Fra:
Morten Sodemann [mailto:[email protected]]
Sendt:
15. juli 2014 13:45
Til:
Aicha Esdam; Katinka Villemoes; Troels Ravn
Emne:
Ny rapport fra Indvandrermedicinsk klinik
Til Integrationsudvalget
Indvandrermedicinsk klinik udsendte torsdag d. 10. juli, en rapport (vedhæftet) om:
Justitsministeriets brug af lægelige oplysninger i sager om humanitært ophold i Danmark
Et case baseret indblik i justitsministeriets indsamling, anvendelse og fortolkning af lægefaglige vurderinger
indsamlet fra danske læger og gennem EU's Medical Country of Origin Information MedCOI program
Ansøgninger om humanitært ophold på helbredsmæssig baggrund kræver i sagens natur lægelige
oplysninger. Ansøger må selv skaffe oplysninger til støtte for ansøgningen. Justitsministeriet (JM), der
behandler ansøgningerne, indhenter egenhændigt oplysninger om behandlingsmuligheder, adgang til
bestemte medicinske præparater, genoptræning og lægekontrol gennem diplomatiske kanaler og gennem
det EU finansieret program
Medical Country of Origin Information,
MEDCOI.
For ikke jurister fremstår området kaotisk og vilkårligt og det er svært at forstå den måde Justitsministeriet
anvender den information, som læger fremsender i form af erklæringer.
Formålet med rapporten er at påpege den omfattende forskelsbehandling som ansøgere udsættes for på
mange forskellige planer, hvor af mange er usynlige for de fleste. Desuden er målet med rapporten, at
beskrive Justitsministeriets (JM) tydeligt selektive udvælgelse og fortolkning af lægelige og
helbredsmæssige oplysninger, samt hvordan oplysninger kan blive ignoreret i beslutningsgrundlaget og
stopper indsamlingen af informationer, når målet om hjemsendelse kan begrundes. Endelig skal rapporten
give et indblik i hvordan JM ved sin sprogbrug, interaktion og praksis påvirker læger og advokater til at
forfatte defensive og uforpligtende erklæringer.
Hovedkonklusioner:
Justitsministeriet (JM) tilsidesætter i praksis lægers oplysninger til fordel for upræcise og
utroværdige oplysninger, indhentet gennem EU's MedCOI program
Læger tvinges til at indgå i lange ressourcekrævende ”faglige” dialoger med JM’s jurister, kontaktes
telefonisk udenom advokaten og der stilles spørgsmålstegn ved deres faglighed
De beskrevne cases afslører en lemfældig og ufaglig anvendelse af lægeoplysninger og JM’s jurister
begår ”lægefejl” fordi de ikke kender lægers ofte omfattende præmisser og lange kliniske erfaring
som grundlag for en bestemt behandling
Der er en skjult men omfattende forskelsbehandling i hvor velbelyste sager er og hvor
kvalitetsbetonet den lægelige og juridiske støtte til ansøgeren er afhængigt af om de bor i
provinsen eller i hovedstaden
Regelsættet og dets udmøntning bør gennemgås af en uafhængig instans og lægeforeningen
opfordres til at se på brydningsfladen mellem jura og lægelige vurderinger på området
Med venlig hilsen
Morten Sodemann
Professor i Indvandrermedicin
Klinisk institut, Syddansk Universitet og Indvandrermedicinsk klinik, Infektionsmedicinsk afdeling Q, Odense Universitetshospital
Mobil 60111923