Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del Bilag 114
Offentligt
1383706_0001.png
Høring om radikalisering og
ekstremisme - Udvalget for
Udlændinge- og Integrationspolitik,
Folketinget d.18. juni 2014
Politisk ekstremisme i Danmark –
en kort status
v/ Ph.d.-stipendiat Chris Holmsted
Larsen, Institut for Kultur og Identitet,
Roskilde Universitet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1383706_0002.png
Hvad er (politisk) højre- og
venstreekstremisme?
Hvordan defineres politisk ekstremisme?
•
Danske definitioner –
fx defineres ekstremisme af PET som værende kendetegnet ved
anvendelsen af voldelige og udemokratiske metoder med henblik på at nå politiske, ideologiske eller
religiøse formål
•
Et besværligt begreb –
historisk foranderligt, subjektivt og nationalt betinget begreb;
parlamentarisme, antidemokratisme, aktivisme og politiske vold. Holdning og/eller handling?
Ekstremisme eller radikalisme?
•
Politisk ekstremisme i et demokratisk samfund
– børnesygdom eller kronisk skavank?
Fungerer fx protest- og udenomsparlamentariske bevægelser, i et demokratisk acceptabelt omfang,
som en slags ”overtryksventil”? Og skaber økonomisk krise nødvendigvis altid politisk krise og øget
ekstremisme?
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1383706_0003.png
Aktuelle ekstreme politiske
bevægelser – status, form og
omfang
Den ekstreme højrefløj
•
•
•
•
Kendetegn på europæisk niveau: parlamentariske partier i relativ vækst kombineret med relativt svage gadebevægelser
Konkrete eksempler: ungarske
Jobbik,
græske
Gyldent Daggry,
tyske
NPD
Mobiliserende faktorer: arbejdsløshed, antiindvandring, antisemitisme, antiislamisme, ultra-nationalisme, racisme,
modstand imod globalisering, antiparlamentarisme m.m.
Den ekstreme danske højrefløj er splittet imellem en nationalsocialistisk fløj, fx
DNSB, Danmarks Nationale Front (DNF)
og
Danskernes Parti,
og en ekstrem højrenationalistisk og antiislamistisk fløj, fx
Danish Defence League
og
Stop
Islamiseringen af Danmark (SIAD)
Den ekstreme venstrefløj
•
•
•
•
Kendetegn på europæisk niveau: relativt stærke udenomsparlamentariske gadebevægelser kombineret med svag
parlamentarisk repræsentation
Konkrete eksempler: Voldelige anarkister i fx Italien og Grækenland, militante antifascister i Danmark, fx
Antifascistisk
Aktion (AFA)
Mobiliserende faktorer: arbejdsløshed, social og økonomisk ulighed, modstand imod ”neoliberal” globalisering,
antifascisme, antiparlamentarisme, miljø, dyrerettigheder m.m.
Den ekstreme danske venstrefløj er et diffust ideologisk kludetæppe, hvor det venstreekstreme trusselsbillede fra den
kolde krig er erstattet af anarkistiske og ekstreme smågrupper, der udøver politisk vold i forbindelse med eller i
forlængelse af opportune enkeltsager omkring antifascisme, miljø og klima, fx
COP15,
klimatopmødet i 2015
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1383706_0004.png
Opsummering
Er der i et rodfæstet demokratisk samfund som det danske grund til bekymring for
politisk ekstremisme?
•
Ja, fordi: politisk ekstremisme undergraver borgernes tillid til det parlamentariske demokratis
funktionalitet. Antisystemiske strømninger undergraver den politiske stabilitet og øget
opbakning til ekstreme bevægelser sætter hele det etablerede politiske system under pres.
Mere konkret udgør politisk ekstremisme en trussel imod etniske, politiske, religiøse og
seksuelle minoriteter, og dermed er indsatsen imod politisk ekstremisme i særlig grad et
spørgsmål om den enkelte borgers retssikkerhed og menneskerettigheder. Et demokratisk
samfund er forpligtet til at beskytte borgeren imod ekstremistiske grupper og individer. Særligt
Anders Breiviks terrorangreb
i 2011 står tilbage som et skræmmeeksempel på at den
‘gammeldags’ politiske ekstremisme stadigvæk udgør en trussel – selv i de mest stabile og
demokratiske samfund
Udgør politisk ekstremisme en trussel imod det danske demokrati?
•
Nej, fordi: Det danske parlamentariske demokrati er traditionsmæssigt stærkt rodfæstet i den
brede befolkning. Omvendt har en dyb krise, i en række syd- og østeuropæiske land, udløst
politiske kriser, fx i
Grækenland,
hvor antisystemiske grupperinger på relativt kort tid har sat
demokratiet under pres. I dette lys fremstår en flersporet og præventiv ekstremisme-strategi
som et fornuftigt tiltag, særligt i forhold til udsatte grupper af børn og unge.
Sammenfattende om politisk ekstremisme i dagens Danmark
Det drejer sig om små og politisk isolerede miljøer, udgjort af relativt fåtallige ekstremister. Disse udgør
overvejende en trussel imod de, der opfattes som ”fjenden”. Deri ligger det mest bekymrende potentiale; en
potentiel eskalation af politiske vold, der udvikler sig til en egentlig voldsspiral. Meget tyder på, at gruppernes
rekruttering, ikke ulige i bandekonflikter, hænger sammen med konfrontationsniveauet med politiske modstandere.
Et aktuelt eksempel var konfrontationen imellem
DNF
og
AFA
ved Christiansborg den 10. maj 2014