Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del Bilag 114
Offentligt
1383714_0001.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En radikaliseringsproces kan have mange udtryksformer med
forskellige start- og sluttidspunkter. Radikalisering kan foregå
hurtigt eller over flere år.
Radikaliseringsprocessen kan foregå i mange forskellige miljøer
og dækker således ikke kun personer i militante islamistiske mil-
jøer. Dvs. at radikaliseringsprocesser også foregår hos personer
relateret til eksempelvis det højre- og venstreekstremistiske mil-
jø eller i enkeltsagsgrupper.
Radikalisering i islamistiske miljøer i Danmark
Der foregår i disse år en målrettet rekruttering til islamistiske
miljøer i Danmark. I en række miljøer sker der tillige en målret-
tet radikalisering i militant islamistisk retning. Denne radikalise-
ring gennemføres af en mindre grupper personer i mere lukkede
forløb. Nogle af disse personer er kendt af PET fra tidligere dan-
ske terrorsager.
Der anvendes i miljøerne, og særligt i grupperne, en skærpet mi-
litant islamistisk retorik med fokus på bekæmpelse af de vantro
og frafaldne i Danmark og i udlandet.
Kombinationen af militant retorik
sammen med øvrige radika-
liseringsaktiviteter - kan bidrage til at radikalisere personer i en
militant islamistisk retning og derved øge sandsynligheden for,
at personer kan blive rede til at udføre voldelige handlinger, her-
under terror.
Vi ved fra sager
i Danmark såvel som i udlandet
at militant
islamistisk retorik har haft indflydelse på personer, der har plan-
lagt eller gennemført terrorhandlinger.
Rekrutteringsstrategi i islamistiske miljøer
Der foregår en aktiv rekruttering til miljøerne. Det opsøgende
arbejde foregår bredt i miljøer, hvor unge færdes, i visse moske-
er samt via sociale medier. Derefter udvælges personer, der
modtager en mere fokuseret indslusning i private fora til en mili-
tant islamistisk ideologi.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
CTA vurderer, at der er en stigende tendens til, at kriminelle
færdes i eller tilslutter sig islamistiske miljøer, som sympatiserer
med militant islamisme. Islamistiske grupper har forsøgt at re-
kruttere medlemmer fra kriminelle miljøer. CTA vurderer, at et
mindre antal personer med tilknytning til kriminelle miljøer i
Danmark, herunder bandemiljøer, er udrejst til Syrien.
CTA vurderer, at Syrien er blevet et samlingspunkt for grupper-
nes rekrutteringsaktiviteter, og at grupperne er aktive i at assiste-
re personer i deres udrejse til Syrien.
Personer, der er hjemvendt fra konflikten i Syrien, spiller ofte en
særlig rolle i miljøerne, herunder i den løbende rekruttering og i
forhold til at få nye personer til at rejse til Syrien.
PET’s forebyggende arbejde mod voldelig ekstre
misme
Det er som bekendt PET’s opgave at forebygge, efterforske og
modvirke foretagender og handlinger, der udgør eller vil kunne
udgøre en fare for Danmark som et selvstændigt, demokratisk og
sikkert samfund.
PET skal endvidere arbejde for tryghed, sikkerhed, fred og orden
i samfundet og for den enkeltes tryghed og sikkerhed.
PET skal fremme det formål gennem forebyggende, hjælpende
og håndhævende virksomhed.
PET har derfor til stadighed fokus på at sikre den enkeltes rets-
sikkerhed og værne om de grundlæggende friheds- og menne-
skerettigheder, herunder den enkeltes ret til respekt for privat-
og familieliv og til at gøre sine synspunkter gældende i den de-
mokratiske samfundsdebat.
Det betyder, at PET løbende vurderer, hvad der er det mest ef-
fektive og mindst indgribende middel for at imødegå radikalise-
ring og voldelig ekstremisme
både i politiske og religiøse af-
skygninger.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Og det betyder, at PET løbende nøje vurderer, hvornår der er
brug for retshåndhævelse og, hvornår der er brug for forebyggel-
se.
Det trusselsbillede, som vi står overfor i dag, er kendetegnet ved
at være både komplekst og dynamisk.
PET har derfor siden 2008 været en af de efterretningstjenester,
der mest proaktivt har engageret sig i tidlige forebyggende ind-
satser i tæt samarbejde med lokale myndigheder, civilsamfun-
dets organisationer og ressourcepersoner.
Det har PET gjort i bevidstheden om, at der er brug for stærke
partnerskaber og for en tillidsfuld dialog med mange dele af
PET’s omverden for bedst muligt at kunne tage vare
på Dan-
marks sikkerhed.
Det er nemlig vigtigt at være opmærksom på, at radikalisering
og voldelig ekstremisme ikke alene er et sikkerhedsproblem
det er også en social problematik, hvor lokale myndigheder og
civilsamfundet spiller en vigtig rolle.
Det
grundlæggende princip for PET’s forebyggende arbejde er
derfor at aktivere, støtte og opbygge partnerskaber med andre,
der kan bidrage til at modvirke voldelig ekstremisme.
Foruden politikredse og kommuner arbejder PET derfor også tæt
sammen med Socialstyrelsen under Socialministeriet.
PET’s forebyggende arbejde har tre hovedspor: Outreach og dia-
log med civilsamfund; Opbygning af kapacitet og viden hos pro-
fessionelle faggrupper og Exit-forløb målrettet personer, der al-
lerede er en del af et ekstremistisk miljø.
DIALOG
PET er systematisk i dialog med personer og grupper med ind-
sigt og indflydelse i lokalmiljøer, der har været berørt af voldelig
ekstremisme eller risikerer at blive det.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Formålet med dialogen er at bidrage til at afmystificere PET og
opbygge tillid. Derudover har dialogen til hensigt at styrke loka-
le kræfters vilje og evne til at tage ejerskab for vores fælles sik-
kerhed og gribe ind overfor for eksempel radikalisering af unge,
som vi aktuelt ser det i forbindelse med konflikten i Syrien.
For at den tillidsskabende indsats giver mening, er det nødven-
digt at dialogen også bliver ført med personer og grupper, der
IKKE har stor tillid til PET eller til samfundet generelt - og som
kan have kontroversielle synspunkter.
I flere tilfælde har det vist sig, at denne - til tider uenige - dialog
er et væsentligt redskab mod voldelig ekstremisme.
Det er hyppigt netop via disse personer og grupper, at PET har
mulighed for at nå de mest udsatte miljøer og personer og sætte
ind før problemerne udvikler sig til trusler.
VIDEN OG RÅDGIVNING
Et andet vigtigt element i PET’s forebyggende arbejde er uddan-
nelse og rådgivning af professionelle faggrupper i for eksempel
kommuner og politikredse. Sammen med Socialstyrelsen under-
viser PET blandt andet personer i de lokale SSP-samarbejder i,
hvordan man kan forebygge ekstremisme - på samme vis som
man allerede forebygger andre former for mistrivsel og risikoad-
færd.
På tværs af landets politikredse og kommuner eksisterer der der-
for i dag et netværk af professionelle med særlig viden om fore-
byggelse af radikalisering og ekstremisme.
Et konkret resultat heraf er, at langt flere sager om tidlig bekym-
ring, der før ville være havnet på PET’s bord, nu kan håndteres
tidligt, effektivt og mindre indgribende.
Og lægger PET lægger nu løbende sager om tidlig bekymring ud
til de lokale kriminalpræventive samarbejder, når det er relevant
at iværksætte en bred forebyggende indsats.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
EXIT
Nogle af de personer, der færdes i ekstremistiske miljøer, tror
fuldt og fast på, at vold er vejen frem. Andre er knap så sikre,
men bliver hængende i miljøet af forskellige årsager.
På baggrund af en konkret vurdering fører PET EXIT-samtaler
med sådanne personer for at hjælpe dem ud af radikaliserede
miljøer. Gennem samtalerne forsøger PET at skabe forståelse for
alternativer til ekstremismen og sætter fokus på konsekvenserne
af en voldelig ekstremistisk løbebane.
Når den forståelse er skabt, kan andre myndigheder eller lokale
kræfter tage over og støtte op om personen, så han eller hun for-
bliver ude af det ekstremistiske miljø.
I flere tilfælde har EXIT-samtaler med personer, der er en del af
et ekstremistisk miljø, ført til, at de har bevæget sig væk fra eks-
tremistiske handlinger
aktuelt for eksempel ved at afbryde pla-
ner om at rejse til Syrien for at kæmpe for islamistiske oprørs-
grupper.
Det er samlet set erfaringen, at den forebyggende indsats er et
nødvendigt supplement til PET’s efterforskende og retshåndhæ-
vende indsats.
Den forebyggende indsats er med til at spare tunge ressourcer på
efterforskningsindsatser, og den medvirker til at sikre, at indsat-
sen mod radikalisering og voldelig ekstremisme sker ved anven-
delse af det mindst indgribende effektive middel.
Forebyggelsesarbejdet i forhold til ”foreign fighters” i Østjyll
and
Aarhus er en af de byer, der har været berørt af ”foreign figh-
ters” problematikken i.f.m. konflikten i Syrien.
Aarhus og Østjyllands Politi er også eksempler på, hvad der kan
opnås med en satsning på forebyggelse lokalt.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indsatsen blev oprindeligt iværksat efter en henvendelse fra PET
i 2006 i.f.m. PET’s såkaldte ”politi mod terror” kampagne, der
sigtede mod at inddrage og aktivere politikredsene yderligere i
indsatsen for at holde Danmark sikkert.
Østjyllands Politis indsats er i dag velkonsolideret og er opbyg-
get på samme måde som andre kriminalitetsforebyggende ind-
satser og gennemføres i tæt samarbejde med Aarhus kommune
og andre aktører. Målet med indsatsen er at forebygge både poli-
tisk og religiøs radikalisering.
Et væsentligt udgangspunkt for indsatsen har været budskabet:
”Du kan have de holdninger du har lyst til, men du må ikke lave
kriminalitet”.
Dette udgangspunkt har tilladt Østjyllands Politi at komme i dia-
log med en række personer med ekstremistiske holdninger. Erfa-
ringen er, at også personer med ekstremistiske holdninger har
problemer i livet, som de kan motiveres til at tale med myndig-
hederne om.
I september 2012 blev det første gang bemærket, at unge drog
fra Aarhus til Syrien. Siden har den forebyggende indsats også
haft fokus på dette emne.
Østjyllands Politi har flere gange offentligt og også på et bor-
germøde i maj 2013 klart frarådet unge at rejse til Syrien.
Samtidig er forskellige initiativer sat i gang målrettet de unge,
som overvejer at drage af sted, samt deres familier.
Det drejer sig om
forældrenetværk,
hvor der tilbydes rådgiv-
ning og vejledning til forældre med sønner eller døtre, som
overvejer at tage af sted eller er taget af sted. Forældrenetværket
sigter mod at hjælpe forældrene med at forhindre eller begrænse
deres børns involvering i ekstremistiske miljøer og aktiviteter.
Østjyllands Politi understøtter også netværk mellem forældrene.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Et
mentorprogram
målrettet unge som overvejer at drage til
Syrien. Disse kan tilknyttes en mentor fra et veluddannet men-
torkorps med henblik på at forebygge rejsen.
Endelig drejer det sig om et
efterværn.
I regi af dette og efter
grundig visitation kan hjemvendte fra konflikten i Syrien mod-
tage mentor- eller psykologstøtte og støtte til at vende tilbage til
uddannelse eller arbejde for derved at forebygge, at de forbliver
eller bevæger sig længere ind i et ekstremistisk miljø
Med baggrund i disse forskellige initiativer har det været muligt
for Østjyllands Politi at danne sig et overblik over antallet af sy-
rienrejsende fra Aarhus. I forbindelse med efterværnet har Øst-
jyllands Politi f.eks. erfaret, at forældre som har fået støtte,
straks henvender sig, når deres sønner er kommet hjem.
Dette forbedrer myndighedernes overblik og muliggør hurtig
iværksættelse af passende initiativer med henblik på at forebyg-
ge og inddæmme en potentiel trussel.
Omkring årsskiftet havde Østjyllands Politi kendskab til 27 syri-
enrejsende fra Aarhus. Samtidig kunne det konstateres, at 22 af
dem havde haft forbindelse til moskeen på Grimhøjvej.
Disse tal blev offentliggjort i januar netop for at signalere til
forældre, at de skulle være bekymrede, hvis deres sønner be-
gyndte af færdes i moskeen på Grimhøjvej.
Samtidig tog Østjyllands Politi kontakt til moskeens bestyrelse,
der efter en indledende dialog anerkendte, at der var tale om et
problem, som de ønskede at være i dialog med myndighederne
om at dæmme op for.
Siden januar måned har der været holdt en række møder med be-
styrelsen, og ved deres hjælp er der også kommet en møderække
i gang med en gruppe meget religiøse unge, hvorfra de 22 syri-
enrejsende tilsyneladende primært er rekrutteret.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der er tale om unge, der alle er meget religiøse og som ønsker at
foretage sig noget aktivt i forbindelse med konflikten i Syrien.
Dialogen sigter mod at tydeliggøre alternativer til at rejse til Sy-
rien og i stedet kanalisere engagementet i lovlige og konstrukti-
ve retninger.
Siden januar måned har vi ikke kendskab til, at unge med relati-
on til moskeen er rejst til Syrien. Enkelte er taget af sted fra
Aarhus, men i et tæt samarbejde med familierne er de blevet
standset inden de nåede den syriske slagmark.
Som opfølgning på det allerede eksisterende efterværn er et de-
cideret exit–program ved at være klar til brug. Det kommer til at
indeholde de samme elementer som findes i forbindelse med
klassiske bande exit-programmer. Men vil også synliggøre, at
det danske demokrati ikke er en hindring for at være religiøs.
Desuden vil programmet omfatte en intensiv mentorindsats med
fokus på at socialisere exit-kandidaten ind i samfundet.
9