Udlændingeafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
Kontoret for Humanitært
ophold og udsendelser
Charlotte Vedel Koch
2012-0030-1081
1243380
Notat om meddelelse af humanitær opholdstilladelse i medfør af ud-
lændingelovens § 9 b, stk. 1, i 2. kvartal 2014
Justitsministeriet kan oplyse, at der i 2. kvartal 2014 blev truffet 7 afgørel-
ser omfattende 19 personer, hvor der blev givet humanitær opholdstilladel-
se i medfør af udlændingelovens § 9 b, stk. 1.
Om de enkelte afgørelser kan oplyses følgende:
Den 3. juni 2014 meddelte Justitsministeriet opholdstilladelse til et ægte-
par fra Hviderusland samt parrets barn. De pågældende var på tidspunktet
for den meddelte opholdstilladelse afviste asylansøgere, der boede på et
asylcenter. De pågældende havde ifølge et træk fra Udlændingeregistret
boet på et asylcenter i 335 dage, siden de pågældende fik afslag på asyl.
Tilladelsen blev givet under henvisning til de lægelige oplysninger i sagen
om, at parrets barn lider af svær epilepsi med flere daglige anfald. Ministe-
riet lagde endvidere vægt på, at der i tilfælde af en behandlingsafbrydelse
vil være meget høj risiko for ukontrollable anfald, hvilket indebærer en
forhøjet risiko for pludselig død, samt meget høj risiko for langvarige
krampeanfald (status epilepticus), hvilket kan føre til multiorgansvigt og
død for parrets barn. Ministeriet lagde desuden vægt på, at det ifølge mini-
steriets baggrundsoplysninger om sundhedsvæsenet og behandlingsmulig-
hederne i Hviderusland ikke kunne lægges til grund, at parrets barn kunne
få den nødvendige behandling i sit hjemland, idet de præparater, som par-
rets barn er i behandling med, ikke er tilgængelige i Hviderusland.
Den 11. juni 2014 meddelte Justitsministeriet opholdstilladelse til et af-
ghansk ægtepar samt parrets tre børn. De pågældende var på tidspunktet
for den meddelte opholdstilladelse afviste asylansøgere, der boede på et
asylcenter. De pågældende havde ifølge et træk fra Udlændingeregistret
boet på et asylcenter i 1.575 dage, siden de pågældende fik afslag på asyl.
Tilladelsen blev givet under henvisning til de lægelige oplysninger i sagen
om, at den mandlige ansøger lider af paranoid psykose, uspecificeret, at
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk