Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del Bilag 101
Offentligt
1374655_0001.png
Dato:
Kontor:
20. maj 2014
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard
Jensen
Sagsnr.: 2014-3051/01-0022
Dok.:
1174783
Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-
områder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014
Side:
5-26
Dagsordenspunkt 1
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om EU-agenturet for samarbej-
de og uddannelse inden for retshåndhævel-
se (Europol) samt om ophævelse af afgø-
relse 2009/371/RIA og 2005/681/RIA
*
- generel indstilling
KOM(2013) 173 endelig
Opfølgning på Middelhavstaskforcens an-
befalinger
-orienterende drøftelse
KOM-dokument foreligger ikke
Kommissionens 5. halvårlige rapport om
Schengen-områdets funktion
-status
KOM-dokument foreligger ikke
Procedure for valg af den administrerende
direktør for FRONTEX
-udveksling af synspunkter
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
27-31
Dagsordenspunkt 2
32-34
Dagsordenspunkt 3
35-38
Dagsordenspunkt 4
*
Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,
der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at
foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”rets-
forbeholdet”).
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
KOM-dokument foreligger ikke
39-42
Dagsordenspunkt 5
Udenlandske krigere og hjemvendte set fra
et terrorbekæmpelsesperspektiv, navnlig
hvad angår Syrien
-præsentation
KOM-dokument foreligger ikke
Rådskonklusioner om terrorisme og græn-
sesikkerhed
-rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
Kommissionens meddelelse om den frem-
tidige udvikling for området for retlige og
indre anliggender (Post-Stockholm)
-præsentation og orienterende debat
KOM-dokument foreligger ikke
Anvendelsen af artikel 10 i protokol 36
-orientering fra formandskabet
KOM-dokument foreligger ikke
Konsekvenserne af underkendelsen af Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/24/EF af 15. marts 2006 om lagring
af data genereret eller behandlet i forbin-
delse med tilvejebringelse af offentligt til-
gængelige elektroniske kommunikations-
tjenester eller elektroniske kommunikati-
onsnet og om ændring af direktiv
2002/58/EF
-udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
43-45
Dagsordenspunkt 6
46-53
Dagsordenspunkt 7
54-56
Dagsordenspunkt 8
57-59
Dagsordenspunkt 9
60-63
Dagsordenspunkt 10 Udkast til rådskonklusioner om EU’s anti-
korruptionsrapport
-vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke
2
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
64-66
Dagsordenspunkt 11 Årlig rapport for agenturet for fundamen-
tale rettigheder
-præsentation
KOM-dokument foreligger ikke
Dagsordenspunkt 12 European Drug Report 2014
-præsentation
KOM-dokument foreligger ikke
Dagsordenspunkt 13 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om retssikkerhedsgarantier for
børn, der er mistænkt eller tiltalt i straffe-
sager
-generel indstilling
KOM (2013) 822 endelig
67-68
69-92
93-120
Dagsordenspunkt 14 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om oprettelse af en europæisk
anklagemyndighed (EPPO)*
-status og orienterende debat
KOM(2013) 534 endelig
121-137
Dagsordenspunkt 15 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om Den Europæiske Unions
Agentur for Strafferetligt Samarbejde (Eu-
rojust)*
-status og orienterende debat
KOM(2013) 0535
138-218
Dagsordenspunkt 16 Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om beskyttelse af fysiske personer i for-
bindelse med behandling af personoplys-
ninger og om fri udveksling af sådanne op-
lysninger (generel forordningen om data-
beskyttelse).
-delvis generel indstilling/orienterende de-
bat
KOM(2012) 0011
219-253
Dagsordenspunkt 17 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv om beskyttelse af fysiske perso-
ner i forbindelse med de kompetente
myndigheders behandling af personoplys-
ninger med henblik på at forebygge, efter-
forske, opdage eller retsforfølge straffe-
3
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
lovsovertrædelser eller fuldbyrde straffe-
retlige sanktioner og om fri udveksling af
sådanne oplysninger.
-status/generel indstilling
KOM(2012) 0010
254-264
Dagsordenspunkt 18 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om ændring af Rådets forord-
ning (EF) nr. 1346/2000 om konkurs*
-generel indstilling
KOM(2012) 744 endelig
265-268
Dagsordenspunkt 19 Udkast til Kommissionens rapport fra
2013 om anvendelsen af EU’s Charter om
grundlæggende rettigheder og overens-
stemmelsen mellem interne og eksterne
aspekter af beskyttelsen og fremmelsen af
menneskerettigheder
-rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
169-273
Dagsordenspunkt 20 Udkast til flerårig handlingsplan for 2014-
2018 vedrørende europæisk e-justice
-vedtagelse
KOM-dokument foreligger ikke
274
Dagsordenspunkt 21 Konkursregistre
-orientering fra formandskabet
KOM-dokument foreligger ikke
4
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Dagsordenspunkt 1: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om EU-agenturet for samarbejde og uddannelse
inden for retshåndhævelse (Europol) samt om ophævelse af afgørelse
2009/371/RIA og 2005/681/RIA*
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2013) 173 endelig
Resumé
Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på dagsorde-
nen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2014 med
henblik på generel indstilling. Forslaget viderefører dele af de nugældende
regler for Europol, men samtidig lægges der op til en række nyskabelser.
Forslaget har både lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-
staters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man overordnet set posi-
tivt indstillet over for forslaget.
1. Baggrund
Kommissionen har ved KOM(2013) 173 endelig af 27. marts 2013 frem-
lagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om EU-
agenturet for samarbejde og uddannelse inden for retshåndhævelse (Euro-
pol) samt om ophævelse af afgørelse 2009/371/RIA og 2005/681/RIA, der
udgør det hidtidige retsgrundlag for henholdsvis Europol og Cepol. For-
slaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 29. april 2013.
Den Europæiske Politienhed (Europol) begyndte som et mellemstatsligt
samarbejde i midten af 1990’erne. I 2009 blev Europol et EU-agentur. Eu-
ropols rolle er at støtte de nationale retshåndhævende myndigheders ind-
sats og deres gensidige samarbejde om forebyggelse og bekæmpelse af
grov kriminalitet og terrorisme. Europol virker til fremme af udvekslingen
af oplysninger mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder
og tilvejebringer kriminalistisk analyse til hjælp for de nationale politistyr-
ker, når de skal foretage efterforskning på tværs af grænserne.
Det Europæiske Politiakademi (Cepol) blev oprettet som EU-agentur i
2005. Agenturet har til formål at fremme samarbejdet mellem de nationale
politikorps ved at arrangere kurser for ledende politifolk om politiarbejde
5
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
med en europæisk dimension.
Kommissionen har som en del af baggrunden for det foreliggende forord-
ningsforslag peget på, at det i Traktaten om Den Europæiske Unions Funk-
tionsmåde (TEUF) artikel 88 bestemmes, at Europol skal reguleres ved
forordning. Det bestemmes også, at der heri skal fastlægges de nærmere
bestemmelser for Europa-Parlamentets kontrol af Europols aktiviteter
sammen med de nationale parlamenter.
Kommissionen har endvidere peget på, at Det Europæiske Råd i Stock-
holm-programmet har opfordret Europol til at udvikle sig og ”blive et
knudepunkt for informationsudveksling mellem medlemsstaternes rets-
håndhævende myndigheder, en tjenesteudbyder og en platform for de rets-
håndhævende tjenester”. I Stockholm-programmet tilskyndes endvidere til,
at der indføres uddannelsesordninger og udvekslingsprogrammer for alle
med en relevant beskæftigelse inden for retshåndhævelse på nationalt plan
og på EU-plan, hvor Cepol skal spille en central rolle med hensyn til at
sikre den europæiske dimension.
Kommissionen har endvidere henvist til meddelelsen ”Strategien for EU's
indre sikkerhed i praksis – Fem skridt hen imod et mere sikkert EU”
(KOM(2010) 673 endelig), hvori Kommissionen har redegjort for centrale
udfordringer, principper og retningslinjer i håndteringen af sikkerhedspro-
blemer i EU samt foreslået en række foranstaltninger mod de risici, som
grov kriminalitet og terrorisme udgør for sikkerheden i EU.
Kommissionen har som baggrund for forslaget desuden anført, at man i lø-
bet af det sidste årti i EU har set en stigning i den grove og organiserede
kriminalitet, som er blevet et stadigt mere dynamisk og kompliceret fæ-
nomen. Globalisering i samfundet og erhvervslivet har skabt grobund for
nye kriminalitetsformer og et mere varieret mønster i kriminaliteten, hvor
kriminelle i høj grad bruger internettet som platform for kriminel aktivitet.
Den grove kriminalitet påfører ofrene stadig mere alvorlig skade og med-
fører omfattende økonomiske tab. Samtidig genererer den et enormt udbyt-
te, som øger de kriminelle netværks magt og berøver de offentlige myn-
digheder indtægter.
På den baggrund finder Kommissionen, at der er behov for EU-agenturer,
der effektivt kan støtte samarbejde og vidensdeling mellem de retshånd-
hævende myndigheder og bistå i uddannelsen af dem.
6
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0007.png
Kommissionens forslag til forordning indeholder derfor en retlig ramme
for et nyt Europol, der efterfølger og erstatter det nuværende Europol og
det nuværende Cepol.
Kommissionen anfører, at forslaget er i overensstemmelse med den fælles
erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om decentrali-
serede agenturer fra 2012, som indeholder en række principper for, hvor-
dan forvaltningen af EU-agenturer skal tilrettelægges, samt en anbefaling
om, at sammenlægning af agenturer bør overvejes bl.a. i tilfælde, hvor det
kan skabe synergieffekter eller øge effektiviteten. En sammenlægning af
Europol og Cepol vil efter Kommissionens opfattelse medføre begge dele.
I forbindelse med fremlæggelsen af det foreliggende forordningsforslag
afgav Kommissionen en meddelelse om etablering af en europæisk ord-
ning for uddannelse i retshåndhævelse (KOM(2013) 172 endelig) – kaldet
”LETS”.
Det fremgår af meddelelsen, at uddannelsesordningen sigter mod at gøre
EU’s svar på fælles sikkerhedsmæssige udfordringer mere effektivt, hæve
standarderne for politiarbejde i EU og fremme udviklingen af en fælles
retshåndhævelseskultur som et middel til at øge samarbejdet og den gensi-
dige tillid. Uddannelsesordningen skal endvidere identificere og afhjælpe
mangler i den eksisterende uddannelse for retshåndhævende personale in-
den for grænseoverskridende anliggender ved at støtte og, når det er rele-
vant, samordne undervisningen i europæiske og nationale ekspertisecentre.
Kommissionen har lagt op til, at det nye Europol skal have ansvaret for at
gennemføre uddannelsesordningen.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
5.-6. juni 2014
forventes
der opnået en generel indstilling til forslaget.
Det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF, navnlig artikel 87, stk. 2,
litra b), og artikel 88, og skal vedtages efter den almindelige lovgivnings-
procedure (TEUF artikel 294).
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke
i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-
7
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-
dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-
forbeholdet”).
2. Indhold
Den følgende gennemgang af forslaget er baseret på
formandskabets sene-
ste kompromistekst af 7. maj 2014.
2.1. Generelt
Kommissionen har med forslaget til en forordning for Europol lagt op til
en gennemgribende omskrivning af retsgrundlaget for Europol. Indholds-
mæssigt videreføres store dele af reglerne i den nugældende rådsafgørelse
om Europol, dog i mange tilfælde omskrevet og lettere justeret. Samtidig
lægges der op til en række ændringer, navnlig på fire hovedområder.
For det
første
styrkes den parlamentariske kontrol med Europol ved indfø-
relse af en række beføjelser både for Europa-Parlamentet og for de natio-
nale parlamenter.
For det
andet
styrkes Europol som knudepunkt for informationsudveksling
mellem medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder. Det sker navn-
lig ved, at medlemsstaternes forpligtelse til at levere oplysninger til Euro-
pol skærpes. Samtidig foreslås Europols software-arkitektur ændret, så det
bliver lettere for Europol at forbinde og analysere data. En større åbenhed i
systemerne modsvares af mere detaljerede regler for behandlingen af op-
lysninger og øget databeskyttelse.
For det
tredje
ændres og styrkes databeskyttelsesordningen for Europol.
Blandt andet foreslås det, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-
skyttelse bliver ekstern tilsynsmyndighed for Europol.
For det
fjerde
foreslås en række ændringer i Europols ledelsesstruktur.
I det følgende er hovedvægten lagt på forslagets centrale og nyskabende
dele.
2.2. Europols målsætninger
og opgaver
(forslagets kapitel I)
Det fremgår af forslaget, at der med forordningen oprettes et EU-agentur
8
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0009.png
for samarbejde inden for retshåndhævelse (Europol). Det nye Europol er-
statter og efterfølger det nuværende Europol.
Det nye Europols målsætning er ifølge forslaget
todelt.
For det første skal Europol støtte og styrke medlemsstaternes kompetente
myndigheders indsats for og deres indbyrdes samarbejde om at forebygge
og bekæmpe grov kriminalitet, der berører flere medlemsstater, terrorisme
og former for kriminalitet, der berører en fælles interesse, der er omfattet
af en EU-politik. De kriminalitetsområder, som Europols kompetence om-
fatter, er oplistet i forslagets bilag 1. Det drejer sig eksempelvis om organi-
seret kriminalitet, narkotikahandel, hvidvask af penge, organiseret illegal
indvandring, menneskehandel, manddrab, grov legemsbeskadigelse, IT-
kriminalitet, korruption, handel med våben og eksplosivstoffer, handel
med dopingmidler samt miljøkriminalitet m.fl. Der er tilføjet enkelte nye
kriminalitetsområder i forhold til det nuværende Europols kompetence,
bl.a. seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse, herunder børnepornografi og
seksuelle tilnærmelser til børn.
Omfattet af Europols målsætning er for det andet strafbare handlinger, der
relaterer sig til de nævnte kriminalitetsformer, eksempelvis strafbare hand-
linger, der begås for at skaffe midler til at begå handlinger, der henhører
under Europols kompetenceområde.
Målsætningerne svarer i alt væsentligt til Europols nuværende formål og
kompetenceområde.
2.2.1. Europols opgaver
Europols opgaver som beskrevet i forslaget er til dels en videreførelse af
det nuværende Europols opgaveportefølje. Beskrivelsen af opgaverne er
dog i flere tilfælde omskrevet og justeret.
Navnlig videreføres den eksisterende opgaveportefølje i relation til ind-
samling, behandling, analyse og udveksling af oplysninger. Det gælder og-
så støtte til medlemsstaternes efterforskninger samt udarbejdelse af trus-
selsvurderinger og strategiske og operationelle analyser.
Efter forordningsforslaget vil Europol også fortsat kunne foreslå oprettelse
af fælles efterforskningshold og deltage i sådanne, ligesom Europol fortsat
vil kunne anmode en medlemsstat om at indlede efterforskning af en for-
9
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0010.png
brydelse omfattet af Europols målsætninger. Blot er der foretaget mindre
justeringer i opgavebeskrivelsen.
Forslaget lægger desuden op til en række nye opgaver for Europol.
Europol
skal bl.a.
samarbejde med EU-organer, der er oprettet med hjem-
mel i traktatens afsnit V (som bl.a. vedrører grænsekontrol, asyl og ind-
vandring samt retligt samarbejde i straffesager) og Det Europæiske Kontor
for Bekæmpelse af Svig (OLAF), navnlig ved at bidrage med efterretnin-
ger om kriminalitet og relevant analytisk bistand.
Endvidere skal Europol ifølge forslaget etablere specialiserede EU-
ekspertisecentre vedrørende kriminalitetsområder inden for Europols kom-
petence, navnlig Det Europæisk Center til Bekæmpelse af IT-kriminalitet.
Endelig lægges der med forslaget op til, at Europol skal have opgaver med
at
støtte
efterforskning og operationelle foranstaltninger, der udføres i fæl-
lesskab mellem medlemsstaterne eller inden for rammerne af fælles efter-
forskningshold. Ligesom det er tilfældet i dag, vil det nye Europol ikke
kunne anvende tvangsindgreb.
2.2.2. Medlemsstaternes samarbejde med Europol
Ifølge forslaget skal der, ligesom i dag, i hver medlemsstat være en natio-
nal enhed, der skal være forbindelsesled mellem Europol og medlemssta-
ternes kompetente myndigheder. I Danmark varetages opgaven af Rigspo-
litiet.
Som noget nyt foreslås det desuden, at medlemsstaterne skal kunne give
tilladelse til,
at deres nationale kompetente myndigheder tager direkte kon-
takt til Europol. Endvidere skal medlemsstaterne sikre, at deres nationale
finansielle efterretningsenheder har mulighed for at samarbejde med Eu-
ropol via de nationale enheder.
Den nuværende ordning med nationale forbindelsesofficerer i Europol vi-
dereføres.
Herudover lægges der med forslaget op til et antal nye forpligtelser for
medlemsstaterne.
Medlemsstaterne forpligtes således til at levere de oplysninger til Europol,
10
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0011.png
som er nødvendige for, at Europol kan opfylde sine målsætninger. Dette
omfatter at meddele Europol oplysninger vedrørende kriminalitetsområder,
der anses for en prioritet for EU. Medlemsstaterne kan dog i visse helt spe-
cifikke tilfælde undlade at meddele Europol sådanne oplysninger, f.eks.
hvis der herved vil være risiko for at skade nationale sikkerhedsinteresser.
Europol
skal årligt
rapportere om de oplysninger, som medlemsstaterne
således har leveret, til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og de
nationale parlamenter.
Endvidere skal medlemsstaterne ifølge forslaget sikre, at alle relevante
kompetente myndigheder i medlemsstaterne effektivt kommunikerer og
samarbejder med Europol.
Endelig skal medlemsstaterne øge bevidstheden om Europols aktiviteter.
2.3. Opgaver vedrørende samarbejde om retshåndhævelse (forslagets
kapitel II)
Dette kapitel er blevet sammenskrevet med kapitel I.
2.4. Europols organisation (forslagets kapitel IV)
Med forslaget lægges der op til en række ændringer i Europols ledelses-
struktur. Kommissionen har som en del af begrundelsen herfor anført, at
det vil bringe Europols ledelsesstruktur i overensstemmelse med retnings-
linjerne i den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommis-
sionen om decentraliserede agenturer fra 2012.
Det foreslås, at Europols forvaltnings- og ledelsesstruktur skal bestå af en
bestyrelse, en eksekutivdirektør samt om fornødent en direktion og/eller
andre rådgivende organer, som bestyrelsen opretter.
2.4.1. Bestyrelsen
Bestyrelsen skal bestå af en repræsentant fra hver medlemsstat og
en
re-
præsentant
fra
Kommissionen. Der skal ved udnævnelsen af bestyrelses-
medlemmer tages højde
for
kendskab til samarbejde om retshåndhævelse.
Hvert medlem skal have en suppleant. Medlemmerne skal udnævnes for 4
år ad gangen.
Bestyrelsen skal bl.a. vedtage årlige budgetter, flerårige og årlige arbejds-
11
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0012.png
programmer samt en årlig aktivitetsrapport. Arbejdsprogrammerne skal
sendes til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og de nationale par-
lamenter. Herudover skal bestyrelsen bl.a. etablere Europols interne struk-
turer samt i øvrigt foretage en række dispositioner af betydning for Euro-
pols organisation og drift,
ligesom bestyrelsen kan opfordre Rådet til at fo-
reslå Kommissionen at åbne forhandlingerne af en international aftale
med et tredjeland.
2.4.2. Eksekutivdirektøren
Eksekutivdirektøren udnævnes af bestyrelsen og forestår ledelsen af Euro-
pol. Eksekutivdirektøren har ansvar for den løbende administration af Eu-
ropol og for forberedelse og gennemførelse af en række af bestyrelsens be-
slutninger, herunder det flerårige og det årlige arbejdsprogram samt en
række dispositioner af betydning for Europols drift.
Rådet kan anmode eksekutivdirektøren om at aflægge rapport om udførel-
sen af sit hverv.
2.4.3. Direktionen
Bestyrelsen kan
ved enstemmighed
nedsætte en direktion til at bistå besty-
relsen.
Direktionen har bl.a. til opgave at forberede de afgørelser, der skal træffes
af bestyrelsen. Med det formål at styrke overvågningen af den administra-
tive forvaltning skal direktionen desuden bistå og rådgive eksekutivdirek-
tøren i forbindelse med gennemførelsen af bestyrelsens afgørelser. Endvi-
dere skal direktionen sammen med bestyrelsen sikre passende opfølgning
på resultater og henstillinger fra forskellige undersøgelser.
2.5. Behandling af oplysninger (forslagets kapitel V)
Der lægges med forslaget op til, at Europols softwarearkitektur skal laves
om med henblik på at gøre det lettere og hurtigere for Europol at fastslå,
om der er forbindelser mellem data, som agenturet allerede er i besiddelse
af, og siden analysere dem.
Det nuværende Europol råder over dels det såkaldte Europol Informations-
system, hvori efterretninger inden for Europols kompetenceområde opsam-
les til brug for Europols arbejde og med henblik på generelt at stille dem til
12
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
rådighed for medlemsstaternes efterforskning af grænseoverskridende kri-
minalitet. Herudover har Europol et antal adskilte, emneopdelte analyseda-
tabaser, som medlemsstaterne kun har adgang til, når de er særligt berørt af
eller involveret i vedkommende emne.
Når det gælder analysearbejdet, lægges der med forslaget op til i princippet
én stor database, hvortil der som udgangspunkt er generel adgang for med-
lemsstaterne.
Som modstykke til den større åbenhed foreslås reglerne om behandling af
oplysninger ændret i forhold til det nuværende retsgrundlag. I forslaget
fastsættes der således detaljerede regler om, til hvilke formål forskellige
typer af oplysninger kan behandles, samt om kilder, adgang til og brug af
oplysninger. Samtidig styrkes databeskyttelsen, se nærmere herom i afsnit
2.8.
Ifølge forslaget kan Europol kun behandle oplysninger, der er meddelt
agenturet af a) medlemsstaterne i henhold til deres nationale ret, af b) EU-
organer, tredjelande og internationale organisationer eller
af c)
private par-
ter og privatpersoner i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i
forordningsforslaget. Endvidere kan Europol hente og behandle offentligt
tilgængelige oplysninger samt oplysninger fra forskellige nationale og in-
ternationale informationssystemer, når det er tilladt efter de regelsæt, der
gælder for disse informationssystemer.
Europol kan efter forslaget kun behandle oplysninger i det omfang, det er
nødvendigt af hensyn til agenturets målsætninger, og
i forhold til person-
oplysninger
kun til følgende fire formål: a) krydscheck med henblik på at
finde en sammenhæng mellem oplysninger, b) strategiske eller tematiske
analyser, c) operationelle analyser i konkrete tilfælde samt d) lette udveks-
lingen af oplysninger.
De kategorier af personoplysninger, der kan indsamles, og de kategorier af
personer (såsom mistænkte, ofre, vidner osv.), hvis oplysninger kan ind-
samles, er i forslagets bilag 2 specificeret i forhold til hvert af de fire data-
behandlingsformål.
Dataleverandøren (såsom en medlemsstat eller et EU-organ) bestemmer
til, hvilke(t) af de fire hjemlede databehandlingsformål oplysningerne kan
behandles. Dataleverandøren kan fastsætte begrænsninger i adgangen til
eller brugen af oplysningerne. Begrænsningerne kan kun fraviges efter da-
13
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0014.png
taleverandørens samtykke, eller når det er strengt nødvendigt for at afvær-
ge en overhængende
trussel mod liv.
Medlemsstaterne har direkte adgang til oplysninger, som Europol opbeva-
rer, når de er meddelt til brug for enten krydscheck eller strategiske og te-
matiske analyser. Medlemsstaterne har indirekte adgang baseret på et
hit/no hit-system til oplysninger meddelt til brug for operationelle analyser
i konkrete tilfælde. De tilknyttede person- eller sagsoplysninger udleveres
kun efter en separat opfølgende anmodning. For Europols ansatte er ad-
gangen til oplysninger baseret på et nødvendighedskriterie.
Det foreslås, at Eurojust (som navnlig har til opgave at fremme samarbejde
om retsforfølgning af grov, grænseoverskridende kriminalitet) og Det Eu-
ropæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) skal kunne søge i Euro-
pols oplysninger for at konstatere, om der er overensstemmelse mellem
oplysninger behandlet hos henholdsvis Europol og et af disse to agenturer.
2.6. Forholdet til partnere (forslagets kapitel VI)
Forslagets kapitel om forholdet til partnere viderefører i et vist omfang de
nugældende regler herom, men der er også lagt op til ændringer. Det gæl-
der navnlig i forhold til procedurerne for indgåelse af samarbejdsaftaler
med tredjelande og internationale organisationer, når aftalerne giver mu-
lighed for udveksling af personoplysninger (såkaldte ”operationelle sam-
arbejdsaftaler”).
Ifølge forslaget kan Europol have samarbejdsrelationer med EU-organer,
myndigheder i tredjelande, internationale organisationer samt private par-
ter.
Europol kan efter forslaget selv indgå såkaldte arbejdsaftaler med tredje-
lande og internationale organisationer. Disse arbejdsaftaler må ikke tillade
udveksling af personoplysninger og er ikke bindende for hverken EU eller
medlemsstaterne.
Europol kan direkte videregive personoplysninger til EU-organer i det om-
fang, det er nødvendigt for, at Europol eller det EU-organ, der er modtage-
ren, kan udføre deres opgaver, dog med forbehold for begrænsninger fast-
sat af dataleverandøren.
Med forslaget er der lagt op til, at Europols videregivelse af personoplys-
14
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0015.png
ninger til tredjelande eller internationale organisationer kræver særskilt
hjemmel i enten a) en Kommissionsafgørelse om tilstrækkeligt databeskyt-
telsesniveau hos tredjelandet eller den internationale organisation, b) en af-
tale mellem EU og tredjelandet eller den internationale organisation, som
er indgået i medfør af TEUF art. 218, og som giver tilstrækkelige garantier
med hensyn til bl.a. beskyttelse af fysiske personers grundlæggende rettig-
heder og friheder, eller c) en samarbejdsaftale mellem det nuværende Eu-
ropol og partneren, som er indgået inden anvendelsesdatoen for den nye
forordning, og som tillader udveksling af personoplysninger. Der foreslås
dog nogle undtagelser fra hovedreglen, således at eksekutivdirektøren og
bestyrelsen i særlige situationer under visse betingelser kan tillade videre-
givelse af personoplysninger til tredjelande eller internationale organisati-
oner.
Efter de nugældende regler spiller Europol en mere central rolle ved ind-
gåelsen af sådanne samarbejdsaftaler med tredjelande og internationale or-
ganisationer, idet Europol efter Rådets godkendelse forestår udvælgelsen
af nye partnere og indgåelsen af aftalerne.
Efter Lissabon-Traktaten er der
imidlertid ikke længere mulighed for, at EU-agenturer selv kan forhandle
internationale aftaler.
Europol kan efter forslaget behandle oplysninger fra private parter og pri-
vatpersoner, når de modtages gennem nærmere præciserede enheder i en
medlemsstat eller hos en partner.
2.7. Databeskyttelsesgarantier (forslagets kapitel VII)
Forslagets bestemmelser om databeskyttelse er til dels en videreførelse i
store træk af regler i rådsafgørelsen. Samtidig lægges der på en række
punkter op til ændringer, som har til formål samlet set at styrke databe-
skyttelsesordningen for Europol. I det følgende fokuseres hovedsagelig på
nye elementer.
2.7.1. Tilsyn
Som en af nyskabelserne lægges der op til, at Den Europæiske Tilsynsfø-
rende for Databeskyttelse skal overtage det eksterne databeskyttelsestilsyn
fra det nuværende kontrolorgan, Den Fælles Kontrolinstans, som består af
repræsentanter for de myndigheder i medlemsstaterne, der er udpeget som
nationale kontrolinstanser efter rådsafgørelsen om Europol.
15
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0016.png
Det foreslås, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse får an-
svar for at føre tilsyn med og sikre anvendelsen af forordningens bestem-
melser om beskyttelse af grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder
med hensyn til Europols behandling af personoplysninger samt for at råd-
give Europol og de registrerede om alle forhold vedrørende behandling af
personoplysninger. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
tildeles således en række opgaver såsom at modtage og undersøge klager
fra registrerede, at iværksætte undersøgelser på eget initiativ samt at føre
tilsyn med og sikre anvendelsen af bestemmelserne i både den foreslåede
forordning og i alle andre EU-retsakter vedrørende beskyttelse af fysiske
personer med hensyn til Europols behandling af personoplysninger.
Samtidig tildeles den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse efter
forslaget en række konkrete beføjelser, herunder beføjelse til at rette en
advarsel eller en påtale til Europol, til at træffe afgørelse om berigtigelse,
blokering eller sletning af oplysninger, til midlertidigt eller definitivt at
nedlægge forbud mod behandling, til at forelægge sagen for Europol og
om nødvendigt for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen samt til
at indbringe sagen for EU-Domstolen.
Ligesom i dag skal hver medlemsstat efter forslaget udpege en national til-
synsmyndighed, som har til opgave at føre tilsyn med lovligheden af den
pågældende medlemsstats udveksling af personoplysninger med Europol
samt at undersøge, om den registreredes rettigheder derved krænkes. Data-
tilsynet er udpeget som national kontrolinstans efter de tilsvarende regler i
rådsafgørelsen om Europol.
Det foreslås endvidere, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyt-
telse skal samarbejde med de nationale databeskyttelsesmyndigheder, bl.a.
med henblik på at sikre ensartet anvendelse af forordningen i alle med-
lemsstater. Den Europæiske Tilsynsførende for Datasikkerhed skal endvi-
dere holde de nationale databeskyttelsesmyndigheder orienteret om emner,
der vedrører dem og inddrage de relevante nationale databeskyttelsesmyn-
digheder i konkrete sager, hvis disse vedrører data der hidrører fra en med-
lemsstat.
2.7.2. Øvrige databeskyttelsesgarantier
Som et andet nyt element lægges der med forslaget op til, at behandling af
16
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
personoplysninger om ofre, vidner, andre personer, der ikke er den mis-
tænkte, og mindreårige er
tilladt, hvis det er nødvendigt af hensyn til at fo-
rebygge eller bekæmpe kriminalitet, der falder under Europols kompeten-
ce.
For så vidt angår
oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, poli-
tisk overbevisning, religion eller tro, medlemskab af fagforening og for op-
lysninger vedrørende helbredsforhold eller seksuelle forhold (følsomme
personoplysninger)
gælder det, at behandlingen heraf er forbudt, medmin-
dre det er nødvendigt af hensyn til at forebygge eller bekæmpelse krimina-
litet, der falder under Europols kompetence.
Desuden skal der ifølge for-
slaget ikke kunne træffes nogen
ugunstig
afgørelse, der har retsvirkninger
for en registreret, alene på grundlag af elektronisk databehandling af føl-
somme personoplysninger, medmindre EU-retten eller national ret giver
mulighed for det.
Endvidere lægges der med forslaget op til en ordning, hvor den dataan-
svarlige skal anmelde behandling af personoplysninger til forudgående
hø-
ring
hos Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, når der er ta-
le om følsomme personoplysninger, eller når den pågældende type behand-
ling på anden måde indebærer særlige risici for retten til beskyttelse af per-
sonoplysninger.
Med forslaget udvides logningsforpligtelsen for Europol. Det fastsættes, at
Europol med henblik på kontrol af lovligheden af databehandlingen samt
med henblik på at udøve egenkontrol og sikre dataenes integritet og sik-
kerhed skal registrere indsamling, ændring, adgang, videregivelse, samkø-
ring og sletning af personoplysninger. Der kan ikke ændres i loggen. De
registrerede oplysninger skal slettes efter tre år, medmindre de stadig skal
bruges til løbende kontrol.
Der lægges op til en styrkelse af registreredes ret til indsigt i egne person-
oplysninger, som behandles af Europol. De oplysninger, som Europol skal
give en registreret, der anmoder om indsigt, er således opregnet udførligt i
forslaget.
Herudover er der i kapitlet om databeskyttelsesgarantier bl.a. regler om
almindelige databeskyttelsesprincipper, om kilders og oplysningers for-
skellige grader af pålidelighed og nøjagtighed, om frister for opbevaring
og sletning af oplysninger, om tekniske og organisatoriske foranstaltnin-
ger, der skal sikre sikkerhed i forbindelse med Europols behandling af op-
17
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
lysninger, og om den registreredes ret til at anmode om berigtigelse, slet-
ning og blokering af oplysninger. Endelig er der en bestemmelse om an-
svarsfordelingen mellem Europol og medlemsstaterne i forhold til databe-
skyttelse.
2.8. Retsmidler og erstatningsansvar (forslagets kapitel VIII)
I forslagets kapitel VIII fastsættes, at den registrerede har ret til at klage til
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse samt procedurerne for
klagebehandlingen. Det fastslås, at afgørelser truffet af Den Europæiske
Tilsynsførende for Databeskyttelse kan indbringes for Den Europæiske
Unions Domstol.
Der er fastsat almindelige bestemmelser om Europols erstatningsansvar i
og uden for kontraktsforhold.
Det fremgår endvidere af forslaget, at enhver, der har lidt skade som følge
af ulovlig behandling af oplysninger, skal have ret til erstatning fra Euro-
pol i henhold til TEUF artikel 340 om Unionens erstatningsansvar eller fra
den relevante medlemsstat i henhold til dennes nationale ret.
2.9. Parlamentarisk kontrol (forslagets kapitel IX)
Forslagets kapitel IX omhandler parlamentarisk kontrol. Herudover er der
fastsat bestemmelser om parlamentarisk kontrol i forslagets artikel 7, 14
og
15 samt i kapitel XI.
Det fremgår af TEUF artikel 88 om Europol, at der i forordningen for Eu-
ropol skal fastlægges de nærmere bestemmelser for Europa-Parlamentets
kontrol af Europols aktiviteter sammen med de nationale parlamenter.
Med Kommissionens forslag til forordning for Europol lægges der op til
en styrkelse af den parlamentariske kontrol med Europol.
Både Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter skal tilsendes en år-
lig aktivitetsrapport og det endelige årsregnskab. Både Europa-Parlamentet
og de nationale parlamenter høres over det flerårige arbejdsprogram under
udarbejdelsen. Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter skal end-
videre have en årlig rapport om de oplysninger, som hver medlemsstater
har indsendt til Europol.
18
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Desuden skal Europol under iagttagelse af tavshedspligten tilsende Euro-
pa-Parlamentet og de nationale parlamenter information om vurderinger af
trusler, strategiske analyser og generelle situationsrapporter inden for Eu-
ropols målsætninger samt resultaterne af undersøgelser og evalueringer,
som Europol har bestilt. Europol skal også sende
administrative
aftaler
med tredjelande og internationale organisationer, der tillader udveksling af
personlige data, og som er relevante for Europols videregivelse af oplys-
ninger til disse.
Endelig kan Europa-Parlamentet sammen med de nationale parlamenter
anmode bestyrelsesformanden og eksekutivdirektøren om at møde til drøf-
telse af spørgsmål vedrørende Europol.
Herudover skal Europa-Parlamentet varetage funktionen som budgetmyn-
dighed efter forordningen.
2.10. Øvrige emner (forslagets kapitel X-XIV)
Kapitel X omhandler personale og i kapitel XI fastsættes finansielle be-
stemmelser.
Kapitel XII omhandler diverse bestemmelser om bl.a. privilegier og im-
muniteter, gennemsigtighed og bekæmpelse af svig. Det foreslås, at Kom-
missionen senest fem år efter forordningens
anvendelsesdato
og herefter
hvert femte år skal bestille en evaluering af Europols arbejde og arbejds-
metoder.
Kapitel XIII-XIV indeholder overgangsbestemmelser og afsluttende be-
stemmelser, blandt andet om at forordningen erstatter rådsafgørelse
2009/371/RIA (om Europol) for de medlemsstater, der deltager i vedtagel-
sen af forordningen.
3. Gældende dansk ret
Rådsafgørelse 2009/371/RIA om oprettelse af Europol er gennemført i
dansk ret ved lov nr. 1261 af 16. december 2009 om Den Europæiske Poli-
tienhed (Europol). Det fremgår af loven, at rådsafgørelsen om Europol
gælder her i landet. Det fremgår endvidere, at Rigspolitiet er den nationale
enhed efter rådsafgørelsen, dvs. det danske Europol-kontaktpunkt. Datatil-
synet er i loven udpeget som den nationale kontrolinstans vedrørende da-
tabeskyttelse. Det fremgår desuden af loven, at enhver forvaltningsmyn-
19
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
dighed kan videregive oplysninger til Rigspolitiet til brug for udførelsen af
opgaver efter rådsafgørelsen, og at sådanne oplysninger skal videregives
på Rigspolitiets anmodning.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
En vedtagelse af forslaget til forordning vil medføre behov for ændring af
Europol-loven.
Det fremgår af forordningsforslaget, at udgifterne beløber sig til 623
mio. euro for det sammenlagte agentur for perioden 2015-2020, hvortil
kommer 1,5 mio. euro til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyt-
telse; i alt udgifter for 624,5 mio. euro. Udgifterne afholdes over EU’s
budget, hvor Danmark traditionelt finansierer ca. 2 pct. af udgifterne. Det
svarer til ca. 93 mio. kr., som Danmark ville skulle bidrage med over peri-
oden, hvis vi var omfattet af forordningsforslaget.
5. Høring
Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.:
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-
denten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrå-
det, Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Offentli-
ge Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut), Handels-
højskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettigheder,
Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Landsfor-
eningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening,
Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet
(Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universi-
tet (Juridisk Institut).
Advokatrådet, Byretterne, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Sø- og Han-
delsretten og Østre Landsret har afgivet høringssvar, men har ikke haft
bemærkninger til forslaget.
Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, Landsforeningen af For-
svarsadvokater, Retspolitisk Forening og Rigspolitiet har afgivet hørings-
svar med bemærkninger til forslaget.
20
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0021.png
5.1. Datatilsynets høringssvar
Datatilsynet har i sit høringssvar indledningsvis opsummeret en række af
de ændringer, der er lagt op til med det nye forslag. Datatilsynet anfører
herefter, at når der lægges op til et intensiveret samarbejde inden for et
bredere kompetenceområde og dermed også til øget udveksling af person-
oplysninger, så er det vigtigt, at der etableres et effektivt og tidssvarende
databeskyttelsesregime i tilknytning til Europols virksomhed. Datatilsynet
anfører, at de foreslåede databeskyttelsesregler i forslagets kapitel V efter
tilsynets opfattelse indeholder mange væsentlige og hensigtsmæssige ele-
menter. Datatilsynet henviser herefter til den udtalelse om forslaget, som
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS) har afgivet,
og henleder i den forbindelse navnlig opmærksomheden på udtalelsens
punkt 43-51, som efter tilsynets vurdering bør indgå i de videre overvejel-
ser om forslaget. Pkt. 43-51 omhandler bl.a. de foreslåede regler om for-
målsbegrænsning i forbindelse med behandling af oplysninger. Udtalelsen
kan findes på EDPS’ hjemmeside: www.edps.europa.eu.
Datatilsynet har videre anført, at Kommissionens forslag viderefører mu-
ligheden for, at Europol bl.a. kan indsamle oplysninger fra nationale in-
formationssystemer gennem direkte it-adgang, for så vidt det er tilladt i
henhold til national ret. Datatilsynet henviser til, at EDPS finder en sådan
adgang betænkelig, navnlig fordi der er risiko for, at den dataansvarlige
(nationale myndighed) mister kontrollen over videregivelsen. På den bag-
grund anbefaler EDPS – og Datatilsynet – at muligheden ikke videreføres i
det nye retsgrundlag for Europol. Datatilsynet bemærker desuden, at en
sådan adgang efter tilsynets opfattelse heller ikke vil være forenelig med
persondatalovens §§ 6-8, da videregivelse/udlevering af oplysninger for-
udsætter, at den dataansvarlige danske myndighed vurderer berettigelsen
heraf i den konkrete situation. Datatilsynet henviser samtidig til forslagets
artikel 23, stk. 3, hvorefter national ret finder anvendelse på Europols ad-
gang til og brug af oplysningerne, hvis denne indeholder strengere regler
herom end forordningen.
Datatilsynet har i sit høringssvar endvidere fremhævet, at enhver efter for-
slagets artikel 45, stk. 4, har ret til at anmode den nationale tilsynsmyndig-
hed om at kontrollere en række forhold vedrørende videregivelse af oplys-
ninger om ham selv til Europol – en ret, der udøves i overensstemmelse
med national ret i den medlemsstat, hvor anmodningen indgives. Datatil-
synet har i den forbindelse anført, at Datatilsynet ikke har kompetence i
21
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
forhold til ”ren manuel” videregivelse af personoplysninger fra en dansk
forvaltningsmyndighed til ikke-danske myndigheder.
Datatilsynet har videre anført, at tilsynet i lighed med EDPS finder, at for-
slagets artikel 49 giver anledning til tvivl om de nationale tilsynsmyndig-
heders kompetence, herunder om EDPS vil kunne meddele eksempelvis
indsigt i oplysninger, selv om en national tilsynsyndighed udtaler sig her-
imod.
Afslutningsvis har Datatilsynet med henvisning til den tilsigtede øgede
udveksling af personoplysninger og ændringerne i øvrigt anført, at det ikke
er muligt for tilsynet inden for de nuværende bevillingsmæssige rammer at
afsætte yderligere ressourcer til tilsynsaktiviteter på Europol-området.
5.2. Institut for Menneskerettigheders høringssvar
Institut for Menneskerettigheder har i sit høringssvar indledningsvis rede-
gjort for Europol-forslagets baggrund og formål. Herefter følger et afsnit
om menneskeretten, hvoraf det fremgår, at databeskyttelse er en del af ret-
ten til respekt for privatlivet, som dækker blandt andet personlige oplys-
ninger og kommunikation. Institut for Menneskerettigheder henviser til, at
retten til respekt for privatlivet er beskyttet i bl.a. FN’s Verdenserklæring
om menneskerettigheder, FN’s konvention om civile og politiske rettighe-
der, FN’s børnekonvention, FN’s handicapkonventionen, EMRK artikel 8
samt Europarådets konvention nr. 108 fra 1981 om elektronisk databe-
handling af personoplysninger og henstilling nr. R(87)15 af 1987 om poli-
tiets brug af personoplysninger. Instituttet henviser desuden til TEUF arti-
kel 16 om databeskyttelse og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder
artikel 7 (privatlivsfred) og artikel 8 (databeskyttelse). Instituttet henviser
herudover til direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i for-
bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-
danne oplysninger og forordning (EF) nr. 45/2001 om persondatabeskyt-
telse i fællesskabsinstitutionerne og –organerne. Endelig henviser institut-
tet til, at EU ved rammeafgørelse 2008/977/RIA har fastlagt nærmere be-
tingelser for beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisam-
arbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.
Institut for Menneskerettigheder er herefter fremkommet med en række
bemærkninger til selve Europol-forslaget. Det anføres indledningsvis, at
instituttet ved vurderingen af forslagets databeskyttelsesmæssige aspekter
har taget højde for, at behandlingen af data, herunder persondata, til under-
22
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
støttelse af de nationale retshåndhævende myndigheders indsatser er en af
hovedårsagerne til eksistensen af Europol. Instituttet finder, at forslaget
indeholder en ganske betydelig beskyttelse vedrørende behandlingen af
oplysninger, herunder personoplysninger. Instituttet anfører, at instituttet i
den forbindelse finder det positivt, at tilsynsopgaven forankres hos Den
Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS), og at EDPS sikres
uafhængighed og mulighed for at kunne handle effektivt, herunder med til-
strækkelige beføjelser til at kunne intervenere.
Instituttet henviser herefter til den udtalelse fra EDPS, der er omtalt i for-
bindelse med Datatilsynets høringssvar, og det anføres, at instituttet over-
ordnet set er enigt med de bemærkninger, der er anført i EDPS’ udtalelse.
Instituttet fremhæver generelt følgende synspunkter:
- En stærk ramme for databeskyttelse er vigtig, ikke alene for data-
subjekterne, men også fordi et stærkt databeskyttelsesregime ska-
ber tillid medlemsstaterne imellem, som igen er en betingelse for
en succesfuld udveksling af information.
- Formålsbegrænsning er et nøgleprincip for databeskyttelse. Det har
særligt betydning i det politimæssige og retlige samarbejde i efter-
forskning af straffesager, da datasubjekterne normalt ikke er be-
kendt med, at der behandles oplysninger om dem.
Institut for Menneskerettigheder anfører herefter følgende i relation til for-
slagets enkelte artikler:
- I forhold til artikel 24 om databehandlingsformål foreslås en række
præciseringer, bl.a. af de tilladte databehandlingsformål, samt at
kravene til formålsbegrænsning tydeliggøres (EDPS’ udtalelse pkt.
173).
- I artikel 26, stk. 1, om medlemsstaternes direkte adgang til oplys-
ninger hos Europol foreslås indsat en passage om, at medlemssta-
ternes adgang skal være baseret på et ”need to know”-princip
(EDPS’ udtalelse pkt. 177).
- Artikel 29, stk. 4, foreslås ændret, således at en medlemsstat skal
give sit udtrykkelige samtykke, før Europol kan videregive oplys-
ninger fra medlemsstaten til eksterne samarbejdspartnere (EDPS’
udtalelse pkt. 179).
- Det anbefales, at listen over Europols samarbejdsaftaler med tred-
jelande og internationale organisationer offentliggøres (EDPS’ ud-
talelse pkt. 181).
- Det anbefales, at muligheden i artikel 23 for direkte adgang for Eu-
ropol til nationale databaser fjernes (EDPS’ udtalelse pkt. 184 a).
23
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
-
Det anbefales at styrke artikel 35 om forskellige grader af person-
oplysningers nøjagtighed og pålidelighed ved at gøre medlemssta-
ternes vurdering heraf obligatorisk (EDPS’ udtalelse pkt. 184 c).
5.3. Landsforeningen af Forsvarsadvokaters høringssvar
Landsforeningen af Forsvarsadvokater har i sit høringssvar bemærket, at
forslaget er omfattet Danmarks retsforbehold. Landsforeningen af For-
svarsadvokater har herefter peget på, at der som en del af forslaget skal op-
rettes en stor fælles database med generel adgang for medlemsstaterne,
hvortil medlemsstaterne har direkte og indirekte adgang efter forskellige
regler. Det anføres i høringssvaret, at bestyrelsen kan have sine bekymrin-
ger i den forbindelse i lyset af de nyeste eksempler på indtrængen i det
danske politis datamateriale.
5.4. Retspolitisk Forenings høringssvar
Retspolitisk Forening har i sit høringssvar indledningsvist konstateret, at
forslaget er omfattet af Danmarks retsforbehold. Foreningen har videre an-
ført, at Danmark således ikke vil være omfattet af forordningen, når/hvis
den vedtages, og at foreningens høringssvar på den baggrund vil være gan-
ske kortfattet, også fordi Danmarks indflydelse i forhandlingsforløbet må
formodes at være enten marginal eller ikke til stede. Afslutningsvis har
foreningen anført, at ”[s]kulle forordningen blive vedtaget, kan Danmark
naturligvis gennemføre tilpasset national lovgivning (i Folketinget), hvor-
efter Danmark vil kunne indgå som deltager i ”systemet”, men på mellem-
statsligt grundlag og ikke direkte/umiddelbart underlagt forordningen, for-
udsat selvfølgelig at EU som sådan accepterer en sådan parallel-aftale.”
5.5. Rigspolitiets høringssvar
Rigspolitiet har i sit høringssvar anført, at Rigspolitiet er positivt indstillet
over for forslaget, herunder at Europol styrkes som knudepunkt for infor-
mationsudveksling mellem medlemsstaternes myndigheder. Det er desu-
den Rigspolitiets forventning, at den foreslåede omlægning af Europols
analysedatabaser vil medføre en markant styrkelse af grundlaget for at
gennemføre kriminalitetsanalyser.
Rigspolitiet har om den foreslåede sammenlægning af Europol og Cepol
anført, at en sådan sammenlægning efter Rigspolitiets opfattelse vil ligge i
naturlig forlængelse af den ændring af Cepols styringsform, som blev af-
24
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
sluttet under det danske EU-formandskab i 1. halvår af 2012. Rigspolitiet
har videre anført, at oprettelsen af et egentligt politiakademi inden for EU
med et stærkt fokus på den eksterne dimension efter Rigspolitiets vurde-
ring vil medføre, at akademiet vil kunne opnå en højere professionel aner-
kendelse inden for retshåndhævelse. Endvidere vil et dobbelt mandat for
det nye Europol efter Rigspolitiets opfattelse sikre en tættere sammen-
hængskraft mellem de strategisk prioriterede indsatsområder og det tilsva-
rende uddannelsesbehov. Rigspolitiet har desuden anført, at den foreslåede
styringsform med en dobbelt repræsentation i bestyrelsen svarende til
mandatet vil sikre medlemslandene fortsat indflydelse også på uddannel-
sesområdet.
Rigspolitiet har i sit høringssvar videre bemærket, at forslaget er omfattet
af Danmarks retsforbehold. I den forbindelse har Rigspolitiet understreget,
at Danmarks fortsatte deltagelse i Europol-samarbejdet efter Rigspolitiets
opfattelse er af helt afgørende betydning for dansk politis mulighed for at
varetage sine opgaver. Rigspolitiet anfører, at dansk politi således i vidt
omfang bruger Europols analyse af kriminalitetsmønstre i det strategiske
arbejde, herunder når særlige fokusområder for politiindsatsen i Danmark
skal prioriteres, ligesom Europol udgør den centrale ramme for det opera-
tive, internationale politisamarbejde i forhold til udveksling og analyse af
efterretninger samt efterforskning af konkrete sager.
Endelig har Rigspolitiet anført, at dansk politi vil have stærkt begrænsede
muligheder for at videregive generelle efterretningsoplysninger til Euro-
pol, såfremt Europol-forordningens hjemmel til videregivelse af oplysnin-
ger til Europol ikke gennemføres i dansk ret.
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forslaget anført om nærhedsprincippet, at målet med
den foreslåede forordning, nemlig oprettelse af en enhed med ansvar for
samarbejde om retshåndhævelse og uddannelse heri på EU-plan, ikke i til-
strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor på grund af den
foreslåede handlings omfang og virkninger bedre kan gennemføres på EU-
plan. Kommissionen anfører, at unionen derfor kan træffe foranstaltninger
i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. TEU artikel 5. Kommissi-
onen anfører videre, at forordningen i overensstemmelse med proportiona-
litetsprincippet, jf. nævnte artikel, ikke går videre, end hvad der er nød-
vendigt for at nå dette mål.
25
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget
er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen er overordnet set positivt indstillet over for forslaget.
9. Europa-Parlamentet
Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-
dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-
pa-Parlamentet. Europa-Parlamentets LIBE-udvalg har den 30. januar
2014 stemt om ordførerens betænkning over forslaget, hvorfor parlamentet
nu er parat til at påbegynde trilogforhandlinger.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-
ligt samarbejde den 18. februar 2014.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for råds-
mødet (retlige og indre anliggender)
den 3.-4. marts 2014.
Endvidere har
udvalget modtaget statusorienteringer om sagen forud for rådsmøderne
(retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober og 5.-6. december 2013.
26
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Dagsordenspunkt 2: Opfølgning på Middelhavstaskforcens anbefalin-
ger
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 5.-6. juni 2014 forventes en opfølgende drøftelse om im-
plementeringen af Middelhavstaskforcens forslag til initiativer, der kan
bidrage til at forhindre fremtidige ulykker, hvor migranter omkommer i
Middelhavet. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Der ses
ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters
holdning til sagen. Regeringen bakker generelt op om Middelhavstaskfor-
cens arbejde og de initiativer, som er identificeret i taskforcens rapport.
Særligt er man fra dansk side positivt indstillet over for, at samarbejdet
med oprindelses- og transitlande, herunder mobilitetspartnerskaber og re-
gionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer, tildeles en fremtrædende
rolle.
1. Baggrund
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013 oriente-
rede Italien om hændelsen ved Lampedusa den 3. oktober 2013, hvor
mindst 339 afrikanske migranter omkom, da et fartøj med omkring 500
personer ombord sank. Orienteringen blev efterfulgt af en drøftelse om,
hvordan problemet med migrationspres fra de sydlige middelhavslande
kan løses.
Som opfølgning på rådsmødet nedsatte Kommissionen en taskforce (Mid-
delhavstaskforcen), der skulle komme med forslag til, hvordan ulykker,
som den der fandt sted ved Lampedusa, kan undgås fremover.
Middelhavstaskforcen blev ledet af Kommissionen. Herudover deltog alle
interesserede medlemsstater samt EU-agenturer, herunder EU’s asylstøtte-
kontor (EASO), Frontex og Europol. Fra dansk side deltog Justitsministe-
riet. Der blev afholdt møder i taskforcen den 24. oktober 2013 og den 20.
november 2013.
Den 4. december 2013 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse om
27
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Middelhavstaskforcens arbejde.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 præ-
senterede Kommissionen meddelelsen og de identificerede initiativer.
På sit møde den 19.-20. december 2013 vedtog Det Europæiske Råd kon-
klusioner, hvoraf det bl.a. fremgår, at Det Europæiske Råd byder Kommis-
sionens meddelelse velkommen og opfordrer til, at alle kræfter mobiliseres
for at gennemføre de foreslåede initiativer.
Kommissionen anmodede den 21. februar 2014 alle medlemsstater og re-
levante EU-agenturer om at indsende oplysninger om, hvilke af de af Mid-
delhavstaskforcen foreslåede initiativer, der er planlagt, iværksat eller al-
lerede afsluttet. Kommissionen har på den baggrund udarbejdet en konso-
lideret liste, der skal fungere som styringsredskab for implementeringen af
initiativerne.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2014 oriente-
rede Kommissionen om den foreløbige status på implementering af initia-
tiverne. Der var enighed om, at Rådet skal monitorere gennemførelsen af
de initiativer, som er identificeret i Kommissionens meddelelse om Mid-
delhavstaskforcens arbejde. Det blev i den forbindelse besluttet, at sagen
skal drøftes igen på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. ju-
ni 2014.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2014 forventes
Kommissionen at præsentere den konsoliderede liste over initiativer, hvor-
efter der forventes en drøftelse af, hvordan listen kan gøres mere operatio-
nel, herunder gennem fastsættelse af prioriteter og tidsfrister.
2. Indhold
Formålet med Middelhavstaskforcen var at identificere initiativer, der kan
medvirke til at forebygge, at migranter føler sig nødsaget til at søge mod
EU og derved bringer sig i livsfarlige situationer.
Kommissionens meddelelse om taskforcens arbejde indeholde initiativer
inden for følgende fem områder:
- Samarbejde med tredjelande
- Regionale beskyttelsesprogrammer, genbosætning og lovlig adgang
til EU
28
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0029.png
-
-
-
Bekæmpelse af menneskesmugling og organiseret kriminalitet
Grænseovervågning
Solidaritet med medlemsstater, der oplever et stort migrationspres
Samarbejdet med tredjelande bør fortsat være styret af EU's globale tilgang
til migration og mobilitet (GAMM), og fokus bør rettes mod at styrke
samarbejdet med EU's nabolande samt oprindelses- og transitlande af sær-
lig interesse – f.eks. Tunesien og Libyen. Der peges bl.a. på, at mobilitets-
partnerskaber og regionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer kan bi-
drage til at opbygge landenes asylsystemer, så de lever op til internationale
standarder. Endvidere forslås, at man på lidt længere sigt søger at etablere
en netværk mellem relevante europæiske og nordafrikanske middelhavs-
lande, der skal sikre en hurtig og direkte udveksling af information i for-
bindelse med sø-operationer. Samarbejdet med tredjelandene bør endvide-
re sikre en effektiv tilbagetagelse af ulovlige migranter i overensstemmelse
med internationale standarder, bl.a. igennem programmer for frivillig til-
bagevenden og tilbagetagelsesaftaler.
I forhold til at sikre den lovlige adgang til EU opfordrer Kommissionen
medlemsstaterne til i videre omfang at genbosætte flygtninge via UNHCR
(kvoteflygtninge), ligesom der lægges op til at se nærmere på den lovlige
adgang f.eks. for studerende og arbejdstagere fra tredjelande. Kommissio-
nen vil herudover undersøge yderligere muligheder for at skabe lovlig ad-
gang til EU, f.eks. i form af såkaldte "humanitære visa", som giver mulig-
hed for at rejse lovligt til EU og søge asyl. Dette henskydes dog til overve-
jelserne om nye strategiske retningslinjer for RIA-området.
I forhold til bekæmpelse af menneskesmugling og organiseret kriminalitet
foreslås det bl.a., at EUROPOL’s koordinerende rolle styrkes, og at der in-
den for rammerne af EU’s såkaldte ”policy cycle” om alvorlig, grænse-
overskridende kriminalitet, udarbejdes handlingsplaner om henholdsvis
ulovlig indvandring og menneskehandel. Endvidere foreslås det, at der ud-
vikles en udførlig EU-strategi for den fremadrettede bekæmpelse af men-
neskesmugling.
I relation til grænseovervågning foreslås en styrkelse af Frontex’ og rele-
vante medlemsstaters redningskapacitet i det centrale Middelhav, bl.a.
gennem tilførsel af ekstra 7,9 mio. euro til Frontex i 2013. Samtidig præci-
seres det dog, at Frontex’ opgave er at overvåge grænserne, ikke at udføre
redningsaktioner. Endvidere henvises der til, at det nye europæiske græn-
seovervågningssystem, Eurosur, er blevet operationelt fra den 2. december
29
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0030.png
2013, hvilket bl.a. vil forbedre Frontex' og medlemsstaternes evne til at lo-
kalisere små fartøjer ved de ydre søgrænser. Samtidig foreslås det, at ar-
bejdet med forordningen om gennemførelse af Frontex-koordinerede sø-
operationer fremskyndes. Endelige foreslås, at det på lidt længere sigt un-
dersøges, hvordan det kan sikres, at private fartøjer, f.eks. handelsskibe og
fiskerbåde, der tilfældigt bidrager til en redningsaktion, ikke efterfølgende
oplever negative retlige eller økonomiske konsekvenser.
Som led i udvisningen af solidaritet med medlemsstater, der ikke har til-
strækkelige midler til at håndtere et øget migrationspres, lægges der op til,
at Kommissionen, via forskellige EU-fonde, støtter Italien med 30 mio. eu-
ro, som bl.a. skal styrke grænseovervågningsoperationer. Endvidere fore-
slås det, at der afsættes ca. 20 mio. euro fra relevante EU-fonde til at for-
øge kapaciteten i forhold til modtageforhold, asylsagsbehandling, scree-
ning og registrering i andre medlemsstater, der oplever stigende migrati-
onspres. Endvidere foreslås, at EASO fremadrettet tildeles en central rolle
i forhold til at udvikle kapaciteten og kvaliteten af medlemsstaternes asyl-
systemer, herunder behandling af asylansøgninger, modtagelsesforhold og
koordinering af intern omfordeling. Endelig opfordres medlemsstaterne til
i højere grad overvejer intern omfordeling af flygtninge i EU.
3. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5. Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvandrings-
samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.
7. Andre landes kendte holdninger
Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-
ters holdning til sagen.
30
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
8. Foreløbig dansk holdning
Regeringen bakker generelt op om taskforcens arbejde og de initiativer,
som er blevet identificeret. Særligt er man fra dansk side positivt indstillet
over for, at samarbejdet med oprindelses- og transitlande, herunder mobili-
tetspartnerskaber og regionale udviklings- og beskyttelsesprogrammer, til-
deles en fremtrædende rolle.
Fra regeringens side er man endvidere tilfreds med, at Kommissionen har
udarbejdet en liste, der kan sikre den løbende monitorering og gennemfø-
relse af de konkrete tiltag.
9. Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-
bejde
den 21. maj 2014.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering for-
ud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013
og den 3.-4. marts 2014
samt Det Europæiske Råds møde den 19.-20. de-
cember 2013.
31
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Dagsordenspunkt 3: Kommissionens 5. halvårlige rapport om Schen-
gen-områdets funktion
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 5.-6. juni 2014 forventes en drøftelse af situationen i
Schengen-området med udgangspunkt i en rapport fra Kommissionen om
Schengen-områdets funktion. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet har ikke betydning for
sagen. Regeringen støtter udviklingen og styrkelsen af den politiske styring
af Schengen-samarbejdet.
1. Baggrund
Kommissionen fremlagde den 16. september 2011 den såkaldte Schengen
Governance-pakke, som består af to forslag til retsakter og en meddelelse.
Det fremgår af meddelelsen, at Kommissionen hvert halve år vil udarbejde
en rapport over Schengen-samarbejdet, som skal danne grundlag for en re-
gelmæssig drøftelse i Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på at
styrke den politiske styring af Schengen-samarbejdet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. marts 2012 fandt der en
første drøftelse sted af den politiske styring af Schengen-samarbejdet. Rå-
det vedtog på mødet konklusioner med henblik på at udvikle og styrke den
fremtidige politiske styring af Schengen-samarbejdet og opstille rammerne
for halvårlige strategiske drøftelser i Det Blandede Udvalg.
Det fremgår bl.a. af konklusionerne, at Rådet imødeser regelmæssige rap-
porter fra Kommissionen vedrørende Schengen-områdets funktion. Kom-
missionen forventes i sine rapporter bl.a. at give et overblik over generelle
tendenser, udviklinger og udfordringer i Schengen-samarbejdet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 blev den
politiske styring af Schengen-samarbejdet drøftet med udgangspunkt i
32
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Kommissionens første rapport om Schengen-områdets funktion, der blev
offentliggjort den 16. maj 2012.
På rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012,
den 6.-7. juni 2013 og
den 5.-6. december 2013 præsenterede Kommissio-
nen henholdsvis sin anden, tredje og fjerde rapport om Schengen-områdets
funktion, hvorefter der var en generel drøftelse af situationen i Schengen-
området.
Det forventes, at der på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6.
juni 2014 vil være en tilsvarende drøftelse af situationen i Schengen-
området med udgangspunkt i Kommissionens femte rapport om Schengen-
områdets funktion. Kommissionen har endnu ikke offentliggjort rapporten.
2. Indhold
Indholdet af Kommissionens femte rapport om Schengen-områdets funkti-
on kendes endnu ikke.
Rapporten forventes bl.a. at indeholde en beskrivelse af de aktuelle udfor-
dringer på Schengen-området, herunder i forhold til migrationsstrømme
og ulovlige indvandrere, samt en redegørelse for medlemsstaternes over-
holdelse og anvendelse af Schengen-reglerne.
3. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5. Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvandrings-
samarbejdet, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.
33
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen støtter udviklingen og styrkelsen af den politiske styring af
Schengen-samarbejdet og forholder sig derfor positivt over for Kommissi-
onens
femte
rapport om Schengen-områdets funktion.
9. Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet
Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for asyl- og
indvandringssamarbejdet
den 21. maj 2014.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Kommissionens
femte
rapport om Schengen-områdets funktion har ikke
tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
34
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Dagsordenspunkt 4: Valg af ny administrerende direktør for Frontex
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 5.-6. juni 2014 forventes formandskabet at orientere om
status for udnævnelse af ny administrerende direktør for Frontex efterfulgt
af en udveksling af synspunkter blandt medlemsstaterne. Sagen har hver-
ken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprin-
cippet har ikke betydning for sagen. Der ses ikke at foreligge offentlige til-
kendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Regeringen
er generelt positivt indstillet over for Frontex-samarbejdet. Regeringens
stillingtagen til, hvilken kandidat til stillingen som ny administrerende di-
rektør for Frontex man vil støtte, afventer Kommissionens indstilling om
egnede kandidater til stillingen. Frontex er efter regeringens opfattelse en
vigtig aktør i forhold til forvaltningen af EU's ydre grænser, hvorfor det er
uheldigt, at udpegningen af ny administrerende direktør trækker ud.
1. Baggrund
Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved
de Ydre Grænser (Frontex) blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr.
2007/2004 af 26. oktober 2004 (Frontex-forordningen).
Frontex har i henhold til Frontex-forordningens artikel 1 og 2 til formål at
fremme, koordinere og udvikle den europæiske grænseforvaltning samt
sikre, at medlemsstaterne samarbejder herom. Frontex’s hovedaktiviteter
består således i at koordinere det operative samarbejde mellem medlems-
stater om forvaltning af de ydre grænser, bistå medlemsstater med uddan-
nelse af nationale grænsevagter, herunder med indførelse af fælles uddan-
nelsesstandarder, foretage risikoanalyser, deltage i udviklingen af forsk-
ning af relevans for kontrol og overvågning af de ydre grænser, bistå med-
lemsstater i situationer, der kræver øget teknisk og operativ bistand ved de
ydre grænser samt støtte medlemsstaterne i forbindelse med tilrettelæggel-
sen af fælles tilbagesendelsesoperationer. Der gennemføres kontinuerligt
Frontex-operationer ved EU’s udsatte grænseområder.
35
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Frontex ledes af en administrerende direktør i samarbejde med en bestyrel-
se. Den nuværende administrerende direktør, Ilkka Laitinen fra Finland,
har fungeret siden Frontex’ oprettelse i 2005 og fratræder ved udgangen af
maj 2014. Der forestår således valg af en ny administrerende direktør.
Udnævnelsen af den administrerende direktør sker således, at Kommissio-
nen foreslår kandidater til stillingen. På grundlag af denne kandidatliste
udnævner bestyrelsen en administrerende direktør for en 5-års-periode
med mulighed for forlængelse for en periode på højst 5 år. Bestyrelsen be-
står af en repræsentant for hver medlemsstat samt to repræsentanter for
Kommissionen, som alle udnævnes for en 4-års-periode med mulighed for
forlængelse. Den danske repræsentant i bestyrelsen er pt. politiinspektør,
leder af Rigspolitiets Nationale Udlændingecenter, Richard Østerlund la
Cour.
Kommissionen indrykkede et opslag om stillingen som ny administrerende
direktør i Den Europæiske Unions Tidende (C 372 A) den 19. december
2013.
Frontex’ bestyrelsesformand meddelte ved breve af 14. og 17. april 2014,
at valget af ny administrerende direktør for Frontex måtte udskydes – for-
mentlig til slutningen af 2014 – idet Kommissionen ikke kunne indstille
nogen af de opstillede kandidater til stillingen.
På SCIFA-mødet den 5.-6. maj 2014 orienterede Kommissionen om status
for udnævnelsen af ny administrerende direktør for Frontex. Kommissio-
nen oplyste, at man havde modtaget 26 ansøgninger til stillingen, herunder
fra den nuværende vicedirektør for Frontex, som i forbindelse med ud-
nævnelsen af administrerende direktør for Frontex i 2005 var blandt de 3
kandidater til stillingen, som Kommissionen indstillede til bestyrelsen.
Kommissionen kunne imidlertid ikke indstille nogen af kandidaterne til
stillingen, vurderet ud fra en række formelle kriterier, herunder at kandida-
terne skulle have 15 års erfaring efter endt uddannelse, 5 års relevant er-
hvervserfaring, have ledelsesmæssige kompetencer og være EU-borgere.
Der ville derfor blive igangsat en ny og lettere revideret procedure, hvor
man ville forsøge at udbrede kendskabet til opslaget til en videre kreds af
personer. Stillingen forventes slået op på ny i slutningen af maj måned
2014, og det er målet, at man på Frontex’ bestyrelsesmøde den 25.-26. no-
vember 2014 vil kunne udpege en ny administrerende direktør.
36
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2014 forventes
en orientering fra formandskabet efterfulgt af en udveksling af synspunkter
blandt medlemsstaterne.
2. Indhold
Det fremgår af Frontex-forordningens artikel 20, 21 og 25, at Frontex le-
des af en administrerende direktør i samarbejde med en bestyrelse.
Bestyrelsen består af en repræsentant fra hver medlemsstat og to repræsen-
tanter fra Kommissionen med en mandatperiode på 4 år, som kan forlæn-
ges én gang. De lande, som er associeret i Schengen-reglerne, deltager i
agenturet og har hver en repræsentant i bestyrelsen, hvis deltagelse er fast-
sat individuelt, jf. Frontex-forordningen artikel 21.
Af Frontex-forordningen artikel 24 og 26 fremgår, at Kommissionen på
grundlag af et opslag i Den Europæiske Unions Tidende foreslår kandida-
ter til stillingen som administrerende direktør for Frontex. Blandt disse
kandidater udnævner Frontex’ bestyrelse den administrerende direktør.
Vurderingen skal foretages på grundlag af kandidaternes faglige kvalifika-
tioner, dokumenterede administrative og ledelsesmæssige erfaring samt re-
levant erfaring med forvaltning af de ydre grænser. Beslutningen træffes
med to tredjedeles flertal blandt de stemmeberettigede medlemmer, som
hver har én stemme.
Den administrerende direktør bistås af en vicedirektør, som udnævnes af
bestyrelsen på forslag af den administrerende direktør på grundlag af ved-
kommendes faglige kvalifikationer og dokumenterede administrative og
ledelsesmæssige erfaring samt relevant erfaring med forvaltning af de ydre
grænser. Beslutningen træffes med to tredjedeles flertal blandt de stemme-
berettigede medlemmer, jf. Frontex-forordningen artikel 26.
Den administrerende direktør og vicedirektøren udnævnes begge for en 5-
års-periode med mulighed for forlængelse for en periode på højst 5 år, jf.
Frontex-forordningen artikel 26.
3. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
37
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5. Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for asyl- og indvandrings-
samarbejde (SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrøren-
de sagen.
6. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8. Foreløbig dansk holdning
Regeringen er generelt positivt indstillet over for Frontex-samarbejdet.
Regeringens stillingtagen til, hvilken kandidat til stillingen som ny admini-
strerende direktør for Frontex man vil støtte, afventer Kommissionens ind-
stilling om egnede kandidater til stillingen.
9. Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for asyl- og indvandringssamar-
bejde (SPAIS) den 21. maj 2014.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
38
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Dagsordenspunkt 5: Udenlandske krigere og hjemvendte set fra et
terrorbekæmpelsesperspektiv, navnlig hvad angår Syrien
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at EU’s antiter-
rorkoordinator, Gilles de Kerchove, på rådsmødet (retlige og indre anlig-
gender) den 5.-6. juni 2014 vil præsentere et diskussionsoplæg om ’foreign
fighters’ med henblik på politisk drøftelse. Diskussionsoplægget indehol-
der en række anbefalinger, som har til formål at styrke EU’s og medlems-
staternes indsats på områder. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til
nærhedsprincippet. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfi-
nansielle konsekvenser. Fra dansk side er man positiv over for de eksiste-
rende tiltag i EU’s indsats mod terrorisme, og man forventer således at
kunne tage præsentationen og udfaldet af drøftelserne til efterretning.
1.
Baggrund
EU’s antiterrorkoordinator, Gilles de Kerchove, orienterede på rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 7.-8. marts 2013 om sikkerhedssituatio-
nen i Sahel-regionen og situationens betydning for EU’s interne sikkerhed.
Antiterrorkoordinatoren understregede behovet for at samtænke EU’s in-
terne og eksterne sikkerhed og fremhævede i den forbindelse truslen fra de
såkaldte ’foreign fighters’.
På denne baggrund blev det besluttet, at antiterrorkoordinatoren skulle ar-
bejde videre med emnet, herunder navnlig med spørgsmålet om truslen fra
’foreign fighters’. Antiterrorkoordinatoren udarbejdede i den anledning et
diskussionspapir med anbefalinger til nye initiativer på området, som han
præsenterede på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni
2013.
Diskussionsoplægget indeholdt 22 anbefalinger til nye initiativer, som
kunne styrke EU’s indsats på området. Anbefalingerne rettede sig både
mod EU’s institutioner, EU’s højtstående repræsentant for udenrigsanlig-
gender og sikkerhedspolitik Cathrine Ashton samt medlemslandene. Anbe-
falingerne handlede bl.a. om forebyggelse af radikalisering og motivation
for at tilslutte sig kampene i Syrien, orientering om de barske forhold un-
39
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0040.png
der kampene i Syrien, styrkelse af kommunikationen om EU’s eksisteren-
de indsats på området samt støtte til de personer, som vender tilbage fra
kampene.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 præ-
senterede antiterrorkoordinatoren en rapport om status for gennemførelsen
af de 22 anbefalinger med henblik på politisk drøftelse. I rapporten identi-
ficerede antiterrorkoordinatoren følgende fire områder, hvor EU’s indsats
kunne være særligt værdifuld for medlemsstaterne: forebyggelse, monito-
rering af rejseaktiviteter, retsforfølgning og samarbejde med trejdelande.
Det forventes, at antiterrorkoordinatoren på rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) den 5.-6. juni 2014 vil præsentere et nyt diskussionsoplæg om
foreign fighters med henblik på politisk drøftelse.
2.
Indhold
Diskussionsoplægget tager udgangspunkt i de fire indsatsområder, som an-
titerrorkoordinatoren tidligere har identificeret: forebyggelse, monitorering
af rejseaktiviteter, retsforfølgning og samarbejde.
Med hensyn til forebyggelse har antiterrorkoordinatoren i samarbejde med
Kommissionen og EU’s Udenrigstjeneste udviklet to initiativer, som skal
styrke kommunikationen omkring situationen i Syrien. Det første initiativ
handler om at etablere en enhed (”Syria Strategic Communications Advi-
sory Team”), som kan rådgive medlemsstater i forhold til at udvikle bl.a.
såkaldte modfortællinger, som kan mindske motivationen for at rejse til
Syrien. Enheden vil også kunne fremhæve EU’s humanitære indsats i Sy-
rien og de omkringliggende lande. Det andet initiativ handler om at etable-
re en EU-baseret webportal, hvor nødhjælpsorganisationer mv. kan opliste
muligheder for at bidrage til den humanitære indsats i Syrien.
I relation til monitorering af rejseaktiviteter peges der i diskussionspapiret
bl.a. på bedre udnyttelse af eksisterende instrumenter, herunder SIS II, In-
terpols databaser og Terrorist Finance Tracking Program (TFTP), samt
fremme af behandlingen af forslaget til et direktiv om et EU-PNR-system.
For så vidt angår retsforfølgning peges der i diskussionspapiret bl.a. på, at
medlemsstaterne kan benytte Eurojust til at sikre koordineret efterforsk-
ning og retsforfølgning af foreign fighters.
40
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0041.png
I forhold til samarbejde oplistes i diskussionspapiret en række konkrete til-
tag, som kan iværksættes i Jordan, Libanon, Tyrkiet, Tunesien, Irak, Bal-
kan, Saudi Arabien, Qatar og Syrien. Det drejer sig bl.a. om at hjælpe Tyr-
kiet med det store antal syriske flygtninge, som landet har modtaget, og
med at styrke luftfartssikkerheden.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5.
Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side har man generelt været positiv over for antiterrorkoordina-
torens anbefalinger. På den baggrund forventes det, at man fra dansk side
vil kunne tage præsentationen og udfaldet af drøftelserne til efterretning.
9.
Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-
arbejde den 20. maj 2014.
41
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
42
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Dagsordenspunkt 6: Rådskonklusioner om terrorisme og grænsesik-
kerhed
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 5.-6. juni 2014 forventes formandskabet at forelægge
rådskonklusioner om terrorisme og grænsesikkerhed med henblik på ved-
tagelse. Rådskonklusionerne indeholder en række anbefalinger, som har til
formål at øge sikkerheden omkring EU’s interne og eksterne grænser med
henblik på at forebygge terrorisme. Sagen har hverken lovgivningsmæssi-
ge eller statsfinansielle konsekvenser, og sagen vurderes ikke at rejse
spørgsmål i relation til nærhedsprincippet. Fra dansk side er man indstil-
let på at tilslutte sig vedtagelsen af rådskonklusionerne.
1.
Baggrund
Under det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 23.-24.
januar 2014 i Athen drøftedes bl.a. spørgsmålet om terrorisme og grænse-
sikkerhed, herunder sammenhængen mellem ulovlig migration og terro-
risme samt udfordringerne med foreign fighters.
En række medlemsstater gav i den forbindelse udtryk for, at der er en vis
(om end ikke direkte) sammenhæng mellem ulovlig migration og terroris-
me, hvorfor der er fordele forbundet med effektiv grænseforvaltning.
Mange medlemsstater pegede i den forbindelse på behovet for en mere ef-
fektiv anvendelse af de eksisterende instrumenter, herunder Schengen In-
formation System II (SIS II), ligesom mange fremhævede Smart Borders-
pakken og et EU-PNR-system som potentielt nyttige værktøjer.
På denne baggrund har formandskabet udarbejdet et udkast til rådskonklu-
sioner om terrorisme og grænsesikkerhed, som forventes forelagt til vedta-
gelse på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2014.
2.
Indhold
Det foreliggende udkast til rådskonklusioner indeholder en række anbefa-
linger, som har til formål at øge sikkerheden omkring EU’s interne og eks-
terne grænser med henblik på at forebygge terrorisme. Anbefalingerne
henvender sig navnlig til medlemsstaterne.
43
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Blandt anbefalingerne kan nævnes bedre udnyttelse af eksisterende in-
strumenter, herunder SIS II, Visa Information System (VIS) og Integrated
Border Management (IBM), samt fremme af behandlingen af forslaget til
et direktiv om et EU-PNR-system og forslagene i Smart Borders-pakken.
Medlemsstaterne opfordres desuden til – inden for rammerne af Schengen-
aftalen – at genindføre grænsekontrol for en begrænset periode, hvis der er
en alvorlig trussel mod den pågældende stats sikkerhed.
Medlemsstaterne opfordres også til at øge samarbejdet med relevante EU-
agenturer, herunder Frontex og Europol, og med udvalgte tredjelande.
Samtidig opfordres medlemsstaterne til at udveksle erfaringer om bedste
praksis på området, herunder i relation til mindreårige, som udrejser fra
Schengenområdet.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5.
Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor - ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen vurderes ikke at rejse spørgsmål i relation til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man indstillet på at tilslutte sig vedtagelsen af
rådskonklusionerne.
44
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
9.
Europa-Parlamentet
Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-
arbejde den 20. maj 2014.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
45
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Dagsordenspunkt 7: Nyt strategisk program for området for retlige og
indre anliggender (Post-Stockholm)
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 5.-6. juni 2014 forventes en drøftelse af, hvilke politiske
prioriteter der bør adresseres i et nyt strategisk program. Sagen har hver-
ken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, og nærheds-
princippet har ikke betydning for sagen. På asyl- og indvandringsområdet
har Danmark sammen med syv ligesindede medlemsstater udarbejdet et
fælles forslag til, hvilke politiske prioriteter der bør adresseres i et nyt
strategisk program. Regeringen kan generelt bakke op om de prioriteter,
der fremhæves i det fælles forslag fra denne kreds. På det civil-, politi- og
strafferetlige område er det generelt Danmarks holdning, at fokus skal væ-
re på implementering og konsolidering af eksisterende lovgivning, herun-
der styrkelse af det praktiske samarbejde.
1. Baggrund
Det gældende strategiske program for EU’s prioriteter på området for ret-
lige og indre anliggender for perioden 2010-2014, Stockholm-programmet,
udløber med udgangen af 2014.
Ifølge artikel 68 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
udformer Det Europæiske Råd strategiske retningslinjer for den lovgiv-
ningsmæssige og operationelle programudformning i området med frihed,
sikkerhed og retfærdighed.
På den baggrund fremgår det af konklusionerne fra Det Europæiske Råds
møde den 27.-28. juni 2013, at Det Europæiske Råd på sit møde i juni
2014 vil drøfte udformningen af nye strategiske retningslinjer for den lov-
givningsmæssige og operationelle programudformning i området med fri-
hed, sikkerhed og retfærdighed. Som forberedelse til Det Europæiske Råd
opfordres de kommende formandskaber til at indlede en refleksionsproces
i Rådet. Kommissionen opfordres til at bidrage til denne proces.
46
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0047.png
Spørgsmålet om den fremtidige udvikling på området for retlige og indre
anliggender efter udløbet af Stockholm-programmet er i rådsregi drøftet på
det uformelle rådsmøde den 18.-19. juli 2013 i Vilnius, rådsmødet (retlige
og indre anliggender) den 5.-6. december 2013, det uformelle rådsmøde
den 23.-24. januar 2014 i Athen og rådsmødet (retlige og indre anliggen-
der) den 3.-4. marts 2014.
Kommissionen afholdt den 29.-30. januar 2014 en konference, hvor man
inviterede medlemsstater, medlemmer af Europa-Parlamentet og nationale
parlamenter, andre EU-institutioner, relevante organisationer og forskere
til at drøfte fremtidige udfordringer og prioriteter på området for indre an-
liggender.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2014 præsen-
terede Kommissionen mundtligt sine meddelelser om den fremtidige udvik-
ling på området for retlige og indre anliggender. Meddelelserne blev ud-
sendt den 11. marts 2014.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2014 forventes
en politisk drøftelse af, hvilke politiske prioriteter der bør adresseres i et
kommende strategisk program. På baggrund af drøftelsen forventer det
græske formandskab at sende et brev til formanden for Det Europæiske
Råd til brug for Det Europæiske Råds drøftelser på mødet den 26.-27. juni
2014 af udformningen af nye strategiske retningslinjer for området.
2. Indhold
Kommissionen har den 11. marts 2014 udsendt en meddelelse om vejen
frem mod et åbent og sikkert Europa (indre anliggender) og en meddelelse
om EU’s dagsorden for retlige anliggender 2020 – øget tillid, mobilitet og
vækst i unionen (retlige anliggender).
I Meddelelsen om vejen frem mod et åbent og sikkert Europa opstilles føl-
gende fem politiske prioriteter, som ifølge Kommissionen bør inddrages,
når Det Europæiske Råd fastlægger sine strategiske retningslinjer:
En effektiv migrations- og mobilitetspolitik
Der er efter Kommissionens opfattelse behov for at Europa bliver bedre til
at tiltrække, fastholde og udnytte talenter for at sikre Europas konkurren-
ceevne og økonomi. Ulovlig migration bør forebygges og begrænses, lige-
47
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0048.png
som effektiv tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold
i EU bør sikres ved samarbejde med tredjelande.
Schengen, visum og ydre grænser
Kommissionen fremhæver effektiv gennemførelse af de ændringer af
Schengen-konventionen, som blev vedtaget i oktober 2013, som en af de
vigtigste politiske prioriteter. Schengenvisumkodeksen bør revideres for at
sikre en mere ensartet behandling af Schengenvisa, og det bør overvejes at
indføre et system, der i højere grad er baseret på en vurdering af enkelt-
personer end på nationalitet. Der bør foretages en regelmæssig revision af
listen over lande med visumpligtige borgere, ligesom visumlempelsesafta-
ler bør overvejes, hvor det endnu ikke er realistisk at indføre visumlibera-
lisering. Der bør arbejdes hen imod en mere effektiv grænseforvaltning,
som giver lovlige rejsende lettere adgang til EU, samtidig med at grænse-
sikkerheden øges. I den forbindelse bør gennemførelse af lovpakken om in-
telligente grænser (Smart borders) opprioriteres.
Et fælleseuropæisk asylsystem i praksis
Der bør efter Kommissionens opfattelse udarbejdes nye regler om gensidig
anerkendelse af asylafgørelser mellem medlemsstater samt opstilles en
ramme for overførsel af beskyttelse i overensstemmelse med traktatens mål
om at skabe en ensartet status, som gælder i hele EU. Ansvar og solidari-
tet skal følges ad, og medlemsstaterne bør på den ene side fuldt ud over-
holde EU-rettens bestemmelser, ligesom medlemsstaterne på den anden
side bør støtte andre medlemsstater, som har et midlertidigt højt pres på
deres asylsystemer.
For at sikre en korrekt anvendelse af Dublinforordningen skal medlems-
staterne i højere grad videresende oplysninger til Kommissionen og Det
Europæiske Asylstøttekontor (EASO) om den aktuelle situation og om
eventuelle mangler, som vil kunne føre til en krise. Forebyggende foran-
staltninger og beredskabsplaner bør anvendes for at afhjælpe mangler i
medlemsstaternes asylsystemer. EU's beredskab til håndtering af massetil-
strømning bør styrkes, og de gældende regler for midlertidig beskyttelse
bør derfor vurderes og om nødvendigt ændres, så de bliver et mere prak-
tisk og fleksibelt instrument.
Arbejdet for at fremme høje beskyttelsesstandarder i oprindelses- og tran-
sitlande bør intensiveres og antallet af personer, der bevæger sig ud på
farlige rejser i håb om at nå Europa, nedbringes. Anvendelsesområdet for
de eksisterende regionale beskyttelsesprogrammer bør udvides, ligesom
48
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0049.png
det bør vurderes, om der er behov for at etablere nye programmer. EU bør
arbejde for at sikre en mere velordnet ankomst for personer med velbe-
grundede beskyttelsesbehov og mindske omfanget af menneskesmugling og
menneskelige tragedier. Indsatsen for genbosættelse bør styrkes i koordi-
nation med EU’s udviklingspolitik og suppleret af procedurer for beskyttet
indrejse, som muliggør anmodning om beskyttelse forud for en rejse til
EU’s grænser (humanitære kanaler).
Yderligere styrkelse af den samlede strategi for migration og mobilitet
Kommissionen finder, at ulovlig og tvungen migration skal forebygges ved
at forbedre EU’s samarbejde med tredjelande, fortsat bistand til at styrke
oprindelses- og transitlandenes kapacitet til at forhindre ulovlig migration
og bekæmpe menneskesmugling og menneskehandel, forbedring af græn-
seforvaltningen samt asyl- og modtagelseskapaciteter. Det bør have høj
prioritet at styrke partnerskaberne med tredjelande om migration og mobi-
litet, navnlig med henblik på håndtering af manglen på arbejdskraft og
færdigheder i Europa samt fremme af handelsrelateret mobilitet.
Et Europa, der yder beskyttelse
Kommissionen anfører, at EU’s strategi for den indre sikkerhed fra 2010
bør ajourføres, således at en tilgang baseret på forebyggelse og retshån-
dhævelse fremmes og større synergi mellem indre anliggender og andre
politiske områder med tilknytning til indre sikkerhed tilskyndes.
EU skal styrke sin reaktion på organiseret kriminalitet og koordinere sin
indsats i og uden for EU, bl.a. gennem operationelt samarbejde mellem
medlemsstaterne. Indsatsen mod ulovlig menneskehandel, korruption,
økonomisk kriminalitet og andre kriminelle aktiviteter bør intensiveres, og
der bør være bedre forbindelse mellem antikorruptionsforanstaltninger og
EU-politikområder, bl.a. ved at sikre effektive aftaler om udveksling af
retshåndhævelsesoplysninger med tredjelande.
Radikalisering og terrorisme skal forebygges og bekæmpes i overens-
stemmelse med EU-strategien for bekæmpelse af radikalisering og rekrut-
tering til terrorisme.
Den operationelle kapacitet til at bekæmpe internetkriminalitet skal øges,
og EU skal bistå medlemsstaterne med at udvikle nationale kapaciteter til
bekæmpelse af it-kriminalitet, ligesom der er behov for en mere koordine-
ret indsats i overensstemmelse med EU’s strategi for internetsikkerhed.
49
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0050.png
I Meddelelse om øget tillid, mobilitet og vækst i Unionen fokuserer Kom-
missionen på implementering, konsolidering, evaluering og praktisk sam-
arbejde. Endvidere fokuseres der på muligheden for kodificering af EU-
regler og praksis, i det omfang det vurderes hensigtsmæssigt, samt på be-
hovet for at gennemføre nye initiativer til at understøtte allerede vedtagne
retsakter.
Konsolidering
Kommissionen slår indledningsvist fast, at EU ved videreførelsen af dags-
ordenen for retlige anliggender først og fremmest bør konsolidere de frem-
skridt, der allerede er gjort, og sikre, at de grundlæggende rettigheder
overholdes, samt at de rettigheder, der følger af EU-lovgivningen, bliver
en realitet. Kommissionen fremhæver vigtigheden af, at der sker en effektiv
beskyttelse af specifikke rettigheder, herunder beskyttelse af persondata,
ligestilling mellem kønnene, borgerrettigheder, retten til retfærdig retter-
gang og børns rettigheder. Det bør efter Kommissionens opfattelse sikres,
at der findes virkningsfulde retsmidler, at der sker uddannelse af retsvæ-
senets aktører samt at der findes tilgængelig informations- og kommunika-
tionsteknologi, som vil lette domstolsadgangen for borgere og virksomhe-
der. Kommissionen pointerer desuden vigtigheden af de eksisterende me-
kanismer og netværk på det civilretlige og strafferetlige område.
Kodificering
Det er Kommissionens opfattelse, at kodificering af den eksisterende lov-
givning og praksis kan lette kendskabet til og forbedre forståelsen og an-
vendelsen af lovgivning, øge den gensidige tillid og sikre større konsistens
og retssikkerhed, samtidig med at den bidrager til forenkling og færre ad-
ministrative hindringer. Kommissionen mener, at EU bør se nærmere på
behovet for kodificering af navnlig lovvalgsregler, lovgivning om forbru-
gerrettigheder samt rettighederne i forbindelse med strafferetssager.
Supplering
Kommissionen finder, at der kan overvejes initiativer til at supplere de ek-
sisterende politikker og retlige instrumenter på området for retlige anlig-
gender, hvor det er relevant. Efter Kommissionens opfattelse bør behovet
for at styrke de processuelle rettigheder i civilsager undersøges nærmere.
Desuden kan der blive behov for supplerende initiativer inden for retlige
anliggender for at bidrage til økonomisk vækst. Kommissionen mener lige-
ledes, at der kan ses nærmere på behovet for at vedtage bestemmelser, der
supplerer borgerrettighederne i EU-traktaterne.
50
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0051.png
I meddelelsen bemærker Kommissionen afslutningsvist, at disse mål kun
kan føres ud i livet, hvis der sker en fast og målrettet indsats fra alle EU-
institutionerne og alle medlemsstaterne samt fuld deltagelse af alle inte-
resserede parter.
På asyl- og indvandringsområdet har Danmark sammen med syv ligesin-
dede medlemsstater udarbejdet et fælles forslag til, hvilke politiske priori-
teter der bør adresseres i et nyt strategisk program. Det er hensigten, at for-
slaget skal fungere som et oplæg til videre drøftelser i Rådet (retlige og in-
dre anliggender).
For så vidt angår de indledende bemærkninger fremgår det af det fælles
papir fra kredsen af ligesindede lande, at den fremtidige asyl- og migrati-
onspolitik bør være baseret på en såkaldte ”whole of government ap-
proach” og omfatte alle relevante politikområder, herunder de eksterne re-
lationer. Det understreges endvidere, at den fremtidige asyl- og migrati-
onspolitik bør fokusere på praktisk samarbejde og gennemførelse af eksi-
sterende lovgivning frem for på vedtagelse af ny lovgivning. Endvidere
fremhæves behovet for solidaritet, herunder forpligtelsen til en effektiv
gennemførelse af EU-lovgivningen inden for asyl- og indvandringsområ-
det og i forhold til visum og grænser.
Det fremgår endvidere af det fælles papir, at EU’s fremtidige politik på
asylområdet bør have fokus på medlemsstaternes forpligtelse til at sikre en
effektiv gennemførelse af det fælles europæiske asylsystem, herunder gen-
nem et styrket praktisk samarbejde mellem nationale asylmyndigheder,
som koordineres af EASO. Endvidere bør den nye varslings- og bered-
skabsmekanisme (”early warning”) anvendes til at forberede EU-landene
bedre på kriser, der opstår uden for EU. Herudover bør arbejdet med regi-
onale udviklings- og beskyttelsesprogrammer i transit- og oprindelseslande
styrkes, og der bør fortsat være fokus på genbosætning under hensyntagen
til forholdene i den enkelte medlemsstat.
I forhold til visum og grænser fremgår det af det fælles papir, at fokus bør
være på at sikre den rette balance mellem åbenhed, sikkerhed og forebyg-
gelse af migrationsrisiko. Mulighederne i visumkodeks bør udnyttes bedre,
ligesom man bør se på muligheden for at anvende udvidede visumlempel-
sesaftaler som et alternativ til visumfrihed, hvis dette selv i et langt per-
spektiv må anses for urealistisk. Endvidere understreges det, at forhandlin-
ger om visumfritagelsesaftaler og tilbagetagelsesaftaler bør følges ad, og at
EU bør kunne ophæve aftaler om visumfritagelse eller visumliberalisering,
51
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0052.png
hvis betingelserne herfor ikke (længere) er til stede. Det foreslås også, at
der – bl.a. gennem en styrkelse af det lokale Schengen-samarbejde – sikres
ensartethed i medlemsstaternes visumudstedelse. Samtidig lægges der op
til, at medlemsstaterne ikke alene skal fokusere på, hvilket land en visum-
ansøger kommer fra, men også på den konkrete ansøgers profil. I den for-
bindelse kan den mere målrettede og risikobaserede grænsekontrol, som
smart borders-forslagene vil give mulighed for, inddrages. Endvidere bør
muligheden for indførelse af et såkaldt EU-ESTA overvejes. Endelig fore-
slås en styrkelse af Frontex’ operationelle kapacitet, herunder i forhold til
kapacitetsopbygning i tredjelande.
For så vidt angår håndtering af migrationspres understreges det, at en
fremtidig asyl- og indvandringspolitik bør tage sit udgangspunkt i, at per-
soner, der ikke har ret til at opholde sig på EU’s område, skal tilbagesen-
des. Der er derfor behov for at styrke EU-samarbejdet om tilbagesendelse
– frivillig såvel som tvangsmæssig. I den forbindelse bør fokus særligt væ-
re på dialoger med centrale tredjelande. Endvidere kan der ses muligheden
for at tidsbegrænse Kommissionens forhandlingsmandater, så de ikke blo-
kerer for bilaterale tilbagetagelsesaftaler. Endvidere fremhæves samarbej-
det med oprindelses- og transitlande om bekæmpelse af ulovlig indvan-
dring, og det anføres bl.a., at en pligt til tilbagetagelse bør indgå som et
fast element i aftaler om handel, udvikling mv. med tredjelande. Et andet
emne, som fremhæves, er retten til fri bevægelighed og behovet for at be-
kæmpe svig og misbrug med hensyn til denne ret. I den forbindelse bør der
bl.a. være fokus på identitets- og rejsedokumenters sikkerhed og på en ef-
fektiv håndhævelse af opholdsdirektivet.
3. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5. Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retlige
samarbejde og Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejde
(SPAIS), jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.
52
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
6. Nærhedsprincippet
Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.
7. Andre landes kendte holdninger
Der foreligger ikke, udover hvad der allerede fremgår af det fælles forslag
fra Danmark og syv ligesindede medlemsstater, som nævnt under punkt 2,
offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sa-
gen.
8. Foreløbig dansk holdning
Regeringen kan generelt bakke op om de prioriteter, der er fremhævet i det
fælles forslag fra Danmark og syv ligesindede medlemsstater til prioriteter
for et nyt strategisk program, og som beskrives under punkt 2. På det ci-
vil-, politi- og strafferetlige område er det generelt regeringens holdning, at
fokus skal rettes mod implementering og konsolidering af eksisterende
lovgivning, herunder styrkelse af det praktiske samarbejde.
9. Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet
samt Speci-
aludvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retlige sam-
arbejde
den 20. maj 2014
og Specialudvalget for asyl- og indvandrings-
samarbejde (SPAIS)
den 21. maj 2014.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg
til orientering for-
ud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2014.
53
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Dagsordenspunkt 8: Anvendelse af art. 10 i Protokol nr. 36 om over-
gangsbestemmelser
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 5.-6. juni 2014 forventes formandskabet at orientere om
arbejdet i relation til anvendelsen af art. 10 i Protokol nr. 36 til Lissabon-
traktaten om overgangsbestemmelser for retsakter vedtaget på grundlag af
afsnit V og VI i Traktaten om den Europæiske Union (politisamarbejde og
retligt samarbejde i straffesager) inden Lissabon-traktatens ikrafttræden
den 1. december 2009. Protokollen indebærer, at EU-Domstolen og Kom-
missionen har begrænsede beføjelser i forhold til de pågældende retsakter
i 5 år fra Lissabon-traktatens ikrafttræden. Protokollen indebærer endvi-
dere, at UK med udgangen af overgangsperioden kan meddele, at man ik-
ke vil acceptere Kommissionens og EU-Domstolens øgede kompetence på
det politimæssige og strafferetlige område, hvilket UK har benyttet sig af i
juli 2013. UK meddelte samtidig i juli 2013, at det ønskede at blive omfat-
tet af 35 af de omhandlede retsakter. Sagen har hverken lovgivningsmæs-
sige eller statsfinansielle konsekvenser, og sagen rejser ikke spørgsmål i
forhold til nærhedsprincippet.
1. Baggrund
Med protokol 36 til Lissabontraktaten blev der indført en 5-årig over-
gangsperiode, hvor Kommissionen og EU-Domstolen ikke har haft fuld
kompetence for så vidt angår de retsakter på RIA-området, der er vedtaget
inden Lissabon-traktatens ikrafttræden, og som vedrører det politimæssige
og strafferetlige samarbejde. Denne overgangsperiode ophører den 1. de-
cember 2014.
UK har i medfør af art. 10, stk. 4, i protokollen mulighed for inden den 31.
maj 2014 at vælge, hvorvidt man vil acceptere, at Kommissionen og EU-
Domstolen ved udgangen af overgangsperioden skal have fulde beføjelser
i forhold til de ovennævnte retsakter. Hvis UK ikke accepterer dette, vil al-
le retsakterne vedr. politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager
vedtaget inden Lissabon-traktatens ikrafttrædelse (ca. 133 retsakter) ikke
længere finde anvendelse i forhold til UK efter overgangsperiodens afslut-
54
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
ning. UK har imidlertid efterfølgende mulighed for at anmode om på ny at
lade sig omfatte af individuelle retsakter (opte in).
Den britiske regering meddelte i juli 2013, at man ikke agtede at acceptere
den øgede kompetence, hvorfor retsakterne vedrørende politimæssigt og
strafferetligt samarbejde, der er vedtaget inden Lissabontraktatens ikraft-
træden, ikke vil finde anvendelse i forhold til UK med udgangen af over-
gangsperioden. Samtidig anmodede UK om at genindtræde i 35 af retsak-
terne.
Der har siden februar 2014 været nedsat en særlig rådsarbejdsgruppe med
henblik på at undersøge konsekvenserne af afslutningen af overgangsperi-
oden efter Protokol 36.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2014 forventes
formandskabet at orientere om status for dette arbejde med særligt fokus
på UKs beslutning om at udtræde af den del af det politimæssige og straf-
feretlige samarbejde, der blev vedtaget inden Lissabon-traktatens ikraft-
trædelse, samt den britiske anmodning om at genindtræde i 35 af disse
retsakter.
2. Indhold
Den britiske anmodning behandles i Kommissionen og Rådet med henblik
1) at udarbejde og konsolidere en liste over de relevante retsakter, der er
omfattet af art. 10 i protokol nr. 36, og dermed med udgangen af over-
gangsperioden ikke længere er underlagt de begrænsninger ift. domstols-
kontrol og Kommissionens initiativret, der følger af overgangsbestemmel-
serne, 2) at undersøge om nogen af disse retsakter er forældede eller har en
sådan karakter, at de kan ophæves og 3) at færdiggøre en liste over de rets-
akter, UK vil benytte sig af jf. deres ret til at genindtræde i, jf. protokollen.
Rådet forventes at notere sig det hidtidige arbejde, der fortsættes under ita-
liensk formandskab.
3. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
55
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5. Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6. Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Man agter fra dansk side at tage præsentationen af sagen til efterretning.
9. Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-
arbejde den 20. maj 2014.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
56
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Dagsordenspunkt 9: EU-Domstolens dom om logningsdirektivet
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 5.-6. juni 2014 forventes en drøftelse af konsekvenserne
af EU-Domstolens dom af 8. april 2014, hvorved logningsdirektivet blev
erklæret ugyldigt. Sagen om drøftelse af konsekvenserne af EU-
Domstolens dom af 8. april 2014 har hverken lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser og vurderes ikke at rejse spørgsmål i relation
til nærhedsprincippet. Fra dansk side tager man dommen til efterretning.
1.
Baggrund
EU-Domstolen har ved dom af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12
og C-594/12 erklæret direktiv 2006/24/EF af 15. marts 2006 (logningsdi-
rektivet) ugyldigt under henvisning til, at det var i strid med Den Europæi-
ske Unions Charter om grundlæggende rettigheder (Charteret).
Formandskabet har lagt op til en drøftelse af dommens konsekvenser på
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2014.
2.
Indhold
Det nu ugyldige logningsdirektiv havde til formål at harmonisere med-
lemsstaternes bestemmelser om lagring af visse kommunikationsdata, der
er genereret eller behandlet af udbydere af offentligt tilgængelige elektro-
niske kommunikationstjenester eller offentlige kommunikationsnet. I di-
rektivet var fastsat regler, hvorefter medlemsstaterne skulle fastsætte reg-
ler, som pålagde teleudbydere at logge nærmere bestemte data om deres
kunder med henblik på at sikre, at der var adgang til disse data i forbindel-
se med forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af grov
kriminalitet.
EU-Domstolen fandt i dommen af 8. april 2014, at logningsdirektivets reg-
ler om lagring af data og om nationale myndigheders adgang hertil udgør
et indgreb af særlig alvorlig karakter i den grundlæggende ret til respekt
for privatliv (Charterets artikel 7) og beskyttelse af personoplysninger
(Charterets artikel 8).
57
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0058.png
EU-Domstolen anerkendte, at et sådant indgreb kan begrundes i hensynet
til bekæmpelse af grov kriminalitet, men fandt, at EU-lovgiver med vedta-
gelsen af direktivet havde overskredet de grænser, som overholdelsen af
proportionalitetsprincippet kræver henset til Charterets artikel 7, 8 og 52,
stk. 1.
EU-Domstolen henviste i den forbindelse bl.a. til, at logningsdirektivet på
generel vis omfatter alle personer, alle elektroniske kommunikationsmidler
og alle trafikdata uden at foretage nogen sondring i forhold til formålet om
bekæmpelse af grov kriminalitet, at logningsdirektivet ikke fastsætter no-
gen objektive kriterier for nationale myndigheders adgang til og anvendel-
se af dataene, og at opbevaringsperioden for data i logningsdirektivet er
fastsat uden at foretage nogen sondring mellem de forskellige datakatego-
rier.
EU-Domstolen erklærede på den baggrund logningsdirektivet for ugyldigt.
3.
Gældende dansk ret
Efter retsplejelovens § 786, stk. 4, påhviler det udbydere af telenet eller te-
letjenester at foretage registrering og opbevaring (logning) i 1 år af oplys-
ninger om teletrafik (tele- og internetkommunikation) til brug for efter-
forskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Bestemmelsen blev ind-
sat i retsplejeloven ved lov nr. 378 af 6. juni 2002 (kaldet anti-terrorpakke
I) og trådte i kraft den 15. september 2007.
Med hjemmel i denne bestemmelse er der fastsat nærmere regler om log-
ning i bekendtgørelse nr. 988 af 28. september 2006 om udbydere af elek-
troniske kommunikationsnets og elektroniske kommunikationstjenesters
registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logningsbekendt-
gørelsen).
Logningsbekendtgørelsen er i vid udstrækning udtryk for en gennemførel-
se af logningsdirektivets bestemmelser, idet bekendtgørelsen dog i få til-
fælde går videre end de forpligtelser, der følger af direktivet.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen om drøftelse af konsekvenserne af EU-Domstolens dom af 8. april
2014 har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
58
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
5.
Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen vurderes ikke at rejse spørgsmål i relation til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side tager man EU-Domstolens dom til efterretning.
9.
Europa-Parlamentet
Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-
arbejde den 20. maj 2014.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
59
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Dagsordenspunkt 10: Udkast til rådskonklusioner om EU’s antikor-
ruptionsrapport
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke.
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet forventer på
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2014 at fremlægge
et udkast til rådskonklusioner om EU’s antikorruptionsrapport med hen-
blik på Rådets vedtagelse heraf. Sagen har hverken lovgivningsmæssige el-
ler statsfinansielle konsekvenser. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til
nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om
de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Fra dansk side forventer man
at kunne tilslutte sig Rådets vedtagelse af udkastet til rådskonklusioner.
1.
Baggrund
Kommissionen fremlagde den 6. juni 2011 en meddelelse til Europa-
Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om
bekæmpelse af korruption i EU (KOM(2011) 308 endelig). I meddelelsen
er det anført, at der med henblik på at overvåge og evaluere medlemssta-
ternes indsats for at bekæmpe korruption og dermed fremme et større poli-
tisk engagement på EU-niveau bør indføres en særlig evalueringsmeka-
nisme i form af en EU-rapport om bekæmpelse af korruption.
I forlængelse heraf fremlagde Kommissionen den 3. februar 2014 den før-
ste rapport om bekæmpelse af korruption i EU.
Kommissionens antikorruptionsrapport bygger dels på informationer fra
eksisterende evalueringsmekanismer på korruptionsområder (herunder i
regi af Europarådet, OECD og FN), dels på indsamling af information i re-
gi af en ekspertgruppe, et netværk af lokale korruptionskorrespondenter
samt afholdelse af lokale workshops.
Rapporten indeholder bl.a. to Eurobarometerundersøgelser om, hvordan
henholdsvis borgere og virksomheder i EU opfatter korruption.
60
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Rapporten indeholder endvidere et kapitel om korruptionsrelaterede trends
inden for EU og et tematisk kapitel om et udvalgt emne, som har særlig re-
levans inden for EU-området. I den foreliggende rapport analyser Kom-
missionen således, hvordan medlemsstaterne tackler korruption i forbin-
delse med offentlige indkøb.
Rapporten indeholder endelig 28 kapitler, som omhandler situationen i de
enkelte medlemslande. Der er ikke tale om en udtømmende beskrivelse af
korruptionsrelaterede emner og tiltag for hver enkelt medlemsstat. De lan-
despecifikke kapitler fremhæver derimod udvalgte emner, anviser eksem-
pler på god praksis, som andre lande kan lade sig inspirere af, og sætter
fokus på emner, hvor der ifølge Kommissionen bør gøres mere.
Det forventes, at Kommissionen herefter vil udarbejde en rapport hvert
andet år.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2014 forventer
formandskabet at fremlægge et udkast til rådskonklusioner om EU’s anti-
korruptionsrapport med henblik på Rådets vedtagelse heraf.
Det udkast til rådskonklusioner, som skal danne grundlag for behandlingen
på rådsmødet, foreligger endnu ikke pr. medio maj 2014. Den følgende
gennemgang af indholdet af rådskonklusionerne er således baseret på et fo-
reløbigt udkast, som formandskabet har fremlagt primo maj 2014.
2.
Indhold
Det fremgår af udkastet til rådskonklusioner, at EU’s første antikorrupti-
onsrapport bydes velkommen som et nyttigt redskab til at konsolidere
antikorruptionsindsatsen og fremme en høj antikorruptionsstandard i hele
EU.
Komissionen opfordres til at indgå i et aktivt samarbejde med
medlemsstaterne med henblik på at evaluere den ved udarbejdelsen af
rapporten anvendte metode, således at rapportens politiske værdi øges. Det
fremhæves, at man i den forbindelse bør være særlig opmærksom på
forudgående involvering af medlemsstaterne.
Det understreges, at rapportens konklusioner bør funderes på et solidt
bevismsæssigt grundlag samt på oplysninger af mere substantiel og
operationel karakter.
61
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Medlemsstaterne invitereres til i lyset af rapporten at gøre en yderligere
indsats for effektivt at håndhæve deres nationale antikorruptionspolitikker
og –foranstaltninger, idet det dog bemærkes, at situationen varierer fra
medlemsstat til medlemsstat.
Det bemærkes, at identifikation og analyse af tværgående emner af særlig
relevans på EU-plan er et vigtigt redskab til at gennemføre en effektiv EU-
politik til bekæmpelse af korruption.
Kommissionens opfordres til at inkludere en evaluering af EU-
institutionernes integritetspolitikker, idet disse er en naturlig del af en
enhver tilbundsgående vurdering af EU’s antikorruptionspolitikker.
Der insisteres i den forbindelse på EU’s fulde tiltrædelse af GRECO med
deraf følgende evaluering af EU-institutionerne fra GRECO’s side, og
Kommissionen anmodes om at fremskynde det forberedende arbejde med
henblik herpå.
Endelig invitereres Kommissionen til at fortsætte det positive initiativ og
at arbejde videre med udviklingen af den næste EU-antikorruptionsrapport
i lyset af rådskonklusionerne.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen vurderes ikke at have hverken lovgivningsmæssige eller statsfinan-
sielle konsekvenser.
5.
Høring
Der er – ud over drøftelsen i Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
62
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen er overordnet positivt indstillet over for udkastet til
rådskonklusioner.
9.
Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-
arbejde den 20. maj 2014.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
63
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Dagsordenspunkt 11: Præsentation af årsrapporten for 2013 fra EU’s
Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA)
Nyt notat
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. EU’s Agentur for Grundlæggen-
de Rettigheder (FRA) udgiver hvert år en årsrapport om overholdelsen af
grundlæggende rettigheder. Agenturet forventes på rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 5.-6. juni 2014 at præsentere årsrapporten for
2013. Årsrapporten er endnu ikke offentliggjort, men den danske regering
har haft udkastet til årsrapporten i høring. Rapporten er inddelt i forskel-
lige emner, herunder f.eks. grænsekontrol og visa, ligebehandling, databe-
skyttelse, børns rettigheder samt rettigheder for ofre for kriminalitet. Sa-
gen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, ligesom sagen
ikke vurderes at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-
ser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen. Regeringen tager præsentationen af FRA’s
årsrapport for 2013 til efterretning.
1.
Baggrund
Det fremgår af artikel 4(1)(e) i Rådets Forordning (EF) Nr. 168/2007 af
15. februar 2007 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for
Grundlæggende Rettigheder (FRA), at agenturet skal offentliggøre en års-
rapport om spørgsmål vedrørende grundlæggende rettigheder under agen-
turets aktivitetsområder, som også giver eksempler på god praksis.
FRA udgiver i overensstemmelse hermed hvert år en årsrapport om over-
holdelsen af grundlæggende rettigheder.
2.
Indhold
Årsrapporten for 2013 har titlen ”Fundamental rights: challenges and
achievements in 2013” og er baseret på FRA’s egen research samt infor-
mation fra agenturets netværk “FRANET”, der består af samarbejdspartne-
re i samtlige medlemsstater.
64
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Årsrapporten for 2013 er endnu ikke offentliggjort, men den danske rege-
ring har haft udkastet til årsrapporten i høring og haft mulighed for at sen-
de bemærkninger til FRA vedrørende faktuelle oplysninger om Danmark,
der fremgår af i rapporten.
Rapporten er inddelt i forskellige emner, herunder f.eks. grænsekontrol og
visa, ligebehandling, databeskyttelse, børns rettigheder samt rettigheder for
ofre for kriminalitet.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
4.2. Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle konsekvenser.
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen tager positivt imod FRA’s årsrapport for 2013.
65
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
9.
Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejde den 20. maj 2014.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
66
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Dagsordenspunkt 12: Præsentation af 2014 årsberetning om status for
narkotikaproblemer i Europa
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. EMCDDA (Det Europæiske
Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug) udarbejder hvert
år en samlet beretning om narkotikasituationen i Europa på baggrund af
årsrapporter fra EU-medlemsstaterne samt Tyrkiet og Norge. Sagen rejser
ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, og den har ikke lovgiv-
ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side forventer
man at kunne tage Kommissionens præsentation til efterretning.
1. Baggrund
Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug
(EMCDDA) blev oprettet i 1993. Baggrunden var – i lyset af den eskale-
rende forekomst af narkotika – behovet for uafhængige oplysninger base-
ret på forskning til brug for en bedre forståelse af narkotikaproblemerne og
dermed muligheden for at sætte ind med konkrete tiltag.
Centeret afgiver hvert år en beretning om narkotikasituationen i Europa,
herunder om politikker og lovgivninger, anvendte tiltag samt beskrivelser
af forskellige stoffers udbredelse og tilgængelighed mv.
Beretningen offentliggøres den 27. maj 2014, og det forventes, at direktø-
ren for EMCDDA vil give en præsentation af centerets beretning om nar-
kotikasituationen i Europa på rådsmødet.
2. Indhold
Årsberetningen om narkotikasituationen, der er centerets flagskibspublika-
tion, indeholder de nyeste statistiske oplysninger samt beskrivelser af nar-
kotikasituationen i de 28 EU-medlemsstater samt Tyrkiet og Norge. De
oplysninger, som årsberetningen baserer sig på, er de samme som ligger til
grund for Danmarks egen årsrapport for 2013 til EMCDDA om narkotika-
situationen i Danmark. Den danske årsrapport indeholder bl.a. oplysninger
og beskrivelser om den nationale narkotikapolitik, udbredelsen af stoffer,
67
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
forebyggelse, narkotikakriminalitet samt behandling, herunder i fængsler-
ne.
3. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
5. Høring
Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6. Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side forventer man at kunne tage centerets præsentation til
efterretning.
9. Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejde den 20. maj 2014.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
68
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Dagsordenspunkt 13: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mis-
tænkt eller tiltalt i straffesager
Revideret notat
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2013) 822 endelig
Resumé
Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på dagsorde-
nen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2014 med
henblik på at opnå en generel indstilling til forslaget. Forslaget er en del
af en lovgivningspakke, hvorved der lægges op til at indføre fælles mini-
mumsregler for processuelle rettigheder i straffesager. Forslaget indehol-
der regler om processuelle rettigheder for børn, der er mistænkt eller til-
talt i straffesager, og børn, der er omfattet af reglerne om europæiske ar-
restordrer. Forslaget indeholder således bl.a. regler om børns ret til in-
formation, advokatbistand, lægeundersøgelse, individuel vurdering, ad-
gang til retsmøder, rettidig og omhyggelig sagsbehandling samt beskyttel-
se af privatlivet. Forslaget indeholder endvidere nærmere regler om børns
rettigheder i forbindelse med afhøring og frihedsberøvelse. Da forslaget er
omfattet af retsforbeholdet, har det hverken lovgivningsmæssige eller
statsfinansielle konsekvenser. Det er regeringens vurdering, at forslaget er
i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Der ses ikke at foreligge of-
fentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen.
Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for forslaget i sin
nuværende form, idet man dog finder, at visse elementer i forslaget fore-
kommer vidtgående.
1. Baggrund
Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog den 30. november 2009 en så-
kaldt køreplan med henblik på at styrke den mistænktes eller tiltaltes pro-
ceduremæssige rettigheder i straffesager, hvorefter der skal vedtages for-
anstaltninger vedrørende de mest grundlæggende processuelle rettigheder,
og Kommissionen blev opfordret til at fremlægge de nødvendige forslag
hertil. Rådet gav i den forbindelse udtryk for, at der endnu ikke var blevet
gjort nok på EU-plan til at sikre individets grundlæggende rettigheder un-
der straffesager.
I det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender
(Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,
fremhæves bl.a. betydningen af individets rettigheder i straffesager som en
69
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
grundlæggende værdi i EU, der er væsentlig for opretholdelse af den gen-
sidige tillid mellem medlemsstaterne og offentlighedens tillid i EU. I
Stockholm-programmet omtales køreplanen som en integreret del af det
flerårige program, og Kommissionen opfordres til at fremsætte forslag til
gennemførelse heraf samt at undersøge flere aspekter af mistænktes og til-
taltes processuelle minimumsrettigheder og vurdere, om andre spørgsmål,
f.eks. uskyldsformodningen, skal behandles for at fremme et bedre samar-
bejde på dette område.
Som led i gennemførelsen af køreplanen er der vedtaget tre retsakter. Det
drejer sig om Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU om ret-
ten til tolke- og oversættelsesbistand, Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2012/13/EU om ret til information under straffesager og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU om ret til adgang til advokat-
bistand i straffesager og i sager angående europæiske arrestordrer og om
ret til at få en tredjemand underrettet ved frihedsberøvelse og til at kom-
munikere med tredjemand og med konsulære myndigheder under friheds-
berøvelsen.
Som yderligere led i gennemførelsen af køreplanen har Kommissionen den
27. november 2013 fremlagt nærværende forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkt el-
ler tiltalt i straffesager.
Forslaget er fremlagt som en del af en pakke, der tillige omfatter de samti-
digt fremsatte forslag til direktiv om styrkelse af visse aspekter af uskylds-
formodningen og retten til at være til stede under retssagen i straffesager
(KOM (2013) 821 endelig) og direktiv om foreløbig retshjælp til mistænk-
te eller tiltalte, der frihedsberøves, og retshjælp i sager angående europæi-
ske arrestordrer (KOM (2013) 824 endelig), der behandles i særskilte nota-
ter.
Direktivforslaget om retssikkerhedsgarantier for børn, der er mistænkt el-
ler tiltalt i straffesager, skal i øvrigt ses i sammenhæng med Kommissio-
nens samtidigt fremlagte henstilling om retssikkerhedsgarantier for sårbare
personer, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager, og sårbare personer, der
er omfattet af sager angående europæiske arrestordrer. I henstillingen op-
fordres medlemsstaterne til at indføre minimumsrettigheder, der i det væ-
sentlige svarer til minimumsrettighederne i dette direktiv, for personer der
på grund af f.eks. alvorlige psykologiske, intellektuelle, fysiske eller sen-
70
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0071.png
soriske funktionsnedsættelser, psykisk sygdom eller kognitive lidelser må
anses for sårbare.
Forslaget blev sammen med de to øvrige forslag i pakken om procedure-
mæssige rettigheder præsenteret på det uformelle rådsmøde (retlige og in-
dre anliggender) den 23.-24. januar 2014 i Athen.
Forslaget har endvidere været drøftet på rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) den 3.-4. marts 2014.
Forslaget forventes forelagt for Rådet på rådsmødet (retlige og indre an-
liggender) den 5.-6. juni 2014 med henblik på at opnå en generel indstil-
ling til forslaget. Den kompromistekst, som skal danne grundlag for be-
handlingen på rådsmødet, foreligger endnu ikke pr. medio maj 2014.
Det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk. 2, litra b, i
traktatens tredje del, afsnit V, hvorefter der i den udstrækning, det er nød-
vendigt for at lette den gensidige anerkendelse af domme og retsafgørelser
samt det politimæssige og retlige samarbejde i straffesager med en græn-
seoverskridende dimension, kan fastsættes minimumsregler for enkeltper-
soners rettigheder inden for strafferetsplejen. Direktivforslaget skal vedta-
ges efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke
i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-
staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-
dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-
forbeholdet”).
2. Indhold
Den følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til en kompro-
mistekst, som formandskabet har fremlagt medio maj 2014.
2.1. Generelt
Direktivforslaget har til formål at fastsætte fælles minimumsstandarder for
rettigheder for børn, der er mistænkt eller tiltalt i straffesager og børn, der
71
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
er omfattet reglerne i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA om den euro-
pæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlems-
staterne.
Forslaget skal ses i sammenhæng med Den Europæiske Unions Charter om
Grundlæggende Rettigheder (EU-chartret), navnlig artikel 4, 6, 7, 24, 47
og 48, idet det bygger på artikel 3, 5, 6 og 8 i Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention (EMRK), således som disse bestemmelser er blevet
fortolket af Menneskerettighedsdomstolen.
Forslaget afspejler endvidere folkeretlige regelsæt, herunder navnlig ret-
ningslinjerne for børnevenlig retspleje fra Europarådets Ministerkomité
(2010), FN’s såkaldte Beijingregler (1985) og FN’s konvention om barnets
rettigheder (navnlig generel bemærkning nr. 10 fra 2007 om børns rettig-
heder i forbindelse med ungdomsretspleje).
Det følger af forslaget, at ingen af forslagets bestemmelser må fortolkes
således, at det indebærer en begrænsning i eller undtagelse fra de rettighe-
der eller retssikkerhedsgarantier, der er forankret i EU-chartret, EMRK el-
ler andre relevante folkeretlige regler, herunder navnlig FN’s konvention
om barnets rettigheder, eller nationale retsregler, der giver et højere be-
skyttelsesniveau.
2.2. Anvendelsesområde
Forslaget finder anvendelse på børn, der er involveret i en straffesag.
Herudover finder forslagets
bestemmelser om information, advokatbistand,
lægeundersøgelse, særbehandling under frihedsberøvelse, rettidig og om-
hyggelig sagsbehandling samt beskyttelse af privatlivet med de fornødne
tilpasninger
anvendelse på børn, der er omfattet af overgivelsesproceduren
i medfør af reglerne om europæiske arrestordrer.
Ved børn forstås ifølge forslaget en person, der er under 18 år. I præam-
belbetragtningerne til forslaget opfordres medlemsstaterne imidlertid til at
anvende direktivets retssikkerhedsgarantier på personer indtil det 21. år.
For så vidt angår børn, der er involveret i en straffesag, finder forslaget an-
vendelse fra det tidspunkt, hvor barnet
af en kompetent myndighed bliver
oplyst om, at vedkommende er mistænkt eller tiltalt
for at have begået en
strafbar handling, og indtil straffesagens afslutning.
72
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0073.png
For så vidt angår børn, der er genstand for sager om europæiske arrestor-
drer, finder forslaget anvendelse fra det tidspunkt, hvor barnet bliver an-
holdt i den fuldbyrdende medlemsstat.
Medlemsstaterne kan beslutte at forslagets bestemmelser, herunder navn-
lig bestemmelserne om information, individuel vurdering, lægeundersøgel-
se, begrænsning af frihedsberøvelse og anvendelse af alternative foran-
staltninger samt adgang til retsmøder finder
anvendelse på mistænkte og
tiltalte i straffesager, og personer, der er genstand for sager om europæiske
arrestordrer, som ikke længere er børn, når retssagen pågår, men som var
børn, da retssagen blev indledt.
Herudover finder forslaget anvendelse på børn, som ikke er mistænkt eller
tiltalt, men som under politiets eller en anden retshåndhævende myndig-
heds afhøring bliver mistænkt eller tiltalt.
Forslaget påvirker ikke nationale bestemmelser om den kriminelle laval-
der.
For så vidt angår sager om mindre alvorlige overtrædelser, som ifølge
medlemsstaternes nationale lovgivning kan afgøres af andre myndigheder
end domstolene, men hvor sagen kan indbringes for domstolene, eller som
ikke kan medføre fængselsstraf, finder forslaget kun anvendelse, når sagen
er indbragt for en domstol. Under alle omstændigheder finder forslaget
anvendelse i tilfælde, hvor den mistænkte eller tiltalte er frihedsberøvet,
uanset hvilket stadie straffesagen befinder sig på.
Forslaget finder ikke anvendelse på straffesager, hvor barnet ikke kan på-
lægges en strafferetlige sanktion, men i stedet kan pålægges andre foran-
staltninger.
2.3. Processuelle rettigheder
Forslaget indeholder følgende processuelle rettigheder for børn:
Information
Børn skal ifølge forslaget straks informeres om deres rettigheder i henhold
til direktiv 2012/13/EU om ret til information under straffesager. De skal i
73
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0074.png
den forbindelse tillige informeres om deres rettigheder i henhold til nærvæ-
rende direktivforslag,
i det omfang disse rettigheder finder anvendelse.
Endvidere skal indehaveren
af forældreansvaret gives de anførte informa-
tioner.
Hvis dette ville stride mod barnets tarv eller skade straffesagen, el-
ler hvis det ikke er muligt at kontakte eller fastslå identiteten af indehave-
ren af forældreansvaret, skal informationerne gives til en anden egnet vok-
sen, der enten er udpeget af barnet og godkendt af de kompetente myndig-
heder, eller til en person udpeget af de kompetente myndigheder. Myndig-
heder eller andre institutioner med ansvar for børns beskyttelse eller triv-
sel kan også udpeges til at modtage informationerne.
Advokatbistand og retshjælp
Børn
skal
ifølge forslaget
have adgang
til en advokat i overensstemmelse
med reglerne i direktiv 2013/48/EU om ret til adgang til advokatbistand i
straffesager.
Medlemsstaterne skal sikre, at et barn, som har adgang til en advokat i
overensstemmelse med direktiv 2013/48/EU, bistås af en advokat, når bar-
net afhøres af politiet eller andre retshåndhævende eller retslige myndig-
heder, herunder under retssagen, medmindre dette ikke står i rimeligt for-
hold til sagens kompleksitet, grovheden af den påståede overtrædelse eller
den forventede straf, samt når barnet er frihedsberøvet, medmindre fri-
hedsberøvelsen kun forventes at være af kort varighed.
Når barnet skal bistås af en advokat, men advokaten ikke er til stede, skal
de kompetente myndigheder udskyde afhøringen af barnet i et rimeligt
tidsrum. Myndighederne kan dog undtagelsesvist og alene under den del af
straffesagens behandling, der går forud for retssagen, afhøre barnet uden
tilstedeværelse af en advokat, hvis dette er nødvendigt for at afværge al-
vorlige negative konsekvenser for en persons liv, frihed eller fysiske inte-
gritet, eller hvis øjeblikkelig indsats fra efterforskningsmyndighederne er
afgørende for at afværge, at straffesagen bringes i fare.
Forslaget berører ikke nationale regler om retshjælp, der skal finde an-
vendelse i overensstemmelse med EU-charteret og EMRK.
74
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0075.png
Individuel vurdering
Der skal ifølge forslaget tages hensyn til børns særlige behov for beskyttel-
se, uddannelse og social integrering. Med henblik herpå skal der foretages
en individuel vurdering af barnet. Ved vurderingen skal der tages særligt
hensyn til barnets personlighed og modenhed samt barnets
familiemæssige
og sociale baggrund. Vurderingens omfang og detaljeringsgrad kan variere
afhængigt af sagens omstændigheder, grovheden af den påstående over-
trædelse og den potentielle sanktion.
Den individuelle vurdering skal foretages på det
tidligst
passende tidspunkt
og i hvert fald i så god tid, at retten kan tage den i betragtning i forbindel-
se med strafudmålingen.
Hvis de elementer, der ligger til grund for vurde-
ringen, ændrer sig, skal det sikres, at den individuelle vurdering afspejler
de faktiske forhold under hele straffesagens forløb.
Forpligtelsen til at foretage en individuel vurdering kan fraviges, hvis det
under hensyntagen til sagens omstændigheder ikke vil være proportionalt
at foretage en sådan vurdering.
Lægeundersøgelse
Børn, der frihedsberøves, skal ifølge forslaget have adgang til en lægeun-
dersøgelse med henblik på navnlig at vurdere barnets generelle mentale og
fysiske tilstand.
De kompetente myndigheder skal af egen drift gennemføre lægeundersø-
gelsen, når der forligger særlige helbredsmæssige indikationer på, at dette
er nødvendigt, eller når barnets generelle fysiske eller mentale tilstand gi-
ver anledning hertil.
Endvidere kan barnet, en indehaver
af forældreansvaret eller en anden eg-
net voksen og barnets advokat anmode om lægeundersøgelsen.
Lægeundersøgelse kan afslås, hvis det er åbenbart, at anmodningen alene
er fremsat med henblik på at forsinke straffesagen. Hvis anmodningen er
fremsat af en indehaver af forældreansvaret, en anden egnet voksen eller
barnets advokat, kan lægeundersøgelse endvidere afslås, hvis gennemfø-
relse af lægeundersøgelsen vil stride mod barnets tarv.
Resultatet af lægeundersøgelsen skal foreligge skriftligt.
75
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0076.png
Lægeundersøgelsen skal gentages, hvis omstændighederne kræver det.
Afhøring
Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre at afhøring
af børn, der foreta-
ges af politiet eller andre retshåndhævende myndigheder forud for,
at
grundlaget for tiltalen forelægges for en domstol, kan
optages med audio-
visuelt udstyr.
Hvis barnet er frihedsberøvet, skal afhøringen optages med audiovisuelt
udstyr, hvis dette står i rimeligt forhold
til sagens kompleksitet, grovheden
af den påståede overtrædelse og den potentielle sanktion.
Hvis afhøringen
på grund af uforudsete tekniske problemer ikke kan optages med audiovi-
suelt udstyr, kan politiet eller andre retshåndhævende myndigheder allige-
vel gennemføre afhøringen, hvis dette er afgørende for at afværge alvorli-
ge negative konsekvenser for en persons liv, frihed eller fysiske integritet,
eller for at afværge, at straffesagen bringes i fare.
Medlemsstaterne kan beslutte, at afhøringer, der gennemføres under tilste-
deværelse af en advokat, ikke skal optages med audiovisuelt udstyr.
Begrænsning af frihedsberøvelse og anvendelse af alternative foranstalt-
ninger
Frihedsberøvelse af børn inden domsfældelse må ifølge forslaget kun ske
som sidste udvej og i det kortest mulige tidsrum. Frihedsberøvelsen skal
regelmæssigt prøves af en domstol,
enten af egen drift eller efter anmod-
ning fra barnet, barnets advokat eller en retslig myndighed, der ikke er en
domstol.
Når betingelserne for frihedsberøvelse er opfyldt, skal medlemsstaterne så
vidt muligt
sikre,
at
de kompetente myndigheder
har adgang til
at anvende
alternative foranstaltninger.
Særbehandling under frihedsberøvelse
Frihedsberøvede børn skal ifølge forslaget holdes adskilt fra voksne, med-
mindre det strider mod barnets tarv. Når et frihedsberøvet barn fylder 18
år,
skal medlemsstaterne bestræbe sig på, at det fortsat er muligt
at holde
barnet adskilt fra voksne.
76
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0077.png
Børn må frihedsberøves sammen med unge voksne, medmindre disse per-
soner ikke er egnede til at opholde sig sammen med børn.
Under frihedsberøvelsen skal der kunne træffes passende foranstaltninger
for at sikre og opretholde barnets sundhedsmæssige og fysiske udvikling,
sikre barnets ret til uddannelse, sikre en effektiv og regelmæssig udøvelse
af retten til familieliv, herunder opretholdelse af de familiemæssige bånd,
samt fremme barnets udvikling og fremtidige integrering i samfundet.
Foranstaltningerne skal være proportionale og passende i forhold til fri-
hedsberøvelsens længde.
Rettidig og omhyggelig sagsbehandling
Straffesager, der involverer børn, skal ifølge forslaget behandles hurtigt og
med den fornødne omhu.
Det følger af præambelbetragtningerne til for-
slaget, at sagens
behandling skal ske under hensyntagen til barnets alder,
særlige behov, modenhed, forståelsesniveau og eventuelle kommunikati-
onsproblemer.
Beskyttelse af privatlivet
Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at børns privatliv beskyttes
under straffesagen.
Medlemsstaterne skal således bl.a. træffe passende foranstaltninger med
henblik på at beskytte personlige oplysninger om barnet, der hidrører fra
den individuelle vurdering, beskytte audiovisuelle optagelser af afhøringer
og undgå, at optagelserne anvendes på upassende måde samt beskytte bil-
leder af barnet og dets familiemedlemmer.
Forslaget er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder kan offent-
liggøre informationer med henblik på identificere et barn, hvis dette er
strengt nødvendigt af hensyn til straffesagen.
Ret til at blive ledsaget af en voksen under retsmøder
Børn har ifølge forslaget ret til at blive ledsaget af en indehaver af foræl-
dreansvaret under retsmøder.
Hvis det ikke er muligt for en indehaver af forældreansvaret at ledsage
barnet, eller hvis den pågældende ikke er villig hertil, har barnet ret til,
77
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0078.png
med rettens accept, at blive ledsaget af en anden passende voksen. Det
samme gælder, hvis det vil stride mod barnets tarv, hvis en indehaver af
forældreansvaret ledsager barnet, eller hvis den pågældendes tilstedevæ-
relse vil kunne skade straffesagen.
Adgang til retsmøder
Børn har ifølge forslaget ret til at være til stede ved retsmøder,
hvor der
tages stilling til skyldsspørgsmålet. Medlemsstaterne skal træffe passende
foranstaltninger med henblik på at fremme børns tilstedeværelse ved disse
retsmøder.
Medlemsstaterne skal i deres nationale lovgivning fastlægge under hvilke
betingelser børn, som har ikke har været til stede under retssagen, har
ret
til genoptagelse af sagen, hvor den pågældende er til stede, og hvor der er
mulighed for en fornyet prøvelse af sagens realitet.
2.4. Øvrige bestemmelser
Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at retshåndhævende myndig-
heder samt fængselspersonale, der tager sig af sager, der involverer børn,
modtager passende
uddannelse i børns rettigheder, passende afhøringstek-
nikker, børnepsykologi, kommunikation med børn og pædagogiske fær-
digheder. Medlemsstaterne skal også
anmode om, at sådan uddannelse gø-
res tilgængelig for dommere og anklagere. Herudover skal medlemsstater-
ne anbefale de, der er ansvarlige for uddannelse af advokater, at udbyde
både en generel og en specialiseret uddannelse med henblik at øge advo-
katers opmærksomhed på børns behov.
Herudover skal medlemsstaterne
enten i offentligt regi eller ved støttemidler til børneorganisationer tilskyn-
de initiativer, der sikrer, at de, der tilbyder støtte og genoprettende foran-
staltninger til børn, får den nødvendige uddannelse og overholder faglige
standarder.
Det følger af forslaget endvidere, at medlemsstaterne afholder udgifter i
forbindelse med afhøring, individuel vurdering og lægeundersøgelse af
barnet,
medmindre disse udgifter dækkes på anden måde. Medlemsstaterne
kan bestemme, at barnet afholder de anførte udgifter, hvis den pågældende
er fundet skyldig og afholdelsen af udgifterne ikke vil bringe barnets frem-
tidige udvikling i fare.
78
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Endelig indeholder forslaget afsluttende bestemmelser om gennemførelse
og ikrafttræden. Det følger heraf bl.a., at medlemsstaterne hvert tredje år
skal rapportere til Kommissionen, hvordan de rettigheder, der er fastsat i
direktivet, er blevet udøvet.
3. Gældende dansk ret
3.1. Indledning
Danmark har indgået folkeretlige forpligtelser, der er relevante i relation til
behandlingen af børn og unge, der mistænktes eller tiltales i straffesager.
Det drejer sig bl.a. om Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,
der bl.a. indeholder regler om retten til ikke at blive underkastet tortur,
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (artikel 3), om
beskyttelse mod ulovlig anholdelse og frihedsberøvelse (artikel 5), om ret-
ten til en retfærdig rettergang (artikel 6) og om retten til respekt for privat-
livet og familielivet (artikel 8).
Konventionen er inkorporeret i dansk ret ved lov nr. 285 af 29. april 1992
med senere ændringer, og konventionen er således en del af dansk ret. Det-
te indebærer, at danske bestemmelser i bl.a. retsplejeloven altid skal for-
tolkes i lyset af konventionen.
Det drejer sig endvidere om FN’s Børnekonvention, der bl.a. indeholder
regler om beskyttelse af barnets privatliv (artikel 16), om beskyttelse af
barnet mod ulovlig frihedsberøvelse og tortur (artikel 37) og om barnets
ret til en retfærdig rettergang, hvis barnet er anklaget for strafbare forhold
(artikel 40).
Danmark har tiltrådt FN’s Børnekonvention fra 1989 (ikrafttræden for
Danmark den 18. august 1991). Konventionen er ikke inkorporeret i dansk
ret, men indgår som et bidrag ved fortolkningen af relevante bestemmelser
i dansk lovgivning.
Direktivforslaget finder anvendelse på børn, der er mistænkt eller tiltalt i
straffesager. I dansk ret straffes strafbare handlinger foretaget af børn un-
der 15 år ikke, jf. straffelovens § 15 om den kriminelle lavalder.
Politiet har dog mulighed for at efterforske sagen, når et barn er under 15
år mistænkes for at have begået en strafbar handling, bl.a. for at klarlægge
79
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0080.png
omfanget af kriminaliteten, for at konstatere, om andre personer kan mis-
tænkes, og for at få eventuelle koster tilbagegivet. I den forbindelse kan
politiet anvende visse straffeprocessuelle indgreb over for det pågældende
barn, jf. retsplejelovens §§ 821 a-821 g.
Retsplejelovens almindelige straffeprocessuelle regler finder anvendelse
for unge lovovertrædere i alderen 15-17 år. Retsplejeloven indeholder dog
visse særlige regler for unge lovovertrædere. Herudover har Rigsadvoka-
ten i meddelelse nr. 4/2007 fastsat nærmere retningslinjer for behandlingen
af sager mod unge lovovertrædere.
3.2. Underretning
3.2.1. Underretning af de sociale myndigheder
Det følger af Rigsadvokatens bekendtgørelse nr. 803 af 28. juni 2010, at
politiet skal underrette de sociale myndigheder om sagen, når en sigtet
mellem 15 og 18 år skal afhøres, og sigtelsen angår en overtrædelse af
straffeloven eller forhold, der efter loven kan medføre frihedsberøvelse.
Underretningen sker til de sociale myndigheder i den kommune, hvor sig-
tede bor. Underretning om afhøring kan dog undlades, hvis afhøringen fo-
retages direkte i forbindelse med, at den sigtede træffes under eller i umid-
delbar tilknytning til lovovertrædelsen, og der ikke bliver tale om højere
straf end bøde.
I andre tilfælde skal de sociale myndigheder i den kommune, hvor den un-
ge har bopæl, underrettes, såfremt den unge har begået kriminalitet, der ik-
ke er bagatelagtig, og hvor der kan være behov for støtte fra de sociale
myndigheder. Underretning af de sociale myndigheder skal også ske, hvis
der i øvrigt foreligger omstændigheder, der giver formodning om, at den
unge har behov for særlig støtte, herunder hvis den unge har vanskelighe-
der i forhold til de daglige omgivelser, skolen, samfundet eller i øvrigt le-
ver under utilfredsstillende forhold, eller der er behov for støtte på grund
af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Regler herom findes i be-
kendtgørelse nr. 1466 af 16. december 2010 om underretningspligt over
for kommunen efter social service.
Politiet kan i forbindelse med underretning af de sociale myndigheder
komme med forslag til initiativer over for den unge, f.eks. at der aflægges
et besøg i den unges hjem med henblik på at drøfte den unges situation og
den fremtidige indsats over for den unge.
80
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0081.png
3.2.2. Underretning af forældre
Det følger af Rigsadvokatens retningslinjer om behandlingen af sager mod
unge lovovertrædelser, at forældrene (forældremyndighedens indehaver)
skal underrettes snarest muligt, når en ung anholdes eller skal afhøres.
Hvis den unge er anbragt uden for hjemmet, underrettes den unges op-
holdssted. Underretning kan undtagelsesvis udsættes, i det omfang efter-
forskningen nødvendiggør dette.
Ved afhøring af den unge afgør politiet, om den unges forældre kan være
til stede under afhøringen. Politiet bør kun nægte forældrene at overvære
afhøringen, såfremt det er nødvendigt af hensyn til efterforskningen.
I andre sager – det vil sige, hvor den unge ikke anholdes, og der ikke gen-
nemføres en egentlig afhøring – underrettes den unges forældre snarest
muligt, og senest når efterforskningen er afsluttet, f.eks. samtidigt med ud-
sendelse af et bødeforelæg.
Underretning kan undlades, hvis kriminaliteten er af helt bagatelagtig ka-
rakter, eksempelvis mindre overtrædelser af færdselsloven og politived-
tægten, og det skønnes, at det vil være tilstrækkeligt, at forholdet mundtligt
påtales over for den unge. Hvis der findes grundlag for at meddele en ad-
varsel eller pålægge en bøde, kan underretning ikke undlades. Underret-
ning kan aldrig undlades ved overtrædelse af straffeloven, lov om euforise-
rende stoffer eller våbenloven.
3.3. Frihedsberøvelse inden domfældelse
3.3.1. Anholdelse
Anholdelse af 15-17-årige kan foretages efter de almindelige regler herom
i retsplejelovens kapitel 69.
Det følger af § 755, stk. 1, at politiet kan anholde en person, der med rime-
lig grund mistænkes for et strafbart forhold, der er undergivet offentlig på-
tale, såfremt anholdelse må anses for påkrævet for at hindre yderligere
strafbart forhold, for at sikre hans foreløbige tilstedeværelse eller for at
hindre hans samkvem med andre.
Anholdelse må ikke foretages, hvis frihedsberøvelse efter sagens karakter
eller omstændighederne i øvrigt ville være et uforholdsmæssigt indgreb, jf.
81
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0082.png
§ 755, stk. 4, ligesom anholdelsen skal foretages så skånsomt, som om-
stændighederne tillader, jf. § 758, stk. 1. Der skal ifølge Rigsadvokatens
retningslinjer for behandlingen af sager mod unge lovovertrædere ved vur-
deringen af, om anholdelse vil være et uforholdsmæssigt indgreb, og ved
anvendelse af eventuelle magtmidler i forbindelse med anholdelsen tages
særligt hensyn til den unges alder.
Det følger af § 760, stk. 1, at enhver, der anholdes, skal løslades, så snart
begrundelsen for anholdelse ikke er til stede. Inden 24 timer efter anhol-
delsen skal den anholdte, der ikke forinden er løsladt, fremstilles for en
dommer (grundlovsforhør), jf. § 760, stk. 2.
Rigspolitiet har udarbejdet en skriftlig vejledning til anholdte personer.
Vejledningen indeholder bl.a. oplysninger om den anholdtes ret til at kon-
takte familie eller arbejdsgiver for at orientere dem om anholdelsen, retten
til at blive fremstillet for en dommer inden for 24 timer, retten til at kon-
takte en advokat, retten til at kontakte en læge og retten til at kontakte re-
levante konsulære myndigheder.
Rigsadvokaten har i meddelelsen om behandlingen af sager mod unge lov-
overtrædere, fastsat nærmere retningslinjer for behandlingen af unge an-
holdte. Det følger heraf, at der som udgangspunkt ikke bør ske anbringelse
af anholdte 15-17-årige i arresthus eller fængsel.
Hvis anbringelse af en ung anholdt i arresthus eller fængsel vurderes at
være nødvendig, bør varigheden af anbringelsen af den unge ifølge ret-
ningslinjerne begrænses mest muligt, og anbringelse natten over i arresthus
eller fængsel bør som altovervejende hovedregel alene ske i tilfælde, hvor
det er vurderingen, at den pågældende skal fremstilles i grundlovsforhør
den følgende dag.
Herudover følger det af retningslinjerne, at der kun helt undtagelsesvist
bør ske anbringelse af 15-17-årige natten over i arresthus eller fængsel, og
da kun i tilfælde, hvor der er tale om alvorlig kriminalitet, og hvor afgø-
rende hensyn til efterforskningen nødvendiggør en sådan anbringelse,
f.eks. fordi der er medgerningsmænd på fri fod.
3.3.2. Varetægtsfængsling
Retsplejelovens kapitel 70 om varetægtsfængsling finder anvendelse over
for unge lovovertrædere.
82
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Der kan ske varetægtsfængsling, hvis betingelserne i § 762 er opfyldt.
Efter anmodning fra anklagemyndigheden afgør retten, om sigtede skal va-
retægtsfængsles, jf. § 764, stk. 1. Det følger af § 767, at retten fastsætter en
frist for varetægtsfængslingens længde. Fristen skal være så kort som mu-
ligt og må ikke overstige 4 uger. Fristen kan forlænges, men højst med 4
uger ad gangen. Når anklagemyndigheden har indleveret anklageskrift til
retten, og retten har fastsat tidspunktet for hovedforhandlingen, kan retten
ved fristens udløb, bestemme, at varetægtsfængslingen skal fortsætte uden
yderligere forlængelser, indtil der er afsagt dom i sagen. Træffer retten så-
dan bestemmelse, kan tiltalte tidligst efter 3 uger efter afgørelsen anmode
retten om at ophæve varetægtsfængslingen. I så fald skal retten inden 7
dage træffe afgørelse herom. Hvis retten ikke imødekommer anmodnin-
gen, kan tiltalte tidligst 3 uger efter rettens afgørelse fremsætte en ny an-
modning.
Med mindre der foreligger helt særlige omstændigheder, må varetægts-
fængsling, når arrestanten er under 18 år, ikke finde sted i et sammenhæn-
gende tidsrum, der overstiger 4 måneder, når sigtelsen angår en lovover-
trædelse, som efter loven ikke kan medføre fængsel i 6 år, eller 8 måneder,
når sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan medføre fæng-
sel i 6 år eller derover, jf. § 768 a, stk. 2.
Det følger af Rigsadvokatens retningslinjer for behandlingen af sager mod
unge lovovertrædere, at personer under 18 år som altovervejende hovedre-
gel bør søges undergivet varetægtssurrogat efter § 765. Denne hovedregel
kan alene fraviges, hvis sigtelsen angår særlig grov eller personfarlig kri-
minalitet.
Anbringelse i varetægtssurrogat vil kunne ske på egnet hjem eller instituti-
on, jf. § 765, stk. 2, nr. 3. Varetægtssurrogater forudsætter samtykke fra
sigtede.
For så vidt angår de tilfælde, hvor 15-17-årige ikke kan anbringes i vare-
tægtssurrogat, er der i bekendtgørelse nr. 239 af 13. marts 2012 fastsat
nærmere regler for behandlingen af 15-17-årige, der anbringes i kriminal-
forsorgens institutioner.
Det følger heraf, at 15-17-årige varetægtsarrestanter, der ikke anbringes i
varetægtssurrogat, som udgangspunkt anbringes i arresthus så vidt muligt i
nærheden af det sted, hvor den pågældende har sin bopæl eller anden per-
83
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
sonlig tilknytning. I den enkelte institution placeres de 15-17-årige efter en
konkret vurdering på den afdeling, hvor hensynet til at beskytte den unge
mod uheldig påvirkning fra medindsatte bedst tilgodeses. 15-17-årige unge
må ikke uden godkendelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen dele op-
holdsrum med indsatte over 17 år.
Institutioner, der modtager en 15-17-årig varetægtsarrestant eller dom-
fældt, skal snarest muligt søge at etablere et særligt behandlingsprogram
med udgangspunkt i den unges motivation og samlede forudsætninger.
Dette handlingsprogram kan f.eks. tage form af undervisnings- eller akti-
veringstilbud for den pågældende. Herudover skal 15-17-årige indsatte ha-
ve adgang til fysisk udfoldelse eller træning mindst to timer om dagen,
hvoraf mindst en time skal være i fri luft, medmindre dette er uforeneligt
med varetagelsen af sikkerhedsmæssige hensyn, eller den indsatte er an-
bragt i sikringscelle.
3.4. Advokatbistand
Retsplejelovens kapitel 66 indeholder regler om, hvornår en mistænkt eller
sigtet har ret eller pligt til en forsvarer.
Således følger det af § 730, at den, der sigtes for en forbrydelse, er beretti-
get til at vælge en forsvarer i overensstemmelse med retsplejelovens reg-
ler. Er den sigtede under 18 år, og har den pågældende ikke indgået ægte-
skabet, tilkommer valget forældremyndighedens indehaver, som er beretti-
get til at optræde på sigtedes vegne.
Desuden opregnes i § 731 en række tilfælde, hvor der skal beskikkes en
forsvarer for den sigtede, mens en forsvarer kan beskikkes efter § 732, når
retten efter sagens beskaffenhed, sigtedes person eller omstændighederne i
øvrigt anser det for ønskeligt, og sigtede ikke selv har skaffet sig bistand af
en forsvarer.
Det følger af bekendtgørelse nr. 467 af 26. september 178 om vejledning
af sigtede om adgangen til at begære en forsvarer, at politiet skal vejlede
den sigtede om adgangen til at begære en forsvarer beskikket, hvis sigtel-
sen vedrører en lovovertrædelse, som kan medføre højere straf end bøde.
Vejledningen skal gives samtidigt med, at sigtede gøres bekendt med, at
han ikke er forpligtet til at udtale sig.
84
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Sagsomkostninger, herunder salær til den beskikkede advokat, udredes af
det offentlige med forbehold af ret til at få dem erstattet efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 91, jf. § 1007, stk. 1. Hvis tiltalte findes skyldig, har
han som udgangspunkt pligt til at erstatte det offentlige de nødvendige ud-
gifter, som er medgået til sagens behandling, jf. § 1008, stk. 1. Hvis den
tiltalte derimod frifindes, eller hvis sagen i øvrigt ikke fører til sigtedes
domfældelse, påhviler der ham ingen pligt til at udrede omkostninger, und-
tagen for så vidt disse måtte være forårsagede ved hans tilregnelige og
retsstridige handlinger eller undladelser, jf. § 1010, stk. 1.
De anførte regler om advokatbeskikkelse og sagsomkostninger finder også
anvendelse i sager om unge lovovertrædere.
3.5. Indhentelse af oplysninger om personlige forhold
Der er i Rigsadvokatens meddelelse om behandlingen af sager om unge
lovovertrædere fastsat nærmere retningslinjer for indhentelse af oplysnin-
ger om personlige forhold.
Oplysninger om sigtedes personlige hold indhentes hos de sociale myn-
digheder i sigtedes opholdskommune. Oplysningerne bør ifølge retnings-
linjerne indhentes på et så tidligt tidspunkt som muligt. De bør dog ikke
indhentes, før det er muligt i det væsentlige at overskue sagens nærmere
karakter og omfang. Oplysninger om personlige forhold indhentes normalt
i alle sager. Dette gælder dog ikke sager, der må forventes at ende med på-
taleopgivelse, der kan afgøres med bøde eller advarsel, der forventes slut-
tet med et tiltalefrafald, eller der med altovervejende sandsynlighed vil
medføre en ubetinget frihedsstraf, og hvor der allerede foreligger personli-
ge oplysninger.
Personundersøgelser efter retsplejelovens § 808 indhentes normalt ikke i
sager mod unge under 18 år. De oplysninger, der indhentes fra de sociale
myndigheder, antages således at være tilstrækkelige i de fleste tilfælde.
Hvis det overvejes at knytte tilsyn af kriminalforsorgen som vilkår til en
helt eller delvist betinget dom, eller der kan blive tale om samfundstjene-
ste, skal der dog tilvejebringes en personundersøgelse. Det samme gælder,
hvis der i øvrigt er behov for personlige oplysninger, som ikke kan skaffes
gennem de sociale myndigheder.
85
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
3.6. Adgang til retsmøder
Det følger af retsplejelovens § 853, at den tiltalte personligt skal være til
stede i retten under hele hovedforhandlingen, indtil sagen er optaget til
dom, medmindre andet er bestemt i loven. Rettens formand kan dog tillade
tiltalte at forlade retten, før sagen er optaget til dom, hvis det findes ube-
tænkeligt, at tiltalte ikke er til stede.
For så vidt angår ankesager følger det af § 921, stk. 1, at tiltalte har ret til
at deltage i retsmøder vedrørende behandling af anken.
I sager om unge lovovertrædere underrettes indehaveren af forældremyn-
digheden, de sociale myndigheder og eventuelt kriminalforsorgen om
retsmøder i sager.
Hvis tiltalte udebliver, udsættes sagen som udgangspunkt. Hovedforhand-
lingen kan dog i særlige tilfælde fremmes til dom, selv om tiltalte udebli-
ver, jf. s § 855, stk. 3, § 897, stk. 1, og § 921, stk. 1. Der findes i § 987
særlige regler om genoptagelse af udeblivelsesdomme.
De anførte regler om retten til at være stede under hovedforhandling og om
udeblivelsessager finder også anvendelse i sager om unge lovovertrædere.
3.7. Dørlukning, referatforbud og navneforbud
Retsplejelovens kapitel 2 indeholder nærmere regler om afviklingen af
retsmøder, herunder regler om dørlukning, referatforbud og navneforbud,
der også finder anvendelse i sager om unge lovovertrædere.
Det følger af § 28 a, at alle retsmøder som udgangspunkt er offentlige,
medmindre andet er bestemt ved lov eller i medfør af lov. Retsmøder,
hvori der afsiges dom, er altid offentlige.
Retten kan bestemme, at et retsmøde i straffesager skal holdes for lukkede
døre (dørlukning), når sigtede (tiltalte) er under 18 år, jf. § 29, stk. 3, nr. 1.
Retten kan i straffesager endvidere forbyde offentlig gengivelse af for-
handlingen (referatforbud), når sigtede (tiltalte) er under 18 år, jf. § 30, nr.
1.
86
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Endelig fremgår det af § 31, stk. 1, at retten i straffesager kan forbyde, at
der sker offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltal-
te) eller andre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes iden-
titet på anden måde offentliggøres (navneforbud), når offentlig gengivelse
må antages at bringe nogens sikkerhed i fare, eller når offentlig gengivelse
vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse. Navneforbuddet kan ud-
strækkes til at gælde under en eventuel anke af sagen, hvis anken omfatter
bedømmelse af beviserne for tiltaltes skyld, jf. § 31, stk. 4.
3.8. Sagsbehandlingstid
Det følger af Rigsadvokatens retningslinjer om behandlingen af sager mod
unge lovovertrædere, at sagsbehandlingstiden i straffesager, hvor en ger-
ningsmand under 18 år tilstår den kriminelle handling, ikke må være på
mere end 2 måneder.
Sagsbehandlingstiden regnes fra tidspunktet for sigtelse til sagen sendes til
retten, eller anklagemyndigheden træffer anden afgørelse. De 2 måneder
omfatter således den samlede sagsbehandlingstid hos de sociale myndig-
heder og politi og anklagemyndighed.
I bevismæssigt klare sager vedrørende vold eller anden alvorlig kriminali-
tet begået af unge under 18 år bosat i udsatte boligområder er der gennem-
ført en særlig hurtig procedure, hvor politiet så vidt muligt færdiggør efter-
forskningen i sagen inden for 7 dage og herefter sender sagen til kommu-
nen, der inden for yderligere 7 dage udarbejder en foreløbig handlingsplan
for indsatsen over for den unge. Medmindre sagen kan afgøres udenretligt
af politiet, sendes sagen snarest til retten, der hurtigst muligt berammer sa-
gen.
I sager om vold, voldtægt og våbenovertrædelser er der i retningslinjer fra
Rigsadvokaten, jf. Rigsadvokatens meddelelse nr. 11/2008, fastsat en ræk-
ke målsætninger for sagsbehandlingstiden, der også finder anvendelse på
unge lovovertrædere. Det følger af disse retningslinjer, at det samlede tids-
forbrug fra sigtelsen til sagens indbringelse for retten i sager om vold og
om ulovlig besiddelse af skydevåben og knive på offentligt tilgængelige
steder ikke bør overstige 30 dage. I sager om voldtægt bør det samlede
tidsforbrug fra sigtelsen til sagens indbringelse for retten ifølge retnings-
linjerne ikke overstige 60 dage. I de tilfælde, hvor der gennemføres men-
talundersøgelse af sigtede og eventuelt tillige sker forelæggelse for Rets-
lægerådet, bør det samlede tidsforbrug fra sigtelsen til sagens indbringelse
for retten ikke overstige 4 måneder.
87
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
3.8. Udleveringssager
Danmark har ved lov nr. 433 af 10. juni 2003 om ændring af udleverings-
loven med senere ændringer og den nordiske udleveringslov, der trådte i
kraft den 1. januar 2004, gennemført Rådets rammeafgørelse
2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om pro-
cedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne.
Efter udleveringslovens § 10 c kan udlevering ikke finde sted, hvis den
pågældende på gerningstidspunktet var under den kriminelle lavalder, jf.
straffelovens § 15.
Udleveringsloven indeholder ikke særlige bestemmelser om behandlingen
af sager vedrørende personer under 18 år.
Det fremgår af udleveringslovens § 18 b, stk. 1, at bestemmelserne i rets-
plejelovens 4. bog (strafferetsplejen) med de fornødne lempelser gælder
for undersøgelsen af, hvorvidt betingelserne for udlevering er opfyldt.
Det fremgår af udleveringslovens § 18 b, stk. 2, at til fremme af undersø-
gelsen og for at sikre udleveringen kan de retsmidler, der er omtalt i rets-
plejelovens kapitel 69 om anholdelse og kapitel 70 om varetægtsfængsling,
anvendes, i det omfang den europæiske arrestordre er udstedt for en lov-
overtrædelse, der efter udleveringslovens regler i kapitel 2 a kan medføre
udlevering.
Efter udleveringslovens § 18 b, stk. 3, jf. § 14, skal der i sager om udleve-
ring til medlemsstater i EU beskikkes en forsvarer for den, som søges ud-
leveret, når der iværksættes en undersøgelse af, om betingelserne for udle-
vering er opfyldt, medmindre den pågældende selv vælger en forsvarer.
Udgifter til beskikket forsvarer og andre sagsomkostninger afholdes af det
offentlige, medmindre retten under særlige omstændigheder bestemmer, at
de skal betales af den, som søges udleveret.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget er som nævnt fremsat under henvisning til TEUF artikel 82, stk.
2, litra b, der er omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager så-
ledes ikke i vedtagelsen af direktivforslaget, som ikke vil være bindende
for eller finde anvendelse i Danmark.
88
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
5. Høring
Forslaget
har været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-
tioner:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,
Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direktora-
tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politifor-
bundet, Advokatrådet, Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Danske
Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-
politisk Forening, Retssikkerhedsfonden.
Sø- og Handelsretten, Procesbevillingsnævnet
og
Dommerfuldmægtig-
foreningen
har ikke haft bemærkninger til forslaget.
Østre Landsret, Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen
og
Den Danske
Dommerforening
finder, at forslaget kan have betydning for centrale dele
af retsplejen, men da det er omfattet af retsforbeholdet, giver det på nuvæ-
rende tidspunkt ikke anledning til bemærkninger.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
og
Institut for Menneskerettig-
heder
finder det positivt, at der i EU indføres fælles minimumsrettigheder
for børn, der mistænkt eller tiltalt i straffesager.
Rigspolitiet
er generelt positivt indstillet over for forslagets sigte om at
styrke processuelle rettigheder for børn i straffesager. Rigspolitiet finder
dog, at visse elementer i forslaget er for vidtgående, herunder navnlig for-
slaget om, at enhver afhøring af børn skal optages med audiovisuelt ud-
styr. Dette vil efter Rigspolitiets opfattelse stille øgede krav til politiet i
forbindelse med tilrettelæggelse af afhøringer af børn samt indkøb af au-
diovisuelt udstyr. Rigspolitiet finder endvidere, at forslaget om, at retslige
og retshåndhævende myndigheder samt fængselspersonale, der tager sig
af sager, der involverer børn, skal være specialiserede i behandlingen af
sådanne sager, vil kræve, at der afsættes flere ressourcer til uddannel-
se/efteruddannelse af personale, der beskæftiger sig med dette område.
Endelig finder Rigspolitiet, at forslaget om, at straffesager, der involverer
børn, som udgangspunkt skal behandles for lukkede døre, ikke er forene-
89
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
ligt med princippet i retsplejelovens § 28 a om, at alle retsmøder som ud-
gangspunkt er offentlige.
Rigsadvokaten
er generelt positivt indstillet over for intentionerne bag
forslaget om på EU-plan at styrke børns processuelle rettigheder i straffe-
sager. Rigsadvokaten finder dog, at visse elementer i forslaget umiddel-
bart forekommer vidtgående. Rigsadvokaten peger således bl.a. på, at for-
slagets bestemmelse om, at barnet ikke kan give afkald på advokatbistand
er vidtgående, f.eks. i relation til mindre bødesager, som indbringes for
retten, og hvor forældrene i mange tilfælde vil kunne varetage barnets in-
teresser. Herudover har Rigsadvokaten vedrørende bestemmelsen om be-
skyttelse af barnets privatliv anført, at det er et grundlæggende princip i
dansk retspleje, at offentligheden som udgangspunkt er sikret adgang til
retsmøder, men at retten dog kan bestemme, at et retsmøde i en straffesag
skal holdes for lukkede døre, når sigtede eller tiltalte er under 18 år, og at
dørene således kan lukkes i sager, hvor barnets tarv tilsiger dette. Rigsad-
vokaten har endvidere vedrørende bestemmelsen om adgang til retsmøder
anført, at retsplejelovens regler om genoptagelse af udeblivelsesdommer
er udformet ud fra en afvejning af hensynet til en effektiv behandling af
straffesager og hensynet til den tiltalte i straffesagen, og at dette taler for,
at det bør sikres, at disse regler kan rummes inden for direktivets regler.
Endelig har Rigsadvokaten vedrørende bestemmelsen om uddannelse an-
ført, at jurister i anklagemyndigheden gennemgår en 3-årig grunduddan-
nelse, ligesom der udbydes efteruddannelse i form af kurset ”Overbevisen-
de afhøring”. Det er Rigsadvokatens opfattelse, at anklagerne gennem
denne uddannelse og deres praktiske erfaring med behandling af straffe-
sager får de nødvendige og tilstrækkelige færdigheder til at håndtere straf-
fesager, der involverer børn, og at direktivforslagets uddannelseskrav til
anklagere, der skal håndtere straffesager, som involverer børn, er vidtgå-
ende og vil kræve yderligere ressourcer.
Direktoratet for Kriminalforsorgen (DfK)
har bl.a. anført, at såfremt di-
rektivet også skal finde anvendelse på unge mellem 18 og 21 år, således at
disse behandles og anbringes efter de samme regler, som er gældende for
børn, kan dette have omfattende konsekvenser på en række områder, her-
under uddannelse og ansættelse af personale og de fysiske rammer på in-
stitutionerne. Herudover har DfK vedrørende bestemmelsen om lægeun-
dersøgelse anført, at det forudsættes, at lægeundersøgelserne vil skulle
iværksættes ved anklagemyndigheden eller politiets foranstaltning. DfK
har endvidere vedrørende bestemmelsen om uddannelse anført, at der på
ungeafsnittet i Københavns Fængsler i dagtimerne er tilknyttet en pæda-
90
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
gogisk assistent og en særlig ungebetjent, ligesom der er tilknyttet særlig
socialrådgiver- og lærerbistand til afdelingen, og at der selvom der i de
øvrige arresthuse kun meget sjældent placeres unge under 18 år, i forbin-
delse med flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi for 2013 – 2016
er udpeget og uddannet børneansvarlige i alle arresthuse og fængsler.
Foreningen af Offentlige Anklagere
har anført, at direktivforslaget tilsy-
neladende vil indebære, at alle afhøringer af 15 – 17 årige, der søges va-
retægtsfængslet i surrogat, skal optages audiovisuelt. Foreningen bemær-
ker i den forbindelse, at en sådan fremgangsmåde vil medføre et forøget
tidsforbrug for de ansatte i anklagemyndigheden, eftersom videoafhørin-
ger forudsættes at skulle foregå efter de gældende retningslinjer, jf. rets-
plejelovens § 731 a.
Retspolitisk Forening
har anført, at direktivforslaget er udtryk for et væ-
sentligt behov for at sikre og styrke børns retsstilling i straffesager. Det
foreningen opfattelse, at dette behov allerede i betydeligt omfang er tilgo-
deset i dansk ret, men at direktivforslaget dog bør give anledning til, at
FN’s Børnekonvention inkorporeres fuldt ud i dansk ret. Endvidere opfor-
drer foreningen til, at der iværksættes et udredningsarbejde, der giver en
samlet fremstilling af børns retsstilling i straffesager.
Advokatsamfundet
har anført, at børn er særligt sårbare i forbindelse
med frihedsberøvelse, og at forslaget peger på, at der bør gøres en særlig
indsat for at undgå at frihedsberøve børn og sikre, at en eventuel friheds-
berøvelse bliver så skånsom som mulig.
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at målet med forslaget
ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne. Kommissionen
har i den forbindelse bl.a. anført, at fastsættelse af fælles minimumsregler
om børns processuelle rettigheder i straffesager vil styrke medlemsstater-
nes tillid til straffesystemerne i andre medlemsstater, hvilket vil medvirke
til at forbedre den gensidige anerkendelse af afgørelser i straffesager. Så-
danne fælles minimumsregler vil tillige medvirke til at fjerne hindringer
for borgernes frie bevægelighed overalt på medlemsstaternes område. Det-
te mål kan ifølge Kommissionen bedre gennemføres på EU-plan.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet.
91
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser fra de øvrige med-
lemsstater til forslaget.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man
generelt
positivt indstillet over for
forslaget i sin
nuværende form, idet man
dog
finder,
at visse elementer i forslaget fore-
kommer vidtgående.
9. Europa-Parlamentet
Forslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF
artikel 294), hvilket indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-
Parlamentet.
Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet udtalelse i sagen.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har
senest
været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæs-
sigt og retligt samarbejde den
20. maj 2014.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg
forud for rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2014.
92
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Dagsordenspunkt 14: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af
en europæisk anklagemyndighed*
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2013) 534 endelig
Resumé
Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på dagsorde-
nen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2014 med
henblik på status fra formandskabet samt en orienterende debat. Formålet
med forslaget er at oprette Den Europæiske Anklagemyndighed, som skal
efterforske og retsforfølge strafbare handlinger, der skader Unionens fi-
nansielle interesser, ved medlemsstaternes nationale domstole. Forslaget
indeholder endvidere bl.a. regler om Den Europæiske Anklagemyndigheds
organisation, udnævnelse og afskedigelse af medlemmerne, procedurereg-
ler for efterforskning, retsforfølgning og behandling af straffesager. Kom-
missionen har tidligere fået et såkaldt ”gult kort” på forslaget, idet 11
landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamenter/kamre) har afgivet be-
grundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet. Kommissionen har efterfølgende meddelt, at forslaget er
blevet genovervejet, og at Kommissionen vil fastholde forslaget, idet man
finder, at det efterlever nærhedsprincippet, men at der i lovgivningspro-
cessen vil blive taget behørigt hensyn til de nationale parlamenters be-
grundede udtalelser. Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfi-
nansielle konsekvenser. Det er regeringens vurdering, at forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet. Fra dansk side er man generelt
skeptisk over for forslaget om oprettelse af en europæisk anklagemyndig-
hed.
1.
Baggrund
Det fremgår af Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde
(TEUF) artikel 86, stk. 1, at Rådet ved forordning kan oprette en europæ-
isk anklagemyndighed ud fra Eurojust for at bekæmpe lovovertrædelser,
der skader Unionens finansielle interesser, efter en særlig lovgivningspro-
cedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-
Parlamentets godkendelse.
Det fremgår endvidere af TEUF artikel 86, stk. 2, at Den Europæiske An-
klagemyndighed skal have kompetence til eventuelt i samarbejde med Eu-
ropol at foretage efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med ger-
ningsmænd og medvirkende til lovovertrædelser, der skader Unionens fi-
93
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
nansielle interesser, som fastlagt i den i stk. 1 nævnte forordning, samt til
at stille dem for en domstol. Endelig fremgår det, at Den Europæiske An-
klagemyndighed skal optræde som offentlig anklager ved medlemsstater-
nes kompetente domstole.
Efter TEUF artikel 86, stk. 3, skal forordningen som nævnt i stk. 1 fastsæt-
te statutten for Den Europæiske Anklagemyndighed, betingelserne for ud-
øvelsen af dens funktioner, procedurereglerne for dens virksomhed samt
regler om anerkendelse af bevismidler og regler om domstolskontrol med
de processkrifter, som Den Europæiske Anklagemyndighed udarbejder
under udøvelsen af sit hverv.
Forslaget indgår i en lovgivningspakke og fremsættes sammen med et for-
slag vedrørende en reform af Eurojust (KOM(2013) 535 endelig), der be-
handles i et særskilt notat.
Oprettelsen af Den Europæiske Anklagemyndighed har til formål at styrke
beskyttelsen af Unionens finansielle interesser mod strafbare handlinger.
Kommissionen har bl.a. begrundet forslaget med, at disse lovovertrædelser
for nuværende ikke efterforskes og retsforfølges i tilstrækkeligt omfang af
de relevante nationale myndigheder.
Det bemærkes, at Kommissionen tidligere har fået et såkaldt ”gult kort” på
forslaget, idet 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamenter/kamre)
har afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overensstem-
melse med nærhedsprincippet. Kommissionen meddelte den 27. november
2013, at den har genovervejet forslaget og vil fastholde dette, men at der i
lovgivningsprocessen vil blive taget behørigt hensyn til de nationale par-
lamenters begrundede udtalelser. Det fremgår af Kommissionens medde-
lelse, at forslaget efter Kommissionens opfattelse efterlever nærhedsprin-
cippet i artikel 5, stk. 3 i TEU, hvorfor Kommissionen ikke finder det nød-
vendigt at trække forslaget tilbage eller ændre det.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2014 forventes
formandskabet at orientere om status for forslaget. Formandskabet har til-
kendegivet, at formandskabet ønsker at redegøre for resultatet af forhand-
lingerne under det græske formandskab, herunder fremlægge et revideret
udkast af forslagets første 19 artikler. Herudover har formandskabet lagt
op til en orienterende debat. Det vides ikke endnu, hvilke emner der ønskes
drøftet.
94
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0095.png
Det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF, navnlig artikel 86, og skal
ifølge bestemmelsens stk. 1 vedtages efter en særlig lovgivningsprocedure,
hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter Europa-Parlamentets
godkendelse.
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke i
Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-
staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-
dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-
forbeholdet”).
2. Indhold
2.1. Generelt
Kommissionen har med forslaget lagt op til at oprette Den Europæiske
Anklagemyndighed som et nyt EU-organ, der skal have opgaver og befø-
jelser, som i dag tilkommer medlemsstaternes nationale myndigheder. I det
følgende er hovedvægten lagt på forslagets bestemmelser om Den Europæ-
iske Anklagemyndigheds struktur, opgaver og kompetencer.
2.2. Genstand og definitioner (forslagets kapitel I)
I forslagets kapitel I bestemmes det, at Den Europæiske Anklagemyndig-
hed oprettes. Derudover defineres en række centrale begreber i forslaget,
herunder hvad der i forslaget skal forstås ved en ”person”, ”Unionens fi-
nansielle interesser”, ”strafbare handlinger, der skader Unionens finansiel-
le interesser” samt ”administrative personoplysninger” og ”operationelle
personoplysninger”.
”Unionens finansielle interesser” skal efter forslaget forstås som alle ind-
tægter, udgifter og aktiver, der er omfattet af, anskaffet ved eller som til-
kommer EU's budget og budgettet for de institutioner, organer, kontorer og
agenturer, der er oprettet i medfør af traktaterne, samt de budgetter, som de
forvalter eller fører tilsyn med.
Begrebet ”strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser”
skal efter forslaget forstås som de handlinger, der er nævnt i Europa-
95
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/xx/EU om strafferetlig bekæmpelse
af svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser, som gen-
nemført i national ret. Det bemærkes, at forslaget til dette direktiv er under
behandling i Europa-Parlamentet og Rådet.
2.3. Almindelige bestemmelser (forslagets kapitel II)
Forslagets kapitel II indeholder bestemmelser om Den Europæiske Ankla-
gemyndigheds status, organisation og struktur, om udnævnelse og afskedi-
gelse af Den Europæiske Anklagemyndigheds medlemmer, grundlæggen-
de principper og Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence.
Den Europæiske Anklagemyndighed skal efter forslaget oprettes som et
uafhængigt EU-organ med en decentral struktur.
Efter forslaget skal Den Europæiske Anklagemyndighed opbygges således,
at den omfatter en europæisk anklager, fire stedfortrædere, hvoraf en skal
være ansvarlig for gennemførelsen af budgettet, de ansatte, der bistår dem
under udførelsen af deres opgaver, samt de europæiske delegerede ankla-
gere, der gør tjeneste i medlemsstaterne. Det er de europæiske delegerede
anklagere, der udfører Den Europæiske Anklagemyndigheds efterforsk-
ning og retsforfølgning under ledelse af den europæiske anklager og under
dennes tilsyn. Der skal være mindst én europæisk delegeret anklager i hver
medlemsstat. De europæiske delegerede anklagere udfører deres virksom-
hed under den europæiske anklagers eksklusive myndighed og følger ude-
lukkende dennes instrukser, retningslinjer og beslutninger, når de udfører
den efterforskning og retsforfølgning, som de er blevet tildelt. Når de eu-
ropæiske delegerede anklagere handler inden for rammerne af det mandat,
som de er blevet tillagt ved forslaget, skal de således være fuldstændig
uafhængige af de nationale retshåndhævende organer, og ikke have for-
pligtelser over for dem. De europæiske delegerede anklagere kan efter for-
slaget dog samtidig fungere som nationale anklagere.
Den europæiske anklager og dennes stedfortrædere udnævnes af Rådet
med Europa-Parlamentets godkendelse for en periode på otte år uden mu-
lighed for genudnævnelse. Rådet træffer afgørelse med simpelt flertal. De
europæiske delegerede anklagere udnævnes for en periode på fem år med
mulighed for genudnævnelse af den europæiske anklager på grundlag af en
liste med mindst tre ansøgere, som er fremlagt af den/de berørte medlems-
stat(er). Medlemsstaterne skal udnævne den europæiske delegerede ankla-
ger til anklager i henhold til national ret, såfremt vedkommende på tids-
96
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
punktet for udnævnelsen til europæisk delegeret anklager ikke allerede er
national anklager.
Efter forslaget kan Den Europæiske Unions Domstol efter begæring fra
Europa-Parlamentet, Rådet eller Kommissionen afskedige den europæiske
anklager, hvis denne ikke længere opfylder betingelserne for udførelsen af
sine opgaver, eller han har gjort sig skyldig i en grov tjenesteforseelse. En
af den europæiske anklagers stedfortrædere kan efter begæring fra den eu-
ropæiske anklager afskediges af Den Europæiske Unions Domstol, hvis
denne ikke længere opfylder betingelserne for udførelsen af sine opgaver,
eller han har gjort sig skyldig i en grov tjenesteforseelse. Den europæiske
anklager kan afskedige en europæisk delegeret anklager, hvis denne ikke
længere opfylder kravene for udnævnelse eller de kriterier, der finder an-
vendelse i forbindelse med udførelsen af dennes opgaver, eller hvis denne
har gjort sig skyldig i en grov tjenesteforseelse. De kompetente nationale
myndigheder kan ikke uden den europæiske anklagers samtykke fjerne en
europæisk delegeret anklager fra sin stilling som national anklager, så
længe denne udøver sine funktioner på vegne af Den Europæiske Ankla-
gemyndighed.
Den Europæiske Anklagemyndighed skal have til opgave at bekæmpe
strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Den Euro-
pæiske Anklagemyndighed er således ansvarlig for efterforskning og rets-
forfølgning af gerningsmænd og medvirkende til disse strafbare handlinger
og for, at de stilles for en domstol. Med henblik herpå leder Den Europæi-
ske Anklagemyndighed og fører tilsyn med den relevante efterforskning
og træffer procesledende foranstaltninger i forbindelse med retsforfølgnin-
gen, herunder beslutninger om at henlægge sagen. Endelig optræder Den
Europæiske Anklagemyndighed som anklager ved medlemsstaternes kom-
petente domstole i sager, der vedrører de ovennævnte strafbare handlinger.
Den Europæiske Anklagemyndighed skal efter Kommissionens forslag
være den eneste kompetente myndighed til at foretage efterforskning og
retsforfølgning i forbindelse med strafbare handlinger, der skader Unio-
nens finansielle interesser.
Den Europæiske Anklagemyndighed skal sikre, at den under udøvelsen af
sin virksomhed respekterer de rettigheder, der er fastsat i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder. Herudover skal Den Euro-
pæiske Anklagemyndighed udføre efterforskningen på en upartisk måde
og tilvejebringe al relevant materiale såvel belastende som diskulperende.
97
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Den Europæiske Anklagemyndigheds efterforskning og retsforfølgning
skal efter forslaget være undergivet forordningens bestemmelser samt den
nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor efterforskningen eller rets-
forfølgningen finder sted, hvis et spørgsmål ikke er reguleret i forordnin-
gen. Når et spørgsmål både reguleres af national ret og forordningen, skal
sidstnævnte efter forslaget have forrang.
Den Europæiske Anklagemyndighed skal indlede relevant efterforskning
uden ugrundet ophold og sikre sig, at efterforskningen og retsforfølgnin-
gen udføres hurtigt. For at opnå dette skal medlemsstaternes kompetente
myndigheder bistå og aktivt støtte den af Den Europæiske Anklagemyn-
dighed iværksatte efterforskning og retsforfølgning på dennes anmodning
og afstå fra enhver handling, politik eller procedure, der forsinker eller
hindrer dennes gang.
Efter forslaget skal Den Europæiske Anklagemyndighed have accessorisk
kompetence til at inddrage andre strafbare handlinger end strafbare hand-
linger, der skader Unionens finansielle interesser, i sagen, hvis disse straf-
bare handlinger er uadskilleligt forbundet, og en samlet efterforskning og
retsforfølgning er begrundet i hensynet til en hensigtsmæssig retspleje.
Anvendelsen af denne accessoriske kompetence forudsætter dog, at de
strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, er mest
tungtvejende, og at de øvrige strafbare handlinger hviler på samme fakti-
ske omstændigheder. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, er den med-
lemsstat, der har kompetence med hensyn til de øvrige lovovertrædelser,
ligeledes kompetent med hensyn til de strafbare handlinger, der skader
Unionens finansielle interesser.
Den Europæiske Anklagemyndigheds udøvelse af sin enekompetence til at
foretage efterforskning og retsforfølgning af strafbare handlinger, der ska-
der Unionens finansielle interesser (og eventuelt udøvelsen af sin accesso-
riske kompetence), forudsætter, at den strafbare handling helt eller delvist
blev begået på en eller flere medlemsstaters område, eller af en statsborger
i en af medlemsstaterne, en af Unionens ansatte eller et medlem af institu-
tionerne.
98
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0099.png
2.4. Procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og behandling
af straffesager (forslagets kapitel III)
2.4.1. Udførelse af efterforskningen
Den europæiske anklager eller, på dennes vegne, de europæiske delegere-
de anklagere træffer en skriftlig afgørelse om indledning af en efterforsk-
ning, hvis der er begrundet formodning om, at en lovovertrædelse, der
henhører under Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde,
er ved at blive begået eller er blevet begået.
Hvis Den Europæiske Anklagemyndighed beslutter ikke at indlede en ef-
terforskning af et forhold, henlægger den sagen og noterer begrundelsen
herfor i sagsforvaltningssystemet. I den forbindelse informeres den natio-
nale myndighed, den EU-institution, det organ, kontor eller agentur, som
gjorde anklagemyndigheden opmærksom på forholdet, herom, og på deres
foranledning underrettes den person, der afgav oplysninger om forholdet,
hvis det er hensigtsmæssigt.
De nationale myndigheder kan straks iværksætte alle de hasteforanstalt-
ninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv efterforskning og retsfor-
følgning, hvis det er påkrævet i relation til en lovovertrædelse, der henhø-
rer under Den Europæiske Anklagers kompetenceområde. De nationale
myndigheder skal efterfølgende henvise sagen til Den Europæiske Ankla-
gemyndighed uden ugrundet ophold. I sådanne tilfælde bekræfter Den Eu-
ropæiske Anklagemyndighed om muligt inden for 48 timer efter indled-
ningen af sin efterforskning de foranstaltninger, som de nationale myndig-
heder har truffet, også selv om disse foranstaltninger er blevet truffet og
gennemført i medfør af andre bestemmelser end dem, der er fastsat i for-
ordningen. I tilfælde, hvor der i løbet af efterforskningen opstår tvivl om,
hvorvidt Den Europæiske Anklagemyndighed er kompetent, kan denne –
mens kompetencespørgsmålet afgøres – på samme måde træffe alle haste-
foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv efterforskning
og retsforfølgning i sagen. Hvis det fastslås, at det er den nationale myn-
dighed, der er kompetent, bekræfter den nationale myndighed tilsvarende
inden for 48 timer efter indledningen af den nationale efterforskning de
foranstaltninger, som Den Europæiske Anklagemyndighed har truffet.
Den Europæiske Anklagemyndighed skal endvidere henvise en sag til de
kompetente nationale retshåndhævende myndigheder og retsinstanser, hvis
en indledt efterforskning viser, at den adfærd, der er genstand for efter-
99
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0100.png
forskning, udgør en strafbar handling, der ikke henhører under dens kom-
petenceområde. Tilsvarende skal de nationale myndigheder henvise en sag
til Den Europæiske Anklagemyndighed, hvis en indledt efterforskning vi-
ser, at den adfærd, der er genstand for efterforskning, udgør en strafbar
handling, der ligger inden for dennes kompetenceområde.
Efter forslaget skal den europæiske delegerede anklager, der er udpeget til
at forestå efterforskningen, lede efterforskningsarbejdet på vegne af den
europæiske anklager og efter dennes instrukser. Den europæiske delegere-
de anklager, der er udpeget til at forestå efterforskningen, kan enten selv
foretage de relevante efterforskningsskridt eller give de kompetente rets-
håndhævende myndigheder i den medlemsstat, hvor vedkommende udøver
sin tjeneste, instrukser herom. Disse myndigheder skal efterkomme den
europæiske delegerede anklagers instrukser og foretage de efterforsknings-
skridt, de er blevet pålagt at foretage. I grænseoverskridende sager skal de
europæiske delegerede anklagere i de pågældende medlemsstater handle i
tæt samråd, og den europæiske anklager kan inddrage flere europæiske de-
legerede anklagere i sagen og nedsætte fælles efterforskningshold.
Den europæiske anklager kan endvidere beslutte at omfordele sagen til en
anden europæisk delegeret anklager eller beslutte selv at forestå efter-
forskningen, hvis det viser sig nødvendigt af hensyn til en effektiv efter-
forskning eller retsforfølgning. En sådan beslutning kan træffes, hvis lov-
overtrædelsens grovhed tilsiger dette, hvis der foreligger særlige omstæn-
digheder i relation til den formodede gerningsmand, hvis der er særlige
omstændigheder i relation til efterforskningens grænseoverskridende ka-
rakter, hvis de retshåndhævende myndigheder i den berørte medlemsstat
ikke kan fås i tale, eller hvis de kompetente myndigheder i den relevante
medlemsstat har anmodet herom.
2.4.2. Behandling af oplysninger
Fra det tidspunkt, hvor Den Europæiske Anklagemyndighed registrerer en
sag, skal den kunne indhente enhver relevant oplysning, der er lagret i na-
tionale databaser vedrørende efterforskning i straffesager og retshåndhæ-
velse, såvel som i andre relevante registre, der føres af offentlige myndig-
heder, eller have adgang hertil ved de europæiske delegerede anklageres
mellemkomst.
Herudover lægger forslaget op til, at Den Europæiske Anklagemyndighed
– når det er nødvendigt af hensyn til efterforskningen – efter anmodning
100
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0101.png
skal kunne indhente enhver relevant oplysning vedrørende en lovovertræ-
delse, der henhører under dens kompetenceområde, fra Eurojust og Euro-
pol, ligesom den kan anmode Europol om at give analytisk støtte til en be-
stemt igangværende efterforskning.
Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer samt medlemssta-
ternes myndigheder skal endvidere yde fornøden bistand til og fremlægge
de nødvendige oplysninger for Den Europæiske Anklagemyndighed på
dennes anmodning.
2.4.3. Efterforskningsskridt
Efter forslaget har Den Europæiske Anklagemyndighed beføjelse til enten
at anmode om eller bestemme, at en række efterforskningsskridt skal fore-
tages. Det drejer sig f.eks. om afhøring af mistænkte og vidner, anvendelse
af kontrollerede leverancer, ransagning, forevisning af genstande (edition),
beslaglæggelse, indgreb i meddelelseshemmeligheden og blokering af fi-
nansielle transaktioner. Det bemærkes, at forslaget i en række tilfælde an-
vender andre betegnelser for de opregnede efterforskningsskridt, hvorfor
ovennævnte eksempler er søgt tilpasset sprogbrugen som anvendes om de
tilsvarende danske efterforskningsskridt og tvangsindgreb.
De i forslaget opregnede efterforskningsskridt må kun udføres på bag-
grund af de betingelser, der er fastsat i forordningen og på de betingelser,
der er fastsat i den pågældende medlemsstats nationale lovgivning. Det er
medlemsstaternes ansvar at påse, at de opregnede efterforskningsskridt kan
anvendes i forbindelse med den efterforskning og retsforfølgning, som
Den Europæiske Anklagemyndighed udfører. Den Europæiske Anklage-
myndighed kan dog kun anmode om eller bestemme, at disse eller andre
efterforskningsskridt foretages, hvis der er adgang hertil i lovgivningen i
den medlemsstat, hvor de skal iværksættes. De konkrete efterforsknings-
skridt må endvidere ikke iværksættes uden rimelig grund og heller ikke,
såfremt det samme formål kan opnås ved hjælp af mindre indgribende for-
anstaltninger.
Derudover stiller forslaget krav om, at medlemsstaterne skal påse, at en
række af de angivne efterforskningsskridt kun iværksættes på baggrund af
en kendelse afsagt af den kompetente retsinstans i den medlemsstat, hvor
de skal foretages. Det gælder f.eks. i forhold til indgreb i meddelelses-
hemmeligheden og ransagning. Det bemærkes i den forbindelse, at forsla-
get ikke åbner op for, at disse efterforskningsskridt kan foretages uden
101
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0102.png
retskendelse, hvis undersøgelsens øjemed ville forspildes, dersom retsken-
delse skulle afventes, hvilket er tilfældet for en række af de omfattede ef-
terforskningsskridt efter dansk ret.
Endelig kan Den Europæiske Anklagemyndighed fremsætte en begæring
for den kompetente retsinstans om, at den mistænkte anholdes eller vare-
tægtsfængsles i medfør af bestemmelserne i national ret.
2.4.4. Afslutning af efterforskningen og beføjelser i forbindelse med rets-
forfølgningen
Den europæiske anklager og de europæiske delegerede anklagere skal efter
forslaget have de samme beføjelser som de nationale anklagere med hen-
syn til gennemførelsen af straffesager, herunder navnlig beføjelse til at
fremsætte begæringer under sagen, deltage i bevisoptagelsen og udøve de
relevante retsmidler.
Efter forslaget er det den europæiske anklager, som i samråd med den eu-
ropæiske delegerede anklager, der skal anlægge straffesagen, som udvæl-
ger den retskreds, hvori sagen skal føres, under hensyntagen til en forsvar-
lig retspleje. Følgende kriterier skal ifølge forslaget anvendes til at udpege
den kompetente nationale domstol:
stedet, hvor lovovertrædelsen blev begået, eller i tilfælde af flere
lovovertrædelser stedet, hvor hovedparten af disse blev begået,
stedet, hvor tiltalte har sædvanlig bopæl,
stedet, hvor bevismidlet forefindes,
stedet, hvor de direkte skadelidte har sædvanlig bopæl.
Den europæiske anklager skal ifølge forslaget endvidere have kompetence
til at henlægge sager bl.a. pga. bevismangel, hvis de handlinger, der har
været genstand for efterforskning, ikke har karakter af strafbare handlin-
ger, hvis den mistænkte får amnesti eller immunitet, hvis sagen ikke kan
gennemføres pga. nationale forældelsesfrister, eller hvis den mistænkte al-
lerede er blevet endeligt frikendt eller dømt på grundlag af de samme fak-
tiske omstændigheder. Hvis efterforskningen blev indledt på grundlag af
oplysninger, der blev fremlagt af den skadelidte, underretter Den Europæi-
ske Anklagemyndighed den pågældende om, at sagen henlægges.
I tilfælde, hvor tabet er blevet erstattet, kan Den Europæiske Anklagemyn-
dighed fremsætte et bødeforlæg for sigtede, der, når bøden er betalt, med-
fører, at sagen endeligt er afgjort. Denne fremgangsmåde kan anvendes,
hvis sagen ikke henlægges, og det er i overensstemmelse med hensynet til
102
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0103.png
en forsvarlig retspleje. Når bødeforlægget accepteres af sigtede, og beløbet
er blevet indbetalt, henlægger den europæiske anklager endeligt sagen og
underretter officielt de kompetente nationale retshåndhævende myndighe-
der og retsinstanser herom, og informerer ligeledes de relevante EU-
institutioner, -organer og -agenturer. Denne efterfølgende beslutning om at
henlægge sagen kan ifølge forslaget ikke prøves af nogen retsinstans. Iføl-
ge betragtning 31 til forslaget bør de nærmere regler, der finder anvendelse
på bødeforlæg, og de, der finder anvendelse på beregningen af de bøder,
der skal pålægges, fastsættes i Den Europæiske Anklagemyndigheds for-
retningsorden. Denne forretningsorden fastsættes ifølge forslaget ved en
afgørelse, der træffes af den europæiske anklager, dennes fire stedfortræ-
dere og fem europæiske delegerede anklagere, der udvælges af den euro-
pæiske anklager på grundlag af en ordning med en strengt ligelig rotation
for derved at afspejle den demografiske og geografiske spredning i samtli-
ge medlemsstater. Afgørelsen træffes med simpelt flertal, idet alle med-
lemmer har én stemme.
2.4.5. Anerkendelse af bevismidler
Det følger af forslaget, at de bevismidler, som Den Europæiske Anklage-
myndighed fremlægger for den kompetente domstol, uden videre skal an-
erkendes af den pågældende domstol. Domstolen skal således lægge til
grund, at bevismidlerne opfylder de relevante formelle krav i lovgivningen
i den medlemsstat, hvor den er beliggende, forudsat at domstolen anser det
for at være i overensstemmelse med retten til en retfærdig rettergang og
den tiltaltes rettigheder som fastsat i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder. Domstolen kan ifølge forslaget ikke under sa-
gen stille krav om validering eller en lignende retlig procedure – heller ik-
ke i tilfælde hvor lovgivningen i den medlemsstat, hvor domstolen er be-
liggende, indeholder andre bestemmelser om indsamling og fremlæggelse
af sådanne bevismidler.
Det understreges dog samtidig i forslaget, at denne umiddelbare anerken-
delse af bevismidlerne ikke berører de nationale domstoles kompetence til
frit at bedømme de bevismidler, der forelægges af Den Europæiske Ankla-
gemyndighed under sagen.
2.4.6. Konfiskation
Når den kompetente domstol på Den Europæiske Anklagemyndigheds be-
gæring ved en endelig kendelse har besluttet at konfiskere varer, der har
103
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
relation til, eller udbytte hidrørende fra en lovovertrædelse, der henhører
under Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde, skal
værdien i penge af sådanne varer eller sådant udbytte overføres til EU's
budget, i det omfang det er nødvendigt for at dække Unionens tab.
2.5. Processuelle garantier (forslagets kapitel IV)
Forordningen fastslår, at Den Europæiske Anklagemyndigheds virksom-
hed skal udføres under streng overholdelse af den mistænktes rettigheder
som fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettighe-
der, herunder retten til en retfærdig rettergang og retten til forsvar.
Herudover angiver forslaget de minimumsrettigheder, som enhver mis-
tænkt eller tiltalt, der er involveret i en straffesag, der er rejst af Den Euro-
pæiske Anklagemyndighed, skal tildeles:
ret til tolke- og oversætterbistand, som fastsat i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU,
ret til information og aktindsigt, som fastsat i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2012/13/EU, og
ret til adgang til advokatbistand og ret til kommunikation med og
underretning af en tredjemand under frihedsberøvelse, som fastsat i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/48/EU om ret til ad-
gang til advokatbistand i straffesager og ret til kommunikation ved
anholdelse,
ret til ikke at udtale sig og ret til uskyldsformodning,
ret til retshjælp og
ret til at fremlægge bevismidler, udpege sagkyndige og føre vidner.
2.6. Domstolsprøvelse (forslagets kapitel V)
Når Den Europæiske Anklagemyndighed udarbejder processkrifter under
udøvelse af sin virksomhed, skal den ifølge forordningen anses for en nati-
onal myndighed i relation til domstolsprøvelse. Dette indebærer, at det er
medlemsstaternes nationale domstole, som forestår domstolskontrollen af
Den Europæiske Anklagemyndigheds efterforskning og retsforfølgning.
Endvidere angives det i forslaget, at de nationale bestemmelser, der finder
anvendelse på Den Europæiske Anklagemyndigheds virksomhed i henhold
til forordningen, ikke skal anses for EU-retlige bestemmelser i relation til
TEUF artikel 267. De nationale domstole kan således ikke indbringe præ-
judicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende fortolkning af den na-
104
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
tionale ret, selvom denne ifølge forordningen finder anvendelse på Den
Europæiske Anklagemyndigheds efterforskning og retsforfølgning.
2.7. Databeskyttelse (forslagets kapitel VI)
Forslagets kapitel VI indeholder nærmere regler om Den Europæiske An-
klagemyndigheds behandling af personoplysninger, der har til formål at
specificere og supplere reglerne herom i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske perso-
ner i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitu-
tionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.
I forhold til personer, der i henhold til de berørte medlemsstaters lovgiv-
ning mistænkes for at have begået eller have medvirket til en lovovertræ-
delse, der er omfattet af Den Europæiske Anklagemyndigheds kompeten-
ce, eller som er blevet dømt for en sådan lovovertrædelse, angives det i
forslaget, at Den Europæiske Anklagemyndighed kun må foretage manuel
eller elektronisk behandling af de personoplysninger, der er opregnet i
punkt 1 i bilaget til forordningen, til følgende formål:
strafferetlig efterforskning og retsforfølgning, der foretages i med-
før af denne forordning,
udveksling af oplysninger med de kompetente myndigheder i med-
lemsstaterne og andre EU-organer i henhold til denne forordning,
og
samarbejde med tredjelande i henhold til denne forordning.
For så vidt angår vidner, forurettede og personer under 18 år, angives det i
forslaget, at Den Europæiske Anklagemyndighed kun må behandle de per-
sonoplysninger, der er opregnet i punkt 2 i bilaget til forordningen, inden
for rammerne af en strafferetlig efterforskning eller retsforfølgning i for-
bindelse med en eller flere af de former for lovovertrædelser, der er omfat-
tet af Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetence. Behandlingen af
sådanne personoplysninger må kun finde sted, hvis det er absolut nødven-
digt med henblik på de formål, der er nævnt umiddelbart ovenfor.
Derudover må Den Europæiske Anklagemyndighed også i et begrænset
tidsrum, som ikke må overskride det tidsrum, der er nødvendigt for at af-
slutte den sag, som de behandlede oplysninger vedrører, behandle andre
personoplysninger end vedrørende de ovennævnte persongrupper og/eller
de i bilaget til forordningen opregnede kategorier af personoplysninger.
Behandling af sådanne personoplysninger forudsætter, at de vedrører om-
105
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
stændighederne omkring en lovovertrædelse, at de er af umiddelbar betyd-
ning for og indgår i en igangværende efterforskning, som Den Europæiske
Anklagemyndighed foretager, og at behandlingen af disse oplysninger er
strengt nødvendig af hensyn til et af de tre formål, der er nævnt ovenfor.
Behandlingen af sådanne specifikke oplysninger skal finde sted i overens-
stemmelse med bestemmelserne i forordningen, og den databeskyttelses-
ansvarlige underrettes straks, hvis denne adgang til at behandle personop-
lysninger bringes i anvendelse.
For så vidt angår særligt følsomme personoplysninger (personoplysninger
vedrørende racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filoso-
fisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt vedrø-
rende helbredsforhold og seksualliv) angives det i forslaget, at Den Euro-
pæiske Anklagemyndighed kun må behandle disse, hvis disse oplysninger
er strengt nødvendige for efterforskningen, og hvis de supplerer andre per-
sonoplysninger, der allerede er blevet behandlet. Den databeskyttelsesan-
svarlige skal underrettes straks, hvis dette stykke bringes i anvendelse.
Hvis disse særligt følsomme personoplysninger vedrører vidner eller foru-
rettede, skal beslutningen om at behandle dem træffes af den europæiske
anklager.
Forordningsforlaget indeholder endvidere nærmere frister for, hvor lang
tid Den Europæiske Anklagemyndighed må lagre personoplysninger. Som
udgangspunkt må Den Europæiske Anklagemyndighed ikke lagre person-
oplysninger længere end indtil den første af følgende datoer:
datoen for udløbet af forældelsesfristen for påtale i alle de med-
lemsstater, der er berørt af efterforskningen og retsforfølgningen,
den dato, hvor personen blev frifundet, og retsafgørelsen har fået
retskraft,
tre år efter den dato, hvor retsafgørelsen har fået retskraft i den sid-
ste af de medlemsstater, der er berørt af efterforskningen og rets-
forfølgningen, eller
den dato, hvor Den Europæiske Anklagemyndighed konstaterede,
at det ikke længere var nødvendigt for den at fortsætte efterforsk-
ningen eller retsforfølgningen.
Under alle omstændigheder skal Den Europæiske Anklagemyndighed
hvert tredje år efter indlæsningen vurdere, om det fortsat er nødvendigt at
lagre oplysningerne. Hvis personoplysninger vedrørende mistænkte, vid-
ner, forurettede og personer under 18 år lagres i en længere periode end
fem år, underrettes Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
106
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0107.png
herom.
Når en af de fire ovennævnte frister udløber, skal Den Europæiske Ankla-
gemyndighed ifølge forslaget foretage en vurdering af, om det er nødven-
digt fortsat at lagre oplysningerne, for at den kan udføre sine opgaver, og
den kan undtagelsesvis beslutte at lagre oplysningerne, indtil den næste
vurdering skal foretages. Det skal i den forbindelse angives, hvorfor en
fortsat lagring heraf er berettiget, og begrundelsen herfor skal registreres.
Hvis der ikke træffes beslutning om fortsat at lagre personoplysningerne,
slettes de automatisk efter tre år.
For så vidt angår den registreredes ret til indsigt samt til at anmode om be-
rigtigelse, sletning eller begrænsning i behandlingen af personoplysninger
henviser forordningsforslaget til reglerne herom i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabs-
institutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.
Derudover fastsættes i forslaget bl.a. nærmere regler om registrering og
dokumentation, udpegning af en databeskyttelsesansvarlig, databeskyttel-
sesansvar, ansvar for uautoriseret eller ukorrekt behandling af personop-
lysninger, samarbejde med Den Europæiske Tilsynsførende for Databe-
skyttelse og de nationale datatilsynsmyndigheder samt klageadgang for re-
gistrerede til Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse.
2.8. Bestemmelser om Den Europæiske Anklagemyndigheds forbin-
delser med sine partnere (forslagets kapitel VIII)
2.8.1. Forbindelser med partnere
Forslagets kapitel VIII angiver, med hvem og hvordan Den Europæiske
Anklagemyndighed kan indlede samarbejde. Den Europæiske Anklage-
myndighed kan, i det omfang det er nødvendigt for dens udførelse af sine
opgaver, indlede et varigt samarbejde med EU-organer og -agenturer i
overensstemmelse med disse organers og agenturers mål, de kompetente
myndigheder i tredjelande, internationale organisationer og Den Internati-
onale Kriminalpolitiorganisation (Interpol).
Den Europæiske Anklagemyndighed skal efter forslaget for det første
etablere og opretholde et særligt tæt forhold til Eurojust på grundlag af et
nært samarbejde og udvikling af operationelle, administrative og forvalt-
107
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
ningsmæssige forbindelser mellem dem.
Eurojust kan i operationelle sager inddrages af Den Europæiske Anklage-
myndighed, hvis der er tale om en grænseoverskridende eller kompleks
sag, og hvis et af en række nærmere opregnede kriterier er opfyldt. Det kan
f.eks. være i tilfælde, hvor efterforskningen har afsløret forhold, der falder
uden for Den Europæiske Anklagemyndigheds saglige eller stedlige kom-
petence. Dette kan også være for at lette indgåelsen af en aftale mellem
Den Europæiske Anklagemyndighed og den/de berørte medlems-
stat/medlemsstater om accessorisk kompetence, jf. pkt. 2.2.2 ovenfor, eller
for at anmode Eurojust eller dets kompetente nationale medlem(mer) om at
yde bistand i forbindelse med fremsendelse af afgørelser eller anmodnin-
ger om gensidig retshjælp til og fuldbyrdelse i stater, der er medlemmer af
Eurojust, men som ikke deltager i oprettelsen af Den Europæiske Ankla-
gemyndighed, eller tredjelande.
Samarbejdet med Eurojust omfatter også udveksling af personoplysninger.
Alle oplysninger, der udveksles i den forbindelse, må dog kun anvendes til
de formål, hvortil de blev meddelt. Enhver anden anvendelse af oplysnin-
gerne er kun tilladt, såfremt denne anvendelse falder ind under det modta-
gende organs beføjelser, og efter forudgående tilladelse fra det organ, som
meddelte oplysningerne.
Herudover lægges der i forslaget endvidere op til, at samarbejdet med Eu-
rojust skal indebære, at Den Europæiske Anklagemyndighed benytter sig
af Eurojusts administrative bistand og ressourcer, og at det nærmere ind-
hold af denne ordning reguleres ved en aftale. Derudover er det hensigten,
at Eurojust skal yde en række tekniske tjenester til Den Europæiske An-
klagemyndighed, f.eks. teknisk bistand i forbindelse med udarbejdelsen af
årsbudgettet samt i forbindelse med ansættelse af personale, sikkerhedstje-
nester, it-tjenester og tjenester inden for økonomisk forvaltning, regnskab
og revision.
For det andet skal Den Europæiske Anklagemyndighed ifølge forslaget
udvikle et særligt tæt forhold til Europol, som omfatter udveksling af op-
lysninger, herunder personoplysninger. Anvendelsen af personoplysninger
er underlagt de samme begrænsninger som i forhold til samarbejdet med
Eurojust, jf. umiddelbart ovenfor.
Derudover skal Den Europæiske Anklagemyndighed indgå en aftale med
Kommissionen, herunder med OLAF, hvor der fastsættes nærmere regler
108
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0109.png
om samarbejde med henblik på at gennemføre de forpligtelser, der er om-
handlet i TEUF artikel 325, stk. 3. Denne bestemmelse angiver, at med-
lemsstaterne samordner deres optræden med henblik på at beskytte Unio-
nens finansielle interesser mod svig, og at de sammen med Kommissionen
med henblik herpå tilrettelægger et snævert, løbende samarbejde mellem
de kompetente myndigheder.
For det tredje kan Den Europæiske Anklagemyndighed efter forslaget
etablere samarbejdsordninger med tredjelandes myndigheder og internati-
onale organisationer. Ifølge forslaget kan sådanne samarbejdsordninger
navnlig vedrøre udveksling af strategiske oplysninger og udstationering af
forbindelsesofficerer ved Den Europæiske Anklagemyndighed, ligesom
Den Europæiske Anklagemyndighed efter aftale med de kompetente myn-
digheder kan udpege kontaktpunkter i tredjelande for at lette samarbejdet.
Forslaget giver endvidere mulighed for, at Kommissionen i medfør af
TEUF artikel 218 kan fremlægge forslag om indledning af forhandlinger
om aftaler med et eller flere tredjelande om samarbejde mellem Den Euro-
pæiske Anklagemyndighed og de kompetente myndigheder i disse tredje-
lande med hensyn til retshjælp i straffesager og udlevering i sager, der
henhører under Den Europæiske Anklagemyndigheds kompetenceområde.
Endelig skal medlemsstaterne ifølge forslaget anerkende Den Europæiske
Anklagemyndighed som en kompetent myndighed i forbindelse med gen-
nemførelsen af deres internationale aftaler om retshjælp i straffesager og i
forbindelse med udlevering for så vidt angår strafbare handlinger, der hen-
hører under dens kompetenceområde. Om fornødent ændrer medlemssta-
terne disse internationale aftaler for at sikre, at Den Europæiske Anklage-
myndighed kan udøve sin virksomhed med støtte i sådanne aftaler, når den
udfører sine opgaver.
2.8.2. Videregivelse af personoplysninger
Forslagets kapitel VIII fastlægger endvidere betingelserne for, hvornår
Den Europæiske Anklagemyndighed kan videregive personoplysninger til
EU-organer eller –agenturer samt til tredjelande og internationale organi-
sationer.
Videregivelse til EU-organer eller –agenturer kan efter forslaget ske, hvis
det er nødvendigt for, at den selv eller det modtagende EU-organ eller -
agentur kan udføre deres opgaver, medmindre der er fastsat begrænsninger
109
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
herfor i medfør af denne forordning.
Videregivelse af personoplysninger til en myndighed i et tredjeland eller til
en international organisation eller Europol kan efter forslaget alene ske i
det omfang, det er nødvendigt for udførelsen af dens opgaver.
Derudover forudsætter videregivelsen til et tredjeland mv., at Kommissio-
nen har truffet afgørelse om, at det pågældende land mv. sikrer et tilstræk-
keligt niveau for databeskyttelse, jf. Europa-Parlamentet og Rådets direk-
tiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i for-
bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-
danne oplysninger, eller at videregivelsen har hjemmel i en international
aftale, der er indgået mellem Unionen og det pågældende tredjeland mv. i
medfør af TEUF artikel 218, og som frembyder tilstrækkelige garantier
med hensyn til beskyttelsen af privatlivets fred og fysiske personers grund-
læggende rettigheder og friheder.
Hvis disse betingelser for videregivelse til et tredjeland mv. ikke er op-
fyldt, giver forslaget mulighed for, at Den Europæiske Anklagemyndighed
kan give tilladelse til videregivelse af personoplysninger til tredjelande
mv. under hensyntagen til en sags konkrete omstændigheder, hvis:
det er strengt nødvendigt at videregive oplysninger for at beskytte
Unionens væsentlige interesser inden for rammerne af Den Euro-
pæiske Anklagemyndigheds målsætninger,
det er strengt nødvendigt at videregive oplysningerne af hensyn til
forebyggelse af en nært forestående fare forbundet med kriminalitet
eller terrorhandlinger,
det af andre grunde er nødvendigt, eller der gælder en retlig for-
pligtelse til, at oplysningerne videregives for at beskytte en vigtig
samfundsinteresse i Unionen eller medlemsstaterne, der er aner-
kendt i EU-retten eller i national ret, eller for, at retskrav kan fast-
slås, gøres gældende eller forsvares, eller
det er nødvendigt at videregive oplysningerne for at beskytte den
registreredes eller en anden persons vitale interesser.
Herudover giver forslaget mulighed for, at Den Europæiske Anklagemyn-
dighed efter aftale med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttel-
se løbende kan videregive personoplysninger i periode, der ikke må over-
stige et år (dog med mulighed for forlængelse), hvis én af de fire oven-
nævnte betingelser er opfyldt, og hvis der foreligger garantier for beskyt-
110
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
telsen af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettigheder
og friheder.
2.9. Øvrige emner (forslagets kapitel VII, IX og X)
Forslagets kapitel VII indeholder finansielle bestemmelser og bestemmel-
ser vedrørende personale.
Kapitel IX omhandler diverse bestemmelser om bl.a. tavshedspligt, gen-
nemsigtighed, afrapportering mv. til Europa-Parlamentet, Rådet, de natio-
nale parlamenter og Kommissionen.
Kapitel X indeholder overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmel-
ser. Det foreslås bl.a., at Kommissionen senest fem år efter forordningens
ikrafttræden forelægger en evalueringsrapport af forordningens gennemfø-
relse ledsaget af eventuelle ændringsforslag samt Kommissionens vurde-
ring af, hvorvidt det er muligt og tilrådeligt at udvide Den Europæiske An-
klagemyndigheds kompetenceområde til andre lovovertrædelser, jf. TEUF
artikel 86, stk. 4.
3. Gældende dansk ret
Efter de gældende regler varetages den strafferetlige beskyttelse af Unio-
nens finansielle interesser af medlemsstaterne. I tilfælde af f.eks. svig med
EU-midler i Danmark er det i henhold til retsplejeloven det danske politi
og den danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforskningen, be-
slutter om der skal rejses tiltale og i givet fald fører sagen ved retten.
Udenlandske myndigheder kan være til stede og deltage, herunder stille
spørgsmål til et vidne, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning
her i landet, der iværksættes af dansk politi og anklagemyndighed efter be-
gæring fra en udenlandsk myndighed.
Efterforskningen af straffesager er i et vist omfang undergivet domstols-
kontrol. Således skal retten i forbindelse med visse særlige efterforsk-
ningsskridt, f.eks. indgreb i meddelelseshemmeligheden, ransagning og
beslaglæggelse, påse, at betingelserne for indgrebet – såsom mistankekrav,
proportionalitetskrav samt krav til indgrebets betydning for efterforsknin-
gen og til lovovertrædelsens grovhed – er opfyldt.
De materielle straffebestemmelser, der finder anvendelse på sager vedrø-
rende beskyttelse af Unionens finansielle interesser, findes i straffeloven
111
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
og særlovgivningen.
Ved grænseoverskridende kriminalitet, herunder lovovertrædelser der ved-
rører Unionens finansielle interesser, samarbejder politi og anklagemyn-
dighed efter behov med myndighederne i andre lande. For så vidt angår
samarbejdet med myndighederne i andre EU-medlemsstater, sker dette
navnlig gennem Europol, Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk.
Eurojust er en koordinationsenhed mellem EU-medlemsstaternes ankla-
gemyndigheder, der giver større mulighed for at samordne efterforskning
og retsforfølgning af straffesager under Eurojusts kompetenceområde. Eu-
rojust kan f.eks. anmode et eller flere lande om at iværksætte efterforsk-
ning eller retsforfølgning i konkrete sager eller at nedsætte fælles efter-
forskningshold i sager.
Kommissionen har allerede i dag en til dels uafhængig svigsbekæmpelse-
senhed, OLAF, der har til opgave at beskytte Unionens interesser mod
ulovlig virksomhed, som kan føre til disciplinærsager og straffesager.
OLAF, hvis personale ofte er politiuddannet, har kompetence til selv at
gennemføre undersøgelser af administrativ karakter og formidle resultater-
ne videre til de nationale myndigheder, herunder politi- og anklagemyn-
dighederne. OLAF udøver desuden en støttefunktion i forhold til de natio-
nale politi- og anklagemyndigheder i konkrete sager vedrørende EU-svig
og har bl.a. en koordineringsfunktion i tværnationale sager. Herudover bi-
drager OLAF til den forebyggende indsats mod EU-svig.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget er som nævnt fremsat under henvisning til TEUF artikel 86, der
er omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i
vedtagelsen af forordningsforslaget, som ikke vil være bindende for eller
finde anvendelse i Danmark.
Forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
5. Høring
Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv. Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præ-
sidenten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokat-
112
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0113.png
rådet, Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Dan-
ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Offentli-
ge Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut), Handels-
højskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettigheder,
Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Landsfor-
eningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening,
Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet
(Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universi-
tet (Juridisk Institut).
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret,
Præsidenten for Sø- og Handelsretten, Præsidenten for Københavns
Byret på vegne af de øvrige byretter, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Of-
fentlige Anklagere, Institut for Menneskerettigheder, Politiforbundet
og Rigspolitiet
har ikke haft bemærkninger til forslaget.
Rigsadvokaten, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsadvoka-
ter, Retspolitisk Forening og Datatilsynet
har afgivet høringssvar til for-
slaget. De fremsendte bemærkninger er nærmere beskrevet nedenfor.
5.1. Generelle bemærkninger
Rigsadvokaten
bemærker, at det grundlæggende er en politisk beslutning,
hvorvidt Danmark, såfremt forslaget ikke havde været omfattet af det dan-
ske retsforbehold, skulle tilslutte sig en EU-institution, der er tillagt eks-
klusive, overstatslige beføjelser til at efterforske og retsforfølge visse
strafbare handlinger, der skader Unionens finansielle interesser. Rigsadvo-
katen kan tilslutte sig Justitsministeriets samlenotat af 26. september 2013,
hvoraf det fremgår, at den danske anklagemyndighed varetager indsatsen
mod svig, herunder med EU-midler, effektivt og målrettet. Rigsadvokaten
bemærker endvidere, at forslaget er ganske omfattende, samt at det inde-
holder en del uklarheder, som bør søges afklaret under forhandlingerne.
Retspolitisk Forening
bemærker, at foreningen ud fra en suverænitetsbe-
tragtning og en betragtning om retssikkerhed for borgerne i relation til ef-
terforskning og domstolsbehandling generelt må tage afstand fra den filo-
sofi, forslaget er udtryk for. Retspolitisk Forening finder, at forslaget er
udtryk for mere EU-myndighedsudøvelse på et sagsområde, hvor et effek-
tivt samarbejde mellem landene og med EU’s allerede eksisterende institu-
113
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0114.png
tioner, f.eks. OLAF, bør kunne virke og håndhæves. Retspolitisk Forening
lægger vægt på, at EU-borgere bør møde nationale politi- og anklagemyn-
digheder samt domstole.
Advokatrådet
og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
bemærker
sammenfattende, at forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en eu-
ropæisk anklagemyndighed forekommer tungt og på flere punkter uklart.
5.2. Kapitel I: Genstand og definitioner
Advokatrådet
og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
bemærker
vedrørende forslagets artikel 2, at formuleringen ”strafbare handlinger, der
skader Unionens finansielle interesser” er en vag formulering, der kan give
anledning til mange afgrænsningsproblemer.
5.3. Kapitel II: Almindelige bestemmelser
5.3.1. Den europæiske anklagemyndigheds struktur
Rigsadvokaten
bemærker, at det vil være mest hensigtsmæssigt med en
decentraliseret struktur, hvor nationale delegerede i videst muligt omfang
integreres i de nationale anklagemyndigheder. Dermed vil det være muligt
at sikre national forankring af de sager, der vedrører den enkelte medlems-
stat, ligesom det vil være muligt at bygge videre på den ekspertise, der er
opbygget hos den nationale anklagemyndighed. Rigsadvokaten anfører, at
de nationale delegerede samtidig skal kunne fungere som nationale ankla-
gere med behandling af andre sager end dem, der er omfattet af den euro-
pæiske anklagemyndigheds mandat.
5.3.2. Den europæiske anklagemyndigheds opgaver og kompetencer
Rigsadvokaten
bemærker, at det ville være hensigtsmæssigt at overveje
en model, hvor den europæiske anklagemyndigheds kompetence er subsi-
diær i forhold til de nationale myndigheders kompetence, idet indsatsen
mod svig allerede varetages effektivt og målrettet.
5.3.3. Den europæiske anklagemyndigheds uafhængighed
Rigsadvokaten
sætter spørgsmålstegn ved, om man vil kunne sikre den
delegerede anklagers fuldstændige uafhængighed af den nationale ankla-
gemyndighed, som forslaget foreslår, idet Rigsadvokaten påpeger, at det
114
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0115.png
må formodes, at den delegerede anklager efter sin udnævnelsesperiode (5
år med mulighed for genudnævnelse) kan være interesseret i at fortsætte i
den nationale anklagemyndighed.
Advokatrådet
og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
bemærker, at
de europæiske anklageres uafhængighed kan give anledning til bekymring,
idet de europæiske anklagere ikke er underlagt klageadgang og kun kan af-
skediges af Rådet ved grove tjenesteforseelser.
5.4. Kapitel III: Procedureregler for efterforskning, retsforfølgning og be-
handling af straffesager
5.4.1. Straffeprocessuelle bestemmelser
Rigsadvokaten
bemærker, at den europæiske anklagemyndighed i videst
muligt omfang bør operere på baggrund af nationale procesregler. Rigsad-
vokaten anfører, at det bør afklares, hvad retsvirkningen vil være, når for-
ordningen, der er direkte anvendelig i medlemsstaterne og vil have forrang
for retsplejelovens regler, indeholder andre regler end dem, der fremgår af
retsplejeloven, f.eks. i forhold til reglerne om anholdelse. Rigsadvokaten
anfører endvidere, at det ville være bedre i tråd med danske retsprincipper,
hvis det var muligt at påklage afgørelser, der går ud på at afvise eller ind-
stille en efterforskning.
5.4.2. Særligt vedrørende anerkendelse af bevismidler
Advokatrådet
og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
finder forsla-
gets artikel 30 vedrørende anerkendelse af bevismidler særdeles vidtgåen-
de og mener, at bestemmelsen medfører en risiko for såkaldt ”forum shop-
ping”, idet den europæiske anklagemyndighed kan have interesse i at rets-
forfølge en lovovertrædelse i ét land frem for et andet. Advokatrådet er af
den opfattelse, at bevisreglerne bør ændres således, at bevis indsamlet i ét
medlemsland, kun kan anvendes i et andet medlemsland, hvis begge landes
lovgivning tillader anvendelse af beviset.
5.4.3. Særligt vedrørende jurisdiktion
Advokatrådet
og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
finder, at der i
forslaget mangler klare regler for jurisdiktion i tilfælde af grænseoverskri-
dende kriminalitet, samt at der bør sikres en judiciel prøvelse af spørgsmå-
let, eventuelt med klageadgang til EU-domstolen.
115
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0116.png
5.5. Kapitel IV: Processuelle garantier
Advokatrådet
og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
bemærker, at
den sigtedes rettigheder ikke er tilstrækkeligt specificeret i forslaget, og at
forslaget mangler bestemmelser vedrørende erstatning til den sigtede,
f.eks. i det tilfælde, at han måtte blive frifundet.
5.6. Kapitel VI: Databeskyttelse
Datatilsynet
har bemærket, at Den fælles kontrolinstans for Eurojust
(JSB) den 14. november 2013 har afgivet en udtalelse om Eurojust, og at
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ifølge deres hjemme-
side bl.a. vil afgive en udtalelse om ”Establishment of a European Public
Prosecutor’s Office (EPPO) to protect the financial interests of the Union”,
hvorfor Datatilsynet anbefaler, at disse udtalelser indgår i overvejelserne
om de aktuelle forslag. Datatilsynet anfører endvidere, at Europaudvalget i
det britiske underhus (The European Scrutiny Committee of the House of
Commons) den 11. september 2013 har afgivet en rapport om bl.a. forsla-
get til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklagemyndig-
hed, og at de persondataretlige spørgsmål, der rejses i rapporten, kan indgå
i overvejelserne om de aktuelle forslag.
Advokatrådet
og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
bemærker, at
der gives den europæiske anklagemyndighed en vid adgang til at indsamle,
videregive og lagre oplysninger, herunder personfølsomme oplysninger,
og at der bør være et uafhængigt tilsynsorgan til at bedømme nødvendig-
heden af den meget omfattende kompetence.
5.7. Kapitel VII: Finansielle bestemmelser og bestemmelser vedrørende
personale
Rigsadvokaten
bemærker, at det er nødvendigt, at midlerne til den euro-
pæiske anklagemyndighed ikke må gå fra Eurojusts budget på en sådan
måde, at Eurojust ikke fremover kan varetage sine operationelle opgaver i
fuldt tilfredsstillende omfang.
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forslaget i forhold til nærhedsprincippet anført, at der
er behov for tiltag på EU-plan, fordi den planlagte foranstaltning i sig selv
har en EU-dimension. Den indebærer EU-baseret styring og koordinering
116
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
af efterforskning og retsforfølgning i forbindelse med strafbare handlinger,
der skader Unionens finansielle interesser, som skal beskyttes af både
Unionen og medlemsstaterne, jf. TEUF artikel 310, stk. 6, og artikel 325. I
overensstemmelse med nærhedsprincippet kan dette mål ifølge Kommissi-
onen kun nås på EU-plan pga. dets omfang og virkninger. Den nuværende
situation, hvor retsforfølgning i forbindelse med lovovertrædelser, der ska-
der Unionens finansielle interesser, alene varetages af medlemsstaternes
myndigheder, opfylder ifølge Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad dette
mål.
Kommissionen har endvidere anført, at forslaget i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for
at nå dette mål. Løsningerne i forslaget er de mindst indgribende for så
vidt angår medlemsstaternes retsorden og institutionelle strukturer. De vig-
tigste aspekter af forslaget, bl.a. hvilken lovgivning der finder anvendelse
på efterforskningsskridt, antallet af delegerede anklagere, den decentrale
karakter af Den Europæiske Anklagemyndighed og systemet med dom-
stolskontrol, er udformet således, at de ikke går videre, end hvad der er
nødvendigt for at nå dette mål.
Endelig har Kommissionen anført, at Unionens kompetence til at bekæmpe
svig og andre lovovertrædelser, der skader dens finansielle interesser, klart
fremgår af TEUF artikel 86 og 325. Da Unionens kompetence ikke er un-
derordnet medlemsstaternes kompetence, og udøvelsen af dens kompeten-
ce er blevet nødvendig for at sikre en mere effektiv beskyttelse af Unio-
nens finansielle interesser, er forslaget ifølge Kommissionen i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet.
Efter fremsættelsen af forslaget har Kommissionen fået et såkaldt ”gult
kort” på forslaget, idet 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamen-
ter/kamre) efter proceduren i artikel 6 og 7 i tillægsprotokol nr. 2 om an-
vendelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet har afgivet
begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overensstemmelse med
nærhedsprincippet.
Kommissionen har den 27. november 2013 meddelt, at forslaget er blevet
genovervejet, og at Kommissionen vil fastholde dette, men at der i lovgiv-
ningsprocessen vil blive taget behørigt hensyn til de nationale parlamen-
ters begrundede udtalelser. Kommissionen har i meddelelsen af 27. no-
vember 2013 konkluderet, at forslaget efterlever nærhedsprincippet i arti-
kel 5, stk. 3, i TEU, hvorfor Kommissionen ikke finder det nødvendigt at
117
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
trække forslaget tilbage eller ændre dette.
Kommissionen bemærker, at målet ikke opfyldes tilstrækkeligt på natio-
nalt plan. Kommissionen anfører, at det ikke er forholdene i den enkelte
medlemsstat, der er afgørende, hvis det kan påvises, at foranstaltningerne i
medlemsstaterne generelt er utilstrækkelige, og at foranstaltninger på EU-
plan generelt set ville opfylde det politiske mål bedre. Kommissionen læg-
ger bl.a. vægt på, at OLAF’s årlige statistikker viser, at de nationale straf-
fesager ikke er effektive, idet de varer for længe, ligesom mange sager er
blevet afvist inden retssagen.
Kommissionen bemærker, at de eksisterende organer på EU-plan ikke er
tilstrækkelige til at afhjælpe de konstaterede mangler, idet OLAF’s befø-
jelser er begrænset til administrative undersøgelser, og da der er iboende
begrænsninger i den rolle, Europol og Eurojust spiller.
Vedrørende merværdien af forslaget bemærker Kommissionen, at det fore-
slåede system efter Kommissionens opfattelse vil tilføre bekæmpelsen af
svig til skade for Unionen en væsentlig merværdi, herunder ved at forhin-
dre såkaldt ”forum shopping”.
Kommissionen begrunder afslutningsvist, at den finder strukturen for den
europæiske anklagemyndighed samt karakteren og omfanget af myndighe-
dens kompetencer i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet. Regeringen har herved bl.a. lagt vægt på, at det konkrete
forslag i vidt omfang bygger på anvendelse af nationale straffeprocessuelle
regler og alene vedrører svig med Unionens finansielle midler og ikke øv-
rige sager om svig. Det bemærkes, at oprettelsen af en europæisk ankla-
gemyndighed er forudsat i TEUF.
7. Andre landes kendte holdninger
Som nævnt ovenfor har 11 landes parlamenter/kamre (i alt 14 parlamen-
ter/kamre) afgivet begrundede udtalelser om, at forslaget ikke er i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet. Der er tale om følgende lande: Storbri-
tannien, Nederlandene, Ungarn, Tjekkiet, Irland, Cypern, Frankrig, Malta,
Sverige, Rumænien, Slovenien. Gruppen af nationale parlamenter finder
typisk ikke, at Kommissionen i tilstrækkelig grad har argumenteret for op-
118
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
rettelsen af en anklagemyndighed på europæisk niveau og peger ligeledes
på, at strafferet primært hører under national kompetence.
Der ses ikke i øvrigt at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdning til sagen.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side kan man støtte initiativer, der med respekt af grundlæggen-
de principper i national ret samt nationale myndigheders beføjelser sikrer
et effektivt samarbejde om bekæmpelse af grov international kriminalitet,
herunder samarbejde om efterforskning og retsforfølgning i konkrete straf-
fesager. Dette gælder ligeledes i forhold til bekæmpelsen af strafbare
handlinger, der skader Unionens finansielle interesser.
Fra dansk side anser man samarbejdet mellem de nationale myndigheder,
Europol og Eurojust i sager, der vedrører strafbare handlinger, som skader
Unionens finansielle interesser, for at være særdeles nyttigt, ligesom man
anser medlemsstaternes samarbejde i disse sager med Det Europæiske
Kontor til Bekæmpelse af Svig (OLAF) for velfungerende.
Det er endvidere regeringens opfattelse, at den danske anklagemyndighed
varetager indsatsen mod svig, herunder svig med EU-midler, effektivt og
målrettet.
Den grundlæggende ordning i det danske retssystem er, at det er det dan-
ske politi og den danske anklagemyndighed, der gennemfører efterforsk-
ning, beslutter om der skal rejses tiltale og i givet fald fører straffesager
ved de danske domstole, og regeringen er derfor skeptisk over for det ele-
ment i forslaget, som lægger op til, at Den Europæiske Anklagemyndighed
skal kunne efterforske og retsforfølge i de enkelte medlemsstater.
På den baggrund er det regeringens foreløbige holdning, at oprettelsen af
en europæisk anklagemyndighed rejser spørgsmål om, hvorvidt der her-
med sikres en mere effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser.
9. Europa-Parlamentet
Forslaget skal efter TEUF artikel 86, stk. 1, vedtages efter en særlig lov-
givningsprocedure, hvor Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter
Europa-Parlamentets godkendelse.
119
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Europa-Parlamentet har den 12. marts 2014 afgivet en foreløbig rapport
om forslaget til Rådets forordning om oprettelse af en europæisk anklage-
myndighed, hvori Parlamentet kommer med en række anbefalinger til æn-
dringer af forslaget, som Parlamentet anmoder Rådet om at tage behørigt
hensyn til ved behandlingen af forslaget.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-
ligt samarbejde den 20. maj 2014.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til ori-
entering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4.
marts 2014.
120
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Dagsordenspunkt 15: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om Den Europæiske Unions Agentur for Strafferetligt Sam-
arbejde (Eurojust)*
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2013) 535 endelig
Resumé
Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Det forventes, at formandskabet på
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2014 vil lægge op
til en drøftelse af dele af forordningsforslaget. Forslaget viderefører dele
af de nugældende regler for Eurojust. Samtidig lægges der op til en række
nyskabelser, herunder foreslås en strømligning af Eurojusts virke og struk-
tur med henblik på at sikre, at dets operationelle funktioner styrkes ved at
mindske de nationale medlemmers administrative arbejdsbyrde. Forslaget
har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget
vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Fra dansk
side er man overordnet positivt indstillet over for forslaget.
1.
Baggrund
Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar
2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov krimina-
litet, og medlemsstaternes samarbejde i Eurojust er efterfølgende blevet
forstærket ved Rådets afgørelse 2009/426/RIA af 16. december 2008 om
styrkelse af Eurojust.
Eurojust er en EU-institution, etableret på mellemstatsligt grundlag. Euro-
justs hovedopgave er at styrke indsatsen vedrørende efterforskning og rets-
forfølgning af alvorlig, grænseoverskridende kriminalitet, navnlig når kri-
minaliteten er organiseret og berører to eller flere medlemsstater.
Kommissionen har som en del af baggrunden for det foreliggende forord-
ningsforslag peget på, at det i Traktaten om Den Europæiske Unions Funk-
tionsmåde (TEUF) artikel 85, stk. 1, 2. led, bestemmes, at Europa-
Parlamentet og Rådet ved forordning efter den almindelige lovgivnings-
procedure skal fastlægge Eurojusts struktur, funktionsmåde, indsatsområde
og opgaver.
Kommissionen har endvidere henvist til, at der i løbet af det seneste årti er
121
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0122.png
sket en eksplosion i den grænseoverskridende kriminalitet, bl.a. hvad angår
narkotikasmugling, menneskehandel, terrorisme og internetkriminalitet,
herunder børnepornografi. Et fællestræk ved alle disse former for krimina-
litet er, at kriminaliteten begås på tværs af grænserne af særdeles mobile
og fleksible grupper, som opererer inden for flere forskellige retssystemer
og kriminelle sektorer. Hvis de skal bekæmpes effektivt, er der efter
Kommissionens opfattelse behov for en koordineret paneuropæisk indsats.
Derudover har Kommissionen peget på, at det forhold, at kriminalitet i sti-
gende grad begås på tværs af grænserne og dækker flere forskellige krimi-
nelle aktiviteter, gør det vanskeligere for de enkelte medlemsstater at op-
klare og håndtere grænseoverskridende kriminalitet, især organiseret kri-
minalitet. Eurojusts opgave med at forbedre det retlige samarbejde og ko-
ordineringen mellem medlemsstaternes kompetente retsmyndigheder og
bistå efterforskninger, der involverer tredjelande, er stadig særdeles vigtig.
Endelig har Kommissionen henvist til den fælles tilgang til EU's decentra-
liserede agenturer, som Europa-Parlamentet, Rådet og Parlamentet god-
kendte i juli 2012, og som skal tages i betragtning i forbindelse med alle
deres fremtidige beslutninger om EU's decentraliserede agenturer på
grundlag af en analyse af den konkrete sag.
Forslaget indgår i en lovgivningspakke og fremsættes sammen med et for-
ordningsforslag om oprettelsen af Den Fælles Europæiske Anklagemyn-
dighed (KOM(2013) 534 endelig), der behandles i et særskilt notat.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013 præ-
senterede Kommissionen forslaget om Eurojust. Der var generel støtte til
forslaget, selvom en række medlemsstater ikke så behov for en revision af
Eurojust på nuværende tidspunkt.
Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
5.-6. juni 2014 at lægge op til en drøftelse af dele af forordningsforslaget.
Det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat under henvisning til TEUF, navnlig artikel 85, og skal
vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke i
Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
122
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-
staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-
dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-
forbeholdet”).
Det må forventes, at det danske retsforbehold og forordningsforslaget,
herunder i lyset af de ændringer, der lægges op til i forhold til den nuvæ-
rende ordning, vil føre til, at Danmark ikke længere vil deltage i Eurojust-
samarbejdet.
2. Indhold
2.1. Generelt
Kommissionen har med forslaget lagt op til en gennemgribende omskriv-
ning af retsgrundlaget for Eurojust. Indholdsmæssigt videreføres store dele
af reglerne i de nugældende rådsafgørelser om Eurojust, dog i mange til-
fælde omskrevet og/eller lettere justeret.
Hovedformålene med forslaget er ifølge Kommissionen følgende:
at øge Eurojusts effektivitet ved at give det en ny forvaltningsstruk-
tur,
at forbedre Eurojust operationelle effektivitet ved at sikre en fælles
definition af de nationale medlemmers status og beføjelser,
at give Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter en rolle i
forbindelse med evalueringen af Eurojusts virke i overensstemmel-
se med Lissabontraktaten,
at sikre, at den retlige ramme for Eurojust er i overensstemmelse
med den fælles tilgang til EU's decentraliserede agenturer, samtidig
med at dets særlige rolle, hvad angår koordineringen af igangvæ-
rende strafferetlige efterforskninger, fuldt ud respekteres, og
at sikre, at Eurojust kan arbejde tæt sammen med Den Europæiske
Anklagemyndighed, når denne er blevet oprettet.
I det følgende er hovedvægten lagt på forslagets centrale og nyskabende
dele.
2.2. Mål og opgaver (forslagets kapitel I)
Forslaget lægger op til, at Eurojust – ligesom i dag – skal have til opgave
at støtte og styrke koordineringen af og samarbejdet mellem de nationale
123
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0124.png
myndigheder, der har til opgave at efterforske og forfølge grov kriminali-
tet, der berører to eller flere medlemsstater eller kræver retsforfølgning på
fælles basis, på grundlag af operationer foretaget af medlemsstaternes
myndigheder og Europol samt oplysninger fra disse. Eurojust udfører sine
opgaver på anmodning af medlemsstaternes kompetente myndigheder eller
på eget initiativ.
Eurojusts kompetence omfatter de 31 former for grov kriminalitet, der er
opført på listen i bilag 1 til forslaget. Det drejer sig f.eks. om organiseret
kriminalitet, terrorisme, narkotikahandel, hvidvaskning af penge, bestik-
kelse, manddrab og grov legemsbeskadigelse, bortførelse, frihedsberøvelse
og gidseltagning, seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af kvinder og
børn, børnepornografi og hvervning af børn til seksuelle formål, racisme
og fremmedhad, organiseret røveri samt underslæb og bedrageri. Forslaget
indebærer, at Eurojusts kompetence ikke skal omfatte de former for krimi-
nalitet, som foreslås henført under Den Europæiske Anklagemyndigheds
kompetence, dvs. bekæmpelse af strafbare handlinger, der skader Unio-
nens finansielle interesser. Derudover omfatter Eurojusts kompetence –
som hidtil – såkaldte ”tilknyttede strafbare handlinger”, hvorved forstås
strafbare handlinger, der begås for at skaffe midler til at begå de handlin-
ger, der er opført på listen i bilag 1, strafbare handlinger, der begås for at
fremme eller begå de handlinger, der er opført på listen i bilag 1, og straf-
bare handlinger, der begås for at undgå straf for de handlinger, der er op-
ført på listen i bilag 1.
Forslagets bestemmelser om Eurojusts operationelle funktioner er i stor
udstrækning en videreførelse af dets nuværende operationelle funktioner.
Dog lægges der med forslaget op til, at flere af de operationelle funktioner
skal udføres af et eller flere af de berørte nationale medlemmer i stedet for,
at disse som i dag skal udføres af Eurojust som kollegium.
2.3. Eurojusts struktur og organisation (forslagets kapitel II)
2.3.1. Struktur
En central del af forslaget vedrører Eurojusts struktur. Som en nyskabelse
lægger forslaget op til, at Eurojust – ud over de nationale medlemmer, kol-
legiet og en administrerende direktør – skal bestå af en bestyrelse.
124
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0125.png
2.3.2. Nationale medlemmer
Som i dag lægger forslaget op til, at hver medlemsstat udstationerer et na-
tionalt medlem af Eurojust, hvis faste arbejdssted bliver på Eurojusts
hjemsted. Hvert nationalt medlem bistås af én stedfortræder og en anden
person, som assisterer medlemmet. Som en nyskabelse i forhold til den
gældende ordning indeholder forslaget krav om, at stedfortræderen og as-
sistenten har deres faste arbejdssted i Eurojust.
2.3.3. Kollegiet
Som en nyskabelse skal der i forhold til sammensætningen af kollegiet i
Eurojust sondres mellem, om kollegiet udøver operationelle eller forvalt-
ningsmæssige funktioner.
Når kollegiet udøver sine operationelle funktioner, dvs. de opgaver, der er
forbundet med støtte mv. til de nationale myndigheders retsforfølgning, jf.
2.2. ovenfor, består det af alle de nationale medlemmer.
Når kollegiet udøver sine forvaltningsfunktioner, består det af alle de nati-
onale medlemmer og to repræsentanter for Kommissionen. Kollegiets for-
valtningsfunktioner består bl.a. i vedtagelse af Eurojusts årlige arbejdspro-
gram, vedtagelsen af Eurojusts budget, vedtagelse af en konsolideret års-
beretning om Eurojusts aktiviteter, vedtagelse af en personaleplan, vedta-
gelse af regler for forebyggelse og styring af interessekonflikter i forhold
til sine medlemmer, udnævnelse af den administrerende direktør og om
nødvendigt forlængelse af den pågældendes mandat eller afskedigelse, ud-
nævnelse af en regnskabsfører og en databeskyttelsesansvarlig, valg af
formand og næstformænd samt vedtagelse af Eurojusts forretningsorden.
Kollegiet skal med to tredjedeles flertal blandt medlemmerne vælge en
formand og to næstformænd blandt de nationale medlemmer. Formanden
og næstformændene vælges for fire år og kan genvælges én gang. Som en
nyskabelse skal Rådet ikke godkende kollegiets valg af formand og næst-
formænd.
Som en yderligere nyskabelse forlænges et nationalt medlems mandat som
nationalt medlem af Eurojust, når den pågældende vælges til formand eller
næstformand for Eurojust, således at det sikres, at vedkommende kan ud-
føre sit hverv som formand eller næstformand.
125
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0126.png
I forslaget er det som noget nyt endvidere bestemt, at kollegiet mindst skal
afholde et operationelt møde om måneden og mindst to ordinære møder
om året med henblik på udøvelse af kollegiets forvaltningsopgaver. Der-
udover afholder det møder på formandens initiativ, på Kommissionens
anmodning eller på anmodning af mindst to tredjedele af medlemmerne.
2.3.4. Bestyrelsen
Bestyrelsen – der som nævnt er et nyt organ i forhold til Eurojusts nuvæ-
rende struktur – har til opgave at bistå kollegiet, men er ikke involveret i
Eurojusts operationelle funktioner.
Bestyrelsen består af kollegiets formand og næstformænd, en repræsentant
for Kommissionen og et andet medlem af kollegiet. Kollegiets formand
fungerer som formand for bestyrelsen. Bestyrelsen træffer beslutninger
med flertal blandt medlemmerne, idet hvert medlem har én stemme. Den
administrerende direktør deltager i bestyrelsens møder, men har ikke
stemmeret. Bestyrelsesmedlemmernes mandat er på fire år med undtagelse
af medlemmet af kollegiet, som udpeges efter et toårigt rotationssystem.
Bestyrelsesmedlemmernes mandat udløber, når deres mandat som nationa-
le medlemmer udløber.
Bestyrelsen har til opgave at:
forberede de beslutninger, som kollegiet skal vedtage under ud-
øvelse af sine forvaltningsfunktioner,
vedtage en strategi til bekæmpelse af svig, som står i et rimeligt
forhold til risiciene for svig, hvad angår costbenefitanalysen af de
foranstaltninger, der skal gennemføres,
vedtage hensigtsmæssige gennemførelsesbestemmelser til tjene-
stemandsvedtægten og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte,
sikre en passende opfølgning af resultaterne og henstillingerne fra
de interne og eksterne revisionsrapporter, evalueringer og undersø-
gelser, bl.a. fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse
(EDPS) og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig
(OLAF),
træffe alle beslutninger vedrørende indførelsen og om nødvendigt
ændringen af Eurojusts interne administrative strukturer,
bistå og rådgive den administrerende direktør i forbindelse med
gennemførelsen af kollegiets beslutninger med henblik på at øge
tilsynet med den administrative og budgetmæssige forvaltning
træffe alle andre beslutninger, som ikke udtrykkeligt er tillagt kol-
126
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0127.png
legiet eller henhører under den administrerende direktørs ansvar,
og
vedtage sin forretningsorden.
2.3.5. Den administrerende direktør
Som en nyskabelse lægges der med forslaget op til, at det er Kommissio-
nen, som efter en åben og gennemsigtig udvælgelsesprocedure skal frem-
lægge en liste med kandidater for Eurojusts kollegium med henblik på ud-
nævnelse af en administrerende direktør. Derudover lægges der som noget
nyt endvidere op til, at kollegiets beslutning alene skal træffes med simpelt
flertal og ikke som i dag med to tredjedeles flertal. Tilsvarende ændringer
gør sig gældende i forhold til reglerne om forlængelse af den administre-
rende direktørs mandat og ved afskedigelse.
Den administrerende direktør er ansvarlig for gennemførelsen af Eurojusts
administrative opgaver. Den administrerende direktør er ifølge forslaget
bl.a. ansvarlig for:
den daglige forvaltning af Eurojust,
gennemførelsen af kollegiets og bestyrelsens beslutninger,
forberedelsen af arbejdsprogrammet og videregivelsen heraf til be-
styrelsen og kollegiet, efter at Kommissionen er blevet konsulteret,
gennemførelsen af arbejdsprogrammet og rapporteringen til besty-
relsen og kollegiet om gennemførelsen heraf,
udarbejdelsen af Eurojusts årsberetning og fremlæggelsen heraf for
bestyrelsen med henblik på færdiggørelse og for kollegiet med
henblik på godkendelse,
udarbejdelsen af en strategi for bekæmpelse af svig i Eurojust og
forelæggelse for bestyrelsen til godkendelse,
udarbejdelsen af et udkast til finansielle bestemmelser for Eurojust,
og
udarbejdelsen af et udkast til overslag over indtægter og udgifter
for Eurojust og gennemførelsen af dets budget.
2.4. Operationelle anliggender (forslagets kapitel III)
Reglerne i forslagets kapitel III om Eurojusts operationelle anliggender er
en videreførelse af de allerede gældende regler herom. Forslaget bibehol-
der således bl.a. den nuværende ordning med en koordineringsvagt til brug
i hastesager, det nationale Eurojustkoordineringssystem samt reglerne om
udveksling af oplysninger med medlemsstaterne og mellem nationale med-
127
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
lemmer og om meddelelse af oplysninger fra Eurojust til de kompetente
nationale myndigheder. Endelig videreføres reglerne om Eurojusts sags-
forvaltningssystem og adgangen hertil.
Det bemærkes dog, at medlemsstaternes forpligtelse til at underrette det
nationale Eurojustmedlem foreslås ophævet i forhold til den gældende
ordning for så vidt angår konkrete sager, som mindst tre medlemsstater er
direkte involveret i og i forbindelse med hvilken, der er sendt anmodninger
eller afgørelser om retligt samarbejde til mindst to medlemsstater.
2.5. Behandling af personoplysninger (forslagets kapitel IV)
Dele af reglerne i forslagets kapitel IV om Eurojusts behandling af person-
oplysninger er en videreførelse af de nugældende regler. Det drejer sig
navnlig om fristerne for lagring af personoplysninger, autoriseret adgang
til personoplysninger og udpegning af en databeskyttelsesansvarlig.
I forbindelse med oprettelsen af det ”nye” Eurojust som et EU-agentur in-
deholder forslaget dog flere steder bestemmelser, der skal afspejle, at Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets forordning 45/2001 af 18. december 2000 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personop-
lysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling
af sådanne oplysninger finder anvendelse på Eurojust.
I forhold til personer, der i henhold til de berørte medlemsstaters lovgiv-
ning mistænkes for at have begået eller have medvirket til en lovovertræ-
delse, der er omfattet af Eurojusts kompetence, eller som er blevet dømt
for en sådan lovovertrædelse, angives det i forslaget, at Eurojust – i det
omfang det er nødvendigt for udførelsen af sin udtrykkeligt beskrevne op-
gave – alene må behandle de personoplysninger, der er opregnet i punkt 1 i
bilag 2 til forslaget, ved hjælp af elektronisk databehandling eller struktu-
rerede manuelle registre inden for rammerne af sin kompetence og med
henblik på udførelsen af sine operationelle opgaver.
For så vidt angår vidner, forurettede og personer under 18 år, angives det i
forslaget, at Den Europæiske Anklagemyndighed kun må behandle de per-
sonoplysninger, der er opregnet i punkt 2 i bilag 2 til forordningen, inden
for rammerne af en strafferetlig efterforskning eller retsforfølgning, der
falder inden for Eurojusts kompetenceområde. Behandlingen af sådanne
personoplysninger må kun finde sted, hvis det er absolut nødvendigt af
hensyn til udførelsen af Eurojusts udtrykkeligt beskrevne opgave, og hvis
128
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
behandlingen af oplysningerne ligger inden for rammerne af agenturets
kompetence og sker med Eurojusts operationelle opgaver for øje.
Derudover må Eurojust i undtagelsestilfælde også i et begrænset tidsrum,
behandle andre personoplysninger end de ovennævnte vedrørende de på-
gældende persongrupper og/eller de i bilaget til forordningen opregnede
kategorier af personoplysninger, hvis det er strengt nødvendigt af hensyn
til en efterforskning, som Eurojust koordinerer.
For så vidt angår særligt følsomme personoplysninger (personoplysninger
vedrørende racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filoso-
fisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt vedrø-
rende helbredsforhold og seksualliv) angives det i forslaget, at Eurojust
kun må behandle disse, hvis disse oplysninger er strengt nødvendige for
den relevante nationale efterforskning samt for koordineringen i Eurojust,
og hvis de supplerer andre personoplysninger, der allerede er blevet be-
handlet. Den databeskyttelsesansvarlige skal underrettes straks, hvis denne
behandlingsmulighed bringes i anvendelse. Hvis disse særligt følsomme
personoplysninger vedrører vidner eller forurettede, skal beslutningen om
at behandle dem træffes af Eurojusts kollegie.
For så vidt angår den registreredes ret til indsigt samt til at anmode om be-
rigtigelse, sletning eller begrænsning i behandlingen af personoplysninger
henviser forordningsforslaget til reglerne herom i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabs-
institutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.
Indgivelsen af anmodninger om indsigt og behandlingen heraf er dog regu-
leret nærmere i forslaget. Det fremgår således, at enhver, der har været
genstand for registrering, og som ønsker at udøve indsigtsretten, veder-
lagsfrit kan indgive en anmodning herom til den myndighed, der er udpe-
get hertil, i en medlemsstat efter eget valg. Myndigheden videresender
straks og under alle omstændigheder senest en måned efter modtagelsen
anmodningen til Eurojust. Eurojust besvarer anmodningen uden ugrundet
ophold og under alle omstændigheder senest tre måneder efter modtagel-
sen. De kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater høres af Eu-
rojust, inden Eurojust træffer afgørelse. De nationale medlemmer, som er
berørt af anmodningen, behandler den og træffer afgørelse på vegne af Eu-
rojust. Såfremt de nationale medlemmer er uenige, henvises anmodningen
til kollegiet, der træffer afgørelse med to tredjedeles flertal.
129
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0130.png
Derudover fastsættes i forslaget bl.a. nærmere regler om registrering og
dokumentation, udpegning af en databeskyttelsesansvarlig, databeskyttel-
sesansvar, ansvar for uautoriseret eller ukorrekt behandling af personop-
lysninger, samarbejde med EDPS og de nationale datatilsynsmyndigheder
samt klageadgang for registrerede til EDPS.
2.6. Forbindelser med partnere (forslagets kapitel V)
2.6.1. Forbindelser med partnere
Forslagets kapitel V angiver, med hvem og hvordan Eurojust kan indlede
samarbejde. Eurojust kan, i det omfang det er nødvendigt for udførelsen af
sine opgaver, indlede et varigt samarbejde med EU-organer og -agenturer i
overensstemmelse med disse organers og agenturers mål, kompetente
myndigheder i tredjelande, internationale organisationer og Den Internati-
onale Kriminalpolitiorganisation (Interpol).
Eurojust skal efter forslaget for det første opretholde de særlige forbindel-
ser med Det Europæiske Retlige Netværk på det strafferetlige område, som
allerede eksisterer på baggrund af de nugældende regler om Eurojust.
For det andet lægger forslaget op til en videreførelse og udbygning af Eu-
rojusts forbindelser med Europol. Efter forslaget skal Eurojust således
træffe alle nødvendige foranstaltninger for, at Europol kan få indirekte ad-
gang til oplysninger, der er meddelt til Eurojust, for at få svar på, om der
findes oplysninger om søgeemnet. Dette skal dog ske med forbehold af de
begrænsninger, som de medlemsstater, EU-organer, tredjelande, internati-
onale organisationer eller Europol, der har meddelt oplysningerne, har an-
ført. Hvis der findes oplysninger om søgeemnet, indleder Eurojust den
procedure, hvorefter de oplysninger, der svarer til søgeemnet, kan videre-
gives. Disse søgninger efter oplysninger kan kun foretages med det formål
at konstatere, om de oplysninger, som Eurojust råder over, svarer til de op-
lysninger, som Europol behandler.
Hvis Eurojust eller en medlemsstat i forbindelse med Eurojusts behandling
af oplysninger som led i en konkret efterforskning konstaterer, at der er
behov for koordinering, samarbejde eller støtte i overensstemmelse med
Europols beføjelser, meddeler Eurojust efter forslaget Europol dette og
iværksætter proceduren for at dele oplysningerne med dem i overens-
stemmelse med afgørelsen fra den medlemsstat, der har indgivet oplysnin-
gerne. I så fald rådfører Eurojust sig med Europol.
130
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Efter forslaget skal Eurojust for det tredje etablere og opretholde et særligt
tæt forhold til Den Europæiske Anklagemyndighed på grundlag af et nært
samarbejde og udvikling af operationelle, administrative og forvaltnings-
mæssige forbindelser mellem dem.
Eurojust kan i operationelle sager inddrages af Den Europæiske Anklage-
myndighed, hvis der er tale om en grænseoverskridende eller kompleks
sag, og hvis et af en række nærmere opregnede kriterier er opfyldt. Det kan
f.eks. være i tilfælde, hvor efterforskningen har afsløret forhold, der falder
uden for Den Europæiske Anklagemyndigheds saglige eller stedlige kom-
petence. Dette kan også være for at lette indgåelsen af en aftale mellem
Den Europæiske Anklagemyndighed og den/de berørte medlems-
stat/medlemsstater om accessorisk kompetence, jf. pkt. 2.2 ovenfor, eller
for at anmode Eurojust eller dets kompetente nationale medlem(mer) om at
yde bistand i forbindelse med fremsendelse af afgørelser eller anmodnin-
ger om gensidig retshjælp til og fuldbyrdelse i stater, der er medlemmer af
Eurojust, men som ikke deltager i oprettelsen af Den Europæiske Ankla-
gemyndighed, eller tredjelande.
Samarbejdet med Den Europæiske Anklagemyndighed omfatter også ud-
veksling af personoplysninger. Alle oplysninger, der udveksles i den for-
bindelse, må dog kun anvendes til de formål, hvortil de blev meddelt. En-
hver anden anvendelse af oplysningerne er kun tilladt, såfremt denne an-
vendelse falder ind under det modtagende organs beføjelser, og efter for-
udgående tilladelse fra det organ, som meddelte oplysningerne.
Herudover lægges der i forslaget endvidere op til, at Eurojust skal bistå
Den Europæiske Anklagemyndighed i dens virksomhed via en række tek-
niske tjenester, f.eks. teknisk bistand i forbindelse med udarbejdelsen af
årsbudgettet.
For det fjerde skal Eurojust efter forslaget oprette og opretholde et samar-
bejde med Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og An-
klagere, hvilket også er tilfældet efter de gældende regler. Derudover kan
OLAF bidrage til Eurojusts koordineringsarbejde, hvad angår beskyttelsen
af Unionens finansielle interesser i overensstemmelse med OLAFs beføjel-
ser.
Efter forslaget skal Eurojust for det femte etablere samarbejdsordninger
med tredjelandes myndigheder og internationale organisationer, ligesom
Eurojust efter aftale med de kompetente myndigheder kan udpege kon-
131
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0132.png
taktpunkter i tredjelande for at lette samarbejdet.
2.6.2. Videregivelse af personoplysninger
Forslagets kapitel V fastlægger endvidere betingelserne for, hvornår Euro-
just kan videregive personoplysninger til EU-organer eller –agenturer samt
til tredjelande og internationale organisationer.
Videregivelse til EU-organer eller -agenturer kan efter forslaget ske, hvis
det er nødvendigt for, at Eurojust selv eller det modtagende EU-organ eller
-agentur kan udføre deres opgaver, medmindre der er fastsat begrænsnin-
ger herfor i bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger mellem
medlemsstater og tredjelande.
Videregivelse af personoplysninger til en myndighed i et tredjeland eller til
en international organisation eller Europol kan efter forslaget alene ske i
det omfang, det er nødvendigt for udførelsen af dens opgaver.
Derudover forudsætter videregivelsen til et tredjeland mv., at Kommissio-
nen har truffet afgørelse om, at det pågældende land mv. sikrer et tilstræk-
keligt niveau for databeskyttelse, jf. Europa-Parlamentet og Rådets direk-
tiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i for-
bindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af så-
danne oplysninger, at videregivelsen har hjemmel i en international aftale,
der er indgået mellem Unionen og det pågældende tredjeland mv. i medfør
af TEUF artikel 218, og som frembyder tilstrækkelige garantier med hen-
syn til beskyttelsen af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggen-
de rettigheder og friheder, eller at der er indgået en samarbejdsaftale mel-
lem Eurojust og det pågældende tredjeland mv. i henhold til de gældende
regler om Eurojust.
Hvis disse betingelser for videregivelse til et tredjeland mv. ikke er op-
fyldt, giver forslaget mulighed for, at Eurojust i særlige tilfælde kan give
tilladelse til videregivelse af personoplysninger til tredjelande mv. under
hensyntagen til en sags konkrete omstændigheder, herunder hvis det er
strengt nødvendigt at videregive oplysninger for at beskytte Unionens væ-
sentlige interesser inden for rammerne af Eurojusts målsætninger.
Herudover giver forslaget mulighed for, at Eurojusts kollegium, efter afta-
le med Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, kan give tilla-
delse til løbende videregivelse af personoplysninger i periode, der ikke må
132
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
overstige et år (dog med mulighed for forlængelse), hvis én af de fire
ovennævnte betingelser er opfyldt, og hvis der foreligger garantier for be-
skyttelsen af privatlivets fred og fysiske personers grundlæggende rettig-
heder og friheder.
Endelig viderefører forslaget Eurojusts nuværende muligheder for at ud-
sende retsembedsmænd som forbindelsespersoner til tredjelande og for at
koordinere fuldbyrdelsen af anmodninger om retligt samarbejde til og fra
et tredjeland.
2.7. Øvrige emner (forslagets kapitel VI-IX)
I Kapitel VI i forslaget fastsættes finansielle bestemmelser og i kapitel VII
omhandler personale.
Kapitel VIII omhandler evaluering og Eurojusts årlige rapportering til Eu-
ropa-Parlamentet og de nationale parlamenter. Det foreslås bl.a., at Kom-
missionen senest fem år efter forordningens ikrafttræden og herefter hvert
femte år skal bestille en evaluering af Eurojusts effektivitet, produktivitet
og arbejdsmetoder.
Kapitel IX indeholder almindelige og afsluttende bestemmelser, herunder
om at forordningen erstatter og ophæver Rådets afgørelse 2002/187/RIA
(om oprettelse af Eurojust) og Rådets afgørelse 2009/426/RIA (om styr-
kelse af Eurojust).
3. Gældende dansk ret
Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar
2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov krimina-
litet, og medlemsstaternes samarbejde i Eurojust er efterfølgende blevet
forstærket ved Rådets afgørelse 2009/426/RIA af 16. december 2008 om
styrkelse af Eurojust. Der er ikke vedtaget dansk lovgivning i anledning af
rådsafgørelserne.
Det nuværende Eurojust er etableret på mellemstatsligt grundlag, og Dan-
mark deltager således fuldt ud i det nuværende samarbejde.
Eurojusts kerneopgave er at bistå nationale myndigheder med at sikre et
effektivt samarbejde og en tæt koordination på tværs af landegrænser ved-
rørende efterforskning og retsforfølgning af alvorlig kriminalitet.
133
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Eurojust kan yde danske myndigheder bistand i forbindelse med behand-
ling af sager vedrørende bl.a. organiseret grænseoverskridende menneske-
handel, narkotikahandel, terrorisme mv.
Eurojusts bistand ydes i den forbindelse bl.a. i form af koordinerende
funktioner og som et forbindelsesled mellem Danmark og andre medlems-
staters myndigheder. Dette arbejde foregår gennem det for Danmark natio-
nalt udpegede medlem i Eurojust. Bistanden foregår normalt ved, at Euro-
just faciliterer afholdelse af koordinationsmøder mellem relevante med-
lemsstater, yder støtte til etablering og drift af fælles efterforskningshold
samt yder generel bistand til nationale myndigheder, der har brug for rets-
hjælp fra en anden medlemsstat i EU.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser.
Det bemærkes i øvrigt, at Kommissionen skønner, at der ikke er omkost-
ninger forbundet med reformen af Eurojust.
5. Høring
Forslaget til forordning har været sendt i høring hos følgende myndighe-
der og organisationer mv.:
Vestre Landsret, Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Advo-
katrådet, Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsynet, Den
Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrel-
sen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Of-
fentlige Anklagere, Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut),
Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Institut), Institut for Menneskerettig-
heder, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Københavns Universitet, Lands-
foreningen af Forsvarsadvokater, Politiforbundet, Retspolitisk Forening,
Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Syddansk Universitet
(Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universi-
tet (Juridisk Institut).
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Syddansk Universitet,
Østre Landsret, Den danske Dommerforening, Vestre Landsret, Domstols-
134
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
styrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Sø- og Handelsretten, Forenin-
gen af Offentlige Anklagere, byretterne, Politiforbundet, Institut for Men-
neskerettigheder, Datatilsynet, Rigspolitiet, Advokatrådet og Rigsadvoka-
ten.
Syddansk Universitet, Østre Landsret, Den Danske Dommerforening,
Vestre Landsret, Domstolsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Sø-
og Handelsretten, Foreningen af Offentlige Anklagere, byretterne, Poli-
tiforbundet, Institut for Menneskerettigheder, Rigspolitiet,
og
Advokat-
rådet
har ikke haft bemærkninger til forslaget.
Datatilsynet
har bemærket, at Den fælles kontrolinstans for Eurojust (JSB)
den 14. november 2013 har afgivet en udtalelse om Eurojust, og at Den
Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ifølge deres hjemmeside
bl.a. vil afgive en udtalelse om reformen af Eurojusts struktur, hvorfor Da-
tatilsynet anbefaler, at disse udtalelser indgår i overvejelserne om det ak-
tuelle forslag. Datatilsynet anfører endvidere, at Europaudvalget i det bri-
tiske underhus (The European Scrutiny Committee of the House of Com-
mons) den 11. september 2013 har afgivet en rapport om bl.a. forslaget til
forordning om Eurojust, og at de persondataretlige spørgsmål, der rejses i
rapporten, kan indgå i overvejelserne om de aktuelle forslag.
Rigsadvokaten
er overordnet positivt indstillet over for forslaget, men på-
peger, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis fremsættelsen af forslaget
havde afventet resultaterne af den 6. runde af gensidige evalueringer.
For så vidt angår forslagets nærmere indhold, bemærker Rigsadvokaten,
at det ikke forekommer velbegrundet, at man ikke har valgt at videreføre
opsamlingsbestemmelsen i artikel 4, stk. 2, i den nuværende Eurojustafgø-
relse, hvorefter Eurojust, udover de nærmere definerede sagstyper, på an-
modning fra en medlemsstat kan assistere i sager i overensstemmelse med
sine overordnede formål.
Rigsadvokaten påpeger, at oprettelsen af et eksternt management board
kunne være et alternativ til indførelsen af en bestyrelse.
Efter Rigsadvokatens opfattelse bør det tillægges større vægt, hvem der af
medlemsstaterne udpeges som nationale medlemmer. Det bør desuden
indgå i overvejelserne, om analysearbejde, der foretages i forbindelse med
udveksling af oplysninger, kunne varetages af Europol.
135
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Henset til retsforbeholdet finder Rigsadvokaten desuden, at der bør tilføjes
en bestemmelse om, at Eurojust kan etablere samarbejdsordninger med
EU-medlemsstater, det ikke deltager i det nye retsgrundlag for Eurojust.
Afslutningsvist bemærker Rigsadvokaten, at det bør sikres at Eurojusts
budget, i forbindelse med det tætte samarbejde med den muligt fremtidige
europæiske anklagemyndighed (EPPO), ikke berøres i en sådan grad, at
Eurojust ikke fremover vil kunne varetage sine operationelle opgaver fuldt
ud.
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i forhold til nærhedsprincippet anført, at der er behov
for tiltag på EU-niveau, fordi de planlagte foranstaltninger i sig selv har en
EU-dimension, eftersom de indebærer oprettelsen af en enhed, hvis opgave
er at støtte og styrke koordineringen og samarbejdet mellem de nationale
retsmyndigheder i forbindelse med sager om grov kriminalitet, der berører
to eller flere medlemsstater eller kræver retsforfølgning på fælles basis.
Dette mål kan i overensstemmelse med nærhedsprincippet kun nås på EU-
niveau. Kommissionen anfører endvidere, at forslaget i overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet ikke går videre, end hvad der er nødven-
digt for at nå dette mål.
Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget
er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen er overordnet positivt indstillet over for forslaget.
9. Europa-Parlamentet
Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-
dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-
pa-Parlamentet.
136
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-
arbejde den 24. september 2013 og den 20. maj 2014.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober 2013.
137
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Dagsordenspunkt 16: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-
ling af personoplysninger og den fri udveksling af sådanne oplysnin-
ger (generel forordning om databeskyttelse)
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2012) 11 endelig
Resumé
Forslaget til en generel forordning om databeskyttelse er ikke omfattet af
retsforbeholdet. Det er endnu ikke oplyst, hvilket emne der skal gøres til
genstand for drøftelser på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.
og 6. juni 2014. Forslaget er på en række punkter en videreførelse af regu-
leringen i det gældende databeskyttelsesdirektiv, men forslaget indeholder
samtidig en række væsentlige ændringer og nyskabelser. Det er regerin-
gens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget
vurderes at have statsfinansielle konsekvenser. Kommissionens forslag
vurderes at medføre såvel administrative lettelser som administrative byr-
der for danske virksomheder. Fra dansk side finder man, at der er anled-
ning til at modernisere de gældende EU-regler om persondatabeskyttelse.
Forordningsforslaget indeholder imidlertid i den nuværende udformning
en række elementer, som efter dansk opfattelse bør afklares, ligesom der
på visse punkter er behov for ændringer af forslaget, hvis man fra dansk
side skal kunne tilslutte sig det.
1.
Baggrund
Den 4. november 2010 afgav Kommissionen en meddelelse med titlen:
”En global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den Europæiske
Union” (KOM(2010) 609 endelig). Denne meddelelse beskriver hovedte-
maerne for den reform af EU’s databeskyttelsesregler, som Kommissionen
nu tilsigter at gennemføre bl.a. ved det foreliggende forordningsforslag.
I forbindelse med fremsættelse af det foreliggende forordningsforslag af-
gav Kommissionen endvidere en meddelelse med titlen: ”Beskyttelse af
privatlivets fred i en forbundet verden: En europæisk databeskyttelses-
ramme til det 21. århundrede” (KOM(2012) 9 endelig). I meddelelsen be-
skrives de overvejelser, der ligger til grund for Kommissionens forslag.
Det anføres i den forbindelse, at Kommissionen finder, at der er brug for
138
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
moderne, sammenhængende databeskyttelsesregler for hele EU, så oplys-
ninger kan flyde frit mellem medlemsstaterne. Virksomhederne har samti-
dig brug for klare og ensartede regler, der giver retssikkerhed og minime-
rer den administrative byrde. Dette er efter Kommissionens opfattelse vig-
tigt for at sikre, at det indre marked er velfungerende og i stand til at skabe
økonomisk vækst, nye job og innovation.
Herudover anfører Kommissionen bl.a., at artikel 16 i Traktaten om den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) har skabt et nyt retsgrundlag,
der muliggør en moderniseret og global tilgang til databeskyttelse og fri
udveksling af personoplysninger, som også omfatter politimæssigt og ret-
ligt samarbejde i straffesager.
Kommissionen har afholdt flere offentlige høringer om databeskyttelse og
ført en tæt dialog med de relevante interessenter i de seneste år. På bag-
grund af de oplysninger, som Kommissionen har indsamlet i den forbin-
delse, konkluderes det i meddelelsen, at både borgere og virksomheder øn-
sker, at der gennemføres en altomfattende reform af EU's databeskyttelses-
regler.
Kommissionen ønsker derfor, at der skabes ”en stærk og konsekvent retlig
ramme” på området på tværs af EU's politikker. Denne ramme skal bl.a.
styrke fysiske personers rettigheder og bekæmpe bureaukrati for erhvervs-
livet.
Kommissionen foreslår, at denne nye retlige ramme skal bestå af
-
en databeskyttelsesforordning, der skal erstatte det gældende direk-
tiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger (databeskyttelsesdirektivet), og
et direktiv, der skal erstatte den gældende rammeafgørelse
2008/977/RIA om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse
med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.
-
Det græske formandskab har sat forslaget til databeskyttelsesforordning
på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5. og 6.
juni 2014. Det er på nuværende tidspunkt ikke oplyst, hvilket emne mini-
strene skal drøfte. Umiddelbart er det dog forventningen, at forslagets ka-
pitel 5 – om videregivelse af personoplysninger til tredjelande mv. – i et el-
139
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
ler andet omfang vil indgå i drøftelserne. Nedenfor under pkt. 2.6. gen-
nemgås derfor kapitel 5, som det ser ud på nuværende tidspunkt i Rådets
kompromistekst.
2.
Indhold
2.1. Indledning
Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af
fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og den
fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) er
fremsat efter artikel 16, stk. 2, i TEUF, hvorefter der kan fastsættes regler
for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-
oplysninger, der foretages af bl.a. medlemsstaterne under udøvelse af akti-
viteter, der er omfattet af EU-retten.
Forslaget er endvidere fremsat under henvisning til EUF-traktatens artikel
114, stk. 1, hvorefter der, med henblik på virkeliggørelsen af de i artikel 26
fastsatte mål (oprettelsen af det indre marked), efter den almindelige lov-
givningsprocedure kan vedtages foranstaltninger med henblik på indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der
vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.
Det bemærkes, at forslaget i en række henseender tager udgangspunkt i
den regulering, der følger af det gældende databeskyttelsesdirektiv (direk-
tiv 95/46/EF), som navnlig er gennemført i dansk ret ved lov om behand-
ling af personoplysninger (persondataloven).
Siden forordningsforslaget blev fremsat under dansk formandskab i januar
2012, har forslaget været genstand for intensive forhandlinger på teknisk
niveau i Rådet. På baggrund heraf har teksten undergået væsentlige æn-
dringer i forhold til Kommissionens forslag.
Forordningsforslaget blev drøftet på Det Europæiske Råds møde den 24.
og 25. oktober 2013. I den forbindelse er der anført følgende i konklusio-
nerne fra Det Europæiske Råd: ”Det er vigtigt at fremme borgernes og
virksomhedernes tillid til den digitale økonomi. Rettidig vedtagelse af nog-
le stærke generelle EU-bestemmelser for databeskyttelse [og direktivet om
cybersikkerhed] er afgørende for gennemførelsen af det digitale indre
marked senest i 2015.”
140
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0141.png
På baggrund heraf fandt Justitsministeriet, at der – i forbindelse med fore-
læggelse af sagen for Folketingets Europaudvalg med henblik på forhand-
lingsoplæg i december 2013 – burde udarbejdes en detaljeret gennemgang
af forslaget, som det så ud på daværende tidspunkt. Gennemgangen af for-
slaget nedenfor tager således udgangspunkt i de seneste kompromisforslag
forud for rådsmødet i december 2013.
Det bemærkes dog, at gennemgan-
gen af kapitel 5 nedenfor under pkt. 2.6. tager udgangspunkt i kompromis-
teksten, som den ser ud på nuværende tidspunkt i Rådet.
Forslaget – og derved gennemgangen nedenfor – indeholder en række væ-
sentlige ændringer i forhold til Kommissionens oprindelige forslag. Det
bemærkes dog, at der endnu ikke er opnået enighed om den foreliggende
tekst, og at det forventes, at der fortsat løbende vil komme nye kompro-
misforslag fra formandskabet, ligesom medlemsstaterne løbende vil frem-
komme med nye forslag.
2.2. Generelle bestemmelser (forordningens kapitel I)
I kapitel I fastsættes regler om forordningens genstand og formål og dens
materielle og territorielle anvendelsesområder. Endvidere indeholder ka-
pitlet en række definitioner.
Forslagets overordnede formål er efter artikel 1 at beskytte fysiske perso-
ners grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, især retten til be-
skyttelse af personoplysninger, og at sikre at den frie udveksling af per-
sonoplysninger i EU hverken indskrænkes eller forbydes af grunde, der
vedrører beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger.
Forordningen vil ifølge forslagets artikel 2 finde anvendelse på behandling
af personoplysninger, der helt eller delvis foretages automatisk, og på an-
den behandling end automatisk behandling af personoplysninger, som er
eller vil blive indeholdt i et register.
De følgende behandlinger af personoplysninger er efter artikel 2, stk. 2,
undtaget fra forordningsforslagets anvendelsesområde:
-
Behandlinger, som iværksættes med henblik på udøvelse af aktivi-
teter, der ikke er omfattet af EU-retten. I den tilhørende præambel-
betragtning henvises der til, at dette bl.a. betyder, at national sik-
141
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
kerhed falder uden for forordningens anvendelsesområde (betragt-
ning nr. 14).
-
Behandlinger, som foretages af medlemsstaterne ved udførelse af
aktiviteter, der falder inden for rammerne af kapitel 2, afsnit 5, i
traktaten om Den Europæiske Union (fælles udenrigs- og sikker-
hedspolitik).
Behandlinger, som foretages af en fysisk person som led i person-
lige aktiviteter eller husholdningsaktiviteter.
Behandlinger, som foretages af kompetente offentlige myndigheder
med henblik på forebyggelse, efterforskning, opdagelse eller rets-
forfølgning af straffelovsovertrædelser, opretholdelsen af den of-
fentlige orden, når dette sker med de nævnte formål, eller fuldbyr-
delse af strafferetlige sanktioner.
-
-
Efter artikel 3, stk. 1, i forslaget finder forordningen anvendelse på be-
handling af personoplysninger i forbindelse med aktiviteter, der gennemfø-
res af en registeransvarligs eller registerførers virksomhed i EU.
Herudover vil forordningen efter artikel 3, stk. 2, finde anvendelse på be-
handling af personoplysninger om registrerede, der er bosiddende i EU,
som foretages af en registeransvarlig, der ikke er etableret i EU, hvis be-
handlingsaktiviteterne vedrører dels udbud af varer eller tjenester til så-
danne registrerede i EU, uanset om den registrerede skal betale herfor eller
ikke, dels overvågning af sådanne registreredes adfærd for så vidt denne
adfærd finder sted i EU.
Endelig vil forordningen efter artikel 3, stk. 3, finde anvendelse på behand-
ling af personoplysninger, som foretages af en registeransvarlig, der ikke
er etableret i Unionen, men et sted, hvor en medlemsstats nationale lov-
givning gælder i henhold til folkeretten.
I artikel 4 defineres en række centrale begreber. Visse af disse begreber er
nyskabelser eller ændrede i forhold til, hvad der følger af det gældende da-
tabeskyttelsesdirektiv. Følgende definitioner kan fremhæves:
”Pseudonyme data”, som betyder personoplysninger, som er be-
handlet på en sådan måde, at de ikke kan henføres til en bestemt
registreret person uden brug af yderligere information, så længe
142
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
denne yderligere information opbevares separat og er underlagt
tekniske og organisatoriske foranstaltninger som sikrer, at de per-
sonoplysninger, som behandles, ikke kan henføres til den registre-
rede (nr. 2a).
”Begrænsning af behandling”, som betyder markering af opbevare-
de oplysninger med den hensigt at begrænse den fremtidige be-
handling af disse oplysninger (nr. 3a).
”Den registreredes samtykke”, som betyder enhver frivillig, speci-
fik og informeret viljestilkendegivelse baseret på en erklæring eller
klar bekræftelse fra den registrerede, hvorved den registrerede ind-
villiger i, at personoplysninger om vedkommende gøres til gen-
stand for behandling (nr. 8).
”Brud på persondatasikkerheden”, som betyder brud på sikkerhe-
den, der fører til hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, ændring,
ubeføjet udbredelse af eller indsigt i personoplysninger, der er vi-
deregivet, lagret eller på anden måde behandlet (nr. 9).
”Genetiske data”, som betyder alle personoplysninger vedrørende
de genetiske karakteristika ved en person, som er arvet eller pådra-
get, og som er resultatet af en analyse af en biologisk prøve fra den
pågældende person (nr. 10).
”Biometriske data”, som betyder alle personoplysninger, som er re-
sultatet af en specifik teknisk behandling, som relaterer sig til en
persons fysiske, fysiologiske eller adfærdsmæssige karakteristika,
som muliggør eller bekræfter den unikke identifikation af denne
person, så som ansigtsbilleder eller fingeraftryk (nr. 11).
”Helbredsoplysninger”, som betyder oplysninger, der relaterer sig
til en persons fysiske eller mentale helbred, og som afslører infor-
mation om dennes helbredsmæssige status (nr. 12).
”Profilering”, som betyder enhver form for automatisk behandling
af personoplysninger, hvis formål er at skabe eller bruge en profil
ved at evaluere personlige aspekter, der relaterer sig til en fysisk
person, herunder især analyse og forudsigelse af forhold vedrøren-
de erhvervsevne, økonomisk situation, helbred, personlige præfe-
143
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
rencer eller interesser, pålidelighed eller opførsel, placering eller
bevægelser (nr. 12a).
”Hovedvirksomhed” (”main establishment”), som betyder – for så
vidt angår den registeransvarlige – stedet for den centrale admini-
stration i EU, medmindre beslutninger om formål med og midler
for behandling af personoplysninger træffes et andet sted i EU. I
det sidstnævnte tilfælde skal virksomheden, hvor beslutninger træf-
fes, betragtes som hovedvirksomhed. Hvis ingen beslutning om
formål med og midler for behandling af personoplysninger træffes i
EU, skal den virksomhed, hvor den hovedbehandling af oplysnin-
gerne finder sted i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af
en registeransvarligs virksomhed i EU, være hovedvirksomheden.
For så vidt angår registerføreren er hovedvirksomheden stedet for
den centrale administration i EU og – såfremt registerføreren ikke
har en central administration i EU – er hovedvirksomheden den
virksomhed, hvor hovedbehandlingen af oplysningerne finder sted i
forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en registerførers
virksomhed i EU.
I det tilfælde, at behandlingen foretages af en koncern, skal hoved-
virksomheden være dér, hvor den kontrollerende virksomhed i
koncernen er etableret, medmindre beslutninger om formål med el-
ler midler for behandling bestemmes af en anden virksomhed (nr.
13).
I forhold til definitionen af ”hovedvirksomhed” bemærkes det, at
dette begreb anvendes til at fastlægge, hvilken national tilsyns-
myndighed der skal agere som "lead authority" og i den forbindelse
være enekompetent i hele EU i visse tilfælde. Se nedenfor om kapi-
tel 6 og 7.
”Bindende virksomhedsregler”, som betyder regler om beskyttelse
af personoplysninger, som en registeransvarlig eller registerfører,
der er etableret i en EU-medlemsstat, overholder i forbindelse med
en videregivelse eller en serie af videregivelser af personoplysnin-
ger til en registeransvarlig eller registerfører i et eller flere tredje-
lande inden for en koncern (nr. 17).
“International organisation”, som betyder en organisation og dens
underordnede organer, som er reguleret ved offentligretlig interna-
144
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0145.png
tional lovgivning eller ethvert andet organ, som er oprettet ved el-
ler på baggrund af en aftale mellem to eller flere lande (nr. 21).
2.3. Principper (forordningens kapitel II)
Forordningsforslagets kapitel II indeholder en række generelle behand-
lingsprincipper, der altid skal efterleves i forbindelse med behandling af
personoplysninger, og dernæst en række specifikke regler for, hvornår op-
lysninger må behandles, såkaldte behandlingsregler. Forslaget følger i
denne henseende i vidt omfang strukturen i det gældende databeskyttelses-
direktiv.
Det følger af artikel 5, stk. 1, litra a, at personoplysninger skal behandles
lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede.
Dertil skal oplysninger indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime for-
mål og må ikke senere gøres til genstand for behandling, som er uforenelig
med disse formål (det såkaldte finalité-princip, jf. artikel 5, stk. 1, litra b).
Endvidere fremgår det af artikel 5, stk. 1, litra c, at personoplysninger skal
være tilstrækkelige og relevante, og at de ikke må omfatte mere end det,
der kræves for at opfylde det formål, hvortil de behandles. Endvidere gæl-
der, at der efter artikel 5, stk. 1, litra d, et krav om, at oplysninger skal væ-
re korrekte og – om nødvendigt – ajourførte, og at der skal tages ethvert
rimeligt skridt til at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til
de formål, hvortil de behandles, omgående slettes eller berigtiges. Efter ar-
tikel 5, stk. 1, litra e, skal personoplysninger opbevares på en sådan måde,
at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end
det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil personoplysningerne
behandles. Endelig skal behandling efter artikel 5, stk. 1, litra ee, ske på en
måde, der sikrer den tilstrækkelige sikkerhed. Det er ifølge artikel 5, stk. 2,
den registeransvarlige, der har ansvaret for efterlevelse af disse generelle
behandlingsprincipper.
Derudover indeholder forslaget en række behandlingsregler. Disse regler
regulerer, hvornår der må behandles oplysninger. Behandlingsreglernes
indhold varierer alt efter, hvor følsomme oplysninger der er tale om.
Efter artikel 6, stk. 1, kan behandlingen af almindelige personoplysninger,
bl.a. finde sted, hvis den registrerede har givet et entydigt samtykke (litra
a), hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til opfyldelsen af en kontrakt
(litra b), eller hvis behandlingen er nødvendig for overholdelse af en retlig
forpligtelse, som gælder for den registeransvarlige (litra d). Dertil kan be-
145
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
handling finde sted, hvis den er nødvendig for udførelsen af en opgave i
samfundets interesse eller henhørende under offentlig myndighedsudøvel-
se, som den registeransvarlige har fået pålagt (litra e). Endvidere kan be-
handling finde sted, hvis den er nødvendig, for at den registeransvarlige
kan forfølge en legitim interesse, medmindre den registreredes interesser
eller grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder går forud herfor,
navnlig hvis den registrerede er et barn. Dette behandlingsgrundlag kan
ikke anvendes for behandling, som foretages af offentlige myndigheder
som del i udførelsen af deres offentlige forpligtelser (litra f).
Det er i artikel 6, stk. 3, anført, at grundlaget for den behandling, som fin-
der sted efter stk. 1, litra c og e (om overholdelse af en retlig forpligtelse,
og behandling, som er nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets
interesse eller henhørende under offentlig myndighedsudøvelse) skal fin-
des i EU-lovgivning eller national lovgivning, som den registeransvarlige
er underlagt. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at formålet med be-
handlingen skal fastslås i dette lovgrundlag. For så vidt angår behandling
efter stk. 1, litra e, skal behandlingen være nødvendig for udførelsen af en
opgave i samfundets interesse eller i forbindelse med offentlig myndig-
hedsudøvelse, som den registeransvarlige har fået pålagt. Inden for ram-
merne af forordningen kan den registeransvarlige, behandlingerne og be-
handlingsprocedurerne, herunder foranstaltninger til at sikre lovlig og ri-
melig behandling, være uddybet i lovgrundlaget.
Det følger af artikel 6, stk. 3a, at den registeransvarlige i forbindelse med
vurderingen af, om en senere behandling af personoplysninger er uforene-
lig med de formål, hvortil oplysningerne oprindeligt blev indsamlet, skal
inddrage enhver forbindelse mellem formålene, hvortil oplysningerne blev
indsamlet og formålene med den senere behandling (litra a). Dertil skal
den registeransvarlige inddrage den sammenhæng oplysningerne blev ind-
samlet i (litra b), personoplysningernes karakter (litra c), mulige konse-
kvenser, den senere behandling vil have for den registrerede (litra d) og til-
stedeværelse af tilstrækkelige garantier (litra e).
I de tilfælde, hvor den senere behandling er uforenelig med de formål,
hvortil oplysningerne oprindeligt blev indsamlet, skal den senere behand-
ling baseres på mindst et af behandlingsgrundlagene, som er nævnt i arti-
kel 6, stk. 1, litra a til e (artikel 6, stk. 4).
I artikel 7 indeholder forslaget regler om betingelserne for samtykket, som
den registrerede kan afgive for at tillade behandling af oplysninger. Det
146
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0147.png
følger af forslagets stk. 1, at samtykke til behandling af almindelige oplys-
ninger skal være entydigt. Samtykke til behandling af en række særlige ka-
tegorier af oplysninger (følsomme oplysninger) skal være udtrykkeligt, jf.
stk. 1a.
Artikel 7, stk. 2 og 3, indeholder regler om skriftligt samtykke og tilbage-
kaldelse af samtykke.
For at sikre, at et samtykke er afgivet frivilligt, jf. definitionen af samtykke
i artikel 4, nr. 8, fremgår det af forslagets præambelbetragtninger, at et
samtykke ikke kan anses for at være afgivet frivilligt, såfremt den registre-
rede ikke har et reelt og frit valg og ikke kan afvise eller tilbagetrække sit
samtykke, uden at det er til skade for den pågældende. Dertil fremgår, at et
samtykke ikke kan danne grundlag for en behandling i et konkret tilfælde,
såfremt der er en klar skævhed mellem den registrerede og den registeran-
svarlige, og denne skævhed gør det usandsynligt, at samtykket er givet fri-
villigt i alle forhold i den specifikke situation (betragtning nr. 33 og 34).
Som en nyskabelse foreslås der i artikel 8 endvidere en række særlige krav
til samtykke fra børn i relation til børns anvendelse af informationssam-
fundsydelser. Det er bl.a. i artikel 8, stk. 1, foreslået, at samtykke fra børn
under 13 år kun er lovligt, hvis det er givet eller godkendt af barnets for-
ældre eller værger.
Kapitel II indeholder herudover en række yderligere behandlingsregler, der
fastsætter de betingelser, som behandlingen af særlige kategorier af per-
sonoplysninger skal efterleve.
Forslaget indeholder således i artikel 9 særlige behandlingsregler for en
række særlige kategorier af personoplysninger (følsomme oplysninger).
Opregningen i bestemmelsen af de oplysninger, som skal anses for at være
følsomme, er udtømmende.
Efter artikel 9, stk. 1, er behandling af oplysninger, der viser race og etnisk
oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning og fagfore-
ningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske data, helbredsoplysninger og op-
lysninger om seksuelle forhold som udgangspunkt forbudt.
Efter artikel 9, stk. 2, kan behandling af de nævnte oplysninger dog ske af
en række grunde. Det følger således af stk. 2, litra a, at behandling kan fin-
de sted, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til en så-
147
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
dan behandling, medmindre det i EU-lovgivning eller medlemsstatslov-
givning er fastsat, at forbuddet mod behandling ikke kan hæves af den re-
gistrerede. Behandling kan endvidere finde sted, hvis den er nødvendig for
overholdelse af den registeransvarliges forpligtelser og specifikke rettig-
heder på det arbejdsretlige område, for så vidt behandlingen er hjemlet i
EU-lovgivning eller medlemsstatslovgivning, som fastsætter de fornødne
garantier (litra b), og hvis behandlingen er nødvendig for at beskytte den
registreredes eller en anden persons vitale interesser i tilfælde, hvor den
pågældende ikke fysisk eller juridisk er i stand til at give sit samtykke (lit-
ra c). Dertil kan behandling finde sted, hvis den foretages af en stiftelse, en
sammenslutning eller et andet almennyttigt organ, hvis sigte er af politisk,
filosofisk, religiøs eller faglig art, som led i organets legitime aktiviteter og
med de fornødne garantier, på betingelse af, at behandlingen alene vedrø-
rer organets medlemmer, tidligere medlemmer eller personer, der på grund
af organets formål er i regelmæssig kontakt hermed, og at oplysningerne
ikke videregives uden for organet uden den registreredes samtykke (litra
d). Ifølge artikel 9, stk. 2, litra e og f, kan behandling af følsomme oplys-
ninger finde sted, såfremt behandlingen vedrører personoplysninger, som
tydeligvis er offentliggjort af den registrerede, eller hvis behandlingen er
nødvendig for, at et retskrav kan fastslås, gøres gældende eller forsvares.
Stk. 2, litra g, indebærer, at følsomme oplysninger kan behandles, hvis be-
handlingen er nødvendig af hensyn til udførelsen af en opgave af vigtig
samfundsinteresse på grundlag af EU-lovgivning eller medlemsstatslov-
givning, som fastsætter tilstrækkelige foranstaltninger til beskyttelse af den
registreredes legitime interesser. Behandling kan endelig finde sted, hvis
behandlingen af helbredsoplysninger er nødvendig til sundhedsformål med
forbehold af de betingelser og garantier, som er omhandlet i artikel 81 (lit-
ra h), eller hvis behandlingen er nødvendig til historiske, statistiske eller
videnskabelige formål under de betingelser og garantier, der er omhandlet
i artikel 83 (litra i).
Det følger dertil af artikel 9, stk. 2a, at behandling af oplysninger om straf-
fedomme, lovovertrædelser og tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger alene
kan finde sted, hvis det sker under kontrol af en offentlig myndighed, eller
hvis behandlingen er nødvendig for overholdelse af en forpligtelse, som
den registeransvarlige er underlagt, eller i forbindelse med udførelse af en
opgave af vigtig samfundsinteresse, såfremt denne behandling er autorise-
ret i EU-lovgivning eller i national lovgivning, som sikrer fornødne garan-
tier for den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Et fuldstændigt
register over straffedomme må kun føres under kontrol af en offentlig
myndighed.
148
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
2.4. Den registreredes rettigheder (forordningens kapitel III)
Forordningens kapitel III indeholder bl.a. regler om gennemsigtighed, den
registreredes ret til information og adgang til oplysninger, berigtigelse og
sletning samt om den registreredes ret til at gøre indsigelse.
Af forslagets artikel 12, stk. 1, følger en overordnet forpligtelse for den re-
gisteransvarlige til at foretage tilstrækkelige foranstaltninger, således at
oplysninger vedrørende behandling af personoplysninger, som meddeles
den registrerede i forbindelse med dennes rettigheder i henhold til forord-
ningen, meddeles i en forståelig og let tilgængelig form, hvor der bliver
anvendt et klart og tydeligt sprog.
Artikel 12, stk. 2 og 3, indeholder tidsfrister mv. for meddelelse af oplys-
ninger til den registrerede om, hvad der er foretaget i anledning af udøvel-
sen af en række af den registreredes rettigheder.
Al information, som meddeles den registrerede skal efter bestemmelsens
stk. 4, bortset fra i tilfælde af indsigt, meddeles den registrerede uden om-
kostninger. I de tilfælde, hvor anmodninger fra den registrerede er åben-
bart grundløse eller overdrevne, kan den registeransvarlige nægte at hand-
le. I så fald er det den registeransvarlige, der har bevisbyrden i forhold til
at demonstrere, at henvendelsen er åbenbart grundløs eller overdreven.
Forslagets artikel 14 og 14a indeholder (ligesom det gældende direktiv) en
forpligtelse for den registeransvarlige til at meddele de personer, der be-
handles oplysninger om, en række oplysninger om behandlingen, herunder
formålet med denne. Forslaget sondrer i den forbindelse imellem de tilfæl-
de, hvor oplysningerne indhentes hos den registrerede (artikel 14), og hvor
oplysningerne indhentes hos andre (artikel 14a).
Det følger af artikel 14, stk. 1, at den registeransvarlige i forbindelse med
indhentelse af oplysninger hos den registrerede, på det tidspunkt oplysnin-
ger indhentes, altid skal meddele den pågældende identitet og kontaktop-
lysninger for den registeransvarlige samt dennes eventuelle repræsentant
og databeskyttelsesansvarlige (litra a), ligesom den registeransvarlige altid
skal meddele den registrerede formålet med den behandling, som person-
oplysningerne skal bruges til (litra b). Den registeransvarlige skal derud-
over – hvor yderligere information er nødvendig for at sikre en rimelig og
gennemsigtig behandling i forhold til den registrerede med hensyntagen til
de konkrete omstændigheder og sammenhængen, hvori oplysningerne bli-
ver behandlet – meddele den registrerede de legitime interesser, som den
149
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
registeransvarlige forfølger, såfremt behandlingen baseres på artikel 6, stk.
1, litra f (litra b), modtagerne eller kategorierne af modtagere af oplysnin-
gerne (litra c), hvis det er relevant, at oplysningerne forventes at blive vi-
deregivet til en modtager i et tredjeland eller international organisation (lit-
ra d), retten til at anmode den registeransvarlige om indsigt i, berigtigelse,
begrænsning eller sletning af personoplysninger vedrørende den registre-
rede eller gøre indsigelse mod behandlingen af sådanne personoplysninger
(litra e), retten til at indgive en klage (litra f), om den registreredes medde-
lelse af personoplysninger er et krav, som følger af lovgivning eller kon-
trakt eller om indgivelse af personoplysningerne er nødvendig for at indgå
en kontrakt, og i den forbindelse også mulige konsekvenser, hvis den regi-
strerede ikke indgiver personoplysningerne (litra g), og tilstedeværelsen af
profilering, som omhandlet i artikel 20, stk. 1 og 3, oplysninger vedrøren-
de denne profilering samt betydningen af profileringen og de forventede
konsekvenser heraf for den registrerede (litra h).
I lighed med artikel 14 er artikel 14a, som vedrører oplysninger, der skal
meddeles den registrerede i forbindelse med indhentelse af oplysninger
hos andre end den registrerede, opdelt i oplysninger, som altid skal medde-
les, og oplysninger, som skal meddeles den registrerede under visse betin-
gelser. De oplysninger, som skal meddeles, svarer i vidt omfang til oplys-
ningerne, som skal meddeles efter artikel 14. Artikel 14a, stk. 4, indehol-
der dertil en opregning af tilfælde, hvor meddelelse af oplysninger til den
registrerede ikke skal finde sted, herunder hvis den registrerede allerede er
i besiddelse af oplysningerne (litra a) eller hvis oplysningerne stammer fra
offentligt tilgængelige kilder (litra d).
Ligesom det gældende direktiv indeholder forslaget en bestemmelse om
den registreredes ret til indsigt (artikel 15, stk. 1 og 1a). Den registrerede
har således ret til med jævne mellemrum og uden omkostninger at få en
bekræftelse af, om der behandles oplysninger om den pågældende eller,
der ikke gør. I de tilfælde, hvor der behandles oplysninger om den pågæl-
dende, har den registrerede ret til at få indsigt i disse oplysninger og få op-
lysninger om formålet med behandlingen (artikel 15, stk. 1, litra a), mod-
tagere som oplysningerne er eller vil blive videregivet til, herunder især
modtagere i tredjelande (artikel 15, stk. 1, litra c), såfremt det er muligt det
forventede tidsrum, hvori oplysningerne vil blive opbevaret (artikel 15,
stk. 1, litra d), retten til at anmode den registeransvarlige om berigtigelse
eller sletning af oplysninger om den registrerede og gøre indsigelse mod
behandlingen af sådanne oplysninger (artikel 15, stk. 1, litra e), retten til at
indgive en klage til en tilsynsmyndighed (artikel 15, stk. 1, litra f), enhver
150
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0151.png
tilgængelig oplysning om, hvor oplysningerne stammer fra, såfremt oplys-
ningerne ikke indsamles hos den registrerede (artikel 15, stk. 1, litra g), og
såfremt der træffes afgørelser, som omhandlet i artikel 20, kendskab til den
logik, der indgår i den automatiske behandling, og betydningen og de for-
ventede konsekvenser af denne behandling, (artikel 15, stk. 1, litra h).
I artikel 15, stk. 1b, 2 og 2a er foreslået bestemmelser om den registreredes
ret til en kopi af oplysninger, der behandles om den pågældende.
Efter forslagets artikel 16 har den registrerede ret til rettelse af oplysninger
om den pågældende, som er urigtige, ligesom den registrerede har ret til at
fuldstændiggørelse af ufuldstændige personoplysninger.
Kapitlet indeholder også en nyskabelse i artikel 17 i form af indførelsen af
en såkaldt ret til at blive glemt. Retten til at blive glemt indebærer efter
forslaget, at den registrerede i visse tilfælde har en ret til at opnå sletning
af personoplysninger vedrørende den registrerede, ligesom der i disse til-
fælde foreligger en forpligtelse for den registeransvarlige til at slette op-
lysningerne. Sletning skal efter artikel 17, stk. 1, bl.a. finde sted, hvis per-
sonoplysningerne ikke længere er nødvendige til opfyldelse af de formål,
hvortil de blev indsamlet, hvis den registrerede tilbagekalder et samtykke,
der er grundlaget for behandlingen, og der ikke foreligger et andet grund-
lag, som behandlingen kan baseres på, eller hvis oplysningerne har været
behandlet ulovligt.
I de tilfælde, hvor den registeransvarlige har offentliggjort personoplys-
ningerne, og i henhold til retten til at blive glemt skal slette oplysningerne
om den registrerede, skal den registeransvarlige tage rimelige skridt, her-
under tekniske foranstaltninger, til at informere andre registeransvarlige,
som behandler oplysningerne, om, at den registrerede anmoder om, at alle
link til, kopier eller gengivelser af oplysningerne bliver slettet (artikel 17,
stk. 2a).
Retten til at blive glemt er underlagt en række undtagelser, jf. artikel 17,
stk. 3. Retten til at blive glemt gælder således eksempelvis ikke, jf. artikel
17, stk. 3, hvis behandling af oplysninger er nødvendig med henblik på at
udøve retten til ytringsfrihed, jf. artikel 80 (litra a), eller hvor behandling
af oplysninger er nødvendig for at opfylde en retlig forpligtelse i henhold
til EU-lovgivning eller medlemsstats lovgivning eller for udøvelse af en
opgave i samfundets interesse eller som led i myndighedsudøvelse (litra
b). Retten til at blive glemt gælder heller ikke i de tilfælde, hvor behand-
151
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
ling af oplysninger er nødvendig af hensyn til samfundsinteresser på folke-
sundhedsområdet (litra c), eller hvis behandlingen er nødvendig for, at et
retskrav kan fastslås, gøres gældende eller forsvares (litra g).
Herudover indeholder forslaget i artikel 17a en ret til begrænsning af be-
handling af personoplysninger bl.a. i de tilfælde, hvor den registrerede an-
fægter oplysningernes rigtighed, eller hvor den registeransvarlige ikke
længere har brug for oplysningerne, men de er nødvendige for den regi-
strerede i forhold til at et retskrav kan fastslås, gøres gældende eller for-
svares.
Den registeransvarlige skal ifølge forslagets artikel 17b kommunikere alle
rettelser, sletninger eller begrænsninger til samtlige modtagere af oplys-
ningerne, medmindre dette viser sig at være umuligt eller uforholdsmæs-
sigt vanskeligt.
Som en nyskabelse indeholder forslaget i artikel 18 en ret til såkaldt data-
portabilitet. Forslaget indebærer, at den registrerede i visse tilfælde har ret
til at trække egne personoplysninger ud af et automatisk behandlingssy-
stem, som er stillet til rådighed af en informationssamfundsyder, i en form,
som tillader, at den registrerede kan overføre oplysningerne til et andet au-
tomatisk behandlingssystem.
Efter artikel 19, stk. 1, har den registrerede til enhver tid ret til af rimelige
grunde, der vedrører den pågældendes særlige situation, at gøre indsigelse
mod en behandling af personoplysninger vedrørende den pågældende, der
er begrundet i, at den er nødvendig, for at den registeransvarlige kan for-
følge en legitim interesse. Behandlingen skal standses, medmindre den re-
gisteransvarlige kan påvise legitime grunde til behandlingen, der tilside-
sætter den registreredes interesser eller rettigheder eller frihedsrettigheder.
Artikel 19, stk. 2 og 2a, indeholder særlige regler om behandling af per-
sonoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring.
Forslaget indeholder derudover i artikel 20 en ret for enhver registreret til
som udgangspunkt ikke at modtage en afgørelse, som er baseret udeluk-
kende på såkaldt profilering, hvis afgørelsen har retsvirkning eller alvorligt
påvirker den pågældende.
Ifølge artikel 20, stk. 1, kan en person kun meddeles afgørelser, som er ba-
seret på profilering, hvis det sker som led i indgåelsen eller opfyldelsen af
en aftale mellem den registrerede og den registeransvarlige og passende
foranstaltninger til at sikre den registreredes legitime interesser er foreta-
152
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
get, herunder eksempelvis retten for den registrerede til at opnå menneske-
lig indgriben fra den registeransvarliges side, muligheden for at udtrykke
den registreredes synspunkt og for at bestride afgørelser (litra a), hvis be-
handlingen er autoriseret i EU-lovgivning eller medlemsstatslovgivning,
som den registeransvarlige er underlagt, og som foreskriver passende for-
anstaltninger, som sikrer den registreredes legitime interesser (litra b) eller
såfremt behandlingen er baseret på den registreredes udtrykkelige samtyk-
ke.
Ifølge artikel 20, stk. 3, må profilering ikke være baseret på de særlige op-
lysninger, som er nævnt i artikel 9, stk. 1, medmindre artikel 9, stk. 2, fin-
der anvendelse, og passende foranstaltninger for at sikre den registreredes
legitime interesser er til stede.
Efter artikel 21, stk. 1, kan anvendelsesområdet for visse generelle databe-
handlingsprincipper samt de registreredes rettigheder begrænses ved EU-
lovgivning eller national lovgivning, når en sådan begrænsning udgør en
nødvendig og proportional foranstaltning i et demokratisk samfund. Be-
grænsningen kan ske for at beskytte national sikkerhed (litra aa), forsvar
(litra ab), forebyggelse, efterforskning, opdagelse og retsforfølgning i
straffesager og opretholdelsen af den offentlige orden, når dette sker med
de nævnte formål, og fuldbyrdelsen af straffedomme (litra a). Begrænsning
kan endvidere ske for at beskytte Unionens eller en medlemsstats andre
vigtige samfundsinteresser, navnlig væsentlige økonomiske eller finansiel-
le interesser, herunder valuta-, budget-, og skatteanliggender og beskyttel-
sen af markedets stabilitet og integritet (litra c). Dertil kan begrænsning
finde sted, såfremt dette sker til forebyggelse, efterforskning, opdagelse og
retsforfølgning i forbindelse med brud på etiske regler for lovregulerede
erhverv (litra d), og kontrol-, tilsyns-, eller reguleringsfunktioner, selv af
midlertidig karakter, der er et led i den offentlige myndighedsudøvelse i de
tilfælde, der er nævnt i litra a, b, c og d. Endelig kan begrænsning ske, hvis
dette sker med henblik på beskyttelse af den registrerede eller andres ret-
tigheder og frihedsrettigheder (litra f).
Den omhandlede lovgivning skal efter artikel 21, stk. 2, i det mindste in-
deholde bestemmelser om formålet med behandlingen eller kategorierne af
behandlinger, kategorierne af personoplysninger, anvendelsesområdet for
begrænsningerne, specificering af den registeransvarlige eller kategorier af
registeransvarlige samt de gældende sikkerhedsregler under inddragelse af
karakteren, omfanget og formålet med behandlingen og risikoen for den
registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.
153
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
2.5. Registeransvarlig og registerfører (forordningens kapitel IV)
Forordningens kapitel IV indeholder bl.a. regler om den registeransvarli-
ges og registerførerens generelle forpligtelser, regler om datasikkerhed og
regler om udarbejdelse af en konsekvensanalyse om databeskyttelse. End-
videre fastsættes regler om udpegning af en databeskyttelsesansvarlig og
regler om adfærdskodekser og certificering.
Generelt bemærkes det, at dette kapitel indeholder en række forpligtelser
for den registeransvarlige og registerføreren, der ikke følger af det gæl-
dende databeskyttelsesdirektiv.
Det følger af forslagets artikel 22, at den registeransvarlige under hensyn-
tagen til behandlingens karakter, sammenhæng, omfang og formål og de
risici, der er for den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, skal
gennemføre passende foranstaltninger og kunne demonstrere, at behand-
lingen af personoplysninger er i overensstemmelse med forslaget.
Som noget nyt er der endvidere indført et krav om såkaldt ”indbygget da-
tabeskyttelse”. Efter artikel 23, stk. 1, skal den registeransvarlige således
under hensyntagen til den teknologi, som er tilgængelig, og omkostninger-
ne ved gennemførelse samt med hensyntagen til risikoen for den registre-
redes rettigheder og frihedsrettigheder som følge af behandlingens karak-
ter, omfang og formål, gennemføre tekniske og organisatoriske foranstalt-
ninger, som er passende til behandlingsaktiviteten og dens formål, herun-
der ved at anvende pseudonyme data, således at behandlingen vil opfylde
kravene, som fastlægges i forslaget, og som beskytter den registreredes ret-
tigheder.
Den registeransvarlige skal efter artikel 23, stk. 2, gennemføre passende
foranstaltninger gennem indstillinger (”by default”) for at sikre, at det ale-
ne er personoplysninger, som er nødvendige for hver behandling, der bli-
ver behandlet. Dette gælder både for så vidt angår mængden af personop-
lysninger, som bliver indsamlet, perioden oplysningerne opbevares og til-
gængeligheden af oplysningerne. I de tilfælde, hvor det ikke er formålet
med behandlingen, at oplysningerne gøres offentligt tilgængelige, skal der
være indstillinger, som sikrer, at disse oplysninger ikke bliver gjort tilgæn-
gelige for et ubestemt antal person, uden at dette sker ved menneskelig
indgriben.
154
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Efter artikel 23, stk. 2a, kan den registeransvarlige demonstrere overhol-
delse af kravene i stk. 1 og 2, ved en certificering som omtalt i artikel 39.
Af forordningsforslaget artikel 24, stk. 1, fremgår, at i det tilfælde, at der
er flere registeransvarlige, skal disse fælles registeransvarlige på gennem-
sigtig vis fastsætte deres respektive ansvar for overholdelse af forpligtel-
serne, der følger af forordningen. Efter artikel 24, stk. 2, har denne forde-
ling af ansvar mellem de registeransvarlige ingen indflydelse på den regi-
streredes mulighed for at gøre sine rettigheder gældende, medmindre den
registrerede på en gennemsigtig måde er blevet gjort bekendt med ansvars-
fordelingen.
Af forslagets artikel 25, stk. 1, fremgår, at i de tilfælde, hvor den register-
ansvarlige ikke er etableret i EU, men forordningen alligevel finder anven-
delse på grund af dens territoriale anvendelsesområde, skal den registeran-
svarlige udpege en repræsentant i EU. Efter artikel 25, stk. 2, gælder det
dog ikke for registeransvarlige, som er etableret i et tredjeland, som Kom-
missionen har afgjort har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau (litra a), for
virksomheder, som beskæftiger under 250 ansatte, medmindre behandlin-
gen, som den udfører, medfører specifikke risici for den registreredes ret-
tigheder og frihedsrettigheder under hensyntagen til behandlingens karak-
ter, omfang og formål (litra b), eller for offentlige myndigheder og organer
(litra c).
Efter artikel 25, stk. 3 og 3a, stilles der krav til repræsentantens etable-
ringssted og rolle.
Forslagets artikel 26 indeholder regler om registerføreren. Det følger såle-
des af bestemmelsen, at den registeransvarlige alene skal anvende register-
førere, som kan give de tilstrækkelige garantier for gennemførelsen af pas-
sende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, således at behandlingen
opfylder kravene i forordningsforslaget. Efter artikel 26, stk. 1a, kan regi-
sterføreren demonstrere de tilstrækkelige garantier ved overholdelse af en
adfærdskodeks, jf. artikel 38, eller en certificering, jf. artikel 39.
Registerførerens behandling af oplysninger skal efter artikel 26, stk. 2, ske
i henhold til en skriftlig kontrakt, som bl.a. fastsætter aftalens genstand og
varighed, karakteren og formålene med behandlingen, typen af personop-
lysninger og kategorien af registrerede samt en række detaljerede krav,
som angives i bestemmelsen.
155
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Som en nyskabelse stiller forslagets artikel 28 også krav om, at den regi-
steransvarlige skal opbevare optegnelser over alle kategorier af behandlin-
ger af personoplysninger, som foregår under den pågældendes ansvar. Dis-
se optegnelser skal indeholde oplysning om navn og kontaktoplysninger
for den registeransvarlige, enhver fælles registeransvarlig, den registeran-
svarliges repræsentant samt databeskyttelsesansvarlige (litra a), formålet
med behandlingen, herunder de legitime interesser, der forfølges ved be-
handlingen, såfremt den er baseret på behandlingsgrundlaget i artikel 6,
stk. 1, litra f (litra c), en beskrivelse af kategorien af registrerede og kate-
gorien af oplysninger, som behandles om dem (litra d), kategorien af mod-
tagere, som oplysningerne er eller vil bliver videregivet til, især modtagere
i tredjelande (litra e), kategorien af eventuelle videregivelser af personop-
lysninger til et tredjeland eller en international organisation (litra f), og så-
fremt det er muligt, oplysning om hvornår oplysningerne vil blive slettet
(litra g). Registerføreren pålægges efter artikel 28, stk. 2a, et næsten tilsva-
rende krav om at opbevare optegnelser over alle kategorier af behandlinger
af personoplysninger, som foregår på vegne af den registeransvarlige.
Efter artikel 28, stk. 4, gælder kravene til opbevaring af optegnelser ikke
for virksomheder eller organisationer, der beskæftiger under 250 personer,
medmindre behandlingen medfører specifikke risici for den registreredes
rettigheder og frihedsrettigheder under hensyntagen til behandlingens ka-
rakter, omfang og formål. Kravene gælder heller ikke, hvis det er usand-
synligt, at behandlingen på grund af dens karakter, omfang og formål, vil
medføre specifikke risici for den registreredes rettigheder og frihedsrettig-
heder.
Forslagets artikel 30 indeholder regler om behandlingssikkerhed. Det føl-
ger af forslagets artikel 30, stk. 1, at den registeransvarlige og registerføre-
ren under hensyntagen til den teknologi, som er tilgængelig, og omkost-
ningerne ved gennemførelse samt med hensyntagen til risikoen for den re-
gistreredes rettigheder og frihedsrettigheder ved inddragelse af behandlin-
gens karakter, sammenhæng, omfang og formål, skal gennemføre tekniske
og organisatoriske foranstaltninger, herunder anvendelse af pseudonyme
data, for at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.
Det følger af artikel 30, stk. 2a, at den registeransvarlige eller registerføre-
ren kan demonstrere opfyldelse af kravene i artikel 30, stk. 1, ved overhol-
delse af en adfærdskodeks, jf. artikel 38, eller en certificering, jf. artikel
39. Det følger endvidere af artikel 30, stk. 2b, at registeransvarlige og regi-
sterførere skal tage skridt til at sikre, at enhver person, som handler under
156
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
de pågældendes bemyndigelse, og som har adgang til personoplysninger,
kun behandler disse efter instruktion fra den registeransvarlige, medmindre
den pågældende i henhold til EU-lovgivning eller national lovgivning er
forpligtet til at behandle oplysningerne.
Artikel 31 indeholder en yderligere nyskabelse med indførelsen af et krav
om, at den registeransvarlige skal anmelde brud på persondatasikkerheden
til tilsynsmyndigheden. Ifølge forslaget skal et brud, som sandsynligvis vil
påvirke den registreredes rettigheder eller frihedsrettigheder, anmeldes
uden unødig forsinkelse og – om muligt – senest 72 timer efter, at den re-
gisteransvarlige er blevet bekendt med et brud på persondatasikkerheden. I
det tilfælde, at anmeldelsen ikke er sket indenfor 72 timer, skal den regi-
steransvarlige redegøre for baggrunden herfor samtidig med, at anmeldel-
sen indgives.
Ifølge artikel 31, stk. 1a, gælder kravet om anmeldelse ikke i de tilfælde,
hvor den registeransvarlige har gennemført passende tekniske beskyttel-
sesforanstaltninger, og disse foranstaltninger er anvendt på oplysninger,
som var påvirket af bruddet, herunder især beskyttelsesforanstaltninger,
der har gjort oplysningerne uforståelige for alle, som ikke har lovlig ad-
gang til dem, eksempelvis ved kryptering eller pseudonymisering. Kravet
om anmeldelse gælder heller ikke i de tilfælde, hvor den registeransvarlige
efterfølgende har taget skridt, som sikrer, at det ikke længere er sandsyn-
ligt, at den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder vil være alvorligt
påvirket. I disse tilfælde skal den registeransvarlige dog opbevare doku-
mentation for brudene på sikkerheden, således at det er muligt for tilsyns-
myndigheden at kontrollere, at anmeldelseskravet er overholdt.
Anmeldelsen til tilsynsmyndigheden skal efter artikel 31, stk. 3, bl.a. be-
skrive karakteren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder – såfremt
det er muligt – kategorierne og antallet af berørte registrerede og databe-
skyttelsesbruddets forventede konsekvenser. Anmeldelsen skal endvidere
indeholde en beskrivelse af de foranstaltninger, som foreslås eller er
iværksat for at afhjælpe bruddet.
Det følger af artikel 32, stk. 1, at når sikkerhedsbruddet kan forventes at
krænke den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder alvorligt, skal
den registeransvarlige ligeledes uden unødig forsinkelse underrette den re-
gistrerede om sikkerhedsbruddet. Denne underretning skal efter artikel 32,
stk. 2, omfatte karakteren af bruddet på persondatasikkerheden og inde-
holde en række af de oplysninger og anbefalinger, der også skal afgives til
157
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
tilsynsmyndigheden. Dog er det efter artikel 32, stk. 3, ikke nødvendigt at
underrette den registrerede om et brud på persondatasikkerheden, hvis den
registeransvarlige har gennemført passende tekniske beskyttelsesforan-
staltninger, og disse foranstaltninger er anvendt på oplysninger, som var
påvirket af bruddet, herunder især beskyttelsesforanstaltninger, der har
gjort oplysningerne uforståelige for alle, som ikke har lovlig adgang til
dem, eksempelvis ved kryptering eller pseudonymisering (litra a). Den re-
gistrerede skal heller ikke underrettes, hvis den registeransvarlige efterføl-
gende har taget skridt, som sikrer, at det ikke længere er sandsynligt, at
den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder vil være alvorligt påvir-
ket (litra b), og hvis det vil indebære en uforholdsmæssig indsats, herunder
især med henvisning til antallet af sager, som er påvirket. I sådanne tilfæl-
de skal en offentlig meddelelse eller lignende finde sted, således at de regi-
strerede er informeret på en effektiv måde (litra c). Underretning skal end-
videre ikke finde sted, hvis det alvorligt ville påvirke en væsentlig sam-
fundsinteresse (litra d).
Forslagets artikel 33, stk. 1, indeholder krav om, at den registeransvarlige i
de tilfælde, hvor behandlingen som følge af dens karakter, omfang og for-
mål sandsynligvis vil medføre specifikke risici for den registreredes rettig-
heder og frihedsrettigheder, forud for behandlingen af oplysninger skal
gennemføre en såkaldt konsekvensanalyse af den planlagte behandling for
så vidt angår beskyttelsen af personoplysninger.
I forslagets artikel 33, stk. 2, anføres det, at behandlinger, der indebærer
disse specifikke risici, og som derfor udløser kravet om en konsekvensana-
lyse, bl.a. er behandlinger, hvor der indgår en systematisk og omfattende
evaluering af personlige aspekter vedrørende en fysisk person, som er ba-
seret på profilering, og på baggrund af hvilke afgørelser, som vil have
retsvirkning for registrerede eller alvorligt berøre disse, vil blive truffet. En
konsekvensanalyse er efter bestemmelsen også nødvendig, hvis en behand-
ling vedrører oplysninger, der afslører race og etnisk oprindelse, politiske
holdninger, religiøs eller filosofisk overbevisning og fagforeningsmæssigt
tilhørsforhold, genetiske data, oplysninger om helbred eller oplysninger
om seksuelle forhold, straffedomme og forseelser eller tilknyttede sikker-
hedsforanstaltninger, og oplysningerne bliver behandlet for at træffe en et
stort antal afgørelser vedrørende specifikke personer.
Herudover er en konsekvensanalyse efter bestemmelsen nødvendig, hvis
der finder en omfattende videoovervågning sted af offentligt tilgængelige
158
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
områder, eller hvis der behandles personoplysninger i omfattende registre
vedrørende genetiske data eller biometriske data.
Tilsynsmyndigheden kan endvidere beslutte, at andre typer af behandlin-
ger sandsynligvis vil medføre specifikke risici for den registreredes rettig-
heder eller frihedsrettigheder. Tilsynsmyndigheden skal i så fald udarbejde
og offentliggøre en liste over disse behandlinger.
En konsekvensanalyse skal efter artikel 33, stk. 3, mindst indeholde en ge-
nerel beskrivelse af den planlagte behandling og en analyse af risiciene for
registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, de foranstaltninger, der er
nødvendige for at afhjælpe disse risici, samt garantier, sikkerhedsforan-
staltninger og mekanismer, som kan sikre beskyttelsen af personoplysnin-
ger og påvise overensstemmelse med forslaget under hensyntagen til de
registreredes og andre berørte personers rettigheder og legitime interesser.
Offentlige myndigheder og organer er efter artikel 33, stk. 5, i visse tilfæl-
de undtaget fra forpligtelsen til at udarbejde en konsekvensanalyse.
Efter artikel 34, stk. 1, skal den registeransvarlige i de tilfælde, hvor en
konsekvensanalyse påviser, at en behandling af personoplysninger sand-
synligvis vil medføre en høj grad af specifikke risici, høre tilsynsmyndig-
heden, inden behandlingen iværksættes. Det følger af artikel 34, stk. 3, at i
de tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden er af den opfattelse, at den planlagte
behandling ikke er i overensstemmelse med forordningen, herunder især
hvis risiciene ikke er tilstrækkeligt identificeret eller afhjulpet, skal til-
synsmyndigheden inden 6 uger efter modtagelse af høringen rådgive den
registeransvarlige herom.
Det følger af forslagets artikel 34, stk. 7, at medlemsstater i forbindelse
med forberedelse af lovforslag eller andre forskrifter skal høre tilsynsmyn-
digheden, såfremt forslaget giver mulighed for behandling af oplysninger
og vil kunne berøre kategorier af registrerede alvorligt på grund af karakte-
ren, omfanget og formålene med behandlingen.
Ud over forpligtelsen til forudgående høring kan det, jf. artikel 34, stk. 7a,
følge af en medlemsstats lovgivning, at en registeransvarlig skal høre og
indhente forudgående godkendelse fra en tilsynsmyndighed i forbindelse
med, at en registeransvarlig skal behandle oplysninger ved udførelse af en
opgave i samfundets interesse.
159
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0160.png
Artikel 35 indeholder regler om udpegning af såkaldte databeskyttelsesan-
svarlige. Udpegning af en databeskyttelsesansvarlig er efter forslaget i dets
nuværende udformning frivillig, medmindre krav herom følger af EU- el-
ler medlemsstats lovgivning.
Forordningens artikel 35 indeholder en række krav, som en ordning med
en databeskyttelsesansvarlig skal overholde. Den databeskyttelsesansvarli-
ge skal eksempelvis udpeges på baggrund af professionelle kvaliteter og
dennes ekspertviden om databeskyttelse (artikel 35, stk. 5), ligesom den
databeskyttelsesansvarlige som udgangspunkt alene kan afskediges, så-
fremt den pågældende ikke længere opfylder de betingelser, som er nød-
vendige for at udføre de opgaver, som følger af forordningen (artikel 35,
stk. 7). Den databeskyttelsesansvarlige kan være en person, som allerede
er ansat af den registeransvarlige eller registerføreren (artikel 35, stk. 8).
Registrerede kan kontakte den databeskyttelsesansvarlige angående alle
spørgsmål om behandling af den registreredes personoplysninger, ligesom
de kan udøve deres rettigheder i henhold til forordningen over for den da-
tabeskyttelsesansvarlige (artikel 35, stk. 10).
Efter artikel 36 skal den registeransvarlige eller registerføreren sikre, at
den databeskyttelsesansvarlige inddrages tilstrækkeligt og rettidigt i alle
spørgsmål vedrørende beskyttelse af personoplysninger, ligesom den regi-
steransvarlige eller registerføreren skal støtte den databeskyttelsesansvarli-
ge i udførelsen af dennes hverv, bl.a. ved at tilvejebringe tilstrækkelige
ressourcer.
Den databeskyttelsesansvarlige skal efter artikel 37 bl.a. oplyse og rådgive
den registeransvarlige eller registerføreren og de ansatte, som behandler
personoplysninger, om deres forpligtelser i henhold til forordningen, lige-
som den databeskyttelsesansvarlige skal overvåge overholdelsen med for-
ordningen. Herudover skal den databeskyttelsesansvarlige bl.a. samarbejde
med og fungere som tilsynsmyndighedens kontaktpunkt i virksomheden
angående spørgsmål vedrørende behandling af personoplysninger.
Kapitlet indeholder endvidere i artikel 38, stk. 1, en bestemmelse om, at
medlemsstaterne, tilsynsmyndighederne, Det Europæiske Databeskyttel-
sesråd og Kommissionen skal tilskynde til udarbejdelsen af adfærdskodek-
ser, der – afhængigt af de særlige forhold i de forskellige behandlingssek-
torer – bidrager til en korrekt anvendelse af forordningen. Sådanne ad-
færdskodekser kan efter artikel 38, stk. 1a, udarbejdes af foreninger og an-
dre organisationer, som repræsenterer kategorier af registeransvarlige eller
160
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
registerførere, med henblik på at uddybe anvendelsen af forordningens be-
stemmelser. Som eksempel herpå er bl.a. anført, at adfærdskodekser kan
vedrøre rimelig og gennemsigtig behandling af personoplysninger, indhen-
telsen af oplysninger, brugen af pseudonyme data, information til offent-
ligheden og til registrerede, registreredes udøvelse af deres rettigheder
samt overførsel af oplysninger til tredjelande eller internationale organisa-
tioner. En adfærdskodeks skal indeholde mekanismer, som overvåger og
sikrer dens overholdelse af de registeransvarlige eller registerførere, der
vælger at tilslutte sig en sådan adfærdskodeks (artikel 38, stk. 1b).
Den forening eller organisation, som ønsker at udarbejde en adfærdsko-
deks, skal indsende et udkast hertil til den kompetente tilsynsmyndighed.
Tilsynsmyndigheden skal komme med en udtalelse om, hvorvidt den fore-
slåede adfærdskodeks er i overensstemmelse med forordningen (artikel 38,
stk. 2). I de tilfælde, hvor en adfærdskodeks vedrører behandling i flere
medlemsstater, skal tilsynsmyndigheden iværksætte sammenhængsmeka-
nismen med henblik på, at Det Europæiske Databeskyttelsesråd kommer
med en udtalelse om udkastet til en adfærdskodeks (artikel 38, stk. 2b).
Forslaget indeholder i sin nuværende udformning endvidere en bestem-
melse i artikel 38a om, at overvågningen af overholdelse af adfærdskodek-
sen kan udføres af et organ, som har en tilstrækkelig grad af ekspertise i
forhold til kodeksens genstand, og som er akkrediteret til dette formål af
den kompetente tilsynsmyndighed (artikel 38a, stk. 1). Forslaget indehol-
der krav for at få denne akkreditering, herunder bl.a., at organet skal de-
monstrere dets uafhængighed og ekspertise. Uden at det i øvrigt berører
forslagets bestemmelser om sanktioner, kan organet tage nødvendige
skridt i forbindelse med overtrædelse af bestemmelser i en adfærdskodeks,
herunder suspendering eller eksklusion (artikel 38a, stk. 2-6).
Kapitlet indeholder endelig i artikel 39, stk. 1, en bestemmelse om, at med-
lemsstaterne, Det Europæiske Databeskyttelsesråd og Kommissionen skal
tilskynde – navnlig på europæisk plan – til fastlæggelsen af certificerings-
ordninger for databeskyttelse og databeskyttelsesmærkninger og -mærker
med det formål, at registeransvarlige og registerførere kan demonstrere
overholdelse af forordningen. Det er anført, at de særlige behov, som små
og mellemstore virksomheder har, skal inddrages. Artikel 39, stk. 2-4, in-
deholder nærmere regler om den registeransvarliges og registerførerens
forpligtelser i forbindelse med certificeringer, herunder oplysningspligt til
organer oprettet i henhold til artikel 39a.
161
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
I lighed med adfærdskodekser indeholder forslaget i sin nuværende form i
artikel 39a en bestemmelse om, at certificering og periodisk gennemgang
heraf kan udføres af et organ, som har en tilstrækkelig grad af ekspertise i
forhold til databeskyttelse, og som er akkrediteret til dette formål af den
kompetente tilsynsmyndighed (artikel 39a, stk. 1). Forslaget indeholder
krav for at få denne akkreditering, herunder bl.a., at organet skal demon-
strere dets uafhængighed og ekspertise. Uden at det i øvrigt berører forsla-
gets bestemmelser om sanktioner, kan organet trække en certificering til-
bage i tilfælde af uhensigtsmæssig anvendelse heraf (artikel 39a, stk. 2-8).
2.6. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller internati-
onale organisationer (forordningens kapitel V)
Forordningens kapitel V fastsætter reglerne for, hvornår der kan videregi-
ves personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer.
Overordnet set indeholder kapitlet fire forskellige videregivelsesgrundlag,
som efter omstændighederne kan anvendes, når der skal finde en videregi-
velse sted.
For det første kan en videregivelse af personoplysninger til modtagere i
tredjelande eller i en international organisation efter artikel 41,
stk. 1,
finde
sted, hvis Kommissionen har fastslået, at et tredjeland, et område eller en
specifik
sektor (f.eks. sundhedssektoren) i tredjelandet eller en internatio-
nal organisation sikrer et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau (en såkaldt
tilstrækkelighedsafgørelse). En sådan videregivelse kræver ikke godken-
delse.
Ved vurderingen af beskyttelsesniveauet skal Kommissionen efter artikel
41, stk. 2,
især tage hensyn til en række nærmere opregnede forhold i tred-
jelandet mv.
Det gælder
retsstatsprincippet (”rule of law”), respekten for
menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder,
både generel og sek-
torspecifik
relevant gældende lovgivning, databeskyttelsesregler og sik-
kerhedsforanstaltninger, herunder reglerne om videreoverførsel af person-
oplysninger til et andet tredjeland eller international organisation,
og som
efterleves i det pågældende tredjeland eller den pågældende internationale
organisation, samt
om der er effektive rettigheder, der kan håndhæves ad-
ministrativt eller retsligt af de registrerede,
hvis personoplysninger videre-
gives (litra a).
Kommissionen skal ligeledes inddrage, om der i tredjelan-
det er en eller flere uafhængige tilsynsmyndigheder,
som det pågældende
tredjeland eller den pågældende internationale organisation er underlagt,
162
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
og som er ansvarlige for og håndhæver overholdelse af databeskyttelses-
regler, herunder gennem passende sanktionsbeføjelser, som assisterer og
vejleder registrerede i forbindelse med udøvelse af deres rettigheder, og
som
samarbejder med tilsynsmyndigheder i Unionen og medlemsstaterne
(litra b).
Endelig skal Kommissionen inddrage,
om der foreligger en inter-
national forpligtelse om beskyttelse af personoplysninger, som det pågæl-
dende tredjeland
eller organisation
har tilsluttet sig,
eller om der forelig-
ger en anden forpligtelse som følge af deltagelse i multilaterale eller regi-
onale systemer, især med hensyn til beskyttelse af personoplysninger
(litra
c).
Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal give Kommissionen en udtalelse
om beskyttelsesniveauet i et tredjeland eller international organisation i
forbindelse med Kommissionens vurdering af beskyttelsesniveauet, herun-
der også i forbindelse med vurderingen af, om beskyttelsesniveauet ikke
længere er tilstrækkeligt (artikel 41, stk. 2a).
Efter en vurdering af
tilstrækkeligheden af beskyttelsesniveauet
kan Kom-
missionen træffe en afgørelse om, at et tredjeland, et område, en
specifik
sektor i et tredjeland eller en international organisation sikrer det tilstræk-
kelige beskyttelsesniveau. Den gennemførelsesretsakt, som tilstrækkelig-
hedsafgørelsen skal fremgå af, skal specificere territorialt og sektorspeci-
fikt anvendelsesområde samt angive eventuelle tilsynsmyndigheder. Gen-
nemførelsesretsakten skal vedtages i overensstemmelse med proceduren i
artikel 87, stk. 2 (artikel 41, stk. 3).
Afgørelser om det tilstrækkelige beskyttelsesniveau, som er truffet af
Kommissionen i henhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv, skal
fortsætte med at være gældende indtil de er ændret, erstattet eller trukket
tilbage af Kommissionen
i overensstemmelse med proceduren i artikel 87,
stk. 2
(artikel 41, stk. 3a).
Kommissionen skal overvåge anvendelsen af afgørelserne, som er truffet
om tilstrækkeligt beskyttelsesniveau i henhold til ovennævnte bestemmelse
i forordningen og i henhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv (arti-
kel 41, stk. 4a).
Kommissionen kan endvidere træffe afgørelse om, at et tredjeland mv. ik-
ke længere sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau og har mulighed for,
såfremt dette er nødvendigt, at trække en tilstrækkelighedsafgørelse tilba-
ge,
at ændre eller suspendere den, uden at dette har tilbagevirkende kraft.
163
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Gennemførelsesretsakten skal vedtages i overensstemmelse med procedu-
ren i artikel 87, stk. 2, men kan i ekstremt hastende tilfælde vedtages efter
proceduren i artikel 87, stk. 3
(artikel 41, stk. 5).
Kommissionen skal indlede drøftelser med tredjelandet eller den internati-
onal organisation med henblik på at udbedre situationen, som har givet
anledning til en afgørelse efter artikel 41, stk. 5 (artikel 41, stk. 5a).
Uanset om der er truffet en afgørelse efter artikel 41, stk. 5, om at beskyt-
telsesniveauet ikke længere er tilstrækkeligt i tredjelandet mv., kan videre-
givelse ske efter bestemmelserne i artikel 42-44, hvis betingelserne herfor
er opfyldt. (artikel 41, stk. 6).
Kommissionen skal offentliggøre en liste over de tredjelande mv., som har
modtaget en afgørelse efter artikel 41, stk. 3 og 5 (artikel 41, stk. 7).
Efter artikel 42 kan en videregivelse til et tredjeland mv. – i tilfælde, hvor
Kommissionen ikke har truffet en afgørelse efter artikel 41,
stk. 3
– endvi-
dere finde sted, hvis der i et retligt bindende instrument er indført de for-
nødne garantier, som sikrer beskyttelsen af personoplysninger
eller hvor
den registeransvarlige eller registerføreren har fået forudgående tilladelse
hertil fra tilsynsmyndigheden
(artikel 42, stk. 1).
Ifølge artikel 42, stk. 2, kan de
fornødne garantier sikres gennem såkaldte
bindende virksomhedsregler, der er nærmere omtalt i artikel 43
(litra a),
gennem standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af Kommissi-
onen efter proceduren i artikel 87, stk. 2
(litra b) eller
gennem standardbe-
stemmelser om databeskyttelse vedtaget af en tilsynsmyndighed,
og som er
vedtaget af Kommissionen efter proceduren i artikel 87, stk. 2 (litra c). En
videregivelse, som baseres på et af disse instrumenter forudsætter ikke
yderligere specifik godkendelse fra tilsynsmyndigheden.
Under forudsætning af godkendelse fra den kompetente tilsynsmyndighed,
kan de fornødne garantier herudover især sikres gennem kontraktbestem-
melser mellem den registeransvarlige eller registerføreren og modtageren
af personoplysningerne (stk. 2a, litra a), gennem godkendte adfærdskodek-
ser, jf. artikel 38 (stk. 2a, litra b), gennem en certificering, jf. artikel 39
(stk. 2a, litra c) eller gennem bestemmelser i administrative ordninger
mellem offentlige myndigheder eller organer, som er grundlag for videre-
givelsen (stk. 2a, litra d).
164
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Tilsynsmyndigheden skal anvende sammenhængsmekanismen i forbindelse
med vedtagelse af standardbestemmelser om databeskyttelse efter artikel
42, stk. 2, litra c, samt hvis videregivelsen sker på baggrund af stk. 2a, lit-
ra a, og vedrører registrerede i flere medlemsstater eller kan påvirke den
frie udveksling af oplysninger inden for Unionen (artikel 42, stk. 5a).
Godkendelser fra medlemsstater eller tilsynsmyndigheder på baggrund af
det gældende databeskyttelsesdirektiv vil fortsætte med at være gældende
indtil de er ændret, erstattet eller trukket tilbage af den pågældende til-
synsmyndighed. Afgørelser vedtaget af Kommissionen i henhold til det
gældende databeskyttelsesdirektiv vil fortsætte med at være gældende ind-
til de er ændret, erstattet eller trukket tilbage af Kommissionen i overens-
stemmelse med proceduren i artikel 87, stk. 2 (artikel 42, stk. 5b).
Som anført ovenfor kan videregivelse efter artikel 42 finde sted, hvis der
foreligger såkaldte bindende virksomhedsregler.
Ifølge artikel 43, stk. 1,
skal den kompetente tilsynsmyndighed godkende
bindende virksomheds-
regler i overensstemmelse med sammenhængsmekanismen, hvis de er ret-
ligt bindende, gælder for og
håndhæves
af alle omfattede medlemmer af en
koncern eller alle medlemmer af en gruppe af virksomheder, som udøver
fælles økonomiske aktiviteter (litra a), hvis reglerne udtrykkeligt tillægger
den registrerede rettigheder, der kan håndhæves retligt i forbindelse med
behandlingen af deres personoplysninger (litra b), og de udførlige krav til
de bindende virksomhedsregler, som opregnes i artikel 43, stk. 2, er op-
fyldt (litra c).
Af artikel 43, stk. 2, følger, at de bindende virksomhedsregler, som mini-
mum skal specificere bl.a. strukturen og kontaktoplysninger til berørte
grupper og medlemmerne heraf (litra a), videregivelserne eller kategorien
af videregivelser, herunder typen af personoplysninger, behandlinger og
formål, hvilke registrerede berøres heraf samt angivelse af tredjelandet el-
ler -landene, som videregivelse skal ske til (litra b) instrumentets bindende
karakter, både internt og eksternt (litra c), de registreredes rettigheder
(litra d), klageprocedurer (litra hh) og den passende databeskyttelsesud-
dannelse, som ansatte med permanent eller lejlighedsvis adgang til per-
sonoplysninger modtager (litra m).
Endvidere indeholder forslaget i artikel 44,
stk. 1,
adgang til, at der – uden
for de tilfælde, der er nævnt ovenfor – kan ske videregivelse i en række
konkrete tilfælde. Videregivelse kan således ske, hvis den registrerede har
givet sit
udtrykkelige
samtykke hertil efter at være blevet gjort opmærksom
165
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
på,
at der kan være risici for den registrerede i forbindelse med videregi-
velsen, idet der ikke foreligger en tilstrækkelighedsafgørelse eller fornødne
garantier
(litra a), videregivelsen er nødvendig af hensyn til opfyldelsen af
en kontrakt mellem den registrerede og den registeransvarlige eller af hen-
syn til gennemførelsen af foranstaltninger, der træffes på den registreredes
anmodning forud for indgåelsen af en sådan kontrakt (litra b), eller hvis
videregivelsen er nødvendig af hensyn til indgåelsen eller opfyldelsen af
en kontrakt, der i den registreredes interesse er indgået mellem den regi-
steransvarlige og en anden fysisk eller juridisk person (litra c). Videregi-
velse kan endvidere finde sted, hvis den er nødvendig af hensyn til vigtige
samfundsinteresser (litra d), videregivelsen er nødvendig for, at et retskrav
kan fastslås, gøres gældende eller forsvares (litra e) eller videregivelsen er
nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden persons vitale
interesser, hvor den registrerede ikke er fysisk eller juridisk i stand til at
give sit samtykke (litra f). Endelig kan videregivelse ske, hvis den finder
sted fra et register, der ifølge EU-lovgivning eller medlemsstatslovgivning
er beregnet til at informere offentligheden, og som er tilgængeligt for of-
fentligheden generelt eller for personer, der kan godtgøre at have en legi-
tim interesse heri, men alene i det omfang de ved lov fastsatte betingelser
for offentlig tilgængelighed er opfyldt i det specifikke tilfælde (litra g) el-
ler videregivelsen, som ikke er omfattende eller hyppig, er nødvendig af
hensyn til den registeransvarliges eller registerførerens legitime interesser,
og den registeransvarlige eller registerføreren har vurderet samtlige de for-
hold, der har indflydelse på en videregivelse eller en serie af videregivelser
af oplysninger, og på grundlag af denne vurdering yder de fornødne garan-
tier for beskyttelsen af personoplysninger (litra h).
En videregivelse efter artikel 44, stk. 1, litra g, skal ikke omfatte alle per-
sonoplysninger eller hele kategorier af personoplysninger i registeret. Når
et register er beregnet til at blive konsulteret af personer, der har en legi-
tim interesse heri, sker videregivelse kun på anmodning af disse personer,
eller hvis de selv er modtageren (artikel 44, stk. 2).
Artikel 44, stk. 1, litra a-c samt litra h skal ikke finde anvendelse på aktivi-
teter, der gennemføres af offentlige myndigheder, som led i deres myndig-
hedsudøvelse (artikel 44, stk. 4).
Den offentlige interesse, som der henvises til i artikel 44, stk. 1, litra d,
skal være anerkendt i EU- eller national lovgivning i den medlemsstat,
som den registeransvarlige er underlagt (artikel 44, stk. 5).
166
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
I de tilfælde, hvor der ikke foreligger en tilstrækkelighedsafgørelse eller de
fornødne garantier, kan EU- eller medlemsstats lovgivning – af hensyn til
vigtige samfundsinteresser – udtrykkeligt forbyde en registeransvarlig el-
ler registerfører at overføre oplysninger til et tredjeland eller international
organisation (artikel 44, stk. 5a).
Den registeransvarlige eller registerføreren skal dokumentere såvel vur-
deringen som de fornødne garantier, der henvises til i artikel 44, stk. 1, lit-
ra h, i de optegnelser, som skal opbevares, jf. artikel 28 (artikel 44, stk. 6).
Kommissionen og tilsynsmyndighederne skal efter artikel 45 tage passende
skridt til at udvikle internationale samarbejdsmekanismer, som letter den
effektive håndhævelse af persondatalovgivning (litra a), yde international
gensidig bistand i forbindelse med håndhævelse af persondatalovgivning
gennem ved at videresende klager, yde undersøgelsesassistance og udveks-
le oplysninger, under hensyntagen til passende garantier for beskyttelse af
personoplysninger og andre grundlæggende rettigheder og frihedsrettig-
heder (litra b), inddrage relevante høringsparter i diskussioner og aktivite-
ter, som skal fremme internationalt samarbejde om håndhævelse af data-
beskyttelseslovgivning (litra c) samt fremme udveksling og dokumentation
af persondatalovgivning og -praksis (litra d).
2.7. Uafhængige tilsynsmyndigheder (forordningens kapitel VI)
Forordningens kapitel VI indeholder regler om de nationale tilsynsmyn-
digheders uafhængige status og deres opgaver og beføjelser.
Efter artikel 46 skal medlemsstaterne vedtage bestemmelser om, at en eller
flere uafhængige offentlige myndigheder er ansvarlige for at overvåge an-
vendelsen af forordningen (stk. 1). Enhver tilsynsmyndighed skal bidrage
til en ensartet anvendelse af forordningen i hele Unionen, og tilsynsmyn-
dighederne skal i den forbindelse samarbejde i overensstemmelse med reg-
lerne herom i forordningen (stk. 1a).
I forhold til de tilsvarende regler i det gældende databeskyttelsesdirektiv
opstiller kapitlet en række nye og uddybede krav til de nationale tilsyns-
myndigheders organisering og uafhængighed. Det følger således bl.a. ud-
trykkeligt af forslaget, at medlemmer af tilsynsmyndigheden ved udøvel-
sen af deres opgaver hverken må søge eller modtage instrukser fra andre
(artikel 47, stk. 1-2). Ligeledes fremgår det af en præambelbetragtning, at
medlemmer af tilsynsmyndigheden både under og efter embedsperiodens
167
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
ophør skal udvise tilbageholdenhed med hensyn til at påtage sig visse
hverv eller at acceptere visse fordele (betragtning nr. 95). Der stilles end-
videre krav om, at hver medlemsstat skal sikre, at tilsynsmyndigheden rå-
der over tilstrækkelige menneskelige, tekniske og økonomiske ressourcer
samt lokaler og infrastrukturer til effektivt at udføre sine opgaver og udøve
sine beføjelser (artikel 47, stk. 5). Endelig skal medlemsstaterne sikre, at
tilsynsmyndigheden har sit eget personale og er underlagt finansiel kon-
trol, som ikke påvirker dens uafhængighed, ligesom de skal sikre, at til-
synsmyndigheden fører særskilt årsregnskab, som skal offentliggøres, og
som kan være en del af det årlige statsbudget (artikel 47, stk. 6-7).
Ifølge forslagets artikel 48 skal medlemsstaterne vedtage bestemmelser
om, at medlemmer af tilsynsmyndigheden udpeges af parlamentet,
regeringen eller statsoverhovedet i den pågældende medlemsstat eller af et
uafhængigt organ, som er overladt denne opgave i henhold til medlems-
statens lovgivning (stk 1). Medlemmerne af tilsynsmyndigheden skal have
tilstrækkelige kvalifikationer, erfaringer og kompetence til at varetage
opgaven (stk. 2).
I forhold til tilsynsmyndighedernes organisering og opgaver følger det af
forslagets artikel 49, at hver medlemsstat ved lov bl.a. skal fastsætte regler
om tilsynsmyndighedens oprettelse, de kvalifikationer, der er nødvendige
for at udøve hvervet som medlem af tilsynsmyndigheden, reglerne og
procedurerne for udnævnelsen af medlemmerne af tilsynsmyndigheden,
regler om varigheden af en embedsperiode, som dog ikke må være under 4
år, regler om betingelser vedrørende de pligter, som påhviler tilsyns-
myndighedens medlemmer og personale, bl.a. forbud mod handlinger og
stillinger, som er uforenelige med deres hverv i tilsynsmyndigheden
(artikel 49, stk. 1).
Efter artikel 49, stk. 2, har tilsynsmyndighedens medlemmer og personale
såvel under embeds- og ansættelsesperioden som efter dens ophør
tavshedspligt i overensstemmelse med EU-lovgivning eller medlemsstats-
lovgivning, for så vidt angår alle fortrolige oplysninger, der er kommet til
deres kendskab under udøvelsen af deres opgaver og beføjelser.
Udgangspunktet er efter artikel 51, stk. 1, at en tilsynsmyndighed er an-
svarlig for tilsyn med behandling af personoplysninger, som finder sted i
forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en registeransvarligs eller
registerførers virksomhed på myndighedens medlemsstats eget territorium,
og som udgangspunkt er den kompetente tilsynsmyndighed, jf. artikel 51,
168
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0169.png
stk. 1a, til at udføre de opgaver og beføjelser, som den har fået tillagt i
henhold til forordningen, på dens egen medlemsstats territorium.
Som en nyskabelse lægges der i artikel 51, stk. 1b, (efter forslaget nuvæ-
rende affattelse) op til, at der i visse tilfælde skal være én tilsynsmyndig-
hed, som er kompetent i hele EU. Der lægges op til, at visse beføjelser skal
tildeles en såkaldt ”"lead authority", som således skal være ene-kompetent
i hele EU.
Det er på nuværende tidspunkt lagt op til en række forskellige mulige mo-
deller for, hvilke kompetencer der skal tillægges "lead authority", jf. ne-
denfor. (Se endvidere nærmere om "lead authority" nedenfor under kapitel
VII).
Bestemmelserne om en "lead authority" skal ifølge artikel 51, stk. 1c, ikke
finde anvendelse over for offentlige myndigheder eller organer.
Tilsynsmyndigheder har efter artikel 51, stk. 3, ikke kompetence til at føre
tilsyn med behandlinger af personoplysninger, som domstole foretager
som led i deres retspleje.
Ifølge forslagets artikel 52 tillægges tilsynsmyndigheden en række opga-
ver. Tilsynsmyndigheden vil bl.a. skulle kontrollere og håndhæve anven-
delse af forordningen, fremme kendskabet til risici, regler, garantier og ret-
tigheder i forbindelse med behandling af personoplysninger, oplyse parla-
ment, regering og andre politiske institutioner om forhold, som relaterer
sig til persondatabeskyttelse, oplyse de registrerede om deres rettigheder i
henhold til forordningen, behandle klager fra registrerede og fra organer,
organisationer og sammenslutninger, samarbejde med andre tilsynsmyn-
digheder, gennemføre undersøgelser på eget initiativ eller på grundlag af
information modtaget fra andre tilsyn eller myndigheder og overvåge rele-
vant udvikling (stk. 1).
Efter artikel 52, stk. 5, skal tilsynsmyndighedens udøvelse af opgaver være
uden omkostninger for den registrerede og databeskyttelsesansvarlige.
Herudover indeholder forslaget i artikel 53 en bestemmelse om, at med-
lemsstaterne ved lov skal tildele tilsynsmyndigheden en række beføjelser.
Udgangspunktet er, at disse beføjelser skal udøves af en tilsynsmyndighed
på dens eget territorium.
169
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0170.png
Tilsynsbeføjelser er beskrevet i artikel 53, stk. 1. Det fremgår heraf, at til-
synsmyndighederne skal kunne anmode den registeransvarlige eller regi-
sterføreren om at give alle informationer, som er nødvendige for, at til-
synsmyndigheden kan udøve sine opgaver (litra a), foretage databeskyttel-
sesrevisioner (litra aa), give den registeransvarlige eller registerføreren på-
bud om at imødekomme den registreredes anmodning om at udøve de ret-
tigheder, der er omfattet af forordningen (litra b), og at underrette den regi-
steransvarlige eller registerføreren om en påstået overtrædelse af forord-
ningen og i givet fald give den registeransvarlige eller registerføreren på-
bud om at afhjælpe en sådan overtrædelse (litra d).
Det bemærkes, at disse beføjelser ifølge forslaget, som det ser ud på nuvæ-
rende tidspunkt, ikke skal kunne tillægges "lead authority", jf. nedenfor
under kapitel VII.
Undersøgelsesbeføjelser er beskrevet i artikel 53, stk. 1a. Det fremgår her-
af, at tilsynsmyndighederne fra den registeransvarlige eller registerføreren
skal have indsigt i alle personoplysninger, som er nødvendige for at udøve
myndighedens opgaver (artikel 53, stk. 1a, litra a), og få adgang til alle den
registeransvarliges eller registerførerens lokaler, herunder databehand-
lingsudstyr og –midler (artikel 53, stk. 1a , litra b).
Det bemærkes, at disse beføjelser ifølge forslaget, som det ser ud på nuvæ-
rende tidspunkt, ikke skal tillægges "lead authority" jf. nedenfor under ka-
pitel VII.
Korrigerende beføjelser er beskrevet i artikel 53, stk. 1b. Det fremgår her-
af, at tilsynsmyndighederne skal kunne udstede en advarsel til en register-
ansvarlig eller en registerfører om, at en påtænkt behandling formentlig vil
overtræde bestemmelser i forordningen (litra a), og udstede en reprimande
til en registeransvarlig eller en registerfører, når en behandling har været i
strid med bestemmelser i forordningen (artikel 53, stk. 1b, litra b). Dertil
kan tilsynsmyndigheden påbyde den registeransvarlige eller registerføreren
at bringe en ulovlig behandling i overensstemmelse med forordningen, og
hvis det er hensigtsmæssigt på en bestemt måde og inden for en bestemt
tidsfrist, bl.a. ved at påbyde berigtigelse, begrænsning eller sletning af op-
lysninger i overensstemmelse med artikel 16, 17a og 17 og med en medde-
lelse af dette til modtagere af oplysninger, jf. artikel 17, stk. 2a og artikel
17b (artikel 53, stk. 1b, litra d). Tilsynsmyndigheden kan endvidere mid-
lertidigt eller definitivt begrænse en behandling (litra e), suspendere vide-
regivelsen af oplysninger til et tredjeland eller en international organisati-
170
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0171.png
on (artikel 53, stk. 1b, litra f) eller udstede en administrativ bøde i overens-
stemmelse med artikel 79 og 79a (artikel 53, stk. 1b, litra g).
Det bemærkes, at disse beføjelser ifølge forslaget, som det ser ud på nuvæ-
rende tidspunkt, i visse tilfælde skal tillægges "lead authority" jf. nedenfor
under kapitel VII.
Autorisationsbeføjelser er beskrevet i artikel 53, stk. 1c. Det fremgår heraf,
at tilsynsmyndighederne skal kunne godkende sådanne kontraktklausuler,
som der henvises til i artikel 34 og artikel 42, stk. 2, litra c (standardklau-
suler om videregivelse vedtaget af en tilsynsmyndighed) og d (kontrakt-
klausuler om videregivelse godkendt af en tilsynsmyndighed) (artikel 53,
stk. 1c, litra a) og godkende bindende virksomhedsregler, jf. artikel 43 (ar-
tikel 53, stk. 1c, litra b).
Det bemærkes, at disse beføjelser ifølge forslaget, som det ser ud på nuvæ-
rende tidspunkt, skal tillægges "lead authority" jf. nedenfor under kapitel
VII.
2.8. Samarbejde og sammenhæng (forordningens kapitel VII)
Forordningens kapitel VII indeholder bl.a. regler om "lead authority",
samarbejde mellem tilsynsmyndighederne, samt regler om en såkaldt
”sammenhængsmekanisme”, som skal sikre en ensartet anvendelse af for-
ordningen, og regler om Det Europæiske Databeskyttelsesråd.
Det bemærkes, at særligt affattelsen af disse bestemmelser er under løben-
de udvikling. I det følgende beskrives bestemmelserne, som de er formule-
ret i det seneste arbejdsgruppedokument fra formandskabet.
Som en væsentlig nyskabelse i forhold til de gældende regler om tilsyns-
myndighedernes kompetence foreslås der i artikel 54a særlige regler om et
såkaldt one-stop-shop princip, som indebærer, at én tilsynsmyndighed i
visse grænseoverskridende sager skal være kompetent tilsynsmyndighed i
hele EU (herefter "lead authority").
Dette indebærer, at det alene vil være tilsynsmyndigheden i den medlems-
stat, hvor den registeransvarliges hovedvirksomhed er etableret jf. artikel
4, nr. 13, der vil være kompetent til at udøve tilsynsbeføjelser efter artikel
53 i visse tilfælde, uanset at der behandles personoplysninger om registre-
rede bosat i andre medlemsstater.
171
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Udgangspunktet er, at en tilsynsmyndighed er kompetent på dens egen
medlemsstats område, jf. artikel 51 ovenfor. Artikel 54a om "lead authori-
ty" er en undtagelse hertil.
Det følger af artikel 54a, stk. 1, at i de tilfælde, hvor personoplysninger
behandles i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en register-
ansvarligs eller registerførers virksomhed i Unionen, og den registeran-
svarlige eller registerføreren er etableret i mere end én medlemsstat skal
tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor hovedvirksomheden er belig-
gende agere som "lead authority" i forhold til den registeransvarlige eller
registerførerens behandlingsaktiviteter i alle de medlemsstater, som er på-
virket af behandlingen.
Af artikel 54a, stk. 1a, følger endvidere, at i tilfælde, hvor personoplysnin-
ger behandles i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en re-
gisteransvarligs eller registerførers virksomhed i Unionen, og hvor den re-
gisteransvarlige eller registerføreren alene er etableret i én medlemsstat,
men hvor behandlingen alvorligt berører registrerede i mere end én med-
lemsstat eller den frie bevægelighed af personoplysninger inden for Unio-
nen, skal én tilsynsmyndighed agere som "lead authority".
I forslagets artikel 54b er fremført, at bestemmelserne i stk. 1 og 1a om en
"lead authority" ikke skal finde anvendelse i tilfælde, hvor behandlingen
alene relaterer sig til én medlemsstat. Også denne bestemmelse foreligger
der dog flere udkast til i det nuværende udkast.
I de tilfælde, hvor en tilsynsmyndighed i en medlemsstat skal agere som
"lead authority", er denne myndighed enekompetent til at udøve visse be-
føjelser, jf. artikel 51, stk. 1b ovenfor.
Det er på nuværende tidspunkt ikke endelig afgjort, hvilke beføjelser der
skal tillægges "lead authority". Der er således endnu ikke opnået enighed
om, hvorvidt "lead authority" alene skal tildeles autorisationsbeføjelser (ar-
tikel 53, stk. 1c, som er beskrevet ovenfor) eller om "lead authority" tillige
skal tildeles korrigerende beføjelser, herunder beføjelsen til at påbyde den
registeransvarlige eller registerføreren at bringe en ulovlig behandling i
overensstemmelse med forordningen (artikel 53, stk. 1b, litra d, som er be-
skrevet ovenfor) samt beføjelser til midlertidigt eller definitivt begrænse
en behandling (artikel 53, stk. 1b, litra e), suspendere videregivelsen af op-
lysninger til et tredjeland eller en international organisation (artikel 53, stk.
1b, litra f) eller udstede en administrativ bøde i overensstemmelse med ar-
tikel 79 og 79a (artikel 53, stk. 1b, litra g).
172
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Det følger af artikel 54a, stk. 2, at i de tilfælde, hvor der er udpeget en
"lead authority", skal denne myndighed være det eneste kontaktpunkt for
registeransvarlige og registerførere.
Ifølge artikel 54a, stk. 6, skal enhver registeransvarlig eller registerfører
kunne anmode tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor de anser deres
hovedvirksomhed for at være beliggende, om en bekræftelse på, at denne
tilsynsmyndighed er "lead authority". Myndigheden skal meddele dette til
de øvrige tilsynsmyndigheder. I de tilfælde, hvor de berørte tilsynsmyn-
digheder er uenige om, hvem der er "lead authority", skal det være muligt
for enhver af de berørte tilsynsmyndigheder at høre Det Europæiske Data-
beskyttelsesråd, som skal komme med en udtalelse om dette spørgsmål
(artikel 54a, stk. 7).
En "lead authority" skal efter artikel 54b, stk. 1, samarbejde med tilsyns-
myndighederne i de andre berørte medlemsstater i et forsøg på et opnå
enighed om en foreslået afgørelse. Det fremgår således af artikel 54b, stk.
2, at når en "lead authority" forbereder og udarbejder en afgørelse, skal
den dele al relevant information med tilsynsmyndighederne i de andre be-
rørte medlemsstater (litra a). Endvidere skal "lead authority" rundsende et
udkast til afgørelse til tilsynsmyndigheden i de berørte medlemsstater (litra
b) og skal herefter tage størst muligt hensyn til de synspunkter, som disse
tilsynsmyndigheder har i sagen (litra c).
Såfremt en tilsynsmyndighed modtager en klage, som den ikke er kompe-
tent til at behandle, da den ikke er "lead authority", har denne tilsynsmyn-
dighed efter artikel 54b, stk. 3, mulighed for at udarbejde et udkast til af-
gørelse, som den sender til "lead authority", som herefter skal følge proce-
duren i artikel 54b, stk. 2, herunder sende udkastet til tilsynsmyndigheder-
ne i de berørte medlemsstater. Reagerer "lead authority" ikke inden for to
uger på et udkast, som den har modtaget fra en tilsynsmyndighed, som har
modtaget en klage, kan denne myndighed iværksætte sammenhængsmeka-
nismen, som er reguleret i artikel 57 (artikel 54a, stk. 5)
Ifølge artikel 54b, stk. 4, kan en tilsynsmyndighed, som ikke er enig i et
udkast, som er rundsendt efter stk. 2 og 3, iværksætte sammenhængsme-
kanismen.
I hastende tilfælde kan en tilsynsmyndighed, som ikke er "lead authority",
vedtage en foreløbig foranstaltning, som skal være gældende på dens egen
173
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
medlemsstats territorium. Tilsynsmyndigheden skal i disse tilfælde uden
forsinkelse – med angivelse af uddybende begrundelse om baggrunden for
vedtagelsen – meddele foranstaltningen til Det Europæiske Databeskyttel-
sesråd i overensstemmelse med sammenhængsmekanismen, som er be-
skrevet i artikel 57 (artikel 54a, stk. 6).
Det følger af artikel 54c, stk. 1, at det er "lead authority", der skal under-
rette den registeransvarlige eller registerføreren om de afgørelser, som den
træffer. Tilsynsmyndigheden, som har modtaget en klage, skal underrette
klageren om den afgørelse, som "lead authority" har truffet (artikel 54c,
stk. 2).
Ifølge bestemmelsen i artikel 54c, stk. 3, skal alle bindende afgørelser,
som vedtages af "lead authority" i overensstemmelse med betingelserne i
kapitel VII, være bindende i alle medlemsstater.
Artikel 54c, stk. 4 og 5, indeholder formelle regler om, at der skal være
adgang til effektive retsmidler i forbindelse med afgørelser fra "lead autho-
rity".
Ud over det samarbejde, som tilsynsmyndigheder har i forbindelse med, at
der udpeges en "lead authority", indeholder forslagets artikel 55 regler om
gensidig bistand. Det følger således af forslaget, at tilsynsmyndighederne
udveksler oplysninger og yder hinanden gensidig bistand med henblik på
at gennemføre og anvende forordningen på en ensartet måde og træffe for-
anstaltninger med henblik på et effektivt samarbjede med hinanden. Det
gensidige samarbejde skal bl.a. omfatte anmodning om oplysninger og til-
synsforanstaltninger, som f.eks. anmodning om gennemførelse af forudgå-
ende godkendelse, høring og inspektioner (artikel 55, stk. 1).
Det følger endvidere af forslaget, at hver tilsynsmyndighed skal træffe alle
foranstaltninger, som er nødvendige for at besvare anmodninger fra en an-
den tilsynsmyndighed uden forsinkelse og senest en måned efter modta-
gelsen af anmodningen. Efter forslaget kan sådanne foranstaltninger bl.a.
omfatte videregivelse af relevante oplysninger om undersøgelsen eller
håndhævelsesforanstaltninger, der har til formål at suspendere eller forby-
de behandling, der er i strid med forslaget (artikel 55, stk. 2).
Herudover fastsættes det bl.a. i forslagets artikel 55, stk. 4, at en tilsyns-
myndighed, der modtager en anmodning om bistand, ikke kan afvise at
imødekomme denne, medmindre den ikke har kompetence i forbindelse
174
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
med anmodningen eller i forbindelse med de foranstaltninger, som skal
iværsættes, eller hvis imødekommelse af anmodningen er uforenelig med
bestemmelserne i forslaget, EU-lovgivning eller medlemsstatslovgivning.
Den tilsynsmyndighed, som har modtaget en anmodning om gensidig bi-
stand, skal efter artikel 55, stk. 5, underrette den anmodende myndighed
om bl.a. resultatet af undersøgelserne.
I de tilfælde, at den anmodende myndighed ikke får den information, som
den er berettiget til, kan den efter artikel 55, stk. 8, vedtage en foreløbig
foranstaltning, som skal være gældende på dens egen medlemsstats territo-
rium, og forelægge sagen for Det Europæiske Databeskyttelsesråd og
Kommissionen i overensstemmelse med sammenhængsmekanismen i arti-
kel 57.
Som en yderligere nyskabelse indeholder forslaget i artikel 56 udtrykkeli-
ge regler om, at tilsynsmyndigheder, hvor det er hensigtsmæssigt, kan ud-
føre fælles aktiviteter, der bl.a. kan omfatte fælles undersøgelsesopgaver
og fælles håndhævelsesforanstaltninger (artikel 56, stk. 1). Endvidere in-
deholder forslaget regler om, at når en registeransvarlig, der er etableret i
flere medlemsstater eller registrerede i flere medlemsstater sandsynligvis
berøres mærkbart af en behandling, har tilsynsmyndigheden i hver af disse
medlemsstater ret til at deltage i fælles undersøgelsesopgaver eller fælles
aktiviteter. Den kompetente tilsynsmyndighed skal i disse tilfælde indbyde
tilsynsmyndigheden i hver af de berørte medlemsstater til at deltage i de
respektive fælles undersøgelsesopgaver eller fælles aktiviteter og skal
straks besvare en tilsynsmyndigheds anmodning om deltagelse i aktivite-
terne (artikel 56, stk. 2).
Forslaget indeholder også regler om, at den såkaldte værtstilsynsmyndig-
hed i overensstemmelse med sin nationale lovgivning og med den udsen-
dende tilsynsmyndigheds godkendelse kan delegere beføjelser, herunder
undersøgelsesbeføjelser, til den udsendende tilsynsmyndigheds medlem-
mer eller medarbejdere, som deltager i fælles aktiviteter. For så vidt værts-
tilsynsmyndighedens lovgivning giver mulighed herfor, kan værtsmyndig-
heden endvidere tillade, at den udsendende tilsynsmyndigheds medlemmer
eller medarbejdere udøver deres forvaltningsbeføjelser i overensstemmelse
med den udsendende tilsynsmyndigheds lovgivning. Efter forslaget må så-
danne forvaltningsbeføjelser kun udøves under vejledning og under tilste-
deværelse af værtstilsynsmyndighedens medlemmer eller medarbejdere
(artikel 56, stk. 3).
175
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
I den nuværende affatning er der i artikel 56, stk. 3a-3c, fastsat nærmere
regler om erstatningsansvar i forbindelse med fælles aktiviteter.
Som en anden væsentlig nyskabelse indeholder kapitlet regler om den
nævnte ”sammenhængsmekanisme”. Denne mekanisme har til formål at
sikre, at tilsynsmyndighederne anvender forordningens regler på en ensar-
tet og sammenhængende måde. Samlet set fremstår mekanismen som en
væsentlig udbygning af det gældende databeskyttelsesdirektivs regler om
samarbejde mellem tilsynsmyndighederne.
Mekanismen er forankret i Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der er et
nyt organ, der efter forslaget skal oprettes til formålet, jf. nærmere herom
nedenfor.
Efter forslagets artikel 57, stk. 2, skal en tilsynsmyndighed, som agter at
vedtage en foranstaltning, som skal have retsvirkninger, forelægge udka-
stet til foranstaltning for Det Europæiske Databeskyttelsesråd. De foran-
staltninger, som skal forelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd,
er foranstaltninger, som har til formål at vedtage en liste over de tilfælde,
hvor der skal udarbejdes en konsekvensanalyse, jf. artikel 33, stk. 2b (litra
c) og foranstaltninger, der vedrører spørgsmål efter artikel 38, stk. 2b, om,
hvorvidt vedtagelse eller ændring af en adfærdskodeks, som skal være
gældende i flere lande, er i overensstemmelse med forordningen (litra ca).
Endvidere skal foranstaltninger, der har til formål at godkende kriterier for
akkreditering af organer, jf. artikel 38a, stk. 3, eller artikel 39a, stk. 3,
igennem sammenhængsmekanismen (litra cb), ligesom foranstaltninger,
der har til formål at godkende standardbestemmelser om databeskyttelse
som omhandlet i artikel 42, stk. 2, litra c (litra d). Dertil skal foranstaltnin-
ger, der har til formål at godkende kontraktbestemmelser som omhandlet i
artikel 42, stk. 2, litra d (litra e) og foranstaltninger, som har til formål at
godkende bindende virksomhedsregler som omhandlet i artikel 43 (litra f)
igennem sammenhængsmekanismen forud for vedtagelse. Såfremt den
kompetente myndighed ikke opfylder sin forpligtelse i henhold til artikel
57, stk. 2, forpligtelsen til at yde gensidig bistand, jf. artikel 55, eller for-
pligtelsen til at deltage i fælles aktiviteter, jf. artikel 56, kan enhver til-
synsmyndighed i en berørt medlemsstat, Det Europæiske Databeskyttelses-
råd eller Kommissionen anmode om, at en sag skal meddeles Det Europæ-
iske Databeskyttelsesråd (artikel 57, stk. 3).
Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal efter artikel 58, stk. 7, komme
med en udtalelse om sagens genstand i de tilfælde en sag er omfattet af
176
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
sammenhængsmekanismen. Udtalelsen skal udstedes inden for en måned.
Såfremt Det Europæiske Databeskyttelsesråd ikke kommer med en udta-
lelse inden for den i stk. 7 angivne frist, kan den tilsynsmyndighed, som
har iværksat sammenhængsmekanismen, vedtage foranstaltningsudkastet
(artikel 58, stk. 7a). Den tilsynsmyndighed, som har iværksat sammen-
hængsmekanismen, skal tage størst muligt hensyn til udtalelsen fra Det
Europæiske Databeskyttelsesråd. I de tilfælde, hvor tilsynsmyndigheden
ikke agter at følge en udtalelse fra Det Europæiske Databeskyttelsesråd,
skal den inden for to uger meddele formanden for Rådet dette sammen
med begrundelsen for, at udtalelsen ikke følges (artikel 58, stk. 8 og 9).
Inden for en måned efter at have modtaget denne meddelelse fra tilsyns-
myndigheden kan Det Europæiske Databeskyttelsesråd med 2/3 flertal
vedtage en ny udtalelse om sagens genstand. Ønsker tilsynsmyndigheden
fortsat ikke at følge udtalelsen, skal den meddele Det Europæiske Data-
beskyttelsesråd dette samt begrundelsen herfor inden for 10 dage (artikel
58, stk. 10-11).
Som en undtagelse kan en tilsynsmyndighed efter artikel 61 i hastende til-
fælde træffe en foreløbig foranstaltning med en specifik gyldighedsperiode
uden at forelægge dette for Det Europæiske Databeskyttelsesråd gennem
sammenhængsmekanismen, hvis vedtagelse er nødvendig for at beskytte
den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Tilsynsmyndigheden
skal i disse tilfælde uden forsinkelse underrette Det Europæiske Data-
beskyttelsesråd herom, samt begrundelsen for vedtagelse. Tilsynsmyndig-
heden kan anmode om, at Det Europæiske Databeskyttelsesråd kommer
med en hastende udtalelse i de tilfælde, hvor det haster at træffe en endelig
foranstaltning (artikel 61, stk. 2).
I artikel 61, stk. 3 og 4, er fastsat yderligere bestemmelser om anvendelse
af en hasteprocedure.
Efter artikel 62, stk.1, kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter
med et generelt anvendelsesområde for at sikre en korrekt og ensartet an-
vendelse af forordningen (litra a) og for at angive ordningerne for elektro-
nisk udveksling af oplysninger imellem tilsynsmyndigheder og mellem til-
synsmyndigheder og Det Europæiske Databeskyttelsesråd (litra b). Disse
gennemførelsesretsakter skal vedtages i henhold til proceduren i artikel 87,
stk. 2.
I behørigt begrundede tilfælde af særlig hastende karakter vedrørende den
registreredes interesser omhandlet i artikel 62, stk. 1, litra a, kan Kommis-
177
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
sionen ifølge artikel 62, stk. 2, omgående vedtage gennemførelsesretsakter
i overensstemmelse med den procedure, som er omhandlet i artikel 87, stk.
3. Disse retsakter skal gælde i en periode på højst 12 måneder.
I artikel 64 fastsættes de nærmere regler for oprettelsen af Det Europæiske
Databeskyttelsesråd. Efter forslaget skal Databeskyttelsesrådet sammen-
sættes af direktøren for tilsynsmyndigheden i hver medlemsstat og Den
Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (artikel 64, stk. 2). Herud-
over har Kommissionen ret til at deltage i Det Europæiske Databeskyttel-
sesråds aktiviteter og møder, dog uden at have stemmerettigheder (artikel
64, stk. 4).
Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal efter artikel 65 udøve sine opga-
ver uafhængigt. Rådet har efter artikel 66 til opgave at arbejde for, at for-
ordningen anvendes på en ensartet måde. I den forbindelse skal rådet bl.a.
rådgive Kommissionen om ethvert spørgsmål vedrørende beskyttelse af
personoplysninger i EU og undersøge ethvert spørgsmål vedrørende an-
vendelsen af forordningen og arbejde for at fremme samarbejde og en ef-
fektiv udveksling af information mellem tilsynsmyndighederne. Det Euro-
pæiske Databeskyttelsesråd skal herudover bl.a. udarbejde retningslinjer
for tilsynsmyndighederne angående anvendelse af korrigerende beføjelser
samt udmåling af bøder, ligesom Rådet skal opfordre til udarbejdelsen af
adfærdskodekser og give Kommissionen en udtalelse om beskyttelsesni-
veauet i tredjelande eller internationale organisationer (artikel 66, stk. 1).
Efter artikel 67 skal Rådet udarbejde en årlig rapport som spørgsmål om
databeskyttelse i Den Europæiske Union.
Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal efter artikel 68 som udgangs-
punkt tage beslutninger ved simpelt flertal. Rådet fastsætter sin egen for-
retningsorden og skal efter artikel 69 vælge en formand og to næstfor-
mænd blandt sine medlemmer. Efter artikel 70 skal formanden indkalde til
møder og sikre Rådets rettidige opgavevaretagelse. Efter artikel 71 skal
Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse forestå driften af Da-
tabeskyttelsesrådets sekretariat. Sekretariatet skal yde analytisk, admini-
strativ og logistisk støtte til rådet under formandens ledelse.
Efter artikel 72 er drøftelser i Det Europæiske Databeskyttelsesråd fortro-
lige.
178
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
2.9. Klageadgang, ansvar og sanktioner (forordningens kapitel VIII)
Det bemærkes, at dette kapitel, ligesom bestemmelserne om one-stop-shop
princippet i kapitel VII er under løbende udvikling. I det følgende beskri-
ves bestemmelserne, som de er formuleret i det seneste arbejdsgruppedo-
kument fra formandskabet.
Forslagets artikel 73, stk. 1, indeholder en bestemmelse om, at den regi-
strerede har ret til at indgive klage til tilsynsmyndigheden i den medlems-
stat, hvor hovedvirksomheden er beliggende (dvs. til "lead authority") eller
i den medlemsstat, hvor den pågældende bor, hvis den registrerede finder,
at behandlingen af den pågældendes personoplysninger ikke er i overens-
stemmelse med bestemmelserne i forordningen.
Den tilsynsmyndighed, som har modtaget en klage, skal ikke anvende no-
gen korrigerende beføjelser, som er nævnt i artikel 53, stk. 1b, hvis en mu-
lig overtrædelse af de samme rettigheder forårsaget af den samme behand-
ling allerede prøves ved en domstol, jf. artikel 74, for så vidt den registre-
rede også er part i sagen, som føres ved domstolen (artikel 73, stk. 1a).
Når en tilsynsmyndighed modtager en klage, som myndigheden ikke er
kompetent til at behandle, skal myndigheden videresende klagen til den
kompetente myndighed (artikel 73, stk. 4). Den tilsynsmyndighed, som har
modtaget en klage, skal efter artikel 73, stk. 5, orientere klageren om sa-
gens behandling samt afgørelsen i sagen. Såfremt den kompetente tilsyns-
myndighed finder, at en klage er grundløs, skal myndigheden underrette
klageren herom, oplyse om grundene for afvisning af klagen og mulighe-
den for domstolsprøvelse efter artikel 74.
Det følger af artikel 74, stk. 1, at enhver fysisk eller juridisk person har ret
til domstolsprøvelse af afgørelser, der er truffet af en tilsynsmyndighed
vedrørende den pågældende. Dertil følger det af artikel 74, stk. 2, at den
registrerede skal have ret til et retsmiddel i de tilfælde, hvor en tilsyns-
myndighed vælger ikke at behandle en klage, afviser en klage helt eller
delvist, eller ikke inden for tre måneder – eller en kortere periode, som er
fastsat i national lovgivning – underretter den registrerede om forløbet el-
ler resultatet af en klage.
En sag mod en tilsynsmyndigheds afgørelse skal efter artikel 74, stk. 3, an-
lægges ved domstolen i den medlemsstat, hvor tilsynsmyndigheden er
179
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
etableret og i overensstemmelse med de regler, der gælder i den pågælden-
de medlemsstat.
Herudover følger det af artikel 75, stk. 1, at registrerede skal have mulig-
hed for domstolsprøvelse, hvis de finder, at deres rettigheder i henhold til
forordningen er blevet krænket som følge af behandlingen af personoplys-
ninger i strid med forordningen. En sag mod en registeransvarlig eller en
registerfører skal ifølge artikel 75, stk. 2, anlægges ved domstolen i den
medlemsstat, hvor den registeransvarlige eller registerføreren er etableret i
overensstemmelse med de regler, der gælder i den pågældende medlems-
stat. Alternativt kan en sådan sag også anlægges ved domstolen i den med-
lemsstat, hvor den registrerede har sit sædvanlige opholdssted, medmindre
den registeransvarlige er en offentlig myndighed, der udøver offentligretli-
ge beføjelser.
Artikel 76, stk. 1, indeholder en bestemmelse om, at den registrerede skal
have ret til at overlade retten til på den registreredes vegne at indgive en
klage, at indbringe en afgørelse fra en tilsynsmyndighed for domstolene
samt at føre en sag mod en registeransvarlig eller en registerfører til et or-
gan, en organisation eller sammenslutning, som er oprettet i henhold til
lovgivningen i den pågældende medlemsstat, og hvis formål bl.a. er at be-
skytte registreredes rettigheder og frihedsrettigheder i forbindelse med be-
skyttelse af personoplysninger
De samme organisationer mv. har efter artikel 76, stk. 1a, ret til – uaf-
hængigt af en klage fra en registreret – at indgive klage til en tilsynsmyn-
dighed, hvis de vurderer, at et brud på persondatasikkerheden omfattet af
artikel 32, stk. 2, har fundet sted (brud på persondatasikkerheden, som al-
vorligt påvirker den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder).
Forslaget tillægger således enhver organisation – uanset dennes størrelse
og medlemskreds – en ret til at indgive klage til enhver tilsynsmyndighed,
alene på baggrund af organisationens vurdering af, at der har fundet et
brud på persondatasikkerheden sted.
I de tilfælde, hvor en domstol i forbindelse med en domstolsprøvelse har
rimelige grunde til at tro, at en sag vedrørende den samme behandling fin-
der sted ved en domstol i en anden medlemsstat, skal den efter artikel 76a,
stk. 1, kontakte domstolen i den anden medlemsstat for at få dette bekræf-
tet. Såfremt en mulig overtrædelse af de samme rettigheder i forbindelse
med den samme behandling allerede bliver prøvet for en domstol i en an-
180
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
den medlemsstat, kan en domstol suspendere sin behandling af sagen, så-
fremt sagen i den anden medlemsstat har de samme parter (artikel 76a, stk.
2).
Forslaget indeholder i artikel 77, stk. 1, en bestemmelse om, at enhver,
som har lidt skade som følge af, at en behandling, der ikke er i overens-
stemmelse med forordningen, har ret til erstatning for den forvoldte skade
fra den registeransvarlige eller registerføreren. Ifølge artikel 77, stk. 2, skal
registeransvarlige og registerførere være solidarisk ansvarlige for hele ska-
desbeløbet. Efter artikel 77, stk. 3, kan en registeransvarlig eller registerfø-
rer fritages helt eller delvist for erstatningsansvar, hvis den registeransvar-
lig eller registerføreren kan bevise, at de ikke er skyld i den begivenhed,
som har medført skaden.
Som en væsentlig nyskabelse indeholder kapitel VIII udførlige regler om,
at de nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at anvende administra-
tive bøder.
Det følger af artikel 79, stk. 1, at enhver kompetent tilsynsmyndighed skal
være bemyndiget til at udstede administrative bøder for overtrædelse af
forordningen. De administrative bøder skal – afhængig af de konkrete om-
stændigheder – udstedes i tillæg til eller i stedet for en foranstaltning, som
er nævnt i artikel 53.
Ifølge artikel 79, stk. 2, skal den administrative bøde i hvert enkelt tilfælde
være effektiv, proportional og afskrækkende. Derudover indeholder artikel
79, stk. 2a, en omfangsrig liste – der dog ikke er udtømmende – over hen-
syn, som en tilsynsmyndighed skal inddrage i forbindelse med fastlæggel-
se af, om der skal pålægges en bøde og i givet fald, hvor stor denne bøde
skal være. Tilsynsmyndigheden skal inddrage overtrædelses karakter,
grovhed og varighed under hensyntagen til behandlingens karakter, om-
fang og formål (litra a), overtrædelsens forsætlige eller uagtsomme karak-
ter (litra b), antallet af registrerede, som er berørt af overtrædelsen og gra-
den af den skade de har lidt (litra c), hvilke foranstaltninger den registeran-
svarlige eller registerføreren har taget for at afhjælpe den skade, som den
registrerede har lidt (litra d), graden af den registeransvarliges og register-
førerens ansvar under hensyntagen til tekniske og organisatoriske foran-
staltninger, som er gennemført, jf. artikel 23 og 30 (om behandlingssikker-
hed) (litra e) og om den registeransvarlige eller registerføreren tidligere har
overtrådt forordningen (litra f). Herudover skal det inddrages, om der di-
rekte eller indirekte er opnået økonomiske fordele på grund af overtrædel-
181
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
sen, eller om økonomiske tab er blevet forhindret (litra g), måden overtræ-
delsen kom til tilsynsmyndigheds kendskab, herunder især om – og i hvil-
ket omfang – den registeransvarlige eller registerføreren har anmeldt brud-
det (litra h), overholdelse af foranstaltninger, som er nævnt i artikel 53, stk.
1, litra b og c og stk. 1b, litra a, d, e og f (om tilsynsmyndighed beføjelser,
herunder muligheden for at give påbud og forbud) (litra i) og overholdelse
af godkendte adfærdskodekser, jf. artikel 38, eller certificeringsmærknin-
ger, jf. artikel 39 (litra i). Tilsynsmyndigheden skal herudover inddrage al-
le andre skærpende eller formildende forhold i den konkrete sag (litra m).
Det følger af artikel 79, stk. 2b, at såfremt tilsynsmyndigheden ved overve-
jelse af disse hensyn kommer frem til, at overtrædelsen er af mindre alvor-
lig karakter, kan den vælge at give en reprimande, jf. artikel 53, stk. 1b, lit-
ra b.
Enhver medlemsstat kan efter artikel 79, stk. 3b, fastsætte regler om, hvor-
vidt offentlige myndigheder kan idømmes administrative bøder, og i hvil-
ket omfang dette i givet fald kan ske.
Tilsynsmyndighedens udøvelse af beføjelsen til at udstede administrative
bøder efter artikel 79, skal efter artikel 79, stk. 4, være underlagt passende
proceduremæssige garantier i overensstemmelse med EU-lovgivning og
medlemsstatslovgivning, herunder effektiv klageadgang og en retfærdig
rettergang.
Ifølge artikel 79a skal administrative bøder pålægges ud fra en niveau-
mæssig graduering fastsat efter karakteren af de overtrædelser, der er be-
gået. Det er i artikel 79a udtømmende opregnet de bestemmelser, hvor en
overtrædelse kan medføre en administrativ bøde.
Der er lagt op til, at der på hvert niveau skal henvises til et maksimumbe-
løb, og at der for så vidt angår koncerner skal henvises til en procentsats af
virksomhedens totale årlige globale omsætning baseret på det forudgående
regnskabsår, jf. artikel 79a, stk. 1, 2 og 3. Der er på nuværende tidspunkt
ikke taget stilling til, hvor høje disse beløb eller procentsatser skal være.
Første niveau indebærer, jf. artikel 79a, stk. 1, at tilsynsmyndigheden kan
pålægge en bøde i de tilfælde, hvor den registeransvarlige forsætligt eller
uagtsomt ikke besvarer en henvendelse fra en registreret inden for den
frist, som fremgår af artikel 12, stk. 2 (litra a) eller i strid med artikel 12,
stk. 4, opkræver et gebyr for meddelelse af information til den registrerede
182
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
(litra b). I Kommissionens forslag var foreslået, at bøderne i det første ni-
veau skulle udgøre op til 250.000 euro, eller, hvis der drejede sig om en
virksomhed op til 0,5 % af dens årlige globale omsætning.
Andet niveau indebærer, jf. artikel 79a, stk. 2, at tilsynsmyndigheden kan
pålægge den registeransvarlige eller registerføreren en bøde i de tilfælde,
hvor den registeransvarlige eller registerføreren forsætligt eller uagtsomt
undlader at meddele den registrerede oplysninger – eller meddeler ufuld-
stændige oplysninger – eller ikke meddeler oplysninger rettidigt eller i en
tilstrækkelig gennemsigtig form for den registrerede, jf. artikel 12, stk. 3,
artikel 14 og artikel 14a (litra a), hvis den registeransvarlige eller register-
føreren ikke giver den registrerede adgang til indsigt, jf. artikel 15, ikke
berigtiger oplysninger, jf. artikel 16, eller ikke overholder kravene i artikel
17, 17a, 17b, 18 og 19 (litra b), hvis de registeransvarlige ikke – eller ikke
i tilstrækkelig grad – fordeler ansvaret i overensstemmelse med artikel 24
(litra e), eller den registeransvarlige eller registerføreren ikke opfylder kra-
vene om opbevaring af dokumentation, jf. artikel 28 og artikel 31, stk. 4
(litra f). I Kommissionens forslag var det foreslået, at bøderne i det andet
niveau skulle udgøre op til 500.000 euro, eller hvis det drejede sig om en
virksomhed op til 1 % af dens årlige globale omsætning.
Det tredje niveau indebærer efter artikel 79a, stk. 3, at tilsynsmyndigheden
kan pålægge den registeransvarlige eller registerføreren en bøde i de til-
fælde, hvor den registeransvarlige eller registerføreren forsætligt eller
uagtsomt behandler personoplysninger uden at have et lovligt behand-
lingsgrundlag eller ikke overholder betingelserne om samtykke i artikel 6,
7, 8 og 9 (litra a), ikke overholder betingelserne i forhold til profilering i
artikel 20 (litra d), ikke gennemfører tilstrækkelige foranstaltninger eller
ikke er i stand til at demonstrere overholdelse af artikel 22 og 30 (litra e),
ikke udpeger en repræsentant, jf. artikel 25 (litra f) eller behandler eller gi-
ver instrukser om behandling i strid med artikel 26 (litra g). Dertil kan til-
synsmyndigheden pålægge en bøde, hvis den registeransvarlige eller regi-
sterføreren forsætligt eller uagtsomt ikke meddeler et brud på datasikker-
heden til tilsynsmyndigheden, eller hvis de pågældende ikke rettidigt eller
fuldstændigt anmelder et brud til tilsynsmyndigheden eller underretter den
registrerede i overensstemmelse med artikel 31 og 32 (litra h), eller hvis
den registeransvarlige eller registerføreren ikke udarbejder en konsekvens-
analyse, når dette er påkrævet, jf. artikel 33, eller behandler oplysninger
uden forudgående høring af tilsynsmyndigheden i strid med artikel 34, stk.
1 (litra i). Desuden kan den registeransvarlige eller registerføreren pålæg-
ges en bøde, hvis den pågældende forsætligt eller uagtsomt misbruger en
183
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
databeskyttelsesmærkning, jf. artikel 39, eller ikke opfylder betingelserne
og procedurerne, der er fastsat i artikel 38a og 39a (litra k). Endelig kan
den registeransvarlige eller registerføreren pålægges en bøde, såfremt den
pågældende forsætligt eller uagtsomt overfører oplysninger til et tredjeland
i strid med reglerne i artikel 40 til 44 (litra l), eller hvis den pågældende
ikke overholder et påbud, et midlertidigt eller definitivt forbud om behand-
ling eller en suspendering af en videregivelse, som er givet efter artikel 53,
stk. 1, eller ikke giver tilsynsmyndigheden adgang til lokaler mv. i strid
med artikel 53, stk. 1b (litra m). I Kommissionens forslag var det foreslået,
at bøderne i det tredje og sidste niveau skulle udgøre op til 1.000.000 euro,
eller, hvis det drejede sig om en virksomhed op til 2 % af dens årlige glo-
bale omsætning.
Det følger af artikel 79a, stk. 3a, at i tilfælde, hvor en registeransvarlig el-
ler registerfører, som forsætligt eller uagtsomt overtræder flere bestemmel-
ser, som er angivet i artikel 79a, stk. 1, 2 og 3, skal den samlede bøde ikke
overskride det beløb, som er fastsat for den groveste overtrædelse. Endvi-
dere følger det af artikel 79a, stk. 3a, at den administrative bøde skal være
højere end den økonomiske fordel, som er opnået ved overtrædelsen af
reglerne. Såfremt det maksimum, som er angivet i forordningen, ikke er
tilstrækkeligt til at fratage den økonomiske fordel, som er opnået, skal til-
synsmyndigheden have mulighed for at udstede en bøde, der er højere end
det angivne maksimum.
Medlemsstater skal efter artikel 79b, stk. 1, i den nationale lovgivning fast-
lægge regler om straffe for overtrædelse af bestemmelser i forordningen,
som ikke kan medføre en administrativ bøde, ligesom det skal sikres at
disse gennemføres. Disse straffe skal være effektive, proportionale og af-
skrækkende.
2.10. Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssituationer
(forordningens kapitel IX)
Kapitlet indeholder en række bestemmelser om behandling af personop-
lysninger i særlige situationer, herunder i ansættelsesforhold og til brug for
historiske, statistiske eller forskningsformål.
I artikel 80 fastslås det overordnet, at medlemsstatslovgivning skal forene
retten til databeskyttelse, som følger af denne forordning, med retten til yt-
ringsfrihed, herunder behandlingen af personoplysninger til journalistiske
formål, kunstneriske formål og litterær virksomhed.
184
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Endvidere følger det af artikel 80a, at personoplysninger i officielle do-
kumenter, som en offentlig myndighed eller offentligt organ har i sin be-
siddelse, kan videregives i overensstemmelse med EU-lovgivning eller
medlemsstatslovgivning, som myndigheden eller organet er underlagt, for
at forene retten til offentlig adgang til disse dokumenter med retten til be-
skyttelse af personoplysninger, som følger af forordningen.
Efter artikel 80b bestemmer medlemsstaterne, på hvilke betingelser et na-
tionalt identifikationsnummer eller andre almene midler til identifikation
kan gøres til genstand for behandling.
Der fastsættes endvidere i artikel 81 regler om behandling af personoplys-
ninger om helbredsforhold i en række situationer.
Det fastsættes i artikel 81, stk. 1, at der under overholdelse af forordningen
og i overensstemmelse med forslagets artikel 9, stk. 2, litra h, kan behand-
les personlige helbredsoplysninger på grundlag af EU-retten eller med-
lemsstatslovgivningen, som skal fastsætte tilstrækkelige og specifikke for-
anstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser, og som
er nødvendig i forbindelse med forebyggende medicin, arbejdsmedicin,
medicinsk diagnose, sygepleje eller patientbehandling eller forvaltning af
læge- og sundhedstjenester, og hvis behandlingen af disse oplysninger fo-
retages af en erhvervsudøvende i sundhedssektoren, der i henhold til med-
lemsstatens lovgivning eller regler, der er fastsat af kompetente nationale
organer, har tavshedspligt, eller af en anden person med tilsvarende tavs-
hedspligt (litra a), af hensyn til folkesundheden, f.eks. beskyttelse mod al-
vorlige sundhedsrisici på tværs af grænserne eller sikring af høje kvalitets-
og sikkerhedsstandarder for bl.a. lægemidler eller lægeudstyr (litra b) og
behandling af hensyn til andre samfundsmæssige interesser på områder
som f.eks. social sikring, navnlig for at sikre kvaliteten og rentabiliteten af
de procedurer, der anvendes i forbindelse med ansøgninger om ydelser og
tjenester inden for sygesikringsordningen (litra c). Det følger af artikel 81,
stk. 2, at behandling af personoplysninger, som er nødvendig til historiske,
statistiske eller videnskabelige formål, f.eks. patientregistre, der oprettes
for at forbedre diagnosticering og differentiering af lignende sygdomstyper
samt forberedelse af forsøgsbehandlinger, er underlagt de betingelser og
garantier, som følger af artikel 83.
Artikel 82 indeholder regler om medlemsstaternes adgang til – under over-
holdelse af forordningen – at vedtage specifikke bestemmelser om behand-
ling af personoplysninger i forbindelse med ansættelsesforhold, bl.a. i for-
185
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
bindelse med ansættelse og ansættelseskontrakter, arbejdets ledelse, plan-
lægning og tilrettelæggelse.
Kapitel IX indeholder endvidere bestemmelser om behandling af person-
oplysninger til historiske, statistiske og videnskabelige formål.
Det følger af artikel 83a, stk. 1, at behandling af personoplysninger til hi-
storiske formål i arkiver, som føres af offentlige myndigheder eller orga-
ner, ikke skal anses for at være uforenelig med de formål, som oplysnin-
gerne oprindeligt blev indsamlet til, forudsat at den registeransvarlige sik-
rer tilstrækkelige garantier for den registreredes rettigheder og frihedsret-
tigheder, herunder især ved at sikre, at oplysningerne ikke bliver behandlet
til andre formål eller bliver anvendt i forbindelse med foranstaltninger eller
afgørelser vedrørende en person, og ved at specificere betingelserne for
adgang til oplysningerne. Ifølge artikel 83a, stk. 2, skal den registeransvar-
lige sikre, at personoplysninger, som behandles til de formål, som er nævnt
i stk. 1, kun skal gøres tilgængelige for modtagere, som sikrer, at oplys-
ningerne efterfølgende kun vil blive anvendt til historiske formål.
Det følger af artikel 83a, stk. 3, at forpligtelsen for den registeransvarlige i
artikel 14a til at meddele den registrerede en række oplysninger, når per-
sonoplysninger om den registrerede indhentes fra andre, ikke skal finde
anvendelse i forbindelse med behandling af personoplysninger til histori-
ske formål, hvis meddelelsen af sådanne oplysninger er umulig eller for-
bundet med uforholdsmæssige vanskeligheder, eller hvis optegnelse eller
offentliggørelse er udtrykkeligt fastlagt ved EU-lovgivning eller medlems-
statslovgivning. I så fald skal den registeransvarlige sikre de fornødne ga-
rantier.
Det følger endvidere af artikel 83a, stk. 4, at bestemmelserne om de regi-
streredes rettigheder i artikel 15 (retten til indsigt), artikel 17 (retten til at
blive glemt), artikel 17a (retten til begrænsning af behandling) og artikel
18 (retten til dataportabilitet) ikke skal finde anvendelse, når personoplys-
ninger opbevares for en periode, som ikke overskrider den periode, som er
nødvendig for behandling til de historiske formål. Det er i den forbindelse
forudsat, at den registeransvarlige sikrer de fornødne garantier under hen-
syntagen til risikoen for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder,
herunder især for at sikre, at oplysningerne ikke bruges til at træffe foran-
staltninger eller afgørelser vedrørende den pågældende person.
186
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Det følger af artikel 83b, stk. 1, at behandling af personoplysninger til sta-
tistiske formål, ikke skal anses for at være uforenelig med de formål, som
oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til, forudsat at den registeran-
svarlige sikrer tilstrækkelige garantier for den registreredes rettigheder og
frihedsrettigheder, herunder især ved at sikre, at oplysningerne ikke bliver
behandlet til andre formål eller bliver anvendt i forbindelse med foran-
staltninger eller afgørelser vedrørende en person, eller ved anvendelse af
pseudonyme data.
Af artikel 83b, stk. 2 og 3, følger tilsvarende bestemmelser, som i artikel
83a, stk. 3 og 4.
Det følger af artikel 83c, stk. 1, at der inden for rammerne af forordningen
kun kan behandles personoplysninger til videnskabelige formål, hvis disse
formål ikke kan opfyldes ved at anvende oplysninger, som ikke længere
tillader, at den registrerede bliver identificeret (litra a) eller ved at anvende
oplysninger, som kun kan identificere den pågældende ved anvendelse af
yderligere oplysninger, og disse yderligere oplysninger opbevares separat,
og så længe formålet kan opfyldes på denne måde (litra b).
Personoplysninger, som behandles til videnskabelige formål kan efter arti-
kel 83c, stk. 2, kun offentliggøres af den registeransvarlige, hvis offentlig-
gørelsen er nødvendig for at præsentere forskningens resultat eller formid-
le videnskabelige formål for så vidt den registreredes rettigheder og fri-
hedsrettigheder ikke overstiger disse interesser, og den registrerede har gi-
vet sit udtrykkelige samtykke (litra a), eller oplysninger er blevet offent-
liggjort af den registrerede (litra b).
Det følger af artikel 83c, stk. 3, at behandling af personoplysninger til vi-
denskabelige formål, ikke skal anses for at være uforenelig med de formål,
som oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til, forudsat at den register-
ansvarlige sikrer tilstrækkelige garantier for den registreredes rettigheder
og frihedsrettigheder, herunder især ved at sikre, at oplysningerne ikke bli-
ver behandlet til andre formål eller bliver anvendt i forbindelse med foran-
staltninger eller afgørelser vedrørende en person, eller ved anvendelse af
pseudonyme data.
Bestemmelsen i artikel 83c, stk. 4 og 5, indeholder de tilsvarende bestem-
melser, som beskrevet oven for under artikel 83a, stk. 3 og 4.
187
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Herudover indeholder artikel 84 en bestemmelse om, at medlemsstaterne –
under overholdelse af forordningen – kan vedtage specifikke regler om
forholdet mellem tilsynsmyndighedernes undersøgelsesbeføjelser og nati-
onale tavshedspligtsregler.
Endvidere indeholder artikel 85 en bestemmelse om kirkers og religiøse
sammenslutningers adgang til at opretholde gældende regler af omfattende
karakter om behandling af personoplysninger under forudsætning af, at
reglerne bringes i overensstemmelse med forslaget.
2.11. Delegerede retsakter og gennemførelsesforanstaltninger (forord-
ningens kapitel X)
Artikel 86 indeholder en opregning af de bestemmelser i forslaget, hvor-
ved Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter,
og en regulering af, hvordan Kommissionen kan udøve disse beføjelser.
Det bemærkes i den forbindelse, at der blandt medlemsstaterne er enighed
om, at antallet af muligheder for Kommissionen til at udstede delegerede
retsakter skal reduceres betragteligt. Der er på nuværende tidspunkt ikke
opnået endelig enighed om, hvilke af disse muligheder der skal slettes. Det
bemærkes dog, at en række af hjemmelsbestemmelserne allerede er udgået
af forslaget.
Artikel 87 indeholder bestemmelser om den udvalgsprocedure, der skal
finde anvendelse i forbindelse med Kommissionens vedtagelse af gennem-
førelsesretsakter. Der henvises i den forbindelse til forordning 182/2011
om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal
kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.
2.12. Afsluttende bestemmelser (forordningens kapitel XI)
Forslagets artikel 88 indeholder en række afsluttende bestemmelser, hvor
der bl.a. lægges op til at ophæve det gældende databeskyttelsesdirektiv
95/46/EF.
Derudover fremgår det af artikel 89, at forordningen ikke indfører yderli-
gere forpligtelser for fysiske eller juridiske personer, for så vidt angår be-
handling af personoplysninger i forbindelse med levering af offentligt til-
gængelige elektroniske kommunikationstjenester i offentlige kommunika-
188
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
tionsnet i Unionen, i forhold, hvor de er underlagt specifikke forpligtelser
med samme mål som fastsat i direktiv 2002/58/EF (e-privacy direktivet).
Efter artikel 90 skal Kommissionen med jævne mellemrum evaluere for-
ordningen. Senest 4 år efter ikrafttræden skal Kommissionen indgive den
første evaluering til EU-parlamentet og Rådet.
Endelig følger det af forslagets artikel 91, at det træder i kraft på tyvende-
dagen efter offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende, og at det
finder anvendelse 2 år fra denne dato. Forordningen vil være bindende i al-
le enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
3.
Gældende dansk ret
3.1. Indledning
Henset til, at forordningsforslaget berører forhold, der har relevans for en
række retsområder, er det alene et udvalg af de berørte love, der omtales i
dette afsnit.
3.2. Persondataloven
I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med se-
nere ændringer (persondataloven) er der fastsat generelle regler om be-
handling af personoplysninger for offentlige myndigheder og den private
sektor.
Persondataloven indeholder således bl.a. regler om, hvornår behandling af
personoplysninger i almindelighed må finde sted, ligesom loven indehol-
der regler vedrørende behandling af særlige typer oplysninger (f.eks. regler
om personnumre) og vedrørende behandling af personoplysninger på sær-
lige områder (f.eks. regler om kreditoplysningsbureauer).
Loven indeholder desuden en række bestemmelser om rettigheder for de
personer, der behandles oplysninger om, f.eks. regler om den registreredes
ret til information, indsigelse, indsigt, berigtigelse og sletning af personop-
lysninger. Endvidere er fastsat regler om datasikkerhed i forbindelse med
behandling af personoplysninger.
Persondataloven indeholder også bestemmelser om Datatilsynets kontrol
med behandling af personoplysninger, der foretages for offentlige myn-
189
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
digheder og den private sektor, ligesom der i loven er fastsat regler om
pligt til at foretage anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med bestemte
typer behandling af personoplysninger.
Persondataloven er først og fremmest baseret på databeskyttelsesdirektivet.
3.3. Forvaltningsloven
I lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer (forvaltningslo-
ven) fastsættes regler om en række forhold vedrørende den offentlige for-
valtning, herunder om udveksling af oplysninger mellem forvaltningsmyn-
digheder.
Det følger af lovens § 27, stk. 1, at reglerne i persondatalovens § 5, stk. 1-
3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40 gælder for videregivelse af op-
lysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvalt-
ningsmyndighed.
3.4. Sundhedslovgivningen
Den endelige vurdering af, i hvilket omfang forordningsforslaget vil berøre
reglerne på sundhedsområdet, er endnu ikke foretaget. Dog forventes for-
ordningsforslaget, herunder navnlig den foreslåede artikel 9, stk. 2, litra h,
samt artikel 81 (om behandling af helbredsoplysninger), generelt at berøre
de gældende regler på sundhedsområdet.
Det bemærkes i den forbindelse, at lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli
2010 med senere ændringer (sundhedsloven) bl.a. indeholder bestemmel-
ser, der regulerer sundhedspersoners tavshedspligt, videregivelse og ind-
hentning af helbredsoplysninger, herunder medicin- og vaccinationsoplys-
ninger, oplysninger om øvrige rent private forhold og andre fortrolige op-
lysninger, jf. lovens kapitel 9, herunder § 42 a, samt §§ 157 og 157 a. Dis-
se regler må forventes at blive berørt af forordningsforslagets regler.
Endvidere må forordningsforslagets artikel 83c om behandling af person-
oplysninger til videnskabelige formål forventes at have betydning for
forskningsarbejde på det sundhedsmæssige område.
190
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
3.5. Andre love mv.
En række andre love og retsakter indeholder bestemmelser om behandling
af personoplysninger. Dette gælder f.eks. lovgivningen om behandling af
personoplysninger til forskningsformål, om tv-overvågning, om behand-
ling af personoplysninger i CPR-systemet samt i forbindelse med udøvel-
sen af offentlig og privat virksomhed inden for en række konkrete områ-
der.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Det følger af EUF-traktatens artikel 288, at en forordning er almengyldig,
samt at den binder i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver med-
lemsstat. Hertil kommer, at forordningsforslaget efter sit indhold bl.a. har
til formål at ophæve og erstatte det gældende databeskyttelsesdirektiv (di-
rektiv 95/46/EF). En konsekvens af forslaget vil derfor bl.a. være, at den
regulering, der følger af lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af per-
sonoplysninger (persondataloven) – samt andre love, bekendtgørelser mv.,
der vedrører behandling af personoplysninger – efter omstændighederne
vil skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse med ordlyden af den
endelige forordning.
Det bemærkes, at forordningsforslaget indeholder en række bestemmelser,
hvorved medlemsstaterne på konkrete områder overlades beføjelse til – in-
den for rammerne af forordningen – at fastsætte nærmere regler om be-
handling af personoplysninger, jf. bl.a. under pkt. 2.10 ovenfor. Række-
vidden af disse bestemmelser, og dermed rammerne for den nationale lov-
givning på disse områder, er endnu ikke afklaret.
Den endelige fastlæggelse af, hvilke love der vil være behov for at ophæve
eller ændre, vil finde sted i samarbejde med de berørte ressortministerier.
Forslaget vil indebære, at bestemmelserne i den gældende persondatalov i
al væsentlighed vil skulle erstattes af forordningens regulering, der som
nævnt vil gælde umiddelbart i hver medlemsstat. De behandlingsregler,
rettigheder for den registrerede, datasikkerhedsregler mv., der i dag følger
af persondataloven, vil – efter forslagets vedtagelse – således alene være at
finde i forordningen.
191
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Det følger endvidere af forslaget, at forordningens regulering skal supple-
res af national lovgivning bl.a. om oprettelse af en national tilsynsmyndig-
hed.
Herudover bemærkes det, at det følger af forslagets artikel 79, at tilsyns-
myndigheder skal kunne udstede administrative bøder. Datatilsynet har ik-
ke en sådan adgang efter gældende ret, og det vil således i givet fald kræve
en lovændring, hvis der skal etableres en sådan adgang i overensstemmelse
med forslaget.
Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser.
Efter et foreløbigt skøn baseret på de foreliggende forslag (forordning og
direktiv), vil reformpakken om databeskyttelse medføre øgede omkostnin-
ger. Det følger af budgetreglerne, at finansieringen af disse øgede omkost-
ninger skal holdes inden for Justitsministeriets ramme eller forelægges re-
geringens Ø-udvalg, hvis det skønnes, at dette ikke kan lade sig gøre.
Kommissionens forslag vurderes at medføre såvel administrative lettelser
som administrative byrder for danske virksomheder.
De administrative lettelser skyldes især harmoniseringen af databeskyt-
telseskrav. Lettelserne vurderes især at vedrøre virksomheder, der opere-
rer i flere EU-lande.
Forslaget vil dog også medføre en række nye byrder for erhvervslivet som
følge af bl.a. bestemmelserne om opbevaring af optegnelser for databe-
handling, jf. artikel 28 og kravet om konsekvensanalyser vedrørende data-
beskyttelse, inden der foretages risikobehæftede databehandlinger, jf. arti-
kel 33.
De forventede administrative konsekvenser ved forslaget overvejes løben-
de i forbindelse med forhandlingerne af forordningsforslaget med henblik
på dels at kvantificere konsekvenserne for danske virksomheder, dels at
komme med anbefalinger til, hvordan de administrative byrder i forslaget
kan reduceres.
5.
Høring
Forslaget har været i høring hos nedenstående myndigheder og organisati-
oner mv. med en høringsfrist den 1. juli 2012. Det bemærkes, at det såle-
des er Kommissionens oprindelige forslag, der har været i høring.
192
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-
denten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrå-
det og Advokatsamfundet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralor-
ganisation, Amnesty International, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-
bejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdstilsynet, BAT-Kartellet (Bygge- Anlægs-
og Trækartellet), BFID (Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirk-
somheder i Danmark), Boligselskabernes Landsforening, Brancheforenin-
gen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler, Bryggeriforeningen,
Børnerådet, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Rederiforening,
Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Eksportforening, Dansk Erhverv, Dansk
Industri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Metal, Dansk Metalarbej-
derforbund, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Retspolitisk Forening,
Dansk Selskab for Akutmedicin, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk
Standard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Vare-
fakta Nævn, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske
Dagblades Forening, Danske Maritime (skibsværtforening), Danske Regi-
oner, Danske Reklamebureauers Branceforening, Danske Speditører, De
Danske Patentagenters Forening, De Videnskabsetiske Komiteer for Regi-
on Hovedstaden, De Videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland,
De Videnskabsetiske Komitéer for Region Sjælland, Den Centrale Vi-
denskabsetiske Komité, Den Videnskabsetiske Komité for Region Nord-
jylland, Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, Det Etiske
Råd, Det Frie Forskningsråd, Det Nordiske Cochrane Center, Det Strategi-
ske Forskningsråd, DI-Organisation for erhvervslivet, DJØF, Dommerfor-
eningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-
ening, Domstolsstyrelsen, DPU - Danmarks Pædagogiske Universitetssko-
le, DSI – Dansk Sundhedsinstitut, Elektricitetsrådet, Fagligt Fælles For-
bund, FDB, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet, Forebyggelses- og Patientrådet, Foreningen af Advokater
og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Danske Interaktive Medier, For-
eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Registrerede Revisorer,
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Re-
visorer, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Forsikring & Pension, Fre-
deriksberg Kommune, FTF-Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-
lesråd, Grundejernes Landsorganisation, Grønlands Hjemmestyre, Han-
dels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Handelshøjskolen i København
(Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut), HK Lands-
klubben Danmarks Domstole, Horesta, Håndværksrådet, IDA (Ingeniør-
foreningen), Institut for Menneskerettigheder, IT-Brancheforeningen,
193
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
ITEK, Jordemoderforeningen, Kommunernes Landsforening, Kooperatio-
nen, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune, Københavns Univer-
sitet, Københavns Universitetshospital, Landbrug og Fødevarer, Landsfor-
eningen af Beskikkede Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation, Liberale Er-
hvervs Råd, LIF – Lægemiddelindustriforeningen, LO, Lægeforeningen,
Lægemiddelindustriforeningen – LIF, MCI – Danmark, Medicoindustrien,
Microsoft Danmark, Motorola, NFA - Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø, Offentligt Ansattes Organisationer, Organisationen af Læ-
gevidenskabelige Selskaber, Parellelimportørforeningen af Lægemidler,
Patientforsikringen, Patientombuddet, Politiforbundet i Danmark, Praktise-
rende Lægers Organisation, Procesbevillingsnævnet, Professionshøjskolen
Metropol, Professionshøjskolen UCC, Professionshøjskolen University
College Nordjylland, Realkreditrådet og Realkreditforeningen, Retspoli-
tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, RUC, Sammenslutningen af Danske
Småøer, SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), Skibsværfts-
foreningen, Sonofon, Statens Seruminstitut, Syddansk Universitet, Syd-
dansk Universitet (Juridisk Institut), Tele2 A/S, Telekommunikationsindu-
strien, Telia, University College Lillebælt, University College Sjælland,
University College Syddanmark, VIA University College, Yngre Læger,
Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Datatilsynet, Digitaliseringssty-
relsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsy-
net, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugersty-
relsen, Lægemiddelstyrelsen, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Patent- og
Varemærkestyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sikkerhedsstyrelsen,
Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Søfartsstyrelsen og Trafikstyrel-
sen.
Høringssvar
5.1. Generelle bemærkninger
Østre Landsret, Vestre Landsret, Procesbevillingsnævnet, Rigspolitiet,
Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen for Offentlige Anklagere,
Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Danske Revisorer og Den
Videnskabsetiske Komité
og
Dansk Rejsebureau Forening
har ingen
bemærkninger til forslaget.
194
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0195.png
5.1.1. Valg af retsakt
Dansk Erhverv, Mastercard, Danske Reklame- og Relationsbureauers
Brancheforening, Nets
og
DI
og
DI ITEK
finder, at der er behov for øget
harmonisering af reglerne og bifalder derfor, at Kommissionen har fremsat
et forordningsforslag frem for et direktivforslag.
Danske Regioner, Finansrådet
og
Tandlægeforeningen
finder, at det er
hensigtsmæssigt, at der arbejdes for at etablere et ensartet retsgrundlag i
EU.
Institut for Menneskerettigheder
finder, at en forordning til regulering af
området er et fornuftigt valg, men også at det bør sikres, at forordningen
ikke på enkelte områder udvander Danmarks i forvejen høje databeskyttel-
sesniveau.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
kan ikke støtte, at reguleringen af dele
af arbejdsmarkedet sker ved en forordning, idet dette rejser principielle be-
tænkeligheder i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel. DA finder, at
der skal arbejdes for en regulering, der harmoniserer databeskyttelsen, men
på et lavere niveau.
LO
finder, at ændringen af det retlige instrument giver anledning til bety-
delig bekymring i relation til mulighederne for at opretholde de hidtidige
særregler og de regler, der er særegne for det danske arbejdsmarked.
FTF
og
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)
har ligeledes be-
tænkeligheder ved, at regulering af arbejdsmarkedsretlige forhold sker ved
en forordning, idet dette ikke er i overensstemmelse med artikel 153 i
Traktaten om den Europæiske Unions Fællesskab.
Generelt finder
Datatilsynet,
at det kan vise sig meget vanskeligt at sikre
en ensartet databeskyttelsesregulering af mange forskellige sektorer i 27
EU-lande ved en generel forordning.
Danske Medier
er skeptiske i forhold til valget af forordning frem for et
direktiv.
KL
har anført, at forordningen rammer uhensigtsmæssigt i forhold til of-
fentlige myndigheder og det ansættelsesretlige område, hvor hovedparten
af persondatabehandlingerne er rent nationale. KL foreslår, at privates be-
195
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0196.png
handling af persondata reguleres i en forordning, mens offentlige myndig-
heders behandling af persondata og det ansættelsesretlige område undtages
herfra og fortsat reguleres i et direktiv. KL finder ikke, at det foreliggende
forordningsudkast opfylder nærhedsprincippet.
Danske Regioner
finder, at der i forhold til private og kommercielle virk-
somheder vil være en samfundsmæssig interesse i at sikre, at der foretages
en streng kontrol af behandlingen af personoplysninger, men finder, at der
er behov for en mere bred og friere behandling af personoplysninger i den
offentlige sektor.
5.1.2. Kommissionens mulighed for udstedelse af delegerede retsakter
Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
er skeptiske over for, at Kommis-
sionen, som ikke kan sidestilles med en uafhængig databeskyttelsesmyn-
dighed, kan udstede delegerede retsakter. Kommissionens muligheder for
at udstede delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter indebærer en
risiko for, at udfyldningen af de retlige standarder i nogle tilfælde ikke vil
forekomme naturlige, rimelige og tilstrækkelig fleksible i forhold til gæl-
dende nationale normer og traditioner.
Kræftens Bekæmpelse
er betænkelig i forhold til den foreslåede regule-
ringsteknik især med hensyn til den usikkerhed, den indebærer bl.a. i for-
hold til registerforskningens fremtidige vilkår. Kommissionens mulighed
for at udstede delegerede retsakter bidrager således til en alvorlig og for-
uroligende uklarhed og uigennemsigtighed vedrørende det persondataretli-
ge grundlag for fremtidig forskning i den danske såvel som i den europæi-
ske folkesundhed.
Institut for Menneskerettigheder
finder, at delegationen til Kommissio-
nen bør begrænses til mere specifikke områder, og at forordningens tekst
bør være mere klar og præcis, således som også Den Europæiske Menne-
skerettighedsdomstol har fastlagt.
Kommissionens mulighed for at udstede delegerede retsakter medfører
ifølge
KL,
at der er en høj grad af usikkerhed om gældende ret. KL fryg-
ter, at Kommissionen vil vedtage regler, som ikke i nødvendigt omfang ta-
ger højde for særlige forhold i den offentlige sektor og på ansættelsesom-
rådet.
196
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
DA
kan ikke støtte delegation af kompetence til udstedelse af delegerede
retsakter til Kommissionen, idet det ansættelsesretlige område ikke hen-
sigtsmæssigt kan reguleres på den måde, som Kommissionen foreslår.
Finansrådet
finder, at det høje antal hjemler til at udstede delegerede rets-
akter medfører, at forordningsforslaget er uigennemskueligt.
Da de delegerede retsakter vil få stor betydning for den endelige forståelse
af regelsættet, er
Realkreditrådet, Realkreditforeningen, FA, Danske
Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, DI, DI ITEK
og
Lægemiddel Industri Foreningen
af den opfattelse, at det er afgørende,
at Kommissionen foretager relevante høringer forud for udstedelse af de-
legeret retsakter.
Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening
finder end-
videre, at Kommissionens hjemler til at udstede delegerede retsakter bør
overvejes nøje, idet indholdet kan få vidtrækkende betydning for forord-
ningens indhold.
Rettighedsalliancen, Landbrug og Fødevarer, DI
og
DI ITEK
har an-
ført, at Kommissionens vedvarende mulighed for at vedtage delegerede
retsakter medfører en væsentlig grad af retlig uforudsigelighed og usikker-
hed.
Datatilsynet
peger på, at databeskyttelsesområdet er indrettet med kompe-
tence hos en række uafhængige datatilsyn, hvorved området adskiller sig
væsentligt fra andre områder, hvor der er tillagt Kommissionen centrale
kompetencer. Kommissionen er ikke en uafhængig databeskyttelsesmyn-
dighed, hvorfor det for hvert punkt, hvor Kommissionen tillægges kompe-
tence, bør overvejes, om dette er hensigtsmæssigt. Desuden er Kommissi-
onen med forslaget tillagt kompetence til at udstede delegerede retsakter
på områder, der på ingen måde kan anses for at være ikke-væsentlige, jf.
artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.
Forsikring & Pension
finder, at det er vanskeligt at tage stilling til de en-
kelte bestemmelser uden at kende indholdet af den supplerende regulering
og opfordrer derfor til, at der arbejdes på at begrænse denne regulering, at
der dertil indføres et krav om inddragelse af interessenter i udarbejdelsen
af de supplerende regler, og at der indføres et obligatorisk krav om evalue-
ring af anvendelsen af de delegerede retsakter efter få år.
197
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0198.png
Med henvisning til mængden af hjemler til at udstede delegerede retsakter
forventer
Danske Regioner,
at der vil følge en ikke ubetydelig lovregule-
ring i kølvandet på en eventuel vedtagelse af forordningen, hvorfor man
kan frygte, at detailreguleringen sker i et tempo, der medfører usikre rets-
tilstande.
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse
opfor-
drer til, at gennemførelsesretsakter udarbejdes hurtigst muligt, og at de ik-
ke bliver for omfattende eller mere vanskelige at håndtere end højst nød-
vendigt.
5.1.3. Administrative byrder
Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening
peger på, at
forordningsforslaget fører til nye, unødigt vidtgående administrative byr-
der, som vil medføre betydelige meromkostninger, der ikke i alle tilfælde
er forholdsmæssige.
Danske Medier
peger på, at balancen mellem hensynet til den registrerede
og hensynet til virksomhederne ikke er opnået. De øgede dokumentations-
krav og de omfattende krav om implementering af procedurer og behand-
lingspolitik er klare eksempler herpå.
Danske Regioner
er af den opfattelse, at der hos myndighederne skal ind-
føres en meget højere grad af egenkontrol, øgede dokumentationskrav i
forhold til behandling af data og større krav om implementering af proce-
durer og politikker mv. Der bliver endvidere krav om konsekvensanalyser
og kontrol samt større krav til information, uddannelse og træning af med-
arbejdere i persondatabeskyttelse, hvilket vil medføre et ikke ubetydeligt
administrativt og organisatorisk merarbejde.
Realkreditrådet
og
Realkreditforeningen
er bekymrede for, om forsla-
get er for omfattende og unødigt bureaukratisk, ligesom de administrative
byrder ikke synes at blive modsvaret af tilstrækkelige positive effekter.
Finansrådet
og
KL
finder, at der er forbundet betydelige omkostninger og
administrative byrder til forslaget, som på ingen måde er proportionale
med den merværdi, som forslaget indeholder. KL finder endvidere, at ad-
ministrative byrder helt eller delvist bør fjernes i forhold til kommunerne.
198
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0199.png
Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
har anført, at det bør overvejes, om
det er hensigtsmæssigt i den nuværende økonomiske situation at belaste
virksomheder med regler, som kræver et øget ressourceforbrug.
Rigsarkivet
finder, at forslaget stiller krav vil opbevaring af personoplys-
ninger, som vil pålægge de offentlige arkiver meget store ekstraomkost-
ninger, og som vil medføre alvorlige risici for arkivaliernes integritet og
autenticitet.
5.2. Forslagets enkelte elementer
5.2.1. Kapitel 1: Generelle bestemmelser
5.2.1.1. Anvendelsesområde
Institut for Menneskerettigheder
har bl.a. anført, at begrebet national
sikkerhed, jf. artikel 2, stk. 2, litra a, bør præciseres nærmere. Instituttet fo-
reslår desuden, at det i artikel 2, stk. 2, litra d, tilføjes, at undtagelsen ikke
gælder, hvis data bliver gjort tilgængelige for en bredere kreds.
Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, DA, DI
og
DI ITEK
finder, at det er uhensigtsmæssigt, at forordningen ikke skal gælde for EU-
institutioner, jf. artikel 2, stk. 2, litra b.
Rigsadvokaten
er af den opfattelse, at det er uklart, om den formulering,
som fremgår af artikel 2, stk. 2, litra e, indebærer, at dele af behandlingen
af personoplysninger inden for det politimæssige og strafferetlige område
er omfattet af forordningen.
Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
finder, at artikel 3, hvorefter for-
ordningen i visse tilfælde finder anvendelse, når den registeransvarlige ik-
ke er etableret i EU, er meget bred.
Datatilsynet
og
Danske Medier
har anført, at der er behov for, at forord-
ningen ligeledes regulerer, hvorledes bestemmelserne skal håndhæves over
for virksomheder i tredjelande.
5.2.1.2. Definitioner
DI, DI ITEK
og
IT-Branchen
finder, at definitionen i forslagets artikel 4,
nr. 1, er for bred.
199
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0200.png
Institut for Menneskerettigheder
og
KL
finder, at sammenhængen mel-
lem betragtning 24 i præamblen og definitionen i artikel 4, nr. 1, er uklar.
Institut for Menneskerettigheder har desuden anført, at begrebet ”offent-
lighedens interesse” bør afklares nærmere.
DA
ønsker afklaret, hvad en ”automatiseret behandling” i artikel 4, nr. 3,
dækker over.
Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
har anført, at definitionen af et re-
gister i artikel 4, nr. 4, vil medføre en forringelse af persondatabeskyttel-
sen, idet reglerne i persondatalovens § 1, stk. 2, ikke videreføres.
Foreningen for Dansk Internet Handel
finder, at det er et grundlæggen-
de problem, at det er uklart, hvad et ”udtrykkeligt samtykke” er, jf. artikel
4, nr. 8.
Danske Medier
og
Forsikring & Pension
er enige og finder lige-
ledes, at der er uklart, hvornår et udtrykkeligt samtykke er indhentet.
Forbrugerombudsmanden
finder, at det bør præciseres, at et samtykke
skal være særskilt for at være frivilligt.
Datatilsynet
er af den opfattelse, at definitionerne af genetiske og biome-
triske data i artikel 4, nr. 10 og 11, bør analyseres nærmere.
Lægemiddel Industri Foreningen
har anført, at den foreslåede definition
af genetiske data er for bred.
KL
finder det vigtigt, at muligheden for at sende borgere en almindelig
sms eller e-mail med en aftalepåmindelse bør kunne opretholdes uanset de-
finitionen af helbredsoplysninger i artikel 4, nr. 12.
5.2.2. Kapitel 2: Principper
5.2.2.1. Principper for behandling og lovlig behandling
Institut for Menneskerettigheder
og
Kræftens Bekæmpelse
finder det
vigtigt, at ”uforenelig med disse formål” i artikel 5, litra b, nærmere defi-
neres.
Experian
har anført, at artikel 5 vil medføre en begrænsning for kreditop-
lysningsbureauers virke.
200
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse
finder,
at det er uklart, om behandling af personoplysninger i forbindelse med kli-
entforhold skal behandles efter artikel 6, stk. 1, litra a eller b.
DI
og
DI ITEK
finder det utilfredsstillende, at artikel 6, stk. 1, litra d,
sammenholdt med artikel 6, stk. 3 og 4, indeholder en vid adgang til ved-
tagelse af national lovgivning, som vil medføre, at harmoniseringen, som
er tiltænkt med forordningen, ikke opnås.
Datatilsynet
finder det problematisk i forhold til gældende dansk praksis,
at offentlige myndigheder ikke kan anvende interesseafvejningsreglen i ar-
tikel 6, stk. 1, litra f.
Anti Doping Danmark
gør opmærksom på, at det er afgørende for, at de-
res fortsatte virke, at databehandling kan ske i overensstemmelse med arti-
kel 6, stk. 1, litra c.
Danmarks Idrætsforbund
gør ligeledes opmærksom
på, at artikel 6, stk. 1, litra f, ikke medfører en begrænsning i adgangen til
at behandle persondata i forhold til den gældende bestemmelse i personda-
talovens § 6, stk. 1, nr. 7.
5.2.2.2. Betingelser for samtykke
Instituttet for Menneskerettigheder
finder, at der bør fokuseres på, om
samtykket er meningsfuldt, og at betingelserne for et samtykke bør præci-
seres nærmere.
Danske Regioner
har anført, at hjemlen for indhentelse af samtykke og
brugen heraf bør tilstræbes at være smidig og operationel og påpeger end-
videre, at kravene til anvendelsen af samtykke, som fremgår af artikel 7,
forudsætter lovændringer på en række områder.
Danske Medier
finder, at samtykkekravet ikke bør være unødigt restrik-
tivt, ligesom
Realkreditrådet
og
Realkreditforeningen
er efterladt med
det indtryk, at Kommissionen med forslaget vil gøre reglerne om samtykke
mindre fleksible.
Forsikring & Pension
finder det afgørende, at der er proportionalitet mel-
lem kravene til samtykke og formålet med behandlingen af oplysningerne,
og at reglerne får indbygget tilstrækkelig fleksibilitet.
Kræftens Bekæmpelse
understreger, at det er yderst centralt, at register-
forskningen undtages fra kravet om informeret samtykke.
Det Nationale
201
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Forskningscenter for Velfærd
lægger i den forbindelse til grund, at arti-
kel 6, stk. 2, skal fortolkes således, at behandling af registerdata kan ske
uden samtykke fra de registrerede personer.
RettighedsAlliancen
peger på, at de øgede krav til afgivelse af gyldigt
samtykke vil medføre mere bureaukrati for registeransvarlige og register-
førere.
Dansk Sygeplejeråd
finder det positivt, at der indføres skærpede krav til
samtykke som behandlingsgrundlag. Rådet finder det dog uklart, hvilke
konkrete situationer i relation til ansættelsesforhold bestemmelsen er tænkt
anvendt på, og på hvilket grundlag behandlingen af personoplysninger i
ansættelsesforhold i så fald kan ske.
Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening
mener det
bør tydeliggøres, at erhvervslivet bør indrømmes en rimelig reaktionstid,
hvis et samtykke tilbagetrækkes.
Anti Doping Danmark
og
Danmarks Idrætsforbund
gør opmærksom
på, at det er afgørende, at dopingkontrol og sanktionering kan ske uden
begrænsning af en eventuel tilbagekaldelse af samtykke.
Forbrugerrådet
støtter forslaget i forhold til bevisbyrde og tilbagekaldel-
se af samtykke og finder det vigtigt med en regel, der fastsætter, at et sam-
tykke ikke generelt er tilstrækkeligt til, at virksomheder kan tilsidesætte
enhver databeskyttelse. Forbrugerrådet kan derimod ikke støtte, at virk-
somheder ikke kan indhente samtykke til flere formål på én gang.
Dansk Erhverv
er af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, ikke finder anven-
delse i forholdet mellem erhvervsdrivende og forbrugere i forbindelse med
indgåelse af aftaler om levering af varer eller tjenesteydelser, men ser ger-
ne, at dette bliver udtrykkeligt nævnt i præamblen.
Finansrådet
og
Nets
finder, at artikel 7, stk. 4, bør præciseres.
Datatilsynet
gør opmærksom på, at den gældende praksis efter personda-
taloven ikke er forenelig med artikel 7, stk. 4, og mener, at rækkevidden af
bestemmelsen sammenholdt med betragtning 34 i præamblen bør afklares.
DI
og
DI ITEK
foreslår, at kravet om, at der ingen skævhed skal være
mellem den registrerede og den registeransvarlige, og betragtning 34 i
202
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
præamblen slettes, idet bestemmelsen giver anledning til betydelig for-
tolkningstvivl og vil være vanskelig anvendelig i praksis.
ATP
ser intet behov for en nærmere præcisering af samtykkekravet og
lægger til grund, at skævheden, som der henvises til i artikel 7, ikke omfat-
ter tilfælde, hvor en borger får behandlet en sag i den offentlige forvaltning
med henblik på at få udbetalt en ydelse.
Realkreditrådet
og
Realkreditforeningen
mener, at det er problematisk,
at den almindelige aftalefrihed underlægges specifikke gyldigheds- eller
ugyldighedsbetingelser, som der lægges op til med forslaget.
KL
finder det problematisk, at der skabes usikkerhed om, hvorvidt en ar-
bejdsgiver kan behandle oplysninger på grundlag af et samtykke fra den
ansatte. KL finder det desuden uhensigtsmæssigt, at der skabes uklarhed
og tvivl om offentlige myndigheders mulighed for at behandle oplysninger
på grundlag af samtykke fra borgeren.
DA
er af den opfattelse, at det arbejds- og ansættelsesretlige område bør
undtages fra anvendelsesområdet for artikel 7. DA peger i den forbindelse
på, at der ved den foreslåede regulering ikke længere vil være muligt at
fortsætte opfølgningsindsatsen på sygefravær eller tilbyde hjælp i krisesi-
tuationer, der overvejende kan henføres til privatsfæren, men som har ind-
flydelse på arbejdsevnen og trivslen.
FA
er af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, vil udhule enhver mulighed for
i ansættelsesforhold at persondatabehandle på grundlag af et samtykke,
hvilket er klart uacceptabelt. FA peger i den forbindelse på, at der er et re-
elt behov for, at arbejdsgivere behandler oplysninger i forbindelse med et
ansættelsesforhold, herunder ved behandling af helbredsoplysninger og
indhentelse af straffeattester.
Ophævelsen af arbejdsgiverens adgang til at benytte samtykke som be-
handlingsgrundlag finder
Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
vil med-
føre en væsentlig administrativ byrde for arbejdsgiveren. Der er tale om en
indgribende ændring i retstilstanden for arbejdsgiveren, og hensynet til at
undgå, at medarbejdere giver samtykke af frygt for konsekvenserne for
forholdet til arbejdsgiveren, kunne varetages med mindre vidtgående for-
anstaltninger.
203
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
5.2.2.3. Børn
Advokatrådet, Advokatsamfundet
og
Prosa
er overordnet set positiv
over for styrkelsen af børns retsstilling.
Børnerådet
finder, at forordningsforslaget udgør en klar styrkelse af børns
rettigheder, idet der på tværs af landegrænser etableres en høj og ensartet
beskyttelse af børn, når der behandles personoplysninger.
Institut for Menneskerettigheder
peger på, at et barns modenhed er indi-
viduelt bestemt, og undrer sig over, hvorfor aldersgrænsen i artikel 8 er 13
år.
5.2.2.4. Behandling af særlige kategorier af personoplysninger
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
fortolker artikel 9 således,
at behandling af de i stk. 1 omhandlede oplysninger kan finde sted til vi-
denskabelige formål med henvisning til stk. 2, litra i.
DI
og
DI ITEK
finder, at forslagets artikel 9, stk. 1, bør afspejle personda-
talovens §§ 7 og 8. Endvidere finder DI og DI ITEK, at kollektive over-
enskomster og kollektive aftaler på arbejdsmarkedet skal sidestilles med
lov i artikel 9, stk. 1, litra b.
DA
mener ikke, at undtagelserne i artikel 9 er tilstrækkelige, idet det skal
sikres, at der kan behandles oplysninger om fagforeningsmæssige tilhørs-
forhold, helbredsoplysninger og straffedomme, da sådanne oplysninger
kan være af stor og væsentlig betydning i et ansættelsesforhold.
Dansk Sygeplejeråd
finder, at det er uklart, om opregningen i artikel 9,
stk. 1, er udtømmende, og om der kan sluttes modsætningsvist, således at
de oplysninger, der ikke er nævnt i bestemmelsen, skal anses som ikke-
følsomme oplysninger efter artikel 6.
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at også oplysninger om væ-
sentlige sociale eller økonomiske forhold bør omfattes af forslagets artikel
9, og at bestemmelsen bør formuleres således, at også andre rent private
forhold kan kategoriseres som følsomme oplysninger.
204
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0205.png
5.2.3. Kapitel 3: Den registreredes rettigheder
5.2.3.1. Information til den registrerede
Danmarks Statistik
finder, at der bør være en klar undtagelse i artikel 14,
stk. 5, for de tilfælde, hvor oplysninger behandles til statistisk brug og er
indsamlet gennem et register, jf. artikel 11, stk. 2, i det gældende direktiv.
ATP
gør opmærksom på, at oplysningspligten udvides, og at dette vil
medføre en udvidelse af ATP’s forpligtelser med deraf følgende admini-
strative omkostninger.
Institut for Menneskerettigheder
mener, at forslagets artikel 14, stk. 5,
litra b, bør præciseres nærmere.
5.2.3.2. Den registreredes ret til indsigt
Realkreditrådet
og
Realkreditforeningen
finder, at bestemmelsen i arti-
kel 15, stk. 1, hvorefter den registrerede til enhver tid har ret til indsigt, bør
suppleres af en bestemmelse som i den gældende persondatalovs § 33.
Finansrådet
finder, at anvendelsesområdet for artikel 15 bør præciseres.
Kræftens Bekæmpelse
finder, at artikel 13, stk. 2, i det gældende direktiv,
hvorefter retten til indsigt kan begrænses, såfremt oplysningerne udeluk-
kende behandles til videnskabelig forskning eller kun opbevares i det tids-
rum, som kræves for at udarbejde statistikker, bør videreføres i forordnin-
gen.
Danmarks Statistik
peger på vigtigheden af, at der indføjes en undtagelse
til brug for behandling af oplysninger til statistiske formål, idet ret til ind-
sigt i disse oplysninger vil medføre store administrative byrder.
5.2.3.3. Ret til at blive glemt og ret til sletning
Landbrug og Fødevarer, Forbrugerrådet, Advokatrådet
og
Advokat-
samfundet
bifalder bestemmelsen.
Lægeforeningen
finder, at retten til at blive glemt ikke bør gælde for hel-
bredsoplysninger, der bør kunne fremfindes i en periode på mindst 10 år.
205
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
og
Kræftens Bekæmpelse
finder det afgørende for fremtidig registerforskning, at retten til at blive
glemt ikke omfatter administrative registre og lignende.
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at det i artikel 17, stk. 2 og
3, bør præciseres nærmere, hvorledes retten til at blive glemt skal afbalan-
ceres over for hensynene til ytringsfriheden.
Statsbiblioteket
peger på, at retten til at bliver glemt ikke umiddelbart er
forenelig med ABM Institutionernes formål, som er at bevare oplysninger.
Med henvisning til præamblens betragtning 53 er Statsbiblioteket dog af
den opfattelse, at opbevaring af dokumenter, der indeholder personoplys-
ninger, vil være muligt, såfremt dette bl.a. sker i forbindelse med histori-
ske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål.
Det Frie Forskningsråd
finder principielt, at oplysninger, som ikke kan
henføres til fysiske personer, ikke bør kunne kræves slettet, da det vil kun-
ne påvirke forskningssituationen særdeles negativt.
Dansk Erhverv
og
Foreningen for Dansk Internet Handel
finder, at ar-
tikel 17 giver anledning til uklarheder.
Finansrådet
finder, at artikel 17 indeholder store udfordringer, da den re-
gisteransvarlige skal sondre mellem, hvilke oplysninger der er pligt til at
opbevare, også selv om den registrerede ikke ønsker det, og øvrige oplys-
ninger.
Det er
Datatilsynets
opfattelse, at artikel 17 bør underkastes en nøje ana-
lyse, og at rækkevidden af bestemmelsens stk. 8 bør overvejes.
ATP
og
Nets
finder, at det er problematisk, såfremt en registreret opnår en
ret til at kræve individuel sletning uafhængigt af automatiserede og øko-
nomisk samt administrativt hensigtsmæssige sletteprocedurer, som finder
sted med jævne mellemrum.
Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening
har anført, at
det bør præciseres, at retten til at blive glemt alene omfatter data, som den
registeransvarlige er ansvarlig for og har den operationelle kontrol over.
Danske Medier
mener, at artikel 17 kan være ganske byrdefuld for den
enkelte virksomhed. Dertil kan det vise sig svært for en virksomhed at
206
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
identificere den pågældende bruger og/eller de oplysninger, som den på-
gældende har afgivet om sig selv.
KL
finder det vigtigt, at en kommunes registreringer af personoplysninger
som udgangspunkt ikke kan kræves slettet.
Experian
har den opfattelse, at artikel 17 ikke bør finde anvendelse i for-
hold til kreditinformationsvirksomhed.
DI
og
DI ITEK
foreslår, at det alene er data, som er umiddelbart tilgænge-
lig, der skal være omfattet af retten til at blive glemt. Således bør anony-
miserede data eller data på backup ikke omfattes.
Microsoft
finder ikke, at artikel 17 i tilstrækkelig grad tager højde for den
måde, data deles på på internettet, og finder det vigtigt, at bestemmelsen
ikke forpligter den registeransvarlige til at foretage noget, der er umuligt.
5.2.3.4. Ret til dataportabilitet
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse,
Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Finansrådet, Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
finder, at artikel 18 er uklar og bør præciseres.
Dansk Erhverv
og
Nets
finder, at det er uklart, om den registrerede har
ret til at modtage den ”værditilvækst”, som den databehandlende virksom-
hed har tilført oplysningerne.
IT-Branchen
finder, at en bestemmelse om dataportabilitet er positiv og
gavnlig for konkurrencen, men at det vil være omkostningsfuldt at realise-
re.
Landbrug og Fødevarer
og
ATP
er bekymrede for, at artikel 18 kan bli-
ve byrdefuld for virksomheder, og finder, at der bør tages højde for dette i
den endelige forordning.
Forsikring & Pension
gør opmærksom på, at bestemmelsen kan medføre
visse konkurrenceforvridende situationer, og finder, at bestemmelsen bør
tage højde herfor.
Experian
finder, at forslagets artikel 18 ikke bør finde anvendelse i for-
hold til kreditinformationsvirksomhed.
207
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0208.png
Microsoft
støtter forslaget, der giver den registrerede ret til at råde over
egne oplysninger, men peger på, at artikel 18, som den er affattet i det fo-
religgende udkast, vil være vanskelig at efterleve, idet data fra ét system
ikke umiddelbart kan finde anvendelse i et andet system.
5.2.3.5. Profilering
Forbrugerrådet
støtter forslaget om forbud mod profilering.
Institut for Menneskerettigheder
og
Mastercard
finder, at det bør præ-
ciseres yderligere i artikel 20, i hvilke tilfælde profilering ikke er tilladt.
KL
og
ATP
finder det uhensigtsmæssigt, at der ikke er hjemmel til, at den
offentlige, herunder kommunale, forvaltning kan foretage profilering af
personer som led i myndighedsudøvelse.
Danske Medier, DI
og
DI ITEK
finder, at anvendelsesområdet for artikel
20 er uklart.
Forsikring & Pension
peger på, at det er nødvendigt at profilere for at
kunne tilbyde forsikringer, og finder at det er væsentligt, at forordningen
ikke medfører begrænsninger i muligheden for at udbyde disse ydelser.
Experian
har anført, at der allerede i dansk ret findes restriktioner på for-
anstaltninger baseret på profilering, hvorfor artikel 20 ikke er nødvendig.
Microsoft
mener, at artikel 20 bør have fokus på, hvad profileringen bliver
brugt til, og finder, at profilering i nogle tilfælde bør tillades.
5.2.4. Kapitel 4: Registeransvarlig og registerfører
5.2.4.1. Dokumentation
KL
anser det beklageligt og uhensigtsmæssigt, at der indføres krav om do-
kumentation for enhver databehandling, og bemærker dertil, at der ikke
skal stilles unødvendige og bureaukratiske krav. KL ønsker, at kommuner
undtages fra kravet om dokumentation.
Dansk Erhverv
har anført, at undtagelsen i artikel 28, stk. 4, litra a, er
vigtig, idet mindre og mellemstore virksomheder vil have svært ved at op-
208
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
fylde betingelsen, da kravet vil medføre en uoverskuelig administrativ og
økonomisk byrde.
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse, Dansk
Sygeplejeråd, Nets, DA
og
Landbrug og Fødevarer
finder, at forpligtel-
sen efter artikel 28 vil være omfattende, og at opfyldelsen vil medføre et
stort ressourceforbrug.
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
mener, at det er af væsent-
lig betydning, at dokumentationskravet holdes på et omkostningsbevidst
niveau.
Danmarks Idrætsforbund
finder det ikke helt oplagt, at undtagelsen
knytter sig til antal ansatte og ikke til organisationens formål eller lignen-
de.
5.2.4.2. Anmeldelse af brud på persondatasikkerheden
Datatilsynet, Advokatrådet
og
Advokatsamfundet, Realkreditrådet,
Realkreditforeningen, Finansrådet, Microsoft
og
Dansk Reklame- og
Relationsbureauers Brancheforening
finder, at anmeldelse af brud til til-
synsmyndigheden kun bør ske ved alvorligere sikkerhedsbrist. En række af
disse høringsparter peger desuden på, at der bør ske en afklaring i forhold
til forbuddet mod selvinkriminering, og at fokus bør rettes fra anmeldel-
sespligt mod at hindre (yderligere) sikkerhedsbrist.
KL, DI
og
DI ITEK
er skeptiske i forhold til artikel 31 og finder, at det er
urealistisk og fagligt uforsvarligt, at der skal ske en anmeldelse, hvis ind-
hold er ret omfattende, inden for 24 timer. Det anbefales, at bestemmelsen
udgår.
Forsikring og Pension, Dansk Erhverv, Nets, Videnscentret for Land-
brug, Økonomi og Virksomhedsledelse, IT-Branchen
og
Landbrug og
Fødevarer
finder, at det ikke er hensigtsmæssigt med en tidsfrist på 24 ti-
mer, og at denne derfor bør fjernes eller forlænges.
Institut for Menneskerettigheder
har anført, at det er uklart, hvad der
skal forstås ved ”sikkerhedsbrud”, og anbefaler at dette præciseres nærme-
re i artikel 31.
209
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Lægemiddel Industri Foreningen
finder, at kravet i artikel 31 ikke bør
gælde i forhold til nøglekodede data, idet disse data ikke er identificerbare,
medmindre nøglen brydes samtidigt.
5.2.4.3. Konsekvensanalyse og forudgående godkendelse og høring
Advokatrådet, Advokatsamfundet
og
Datatilsynet
er positive over for
artikel 33 og 34, men finder det vigtigt, at der ikke kommer til at gælde en
generel godkendelses- og anmeldelsesordning.
Prosa, DI
og
DI ITEK
støtter umiddelbart kravet om konsekvensanalyse.
Prosa finder, at forpligtelsen bør udvides til at gælde i alle tilfælde, hvor
behandlingen er omfattende eller omfatter følsomme oplysninger.
KL, Kræftens Bekæmpelse
og
Lægemiddel Industri Foreningen
finder,
at kravet om konsekvensanalyse medfører en unødvendig administrativ
byrde. KL anbefaler, at udarbejdelse af konsekvensanalyser bliver frivillig.
Institut for Menneskerettigheder
mener, at undtagelsen i artikel 33, stk.
5, om offentlige myndigheder bør slettes.
Realkreditrådet
og
Realkreditforeningen, DA
og
Mastercard
har an-
ført, at udarbejdelsen af konsekvensanalyser vil medføre øgede administra-
tive udgifter, og finder reglernes nuværende udformning uklar.
DA
og
Danmarks Idrætsforbund
finder det vigtigt, at undtagelserne i
persondatalovens § 49 videreføres i artikel 34.
5.2.4.4. Databeskyttelsesansvarlig
DA
finder forslagets særlige beskyttelsesregler for den databeskyttelsesan-
svarlige uacceptable, idet de ikke er i overensstemmelse med den danske
arbejdsretlige model. Ledelsesretten fratages arbejdsgiveren bl.a. ved, at
den databeskyttelsesansvarlige ikke kan afskediges.
KL
kan ikke acceptere, at arbejdsgiverens ledelsesret begrænses, og finder
i den forbindelse, at artikel 35 til 37 er en alt for detaljeret regulering af
den databeskyttelsesansvarliges stilling og hverv.
FA
finder det ansættelsesretligt urimeligt, at arbejdsgiveren ikke kan af-
skedige den databeskyttelsesansvarlige.
210
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0211.png
Danske Regioner
mener, at det er afgørende, at forordningen i alle hense-
ender overholder principperne om arbejdsmarkedsparternes rolle som de-
fineret i artikel 153 i traktaten om det Europæiske Unions Funktionsmåde.
Realkreditrådet, Realkreditforeningen
og
Finansrådet
har anført, at det
er uhensigtsmæssigt, at der skal oprettes en ny funktion uden en nærmere
analyse af de administrative omkostninger herved.
Finansrådet
og
Land-
brug og Fødevarer
finder, at det er unødigt byrdefuldt at pålægge større
virksomheder at udpege en databeskyttelsesansvarlig.
DI
og
DI ITEK
er generelt tilhænger af, at der skal udpeges et kontakt-
punkt for databeskyttelse, men finder det urimeligt, at en ledelse pålægges
at ansætte en person, som ledelsen ikke har nogen ledelsesret over for.
Institut for Menneskerettigheder
og
LO
finder det uhensigtsmæssigt, at
det afgørende for udpegning af en databeskyttelsesansvarlig er antallet af
ansatte og ikke andre konkrete og individuelle forhold.
Datatilsynet, Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
ser positivt på den
foreslåede ordning, idet der henvises til positive erfaringer fra Tyskland,
Norge og Sverige.
Dansk Sygeplejeråd, Prosa
og
FTF
er ligeledes posi-
tive. Advokatrådet, Advokatsamfundet og Danske Advokater finder det
imidlertid ikke rimeligt, at det ikke er muligt at afskedige den databeskyt-
telsesansvarlige ved væsentlig misligholdelse. Det bør afklares, hvilke
strafferetlige og civilretlige sanktioner overtrædelse heraf medfører.
Dansk Erhverv
er af den opfattelse, at forslaget om en databeskyttelses-
ansvarlig er fornuftigt, men finder at bestemmelserne ikke er klare nok.
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse
finder,
at der er uklarheder i bestemmelserne om den databeskyttelsesansvarlige
og præamblerne herom, som skal præciseres.
5.2.5. Kapitel 5: Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller in-
ternationale organisationer
Dansk Erhverv
finder det positivt, at der foreslås ens spilleregler i EU på
dette område.
211
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0212.png
DI
og
DI ITEK
er endvidere positive over for de forbedrede muligheder
for at videreføre data til tredjelande.
Institut for Menneskerettigheder
finder, at Det Europæiske Databeskyt-
telsesråd skal inddrages ved afgørelser efter artikel 41. Endvidere finder
instituttet, at anvendelsesområdet for artikel 42, stk. 5, og 44 bør begræn-
ses.
Danmarks Idrætsforbund
gør opmærksom på, at artikel 40 til 45 vil van-
skeliggøre, og i visse tilfælde umuliggøre, forbundets arbejde væsentligt,
herunder ved udveksling af oplysninger med WADA.
Anti Doping Danmark
finder det afgørende, at der etableres hjemmel til
deres udveksling af oplysninger med internationale parter i og uden for
EU.
5.2.6. Kapitel 6: Uafhængige tilsynsmyndigheder
Datatilsynet
peger på, at forslaget indeholder adskillige bestemmelser, der
berører tilsynets opgavevaretagelse, som vil nødvendiggøre ændringer i
tilsynets organisering. Tilsynet bemærker, at selv om den gældende an-
meldelsespligt afskaffes, indeholder forslaget en række bestemmelser, som
forudsætter forudgående høring eller forudgående godkendelse fra til-
synsmyndigheden. Tilsynet anbefaler, at man arbejder for at indføre prin-
cippet om ”accountability” for derved ikke at bebyrde virksomheder og
myndigheder unødvendigt ved eksempelvis at kræve forelæggelse af sager
for tilsynsmyndigheden.
5.2.7. Kapitel 7: Samarbejde og sammenhæng
Datatilsynet
har anført, at det bør overvejes, hvilke sagstyper og spørgs-
mål der skal være omfattet af sammenhængsmekanismen, og herunder og-
så hvilken rolle Kommissionen skal have. Tilsynet finder det vidtgående,
at Kommissionen får beføjelse til at suspendere et nationalt tilsyns foreslå-
ede foranstaltning.
Mastercard
støtter forslaget om en sammenhængsmekanisme, men finder
at der bør fastsættes tidsfrister, da det ellers vil være vanskeligt for virk-
somhederne.
212
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0213.png
Advokatrådet
og
Advokatsamfundet
finder, at der skal arbejdes for, at
afgørelseskompetencen i videst muligt omfang ligger hos de nationale til-
synsmyndigheder. Det foreslåede system forekommer unødigt ressource-
krævende og til skade for nærhedsprincippet, og det må befrygtes, at sy-
stemet vil medføre længerevarende sagsbehandlingstider.
5.2.8. Kapitel 8: Klageadgang, ansvar og sanktioner
5.2.8.1. Klageadgang
Datatilsynet
finder det ikke hensigtsmæssigt, at registrerede og organer
mv. kan indgive klage i enhver medlemsstat, og finder derfor, at det bør
præciseres i forordningen, hvilken tilsynsmyndighed en klage skal indgi-
ves til.
DA
kan ikke støtte særlige påtalerettigheder for udenforstående i ansættel-
sesforhold.
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse
og
Danmarks Idrætsforbund
finder, at det er meget vidtgående, at organer,
organisationer mv. får en selvstændig ret til at indgive klage uafhængig af
en klage fra den registrerede.
Danske Regioner
ønsker en præcisering af, hvilke organer, organisationer
mv., der har ret til at indgive en klage på vegne af den registrerede.
5.2.8.2. Sanktioner
Danske Regioner, Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Forsikring
og Pension, DI, DI ITEK, Landbrug og Fødevarer, Finansrådet,
Dansk Sygeplejeråd, FA, Dansk Reklame- og Relationsbureauers
Brancheforening, IT-Brancen, ATP, Danske Medier, Tandlægefor-
eningen
og
Dansk Erhverv
finder det betænkeligt, at der kan pålægges
administrative bøder i den angivne størrelsesorden og finder dertil, at bø-
destørrelserne ikke er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse
finder
det principielt betænkeligt, at tilsynsmyndigheder får muligheden for at
udstede bøder i den angivne størrelsesorden, idet dette bør henhøre under
domstolene.
213
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0214.png
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Danske Advokater
og
Institut for
Menneskerettigheder
finder, at det bør overvejes nøje, om bødestørrel-
serne er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Danske Ad-
vokater finder det betænkeligt med en retstilstand, hvor der knyttes betyde-
lige bøder til overtrædelser af formel karakter, som ikke har betydning for
den enkelte person.
Region Sjælland
finder, at det er væsentligt, at der er en adgang til anke
ved pålæggelse af store bøder.
Danmarks Idrætsforbund
finder det ikke hensigtsmæssigt, at Datatilsy-
net får adgang til at udstede udenretlige bøder i den angivne størrelsesor-
den.
5.2.9. Kapitel 9: Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssi-
tuationer (historiske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål)
Danske Regioner
er bekymret for, at forordningen vil fjerne muligheden
for at anvende patienters data til kvalitetsudvikling, og finder det uklart,
om det fortsat vil være muligt at anvende data uden borgernes individuelle
samtykke.
Lægemiddel Industri Foreningen
er tilfreds med, at forslaget anerken-
der, at der er behov for særlige regler for indsamling og brug af personlige
data til medicinsk forskning.
Kræftens Bekæmpelse
og
Organisationen af Lægevidenskabelige Sel-
skaber
er bekymrede for, at en harmonisering vil medføre, at de eneståen-
de muligheder, der er i Danmark for registerbaseret sundhedsforskning, vil
begrænses og udhules. Kræftens Bekæmpelse finder det positivt, at der er
indført en bestemmelse herom i artikel 83, men opfordrer til, at der sikres
rammer for, at registerbaseret sundhedsforskning fortsat kan gennemføres
fremover.
Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Københavns Universitet
og
Det Frie Forskningsråd
finder det afgørende, at der fortsat er mulig-
hed for at anvende samfundsvidenskabelige og helbredsoplysninger til sta-
tistisk og forskningsmæssigt brug i et omfang, der svarer til den gældende
regulering i persondataloven.
214
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Medico Instustrien
finder, at hensynet til beskyttelse af fysiske personers
oplysninger skal afbalanceres i forhold til medicinalbranchens behov for at
forske og udvikle nye, innovative produkter.
Statsbiblioteket
anerkender, at det sikres, at personer ikke udstilles unø-
digt, ved at følsomme oplysninger bliver offentliggjort, men finder det for
vidtgående, hvis hensynet til den registrerede kategorisk går forud for hen-
synet til muligheden for at fremlægge forskningsresultater.
6.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet bl.a. anført, at retten til beskyt-
telse af personoplysninger, som er udtrykkeligt anerkendt i artikel 8 i Den
Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, kræver sam-
me databeskyttelsesniveau i hele EU. Hvis der ikke indføres fælles EU-
regler, opstår der ifølge Kommissionen risiko for forskellige databeskyttel-
sesniveauer i medlemsstaterne og begrænsninger for strømmen af person-
oplysninger på tværs af landegrænserne mellem medlemsstater med for-
skellige standarder.
Herudover har Kommissionen peget på, at personoplysninger videregives
stadig hurtigere på tværs af nationale grænser, og at der er en række prakti-
ske udfordringer i forbindelse med håndhævelsen af lovgivningen om da-
tabeskyttelse og et behov for samarbejde mellem medlemsstaterne og de-
res myndigheder, som bør organiseres på EU-plan for at sikre en ensartet
anvendelse af EU-retten. Kommissionen anser desuden EU som mest vel-
egnet til effektivt og ensartet at sikre det samme beskyttelsesniveau for fy-
siske personer, når deres personoplysninger videregives til tredjelande.
Kommissionen anfører også, at der er et specifikt behov for at skabe en
harmoniseret og sammenhængende ramme, som muliggør nem udveksling
af personoplysninger på tværs af EU's grænser, samtidig med at alle fysi-
ske personer i EU sikres en effektiv beskyttelse. Kommissionen mener ik-
ke, at medlemsstaterne selv kan mindske de aktuelle problemer, navnlig
ikke problemerne vedrørende de nationale lovgivningers fragmentering.
Kommissionen anfører herudover, at den foreslåede EU-lovgivning vil væ-
re mere effektiv end tilsvarende lovgivning på medlemsstatsniveau på
grund af problemernes karakter og omfang, som ikke kun gør sig gældende
for en eller flere medlemsstater.
215
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Forslagets mål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres på
EU-niveau.
Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at en manglende
ensartet udformning og anvendelse af databeskyttelsesregler på tværs af
medlemsstaterne skaber visse vanskeligheder navnlig for private virksom-
heder, der driver virksomhed i flere medlemsstater. Det er på den bag-
grund regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet. Det bemærkes i den forbindelse, at det gældende databe-
skyttelsesdirektiv bl.a. har til formål at sikre en indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivninger med henblik på at fjerne hindringer for ud-
veksling af personoplysninger.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
8.
Generel dansk holdning
Fra dansk side finder man, at der er anledning til at modernisere de gæl-
dende EU-regler om persondatabeskyttelse, som går tilbage til 1995.
Det foreliggende forslag er meget ambitiøst og meget omfattende.
Regeringen finder på baggrund af forslagets omfattende karakter og dets
forventede indvirkning på den offentlige og private sektor, at der bør fore-
tages en nærmere vurdering af valget af retsakt. Valget af forordning er
især byrdefuldt i forhold til den offentlige sektor. Regeringen finder derfor,
at det under de fortsatte forhandlinger nøje bør overvejes, om reguleringen
af persondataområdet bør ske ved en forordning eller ved et direktiv.
Valget af retsakt har sammenhæng med spørgsmålet om fleksibilitet for
medlemslandene i forhold til at kunne fastsætte nationale regler om be-
handling af personoplysninger på særområder. I dansk lovgivning er der
således fastsat en række særregler, som fraviger/præciserer/specificerer
den generelle regulering, som følger af persondataloven (som gennemfører
det nugældende EU-direktiv). Regeringen finder, at det må sikres, at et
kommende EU-instrument fortsat åbner mulighed for at have sådanne sær-
regler, hvilket forordningsforslaget i dets nuværende udformning ikke vur-
deres at give adgang til.
216
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Fra regeringens side finder man endvidere, at forslaget indeholder be-
stemmelser, som medfører, at de administrative omkostninger for myndig-
heder og virksomheder øges, uden at dette medfører, at den registrerede
sikres en bedre retsstilling. Vurderingen er, at Kommissionens forslag ikke
på nuværende tidspunkt skaber den rette balance mellem merværdi og om-
kostninger, herunder i form af administrative konsekvenser. Det er derfor
væsentligt, at de enkelte bestemmelser overvejes nøje med henblik på at
sikre, at de administrative omkostninger reduceres. Regeringen finder i
den forbindelse, at der bør arbejdes videre med den risikobaserede tilgang,
som det irske formandskab tog udgangspunkt i.
Herudover finder regeringen, at Kommissionens oprindelige forslag inde-
holder for mange muligheder for, at Kommissionen kan udstede delegere-
de retsakter. Dette medfører, at forordningens i forvejen meget brede og
detaljerede regulering bliver endnu mere vidtfavnende med den konse-
kvens, at gældende ret vil kunne blive uforudsigelig og svært gennemskue-
lig. Regeringen vil arbejde for, at antallet af de delegerede retsakter ned-
bringes.
Regeringen finder endvidere, at forslaget til et såkaldt ”one-stop-shop
princip” for tilsynsmyndigheder, hvorefter der skal være en hovedtilsyns-
myndighed ("lead authority"), som skal være enekompetent i hele EU, i en
dansk sammenhæng rejser grundlæggende og principielle spørgsmål.
Danmark vil således ikke kunne støtte en ordning, som medfører, at uden-
landske myndigheder træffer afgørelser med bindende virkning for borge-
re, virksomheder mv. i Danmark.
Endelig finder man fra dansk side, at forslaget på nuværende tidspunkt in-
deholder en række væsentlige elementer, hvis rækkevidde må søges nær-
mere afklaret under de fortsatte forhandlinger. Det drejer sig bl.a. om be-
stemmelserne om rammerne for den nationale særregulering, spørgsmålet
om det såkaldte one-stop-shop princip for tilsynsmyndigheder og bestem-
melsen om behandling af oplysninger til videnskabelige formål. Fra dansk
side finder man det afgørende, at de nationale tilsynsmyndigheder ikke
skal kunne udstede administrative bøder, som i en dansk sammenhæng li-
geledes vil rejse principielle spørgsmål.
De danske bekymringer og synspunkter deles af en række af de øvrige
medlemsstater.
217
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
9.
Europa-Parlamentet
Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-
dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-
pa-Parlamentet. Europa-Parlamentets Libe-udvalg nåede den 21. oktober
2013 til enighed om et kompromisforslag.
Kompromisforslaget blev ved-
taget i Europa-Parlamentets plenarforsamling den 12. marts 2014.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-
ligt samarbejde den
20. maj 2014.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg
til oriente-
ring
forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
3. og 4. marts
2014.
218
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Dagsordenspunkt 17: forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med de kompe-
tente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på
at forebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertræ-
delser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af
sådanne oplysninger
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM (2012) 10 endelig
Resumé
Forslaget til et databeskyttelsesdirektiv for de kompetente myndigheders
behandling af personoplysninger på det strafferetlige område er omfattet
af retsforbeholdet. Det følger af forslagets præambelbetragtninger, at di-
rektivforslaget udbygger Schengenreglerne, hvorfor Danmark i henhold til
artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden for 6 måneder skal træf-
fe afgørelse om, hvorvidt direktivet skal gennemføres i national lovgivning.
Ifølge direktivforslaget skal dette finde anvendelse på de kompetente myn-
digheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge,
efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuld-
byrde strafferetlige sanktioner. Det gælder også i forhold til rent nationale
forhold. Forslaget er på en række punkter en videreførelse af den gælden-
de regulering, men indeholder også en række væsentlige ændringer og ny-
skabelser. Det er regeringens vurdering, at dele af forslaget er i overens-
stemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at have lovgiv-
ningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser, hvis det gennemføres i
dansk ret. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdninger til forslaget. En række tvivlsspørgsmål om for-
slagets indhold og rækkevidde bør afklares, før der kan tages nærmere
stilling til forslaget.
1. Baggrund
Den 4. november 2010 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse med
titlen: ”En global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den Euro-
pæiske Union” (KOM(2010) 609 endelig). Denne meddelelse indeholder
hovedtemaerne for den reform af EU’s databeskyttelsesregler, som Kom-
missionen nu tilsigter at gennemføre bl.a. ved det foreliggende direktivfor-
slag.
219
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
I forbindelse med fremsættelsen af det foreliggende direktivforslag afgav
Kommissionen endvidere en meddelelse med titlen: ”Beskyttelse af privat-
livets fred i en forbundet verden: En europæisk databeskyttelsesramme til
det 21. århundrede” (KOM(2012) 9 endelig). I meddelelsen beskrives de
mere konkrete overvejelser, der ligger til grund for Kommissionens for-
slag. Det anføres i den forbindelse, at Kommissionen finder, at der er brug
for moderne, sammenhængende databeskyttelsesregler for hele EU, så op-
lysninger kan flyde frit mellem medlemsstaterne. Virksomhederne har
samtidig brug for klare og ensartede regler, der giver retssikkerhed og mi-
nimerer den administrative byrde. Dette er efter Kommissionens opfattelse
meget vigtigt for at sikre, at det indre marked er velfungerende og i stand
til at skabe økonomisk vækst, nye job og innovation.
Herudover anfører Kommissionen bl.a., at Lissabon-traktatens artikel 16
har skabt et nyt retsgrundlag, der muliggør en moderniseret og global til-
gang til databeskyttelse og fri udveksling af personoplysninger, som også
omfatter politimæssigt og retligt samarbejde i straffesager.
Kommissionen anfører endvidere, at den har afholdt flere offentlige hørin-
ger om databeskyttelse og ført en tæt dialog med de relevante interessenter
i de seneste år. På baggrund af de oplysninger, som Kommissionen har
indsamlet i den forbindelse, konkluderes det i meddelelsen, at både borge-
re og virksomheder ønsker, at der gennemføres en altomfattende reform af
EU's databeskyttelsesregler.
Kommissionen ønsker derfor at skabe ”en stærk og konsekvent retlig
ramme” på området på tværs af EU's politikker. Denne ramme skal bl.a.
styrke fysiske personers rettigheder og bekæmpe bureaukrati for erhvervs-
livet.
Kommissionen foreslår, at denne nye retlige ramme skal bestå af
– en databeskyttelsesforordning, der skal erstatte det gældende direk-
tiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger (databeskyttelsesdirektivet), og
– et direktiv, der skal erstatte den gældende rammeafgørelse
2008/977/RIA om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse
med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.
220
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0221.png
Det bemærkes, at selv om den såkaldte databeskyttelsespakke – dvs. oven-
nævnte forordnings- og direktivforslag – har været prioriteret af samtlige
formandskaber siden fremsættelsen i januar 2012, er det forordningsfor-
slaget, som har haft formandskabernes hovedfokus. Dette betyder, at direk-
tivforslaget ikke har været underlagt samme intensive behandling på ar-
bejdsgruppeniveau som forordningsforslaget.
Det græske formandskab har sat sagen på dagsordenen for rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 5. og 6. juni 2014. Det er forventningen,
at formandskabet vil give en statusorientering.
Det danske retsforbehold
Det følger af forslagets præambelbetragtninger, at direktivforslaget udbyg-
ger Schengenreglerne, hvorfor Danmark i henhold til artikel 4 i protokol-
len om Danmarks stilling inden for 6 måneder skal træffe afgørelse om,
hvorvidt direktivet skal gennemføres i national lovgivning.
2. Indhold
2.1. Indledning
Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af fy-
siske personer i forbindelse med de kompetente myndigheders behandling
af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, opdage el-
ler retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sank-
tioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger er fremsat efter TEUF
artikel 16, stk. 2, hvorefter der kan fastsættes regler for beskyttelse af fysi-
ske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger, der fore-
tages af bl.a. medlemsstaterne under udøvelse af aktiviteter, der er omfattet
af EU-retten.
Forslaget tager i en række henseender udgangspunkt i den regulering, der
følger af det gældende databeskyttelsesdirektiv (direktiv 95/46/EF), som
navnlig er gennemført i dansk ret ved lov om behandling af personoplys-
ninger (persondataloven). Herudover tager forslaget udgangspunkt i den
regulering, der følger af Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af person-
oplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i
kriminalsager (rammeafgørelse 2008/977/RIA). Rammeafgørelsen er gen-
nemført i dansk ret ved persondatalovens § 72 a og bekendtgørelse nr.
1287 af 25. november 2010 om beskyttelse af personoplysninger i forbin-
delse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for
221
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Den Europæiske Union og Schengen-samarbejdet. På den baggrund vil der
i det følgende hovedsageligt blive fokuseret på de væsentligste nyskabelser
og ændringer, som forslaget indeholder.
Gennemgangen af forslaget nedenfor tager udgangspunkt i kompromistek-
sten, som den ser ud i Rådet pr. april 2014. Der er foretaget en række væ-
sentlige ændringer, idet det dog bemærkes, at der ikke er opnået enighed
om nogen del af forslaget endnu.
2.2. Generelle bestemmelser (direktivforslagets kapitel I)
Forslagets kapitel I beskriver direktivets formål, ligesom det fastlægger
dets materielle anvendelsesområde og indeholder definitioner af udvalgte
begreber.
Det følger af forslaget artikel 1, at forslaget fastsætter regler om beskyttel-
se af fysiske personer i forbindelse med de kompetente offentlige myndig-
heders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, ef-
terforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser og sikring af
den offentlige sikkerhed på baggrund af disse formål eller fuldbyrde straf-
feretlige sanktioner. Forslaget finder anvendelse for kompetente offentlige
myndigheder samt organer, som ved lov har fået tillagt offentlige pligter
eller beføjelser som deres eneste eller overvejende opgave.
Det fremgår endvidere af forslagets artikel 1, stk. 1a, at direktivet ikke
udelukker, at medlemsstaterne fastsætter højere sikkerhedsforanstaltninger
i national lovgivning end dem, som fremgår af direktivet.
Medlemsstaterne skal ifølge forslagets artikel 1, stk. 2, sikre, at fysiske
personers grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, især retten til
beskyttelse af personoplysninger, beskyttes, og at udvekslingen af person-
oplysninger mellem kompetente offentlige myndigheder, og organer, som
ved lov har fået tillagt offentlige pligter eller beføjelser, som deres eneste
eller overvejende opgave, ikke indskrænkes eller forbydes af grunde, der
vedrører beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger.
Direktivet skal ifølge forslagets artikel 2 finde anvendelse på de kompeten-
te offentlige myndigheders – samt organer, som ved lov har fået tillagt of-
fentlige pligter eller beføjelser, som deres eneste eller overvejende opgave
– behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterfor-
222
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
ske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser og sikring af den of-
fentlige sikkerhed på baggrund af disse formål, eller fuldbyrde strafferetli-
ge sanktioner. Direktivet skal kun finde anvendelse på behandling af per-
sonoplysninger, der helt eller delvis foretages elektronisk, og på anden ik-
ke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive inde-
holdt i et register.
Det bemærkes, at der er tale om en væsentlig udvidelse af anvendelsesom-
rådet i forhold til den gældende regulering på EU-niveau. Det nugældende
databeskyttelsesdirektiv finder således ikke anvendelse på aktiviteter på
det strafferetlige område, og rammeafgørelsen finder alene anvendelse på
grænseoverskridende udveksling af personoplysninger inden for det poli-
timæssige- og strafferetlige område.
Direktivet skal i henhold til artikel 2, stk. 3, ikke finde anvendelse på be-
handling af personoplysninger, som iværksættes med henblik på udøvelse
af aktiviteter, der ikke er omfattet af EU-retten. Af den tilhørende præam-
belbetragtning fremgår, at dette bl.a. vedrører national sikkerhed, som
derfor er undtaget fra direktivforslagets anvendelsesområde. Behandlinger
af personoplysninger, som foretages af EU-institutioner, -organer,
-kontorer og –agenturer er også undtaget fra direktivets anvendelsesom-
råde.
Artikel 3 indeholder definitioner af en række centrale begreber. Visse af
disse begreber er nyskabelser eller ændrede i forhold til, hvad der følger
af de gældende regler. Det kan i den forbindelse særligt fremhæves føl-
gende:
”Begrænsning af behandling”, som betyder markering af opbeva-
rede oplysninger med den hensigt at begrænse den fremtidige be-
handling af disse oplysninger (nr. 4).
”Brud på persondatasikkerheden”, som betyder brud på sikkerhe-
den, der fører til hændelig eller ulovlig tilintetgørelse, tab, æn-
dring, ubeføjet udbredelse af eller indsigt i personoplysninger, der
er videregivet, lagret eller på anden måde behandlet (nr. 9).
”Genetiske data”, som betyder alle personoplysninger vedrørende
de genetiske karakteristika ved en person, som er arvet eller på-
draget, og som er resultatet af en analyse af en biologisk prøve fra
den pågældende person (nr. 10).
223
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
”Biometriske data”, som betyder alle personoplysninger, som er
resultatet af en specifik teknisk behandling, som relaterer sig til en
persons fysiske, fysiologiske eller adfærdsmæssige karakteristika,
som muliggør eller bekræfter den unikke identifikation af denne
person, så som ansigtsbilleder eller fingeraftryk (nr. 11).
”Helbredsoplysninger”, som betyder oplysninger, der relaterer sig
til en persons fysiske eller mentale helbred, og som afslører infor-
mation om dennes helbredsmæssige status (nr. 12).
”Profilering”, som betyder enhver form for automatisk behandling
af personoplysninger, hvis formål er at skabe eller bruge en profil
ved at evaluere personlige aspekter, der relaterer sig til en fysisk
person (nr. 12a).
“Lovovertrædelse”, som betyder enhver krænkelse af lovgivning,
som er underlagt strafferetlige sanktioner i EU-retten eller
medlemsstats lovgivning (nr. 16).
2.3. Principper (direktivforslagets kapitel II)
Direktivforslagets kapitel II indeholder en række generelle behandlings-
principper, der altid skal efterleves i forbindelse med behandling af per-
sonoplysninger, og derudover en række konkrete behandlingsregler.
De generelle behandlingsprincipper i forslaget svarer i vidt omfang til de
regler, som er fastsat i det gældende databeskyttelsesdirektiv fra 1995. Det
fremgår af forslagets artikel 4, stk. 1, at medlemsstaterne skal sikre, at
personoplysninger behandles lovligt og rimeligt (litra a), og at de indsam-
les til udtrykkeligt angivne og legitime formål og må ikke senere gøres til
genstand for behandling, som er uforenelig med disse formål (det såkaldte
finalité-princip, jf. litra b). Det fremgår endvidere, at personoplysningerne
skal være tilstrækkelige og relevante, og at de ikke må omfatte mere end
det, der kræves for at opfylde det formål, hvortil de behandles (litra c), og
at oplysningerne skal være korrekte og – om nødvendigt – ajourførte (litra
d). Personoplysninger skal endvidere opbevares på en sådan måde, at det
ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det,
der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil personoplysningerne be-
handles (litra e), og de skal behandles på en måde, der sikrer den tilstræk-
kelige sikkerhed (litra ee). Det er ifølge artikel 4, stk. 2, den dataansvarli-
224
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
ge, der har ansvaret for efterlevelse af disse generelle behandlingsprincip-
per.
Bestemmelsen i artikel 5 i Kommissionens oprindelige forslag om, at der i
videst muligt omfang skulle sondres mellem personoplysninger vedrørende
forskellige kategorier af registrerede personer, er udgået af den forelig-
gende kompromistekst i Rådet.
Ifølge forslagets artikel 6 skal medlemsstaterne sørge for, at de kompetente
offentlige myndigheder og
organer, som ved lov har fået tillagt offentlige
pligter eller beføjelser, som deres eneste eller overvejende opgave, sikrer,
at personoplysninger, som er urigtige, ufuldstændige eller ikke ajourførte,
ikke videregives eller stilles til rådighed. I dette øjemed verificerer de
kompetente offentlige myndigheder samt nævnte organer kvaliteten af per-
sonoplysningerne, før de videregives eller stilles til rådighed. I forbindelse
med al videregivelse af oplysninger skal der tilføjes tilgængelige oplysnin-
ger, der gør det muligt for den modtagende kompetente myndighed at vur-
dere graden af rigtighed, fuldstændighed samt om oplysningerne er ajour-
førte og pålidelige.
Ifølge forslagets artikel 7, stk. 1, skal medlemsstaterne fastsætte, at be-
handling af personoplysninger kun er lovlig i det omfang denne
behandling er nødvendig for at kunne varetage et af følgende formål:
-
Udførelse af en opgave baseret på EU-ret eller medlemsstats
lovgivning af en kompetent myndighed til de formål, som er nævnt i
artikel 1, stk. 1 (litra a)
Beskyttelse af den registreredes eller en anden persons vitale
interesser (litra c)
Forebyggelse af en umiddelbar og alvorlig trussel mod den
offentlige sikkerhed (litra d).
-
-
Medlemsstaterne kan endvidere give den dataansvarlige mulighed for – til
de formål, som er nævnt artikel 1, stk. 1 – senere at behandle
personoplysninger til historiske, statisktiske eller videnskabelige formål,
såfremt der foreligger tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger for den
registreredes rettigheder og frihedsrettigheder.
Det følger af forslagets artikel 7a, at medlemsstaterne i de tilfælde, hvor
EU-lovgivning eller national lovgivning, som den kompetente offentlige
myndighed mv. er underlagt, fastlægger særlige betingelser for behandling
225
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0226.png
af personoplysninger i særlige situationer, skal foreskrive, at den
offentlige myndighed, som overfører oplysninger, skal oplyse modtageren
af oplysningerne om sådanne betingelser og kravet om at respektere disse.
Efter artikel 7a, stk. 2, skal medlemsstaterne sikre, at den offentlige
myndighed mv., som overfører oplysninger efter stk. 1, ikke fastlægger
betingelser for modtagere i andre medlemsstater mv., som den ikke selv er
underlagt.
Efter forslagets artikel 8 skal medlemsstaterne forbyde behandling af per-
sonoplysninger, der viser racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, reli-
giøs eller filosofisk overbevisning og fagforeningsmæssigt tilhørsforhold,
genetiske data, helbredsoplysninger og oplysninger om seksuelle forhold
for at være særligt følsomme oplysninger.
Medlemsstaterne kan dog ifølge forslagets artikel 8, stk. 2, fastsætte, at de
kompetente offentlige myndigheder mv. kan behandle disse særligt føl-
somme personoplysninger, hvis behandlingen er tilladt i henhold til EU-
eller medlemsstatslovgivning, som fastlægger de fornødne garantier for
den registreredes rettigheder og frihedsrettigheder (litra a), hvis behand-
lingen er nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden per-
sons vitale interesser (litra b), eller hvis behandlingen er nødvendig for fo-
rebyggelse af en umiddelbar og alvorlig trussel mod den offentlige
sikkerhed (litra c).
Ifølge forslaget artikel 9, stk. 1, skal medlmesstater forbyde afgørelser,
som udelukkende er baseret på såkaldt profilering, hvis afgørelsen har ne-
gativ retsvirkning eller alvorligt påvirker den pågældende, medmindre det-
te tillades i EU- eller medlemsstatslovgivning, som den dataansvarlige er
underlagt, og som sikrer tilstrækkelige garantier for den registreredes ret-
tigheder og frihedsrettigheder. Profilering skal ikke baseres på særligt føl-
somme oplysninger, som fremgår af artikel 8, stk. 1, medminde artikel 8,
stk. 2, finder anvendelse og tilstrækkelige garantier for den registreredes
rettigheder og frihedsrettigheder sikres.
2.4. Den registreredes rettigheder (direktivforslagets kapitel III)
Forslagets kapitel III fastlægger den registreredes rettigheder i forhold til
den dataansvarlige. Kapitlet indeholder nærmere bestemmelser om udøvel-
sen af den registreredes rettigheder, herunder retten til information, indsigt,
berigtigelse og sletning.
226
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Det bemærkes, at samtlige de foreslåede regler som udgangspunkt vil
medføre en betydelig udvidelse af den registreredes rettigheder inden for
det foreslåede direktivs anvendelsesområde. Dette skyldes, at de gældende
regler om oplysningspligt over for den registrerede, den registreredes ret til
indsigelse, berigtigelse, blokering og sletning af personoplysninger ikke
finder anvendelse på behandlinger, der foretages for domstolene, politi og
anklagemyndighed inden for det strafferetlige område. Herudover finder
de gældende regler om den registreredes ret til indsigt ikke anvendelse på
behandlinger, der foretages for domstolene inden for det strafferetlige om-
råde.
I forhold til personoplysninger, der udveksles eller stilles til rådighed mel-
lem myndigheder fra to forskellige medlemsstater i forbindelse med politi-
samarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for EU og Schen-
gen-samarbejdet – og som i dag er omfattet af rammeafgørelsen – er det
alene forslagets bestemmelse om oplysningspligt, som er en nyskabelse.
Artikel 10 indeholder overordnede regler om den dataansvarliges kommu-
nikation og måden den registrerede skal udøve sine rettigheder. Medlems-
staterne skal således sikre, at den dataansvarlige foretager tilstrækkelige
foranstaltninger til at meddelelsen af al information, som der henvises til i
artikel 11 og 11a, samt al kommunikation efter artiklerne 12, 15 og 29
vedrørende behandlingen af personoplysninger til den registrerede i en
forståelig og let tilgængelig form, hvor der bliver anvendt et klart og tyde-
ligt sprog. Det fremgår endvidere, at informationen skal meddeles skrift-
ligt. Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at den dataansvarlige tager al-
le rimelige skridt til at lette den registreredes udøvelse af retten til indsigt
samt retten til rettelse, sletning og begrænsning af behandling.
Det følger af artikel 10, stk. 4, at medlemsstaterne skal sikre, at den data-
ansvarlige informerer den registrerede skriftligt om begrundelsen for
samtlige afslag eller begrænsninger i retten til indsigt eller afslag på ret-
telse, sletning eller begrænsning, og at der er mulighed for at klage til til-
synsmyndigheden og at indlede en retssag.
Medlemsstaterne skal ligeledes sikre, at informationen, som meddeles efter
artikel 11 og 11a, samt al kommunikation efter artikel 12, 15 og 29, med-
deles gratis. I de tilfælde, hvor anmodninger fra den registrerede er åben-
bart grundløse eller overdrevne, kan den dataansvarlige nægte at handle. I
så fald er det den dataansvarlige, der har bevisbyrden i forhold til at de-
monstrere, at henvendelsen er åbenbart grundløs eller overdreven. Så-
227
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
fremt den dataansvarlige er i tvivl om identiteten på den person, som ind-
giver en anmodning efter artikel 12 eller 15, kan den dataansvarlige an-
mode om yderligere information for at bekræfte identiteten på den regi-
strerede.
Direktivforslaget giver den registrerede en ret til oplysninger fra den
dataansvarlige, når der indsamles personoplysninger om den registrerede.
I henhold til artikel 11, skal medlemsstaterne sikre, at den dataansvarlige
samtidigt med, at personooplysninger indsamles om den registrerede fra
den registrerede i det mindste meddeler den registrede oplysning om
identitets- og kontaktoplysninger for den dataansvarlige og for den
databeskyttelsesansvarlige, hvis en sådan er udpeget (litra a), om
meddelelse af personoplysningerne er obligatorisk eller frivillig, samt
mulige konsekvenser, hvis den registrerede ikke meddeler oplysningerne
(litra aa), om formålene med den behandling, hvortil oplysningerne er
bestemt (litra b), samt om retten til at indgive en klage til en
tilsynsmyndighed (litra e).
Når personoplysningerne ikke indsamles hos den registrerede, skal
medlemsstaterne efter artikel 11a sikre, at den dataansvarlige i det
mindste meddeler den registrerede om identitets- og kontaktoplysninger
for den dataansvarlige og for den databeskyttelsesansvarlige, hvis en
sådan er udpeget (litra a), kategorierne af personoplysninger (litra b), om
formålene med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt (litra c),
samt om retten til at indgive en klage til en tilsynsmyndighed (litra d). Den
dataansvarlige skal meddele den omhandlede information inden for en
rimelig periode efter at oplysningerne er indsamlet under hensyntagen til
de specifikke omstændigheder oplysningerne behandles eller hvis
videregivelse til en anden modtager er tiltænkt, senest, når oplysningerne
videregives.
Det følger af artikel 11b, at medlemsstater kan vedtage lovgivning, som
forsinker, begrænser eller undtager fra meddelelse af den ovennævnte in-
formation til den registrerede, såfremt det er en nødvendig og proportio-
nal foranstaltning i et demokratisk samfund, under rimelig hensyntagen til
den registreredes legitime interesse, for at undgå at lægge hindringer i ve-
jen for officielle eller retlige undersøgelser mv. (litra a), for ikke at påvirke
forebyggelse, efterforskning, opdagelse eller retsforfølgning af straffelovs-
overtrædelser samt fuldbyrde strafferetlige sanktioner (litra b), for at be-
skytte offentlig sikkerhed (litra c), for at beskytte national sikkerhed (litra
228
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
d) og for at sikre andre personers rettigheder og frihedsrettigheder (litra
e). Medlemsstaterne kan bestemme kategorier af behandling, som helt el-
ler delvist falder ind under denne undtagelse.
Forslaget tillægger den registrerede en indsigtsret. Efter artikel 12 skal
medlemsstaterne således sikre, at den registreredes har ret til fra den
dataansvarlige – med rimelige mellemrum og gratis – at få bekræftet, om
personoplysninger vedrørende vedkommende behandles.
Hvis sådanne personoplysninger behandles, har den pågældende ret til
indsigt i disse og til at få oplyst formålene med behandlingen (litra a),
hvilke modtagere eller kategorier af modtagere, som personoplysningerne
er blevet (eller vil blive) videregivet til (litra c), hvor længe oplysningerne
tiltænkes opbevaret eller reglerne for beregning af denne periode (litra d),
oplysninger om retten til berigtigelse, sletning eller begrænsning af
behandling (litra e) samt om retten til at indgive en klage til en
tilsynsmyndighed (litra f). Når oplysninger overføres til tredjelande eller
til en international organisation, skal den registrerede dertil have ret til
oplysning om de fornødne garantier efter artikel 35.
Retten til indsigt kan efter artikel 13 begrænses, idet medlemsstaterne kan
vedtage lovgivning, som helt eller delvist begrænser den registreredes ret
til indsigt, hvis en sådan begrænsning er en nødvendig og proportional
foranstaltning i et demokratisk samfund under rimelig hensyntagen til den
registreredes legitime interesse, for at undgå at lægge hindringer i vejen
for officielle eller retlige undersøgelser mv. (litra a), for ikke at påvirke fo-
rebyggelse, efterforskning, opdagelse eller retsforfølgning af straffelovs-
overtrædelser samt fuldbyrde strafferetlige sanktioner (litra b), for at be-
skytte offentlig sikkerhed (litra c), for at beskytte national sikkerhed (litra
d) og for at sikre andre personers rettigheder og frihedsrettigheder (litra
e). Medlemsstaterne kan bestemme kategorier af behandling, som helt el-
ler delvist falder ind under denne undtagelse.
Medlemsstaterne skal medmindre det underminerer formålet med
begrænsingen af indsigt, jf. ovenfor, fastsætte, at den dataansvarlige skal
informere den registrerede om alle afslag eller begrænsning af indsigt,
begrundelsen herfor samt muligheden for at indgive en klage til
tilsynsmyndigheden, jf. artikel 13, stk. 3.
Herudover foreslås det også som noget nyt i artikel 14, at medlemsstaterne
skal sikre, at den registrerede i de tilfælde, hvor der meddeles helt eller
229
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
delvist afslag på indsigt, har ret til at anmode tilsynsmyndigheden om at
kontrollere, om behandlingen er lovlig. Medlemsstaterne skal fastsætte
bestemmelser om, at den dataansvarlige skal underrette den registrerede
om retten til at anmode tilsynsmyndigheden om at gribe ind.
Forslaget giver derudover den registerede en ret til at kræve berigtigelse
af urigtige personoplysninger. Medlemsstaterne skal således efter
forslagets artikel 15, stk. 1, under hensyntagen til behandlingens karakter
og formål sikre, at den registrerede har ret til berigtigelse af
personoplysninger om den pågældende, som er ukorrekte, ligesom
medlemsstaterne skal sikre, at den registrerde har ret til at komplettere
ufuldstændige oplysninger, herunder ved brug af en supplerende
erklæring.
Det følger af forslagets artikel 15, stk. 1a, at medlemsstaterne skal
fastsætte en forpligtelse for den dataansvalige til uden unødigt ophold at
slette personoplysninger, såfremt behandlingen ikke er i overensstemmelse
med bestemmelser, som er vedtaget i henhold til artikel 4, litra a-e, artikel
7 og artikel 8 i dette direktiv eller hvis personoplysningerne skal slettes for
at opfylde en retlig forpligtelse, som den dataansvarlige er underlagt.
Medlemsstaterne skal endvidere efter artikel 15, stk. 1b, sikre den
registreredes ret til at opnå begrænsning af behandlingen af
personoplysninger, hvis oplysningernes rigtighed bestrides af den
registrerede. Begrænsningen af behandlingen skal opretholdes indtil den
dataansvarlige har haft mulighed for at fastslå, om oplysningerne er
rigtige eller i en periode, hvor personoplysningerne er nødvendige for, at
et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
Den dataansvarlige kan ifølge forslaget meddele afslag på berigtigelse,
sletning eller begrænsning af behandlingen. I givet fald skal den
dataansvarlige give den registrerede skriftlig meddelelse herom.
Meddelelsen skal beskrive årsagerne til afslaget og mulighederne for at
indgive klage til tilsynsmyndigheden og indbringe sagen for en retsinstans.
Medlemsstaterne skal i henhold til artikel 15, stk. 3, sikre, at den
dataansvarlige orienterer modtagere af oplysningerne om at rette, slette
eller begrænse behandlingen af personoplysninger under deres ansvar.
Efter forslagets artikel 17 kan medlemsstaterne fastsætte regler om, at ud-
øvelsen af rettighederne i artikel 11, 11a, 12 og 15 sker i overensstemm-
else med nationale retsplejeregler, når personoplysningerne er indehold i
230
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
en retsafgørelse, et register eller en sag, der behandles i forbindelse med
strafferetlige efterforskninger og straffesager.
2.5. Den dataansvarlige og databehandlerens forpligtelser mv. (direk-
tivforslagets kapitel IV)
Forslagets kapitel IV omhandler den dataansvarlige og databehandleren.
Kapitlet indeholder regler om generelle forpligtelser, datasikkerhed og ud-
pegning af en databeskyttelsesansvarlig.
Det følger af forslagets artikel 18, som omhandler forpligtelser for den
dataansvarlige, at medlemsstaterne skal sikre, at den dataansvarlige
implementerer tilstrækkelige foranstaltninger og er i stand til at
demonstrere, at behandlingen af personoplysninger i overensstemmelse
med bestemmelser, som implementerer direktivet. Disse foranstaltninger
kan bl.a. være anvendelse af databeskyttelsespolitikker, som specificerer
anvendelsen af databeskyttelsesreglerne i dette direktiv.
Medlemsstaterne skal efter artikel 19 sikre, at den dataansvarlige under
hensyntagen til den teknologi, som er tilgængelig, og omkostningerne ved
gennemførelse samt med hensyntagen til risikoen for den registreredes ret-
tigheder og frihedsrettigheder som følge af behandlingens karakter, om-
fang og formål, gennemfører passende tekniske og organisatoriske foran-
staltninger og procedurer, således at behandlingen af personoplysninger-
ne opfylder kravene i bestemmelserne, som implementerer dette direktiv og
beskytter den registreredes rettigheder. Medlemsstaterne skal endvidere
sikre, at den dataansvarlige gennemfører foranstaltninger gennem indstil-
linger (”by default”), som sikrer, at det alene er personoplysninger, som
er nødvendige for hver behandling, der bliver behandlet.
Det følger af artikel 20, at medlemsstaterne i det tilfælde, hvor der er flere
dataansvarlige, skal sikre, at disse fælles dataansvarlige fastsætter deres
respektive ansvar for overholdelse af forpligtelserne, der følger af be-
stemmelserne, som implementerer direktivet.
Forslagets artikel 21 indeholder regler om databehandleren. Det følger
således af bestemmelsen, at medlemsstaterne skal sikre, at den dataan-
svarlige alene anvender databehandlere, som kan give de tilstrækkelige
garantier for gennemførelsen af passende tekniske og organisatoriske for-
anstaltninger, således at behandlingen opfylder kravene i bestemmelserne,
som implementerer direktivet. Behandling af personoplysninger ved en da-
tabehandler skal foretages i henhold til et retligt bindende dokument mel-
231
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
lem databehandleren og den dataansvarlige, som navnlig fastsætter, at da-
tabehandleren alene handler efter instruks fra den dataansvarlige.
Medlemsstaterne skal efter artikel 23 sikre, at enhver dataansvarlig og da-
tabehandler opbevarer optegnelser over alle behandlingssystemer og
-procedurer, som de pågældende er ansvarlige for. Disse optegnelser skal
efter anmodning gøres tilgængelige for tilsynsmyndigheden.
Efter forslagets artikel 24 skal medlemsstaterne som minimum sikre, at
følgende behandlinger i automatiske behandlingssystemer blive logget:
indsamling, ændring, søgning, videregivelse, samkøring og sletning. Log-
ning af søgning og videregivelse skal vise formålet, datoen og tidspunktet
for den pågældende behandling og i videst muligt omfang navnet på den
person, som har søgt eller videregivet personoplysninger. Logningen skal
anvendes til at kontrollere, om databehandlingen er lovlig, til egenkontrol
og til at sikre dataintegriteten og datasikkerheden.
Artikel 26, stk. 1, indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne at sikre,
at den dataansvarlige eller databehandleren hører tilsynsmyndigheden
forud for behandlingen af personoplysning, der vil indgå i et nyt register,
når de særlige kategorier af oplysninger, der er omhandlet i artikel 8, skal
behandles, og når den type behandling, navnlig ved brug af nye teknologi-
er, mekanismer eller procedurer, medfører særlige risici for den registre-
redes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder. Ifølge stk. 3, skal
en tilsynsmyndigheden i de tilfælde, hvor myndigheden er af den opfattel-
se, at den påtænkte behandling ikke er i overensstemmelse med bestem-
melserne, som implementerer dette direktiv, inden for 6 uger rådgive den
dataansvarlige herom.
Ved behandling, som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a (behandling af
personoplysninger til udførelse af en opgave baseret på EU-ret eller
medlemsstats lovgivning af en kompetent myndighed til de formål, som er
nævnt i artikel 1, stk. 1), skal medlemsstaterne efter artikel 26, stk. 1a,
sikre, at tilsynsmyndig-heden bliver hørt i forbindelse med forberedelse af
lovforslag og andre lovgivningsmæssige foranstaltninger, som vedrører
behandling af personoplysninger.
Forslagets artikel 27 indeholder regler om behandlingssikkerhed. Det føl-
ger således af forslagets artikel 27, stk. 1, at medlemsstaterne skal sikre, at
den dataansvarlige og databehandleren under hensyntagen til den tekno-
logi, som er tilgængelig, og omkostningerne ved gennemførelse samt med
232
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
hensyntagen til risikoen for den registreredes rettigheder og frihedsrettig-
heder ved inddragelse af behandlingens karakter, sammenhæng, omfang
og formål, skal gennemføre tilstrækkelige tekniske og organisatoriske for-
anstaltninger for at sikre et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.
Med henblik på automatisk databehandling af personoplysninger fastsæt-
ter medlemsstaterne, jf. artikel 27, stk. 2, bestemmelser om, at den dataan-
svarlige eller databehandleren på grundlag af en vurdering af risikoen ved
behandlingen, gennemfører foranstaltninger til at sikre bl.a. at uautorise-
rede personer ikke kan få adgang til det edb-udstyr, der benyttes til be-
handling af personoplysninger (kontrol med fysisk adgang til udstyret, jf.
litra a), at der ikke sker uautoriseret indlæsning af oplysninger samt uau-
toriseret læsning, ændring eller sletning af opbevarede oplysninger (kon-
trol med opbevaring, jf. litra c), og at personer med bemyndigelse til at
anvende et automatisk databehandlingssystem kun har adgang til de op-
lysninger, der er omfattet af deres adgangstilladelse (kontrol med dataad-
gangen, jf. litra e).
En nyskabelse er indførelsen af et krav om, at den dataansvarlige skal an-
melde brud på persondatasikkerheden til tilsynsmyndigheden. Efter forsla-
gets artikel 28 skal medlemsstaterne således sikre, at der skal ske anmel-
delse til tilsynsmyndigheden af brud på datasikkerheden uden unødig for-
sinkelse. Anmeldelsen skal som minimum beskrive karakteren af bruddet
på persondatasikkerheden, de sandsynlige konsekvenser af bruddet og de
foranstaltninger, som er iværksat eller vil blive iværksat for at afhjælpe
bruddet på persondatasikkerheden. For at tilsynsmyndigheden kan kon-
trollere overholdelse af denne forpligtelse, skal medlemsstaterne sikre, at
den dataansvarlige dokumenterer alle brud på persondatasikkerheden.
Undladelse af anmeldelse til tilsynsmyndigheden kan ske i de tilfælde, som
refereret nedenfor under artikel 29, stk. 3, litra a og b.
Efter artikel 29, stk. 1, skal medlemsstaterne fastsætte, at når sikkerheds-
bruddet forventes at krænke den registreredes rettigheder og frihedsrettig-
heder alvorligt, skal den dataansvarlige efter anmeldelsen til tilsynsmyn-
digheden, jf. artikel 28, uden unødig forsinkelse underrette den registrere-
de om sikkerhedsbruddet. Denne underretning skal beskrive karakteren af
bruddet på persondatasikkerheden. Det er dog, jf. stk. 3, ikke nødvendigt
at underrette den registrerede om et brud på persondatasikkerheden, hvis
den dataansvarlige har gennemført passende teknologiske beskyttelsesfor-
anstaltninger, og disse foranstaltninger er blevet anvendt på de data, som
sikkerhedsbruddet vedrørte (litra a), hvis den dataansvarlige efterfølgende
233
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
har taget skridt, som sikrer, at den registreredes rettigheder og frihedsret-
tigheder sandsynligvis ikke længere vil blive alvorligt påvirket (litra b) el-
ler hvis det vil indebære en uforholdsmæssig indsats, herunder især med
henvisning til antallet af sager, som er påvirket. I sådanne tilfælde skal en
offentlig meddelelse eller lignende finde sted, således at de registrerede er
informeret på en effektiv måde (litra c). Ifølge stk. 4, kan underretningen
til den registrerede forsinkes, begrænses eller undlades af samme årsager,
som nævnt i artikel 11b.
Efter artikel 30 kan EU-retten eller medlemsstats lovgivning foreskrive, at
den dataansvarlige eller databehandleren skal udpege en databeskyttelses-
ansvarlig. Den databeskyttelsesansvarlige skal ifølge forslaget udpeges på
grundlag af faglige kvalifikationer, herunder navnlig ekspertise inden for
databeskyttelseslovgivning og -praksis samt evne til at udføre de opgaver,
der er omhandlet i artikel 32. En databeskyttelsesansvarlig kan udpeges
for flere enheder under hensyntagen til den kompetente myndigheds
organisatoriske struktur og størrelse.
Medlemsstaterne skal fastlægge, at den dataansvarlige eller databehandl-
eren sikrer, at den databeskyttelsesansvarlige inddrages tilstrækkeligt og
rettidigt i alle spørgsmål vedrørende beskyttelse af personoplysninger.
Den dataansvarlige eller databehandleren skal endvidere sikre, at den
databeskyttelsesansvarlige kan udføre sine opgaver effektivt og kan handle
uafhængigt i forbindelse med udøvelsen af hvervet.
Ifølge artikel 32 skal medlemsstaterne sikre, at den databeskyttelsesan-
svarlige bl.a. har til opgave at underrette og rådgive den dataansvarlige
eller databehandleren om deres forpligtelser i henhold bestemmelser, som
implementerer dette direktiv (litra a), at overvåge overholdelsen af be-
stemmelser, som implementerer dette direktiv (litra b), og at overvåge be-
svarelse af anmodninger fra tilsynsmyndigheden og – indenfor sin kompe-
tence – at samarbejde med tilsynsmyndigheden efter anmodning eller af
egen drift (litra g).
234
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0235.png
2.6. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller internati-
onale organisationer (direktivforslagets kapitel V)
Direktivets kapitel V fastlægger betingelserne for, hvornår de kompetente
myndigheder kan videregive personoplysninger til tredjelande eller inter-
nationale organisationer.
Efter forslagets artikel 33 skal medlemsstaterne sikre, at en videregivelse
fra en kompetent offentlig myndighed til et tredjeland eller til en internati-
onal organisation, herunder også videreoverførsel til et andet tredjeland
eller international organisation, alene kan finde sted, hvis videregivelsen
er nødvendig for at forebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge
straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner (litra a),
hvis den dataansvarlige i tredjelandet eller den internationale
organisation er en kompetent myndighed i henhold til de formål, som
fremgår af artikel 1, stk. 1 (litra c), hvis personoplysningerne er
videregivet eller stillet til rådighed af en anden medlemsstat, at denne
medlemsstat giver forudgående tilladelse til videregivelsen i henhold til
dens nationale lovgivning (litra d), og hvis Kommissionen har truffet en
afgørelse i henhold til artikel 34 om, at tredjelandet eller den
internationale organisation sikrer et tilstrækkeligt beskuttelsesniveau eller
der er indført henholdsvis eksistrerer fornødne garantier, jf. direktivets
artikel 35 (litra e).
Medlemsstaterne skal i henhold til artikel 34, stk. 1, fastsætte, at
videregivelse af personoplysninger til et tredjeland eller en international
organisation kan ske, hvis Kommissionen har fastslået, at et tredjeland, et
område eller en behandlingssektor i tredjelandet eller en international
organisation har et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau i overensstemm-
else med artikel 41 i Kommissionens samtidige forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger (generel forordning om databeskyttelse) eller i
overensstemmelse med direktivets artikel 34, stk. 3.
Såfremt Kommissionen ikke har truffet afgørelse om tilstrækkeligheden af
beskyttelsesniveauet i henhold til (forslaget til) generel forordning om
persondatabeskyttelse, skal Kommissionen i henhold til artikel 34, stk. 2,
vurdere beskyttelsesniveauet under hensyntagen til bl.a. retsstatsprincippet
(”rule of law”), respekten for menneskerettigheder og grundlæggende ret-
tigheder, relevant gældende lovgivning, databeskyttelsesregler og national
235
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
strafferet samt om der er effektive rettigheder, der kan håndhæves admini-
strativt eller retsligt af registrerede. Kommissionen skal ligeledes inddra-
ge, om der i tredjelandet er en eller flere uafhængige tilsynsmyndigheder,
som har til opgave at sikre overholdelse af databeskyttelsesregler.
Efter en vurdering af de nævnte forhold kan Kommissionen, jf. artikel 34,
stk. 3, inden for direktivets anvendelsesområde, træffe en afgørelse om, at
et tredjeland, et område, en behandlingssektor i et tredjeland eller en in-
ternational organisation sikrer det tilstrækkelige beskyttelsesniveau.
Kommissionen kan endvidere i henhold til artikel 34, stk. 5, inden for
direktivets anvendelsesområde, træffe afgørelse om, at et tredjeland, et
område, en behandlingssektor i et tredjeland eller en international organi-
sation ikke længere sikrer det tilstrækkelige beskyttelsesniveau og har mu-
lighed for – når det er nødvendigt – at trække en afgørelse tilbage.
Medlemsstaterne kan efter artikel 35, stk. 1, fastsætte, at i de tilfælde, hvor
Kommissionen ikke har truffet afgørelse om, hvorvidt et tredjeland, et om-
råde eller en behandlingssektor i dette tredjeland eller en international
organisation har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, kan videregivelse af
personoplysninger ske til modtagere i et tredjeland eller en international
organisation, hvis der i en retsakt foreligger fornødne garantier i forhold
til beskyttelsen af personoplysninger (litra a) eller hvis den dataansvarlige
har vurderet alle forhold i forbindelse med videregivelsen af personoplys-
ninger og konkluderet, at der findes fornødne garantier, hvad angår be-
skyttelsen af personoplysninger (litra b).
Endelig skal medlemsstaterne, jf. artikel 36, fastlægge, at videregivelse af
personoplysninger til et tredjeland eller en international organisation
udenfor de tilfælde, som er nævnt i artikel 34 og 35, kun kan ske, hvis
-
-
videregivelsen er nødvendig for at beskytte den registreredes eller
en anden persons vitale interesser (litra a),
videregivelsen er nødvendig for at beskytte den registreredes legi-
time interesser, hvis det er påkrævet ved lov i den medlemsstat, der
videregiver personoplysningerne (litra b),
videregivelsen af oplysningerne er afgørende for at afværge en
umiddelbar og alvorlig trussel mod en medlemsstats eller et tredje-
lands offentlige sikkerhed (litra c),
videregivelsen er nødvendig i enkeltsager med henblik på forebyg-
gelse, efterforskning, opdagelse eller retsforfølgning af straffelovs-
236
-
-
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
-
overtrædelser eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner (litra d),
eller
videregivelsen er nødvendig i enkeltsager med henblik på at fastslå
et retskrav eller gøre det gældende eller forsvare det ved en dom-
stol i forbindelse med forebyggelse, efterforskning, opdagelse eller
retsforfølgning af straffelovsovertrædelser eller fuldbyrdelse af
strafferetlige sanktioner (litra e).
Kravet om forudgående tilladelse til videregivelse fra en anden medlems-
stat i artikel 33, litra d, kan fraviges af medlemsstaterne i visse særlige til-
fælde, hvis den forudgående tilladelse ikke kan indhentes i tide (artikel
36a).
2.7. Uafhængige tilsynsmyndigheder (direktivforslagets kapitel VI)
Direktivets kapitel VI indeholder regler om de nationale tilsynsmyndighe-
ders uafhængige status, opgaver og beføjelser.
Alle medlemsstater skal efter artikel 39 sikre, at en eller flere uafhængige
offentlige myndigheder er ansvarlige for overvågning af anvendelsen af
bestemmelserne, som implementerer direktivet. Tilsynsmyndighederne skal
bidrage til en ensartet anvendelse af reglerne og skal i den forbindelse
samarbejde med hinanden og med Kommissionen.
Medlemsstaterne skal sikre, at samtlige tilsynsmyndigheder udfører deres
opgaver og beføjelser i fuld uafhængighed, jf. artikel 40, stk. 1.
Medlemsstaterne skal endvidere, jf. artikel 40, stk. 2, sikre, at
tilsynsmyndigheden i forbindelse med udøvelse af dens opgaver ikke
direkte eller indirekte bliver påvirket af udenforstående.
Medlemsstaterne skal endvidere bl.a. sikre, at tilsynsmyndighederne bliver
tildelt tilstrækkelige finansielle, tekniske og menneskelige ressourcer osv.
for effektivt at kunne udøver sine opgaver og beføjelser, herunder
deltagelse i Det Europæiske Databeskyttelsesråds aktiviteter, jf. artikel 40,
stk. 5.
Medlemsstaterne skal efter artikel 41 sikre, at medlemmerne af tilsyns-
myndigheden bliver udpeget af parlamentet, regeringen eller statsoverho-
vedet, og at medlemmerne har kvalifikationer, erfaring og færdigheder,
der kræves for at udøve deres opgaver og beføjelser.
237
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
I forhold til tilsynsmyndighedernes organisering og opgaver følger det af
artikel 42, at hver medlemsstat ved lov bl.a. skal fastsætte regler om
tilsynsmyndighedens oprettelse (litra a), regler om og procedurerne for
udnævnelsen af medlemmerne af tilsynsmyndigheden (litra c),
embedsperioden for medlemmerne af tilsynsmyndigheden (litra d) samt
betingelserne for ansættelse af tilsynsmyndighedens medlemmer samt
personale og reglerne om ansættelsesforholdenes ophør (litra f).
Medlemsstaterne skal i henhold til artikel 43 – og i overensstemmelse med
EU-retten og national lovgivning herom – fastsætte bestemmelser om, at
tilsynsmyndighedens medlemmer og personale såvel under embeds- og an-
sættelsesperioden som efter dens ophør har tavshedspligt, for så vidt an-
går fortrolige oplysninger, der er kommet til deres kendskab under udøvel-
sen af deres hverv.
Efter artikel 44 skal medlemsstaterne sikre, at enhver tilsynsmyndighed er
kompetent til – på medlemsstatens eget område – at udføre de opgaver og
beføjelser, som den har fået tillagt ved direktivet. Medlemsstaterne skal
endvidere fastsætte, at tilsynsmyndighederne ikke har kompetence til at fø-
re tilsyn med domstoles behandling af personoplysninger, når de handler i
deres egenskab af domstol.
Forslagets artikel 45, stk. 1, indeholder en længere liste over de opgaver,
som medlemsstaterne skal tildele tilsynsmyndighederne. Det fremgår bl.a.
heraf, at medlemsstaterne skal sikre, at tilsynsmyndigheden overvåger og
håndhæver anvendelsen af bestemmelser, som implementerer direktivet
(litra a), fremmer dataansvarliges og databehandleres kendskab til deres
forpligtelser (litra ab), efter anmodning oplyser registrerede om udøvelse
af rettigheder i forhold til bestemmelser, som implementerer direktivet (lit-
ra ac), yder bistand til andre tilsynsmyndigheder for at sikre en ensartet
anvendelse af bestemmelserne, som implementerer direktivet (litra d), råd-
giver om behandlinger, som er omfattet af artikel 26 (litra h) og bidrager
til aktiviteter i Det Europæiske Databeskyttelsesråd (litra i). Udøvelse af
opgaverne i henhold til artikel 45, stk. 1, skal som udgangspunkt være gra-
tis for den registrerede.
Medlemsstaterne skal, jf. artikel 46, endvidere sikre, at tilsynsmyndighe-
derne som minimum har undersøgelsesbeføjelser (litra a), beføjelse til at
gribe effektivt ind (litra b) og beføjelse til at indbringe overtrædelse af be-
stemmelser, som vedtages i medføre af dette direktiv, for retsinstansernes
eller gøre retsinstansernes opmærksom på disse overtrædelser (litra c).
238
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Medlemsstaterne sørger for, at hver tilsynsmyndighed udarbejder en årlig
rapport om sin virksomhed, jf. artikel 47.
2.8. Samarbejde (direktivforslagets kapitel VII)
Direktivets kapitel VII indeholder bestemmelser om gensidig bistand og
om Det Europæiske Databeskyttelsesråds opgaver.
Efter forslagets artikel 48 skal medlemsstaterne drage omsorg for, at til-
synsmyndighederne yder hinanden gensidig bistand med henblik på at
gennemføre og anvende de bestemmelser, der vedtages i medfør af dette
direktiv, på en ensartet måde og træffe foranstaltninger med henblik på et
effektivt samarbejde med hinanden.
Det Europæiske Databeskyttelsesråd, som oprettes i henhold til bestem-
melser i forslaget om en generel forordning om persondatabeskyttelse,
skal efter artikel 49, stk. 1 – inden for direktivets anvendelsesområde –
bl.a. rådgive Kommissionen om ethvert spørgsmål vedrørende personda-
tabeskyttelse i Unionen, herunder om ethvert forslag til ændring af
direktivet (litra a), give Kommissionen en udtalelse om beskyttelsesniveau-
et i tredjelande eller internationale organisationer (litra d) samt fremme
udveksling af viden og dokumentation med databeskyttelsesmyndigheder
over hele verden, herunder databeskyttelseslovgivning og –praksis (litra
g).
2.9. Klageadgang, ansvar og sanktioner (direktivforslagets kapitel VI-
II)
Forslagets kapitel VIII indeholder bestemmelser om retten til at indgive
klage til tilsynsmyndigheden, om retsmidler (dvs. adgang til domstolsprø-
velse) over for tilsynsmyndigheden og over for den dataansvarlige eller da-
tabehandleren, om erstatningsansvar og om ret til erstatning samt
sanktioner.
Efter forslagets artikel 50 skal medlemsstaterne sikre, at tilsynsmyndighe-
derne behandler klager, som indgives af registrerede, som finder, at be-
handlingen af deres personoplysninger ikke er i overensstemmelse med be-
stemmelserne, som er vedtaget i national ret i medfør af direktivet. Herud-
over følger det som en nyskabelse af forslagets artikel 50, stk. 2, at med-
lemsstaterne skal sørge for, at alle organer, organisationer eller sammen-
slutninger, som er etableret i overensstemmelse med en medlemsstats lov-
239
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
givning, har ret til at indgive klage til en tilsynsmyndighed på vegne af en
eller flere registrerede.
Artikel 51 foreskriver endvidere, at medlemsstaterne skal fastsætte be-
stemmelser om ret til domstolsprøvelse af afgørelser, som er truffet af til-
synsmyndighederne. Enhver registreret skal endvidere efter artikel 51, stk.
2, have ret til et retsmiddel, hvis en tilsynsmyndighed ikke behandler en
klage eller undlader at informere den registrerede inden for tre måneder
om forløbet eller resultatet af klagen.
Der foreligger efter artikel 52 en forpligtelse for medlemsstaterne til at
fastsætte bestemmelser om, at alle fysiske personer har adgang til dom-
stolsprøvelse, hvis de finder, at deres rettigheder, som er fastsat i bestem-
melser vedtaget i medfør af dette direktiv, er blevet krænket som følge af
behandling af personoplysninger i strid med disse bestemmelser.
Herudover lægges der i artikel 54 op til, at medlemsstaterne har pligt til at
fastsætte bestemmelser om erstatning. Det foreslås, at enhver, som har lidt
skade som følge af en behandling, som ikke er i overensstemmelse med de
nationale bestemmelser, som vedtages i medfør af direktivet, skal have ret
til erstatning for den forvoldte skade fra den dataansvarlige eller databe-
handleren. Det gælder dog ikke, hvis den dataansvarlige eller databehand-
leren beviser, at vedkommende ikke er skyld i den begivenhed, der medfør-
te skaden.
Endelig lægges der
i artikel 55
op til, at medlemsstaterne skal fastsætte
bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de nationale
bestemmelser, der er vedtaget i medfør af direktivet, og træffe alle
nødvendige foranstaltninger til at sikre gennemførelsen heraf.
Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen
og have afskrækkende virkning.
Det er ikke nærmere fastsat, om der skal være tale om administrative eller
strafferetlige sanktioner.
2.10. Gennemførelsesforanstaltninger og afsluttende bestemmelser
(direktivforslagets kapitel IX og X)
Forslagets kapitel IX indeholder bestemmelser om gennemførelsesbeføjel-
ser til Kommissionen.
240
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
I forbindelse med udstedelsen af gennemførelsesretsakter skal Kommissi-
onen bistås af et udvalg, der er sammensat af repræsentanter for medlems-
staterne.
Forslaget indeholder herudover en række afsluttende bestemmelser, hvor
der bl.a. lægges op til at ophæve den gældende rammeafgørelse 2008/
977/RIA.
Efter forslagets artikel 59 vil bestemmelser i andre EU-retsakter angående
beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med de kompetente offentli-
ge myndigheders behandling af personoplysninger til de formål, som er
nævnt i artikel 1, stk. 1, som er vedtaget forud for dette direktiv, uændret
finde anvendelse.
Efter forslagets artikel 60 vil internationale aftaler om videregivelse af
personoplysninger til tredjelande, som medlemsstaterne har indgået forud
for direktivets ikrafttræden, og som er i overensstemmelse med gældende
EU-ret, fortsætte med at være gældende indtil de ændres, erstattes eller
ophæves.
Artikel 62 vedrører direktivets gennemførelse i national lovgivning. Det
fremgår endvidere af forslagets præambelbetragtning 76, at i medfør af
artikel 2 og 2a i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bi-
lag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Euro-
pæiske Unions funktionsmåde, er dette direktiv ikke bindende for og finder
derfor ikke anvendelse i Danmark. Da dette direktiv udbygger Schengen-
reglerne efter bestemmelserne i tredje del, afsnit V, i traktaten om Den Eu-
ropæiske Unions funktionsmåde, skal Danmark i henhold til artikel 4 i
protokollen om Danmarks stilling træffe afgørelse om, hvorvidt det vil
gennemføre direktivet i sin nationale lovgivning, inden seks måneder efter
direktivets vedtagelse.
3. Gældende dansk ret
3.1. Indledning
Direktivet skal ifølge forslaget finde anvendelse på de kompetente myn-
digheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge,
efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuld-
byrde strafferetlige sanktioner.
241
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Forslaget lægger som nævnt i pkt. 2.2 i den forbindelse op til en væsentlig
udvidelse af anvendelsesområdet for den EU-retlige regulering af behand-
ling af personoplysninger på det politimæssige og strafferetlige område.
Det foreslås således, at direktivet også skal omfatte f.eks. politiets behand-
linger af oplysninger, som er rent interne i den enkelte medlemsstat, og
som således hverken er eller påtænkes udvekslet med en anden medlems-
stat, jf. anvendelsesområdet for den gældende rammeafgørelse.
Hertil kommer, at der med reglerne i kapitel III lægges op til en udvidelse
af den registreredes rettigheder i forhold til de gældende EU-regler på det
politimæssige og strafferetlige område, jf. nærmere pkt. 2.4.
I en dansk sammenhæng vil direktivet derfor i givet fald kunne få betyd-
ning for behandling af personoplysninger i alle faser af en straffesag, og
således fra f.eks. det tidspunkt politiet modtager en anmeldelse om et
strafbart forhold, til Kriminalforsorgen løslader den domfældte efter endt
afsoning.
En redegørelse for gældende dansk ret vil derfor principielt set kunne om-
fatte en omtale af lovgivningen mv. om behandling personoplysninger,
herunder den registreredes eventuelle rettigheder til indsigt mv., for politi-
et, anklagemyndigheden, domstolene og Kriminalforsorgen.
I det følgende redegøres imidlertid for de mest centrale regler.
3.2. Persondataloven
I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med se-
nere ændringer (persondataloven) er der fastsat generelle regler om be-
handling af personoplysninger for offentlige myndigheder og den private
sektor. Persondataloven er først og fremmest baseret på det gældende da-
tabeskyttelsesdirektiv.
Persondataloven indeholder bl.a. regler om, hvornår behandling af person-
oplysninger i almindelighed må finde sted, ligesom loven indeholder regler
vedrørende behandling af særlige typer oplysninger (f.eks. regler om per-
sonnumre). Loven indeholder desuden en række bestemmelser om rettig-
heder for de personer, der behandles oplysninger om. Det gælder f.eks.
regler om den registreredes ret til information, indsigelse, indsigt, berigti-
gelse og sletning af personoplysninger.
242
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Persondataloven gælder generelt for politiets, anklagemyndighedens og
domstolenes behandling af personoplysninger. Som nævnt i pkt. 2.4 oven-
for finder lovens bestemmelser om oplysningspligt over for den registrere-
de, den registreredes ret til indsigelse, berigtigelse, blokering og sletning af
personoplysninger dog ikke anvendelse på behandlinger, der foretages for
domstolene, politi og anklagemyndighed inden for det strafferetlige områ-
de. Herudover finder lovens regler om den registreredes ret til indsigt ikke
anvendelse på behandlinger, der foretages for domstolene inden for det
strafferetlige område.
Persondataloven fastsætter endvidere regler om datasikkerhed i forbindelse
med behandling af personoplysninger. Disse regler suppleres for offentlige
myndigheders vedkommende af bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000
om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som
behandles for den offentlige forvaltning.
Persondataloven indeholder også bestemmelser om Datatilsynets kontrol
med behandling af personoplysninger, der foretages for offentlige myn-
digheder og den private sektor, ligesom der i loven er fastsat regler om
pligt til at foretage anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med bestemte
typer behandling af personoplysninger.
3.3. Bekendtgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse
med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for
EU og Schengen-samarbejdet
Justitsministeren har i medfør af persondatalovens § 72 a fastsat nærmere
regler ved bekendtgørelse nr. 1287 af 25. november 2010 om beskyttelse
af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samar-
bejde i kriminalsager inden for Den Europæiske Union og Schengen-
samarbejdet. Bekendtgørelsen gennemfører Rådets rammeafgørelse 2008/
977/RIA i dansk ret.
Formålet med bekendtgørelsen er at sikre beskyttelsen af personoplysnin-
ger, der behandles inden for rammerne af det politimæssige og strafferetli-
ge samarbejde inden for EU.
Bekendtgørelsen finder anvendelse i forhold til personoplysninger, der ud-
veksles eller stilles til rådighed mellem en dansk og en udenlandsk myn-
dighed i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i krimi-
nalsager inden for Den Europæiske Union og Schengen-samarbejdet.
243
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Bekendtgørelsen tager således sigte på den grænseoverskridende informa-
tionsudveksling i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i
kriminalsager. Den finder inden for dette område anvendelse på behand-
ling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages elektronisk, og i
forhold til ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller
vil blive indeholdt i et register.
Bekendtgørelsen henviser bl.a. til en række af de grundlæggende regler for
behandling af personoplysninger i persondataloven. Den indeholder her-
udover regler om datakvalitet og behandlingssikkerhed. Bekendtgørelsen
indeholder desuden regler for specifikke former for databehandling, her-
under regler om viderebehandling af personoplysninger modtaget fra andre
medlemsstater og om videregivelse af sådanne oplysninger til private og
tredjelande samt internationale organer. Herudover udvider bekendtgørel-
sen den registreredes rettigheder med hensyn til bl.a. underretning og be-
rigtigelse af urigtige oplysninger i forhold til persondataloven.
Efter rammeafgørelsen, som bekendtgørelsen gennemfører i dansk ret, skal
Kommissionen – på baggrund af rapporter fra medlemsstaterne – senest i
november 2014 aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet med en
evaluering af rammeafgørelsens gennemførelse, følgerne af rammeafgørel-
sens bestemmelser samt eventuelle forslag til ændringer af rammeafgørel-
sen.
3.4. Retsplejeloven
Retsplejeloven (lovbekendtgørelse nr. 1139 af 24. september 2013 med
senere ændringer) indeholder de grundlæggende regler i dansk ret vedrø-
rende bl.a. efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.
Retsplejelovens kapitel 67-75 b fastsætter således regler om politiets efter-
forskning af strafbare forhold og om gennemførelsen af tvangsindgreb,
herunder reglerne for anholdelse, varetægtsfængsling, indgreb i meddelel-
seshemmeligheden, legemsindgreb, ransagning, beslaglæggelse, edition og
personundersøgelser. Disse kapitler indeholder ligeledes grundlæggende
straffeprocessuelle regler.
Retsplejeloven indeholder endvidere regler om aktindsigt i domme, ken-
delser og andre dokumenter, der vedrører en straffesag. Udgangspunktet
er, at enhver har ret til aktindsigt i domme og kendelser mv.
244
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0245.png
Herudover kan den, der har en individuel, væsentlig interesse i et konkret
retsspørgsmål, som udgangspunkt forlange at blive gjort bekendt med do-
kumenter, der vedrører en straffesag, herunder indførsler i retsbøgerne, i
det omfang dokumenterne har betydning for vurderingen af det pågælden-
de retsspørgsmål.
3.5. Straffuldbyrdelsesloven
Straffuldbyrdelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj 2012 med
senere ændringer) regulerer fuldbyrdelsen af fængselsstraffe, bødestraffe,
betingede domme, domme med vilkår om samfundstjeneste og forvaring.
Straffuldbyrdelsesloven indeholder i en række tilfælde mulighed for, at
myndighederne kan behandle personoplysninger om en dømt person for at
varetage sine opgaver efter loven. Det er f.eks. tilfældet, hvor Kriminalfor-
sorgen træffer afgørelse om valg af afsoningsinstitution, om anbringelse i
åbent eller lukket fængsel, om overførsel fra åbent til lukket fængsel og
om udgang i forbindelse med afsoning af fængselsstraf.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil indebære, at den gældende danske lovgiv-
ning på området skal tilpasses direktivet, hvis Danmark inden 6 måneder
efter direktivets vedtagelse træffer afgørelse om at gennemføre direktivet i
dansk ret.
En gennemførelse af forslaget vil bl.a. indebære, at bestemmelserne i den
gældende persondatalov vil skulle tilpasses direktivets regulering for den
del af de kompetente myndigheders behandling af personoplysninger, der
falder inden for direktivets anvendelsesområde.
Det er endvidere Justitsministeriets helt umiddelbare vurdering, at en gen-
nemførelse af det foreliggende forslag i dansk ret vil indebære, at reglerne
i retsplejeloven på en række områder vil skulle ændres. Det er således mu-
ligt, at forslagets bestemmelser om behandlingsprincipper og behandlings-
regler, jf. pkt. 2.3 ovenfor, efter omstændighederne vil skulle indsættes i
retsplejeloven. Herudover må det antages, at direktivforslagets bestemmel-
ser om den registreredes ret til indsigt vil indebære, at de gældende be-
stemmelser i retsplejeloven om aktindsigt vil skulle revideres.
245
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Herudover er det Justitsministeriets foreløbige vurdering, at det kan blive
nødvendigt at revidere de gældende regler i straffuldbyrdelsesloven og be-
kendtgørelsen om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med poli-
tisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæi-
ske Union og Schengen-samarbejdet, hvis direktivforslaget gennemføres i
dansk ret.
Det bemærkes, at vurderingen af de lovgivningsmæssige konsekvenser er
præget af en vis usikkerhed, idet det præcise indhold og rækkevidden af en
række af direktivforslagets bestemmelser giver anledning til betydelig
tvivl.
Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser.
Efter et foreløbigt skøn baseret på de foreliggende forslag (forordning og
direktiv) vil reformpakken om databeskyttelse medføre øgede omkostnin-
ger. Det følger af budgetreglerne, at finansieringen af disse øgede omkost-
ninger skal holdes inden for Justitsministeriets ramme eller forelægges re-
geringens Ø-udvalg, hvis det skønnes, at dette ikke kan lade sige gøre.
5. Høring
Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.: Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige by-
retter, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, For-
brugerombudsmanden, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus
Universitet (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Insti-
tut), Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut), Københavns Uni-
versitet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Den Danske Dommerfor-
ening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK Landsklubben Danmarks Dom-
stole, Foreningen af Offentlige Anklagere, Advokatrådet, Danske Advoka-
ter, DJØF, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Politifor-
bundet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Dansk Fængselsforbund,
Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Fængsels-
forbundet, HK Landsklubben for Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgsfor-
eningen, Dansk Socialrådgiverforening, Faggruppen af socialrådgivere i
Kriminalforsorgen, Amnesty International, Institut for Menneskerettighe-
der, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Retspolitisk Forening og Retssik-
kerhedsfonden.
246
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Høringssvarene og dermed gennemgangen nedenfor tager udgangspunkt i
Kommissionens oprindelige forslag, som blev fremsat i januar 2012.
Visse
bestemmelser, som der har været udtrykt kritik af el.lign., er derfor ikke at
genfinde i gennemgangen af forslaget, som det ser ud på nuværende tids-
punkt, jf. ovenfor under pkt. 2.
5.1. Generelle bemærkninger
Vestre Landsret, Østre Landsret, byretterne, Forbrugerombudsman-
den
og
Foreningen af Offentlige Anklagere
har ingen bemærkninger til
forslaget.
Retspolitisk Forening
er skeptisk med hensyn til, at direktivet skal finde
anvendelse i tilfælde, hvor der ikke indgår et grænseoverskridende ele-
ment.
Domstolsstyrelsen
forudsætter, at adgangen til oplysninger i straffesager,
hvis direktivforslaget bliver implementeret i dansk ret, fortsat vil være re-
guleret af retsplejeloven. Styrelsen tager forbehold for eventuelle admini-
strative og økonomiske konsekvenser ved implementeringen.
Datatilsynet
finder det afgørende, at direktivet ikke forhindrer, at dansk
lovgivning kan opretholdes med mindst det samme beskyttelsesniveau,
som i den gældende persondatalov. Datatilsynet finder det uhensigtsmæs-
sigt, at direktivforslaget introducerer en række rettigheder, som kan fravi-
ges ved generelle undtagelser. Tilsynet finder, at det i visse tilfælde kan
være vanskeligt at vurdere rækkevidden af undtagelsesbestemmelserne,
eksempelvis artikel 16 og 17. Tilsynet opfordrer til, at direktivforslagets
anvendelsesområde overvejes nøje.
Advokatrådet
ser positivt på en bedre beskyttelse af borgernes dataoplys-
ninger, men har anført, at Kommissionens begrundelse for at fremsætte di-
rektivforslaget ikke virker overbevisende. Der er således kun tre medlems-
lande, der har oplyst, at det skaber problemer, at de nationale og internati-
onale regler er forskellige. Advokatrådet fraråder, at forslaget vedtages,
uden at behovet herfor er nærmere belyst, og må advare imod, at reglerne
søges gennemført som en bred, generel bemyndigelse, der overlader det til
Justitsministeriet at udforme de konkrete regler ved bekendtgørelse. Rådet
har desuden anført, at direktivforslaget indeholder en lang række mindste-
krav, hvorfor forslaget ikke vil sikre, at der vil være en højere grad af har-
monisering i EU.
247
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater
er i tvivl om, hvorvidt nærheds-
princippet er opfyldt. Landsforeningen er enig med Justitsministeriet i, at
rækkevidden af direktivforslagets bestemmelser giver anledning til tvivl.
5.2. Forslagets enkelte elementer
5.2.1. Principper for behandling af personoplysninger
Datatilsynet
finder det uhensigtsmæssigt, at direktivforslagets artikel 4
ikke indeholder de samme krav til den dataansvarlige, som der stilles i ar-
tikel 5 i Kommissionens forslag til en persondatabeskyttelsesforordning.
Tilsynet finder det endvidere uhensigtsmæssigt, at der ikke i direktivet er
fastsat regler om, at personoplysninger skal sikres mod hændelig tilintetgø-
relse eller hændeligt tab.
Institut for Menneskerettigheder
er overordnet set enig med de bekym-
ringer, som Artikel 29-arbejdsgruppen har fremført i forbindelse med di-
rektivforslaget. Instituttet anbefaler, at principperne for behandling af per-
sonoplysninger, eksempelvis i artikel 4, bliver udarbejdet i overensstem-
melse med arbejdsgruppens anbefalinger, og at ordlyden af artikel 4, litra
c, ændres således, at kriteriet for indsamling af personoplysninger bør være
”nødvendig” og ikke kun ”tilstrækkelig”.
5.2.2. Behandling af særlige kategorier af personoplysninger
Institut for Menneskerettigheder
finder bl.a., at retten til databeskyttelse
hænger tæt sammen med respekten for privatliv og familieliv. Instituttet
noterer i den forbindelse, at det følger af artikel 8, at der fastsættes et gene-
relt forbud mod behandling af særlige kategorier af personoplysninger.
5.2.3. Den registreredes rettigheder
Advokatrådet
er positiv over for en generel oplysningspligt til borgere,
hvis oplysninger registreres. Rådet peger dog på, at reglerne om underret-
ning er meget løst og generelt formuleret, og at de mange undtagelser vil
udhule den sikkerhed, man ønsker at opnå.
Institut for Menneskerettigheder
finder, at artikel 13 om begrænsninger
i retten til indsigt bør omformuleres således, at det fremgår direkte af be-
stemmelsen, at enhver begrænsning skal være i overensstemmelse med
Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder og Den
248
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Europæiske Menneskerettighedskonvention og tilhørende domstolspraksis.
Instituttet har desuden anført, at der i forhold til medlemslandenes mulig-
hed for at undtage områder fra oplysningspligt bør foretages en nødven-
digheds- og proportionalitetsvurdering.
5.2.4. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande mv.
Advokatrådet
og
Retspolitisk Forening
finder uanset, at direktivforsla-
get er omfattet af det danske retsforbehold, at reglerne om udlevering af
oplysninger til andre EU-lande og tredjelande er relevante for Danmark,
idet de vil have indflydelse på udveksling af oplysninger mellem Danmark
og andre EU-lande. Advokatrådet finder endvidere, at reglerne om videre-
givelse af oplysninger til tredjelande bør være mere detaljerede.
5.2.5. Uafhængige tilsynsmyndigheder
Advokatrådet
peger på, at forslaget ikke angiver, hvorledes reglerne om
den uafhængige tilsynsmyndighed, der skal udpeges af regering eller par-
lament, og som skal kontrollere brugen af reglerne, skal finde anvendelse
på domstolenes indhentelse af oplysninger og en effektiv kontrol hermed.
Datatilsynet
finder det uklart, om der ved forslaget fratages tilsynet den
inspektionskompetence, som tilsynet har efter de gældende regler. Tilsynet
peger på, at denne inspektionskompetence er helt afgørende for tilsynets
arbejde. Tilsynet er i øvrigt af den opfattelse, at pligten til at anmelde brud
på datasikkerheden til tilsynsmyndigheden kun bør gælde ved alvorligere
sikkerhedsbrist.
5.2.6. Klageadgang
Datatilsynet
finder det afgørende, at det sikres, at tilsynsmyndigheden ik-
ke – direkte eller indirekte – får til opgave at vurdere det materielle (straf-
feretlige) indhold i sager på dette område. Tilsynet finder desuden, at kla-
geadgangen i direktivforslagets artikel 50-52 er meget vidtgående. Tilsynet
foreslår, at artikel 50, stk. 2, afgrænses, således at det anføres, hvilken til-
synsmyndighed en klage skal indgives til. Endvidere er tilsynet af den op-
fattelse, at den maksimale sagsbehandlingstid i artikel 51, stk. 2, på 3 må-
neder er for kort, og at det ikke er hensigtsmæssigt at fastsætte en generel
frist for en bestemt type sager.
249
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Retspolitisk Forening
peger på, at forslaget vil medføre ændringer i Data-
tilsynets organisation og opgaver.
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at retten til beskyttelse af
personoplysninger, som er udtrykkeligt fastsat i artikel 8 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder og i TEUF artikel 16, stk. 1,
forudsætter samme databeskyttelsesniveau i hele EU.
Herudover er der ifølge Kommissionen et voksende behov for, at de rets-
håndhævende myndigheder i medlemsstaterne behandler og udveksler op-
lysninger stadig hurtigere med henblik på at forebygge og bekæmpe kri-
minalitet på tværs af grænserne og terrorisme. I den forbindelse vil klare
og sammenhængende regler om databeskyttelse på EU-plan efter Kommis-
sionens opfattelse medvirke til at styrke samarbejdet mellem de pågælden-
de myndigheder.
Der er ifølge Kommissionen desuden en række praktiske udfordringer i
forbindelse med håndhævelsen af lovgivningen om databeskyttelse og et
behov for samarbejde mellem medlemsstaterne og deres myndigheder,
som bør organiseres på EU-plan for at sikre en ensartet anvendelse af EU-
lovgivningen. I visse situationer er EU ifølge Kommissionen desuden mest
velegnet til effektivt og ensartet at sikre det samme beskyttelsesniveau for
fysiske personer, når deres personoplysninger videregives til tredjelande.
Det er Kommissionens opfattelse, at medlemsstaterne ikke selv kan mind-
ske de aktuelle problemer, navnlig ikke problemerne vedrørende de natio-
nale lovgivningers fragmentering. Der er også et specifikt behov for at
skabe en harmoniseret og sammenhængende ramme, som muliggør nem
udveksling af personoplysninger på tværs af EU's grænser, samtidig med
at alle fysiske personer i EU sikres effektiv beskyttelse.
Ifølge Kommissionen vil den foreslåede EU-lovgivning være mere effektiv
end tilsvarende lovgivning på medlemsstatsniveau på grund af problemer-
nes karakter og omfang, som ikke kun gør sig gældende for én eller nogle
få medlemsstater.
Forslagets mål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres på
EU-niveau. Efter Kommissionens opfattelse vil et direktiv være det bedste
instrument til at sikre harmonisering på EU-plan på dette område, samtidig
250
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
med at medlemsstaterne får den nødvendige fleksibilitet til at gennemføre
principperne, reglerne og undtagelserne herfor på nationalt plan.
Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at klare og sam-
menhængende regler om databeskyttelse på EU-plan kan medvirke til at
styrke samarbejdet mellem de retshåndhævende myndigheder i medlems-
staterne med henblik på at forebygge og bekæmpe kriminalitet på tværs af
grænserne og terrorisme. På den baggrund er det regeringens vurdering, at
nærhedsprincippet er overholdt i forhold til reguleringen af personoplys-
ninger, der udveksles eller stilles til rådighed mellem en dansk og en uden-
landsk myndighed i forbindelse med de kompetente myndigheders fore-
byggelse, efterforskning, opdagelse eller retsforfølgning af straffelovsover-
trædelser eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner.
Når det derimod gælder behandling af personoplysninger, der finder sted i
sager uden et grænseoverskridende element inden for det politimæssige og
strafferetlige område, er det efter regeringens opfattelse umiddelbart mere
tvivlsomt, om nærhedsprincippet er opfyldt. For det første kan det på nu-
værende tidspunkt ikke udelukkes, at en vedtagelse af det foreliggende
forslag vil betyde en harmonisering af (dele af) medlemsstaternes nationa-
le straffeprocessuelle regler, som der ikke forekommer at være et behov
for. For det andet finder regeringen, at der endnu ikke er draget konklusio-
ner i forhold til den praktiske værdi af rammeafgørelsen – og derved en
belysning af behovet for en EU-regulering – i tilfælde, hvor der ikke ind-
går et grænseoverskridende element. Det bemærkes i den forbindelse, at
der endnu ikke er foretaget en omfattende evaluering af rammeafgørelsen.
Der kan i øvrigt peges på, at det – ifølge Kommissionens rapport om im-
plementeringen af rammeafgørelsen (KOM (2012) 12 endelig) – alene er
Italien, Nederlandene og Tjekkiet, som har oplyst, at forskellige databe-
handlingsregler for sager med og uden et grænseoverskridende element
medfører vanskeligheder for myndighederne. På den baggrund er det efter
regeringens opfattelse umiddelbart vanskeligt at se behovet for at udvide
forslagets anvendelsesområde til også at omfatte behandlinger af person-
oplysninger uden et grænseoverskridende element.
Som det fremgår ovenfor, har Kommissionen anført, at der er en række
praktiske udfordringer i forbindelse med håndhævelsen af lovgivningen
om databeskyttelse. Dette er dog ikke noget, som er fremhævet i de hø-
ringssvar, som Justitsministeriet har modtaget i forbindelse med høring af
forslaget, jf. ovenfor under pkt. 5.
251
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
8. Generel dansk holdning
Fra dansk side
er man indstillet på at se nærmere på, om
de gældende reg-
ler om persondatabeskyttelse på området, som i dag følger af rammeafgø-
relsen fra 2008, og som alene regulerer behandling af personoplysninger,
hvori der indgår et grænseoverskridende element,
bør revideres.
Fra dansk side er man umiddelbart skeptisk indstillet over for de dele af
forslaget, der regulerer behandling af personoplysninger, hvori der ikke
indgår et grænseoverskridende element. Der henvises i den forbindelse til
bemærkningerne ovenfor under pkt. 6.
Det er regeringens opfattelse, at en række af de foreslåede regler vil
have
betydning for politiets og anklagemyndighedens mv. virksomhed og vil
kunne
medføre et øget bureaukrati og administrative byrder,
jf. ovenfor
under pkt. 2.
Det er endvidere Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at forslagets
betingelser for videregivelse af personoplysninger til tredjelande kan få en
ikke ubetydelig indflydelse på samarbejdet med disse lande inden for det
strafferetlige område.
Under alle omstændigheder er det efter regeringens opfattelse væsentligt,
at eventuelle nye databeskyttelsesregler skaber den rette balance mellem
hensynet til databeskyttelsen og hensynet til, at de kompetente myndighe-
der kan varetage deres opgaver effektivt og smidigt, ligesom forslaget skal
finde den rette balance mellem merværdi og omkostninger, herunder i
form af administrative konsekvenser. Denne balance indeholder forslaget
endnu ikke.
Det bemærkes i øvrigt, at det præcise indhold og rækkevidden af en række
af direktivforslagets bestemmelser fortsat giver anledning til betydelig
tvivl. Der vil derfor være behov for på et senere tidspunkt i forhandlinger-
ne at foretage en nøjere vurdering af forslagets indhold. En nærmere stil-
lingtagen til forslaget må afvente denne vurdering samt en vurdering af de
statsfinansielle og administrative konsekvenser.
252
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
9. Europa-Parlamentet
Forslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedu-
re (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-
Parlamentet. Europa-Parlamentets Libe-udvalg nåede den 21. oktober
2013 til enighed om et kompromisforslag.
Kompromisforslaget blev ved-
taget i Europa-Parlamentets plenarforsamling den 12. marts 2014.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-
arbejde den
20. maj 2014.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
3. og 4. marts 2014.
253
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Dagsordenspunkt 18: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 om
konkurs*
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
Sagen er omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2012) 744 endelig
Resumé
Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på dags-
ordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2014
med henblik på en generel indstilling. Forslaget har til formål at moderni-
sere konkursforordningen for bl.a. at styrke modstandskraften over for
økonomiske krisetider. Forslaget tager for det første sigte på at afhjælpe
de mangler, der har vist sig ved anvendelsen af konkursforordningen i
praksis. For det andet ønsker Kommissionen at udvide forordningens an-
vendelsesområde med henblik på fremover at flytte fokus fra likvidation af
insolvente virksomheder til rekonstruktion. Forslaget vurderes ikke at væ-
re i strid med nærhedsprincippet. Da forslaget er omfattet af retsforbehol-
det, har det hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekven-
ser. Danmark er overordnet positiv over for forslaget. Danmark agter at
tage en eventuel generel indstilling til forslaget til efterretning.
1. Baggrund
Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs trådte i
kraft den 31. maj 2002 og danner grundlag for grænseoverskridende insol-
vensbehandling. Forordningen finder anvendelse i alle tilfælde, hvor en
skyldner har aktiver eller kreditorer i mere end én medlemsstat, uanset om
skyldneren er en fysisk eller juridisk person.
Forordningen afgør, hvilket lands domstole der har kompetence til at ind-
lede konkursbehandling. Hovedinsolvensbehandlingen skal indledes i den
medlemsstat, hvor centeret for skyldners hovedinteresser befinder sig, og
virkningerne af insolvensbehandlingen anerkendes overalt i EU. Sekundær
insolvensbehandling kan indledes overalt, hvor skyldner har et forretnings-
sted, men har kun virkning for de aktiver, som befinder sig på den pågæl-
dende medlemsstats område.
Forordningen indeholder desuden lovvalgsregler, regler om gensidig aner-
kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser om konkurs og regler om for-
254
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0255.png
holdet mellem hovedinsolvensbehandling og sekundær insolvensbehand-
ling. Forordningen bidrager samtidig til en koordinering af de foranstalt-
ninger, der skal træffes i forbindelse med en insolvent skyldners aktiver.
Det følger af artikel 46 i forordningen, at Kommissionen senest den 1. juni
2012 skal forelægge en rapport om forordningens anvendelse. Rapporten
skal om nødvendigt ledsages af forslag med henblik på tilpasning af for-
ordningen.
Kommissionen afholdt i foråret 2012 en offentlig høring om konkursfor-
ordningen og har efterfølgende udarbejdet en rapport og konsekvensanaly-
se af forordningens anvendelse i praksis.
På den baggrund har Kommissionen i december 2012 fremsat forslag til
ændring af konkursforordningen.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2014 forventes
formandskabet at lægge op til en generel indstilling.
Det danske retsforbehold
Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF), navnlig artikel 81, og skal vedtages efter
den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmark stilling deltager Danmark ikke i
Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-
staltninger, der er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bin-
dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”rets-
forbeholdet”).
2. Indhold
Den følgende gennemgang af forslaget er baseret på det seneste udkast til
konsolideret udgave af forslaget, som formandskabet har fremlagt
i maj
2014.
255
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0256.png
2.1. Generelt
Forslaget til ændring af konkursforordningen fra 2000 er udformet under
hovedoverskriften ”Justice for growth” og har til formål at modernisere
forordningen for bl.a. at styrke modstandskraften over for økonomiske kri-
setider og dermed understøtte de økonomiske aktiviteter i EU.
Forslaget har et todelt sigte. For det første har Kommissionen i sin rapport
om anvendelse af konkursforordningen fundet, at forordningen generelt er
effektiv inden for sit virkeområde. Undersøgelsen af den praktiske anven-
delse af forordningen har dog påvist nogle mangler ved forordningen, og
formålet med forslaget er derfor bl.a. at præcisere en række bestemmelser i
den nuværende forordning, som har vist sig uklare eller utilstrækkelige.
For det andet ønsker Kommissionen at udvide forordningens anvendelses-
område med henblik på fremover at flytte fokus fra likvidation af insolven-
te virksomheder (afvikling) til rekonstruktion (videreførsel). Hermed ska-
bes der bedre muligheder for, at levedygtige virksomheder kan overvinde
deres økonomiske problemer.
Forslaget indeholder på baggrund heraf bl.a. bestemmelser om udvidelse
af 2000-forordningens anvendelsesområde, afklaring af kompetence- og
procedureregler for fastlæggelsen af kompetence, sekundær insolvensbe-
handling, offentliggørelse af indledning af konkursbehandling og anmel-
delse af fordringer samt koncerner.
2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget
2.2.1. Udvidelse af forordningens anvendelsesområde
Konkursforordningen finder anvendelse, hvor en skyldner som følge af in-
solvens helt eller delvis mister rådigheden over sine aktiver, og hvor der
derfor udpeges en kurator med henblik på at varetage boets interesser.
En række medlemsstater har i deres nationale konkurslovgivning indført
bestemmelser om rekonstruktion og andre tilsvarende ordninger for virk-
somheder. Endvidere har en række medlemsstater indført mulighed for at
opnå gældssanering og andre former for insolvensbehandling for fysiske
personer med henblik på at skabe det fornødne grundlag for at redde leve-
dygtige virksomheder og arbejdspladser frem for at likvidere dem.
256
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Da sådanne nationale ordninger ikke i alle tilfælde er omfattet af anvendel-
sesområdet for 2000-forordningen, og derfor heller ikke skal anerkendes i
de andre medlemsstater, kan uenige kreditorer bremse en påbegyndt re-
konstruktionsbehandling i én medlemsstat ved at søge at få deres krav
fuldbyrdet i en anden medlemsstat (det såkaldte ”holding-out”-problem).
Kommissionen foreslår derfor at udvide 2000-forordningens anvendelses-
område til også at omfatte såkaldte hybride ordninger (hvor skyldneren
bevarer rådigheden over sine aktiver), samt rekonstruktionsbehandlinger,
gældssanering og andre former for insolvensbehandling, der ikke allerede
er omfattet af 2000-forordningen.
Kommissionen stiller således forslag om, at 2000-forordningen skal finde
anvendelse på bobehandlinger, hvor der ikke udpeges en kurator, men hvor
skyldners aktiver og forretninger er underlagt domstolskontrol eller -tilsyn.
Anerkendelsen af insolvensbehandlingens virkninger vil dermed også om-
fatte de former for bobehandling, hvor skyldner ikke helt eller delvist mi-
ster rådigheden over sine aktiver.
Anvendelsesområdet for 2000-forordningen foreslås endvidere udvidet til
at omfatte ordninger, der indledes i en situation, hvor der kun er en risiko
for, at skyldneren bliver insolvent, og som har til formål at undgå konkurs-
behandling,
og tilfælde hvor en ret giver midlertidigt forbud mod indivi-
dualforfølgning mod skyldneren med henblik på forhandlinger mellem
skyldneren og fordringshaverne om en frivillig ordning.
Med forslaget vil virkningerne af disse ordninger blive anerkendt på tværs
af grænserne og vil kunne fuldbyrdes i de øvrige medlemsstater.
Forslaget indebærer ikke en pligt for medlemsstaterne til at etablere den
type ordninger, som forordningen finder anvendelse på.
Det står på nuværende tidspunkt ikke klart, om medlemsstaterne vil være
forpligtede til anmelde (eksisterende) nationale insolvensordninger med
henblik på, at de optages i bilagene til konkursforordningen over nationale
ordninger, som forordningen finder anvendelse på. Efter den gældende
forordning er der valgfrihed, og medlemsstaterne kan således – selv om
det ikke er hensigten – undlade at anmelde deres insolvensordninger, der
dermed falder uden for konkursforordningens anvendelsesområde.
257
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0258.png
2.2.2. Definitioner
2000-forordningen indeholder en række definitioner af centrale begreber i
forordningen. Ændringsforslaget lægger op til ændringer i disse definitio-
ner med henblik på at løse praktiske problemer, der har vist sig ved anven-
delsen af forordningen, og med henblik på at tage højde for de foreslåede
ændringer. Forslaget indeholder endvidere en række nye definitioner.
Blandt de foreslåede definerede begreber kan særligt fremhæves ”insol-
vensbehandling”, ”insolvensbehandler” og ”ret”.
Begrebet ”insolvensbehandler” er nyt i forhold til 2000-forordningen, og
det anvendes gennem ændringsforslaget som erstatning for det tidligere
anvendte begreb ”kurator” som en konsekvens af, at forordningen udvides
til at omfatte ordninger, hvor der ikke er beskikket en kurator, men hvor
der i stedet f.eks. kan være en rekonstruktør. Insolvensbehandler omfatter
således de danske begreber ”kurator” og ”rekonstruktør”.
Det bemærkes, at hverken 2000-forordningen eller ændringsforslaget hertil
definerer det centrale begreb ”insolvens”. Dette overlades til national ret.
2.2.3 Kompetence til indledning af insolvensbehandling
Det følger af 2000-forordningen, at hovedinsolvensbehandling indledes i
den medlemsstat, hvor centret for skyldnerens hovedinteresser befinder sig
(det såkaldte COMI-princip). COMI er det sted, hvor skyldneren normalt
forvalter sine interesser, og hvor det således er muligt for tredjemand at
identificere stedet. Der er en formodning for, at COMI for selskaber og
andre juridiske personer er det vedtægtsmæssige hjemsted.
Kommissionen foreslår – bl.a. på baggrund af retspraksis – at det præcise-
res i forordningen, hvor centeret for skyldnerens hovedinteresser befinder
sig med henblik på at lette fastlæggelsen heraf i praksis.
Formodningsreglen for selskabers og juridiske personers COMI bibehol-
des. Samtidig præciseres det i forslagets betragtninger, under hvilke om-
stændigheder formodningen for selskabers og juridiske personers COMI
bør afkræftes. Der lægges således op til, at et selskab eller en juridisk per-
son vil have COMI et andet sted end det vedtægtsmæssige hjemsted, når
virksomhedens hovedsæde ligger i en anden medlemsstat end hjemstedet,
og det er identificerbart for tredjemand, at det faktiske center for virksom-
258
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0259.png
hedens ledelse og for forvaltningen af dens interesser er beliggende i den
anden medlemsstat.
For fysiske personer, der ikke er selvstændigt erhvervsdrivende, foreslås
det, at det præciseres, at centeret for skyldnerens hovedinteresser formodes
at være det sted, hvor den pågældende har bopæl.
Kommissionen foreslår endvidere, at der indføres en pligt for retten i den
medlemsstat, hvor der begæres indledt insolvensbehandling, til af egen
drift at efterprøve, om retten er stedlig kompetent til at indlede behandlin-
gen.
Forslaget har til formål dels at forhindre ”forum-shopping”, således at den,
der anmoder om indledning af hovedinsolvensbehandling, ikke kan vælge
at fremsætte begæring herom i den medlemsstat, der er mest fordelagtig
for den pågældende, dels at undgå, at der indledes parallelle hovedinsol-
vensbehandlinger.
2.2.4. Sekundære insolvensbehandlinger
Sideløbende med en hovedinsolvensbehandling i én medlemsstat kan der i
medfør af 2000-forordningen indledes sekundær insolvensbehandling i en
anden medlemsstat, hvor skyldner har et forretningssted. Den sekundære
insolvensbehandling vil alene omfatte de aktiver, der befinder sig i denne
anden medlemsstat. Bestemmelserne om sekundær insolvensbehandling
blev indført for at beskytte de lokale kreditorers interesser og/eller lette
behandlingen af komplekse sager.
2000-forordningen indeholder en bestemmelse om, at sekundær insolvens-
behandling kun i visse tilfælde kan indledes inden indledning af hovedin-
solvensbehandling. Medlemsstaterne drøfter et forslag til udvidelse af
denne bestemmelse.
Kommissionen foreslår desuden en række ændringer til forordningen med
henblik på at opnå en mere effektiv forvaltning af skyldners bo i de situa-
tioner, hvor skyldner har forretningssted i en anden medlemsstat. Bl.a. fo-
reslås det, at retten på det sted, hvor der begæres indledt sekundær insol-
vensbehandling, skal høre
insolvensbehandleren
og eventuelt på begæring
fra
denne
kunne afvise at indlede sekundær insolvensbehandling, hvis ikke
det er i de lokale kreditorers interesse at indlede insolvensbehandling. Det-
te vil f.eks. være tilfældet, når en investor har tilbudt at overtage den på-
259
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0260.png
gældende virksomhed på ”going-concern” basis, og dette vil give kredito-
rerne et større udbytte end likvidation af virksomheden, eller hvis
insol-
vensbehandleren
i hovedinsolvensbehandlingen giver de lokale kreditorer
tilsagn om at blive stillet på samme måde i denne insolvensbehandling,
som var der indledt sekundær insolvensbehandling.
For at forbedre koordinationen imellem hovedinsolvensbehandling og se-
kundær insolvensbehandling foreslås det endvidere at pålægge også retter-
ne i medlemsstaterne en pligt til samarbejde. I 2000-forordningen påhviler
denne pligt alene kuratorerne. Pligten består bl.a. i en gensidig pligt til ud-
veksling af oplysninger.
2.2.5. Offentliggørelse af indledning af konkursbehandling og anmeldelse
af fordringer
For at sikre en bedre information af kreditorer og af retter, herunder med
henblik på at undgå parallelle insolvensbehandlinger, foreslår Kommissio-
nen, at medlemsstaterne hver især indfører offentlige insolvensregistre
bl.a. med oplysning om dato for indledning af insolvensbehandlinger, frist
for anmeldelse af krav og navn og adresse på skyldneren. Endvidere skal
der foretages en sammenkobling af medlemsstaternes nationale registre
med henblik på at skabe central adgang til oplysningerne i systemet.
Efter Kommissionens forslag skal registrering alene ske ved indledning af
insolvensbehandling af en virksomhed eller anden juridisk person eller en
selvstændig erhvervsdrivende. Efter en række kompromisforslag gælder
pligten til at offentliggøre oplysninger i insolvensregistret for alle fysiske
personer.
For at gøre det lettere for kreditorer at anmode om indledning af insol-
vensbehandling foreslår Kommissionen endvidere, at der indføres stan-
dardformularer, dels til underretning af kreditorerne, dels til brug for kredi-
torers anmeldelse af krav.
Endvidere foreslås det, at udenlandske kredito-
rer skal kunne anmelde deres krav mod skyldneren i mindst 30 dage fra
tidspunktet for offentliggørelsen af insolvensbehandlingen.
2.2.6. Koncerner
Konkursforordningen indeholder ikke bestemmelser om behandling af
koncernforbundne virksomheder, og der sker således i dag særskilt insol-
vensbehandling af hver enkelt virksomhed i koncernen.
260
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Kommissionen peger på, at mulighederne for en vellykket insolvensbe-
handling af koncerner herved forringes og samtidig mindsker værdien af
gruppens aktiver.
Det foreslås derfor, at der indføres bestemmelser om, at der ved insolvens-
behandling af koncernforbundne virksomheder ligesom ved sekundær in-
solvensbehandling indtræder pligt til samarbejde imellem de implicerede
retter og
insolvensbehandlere.
Der skal ifølge forslaget bl.a. ske udveks-
ling af relevante oplysninger og undersøgelse af muligheden for en samlet
rekonstruktion for koncernen.
3. Gældende dansk ret
3.1. Konkursloven
Konkursloven finder alene anvendelse på rekonstruktionsbehandling, kon-
kurs eller gældssanering i forhold til skyldnere, der enten udøver er-
hvervsmæssig virksomhed eller har hjemting i Danmark. Der kan begæres
udlæg mv. i en skyldners ejendele her i landet, uanset om der er indledt
konkursbehandling for samme skyldner i udlandet.
Justitsministeren kan efter konkurslovens § 6 fastsætte bestemmelser om
grænseoverskridende konkurs og rekonstruktion. Det følger af denne be-
stemmelse, at justitsministeren under nærmere betingelser kan fastsætte
bestemmelser om anerkendelse af afgørelser truffet af udenlandske dom-
stole og myndigheder vedrørende konkurs, rekonstruktionsbehandling eller
anden lignende insolvensbehandling i Danmark. Hjemlen er ikke udnyttet.
3.2. Den nordiske konkurskonvention
Danmark indgik den 7. november 1933 konvention om konkurs med de
øvrige nordiske lande. Det følger af konventionens artikel 1, at erklæres en
skyldner konkurs i et nordisk land, skal konkursen også omfatte skyldners
aktiver i de øvrige nordiske lande.
Konventionen indeholder bl.a. bestemmelser om lovvalg, registrering af
konkurs og anerkendelse af afgørelse om konkurs.
261
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er der-
for omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i
vedtagelsen af forordningen, som ikke vil være bindende for eller finde
anvendelse i Danmark.
Sagen har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser.
5. Høring
Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-
tioner mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,
Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-
tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen
af Offentlige Anklagere, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbun-
det, Advokatrådet, Danske Advokater, Danske Inkassoadvokater, Datatil-
synet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Amnesty International, In-
stitut for Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfon-
den, Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Dansk Aktionærfor-
ening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening
(DIRF), Dansk Pantebrevsforening, Den Danske Fondsmæglerforening,
Finansforbundet, Finansrådet (Danske Pengeinstitutters Forening), For-
eningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revi-
sorer, Kuratorforeningen, Liberale Erhvervs Råd, Lønmodtagernes Garan-
tifond.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Vestre
Landsret, Sø- og Handelsretten, Procesbevillingsnævnet, Datatilsynet, Den
Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Direktoratet
for Kriminalforsorgen, Politiforbundet, Advokatrådet, Finansrådet, For-
eningen af Statsautoriserede Revisorer, Lønmodtagernes Garantifond og
Institut for Menneskerettigheder.
Østre Landsret, Vestre Landsret, Procesbevillingsnævnet, Den Danske
Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Direktoratet for
Kriminalforsorgen, Politiforbundet, Advokatrådet, Finansrådet, For-
eningen af Statsautoriserede Revisorer
og
Lønmodtagernes Garanti-
262
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
fond
har ingen bemærkninger til forslaget.
Sø- og Handelsretten
støtter, at forslaget har fokus på rekonstruktion af
levedygtige virksomheder.
Datatilsynet
har om forpligtelsen til at indføre nationale insolvensregistre
vedrørende juridiske personer og selvstændigt erhvervsdrivende samt
sammenkobling af de nationale registre anført, at forslaget rejser spørgs-
mål om grundlæggende databeskyttelsesretlige principper om bl.a. nød-
vendighed og proportionalitet. Datatilsynet henviser i den forbindelse til
bemærkningerne herom i udtalelsen om forslaget fra Den Europæiske Til-
synsførende for Databeskyttelse (EDPS). Datatilsynet bemærker endvide-
re, at offentliggørelse af oplysninger på internettet anses for den mest vidt-
gående form for videregivelse af oplysninger, idet oplysninger på internet-
tet er meget vanskelige at berigtige eller slette effektivt. Det bør i forslaget
endvidere præciseres, hvor længe oplysningerne i insolvensregistrene skal
fremgå heraf.
Institut for Menneskerettigheder
henviser ligeledes til udtalelsen fra
EDPS og anbefaler i den forbindelse, at der redegøres nærmere for nød-
vendigheden og proportionaliteten af indførelse, sammenkobling og of-
fentliggørelse af nationale insolvensregistre, og at det i den forbindelse
overvejes, om målet kan nås med mindre indgribende løsninger. Der bør
endvidere etableres en klar og effektiv klageadgang i forbindelse med be-
handlingen af personoplysninger, ligesom der bør fastsættes konkrete sik-
kerhedsforanstaltninger i de tilfælde, hvor der kan ske behandling af per-
sonoplysninger i medfør af forordningen, herunder krav til formål med be-
handlingen af oplysninger, datalagringsperiode, persongruppe med adgang
til oplysningerne samt ret til adgang til informationer om sig selv.
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at de foreslåede ændrin-
ger ikke kan realiseres på egen hånd af medlemsstaterne, fordi forslaget
indebærer en ændring af eksisterende regler i konkursforordningen, og der-
for alene kan gennemføres af EU’s lovgivende myndigheder.
Det er endvidere anført af Kommissionen, at det specifikke forslag om
sammenkobling af offentlige tilgængelige registre alene kan etableres på
unionsplan.
263
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget
er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
7. Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til forslaget.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget til ændring af
konkursforordningen, herunder kan det støttes, at ændringsforslaget bl.a.
har til formål at sætte fokus på rekonstruktion af levedygtige virksomheder
(videreførsel) frem for at erklære dem for konkurs (afvikling).
9. Europa-Parlamentet
Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-
dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-
pa-Parlamentet.
Europa-Parlamentet har den 5. februar 2014 vedtaget en lovgivningsmæs-
sig beslutning om forslaget.
Europa-Parlamentets forslag svarer i det væsentlige til Kommissionens
forslag. Europa-Parlamentet lægger op til at indføre en koordinationsbe-
handling for behandling af koncernvirksomheders insolvens med henblik
på at sikre, at et eller flere koncernmedlemmers insolvens ikke bringer de
øvrige koncernmedlemmers fortsatte aktivitet i fare.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-
arbejde den 20. maj 2014.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering
forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 3.-4. marts 2014.
264
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Dagsordenspunkt 19: Udkast til rådskonklusioner om Kommissionens
beretning for 2013 om anvendelsen af EU's charter om grundlæggen-
de rettigheder og om sammenhængen mellem interne og eksterne
aspekter af menneskerettighedsbeskyttelsen i EU.
Nyt notat
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM(2014) 224 endelig
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Formandskabet forventes på
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2014 at fremlægge
udkast til rådskonklusioner om Kommissionens beretning for 2013 om an-
vendelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder og om sammen-
hængen mellem interne og eksterne aspekter af menneskerettighedsbeskyt-
telsen i EU med henblik på vedtagelse. Der lægges med udkastet til
rådskonklusioner bl.a. op til at byde Kommissionens beretning velkommen
samt til at understrege vigtigheden af at sikre, at der er overensstemmelse
mellem de interne og eksterne aspekter af menneskerettighedsbeskyttelsen
i EU. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, ligesom
sagen ikke vurderes at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-
sekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvri-
ge medlemsstaters holdning til sagen. Regeringen er positivt indstillet over
for, at der vedtages rådskonklusioner på området.
1.
Baggrund
Kommissionen afgav den 15. april 2014 sin beretning for 2013 om anven-
delsen af EU’s charter om grundlæggende rettigheder (Chartret) til Rådet.
Kommissionen fremhæver i sin beretning bl.a. EU-Domstolens rolle i for-
bindelse med gennemførelsen af chartret og navnlig dens nyeste retsprak-
sis vedrørende chartrets anvendelighed i medlemsstaterne.
I beretningen redegøres endvidere for, hvordan EU-institutionerne under
Domstolens kontrol har overholdt og fremmet de grundlæggende rettighe-
der i forbindelse med alle deres initiativer, bl.a. ved udformningen af ny
lovgivning og retshåndhævelsesforanstaltninger, og for betydningen af
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og de fremskridt, EU har
gjort hen imod dets tiltrædelse heraf.
265
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
I beretningen konkluderer Kommissionen bl.a., at de nationale domstole er
vigtige aktører, der direkte sikrer, at rettighederne og frihederne i Chartret
får konkrete virkninger, og at EU-institutionerne har gjort betydelige frem-
skridt for at sikre en konsekvent anvendelse af Chartrets bestemmelser.
På møder i rådsarbejdsgruppen vedrørende Grundlæggende Rettigheder,
Borgerlige Rettigheder og Fri Bevægelighed for Personer (FREMP) den
21. november 2013, 15. januar 2014 og 9. april 2014 blev det diskuteret,
hvordan EU bedre kan sikre, at der er overensstemmelse mellem de interne
og eksterne aspekter af menneskerettighedsbeskyttelsen i EU.
Udkastet til rådskonklusionerne er udarbejdet på baggrund af Kommissio-
nens beretning og diskussionerne i FREMP.
2.
Indhold
I udkastet til rådskonklusioner bydes Kommissionens beretning velkom-
men og vigtigheden af charteret og af en effektiv og systematisk anvendel-
se heraf såvel i medlemsstaterne som ved EU’s institutioner understreges.
Derudover noterer Rådet sig udviklingen i EU-Domstolens retspraksis og i
antallet af præjudicielle forelæggelser.
Udkastet til rådskonklusioner indeholder endvidere en henvisning til vig-
tigheden af at sikre, at der er overensstemmelse mellem de interne og eks-
terne aspekter af menneskerettighedsbeskyttelsen i EU, og det anføres i
den forbindelse, at EU’s tiltrædelse til Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention vil bidrage til en sammenhængende beskyttelse af menne-
skerettigheder i Europa. Det anføres desuden, at det er vigtigt at samarbej-
de med Europarådet og at styrke samarbejdet internt i Rådet på menneske-
retsområdet.
Derudover mindes i udkastet til rådskonklusioner om Rådets hensigt om
årligt at udveksle synspunkter med de andre EU-institutioner vedrørende
anvendelsen af Chartret baseret på Kommissionens beretning, resolutioner
fra Europa-Parlamentet og årsrapporten fra Det Europæiske Agentur for
Grundlæggende Rettigheder (FRA).
Det anføres i udkastet til rådskonklusioner endvidere, at Rådet finder det
vigtigt årligt at redegøre for de initiativer, Rådet har taget i forhold til
Chartrets bestemmelser og at udpege områder, hvor der fremover kan ta-
ges initiativer.
266
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Endelig noterer Rådet sig idéen om at indføre en menneskeretlig ”politik-
cyklus” inden for EU, der kunne indeholde en årlig vurdering af gennem-
førte initiativer og fastlægge fremtidige prioriteter. Det anføres, at politik-
cyklussen gradvist kunne føre til en intern EU-strategi for grundlæggende
rettigheder.
Udkastet til rådskonklusioner forventes fremlagt på rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 5.-6. juni 2014 med henblik på vedtagelse.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Sagen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
4.2. Statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ingen statsfinansielle konsekvenser.
5.
Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
267
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Regeringen er positivt indstillet over for, at der vedtages rådskonklusioner
på området.
9.
Europa-Parlamentet
Sagen skal ikke forelægges for Europa-Parlamentet.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejde den 20. maj 2014.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
268
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Dagsordenspunkt 20: Flerårig handlingsplan for 2014-2018 for e-
justice
Nyt notat.
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlig og indre
anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev det besluttet at nedsætte en råds-
arbejdsgruppe, der skulle arbejde med at fremme ”e-justice”, hvorved for-
stås anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi mellem ret-
lige aktører i medlemsstaterne. En ny flerårig strategi for 2014-2018 for e-
justice blev vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6.
december 2013. Formandskabet har på baggrund af de generelle retnings-
linjer fastsat i den nye strategi for europæisk e-justice udarbejdet en fler-
årig handlingsplan for 2014-2018 for det videre arbejde med e-justice,
som forventes vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
5.-6. juni 2014. Handlingsplanen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige el-
ler statsfinansielle konsekvenser. Forslaget vurderes ikke at være i strid
med nærhedsprincippet. Fra dansk side agter man at tage handlingsplanen
til efterretning og tilslutte sig de prioriteter for arbejdsgruppens videre ar-
bejde, der er angivet heri.
1.
Baggrund
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev det
besluttet at nedsætte en rådsarbejdsgruppe (e-Law-arbejdsgruppen (e-
Justice)), der skulle arbejde med at fremme ”e-justice”, hvorved forstås
anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi på det retlige
område.
Kommissionen afgav den 2. juni 2008 en meddelelse om en global strategi
for e-justice, som på et bredere plan forholder sig til eksisterende og plan-
lagte fællesskabsinstrumenter som f.eks. strafferegistre og en elektronisk
betalingspåkravsprocedure.
På baggrund heraf udarbejdede e-justice-arbejdsgruppen en flerårig hand-
lingsplan for 2009-2013 for det videre arbejde med e-justice, der blev ved-
269
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0270.png
taget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november
2008.
I forbindelse med det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender)
den 15.-16. juli 2010 blev e-justice-portalen lanceret.
Rådet vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25. fe-
bruar 2011 rådskonklusioner om integration af hjemmesiden for Det euro-
pæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område (EJN) i e-
justice-portalen.
Herudover er arbejdet med e-justice blevet drøftet på en række rådsmøder.
Rådet har således bl.a. løbende fået forelagt halvårlige rapporter fra e-
justice-arbejdsgruppen om status for arbejdet med at fremme e-justice.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. december 2013 ved-
tog rådet en flerårig strategi for 2014-2018 for e-justice. Denne strategi
fastlægger de overordnede mål og generelle principper for arbejdet med e-
justice. Strategien fastlægger herudover generelle retningslinjer for udar-
bejdelsen af en ny flerårig handlingsplan for e-justice.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2014 forventes
det, at rådet vil få forelagt en ny flerårig handlingsplan for 2014-2018 for
det videre arbejde med e-justice med henblik på vedtagelse.
Lissabon-traktaten
Udviklingen af e-justice har hidtil haft karakter af et mere praktisk samar-
bejde, der har fundet sted på uformelt grundlag. Det fremgår imidlertid af
udkastet til ny flerårig strategi for 2014-2018 for europæisk e-justice, jf.
nedenfor, at der skal udarbejdes et retligt instrument vedrørende e-justice.
Et sådant bindende retsgrundlag for samarbejdet og eventuelle fremtidige
retsakter på området må forventes at blive fremsat med hjemmel i bl.a.
tredje del, afsnit V, i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmå-
de (TEUF). Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-
traktaten, vil dermed finde anvendelse.
Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af
foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og
ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til
TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse i Danmark
(”retsforbeholdet”).
270
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Spørgsmålet om retsforbeholdets betydning i forhold til en eventuel ny
retsakt vil blive nærmere overvejet, når et forslag til en sådan retsakt måtte
foreligge.
2.
Indhold
Den flerårige handlingsplan for 2014-2018 for europæisk e-justice tager
sigte på at bygge videre på det arbejde, der allerede er gennemført og fort-
sætte denne positive udvikling på nationalt og europæisk plan.
Det fremgår af handlingsplanen, at udviklingen af europæisk e-justice bør
omfatte foranstaltninger på både europæisk og nationalt niveau. Det frem-
går endvidere af handlingsplanen, at der bør lægges særlig vægt på at opnå
det bredest mulige deltagergrundlag for at sikre opfyldelse af brugernes
forventninger, projekternes bæredygtighed og omkostningseffektivitet.
Nye projekter skal derfor have potentiale til at omfatte alle EU’s medlems-
stater, og alle medlemsstater bør tilskyndes til på frivillig basis at deltage i
alle projekterne.
Handlingsplanen indeholder en liste over de projekter, der ønskes gennem-
ført i perioden 2014-2018 med, så vidt muligt, en angivelse af deltagere,
praktiske gennemførselsforanstaltninger og en vejledende tidsplan, således
at arbejdsgruppen vedrørende e-justice kan følge op på handlingsplanen.
De oplistede projekter i handlingsplanen er opdelt i to kategorier: A-
projekter og B-projekter. På nuværende tidspunkt er der en vis usikkerhed
om, hvad der forstås ved A- og B-projekter, men det ligger fast, at A-
projekter har højere prioritet end B-projekter.
Følgende projekter er eksempler på A-projekter:
-
-
-
-
-
Den europæiske e-justice-portal
Virksomhedsregistre
Domstolsdatabase
Videokonference
Automatisk maskinoversættelse
Følgende projekter er eksempler på B-projekter:
-
Tilføjelse af nye oplysninger på e-justice-portalen, herunder oplys-
ninger om mindreårige, retslige auktioner og forbrugerret
271
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
-
-
Registre over juridiske eksperter
Find en forligsmand
I handlingsplanen lægges der op til, at medlemsstaterne, der deltager i spe-
cifikke projekter, kan mødes i uformelle grupper for at gøre fremskridt i de
enkelte projekter. Resultaterne fra disse møder forelægges for arbejds-
gruppen vedrørende e-Law (e-justice).
Ifølge handlingsplanen skal arbejdsgruppen vedrørende e-Law (e-justice)
mindst én gang pr. halvår påse gennemførelsen af handlingsplanen, og
handlingsplanen skal tilpasses, hvis det vurderes nødvendigt.
For så vidt angår finansieringen af projekterne fremgår det, at medlemssta-
terne bør samarbejde indbyrdes på frivilligt grundlag for at sikre finansie-
ring af de foreslåede projekter. Derudover vil Kommissionen fortsætte
med at finansiere udviklingen, driften og oversættelsen af den europæiske
e-justice-portal og stille finansieringsmuligheder til rådighed for e-justice-
projekterne, der tilfører merværdi.
3.
Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Handlingsplanen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-
sielle konsekvenser.
5.
Høring
Der er – ud over høringen af Specialudvalget for politimæssigt og retligt
samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor - ikke foretaget høring vedrørende sagen.
6.
Nærhedsprincippet
Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-
lemsstaters holdning til sagen.
272
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
1374655_0273.png
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man positiv over for arbejdet med at fremme og koordi-
nere anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i sager med
retlige aktører fra flere medlemsstater.
9.
Europa-Parlamentet
Sagen blev forelagt for Europa-Parlamentet den 22. oktober 2013.
Europa-Parlamentet vedtog den 23. oktober 2013 en resolution
1
, hvoraf det
fremgår, at parlamentet støtter en handlingsplan.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og
retligt samarbejde den 20. maj 2014.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
1
Resolution om handlingsplanen for 2014-2018 for e-justice (2013/2852(RSP))
273
UUI, Alm.del - 2013-14 - Bilag 101: Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområder, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 5.-6. juni 2014.
Dagsordenspunkt 21:
274