivelse vil dermed kunne ske inden for rammerne af persondatalovens § 8,
stk. 2, nr. 1. Er virksomheden straffet, vil styrelsen meddele afslag på certificering. Får en
virksomhed afslag på certificering, kan virksomheden fortsat benytte højtkvalificeret udenlandsk
arbejdskraft efter de almindelige regler om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endelig vil det være et krav for certificering, at virksomheden har deltaget i et forudgående
vejledningsmøde med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Virksomheden vil i forbindelse
med, at virksomheden søger om certificering, få udpeget en kontaktperson hos Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, som deltager i vejledningsmødet. Formålet med mødet er at sikre,
at virksomheden forud for certificeringen er bekendt med vilkårene og konsekvenserne, hvis
betingelserne for certificering ikke længere er opfyldte. Virksomhederne vil i den forbindelse skulle
underskrive en erklæring om, at de er blevet vejledt om reglerne.
En ansøgning om certificering skal indgives digitalt. Beskæftigelsesministeriet vil i bekendtgørelse
fastsætte regler om, hvordan ansøgningen skal indgives.
En virksomhed, som opfylder betingelserne, vil blive certificeret for en periode på 4 år med
mulighed for forlængelse for højst 4 år ad gangen, hvis betingelserne for certificeringen fortsat er
opfyldt.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil løbende foretage kontrol af, om de certificerede
virksomheder efterlever betingelserne for certificeringen, dvs. om betingelserne om bl.a., at
virksomheden skal have mindst 20 fuldtidsansatte, at virksomheden ikke har haft alvorlige
udestående med Arbejdstilsynet, og at virksomheden ikke må have været straffet efter
udlændingeloven, er overholdt. Kontrollen vil bl.a. blive udført via stikprøvekontroller. Herudover
vil kontrol af opholdstilladelser efter fast track-ordningen indgå i styrelsens almindelige
efterfølgende kontrol af, om betingelserne for opholdstilladelser med henblik på beskæftigelse
overholdes af udlænding og virksomhed.
En certificering vil blive inddraget, hvis den er opnået ved svig. Certificeringen kan endvidere
inddrages eller nægtes forlænget, hvis betingelserne for certificeringen ikke længere er til stede. I
forbindelse med en inddragelse af en certificering skal styrelsen endvidere træffe afgørelse om
karantæne i en periode på 2 år, hvor virksomheden ikke kan certificeres.
Det vil bero på en konkret vurdering, om en certificering skal inddrages som følge af, at
betingelserne for certificeringen ikke længere er opfyldt.
Det vil som udgangspunkt eksempelvis føre til inddragelse af en certificering, hvis virksomheden
gentagne gange er straffet efter udlændingeloven, eller hvis virksomheden er ifaldet straf i form af
forhøjet bødeniveau eller strengere straffe.
Hvis en virksomhed kortvarigt har en mindre personalenedgang, som indebærer, at virksomheden
ikke har 20 ansatte, vil dette derimod som udgangspunkt ikke føre til inddragelse. Modsat vil en
væsentlig længerevarende personalereduktion som udgangspunkt medføre, at virksomhedens
certificering inddrages. En certificering vil ikke kunne forlænges, hvis virksomheden ikke opfylder
kravet til antal medarbejdere på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse. Dette gælder uanset, om
der er tale om en mindre kortvarig personalenedgang.
Hvis en virksomhed får en rød smiley efter, at den er blevet certificeret, vil dette ikke i sig selv
kunne føre til inddragelse af en certificering. En rød smiley vil dog indgå i en samlet vurdering af,
om en certificering evt. skal inddrages.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 19-22, jf. lovforslagets §
1, nr. 20.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om
certificering m.v. Bemyndigelsesbestemmelsen skal gøre det muligt løbende at tage højde for
ændringer i registreringsmuligheder og data, således at administration af ordningen løbende kan
moderniseres. Samtidig vil dette skabe gennemsigtighed i administrationen af kriterierne, herunder
administrationen af inddragelse af certificering.
Afslag på certificering, afslag på forlængelse af certificering og inddragelse af certificering vil
kunne påklages til Udlændingenævnet.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 5 og 6, jf.
lovforslagets § 1, nr. 65.
Virksomheder, der ikke er certificeret, vil som i dag kunne benytte højtkvalificeret udenlandsk
arbejdskraft i overensstemmelse med udlændingelovens øvrige regler om opholdstilladelse med
henblik på beskæftigelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2. En udlænding må i disse
tilfælde ikke påbegynde arbejdet før, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har meddelt
opholds- og arbejdstilladelse.
3.1.2 Meddelelse af opholdstilladelse efter fast track-ordningen
Hvis en virksomhed bliver certificeret, kan en udlænding påbegynde en tilbudt ansættelse hos
virksomheden umiddelbart efter indrejsen i Danmark, hvis ansættelsen er omfattet af den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, dvs. hvis ansættelsen indebærer en årlig
aflønning på et minimumsbeløb svarende til den gældende beløbsordning (i dag 375.000 kr. brutto),
hvis udlændingen er ansat som forsker, hvis ansættelsen indebærer et uddannelsesophold på
højtkvalificeret niveau, eller hvis udlændingens ophold i Danmark ikke overstiger 3 måneder pr. år
regnet fra indrejsen her i landet.
Det er dog en forudsætning for, at udlændingen kan påbegynde ansættelsen, at udlændingen har
betalt gebyr, og at udlændingen digitalt har indgivet ansøgning om opholdstilladelse.
Beskæftigelsesministeren vil i bekendtgørelse fastsætte regler om, hvordan ansøgningen skal
indgives. Herudover er det en forudsætning, at udlændingen efter personligt fremmøde i Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering har fået en foreløbig tilladelse fra styrelsen med tilladelse til at
påbegynde ansættelsen.
Senest ved det personlige fremmøde vil udlændingen skulle have optaget biometri. Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering vil ved fremmødet endvidere skulle foretage en række kontroller.
Styrelsen vil ved fremmødet først sikre sig, at gebyret er betalt og den digitale ansøgning er
indgivet. Herudover vil styrelsen skulle foretage identitetskontrol og foretage kontrol af, om
udlændingen har lovligt ophold i Danmark. Lovligt ophold betyder f.eks., at udlændingen har et
gyldigt visum til Danmark, er indrejst lovligt visumfrit, har en opholdstilladelse på andet grundlag,
eller at udlændingen har fået tillagt en anden ansøgning om opholdstilladelse opsættende virkning
med hensyn til udrejsefristen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil endvidere tjekke, at
udlændingen ikke er indberettet som uønsket i Schengen Information Systemet (SIS), og at
udlændingen er tilbudt beskæftigelse hos en certificeret virksomhed. Det er kun, hvis udlændingen
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
har lovligt ophold, ikke er indberettet som uønsket i SIS m.v., at der kan udstedes en foreløbig
tilladelse til at påbegynde arbejdet hos den certificerede virksomhed.
Når udlændingen har fået udstedt en foreløbig tilladelse, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering i overensstemmelse med servicemålet på 1 måned for sager om opholdstilladelse på
baggrund af beskæftigelse påbegynde den egentlige sagsbehandling af ansøgningen.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 18, jf. lovforslagets § 1,
nr. 20.
Efter udlændingelovens § 17 bortfalder en opholdstilladelse, når udlændingen opgiver sin bopæl i
Danmark, eller når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden følgende
måneder, medmindre Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter ansøgning har bestemt, at
opholdstilladelsen ikke skal anses for bortfaldet.
En udlænding med opholdstilladelse efter fast track-ordningen vil være undtaget for reglerne om
bortfald af opholdstilladelse. Dette indebærer, at en certificeret virksomhed kan tilrettelægge et
ansættelsesforløb med ophold i Danmark og i udlandet på en fleksibel og hensigtsmæssig måde.
Der henvises til den foreslåede ændring af bestemmelsen i udlændingelovens § 17, stk. 5, jf.
lovforslagets § 1, nr. 46.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil inden fast track-ordningens ikrafttræden anmode
Økonomi- og Indenrigsministeriet om adgang til at tildele administrative personnumre til en
udlænding samtidigt med, at vedkommende får udstedt en foreløbig tilladelse til at arbejde. Efter
tildeling af det administrative personnummer skal alle andre danske myndigheder anvende dette
personnummer i deres senere sagsbehandling. F.eks. skal SKAT ikke tildele et administrativt
personnummer, men anvende det allerede tildelte personnummer i deres sagsbehandling, ligesom
vedkommende vil blive bopælsregistreret i CPR under det allerede tildelte personnummer, hvis
vedkommende på et senere tidspunkt opfylder CPR-lovens betingelser for at blive registreret som
indrejst i CPR (bopælsregistreret).
En udlænding, som ikke ønsker at indrejse i Danmark, før udlændingen er meddelt opholds- og
arbejdstilladelse, kan også søge opholdstilladelse efter fast track-ordningen fra hjemlandet og
afvente, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering træffer afgørelse i sagen. I så fald vil
udlændingen ikke få brug for fast track-ordningens mulighed for at kunne påbegynde et tilbudt
ansættelsestilbud, før opholdstilladelse er meddelt, men udlændingen vil være undtaget for reglerne
om bortfald af opholdstilladelse.
3.1.2.1 Årlig aflønning på et minimumsbeløb svarende til beløbsordningen
Det indgår i aftalen om en reform af international rekruttering, at en udlænding, som er tilbudt
ansættelse med en årlig aflønning på et minimumsbeløb svarende til beløbsordningen, dvs. i dag
375.000 kr., hos en certificeret virksomhed, kan omfattes af fast track-ordningen. Der stilles ikke
særlige krav til beskæftigelsens karakter.
Ved beregningen af, om betingelsen om en minimums løn er opfyldt, kan indgå løn udbetalt i
Danmark og løn udbetalt i udlændingens hjemland (ved udstationering). Der vil kun blive
medregnet indkomst, som er skattepligtig i Danmark, eller, for så vidt angår indtægt udbetalt i
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udlandet, indkomst, som ville være skattepligtig i Danmark. Løn udbetalt i form af f.eks. kost, logi,
diæter m.v. vil således indgå ved beregningen. Det er endvidere en forudsætning, at der er
proportionalitet mellem den udbetalte løn og løn i form af f.eks. bolig, tranport, telefon m.v.
Normalt vil mere end halvdelen af lønnen skulle udgøres af udbetalt løn. Ligeledes vil eventuelle
indbetalinger til en arbejdsmarkedspension indgå ved opgørelsen af den enkelte udlændings
lønindkomst.
Opgørelsen af, om betingelsen om en årlig minimumsløn er opfyldt, foretages således efter de
samme principper, som i dag gælder for beløbsordningen.
Det er en betingelse, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra a, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
3.1.2.2 Ansættelse som forsker
Det indgår ligeledes i aftalen om en reform af international rekruttering, at en udlænding, som er
tilbudt ansættelse som forsker hos en certificeret virksomhed, kan omfattes af fast track-ordningen.
En udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse som forsker på et universitet
eller en virksomhed, der er certificeret, vil således kunne få opholdstilladelse efter fast track-
ordningen på samme vilkår, som gælder for forskere, der søger og får opholdstilladelse efter den
foreslåede forskerregel i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 8.
Forslaget indebærer, at de fleksible muligheder for at forske i Danmark, der foreslås med reformen
af international rekruttering, vil tilsvarende finde anvendelse for forskere, der omfattes af fast track-
ordningen. Således vil en udenlandsk forsker omfattet af fast track-ordningen kunne være tilknyttet
et dansk universitet og et eller flere universiteter i andre lande, uden at dette får betydning for
forskerens opholdstilladelse her i landet, ligesom der ikke vil blive stillet krav til omfanget af
forskerens beskæftigelse på universitetet eller virksomheden i Danmark. Tilsvarende vil en
opholdstilladelse efter fast track-ordningen ikke bortfalde, hvis forskeren opgiver sin bopæl i
Danmark, eller hvis udlændingen, uden at opgive sin bopæl, udrejser og opholder sig uden for
Danmark i mere end 6 måneder i træk. Der henvises til afsnit 3.3.2.1.1 om fleksible muligheder for
at forske i Danmark.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra b, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
En gæsteforsker, som har afsluttet en uddannelse på kandidat- eller masterniveau og er inviteret til
at forske hos en privat eller offentlig forskningsinstitution uden at være ansat eller indskrevet på
forskningsinstitutionen, vil ikke være omfattet af fast track-ordningen. En gæsteforsker må i stedet
søge om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5,
om gæsteforskere, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.
Tilsvarende vil en ph.d.-studerende ikke være omfattet af fast track-ordningen. En ph.d.-studerende
må i stedet søge om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i,
stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 36.
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er en betingelse, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold.
3.1.2.3 Uddannelsesophold på højtkvalificeret niveau
Det indgår endvidere i aftalen om en reform af international rekruttering, at der skal kunne gives
opholdstilladelse til en udlænding, der ønsker ophold i Danmark med et uddannelsesmæssigt formål
på højtkvalificeret niveau hos en virksomhed, der er certificeret.
Det foreslås derfor, at udlændinge, der skal arbejde i Danmark af uddannelsesmæssige årsager på
højtkvalificeret niveau hos en certificeret virksomhed, omfattes af fast track-ordningen.
Forslaget indebærer, at højtkvalificerede udlændinge, dvs. højtuddannede udlændinge eller
udlændinge med en betydelig erhvervserfaring inden for et bestemt arbejdsområde, omfattes af fast
track-ordningen, hvis formålet med opholdet i Danmark er at blive oplært på et højtkvalificeret
niveau i den certificerede virksomhed, eller hvis formålet er, at udlændingen skal oplære en
medarbejder i den certificerede virksomhed på et højtkvalificeret niveau. Det beror på en konkret
vurdering, om der er tale om et uddannelsesmæssigt formål på højtkvalificeret niveau.
Det er en betingelse, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra c, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
En udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse som trainee som led i et
uddannelsesforløb, vil ikke være omfattet af bestemmelsen. En trainee vil i stedet skulle søge
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, jf.
lovforslagets § 1, nr. 8.
3.1.2.4 Korttidsophold
En udlænding, som ønsker et korttidsophold af maksimalt 3 måneders varighed hos en certificeret
virksomhed, kan ligeledes benytte fast track-ordningen til maksimalt ét korttidsophold om året
regnet fra indrejsen her i landet.
Efter de gældende regler om fritagelse for arbejdstilladelse, jf. herved § 33 i bekendtgørelse nr. 427
af 29. april 2014 om udlændinges adgang her til landet (udlændingebekendtgørelsen), kan en
udlænding allerede i dag opholde sig i Danmark i op til 3 måneder med henblik på at udføre visse
former for arbejde uden arbejdstilladelse. Fritagelsesreglerne omfatter bl.a. videnskabsmænd og
foredragsholdere, der skal undervise her i landet, visse typer af kunstnere og visse typer af
montører, konsulenter og instruktører.
Med fast track-ordningen bliver det muligt for certificerede virksomheder at benytte udenlandsk
arbejdskraft, som ikke efter de gældende regler er fritaget for arbejdstilladelse, i en kortere periode,
uden at der stilles særlige betingelser til udlændingens beskæftigelse. Det vil dog være et krav, at
udlændingen skal være ansat i den certificerede virksomhed på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår
her i landet.
En opholdstilladelse til et korttidsophold kan ikke forlænges. Der skal således søges om
opholdstilladelse ved hvert enkelt korttidsophold i Danmark.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra d, jf.
lovforslagets § 1, nr. 10.
3.1.3 Forlængelse og inddragelse af opholdstilladelse meddelt efter fast track-ordningen
En opholdstilladelse efter fast track-ordningen vil blive meddelt for en periode på op til 4 år,
medmindre der er tale om et korttidsophold, hvor der maksimalt kan gives opholdstilladelse i 3
måneder inden for et år, jf. herved afsnit 3.1.2.4. Opholdstilladelse meddeles således at tilladelsen
udløber 14 dage efter ansættelseskontraktens ophør, dog ikke for en periode på mere end 4 år eller 3
måneder hvis der er tale om et korttidsophold.
En opholdstilladelse kan i øvrigt, som det gælder for de øvrige bestemmelser om opholdstilladelse
med henblik på beskæftigelse forlænges, medmindre der er grundlag for at inddrage den. Dog vil en
opholdstilladelse ikke blive inddraget, hvis virksomhedens certificering ophører, men
opholdstilladelsen vil ikke kunne forlænges. Der vil således også kunne meddeles opholdstilladelse
efter fast track-ordningen, medmindre certificeringen er udløbet, nægtet forlænget eller inddraget.
En opholdstilladelse efter fast track-ordningen vil – bortset fra en opholdstilladelse med henblik på
et korttidsophold – kunne forlænges for højst 4 år ad gangen, hvis grundlaget for tilladelsen fortsat
er til stede og betingelserne for opholdstilladelsen har været overholdt i tilladelsesperioden.
Afgørelser om afslag på opholdstilladelse efter fast track-ordningen, afslag på forlængelse af
opholdstilladelse og inddragelse af opholdstilladelse efter fast track-ordningen vil kunne påklages
til Udlændingenævnet, jf. de gældende bestemmelser i udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1 og 2.
Den gældende regel i udlændingelovens § 9 a, stk. 8, hvorefter en udlænding, der har
opholdstilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen, og som bliver uforskyldt ledig, kan gives
opholdstilladelse i op til 6 måneder fra ansættelsens ophør med henblik på at søge nyt arbejde, vil
gælde tilsvarende for udlændinge med opholdstilladelse efter fast track-ordningen, jf. herved de
foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra a-c, dvs. hvis ansættelsen
indebærer en årlig aflønning på et minimumsbeløb, hvis ansættelsen indebærer, at udlændingen skal
arbejde som forsker, eller hvis ansættelsen indebærer et uddannelsesophold på højtkvalificeret
niveau.
Der henvises til den foreslåede ændring af bestemmelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 8, som
bliver stk. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.
3.2. Afskaffelse af koncernordningen
3.2.1 Gældende ret
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til en
udlænding, der er ansat i en international koncern med afdeling i Danmark (en
koncernopholdstilladelse).
En koncernopholdstilladelse indebærer, at en udlænding fra en udenlandsk del af en koncern eller
virksomhed etableret i Danmark kan få opholdstilladelse med henblik på at arbejde her i landet,
samtidig med at kontakten til den pågældendes ansættelse i den udenlandske del af
koncernen/virksomheden bevares, f.eks. ved, at udlændingen løbende skifter mellem at varetage
opgaver i Danmark og i selskabet i udlandet.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Meddelelse af en koncernopholdstilladelse forudsætter bl.a., at den danske del af koncernen eller
virksomheden har mindst 10 ansatte.
Det er ligeledes en betingelse, at den danske del af virksomheden/koncernen erklærer, at
udlændingen skal arbejde i Danmark af innovative, projektmæssige eller uddannelsesmæssige
årsager. Der gives således ikke opholdstilladelse til udlændinge, der skal varetage f.eks. almindelige
driftsopgaver.
Endelig er det en betingelse, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold.
Bortfaldsreglerne finder ikke anvendelse for udlændinge med koncernopholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4. Dette følger af udlændingelovens § 17, stk. 5.
Den danske virksomhed eller koncern kan blive koncerngodkendt som arbejdsgiver for udlændinge,
der søger om koncernopholdstilladelse, således at virksomheden/koncernen ikke i forbindelse med
hver enkelt ansøgning om opholdstilladelse skal fremlægge dokumentation for koncernforhold m.v.
3.2.2 Regeringens forslag til ændring
Som følge af indførelsen af den nye fast track-ordning indgår det i aftalen om en reform af
international rekruttering, at koncernordningen afskaffes, således at der fra tidspunktet, hvor der kan
søges om opholdstilladelse efter fast track-ordningen, dvs. 1. april 2015, ikke kan udstedes
koncerngodkendelser eller nye koncernopholdstilladelser. Koncerngodkendelser, der udløber i
perioden 1. januar til 1. april 2015, kan kun forlænges frem til 1. april 2015. En
koncernopholdstilladelse meddelt før den 1. april 2015 vil kunne forlænges efter de gældende
regler, hvis virksomheden har en gyldig koncerngodkendelse. For en beskrivelse af
overgangsreglerne henvises til lovforslagets § 4.
Hovedparten af de virksomheder, som i dag er koncerngodkendte, vil kunne opnå certificering efter
den nye fast track-ordning, dog vil eksempelvis virksomheder, der har mellem 10 og 19 ansatte, og
som i dag er koncerngodkendt, ikke kunne certificeres.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil inden koncernordningens ophør sende
orienteringsbreve til alle virksomheder, som pr. 1. april 2015 fortsat er koncerngodkendte, herunder
med oplysning om betydningen af den beskrevne overgangsordning og en vejledning om den nye
fast track-ordning.
3.3. Nye muligheder på forskerområdet
3.3.1 Gældende ret
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, at der efter ansøgning kan gives opholdstilladelse
til en udlænding, hvis væsentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn i øvrigt
taler for at imødekomme ansøgningen. I praksis meddeles der efter bestemmelsen bl.a.
opholdstilladelse til forskere.
Forskere omfatter videnskabeligt personale ved private eller offentlige danske
forskningsinstitutioner, herunder ansatte ph.d.-studerende, videnskabelige assistenter, adjunkter,
lektorer og professorer, der aflønnes for deres arbejde. Herudover omfatter gruppen gæsteforskere.
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En ph.d-studerende, der ikke er ansat, men som alene er indskrevet på en uddannelsesinstitution i
Danmark anses derimod for at være studerende og meddeles derfor opholdstilladelse efter § 1, stk.
1, i bekendtgørelse nr. 904 af 4. juli 2007 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til
studerende (studiebekendtgørelsen), jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1.
3.3.1.1 Forskere og gæsteforskere
Det er en betingelse for at få opholds- og arbejdstilladelse som forsker, at der foreligger særlige
forskningsmæssige grunde til, at arbejdet skal udføres af den udlænding, der søger om
opholdstilladelse.
Det er endvidere en betingelse, at hovedformålet med opholdet i Danmark er forskning. Det er
derfor som udgangspunkt en forudsætning for meddelelse af opholdstilladelse, at udlændingen er
ansat på fuld tid, dvs. 37 timer om ugen. Der kan dog i særlige tilfælde gives opholdstilladelse med
henblik på forskning i et færre antal timer om ugen (som udgangspunkt ned til 21 timer), hvis dette
er sædvanligt inden for det pågældende forskningsområde.
Opholdstilladelsen stedfæstes til den relevante uddannelses- eller forskningsinstitution, herunder det
relevante institut eller forskningscenter i overensstemmelse med ansættelsen.
En gæsteforsker er en udlænding, der som minimum har en uddannelse på kandidat- eller
masterniveau, og som efter invitation fra en dansk forskningsinstitution eller virksomhed tilknyttes
forskningsinstitutionen eller virksomheden uden at være ansat. Der stilles krav om, at
gæsteforskeren skal forsørge sig selv under opholdet i Danmark.
Både forskere og gæsteforskere kan ansøge om tilladelse til bibeskæftigelse. Bibeskæftigelsen skal
have relation til hovedbeskæftigelsen, og der må maksimalt være tale om 20 timers bibeskæftigelse
om ugen.
Der gives opholds- og arbejdstilladelse til en forsker for en periode på op til 4 år med mulighed for
forlængelse. Dog kan der kun gives opholdstilladelse op til samlet 3 år for gæsteforskere uden
mulighed for forlængelse. Efter praksis gives forskere og gæsteforskere opholds- og
arbejdstilladelse indtil 14 dage efter kontraktens udløbsdato, dog aldrig ud over en samlet periode
på henholdsvis 4 år for forskere og 3 år for gæsteforskere.
En opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, bortfalder, når udlændingen opgiver
sin bopæl i Danmark, eller når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på
hinanden følgende måneder, jf. herved udlændingelovens § 17, stk. 1.
Efter udlændingebekendtgørelsens § 33, stk. 2, nr. 1, er videnskabsmænd og foredragsholdere for så
vidt angår undervisning eller lignende virksomhed, hvortil de er indbudt, fritaget for krav om
opholdstilladelse for et tidsrum af 3 måneder fra indrejsen. Forskere behøver dermed ikke en
arbejdstilladelse for at udføre undervisning, deltage i seminarer og konferencer eller lignende
virksomhed, hvis varigheden af det samlede ophold er på under 3 måneder regnet fra indrejsen.
Forskningsarbejde er ikke omfattet af bestemmelsen i § 33, stk. 2, nr. 1, uanset om
forskningsperioden er på under 3 måneder. Det betyder, at en forsker, der ønsker at arbejde på et
forskningsprojekt eller lignende, skal ansøge om en opholds- og arbejdstilladelse uanset længden af
opholdet i Danmark.
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.3.1.2 Ph.d.-studerende
Ph.d.-studerende opdeles udlændingeretligt i ph.d. studerende, der er ansatte på et universitet eller i
en privat virksomhmed, og som dermed meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, nr. 6, som arbejdstagere, og ph.d.-studerende, der ikke er ansatte, men som deltager i en
ph.d.-uddannelse i Danmark, og som derfor anses for at være studerende og dermed får
opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1.
Det er et krav for at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, som ansat ph.d.-
studerende, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold.
En ph.d.-studerende med opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, skal
dokumentere at kunne forsørge sig selv under opholdet i Danmark.
En udlænding, der får opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, får samtidig en
arbejdstilladelse til beskæftigelse ved deltidsarbejde i indtil 15 timer ugentligt og på fuld tid i
månederne juni, juli og august. Dette følger af studiebekendtgørelsens § 14, stk. 1. Såfremt
udlændingen afslutter sin uddannelse i Danmark, får udlændingen endvidere en
jobsøgningstilladelse, der giver mulighed for op til 6 måneders jobsøgning efter endt uddannelse, jf.
herved studiebekendtgørelsens § 5, stk. 1. Udlændingen må i jobsøgningsperioden efter endt
uddannelse arbejde i overensstemmelse med sin arbejdstilladelse, dvs. 15 timer om ugen og fuldtid i
sommermånederne.
En udlænding, der er ansat på uddannelsesinstitutionen eller i en privat virksomhed, og som dermed
får opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, har ikke efter de gældende regler ret
til en jobsøgningsperiode efter endt uddannelse. Til gengæld kan udlændingen ansøge om en såkaldt
”wait-to-defend”-opholdstilladelse, der giver ret til op til 4 måneders ophold efter endt ph.d.-
uddannelse, således at udlændingen kan opholde sig i Danmark efter aflevering af ph.d.-afhandling
og frem til forsvaret. En ”wait-to-defend”-opholdstilladelse meddeles efter udlændingelovens § 9 i,
stk. 1, men giver ikke ret til at arbejde. Tilladelsen er betinget af, at udlændingen er
selvforsørgende.
En ph.d.-studerende, der er ansat og har en opholds- og arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 9
a, stk. 2, nr. 6, kan få opholds- og arbejdstilladelse for en periode på op til 4 år med mulighed for
forlængelse.
En ph.d.-studerende, der ikke er ansat, og som derfor får opholdstilladelse efter
studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, får opholdstilladelse for den normerede studietid samt en måned
før studiestart og 14 dage efter studietiden, hvis den studerende kun læser en del af sin uddannelse i
Danmark, men ikke afslutter uddannelsen her i landet. En udlænding, der afslutter sin uddannelse i
Danmark, får opholdstilladelse for den normerede studietid samt 1 måned før studiestart og op til 6
måneders jobsøgning efter endt uddannelse.
En ph.d.-studerende, der ikke er ansat, og som afslutter sin uddannelse i Danmark, kan få
opholdstilladelsen forlænget, hvis udlændingen er studieaktiv og ikke forsinket med mere end 1 år i
forhold til den normerede studietid. En ph.d.-studerende, der ikke er ansat, og som ikke afslutter sin
uddannelse i Danmark, får forlænget opholdstilladelsen efter studiebekendtgørelsen til højst 2 år,
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
hvis udlændingen er studieaktiv og ikke forsinket med mere end 1 år i forhold til den normerede
studietid.
3.3.2 Regeringens forslag til ændring
3.3.2.1 Enklere og lettere adgang til Danmark
Forskning er nøglen til at produktudvikle og skabe innovation og afgørende for, at virksomhederne
kan klare sig i den hårde internationale konkurrence. Aftalepartierne er derfor enige om, at
udenlandske forskere skal have enklere og lettere adgang til Danmark. Samtidig ønsker
aftalepartierne at lempe forskerskatteordningen, så det bliver lettere for virksomhederne at tiltrække
udenlandske nøglemedarbejdere til Danmark. Dette skal gøre det lettere for virksomhederne at
udvikle deres produktion og dermed sikre vækst og beskæftigelse i Danmark.
3.3.2.1.1 Fleksible muligheder for at forske i Danmark
Det indgår i aftalen om en reform af international rekruttering, at en udlænding, der har
opholdstilladelse som forsker, skal have mulighed for at arbejde delvist i Danmark og delvist i
udlandet.
Det foreslås derfor, at kravet om fuldtidsbeskæftigelse til forskere afskaffes, og at udlændinge, der
får opholdstilladelse som forskere, undtages fra reglerne om bortfald.
Forslagene indebærer, at en udenlandsk forsker kan være tilknyttet et dansk universitet og et eller
flere universiteter i andre lande, uden at dette har betydning for forskerens opholdstilladelse her i
landet. Der vil ikke blive stillet krav til omfanget af beskæftigelsen på universitetet i Danmark, men
det er en grundlæggende forudsætning for at blive omfattet af forskerreglen, at forskeren har en
tilknytning til et universitet her i landet. Den generelle regel om, at arbejdstilladelse til udlændinge
med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a gives til beskæftigelse i et bestemt
arbejdsforhold, jf. herved udlændingebekendtgørelsens § 35, videreføres uændret. Det betyder, at en
forsker, som ønsker at være tilknyttet flere danske universiteter som forsker, skal indgive ansøgning
om arbejdstilladelse til bibeskæftigelse. Det vil være et krav, at ansættelsen i Danmark sker på
almindelige løn- og ansættelsesvilkår.
Forslagene indebærer endvidere, at en forskeropholdstilladelse ikke vil bortfalde, hvis en udlænding
opgiver sin bopæl i Danmark, eller hvis udlændingen, uden at opgive sin bopæl i Danmark, udrejser
og opholder sig uden for Danmark i mere end 6 måneder i træk. Forslaget sikrer, at en forsker kan
arbejde skiftevis i udlandet og i Danmark uden at skulle indgive ansøgning om dispensation for
bortfald af en opholdstilladelse og uden at skulle indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse, når
han eller hun igen skal forske i Danmark.
Der vil blive meddelt opholds- og arbejdstilladelse til en forsker for en periode på op til 4 år med
mulighed for forlængelse. Tilladelsen vil blive meddelt således at den udløber 14 dage efter
ansættelseskontraktens ophør, dog ikke for mere end 4 år.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 8, og den foreslåede ændring i § 17, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 46.
3.3.2.1.2 Forskere og potentielle ph.d.-studerende undtages for krav om arbejdstilladelse ved
korttidsophold
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det indgår endvidere i aftalen om en reform af international rekruttering, at en udlænding, der skal
forske i Danmark i op til 3 måneder, fritages for kravet om en opholds- og arbejdstilladelse.
Forslaget indebærer, at den gældende ordning, hvorefter videnskabsmænd og foredragsholdere er
fritaget for arbejdstilladelse inden for en 3 måneders periode for så vidt angår undervisning eller
lignende virksomhed, hvortil de er indbudt, udvides til også at omfatte udlændinge, der skal forske i
Danmark. En udenlandsk forsker behøver dermed ikke en arbejdstilladelse for at kunne indgå i
f.eks. et forskningsprojekt og i denne forbindelse udføre forskningsarbejde i Danmark, så længe det
samlede ophold er på under 3 måneder inden for en periode på 6 måneder regnet fra
indrejsetidspunktet. De gældende visumregler videreføres uændret.
En udlænding, der skal forske i Danmark i mere end 3 måneder, vil fortsat skulle søge om opholds-
og arbejdstilladelse forud for arbejdets påbegyndelse, jf. herved den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4. Der henvises til afsnit 3.3.2.1.1. Herudover vil udlændingen –
hvis universitetet eller virksomheden er certificeret – kunne søge opholdstilladelse efter fast track-
ordningen. Der henvises til afsnit. 3.1.2.2.
Det foreslås endvidere, at potentielle ph.d.-studerende, der skal deltage i et screeningsforløb i
Danmark med henblik på evaluering af muligheden for videreuddannelse som ph.d.-studerende her i
landet, fritages for arbejdstilladelse i op til 3 måneder fra indrejsen.
Formålet med et screeningsforløb er, at universiteter m.v. skal kunne vurdere de udenlandske
studerendes egnethed til et ph.d.-studium og dermed optage de bedst kvalificerede udenlandske
studerende til ph.d.-uddannelsesforløb i Danmark. Med udvidelsen af fritagelsesbestemmelsen får
potentielle ph.d.-studerende, der skal deltage i et screeningsforløb, og som endnu ikke har afsluttet
deres kandidat- eller masteruddannelse, mulighed for at opholde sig i Danmark i op til 3 måneder
fra indrejsen uden at skulle søge om en opholds- og arbejdstilladelse.
Udlændingebekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 427 af 29. april 2014, vil blive ændret i
overensstemmelse med forslagene.
3.3.2.2 Fastholdelse af højtkvalificerede studerende
Aftalepartierne er ligeledes enige om, at internationale kandidater, der uddanner sig i Danmark,
udgør en attraktiv arbejdskraftressource for danske virksomheder. Der er tale om højtuddannede og
veletablerede udlændinge, der kender det danske samfund godt. Det indgår derfor i aftalen om en
reform af international rekruttering, at de nuværende opholdsordninger rettet mod forskere skal
justeres, så flere talentfulde udlændinge vælger at tage deres uddannelse i Danmark og
efterfølgende vælger at blive, når de har afsluttet deres studier.
3.3.2.2.1 Ensretning af reglerne om opholdstilladelse som ph.d.-studerende
Det foreslås, at reglerne for meddelelse af opholdstilladelse som ph.d.-studerende ensrettes, så alle
ph.d.-studerende, der deltager i en ph.d.-uddannelse i Danmark, behandles efter samme regler,
uanset om de er ansatte eller ej. En udenlandsk ph.d.-studerende vil således fremadrettet – uanset
om vedkommende er ansat eller ej – blive meddelt opholdstilladelse efter studiebekendtgørelsen.
Forslaget indebærer, at en udenlandsk ph.d.-studerende får samme rettigheder, uanset om den
pågældende er ansat og får løn for sit arbejde, eller om den pågældende er selvfinansieret, f.eks. via
stipendier eller egen formue.
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Samme rettigheder betyder, at alle ph.d.-studerende vil komme til at betale det samme gebyr for
indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse. Endvidere vil den gældende regel om, at en ph.d.-
studerende, der ikke er ansat, får en arbejdstilladelse til beskæftigelse ved deltidsarbejde og på fuld
tid i månederne juni, juli og august, jf. herved studiebekendtgørelsens § 14, stk. 1, blive udvidet til
også at omfatte ansatte ph.d.-studerende. Hermed vil alle ph.d.-studerende, uanset om de er ansatte
eller ej, have ret til at arbejde på samme vilkår ved siden af ph.d.-studiet. Det bemærkes, at det af
aftalen om en reform af international rekruttering fremgår, at udenlandske studerendes ret til at
arbejde 15 timer om ugen hæves til 20 timer. Adgangen til at arbejde fuldtid i sommermånederne
bibeholdes i sin nuværende form. Hermed sidestilles de udenlandske studerendes mulighed for at
arbejde ved siden af studierne med danske studerende.
Herudover vil alle ph.d.-studerende, der afslutter deres ph.d. i Danmark, uanset om de er ansatte
eller ej, få den samme ret til et 6 måneders jobsøgningsophold efter aflevering af ph.d.-
afhandlingen. I jobsøgningsperioden vil den ph.d.-studerende, der er ansat, ligesom den ph.d.-
studerende, der ikke er ansat, have ret til at arbejde i overensstemmelse med den hidtidige
arbejdstilladelse. Inden udløbet af det 6 måneders jobsøgningsophold kan den ph.d.-studerende
f.eks. søge om et etableringskort, jf. herved afsnit 3.5.2.
Studiebekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.
Da alle ph.d.-studerende, der afslutter deres ph.d. i Danmark, får ret til en opholdstilladelse til
jobsøgning i op til 6 måneder efter endt ph.d.-uddannelse, overflødiggøres den gældende regel om,
at en ph.d.-studerende, der er ansat, skal søge om en opholdstilladelse med henblik på at afvente
forsvaret af sin afhandling. Der vil som følge heraf ikke fremadrettet blive meddelt
opholdstilladelse til et ”wait-to-defend” ophold.
Det vil som i dag være et krav, at den ph.d.-studerende kan forsørge sig selv.
[Sigtet er, at ansøgning om opholdstilladelse som ph.d.-studerende skal indgives digitalt.]
Alle ph.d.-studerende, der deltager i en ph.d.-uddannelse i Danmark, vil blive meddelt
opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 2, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 36.
3.4 Målretning af greencard-ordningen
3.4.1 Gældende ret
Ved lov nr. 379 af 25. april 2007 om ændring af bl.a. udlændingeloven blev der indført en
greencardordning, hvorefter udlændinge efter ansøgning kunne meddeles opholdstilladelse efter et
pointsystem i op til 6 måneder med henblik på at søge arbejde. Ordningen gav ikke udlændingen ret
til at tage arbejde eller til at medbringe familie. Hvis udlændingen under opholdet i Danmark fandt
et arbejde, skulle den pågældende således ansøge om opholds- og arbejdstilladelse efter de
almindelige regler om ophold med henblik på beskæftigelse.
Ved lov nr. 486 af 17. juni 2008 om ændring af udlændingeloven blev greencardordningen, som
følge af aftalen om en jobplan, erstattet af en ny udvidet greencardordning, der giver adgang til både
at søge og tage arbejde i Danmark. Samtidig blev opholdsperioden udvidet fra 6 måneder til 3 år
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
med mulighed for forlængelse, ligesom udlændinge med opholdstilladelse efter greencardordningen
fik adgang til at medbringe deres familie.
Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan gives
opholdstilladelse til en udlænding, der på baggrund af et af beskæftigelsesministeren fastsat
pointsystem mindst har opnået et bestemt antal point (greencardordningen).
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om greencardordningen, herunder om
pointsystemet. Dette fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 6.
Den nuværende green card-ordning bygger fortsat på et pointsystem, hvor der tildeles point efter
udlændingens kvalifikationer med udgangspunkt i uddannelsesniveau, sprogfærdigheder,
arbejdserfaring, tilpasningsevne og alder. En udlænding skal opnå mindst 100 point for at få
opholdstilladelse efter greencardordningen.
For en oversigt over det aktuelle pointsystem henvises til bilag 1 i bekendtgørelse nr. 640 af 25. juni
2008 om greencardordningens pointsystem (greencardbekendtgørelsen). Udlændinge, som opfylder
pointkravet, meddeles opholdstilladelse uden krav til karakteren af den beskæftigelse, som
udlændingen måtte finde, herunder løn, timeantal m.v. Opholdstilladelsen giver dog ikke adgang til
at starte selvstændig virksomhed.
Point for uddannelsesniveau er opbygget således, at der gives flere point jo højere, udlændingens
uddannelsesniveau er. Minimumskravet for at få point for uddannelse er, at uddannelsen skal svare
til en dansk bachelorgrad. Der gives minimum 30 point for en bachelorgrad og op til 105 point for
en ph.d.-grad. Der gives kun point for ét uddannelsesniveau. Der henvises til
greencardbekendtgørelsens § 2, stk. 1 og bekendtgørelsens bilag 1.
Er uddannelsen inden for et område, som er omfattet af positivlisten, eller har udlændingen taget
afgangseksamen på et universitet, som er internationalt anerkendt for at tilbyde undervisning på et
højt fagligt niveau ifølge den seneste THES-QS World Ranking, gives der bonuspoint. Dette følger
af greencardbekendtgørelsens § 2, stk. 2 og 3.
Point for uddannelse opnås på baggrund af uddannelsesdokumenter, der skal forevises i original
version til den myndighed, der modtager ansøgningen.
Der kan endvidere opnås point for sprogkundskaber i dansk, svensk, norsk, tysk og engelsk. Der
kan alene opnås point for ét af de nordiske sprog (dansk, norsk eller svensk) og ét af de øvrige sprog
(engelsk og tysk). Dette følger af greencardbekendtgørelsens § 3, stk. 1.
I greencardbekendtgørelsens § 3, stk. 2, og bilag 2 til bekendtgørelsen er det bestemt, hvilke
sprogprøver der kan danne grundlag for point. Der kan desuden opnås point for sprog, hvis
udlændingen fremlægger en arbejdsgivererklæring, hvoraf det fremgår, at udlændingen har benyttet
et af de oplistede sprog som arbejdssprog i minimum et år, eller hvis udlændingen dokumenterer at
have gennemført mindst 1 års studier på en videregående uddannelse afsluttet med eksamen, jf.
herved greencardbekendtgørelsens § 3, stk. 3.
Herudover kan der gives point til en udlænding med erhvervserfaring inden for de seneste 5 år forud
for ansøgningens indgivelse som forsker eller inden for områder, der er omfattet af positivlisten.
Dette fremgår af greencardbekendtgørelsens § 4.
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Point for erhvervserfaring opnås på baggrund af dokumentation i form af arbejdsgivererklæringer.
Der kan desuden opnås point for tilpasningsevne, hvis ansøger har studeret eller arbejdet i et
EU/EØS land eller Schweiz i en periode og bonuspoint for tilpasningsevne, hvis udlændingen kan
dansk, jf. herved greencardbekendtgørelsens § 5.
Endelig kan der efter greencardbekendtgørelsens § 6 opnås point på baggrund af udlændingens
alder på ansøgningstidspunktet.
En opholdstilladelse efter green card-ordningen er betinget af, at udlændingen ikke modtager hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik. Dette fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 1. pkt.
Modtagelsen af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik indebærer, at udlændingens opholdstilladelse
kan inddrages. Al hjælp efter lov om aktiv socialpolitik er omfattet, idet udlændingen dog kan
modtage enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse og lignende, uden at dette har
konsekvenser for opholdstilladelsen. Ydelser efter anden lovgivning er ikke omfattet.
Bestemmelsen er heller ikke til hinder for, at udlændingen på lige fod med andre arbejdssøgende
kan modtage arbejdsløshedsdagpenge i en ledighedsperiode, hvis udlændingen i øvrigt opfylder
betingelserne herfor.
Herudover følger det af udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 2. pkt., at opholdstilladelse efter greencard-
ordningen skal betinges af, at udlændingens forsørgelse er sikret gennem egne midler det første år
af opholdet her i landet. Dette indebærer, at udlændingen skal opfylde et selvforsørgelseskrav, der
svarer til det selvforsørgelseskrav, som kan stilles over for EU-borgere, der opholder sig i Danmark
som selvforsørgende, jf. herved § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 474 af 12. maj 2011 om ophold i
Danmark for udlændinge, der er omfattet af Den Europæiske Unions regler (EU-
opholdsbekendtgørelsen).
Det fremgår af udlændingebekendtgørelsens § 33, stk. 1, nr. 8, at udlændinge, der har
opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, er fritaget for arbejdstilladelse.
En opholdstilladelse på baggrund af greencard-ordningen kan forlænges, hvis udlændingen er i fast
beskæftigelse af et vist omfang på tidspunktet for afgørelse om forlængelse, eller hvis udlændingen
har været i fast beskæftigelse af et vist omfang og er blevet uforskyldt ledig i indtil 3 måneder før
tidspunktet for indgivelse af ansøgning om forlængelse. Dette følger af udlændingelovens § 9 a, stk.
9.
Ved fast beskæftigelse af et vist omfang forstås som udgangspunkt, at udlændingen skal have været
i beskæftigelse i omkring 12 måneder op til afgørelsen om forlængelse, og at der skal have været
tale om beskæftigelse af et ikke ubetydeligt omfang. Hvis udlændingen har haft beskæftigelse i et
ubetydeligt omfang, f.eks. under 10 timer om ugen, vil opholdstilladelsen som udgangspunkt ikke
blive forlænget. Det er ikke en betingelse, at der har været tale om det samme ansættelsesforhold.
3.4.2 Regeringens forslag til ændring
3.4.2.1 Ændring af pointsystemet
Det indgår som del af aftalen om en reform af international rekruttering, at greencardordningens
pointsystem ændres, så det i højere grad understøtter virksomhedernes behov for kvalificeret
arbejdskraft, og så det målrettes mod efterspørgslen på arbejdsmarkedet, så greencardordningen i
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
højere grad målrettes mod mangelområder. Aftalepartierne forventer således, at målretningen af
greencardordningen vil føre til, at der meddeles færre opholdstilladelser på baggrund af
greencardordningen men samtidig, at de greencard, som fremadrettet vil blive meddelt, i højere grad
end i dag vil efterkomme efterspørgslen på arbejdskraft på arbejdsmarkedet.
Det indgår derfor i aftalen om en reform af international rekruttering, at dokumentationskravet for
sprogkundskaber skærpes, så der fremadrettet kun kan tildeles point for sprogkundskaber på
baggrund af resultater i en anerkendt sprogtest. Dette indebærer ophævelse af den gældende
mulighed for at få point på baggrund af en arbejdsgivererklæring, hvoraf det fremgår, at
udlændingen har haft dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk som arbejdssprog i mindst 1 år, og
ophævelse af den gældende mulighed for at få point på baggrund af fremlagt dokumentation for, at
udlændingen på dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk har gennemført mindst 1 års studier på en
videregående uddannelse afsluttet med eksamen.
Det indgår ligeledes i aftalen om en reform af international rekruttering, at det fremadrettet kun skal
være muligt at opnå point for sprogfærdigheder, hvis udlændingen dokumenterer at have bestået en
anerkendt sprogtest. En udlænding kan således opnå point for at have bestået Prøve i Dansk 1,
Prøve i Dansk 2, Prøve i Dansk 3 eller Studieprøven eller en prøve i norsk eller svensk på
tilsvarende niveau. Udlændingen kan endvidere opnå point ved at dokumentere at have bestået en
prøve i engelsk eller tysk på højt niveau, dvs. svarende til enten Prøve i Dansk 3 eller Studieprøven.
Der vil fremadrettet højst kunne opnås 40 point på baggrund af sprogfærdigheder mod 30 i dag.
Samtidig indgår det i aftalen, at antallet af point for sprog på højt niveau, dvs. svarende til Prøve i
Dansk 3 eller Studieprøven, øges.
Det bemærkes, at Prøve i Dansk 1 afslutter Danskuddannelse 1, som er tilrettelagt for kursister med
ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har lært at læse og skrive på deres modersmål samt for
kursister, som ikke har lært at læse og skrive på det latinske alfabet, mens Prøve i Dansk 2 afslutter
Danskuddannelse 2, som er tilrettelagt for kursister, som normalt har en kort skole- og
uddannelsesbaggrund fra hjemlandet. Det bemærkes endvidere, at Prøve i Dansk 3/Studieprøven
afslutter Danskuddannelse 3, som er tilrettelagt for kursister, som normalt har en mellemlang eller
lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet.
For at sikre, at en fremlagt sprogtest giver et tidsvarende billede af udlændingens sprogkundskaber,
vil der alene blive lagt vægt på tests, der er mindre end to år gamle på ansøgningstidspunktet.
Herudover indgår det i aftalen om en reform af international rekruttering, at kriteriet, hvorefter
udlændingen kan opnå point på baggrund af alder, ophæves, da alder ikke i sig selv kvalificerer en
udlænding til at finde relevant beskæftigelse.
Det indgår ligeledes i aftalen om en reform af international rekruttering, at betydningen af, at en
udlænding har en uddannelsesretning inden for et område, der er omfattet af positivlisten, skal øges,
hvorfor der fremover skal gives 30 bonuspoint (mod 10 i dag) til udlændinge, der har en
uddannelsesretning inden for et område omfattet af positivlisten.
Derudover indgår det i aftalen om en reform af international rekruttering, at antallet af bonuspoint,
der gives til udlændinge, der har afsluttet en uddannelse på et anerkendt universitet efter den seneste
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
THES-QS World Ranking, skal øget med 5 point, og at muligheden for at få point for
erhvervserfaring skal ophæves.
Kriteriet tilpasningsevne videreføres uændret.
Greencardbekendtgørelsen vil blive ændret i overensstemmelse hermed.
Det vil fortsat være et krav, at udlændingen opnår minimum 100 point for at få opholdstilladelse
efter greencardordningen.
Servicemålet for ansøgninger om opholdstilladelse efter greencardordningen fastsættes til 3
måneder, således at det udmeldte servicemål i greencard-sager stemmer bedre overens med det
reelle billede af sagsbehandlingstiden.
3.4.2.2 Forslag om revision af selvforsørgelseskravet
[Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 2. pkt., at opholdstilladelse efter greencardordningen
skal betinges af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles
opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne
midler det første år af opholdet her i landet.
I dag anses selvforsørgelseskravet for opfyldt, hvis udlændingen kan dokumentere at råde over et
beløb svarende til den tidligere gældende starthjælp i et år.
Det foreslås, at selvforsørgelseskravet gøres tidssvarende, således at opholdstilladelse efter
greencardordningen fremadrettet vil blive betinget af, at udlændingen dokumenterer at råde over
midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige ikke forsørgere over 30 år.]
3.4.2.3 Forslag om skærpede krav for fortsat ophold
Efter de gældende regler kan en udlænding med opholdstilladelse efter greencardordningen opholde
sig i Danmark uden at arbejde i op til 3 år. Aftalepartierne bag aftalen om en reform af international
rekruttering ønsker at sikre, at udlændinge, der har opholdstilladelse efter greencardordningen, i
højere grad benytter deres opholdstilladelse til at tage arbejde i Danmark, og at greencardordningen
i højere grad skal afspejle, at ordningen er tiltænkt højtuddannet arbejdskraft.
For at tilskynde udlændinge på greencardordningen til hurtigt at komme i beskæftigelse efter
indrejsen i Danmark foreslås det derfor, at det fremadrettet skal være en betingelse for fortsat
ophold, at udlændingen 1 år efter udstedelsen af opholdstilladelsen har oppebåret en lønindkomst på
mindst 50.000 kr. her i landet. Det forudsættes, at der er tale om løn udført for en arbejdsgiver
etableret i Danmark. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil 1 år efter udstedelsen af
opholdstilladelsen indhente de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. herved
udlændingelovens § 44 a, med henblik på at vurdere, om indkomstkravet er opfyldt. Udlændingen
skal ikke indgive en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse efter 1 års ophold. Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering vil automatisk kontrollere, om indkomstkravet er opfyldt.
Forslaget indebærer endvidere, at hvis udlændingen ikke har haft den nødvendige indkomst, vil
opholdstilladelsen blive inddraget, medmindre det efter en konkret vurdering må antages, at
inddragelsen vil virke særlig belastende for udlændingen, jf. herved udlændingelovens § 26, stk. 1,
jf. § 19, stk. 6.
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 4. pkt., jf.
lovforslagets § 1, nr. 12.
Det foreslås endvidere at forkorte den periode, der kan gives opholdstilladelse efter
greencardordningen, fra de gældende 3 år til 2 år. Samtidig foreslås det, at en udlænding for at få
forlænget en opholdstilladelse efter greencardordningen 2 år efter, opholdstilladelsen er udstedt,
skal dokumentere at have tjent minimum, hvad der svarer til den gældende gennemsnitlige startløn
for nyuddannede bachelorer på det offentlige og private arbejdsmarked i det seneste år, før
ansøgningen om forlængelse indgives. Efter et vægtet gennemsnit vil en sådan startløn udgøre
315.000 kr. inklusiv pension i 2014.
Der vil som i dag ikke blive stillet krav til beskæftigelsens karakter eller varigheden af
beskæftigelsen. Det afgørende for at opfylde kravet til forlængelse efter 2 år er således, at
indkomstkravet er opfyldt. Det forudsættes, at der er tale om løn udført for en arbejdsgiver etableret
i Danmark. Lønnen skal være indberettet til indkomstregisteret, såfremt der er pligt hertil efter § 3 i
lov om et indkomstregister, jf. herved lov nr. 403 af 8. maj 2006. Såfremt der ikke er pligt til
indberetning som f.eks. skattefritagede ansatte ved FN el. lign., skal indkomsten dokumenteres på
anden vis. Lønnen skal være opnået på ordinære vilkår, hvorfor løn med løntilskud og lignende ikke
vil blive medregnet ved opgørelsen af udlændingens indkomst.
Forslaget indebærer, at en udlænding, der ikke opfylder indkomstkravet, ikke kan få forlænget en
opholdstilladelse efter greencardordningen. En udlænding, som er i et ansættelsesforhold uden at
opfylde indkomstkravet, må således indgive ansøgning om opholdstilladelse efter en af
udlændingelovens øvrige opholdsordninger med henblik på beskæftigelse, hvis udlændingen ønsker
at fortsætte opholdet i Danmark. Hvis udlændingen ikke opfylder betingelserne herfor, vil
udlændingen få afslag på opholdstilladelse og i den forbindelse få fastsat en udrejsefrist.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 12, jf. lovforslagets § 1,
nr. 19.
For at undgå, at en udlænding, der allerede har opholdstilladelse efter greencardordningen, kan
omgå de nye skærpede forlængelsesregler ved at indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse efter
greencardordningen i stedet for at søge forlængelse, foreslås det, at det fremadrettet skal være en
betingelse for at få opholdstilladelse efter greencardordningen, at udlændingen ikke inden for de
seneste 5 år har opholdt sig i Danmark på baggrund af en opholdstilladelse meddelt efter ordningen.
Udlændingen anses for at have opholdt sig i Danmark, når udlændingen har tilmeldt sig
folkeregistreret.
Der henvises til den foreslåede ændring af bestemmelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1, jf.
lovforslagets § 1, nr. 7.
For udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter den nugældende greencardordning, indføres en
særlig overgangsordning. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4.
Hvis udlændingen opfylder betingelserne for forlængelse, herunder indtægtskravet, kan
opholdstilladelsen forlænges med 3 år ad gangen. Udlændingebekendtgørelsen vil blive ændret i
overensstemmelse hermed.
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.4.2.4 Ændring af muligheden for at medbringe medfølgende familie
Det indgår som del af aftalen om en reform af international rekruttering, at en udlænding med
opholdstilladelse efter greencardordningen ikke skal kunne medbringe sin familie, før udlændingen
kan dokumentere at være i beskæftigelse med en lønindtægt, der modsvarer kontanthjælpssatsen for
enlige ikke forsørgere over 30 år.
Det foreslås derfor, at opholdstilladelse til en udlænding, som samlever på fælles bopæl i ægteskab
eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en udlænding med opholdstilladelse efter
greencardordningen fremadrettet betinges af, at greencardhaveren dokumenterer at være i et
ansættelsesforhold af minimum 1 års varighed med en lønindtægt, der mindst udgør et beløb
svarende til den gældende kontanthjælpssats for enlige ikke forsørgere over 30 år, og at
udlændingen på baggrund af ansættelsen har oppebåret en lønindtægt i minimum 1 måned. Et
registreret partnerskab sidestilles med et ægteskab.
I 2014 svarer kontanthjælpssatsen for enlige ikke forsørgere over 30 år til 10.689 kr. om måneden.
Det foreslås endvidere, at opholdstilladelse til eteller flere mindreårige børn eller til et eller flere
mindreårige børn, der samtidig med en udlænding, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i
fast samlivsforhold af længere varighed med en udlænding med opholdstilladelse efter
greenardordningen, fremadrettet betinges af, at greencardhaveren dokumenterer at være i et
ansættelsesforhold af minimum 1 års varighed med en lønindtægt, der mindst udgør et beløb
svarende til kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere over 30 år, og at udlændingen på baggrund af
ansættelsen har oppebåret en lønindtægt i minimum 1 måned. Det foreslås, at dette forsørgelseskrav
tilsvarende skal gælde for øvrige familiemedlemmer, som ekstraordinært efter en konkret vurdering
meddeles opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse efter
greencardordningen. Et registreret partnerskab sidestilles med et ægteskab
Forslagene indebærer, at en udlænding, som ønsker opholdstilladelse i Danmark som medfølgende
familiemedlem til en herboende udlænding med et greencard, sammen med ansøgningen om
opholdstilladelse skal indsendes dokumentation for greencardhaverens ansættelse og aflønning.
Det gældende krav om, at udlændingen med opholdstilladelse efter greencardordningen skal
dokumentere at kunne forsørge eventuel medfølgende familie under opholdet i Danmark,
videreføres uændret. Medfølgende familie til greencardhavere må under opholdet ikke modtage
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Det svarer til, hvad der gælder i dag.
Afslag på opholdstilladelse til medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse efter
greencardordningen vil som i dag i kunne påklages til Udlændingenævnet, jf. herved
udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 m, stk. 1, 2.-4. pkt., jf.
lovforslagets § 1, nr. 42.
3.5 Forslag om etableringskort
3.5.1. Gældende ret
Det fremgår af § 5 i bekendtgørelse nr. 904 af 4. juli 2007 om meddelelse af opholds- og
arbejdstilladelse til studerende, at en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på at
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
deltage i og afslutte en videregående uddannelse i Danmark, samtidig meddeles opholdstilladelse
med henblik på midlertidigt ophold for højst 6 måneder med henblik på at søge beskæftigelse her i
landet efter afslutningen af den videregående uddannelse. Hvis udlændingen finder beskæftigelse i
jobsøgningsperioden, må beskæftigelsen ikke påbegyndes før, der er opnået opholds- og
arbejdstilladelse efter en af udlændingelovens øvrige bestemmelser om opholdstilladelse på
baggrund af beskæftigelse.
3.5.2 Regeringens forslag til ændring
Aftalepartierne er enige om, at udenlandske kandidater, der uddanner sig i Danmark, udgør en
værdifuld arbejdskraft for danske virksomheder. Med henblik på i endnu højere grad at tiltrække og
fastholde de bedste udenlandske studerende foreslås det derfor, at der indføres en ny
opholdsordning, hvorefter udenlandske dimittender, der afslutter en dansk kandidat-, eller ph.d.-
uddannelse her i landet får mulighed for at søge om et etableringskort. En dansk
kandidatuddannelse omfatter også masteruddannelser, der svarer til en kandidatuddannelse, jf. § 3 i
bekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne.
Etableringskortet vil give opholdstilladelse til et etableringsophold i Danmark. Det er kun
masteruddannelser på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse, som omfattes af
bestemmelsen.
Forslaget indebærer, at det bliver lettere for de højest kvalificerede udenlandske dimittender at
fortsætte deres ophold i Danmark.
Ansøgningen om opholdstilladelse til et etableringsophold skal indgives inden udløbet af det 6
måneders jobsøgningsophold, som alle udenlandske kandidat-, og ph.d.-studerende efter
gennemførelsen af aftalen om en reform af international rekruttering har ret til.
Et etableringskort giver ret til at både tage arbejde hos en dansk arbejdsgiver og til at starte
selvstændig virksomhed. Der stilles ikke krav til indholdet af en tilbudt beskæftigelse, ligesom det
ikke er et krav, at der er tale om fuldtidsbeskæftigelse eller beskæftigelse hos samme arbejdsgiver
Endvidere stilles der ikke krav til karakteren af den selvstændige erhvervsvirksomhed. Med et
etableringskort er det ikke nødvendigt at søge om en ny opholdstilladelse ved jobskifte, i den
periode etableringskortet er gyldigt. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.
Opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 10, vil blive betinget af, at
udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som
medfølgende familie, er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet. Dette
svarer til, hvad der gælder for udlændinge, der søger opholdstilladelse efter greencardordningen.
Det foreslås i den forbindelse, at en udlændings forsørgelse og forsørgelsen af udlændingens
eventuelle ægtefælle eller faste samlevende anses for sikret, hvis udlændingen dokumenterer at råde
over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige ikke forsørgere under 30 år. Det foreslås
endvidere, at hvis udlændingens eventuelle mindreårige børn eller udlændingens eventuelle
mindreårige børn og udlændingens eventuelle ægtefælle eller faste samlever søger opholdstilladelse
som medfølgende familie, anses udlændingens og udlændingens families forsørgelse for sikret, hvis
udlændingen dokumenterer at råde over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige
forsørgere under 30 år. Det foreslås ligeledes, at dette forsørgelseskrav tilsvarende skal gælde for
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
øvrige familiemedlemmer, som ekstraordinært efter en konkret vurdering meddeles
opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlænding med et etableringskort.
I 2014 svarer kontanthjælpssatsen for enlige ikke forsørgere og enlige forsørgere under 30 år til
6.889 kr. om måneden.
Der henvises til den foreslåede ændring af udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets §
1, nr. 11.
Opholdstilladelse med henblik på et etableringsophold vil endvidere blive betinget af, at
udlændingen ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller dimittenddagpenge efter §
54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 5. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 12 og afsnit 3.6.
Der kan gives etableringsophold én gang for en periode på 2 år uden mulighed for forlængelse.
Efter 2 års ophold kan udlændingen søge om opholdstilladelse efter de øvrige regler om
opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, herunder med henblik på selvstændig
erhvervsvirksomhed.
Ansøgning om opholdstilladelse skal indgives digitalt. Beskæftigelsesministeriet vil i
bekendtgørelse fastsætte regler om, hvordan ansøgningen skal indgives.
Afslag på opholdstilladelse til et etableringsophold vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf.
herved udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.
For at sikre, at udenlandske dimittender hurtigt kan starte i beskæftigelse efter endt uddannelse,
fastsættes der et servicemål på 1 måneds sagsbehandlingstid i sager om etableringskort.
3.6 Udenlandske dimittenders ret til dagpenge på dimittendvilkår begrænses
3.6.1 Gældende ret
En udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter greencard-ordningen, har ret til at søge
beskæftigelse efter indrejsen i Danmark, og udlændingen har således ikke nødvendigvis et konkret
jobtilbud ved ankomsten her til landet.
Et greencard er, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 3. 1. pkt., betinget af, at udlændingen ikke
modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Hvis en greencard-haver modtager hjælp efter lov
om aktiv socialpolitik vil opholdstilladelsen som udgangspunkt blive inddraget, jf.
udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 8.
Herudover gælder der et selvforsørgelseskrav, hvorefter udlændingens forsørgelse og forsørgelsen
af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen,
er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet. Dette følger af udlændingelovens
§ 9 a, stk. 3, 2. pkt.
Udlændingelovens § 9 a, stk. 3, er ikke til hinder for, at en udlænding med opholdstilladelse efter
greencard-ordningen på lige fod med andre arbejdssøgende kan modtage arbejdsløshedsdagpenge i
en ledighedsperiode, hvis udlændingen i øvrigt opfylder betingelserne herfor.
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det fremgår af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 54, at personer, der har gennemført en
erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse i
henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., opnår ret til dagpenge 1 måned efter
uddannelsens afslutning, hvis A-kassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på
baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.
En udlænding, som har haft opholdstilladelse i Danmark med henblik på studier, og som dimitterer
efter endt uddannelse, kan søge opholdstilladelse efter greencardordningen med henblik på at få ret
til at søge arbejde her i landet. Reglen i § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring betyder, at en
international dimittend, som efter endt uddannelse i Danmark får et greencard, kan få
arbejdsløshedsdagpenge på dimittendvilkår, hvis udlændingen i øvrigt opfylder betingelserne
herfor.
3.6.2 Regeringens forslag til ændring
Aftalepartierne er enige om, at det er uhensigtsmæssigt at internationale dimittender, der efter endt
uddannelse får opholdstilladelse efter greencardordningen, kan modtage dagpenge på
dimittendvilkår.
Det indgår derfor i aftalen om en reform af international rekruttering, at internationale dimittenders
ret til dagpenge på dimittendvilkår skal begrænses ved at gøre opholdstilladelse på baggrund af
greencardordningen og det nye etableringskort betinget af, at udlændingen ikke modtager dagpenge
på dimittendvilkår.
Med forslaget ønsker aftalepartierne at tilskynde nyuddannede udlændinge til at tage arbejde og
samtidig mindske trækket på danske velfærdsydelser.
Forslaget indebærer, at modtagelsen af dagpenge på dimittendvilkår kan medføre, at udlændingens
opholdstilladelse inddrages eller nægtes forlænget, men forslaget er ikke til hinder for, at
udlændingen på lige fod med andre arbejdssøgende i øvrigt kan modtage arbejdsløshedsdagpenge i
en ledighedsperiode, hvis udlændingen opfylder betingelserne herfor. Dette svarer til, hvad der
gælder i dag.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i indkomstregisteret indhente oplysninger om, i
hvilket omfang udlændingen har modtaget dagpenge, jf. herved udlændingelovens § 44 a.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 5. pkt., og § 19, stk. 1,
nr. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 12 og 47.
3.7 Start-Up Denmark - Bedre muligheder for selvstændige
3.7.1 Gældende ret
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, kan der gives opholdstilladelse, hvis væsentlige
beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen.
Opholdstilladelse efter bestemmelsen meddeles med henblik på lønnet eller ulønnet arbejde og
selvstændig erhvervsvirksomhed.
Efter praksis meddeles der opholds- og arbejdstilladelse med henblik på selvstændig
erhvervsvirksomhed, hvis der foreligger en væsentlig dansk erhvervsinteresse i virksomhedens
etablering her i landet.
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ved vurderingen af, om der foreligger særlige danske erhvervsinteresser, lægges der vægt på
virksomhedens innovative karakter, virksomhedens økonomiske og finansielle situation,
muligheden for at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft, muligheden for at beskæftige ledig
arbejdskraft i større omfang, og om det danske arbejdsmarked tilføres en type virksomhed, som ikke
eller kun i begrænset omfang allerede findes.
Der gives som udgangspunkt ikke opholds- og arbejdstilladelse som selvstændig erhvervsdrivende,
hvis der er tale om en restaurationsvirksomhed, mindre handels-, import- og eksportvirksomhed,
detailhandel og lign.
Ved en eventuel forlængelsesansøgning stilles der f.eks. krav om, at det dokumenteres, at der har
været økonomisk aktivitet og overskud i virksomheden.
Opholds- og arbejdstilladelse til selvstændig erhvervsvirksomhed meddeles for et år ad gangen de
første to år. Derefter gives opholdstilladelse i 2 år, og herefter for perioder af tre år.
3.7.2 Regeringens forslag til ændring
Aftalepartierne bag aftalen om en reform af international rekruttering er enige om, at selvstændige
erhvervsdrivende kan bidrage til at skabe vækst i Danmark. I dag er det imidlertid kun få
udlændinge, der starter egen virksomhed her i landet.
Det indgår derfor i aftalen om en reform af international rekruttering, at der som et 3-årigt forsøg
indføres en ny ordning, ”Start-up Denmark”, for udenlandske iværksættere, der ønsker at starte
selvstændig erhvervsvirksomhed i Danmark. Ordningen vil endvidere kunne benyttes af et team på
to personer, der ønsker at starte virksomhed sammen, men ikke på et team af flere personer end to.
Med forslaget ønsker aftalepartierne at øge tiltrækningen af internationale iværksættere med
innovative forretningsideer, der kan skabe nye succesfulde virksomheder og bidrage til vækst og
nye arbejdspladser i Danmark.
For at fremme målsætningen om at tiltrække højteknologiske iværksættere med en innovativ
forretningside, som kan bidrage med nye ideer, internationalt netværk og viden om nye markeder til
det danske iværksættermiljø, vil der blive foretaget en vurdering af kvaliteten af iværksætterens
eller iværksætternes forretningsplan.
For at kunne søge opholdstilladelse efter Start-up Denmark ordningen skal iværksætteren have
godkendt sin forretningsplan af et spring board, som er et panel af erfarne konsulenter fra det
regionale erhvervsfremmesystem med erfaring i at vurdere forretningsplaner og rådgive
iværksættervirksomheder. Hver forretningsplan vil blive vurderet af fem konsulenter. Spring
boardets godkendelse vil have en gyldighed på 3 måneder.
Spring boardet vil ikke godkende forretningsplaner til selvstændige erhvervsvirksomhed inden for
restaurationsbranchen, mindre handels- import- og eksportvirksomhed, detailhandel- herunder
kiosker og lignende.
Forretningsplanerne uploades elektronisk til en webportal under Erhvervsstyrelsen, der ligeledes er
ansvarlig for etablering og administration af spring boardet.
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spring boardets afslag på godkendelse af en forretningsplan kan påklages til Erhvervsstyrelsen.
Hvis forretningsideen godkendes af spring boardet, kan udlændingen sende en ansøgning om
opholds- og arbejdstilladelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Arbejdstilladelsen
stedfæstes til beskæftigelse i virksomheden.Meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til at starte
selvstændig virksomhed i Danmark kræver, at udlændingen under sit ophold i Danmark kan
forsørge sig selv og eventuelle personer, som meddeles opholdstilladelse som følge af
familiemæssig tilknytning til udlændingen. Opholdstilladelse efter ordningen skal således betinges
af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig
tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. herved
udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 1. pkt.
Opholdstilladelse efter ordningen vil endvidere blive betinget af, at udlændingens forsørgelse og
forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til
udlændingen, er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet. Det foreslås derfor,
at opholdstilladelse efter ordningen vil blive betinget af, at udlændingen dokumenterer at råde over
midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige ikke forsørgere over 30 år.
Der vil, som det gælder for de øvrige ordninger om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse,
kunne meddeles opholdstilladelse til medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse
efter Start-up-ordningen.
Opholdstilladelse til medfølgende familie til en udlænding, som har opholdstilladelse efter Start-up-
ordningen, vil blive betinget af, at udlændingen dokumenterer at råde over midler, der svarer til
kontanthjælpssatsen for enlige ikke forsørgere over 30 år, hvis den medfølgende familie er en
ægtefælle eller fast samlever.
I 2014 svarer kontanthjælpssatsen for enlige ikke forsørgere over 30 år til 10.689 kr. om måneden.
Hvis den medfølgende familie består af en ægtefælle/samlever og et eller flere mindreårige børn,
eller alene et eller flere mindreårige børn skal udlændingen dokumentere at råde over midler, der
svarer til kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere over 30 år. Dette gælder tilsvarende for øvrige
familiemedlemmer.
I 2014 svarer kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere over 30 år til 14.203 kr. om måneden.
Ansøgning om opholdstilladelse skal indgives digitalt. Beskæftigelsesministeriet vil i
bekendtgørelse fastsætte regler om, hvordan ansøgningen skal indgives.
Opholdstilladelse efter ordningen meddeles for en 2-årig periode med mulighed for forlængelse i
yderligere 3 år ad gangen. Når tilladelsen skal forlænges, sender iværksætteren en status på
virksomhedens udvikling til springboardet, som vurderer, om virksomheden er etableret og fortsat
lever op til den forretningsplan, der i første omgang dannede baggrund for boardets godkendelse.
Hvis springboardet vurderer, at dette er tilfældet, sender udlændingen en ansøgning om forlængelse
til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering sammen med en udtalelse fra springboardet.
Spring boardets afslag på godkendelse af en forlængelse kan påklages til Erhvervsstyrelsen, der
fungerer som ankeinstans.
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afslag på opholdstilladelse efter Start-up-ordningen vil kunne påklages til Udlændingenævnet.
Der fastsættes i forsøgsperioden en kvote, så der maksimalt kan komme 50 udlændinge ind på
ordningen årligt, dvs. fra 1. januar til 31. december. Kvoten administreres ved, at Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering behandler ansøgningerne i den rækkefølge, de modtages i styrelsen.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, jf.
lovforslagets § 1, nr. 8.
3.8. Målretning af reglerne om opholdstilladelse med henblik på øvrigt lønarbejde
3.8.1 Gældende ret
Der gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, hvis væsentlige
beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imødekomme ansøgningen.
Opholdstilladelse efter bestemmelsen meddeles med henblik på lønnet eller ulønnet arbejde og
selvstændig erhvervsvirksomhed.
Ved lønnet arbejde skelner udlændingemyndighederne mellem almindeligt lønarbejde og ikke
almindeligt lønarbejde.
Arbejde inden for det almindelige lønarbejde er karakteriseret ved, at arbejdet lige så vel kan
udføres af herværende dansk eller udenlandsk arbejdskraft eller arbejdskraft fra EU/EØS som af en
tredjelandsstatsborger, der ikke er bosat i Danmark. Arbejdet skal ligeledes være af særlig karakter.
Der meddeles i dag opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, med henblik på
almindeligt lønarbejde til bl.a. driftsledere, fodermestre, minkpassere, cirkus- og tivolispecialister
samt lokalt ansat tjenestepersonale på diplomatiske repræsentationer, internationale organisationer
og hos diplomatisk ansatte embedsmænd i Danmark, hvis de øvrige betingelser, herunder at løn- og
ansættelsesvilkår skal være sædvanlige efter danske forhold, er opfyldt.
Ikke almindeligt lønarbejde er kendetegnet ved, at arbejdet er så tæt knyttet til udlændingen som
person, at kun den pågældende må antages at kunne varetage arbejdet. Ikke-almindeligt lønarbejde
omfatter bl.a. montører, artister (herunder sangere, musikere og dirigenter), idrætsudøvere og -
trænere, specialister, trainees, selvstændige erhvervsdrivende, forskere, gæsteforskere, visse ansatte
på ambassader m.v. og ansatte på boreplatforme/boreskibe m.v., som i dag meddeles
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, hvis de øvrige betingelser, herunder
sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, er opfyldt.
Det følger af udlændingelovens § 9 a, stk. 5, at det regionale beskæftigelsesråd efter anmodning fra
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afgiver en udtalelse om, hvorvidt betingelserne i § 9 a,
stk. 2, nr. 2-6, er opfyldt.
3.8.2 Regeringens forslag til ændringer
3.8.2.1 Forslag om målretning af opholdstilladelse med henblik på øvrigt lønarbejde
Med henblik på at skabe større overskuelighed og gennemsigtighed for udlændinge, der ønsker at
søge om opholdstilladelse på baggrund af tilbudt beskæftigelse, som i dag er omfattet af
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, indgår det i aftalen om en reform af international rekruttering,
at reglerne om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, reguleres særskilt i en
række nye numre i udlændingelovens § 9 a, stk. 2. Samtidig er aftalepartierne enige om, at
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
adgangen til opholds- og arbejdstilladelse til udlændinge, der er tilbudt beskæftigelse inden for et
område, som ikke er præget af et højt kvalifikationsniveau, skal begrænse.
Det foreslås således, at meddelelse af opholdstilladelse til forskere, gæsteforskere og selvstændige
erhvervsdrivende reguleres i særskilte numre i udlændingeloven. Der henvises til de foreslåede
bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4 og 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og afsnit 3.3,
for så vidt angår forskere og gæsteforskere, og den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 11, jf.
lovforslagets § 1, nr. 8 og afsnit 3.7, for så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende.
Det foreslås endvidere, at meddelelse af opholdstilladelse som trainee reguleres i et særskilt
nummer i udlændingelovens § 9 a, stk. 2. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Den foreslåede bestemmelse
indebærer ikke nogen ændring af den gældende retstilstand. Der kan således som i dag meddeles
opholds- og arbejdstilladelse som trainee, hvis udlændingen er ansat i et moder-, søster- eller
datterselskab i udlandet, som selskabet i Danmark har et strategisk samarbejde med, og
udlændingen i den forbindelse kommer til Danmark med henblik på at videreuddanne sig i selskabet
i Danmark og efterfølgende rejser tilbage til sit arbejde i udlandet, hvis et dansk selskab, der skal
etablere et datterselskab i udlandet, har behov for at oplære/uddanne udlændingen inden for f.eks.
dansk produktion eller virksomhedsledelse med henblik på efterfølgende at ansætte udlændingen i
selskabet i udlandet, samt hvis et selskab i Danmark har en etableret kundekreds i udlændingens
hjemland og ønsker at ansatte udlændingen med det formål i udlandet at varetage selskabets
interesser, og udlændingen i den forbindelse har behov for uddannelse/oplæring inden for f.eks.
dansk produktion eller virksomhedsledelse.
Herudover foreslås det, at meddelelse af opholdstilladelse til udlændinge med særlige individuelle
kvalifikationer reguleres i et selvstændigt nummer i udlændingeloven. Der henvises til den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. En
udlænding med særlige individuelle kvalifikationer er karakteriseret ved at besidde egenskaber, som
er så tæt knyttet til udlændingen som person, at andre ikke umiddelbart vil kunne varetage det
arbejde, som udlændingen er tilbudt. Det kan f.eks. være artister, herunder sangere, musikere og
dirigenter, idrætstrænere og idrætsudøvere, kunstnere og specialiserede kokke. Disse grupper af
udlændinge kan også i dag få opholds- og arbejdstilladelse. Det vil også fremadrettet være et krav,
at ansættelsen sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Montører, instruktører, konsulenter og specialister, herunder f.eks. piloter, som i dag kan meddeles
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, vil ikke være omfattet af den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, da det som udgangspunkt må antages, at disse
typer af stillinger kan besættes med herboende eller EU/EØS arbejdskraft. Forslaget indebærer
således, at montører, instruktører, konsulenter og specialister ikke fremadrettet vil kunne meddeles
opholdstilladelse, medmindre de opfylder en af udlændingelovens øvrige ordninger for meddelelse
af opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, f.eks. beløbsordningen eller positivlisten.
Den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, omfatter endvidere efter praksis
bl.a. meddelelse af opholdstilladelse til udlændinge, som er ansat på en boreplatform, et boreskib
el.lign., og som kortvarigt kommer ind på dansk område. Det kan f.eks. være en udlænding, der er
ansat på et rørlægningsskib, et skib der arbejder med opsætning af vindmøller el.lign. Som led i
målretningen af § 9 a, stk. 2, nr. 6, foreslås det, at denne gruppe af udlændinge reguleres i et
særskilt nummer i udlændingelovens § 9 a, stk. 2. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 8. Den foreslåede bestemmelse
indebærer ikke nogen ændring af den gældende retstilstand. Bestemmelsen vil således som i dag
omfatte udlændinge, der er ansat på en boreplatform, et boreskib eller anden sammenlignelig flytbar
eller fast arbejdsplads, der er eller kortvarigt kommer ind på dansk område. Det vil som i dag være
et krav, at løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige efter danske forhold.
I dag meddeles der ligeledes opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, til visse
stillingskategorier inden for landbruget. Det drejer sig bl.a. om driftsledere, minkpassere og
fodermestre. Aftalepartierne er enige om, at driftsledere og fodermestre inden for landbrugsområdet
også fremadrettet skal kunne få opholdstilladelse. Det foreslås derfor, at disse grupper af
udlændinge reguleres i et særskilt nummer i udlændingelovens § 9 a, stk. 2. Der henvises til den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.
Forslaget indebærer, at driftsledere og fodermestre inden for landbruget på samme vilkår som i dag
vil kunne få opholdstilladelse i Danmark, mens minkpassere og landbrugsmedhjælpere ikke
fremadrettet vil kunne få opholdstilladelse, medmindre de opfylder betingelserne for
opholdstilladelse efter en af udlændingelovens øvrige ordninger for meddelelse af opholdstilladelse
med henblik på beskæftigelse. Tilsvarende gælder f.eks. driftsledere inden for gartneri, skovbrug
m.v.
3.8.2.2 Forslag om en ny bestemmelse om internationale forpligtelser
I dag finder bestemmelsen i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, også anvendelse, hvis Danmark
efter internationale forpligtelser er forpligtet til at give opholdstilladelse til en udlænding med
henblik på beskæftigelse, men hvor udlændingen ikke opfylder betingelserne efter en af
udlændingelovens øvrige bestemmelser om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse
(beløbsordningen, positivlisten m.v.).
Det kan f.eks. være i forhold til en udlænding, der er omfattet af en frihandelsaftale, som Danmark
er bundet af.
Med målretningen af udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, afskæres Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings nuværende adgang til at meddele opholds- og arbejdstilladelse alene med henvisning
til Danmarks internationale forpligtelser.
For at sikre at Danmark også fremadrettet kan overholde internationale forpligtelser, foreslås det, at
der indsættes en ny bestemmelse i udlændingeloven, som giver mulighed for at Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering kan meddele opholdstilladelse til en udlænding, der ifølge
internationale forpligtelser er berettiget til at få opholds- og arbejdstilladelse her i landet.
Bestemmelsen vil alene finde anvendelse i sager, hvor Danmark er forpligtet til at meddele
opholdstilladelse, og hvor opholdstilladelse ikke kan meddeles efter en af udlændingelovens øvrige
bestemmelser om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse. En tilladelse vil i disse tilfælde
blive meddelt efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 p, jf. lovforslagets § 1, nr.
44 på de betingelser, som de internationale forpligtelser tilsiger.
Forslaget indebærer, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil have hjemmel til at
meddele opholds- og arbejdstilladelse, når Danmark efter internationale forpligtelser er forpligtet
hertil. Dette svarer til, hvad der gælder i dag.
44
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afslag på opholdstilladelse med henvisning til internationale forpligtelser, jf. den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 9 p, vil kunne påklages til Udlændingenævnet.
3.8.2.3 Forslag om at samle administrationen af opholdstilladelse til ansatte på ambassader m.v.
hos samme myndighed
Opholdstilladelse til personer, som nyder diplomatiske rettigheder efter Wienerkonventionen om
diplomatiske forbindelser artikel 1 a) - g) eller mellemfolkelige overenskomster indgået i medfør af
lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer, meddeles af
udenrigsministeren. Opholdstilladelse til disses familiemedlemmer meddeles ligeledes af
udenrigsministeren. Dette følger af udlændingelovens § 47, stk. 1.
Lokalt rekrutteret personale, der har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag, f.eks. på
baggrund af andet arbejde, familiesammenføring eller som studerende, skal i dag søge
opholdstilladelse i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Privat tjenestepersonale, som er
omfattet af Wienerkonventionens artikel 1 h) eller mellemfolkelige overenskomster indgået i
medfør af lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer, og som er ansat hos
personer, som nyder diplomatiske rettigheder, skal i dag tillige søge opholdstilladelse i Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering.
Med henblik på at samle administrationen af meddelelse af opholdstilladelser til ansatte på
ambassader m.v., således at sagsbehandling og kontakt varetages af den samme myndighed, og
således at det lettere sikres, at de særlige regler, der følger af Wienerkonventionen om diplomatiske
forbindelser eller af mellemfolkelige overenskomster indgået i medfør af lov om rettigheder og
immuniteter for internationale organisationer for alle disse personalegrupper, tages i betragtning,
foreslås det, at udenrigsministerens nuværende bemyndigelse udvides til også at omfatte ikke lokalt
rekrutteret privat tjenestepersonale, jf. herved Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser
artikel 1 h) eller mellemfolkelige overenskomster indgået i medfør af lov om rettigheder og
immuniteter for internationale organisationer hos den kreds af personer, som i dag får
opholdstilladelse af Udenrigsministeriet.
Forslaget indebærer, at privat tjenestepersonale hos den kreds af personer, der i dag får
opholdstilladelse af Udenrigsministeriet, fremadrettet skal søge opholdstilladelse i
Udenrigsministeriet. Det betyder, at denne gruppe vil blive omfattet af § 18 i lov om Det Centrale
Personregister (CPR-loven) og dermed ikke vil blive bopælsregistreret i Det Centrale Personregister
med de afledte rettigheder, som dette medfører, herunder ret til sundhedskort, ret til visse sociale
ydelser, ret til under visse betingelser at afgive stemme ved kommunalvalget m.v. Forslaget
forudsætter således en ændring af CPR-lovens § 18. Der henvises til lovforslagets § 3.
Udenrigsministeriet vil sikre, at opholdstilladelse i Danmark meddeles under forudsætning af, at der
er indgået en standardkontrakt, hvor grundlæggende forhold som arbejdstid, løn, ferie, barsel,
opsigelsesvarsler m.v. er reguleret, og hvorefter arbejdsgiver er forpligtet til at have tegnet
sygeforsikring og stå inde for returrejse for den ansatte ved ansættelsesforholdets afslutning.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil fremadrettet kun behandle ansøgninger om
opholdstilladelse fra lokalt rekrutteret personale, herunder lokalt rekrutteret tjenestepersonale.
Sådanne ansøgninger vil blive behandlet efter de almindelige regler om opholdstilladelse på
baggrund af beskæftigelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2. Udlændinge, som er omfattet
af Wienerkonventionens artikel 1 h) eller af mellemfolkelige overenskomster indgået i medfør af
45
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer, og som allerede har fået
meddelt opholdstilladelse af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, og som eventuelt måtte
ansøge om forlængelse af deres opholdstilladelse, vil få behandlet deres forlængelsesansøgning
efter de hidtil gældende regler. Denne gruppe vil således skulle søge forlængelse af deres
opholdstilladelse i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der henvises til bemærkningerne
til lovforslagets § 4.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 47, stk. 1, jf. lovforslagets § 1,
nr. 61.
3.9 Ingen opholdstilladelse under lovlig arbejdskonflikt
3.9.1 Gældende ret
Det er i dag en betingelse for, at en virksomhed kan blive koncerngodkendt, at virksomheden ikke
er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt. Herudover indeholder udlændingeloven ikke bestemmelser
om betydningen af, at en udlænding, som ønsker opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, er
tilbudt ansættelse i en stilling inden for et ansættelsesområde, der er konfliktramt. En udlænding
kan således i dag få opholdstilladelse til ansættelse i en stilling i en virksomhed, hvor
ansættelsesområdet er konfliktramt, ligesom en udlænding kan få forlænget en opholdstilladelse,
selvom udlændingens stilling i virksomheden er omfattet af en arbejdskonflikt.
3.9.2 Regeringens forslag til ændring
Offentlige myndigheder skal udvise et neutralitetsprincip i forbindelse med lovlige
arbejdskonflikter.
For at sikre, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan overholde neutralitetsprincippet i
forbindelse med behandlingen af sager om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, ønsker
aftalepartierne, at der indsættes en ny bestemmelse i udlændingeloven, hvorefter styrelsen ikke kan
give opholdstilladelse eller forlængelse af en opholdstilladelse til arbejde omfattet af en lovlig
arbejdskonflikt.
En lovlig arbejdskonflikt er en konflikt iværksat i overensstemmelse med gældende fagretlige
regler. Arbejdskonflikt omfatter på arbejdstagerside strejke og blokade og på arbejdsgiverside
lockout og boykot.
Forslaget indebærer, at der ikke kan gives opholds- og arbejdstilladelse eller forlængelse heraf til en
stilling, som er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt. Forslaget omfatter kun arbejde i konfliktramte
stillinger. Der kan således fortsat gives opholds- og arbejdstilladelse samt forlængelse heraf til
arbejde i andre stillinger i en konfliktramt virksomhed, hvis disse stillinger efter de fagretlige regler
ikke er omfattet af konflikten.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 8, jf. lovforslagets § 1,
nr. 16.
De faglige lønmodtagerorganisationer har konkret viden om igangværende arbejdskonflikter og
viden om, hvornår en konflikt afsluttes. Det gælder både lovlige arbejdskonflikter iværksat af
lønmodtagerorganisationerne (strejke og blokade) og lovlige arbejdskonflikter iværksat af
arbejdsgiverne (lockout og blokade). Det foreslås derfor, at de faglige lønmodtagerorganisationer
får pligt til at indberette til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, når en virksomhed
46
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
omfattes af en lovlig arbejdskonflikt, og når en lovlig arbejdskonflikt, som
lønmodtagerorganisationen tidligere har indberettet til styrelsen, ophører eller udvides.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil udvikle og implementere et online
indberetningssystem, hvor de faglige lønmodtagerorganisationer skal indberette fyldestgørende
information om igangværende lovlige arbejdskonflikter samt information om ophør af
arbejdskonflikter. Udlændingenævnet vil til brug for eventuel klagesagsbehandling få adgang til
informationerne.
Inden Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering træffer afgørelse i en konkret sag, vil styrelsen
ved opslag i indberetningssystemet undersøge, om der er registreret en igangværende lovlig
arbejdskonflikt. Hvis der ikke i indberetningssystemet er registreret en arbejdskonflikt hos den
virksomhed, hvortil der er søgt om opholdstilladelse, vil styrelsen meddele opholds- og
arbejdstilladelse i den konkrete sag, forudsat at lovens øvrige betingelser er opfyldt.
Hvis der er registreret en igangværende lovlig arbejdskonflikt hos den relevante virksomhed, vil
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering foretage en nærmere undersøgelse heraf, inden der
træffes afgørelse i den konkrete sag, herunder af om arbejdskonflikten kan betegnes som værende
lovlig.
Forslaget indebærer, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering giver afslag på en ansøgning
om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, hvis den ansættelse, som udlændingen har
indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på afgørelsestidspunktet.
Sagen kan genoptages, hvis arbejdskonflikten efterfølgende kendes overenskomststridig eller på
anden måde retsstridig. Hvis konflikten derimod ophæves, vil udlændingen skulle indgive en ny
ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse.
Forslaget indebærer ligeledes, at behandlingen af ansøgninger om forlængelse af opholds- og
arbejdstilladelse, indgivet af en person omfattet af konfliktramt arbejde, sættes i bero, indtil
konflikten er afsluttet eller kendt overenskomststridig eller på anden måde retsstridig. En
udlænding, der har søgt om forlængelse kan som i dag fortsætte sit ophold her i landet, indtil
forlængelsesansøgningen er behandlet og afgjort.
En allerede meddelt opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse vil ikke blive inddraget som
følge af, at ansættelsen i opholdstilladelsens gyldighedsperiode omfattes af en lovlig
arbejdskonflikt.
Forslaget vil ikke have relevans for udlændinge med opholdstilladelse efter greencardordningen og
den foreslåede ordning om etableringskort, da disse opholdstyper ikke er stedfæstet til en bestemt
virksomhed. Herudover vil forslaget ikke omfatte udlændinge med opholdstilladelse efter den
foreslåede Start up Denmark ordning, da denne gruppe ikke er ansat.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 44 h, jf. lovforslagets § 1, nr. 54.
3.10 Danmarks forpligtelser efter EU-retten
[
Tyrkiet og EU indgik i 1963 en associeringsaftale, der bl.a. skulle give visse rettigheder til tyrkiske
statsborgere, der var arbejdstagere eller på anden måde økonomisk aktive i et EU-land.
Associeringsaftalen er senere blevet suppleret med en tillægsprotokol (vedtaget i 1970) samt
47
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80, som i 1980 blev vedtaget inden for rammerne af
Associeringsaftalen.
Tillægsprotokollen og afgørelse nr. 1/80 indeholder såkaldte stand still-klausuler, der indebærer et
forbud mod at vedtage nye begrænsninger inden for visse områder.
Det følger således af tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, at de kontraherende parter afholder sig
fra indbyrdes at indføre nye restriktioner, der hindrer etableringsfriheden og den frie udveksling af
tjenesteydelser. Af artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 følger det, at EU’s medlemsstater og Tyrkiet ikke
må indføre nye begrænsninger for så vidt angår vilkårene for adgang til beskæftigelse for
arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der på nævnte landes områder har opnået opholds- og
arbejdstilladelse i henhold til gældende lovgivning.
EU-domstolen har siden i en række domme fortolket Associeringsaftalen, tillægsprotokollen og
Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80.
Heraf fremgår det, at stand still virkningen af tillægsprotokollens artikel 41, stk. 1, er, at tyrkiske
statsborgere, der ønsker at indrejse i Danmark med henblik på at levere en tjenesteydelse eller at
udøve selvstændig erhvervsvirksomhed alene skal opfylde de betingelser i udlændingeloven, der var
gældende ved Danmarks optagelse i EF den 1. januar 1973, eller mere lempelige regler indført efter
denne dato. Ligeledes må stand still virkningen af artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 forstås således, at
tyrkiske statsborgere, der ønsker at indrejse i Danmark med henblik på at arbejde, alene skal
opfylde de betingelser i udlændingeloven, der var gældende pr. 1. december 1980, eller mere
lempelige regler indført efter denne dato.
I forhold til inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse for tyrkiske statsborgere,
der i Danmark er arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende eller tjenesteydere, gælder ligeledes,
at der ikke må opstilles nye begrænsninger efter stand still klausulernes ikrafttræden eller i forhold
til en senere indført lempelse. Dette gælder uanset grundlaget for den oprindelige opholdstilladelse.
Afskaffelse af koncernordningen samt målretningen af greencard ordningen og reglerne om
meddelelse af opholdstilladelse med henblik på øvrigt lønarbejde, og de heraf følgende stramninger
for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, har således grundet stand still klausulerne ikke
virkning for tyrkiske statsborgere, der fortsat vil kunne få opholdstilladelse og forlængelse af en
allerede meddelt opholdstilladelse efter disse ordninger. Opholdstilladelse [og forlængelse heraf?]
vil i givet fald blive udstedt med henvisning til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9
p, jf. lovforslagets § 1, nr. 44.
Herudover vil forslaget om begrænsning af dimittenders ret til dagpenge på dimittend vilkår, ikke
have betydning for tyrkiske statsborgere, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a,
stk. 3, 5. pkt., jf. lovforslagets § 1 nr. 12.
Forslaget om øget og mere effektiv kontrol samt forslaget om, at der ikke skal kunne gives opholds-
og arbejdstilladelse til konfliktramte stillinger i virksomheder, der er omfattet af lovlig
arbejdskonflikt, skønnes ikke at have betydning i forhold til stand still klausulerne.
Tyrkiske statsborgere omfattet af stand still klausulerne vil som i dag være fritaget for betaling af
gebyr ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse.]
48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4. Øget og mere effektiv kontrol
Samtidig med, at reformen skal sikre, at virksomheder har lettere adgang til højtkvalificeret
arbejdskraft, er aftalepartierne enige om, at reformen også skal understøtte at arbejde i Danmark
sker på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Virksomhederne skal overholde reglerne på det
danske arbejdsmarked om fair konkurrence og ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
Det indgår derfor i aftalen om en reform af international rekruttering, at kontrollen med, at
virksomheder i Danmark beskæftiger udlændinge efter danske regler øges og gøres mere effektiv
bl.a. ved, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering får adgang til at indhente og kontrollere
de logbøger hos virksomheder, som SKAT og kommunalbestyrelsen har pålagt arbejdsgivere at føre
over ansatte.
Det indgår ligeledes i aftalen om en reform af international rekruttering, at den, der beskæftiger en
udlænding, efter anmodning skal have pligt til at meddele de oplysninger til Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, som er nødvendige til bedømmelse af, om reglerne for opholds- og
arbejdstilladelse i Danmark er eller har været overholdt.
4.1 Øget adgang til oplysninger om udenlandske arbejdstagere
4.1.1 Gældende ret
Det fremgår af kildeskattelovens § 86 A, at told- og skatteforvaltningen kan pålægge en
arbejdsgiver at foretage daglig registrering af oplysninger om ansatte (de såkaldte logbøger).
Registreringer, der sker efter pålæg fra told- og skatteforvaltningen, skal til enhver tid på begæring
forevises told- og skatteforvaltningen til brug for told- og skatteforvaltningens kontrol med, at de
indeholdelsespligtige arbejdsgivere overholder de pligter, de som indeholdelsespligtige er pålagt
efter kildeskatteloven eller andre skattelove (arbejdsgiverkontrollen). Dette fremgår af
kildeskattelovens § 86 A, stk. 2, jf. § 86.
Registreringerne skal ske inden arbejdet påbegyndes og omfatter alle personer, der forventes at
udføre arbejde i virksomheden den pågældende dag, også selv om der ikke udbetales løn for
arbejdet. Registreringerne skal indeholde oplysninger for hver af de beskæftigede med navn, cpr.nr.,
arbejdstiden den pågældende dag og den ansattes løn.
En arbejdsgiver, der undlader at følge et pålæg om at føre logbog eller undlader at forevise
registreringer i logbogen, kan straffes med bøde. Dette følger af kildeskattelovens § 74 A, jf. § 74.
Det følger af retssikkerhedslovens § 12 a, stk. 5, at kommunalbestyrelsen kan pålægge en
arbejdsgiver at foretage daglig registrering af oplysninger om ansatte (logbøger).
Kommunalbestyrelsen kan dog kun pålægge en arbejdsgiver at foretage sådanne registreringer, hvis
kommunen ved et kontrolbesøg i forbindelse med kommunens kontrol af oplysninger om borgerens
løn- og arbejdsforhold, som ligger til grund for udbetaling af kontante ydelser og økonomiske
tilskud omfattet af retssikkerhedsloven, vurderer, at arbejdsgiverens registreringer er mangelfulde.
Dette følger af retssikkerhedslovens § 12 a, stk. 6, jf. stk. 1. Registreringerne skal til enhver tid på
begæring forevises kommunen, jf. herved retssikkerhedslovens § 12 a, stk. 7.
En arbejdsgiver, der forsømmer at opfylde sine pligter efter retssikkerhedslovens § 12 a, stk. 5 og 7,
straffes med bøde. Dette følger af retssikkerhedslovens § 12 b, stk. 2.
49
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Et pålæg om at føre registrering af oplysninger om ansatte fra enten told- og skatteforvaltningen
eller kommunalbestyrelsen gives i praksis, hvis en arbejdsgiver har utilstrækkelige registreringer af
ansatte, uoverensstemmelse i lønningsbogholderiet, beskæftiger uregistreret (sort) arbejdskraft,
medvirker til socialt bedrageri eller omstændighederne i øvrigt taler derfor.
4.1.2 Regeringens forslag til ændring
Virksomhederne skal overholde reglerne på det danske arbejdsmarked, også når det gælder
beskæftigelse af tredjelandsstatsborgere. For at modvirke overtrædelser foreslås det, at Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering får en selvstændig adgang til at indhente oplysninger i og benytte
de logbøger, som SKAT og kommunalbestyrelsen har pålagt arbejdsgivere at føre.
Forslaget indebærer, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering får et effektivt redskab til brug
for styrelsens kontrol i tilknytning til reglerne for ophold med henblik på beskæftigelse og studier,
der giver mulighed for samtidig at arbejde i Danmark, herunder kontrol af, om den, der beskæftiger
en udlænding, overholder udlændingelovens regler.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil f.eks. benytte logbøgerne i forbindelse med
udgående kontroller, hvor styrelsen sammen med bl.a. politiet tager ud på udvalgte arbejdspladser
med henblik på at kontrollere, om eventuelt udenlandsk personale arbejder i overensstemmelse med
udlændingelovens regler. Hvis arbejdsgiveren af SKAT eller kommunalbestyrelsen er pålagt at føre
logbog over de ansatte, indebærer forslaget, at styrelsen vil kunne kontrollere, at oplysningerne i
logbogen stemmer overens med de faktiske forhold for den ansatte udlænding på arbejdspladsen
den pågældende dag, herunder arbejdstid og lønningsforhold, og dermed at udlændingen arbejder i
overensstemmelse med udlændingelovens regler.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 44 a, stk. 12, jf. lovforslagets §
1, nr. 53.
Hvis udlændingen arbejder uden fornøden tilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse
fastsatte betingelser, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering politianmelde arbejdsgiver og
udlænding med henblik på anklagemyndighedens stillingtagen til, om der er belæg for evt.
straffeforfølgning efter udlændingelovens § 59. Hvis udlændingen arbejder i strid med de for en
arbejdstilladelse fastsatte betingelser, kan det endvidere føre til, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering træffer afgørelse om at inddrage udlændingens opholds- og arbejdstilladelse efter
udlændingelovens § 19, ligesom det kan føre til udvisning for ulovligt arbejde.
For at sikre, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering får adgang til oplysningerne i
logbøgerne, foreslås det endvidere, at en arbejdsgiver, der undlader at forevise registreringer i en
logbog til styrelsen, skal kunne straffes med bøde efter udlændingelovens § 60, stk. 1.
4.2 Bedre kontrol med udenlandske arbejdstageres løn- og ansættelsesvilkår
4.2.1 Gældende ret
Det indgår som del af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings almindelige
myndighedsudøvelse, at styrelsen skal føre kontrol med, at betingelserne for de opholds- og
arbejdstilladelser, som styrelsen udsteder, overholdes. Dette indebærer også, at styrelsen fører
kontrol med, at udlændinge ikke opholder sig og/eller arbejder ulovligt her i landet.
50
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en
opholdstilladelse kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen opholder sig eller
arbejder lovligt her i landet. Dette fremgår af udlændingelovens § 40, stk. 1, 1. pkt. Andre personer,
som skønnes at kunne bidrage med oplysninger til brug for sagens behandling, kan pålægges at
meddele disse oplysninger, jf. herved udlændingelovens § 40, stk. 1, 4. pkt.
Manglende opfyldelse af oplysningspligten kan straffes med bøde eller under skærpende
omstændigheder med fængsel i indtil 1 år, jf. udlændingelovens § 60, stk.1.
4.2.2 Regeringens forslag til ændring
I dag kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anmode en udlænding og en virksomhed,
der ønsker at beskæftige udlændingen, om at meddele de oplysninger, som er nødvendige til
bedømmelse af, om udlændingen opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse. Tilsvarende kan
styrelsen anmode en udlænding og en virksomhed, som har beskæftiget udlændingen, om at
meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en meddelt opholdstilladelse
kan inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen opholder sig eller arbejder lovligt her i landet.
I de tilfælde, hvor en udlænding er udrejst, eller udlændingens opholdstilladelse i Danmark er
udløbet, har virksomheden derimod ikke efter de gældende regler pligt til at meddele Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om
betingelserne for opholds- og arbejdstilladelse har været overholdt.
Aftaleparterne er enige om, at en virksomhed, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding,
ikke skal kunne unddrage sig kontrol af, om betingelserne for en meddelt opholds- og
arbejdstilladelse har været overholdt, fordi udlændingen er udrejst eller pågældendes
opholdstilladelse er udløbet.
Det foreslås derfor, at den, der beskæftiger en udlænding, skal meddele de oplysninger til Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering, der er nødvendige for styrelsens kontrol af, om løn- og
ansættelsesvilkår for en meddelt opholds- og arbejdstilladelse i Danmark har været overholdt i den
periode, udlændingen har opholdt sig i Danmark.
Forslaget indebærer en forbedring af styrelsens mulighed for kontrol i sager, hvor udlændingen kun
er kortvarigt i Danmark.
Virksomheden, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, vil kun blive bedt om
oplysninger i de tilfælde, hvor indberetninger i indkomstregistret ikke er tilstrækkelige til at
sandsynliggøre, at betingelserne for opholds- og arbejdstilladelse er og har været overholdt under
udlændingens ophold i Danmark.
Inden for strafferetsplejen er der ikke pligt til at fremkomme med oplysninger, der vil kunne
udsætte én selv for straf, såkaldt selvinkriminering.
Forbuddet mod selvinkriminering følger af praksis vedrørende Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 6, stk. 1, om retten til en retfærdig rettergang, og det
fremgår af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter, at hvis der er konkret mistanke om, at en enkeltperson eller juridisk person har
begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder bestemmelser i lovgivningen m.v. om
51
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
pligt til at meddele oplysninger til myndigheden ikke i forhold til den mistænkte, medmindre det
kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af
den formodede lovovertrædelse.
En myndighed skal vejlede den mistænkte om, at vedkommende ikke har pligt til at meddele
oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse, jf. lov
om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligters § 10, stk. 3.
Den forslåede bestemmelse om udvidelse af oplysningspligten vil blive administreret i
overensstemmelse med lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og
oplysningspligter og forbuddet mod selvinkriminering.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil kunne anvende den foreslåede udvidede
oplysningspligt til at fremskaffe oplysninger eller dokumenter mv., når dette sker som led i en
administrativ kontrol, og der ikke er nogen mistanke om, at den, der beskæftiger en udlænding, har
begået et strafbart forhold. Ved kravet om mistanke er det afgørende, om mistanken er så stærk, at
der efter dansk ret er grundlag for at rejse sigtelse.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 40, stk. 2, jf. lovforslagets § 1,
nr. 52.
5. Forenkling af gebyr-reglerne
5.1 Forslag om færre gebyr-grupper og administrativt fastsatte gebyrer
5.1.1 Gældende ret
Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, indeholder regler om gebyrer for at indgive ansøgninger på bl.a.
studie- og erhvervsområdet.
Efter udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-5, 11 og 12, skal udlændinge som udgangspunkt betale
gebyr for at indgive ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse efter
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, og for at indgive ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse
meddelt på baggrund af beskæftigelse. En udlænding, som indgiver ansøgning om opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 a, stk. 8, skal endvidere som udgangspunkt betale gebyr herfor. Dette
følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 6. Tilsvarende følger det af udlændingelovens § 9 h,
stk. 1, nr. 7-9, 13, 14 og 16, at en udlænding, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse som
studerende, au pair, praktikant eller som medfølgende familiemedlem, jf. herved udlændingelovens
§§ 9 i-9 k og §§ 9 m-9 n, eller om forlængelse af en sådan tilladelse, som udgangspunkt skal betale
gebyr. Herudover skal en udlænding, der indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse,
betale et gebyr, jf. herved udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 17.
En ansøgning om opholdstilladelse skal dog tillades indgivet uden gebyrbetaling, hvis Danmarks
internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige det.
Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 2, at der som udgangspunkt skal betales et gebyr på 750
kr. (2011-prisniveau) for at indgive en ansøgning om genoptagelse eller for at indgive en klage,
medmindre andet følger af EU-reglerne.
52
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Gebyrerne i § 9 h, stk. 1 og 2, reguleres en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten,
jf. lov om en satsreguleringsprocent, jf. herved lov nr. 373 af 28. maj 2003. De regulerede beløb
afrundes dog til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr., jf. herved udlændingelovens § 9 h,
stk. 6, 2. pkt. For en oversigt over de gældende gebyrsatser på beskæftigelses- og studieområdet
m.v. henvises til bekendtgørelse nr. 1378 af 10. december 2013 om indbetaling og tilbagebetaling af
gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet.
Gebyrerne er fastsat således, at der opnås dækning for de langsigtede, gennemsnitlige omkostninger
forbundet med sagsbehandlingen for hvert sagsområde.
5.1.2 Regeringens forslag til ændring
5.1.2.1 Justerede gebyrsatser
De gældende regler for betaling af gebyr i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om
opholdstilladelse på baggrund af studie og erhverv m.v. og forlængelse af sådanne
opholdstilladelser omfatter i dag 9 forskellige gebyrsatser, som dækker over 14
ansøgningskategorier, jf. herved udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16. Det store
antal gebyrsatser er kilde til mange fejl i form af forkerte gebyrindbetalinger.
Det foreslås derfor, at antallet af gebyrsatser på studie og erhvervsområdet m.v. reduceres fra de
nuværende 9 til 5 gebyrsatser, som grupperes efter sagstypernes indhold. Hermed bliver det mere
gennemskuelig for den enkelte udlænding, hvilken gebyrsats der skal betales.
Det foreslås, at den første gebyrsats skal omfatte ansøgninger om opholdstilladelse efter greencard-
ordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1.
Det foreslås, at den anden gebyrsats skal omfatte erhvervssager, dvs. ansøgning om
opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse med henblik på erhverv, dvs. ansøgning om
opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse efter positivlisten og beløbsordningen, jf.
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2 og 3, efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9
a, stk. 2, nr. 4-9, om forskere, gæsteforskere, trainees, udlændinge med særlige individuelle
kvalifikationer, udlændinge ansat på en boreplatform m.v. og visse udlændinge inden for
landbruget, efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, der bliver nr. 12, om
arbejdsmarkedstilknytning og efter fast track-ordningen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk.
2, nr. 13. Herudover foreslås det, at gebyrsatsen for erhvervssager skal omfatte ansøgninger om
jobsøgningsophold, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 8, forlængelse af greencard, jf. den foreslåede
bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 12, certificering og forlængelse af certificering af
virksomheder, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 19, og ansøgninger om dispensation for
bortfald fra udlændinge med opholdstilladelse efter greencardordningen.
Det foreslås, at den tredje gebyrsats skal omfatte ansøgninger om etableringskort og forlængelse af
etableringskort, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10,
opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse som selvstændig erhvervsdrivende (Start up
Denmark), jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 11, og opholdstilladelse og forlængelse
af opholdstilladelse som studerende, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt.
Det foreslås, at den fjerde gebyrsats skal omfatte ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse
af opholdstilladelse som au pair og praktikant, jf. herved udlændingelovens § 9 j og § 9 k, stk. 1. 1.
pkt.
53
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endelig foreslås det, at den femte gebyrsats skal omfatte ansøgninger om opholdstilladelse og
forlængelse af opholdstilladelse som medfølgende familie til arbejdstagere, studerende og
praktikanter, jf. herved udlændingelovens §§ 9 m, stk. 1 og 9 n, stk. 1.
Forslaget indebærer, at de enkelte gebyrsatser fremadrettet vil dække et større sagsområde med den
følge, at nogle ansøgere vil opleve et fald i gebyrsats, mens andre vil opleve en stigning i gebyrsats.
Gebyrsatserne for de 5 sagsgrupper vil med forslaget skønsmæssigt være følgende (opgjort i 2015-
prisniveau):
- 7.250 kr. for greencard
- 3.500 kr. for erhvervssager
- 2.000 kr. for etableringskort, Start up Denmark og studie
- 2.800 kr. for au pair og praktikanter
- 1.450 kr. for medfølgende familie
Der er tale om foreløbige og skønnede gebyrsatser fastsat på baggrund af de skønnede
driftsomkostninger for de enkelte ordninger, aktivitetsforudsætninger m.v., der forventes i 2015. De
endelige gebyrsatser vil blive fastsat i bekendtgørelse om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer
for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet, jf. herved bekendtgørelse nr.
1378 af 10. december 2013.
5.1.2.2 Administrativt fastsatte gebyrer
For at sikre større fleksibilitet, således at gebyrerne løbende tilpasses de langsigtede omkostninger
forbundet med administration af opholdsordningerne foreslås det samtidig, at
beskæftigelsesministeren bemyndiges til administrativt at fastsætte og regulere størrelsen af de 5
nye gebyrsatser.
Størrelsen af gebyrerne vil blive fastsat, så det tilstræbes, at de modsvarer Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings langsigtede, gennemsnitlige omkostninger ved sagsbehandlingen
for det større sagsområde. Der er således ikke tale om fiskale gebyrer. Størrelsen på gebyrerne vil
eksempelvis blive nedjusteret, hvis der sker en væsentlig produktivitetsstigning, der nedbringer
omkostningerne. Tilsvarende vil gebyrstørrelsen på længere sigt kunne reguleres i opadgående
retning, hvis udviklingen i omkostningsniveauet tilsiger dette.
Administrativ ned- eller opregulering af gebyrerne begrundet i væsentlige ændringer i omkostninger
vil kunne ske én gang årligt i tilknytning til den almindelige satsregulering, der sker i forbindelse
med udarbejdelsen af forslag til finansloven. Op- eller nedregulering af gebyrerne udover
satsreguleringer forventes imidlertid som udgangspunkt ikke at ske hvert år, da reguleringer sker på
grundlag af de langsigtede gennemsnitlige omkostninger, hvilket normalt vil forudsætte længere
udviklingsperioder end ét år.
Administrativt fastsatte gebyrer vil gøre det lettere at sikre den tilstræbte omkostningsdækning for
enhedsomkostninger for større grupper af sagsområder over en 4–årig periode.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 h, stk. 2-4, jf. lovforslagets § 1,
nr. 24.
54
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.1.2.3 Justering af gebyret for ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse
Ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 blev det besluttet at nedlægge Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration og overføre sagsområderne til andre ministerier, herunder til
Justitsministeriet og Beskæftigelsesministeriet.
Alle sager om tidsubegrænset opholdstilladelse blev ved ressortomlægningen overført til
Justitsministeriet. Det følger af udlændingelovens § 46, stk. 6, at afgørelser om tidsubegrænset
opholdstilladelse til udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier, au
pair, medfølgende familie m.v., som ressortmæssigt henhører under Beskæftigelsesministeriet,
træffes af Udlændingestyrelsen, efter at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har truffet
afgørelse om, hvorvidt grundlaget for opholdstilladelse fortsat er til stede.
Ved ressortomlægningen blev der ikke taget højde for, at behandlingen af visse typer af
ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse nu varetages af to selvstændige myndigheder, og
det nuværende gebyr for indgivelse af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse afspejler
således ikke de reelle sagsbehandlingsomkostninger ved behandlingen af denne type sager.
Det foreslås derfor, at gebyret i sager om tidsubegrænset opholdstilladelse sættes op til xx, således
at gebyret dækker både Udlændingestyrelsens og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
langsigtede omkostninger forbundet med sagsbehandlingen, herunder en forholdsmæssig andel af
styrelsens fællesomkostninger.
Der henvises til de foreslåede ændringer af bestemmelsen i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 17,
der bliver nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.]
5.2 Øget fleksibilitet ved forkert indbetaling af gebyr
5.2.1 Gældende ret
En ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse afvises, hvis udlændingen
enten ikke senest samtidig med, at ansøgningen er indgivet, har betalt det fulde gebyr eller har
indbetalt gebyr med en forkert gebyrsats. Dette følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf.
stk. 1. Dog behandles ansøgningen uden gebyrbetaling, hvis Danmarks internationale forpligtelser
eller EU-reglerne kan tilsige det. En ansøgning behandles, hvis den forkerte gebyrindbetaling er
større end den korrekte påkrævede sats.
Når en ansøgning afvises pga. manglende eller for sen gebyrbetaling, og hvis udlændingen fortsat
ønsker at søge opholdstilladelse, skal udlændingen indbetale et nyt gebyr og indgive en ny
ansøgning.
Et eventuelt for sent indbetalt eller størrelsesmæssigt utilstrækkeligt indbetalt gebyr tilbagebetales
til ansøger.
5.2.2 Regeringens forslag til ændring
Med henblik på at skabe mere fleksible rammer for indbetaling af gebyr indgår det i aftalen om en
reform af international rekruttering, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fremadrettet
skal kunne undlade at afvise ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse,
hvis udlændingen har indbetalt op til 200 kr. for lidt i gebyr. Beløbsgrænsen på 200 kr.
indeksreguleres årligt efter det generelle pris- og lønindeks. Beløbsgrænsen afrundes dog til det
55
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr. Det foreslås også, at ansøgninger ikke afvises, hvis
ansøgningen er indgivet med forkert sagskategori, og gebyret af den grund ikke er korrekt.
Forslaget indebærer, at en udlænding, der har indbetalt op til 200 kr. for lidt i gebyr eller har betalt
gebyr efter en forkert sagskategori, ikke på dette grundlag får afvist sin ansøgning. Udlændingen får
i stedet en frist til at indbetale den korrekte gebyrsats. Hvis det korrekte beløb ikke er indbetalt efter
udløbet af fristen, vil ansøgningen blive afvist, og det indbetalte beløb vil blive tilbagebetalt fuldt
ud. En udlænding, der har indgivet ansøgning fra Danmark, vil få 14 dage til at indbetale den
korrekte gebyrsats, mens en udlænding, der har indgivet ansøgning fra udlandet, vil få en frist på 4
uger til at indbetale den korrekte gebyrsats.
Der henvises til den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 h, stk. 8, jf. lovforslagets § 1,
nr. 30.
6. Smidigere regler ved for sent indgivne ansøgninger her i landet
6.1 Gældende ret
6.1.1. Beskæftigelse
En ansøgning om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, jf. herved udlændingelovens § 9
a, stk. 2, nr. 1-4 og 6, kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold, dvs.
ophold på grundlag af et visum eller et visumfrit ophold, ophold i medfør af EU-reglerne, ophold på
grundlag af en opholdstilladelse, eller processuelt ophold i forbindelse med at en anden ansøgning
om opholdstilladelse er tillagt opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, og hvis ingen
særlige grunde taler herimod. Dette fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 1. og 2. pkt. Hvis
udlændingen ikke har lovligt ophold eller har fået fastsat en udrejsefrist, kan ansøgning om
opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4 og 6, ikke indgives her i landet, jf. herved udlændingelovens §
9 a, stk. 4, 3. pkt.
Bestemmelsen omfatter ansøgninger om opholdstilladelser efter greencard-ordningen, positivlisten,
beløbsordningen, koncernopholdstilladelser og opholdstilladelser hvor væsentlige
beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn i øvrigt taler for at imødekomme
ansøgningen.
Særlige grunde, der kan tale imod, at en udlænding kan indgive ansøgning her i landet, kan være,
hvis det er åbenbart, at udlændingen ikke opfylder betingelserne for at blive meddelt
opholdstilladelse, eller hvis ansøgeren allerede er meddelt afslag på det, der på ny ansøges om. Ved
vurderingen af, om en ansøgning kan tillades indgivet, indgår det endvidere, om det må anses for
sandsynligt, at ansøgningen kan færdigbehandles under den pågældendes lovlige ophold eller i
umiddelbar forlængelse heraf.
En ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5, kan kun indgives af
en udlænding, der opholder sig her i landet, jf. herved § 9 a, stk. 4, 4. pkt. Bestemmelsen omhandler
den ordning, hvorefter der i visse tilfælde gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis oprindelige
opholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold
af længere varighed eller gennem en længere periode har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed og
beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler derfor. Ansøgning om opholdstilladelse
efter stk. 2, nr. 5, der indgives senere end 7 dage efter at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse
af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens oprindelige opholdstilladelse, afvises. Dette
fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 5. pkt.
56
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.1.2 Studier, au pair, praktikant, volontører, working holiday og medfølgende familie
En ansøgning om opholdstilladelse med henblik på studier, au pair-ophold, praktikant- og
volontørophold, working holiday-ophold og ophold som medfølgende familie til arbejdstagere og
studerende og praktikanter kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold, dvs.
ophold på grundlag af et visum eller et visumfrit ophold, ophold i medfør af EU-reglerne eller
ophold på grundlag af en opholdstilladelse, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Dette
fremgår af udlændingelovens § 9 i, stk. 2, 1. pkt., § 9 j, stk. 2, 1. pkt., § 9 k, stk. 2, 1. pkt., § 9 l, stk.
2, 1. pkt., § 9 m, stk. 2, 1. pkt., og § 9 n, stk. 2, 1. pkt. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold,
hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis udlændingen har en anden ansøgning
under behandling, kan ansøgning efter stk. 1 ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks
internationale forpligtelser kan tilsige det, jf. herved udlændingelovens § 9 i, stk. 2, 2. pkt., § 9 j,
stk. 2, 2. pkt., § 9 k, stk. 2, 2. pkt., § 9 l, stk. 2, 2. pkt., § 9 m, stk. 2, 2. pkt., og § 9 n, stk. 2, 2. pkt.
For så vidt angår særlige grunde der kan tale imod, at en ansøgning om opholdstilladelse tillades
indgivet henvises til afsnit 6.1.1.
6.1.3 Ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse
En ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse skal indgives før tilladelsens udløb, for at
udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf. ovenfor afsnit 6.1.1 og 6.1.2. Dette fremgår af
udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 6. pkt., for så vidt angår udlændinge med opholdstilladelse med
henblik på beskæftigelse, af § 9 i, stk. 3, for så vidt angår udlændinge med opholdstilladelse med
henblik på studier, af § 9 j, stk. 3, for så vidt angår udlændinge med opholdstilladelse som au pair,
af § 9 k, stk. 3, for så vidt angår udlændinge med opholdstilladelse som praktikant/volontør, af § 9 l,
stk. 3, for så vidt angår udlændinge med opholdstilladelse med henblik på et working holiday-
ophold og af §§ 9 m, stk. 3 og 9 n, stk. 3, for så vidt angår medfølgende familie.
Dette indebærer, at en udlænding, der ikke rettidigt søger om forlængelse af sin opholdstilladelse
ved tilladelsens udløb vil have ulovligt ophold. Ifølge lovbemærkningerne til bestemmelserne om
indgivelse af ansøgning om forlængelse (lovbemærkningerne til lovforslag nr. L 188 af 26. marts
2010 om forslag til lov om ændring af udlændingeloven) gælder dette også, selvom der er tale om et
kortvarigt ulovligt ophold. Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at det ikke har betydning
for vurderingen af, om ansøgningen kan indgives eller skal afvises, at betingelserne for at forlænge
opholdstilladelsen efter en umiddelbar vurdering anses for at være opfyldt, ligesom udlændingens
forhold i øvrigt ikke har betydning for, om ansøgningen kan tillades indgivet.
6.2 Regeringens forslag til ændring
Som det fremgår af afsnit 6.1, er reglerne for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse og
reglerne for indgivelse af forlængelsesansøgninger som det altovervejende udgangspunkt
ufravigelige. Reglernes manglende fleksibilitet giver i praksis anledning til sager, hvor det
forekommer urimeligt at henvise en udlænding til at rejse tilbage til hjemlandet med henblik på at
indgive en ny ansøgning alene med henvisning til, at udlændingen ikke havde lovligt ophold på
ansøgningstidspunktet.
Det foreslås derfor, at der skal kunne indgives ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af
opholdstilladelse her i landet, selvom udlændingen ikke er i Danmark lovligt, hvis udlændingens
ulovlige ophold skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der
foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.
57
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Lovligt ophold vil sige ophold på grundlag af et visum eller et visumfrit ophold, ophold i medfør af
EU-reglerne eller ophold på grundlag af en opholdstilladelse, og for så vidt angår udlændinge, der
søger opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, processuelt ophold i form af opsættende
virkning med hensyn til udrejsefristen i forbindelse med, at udlændingen har en anden ansøgning
om opholdstilladelse under behandling.
Forslaget indebærer, at en ansøgning om opholdstilladelse eller en forlængelsesansøgning som i dag
som det altovervejende udgangspunkt skal indgives under lovligt ophold i Danmark, jf. herved
ovenfor, men at der gives mulighed for at en udlænding, som ikke har lovligt ophold, kan indgive
ansøgning her i landet, hvis opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til
last, f.eks. force majeure tilfælde, hvor udlændingen på en rejse bliver forhindret af
udefrakommende begivenheder i at rejse tilbage til Danmark eller kontakte en dansk ambassade for
rettidigt at indgive en forlængelsesansøgning, f.eks. ved uroligheder, krigsudbrud, naturkatastrofer
el.lign., eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale
forpligtelser tilsiger det.
Ganske særlige grunde kan også foreligge, f.eks. hvis en udlænding, som allerede har
opholdstilladelse i Danmark, bliver alvorlig syg, eller et af udlændingens nærmeste
familiemedlemmer bliver alvorligt syge, og sygdommen er begrundelsen for, at udlændingen ikke
får indgivet ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse rettidigt, f.eks. fordi udlændingen er
hospitalsindlagt, eller fordi familiemedlemmet er i terminalfasen af et sygdomsforløb.
Udlændingen skal rette henvendelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i
rimelig forlængelse af, at omstændighederne, der ikke kan lægges udlændingen til last
eller de særlige grunde ophører. Er der ved ansøgningens indgivelse passeret et længere
tidsrum, taler dette for, at ansøgningen afvises.
I sager, hvor en ansøgning om forlængelse er indgivet under ulovligt ophold, og hvor opholdet
skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvor der foreligger ganske
særlige grunde, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering foretage en konkret og individuel
vurdering af, om de løbende betingelser for opholdstilladelsen har været opfyldt i den periode,
udlændingen har opholdt sig her i landet uden gyldig opholdstilladelse. Kun hvis det er
dokumenteret eller i fornøden grad sandsynliggjort, at betingelserne har været opfyldt, kan
forlængelsesansøgningen tillades indgivet.
Som i dag kan en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse eller arbejdstilladelse tidligst
indgives 3 måneder før tilladelsens udløb og senest før tilladelsens udløb. Dette følger af
udlændingebekendtgørelsens § 29, stk. 8.
Den gældende regel hvorefter en udlænding, der søger opholdstilladelse på baggrund af
beskæftigelse, kan indgive ansøgningen, hvis udlændingen har fået tillagt en anden ansøgning om
opholdstilladelse opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen (dog ikke hvis særlige grunde
taler herimod) videreføres uændret. Tilsvarende videreføres reglen om, at en udlænding, der har fået
fastsat en udrejsefrist, ikke kan indgive ansøgning her i landet, medmindre Danmarks internationale
forpligtelser kan tilsige det, uændret.
58
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tilsvarende videreføres de gældende regler, hvorefter udlændinge, der søger opholdstilladelse på
baggrund af studier, au pair-ophold, praktikant/volontørophold, working holiday-ophold eller som
medfølgende familie, og som har en anden ansøgning under behandling, ikke kan indgive
ansøgningen, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.
Der henvises til de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 4, jf. lovforslagets § 1,
nr. 13, § 9 i, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 37 og §§ 9 j, stk. 2, 9 k, stk. 2, 9 l, stk. 2, 9 m, stk. 2 og 9
n, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 40.
7. Forslag om ophævelse af ubenyttede hjemmelsbestemmelser
7.1 Gældende ret
Det fremgår af udlændingelovens § 9 i, stk. 4, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere
regler om meddelelse af opholdstilladelse med henblik på studier, herunder om dokumentation for
bestået anerkendt sprogtest og oprettelse af en spærret konto med et beløb svarende til op til 1 års
ydelser i form af statens uddannelsesstøtte som betingelse for opholdstilladelse.
Bemyndigelsesbestemmelsen blev indsat i udlændingeloven ved lov nr. 833 af 6. juli 2011 om
ændring af udlændingeloven (Skærpede regler for udenlandske studerende).
Af udlændingelovens § 9 i, stk. 5, fremgår det, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med
ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (nu uddannelses- og
forskningsministeren) kan fastsætte nærmere regler om studieaktivitet for udlændinge, der er
meddelt opholdstilladelse med henblik på at deltage i en professionsbachelor- eller
erhvervsakademiuddannelse her i landet. Bemyndigelsesbestemmelsen blev indsat i
udlændingeloven ved lov nr. 1511 af 27. december 2009 om ændring af udlændingeloven
(Gennemførelse af forordning om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks), bemyndigelse til at
fastsætte regler om studieaktivitet m.v.).
Bemyndigelsesbestemmelserne er ikke udmøntet.
7.2 Regeringens forslag til ændring
Det foreslås, at bemyndigelserne i udlændingelovens § 9 i, stk. 4 og 5, til at fastsætte nærmere
regler om henholdsvis dokumentation for bestået anerkendt sprogtest, oprettelse af en spærret konto
og regler om studieaktivitet for visse studerende ophæves.
Forslaget indebærer, at bemyndigelsesbestemmelserne ikke udmøntes, og at de udgår af
udlændingeloven.
Der henvises til den foreslåede ophævelse af bestemmelserne i udlændingelovens § 9 i, stk. 4 og 5,
jf. lovforslagets § 1, nr. 39.
8. Præcisering af Udlændingenævnets kompetence på Beskæftigelsesministeriets område
8.1 Gældende ret
Udlændingenævnet blev oprettet ved lov nr. 571 af 18. juni 2012 om ændring af udlændingeloven
og lov om kommunale og regionale valg (Oprettelse af Udlændingenævnet samt valgret og
valgbarhed til kommunale og regionale valg m.v.).
59
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udlændingenævnet har siden lovens ikrafttræden den 1. januar 2013 virket som klagenævn for bl.a.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om opholdstilladelse på baggrund af
beskæftigelse og studier m.v. samt afgørelser om medfølgende familiemedlemmer til udlændinge,
der søger om opholdstilladelse eller har opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier eller
praktik.
Før Udlændingenævnet blev etableret, var klageadgangen tilrettelagt således, at klager over de af
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser, som Udlændingenævnet behandler i dag,
blev behandlet af Beskæftigelsesministeriet.
Klageadgangen til Beskæftigelsesministeriet blev ved oprettelsen af Udlændingenævnet afskåret.
8.2 Regerings forslag til ændring
Ved oprettelsen af Udlændingenævnet blev adgangen til at påklage Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings afgørelser om afvisning af ansøgninger om opholdstilladelse under henvisning til
manglende medvirken til afgivelse af biometriske data, jf. herved udlændingelovens § 47 b, og
styrelsens afgørelser om afvisning af indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse
efter § 9 i, stk. 3, § 9 j, stk. 3, § 9 k, stk. 3, § 9 l, stk. 3, § 9 m, stk. 3 og § 9 n, stk. 3, afskåret.
Med henblik på at genindføre klageadgangen i disse sagstyper, foreslås det, at Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser efter udlændingelovens § 47 b, § 9 i, stk. 3, § 9 j, stk. 3,
§ 9 k, stk. 3, § 9 l, stk. 3, § 9 m, stk. 3 og § 9 m, stk. 3, skal kunne påklages til Udlændingenævnet.
De nævnte klagesager er tæt knyttet til de klagesager, Udlændingenævnet behandler i dag.
Forslaget indebærer, at klagesagsbehandlingen over sager om opholdstilladelse på
Beskæftigelsesministeriets område fortsat vil være samlet hos Udlændingenævnet.
En klage over Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser skal være indgivet inden 8
uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Dette fremgår af udlændingelovens § 52
b, stk. 6. Denne regel videreføres uændret.
Der henvises til den foreslåede ændring af bestemmelsen i udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 64.
9. Ligestillingsmæssige konsekvenser
10. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
[Lovforslaget indebærer merudgifter på i alt ca. 6 mio. kr. i 2015 og ca. 3 mio. kr. i 2019 og frem jf.
nedenstående tabel. Merudgifterne finansieres som led i den samlede politiske aftale om
Vækstaftale 2014.
60
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1401324_0061.png
Tabel 1.
Økonomiske konsekvenser af lovforslag vedr.
international rekruttering
2015
2016
2017
2018
2019-2020
Internationale dimittenders ret til dagpenge
begrænses
Øvrige omkostninger – herunder IT, øget kontrol
mv.
-3,0
9,0
-5,0
9,0
-5,0
6,0
-4,0
6,0
-3,0
6,0
I alt
6,0
4,0
1,0
2,0
3,0
[Om internationale dimittenders ret til dagpenge]
[Om øvrige omkostninger]
Sagsbehandlingen af ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelser skal fortsat finansieres af
gebyrer, der dækker de samlede langsigtede gennemsnitlige omkostninger for de nye og større
sagsområder. Gebyrsatserne fastsættes én gang årligt i finansloven.
Omkostningerne forbundet med administrationen af gebyrindbetalingerne, herunder klagebyrer
m.v., dækkes af et administrationsgebyr på 160 kr. Administrationsgebyret PL-opregnes årligt med
det almindelige pris- og lønindex og indgår som en del af den samlede gebyrsats.
Administrationsgebyret tilfalder den myndighed, der modtager gebyrindbetalingen.
Klagesagsbehandlingen varetages af Udlændingenævnet. Provenuet fra klagegebyrer – fratrukket
administrationsgebyret – forventes årligt at udgøre cirka x,x mio.kr. Nettoprovenuet modregnes
Udlændingenævnets omkostninger til klagesagsbehandlingen.]
11. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
12. Administrative konsekvenser for borgerne
13. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
14. Forholdet til EU-retten
15. Hørte myndigheder m.v.
Et lovudkast blev den 22. september 2014 med 4 ugers høringsfrist sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer:
Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Beskæftigelsesrådet, Business Danmark,
Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Copenhagen
Business Academy, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks
61
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Skibsmæglerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske
Advokater, Danske Dramatikeres Forbund, Danske Erhvervsskoler – Bestyrelserne, Danske
Erhvervsskoler – Lederne, Danske Havne, Danske Regioner, Danske Studerendes Fællesråd,
Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Kooperative Arbejdsgiver
og interesseorganisation i Danmark, De regionale beskæftigelsesråd, Det Faglige Hus, DI,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsakademi Dania, Erhvervsakademi
Lillebælt, Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi Nordjylland, Erhvervsakademi Sjælland,
Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Århus, Finansrådet,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af
Udlændingeretsadvokater, Frie Funktionærer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
(FTF), Færøernes Landsstyre, Gartneri-, land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, Naalakkersuisut
(Grønlands Selvstyre), HK, Håndværksrådet, Indvandrerrådgivningen, Institut for
Menneskerettigheder, Journalistforbundet, KL, Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kulturministeriets
Rektorkollegium (KUR), Københavns Erhvervsakademi, Københavns Tekniske Skole, Landbrug &
Fødevarer, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes
Hovedorganisation, Niels Brock, Politiforbundet i Danmark, Producentforeningen – The Danish
Producers Association, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Præsidenten for Vestre Landsret,
Præsidenten for Østre Landsret, PROSA – Forbundet af It-professionelle, Retspolitisk Forening,
Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, SOS mod Racisme, Sundhedskartellet,
Udlændingenævnet, 3F.
16. Sammenfattende skema
62
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med virkning fra den 1. januar 2014 erstattede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering de to
tidligere styrelser, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.
Med ændringsforslagene i lovforslagets § 1, nr. 1, bringes udlændingeloven i overensstemmelse
hermed.
Til nr. 2
Ved lovforslagets § 1, nr. 44, foreslås det at indføre en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 p.
Der henvises til afsnit 3.8.2.2.
Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 2, er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 44.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensændring.
I dag meddeles udenlandske ph.d.-studerende, der er ansat, opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, som arbejdstagere, mens ph.d.-studerende, der ikke er ansatte,
men som deltager i en ph.d.-uddannelse i Danmark, får opholdstilladelse efter
studiebekendtgørelsens § 1, stk. 1, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 1, som studerende.
Ved den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 36, foreslås det, at alle udlændinge, som
deltager i en ph.d.-uddannelse her i landet, skal søge opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i § 9 i, stk. 2.
Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 3, er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 36.
Til nr. 4
Der er tale om en konsekvensændring.
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-6, kan der efter ansøgning meddeles opholdstilladelse
med henblik på beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. Lovforslagets § 1, nr. 8 og 10
betyder, at der fremadrettet efter ansøgning vil kunne meddeles opholdstilladelse med henblik på
beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-13.
Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 4, er en konsekvens af, at § 9 a, stk. 2, udvides fra 6
til 13 numre, jf. herved forslagene i § 1, nr. 8 og 10.
Til nr. 5
Ved lovforslagets § 1, nr. 44, foreslås det at indføre en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 p.
Der henvises til afsnit 3.8.2.2.
63
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 5, er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 44.
Til nr. 6
Ved lovforslagets § 1, nr. 44, foreslås det at indføre en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 p.
Der henvises til afsnit 3.8.2.2.
Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 6, er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 44.
Til nr. 7
Det følger af den gældende bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 1, at der efter ansøgning kan gives
opholdstilladelse til en udlænding, der på baggrund af et af beskæftigelsesministeriet fastsat
pointsystem mindst har opnået et bestemt antal point (greencardordningen). Opholdstilladelsen kan
forlænges, hvis udlændingen opfylder betingelserne.
Med bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det at skærpe kravene til, hvornår en
opholdstilladelse meddelt efter greencardordningen kan forlænges.
Efter den foreslåede ændring af
§ 9 a, stk. 2, nr. 1,
jf. lovforslagets § 1, nr. 7, kan en udlænding ikke
fremover få opholdstilladelse efter greencardordningen, hvis udlændingen inden for de seneste 5 år
har opholdt sig i Danmark i medfør af et greencard. Forslaget gælder uden undtagelse.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om de skærpede forlængelsesregler og indebærer, at en
udlænding ikke kan omgå de skærpede forlængelsesregler ved at indgive en ny ansøgning om
opholdstilladelse efter greencardordningen i stedet for at søge forlængelse.
Den 5 årige periode regnes fra tidspunktet, hvor udlændingens oprindelige opholdstilladelse efter
greencardordningen er udløbet, nægtet forlænget eller inddraget. Hvis udlændingen skifter
opholdsgrundlag beregnes perioden fra det tidspunkt, hvor udlændingen får opholdstilladelse på et
andet grundlag.
Afgørelse om opholdstilladelse på baggrund af greencardordningen træffes af Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering. Træffer styrelsen afgørelse om afslag på opholdstilladelse med
henvisning til, at udlændingen inden for de seneste 5 år har opholdt sig i Danmark i medfør af et
greencard, kan afgørelsen påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.
En udlænding anses for at have opholdt sig i Danmark, hvis udlændingen har tilmeldt sig
folkeregisteret.
Til nr. 8
Ved den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det at ophæve koncernordningen,
som i dag er indeholdt i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4.
Forslaget indebærer, at der fra den 1. april 2015 ikke længere kan udstedes koncerngodkendelser til
virksomheder eller koncernopholdstilladelser til ansøgere. Fra den 1. april 2015 kan der i stedet
ansøges om en opholdstilladelse efter fast track-ordningen. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10
og lovforslagets afsnit 3.1. For en nærmere beskrivelse af overgangsreglerne henvises til
lovforslagets § 4.
64
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 2, nr. 4,
kan der gives opholdstilladelse til en
udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse som forsker på et universitet eller i
en virksomhed i Danmark.
Forlaget indebærer, at der kan meddeles opholdstilladelse til videnskabeligt personale, der ansættes
ved en privat eller offentlig forskningsinstitution eller virksomhed, herunder f.eks. videnskabelige
assistenter, adjunkter, lektorer og professorer, der aflønnes for deres arbejde.
Det er et krav for at få opholdstilladelse efter bestemmelsen, at udlændingen ansættes på sædvanlige
løn- og ansættelsesvilkår. Er der tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige vil
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kunne høre en relevant brancheorganisation eller de
regionale arbejdsmarkedsråd herom.
Som hidtil vil der blive meddelt opholds- og arbejdstilladelse til en forsker efter den foreslåede
bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 4, for en periode på op til 4 år med mulighed for forlængelse.
Tilladelsen gives indtil 14 dage efter kontraktens udløbsdato, dog aldrig ud over en samlet periode
på i alt 4 år.
Afgørelse om opholdstilladelse til en forsker træffes af Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering. Træffer styrelsen afgørelse om afslag på opholdstilladelse, kan afgørelsen påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.
En udlænding skal kun søge om opholdstilladelse som forsker efter den foreslåede bestemmelse i §
9 a, stk. 2, nr. 4, hvis udlændingen skal være ansat som forsker i Danmark i mere end 3 måneder,
idet udlændingen ellers vil være fritaget for arbejdstilladelse. Der henvises til afsnit 3.3.2.1.2. En
forsker, som er ansat på en virksomhed eller et universitet, som er certificeret efter den foreslåede
bestemmelse i § 9 a, stk. 19, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, vil endvidere kunne søge om
opholdstilladelse efter den foreslåede fast track-ordning, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 10. Der
henvises til afsnit 3.1.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 2, nr. 5,
kan der gives opholdstilladelse til en
udlænding, der har afsluttet en uddannelse på kandidat- eller masterniveau, og er inviteret til at
forske hos en privat eller offentlig forskningsinstitution uden at være ansat eller indskrevet på
forskningsinstitutionen (gæsteforsker).
Gæsteforskere meddeles i dag opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, som for
så vidt angår gæsteforskere afløses af den foreslåede bestemmelse.
Det vil som i dag være et krav, at gæsteforskeren kan forsørge sig selv under opholdet i Danmark,
og forskningsinstitutionen, som har inviteret gæsteforskeren, skal som hidtil stille lokaler og
forskningsfaciliteter til rådighed for gæsteforskeren. Der henvises til afsnit 3.3.1.
Som i dag vil der blive meddelt opholdstilladelse for højst samlet 3 år, hvorefter tilladelsen ikke kan
forlænges yderligere. Tilladelsen gives indtil 14 dage efter kontraktens udløb, dog aldrig ud over en
samlet periode på i alt 3 år.
65
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afgørelse om opholdstilladelse til en gæsteforsker træffes af Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering. Træffer styrelsen afgørelse om afslag på opholdstilladelse, kan afgørelsen påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 2, nr. 6,
kan der gives opholdstilladelse til en
udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse som trainee som led i et
uddannelsesforløb, hvis der eksisterer et strategisk samarbejde mellem en dansk virksomhed og den
udenlandske virksomhed, hvor udlændingen er ansat.
Trainees meddeles i dag opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, som for så vidt
angår denne gruppe afløses af den foreslåede bestemmelse.
Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke nogen ændring af den gældende retstilstand, og der vil
således som i dag kunne meddeles opholds- og arbejdstilladelse som trainee, hvis udlændingen er
ansat i et moder-, søster- eller datterselskab i udlandet, som selskabet i Danmark har et strategisk
samarbejde med, og udlændingen i den forbindelse kommer til Danmark med henblik på at
videreuddanne sig i selskabet i Danmark og efterfølgende rejser tilbage til sit arbejde i udlandet.
Ligeledes vil der kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, hvis et dansk selskab, der skal
etablere et datterselskab i udlandet, har behov for at oplære/uddanne udlændingen inden for f.eks.
dansk produktion eller virksomhedsledelse med henblik på efterfølgende at ansætte udlændingen i
selskabet i udlandet.
Derudover vil der kunne meddeles en opholdstilladelse til en udlænding, hvis et selskab i Danmark
har en etableret kundekreds i udlændingens hjemland og ønsker at ansætte udlændingen med det
formål at varetage selskabets interesser i udlandet, og udlændingen i den forbindelse har behov for
uddannelse/oplæring inden for f.eks. dansk produktion eller virksomhedsledelse.
Det er et krav for at meddele opholdstilladelse, at udlændingen ansættes på sædvanlige løn- og
ansættelsesvilkår. Er der tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering kunne høre en relevant brancheorganisation eller de regionale
arbejdsmarkedsråd herom.
Afgørelse om opholdstilladelse til en trainee træffes af Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering. Træffer styrelsen afgørelse om afslag på opholdstilladelse, kan afgørelsen påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 2, nr. 7,
kan der gives opholdstilladelse til en
udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på baggrund af udlændingens
særlige individuelle kvalifikationer.
Udlændinge med særlige individuelle kvalifikationer meddeles i dag opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, som for så vidt angår denne gruppe afløses af den foreslåede
bestemmelse.
En udlænding med særlige individuelle kvalifikationer er karakteriseret ved at besidde egenskaber,
som er så tæt knyttet til udlændingen som person, at andre ikke umiddelbart vil kunne varetage det
arbejde, som udlændingen er tilbudt. Det kan f.eks. være artister, herunder sangere, musikere,
66
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
balletdansere og dirigenter, idrætstrænere og idrætsudøvere, kunstnere og specialiserede kokke, der
også i dag kan meddeles opholdstilladelse. Derimod vil f.eks. instruktører, konsulenter og
specialister, herunder f.eks. piloter, som i dag kan meddeles opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, ikke være omfattet af den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 7, da det som udgangspunkt må antages, at disse typer af
stillinger kan besættes med herboende eller EU/EØS arbejdskraft.
Det er et krav for at meddele opholdstilladelse, at udlændingen ansættes på sædvanlige løn- og
ansættelsesvilkår. Er der tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår, er sædvanlige vil Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering kunne høre en relevant brancheorganisation eller de regionale
arbejdsmarkedsråd herom.
Afgørelse om opholdstilladelse til en udlænding med særlige individuelle kvalifikationer træffes af
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Træffer styrelsen afgørelse om afslag på
opholdstilladelse, kan afgørelsen påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk.
2, nr. 1.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 2, nr. 8,
kan der gives opholdstilladelse til en
udlænding, der er ansat på en boreplatform, et boreskib eller anden sammenlignelig flytbar eller fast
arbejdsplads, som er eller kortvarigt kommer ind på dansk område.
Udlændinge, der er ansat på en boreplatform, et boreskib eller lignende, meddeles i dag
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, som for så vidt angår denne gruppe
afløses af den foreslåede bestemmelse. Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke nogen ændring
af den gældende retstilstand for disse udlændinge.
Bestemmelsen vil som i dag f.eks. omfatte en udlænding, der er ansat på et rørlægningsskib, et skib
der arbejder med opsætning af vindmøller el.lign.
Det er et krav for at meddele opholdstilladelse, at udlændingen ansættes på sædvanlige løn- og
ansættelsesvilkår. Er der tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår, er sædvanlige vil Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering kunne høre en relevant brancheorganisation eller de regionale
arbejdsmarkedsråd herom.
Afgørelse om opholdstilladelse til en udlænding omfattet af den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 8, træffes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Træffer styrelsen afgørelse om afslag på opholdstilladelse, kan afgørelsen påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 2, nr. 9,
kan der gives opholdstilladelse til en
udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for landbrugsområdet som
fodermester eller driftsleder.
Udlændinge, der inden for landbrugsområdet er ansat som fodermestre eller driftsledere, meddeles i
dag opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, som for så vidt angår denne gruppe
afløses af den foreslåede bestemmelse. Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke nogen ændring
af den gældende retstilstand for disse udlændinge.
67
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Minkpassere og landbrugsmedhjælpere, der hidtil har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 9 a, stk. 2, nr. 6, er ikke omfattet af bestemmelsen og vil ikke fremadrettet kunne få en
opholdstilladelse, medmindre de opfylder betingelserne for at få opholdstilladelse efter en af de
øvrige ordninger i udlændingeloven om meddelelse af en opholdstilladelse med henblik på
beskæftigelse. Tilsvarende vil f.eks. driftsledere inden for gartneri, skovbrug m.v. ikke være
omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 9.
Det er et krav for at meddele opholdstilladelse, at udlændingen ansættes på sædvanlige løn- og
ansættelsesvilkår. Er der tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering kunne høre en relevant brancheorganisation eller de regionale
arbejdsmarkedsråd herom.
Afgørelse om opholdstilladelse til en udlænding omfattet af den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 9, træffes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Træffer styrelsen afgørelse om afslag på opholdstilladelse, kan afgørelsen påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 2, nr. 10,
kan der gives opholdstilladelse til en
udlænding, der har afsluttet en dansk kandidat- eller ph.d.-uddannelse senest 6 måneder før
ansøgningens indgivelse (etableringskort).
Forslaget indebærer, at en udlænding, der har afsluttet en dansk kandidatuddannelse, herunder en
masteruddannelse, der svarer til en kandidatuddannelse jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 1187 af 7.
december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, eller ph.d.-uddannelse i Danmark, kan
indgive en ansøgning om opholdstilladelse til et etableringsophold senest 6 måneder efter, at
udlændingen har afsluttet kandidat- eller ph.d.-uddannelsen i Danmark.
Forslaget skal ses i sammenhæng med, at udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse til at deltage
i og afslutte en videregående uddannelse eller med henblik på at færdiggøre en ph.d.-uddannelse i
Danmark, har ret til et jobsøgningsophold på 6 måneder efter endt uddannelse eller efter afleveret
ph.d.-afhandling. Disse udlændinge kan således søge om et etableringskort inden udløbet af deres
jobsøgningsophold. Udlændinge, som afslutter en videregående uddannelse eller færdiggør en
ph.d.-uddannelse, men som ikke har ret til et jobsøgningsophold, f.eks. fordi de er omfattet af
tidligere gældende regler, kan uafhængig heraf også søge om et etableringskort. Det afgørende er, at
ansøgningen indgives senest 6 måneder efter endt kandidatuddannelse eller senest 6 måneder efter,
at udlændingen færdiggør sin ph.d.-uddannelse.
Et etableringsophold giver ret til både at tage arbejde hos en arbejdsgiver i Danmark og til at starte
selvstændig virksomhed. Der stilles ikke krav til indholdet af en tilbudt beskæftigelse, ligesom det
ikke er et krav, at der er tale om fuldtidsbeskæftigelse eller beskæftigelse hos samme arbejdsgiver.
Endvidere stilles der ikke krav til karakteren af den selvstændige erhvervsvirksomhed. Med et
etableringskort er det ikke nødvendigt at søge om en ny opholdstilladelse ved jobskifte i den
periode, etableringskortet er gyldigt.
Opholdstilladelse med henblik på et etableringsophold er betinget af, at udlændingen ikke modtager
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller dimittenddagpenge efter § 54, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12.
68
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der kan gives opholdstilladelse med henblik på et etableringsophold én gang for en periode på 2 år,
dvs. uden mulighed for forlængelse. Efter 2 års ophold må udlændingen søge om opholdstilladelse
på andet grundlag, f.eks. efter de øvrige ordninger om opholdstilladelse med henblik på
beskæftigelse, herunder med henblik på selvstændig erhvervsvirksomhed.
Afslag på opholdstilladelse til et etableringsophold vil kunne påklages til Udlændingenævnet, jf.
herved den gældende bestemmelse i § 52 b, stk. 2, nr. 1.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 2, nr. 11,
kan der meddeles opholdstilladelse en
udlænding med henblik på at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, når udlændingens
forretningsplan er godkendt af et spring board nedsat af Erhvervs- og Vækstministeriet, og
udlændingen er omfattet af en kvote.
Forslaget indebærer, at udlændinge, der har en forretningsplan, som er blevet godkendt af et spring
board nedsat af Erhvervs- og Vækstministeriet, og som er omfattet af en kvote, kan få
opholdstilladelse.
Kvoten er fastsat til 50 om året, og der kan således meddeles opholdstilladelse til 50 udlændinge
efter ordningen om året, dvs. fra 1. januar til 31. december. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20.
Det er et krav for at kunne søge opholdstilladelse efter Start-up Denmark ordningen, at udlændingen
først har søgt om godkendelse af sin forretningsplan hos et spring board bestående af et panel af
erfarne konsulenter fra det regionale erhvervsfremmesystem med erfaring i at vurdere
forretningsplaner og rådgive iværksættervirksomheder. Hver forretningsplan vil blive vurderet af
fem konsulenter. En godkendelse fra spring boardet vil være gyldig i 3 måneder.
Spring boardet vil ikke godkende forretningsplaner som selvstændig erhvervsvirksomhed inden for
restaurationsbranchen, mindre handels- import- og eksportvirksomhed, detailhandel- herunder
kiosker og lignende.
Forretningsplanerne uploades elektronisk til en webportal under Erhvervsstyrelsen, der ligeledes er
ansvarlig for etablering og administration af spring boardet.
Spring boardets afslag på godkendelse af en forretningsplan kan påklages til Erhvervsstyrelsen.
Hvis forretningsideen godkendes af spring boardet, kan udlændingen søge opholdstilladelse i
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til at starte selvstændig virksomhed i Danmark vil blive
betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig
tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Dette svarer til,
hvad der gælder for udlændingelovens øvrige regler om opholdstilladelse med henblik på
beskæftigelse, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 1. pkt.
Opholdstilladelse efter ordningen meddeles for en 2-årig periode med mulighed for forlængelse i
yderligere 3 år ad gangen.
69
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Afslag på opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 11, vil kunne
påklages til Udlændingenævnet, jf. den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 52 b, stk. 2,
nr. 1.
Til nr. 9
Ved lovforslagets § 1, nr. 44, foreslås det at indføre en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 p.
Der henvises til afsnit 3.8.2.2.
Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 9, er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 44.
Til nr. 10
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 18, at en udlænding, som har indgået aftale
om ansættelse i en virksomhed, der er certificeret efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 19,
jf. lovforslagets § 1, nr. 20, kan påbegynde ansættelsen, hvis udlændingen har betalt gebyr, hvis
udlændingen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a,
stk. 2, nr. 13, litra a-d, og hvis udlændingen har fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet
fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. En udlænding, der opfylder betingelserne i § 9 a,
stk. 18, vil således kunne påbegynde den tilbudte beskæftigelse, inden udlændingen har fået en
opholdstilladelse. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 2, nr. 13, litra a,
kan der efter ansøgning gives
opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en
virksomhed, der er certificeret efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 19, jf. lovforslagets § 1,
nr. 20, og hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et minimumsbeløb, jf.
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3.
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, kan der efter ansøgning meddeles opholdstilladelse til en
udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor
ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et af beskæftigelsesministeren fastsat mindstebeløb
(beløbsordningen). Det fremgår af udlændingebekendtgørelsens § 28, at opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 3, er betinget af, at ansættelsen indebærer en årlig aflønning på
mindst 375.000 kr.
Forslaget i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra a, indebærer således, at en udlænding, der ansættes i en
certificeret virksomhed, og hvor ansættelsen indebærer en årlig bruttoaflønning på minimum
375.000 kr., kan meddeles opholdstilladelse, og at udlændingen kan påbegynde ansættelsen, inden
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering meddeler opholdstilladelse, hvis udlændingen – ud
over at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 13 – har betalt gebyr og fået en
foreløbig tilladelse fra styrelsen til at påbegynde arbejdet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20.
Der stilles ikke særlige krav til beskæftigelsens karakter.
Opgørelsen af, om betingelsen om en årlig minimumsløn er opfyldt, foretages med udgangspunkt i
de samme principper, som i dag gælder for beløbsordningen. Det betyder, at der ved beregningen
af, om betingelsen om en minimumsløn er opfyldt, kan indgå løn udbetalt i Danmark og løn
udbetalt i udlændingens hjemland (ved udstationering). Der vil kun blive medregnet indkomst, som
er skattepligtig i Danmark, eller, for så vidt angår indtægt udbetalt i udlandet, indkomst, som ville
70
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
være skattepligtig i Danmark. Løn udbetalt i form af f.eks. kost, logi, diæter m.v. vil således indgå
ved beregningen. Det er endvidere en forudsætning, at der er proportionalitet mellem den udbetalte
løn og løn i form af f.eks. bolig, tranport, telefon m.v. Normalt vil mere end halvdelen af lønnen
skulle udgøres af udbetalt løn. Ligeledes vil eventuelle indbetalinger til en arbejdsmarkedspension
indgå ved opgørelsen af den enkelte udlændings lønindkomst.
I praksis vil ordningen blive administreret som beløbsordningen i dag, hvorefter feriepenge, der
bliver optjent i et ferieår med udbetaling i det følgende år, ikke kan indgå i bruttoberegningen.
Som på beløbsordningen i dag vil man ved administrationen af lønberegningen på fast track-
ordningen se på arbejdsgivers reelle omkostninger ved ansættelsen således, at det eksempelvis kun
er arbejdsgivers faktiske udgift til bolig, der indgår i bruttoberegningen.
Det er et krav for at meddele opholdstilladelse, at udlændingen ansættes på sædvanlige løn- og
ansættelsesvilkår. Er der tvivl om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering kunne høre en relevant brancheorganisation eller de regionale
arbejdsmarkedsråd herom.
Opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra a, vil blive betinget af,
at udlændingen og eventuel medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik. Dette svarer til, hvad der gælder for udlændingelovens øvrige bestemmelser om
opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Der henvises til udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 1.
pkt.
Udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, undtages
for bortfaldsreglerne. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 46.
Afgørelse om opholdstilladelse til en udlænding omfattet af den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra a, træffes af Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering. Træffer styrelsen afgørelse om afslag på opholdstilladelse, kan afgørelsen påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.
En opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra a, meddeles for en
periode på op til 4 år med mulighed for forlængelse.
Der henvises til afsnit 3.1.2.1.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 2, nr. 13, litra b,
kan der efter ansøgning gives
opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en
virksomhed, der er certificeret efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 19, og hvor ansættelsen
indebærer, at udlændingen skal arbejde som forsker, jf. den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 4, at der efter ansøgning kan gives
opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse som forsker
på et universitet eller en virksomhed i Danmark.
71
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra b, indebærer således, at en udlænding, der ansættes som forsker,
kan meddeles opholdstilladelse, og at udlændingen kan påbegynde ansættelsen, inden Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering meddeler opholdstilladelse, hvis udlændingen – ud over at indgive
ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 13 – har betalt gebyr og fået en foreløbig
tilladelse fra styrelsen til at påbegynde arbejdet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20.
Bestemmelsen omfatter videnskabeligt personale, der ansættes ved en privat eller offentlig
forskningsinstitution eller virksomhed, herunder f.eks. videnskabelige assistenter, adjunkter,
lektorer og professorer, der aflønnes for deres arbejde.
Der stilles ikke krav til omfanget af forskerens beskæftigelse på universitetet eller virksomheden i
Danmark. Forskeren vil således kunne være tilknyttet et dansk universitet og et eller flere
universiteter i andre lande, uden at dette får betydning for forskerens opholdstilladelse her i landet.
En udlænding, som ønsker at være tilknyttet flere universiteter i Danmark, skal indgive ansøgning
om bibeskæftigelse hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det er en betingelse for at få
arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, at udlændingen skal arbejde som forsker, og at udlændingen
ansættes på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Det er et krav for at få opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra
b, at udlændingen ansættes på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Er der tvivl om, hvorvidt løn-
og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kunne høre en
relevant brancheorganisation eller de regionale arbejdsmarkedsråd herom.
Opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra b, vil endvidere blive
betinget af, at udlændingen og eventuel medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik. Dette svarer til, hvad der gælder for udlændingelovens øvrige bestemmelser om
opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Der henvises til udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 1.
pkt.
Udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, undtages
for bortfaldsreglerne. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 46.
Opholdstilladelse efter bestemmelsen meddeles for en periode på op til 4 år med mulighed for
forlængelse.
Afgørelse om opholdstilladelse til en udlænding omfattet af den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra b, træffes af Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering. Træffer styrelsen afgørelse om afslag på opholdstilladelse, kan afgørelsen påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.
Der henvises til afsnit 3.1.2.2.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 2, nr. 13, litra c,
kan der efter ansøgning gives
opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en
virksomhed, der er certificeret efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 19, jf. lovforslagets § 1,
nr. 20, og hvor ansættelsen indebærer et uddannelsesophold på højtkvalificeret niveau.
72
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra c, indebærer, at en udlænding, der ansættes i en certificeret
virksomhed, og hvor ansættelsen indebærer et uddannelsesophold på højtkvalificeret niveau, kan
meddeles opholdstilladelse, og at udlændingen kan påbegynde ansættelsen, inden Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering meddeler opholdstilladelse, hvis udlændingen – ud over at indgive
ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 13 – har betalt gebyr og fået en foreløbig
tilladelse fra styrelsen til at påbegynde arbejdet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20.
Bestemmelsen i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra c omfatter højtkvalificerede udlændinge, dvs.
højtuddannede udlændinge eller udlændinge med en betydelig erhvervserfaring inden for et bestemt
arbejdsområde, som skal til Danmark for at blive oplært på et højtkvalificeret niveau i den
certificerede virksomhed, eller som skal til Danmark for at oplære en medarbejder i den
certificerede virksomhed på et højtkvalificeret niveau. Det beror på en konkret vurdering, om der er
tale om et uddannelsesmæssigt formål på højtkvalificeret niveau.
En udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse som trainee som led i et
uddannelsesforløb, vil som udgangspunkt ikke være omfattet af bestemmelsen, medmindre det er
dokumenteret, at udlændingen er højt kvalificeret, og at vedkommende skal gennemgå et
uddannelsesforløb på højtkvalificeret niveau. En trainee vil i stedet skulle søge opholdstilladelse
efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.
Det er et krav for at få opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra
c, at udlændingen ansættes på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Er der tvivl om, hvorvidt løn-
og ansættelsesvilkår er sædvanlige, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kunne høre en
relevant brancheorganisation eller de regionale arbejdsmarkedsråd herom.
Opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra c, vil endvidere blive
betinget af, at udlændingen og eventuel medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik. Dette svarer til, hvad der gælder for udlændingelovens øvrige bestemmelser om
opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Der henvises til udlændingelovens § 9 a, stk. 3, 1.
pkt.
Udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, undtages
for bortfaldsreglerne. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 46.
En opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra c, meddeles for en
periode på op til 4 år med mulighed for forlængelse.
Afgørelse om opholdstilladelse til en udlænding omfattet af den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra c, træffes af Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering. Træffer styrelsen afgørelse om afslag på opholdstilladelse, kan afgørelsen påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.2.3.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 2, nr. 13, litra d,
kan der efter ansøgning gives
opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en
virksomhed, der er certificeret efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 19, jf. lovforslagets § 1,
73
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nr. 20, og hvor udlændingens ophold i Danmark, der højst kan udgøre 1 ophold pr. år, ikke
overstiger 3 måneder regnet fra udlændingens indrejse her i landet.
Forslaget i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra d, indebærer, at en udlænding, der ansættes til et korttidsophold
af maksimalt 3 måneders varighed inden for et år hos en certificeret virksomhed, kan meddeles
opholdstilladelse, og at udlændingen kan påbegynde ansættelsen, inden Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering meddeler opholdstilladelse, hvis udlændingen – ud over at indgive
ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 13 – har betalt gebyr og fået en foreløbig
tilladelse fra styrelsen til at påbegynde arbejdet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20.
Der kan maksimalt gives ét korttidsophold om året regnet fra indrejsen her i landet. Dette gælder
uanset længden af opholdet. En udlænding, som får opholdstilladelse til et korttidsophold på
eksempelvis 1 måned, kan således først et år efter indrejsen på ny få opholdstilladelse til et
korttidsophold. Et korttidsophold kan ikke forlænges. Opholdstilladelsen meddeles således, at den
udløber 14 dage efter ansættelseskontraktens ophør, dog ikke for en periode på mere end 3
måneder.
Der vil ikke blive stillet særlige betingelser til udlændingens beskæftigelse. Det er dog et krav for at
få opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra d, at udlændingen
ansættes på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Er der tvivl om, hvorvidt løn- og
ansættelsesvilkår er sædvanlige vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kunne høre en
relevant brancheorganisation eller de regionale arbejdsmarkedsråd herom.
Opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra d, vil endvidere blive
betinget af, at udlændingen og eventuel medfølgende familie ikke modtager hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik. Dette svarer til, hvad der gælder for udlændingelovens øvrige bestemmelser om
opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. Der henvises til den gældende § 9 a, stk. 3, 1. pkt.
Udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, undtages
for bortfaldsreglerne. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 46.
Afgørelse om opholdstilladelse til en udlænding omfattet af den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra d, træffes af Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering. Træffer styrelsen afgørelse om afslag på opholdstilladelse, kan afgørelsen påklages til
Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.
Der henvises til afsnit 3.1.2.4.
Til nr. 11
Efter den foreslåede ændring af udlændingelovens
§ 9 a, stk. 3, 2. pkt.,
vil en opholdstilladelse efter
de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 10 og 11, blive betinget af, at udlændingens
forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig
tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler det første år af opholdet her i landet.
Udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af udlændingens eventuelle ægtefælle eller faste
samlever anses for sikret, hvis udlændingen dokumenterer at råde over midler, der svarer til
kontanthjælpssatsen for enlige ikke forsørgere under 30 år, hvis udlændingen er omfattet af den
foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10.
74
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvis udlændingens eventuelle mindreårige børn eller udlændingens eventuelle mindreårige børn og
udlændingens eventuelle ægtefælle eller faste samlever søger opholdstilladelse som medfølgende
familie anses udlændingens og udlændingens families forsørgelse for sikret, hvis udlændingen
dokumenterer at råde over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere under 30
år. Dette forsørgelseskrav vil gælde tilsvarende for øvrige familiemedlemmer, som ekstraordinært
efter en konkret vurdering meddeles opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlænding
med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10.
I 2014 svarer kontanthjælpssatsen for enlige ikke forsørgere og enlige forsørgere under 30 år til
6.889 kr. om måneden.
Hvis udlændingen er omfattet af den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr.
11, vil udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af udlændingens eventuelle ægtefælle eller faste
samlever anses for sikret, hvis udlændingen dokumenterer at råde over midler, der svarer til
kontanthjælpssatsen for enlige ikke forsørgere over 30 år.
Hvis udlændingens eventuelle mindreårige børn eller udlændingens eventuelle mindreårige børn og
udlændingens eventuelle ægtefælle eller faste samlever søger opholdstilladelse som medfølgende
familie anses udlændingens og udlændingens families forsørgelse for sikret, hvis udlændingen
dokumenterer at råde over midler, der svarer til kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere over 30
år. Dette forsørgelseskrav vil gælde tilsvarende for øvrige familiemedlemmer, som ekstraordinært
efter en konkret vurdering meddeles opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlænding
med opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11.
Til nr. 12
Den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 3, 3. pkt.,
indebærer, at en opholdstilladelse som
gæsteforsker efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, skal
betinges af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse
som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 3, 4. pkt.,
foreslås det, at opholdstilladelse efter § 9 a,
stk. 2, nr. 1, ligeledes skal betinges af, at udlændingen et år efter udstedelsen af opholdstilladelsen
har oppebåret en lønindkomst på minimum 50.000 kr. her i landet.
Forslaget indebærer, at det er et krav for fortsat ophold efter greencardordningen, at udlændingen et
år efter udstedelsen af opholdstilladelsen har haft en lønindkomst i Danmark på minimum 50.000
kr. Det forudsættes, at der er tale om løn udført for en arbejdsgiver etableret i Danmark. Hvis
kravet ikke opfyldes, vil opholdstilladelsen blive inddraget, medmindre det efter en konkret
vurdering må antages, at inddragelsen vil virke særlig belastende for udlændingen, jf. herved
udlændingelovens § 26, stk. 1, jf. § 19, stk. 6. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 47.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil et år efter udstedelsen af opholdstilladelsen
indhente de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. herved udlændingelovens § 44 a med
henblik på at vurdere, om indkomstkravet er opfyldt.
Det er kun lønindkomst oppebåret i Danmark, som medregnes ved opgørelsen af indkomstkravet.
75
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
[Dagpenge som udbetales i forbindelse med barsel eller forældreorlov.]
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 3.4.2.2.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 3, 5. pkt.,
indebærer, at opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2,
nr. 1, om ophold efter greencardordningen, og opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 2, nr. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, om et etableringsophold, endvidere skal betinges af,
at udlændingen ikke modtager dagpenge på dimittendvilkår efter § 54 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Det betyder, at en opholdstilladelse efter greencardordningen eller et etableringskort vil blive
inddraget, hvis udlændingen modtager dagpenge på dimittendvilkår efter § 54 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., medmindre det efter en konkret vurdering må antages, at
inddragelsen vil virke særlig belastende for udlændingen, jf. herved udlændingelovens § 26, stk. 1,
jf. § 19, stk. 6. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 47.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i indkomstregisteret indhente oplysninger om, i
hvilket omfang udlændingen har modtaget dagpenge på dimittendvilkår, jf. herved
udlændingelovens § 44 a.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at udlændinge, der er kommet her til landet med
opholdstilladelse efter greencardordningen eller med henblik på etableringsophold, på lige fod med
andre arbejdssøgende kan modtage arbejdsløshedsdagpenge, hvis udlændingen har optjent retten
hertil.
Der henvises til afsnit 3.6.
Til nr. 13
Efter den foreslåede nye affattelse af
§ 9 a, stk. 4, 1. og 2. pkt.,
kan ansøgning om opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-9, 11 og 13, kun indgives her i landet, hvis udlændingen
har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller
en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Det
samme gælder, hvis udlændingen har fået tillagt en anden ansøgning om opholdstilladelse
opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen.
Der er tale om en videreførelse af gældende ret, dog med konsekvensrettelser som følge af
lovforslagets § 1, nr. 8 og 10, hvorved det foreslås at indsætte nye numre 4-11 og 13 i § 9 a, stk. 2,
og med en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 44, hvorved der foreslås indsat en
ny bestemmelse i § 9 p.
Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 4, 1. pkt., fastholdes det således, at en udlænding, der
opholder sig lovligt i Dannmark på grundlag af en opholdstilladelse, et visum eller et visumfrit
ophold eller i medfør af EU-reglerne normalt kan indgive ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 stk. 2, nr. 1-9, 11 og 13, under opholdet her i landet.
En udlænding, som i medfør af 7 dages reglen i udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt., har fået
tillagt en klage opsættende virkning, stilles på samme måde og har derfor samme adgang til at
76
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
indgive en eventuel ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9, 11 og 13, så længe
klagen ikke er afgjort og afgørelsen stadfæstet.
Medmindre særlige grunde taler imod, jf. nedenfor, vil dette også gælde for udlændinge, som ikke
er omfattet af 7 dages reglen, men hvor klagen er tillagt opsættende virkning som følge af konkrete
omstændigheder i sagen. Tilsvarende vil det efter forslaget som hidtil gælde, at en udlænding, der
har fået tillagt en anden ansøgning om opholdstilladelse opsættende virkning med hensyn til
udrejsefristen, kan indgive ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse efter
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-9, 11 og 13, under opholdet her i landet, medmindre særlige
grunde taler derimod. Det gælder alle ansøgninger, der er tillagt opsættende virkning, herunder
visse ansøgninger om asyl, og det gælder helt frem til den endelige afgørelse af sagen, hvis klagen
er tillagt opsættende virkning. Særlige grunde, der kan tale imod, at ansøgningen kan indgives her i
landet, kan som hidtil være, hvis det er åbenbart, at udlændingen ikke opfylder betingelserne for at
få opholdstilladelse. Ansøgningen skal således afvises f.eks. hvis udlændingen klart ikke er
kvalificeret til det job, der henvises til i ansøgningen.
Det vil også tale imod at tillade ansøgningen indgivet, hvis ansøgeren allerede har fået afslag på det,
der ansøges om. F.eks. vil det tale imod at tillade en ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af
positivlisten indgivet, hvis ansøgeren tidligere er meddelt afslag under henvisning til manglende
autorisation, og ansøgeren fortsat ikke har opnået den fornødne autorisation. En udlænding, som har
fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter beløbsordningen, og hvor lønnen siden er
forhøjet, således at den overstiger mindstebeløbet, vil derimod som udgangspunkt kunne indgive en
ny ansøgning – forudsat, at der ikke er tale om, at jobtilbuddet er proforma.
Ved vurderingen af, om en ansøgning kan tillades indgivet, skal det i øvrigt indgå, om det må anses
for sandsynligt, at ansøgningen kan færdigbehandles under det lovlige eller processuelle ophold
eller i umiddelbar forlængelse heraf.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 4, 3. pkt.,
kan ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-9, 11 og 13, ikke indgives her i landet, hvis udlændingen ikke
har lovligt ophold, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen
til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale
forpligtelser kan tilsige det.
Forslaget indebærer, at en ansøgning om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse kan
indgives, selvom udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis opholdet skyldes omstændigheder, der
ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis
Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det. Det kan f.eks. være, hvis en udlænding, som
allerede har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag, bliver alvorlig syg, eller et af
udlændingens nærmeste familiemedlemmer bliver alvorligt syge, og sygdommen er begrundelsen
for, at udlændingen ikke får indgivet ansøgning om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse,
inden udlændingens anden opholdstilladelse udløber, f.eks. fordi udlændingen er hospitalsindlagt,
eller fordi familiemedlemmet er i terminalfasen af et sygdomsforløb. Endvidere kan det være en
udlænding, som er involveret i et trafikuheld, og som derfor ikke når at indgive ansøgning rettidigt.
Herudover kan et eksempel være en udlænding, som forsøger at indgive en ansøgning i Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering, der ekstraordinært holder lukket, hvorfor ansøgningen indgives
få dage for sent, eller en udlænding, som er blevet misinformeret af andre myndigheder og af denne
grund har fået en berettiget forventning om at have længere tid til at indgive en ansøgning.
77
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udlændingen skal rette henvendelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i rimelig
forlængelse af, at omstændighederne, der ikke kan lægges udlændingen til last eller de særlige
grunde ophører. Er der ved ansøgningens indgivelse passeret et længere tidsrum, taler dette for, at
ansøgningen afvises.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 4, 4. pkt.,
hvorefter ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-9, 11 og 13, ikke kan indgives her i landet, hvis udlændingen
har fået fastsat en udrejsefrist, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det,
svarer til, hvad der gælder i dag.
Der er således tale om en videreførelse af gældende ret, dog med konsekvensrettelser som følge af
lovforslagets § 1, nr. 7-10, hvorved § 9 a, stk. 2, foreslås ændret.
Med den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 4, 4. pkt., fastholdes den gældende regel om, at en
ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse ikke kan indgives her i landet, hvis
udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist. Det vil fortsat gælde absolut. Det er således kun, hvis
Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det, at en ansøgning kan indgives, hvis
udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 5, 1. pkt.,
hvorefter ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 5 (arbejdsmarkedstilknytning), som med lovforslagets § 1, nr. 8,
bliver § 9 a, stk. 2, nr. 12, kun kan indgives af en udlænding, der opholder sig her i landet, svarer til
den gældende bestemmelse i § 9 a, stk. 4, 4. pkt.
Efter forslaget til
§ 9 a, stk. 5, 2. pkt.,
afvises en ansøgning efter § 9 a, stk. 2, nr. 5 (der bliver nr.
12), der indgives senere end 7 dage efter, at der er truffet endelig afgørelse om nægtelse af
forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9, §§ 9 b-9 e, §§ 9 m-
9 n eller § 9 p.
Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 9 a, stk. 4, 5. pkt., dog med en
konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 44, hvorved det foreslås at indsætte en ny
bestemmelse i udlændingelovens § 9 p.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 6, 1. pkt.,
hvorefter en ansøgning om forlængelse af en
opholdstilladelse, der er meddelt med henblik på beskæftigelse, skal indgives før tilladelsens udløb
for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, er en videreførelse af den gældende § 9 a,
stk. 4, 6. pkt.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 6, 2. pkt.,
finder den foreslåede bestemmelse i § 9 a,
stk. 4, 3. pkt., jf. ovenfor, tilsvarende anvendelse.
Forslaget indebærer, at en udlænding, som ikke har lovligt ophold, kan indgive ansøgning om
forlængelse af opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse, hvis opholdet skyldes
omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige
grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Det kan f.eks. være
force majeure tilfælde, hvor udlændingen på en rejse bliver forhindret af udefrakommende
begivenheder i at rejse tilbage til Danmark eller kontakte en dansk ambassade for rettidigt at
78
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
indgive en forlængelsesansøgning, f.eks. ved uroligheder, krigsudbrud, naturkatastrofer el.lign.,
eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser
tilsiger det.
Ganske særlige grunde kan f.eks. foreligge, hvis en udlænding, som allerede har opholdstilladelse i
Danmark, bliver alvorlig syg, eller et af udlændingens nærmeste familiemedlemmer bliver alvorligt
syge, og sygdommen er begrundelsen for, at udlændingen ikke får indgivet ansøgning om
forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, f.eks. fordi udlændingen er
hospitalsindlagt, eller fordi familiemedlemmet er i terminalfasen af et sygdomsforløb. Endvidere
kan det være en udlænding, som er involveret i et trafikuheld, og som derfor ikke når at indgive
ansøgning rettidigt. Herudover kan et eksempel være en udlænding, som forsøger at indgive en
ansøgning i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der ekstraordinært holder lukket, hvorfor
ansøgningen indgives få dage for sent, eller en udlænding, som er blevet misinformeret af andre
myndigheder og af denne grund har fået en berettiget forventning om at have længere tid til at
indgive en ansøgning.
Udlændingen skal rette henvendelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i rimelig
forlængelse af, at omstændighederne, der ikke kan lægges udlændingen til last eller de særlige
grunde ophører. Er der ved ansøgningens indgivelse passeret et længere tidsrum, taler dette for, at
ansøgningen afvises.
Til nr. 14
Som led i beskæftigelsesreformen vil beskæftigelsesministeren nedsætte et antal regionale
arbejdsmarkedsråd, som skal erstatte de nuværende 94 lokale beskæftigelsesråd (LBR) og de fire
regionale beskæftigelsesråd (RBR), og som dækker hvert sit arbejdskraftopland.
Lovforslagets § 1, nr. 14 er en konsekvens heraf.
Til nr. 15
Der er tale om en konsekvensændring.
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-6, kan der efter ansøgning meddeles opholdstilladelse
med henblik på beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. Lovforslagets § 1, nr. 8 og 10
indebærer, at der fremadrettet efter ansøgning vil kunne meddeles opholdstilladelse med henblik på
beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-13.
Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 15, er en konsekvens af, at § 9 a, stk. 2, udvides fra 6
til 13 numre, jf. herved forslagene i § 1, nr. 8 og 10.
Til nr. 16
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 8,
foreslås det, at opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2,
nr. 2-9, 12 og 13, ikke kan gives, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået
tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.
Forslaget indebærer, at der ikke kan gives opholdstilladelse til en udlænding, som søger
opholdstilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen, jf. herved § 9 a, stk. 1, nr. 2 og 3, eller
efter de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 4 om forskere, nr. 5 om gæsteforskere, nr. 6 om
trainees, nr. 7 om udlændinge med særlige individuelle kvalifikationer, nr. 8 om ansatte på
79
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
boreplatforme m.v., nr. 9 om fodermestre og driftsledere, nr. 12 om arbejdsmarkedstilknytning og
nr. 13 om ansættelse hos en certificeret virksomhed, hvis den ansættelse, som udlændingen har
indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.
Forslaget forudsætter, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har løbende kendskab til
igangværende arbejdskonflikter. Forslaget skal derfor ses i sammenhæng med den foreslåede
bestemmelse i § 44 h, jf. lovforslagets § 1, nr. 54, hvorefter de faglige lønmodtagerorganisationer
forpligtes til at give fyldestgørende information om igangværende lovlige arbejdskonflikter samt
information om ophør af arbejdskonflikter til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Forslaget betyder således, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering giver afslag på en
ansøgning om opholdstilladelse med henblik på de nævnte typer af beskæftigelse, hvis en faglig
lønmodtagerorganisation har informeret styrelsen om, at den ansættelse, som udlændingen har
indgået aftale eller fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på afgørelsestidspunktet.
Udlændingen vil inden afgørelse om afslag blive partshørt over lønmodtagerorganisationens
oplysninger om arbejdskonflikten, herunder om hvorvidt det konkrete ansættelsesområde er
omfattet af konflikten.
Hvis det konkrete ansættelsesområde ikke er omfattet af arbejdskonflikt, eller hvis
arbejdskonflikten efter partshøringen er ophørt, kendt overenskomststridig eller på anden måde
retsstridig, kan ansøgningen imødekommes, hvis lovens øvrige betingelser er opfyldt.
I tilfælde af, at det konkrete ansættelsesområde efter parthøring vurderes at være omfattet af
arbejdskonflikt, gives afslag på ansøgningen. Sagen kan genoptages, hvis arbejdskonflikten
efterfølgende kendes overenskomststridig eller på anden måde retsstridig. Hvis konflikten derimod
efterfølgende ophæves, vil udlændingen skulle indgive en ny ansøgning om opholds- og
arbejdstilladelse og på ny indbetale gebyr.
En ansøgning om forlængelse af opholds- og arbejdstilladelse, indgivet af en udlænding omfattet af
konfliktramt arbejde, sættes i bero, indtil konflikten er afsluttet eller kendt overenskomststridig eller
på anden måde retsstridig. En udlænding, der har søgt om forlængelse kan som i dag fortsætte
opholdet her i landet, indtil forlængelsesansøgningen er behandlet og afgjort.
En allerede meddelt opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse vil ikke blive inddraget som
følge af, at ansættelsen i opholdstilladelsens gyldighedsperiode omfattes af en lovlig
arbejdskonflikt.
Til nr. 17
Der er tale om en konsekvensændring.
Efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-6, kan der efter ansøgning meddeles opholdstilladelse
med henblik på beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed. Lovforslagets § 1, nr. 8 og 10
indebærer, at der fremadrettet efter ansøgning vil kunne meddeles opholdstilladelse med henblik på
beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-13.
Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 17, er en konsekvens af, at § 9 a, stk. 2, udvides fra 6
til 13 numre, jf. herved forslagene i § 1, nr. 8 og 10.
80
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Til nr. 18
Det fremgår af udlændingelovens § 9 a, stk. 8, 1. og 2. pkt., at en udlænding, der har
opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2 eller 3 (positivlisten eller beløbsordningen), og som bliver
uforskyldt ledig, kan gives opholdstilladelse i op til 6 måneder fra ansættelsens ophør med henblik
på at søge nyt arbejde. Udlændingen skal, senest umiddelbart efter at udlændingens
ansættelsesforhold er ophørt, indgive ansøgning herom. Det fremgår af § 9 a, stk. 8, 3. pkt., at
bestemmelserne i § 9 a, stk. 3, hvorefter opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse skal
betinges af selvforsørgelse, og stk. 7, hvorefter en udlænding, som har indgået aftale om et nyt
ansættelsesforhold efter ansøgning kan påbegynde den nye ansættelse, indtil der er taget stilling til,
om udlændingen kan meddeles ny opholdstilladelse, finder tilsvarende anvendelse.
Ved lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås det, at udlændinge, som har opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra a-c, på samme vilkår som udlændinge med
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 2 og 3, skal have mulighed for et jobsøgningsophold på 6
måneder, hvis udlændingen bliver uforskyldt ledig.
Forslaget om at ændre henvisningen i § 9 a, stk. 8, 3. pkt., fra stk. 7 til stk. 10 er en konsekvens af,
at det med lovforslagets § 1, nr. 13 og 16 foreslås at indsætte 3 nye stykker i § 9 a.
Til nr. 19
Det foreslås, at reglerne for forlængelse af opholdstilladelse efter greencardordningen ændres, jf.
herved den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 12.
Forslaget indebærer, at en opholdstilladelse meddelt efter greencardordningen fremadrettet vil
kunne forlænges, hvis udlændingen 2 år efter udstedelsen af opholdstilladelsen har oppebåret en
lønindtægt, der minimum svarer til den gennemsnitlige startløn for nyuddannede bachelorer på det
offentlige og private arbejdsmarked, i det seneste år før ansøgningen om forlængelse indgives. I
2014 er et vægtet gennemsnit 315.000 kr. inklusiv pension
Der vil som i dag ikke blive stillet krav til beskæftigelsens karakter eller varigheden af
beskæftigelsen. Det afgørende for at opfylde kravet til forlængelse efter 2 år er således, at
indkomstkravet er opfyldt, dvs. at udlændingen har tjent et beløb, der minimum svarer til den
gennemsnitlige startløn for nyuddannede bachelorer på det offentlige og private arbejdsmarked, i
det seneste år, før ansøgningen om forlængelse indgives. Det forudsættes, at der er tale om løn
udført for en arbejdsgiver etableret i Danmark. Lønnen skal være indberettet til indkomstregisteret,
såfremt der er pligt hertil efter § 3 i lov om et indkomstregister, jf. herved lov nr. 403 af 8. maj
2006. Såfremt der ikke er pligt til indberetning som f.eks. skattefritagede ansatte ved FN el. lign.,
skal indkomsten dokumenteres på anden vis. Lønnen skal være opnået på ordinære vilkår, hvorfor
løn med løntilskud og lignende ikke vil blive medregnet ved opgørelsen af udlændingens indkomst.
[Dagpenge som udbetales i forbindelse med barsel eller forældreorlov.]
Forslaget indebærer, at en udlænding, der ikke opfylder indkomstkravet, ikke kan få forlænget en
opholdstilladelse efter greencardordningen. En udlænding, som er i et ansættelsesforhold uden at
opfylde indkomstkravet, må således indgive ansøgning om opholdstilladelse efter en af
udlændingelovens øvrige opholdsordninger med henblik på beskæftigelse, hvis udlændingen ønsker
at fortsætte opholdet i Danmark. Hvis udlændingen ikke opfylder betingelserne herfor, vil
udlændingen få afslag på opholdstilladelse og i den forbindelse få fastsat en udrejsefrist.
81
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvis udlændingen opfylder betingelserne for forlængelse, kan opholdstilladelsen forlænges for op
til 3 år ad gangen.
En opholdstilladelse udstedes således, at den udløber senest 3 måneder før udløbet af udlændingens
pas. Dette følger af udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og 2. En
greencardhaver, der har fået afkortet sin opholdstilladelse under henvisning til den beskrevne
pasafkortningsregel, kan før udløb af opholdstilladelsen få den forlænget svarende til 2 år efter
udstedelsen af den første opholdstilladelse. Hvis udlændingen, på tidspunktet hvor Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering træffer afgørelse om forlængelse frem til 2 års tidspunktet, allerede
har oppebåret en lønindtægt, der minimum svarer til den gennemsnitlige startløn for nyuddannede
bachelorer på det offentlige og private arbejdsmarked, i det seneste år før ansøgningen om
forlængelse indgives, vil styrelsen dog forlænge opholdstilladelsen efter de almindelige regler, dvs.
for op til i alt 3 år.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.2.2.
Til nr. 20
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, at der
efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at drive selvstændig
erhvervsvirksomhed, når udlændingens forretningsplan er godkendt af et spring board nedsat af
Erhvervs- og Vækstministeriet, og udlændingen er omfattet af en kvote.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 15,
kan afslag på godkendelse af en forretningsplan
påklages til Erhvervsstyrelsen. Dette gælder både afslag på godkendelse i forbindelse med en
førstegangsansøgning og i forbindelse med en forlængelsesansøgning.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 16,
kan der i et kalenderår højst gives 50
opholdstilladelser med henblik på at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 11. Hvis kvoten på 50 opholdstilladelser ikke udnyttes, falder den
bort. Er der inden for et kalenderår allerede meddelt 50 opholdstilladelser, kan der ikke før det
følgende kalenderår meddeles opholdstilladelse med henblik på at drive selvstændig
erhvervsvirksomhed.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 17,
kan en opholdstilladelse med henblik på at drive
selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 11, forlænges,
hvis virksomheden er etableret og fortsat lever op til den forretningsplan, efter hvilken
opholdstilladelsen oprindelig blev givet. Vurderingen af, om virksomheden er etableret og fortsat
lever op til den forretningsplan, som lå til grund for den oprindelige tilladelse, foretages af et spring
board nedsat af Erhvervs- og Vækstministeriet.
Spring boardet består af et panel af erfarne konsulenter fra det regionale erhvervsfremmesystem
med erfaring i at vurdere forretningsplaner og rådgive iværksættervirksomheder (et såkaldt spring
board). Forretningsplanen vil blive vurderet af fem konsulenter.
Spring boardets afslag på fortsat godkendelse af en forretningsplan kan påklages til
Erhvervsstyrelsen.
82
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvis forretningsideen ifølge spring boardet lever op til den forretningsplan, som lå til grund for den
oprindelige tilladelse, kan udlændingen sende en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse til
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Opholdstilladelse efter ordningen kan forlænges for en periode på op til 3 år ad gangen.
Ved den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det, at
der efter ansøgning skal kunne meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der har indgået aftale
eller fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret, jf. herved den foreslåede
bestemmelse i § 9 a, stk. 19, og hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et
minimumsbeløb, ansættelsen indebærer, at udlændingen skal arbejde som forsker, ansættelsen
indebærer et uddannelsesophold på højtkvalificeret niveau eller udlændingens ophold i Danmark,
der højst kan udgør 1 ophold pr. år, ikke overstiger 3 måneder regnet fra udlændingens indrejse her
i landet.
Lovforslagets § 1, nr. 20 skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10. Forslaget indebærer
således, at en udlænding, som har indgået aftale om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret
efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 19, kan påbegynde ansættelsen, hvis udlændingen har
betalt gebyr, har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a,
stk. 2, nr. 13, og har fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet fra Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering. Hvis de nævnte betingelser er opfyldt, kan udlændingen
påbegynde ansættelsen, selvom udlændingen endnu ikke har fået en opholdstilladelse.
Betingelsen i den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 18, nr. 1,
hvorefter udlændingen skal have
betalt gebyr, medfører, at udlændingen senest samtidig med indgivelse af ansøgningen om
opholdstilladelse skal have betalt det korrekte gebyr, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 h,
stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 24. Gebyret vil skønsmæssigt være 3.500 kr. (opgjort i 2015-
prisniveau). Den endelige gebyrsats vil blive fastsat i bekendtgørelse om indbetaling og
tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet, jf.
herved bekendtgørelse nr. 1378 af 10. december 2013.
Efter betingelsen i den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 18, nr. 2,
skal udlændingen have
indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13.
Ansøgningen skal indgives digitalt. Beskæftigelsesministeren vil i bekendtgørelse fastsætte regler
om, hvordan ansøgningen skal indgives.
Udlændinge som søger opholdstilladelse efter en af udlændingelovens øvrige bestemmelser om
ophold på baggrund af beskæftigelse, dvs. § 9 a, stk. 2, nr. 1-12, vil ikke have adgang til at
påbegynde en tilbudt ansættelse, inden der er meddelt opholdstilladelse.
Betingelsen i
§ 9 a, stk. 18, nr. 3,
indebærer, at udlændingen skal have fået en foreløbig tilladelse til
at påbegynde arbejdet fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, førend udlændingen kan
påbegynde den tilbudte ansættelse.
Meddelelse af en foreløbig tilladelse forudsætter, at udlændingen møder personligt i Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering.
83
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Senest ved det personlige fremmøde vil udlændingen skulle have optaget biometri. Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering vil ved fremmødet endvidere skulle foretage en række kontroller.
Styrelsen vil ved fremmødet først sikre sig, at gebyret er betalt og den digitale ansøgning er
indgivet. Herudover vil styrelsen skulle foretage identitetskontrol og foretage kontrol af, om
udlændingen har lovligt ophold i Danmark. Lovligt ophold betyder f.eks., at udlændingen har et
gyldigt visum til Danmark, er indrejst lovligt visumfrit, har en opholdstilladelse på andet grundlag,
eller at udlændingen har fået tillagt en anden ansøgning om opholdstilladelse opsættende virkning
med hensyn til udrejsefristen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil endvidere tjekke, at
udlændingen ikke er indberettet som uønsket i Schengen Information Systemet (SIS), og at
udlændingen er tilbudt beskæftigelse hos en certificeret virksomhed. Det er kun, hvis udlændingen
har lovligt ophold, ikke er indberettet som uønsket i SIS m.v., at der kan udstedes en foreløbig
tilladelse til at påbegynde arbejdet hos den certificerede virksomhed.
Når udlændingen har fået udstedt en foreløbig tilladelse, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering i overensstemmelse med servicemålet på 1 måned for sager om opholdstilladelse på
baggrund af beskæftigelse påbegynde den egentlige sagsbehandling af ansøgningen. Hvis styrelsen
meddeler afslag på opholdstilladelse skal udlændingen ophører med at arbejde straks. Udlændingen
vil samtidig få fastsat en udrejsefrist på 7 dage, jf. udlændingelovens § 33, stk. 2, 3. pkt.
Forslaget i § 9 a, stk. 19, indebærer, at en virksomhed efter ansøgning kan certificeres, hvis en
række betingelser er opfyldt. Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede bestemmelser i §
9 a, stk. 2, nr. 13, og § 9 a, stk. 18. En udlænding kan således søge opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13 og dermed få adgang til at påbegynde den tilbudte
ansættelse, før udlændingen har fået opholdstilladelse, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9
a, stk. 18, hvis udlændingen er tilbudt ansættelse i en virksomhed, der er certificeret. Bestemmelsen
omfatter både private og offentlige virksomheder, herunder universiteter.
Betingelsen i den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 19, nr. 1,
indebærer, at det er en betingelse for
at blive certificeret, at virksomheden senest samtidig med indgivelse af ansøgningen om
certificering har betalt korrekt gebyr, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 2, jf.
lovforslagets § 1, nr. 24. Gebyret vil skønsmæssigt være 3.500 kr. (opgjort i 2015-prisniveau). Den
endelige gebyrsats vil blive fastsat i bekendtgørelse om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for
at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet, jf. herved bekendtgørelse nr. 1378
af 10. december 2013.
Det følger af betingelsen i den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 19, nr. 2,
at virksomheden kan
certificeres, hvis den er omfattet af kollektiv overenskomst eller på tro og love erklærer, at
ansættelse i virksomheden sker på sædvanlige vilkår.
Betingelsen i den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 19, nr. 3,
indebærer, at virksomheden skal
have mindst 20 fuldtidsansatte i Danmark, for at virksomheden kan certificeres. Vikarer tæller ikke
med ved opgørelsen af antal medarbejdere. Det er antallet af ansatte på tidspunktet, hvor
virksomheden indgiver ansøgning om certificering, der er afgørende for om en virksomhed har 20
fuldtidsansatte. En virksomhed, der efter ansøgningens indgivelse, har et fald i antallet af ansatte vil
således kunne certificeres. Certificeringen vil dog ikke kunne forlænges, hvis virksomheden ikke på
tidspunktet for indgivelse af ansøgning om forlængelse igen har mindst 20 fuldtidsansatte.
84
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter betingelsen i den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 19, nr. 4,
er det et krav for at blive
certificeret, at virksomheden ikke er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet for
certificeringen.
En lovlig arbejdskonflikt er en konflikt iværksat i overensstemmelse med gældende fagretlige
regler. Arbejdskonflikt omfatter på arbejdstagerside strejke og blokade og på arbejdsgiverside
lockout og boykot.
Betingelsen indebærer, at en virksomhed ikke kan certificeres, hvis virksomheden er omfattet af en
lovlig arbejdskonflikt. Hvis virksomheden er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet for
certificeringen, sættes sagen i bero, indtil konflikten er afsluttet eller kendt overenskomststridig
eller på anden måde retsstridig.
Certificering forudsætter ligeledes, jf. herved betingelsen i den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk.
19, nr. 5,
at virksomheden ikke på tidspunktet for certificeringen har alvorlige udeståender med
Arbejdstilsynet.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings vurdering heraf tager udgangspunkt i
Arbejdstilsynets smiley-ordning. En virksomhed må ikke på tidspunktet for certificeringen have en
rød smiley.
En smiley gives i forhold til en bestemt arbejdsproces i en virksomhed. En rød smiley viser, at
virksomheden har fået et forbud eller et rådgivningspåbud. Et forbud gives, hvis der er
overhængende, betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed. Et forbud
indebærer, at arbejdet skal stoppe øjeblikkeligt, og at det ikke må genoptages, før det kan udføres
fuldt forsvarligt. Et rådgivningspåbud er et påbud til en virksomhed om at bruge en autoriseret
rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet til at bistå sig med at løse og forebygge det eller de
arbejdsmiljøproblemer, som virksomheden har fået påbud om. En rød smiley vises på
Arbejdstilsynets hjemmeside, indtil forbuddet eller påbuddet er efterkommet, dog mindst i 6
måneder.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil tjekke en virksomhed, som søger om certificering,
på Arbejdstilsynets hjemmeside. Hvis virksomheden ifølge hjemmesiden har en rød smiley, vil
virksomheden efter partshøring som udgangspunkt få afslag på certificering. Virksomheden vil
umiddelbart efter, at virksomheden har rettet op på det forhold, som danner grundlag for den røde
smiley, på ny kunne søge og opnå certificering, hvis de øvrige betingelser herfor er opfyldt. Hvis
virksomheden på ny søger certificering, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering via
Arbejdstilsynets hjemmeside eller via en høring af Arbejdstilsynet tjekke, om forholdet, som
dannede grundlag for den røde smiley, er udbedret.
Betingelsen i den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 19, nr. 6,
betyder, at det er en forudsætning
for at blive certificeret, at virksomheden ikke er straffet efter udlændingelovens §§ 59, stk. 4 eller
60, stk. 1, inden for de seneste 2 år forud for certificeringen.
Kravet indebærer, at hvis en virksomhed er straffet efter udlændingelovens § 59, stk. 4, eller § 60,
stk. 1, vil virksomheden ikke kunne certificeres i en periode på 2 år fra dommens afsigelse eller
bødens vedtagelse.
85
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Er virksomheden straffet, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering meddele afslag på
certificering. Får en virksomhed afslag på certificering, kan virksomheden fortsat benytte
højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft efter de øvrige regler om opholdstilladelse med henblik på
beskæftigelse.
Endelig indebærer kravet i den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 19, nr. 7,
at det er en
forudsætning for at blive certificeret, at virksomheden har deltaget i et forudgående
vejledningsmøde i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Mødet vil skulle bookes online af
virksomheden i forbindelse med ansøgningen om certificering.
Virksomheden vil i forbindelse med, at virksomheden søger om certificering, få udpeget en
kontaktperson hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som deltager i vejledningsmødet.
Formålet med mødet er at sikre, at virksomheden forud for certificeringen er bekendt med vilkårene
og konsekvenserne, hvis betingelserne for certificering ikke længere er opfyldte. Virksomhederne
vil i den forbindelse skulle underskrive en erklæring om, at de er blevet vejledt om reglerne.
Der henvises til afsnit 3.1.1.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 20,
kan en virksomhed, som opfylder betingelserne
for certificering efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 19, blive certificeret for en periode på
højst 4 år ad gangen.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 21,
en certificering efter ansøgning kan
forlænges, medmindre der er grundlag for at inddrage certificeringen efter den foreslåede
bestemmelse i § 9 a, stk. 22. En virksomhed, som fortsat opfylder betingelserne for certificering kan
forlænges for højst 4 år ad gangen.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 22, 1. pkt.,
kan en certificering efter den foreslåede
bestemmelse i § 9 a, stk. 19, inddrages, hvis certificeringen er opnået ved svig. Det kan f.eks. være,
hvis virksomheden bevidst har opgivet urigtige oplysninger og på den baggrund opnået certificering
på et fejlagtigt grundlag.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 22, 2. pkt.,
kan en certificering ligeledes inddrages,
hvis betingelserne for certificeringen ikke længere er til stede. Det vil bero på en konkret vurdering,
hvorvidt en certificering skal inddrages som følge af, at betingelserne for certificeringen ikke
længere er opfyldt.
Det vil som udgangspunkt eksempelvis føre til inddragelse af en certificering, hvis virksomheden
gentagne gange er straffet efter udlændingeloven, eller hvis virksomheden er ifaldet straf i form af
forhøjet bødeniveau eller strengere straf.
Hvis en virksomhed kortvarigt oplever en mindre personalenedgang, som indebærer, at
virksomheden ikke har 20 ansatte, vil dette derimod som udgangspunkt ikke føre til inddragelse.
Modsat vil en væsentlig længerevarende personalereduktion som udgangspunkt medføre, at
virksomhedens certificering inddrages. En certificering vil ikke kunne forlænges, hvis
virksomheden ikke opfylder kravet til antal medarbejdere på tidspunktet for afgørelsen om
forlængelse. Dette gælder uanset, om der er tale om en mindre kortvarig personalenedgang.
86
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvis en virksomhed får en rød smiley efter, at den er blevet certificeret, vil dette ikke i sig selv
kunne føre til inddragelse af en certificering. En rød smiley vil dog indgå i en samlet vurdering af,
om en certificering evt. skal inddrages.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 22, 3. pkt.,
skal Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering i forbindelse med en afgørelse om inddragelse af certificering efter de foreslåede
bestemmelser i stk. 22, 1. og 2. pkt., samtidig træffe afgørelse om, at der ikke kan meddeles en ny
certificering i en periode på 2 år fra afgørelsestidspunktet. En virksomhed, som får inddraget en
certificering, vil således i alle tilfælde få karantæne i en periode på 2 år, hvor virksomheden ikke
kan certificeres.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 23,
indebærer, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til
at fastsætte nærmere regler om certificering m.v., jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 19-22.
Bemyndigelsen skal gøre det muligt løbende at tage højde for ændringer i registreringsmuligheder
og data, således at administrationen af ordningen løbende kan moderniseres. Samtidig er det
hensigten, at der skal skabes gennemsigtighed i administrationen af kriterierne, herunder af
administrationen af inddragelse af certificering.
Til nr. 21
Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, indeholder regler om betaling af gebyr for
indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af
beskæftigelse, studie, au pair-ophold, praktikantophold samt ophold som medfølgende familie til
arbejdstagere, studerende og praktikanter.
Ved den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 24, foreslås det, at
beskæftigelsesministeren bemyndiges til administrativt at fastsætte og regulere størrelsen af
gebyrerne for at indgive ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse på
baggrund af beskæftigelse, studie, au pair-ophold, praktikantophold samt ophold som medfølgende
familie til arbejdstagere, studerende og praktikanter.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 21 om ophævelse af § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14
og 16, er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 24.
Til nr. 22
Der er tale om en konsekvensrettelse.
Ved lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det at ophæve § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, hvorefter § 9
h, stk. 1, nr. 10, 15 og 17, bliver § 9 h, stk. 1, nr. 1-3.
Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 22, er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 21.
Til nr. 23
Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 17, at en udlænding senest samtidig med
indgivelse af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse som udgangspunkt skal betale et gebyr
på 3.550 kr. (i 2014 niveau svarende til 3.780 kr.), hvis udlændingen har opholdstilladelse efter § 9
h, stk. 1, nr. 1-10, om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier, au pair-ophold,
praktikantophold, som medfølgende familie til arbejdstagere, studerende eller praktikanter og som
religiøs forkynder.
87
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 23, indebærer, at gebyret for at indgive ansøgning om
tidsubegrænset opholdstilladelse sættes op til [xx kr.] for så vidt angår udlændinge med
opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier, au pair-ophold, praktikantophold og som
medfølgende familie til arbejdstagere, studerende eller praktikanter. [Gebyret for at indgive
ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af en opholdstilladelse som religiøs
forkynder, jf. herved udlændingelovens § 9 f, ændres ikke som følge af forslaget.]
Til nr. 24
Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, at en udlænding senest samtidig med indgivelse af
ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af bl.a.
beskæftigelse, studie, au pair-ophold, praktikantophold samt ophold som medfølgende familie til
arbejdstagere, studerende og praktikanter, skal betale et gebyr, medmindre Danmarks internationale
forpligtelser kan tilsige andet. Med lovforslagets § 1, nr. 21 foreslås det at ophæve § 9 h, stk. 1’s
henvisninger til § 9 a, §§ 9 i-9 k og §§ 9 m-9 n, som følge af at det ved lovforslagets § 1, nr. 24,
bl.a. foreslås, at beskæftigelsesministeren skal bemyndiges til administrativt at kunne fastsætte og
regulere størrelsen af gebyrerne for at søge opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse
efter § 9 a, §§ 9 i-9 k og §§ 9 m-9 n.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 9 h, stk. 2, 1. pkt.,
foreslås det, at en udlænding senest samtidig
med indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-13, § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og
stk. 2, § 9 j, § 9 k, stk. 1, 1. pkt., § 9 m, stk. 1 og § 9 n, stk. 1, forlængelse af en sådan tilladelse, og
ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 11, skal betale et gebyr, medmindre Danmarks
internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige andet.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 21 samt forslaget om, at
beskæftigelsesministeren skal bemyndiges til administrativt at kunne fastsætte og regulere
størrelsen af gebyrerne for at søge opholdstilladelse efter § 9 a, §§ 9 i-9 k og §§ 9 m-9 n, jf. herved
den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 2, 2. pkt.
Efter den forslåede bestemmelse i
§ 9 h, stk. 2, 2. pkt.,
bemyndiges beskæftigelsesministeren til
administrativt at fastsætte og regulere gebyrerne nævnt i § 9 h, stk. 2, 1. pkt., dvs. gebyrerne for
indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-13, § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk.
2, § 9 j, § 9 k, stk. 1, 1. pkt., § 9 m, stk. 1 og § 9 n, stk. 1, og forlængelse af en sådan tilladelse, og
ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 11.
Størrelsen af gebyrerne vil blive fastsat således, at de svarer til omkostningerne ved Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af
opholdstilladelse, jf. herved bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 4, 1. pkt.,
nedenfor.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil blive udmøntet ved, at der fastsættes 5 gebyrsatser i
modsætning til de gebyrsatser, som i dag er indeholdt i § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16. Dette
indebærer, at antallet af gebyrsatser reduceres.
Den første gebyrsats vil omfatte ansøgninger om opholdstilladelse efter greencard-ordningen, jf.
udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1.
88
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den anden gebyrsats vil omfatte erhvervssager, dvs. ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse
af opholdstilladelse med henblik på erhverv, dvs. ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af
opholdstilladelse efter positivlisten og beløbsordningen, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2 og
3, efter de foreslåede bestemmelser i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 4-9, om forskere,
gæsteforskere, trainees, udlændinge med særlige individuelle kvalifikationer, udlændinge ansat på
en boreplatform m.v. og visse udlændinge inden for landbruget, efter udlændingelovens § 9 a, stk.
2, nr. 5, der bliver nr. 12, om arbejdsmarkedstilknytning og efter fast track-ordningen, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 13. Herudover vil gebyrsatsen for erhvervssager omfatte
ansøgninger om jobsøgningsophold, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 8, der bliver stk. 11, og
forlængelse af greencard, jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 12.
Endvidere vil gebyrsatsen for erhvervssager omfatte certificering og forlængelse af certificering af
virksomheder, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 19. Der henvises til bemærkningerne til
den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 3, nedenfor. Endelig vil ansøgninger om dispensation for
bortfald fra udlændinge med opholdstilladelse efter greencardordningen indgå i gebyrsatsen for
erhvervssager.
Den tredje gebyrsats vil omfatte ansøgninger om etableringskort og forlængelse af etableringskort,
jf. den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, opholdstilladelse og
forlængelse af opholdstilladelse som selvstændig erhvervsdrivende, jf. den foreslåede bestemmelse i
§ 9 a, stk. 2, nr. 11, og opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse som studerende, jf.
udlændingelovens § 9 i, stk. 1, 1. pkt.
Den fjerde gebyrsats vil omfatte ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af
opholdstilladelse som au pair og praktikant, jf. herved udlændingelovens § 9 j og § 9 k, stk. 1. 1.
pkt.
Den femte gebyrsats vil omfatte ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af
opholdstilladelse som medfølgende familie til arbejdstagere, studerende og praktikanter, jf. herved
udlændingelovens §§ 9 m, stk. 1 og 9 n, stk. 1.
Gebyrsatserne vil således fremadrettet dække et større sagsområde.
Gebyrsatserne for de 5 sagsgrupper vil skønsmæssigt udgøre (opgjort i 2015-prisniveau):
- 7.250 kr. for greencard
- 3.500 kr. for erhvervssager
- 2.000 kr. for etableringskort, Start up Denmark og studie
- 2.800 kr. for au pair og praktikanter
- 1.450 kr. for medfølgende familie
Der er tale om foreløbige og skønnede gebyrsatser fastsat på baggrund af de skønnede
driftsomkostninger for de enkelte ordninger, aktivitetsforudsætninger m.v., der forventes i 2015. De
endelige gebyrsatser vil blive fastsat i bekendtgørelse om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer
for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet, jf. herved bekendtgørelse nr.
1378 af 10. december 2013.
89
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter den forslåede bestemmelse i
§ 9 h, stk. 3, 1. pkt.,
skal virksomheder senest samtidig med
indgivelse af ansøgning om certificering efter § 9 a, stk. 19, og forlængelse af en sådan certificering
betale et gebyr.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 9 h, stk. 3, 2. pkt.,
bemyndiges beskæftigelsesministeren til
administrativt at fastsætte og regulere gebyret for ansøgning om certificering og forlængelse af
certificering.
Størrelsen af gebyrerne vil blive fastsat således, at de svarer til omkostningerne ved Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings behandling af ansøgninger om certificering og forlængelse af
certificering, jf. herved bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 4, 2. pkt.,
nedenfor.
Gebyrsatsen for ansøgninger om certificering og forlængelse af certificering vil indgå i gebyrsatsen
for erhvervssager, jf. bemærkningerne til § 9 h, stk. 2, 2. pkt., ovenfor.
Efter den forslåede bestemmelse i
§ 9 h, stk. 4, 1.
fastsættes gebyrerne efter den foreslåede
bestemmelse i § 9 h, stk. 2, således, at de svarer til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
behandling af ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse. Tilsvarende
fastsættes gebyrerne efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 3, således at de svarer til
omkostningerne ved styrelsens behandling af ansøgninger om certificering og forlængelse af
certificering.
Forslaget indebærer, at det tilstræbes, at gebyrerne fastsættes således, at de modsvarer Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings langsigtede, gennemsnitlige omkostninger ved sagsbehandlingen
for det sagsområde, som gebyret dækker, jf. bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 9 h,
stk. 2, ovenfor. Der er således ikke tale om fiskale gebyrer. Størrelsen på gebyrerne vil eksempelvis
blive nedjusteret, hvis der sker en væsentlig produktivitetsstigning, der nedbringer omkostningerne.
Tilsvarende vil gebyrstørrelsen på længere sigt kunne reguleres i opadgående retning, hvis
udviklingen i omkostningsniveauet tilsiger dette.
Administrativ ned- eller opregulering af gebyrerne begrundet i væsentlige ændringer i omkostninger
vil kunne ske én gang årligt i tilknytning til den almindelige satsregulering, der sker i forbindelse
med udarbejdelsen af forslag til finansloven. Op- eller nedregulering af gebyrerne udover
satsreguleringer forventes imidlertid som udgangspunkt ikke at ske hvert år, da reguleringer sker på
grundlag af de langsigtede gennemsnitlige omkostninger, hvilket normalt vil forudsætte længere
udviklingsperioder end ét år.
Til nr. 25
Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, indeholder regler om betaling af gebyr for
indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af
beskæftigelse, studie, au pair-ophold, praktikantophold samt ophold som medfølgende familie til
arbejdstagere, studerende og praktikanter.
Ved lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det at ophæve § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16. Samtidig
foreslås det ved de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, at
beskæftigelsesministeren bemyndiges til administrativt at fastsætte og regulere størrelsen af
90
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
gebyrerne for de nævnte grupper af udlændinge samt gebyrer fra virksomheder, som ønsker at søge
certificering eller forlængelse af certificering, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 19.
Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., at for indgivelse af
ansøgning om genoptagelse af en sag, hvor Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af § 9 h, stk. 1, skal
udlændingen senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse betale et gebyr på
750 kr. (795 kr. i 2014 niveau).
Ved lovforslagets § 1, nr. 25, foreslås det at ændre henvisningen i § 9 h, stk. 2, 1. pkt., der bliver
stk. 5, 1. pkt., fra stk. 1 til stk. 1-3, som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 21 og 24.
Det foreslås samtidig, at virksomheder, der indgiver ansøgning om genoptagelse af en afgørelse om
betaling af gebyr for at søge om certificering eller forlængelse af certificering, jf. herved den
foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 19, skal betale et gebyr. Dette svarer til, hvad der gælder for
udlændinge, der søger genoptagelse af en afgørelse om betaling af gebyr for at søge om
opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse, jf. herved § 9 h, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk.
5, 1. pkt.
Til nr. 26
Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, indeholder regler om betaling af gebyr for
indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af
beskæftigelse, studie, au pair-ophold, praktikantophold samt ophold som medfølgende familie til
arbejdstagere, studerende og praktikanter.
Ved lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det at ophæve § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16. Samtidig
foreslås det ved de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, at
beskæftigelsesministeren bemyndiges til administrativt at fastsætte og regulere størrelsen af
gebyrerne for de nævnte grupper af udlændinge samt gebyrer fra virksomheder, som ønsker at søge
certificering eller forlængelse af certificering, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 19.
Det følger af udlændingelovens § 9 h, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., at for indgivelse af
klage over en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering på baggrund af en ansøgning omfattet af § 9 h, stk. 1, skal klageren senest samtidig
med indgivelse af klagen betale et gebyr på 750 kr. (795 kr. i 2014 niveau).
Ved lovforslagets § 1, nr. 26, foreslås det at ændre henvisningen i § 9 h, stk. 2, 2. pkt., der bliver
stk. 5, 2. pkt., fra stk. 1 til stk. 1-3, som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 21 og 24.
Til nr. 27
Ved lovforslagets § 1, nr. 24 foreslås det at indsætte 3 nye stykker i § 9 h.
Forslaget om at ændre henvisningen i § 9 h, stk. 3, der bliver stk. 6, fra stk. 2 til stk. 5 er en
konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 24.
Til nr. 28 og 29
Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 4, der bliver stk. 7, at en ansøgning afvises, hvis
betingelsen om at betale gebyr, jf. herved stk. 1, ikke er opfyldt. Det fremgår endvidere, at hvis en
91
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ansøgning, der er omfattet af stk. 1, afvises på andet grundlag, jf. § 9 a, stk. 4, § 9 f, stk. 8, § 9 g,
stk. 4 og 5, § 9 i, stk. 2, § 9 j, stk. 2, § 9 k, stk. 2, § 9 l, stk. 2, § 9 m, stk. 2, § 9 n, stk. 2, § 11, stk. 8,
§ 47 b, og regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1 og 2, skal gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb
på 750 kr. (795 kr. i 2014 niveau).
Bestemmelsen omfatter i dag både sagstyper, som henhører under justitsministerens ressort og
beskæftigelsesministeriets ressort.
Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, indeholder regler om betaling af gebyr for
indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af
beskæftigelse, studie, au pair-ophold, praktikantophold samt ophold som medfølgende familie til
arbejdstagere, studerende og praktikanter.
Ved lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det at ophæve § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16. Samtidig
foreslås det ved de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, at
beskæftigelsesministeren bemyndiges til administrativt at fastsætte og regulere størrelsen af
gebyrerne for de nævnte grupper af udlændinge samt gebyrer fra virksomheder, som ønsker at søge
certificering eller forlængelse af certificering, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 19.
Bestemmelsen i § 9 h, stk. 1, vil således fremadrettet indeholde de sagstyper, som på
Justitsministeriets område er gebyrbelagte, mens de sagstyper, som på Beskæftigelsesministeriets
område er gebyrbelagte, vil blive indeholdt i de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 2 og 3, jf.
herved lovforslagets § 1, nr. 24.
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 28 og 29, er konsekvenser af, at betingelserne for
afvisning af ansøgninger pga. manglende betalt gebyr på Justitsministeriets område fremadrettet vil
blive reguleret i § 9 h, stk. 4, der bliver stk. 7, mens afvisning af ansøgninger pga. manglende betalt
gebyr på Beskæftigelsesministeriets område fremadrettet vil blive reguleret i den foreslåede
bestemmelse i § 9 h, stk. 8, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 30.
Til nr. 30
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 9 h, stk. 8, 1. pkt.,
foreslås det, at Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering afviser ansøgninger, hvis betingelserne i § 9 h, stk. 2 og 3, ikke er opfyldt,
medmindre den udestående gebyrindbetaling udgør højst 200 kr., eller hvis det indbetalte gebyr er
udtryk for, at udlændingen ikke har indbetalt det gebyr, som ansøgningen tilsiger, jf. den foreslåede
bestemmelse i § 9 h, stk. 2. Forslaget er en lempelse af den gældende § 9 h, stk. 4, hvorefter
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering afviser ansøgninger, hvis der ikke er indbetalt korrekt
gebyr.
Forslaget indebærer, at en udlænding, der har indbetalt 200 kr. eller derunder for lidt i gebyr eller
har betalt gebyr efter en forkert sagskategori, ikke på dette grundlag får afvist sin ansøgning.
Udlændingen får i stedet en frist til at indbetale den korrekte gebyrsats. Hvis det korrekte beløb ikke
er indbetalt efter udløbet af fristen, vil ansøgningen blive afvist, og det indbetalte beløb vil blive
tilbagebetalt. En udlænding, der har indgivet ansøgning fra Danmark, vil få 14 dage til at indbetale
den korrekte gebyrsats, mens en udlænding, der har indgivet ansøgning fra udlandet, vil få en frist
på 4 uger til at indbetale den korrekte gebyrsats.
92
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Beløbsgrænsen på 200 kr. indeksreguleres årligt efter det generelle pris- og lønindeks.
Beløbsgrænsen afrundes dog til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr.
En virksomhed, der efter den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 3, indbetaler gebyr med henblik
på at blive certificeret, og som indbetaler for lidt eller efter en forkert sagskategori, vil få
ansøgningen afvist og det indbetalte beløb tilbagebetalt.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 9 h, stk. 8, 2. pkt.,
jf. lovforslagets § 1, nr. 30, viderefører gældende
ret, dog med konsekvensrettelser som følge af § 9 h, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, hvorefter
beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte og regulere gebyrer for ansøgninger på studie
og erhvervsområdet. Med den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 8, 2. pkt. fastholdes det således,
at gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr. (2011 niveau) i tilfælde af, at ansøgningen
afvises af andre grunde end manglende gebyrbetaling.
Til nr. 31
Ved lovforslagets § 1, nr. 24 foreslås det at indsætte 3 nye stykker i § 9 h.
Forslaget om tre steder § 9 h, stk. 5, der bliver stk. 9, at ændre henvisningen fra stk. 2 til stk. 5 er en
konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 24.
Til nr. 32
Ved lovforslagets § 1, nr. 24 foreslås det efter § 9 h, stk. 1, at indsætte 3 nye stykker.
I dag er reglerne om afvisning af ansøgning om opholdstilladelse pga. manglende gebyrbetaling
indeholdt i udlændingelovens § 9 h, stk. 4, der bliver stk. 7. Dette gælder uanset, om der er tale om
en sagstype som ressortmæssigt henhører under Justitsministeriet eller Beskæftigelsesministeriet.
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 28, 29 og 30, vil betingelserne for afvisning af
ansøgninger om opholdstilladelse pga. manglende betalt gebyr på Justitsministeriets område
fremadrettet blive reguleret i § 9 h, stk. 4, der bliver stk. 7, mens afvisning af ansøgninger pga.
manglende betalt gebyr på Beskæftigelsesministeriets område fremadrettet vil blive reguleret i den
foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 8.
Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 32, hvorefter henvisningerne i § 9 h, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk.
10, 1. pkt., ændres fra stk. 2 til stk. 5 og fra stk. 4 til stk. 7 og 8, er en konsekvens af lovforslagets §
1, nr. 24, 28, 29 og 30.
Til nr. 33
Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 6, der bliver stk. 10, at de beløb, der er angivet i § 9 h,
stk. 1, og i stk. 2 (der bliver stk. 5) og i stk. 4 (der bliver stk. 7), reguleres fra og med 2012 en gang
årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, samt at de
regulerede beløb dog afrundes til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 h, stk. 10, 2. pkt.,
skal det beløb, der er angivet i den
foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 8, 1. pkt., samt beløb fastsat efter de foreslåede bestemmelser i
§ 9 h, stk. 2 og 3, tilsvarende reguleres en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten,
dog således at reguleringen sker fra og med 2016, da der er tale om nye gebyrer.
93
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den gældende regel om, at de regulerede beløb afrundes til det nærmeste beløb, som er deleligt med
5 kr. videreføres uændret og vil derfor også omfatte beløbene der er angivet i de foreslåede
bestemmelser i § 9 h, stk. 8, 1. pkt., og § 9 h, stk. 2 og 3.
Til nr. 34 og 35
Udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, indeholder regler om betaling af gebyr for
indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af
beskæftigelse, studie, au pair-ophold, praktikantophold samt ophold som medfølgende familie til
arbejdstagere, studerende og praktikanter.
Ved lovforslagets § 1, nr. 21, foreslås det at ophæve § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16. Samtidig
foreslås det ved de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 2 og 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 24, at
beskæftigelsesministeren bemyndiges til administrativt at fastsætte og regulere størrelsen af
gebyrerne for de nævnte grupper af udlændinge samt gebyrer fra virksomheder, som ønsker at søge
certificering eller forlængelse af certificering, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 19.
Bestemmelsen i § 9 h, stk. 1, vil således fremadrettet indeholde de sagstyper, som på
Justitsministeriets område er gebyrbelagte, mens de sagstyper, som på Beskæftigelsesministeriets
område er gebyrbelagte, vil blive indeholdt i de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 2 og 3, jf.
herved lovforslagets § 1, nr. 24.
Herudover foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 24, at der – ud over et nyt stykke 2 og 3 –
indsættes et nyt stykke 4 i § 9 h. Med lovforslagets § 1, nr. 30, foreslås det endvidere, at der
indsættes et nyt stykke 8 i § 9 h.
Konsekvensrettelserne som foreslås ved lovforslagets § 1, nr. 34 og 35, er en følge af, at der med
lovforslagets § 1, nr. 24 og 30, foreslås indsat 4 nye stykker i § 9 h, og at § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14
og 16, foreslås ophævet, således at § 9 h, stk. 1, fremadrettet kun omfatter betaling af gebyr for
indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på Justitsministeriets område, mens reguleringen af
betaling af gebyr for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse på Beskæftigelsesministeriets
område indeholdes i de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 2 og 3.
Til nr. 36
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 i, stk. 2,
kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse til
en udlænding, som deltager i en ph.d.-uddannelse her i landet.
Forslaget omfatter både ansatte ph.d.-studerende og ph.d.-studerende, der ikke er ansatte, men som
deltager i en ph.d.-uddannelse i Danmark. Opholdstilladelse vil blive meddelt efter bekendtgørelse
nr. 904 af 4. juli 2007 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende
(studiebekendtgørelsen), jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 2.
Det er et krav for at få opholdstilladelse med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse her i
landet, at udlændingen har betalt gebyr, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 2, jf.
lovforslagets § 1, nr. 24.
Det vil som i dag være et krav, at udlændingen er selvforsørgende.
94
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En ph.d.-studerende, som meddeles opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk.
2, vil have ret til at arbejde 20 timer ugentligt og på fuld tid i månederne juni, juli og august, jf.
herved studiebekendtgørelsens regler herom.
[En opholdstilladelse til en udlænding, som søger opholdstilladelse med henblik på at deltage i og
færdiggøre en ph.d.-uddannelse her i landet, meddeles for en periode svarende til den normerede tid
for ph.d.-uddannelsen med mulighed for forlængelse i op til 2 år. Endvidere vil udlændingen få
opholdstilladelse til et jobsøgningsophold på op til 6 måneder efter endt ph.d.-uddannelse.
I jobsøgningsperioden vil udlændingen have ret til at arbejde i overensstemmelse med den hidtidige
arbejdstilladelse, dvs. 20 timer om ugen og på fuld tid i sommermånederne. Inden udløbet af
jobsøgningsopholdet kan den ph.d.-studerende f.eks. søge om et etableringskort, jf. herved den
foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 10. jf. lovforslagets § 1, nr. 8.
En opholdstilladelse til en udlænding, som søger opholdstilladelse med henblik på at deltage i men
ikke afslutte en ph.d.-uddannelse her i landet, vil få opholdstilladelse for en periode svarende til den
periode udlændingen ønsker at deltage i ph.d.-uddannelsen i Danmark. Opholdstilladelsen vil blive
meddelt så den gælder en måned før studiestart og 14 dage efter afslutningen af opholdet i
Danmark. Opholdstilladelse vil kunne forlænges med op til 1 år.]
Afgørelse om opholdstilladelse til en udlænding omfattet af den foreslåede bestemmelse i
udlændingelovens § 9 i, stk. 2, træffes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Træffer
styrelsen afgørelse om afslag på opholdstilladelse, kan afgørelsen påklages til Udlændingenævnet,
jf. udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1.
Til nr. 37
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 i, stk. 3, 1. pkt.,
kan ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 i, stk. 1 og 2, kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i
medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse
efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, og hvis ingen særlige grunde taler herimod.
Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 9 i, stk. 2, for så vidt angår
studerende dog med konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 44, hvorved der foreslås
indsat en ny bestemmelse i § 9 p. Samtidig foreslås det, at udlændinge, som søger opholdstilladelse
med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk.
2, skal have samme retsstilling som udenlandske studerende.
Med den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, 1. pkt., fastholdes det således, at en udlænding, der
opholder sig lovligt i Dannmark på grundlag af en opholdstilladelse, et visum eller et visumfrit
ophold eller i medfør af EU-reglerne, normalt kan indgive ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 i, stk. 1. Det foreslås samtidig, at dette skal gælde tilsvarende for udlændinge,
som søger opholdstilladelse med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse.
En udlænding, som i medfør af 7 dages reglen i udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt., har fået
tillagt en klage opsættende virkning, stilles som i dag på samme måde og har derfor samme adgang
til at indgive en eventuel ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, så længe klagen ikke er
afgjort og afgørelsen stadfæstet. Dette gælder dog ikke for udlændinge, som ikke er omfattet af 7
dages reglen, selvom klagen er tillagt opsættende virkning som følge af konkrete omstændigheder i
sagen. Disse udlændinge vil således normalt ikke kunne indgive en eventuel ny ansøgning om
95
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
opholdstilladelse, mens klagen behandles. Forslaget til § 9 i, stk. 3, 1. pkt., indebærer, at dette skal
gælde tilsvarende for udlændinge, som søger opholdstilladelse med henblik på at deltage i en ph.d.-
uddannelse.
Særlige grunde, der kan tale imod, at en udlænding kan indgive ansøgning her i landet med henblik
på studier, kan som hidtil være, hvis det er åbenbart, at udlændingen ikke opfylder betingelserne for
at blive meddelt opholdstilladelse. Det samme gælder, hvis udlændingen allerede er meddelt afslag
på det, der ansøges om. Eksempelvis vil en udlænding, som har fået afslag på en ansøgning om
opholdstilladelse som studerende med henvisning til, at uddannelsen ikke er godkendt, ikke kunne
indgive en ny ansøgning om opholdstilladelse som studerende ved samme studium. Forslaget til § 9
i, stk. 3, 1. pkt., indebærer, at dette skal gælde tilsvarende for udlændinge, som søger
opholdstilladelse med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse.
Ved vurderingen af, om en ansøgning kan tillades indgivet, skal det i øvrigt som i dag indgå, om det
må anses for sandsynligt, at ansøgningen kan færdigbehandles under udlændingens lovlige ophold
eller i umiddelbar forlængelse heraf.
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 i, stk. 3, 2. pkt.,
kan ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 i, stk. 1 og 2, ikke indgives her i landet, hvis udlændingen ikke har lovligt
ophold, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last,
eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser
kan tilsige det.
Forslaget indebærer, at en ansøgning om opholdstilladelse med henblik på studier eller med henblik
på at deltage i en ph.d.-uddannelse, kan indgives, selvom udlændingen ikke har lovligt ophold, hvis
opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger
ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det. Det kan
f.eks. være, hvis en udlænding, som allerede har opholdstilladelse i Danmark på andet grundlag,
bliver alvorlig syg, eller et af udlændingens nærmeste familiemedlemmer bliver alvorligt syge, og
sygdommen er begrundelsen for, at udlændingen ikke får indgivet ansøgning om opholdstilladelse
på baggrund af studier eller med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse, inden udlændingens
anden opholdstilladelse udløber, f.eks. fordi udlændingen er hospitalsindlagt, eller fordi
familiemedlemmet er i terminalfasen af et sygdomsforløb. Endvidere kan det være en udlænding,
som er involveret i et trafikuheld, og som derfor ikke når at indgive ansøgning rettidigt. Herudover
kan et eksempel være en udlænding, som forsøger at indgive en ansøgning i Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, der ekstraordinært holder lukket, hvorfor ansøgningen indgives få
dage for sent, eller en udlænding, som er blevet misinformeret af andre myndigheder og af denne
grund har fået en berettiget forventning om at have længere tid til at indgive en ansøgning.
Udlændingen skal rette henvendelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i rimelig
forlængelse af, at omstændighederne, der ikke kan lægges udlændingen til last eller de særlige
grunde ophører. Er der ved ansøgningens indgivelse passeret et længere tidsrum, taler dette for, at
ansøgningen afvises.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 9 i, stk. 3, 3. pkt.,
hvorefter ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 i, stk. 1 og 2, ikke kan indgives her i landet, hvis udlændingen har fået fastsat
en udrejsefrist, eller hvis udlændingen har en anden ansøgning under behandling, medmindre
Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det, svarer til, hvad der i dag gælder for
96
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udenlandske studerende. Samtidig foreslås det, at udlændinge, som søger opholdstilladelse med
henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse, jf. herved den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 2,
skal have samme retsstilling som udenlandske studerende.
Med den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, 3. pkt., fastholdes den gældende regel om, at en
ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af studier ikke kan indgives her i landet, hvis
udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis udlændingen har en anden ansøgning om
opholdstilladelse under behandling. I disse tilfælde kan der således kun indgives ansøgning om
opholdstilladelse, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Det gælder som i dag
også, selvom udrejsefristen ikke er udløbet. Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, 3. pkt.,
foreslås det, at det samme skal gælde for udlændinge, som søger opholdstilladelse med henblik på
at deltage i en ph.d.-uddannelse.
Til nr. 38
Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9 i, stk. 3, at en ansøgning om
forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, med henblik på studier skal indgives før
tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold.
Ved den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 38, foreslås det, at en ansøgning om forlængelse
af en opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2, med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse,
tilsvarende skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt
ophold.
Forslaget indebærer, at udlændinge, som ønsker at indgive ansøgning om forlængelse af
opholdstilladelse med henblik på studier og med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse,
sidestilles.
Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 38, foreslås det endvidere, at den foreslåede
bestemmelse i § 9 i, stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 37, om indgivelse af ansøgning om
opholdstilladelse med henblik på studie eller med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse, skal
finde tilsvarende anvendelse for ansøgninger om forlængelse af sådanne opholdstilladelser.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 9 i, stk. 3, 2. pkt., at en ansøgning om opholdstilladelse
ikke kan indgives her i landet, hvis ikke udlændingen har lovligt ophold, medmindre opholdet
skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger gangske
særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.
Forslaget indebærer, at en udlænding, som ikke har lovligt ophold, kan indgive ansøgning om
forlængelse af opholdstilladelse med henblik på studier eller med henblik på at deltage i en ph.d.-
uddannelse, hvis opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller
hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan
tilsige det. Det kan f.eks. være force majeure tilfælde, hvor udlændingen på en rejse bliver
forhindret af udefrakommende begivenheder i at rejse tilbage til Danmark eller kontakte en dansk
ambassade for rettidigt at indgive en forlængelsesansøgning, f.eks. ved uroligheder, krigsudbrud,
naturkatastrofer el.lign., eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks
internationale forpligtelser tilsiger det.
97
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ganske særlige grunde kan f.eks. foreligge, hvis en udlænding, som allerede har opholdstilladelse i
Danmark, bliver alvorlig syg, eller et af udlændingens nærmeste familiemedlemmer bliver alvorligt
syge, og sygdommen er begrundelsen for, at udlændingen ikke får indgivet ansøgning om
forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af studier eller ph.d.-uddannelse, f.eks. fordi
udlændingen er hospitalsindlagt, eller fordi familiemedlemmet er i terminalfasen af et
sygdomsforløb. Endvidere kan det være en udlænding, som er involveret i et trafikuheld, og som
derfor ikke når at indgive ansøgning rettidigt. Herudover kan et eksempel være en udlænding, som
forsøger at indgive en ansøgning i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der ekstraordinært
holder lukket, hvorfor ansøgningen indgives få dage for sent, eller en udlænding, som er blevet
misinformeret af andre myndigheder og af denne grund har fået en berettiget forventning om at
have længere tid til at indgive en ansøgning.
Udlændingen skal rette henvendelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i rimelig
forlængelse af, at omstændighederne, der ikke kan lægges udlændingen til last eller de særlige
grunde ophører. Er der ved ansøgningens indgivelse passeret et længere tidsrum, taler dette for, at
ansøgningen afvises.
Til nr. 39
Forslaget indebærer, at hjemlen i udlændingelovens § 9 i, stk. 4, hvorefter beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse med henblik på uddannelse,
herunder om dokumentation for bestået anerkendt sprogtest og oprettelse af en spærret konto med et
beløb svarende til op til 1 års ydelser i form af statens uddannelsesstøtte som betingelse for
opholdstilladelse, ophæves.
Forslaget indebærer endvidere, at hjemlen i udlændingelovens § 9 i, stk. 5, hvorefter
beskæftigelsesministeren efter forhandling med ministeren for forskning, innovation og
videregående uddannelser kan fastsætte nærmere regler om studieaktivitet for udlændinge, der er
meddelt opholdstilladelse med henblik på at deltage i en professionsbachelor- eller
erhvervsakademiuddannelse her i landet, ophæves.
Der henvises til afsnit 7.
Til nr. 39
Efter de foreslåede bestemmelser i
§§ 9 j, stk. 2, 1. pkt., 9 k, stk. 2, 1. pkt., 9 l, stk. 2, 1. pkt., 9 m, stk.
2, 1. pkt., og 9 n, stk. 2, 1. pkt.,
kan ansøgning om opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold,
praktikant- og volontørophold, working holiday ophold og som medfølgende familie til udlændinge
med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier og ph.d.-uddannelse, kun indgives her i
landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af
EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p, og hvis ingen særlige
grunde taler herimod.
Der er tale om en videreførelse af de gældende bestemmelser i §§ 9 j, stk. 2, 1. pkt., 9 k, stk. 2, 1.
pkt., 9 l, stk. 2, 1. pkt., 9 m, stk. 2, 1. pkt., og 9 n, stk. 2, 1. pkt., dog med konsekvensrettelse som
følge af lovforslagets § 1, nr. 44, hvorved der foreslås indsat en ny bestemmelse i § 9 p.
Med de foreslåede bestemmelser i §§ 9 j, stk. 2, 1. pkt., 9 k, stk. 2, 1. pkt., 9 l, stk. 2, 1. pkt., 9 m,
stk. 2, 1. pkt., og 9 n, stk. 2, 1. pkt., fastholdes det således, at en udlænding, der opholder sig lovligt
i Dannmark på grundlag af en opholdstilladelse, et visum eller et visumfrit ophold eller i medfør af
98
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
EU-reglerne, normalt kan indgive ansøgning om opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold,
praktikant- og volontørophold, working holiday ophold og som medfølgende familie til udlændinge
med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier og ph.d.-uddannelse.
En udlænding, som i medfør af 7 dages reglen i udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt., har fået
tillagt en klage opsættende virkning, stilles som i dag på samme måde og har derfor samme adgang
til at indgive en eventuel ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9 j, stk. 1, 9 k, stk. 1, 9 l, stk. 1, 9
m, stk. 1 og 9 n, stk. 1, så længe klagen ikke er afgjort og afgørelsen stadfæstet. Dette gælder dog
ikke for udlændinge, som ikke er omfattet af 7 dages reglen, selvom klagen er tillagt opsættende
virkning som følge af konkrete omstændigheder i sagen. Disse udlændinge vil således normalt ikke
kunne indgive en eventuel ny ansøgning om opholdstilladelse, mens klagen behandles.
Særlige grunde, der kan tale imod, at en udlænding kan indgive ansøgning her i landet med henblik,
kan som hidtil være, hvis det er åbenbart, at udlændingen ikke opfylder betingelserne for at blive
meddelt opholdstilladelse. Det samme gælder, hvis udlændingen allerede er meddelt afslag på det,
der ansøges om. Ved vurderingen af, om en ansøgning kan tillades indgivet, skal det i øvrigt som i
dag indgå, om det må anses for sandsynligt, at ansøgningen kan færdigbehandles under
udlændingens lovlige ophold eller i umiddelbar forlængelse heraf.
Efter de foreslåede bestemmelser i
§§ 9 j, stk. 2, 2. pkt., 9 k, stk. 2, 2. pkt., 9 l, stk. 2, 2. pkt., 9 m, stk.
2, 2. pkt., og 9 n, stk. 2, 2. pkt.,
kan ansøgning om opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold,
praktikant- og volontørophold, working holiday ophold og som medfølgende familie til udlændinge
med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier og ph.d.-uddannelse, ikke indgives her i
landet, hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der
ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis
Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.
Forslaget indebærer, at en ansøgning om opholdstilladelse kan indgives, selvom udlændingen ikke
har lovligt ophold, hvis opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last,
eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser
tilsiger det. Det kan f.eks. være, hvis en udlænding, som allerede har opholdstilladelse i Danmark på
andet grundlag, bliver alvorlig syg, eller et af udlændingens nærmeste familiemedlemmer bliver
alvorligt syge, og sygdommen er begrundelsen for, at udlændingen ikke får indgivet ansøgning om
opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold, praktikant- og volontørophold, working holiday
ophold eller som medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse på baggrund af
beskæftigelse, studier eller ph.d.-uddannelse, inden udlændingens anden opholdstilladelse udløber,
f.eks. fordi udlændingen er hospitalsindlagt, eller fordi familiemedlemmet er i terminalfasen af et
sygdomsforløb. Endvidere kan det være en udlænding, som er involveret i et trafikuheld, og som
derfor ikke når at indgive ansøgning rettidigt. Herudover kan et eksempel være en udlænding, som
forsøger at indgive en ansøgning i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der ekstraordinært
holder lukket, hvorfor ansøgningen indgives få dage for sent, eller en udlænding, som er blevet
misinformeret af andre myndigheder og af denne grund har fået en berettiget forventning om at
have længere tid til at indgive en ansøgning.
Udlændingen skal rette henvendelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i rimelig
forlængelse af, at omstændighederne, der ikke kan lægges udlændingen til last eller de særlige
grunde ophører. Er der ved ansøgningens indgivelse passeret et længere tidsrum, taler dette for, at
ansøgningen afvises.
99
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De foreslåede bestemmelser i
§§ 9 j, stk. 2, 3. pkt., 9 k, stk. 2, 3. pkt., 9 l, stk. 2, 3. pkt., 9 m, stk. 2, 3.
pkt., og 9 n, stk. 2, 3. pkt.,
hvorefter ansøgning om opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold,
praktikant- og volontørophold, working holiday ophold eller som medfølgende familie til en
udlænding med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier eller ph.d.-uddannelse, ikke
kan indgives her i landet, hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis udlændingen
har en anden ansøgning under behandling, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan
tilsige det, svarer til, hvad der gælder i dag. Med de foreslåede bestemmelser, fastholdes den
gældende retstilstand, hvorefter en ansøgning om opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold,
praktikant- og volontørophold, working holiday ophold eller som medfølgende familie til en
udlænding med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier eller ph.d.-uddannelse, ikke
kan indgives her i landet, hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis udlændingen
har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling. I disse tilfælde kan der således kun
indgives ansøgning om opholdstilladelse, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.
Det gælder som i dag også, selvom udrejsefristen ikke er udløbet.
Til nr. 41
Det følger af de gældende bestemmelser i udlændingelovens §§ 9 j, stk. 3, 9 k, stk. 3, 9 l, stk. 3, 9
m, stk. 3 og 9 n, stk. 3, at en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter §§ 9 j, stk. 1, 9
k, stk. 1, 9 l, stk. 1, 9 m, stk. 1 og 9 n, stk. 1, med henblik på au pair-ophold, praktikant- og
volontørophold, working holiday ophold eller som medfølgende familie til en udlænding med
opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier eller ph.d.-uddannelse, skal indgives før
tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold.
Med den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 41, foreslås det, at de foreslåede bestemmelser i
§§ 9 j, stk. 2, 2. pkt., 9 k, stk. 2, 2. pkt., 9 l, stk. 2, 2. pkt., 9 m, stk. 2, 2. pkt., og 9 n, stk. 2, 2. pkt.,
jf. lovforslagets § 1, nr. 40, om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse med henblik på au
pair-ophold, praktikant- og volontørophold, working holiday ophold eller som medfølgende familie
til en udlænding med opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier eller ph.d.-uddannelse,
skal finde tilsvarende anvendelse for ansøgninger om forlængelse af sådanne opholdstilladelser.
Det følger af de foreslåede bestemmelser i §§ 9 j, stk. 2, 2. pkt., 9 k, stk. 2, 2. pkt., 9 l, stk. 2, 2. pkt.,
9 m, stk. 2, 2. pkt., og 9 n, stk. 2, 2. pkt., at en ansøgning om opholdstilladelse ikke kan indgives her
i landet, hvis ikke udlændingen har lovligt ophold, medmindre opholdet skyldes omstændigheder,
der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger gangske særlige grunde, herunder
hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.
Forslaget indebærer, at en udlænding, som ikke har lovligt ophold, kan indgive ansøgning om
forlængelse af opholdstilladelse med henblik på au pair-ophold, praktikant- og volontørophold,
working holiday ophold eller som medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse på
baggrund af beskæftigelse, studier eller ph.d.-uddannelse, hvis opholdet skyldes omstændigheder,
der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder
hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Det kan f.eks. være force majeure
tilfælde, hvor udlændingen på en rejse bliver forhindret af udefrakommende begivenheder i at rejse
tilbage til Danmark eller kontakte en dansk ambassade for rettidigt at indgive en
forlængelsesansøgning, f.eks. ved uroligheder, krigsudbrud, naturkatastrofer el.lign., eller hvis der
foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser tilsiger det.
100
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ganske særlige grunde kan f.eks. foreligge, hvis en udlænding, som allerede har opholdstilladelse i
Danmark, bliver alvorlig syg, eller et af udlændingens nærmeste familiemedlemmer bliver alvorligt
syge, og sygdommen er begrundelsen for, at udlændingen ikke får indgivet ansøgning om
forlængelse af opholdstilladelse, f.eks. fordi udlændingen er hospitalsindlagt, eller fordi
familiemedlemmet er i terminalfasen af et sygdomsforløb. Endvidere kan det være en udlænding,
som er involveret i et trafikuheld, og som derfor ikke når at indgive ansøgning rettidigt. Herudover
kan et eksempel være en udlænding, som forsøger at indgive en ansøgning i Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering, der ekstraordinært holder lukket, hvorfor ansøgningen indgives få
dage for sent, eller en udlænding, som er blevet misinformeret af andre myndigheder og af denne
grund har fået en berettiget forventning om at have længere tid til at indgive en ansøgning.
Udlændingen skal rette henvendelse til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i rimelig
forlængelse af, at omstændighederne, der ikke kan lægges udlændingen til last eller de særlige
grunde ophører. Er der ved ansøgningens indgivelse passeret et længere tidsrum, taler dette for, at
ansøgningen afvises.
Til nr. 42
Det følger af udlændingelovens § 9 m, stk. 1, at der, hvis væsentlige erhvervs- eller
beskæftigelsesmæssige hensyn taler derfor, efter ansøgning kan gives opholdstilladelse til en
udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a,
stk. 2, nr. 1-6. Som en konsekvens af ændringerne af § 9 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 10,
foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 42, at henvisningen til § 9 a, stk. 2, nr. 1-6, ændres til § 9 a, stk.
2, nr. 1-13.
Det foreslås endvidere, at det præciseres, at medfølgende familie til udlændinge, der har
opholdstilladelse efter positivlisten eller beløbsordningen, og som følge af uforskyldt ledighed får et
jobsøgningsophold på op til 6 måneder med henblik på at søge nyt arbejde, jf. herved
udlændingelovens § 9 a, stk. 8, der bliver stk. 11, også kan få opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1.
[Den foreslåede bestemmelse i
§ 9 m, stk. 1, 2. pkt.,
indebærer, at opholdstilladelse til en udlænding,
som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en
udlænding med opholdstilladelse eller tidsubegrænset opholdstilladelse efter greencardordningen,
jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1, betinges af, at greencardhaveren dokumenterer at være i et ansættelsesforhold
af minimum 1 års varighed med en lønindtægt, der mindst udgør et beløb svarende til
kontanthjælpssatsen for enlige ikke forsørgere over 30 år, og at greencardhaveren på baggrund af
ansættelsen har oppebåret en lønindtægt i minimum 1 måned. Et registreret partnerskab sidestilles
med et ægteskab.
I 2014 svarer kontanthjælpssatsen for enlige ikke forsørgere over 30 år til 10.689 kr. om måneden.
[Opholdstilladelse til medfølgende familie til en udlænding, som har opholdstilladelse efter Start-
up-ordningen vil tilsvarende blive betinget af, at udlændingen dokumenterer at råde over midler, der
svarer til kontanthjælpssatsen for enlige ikke forsørgere over 30 år, hvis den medfølgende familie er
en ægtefælle eller fast samlever.]
Den foreslåede bestemmelse i
§ 9 m, stk. 1, 3. pkt.,
indebærer, at opholdstilladelse til et eller flere
mindreårige børn, eller til et eller flere mindreårige børn der samtidig med en udlænding, som
samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en
101
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udlænding med opholdstilladelse efter greenardordningen fremadrettet skal betinges af, at
greencardhaveren dokumenterer at være i et ansættelsesforhold af minimum 1 års varighed med en
lønindtægt, der mindst udgør et beløb svarende til kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere over 30
år, og at udlændingen på baggrund af ansættelsen har oppebåret en lønindtægt i minimum 1. måned.
Et registreret partnerskab sidestilles med et ægteskab.
I 2014 svarer kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere over 30 år til 14.203 kr. om måneden.
[Opholdstilladelse til medfølgende familie til en udlænding, som har opholdstilladelse efter Start-
up-ordningen vil tilsvarende blive betinget af, at udlændingen dokumenterer at råde over midler, der
svarer til kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere over 30 år, hvis den medfølgende familie består
af en ægtefælle/samlever og et eller flere mindreårige børn, eller alene et eller flere mindreårige
børn.]
Den foreslåede bestemmelse i
§ 9 m, stk. 1, 4. pkt.,
indebærer, at opholdstilladelse til øvrige
familiemedlemmer, som ekstraordinært efter en konkret vurdering meddeles opholdstilladelse som
medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse eller tidsubegrænset opholdstilladelse
efter greencardordningen, fremadrettet skal betinges af, at at greencardhaveren dokumenterer at
være i et ansættelsesforhold af minimum 1 års varighed med en lønindtægt, der mindst udgør et
beløb svarende til kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere over 30 år, og at udlændingen på
baggrund af ansættelsen har oppebåret en lønindtægt i minimum 1. måned.
I 2014 svarer kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere over 30 år til 14.203 kr. om måneden.
[Opholdstilladelse til medfølgende familie til en udlænding, som har opholdstilladelse efter Start-
up-ordningen vil tilsvarende blive betinget af, at udlændingen dokumenterer at råde over midler, der
svarer til kontanthjælpssatsen for enlige forsørgere over 30 år, hvis den medfølgende familie består
af øvrige familiemedlemmer.]
Forslagene betyder, at en udlænding, som ønsker opholdstilladelse i Dannmark som medfølgende
familiemedlem til en herboende udlænding med et greencard, skal dokumentere greencardhaverens
ansættelse og aflønning. ]
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.2.3.
Til nr. 43
Ved lovforslagets § 1, nr. 44, foreslås det at indføre en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 p.
Der henvises til afsnit 3.8.2.2.
Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 43, er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 44.
Til nr. 44
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 9 p,
gives der efter ansøgning, opholdstilladelse til en
udlænding, der ifølge internationale forpligtelser, jf. § 45, er berettiget til at opholde sig og arbejde
her i landet. Opholdstilladelsen skal gives på de betingelser, som de internationale forpligtelser
opstiller.
102
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I dag kan der efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, bl.a. meddeles opholdstilladelse til
beskæftigelse som følge af Danmarks internationale forpligtelser. Med lovforslagets § 1, nr. 8,
udskilles dele af § 9 a, stk. 2, nr. 6, på de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 2, nr. 4-9. Samtidig
afskæres den nuværende adgang til at meddele opholdstilladelse alene med henvisning til Danmarks
internationale forpligtelser. Der henvises til afsnit 3.8.
Lovforslagets § 1, nr. 44 er således en konsekvens af ændringen af den gældende bestemmelse i § 9
a, stk. 2, nr. 6.
Forslaget indebærer, at Danmark også fremadrettet kan overholde internationale forpligtelser.
Bestemmelsen vil alene finde anvendelse i sager, hvor Danmark i henhold til internationale
forpligtelser er forpligtet til at give en opholdstilladelse, og hvor udlændingen ikke opfylder
betingelserne efter udlændingelovens øvrige bestemmelser om opholdstilladelse med henblik på
beskæftigelse (beløbsordningen, positivlisten mv.). Det kan f.eks. dreje sig om en udlænding, der er
omfattet af en frihandelsaftale, som Danmark er bundet af.
En opholdstilladelse efter bestemmelsen vil blive meddelt på de betingelser, som de internationale
forpligtelser tilsiger.
Afslag på opholdstilladelse efter den foreslåede bestemmelse i udlændingelovens § 9 p, vil kunne
påklages til Udlændingenævnet, jf. herved forslaget til ændring af udlændingelovens § 52 b, stk. 2,
nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 45.
Til nr. 45
Ved lovforslagets § 1, nr. 44, foreslås det at indføre en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 p.
Der henvises til afsnit 3.8.2.2.
Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 45, er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 44.
Til nr. 46
Det følger af udlændingelovens § 17, stk. 1, at en opholdstilladelse bortfalder, når udlændingen
opgiver sin bopæl i Danmark, eller når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på
hinanden følgende måneder, medmindre Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter
ansøgning har bestemt, at opholdstilladelsen ikke skal anses for bortfaldet. En opholdstilladelse
meddelt efter bl.a. § 9 a, §§ 9 i-9 n og § 9 p bortfalder endvidere, hvis udlændingen ikke indrejser i
Danmark senest 6 måneder efter, at opholdstilladelsen er udstedt.
Med forslaget til ændring af
§ 17, stk. 5,
foreslås det, at følgende udlændinge undtages for reglerne
om bortfald af opholdstilladelse i § 17, stk. 1: udlændinge med opholdstilladelse efter den
foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, udlændinge med
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 13, litra a-c, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, udlændinge med
opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, hvis opholdstilladelsen er meddelt med henblik på at følge
fællesuddannelserne Erasmus Mundus, Erasmus+ eller Nordic Master, jf. herved bekendtgørelse nr.
904 af 4. juli 2007 om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende, som denne ændres
med virkning fra 1. januar 2015, og udlændinge med opholdstilladelse efter den foreslåede
bestemmelse i § 9 i, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 36.
103
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forslaget indebærer, at opholdstilladelse til de nævnte grupper af udlændinge ikke bortfalder, hvis
de opgiver deres bopæl, hvis de opholder sig uden for landet i en længere periode, eller hvis de ikke
indrejser i Danmark senest 6 måneder efter, at deres opholdstilladelse er udstedt.
Til nr. 47
Efter den foreslåede ændring af bestemmelse i § 9 a, stk. 3, 4. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 12, skal
opholdstilladelse efter greencardordningen endvidere betinges af, at udlændingen 1 år efter
udstedelsen af opholdstilladelsen har oppebåret en lønindkomst på minimum 50.000 kr. her i landet.
Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det i
§ 19, stk. 1 nr. 9,
at en
opholdstilladelse meddelt efter greencardordningen kan inddrages, når udlændingen ikke har
oppebåret en indtægt på minimum 50.000 kr. her i landet 1 år efter udstedelsen af
opholdstilladelsen.
Forslaget indebærer, at en opholdstilladelse meddelt efter greencardordningen vil kunne inddrages,
hvis udlændingen ikke opfylder kravet til lønindkomst efter 1 år. Der vil i en inddragelsessituation
skulle tages hensyn til udlændingen og dennes eventuelle families tilknytning til Danmark m.v., jf.
udlændingelovens § 26. Der vil således kunne forekomme situationer, hvor en udlænding ikke
opfylder indkomstkravet, og hvor opholdstilladelsen ikke inddrages. Dette vil være i situationer,
hvor inddragelsen efter en konkret vurdering må antages at virke særlig belastende for udlændingen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4.2.2
Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 3, 5. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 12, skal
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1 (greencardordningen) og efter den foreslåede nye
bestemmelse i § 9 a, stk. 2, nr. 10 om et etableringskort, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, endvidere
betinges af, at udlændingen ikke modtager dagpenge på dimittendvilkår efter § 54 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det i
§ 19, stk. 1 nr. 10,
at en
opholdstilladelse meddelt efter greencardordningen og et etableringskort, kan inddrages, når
udlændingen modtager dagpenge på dimittendvilkår efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v.
Forslaget indebærer, at en opholdstilladelse meddelt efter greencardordningen og et etableringskort
vil kunne inddrages, hvis udlændingen modtager dagpenge på dimittendvilkår efter § 54 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Der vil i en inddragelsessituation skulle tages hensyn til udlændingen
og dennes eventuelle families tilknytning til Danmark m.v., jf. udlændingelovens § 26. Der vil
således kunne forekomme situationer, hvor en udlænding har modtaget dagpenge på
dimittendvilkår, og hvor opholdstilladelsen ikke inddrages. Dette vil være i situationer, hvor
inddragelsen efter en konkret vurdering må antages at virke særlig belastende for udlændingen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6.
Til nr. 48
Ved lovforslagets § 1, nr. 13, forslås det at ophæve § 9 a, stk. 4 og i stedet indsætte stk. 4-6 som nye
stykker.
104
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 48, er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 13.
Til nr. 49
Ved lovforslagets § 1, nr. 36, forslås det at indsætte et nyt stykke 2 i udlændingelovens § 9 i.
Der henvises til afsnit 3.3.2.2.1.
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 49, er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 36.
Til nr. 50
Ved lovforslagets § 1, nr. 44, foreslås det at indføre en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 p.
Der henvises til afsnit 3.8.2.2.
Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 50, er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 44.
Til nr. 51
Ved lovforslagets § 1, nr. 52, forslås det at indsætte et nyt stykke 2 i udlændingelovens § 40.
Der henvises til afsnit 4.2.
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 51, er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 52.
Til nr. 52
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 40, stk. 2,
skal den, som beskæftiger eller har beskæftiget en
udlænding, som har eller har haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter § 9 a, stk. 2 og 3
samt de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 4-9 og 12-13, meddele Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering de oplysninger, som er nødvendige til kontrol af, om de for en arbejdstilladelse
fastsatte betingelser er eller har været overholdt.
Med forslaget får virksomheder, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, pligt til at give
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering de oplysninger, som er nødvendige til styrelsens
kontrol af, om bl.a. løn- og ansættelsesvilkår er eller har været overholdt, mens udlændingen er
ansat, eller, hvis ansættelsen er ophørt, da udlændingen var ansat. Oplysningspligten gælder således
også i sager, hvor udlændingen er udrejst eller pågældendes opholds- og arbejdstilladelse udløbet.
Oplysningspligten vil blive administreret i overensstemmelse med lov om retssikkerhed ved
forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter og forbuddet mod
selvinkriminering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil derfor kunne anvende den
foreslåede udvidede oplysningspligt til at fremskaffe oplysninger eller dokumenter mv., når dette
sker som led i den nævnte administrativ kontrol af om de for en arbejdstilladelse fastsatte
betingelser er eller har været overholdt, og der ikke er nogen mistanke om, at den, der beskæftiger
en udlænding, har begået et strafbart forhold. Ved kravet om mistanke er det afgørende, om
mistanken er så stærk, at der efter dansk ret er grundlag for at rejse sigtelse.
Der henvises til afsnit 4.2.
Til nr. 53
105
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 44 a, stk. 12,
skal den, der beskæftiger eller har beskæftiget en
udlænding, på begæring forevise Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplysninger om
ansatte, der er registreret efter pålæg fra kommunalbestyrelsen, jf. retssikkerhedslovens § 12 a, stk.
5, eller efter pålæg fra told- og skatteforvaltningen, jf. kildeskattelovens § 86 A, til brug for
styrelsens kontrol af, om udlændingen er beskæftiget eller har været beskæftiget uden fornøden
arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.
Pligten til registrering efter retssikkerhedslovens § 12 a, stk. 5, og kildeskattelovens § 86 A omfatter
alle personer, der forventes at udføre arbejde i virksomheden den pågældende dag, også selvom der
ikke udbetales løn for arbejdet. Registreringen skal ske inden arbejdet påbegyndes og indeholde
oplysninger for hver af de beskæftigede med navn, cpr.nr., arbejdstiden den pågældende dag og den
ansattes løn.
Forslaget betyder, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på begæring skal have adgang til
at få forevist, indhente og kunne benytte oplysninger om ansatte, der er registreret efter pålæg fra
kommunalbestyrelsen, jf. retssikkerhedslovens § 12 a, stk. 5, eller efter pålæg fra told- og
skatteforvaltningen, jf. kildeskattelovens § 86 A, til brug for styrelsens kontrol af, om
udlændingelovens regler er overholdt.
Styrelsen vil f.eks. benytte oplysningerne i forbindelse med udgående kontroller, hvor styrelsen
sammen med bl.a. politiet tager ud på udvalgte arbejdspladser med henblik på at kontrollere, om
eventuelt udenlandsk personale arbejder i overensstemmelse med udlændingelovens regler. Det kan
forbedre kontrollen af f.eks., om en antruffet udlænding har fornøden arbejdstilladelse til den
konkrete ansættelse, om en antruffet udenlandsk studerende arbejder flere timer end tilladt, eller om
en udenlandsk arbejdstager får den løn, tilladelsen er baseret på.
Forslaget omfatter både oplysninger i papirbaserede logbøger og digitalførte logbøger.
Til nr. 54
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 44 h
indberetter de faglige lønmodtagerorganisationer til
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, når en virksomhed omfattes af en lovlig
arbejdskonflikt, og når en lovlig arbejdskonflikt, som lønmodtagerorganisationen tidligere har
indberettet til styrelsen, ophører eller udvides.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 9 a, stk. 8, jf. herved lovforslagets § 1,
nr. 16, hvorefter Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke kan give opholds- og
arbejdstilladelse, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller fået tilbud om, er
omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil udvikle og implementere et online
indberetningssystem, hvor de faglige lønmodtagerorganisationer skal indberette fyldestgørende
information om igangværende lovlige arbejdskonflikter samt information om ophør af
arbejdskonflikter.
Inden Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering træffer afgørelse i en konkret sag, vil styrelsen
ved opslag i indberetningssystemet undersøge, om der er registreret en igangværende lovlig
arbejdskonflikt. Hvis der ikke i indberetningssystemet er registreret en arbejdskonflikt hos den
106
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
virksomhed, hvortil der er søgt om opholdstilladelse, vil styrelsen meddele opholds- og
arbejdstilladelse i den konkrete sag, forudsat at lovens øvrige betingelser er opfyldt.
Hvis der er registreret en igangværende lovlig arbejdskonflikt hos den relevante virksomhed, vil
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering foretage en nærmere undersøgelse heraf, inden der
træffes afgørelse i den konkrete sag, herunder af om arbejdskonflikten kan betegnes som værende
lovlig. Der henvises til bemærkningerne herom til den foreslåede § 9 a, stk. 8, jf. lovforslagets § 1,
nr. 16.
Til nr. 55
Ved lovforslagets § 1, nr. 24 foreslås det at indsætte 3 nye stykker i § 9 h.
Ved lovforslagets § 1, nr. 30 foreslås det at indsætte 1 nyt stykke i § 9 h.
Ved lovforslagets § 1, nr. 21, forslås det, at ophæve bestemmelserne i § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og
16, hvorefter en udlænding som udgangspunkt senest samtidig med indgivelse af ansøgning om
opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier, au
pair-ophold, praktikantophold eller som medfølgende familie til en arbejdstager, en studerende eller
en praktikant, skal betale et gebyr.
Samtidig foreslås det, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 2 og 3, jf. herved lovforslagets § 1,
nr. 24, at spørgsmålet om gebyr fra de nævnte grupper af udlændinge samt gebyr fra virksomheder,
som ønsker at søge certificering eller forlængelse af certificering, jf. den foreslåede bestemmelse i §
9 a, stk. 19, skal fastsættes og reguleres af beskæftigelsesministeren.
Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 4, som bliver stk. 7, at en ansøgning afvises, hvis
betingelsen i § 9 h, stk. 1, om betaling af gebyr, ikke er opfyldt.
Ved lovforslagets § 1, nr. 28, 29 og 30, foreslås det, at reglerne om afvisning af ansøgning om
opholdstilladelse pga. manglende gebyrbetaling på sagstyper omfattet af Justitsministeriets ressort,
skal reguleres i § 9 h, stk. 4, der bliver stk. 7, mens reglerne om afvisning af ansøgning om
opholdstilladelse pga. manglende gebyrbetaling på sagstyper omfattet af Beskæftigelsesministeriets
ressort skal reguleres i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.
Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 55, hvorefter det foreslås at ændre § 46, stk. 2’s henvisning til § 9
h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, til en henvisning til den foreslåede bestemmelse i §
9 h, stk. 8, 1. pkt., er en konsekvens af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 21 og 24, foreslås indsat 4
nye stykker i § 9 h, og at reglerne om afvisning pga. manglende gebyrbetaling på sagstyper omfattet
af Beskæftigelsesministeriets ressort fremadrettet vil blive reguleret i den forslåede bestemmelse i §
9 h, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.
Til nr. 56
Ved lovforslagets § 1, nr. 24 foreslås det at indsætte 3 nye stykker i § 9 h.
Ved lovforslagets § 1, nr. 30 foreslås det at indsætte 1 nyt stykke i § 9 h.
Forslaget om at ændre henvisningen i § 46, stk. 4, fra § 9 h, stk. 5, til § 9 h, stk. 9, er en konsekvens
af lovforslagets § 1, nr. 24 og 30.
107
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det fremgår af udlændingelovens § 46, stk. 4, at afgørelser efter § 9 h, stk. 5, 2. og 3. pkt., der
bliver stk. 9, 2. og 3. pkt., træffes af Udlændingenævnet i sager, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af § 9 h, stk. 1, nr. 1-9,
11-14 og 16.
Ved lovforslagets § 1, nr. 21, forslås det, at ophæve bestemmelserne i § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og
16, hvorefter en udlænding som udgangspunkt senest samtidig med indgivelse af ansøgning om
opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier, au
pair-ophold, praktikantophold eller som medfølgende familie til en arbejdstager, en studerende eller
en praktikant, skal betale et gebyr.
Samtidig foreslås det, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 2 og 3, jf. herved lovforslagets § 1,
nr. 24, at spørgsmålet om gebyr fra de nævnte grupper af udlændinge samt gebyr fra virksomheder,
som ønsker at søge certificering eller forlængelse af certificering, jf. den foreslåede bestemmelse i §
9 a, stk. 19, skal fastsættes og reguleres af beskæftigelsesministeren.
Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 56, hvorefter det foreslås at ændre § 46, stk. 4’s henvisning til § 9
h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, til en henvisning til de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 2 og 3, er
en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 21 og 24.
Til nr. 57
Ved lovforslagets § 1, nr. 24 foreslås det at indsætte 3 nye stykker i § 9 h.
Ved lovforslagets § 1, nr. 30 foreslås det at indsætte 1 nyt stykke i § 9 h.
Forslaget om at ændre henvisningen i § 46, stk. 5, fra § 9 h, stk. 5, til § 9 h, stk. 9, er en konsekvens
af lovforslagets § 1, nr. 24 og 30.
Det fremgår af udlændingelovens § 46, stk. 5, at afgørelser efter § 9 h, stk. 5, 2. og 3. pkt., der
bliver stk. 9, 2. og 3. pkt., træffes af justitsministeren i sager, hvor Udlændingestyrelsen har truffet
afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af § 9 h, stk. 1, nr. 10, 15 og 17.
Ved lovforslagets § 1, nr. 21, forslås det, at ophæve bestemmelserne i § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og
16, hvorefter § 9 h, stk. 1, nr. 10, 15 og 17, bliver § 9 h, stk. 1, nr. 1-3.
Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 57, hvorefter det foreslås at ændre § 46, stk. 5’s henvisning til § 9
h, stk. 1, nr. 10, 15 og 17, til en henvisning til § 9 h, stk. 1, nr. 1-3, er en konsekvens af
lovforslagets § 1, nr. 21.
Til nr. 58
Ved lovforslagets § 1, nr. 24 foreslås det at indsætte 3 nye stykker i § 9 h.
Ved lovforslagets § 1, nr. 30 foreslås det at indsætte 1 nyt stykke i § 9 h.
Ved lovforslagets § 1, nr. 21, forslås det, at ophæve bestemmelserne i § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og
16, hvorefter en udlænding som udgangspunkt senest samtidig med indgivelse af ansøgning om
opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier, au
108
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
pair-ophold, praktikantophold eller som medfølgende familie til en arbejdstager, en studerende eller
en praktikant, skal betale et gebyr.
Samtidig foreslås det, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 2 og 3, jf. herved lovforslagets § 1,
nr. 24, at spørgsmålet om gebyr fra de nævnte grupper af udlændinge samt gebyr fra virksomheder,
som ønsker at søge certificering eller forlængelse af certificering, jf. den foreslåede bestemmelse i §
9 a, stk. 19, skal fastsættes og reguleres af beskæftigelsesministeren.
Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 4, som bliver stk. 7, at en ansøgning afvises, hvis
betingelsen i § 9 h, stk. 1, om betaling af gebyr, ikke er opfyldt.
Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 5, som bliver stk. 9, at en ansøgning om genoptagelse,
en ansøgning om klage og en ansøgning om genoptagelse af en klagesag afvises, hvis betingelsen i
§ 9 h, stk. 2, der bliver stk. 5, om betaling af gebyr, ikke er opfyldt.
Ved lovforslagets § 1, nr. 28, 29 og 30, foreslås det, at reglerne om afvisning af ansøgning om
opholdstilladelse pga. manglende gebyrbetaling på sager omfattet af Justitsministeriets område, skal
reguleres i § 9 h, stk. 4, der bliver stk. 7, mens reglerne om afvisning af ansøgning om
opholdstilladelse pga. manglende gebyrbetaling på sagstyper omfattet af Beskæftigelsesministeriets
område skal reguleres i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.
Udlændingelovens § 9 h, stk. 5, som bliver stk. 9, om afvisning af en ansøgning om genoptagelse,
en ansøgning om klage og en ansøgning om genoptagelse af en klagesag, hvis betingelsen i § 9 h,
stk. 2, der bliver stk. 5, om betaling af gebyr ikke er opfyldt, vil som i dag omfatte sagstyper på
både Justitsministeriets og Beskæftigelsesministeriets område.
Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 58, hvorefter det foreslås at ændre § 46 a, stk. 1’s henvisning til § 9
h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 11, 15 og 17, § 9 h, stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 10, 15
og 17, til en henvisning til de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 7, 1. pkt., § 9 h, stk. 9, 1. pkt., jf.
stk. 5, 1. pkt. jf. stk. 1, er en konsekvens af, at der ved lovforslagets § 1, nr. 21 og 234 foreslås
indsat 4 nye stykker i § 9 h. Forslaget er endvidere en konsekvens af, at reglerne om afvisning pga.
manglende gebyrbetaling på sager omfatter af Justitsministeriets område fremadrettet vil blive
reguleret i § 9 h, stk. 7.
Til nr. 59
Ved lovforslagets § 1, nr. 24 foreslås det at indsætte 3 nye stykker i § 9 h.
Ved lovforslagets § 1, nr. 30 foreslås det at indsætte 1 nyt stykke i § 9 h.
Ved lovforslagets § 1, nr. 21, forslås det, at ophæve bestemmelserne i § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og
16, hvorefter en udlænding som udgangspunkt senest samtidig med indgivelse af ansøgning om
opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse, studier, au
pair-ophold, praktikantophold eller som medfølgende familie til en arbejdstager, en studerende eller
en praktikant, skal betale et gebyr.
Samtidig foreslås det, jf. de foreslåede bestemmelser i § 9 h, stk. 2 og 3, jf. herved lovforslagets § 1,
nr. 24, at spørgsmålet om gebyr fra de nævnte grupper af udlændinge samt gebyr fra virksomheder,
109
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
som ønsker at søge certificering eller forlængelse af certificering, jf. den foreslåede bestemmelse i §
9 a, stk. 19, skal fastsættes og reguleres af beskæftigelsesministeren.
Det fremgår af udlændingelovens § 9 h, stk. 4, som bliver stk. 7, at en ansøgning afvises, hvis
betingelsen i § 9 h, stk. 1, om betaling af gebyr, ikke er opfyldt.
Ved lovforslagets § 1, nr. 28, 29 og 30, foreslås det, at reglerne om afvisning af ansøgning om
opholdstilladelse pga. manglende gebyrbetaling på sagstyper omfattet af Justitsministeriets område,
skal reguleres i § 9 h, stk. 4, der bliver stk. 7, mens reglerne om afvisning af ansøgning om
opholdstilladelse pga. manglende gebyrbetaling på sagstyper omfattet af Beskæftigelsesministeriets
område skal reguleres i den foreslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.
Forslaget i lovforslagets § 1, nr. 59, hvorefter det foreslås at ændre § 46 a, stk. 2, 2. pkt.’s
henvisning til § 9 h, stk. 4, 1. pkt., jf. stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, til en henvisning til den foreslåede
bestemmelse i § 9 h, stk. 8, 1. pkt., jf. stk. 2 og 3, er en konsekvens af, at der ved lovforslagets § 1,
nr. 21 og 24, foreslås indsat 4 nye stykker i § 9 h, og at reglerne om afvisning pga. manglende
gebyrbetaling på sagstyper omfattet af Beskæftigelsesministeriets område fremadrettet vil blive
reguleret i den forslåede bestemmelse i § 9 h, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.
Til nr. 60
Ved lovforslagets § 1, nr. 52, forslås det at indsætte et nyt stykke 2 i udlændingelovens § 40.
Der henvises til afsnit 4.2.
Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 60, er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 52.
Til nr. 61
Efter den foreslåede bestemmelse i
§ 47, stk. 1, 1. pkt.,
meddeles opholdstilladelse til personer, som
i medfør af Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser eller mellemfolkelige
overenskomster indgået i medfør af lov om rettigheder og immuniteter for internationale
organisationer, nyder diplomatiske rettigheder, samt disses private tjenestepersonale, der tiltræder
deres funktion i Danmark, og som er omfattet af artikel 1 h) i Wienerkonventionen eller af
mellemfolkelige overenskomster indgået i medfør af lov om rettigheder og immuniteter for
internationale organisationer, af udenrigsministeren.
Forslaget betyder, at udenrigsministerens nuværende bemyndigelse til at meddele opholdstilladelse
til personer, som nyder diplomatiske rettigheder samt til deres familiemedlemmer udvides til også at
omfatte ikke lokalt rekrutteret privat tjenestepersonale, jf. herved Wienerkonventionen om
diplomatiske forbindelser artikel 1 h) eller mellemfolkelige overenskomster indgået i medfør af lov
om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer, ansat hos den kreds af personer,
som i dag får opholdstilladelse af Udenrigsministeriet.
Privat tjenestepersonale hos den kreds af personer, der i dag får opholdstilladelse af
Udenrigsministeriet, vil hermed fremadrettet skulle søge opholdstilladelse i Udenrigsministeriet.
Det betyder, at denne gruppe vil blive omfattet af § 18 i lov om Det Centrale Personregister (CPR-
loven) og dermed ikke vil blive bopælsregistreret i Det Centrale Personregister med de afledte
rettigheder, som dette medfører, herunder ret til sundhedskort, ret til visse sociale ydelser, ret til
under visse betingelser at afgive stemme ved kommunalvalget m.v. Udenrigsministeriet vil sikre, at
110
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
opholdstilladelse i Danmark vil blive meddelt under forudsætning af, at der er indgået en
standardkontrakt, hvor grundlæggende forhold som arbejdstid, løn, ferie, barsel, opsigelsesvarsler
m.v. er reguleret, og hvorefter arbejdsgiver er forpligtet til at have tegnet sygeforsikring og stå inde
for returrejse for den ansatte ved ansættelsesforholdets afslutning.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 47, stk. 1, 2. pkt.,
indebærer at opholdstilladelse til
familiemedlemmer til personer omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 47, stk. 1, 1. pkt.,
ligeledes vil blive meddelt af udenrigsministeren.
Der henvises til afsnit 3.8.2.3.
Til nr. 62
Ved lovforslagets § 1, nr. 52, forslås det at indsætte et nyt stykke 2 i udlændingelovens § 40.
Der henvises til afsnit 4.2.
Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 62, er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 53.
Til nr. 63
Ved lovforslagets § 1, nr. 52, forslås det at indsætte et nyt stykke 2 i udlændingelovens § 40.
Der henvises til afsnit 4.2.
Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 63, er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 52.
Til nr. 64
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om afvisning af indgivelse af en
ansøgning om opholdstilladelse under henvisning til, at udlændingen ikke har lovligt ophold her i
landet, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 4, § 9 i, stk. 2, § 9 j, stk. 2, § 9 k, stk. 2, § 9 l, stk. 2, § 9 m,
stk. 2, og § 9 n, stk. 2, kan påklages til Udlændingenævnet, jf. § 52 b, stk. 2, nr. 3.
Afgørelser om afvisning af en ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9 a og 9 i-9 n under
henvisning til manglende medvirken til afgivelse af biometriske data, jf. § 47 b, stk. 1
(personfotografi) og 2 (fingeraftryk) samt afgørelser om afvisning af indgivelse af ansøgning om
forlængelse af opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3, § 9 j, stk. 3, § 9 k, stk. 3, § 9 l, stk. 3, § 9 m, stk. 3
og § 9 m, stk. 3, træffes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Der er ikke klageadgang,
jf. herved udlændingelovens § 52 b, stk. 2, jf. § 46 a, stk. 2.
Med de foreslåede ændringer af
§ 52 b, stk. 2, nr. 3,
foreslås det, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings afgørelser om afvisning af ansøgninger om opholdstilladelse efter §§ 9 a og 9 i-9 n
under henvisning til manglende medvirken til afgivelse af biometriske data, og at Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser om afvisning af indgivelse af ansøgning om forlængelse
af opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 3, § 9 j, stk. 3, § 9 k, stk. 3, § 9 l, stk. 3, § 9 m, stk. 3 og § 9 n,
stk. 3, skal kunne påklages til Udlændingenævnet.
Der henvises herom i øvrigt til afsnit 8.
Til nr. 65
111
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bestemmelserne i udlændingelovens § 52 b, stk. 2, nr. 1-4, vedrører Udlændingenævnets
kompetence til at behandle klager over afgørelser truffet af Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering.
Ved lovforslagets § 1, nr. 68 foreslås det, at indsætte to nye numre i § 52 b, stk. 2.
Ved den foreslåede bestemmelse i
§ 52 b, stk. 2, nr. 5,
foreslås det, at afgørelser om afslag på
ansøgninger om certificering efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 19, skal kunne
indbringes for Udlændingenævnet.
Den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 19, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, vedrører betingelserne for
at en virksomhed kan blive certificeret med henblik på at kunne benytte udenlandsk arbejdskraft
efter den nye foreslåede fast track-ordning. Der henvises til lovforslagets afsnit 3.1.
Forslaget til § 52 b, stk. 2, nr. 5, indebærer således, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings afgørelser om afslag på certificering af en virksomhed kan påklages til
Udlændingenævnet.
Ved den foreslåede bestemmelse i
§ 52 b, stk. 2, nr. 6,
foreslås det, at afslag på ansøgninger om
forlængelse af certificering efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 21, jf. § 9 a, stk. 22, og
afgørelser om inddragelse af en sådan certificering, jf. den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 22,
kan indbringes for Udlændingenævnet.
De foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 21 og 22, jf. lovforslagets § 1, nr. 20, vedrører forlængelse
og inddragelse af den certificering, som en virksomhed efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a,
stk. 19, kan søge om med henblik på at kunne benytte udenlandsk arbejdskraft efter den nye
foreslåede fast track-ordning. Efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 22, 3. pkt. , skal
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i forbindelse med en afgørelse om inddragelse af
certificering efter den foreslåede bestemmelse i § 9 a, stk. 22, træffe afgørelse om, at der ikke kan
meddeles en ny certificering i en periode på 2 år fra afgørelsestidspunktet. Der henvises til
lovforslagets afsnit 3.1.
Forslaget til § 52 b, stk. 2, nr. 6, indebærer således, at Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings afgørelser om afslag på forlængelse af certificering af en virksomhed og inddragelse
af en certificering og heraf følgende afgørelse om karantæne på 2 år kan påklages til
Udlændingenævnet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 8.
Til nr. 66
Ved lovforslagets § 1, nr. 52, forslås det at indsætte et nyt stykke 2 i udlændingelovens § 40.
Der henvises til afsnit 4.2.
Den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 66, er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 52.
Til nr. 67
112
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 2, skal den, som beskæftiger eller har beskæftiget en
udlænding, som har eller har haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter § 9 a, stk. 2 og 3
samt de foreslåede bestemmelser i § 9 a, stk. 4-9 og 12-13, meddele Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering de oplysninger, som er nødvendige til kontrol af, om de for en arbejdstilladelse
fastsatte betingelser er eller har været overholdt.
Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 67 vil overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 40, stk.
2 straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel i indtil 1 år.
Forslaget indebærer, at den, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, kan straffes med
bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel i 1 år, hvis virksomheden ikke overholder
oplysningspligten efter den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 2.
Til nr. 68
Med den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk. 12, jf. lovforslagets § 1, nr. 53, skal den, der
beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, på begæring forevise Styrelsen for Arbejdsmarked
og Rekruttering oplysninger om ansatte, der er registreret efter pålæg fra kommunalbestyrelsen, jf.
retssikkerhedslovens § 12 a, stk. 5, eller efter pålæg fra told- og skatteforvaltningen, jf.
kildeskattelovens § 86 A, til brug for styrelsens kontrol af, om udlændingen er beskæftiget eller har
været beskæftiget uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse
fastsatte betingelser.
Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 68 vil overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i § 44 a, stk.
12, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel i 1 år.
Forslaget indebærer, at den der, på begæring undlader at forevise Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering oplysninger om ansatte, der er registreret efter pålæg fra kommunalbestyrelsen, jf.
retssikkerhedslovens § 12 a, stk. 5, eller efter pålæg fra told- og skatteforvaltningen, jf.
kildeskattelovens § 86 A, kan straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel
indtil 1 år.
Til § 2
Til nr. 1-3
Ved lovforslagets § 1, nr. 44, foreslås det at indføre en ny bestemmelse i udlændingelovens § 9 p.
Der henvises til afsnit 3.8.2.2.
De foreslåede ændringer i lovforslagets § 2, nr. 1-3, er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 44.
Til § 3
Til nr. 1
Efter § 18, stk. 1, i lov om Det Centrale Personregister (CPR-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af
9. januar 2013 med senere ændringer, registreres udenlandske statsborgere, der er registreret i
Udenrigsministeriets protokol, ikke i CPR-registeret som tilflyttet Danmark
113
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Bestemmelsen omfatter udenlandske statsborgere, som nyder diplomatiske rettigheder efter artikel 1
a)-g) i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser eller efter mellemfolkelige
overenskomster indgået i medfør af lov om rettigheder og immuniteter for internationale
organisationer. Efter udlændingelovens § 47, stk. 1, meddeler udenrigsministeren opholdstilladelse
til denne persongruppe.
Med forslagets § 1, nr. 61, foreslås det at ændre udlændingelovens § 47, stk. 1, således, at
udenrigsministeren også skal meddele opholdstilladelse til privat tjenestepersonale, som tiltræder
deres funktion hos personer omfattet af Wienerkonventionens artikel 1 a)-g) eller af
mellemfolkelige overenskomster indgået i medfør af lov om rettigheder og immuniteter for
internationale organisationer.
Det private tjenestepersonale er omfattet af Wienerkonventionens artikel 1 h), eller af
mellemfolkelige overenskomster indgået i medfør af lov om rettigheder og immuniteter for
internationale organisationer, men nyder ikke automatisk diplomatiske rettigheder. Denne
persongruppe har hidtil fået meddelt opholdstilladelse af Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering.
Persongruppen vil efter den foreslåede ændring af udlændingelovens § 47, stk. 1, blive registreret i
Udenrigsministeriets protokol.
Som en konsekvens af forslagets § 1, nr. 61, foreslås det at ændre CPR-lovens § 18, stk. 1, således,
at bestemmelsen udover – som i dag – at omfatte udenlandske statsborgere, som nyder diplomatiske
rettigheder, også omfatter privat tjenestepersonale til disse personer.
Der ændres herved ikke indholdsmæssigt på den del af den gældende bestemmelse, hvorefter
udenlandske statsborgere, hvis ophold i Danmark er reguleret i aftaler om retstillingen for styrker
eller militære hovedkvarterer, som Danmark har tiltrådt, ligeledes ikke registreres i CPR som
tilflyttet landet.
Til § 4
[Overgangsbestemmelse]
Til § 5
Den foreslåede bestemmelse i
§ 5, stk. 1,
fastsætter det territoriale gyldighedsområde for lovens § 1
og indebærer, at lovens § 1 ikke gælder for Færøerne og Grønland. Lovens § 1 kan dog ved
kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 5, stk. 2,
fastsætter det territoriale gyldighedsområde for lovens § 2
og indebærer, at lovens § 2 ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 5, stk. 3,
fastsætter det territoriale gyldighedsområde for lovens § 3
og indebærer, at lovens § 3 ikke gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lovens § 3 kan dog ved
114
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
115