Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del Bilag 10
Offentligt
Bedsteforældre for asyl og Asylret indkalder til demonstration
Fredag den 1.11. kl. 14.00 -15.30 på Nytorv
Stop tvangsudvisningerne af svært psykisk syge asylansøgere
Justitsministeriets praksis i humanitære sager er langt mere indædt og nådesløs end
tilfældet var i det hedengangne Integrationsministerium, og svært psykisk syge
asylansøgere udvises med risiko for at gå til grunde. Det gælder også mennesker, som
har haft humanitært ophold i en længere årrække. Det gælder børnene. Det gælder de
gamle. Det gælder også alle andre. Midlerne er bl.a. de facto afskaffelse af ”opsættende
virkning på udrejsefrist” - og fejltolkninger af lægelige oplysninger til systemets fordel.
Justitsministeriet tester - med Morten Bødskov i spidsen - hvor langt et samfund kan gå i
umenneskelige behandling af asylansøgere, når det foregår ganske stille og diskret
udenfor mediernes og offentlighedens søgelys. Vi er langt ude over kanten og i frit fald
nu.
Med demonstrationen ønsker Bedsteforældre for Asyl og Asylret at stoppe
tvangsudvisningerne af svært psykisk syge mennesker og at kaste lys på den nuværende
regerings diskrete, men vedholdende og gennemførte umenneskelighed i behandlingen
af svært psykisk syge asylansøgere.
Stop tvangsudvisningerne af svært psykisk syge asylansøgere.
Mød op på Nytorv fredag den 1. november kl. 14-15.30.
Case-stories ved psykiatere, tale af Asylret, tale af advokat Helge Nørrung, formand for
Foreningen af Udlændingeadvokater, tale af Preben Brandt om begrebet hjemløshed i
relation til flygtninge, musik og meget mere.
Demonstrationen støttes af: SOS mod Racisme, Et anstændigt Danmark, ARN, Afa, Demos
Her er Plads