Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del Bilag 104
Offentligt
1380251_0001.png
Beretning for 2013
Vurdering og anerkendelse
af udenlandske uddannelses-
kvalifikationer m.v.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af
udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Udgivet af
Styrelsen for Videregående Uddannelser
Bredgade 43
1260 København K
Telefon: 7231 7800
E-mail: [email protected]
www.ufm.dk
Foto
Jeppe Carlsen
Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer
Juni 2014
ISSN (elektronisk publikation): 2245-9995
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Indhold
1. Resumé
1.1 Anerkendelse til ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse
1.2 Anerkendelse til lovregulerede erhverv
2. Anerkendelse til ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse
2.1 Vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer
2.2 Almindelige vurderinger
2.2.1 Vurderingernes sigte
2.2.2 Ansøgerne
Køn
Alder
Nationalitet
2.2.3 Uddannelsernes oprindelse
2.2.4 Uddannelsernes faglige retning
2.2.5 Uddannelsernes niveau
2.2.6 Uddannelsernes alder
2.2.7 Sagsbehandlingstid
2.3 Vurderinger til brug for greencardafgørelser
2.3.1 Uddannelsesindehavernes nationalitet
2.3.2 Uddannelsernes oprindelse
2.3.3 Uddannelsernes niveau
2.3.4 Uddannelsernes faglige retning
2.3.5 Uddannelsernes alder
2.3.6 Sagsbehandlingstid
2.4 Turbovurderinger for virksomheder
2.5 Ph.d.-ansættelser
2.6 Adgangsgivende eksaminer
2.6.1 Eksamenshåndbog
2.6.2 Henvendelser
2.6.3 Arrangementer
2.7 SU til udlandet og udlandsstipendier
2.8 International Citizen Service
2.9 Transparens og sammenlignelighed
2.9.1 Kvalifikationsrammer
2.9.2 ECTS – European Credit Transfer and Accumulation System
2.9.3 ECVET – European Credit system for Vocational Education and
Training
2.9.4 Europass og Europæisk Kvalifikationspas
2.10 Kvalifikationsnævnet
2.10.1 Modtagne klagesager
2.10.2 Klagesager behandlet i 2013
2.10.3 Principielle overvejelser om merit
Uddannelsesinstitutionens meritpraksis
Udenlandske studiepoint (credits)
5
5
6
7
7
9
9
10
10
10
10
11
12
12
13
13
13
14
14
14
14
15
15
16
16
16
16
17
17
17
18
18
18
19
19
20
20
20
21
22
22
22
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Anerkendelse af realkompetence
2.10.4 Kvalifikationsnævnets synlighed
2.11 Internationalt samarbejde om anerkendelse
2.11.1 ENIC/NARIC-samarbejdet
2.11.2 Europæisk håndbog for anerkendelse
2.11.3 Udvikling af NARIC-kontorerne
2.11.4 Lissabonkonventions-komiteen
2.11.5 Bologna-processen og opfølgning på Bukarest-kommunikeet
Strukturelle reformer
Automatisk anerkendelse
2.11.6 Anerkendelse af fællesgrader
2.11.7 Nordisk samarbejde
2.11.8 Dansk-tysk fælleserklæring om erhvervsuddannelser
2.11.9 International videndeling
3. Anerkendelse til lovregulerede erhverv
3.1 Introduktion
3.1.1 Anerkendelsesregler på det lovregulerede område
Anerkendelsesdirektivet
Nordiske overenskomster
Andre EU-regler og internationale regler
Øvrige regler
3.1.2 Koordinatorfunktionen
3.1.3 Kontaktpunktsfunktionen
3.2 Information om de lovregulerede erhverv
3.2.1 Informationssystemet for det Indre Marked
3.2.2 SOLVIT-samarbejdet
3.3 Erhverv og myndigheder
3.4 De kompetente myndigheders afgørelser
3.4.1 Udviklingen inden for de enkelte erhverv
Sundhedserhvervene
Søfartserhvervene
3.4.2 Sagsbehandlingstid
3.5 Pligtmæssig vurdering
3.5.1 Sagsbehandlingstid
3.6 Tjenesteydere fra EU/EØS-lande
3.7 Revision af anerkendelsesdirektivet
3.7.1 Det Europæiske Erhvervspas (EPC)
3.7.2 Transparensinitiativet
3.7.3 Øvrige nye regler
Advarselssystem
Uddannelseskrav
Mere automatisk anerkendelse
Delvis anerkendelse
Hurtigere procedurer
3.7.4 Konference om direktivrevisionen
3.8 Nordisk samarbejde
3.9 Konkurrencepakken
23
23
23
23
24
24
24
25
25
25
25
26
26
26
27
27
27
27
28
28
28
28
29
29
30
30
31
33
34
36
36
37
37
38
38
40
40
41
42
42
42
42
42
42
42
43
44
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
1. Resumé
Efter lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. afgiver uddannelses- og
forskningsministeren årligt en beretning til Folketinget om vurdering og anerkendelse af uden-
landske uddannelseskvalifikationer m.v.
Beretningen omhandler:
1. Anerkendelse med henblik på ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse, herunder
Kvalifikationsnævnets behandling af klagesager vedrørende merit m.v. (kapitel 2)
2. Anerkendelse med henblik på adgang til at udøve lovregulerede erhverv, herunder
samspillet mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser og de kompetente myndig-
heder (kapitel 3).
I hvert kapitel gøres der dels statistisk rede for brugen af anerkendelsesordningerne, dels beskri-
ves den kvalitative udvikling med vægt på, hvordan myndighederne løbende arbejder på at for-
bedre adgangen til hurtig og fair anerkendelse. Procenttal er rundet af til nærmeste hele tal.
1.1 Anerkendelse til ikke-lovregulerede erhverv og uddannelse
Hos Styrelsen for Videregående Uddannelser kan borgere, virksomheder, institutioner, myndig-
heder m.fl. få vurderinger af udenlandske uddannelseskvalifikationer og andre former for in-
formation og rådgivning om international anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer.
Styrelsen foretog i 2013 omkring 5.600 vurderinger til brug i forskellige sammenhænge ud
fra brugernes behov (12 pct. flere end året før), herunder navnlig:
—
1.782 almindelige vurderinger af udenlandske uddannelser (5 pct. flere end året før)
—
2.999 vurderinger til brug for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings afgørelser
om opholdstilladelse til højtkvalificerede udlændinge efter greencard-ordningen (17 pct.
flere end året før)
—
582 hotline-svar på uddannelsesinstitutioners henvendelser om konkrete udenlandske
adgangsgivende eksaminer (4 pct. flere end året før).
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var for almindelige vurderinger 34 dage (mod 35 året
før), for greencard-relaterede vurderinger 18 dage (mod 16 dage året før) og for hotline-svar 1
dag (uændret). Virksomheder har mulighed for at få en særlig ”turbovurdering” på højst 5 ar-
bejdsdage, således at vurderingerne kan bruges ved udvælgelsen af ansøgere til jobsamtaler, og
disse vurderinger blev i 2013 leveret på i gennemsnit 3 arbejdsdage.
Kvalifikationsnævnet behandler klager over uddannelsesinstitutioners afgørelser om merit
m.v. I 2013 modtog nævnet 28 klager (mod 27 i året før). 43 procent af klagerne vedrørte merit
på baggrund af udenlandske uddannelseskvalifikationer, 46 procent merit på baggrund af dan-
ske uddannelseskvalifikationer, og 11 pct. anerkendelse af realkompetence. 20 sager endte med
en afgørelse, og i omkring halvdelen af dem fik klageren helt eller delvist medhold.
Internationalt har Danmark deltaget aktivt i anerkendelsessamarbejdet i Bologna-
processen og de internationale netværk på området. Et af resultaterne i 2013 var en fælles euro-
pæisk anerkendelseshåndbog med fokus på optagelse af studerende med udenlandske kvalifika-
tioner og meritvurdering af studieperioder gennemført i udlandet. Den nye håndbog er en insti-
tutionsrettet udgave af den anerkendelseshåndbog, som i 2012 blev anbefalet af Bologna-
ministerkonferencen i Bukarest.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
1.2 Anerkendelse til lovregulerede erhverv
De kompetente myndigheder, der tager stilling til autorisation og lignende godkendelse af uden-
landske erhvervsmæssige kvalifikationer, havde i 2013 en lille stigning i antallet af afgørelser. De
traf 1.418 afgørelser, hvilket var 7 procent flere end året før. Stigningen skete især inden for er-
hverv under Arbejdstilsynet og Styrelsen for Videregående Uddannelser. Afgørelserne fordelte
sig omtrent som året før med 68 procent positive afgørelser, 8 procent negative afgørelser og 24
procent betingede godkendelser.
Sagsbehandlingstiden hos de kompetente myndigheder var i 2013 generelt stort set uæn-
dret i forhold til året før. Ifølge indberetningerne blev sagsbehandlingstiden holdt under tre
måneder i ca. 92 procent af sagerne.
Der blev i 2013 indgivet 806 anmeldelser fra EU/EØS-tjenesteydere, som ønskede at levere
tjenesteydelser midlertidigt og lejlighedsvist i Danmark efter reglerne i EU’s anerkendelsesdirek-
tiv. Antallet af anmeldelser har været stigende hvert år siden 2010 og vedrører for 97 procents
vedkommende erhverv under Arbejdstilsynet.
I efteråret 2013 blev anerkendelsesdirektivet (2005/36/EF) revideret, idet EU-Parlamentet
og Rådet vedtog direktiv 2013/55/EU. Revisionen af anerkendelsesdirektivet medfører en række
ændringer og opdateringer vedrørende anerkendelsen af erhvervsmæssige kvalifikationer,
blandt andet indførelse af et ”europæisk erhvervspas” på udvalgte erhvervsområder og en gen-
nemgang af alle lovregulerede erhverv for at sikre deres gennemsigtighed og berettigelse.
De nye regler skal senest være gennemført i dansk lovgivning den 18. januar 2016. Arbej-
det er sat i gang og koordineres af Uddannelses- og Forskningsministeriet ved Styrelsen for Vi-
deregående Uddannelser. Regeringen har i forvejen iværksat en gennemgang af lovregulerede
erhverv i Danmark med henblik på en ophævelse af unødvendig regulering. Gennemførelsen af
direktivet spiller desuden sammen med nordiske initiativer for at overvinde grænsehindringer
på arbejdsmarkedet.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380251_0007.png
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2. Anerkendelse til ikke-
lovregulerede erhverv og
uddannelse
Styrelsen for Videregående Uddannelser er det centrale sted, hvor borgere, virksomheder, insti-
tutioner, myndigheder m.fl. kan få vurderinger af udenlandske uddannelseskvalifikationer samt
andre former for information og rådgivning om international anerkendelse af kvalifikationer og
kompetencer. Opgaverne som vurderingsmyndighed og som videns- og informationscenter for
vurdering og anerkendelse varetages på grundlag af lov om vurdering af udenlandske uddannel-
seskvalifikationer m.v. og Lissabon-konventionen.
1
Dette kapitel beskriver udviklinger vedrørende styrelsens vurderings- og rådgivnings-
virksomhed, anerkendelsen af realkompetencer, redskaberne til transparens og sammen-
lignelighed, Kvalifikationsnævnets behandling af klager over meritafgørelser m.v. og det interna-
tionale samarbejde om anerkendelse.
2.1 Vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer
Styrelsen for Videregående Uddannelser leverer forskellige typer vurderinger og udtalelser om
udenlandske uddannelseskvalifikationer tilpasset brugernes behov. Tabel 1 og figur 1 nedenfor
viser udviklingen inden for de enkelte sagstyper, som beskrives nærmere i de følgende afsnit.
2
Tabel 1
Afsluttede vurderinger og udtalelser efter sagstype
Sagstype
Almindelig vurdering
Greencard-relateret vurdering
Turbovurdering for virksomheder
Kvikvurdering ph.d.-ansættelse
Hotline-svar om adgangsgivende eksaminer
Pligtmæssig vurdering
I alt
2009
1.964
928
–
–
435
62
3.389
2010
1.953
5.458
3
–
91
461
57
8.020
2011
2.051
1.932
–
74
541
43
4.641
2012
1.698
2.570
21
86
559
54
4.988
2013
1.782
2.999
67
118
582
53
5.601
Ændring seneste år
84
429
46
32
23
-1
613
5%
17%
219%
37%
4%
-2%
12%
1
Se lovbekendtgørelse nr. 371 af 13. april 2007 og bekendtgørelse af konvention af 11. april 1997 om anerkendelse
af kvalifikationer inden for de videregående uddannelser i Europaregionen (BKI nr. 28 af 2. oktober 2003).
Styrelsens vurderingstilbud er beskrevet på
ufm.dk/anerkendelse.
Styrelsen modtog og behandlede i 2010 et exceptionelt antal greencard-relaterede vurderingssager, hvoraf en stor
del vedrørte greencardansøgninger fra 2009.
2
3
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380251_0008.png
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Det samlede antal vurderinger m.v. steg i 2013 med 12 procent til 5.601, hovedsagelig på grund
af et øget antal vurderinger i forbindelse med greencard-ordningen.
Figur 1: Vurderingssager efter sagstype
Styrelsens almindelige vurderinger kan bruges på arbejdsmarkedet (med undtagelse af de lovre-
gulerede erhverv, se kapitel 3), i uddannelsessystemet og generelt til afklaring og vejledning. I
forhold til arbejdsmarkedet indgår styrelsens vurderinger blandt andet i afgørelser om opholds-
tilladelser til jobsøgning i Danmark efter greencardordningen (se side 13).
Desuden har styrelsen leveret:
—
Turbovurderinger til virksomheder i forbindelse med ansættelse (læs om denne ordning
på side 16)
—
Vurderinger af ph.d.-ansøgeres udenlandske uddannelseskvalifikationer efter kvik-
ph.d.-ordningen (se side 16)
—
Hotline-svar på uddannelsesinstitutioners henvendelser om konkrete udenlandske ad-
gangsgivende eksaminer (se side 17)
—
Pligtmæssige vurderinger af autorisationsansøgeres uddannelseskvalifikationer (se side
37).
Styrelsen tilbyder på internettet en række selvbetjeningsredskaber, som gør det muligt for bru-
gerne (borgere, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og myndigheder) selv at finde vej til de
ønskede oplysninger og dermed i en del tilfælde overflødiggør en henvendelse om vurdering. Det
drejer sig blandt andet om:
—
Landehåndbogen, som giver generelle vurderinger af alle typer uddannelser fra udvalg-
te lande og beskriver deres uddannelsessystemer (www.ufm.dk/lhb).
—
Vurderingsdatabasen, som viser mange af styrelsens konkrete vurderinger af udenland-
ske uddannelser (www.ufm.dk/vdb).
—
Eksamenshåndbogen, som oplyser, hvilke uddannelser fra de forskellige lande der er
generelt adgangsgivende til videregående uddannelse i Danmark (www.ufm.dk/ehb).
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380251_0009.png
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Styrelsen vurderer i øvrigt udenlandske lærerkvalifikationer med henblik på adgang til at arbej-
de som lærer i folkeskolen eller gymnasieskolen. Disse afgørelser er behandlet i kapitel 3 om de
lovregulerede erhverv.
2.2 Almindelige vurderinger
En almindelig vurdering er med få undtagelser en niveauvurdering: et dokument, som angiver,
hvilket dansk uddannelsesniveau og så vidt muligt hvilket dansk uddannelsesområde den uden-
landske uddannelseskvalifikation svarer til. Styrelsen udstedte 1.782 almindelige vurderinger i
2013, hvilket var 5 procent flere end i 2012. 1.560 personers uddannelseskvalifikationer blev
vurderet i 2013, hvilket var 4 procent flere end året før.
4
Tabel 2 nedenfor viser udviklingen i
antallet af afsluttede sager fordelt på, hvordan sagerne blev behandlet.
Tabel 2
Afsluttede almindelige vurderingssager efter resultat af behandling
5
Status for afsluttede sager
Vurdering afsluttet
Besvaret ved information/vejledning
Videresendt eller henvist
Behandling afvist
Ansøgning trukket tilbage
I alt
2009
1.963
80
94
64
19
2.220
2010
1.953
75
36
72
14
2.150
2011
2.051
63
22
71
11
2.218
2012
1.698
59
23
52
7
1.839
2013
1.782
44
16
50
10
1.902
Ændring seneste år
84
-15
-7
-2
3
63
5%
-25%
-30%
-4%
43%
3%
Styrelsen måtte i 50 sager (knap 3 procent) afvise at foretage en vurdering af forskellige grunde,
herunder f.eks. at dokumenternes ægthed ikke kunne verificeres, eller at der ikke var tale om en
ordinær uddannelse.
Der blev i 2013 oprettet i alt 2.067 sager om almindelig vurdering, hvilket var 5 procent
flere end året før. Sagerne vedrørte 1.877 personer.
2.2.1 Vurderingernes sigte
Ansøgerne angiver overvejende beskæftigelsesrelaterede formål med at få en vurdering fra Sty-
relsen for Videregående Uddannelser. I 2013 gjaldt det 62 procent af sagerne, som det fremgår
af tabel 3 nedenfor. Uddannelsesformål var de primære i 38 procent af sagerne.
Tabel 3
Almindelige vurderinger efter formål
Formål
Beskæftigelsesrelaterede
Uddannelsesrelaterede
Andet
I alt
2009
68%
31%
1%
100%
2010
64%
36%
0%
100%
2011
65%
35%
0%
100%
2012
58%
42%
0%
100%
2013
62%
38%
0%
100%
4
Når en ansøger sender flere, ikke sammenhængende uddannelser til vurdering, vurderes hver enkelt uddannelse.
I disse tilfælde registreres derfor flere vurderingssager for samme uddannelsesindehaver.
Tallene omfatter ikke sager, der er henlagt på grund af manglende dokumentation fra ansøgeren.
5
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380251_0010.png
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2.2.2 Ansøgerne
I de fleste tilfælde er det uddannelsesindehaverne selv, der beder Styrelsen for Videregående
Uddannelser om en vurdering, som de bl.a. kan bruge som bilag til en jobansøgning eller en
ansøgning om optagelse på en uddannelse. Det var tilfældet for 92 procent af vurderingerne i
2013.
De øvrige vurderinger er indhentet af offentlige arbejdsgivere, sprogcentre, a-kasser og
jobcentre. De fleste arbejdsgivere, der har anmodet om en vurdering, har dog fra 2013 gjort brug
af styrelsens såkaldte turbovurderinger (se side 16). Uddannelsesinstitutioner, der ønsker hjælp
til at vurdere en uddannelse, benytter oftest styrelsens hotline (se afsnittet om adgangsgivende
eksaminer, side 16).
Køn
Det er oftere kvinder end mænd, der får en almindelig vurdering af deres uddannelse. Uddan-
nelsesindehaverne var kvinder i 64 procent af de sager, der blev afsluttet i 2013 (mod 68 pct.
året før). Dog var kønsfordelingen mere lige i de tilfælde, hvor vurderingen var til brug for over-
enskomstmæssig indplacering (55 pct. kvinder). Kvindelige uddannelsesindehavere var i særlig
grad overrepræsenterede, når det gjaldt statsborgere fra lande i Europa uden for EU/EØS (74
pct.) og Syd- og Mellemamerika (81 pct.).
Alder
83 procent af de personer, hvis uddannelser blev vurderet i 2013, var under 40 år, og 39 procent
var under 30 år. Fordelingen var stort set uændret i forhold til tidligere år.
Nationalitet
Godt halvdelen af uddannelsesindehaverne i de almindelige vurderinger, styrelsen foretog i
2013, var statsborgere i tredjelande (52 pct.), herunder især lande i Asien og Østeuropa. Danske
statsborgere udgjorde 12 procent, mens 36 procent var fra andre EU/EØS-lande. Udviklingen i
de sidste fem år fremgår af tabel 4 nedenfor.
Tabel 4
Almindelige vurderinger efter uddannelsesindehavernes statsborgerskab
Region
Danmark, Færøerne og Grønland
EU/EØS
Tredjelande
Europa i øvrigt
Asien
Afrika
Nordamerika
Syd- og Mellemamerika
Oceanien
Ikke oplyst
I alt
2009
Pct.
12%
30%
56%
17%
24%
6%
3%
4%
1%
2%
100%
2010
Pct.
12%
34%
52%
17%
21%
6%
4%
4%
1%
2%
100%
2011
Pct.
11%
36%
51%
16%
22%
5%
2%
4%
1%
3%
100%
2012
Pct.
12%
39%
48%
15%
20%
6%
1%
4%
1%
1%
100%
2013
Pct.
12%
36%
52%
15%
24%
5%
2%
5%
1%
1%
100%
2013
Antal
207
636
919
261
434
96
35
83
10
20
1.782
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380251_0011.png
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2.2.3 Uddannelsernes oprindelse
Styrelsen vurderede i 2013 uddannelser fra 114 lande. Samlet set vedrørte over halvdelen (56
pct.) af vurderingerne uddannelser fra tredjelande, især Asien og Østeuropa. Fordelingen var
dermed næsten uændret i forhold til de seneste år, som det fremgår af tabel 5 nedenfor.
Tabel 5
Almindelige vurderinger efter uddannelsernes geografiske oprindelse
Region
Færøerne og Grønland
EU/EØS
Tredjelande
–
–
–
–
–
–
I alt
Europa i øvrigt
Asien
Afrika
Nordamerika
Syd- og Mellemamerika
Oceanien
2009
Pct.
0%
40%
61%
19%
24%
6%
5%
4%
2%
100%
2010
Pct.
0%
42%
58%
19%
21%
6%
5%
4%
2%
100%
2011
Pct.
0%
44%
55%
18%
22%
5%
4%
5%
2%
100%
2012
Pct.
0%
46%
54%
17%
20%
6%
4%
5%
2%
100%
2013
Pct.
0%
43%
56%
17%
24%
5%
4%
5%
2%
100%
2013
Antal
4
775
1.003
302
431
91
67
85
27
1.782
De tre hyppigst forekommende uddannelseslande var i 2013 ligesom året før Polen, Ukraine og
Storbritannien. Derefter kom Iran med en fordobling til 97 vurderinger. Længere nede på listen
blev tallet for Spanien fordoblet, mens tallet for Litauen faldt med en tredjedel.
De tyve hyppigst forekommende lande (se figur 2 nedenfor) stod for tilsammen to tredjede-
le af vurderingerne, mens de ti hyppigst forekommende stod for knap halvdelen af vurderinger-
ne.
Figur 2
Almindelige vurderinger i 2013 efter uddannelsesland (top 20)
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380251_0012.png
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2.2.4 Uddannelsernes faglige retning
Tabel 6 nedenfor viser, hvordan vurderingerne har fordelt sig efter uddannelsernes faglige ho-
vedområder. Den faglige fordeling af de vurderede uddannelser var i 2013 omtrent som året før,
dog med en lidt større andel tekniske uddannelser og en lidt mindre andel ikke erhvervsrettede.
Den største faglige hovedgruppe var fortsat samfunds-, kontor- og handelsuddannelser (herun-
der erhvervsøkonomi) med 31 procent af vurderingerne.
Tabel 6
Almindelige vurderinger efter faglig hovedgruppe
Faglig hovedgruppe
Ikke erhvervsrettede uddannelser
Pædagogiske uddannelser
Humanistiske, religiøse og æstetiske uddannelser
Samfunds-, kontor- og handelsuddannelser
Naturvidenskabelige uddannelser
Industri- og håndværkstekniske uddannelser
Jordbrugs-, fiskeri- og levnedsmiddeluddannelser
Transporttekniske uddannelser
Sundhedsuddannelser
Uddannelser vedrørende offentlig sikkerhed mv.
I alt
2009
Pct.
13%
6%
17%
33%
11%
10%
5%
0%
4%
0%
100%
2010
Pct.
14%
6%
18%
31%
9%
13%
4%
0%
6%
0%
100%
2011
Pct.
17%
6%
14%
30%
9%
15%
5%
0%
5%
0%
100%
2012
Pct.
16%
5%
15%
31%
8%
14%
3%
0%
7%
0%
100%
2013
Pct.
14%
6%
15%
31%
9%
16%
3%
0%
6%
0%
100%
2013
Antal
258
105
260
555
165
287
50
2
100
0
1.782
2.2.5 Uddannelsernes niveau
Styrelsen for Videregående Uddannelser vurderer de udenlandske uddannelseskvalifikationer i
forhold til niveauer i den danske uddannelsesstruktur. Tabel 7 nedenfor viser, hvordan vurde-
ringerne har fordelt sig på tilnærmede generelle niveauer.
6
Tabel 7
Almindelige vurderinger efter nærmeste generelle uddannelsesniveau
2009
Pct.
0%
2%
24%
11%
29%
32%
3%
100%
2010
Pct.
1%
2%
25%
9%
28%
33%
3%
100%
2011
Pct.
0%
2%
26%
9%
25%
34%
3%
100%
2012
Pct.
0%
2%
26%
9%
27%
34%
2%
100%
2013
Pct.
1%
2%
23%
9%
28%
36%
2%
100%
2013
Antal
13
35
412
159
494
636
33
1782
Ændring seneste
år
8
6
-35
11
38
65
-9
84
160%
21%
-8%
7%
8%
11%
-21%
5%
Niveaubetegnelse
Grundskoleniveau 7.-10. klasse/årgang
10. uddannelsesår
Ungdomsuddannelsesniveau – 11.-12. uddannel-
sesår
Korte videregående uddannelser – 13.-14.
uddannelsesår
Mellemlange videregående udd./bachelor – 15.-
16. uddannelsesår
Lange videregående uddannelser – 17.-18.
uddannelsesår
Forskerniveau – 19.- uddannelsesår
I alt
6
På grund af uddannelsessystemernes forskellighed er det i nogle tilfælde nødvendigt at placere den udenlandske
uddannelseskvalifikation mellem to danske niveauer eller som svarende til en del af en dansk uddannelse.
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380251_0013.png
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
I forhold til det seneste par år ses en lille stigning i andelen af vurderinger på videregående ud-
dannelsesniveauer. 74 procent af vurderingerne i 2013 angav et helt eller delvist niveau inden for
videregående uddannelse mod 72 procent året før. Mere specifikt pegede 19 procent af vurderin-
gerne på et fuldt kandidatniveau, 16 procent på et niveau svarende til bachelorgraden plus et års
kandidatstudier, 16 procent på et bachelorniveau, og 11 procent på et professionsbachelorniveau.
Hvad angår vurderinger inden for ungdomsuddannelserne, pegede 9 procent på et niveau
svarende til en afsluttet erhvervsuddannelse, og 7 procent på et afsluttet gymnasialt niveau.
2.2.6 Uddannelsernes alder
66 procent af vurderingerne i 2013 blev foretaget mindre end 10 år efter uddannelsens afslut-
ning, hvilket er 2 procentpoint mere end i 2012. 36 procent af vurderingerne blev foretaget min-
dre end 5 år efter uddannelsens afslutning (mod 35 pct. året før).
2.2.7 Sagsbehandlingstid
Sagsbehandlingstiden for almindelige vurderinger var stort set uændret i 2013, hvor den i gen-
nemsnit var på 34,1 dage mod 34,9 dage året før.
7
Omkring 90 procent af vurderingerne blev
ligesom året før gennemført på mindre end to måneder. Kun 15 vurderinger tog over 3 måneder
(25 i 2012).
Tabel 8 nedenfor viser, hvordan vurderingerne samlet har fordelt sig efter sagsbehand-
lingstiden i antal måneder.
Tabel 8
Almindelige vurderinger efter sagsbehandlingstid i måneder
Sagsbehandlingstid
Mindre end 1 måned
Mellem 1 og 2 mdr.
Mellem 2 og 3 mdr.
Mellem 3 og 4 mdr.
Mellem 4 og 5 mdr.
Mellem 5 og 6 mdr.
Over 6 mdr.
I alt
2009 Pct.
49%
41%
9%
0%
0%
0%
0%
100%
2010 Pct.
50%
38%
10%
1%
0%
0%
0%
100%
2011 Pct.
46%
45%
8%
0%
0%
0%
0%
100%
2012 Pct.
45%
45%
8%
1%
0%
0%
0%
100%
2013 Pct.
45%
45%
9%
1%
0%
0%
0%
100%
2013
Antal
803
795
169
9
1
3
2
1.782
2.3 Vurderinger til brug for greencardafgørelser
Højtkvalificerede udlændinge fra lande uden for EU/EØS har mulighed for at ansøge om tre års
opholdstilladelse til at søge arbejde i Danmark efter greencardordningen, som administreres af
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR, tidligere Styrelsen for Fastholdelse og Re-
kruttering). Afgørelserne om opholdstilladelse træffes ud fra et pointsystem, hvor uddannelse er
et af de vigtigste kriterier. For at optjene point på uddannelseskriteriet skal ansøgeren have gen-
nemført en uddannelse, der niveaumæssigt mindst svarer til en dansk bacheloruddannelse.
7
Sagsbehandlingstiden for vurderingssager er den tid, der går fra modtagelsen af de nødvendige oplysninger fra
ansøgeren til afgivelsen af en vurdering.
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380251_0014.png
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Styrelsen for Videregående Uddannelser vurderer greencardansøgeres udenlandske ud-
dannelseskvalifikationer efter anmodning fra STAR, og de to styrelser er i løbende dialog for at
sikre en fortsat god behandling af greencardsager.
Udviklingen i antallet af vurderinger fremgår af tabel 1 på side 7. I 2013 gennemførte sty-
relsen 2.999 vurderinger til brug for greencardsager, hvilket var 17 procent flere end i 2012.
Vurderingerne i 2013 vedrørte dog kun 2.351 greencardansøgere, 2 procent flere end året før.
Det skyldes, at greencardansøgerne i en del tilfælde har flere uddannelser, og at STAR i en øget
andel af sagerne har ønsket at få separate vurderinger af disse uddannelser, det vil sige mere
detaljerede oplysninger om den enkelte ansøgers uddannelsesbaggrund end før.
1 procent af de greencard-relaterede vurderinger i 2013 blev foretaget for Udlændingenæv-
net til brug for behandling af greencardansøgeres klager over afslag. I tal var det 39 vurderinger i
2013, en stigning fra 25 i 2012.
I det følgende beskrives de vurderede uddannelser og deres indehavere. Det skal under-
streges, at det billede, der tegner sig ud fra vurderingssagerne, ikke kan tages som dækkende for
alle greencardansøgere, idet STAR ikke i alle tilfælde har behov for at indhente en vurdering hos
Styrelsen for Videregående Uddannelser.
8
2.3.1 Uddannelsesindehavernes nationalitet
Indehaverne af de uddannelseskvalifikationer, der vurderes til brug for greencardafgørelser, er
langt overvejende statsborgere i asiatiske lande: 92 procent af vurderingerne i 2013. Det har ikke
ændret sig siden 2012, men det har fordelingen mellem de asiatiske lande, især i kraft af en stor
stigning i antallet af vurderinger af uddannelser fra Iran. De hyppigst forekommende lande var i
2013 Indien (28 pct. af vurderingerne), Iran (23 pct. mod 10 pct. året før), Pakistan (19 pct.),
Nepal (10 pct.) og Bangladesh (7 pct.).
2.3.2 Uddannelsernes oprindelse
Når man ser på, hvor de vurderede uddannelser kom fra, tegnede Asien sig for 63 procent af
vurderingerne i 2013, mens 30 procent af vurderingerne vedrørte uddannelser fra EU/EØS-
lande. Det skyldes, at greencardansøgerne ofte (om end i mindre grad de iranske) havde taget
deres seneste uddannelse i et europæisk land, især Storbritannien (21 pct. af vurderingerne).
2.3.3 Uddannelsernes niveau
Næsten 100 procent af vurderingerne i de greencardrelaterede sager angav i 2013 ligesom tidli-
gere år et helt eller delvist niveau inden for videregående uddannelse. I 25 procent af vurderin-
gerne svarede uddannelsen i niveau nærmest til en bacheloruddannelse, i 37 procent til en ba-
chelorgrad plus et år af en kandidatuddannelse, og i 30 procent til en kandidatgrad.
2.3.4 Uddannelsernes faglige retning
Tekniske uddannelser var i 2013 den største gruppe med 32 procent af vurderingerne, mens
samfunds-, kontor- og handelsuddannelser, herunder erhvervsøkonomi, faldt tilbage på en an-
denplads med 27 procent af vurderingerne. Denne forskydning skyldes især det stigende antal
iranske, overvejende tekniske uddannelser, der er kommet til vurdering. Fordelingen på faglige
hovedgrupper fremgår af tabel 9 nedenfor.
8
Greencardordningen er beskrevet på
www.nyidanmark.dk/greencard,
og statistik vedrørende ordningen findes
på
www.nyidanmark.dk/da-dk/Statistik/.
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380251_0015.png
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Tabel 9
Vurderinger til brug for greencardsager efter faglig hovedgruppe
Faglig hovedgruppe
Ikke erhvervsrettede uddannelser
Pædagogiske uddannelser
Humanistiske, religiøse og æstetiske uddannelser
Samfunds-, kontor- og handelsuddannelser
Naturvidenskabelige uddannelser
Industri- og håndværkstekniske uddannelser
Jordbrugs-, fiskeri- og levnedsmiddeluddannelser
Sundhedsuddannelser
I alt
2010 Pct.
2%
3%
8%
42%
26%
11%
2%
6%
100%
2011 Pct.
3%
3%
10%
34%
23%
17%
2%
7%
100%
2012 Pct.
3%
1%
7%
41%
21%
21%
1%
6%
100%
2013 Pct.
5%
2%
8%
27%
19%
32%
1%
8%
100%
2013 Antal
141
51
236
810
564
949
22
226
2.999
2.3.5 Uddannelsernes alder
86 procent af de greencardrelaterede vurderinger i 2013 blev udstedt mindre end 10 år efter
uddannelsens afslutning, heraf de 51 procent af vurderingerne mindre end 5 år efter uddannel-
sens afslutning.
2.3.6 Sagsbehandlingstid
Styrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid for vurderinger til brug for greencardafgørelser
var i 2013 på 17,7 dage (mod 16 dage året før). 64 procent af vurderingerne blev gennemført på
mindre end tre uger (mod 67 pct. året før). Tabel 10 nedenfor viser, hvordan vurderingerne sam-
let har fordelt sig efter sagsbehandlingstiden i antal måneder.
9
Tabel 10
Vurderinger til brug for greencardsager efter sagsbehandlingstid i uger
Sagsbehandlingstid
Mindre end 1 uge
Mellem 1 og 2 uger
Mellem 2 og 3 uger
Mellem 3 og 4 uger
Mellem 4 og 5 uger
Mellem 5 og 6 uger
Over 6 uger
I alt
2009 Pct.
18%
25%
27%
19%
8%
3%
1%
100%
2010 Pct.
15%
28%
19%
13%
10%
7%
7%
100%
2011 Pct.
14%
25%
20%
16%
8%
5%
12%
100%
2012 Pct.
10%
31%
26%
28%
5%
0%
0%
100%
2013 Pct.
13%
22%
29%
22%
10%
3%
2%
100%
2013 Antal
376
660
875
672
293
78
45
2.999
Sagsbehandlingstiden er generelt væsentlig kortere i sager til brug for greencardafgørelser end i
andre vurderingssager. Det muliggøres blandt andet af, at det er Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering, der har ansvaret for at efterprøve ægtheden af de forelagte dokumenter.
9
Sagsbehandlingstiden er den tid, der går fra modtagelsen af de nødvendige oplysninger fra STAR til afgivelsen af
en vurdering til brug for STAR’s videre sagsbehandling.
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380251_0016.png
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2.4 Turbovurderinger for virksomheder
Virksomheder har siden midten af 2012 kunnet få en vurdering af udenlandske uddannelser på
højst fem arbejdsdage, det vil sige så kort tid, at vurderingerne kan bruges ved udvælgelsen af
ansøgere til jobsamtaler. Denne såkaldte turbovurdering har til formål at gøre det enklere og
hurtigere for virksomheder at finde ud af, om en ansøger matcher virksomhedens behov, således
at manglende kendskab til andre landes uddannelsessystemer ikke udgør en barriere for at få
gavn af udenlandske kvalifikationer.
En turbovurdering er en kort udtalelse, som fortæller, om uddannelsen er offentligt aner-
kendt i uddannelseslandet, hvilket niveau uddannelsen svarer til i det danske uddannelsessy-
stem, og så vidt muligt hvilket fagligt område uddannelsen svarer til i Danmark.
10
I 2013 blev der foretaget 67 vurderinger, heraf 54 vurderinger for offentlige myndigheder
og virksomheder, og 13 for private virksomheder. Det er således især offentlige virksomheder,
der har taget ordningen til sig, hvorved de blandt andet har opnået en forkortet sagsbehand-
lingstid i forbindelse med lønindplacering af nyansatte.
Turbovurderingerne blev i 2013 leveret på i gennemsnit 3,2 arbejdsdage. 94 procent af
vurderingerne blev leveret inden for 5 arbejdsdage, heraf de 52 procent samme dag som hen-
vendelsen og 33 procent dagen efter. I de resterende 6 procent af sagerne har styrelsen afventet
informationer fra udenlandske samarbejdspartnere for at kunne foretage vurderingen.
2.5 Ph.d.-ansættelser
Når det gælder optagelse og ansættelse af ph.d.-studerende, tilbyder Styrelsen for Videregående
Uddannelser såkaldte kvikvurderinger til brug for universiteternes afgørelser. Universiteterne
får dermed nemt og hurtigt vurderet uddannelsesniveauet hos de udvalgte ansøgere, som uni-
versitetet ønsker at ansætte. Det kræver kun en e-mail til styrelsen, og svaret kommer ofte i løbet
af få dage.
Styrelsen leverede i 2013 i alt 118 af disse vurderinger, en stigning på 37 procent fra året
før. 43 procent af kvikvurderingerne var bestilt af Københavns Universitet, og 36 procent af
Aarhus Universitet. De vurderede uddannelser kom hovedsagelig fra lande i EU/EØS (39 pct.)
og Asien (33 pct.).
2.6 Adgangsgivende eksaminer
Danske uddannelsesinstitutioner kan få råd og retningslinjer fra Styrelsen for Videregående
Uddannelser ved behandlingen af udenlandske eksamensdokumenter i sager om optagelse på
videregående uddannelser. Det sker gennem information på internettet, besvarelse af henven-
delser og afholdelse af arrangementer.
2.6.1 Eksamenshåndbog
Eksamenshåndbogen på Uddannelses- og Forskningsministeriets netsted
(ufm.dk/ehb) beskriver adgangsgivende eksaminer fra 129 lande samt 18 regioner/provinser og
5 internationale studentereksaminer. For hvert land kan man finde en oversigt over de eksami-
ner, der er adgangsgivende i Danmark, oplysninger til brug for fagniveauvurderinger og karak-
teromregning foruden en beskrivelse af uddannelsessystemet og en liste over vigtige ord.
10
Læs mere om turbovurderinger på
ufm.dk/anerkendelse/turbo.
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380251_0017.png
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2.6.2 Henvendelser
Ud over at slå eksaminer op i Eksamenshåndbogen kan uddannelsesinstitutionerne maile eller
ringe til Styrelsen for Videregående Uddannelsers ”hotline” for at få hjælp til at vurdere, om et
eksamensbevis er adgangsgivende til videregående uddannelse i Danmark, og til at tage stilling
til behovet for ægthedskontrol.
I 2013 besvarede styrelsen 582 henvendelser, hvor uddannelsesinstitutioner ønskede vur-
dering af et bestemt uddannelsesbevis. Antallet af henvendelser var 4 procent højere end i 2012,
hvor styrelsen besvarede 559 henvendelser. Da styrelsen startede sin hotline i 2006, besvarede
den 430 henvendelser det pågældende år.
Henvendelserne blev behandlet på gennemsnitligt 0,9 dage i 2013 mod 1,1 dage i 2012. 91
procent af henvendelserne i 2013 blev besvaret på mindre end tre dage, heraf de 79 procent
samme dag (mod 72 pct. i 2012), og 10 procent efter en dag (11 pct. i 2012).
62 procent af forespørgslerne i 2013 drejede sig om uddannelsesdokumenter fra EU/EØS-
lande og 14 procent lande i Asien. Der blev besvaret flest henvendelser om adgangsgivende ek-
saminer fra Norge (74 henvendelser), Sverige (62), Storbritannien (37), Island (22) og Tyskland
(21). Det svarer overens med, at Norge og Sverige er de to lande, hvorfra der kom flest ansøgere
om optagelse på en videregående uddannelse i Danmark i 2013. Derimod var der flere ansøgere
fra Bulgarien, Polen og Ungarn end fra Island og Storbritannien, hvilket ikke afspejler sig i hen-
vendelserne.
I tillæg til besvarelsen af henvendelser om konkrete eksamensbeviser giver styrelsen ansø-
gere og uddannelsesinstitutioner anden rådgivning, såvel telefonisk som skriftligt.
2.6.3 Arrangementer
Styrelsen afholdt i marts 2013 det årlige seminar for studieadministrativt personale, der arbej-
der med optagelse af ansøgere med udenlandske gymnasiale eksaminer på de videregående ud-
dannelser. Seminaret fandt sted på Copenhagen Business School og samlede 110 deltagere. Se-
minaret handlede om engelske, sydeuropæiske og kinesiske eksaminer, svenske fagniveauer,
aftaler mellem Danmark og henholdsvis Grønland og Færøerne, sprogkrav ved optagelse på en
videregående uddannelse, studieopholdstilladelser samt snyd med eksamensbeviser.
En kursusdag afholdt af styrelsen i maj 2013 gav nye studieadministrative medarbejdere en
grundig introduktion til vurdering af gymnasieuddannelser fra Norden og andre nøglelande. De
studieadministrative medarbejdere havde samtidig mulighed for at medbringe konkrete uddan-
nelseskvalifikationer.
2.7 SU til udlandet og udlandsstipendier
I henhold til SU-lovgivningen bevilges uddannelsesstøtte til uddannelse i udlandet og udlands-
stipendium blandt andet på betingelse af, at uddannelsen og uddannelsesinstitutionen er offent-
ligt anerkendte i studielandet.
11
Fra og med 2013 har undersøgelsen af de udenlandske institutioners og uddannelsers sta-
tus i studielandet været placeret i tilknytning til styrelsens funktion som vurderingsmyndighed.
Derigennem udnytter styrelsen den ekspertise, der er opbygget i forbindelse med vurderingen af
udenlandske uddannelseskvalifikationer, og man forebygger problemer med senere vurdering og
anerkendelse af den afsluttede uddannelse.
Konkret indebærer ordningen, at Kontoret for Særlig Uddannelsesstøtte indhenter en udta-
lelse fra Kontoret for Vurdering og Anerkendelse af Udenlandske Uddannelser, for så vidt som
der ikke allerede er taget stilling til den påtænkte uddannelse og uddannelsesinstitution. Udta-
11
Se §54, stk.1, i bekendtgørelse nr. 1269 af 17. december 2012 om statens uddannelsesstøtte.
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380251_0018.png
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
lelsen oplyser om uddannelsens og institutionens status i studielandet samt om uddannelsens
niveau i studielandets uddannelsessystem.
I 2013 blev der udarbejdet ca. 3.000 sådanne udtalelser, og kommunikationen om sagerne
blev i sommeren 2013 effektiviseret, således at den foregår ved indtastning i systemet for SU-
sagsbehandling.
2.8 International Citizen Service
International Citizen Service (ICS) blev oprettet i 2011 i København, Aarhus, Odense og Aalborg.
ICS er et samarbejde mellem de 4 kommuner, Statsforvaltningerne, SKAT og Beskæftigelsesmi-
nisteriet ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Workindenmark. I ICS i Aarhus
deltager endvidere lokale expatorganisationer: International Community i Aarhus og Velkomst-
centre – Live and Work in North Denmark i Aalborg.
Formålet med ICS er at gøre det enklere og mindre bureaukratisk at etablere et arbejdsliv i
Danmark for udenlandske arbejdstagere, medfølgende familie og internationale studerende.
Styrelsen for Videregående Uddannelser tilbyder virtuel vejledning. Medarbejdere i mod-
tagefunktionen i ICS henviser således til det elektroniske vejledningsmateriale på styrelsens
hjemmeside om autorisation og godkendelse af uddannelse, niveauvurdering af uddannelse
samt studie- og karriereinformation til internationale studerende.
ICS-medarbejdere har adgang til at anvende styrelsens virtuelle redskaber, ligesom styrel-
sen står telefonisk til rådighed med vejledning af ICS’ medarbejdere. Styrelsen er repræsenteret i
styregruppen for ICS, der er forankret i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
2.9 Transparens og sammenlignelighed
Anerkendelse af uddannelseskvalifikationer og kompetencer på tværs af grænserne søges frem-
met ved at udvikle redskaber, som gør det lettere at dokumentere, forstå og sammenligne dem:
nationale og europæiske kvalifikationsrammer, ECTS, Europass og ECVET.
2.9.1 Kvalifikationsrammer
Uddannelserne i det danske formelle uddannelsessystem har siden 2010 været indplaceret i den
Danske Kvalifikationsramme for Livslang Læring, og denne har siden 2011 været koblet til den
Europæiske Kvalifikationsramme, European Qualifications Framework (EQF).
EQF er en fælles europæisk referenceramme, som skal gøre det lettere at forstå, sammen-
ligne og anerkende kvalifikationer på tværs af forskellige lande og systemer i Europa. Den gensi-
dige anerkendelse skal blandt andet lettes ved, at man via en webportal kan sammenligne kvali-
fikationsniveauerne mellem landene. Processen med at knytte de nationale kvalifikationsram-
mer til EQF var ved udgangen af 2013 gennemført i flere end 20 europæiske lande.
12
På internationalt plan anbefales det at bruge kvalifikationsrammer i anerkendelsen af
udenlandske uddannelseskvalifikationer – se afsnittet om Lissabon-konventionskomiteen på
side 24.
Implementeringen og vedligeholdelsen af den Danske Kvalifikationsramme for Livslang
Læring koordineres af et udvalg bestående af Undervisningsministeriet, Kulturministeriet og
Uddannelses- og Forskningsministeriet. Koordinationsudvalget fik i 2013 gennemført en evalue-
ring af implementeringen af den danske kvalifikationsramme. Evalueringen påviste blandt an-
det, at studieledere på de videregående uddannelsesinstitutioner generelt har et godt kendskab
til den danske kvalifikationsramme. Studielederne påpegede blandt andet, at kvalifikations-
12
Europa-Kommissionens EQF-portal findes på
ec.europa.eu/eqf/.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380251_0019.png
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
rammen er et vigtigt redskab i beskrivelsen af læringsudbyttet ved implementeringen af nye
uddannelser og udviklingen af de eksisterende uddannelser. Samtidig efterlyser studielederne
mere klare retningslinjer og støtte til beskrivelsen af uddannelsernes læringsudbytte.
Styrelsen for Videregående Uddannelser er det danske koordinationspunkt for EQF og
informerer om sammenhængen mellem den danske kvalifikationsramme og EQF. Styrelsen
deltager i netværksmøder og konferencer med henblik på at udvikle og implementere kvalifika-
tionsrammer i Europa og fremme en læringsudbytte-orienteret tilgang i hele uddannelsessyste-
met. I 2013 deltog styrelsen i en formandskabskonference i Dublin med oplæg om kvalitetssik-
ring og kvalifikationsrammer og fremme af tilliden til europæiske kvalifikationer på globalt ni-
veau. Styrelsen deltager desuden i et aktivt nordisk netværk om kvalifikationsrammer støttet af
Nordisk Ministerråd.
13
2.9.2 ECTS – European Credit Transfer and Accumulation System
ECTS er et europæisk pointsystem til meritoverførsel inden for videregående uddannelser. ECTS
danner grundlag for, at den studerende kan få godkendt kursus- og uddannelseselementer fra én
institution til en anden, herunder også internationalt mellem de institutioner, der benytter sy-
stemet.
I Bukarest-kommunikeet fra april 2012 opfordrede de europæiske ministre for videregåen-
de uddannelse uddannelsesinstitutionerne til at knytte studiepoint (study credits) til både læ-
ringsudbytte og studiebelastning, og til at inkludere opnåelsen af læringsudbytte i procedurerne
for bedømmelse af de studerende.
På baggrund af kommunikeet er der nedsat en ad hoc-arbejdsgruppe, som gennem 2013
har arbejdet med at revidere ECTS-brugerguiden, så den fuldt ud tager hensyn til læringsudbytte
og anerkendelse af realkompetence, og den nye guide forventes klar i 2015. Ad hoc-arbejdsgrup-
pen ledes af Europa-Kommissionen og sorterer under den arbejdsgruppe vedrørende strukturel-
le reformer, som omtales på side 25.
2.9.3 ECVET – European Credit system for Vocational Education and Training
ECVET er et europæisk meritoverførselssystem inden for de erhvervsrettede uddannelser.
ECVET sætter fokus på læringsudbytte og har to formål: at fremme livslang læring og at øge
mobiliteten mellem medlemslandene i Europa.
I Danmark bruges ECVET udelukkende i forbindelse med mobilitet på tværs af landegræn-
ser, dels når vi sender elever ud, dels når vi modtager udenlandske elever inden for de erhvervs-
rettede uddannelser. ECVET er stadig et nyt system, som er i færd med at blive implementeret
både i Danmark og i Europa.
For at understøtte den praktiske implementering af ECVET har Europa-Kommissionen i
2013 taget initiativ til etablering af ekspertnetværk i de enkelte medlemslande. De danske
ECVET-eksperter kommer fra forskellige erhvervsuddannelsesinstitutioner og/eller har arbejdet
indgående med mobilitet i erhvervsuddannelserne. ECVET-eksperterne formidler viden om
ECVET og giver praktiske råd og vejledning til de relevante aktører. Vejledningen foregår på
regionale møder og seminarer samt ved besøg på de enkelte erhvervsuddannelsesinstitutioner. I
Danmark er det Styrelsen for Videregående Uddannelser, der er sekretariat for ECVET-
ekspert1erne.
14
13
14
Læs mere om kvalifikationsrammerne på
www.kvalifikationsrammen.dk.
Nærmere oplysninger om ECVET og ECVET-eksperterne kan findes via
www.ufm.dk/ecvet.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380251_0020.png
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2.9.4 Europass og Europæisk Kvalifikationspas
Europass omfatter fem dokumenter, som udarbejdes efter fælles europæiske skabeloner og bru-
ges til at dokumentere den enkeltes kvalifikationer og kompetencer:
—
Diploma Supplement, som er et tillæg til eksamensbeviserne for videregående uddan-
nelse
—
Certificate Supplement, som er et tillæg til uddannelsesbeviser og svendebreve inden
for erhvervsuddannelse og arbejdsmarkedsuddannelse
—
Europass Mobilitetsbevis, som dokumenterer læringsophold i udlandet
—
Europass CV, der sammenfatter den enkeltes kompetencer
—
Europass Sprogpas, der beskriver sprogkundskaber.
Diploma Supplement indeholder oplysninger om den enkelte uddannelseskvalifikation samt en
standardbeskrivelse af det danske uddannelsessystem, hvori uddannelsesniveauerne er beskre-
vet i overensstemmelse med kvalifikationsrammerne.
Certificate Supplement redegør for, hvilke kompetencer man opnår gennem uddannelsen,
hvilke typiske job og arbejdsområder uddannelsen kvalificerer til, samt uddannelsens varighed
og niveau, herunder niveau i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Der er i 2013
iværksat en ajourføring af Certificate Supplement-dokumenterne.
Som nationalt Europass-center informerer og vejleder Styrelsen for Videregående Uddan-
nelser om Europassredskaberne.
15
2.10 Kvalifikationsnævnet
Kvalifikationsnævnet behandler klager over afgørelser truffet af danske uddannelsesinstitutioner
i sager om merit og forhåndsmerit på baggrund af dansk og udenlandsk uddannelse samt klager
over afgørelser om anerkendelse af realkompetence. Inden for universitetsuddannelserne kan
der dog kun klages til Kvalifikationsnævnet over afgørelser om merit på baggrund af udenlandsk
uddannelse, hvorimod afgørelser om merit på baggrund af dansk uddannelse og afgørelser om
forhåndsmerit skal påklages til det pågældende universitets eget meritankenævn.
Kvalifikationsnævnet tager udgangspunkt i Lissabon-konventionen, hvis bærende princip
er, at en udenlandsk uddannelseskvalifikation eller studieperiode skal anerkendes, medmindre
der kan påvises væsentlige forskelle i forhold til den tilsvarende kvalifikation eller studieperiode
i værtslandet.
Kvalifikationsnævnet omfatter sagkyndige inden for alle de uddannelsesområder, som
nævnet behandler klager inden for. I hver enkelt klagesag består nævnet af en formand og
mindst to sagkyndige medlemmer, som således udvælges fra sag til sag.
2.10.1 Modtagne klagesager
Med 28 modtagne sager i 2013 forblev aktiviteten på samme niveau som året før, men tallet
dækker over en vis forskydning: færre sager om merit på baggrund af dansk uddannelse og flere
om merit på baggrund af udenlandsk uddannelse og om anerkendelse af realkompetence. Udvik-
lingen fremgår af figur 3 nedenfor.
15
Læs mere på
www.europass.dk.
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380251_0021.png
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Figur 3
Sager modtaget af Kvalifikationsnævnet efter sagstype og år
2.10.2 Klagesager behandlet i 2013
I tabel 11 nedenfor ses, hvad klagesagerne drejede sig om, hvor mange der endte med en egentlig
afgørelse fra Kvalifikationsnævnet, og hvilke afgørelser der blev truffet.
Tabel 11
Sager behandlet af Kvalifikationsnævnet i 2012 efter type og udfald
Behandling
Merit på baggrund af
udenlandsk uddannelse
Merit på baggrund Anerkendelse af
af dansk uddannelse realkompetence
I alt
Modtaget
Afvist, henlagt eller trukket tilbage
Afgørelse
–
–
–
Imødekommet
Ikke imødekommet
Tilbud om ny vurdering af real-
kompetence på institutionen
12
3
9
4
5
–
13
4
9
5
4
–
3
1
2
0
0
2
28
8
20
9
9
2
Merit på baggrund af udenlandsk uddannelse var genstand for 12 af de 28 klager. I 9 af de 12
sager var der søgt merit ind i en universitetsuddannelse.
I 13 sager blev der klaget over merit på baggrund af dansk uddannelse. Heraf vedrørte de 6
sager merit ind i professionsbacheloruddannelser som pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejer-
skeuddannelsen. De resterende 7 sager fordelte sig på diplomuddannelser, HD, meritlærer og
social- og sundhedsassistent.
21
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Endelig blev der i 3 sager klaget over afslag på anerkendelse af realkompetence. De to sa-
ger, hvor der blev truffet afgørelse, drejede sig om henholdsvis grunduddannelse for voksne
(GVU) til pædagogisk assistent og gymnasialt fag i Engelsk B. Tidligere har nævnet kun modta-
get i alt 11 klager over afgørelser om anerkendelse af realkompetence. Nævnet har endnu ikke
modtaget nogen klager over afgørelser om forhåndsmerit.
Samlet blev 20 af de 28 klagesager i 2013 afsluttet med en afgørelse, hvilket er et fald i
forhold til året før, hvor 23 ud af 27 sager endte med en afgørelse. Ud af de 20 sager, der endte
med en afgørelse, fik klageren helt eller delvist medhold i 9 klager, mens 9 andre klager ikke blev
imødekommet, og 2 blev besvaret ved at give klageren tilbud om en ny vurdering af realkompe-
tence på institutionen. De resterende 8 sager blev afvist af forskellige årsager eller trukket tilba-
ge. I et enkelt tilfælde var det uddannelsesinstitutionen, der trak sagen tilbage for at ændre sin
afgørelse og give merit.
2.10.3 Principielle overvejelser om merit
Behandlingen af sagerne i 2013 gav i visse tilfælde nævnet anledning til principielle overvejelser
om meritoverførsel.
Uddannelsesinstitutionens meritpraksis
Der har i 2013 været flere sager, hvor klager argumenterer ud fra en viden om uddannelsesinsti-
tutionens meritpraksis i tilsvarende sager. Uddannelsesinstitutionen har imidlertid i flere tilfæl-
de ikke svaret direkte på klagers påstand om institutionens meritpraksis. Kvalifikationsnævnet
har i disse sager bedt uddannelsesinstitutionen om at gøre rede for sin meritpraksis. Viden om
en uddannelsesinstitutions meritpraksis er relevant både i forhold til sagens oplysning og af
hensyn til ligebehandling af meritansøgere.
I en klagesag var uddannelsesinstitutionens afslag på merit primært begrundet med, at
klageren ikke havde fremlagt fagbeskrivelser eller lignende dokumentation for indholdet af sin
tidligere uddannelse. Klageren argumenterede med, at institutionen havde tildelt merit i flere
tilsvarende sager. Kvalifikationsnævnet bad uddannelsesinstitutionen om at gøre rede for sin
meritpraksis, hvorefter uddannelsesinstitutionen konstaterede, at der var blevet givet merit i
flere tilsvarende sager. Klagesagen endte med, at uddannelsesinstitutionen trak sagen tilbage til
fornyet behandling med henblik på at give merit.
I en anden sag bad Kvalifikationsnævnet uddannelsesinstitutionen redegøre for praksis
med at tildele merit for 4. års-praktikken i professionsbacheloruddannelsen til lærer i folkesko-
len. Uddannelsesinstitutionen svarede, at klagerens påstand om, at der gives merit, hvis den
studerende har et halvt års ”selvstændig undervisningserfaring”, var korrekt. Kvalifikationsnæv-
net endte med at give klager medhold primært med baggrund i, at den studerendes erhvervser-
faring blev vurderet til at udgøre et halvt års selvstændig undervisningserfaring.
Udenlandske studiepoint (credits)
En enkelt sag i 2013 drejede sig om omregning af udenlandske studiepoint (i dette tilfælde cre-
dits fra USA) til ECTS-point. I 2010 og 2012 var der også eksempler på denne type sager, hvor
studerende ønskede flere ECTS-point overført, end uddannelsesinstitutionens omregning umid-
delbart berettigede til. Til forskel fra de tidligere års sager har Kvalifikationsnævnet i dette kon-
krete tilfælde givet klager medhold i, at uddannelsesinstitutionens omregning var for lav.
Uddannelsesinstitutionen baserede primært sin omregning på den faktor for omregning fra
amerikanske credits til ECTS, som fremgik af det amerikanske universitets hjemmeside. Klage-
ren anfægtede denne omregning blandt andet med det argument, at omregningsfaktoren skulle
stille det amerikanske universitets egne studerende gunstigere ved meritoverførsel af studier fra
Europa. Kvalifikationsnævnet endte med at give klageren medhold, da det blandt andet kunne
22
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380251_0023.png
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
konstateres, at et andet dansk universitet anvendte en mere gunstig omregningsfaktor for dan-
ske udvekslingsstuderende.
Anerkendelse af realkompetence
Der har i 2013 været 3 klagesager vedrørende anerkendelse af realkompetence. I de to sager,
hvori der blev truffet afgørelse, blev det afgjort, at klageren skulle have tilbud om en ny vurde-
ring af realkompetence på institutionen. I forbindelse med den ene sag oplyste Undervisnings-
ministeriet nævnet om, at ”der ikke er formelt krav om, at ansøger skal bestå alle mål i et fag for
at kunne få anerkendelse for realkompetencer”.
2.10.4 Kvalifikationsnævnets synlighed
Kvalifikationsnævnet har i 2013 gennemført en informationskampagne over for uddannelsesin-
stitutionerne for at sikre uddannelsesinstitutionernes kendskab til klagemulighederne. Kvalifi-
kationsnævnet modtager stadig forholdsvis få klager, og sagerne ligger inden for et ret snævert
udsnit af uddannelser set i forhold til nævnets kompetenceområde. Det kunne tyde på, at de
fleste studerende er tilfredse med de afgørelser, der træffes. Antallet af klagesager til Kvalifikati-
onsnævnet kan dog også være begrænset af, at ikke alle studerende er klar over, at de kan klage
over en meritafgørelse.
Kvalifikationsnævnets sekretariat offentliggør løbende oplysninger om alle modtagne sager
i en database på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside. Databasen indeholder for
hver sag informationer om indholdet af klagen, hvilken type uddannelse og institution klagen
drejer sig om, om der er givet medhold eller ej, samt hvilke sagkyndige der har deltaget i be-
handlingen af sagen. Man finder desuden afgørelsen i dens helhed. Databasen indeholder ikke
personlige oplysninger om de studerende, der har klaget. Formålet med at offentliggøre klagerne
og nævnets afgørelser er at udbrede kendskabet til Kvalifikationsnævnet og dets praksis.
16
2.11 Internationalt samarbejde om anerkendelse
Danmark har et omfattende samarbejde med andre landes myndigheder og organisationer med
henblik på at lette anerkendelsen af udenlandske uddannelseskvalifikationer i Danmark og an-
erkendelsen af danske uddannelseskvalifikationer i udlandet.
2.11.1 ENIC/NARIC-samarbejdet
Gennem ENIC- og NARIC-netværkene samarbejder de nationale kontorer tæt om anerkendelse
af videregående uddannelseskvalifikationer. ENIC er Europarådets og UNESCO’s anerkendel-
sesnetværk, mens NARIC hører under Europa-Kommissionen. Netværkene, som har i alt 52
medlemslande, arbejder på grundlag af Lissabon-konventionen, som er den internationale aftale
om fair anerkendelse i Europa og en række lande uden for Europa.
17
Styrelsen for Videregående Uddannelser er det danske ENIC/NARIC-kontor, og samarbej-
det i netværkene er med til at kvalificere styrelsens vurderinger. Kontorerne udveksler på daglig
basis informationer om uddannelsessystemer og eksamensbeviser fra hele verden. Styrelsen har
gennem fire år været en del af bestyrelsen i ENIC/NARIC-samarbejdet, frem til netværkenes
årlige fællesmøde i Dubrovnik i juli 2013, hvor styrelsen grundet rotationsprincipper trådte ud af
bestyrelsen.
16
17
Databasen og øvrige informationer om Kvalifikationsnævnet findes på
www.ufm.dk/kn.
Danmark ratificerede Lissabon-konventionen i 2003. Læs mere om den på
www.ufm.dk/anerkendelse/lk.
23
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380251_0024.png
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
2.11.2 Europæisk håndbog for anerkendelse
Et NARIC-projekt udviklede i 2013 en anerkendelseshåndbog rettet mod de videregående ud-
dannelsesinstitutioners arbejde med at optage studerende med udenlandske kvalifikationer og
meritvurdere studieperioder gennemført i udlandet: European Area of Recognition Manual for
Higher Education Institutions (EAR HEI Manual). Projektet blev gennemført af anerkendelses-
kontorer i otte EU-lande, heriblandt Styrelsen for Videregående Uddannelser.
18
Håndbogen kommer med en række praktiske anbefalinger, der skal strømline og lette an-
erkendelsesproceduren på videregående uddannelsesinstitutioner. Den udmønter Lissabonkon-
ventionens principper med en fleksibel tilgang til anerkendelse, hvor det centrale spørgsmål er,
om den studerende er rustet til at gennemføre den påtænkte uddannelse.
Det er tanken, at institutionernes medarbejdere kan benytte manualen, uanset om de har
større eller mindre erfaring med udenlandske uddannelser. Manualen kan både anvendes som
opslagsværk og som indføring i vurderingsarbejdets grundbegreber, og teksten er suppleret med
trin for trin-diagrammer og konkrete eksempler på god praksis.
Samtidig henvender manualen sig også til ledelsesniveauet med anbefalinger om instituti-
onens overordnede rammer og praksis for anerkendelse. Det anbefales blandt andet at inddrage
anerkendelsesprocedurerne i institutionens interne og eksterne kvalitetssikring.
Den nye håndbog er en institutionsrettet udgave af den generelle anerkendelseshåndbog,
hvis brug i april 2012 blev anbefalet af ministerkonferencen i det Europæiske Område for Vide-
regående Uddannelse i Bukarest.
2.11.3 Udvikling af NARIC-kontorerne
Et andet NARIC-projekt, ”The Changing Roles of NARICs” (CHARONA), har kortlagt de euro-
pæiske anerkendelseskontorers placering, bemanding, sammensætning og kompetenceområder.
Projektet har påvist en stor diversitet i kontorernes størrelse og bemyndigelse.
Til inspiration for anerkendelseskontorerne i alle de europæiske lande har projektet præ-
senteret gode eksempler på, hvordan kontorernes kompetencer er blevet nyttiggjort i det inter-
nationale uddannelsessamarbejde, i de europæiske kvalifikationsrammenetværk og i nationale
sammenhænge. Styrelsen for Videregående Uddannelser har i projektet bidraget med sine erfa-
ringer, herunder samarbejdet med Beskæftigelsesministeriet om greencard-ordningen og sam-
spillet mellem styrelsens vurderinger af uddannelseskvalifikationer og anerkendelsen af er-
hvervsmæssige kvalifikationer inden for de lovregulerede erhverv.
2.11.4 Lissabonkonventions-komiteen
I tilknytning til det årlige ENIC/NARIC-møde i 2013 afholdtes det tre-årlige møde i Lisbon Re-
cognition Convention Committee – den komité, som har til opgave at monitorere implemente-
ringen af Lissabon-konventionen, diskutere de formelle og juridiske sider af konventionen samt
sikre udvikling og opdatering af selve konventionen og de underliggende og støttende tekster til
konventionen. Her blev en medarbejder fra Styrelsen for Videregående Uddannelser valgt til
næstformand for bestyrelsen.
Lissabonkonventions-komiteens møde vedtog en henstilling om brugen af kvalifikations-
rammer ved anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer. Ifølge henstillingen behø-
ver institutioner og myndigheder, der tager stilling til udenlandske uddannelser, ikke at foretage
yderligere undersøgelser af en udenlandsk uddannelses niveau og kvalitet, hvis den udenlandske
uddannelse er kvalitetssikret og indplaceret i hjemlandets nationale kvalifikationsramme og
denne ramme er knyttet til de europæiske kvalifikationsrammer: den Europæiske Kvalifikations-
ramme for Livslang Læring (EQF) og Kvalifikationsrammen for det Europæiske Område for
18
Håndbogen kan hentes på EAR-projektets hjemmeside:
www.eurorecognition.eu/Manual/EAR%20HEI.pdf.
24
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380251_0025.png
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Videregående Uddannelse (European Higher Education Area, EHEA). Institutioner og myndig-
heder med ansvar for anerkendelse bør på den baggrund kunne koncentrere sig om at vurdere
den udenlandske uddannelses faglige profil, det vil sige om uddannelsen kan sammenlignes
direkte med eksempelvis en bacheloruddannelse i fysik.
Som henstilling har teksten ikke juridisk bindende karakter, og da landene i ENIC/NARIC-
samarbejdet har en meget uens udvikling og implementering af kvalifikationsrammer, vil man
først om årrække kunne udnytte kvalifikationsrammerne fuldt ud til brug for anerkendelse.
19
2.11.5 Bologna-processen og opfølgning på Bukarest-kommunikeet
Ministrene for videregående uddannelse i 47 lande samarbejder i det Europæiske Område for
Videregående Uddannelse (European Higher Education Area, EHEA), også kendt som Bologna-
processen.
20
I kølvandet på ministerkonferencen i Bukarest i april 2012 blev der i 2013 etableret ar-
bejdsgrupper, der skal sikre fremdriften i det europæiske samarbejde om videregående uddan-
nelse og implementeringen af ministrenes anbefalinger fra Bukarest-kommunikeet. Styrelsen for
Videregående Uddannelser repræsenterer Uddannelses- og Forskningsministeriet i to af disse
Bologna-arbejdsgrupper.
Strukturelle reformer
Arbejdsgruppen om ”Structural Reforms” skal udarbejde forslag til udvikling og implementering
af reformer inden for områderne anerkendelse, kvalifikationsrammer, transparens og kvalitets-
sikring samt forslag til bedre samspil mellem de nævnte områder, herunder brugen af ECTS,
fælles akkreditering af uddannelser på tværs af grænserne og øget transparens vedrørende ud-
dannelsernes læringsudbytte og relation til arbejdsmarkedet.
Arbejdsgruppen holdt sit første møde i foråret 2013 og skal i efteråret 2014 aflevere en
rapport til Bologna-sekretariatet, med henblik på at sekretariatet forbereder forslag til videre
samarbejde til Bologna-ministrenes møde i Jerevan, Armenien i 2015.
Automatisk anerkendelse
Den såkaldte ”Pathfinder Group on Automatic Recognition” består af ti lande og skal udvikle
forslag til at lette anerkendelsen af udenlandske uddannelseskvalifikationer i form af bedre an-
erkendelse af kvalifikationerne og mere smidige anerkendelsesprocedurer.
Arbejdsgruppen holdt sit første møde i foråret 2013 og skal i efteråret 2014 færdiggøre sine
forslag i en rapport. Diskussionerne har i første omgang drejet sig om bedre anerkendelse gen-
nem øget regionalt samarbejde, herunder en mulig udvidelse af det nordiske anerkendelsessam-
arbejde med den baltiske region, anbefalinger til uddannelsesinstitutionerne om mere ensartede
og fælles procedurer for anerkendelse og lettere adgang til at søge optagelse på kandidatuddan-
nelser på baggrund af udenlandske uddannelser. Arbejdsgruppen diskuterer også anbefalingen
af en automatisk anerkendelse af bacheloruddannelser mellem landene i det Europæiske Områ-
de for Videregående Uddannelse.
2.11.6 Anerkendelse af fællesgrader
I 2013 afsluttedes et fælles europæisk projekt med henblik på at lette akkreditering og anerken-
delse af fællesgrader: ”Joint programmes: Quality Assurance and Recognition of Degrees Awar-
ded” (JOQAR). Projektet har udviklet principper for anerkendelse af fællesgrader samt retnings-
19
Recommendation on the Use of Qualifications Frameworks in the Recognition of Foreign Qualifications kan
findes på ENIC/NARIC-hjemmesiden:
www.enic-naric.net/index.aspx?s=n&r=ena&d=legal.
Læs mere om Bologna-processen på
www.bologna.dk.
20
25
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380251_0026.png
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
linjer for indholdet af fælles eksamensbeviser og Diploma Supplement. Projektet blev ledet af
European Consortium for Accreditation (ECA). Styrelsen for Videregående Uddannelser deltog i
den del af projektet, som omhandlede anerkendelse af fællesgrader. Resultaterne og publikatio-
ner fra projektet kan findes på ECA’s hjemmeside.
21
2.11.7 Nordisk samarbejde
Der har siden 2003 været et nordisk netværk for anerkendelse af videregående uddannelser,
NORRIC-netværket, som samler de nordiske ENIC/NARIC-kontorer. Gennem et forum på net-
stedet www.norric.org udveksler de nordiske ENIC/NARIC-kontorer løbende informationer og
erfaringer for at understøtte kvaliteten i vurderingsarbejdet.
Nordisk Ministerråd bevilgede i foråret 2012 netværket støtte i et år til at gennemføre op-
følgningstiltag i form af blandt andet en fælles nordisk konference og nordiske projektgrupper.
Igangsættelsen af opfølgningstiltagene blev imidlertid forsinket, hvorfor Nordisk Ministerråd
forlængede bevillingsperioden til og med udgangen af 2013.
De nedsatte projektgrupper havde fokus på kvalifikationer fra henholdsvis Afrika, Latin-
amerika og de arabiske lande samt ingeniørkvalifikationer og lærerkvalifikationer. Projektgrup-
perne gennemførte deres arbejde i 2013. Desuden blev der i slutningen af 2013 afholdt ”peer
learning”-workshops om informationsstrategier i anerkendelsesarbejdet samt om organisering,
procedurer og digitalisering i de nordiske anerkendelseskontorer.
Det nordiske netværk for kontorer, som vurderer udenlandske erhvervsuddannelseskvalifi-
kationer, mødtes to gange i 2013 for at diskutere praktiske problemer i forbindelse med vurde-
ringer af denne type udenlandske kvalifikationer. Netværket gør desuden brug af et ekstranet,
således at kontorerne løbende kan sparre med hinanden.
2.11.8 Dansk-tysk fælleserklæring om erhvervsuddannelser
Den tyske undervisnings- og forskningsminister og den danske undervisningsminister under-
skrev i november 2013 en fælles erklæring, som skal fremme den gensidige anerkendelse af er-
hvervsuddannelseskvalifikationer mellem Tyskland og Danmark, øge mobiliteten landene imel-
lem og forebygge ungdomsarbejdsløshed. Som baggrund for erklæringen blev der blandt andet
peget på ønsker fra erhvervsliv og myndigheder i grænseregionen.
Med henvisning til lighederne mellem de to landes erhvervsuddannelsessystemer og den
gensidige tillid til uddannelsernes kvalitet fastslår erklæringen, at en dansk og en tysk erhvervs-
uddannelseskvalifikation er generelt sammenlignelige, medmindre der er væsentlige forskelle
med hensyn til de faglige færdigheder.
22
2.11.9 International videndeling
Styrelsen for Videregående Uddannelser deltager aktivt i netværk, konferencer og møder om
anerkendelse for at opdatere og udvikle styrelsens kompetencer og for at bidrage med ekspertise
i udlandet. Styrelsen har i 2013 blandt andet gennemført undervisning i anerkendelse for litaui-
ske kolleger og medarbejdere ved litauiske uddannelsesinstitutioner.
Styrelsen har haft besøg af det centrale kinesiske anerkendelseskontor, Chinese Service
Center for Scholarly Exchange (CSCE), hvor man udvekslede erfaringer om anerkendelsesprin-
cipper og -procedurer og bekræftede den bilaterale aftale om gensidig anerkendelse, som Dan-
mark og Kina indgik i 2007.
21
22
Se
www.ecahe.eu/w/index.php/JOQAR_2010-2013.
Fælleserklæringen er nærmere omtalt på Undervisningsministeriets hjemmeside:
http://www.uvm.dk/~/UVM-
DK/Content/News/Int/2013/Nov/131120-Tyskland-og-Danmark-samarbejder-om-erhvervsuddannelser.
26
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380251_0027.png
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
3. Anerkendelse til
lovregulerede erhverv
3.1 Introduktion
Lovregulerede erhverv er kendetegnede ved, at man ifølge lovgivningen skal have nogle bestemte
erhvervsmæssige kvalifikationer for at få adgang til at udøve erhvervet. Ansvaret for adgangen til
udøvelse af de lovregulerede erhverv er forankret hos kompetente myndigheder, som afgør, om
den enkelte ansøger opfylder betingelserne for at udøve erhvervet, herunder hvorvidt kravene til
ansøgerens samlede erhvervsmæssige kvalifikationer er opfyldt.
Her i beretningen oplyses om udviklingen inden for de lovregulerede erhverv, der er omfat-
tede af lov om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark.
23
Styrelsen for Videregående Ud-
dannelser har ansvaret for denne lov og har det overordnede ansvar for, at EU’s anerkendelses-
direktiv
24
gennemføres og anvendes ensartet og korrekt. Styrelsen varetager de tre hovedfunkti-
oner, som er fastsat i direktivet: koordinatorfunktionen, kontaktpunktsfunktionen og funktionen
som medlem af det såkaldte artikel 58-udvalg. Desuden godkender styrelsen udenlandske folke-
skole- og gymnasielærerkvalifikationer og betjener kompetente myndigheder, som behandler
autorisationsansøgninger, ved at foretage pligtmæssig vurdering af ansøgernes uddannelseskva-
lifikationer.
Anerkendelsesdirektivet er i 2013 blevet revideret, og de nye regler skal gennemføres i den
nationale lovgivning inden 2016. Direktivændringerne omtales i afsnit 3.7 på side 40.
3.1.1 Anerkendelsesregler på det lovregulerede område
Der skelnes overordnet mellem sager, der er omfattede af EU’s regler om anerkendelse af er-
hvervsmæssige kvalifikationer, sager, der behandles efter nordiske overenskomster, sager, der er
omfattede af andre EU-regler og/eller internationale konventioner og aftaler, samt de øvrige
autorisationssager, der udelukkende behandles efter de danske autorisationsregler.
Anerkendelsesdirektivet
Som ansøger har man krav på at blive behandlet efter EU's anerkendelsesdirektiv, hvis man er
statsborger i et EU/EØS-land eller et land, som EU har indgået aftale med herom (Schweiz), og
har sine erhvervsmæssige kvalifikationer fra et af disse lande. Som statsborger fra et af disse
lande har man desuden ret til at få uddannelsesbeviser fra tredjelande behandlet efter anerken-
delsesdirektivet, hvis man har fået uddannelsesbeviset anerkendt i et EU/EØS-land eller
Schweiz og i dette land har en attesteret erhvervserfaring af tre års varighed inden for det pågæl-
dende erhverv.
Inden for EU-sagerne skelnes der mellem ansøgninger om fast etablering (permanent ar-
bejde) og levering af tjenesteydelser (midlertidigt og lejlighedsvist arbejde).
På grund af det danske forbehold for den del af det retlige samarbejde i EU, der vedrører
visum, asyl, indvandring og andre politikker i forbindelse med den fri bevægelighed for personer
23
24
Loven blev senest ændret den 1. januar 2010, se lovbekendtgørelse nr. 189 af 12. februar 2010.
Direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer.
27
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380251_0028.png
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
(afsnit IV i EF-traktaten, artikel 61–69), finder anerkendelsesdirektivet ikke anvendelse i Dan-
mark på personer, der har statsborgerskab i et land uden for EU, EØS-lande og Schweiz. Undta-
get herfra er personer, der har opnået ophold her i landet, jf. EU-direktiv 2004/38/EF (op-
holdsdirektivet), da Danmark har gennemført opholdsdirektivet.
Anerkendelsesdirektivet handler alene om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-
ner. Anerkendelsesdirektivet fastsætter ikke regler om sikkerhed på arbejdspladser, beskæftiger
sig ikke med arbejdsmiljøforhold og regulerer ikke ansættelsesforhold, lønforhold i medlemssta-
terne eller udstationeringsforhold. Disse forhold ligger således uden for anerkendelsesdirekti-
vets område. De faglige og administrative adfærdsregler, som nævnes i direktivets artikel 5,
knytter sig direkte til erhvervsmæssige kvalifikationer. Der er tale om regler for definition af
erhverv, brug af titel, grov forsømmelse, som er direkte og specifikt knyttet til forbrugerbeskyt-
telse og sikkerhed, samt disciplinære bestemmelser, som gælder i værtslandet for personer, der
udøver det samme erhverv.
Nordiske overenskomster
Inden for visse sundheds- og lærererhverv har nordiske statsborgere med nordiske erhvervs-
mæssige kvalifikationer desuden ret til automatisk anerkendelse med henblik på adgang til er-
hvervsudøvelse ifølge nordiske overenskomster.
25
Andre EU-regler og internationale regler
Samtidig gælder der inden for visse områder, navnlig inden for søfartserhverv, særlige internati-
onale konventioner, som har fortrinsret i forhold til andre retsregler. Visse erhvervsområder
såsom revisorområdet og advokatområdet er omfattede af sektorale EU-regler, hvilket indebæ-
rer, at anerkendelsesdirektivet gælder subsidiært. For maritime erhverv, der har tilknytning til
handelsflåden, gælder der specifikke EU-direktiver om minimumsuddannelseskrav for søfaren-
de, hvorfor anerkendelsesdirektivet ikke finder anvendelse.
Øvrige regler
Ansøgninger, der ikke er omfattede af nogen af de ovennævnte regler, behandles i overensstem-
melse med de danske retsregler, der gælder for det enkelte erhverv.
3.1.2 Koordinatorfunktionen
Som dansk koordinator medvirker Styrelsen for Videregående Uddannelser til udarbejdelsen og
gennemførelsen af EU-regler om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og har i denne
egenskab ansvar for at repræsentere Danmark i forbindelse med forhandlingerne om anerken-
delsesdirektivet. Styrelsen repræsenterer Danmark i koordinationsgruppen under Europa-
Kommissionens generaldirektorat for det Indre Marked og har ansvaret for at varetage de dan-
ske interesser på området i EU, koordinere og overvåge de danske kompetente myndigheders
administration af direktivet samt drage omsorg for, at direktivet gennemføres og anvendes ens-
artet, rettidigt og korrekt på de berørte erhvervsområder.
Det følger af koordinatorfunktionen, at styrelsen indsamler alle relevante oplysninger om
direktivets gennemførelse i Danmark, indsamler og sammenligner oplysninger om kvalifikati-
25
På sundhedsområdet: Overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper inden for
sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet. På lærerområdet: Aftale om fælles arbejdsmarked for faglærere, lærere i
praktisk-æstetiske fag og speciallærere i grundskolen, Overenskomst mellem Danmark, Finland Island, Norge og
Sverige om et fælles nordisk arbejdsmarked for lærere i folkeskolen samt Aftale om fælles arbejdsmarked for fag-
lærere og lærere i praktisk-æstetiske fag i gymnasieskolen (gymnasiet og erhvervsskolerne). Se links på
www.ufm.dk/uddannelse-og-institutioner/anerkendelse-og-dokumentation/mere-om-
anerkendelse/internationalt/nordisk.
28
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380251_0029.png
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
onskravene på de områder, der er omfattede af direktivet, og indberetter til Europa-
Kommissionen om den nationale lovgivning, betingelserne for adgang til erhvervsudøvelse og
anvendelsen af direktivet. Styrelsen redegør også for eventuelle problemer med anvendelsen af
direktivet.
Styrelsen fungerer som et bindeled mellem Europa-Kommissionen og de danske kompe-
tente myndigheder og videreformidler Europa-Kommissionens retningslinjer til de relevante
myndigheder. Desuden står styrelsen for fortolkning af direktivets regler og for vejledning af
danske myndigheder i forbindelse med gennemførelse og anvendelse af direktivet på de enkelte
erhvervsområder.
Styrelsen sørger for opdatering af direktivets bilag V vedrørende danske uddannelser til
læge, speciallæge, tandlæge, specialtandlæge, farmaceut, sygeplejerske, jordemoder, dyrlæge og
arkitekt. Som koordinator varetager styrelsen også interesser for visse erhvervsområder, der
ikke er regulerede her i landet, men som på grund af stærk regulering i andre EU-lande har brug
for teknisk støtte og styrket position i de regulerende lande. Som koordinator deltager styrelsen
også i udviklingen og gennemførelsen af politiske initiativer, der har til formål at fjerne barrierer
for arbejdskraftens frie bevægelighed i Norden (se afsnittet om nordisk samarbejde på side 43).
3.1.3 Kontaktpunktsfunktionen
Styrelsen for Videregående Uddannelser varetager funktionen som kontaktpunkt for erhvervs-
mæssig anerkendelse. Kontaktpunktets opgaver er at give borgere, virksomheder, koordinatorer,
kontaktpunkter, faglige organisationer m.fl. i de øvrige medlemsstater alle de nødvendige oplys-
ninger om betingelserne for ansøgning og adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Dan-
mark. Styrelsen informerer således blandt andet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-
tioner efter anerkendelsesdirektivet, især oplysninger om den nationale lovgivning om erhvervs-
udøvelse, herunder social- og arbejdsmarkedslovgivning, og, hvis det er relevant, fagetiske reg-
ler. Desuden bistår styrelsen borgerne med at udnytte de rettigheder, som anerkendelses-
direktivet giver dem, om nødvendigt gennem samarbejde med de øvrige medlemsstaters kon-
taktpunkter og værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder.
Som kontaktpunkt samarbejder styrelsen med de danske ministerier, kompetente myndig-
heder, arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer og virksomheder, når de har behov for yder-
ligere information eller for at få kontakt til kompetente myndigheder i andre lande. Kontakt-
punktet besvarer desuden ofte henvendelser om betingelserne for adgang til et givet lovreguleret
erhverv i Danmark, om procedurer for ansøgning om autorisation, om klageadgang m.v.
3.2 Information om de lovregulerede erhverv
Som kontaktpunkt får Styrelsen for Videregående Uddannelser henvendelser via e-mail, telefon
og Informationssystemet for det Indre Marked (IMI). Størstedelen af henvendelserne kommer
fra migranter, som ønsker at få arbejde inden for lovregulerede erhverv her i landet. En mindre
del af henvendelserne sendes af danske virksomheder, der ønsker at ansætte personer med
udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer. Som led i kontaktpunktsfunktionen besvarer
styrelsen henvendelser fra andre medlemsstaters kontaktpunkter, kompetente myndigheder,
uddannelsesinstitutioner, virksomheder og andre interesserede parter i udlandet.
Styrelsen driver på sin hjemmeside en portal for de lovregulerede erhverv med information
på dansk og på engelsk om adgangen til at udøve de enkelte erhverv (se
www.ufm.dk/le).
På
hjemmesiden gives også information om de rettigheder og pligter, som danskere bør være be-
kendte med, når de ønsker at få adgang til at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller
arbejdstager i de andre EU/EØS-lande og Schweiz.
29
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
3.2.1 Informationssystemet for det Indre Marked
Til brug for det administrative samarbejde mellem myndighederne i medlemsstaterne har Euro-
pa-Kommissionen oprettet IMI, Informationssystemet for det Indre Marked. Systemet muliggør
sikker udveksling af personfølsomme oplysninger mellem myndighederne i forbindelse med
behandlingen af sager om anerkendelse. IMI har siden 2012 et tværgående retsgrundlag i kraft
af forordningen om IMI (1024/2012).
IMI-systemets overordnede nationale koordinator i Danmark er Erhvervsstyrelsen. Styrel-
sen for Videregående Uddannelser (tidligere Styrelsen for Universiteter og Internationalisering)
har siden 2012 været koordinator for anerkendelsesdirektivets område i IMI, og styrelsen har
derfor et tæt samarbejde med Erhvervsstyrelsen på dette område.
Som kontaktpunkt for anerkendelsesdirektivet besvarer styrelsen gennem IMI også fore-
spørgsler fra andre medlemsstaters kompetente myndigheder, når erhvervet ikke er lovreguleret
i Danmark. Dette gør sig ofte gældende vedrørende arkitekterhvervet.
Med det reviderede anerkendelsesdirektiv vil IMI-systemet blive udvidet til også at omfatte
udstedelsen af erhvervspas. For erhverv, der ikke er lovregulerede i Danmark, forventes det, at
styrelsen i kraft af sin kontaktpunktsfunktion vil være den myndighed, der skal oprette erhvervs-
pas for danske ansøgere.
Revisionen medfører desuden, at der bliver indført en fælleseuropæisk advarselsordning.
Ordningen skal fungere således, at medlemsstaternes kompetente myndigheder meddeler de
kompetente myndigheder i samtlige øvrige medlemsstater om erhvervsudøvere, hvis udøvelse af
erhvervsmæssig virksomhed på den pågældende medlemsstats område er blevet begrænset, også
midlertidigt, af nationale myndigheder eller domstole, for så vidt angår sundhedserhvervene og
virksomhed med relation til uddannelse af mindreårige, herunder børnepasning og førskoleun-
dervisning, når erhvervsudøveren udøver et erhverv, der er lovreguleret i den pågældende med-
lemsstat. Det forventes, at styrelsen vil være teknisk koordinator i IMI-systemet med henblik på
at screene advarsler, inden de sendes til de andre medlemsstater.
Der er også sket en teknisk opdatering af proceduren for notifikationer af uddannelsesbevi-
ser for anerkendelse på grundlag af koordinering af mindstekrav til uddannelse. Den nuværende
procedure, hvor medlemsstaternes permanente repræsentationer sender nye notifikationer til
Kommissionens Generalsekretariat og for arkitektuddannelsers vedkommende også de andre
medlemsstaters permanente repræsentationer, bliver erstattet af en elektronisk procedure i IMI.
Det forventes, at styrelsen vil være teknisk koordinator i IMI-systemet med henblik på at screene
notifikationer, inden de sendes til Kommissionen, og videreformidle indkomne notifikationer for
arkitektuddannelser for at vurdere, om de er egnede til at blive optaget i direktivets bilag 5.7.1.
3.2.2 SOLVIT-samarbejdet
Som led i kontaktpunkts- og koordinatorfunktionen har Styrelsen for Videregående Uddannelser
bistået det danske SOLVIT-center i forbindelse med centrets behandling af enkelte klagesager
indgivet af EU-erhvervsudøvere, som havde oplevet barrierer i forbindelse med etableringen i
Danmark. Kompetente myndigheder og ministerier henter bistand fra styrelsen i forhold til
konkrete autorisationssager, navnlig med spørgsmål om direktivets regler om anerkendelses-
betingelser og udligningsforanstaltninger og i forbindelse med behandling af klagesager. De
kompetente myndigheder har også inddraget styrelsen i udarbejdelsen af danske autorisations-
regler, som berører anerkendelsesdirektivet, og styrelsen har bidraget til regeludstedelsesarbej-
det ved at oplyse om og fortolke de gældende EU-regler i forhold til de konkrete retsforskrifter.
30
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380251_0031.png
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
3.3 Erhverv og myndigheder
Knap 120 lovregulerede erhverv i Danmark er omfattede af lov om adgang til udøvelse af visse
erhverv. Tabel 12 nedenfor viser en vejledende oversigt over erhvervene per april 2014.
26
Ansvaret for adgangen til at udøve erhvervene er aktuelt fordelt mellem 21 kompetente
myndigheder.
Tabel 12: Lovregulerede erhverv under lov om adgang til udøvelse af visse erhverv
Myndighed
Arbejdstilsynet
Erhverv
Arbejde med asfaltmaterialer
Arbejde med epoxy og isocyanater
Arbejde med styren og polyesterstøbning
Arbejde med svejsning
Asbestnedrivning
Elevatormontør
Fører af gaffelstabler
Fører af gaffeltruck
Fører af teleskoplæsser
Kedelpasser
Koordinator på byggepladser
Kranfører
Kølemontør
Stilladsopstiller
Brandmand
Brandteknisk sagsbehandler
Holdleder i redningsberedskabet/brandvæsenet
Indsatsleder i redningsberedskabet
Audiometri og høreapparattilpasning
Beredskabsstyrelsen
DELTA, Dansk Elektronik Lys og Akustik på
vegne af Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse
Energistyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Ansvarlig for boreoperationer på offshoreanlæg m.v.
Arbejde med asbest på offshoreanlæg
Arbejde med biologiske agenser på offshoreanlæg
Arbejde med epoxy og isocyanater på offshoreanlæg m.v.
Arbejde med opstilling af stilladser på offshoreanlæg
Arbejde med styren på offshoreanlæg
Arbejde med svejsning på offshoreanlæg
Arbejde som gaffeltruckfører samt fører af gaffelstabler på offshoreanlæg
Arbejde som kranfører på offshoreanlæg m.v.
Brandmand på offshoreanlæg m.v.
Brandslukningsleder på offshoreanlæg m.v.
Brøndkontrol på offshoreanlæg m.v.
Energikonsulent
Førstehjælper på offshoreanlæg m.v.
Grundlæggende sikkerhedsuddannelse for alle ansatte på offshoreanlæg m.v.
Redningsbådsfører m.v. på offshoreanlæg m.v.
Skorstensfejer
Teknisk ekspert til eftersyn af kedel- og varmeanlæg
Underviser i sikkerheds- og sundhedsarbejde på offshoreanlæg m.v.
Dispachør
Ejendomsmægler
Registreret revisor
Statsautoriseret revisor
Translatør og tolk
26
Der kommer løbende nye lovregulerede erhverv til, mens lovreguleringen ophæves for andre erhverv. Listen over
erhverv under lov om adgang til udøvelse af visse erhverv opdateres på
www.ufm.dk/le.
31
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380251_0032.png
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Myndighed
Finanstilsynet
Fødevarestyrelsen
Geodatastyrelsen
Ingeniørforeningen i Danmark IDA
Justitsministeriet, Civil- og Politiafdelingen
Miljøstyrelsen
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
NaturErhvervstyrelsen
Naturstyrelsen
Psykolognævnet
Rigspolitiet
Sikkerhedsstyrelsen
Styrelsen for Videregående Uddannelser
Sundhedsstyrelsen
Erhverv
Aktuar
Bank- og investeringsrådgiver (person, der rådgiver om visse investeringsprodukter)
Finansiel rådgiver
Forsikringsformidler
Autoriseret veterinærsygeplejerske
Behandler af fødevarer
Dyrlæge
Hesteinseminør
Kvæginseminør
Opdræt af visse dyrearter: hjortedyr, strudsefugle, ræve og fjervildt
Pelsdyrinseminør
Svineinseminør
Trikinsøger
Veterinær tekniker
Landinspektør
Anerkendt statiker
Advokat
Ansat på deponeringsanlæg
Autoriseret gyllebeholderkontrollant
Erhvervsmæssig anvendelse af godkendelsespligtige kemiske bekæmpelsesmidler til
beskyttelse, bekæmpelse og regulering af plantevækst (Sprøjtecertifikat)
Støjmålinger og -beregninger
Beskikket bygningssagkyndig
Dyrker af genetisk modificerede afgrøder
Brøndborer
Driftsleder på renseanlæg
Rottebekæmpelse
Autoriseret psykolog
Psykolog - beskyttet titel
Autoriseret kontrollør ved bestemte idrætsbegivenheder
Dørmand i virksomheder med alkoholbevilling
Kørelærer
Vagtvirksomhed
Elinstallatør
Festfyrværker
Gas-, vand- og sanitetsmester (vvs-installatør)
Kloakmester
Lærer i de gymnasiale uddannelser (STX, HF, HHX og HTX)
Lærer i Folkeskolen/Folkeskolelærer
Ambulanceassistent
Ambulancebehandler
Ambulancebehandler med særlig kompetence
Bandagist
Bioanalytiker
Ergoterapeut
Farmaceut
Farmakonom
Fodterapeut
Fysioterapeut
Jordemoder
Kiropraktor
Klinisk diætist
Klinisk tandtekniker
Kontaktlinseoptiker/Optometrist
Læge
Optiker og optometrist
Radiograf
Social- og sundhedsassistent
Speciallæge
Specialsygeplejerske
Specialtandlæge
32
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380251_0033.png
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Myndighed
Sundhedsstyrelsen (fortsat)
Søfartsstyrelsen
Undervisningsministeriet
Erhverv
Sygeplejerske
Tandlæge
Tandplejer
Erhvervsdykker
Fisker
Fiskeskipper
Lods
Maskinchef (på fiskeskibe)
Maskinmester (på fiskeskibe)
Skibsassistent/matros og motormand
Skibskok
Styrmand (i fiskeskibe)
Øvrige erhverv, hvor der af Søfartsstyrelsen kræves et sikkerhedskursus af ca. 3 dages
varighed
Lærer i dansk for voksne udlændinge
3.4 De kompetente myndigheders afgørelser
Dette afsnit giver et overblik over de kompetente myndigheders behandling af ansøgninger om
autorisation og lignende i forbindelse med etablering. Tallene bygger på de kompetente myndig-
heders årlige statistiske indberetning til Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Samlet blev der udstedt 1.418 afgørelser i 2013, hvilket var 7 procent flere end i 2012 (1.331
afgørelser). Udviklingen de seneste seks år vises i figur 4 nedenfor.
Figur 4: De kompetente myndigheders afgørelser efter afgørelsens art
Mens Sundhedsstyrelsen havde lidt færre afgørelser end året før, steg antallet af afgørelser hos
Arbejdstilsynet (+24 pct.) og Styrelsen for Videregående Uddannelser (+15 pct.). Tabel 13 ne-
denfor viser, hvordan de enkelte myndigheders afgørelser i 2013 fordelte sig efter afgørelsernes
art, og ændringerne i forhold til 2012. I tabellen optræder kun de myndigheder, der har truffet
afgørelser på området i 2013.
27
Langt hovedparten af afgørelserne blev i 2013 fortsat truffet af tre myndigheder: Sund-
hedsstyrelsen (54 pct.), Arbejdstilsynet (23 pct.) og Styrelsen for Videregående Uddannelser (16
pct.), i alt 93 procent af afgørelserne.
27
Ud over de sager, der indgår i beretningens opgørelser, har Søfartsstyrelsen fra og med august 2013 udstedt
påtegningsbeviser for udenlandske skibskokke (se afsnittet om søfartserhvervene på side 36).
33
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380251_0034.png
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Afgørelserne fordelte sig omtrent som året før med 68 procent positive afgørelser (tildeling
af fuld adgang til udøvelse af det pågældende erhverv) og 8 procent negative afgørelser (afslag).
Dog var der en lidt større andel betingede godkendelser (24 pct. mod 22 pct. året før) og lidt
mindre andele negative og positive afgørelser.
I afgørelserne efter EU-regler ses ligesom tidligere år en langt højere andel positive afgørel-
ser end i øvrige afgørelser, dvs. afgørelser vedrørende personer med statsborgerskab og/eller
uddannelse fra tredjelande: Af afgørelserne efter EU-regler i 2013 var 91 procent positive (90
pct. året før), 5 procent betingede, og 4 procent negative. Af de øvrige afgørelser var 13 procent
positive (15 pct. året før), mens 70 procent var betingede
28
og 18 procent negative.
Tabel 13
Afgørelser i 2013 efter myndighed og afgørelsens art
Myndighed
Sundhedsstyrelsen
Arbejdstilsynet
Styrelsen for Videregående Udd.
Søfartsstyrelsen
Psykolognævnet
Fødevarestyrelsen
Miljøstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Beredskabsstyrelsen
Naturstyrelsen
Justitsministeriet, Civil- og Politiafd.
Geodatastyrelsen
Rigspolitiet
DELTA (for Ministeriet for Sundhed og
Forebyggelse)
I alt
Positive
494
322
77
15
21
12
18
2
1
1
0
0
0
0
1
964
65%
100%
33%
83%
66%
50%
100%
40%
100%
100%
-
-
-
-
100%
68%
Betingede
224
0
113
3
0
0
0
0
0
0
0
0
0
1
0
341
29%
-
49%
17%
-
-
-
-
-
-
-
-
-
100%
-
24%
Negative
42
0
42
0
11
12
0
3
0
0
1
1
1
0
0
113
6%
-
18%
-
34%
50%
-
60%
-
-
100%
-
100%
-
-
8%
I alt
760
322
232
18
32
24
18
5
1
1
1
1
1
1
1
1.418
Ændring seneste år
-21
62
30
-4
21
12
18
2
1
0
-33
-1
1
-1
1
216
-3%
24%
15%
-18%
191%
100%
-
67%
-
0%
-97%
-50%
-
-50%
-
16%
Uddannelseskvalifikationerne kom i 70 procent af sagerne fra EU/EØS-medlemsstater (mod 72
pct. året før), i 15 procent af sagerne fra Asien, og i 7 procent af sagerne fra Europa uden for
EU/EØS.
3.4.1 Udviklingen inden for de enkelte erhverv
Antallet af afgørelser for de enkelte erhverv og deres fordeling efter afgørelsernes art fremgår af
tabel 14 nedenfor. I tabellen optræder kun de erhverv, for hvilke der er truffet afgørelser i
2013.
29
Se også tal for skibskokke i afsnittet om søfartserhvervene nedenfor.
”Betingede afgørelser” er ikke det samme i sager efter EU-reglerne som i øvrige sager: Efter EU-reglerne kan der
kun stilles krav om at bestå en egnethedsprøve eller gennemgå en prøvetid (efter ansøgerens eget valg), eller i
visse tilfælde at dokumentere erhvervserfaring. I de øvrige sager følges danske retsregler, og her kan betingede
afgørelser også indebære krav om at gennemføre supplerende uddannelse.
Mere detaljeret statistik for sager, der er behandlet efter anerkendelsesdirektivet, kan findes i Europa-
Kommissionens database over lovregulerede erhverv:
http://ec.europa.eu/internal_market/qualifications/regprof
28
29
34
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380251_0035.png
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Tabel 14
Afgørelser i 2013 efter erhverv og afgørelsens art
Erhverv
Advokat
Ambulancebehandler
Arbejde med epoxy og isocyanater
Arbejde med styren og polyesterstøbning
Arbejde med svejsning
Audiometri og høreapparattilpasning
Autoriseret veterinærsygeplejerske
Bioanalytiker
Brandmand
Brøndborer
Dyrlæge
Elevatormontør
Farmaceut
Farmakonom
Fisker
Fiskeskipper
Fysioterapeut
Fører af gaffeltruck
Fører af teleskoplæsser
Jordemoder
Kiropraktor
Klinisk diætist
Kranfører
Kølemontør
Kørelærer
Landinspektør
Læge
Lærer i de gymnasiale uddannelser
Lærer i folkeskolen
Maskinmester (på fiskeskibe)
Optiker
Optometrist
Psykolog
Radiograf
Social- og sundhedsassistent
Speciallæge
Specialtandlæge
Sprøjtecertifikat
Statsautoriseret revisor
Stilladsopstiller
Styrmand (i fiskeskibe)
0
2
2
1
4
1
0
8
1
0
12
2
6
0
4
3
33
236
11
3
3
1
28
1
0
0
173
41
36
7
5
1
21
5
21
149
1
18
2
37
1
Positive
0%
100%
100%
100%
100%
100%
0%
62%
100%
0%
57%
100%
32%
0%
67%
75%
70%
100%
100%
50%
60%
100%
100%
100%
0%
0%
61%
41%
27%
100%
100%
100%
66%
56%
57%
100%
100%
100%
67%
100%
100%
Betingede
0
0
0
0
0
0
0
5
0
0
0
0
9
2
2
1
14
0
0
2
2
0
0
0
1
0
108
36
77
0
0
0
0
3
2
0
0
0
0
0
0
0%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
38%
0%
0%
0%
0%
47%
50%
33%
25%
30%
0%
0%
33%
40%
0%
0%
0%
100%
0%
38%
36%
58%
0%
0%
0%
0%
33%
5%
0%
0%
0%
0%
0%
0%
1
0
0
0
0
0
3
0
0
1
9
0
4
2
0
0
0
0
0
1
0
0
0
0
0
1
1
22
20
0
0
0
11
1
14
0
0
0
1
0
0
Negative
100%
0%
0%
0%
0%
0%
100%
0%
0%
100%
43%
0%
21%
50%
0%
0%
0%
0%
0%
17%
0%
0%
0%
0%
0%
100%
0%
22%
15%
0%
0%
0%
34%
11%
38%
0%
0%
0%
33%
0%
0%
I alt
1
2
2
1
4
1
3
13
1
1
21
2
19
4
6
4
47
236
11
6
5
1
28
1
1
1
282
99
133
7
5
1
32
9
37
149
1
18
3
37
1
Ændring
seneste år
-1
2
0
0
3
1
3
2
0
-33
9
2
-3
-4
2
-1
9
20
10
-2
1
-2
2
-7
1
1
32
-18
48
6
-13
1
21
4
-38
7
0
18
2
35
1
35
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380251_0036.png
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Erhverv
Sygeplejerske (inkl. evt. specialsygeplejersker)
Tandlæge
Tandplejer
Translatør og tolk
Gas-, vand- og sanitetsmester
Andre erhverv
I alt
Positive
61
22
0
0
1
–
964
43%
63%
0%
0%
100%
–
68%
Betingede
71
6
0
0
0
–
341
50%
17%
0%
0%
0%
–
24%
Negative
11
7
1
2
0
–
113
8%
20%
100%
100%
0%
–
8%
I alt
143
35
1
2
1
–
1.418
Ændring
seneste år
12
-17
0
0
1
-32
85
Sundhedserhvervene
Mens sundhedserhvervene som helhed lå på næsten samme antal afgørelser i 2013 som året før,
steg antallet for erhvervene læge, sygeplejerske og fysioterapeut, mens det faldt for social- og
sundhedsassistent, optiker og tandlæge.
Som egentlige afgørelser tæller Sundhedsstyrelsen kun afgørelser om varig autorisation og
om betingelser for at opnå varig autorisation. Ud over tallene i tabellen blev der i 2013 udstedt
104 begrænsede autorisationer til læger (mod 58 året før), 18 til sygeplejersker (15), 6 til fysiote-
rapeuter (4), 3 til kiropraktorer (4), 1 til tandlæger (8), 1 til bioanalytikere (1) og 3 til jordemød-
re.
Der blev i maj 2013 indført nye regler for autorisation af visse sundhedspersoner, der er
statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS. De nye regler medfører, at de pågæl-
dende sundhedspersoner fremover skal gennemføre en sprogprøve i dansk, og at jordemødre
skal bestå relevante fagprøver, før de kan opnå begrænset autorisation eller varig autorisation.
30
Søfartserhvervene
Menige søfarende (skibsassistenter, matroser, motormænd) og skibskokke optræder ikke i talle-
ne ovenfor, da der normalt ikke udstedes dansk anerkendelsesbevis for disse grupper. Det gæl-
der generelt for skibsassistenter, matroser og motormænd, at stort set alle sager om udenland-
ske kvalifikationer vedrører personer, der ikke er bosatte i Danmark, og hvis eneste tilknytning
er, at de skal beskæftiges på et skib under dansk flag i international fart. Det medfører, at Sø-
fartsstyrelsen kun selv foretager en direkte vurdering af meniges faglige kvalifikationer på bag-
grund af faktorer som eksamensbeviser, erhvervserfaring (fartstid) m.v. i de få tilfælde, hvor de
pågældende er bosatte i Danmark og ønsker udstedelse af et dansk kvalifikationsbevis.
Menige søfarende og skibskokke i skibe i Dansk Internationalt Skibsregister behøver ikke
anerkendelse af deres uddannelse, når de har en godkendt STCW-”basic training” m.m. Kontrol-
len af disse kvalifikationer foretages af rederierne selv eller af bemandingsfirmaer, som rederi-
erne benytter til ansættelserne. Søfartsstyrelsens dokumentation for ansættelse af menige bygger
derfor på, at rederen foretager en mønstringsindberetning for den menige til styrelsen, hvoraf
det blandt andet fremgår, på hvilket skib og i hvilken periode den menige er ansat (”forhyret”).
Med virkning fra den 20. august 2013 er der indført krav om påtegningsbevis for uden-
landske skibskokke. Før denne dato tilgik dokumentation af kvalifikationer for skibskokke ikke
direkte Søfartsstyrelsen. Det pågældende rederi vil, når det ansætter skibskokke, kontrollere
skibskokkes kvalifikationer. Efter den 20. august 2013 har Søfartsstyrelsen udstedt 626 påteg-
ningsbeviser for udenlandske skibskokke, heraf 132 for EU/EØS-borgere. Tilsvarende tal var
ikke til rådighed for 2012.
30
Se bekendtgørelsen om autorisation af visse sundhedspersoner, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande
uden for EU/EØS (bkg. nr. 478 af 10. maj 2013).
36
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380251_0037.png
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
3.4.2 Sagsbehandlingstid
De kompetente myndigheders sagsbehandlingstider var i 2013 generelt stort set uændrede i
forhold til 2012. Ifølge indberetningerne blev sagsbehandlingstiden holdt under tre måneder i
ca. 92 procent af sagerne i 2013 (mod ca. 91 pct. året før), hvorved fremgangen i forhold til de
tidligere år blev fastholdt. Tabel 15 nedenfor viser den omtrentlige fordeling af afgørelser efter
sagsbehandlingstid.
31
Tabel 15
Afgørelser i 2013 efter sagsbehandlingstid i måneder
32
Sagsbehandlingstid
Mindre end 1 måned
Mellem 1 og 2 mdr.
Mellem 2 og 3 mdr.
Mellem 3 og 4 mdr.
Mellem 4 og 5 mdr.
Mellem 5 og 6 mdr.
Over 6 mdr.
I alt
EU/EØS-
sager
75%
14%
9%
2%
1%
0%
0%
100%
Øvrige
sager
43%
24%
15%
10%
3%
2%
3%
100%
I alt
64%
17%
11%
5%
2%
1%
1%
100%
Sagsbehandlingstiden var i 2013 under tre måneder i 97 procent af EU/EØS-sagerne, en stigning
fra 92 procent året før. Tre måneder er den frist, der gælder som udgangspunkt efter reglerne i
EU’s anerkendelsesdirektiv. Dog er der mulighed for i særlig vanskelige tilfælde at forlænge
fristen med en måned, med undtagelse af de erhverv, der er omfattede af anerkendelsesdirekti-
vets bestemmelser om automatisk anerkendelse på baggrund af fælles minimumsuddannelses-
krav (læge, tandlæge, sygeplejerske, jordemoder, farmaceut, dyrlæge) eller af direktivets be-
stemmelser om automatisk anerkendelse på baggrund af relevant erhvervserfaring (lovregulere-
de erhverv under Sikkerhedsstyrelsens ansvar).
3.5 Pligtmæssig vurdering
Styrelsen for Videregående Uddannelser samarbejder med de kompetente myndigheder og med
uddannelsesinstitutioner i forbindelse med den såkaldte pligtmæssige vurdering af udenlandske
uddannelseskvalifikationer, som i en del tilfælde skal indgå i myndighedernes afgørelser om
autorisation.
33
Sundhedsstyrelsen og Søfartsstyrelsen har en generel fritagelse for den pligtmæssige vur-
dering på grundlag af redegørelser for deres procedurer, kriterier og praksis i forhold til vurde-
ring og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer. De erhverv, der tidligere hørte
31
Tallene for sagsbehandlingstid oplyses med forbehold for forskelle i opgørelsesmetoder og manglende indberet-
ning af sagsbehandlingstider for nogle af erhvervene, bl.a. fordi der ikke måles sagsbehandlingstid for speciallæ-
geanerkendelser.
Tallene bygger på 89 procent af afgørelserne, idet Sundhedsstyrelsen ikke måler sagsbehandlingstid for udste-
delse af speciallæge- eller specialtandlægeanerkendelser samt godkendelse af ambulanceassistenter og ambulan-
cebehandlere.
Den pligtmæssige vurdering følger af § 2a i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer (lovbe-
kendtgørelse nr. 371 af 13. april 2007).
32
33
37
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380251_0038.png
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
under Lægemiddelstyrelsen, dvs. farmaceut og farmakonom, er dog ikke omfattede af Sund-
hedsstyrelsens fritagelse. Der er ikke i 2013 indgivet anmodninger om nye fritagelser.
I 2013 modtog Styrelsen for Videregående Uddannelser 58 anmodninger om pligtmæssig
vurdering fra de kompetente myndigheder, omtrent det samme antal som året før, hvor der kom
56. Anmodningerne kom primært fra Sundhedsstyrelsen (21), Psykolognævnet (19) og Fødevare-
styrelsen (9).
3.5.1 Sagsbehandlingstid
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for en pligtmæssig vurdering, fra en sag er fuldt oplyst,
var i 2013 på 39 dage, uændret i forhold til 2012. Tallet inkluderer den tid, der går med at høre
en relevant uddannelsesinstitution.
SÅDAN FUNGERER PLIGTMÆSSIG VURDERING
Formålet med den såkaldte pligtmæssige vurdering er at understøtte de kompetente
myndigheders sagsbehandling og sikre, at vurderingen af udenlandske uddannelses-
kvalifikationer lever op til gældende standarder.
Den enkelte kompetente myndighed har som udgangspunkt pligt til at ind-
hente en vurdering af uddannelseskvalifikationerne fra Styrelsen for Videregående
Uddannelser, når myndigheden ikke på det foreliggende grundlag kan anerkende an-
søgerens udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer fuldt ud. Undtaget for pligt-
mæssig vurdering er dog ansøgninger, der behandles efter anerkendelsesdirektivets
regler om automatisk anerkendelse af kvalifikationer, og myndigheder, der har opnå-
et fritagelse.
Den pligtmæssige vurdering kan ikke mindst have betydning for afgørelsen
om autorisation, når de faglige kvalifikationer er opnået i lande uden for EU/EØS og
Schweiz, for i sådanne sager mangler der ofte informationer om, hvad den enkelte
uddannelse indeholder, og hvilke rettigheder den giver.
I den forbindelse undersøger styrelsen, om de medbragte uddannelseskvali-
fikationer er opnået på en uddannelsesinstitution, der er offentligt anerkendt i ud-
dannelseslandet. Desuden indhenter styrelsen fra en relevant dansk uddannelsesin-
stitution en indholdsmæssig vurdering af den udenlandske uddannelse, herunder om
de udenlandske kvalifikationer i det væsentligste kan sidestilles med indholdet af den
tilsvarende danske uddannelse. Hvis den udenlandske uddannelse ikke kan sidestil-
les, oplyser uddannelsesinstitutionen, hvilke faglige elementer ansøgeren skal supple-
re med for at have kvalifikationer på niveau med den danske uddannelse.
Styrelsen sender den kompetente myndighed sin samlede vurdering, som
er bindende for myndighedens afgørelse, for så vidt angår ansøgerens uddannelses-
kvalifikationer.
3.6 Tjenesteydere fra EU/EØS-lande
Hvis man er statsborger og etableret som erhvervsudøver i et andet EU/EØS-land, har man efter
EU’s anerkendelsesdirektiv ret til at udøve sit erhverv midlertidigt og lejlighedsvist i Danmark,
hvis man forinden sender en skriftlig anmeldelse til den kompetente myndighed. Kravet om
anmeldelse gælder dog kun, hvis det indgår i de regler, der i Danmark gælder for erhvervet.
38
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380251_0039.png
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Ifølge de kompetente myndigheders årlige indberetninger blev der i 2013 indgivet 806
anmeldelser om levering af tjenesteydelser. Antallet af anmeldelser har været stigende hvert år
siden 2010 og har stort set fundet sted inden for erhvervsområder under Arbejdstilsynet, som
det fremgår af figur 5 nedenfor. Arbejdstilsynet modtog i 2013 hele 97 procent af anmeldelserne.
Figur 5: Tjenesteyderes forudgående anmeldelser efter myndighed
Tabel 16
Tjenesteyderes anmeldelser efter myndighed og erhverv
Myndighed
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet
Miljøstyrelsen
Naturstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Sundhedsstyrelsen
Andre erhverv
I alt
*) 2012-tallet for VVS-installatør er rettet.
Erhverv
Asbestnedrivning
Kranfører
Kølemontør
Stilladsopstiller
Svejser
Teleskoplæsser
Truckfører
Sprøjtefører
Brøndborer
Elinstallatør
Festfyrværker
Kloakmester
VVS-installatør
Læge
*)
2011
8
76
23
49
46
45
187
0
3
5
5
3
6
8
4
468
2012
29
119
5
32
51
15
364
1
3
15
4
3
5
12
–
658
2013
31
154
3
45
45
76
427
1
4
5
2
1
4
8
–
806
Ændring seneste år
2
35
-2
13
-6
61
63
0
1
-10
-2
-2
-1
-4
–
148
7%
29%
-40%
41%
-12%
407%
17%
0%
33%
-67%
-50%
-67%
-20%
-33%
–
22%
39
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1380251_0040.png
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Stigningen i 2013 skyldtes hovedsagelig et øget antal anmeldelser fra truck-, teleskoplæsser- og
kranførere, som det fremgår af tabel 16 ovenfor.
Anmeldelserne i 2013 vedrørte erhverv, hvor der foretages forudgående kontrol af tjeneste-
yderens kvalifikationer, med undtagelse af lægeerhvervet (8 anmeldelser). Næsten alle de kon-
troller, der blev afsluttet i årets løb, førte til et positivt svar: 739 godkendelser og 2 afslag.
Personer etableret i Polen stod bag 53 procent af alle anmeldelserne i 2013 (431 mod 231
året før). Tyskland udgjorde stadig den næststørste gruppe med 17 procent af anmeldelserne
(141 mod 210 året før). Antallet af anmeldelser fra Litauen steg fra 0 til 6 procent (fra 2 til 52
anmeldelser).
3.7 Revision af anerkendelsesdirektivet
I efteråret 2013 blev anerkendelsesdirektivet (2005/36/EF) revideret, idet EU-Parlamentet og
Rådet vedtog direktiv 2013/55/EU. Direktivforslaget blev vedtaget i Europa-Parlamentet med
596 stemmer for, 37 imod og 31 undlader.
Forslaget om en revision af direktivet blev fremsat af Europa-Kommissionen den 19. de-
cember 2011.
34
Regeringen har generelt støttet revisionen og lagt vægt på, at anerkendelsessy-
stemet fungerer på en måde, der sikrer høj kvalitet og høj faglig standard i erhvervsudøvelsen.
Det overordnede politiske formål med revisionen af direktivet er at bidrage til at skabe
vækst og job i EU ved at gøre det mindre byrdefuldt for fuldt kvalificerede EU-borgere at udøve
et lovreguleret erhverv som selvstændig eller lønmodtager i en anden medlemsstat og sikre, at
EU-borgere opnår de rettigheder og garantier om fri bevægelighed, som Traktaten sikrer dem.
Revisionen af anerkendelsesdirektivet medfører en række ændringer og opdateringer ved-
rørende anerkendelsen af erhvervsmæssige kvalifikationer, hvoraf de vigtigste er beskrevet i de
følgende afsnit.
De nye regler trådte i kraft den 17. januar 2014 og skal senest være gennemført i den natio-
nale lovgivning den 18. januar 2016. Det er Uddannelses- og Forskningsministeriet, Styrelsen for
Videregående Uddannelser, der koordinerer arbejdet. Uddannelsesministeren vil i den forbin-
delse fremsætte lovforslag om ændring af lov om adgang til udøvelse af visse erhverv.
Styrelsen for Videregående Uddannelser vil som led i sin koordinatorfunktion bistå de
øvrige myndigheder, som skal ændre og opdatere lovgivningen om det enkelte lovregulerede
erhverv, og styrelsen vil i implementeringsprocessen blandt andet fungere som bindeled mellem
Kommissionen og de danske kompetente myndigheder.
Styrelsen har nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe på embedsmandsniveau bestående
af to repræsentanter for hvert af de elleve berørte ministerier. Arbejdsgruppen skal sikre rettidig,
korrekt og ensartet gennemførelse af direktivet på de danske lovregulerede erhvervsområder,
gennemførelse af transparensinitiativet her i landet og udarbejdelse af det danske bidrag til
transparensinitiativet på EU-plan samt sikre indførelse af det europæiske erhvervspas her i lan-
det.
3.7.1 Det Europæiske Erhvervspas (EPC)
Et af de nye tiltag, der skal fremme arbejdskraftens mobilitet, er indførelsen af et såkaldt ”euro-
pæisk erhvervspas” (European Professional Card, EPC) på et antal udvalgte erhvervsområder.
Erhvervspasset, som er et elektronisk certifikat, skal fremme informationsudvekslingen mellem
erhvervsudøverens værtsmedlemsstat og hjemlandet, hvad enten erhvervsudøveren ønsker at
etablere sig eller at levere tjenesteydelser.
34
Forhandlingsprocessen er beskrevet i beretningen for 2012.
40
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Den kompetente myndighed i hjemlandet skal først kontrollere gyldigheden og ægtheden
af de dokumenter, som ansøgeren har indsendt, hvorefter den opretter et erhvervspas, som den
via IMI (Internal Market Information System) sender til værtsmedlemsstaten som en ansøgning
om anerkendelse.
Myndighederne i værtmedlemsstaten vil modtage en fuldt oplyst sag af hjemlandet og skal
derfor ikke bruge administrative ressourcer på at verificere alle de oplysninger, som allerede er
blevet undersøgt af hjemlandet.
Det forventes, at seks sundhedsfaglige områder og ingeniørområdet bliver de første, som
får indført EPC. EPC skal være klar til brug senest i januar 2016.
3.7.2 Transparensinitiativet
Transparensinitiativet skal som led i direktivets gennemførelse undersøge omfanget af lovregu-
lerede erhverv i EU. Formålet med initiativet er at sikre større gennemsigtighed og berettigelse
for de regulerede erhverv i medlemsstaterne og derigennem styrke vækst og mobilitet i EU.
Regeringen har støttet forslaget om, at medlemsstaterne gennemfører en undersøgelse af
omfanget af lovregulerede erhverv, da det kan virke hæmmende for mobiliteten i EU, at visse
erhverv er lovregulerede i ét land og ikke i et andet. Regeringen har i den forbindelse fundet det
relevant, at det på EU-plan undersøges, hvorvidt lovregulering af visse erhverv i medlemsstater-
ne vil kunne knyttes til nogle objektive kriterier.
Transparensøvelsen er allerede iværksat for de ca. 120 lovregulerede erhverv her i landet. I
perioden februar til december 2014 gennemføres en såkaldt ”screening” af nationale regler bag
lovregulerede erhverv i EU og en gensidig evaluering med deltagelse af alle medlemsstater.
Screeningen omfatter nationale tilladelsesordninger såsom autorisationsordninger, obligatoriske
og frivillige certificeringer, beskyttede titler, obligatorisk medlemskab af faglige organisationer
eller lignende, og medlemsstaterne skal blandt andet godtgøre, at al relevant regulering lever op
til disse tre bærende principper:
—
Nødvendighed: En ordning eller et krav skal kunne begrundes med et tvingende alment
hensyn.
—
Ikke-diskrimination: Der må ikke forskelsbehandles på baggrund af nationalitet –
hverken direkte (nationalitetskrav) eller indirekte (f.eks. bopælskrav).
—
Proportionalitet: Tilladelsesordningen (f.eks. autorisation) er egnet til og står mål med
det konkrete beskyttelseshensyn, og formålet kan ikke opnås på en mindre indgribende
måde.
Medlemsstaterne skal fremlægge fuldstændige nationale handlingsplaner om initiativet
inden april 2015. Handlingsplanerne skal baseres på tilbundsgående analyser af hindringerne
for adgang til et erhverv, økonomiske konsekvenser af reguleringen og mulige alternative regule-
ringsmekanismer eller liberaliseringsmodeller.
Medlemsstaterne skal senest den 18. januar 2016 (skæringsdatoen for gennemførelse af
direktivet på samtlige lovregulerede erhverv) sende Kommissionen en rapport om resultaterne
af screeningen og oplysninger om de krav, medlemsstaterne agter at opretholde, samt grunden
til, at de anser disse krav for at være ikke-diskriminerende, nødvendige, proportionelle og be-
grundede i et tvingende alment hensyn i medlemsstaterne. Rapporterne bliver efterfølgende
forelagt alle medlemsstater med en høringsfrist på seks måneder.
I marts 2016 udsender Kommissionen en handlingsplan og specifikke anbefalinger, og
senest den 18. januar 2017 forelægger Kommissionen sine endelige konklusioner for Rådet og
Europa-Parlamentet.
41
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
3.7.3 Øvrige nye regler
Advarselssystem
Det reviderede direktiv styrker patientsikkerheden ved at skærpe kontrollen af sprogfærdigheder
hos sundhedspersonale og ved at indføre et fælleseuropæisk advarselssystem for de erhverv,
hvor man arbejder med sundhed eller børn og unge. Hensigten er at etablere en sikkerhedsme-
kanisme, sådan at borgere ikke kommer i kontakt med personer, som er dømt for fejlbehandling,
overtrædelse af faglige eller disciplinære regler i erhvervet eller for en anden, relevant strafbar
handling (f. eks. pædofili).
Uddannelseskrav
Med revisionen af direktivet sker der også en kvalitetssikring på uddannelsesområdet. Det bety-
der blandt andet, at minimumskravene for de vigtigste sundhedsfaglige uddannelser fremover i
højere grad vil ligne de danske. De fælleseuropæiske minimumsuddannelseskrav til læger, syge-
plejersker, jordemødre, dyrlæger, farmaceuter, tandlæger og arkitekter er således blevet opdate-
ret efter mere end tyve år. Ligeledes er instrumenter som ECTS-point og den Europæiske Kvali-
fikationsramme, der sikrer transparens og sammenlignelighed af uddannelser, indarbejdet i
direktivet.
Mere automatisk anerkendelse
Direktivet åbner nu for mere automatisk anerkendelse af faglige kvalifikationer. Medlemsstater-
ne kan aftale og kan beslutte at indføre de såkaldte ”fælles uddannelsesrammer” og ”fælles ud-
dannelsestest”. Alle, der har opnået kvalifikationer inden for sådanne rammer, vil få ret til au-
tomatisk anerkendelse af kvalifikationer i alle de medlemsstater, som har tiltrådt aftalen. Desu-
den bliver det muligt for dimittender at få anerkendt et praktikophold fra en anden medlems-
stat, når praktikopholdet indgår som et krav til autorisation.
Delvis anerkendelse
Med det reviderede direktiv bliver det muligt at få adgang til at udøve en del af et lovreguleret
erhverv, som erhvervsudøveren er fuldt kvalificeret til at udøve i hjemlandet. Det vil gavne er-
hvervsudøvere, hvis erhverv eksisterer som et selvstændigt erhverv i hjemlandet, men som ind-
går som en del af et andet, anderledes struktureret lovreguleret erhverv i værtslandet. F.eks. vil
en fuldt kvalificeret ingeniør fra medlemsstat A få adgang til at arbejde som ”vejingeniør” i med-
lemsstat B, hvor erhvervet omfatter både vej- og jernbaneingeniørfag.
Hurtigere procedurer
Det reviderede direktiv har til hensigt at styrke anerkendelsesrammer og processer, som gør, at
faglige kvalifikationer kan anerkendes på en hurtig, effektiv og pålidelig måde. Sagsbehandlings-
fristerne er efter revisionen af direktivet blevet kortere, og der indføres som nævnt et europæisk
erhvervspas på en række områder. En borger kan starte anerkendelsesproceduren i sit eget
hjemland i stedet for lede efter og sende autorisationsansøgningen i udlandet. Hvis en myndig-
hed ikke overholder en sagsbehandlingsfrist til brug for anerkendelse, bliver kvalifikationerne
anerkendt efter princippet om stiltiende anerkendelse. Desuden får en tjenesteyder, som har
erhvervspas og ønsker at levere tjenesteydelser midlertidigt, mulighed for at bruge sit erhverv-
spas i 18 måneder i flere medlemsstater.
3.7.4 Konference om direktivrevisionen
Som led i udbredelsen af information om direktivets revision og om nordisk samarbejde på om-
rådet afholdt Styrelsen for Videregående Uddannelser den 2. oktober 2013 en konference i sam-
42
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
arbejde med Nordisk Ministerråd om arbejdskraftens frie bevægelighed og anerkendelse af er-
hvervsmæssige kvalifikationer i de nordiske lande og i EU.
Det overordnede formål med konferencen var at henlede ministeriernes, styrelsernes og
arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationernes opmærksomhed på de aktuelle nordiske og eu-
ropæiske politiske initiativer, som skal bidrage til fjernelsen af barrierer for arbejdskraftens fri
bevægelighed i Norden og i EU.
Målgruppen for konferencen var primært de berørte embedsmænd i de nordiske lande og
EU med faglig indsigt i direktivet samt repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter. I alt deltog
138 repræsentanter for myndigheder og arbejdsmarkedets parter i de nordiske lande.
Der blev på konferencen præsenteret og drøftet fire hovedemner: 1) Moderniseringen af
anerkendelsesdirektivet, 2) Fjernelse af grænsehindringer i Norden, 3) Den danske regerings
gennemgang af de lovregulerede erhverv i Danmark og 4) Gennemførelse af anerkendelsesdirek-
tivet i dansk lovgivning og i nordiske lande.
Europa-Kommissionens generaldirektorat for det Indre Marked præsenterede anerkendel-
sesdirektivets nye regler og besvarede en række spørgsmål om den fremtidige anerkendelse af
kvalifikationer i EU.
Nordisk Ministerråd præsenterede de initiativer og projekter, som på nordisk plan skal
bidrage til fjernelsen af grænsehindringer i nordiske lande, og oplyste om betydningen af fjernel-
sen af grænsehindringer, som derfor er sat højt på dagsordenen i de nordiske lande. Emnet blev
desuden drøftet med det nordiske grænsehindringsforums repræsentant. Endvidere blev der
fremlagt resultater og anbefalinger fra Damvad-studiet om mobilitet inden for de lovregulerede
erhverv i Norden (se afsnit 3.8 nedenfor).
Det danske Erhvervs- og Vækstministerium fortalte om den danske regerings konkurren-
cepolitiske pakke med henblik på at fremme konkurrencen og reducere omfanget af administra-
tive byrder. I forlængelse heraf blev der oplyst om den tværministerielle taskforce, der gennem-
går de lovregulerede erhverv i Danmark og undersøger, om adgangen til enkelte lovregulerede
erhverv og de beskyttelseshensyn, som oprindelig dannede baggrund for at lovregulere disse
erhverv, kan opnås på en alternativ og mindre byrdefuld måde.
På konferencen bidrog ligeledes de nordiske koordinatorer og kontaktpunkter for erhvervs-
mæssig anerkendelse med præsentation af anerkendelsespraksis i de enkelte nordiske lande. Af-
slutningsvis blev der informeret om arbejdsdelingen og om de tidsmæssige, lovtekniske og ind-
holdsmæssige krav til rettidig og korrekt gennemførelse af direktivet i Danmark og i de nordiske
lande.
3.8 Nordisk samarbejde
Fjernelse af grænsehindringer har været centralt placeret på den nordiske dagsorden fra 2011 til
2013. Et af de emner, som hører under grænsehindringer, er barrierer for arbejdskraftens frie
bevægelighed i Norden. I foråret 2013 indgik regeringen og alle Folketingets partier en politisk
aftale, som skal nedbryde grænsehindringer og sikre den frie bevægelighed imellem de nordiske
lande. Et element i aftalen er netop anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer til brug for
autorisation på tværs af de nordiske lande.
De nordiske lande er enige om at arbejde for at bekæmpe grænsehindringer for at skabe
arbejdspladser og vækst i Norden. Nordisk Ministerråd har på denne baggrund iværksat en un-
dersøgelse af de lovregulerede erhverv i de nordiske lande. Undersøgelsen, som er gennemført af
konsulenthuset Damvad, har blandt andet kortlagt, hvilke erhverv der kræver autorisation i de
enkelte nordiske lande, beskrevet samarbejdet mellem godkendelsesmyndighederne og identifi-
ceret områder, hvor samarbejdet skal styrkes for at lette mobiliteten af arbejdskraft i Norden.
43
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Beretning for 2013 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v.
Undersøgelsen peger på, at de nordiske lande har en grundlæggende interesse i at fjerne
grænsehindringer på arbejdsmarkedet. Der er f.eks. lige nu overskud på arbejdskraft i sundheds-
sektoren og på skoleområdet i Danmark, mens Norge mangler arbejdskraft på begge områder.
Undersøgelsen viser desuden, at der er stor forskel på, hvilke erhverv de enkelte nordiske lande
har valgt at lovregulere; overlappet i reguleringen er kun på 20 procent.
Undersøgelsens resultater blev som nævnt præsenteret på konferencen den 2. oktober
2013, og de blev derefter diskuteret af eksperter i regi af Nordisk Ministerråds sekretariat. Der er
en bred enighed om, at man inden for de eksisterende økonomiske rammer i videst mulige om-
fang skal reducere antallet af eksisterende grænsehindringer, styrke den forebyggende indsats
samt aktivt informere borgerne og virksomhederne om de eksisterende grænsehindringer, og at
opfølgningen skal ske inden for rammerne af gældende EU-ret, herunder det reviderede aner-
kendelsesdirektiv. Alle de nordiske lande har tiltrådt det gældende anerkendelsesdirektiv.
I en erklæring om den nye strategi og handlingsplan for fjernelse af grænsehindringer i
Norden i oktober 2013 har de nordiske statsministre peget på fire konkrete mål:
—
at arbejde for et åbent og velfungerende fælles arbejdsmarked
—
at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at nordiske virksomheder kan agere på
tværs af grænserne i Norden
—
at sikre en, så vidt muligt, ensartet gennemførelse af EU-retlig lovgivning i Norden ved
hjælp af en løbende dialog mellem de nordiske lande
—
at arbejde for, at landene, når det er nødvendigt, kommunikerer indbyrdes, når nye love
og regler bliver indført, med henblik på at undgå, at der opstår nye grænsehindringer.
3.9 Konkurrencepakken
En tværministeriel taskforce er nedsat for at gennemgå de lovregulerede erhverv i Danmark på
baggrund af regeringens konkurrencepolitiske udspil fra oktober 2012, ”Styrket konkurrence til
gavn for Danmark”.
Reguleringen betyder, at der ikke er fri adgang til erhvervet, hvilket begrænser adgangen
for nye aktører, både danske og udenlandske. Hermed svækkes konkurrencen for de enkelte
erhverv til skade for produktiviteten og forbrugerpriserne. Blandt andet har Europa-
Kommissionen for nylig påvist, at der er en generel tendens til negativ sammenhæng mellem
graden af lovregulerede erhverv og produktiviteten.
I forlængelse heraf har regeringen iværksat en gennemgang af lovregulerede erhverv med
henblik på en ophævelse af unødvendig regulering. Det er blevet undersøgt, om ikke adgangen til
det enkelte erhverv og de beskyttelseshensyn, som oprindelig dannede baggrund for at lovregu-
lere erhvervet, kan opnås på en alternativ og mindre byrdefuld måde. Den tværministerielle
taskforce har gennemgået de lovregulerede erhverv i Danmark med sigte på at fremme konkur-
rence og enklere regler for de lovregulerede erhverv. Taskforcen har afleveret konkrete forslag
til, hvor det kan være relevant at gennemføre enklere regler for de lovregulerede erhverv i Dan-
mark. Resultaterne vedrørende taskforcens arbejde indgår i regeringens vækstplan 2014, ”Dan-
mark helt ud af krisen – virksomheder i vækst ”.
44