REFERATaf

Møde i Udviklingspolitisk Råd

den 18. december 2013Til stede:Professor Georg Sørensen, Århus Universitet (Formand)LO-sekretær Marie-Louise Knuppert, LO (Næstformand)Generalsekretær Vagn Berthelsen, IBISGeneralsekretær Henrik Stubkjær, Folkekirkens NødhjælpVibeke Tuxen, Civilsamfund i Udvikling, CISUSektionsleder Julie Koch, Red BarnetInstitutleder Helle Samuelsen, Københavns UniversitetInstitutleder Niels Elers Koch, Københavns UniversitetDirektør Nanna Hvidt, DIISKonsulent Jens Erik Ohrt, LODirektør Jan O.F. Laustsen, Landbrug & FødevarerChefkonsulent Tine Bork, HåndværksrådetDirektør Thomas Bustrup, Dansk IndustriUdviklingsminister Rasmus Helveg PetersenChef for Center for Global Udvikling og Samarbejde Morten Jesper-senNathalia Feinberg, Dorte Chortsen og Mette Brink Madsen (UGS)Geert Aagaard Andersen, Lars Bredal, Lene Schumacher, BirgitteMarkussen og Sune Krogstrup, pkt. 2Anders Tang Friborg, Esther Lønstrup, Malene Bøgesvang, CæcilieStøttrup, Danny Annan og Julia Winding, pkt. 3Carsten Staur, Anne Marie Tyndeskov Voetmann, Birger Riis-Jørgensen, Maj Hessel, Vibeke Gram Mortensen, Thomas Thomsenog Frode Neergaard, pkt. 4Sus Ulbæk, Henning Nøhr og Lars Christian Oxe, pkt. 5

Dagsordenspunkt 1 – Velkomst ved udviklingsministeren

Udviklingsministeren understregede, at Udviklingspolitisk Råd er et centralt samarbejdsforumtil rådgivning af både udviklingsministeren og Udenrigsministeriet vedrørende Danmarks ud-viklingssamarbejde. Ministeren fremhævede, at selvom der var en ny minister på posten, villeder ikke være tale om et politikskifte. Der ville ikke ske ændringer i regeringens udviklingspoli-tik, som der også var fuld opbakning til fra Folketinget, som vedtog både den nye strategi oglov enstemmigt i maj 2012.Udviklingsministeren ville være lydhør i samarbejdet med Udviklingspolitisk Råd og ville i øv-rigt opprioritere arbejdet med at styrke danskernes kendskab til udviklingssamarbejdet. Detfandt ministeren var afgørende for, at vi også i fremtiden kan sikre opbakningen til Danmarksudviklingsbistand og et højt bistandsniveau. Ministeren mente, at det var vigtigt at holde fast iden moralske forpligtelse til at hjælpe verdens fattigste. Der skulle derfor fokuseres på de lande,der har det største behov med fortsat respekt for Danmarks langvarige partnerskaber med enrække udviklingslande. Det betød ikke, at det ikke også måtte komme Danmark til gode i formaf f.eks. vækst og jobs i Danmark, men det var ikke hovedformålet. Udviklingsministeren håbe-de på Rådets opbakning til og samarbejde om arbejdet for at styrke danskernes kendskab til detdanske udviklingssamarbejde.Et af Rådets medlemmer så gerne en diskussion af, hvad der skal ske med udviklingssamarbej-det i fremtiden i en verden, der er under stor forandring. Udviklingsministeren var enig, menfandt også, at det var vigtigt at drøfte bistandens størrelse.

Dagsordenspunkt 2 – synopsis for Landepolitikpapiret for Kenya

Landepolitikpapiret for Kenya giver retningslinjen for den danske regerings samlede engagement i Kenya (2015-2019). Politikpapiret har tre strategiske fokusområder; 1) implementering af forfatningen for et retfærdigt Ke-nya i fremgang, 2) inkluderende grøn vækst og beskæftigelse og 3) fremme regional samarbejde og stabilitet.Ambassaden redegjorde for situationen i Kenya og de overordnede linjer i politikpapiret, her-under forslagene til fremtidige fokusområder. Ambassaden understregede potentialet for øgetvækst og pegede samtidig på udfordringerne med korruption og øget usikkerhed i landet.Udviklingspolitisk Råd var generelt positiv over for papiret, især den planlagte fokus på styrkel-sen af den decentrale tilgang og den hertil relaterede indsats på sundhedsområdet. For at styrkepolitikpapiret foreslog Rådet et større fokus på fattigdomsbekæmpelse og problemerne med atoverholde menneskerettigheder og sikre økonomisk lighed for de godt en million flygtninge iKenya. Der opfordredes til øget fokus på både unge og kvinder i udviklingsindsatsen, herunderpå at nå de fattigste og svageste grupper i samfundet i indsatsen for økonomisk vækst med ud-gangspunkt i hele værdikæden. Enkelte pegede på behovet for en indsats for kapacitetsopbyg-ning i forsknings- og universitetsverdenen, specifikt inden for området for grøn vækst.Udviklingspolitisk Råd udtrykte bekymring for den seneste udvikling i Kenya med et lovforslag,der begrænsede civilsamfundsorganisationers muligheder for udenlandsk støtte, og dermedøgede risikoen for, at det demokratiske rum ville blive betydeligt begrænset. Rådet opfordrede

til en dansk indsats for at sikre den nødvendige politiske og legale ramme for civilsamfundetsageren og opfordrede til større fokus på civilsamfundet som partner i Danmarks indsats.Udviklingspolitisk Råd stillede spørgsmålstegn ved prioriteten af grøn vækst og var bekymretfor, om fokus var mere på grøn end på vækst. Det blev understreget, at bæredygtig udviklingkræver, at den private sektor involveres. Rådet opfordrede til fokus på mikro-virksomhederpga. deres potentiale for vækst. Ligeledes anbefaledes inddragelse og kapacitetsopbygning af desociale partnere i arbejdet med grøn vækst, herunder fokus på erhvervsfaglig uddannelse. Flererejste spørgsmålet om den begrænsede fremgang i Kenya gennem de seneste 50 år, hvor Dan-mark har været engageret i landet. Der blev spurgt til, om man samarbejdede med de rette aktø-rer, eller om der eventuelt var andre forandringsdrivende parter, man også skulle overveje.Udviklingsministeren fremhævede usikkerheden om Kenyas fortsatte samarbejde med ICC ogudtrykte bekymring over restriktionerne for civilsamfundsorganisationer.Ambassaden understregede, at man fra dansk side var aktivt engageret i debatten om ind-skrænkningen af det demokratiske rum og fremhævede, at Kenya med den nye forfatning samtet progressivt rettighedskatalog nu havde to vigtige redskaber til rettighedsbaseret tilgang. Manså det nye decentrale system som en mulighed for forandring ledet af de 47 nye guvernører, dervar ivrige efter at udnytte vækstpotentialet og sikre fremskridt i deres kommuner. Risikoen fordecentralisering af korruption skulle dog ikke undervurderes. Ambassaden forklarede, at bære-dygtig vækst, herunder grøn vækst, der tager hensyn til naturressourcebevarelse, var centralt forKenya. Der var tale om fattigdomsfokuseret vækst og bæredygtighed i produktion. Der vardesuden gode muligheder for en værdikædebaseret tilgang til landbrug i Kenya. Ambassadendelte bekymringen over Kenyas manglende samarbejde med ICC, men konstaterede, at de an-klagede indtil nu havde samarbejdet med ICC. Hvad angik loven, der skal regulere civilsam-fundsorganisationer, er denne endnu ikke underskrevet af præsidenten, og ambassaden arbejderfor at sikre et bedre beslutningsgrundlag, før dette sker.Formanden sammenfattede, at der var tale om et godt landepolitikpapir, der med fordel kunnestyrkes på tre områder; 1) øget fokus på fattigdom og bekæmpelse af ulighed, herunder inddra-gelse af civilsamfundsorganisationer og de sociale partnere, kvinder og unge samt erhvervsmæs-sig efteruddannelse; 2) afklaring af hvad grøn vækst er, og hvordan grøn vækst kan bidrage tilvækstmuligheder i Kenya og sikre fokus på alle elementer i værdikæden og 3) fremhævelse afudfordringerne for udviklingssamarbejdet med Kenya.

Dagsordenspunkt 3 – Dansk – palæstinensisk partnerskabsstrategi

Partnerskabsstrategien for Palæstina udstikker den strategiske ramme for Danmarks samlede engagement iPalæstina i perioden 2014-2015. Det overordnede mål for det danske engagement er at bidrage til at fremme ento-statsløsning på konflikten mellem Israel og Palæstina. Strategiens to strategiske målsætninger er støtte til 1)statsopbygning og borgerrettigheder og 2) lige økonomiske muligheder.Repræsentationskontoret i Ramallah oplyste, at arbejdet med partnerskabsstrategien blev ind-ledt for mere end 18 måneder siden, hvorfor det ikke følger de nye retningslinjer for landepoli-tikpapirer. Processen for udarbejdelsen af et landepolitikpapir ville blive indledt i starten af2014. Et grundprincip for den danske bistandsindsats er, at den skal komme palæstinenserne til3

gode uanset udfaldet af fredsforhandlingerne mellem Israel og Palæstina. Dette skal sikres gen-nem indsatser inden for strategiens to målsætninger: Støtte til statsopbygning og borgerret-tigheder samt til lige økonomiske muligheder. Det blev understreget, at strategiudkastet varkoordineret med det Palæstinensiske Selvstyre, og at der blev arbejdet tæt sammen med andredonorer og multilaterale organisationer. Endelig blev det fremhævet, at Danmark vil indgå i enkonstruktiv dialog med det Palæstinensiske Selvstyre om dets forpligtelser.Udviklingspolitisk Råd var generelt positivt over for partnerskabsstrategien og fandt, at den gavet godt overblik over den komplekse politiske situation, og at den fleksibilitet, der blev lagt optil i strategien, var nødvendig. Rådet drøftede den politiske kontekst; flere medlemmer fandt detrelevant at inkludere fremtidige scenarier i papiret i forhold til udfaldet af de igangværendefredsforhandlinger og mulig dansk ageren og påpegede, at tanken om en to-statsløsning for-mentlig ikke var realistisk. Det blev bemærket, at den regionale komponent i papiret kunnestyrkes – bl.a. med fokus på samarbejdet med andre partnere. Det blev desuden bemærket, atman i strategien kunne udtrykke en mere konsekvent holdning over for Israel, herunder kritikaf israelske nedrivninger af palæstinensisk ejendom i Område C. Enkelte fremhævede, at civil-samfundets rolle kunne stå stærkere, ligesom det ville være relevant at indtænke fagbevægelser,hvilket ville give god mening i lyset af prioriteringen af vækst og beskæftigelse.Udviklingsministeren fremhævede, at tanken om scenarier var interessant, men at det ikke pt.var hensigtsmæssigt at reflektere i strategien i lyset af, at palæstinenserne havde forpligtet sigfuldt til forhandlingerne, og eftersom Danmark fortsat arbejder for en to-statsløsning.Repræsentationskontoret i Ramallah bemærkede, at man fra dansk side var opmærksom på re-gionale indsatser, og at man gennem mange år havde støttet et regionalt landbrugsprogram. Detblev understreget, at civilsamfundet er en central del af Danmarks bistandsindsats. Man villeundersøge muligheden for at reflektere det yderligere i strategien. Område C var ligeledes enprioritet.Formanden sammenfattede, at der var stor tilfredshed med papiret. Man kunne med fordelstyrke omtalen af støtte til civilsamfundet, fagbevægelser og regionale indsatser yderligere. Hanbemærkede, at Rådet havde drøftet den politiske situation, og at Danmark kunne gøre nogetlokalt, hvis man benyttede en fleksibel tilgang, men at dette også understregede, at langsigtedeforbedringer ville kræve en politisk løsning.

Dagsordenspunkt 4 – Konceptnoter for organisationsstrategier

De fire konceptnoter beskriver i hovedtræk, hvordan Danmark vil samarbejde med hhv. Den Globale Fond tilbekæmpelse af hiv/aids, tuberkulose og malaria (GFATM), FN’s Samfinansierede Aids-Program(UNAIDS), FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) og FN’s Fødevareprogram (WFP) på baggrundaf identificerede prioritetsområder og strategiske overvejelser. Den danske linjeføring vil på baggrund heraf bliveyderligere udviklet i de efterfølgende fire nye danske organisationsstrategier, som forventes færdige først i det nyeår.Udviklingsministeren præsenterede de fire konceptnoter for organisationsstrategier for hen-holdsvis GFATM, UNAIDS, UNHCR og WFP. Konceptnoterne udgjorde delprodukter påvejen mod de endelige strategier, som ville uddybe rationalet for det danske samarbejde medorganisationerne, opfølgning i forhold til danske prioriterede mål og resultater samt Danmarks4

finansielle bidrag. Der blev lagt vægt på, at der var tale om en kalibrering af det hidtidige godesamarbejde med de fire organisationer, som byggede på organisationernes egne strategier ogrammeværk og danske erfaringer. Udenrigspolitisk Råds kommentarer ville indgå i den videreudvikling af organisationsstrategierne.FN-missionen i Genève redegjorde for den høje danske prioritering af aids-området og de for-ventede stigninger i bidragene til GFATM og UNAIDS i 2014, som var udtryk for stor tilfreds-hed med organisationerne ikke mindst i forhold til reformindsatsen. Den netop overståedeGFATM-genopfyldning og UK’s positive vurdering af organisationerne understregede denneudvikling. Kampen mod hiv og aids har udviklet sig til en succeshistorie. Det er bl.a. lykkedes atknække kurven for nye smittede med et fald på 33 % siden 2001, knap 10 mio. personer er idag i medicinsk behandling, og over halvdelen af de 19 mia. USD, som anvendes til bekæmpel-se af hiv og aids, kommer fra lokale midler. Den største fare er at ”slappe for meget af” og hvilepå laurbærerne. Samtidig skal der sikres en overgang til en integreret tilgang til bekæmpelse afhiv og aids, primært inden for sundhedssektoren, og skarpere fokus på rettighedsaspektet, inkl.sikringen af de mest sårbare gruppers adgang til forebyggelse og behandling. Endeligt er detvigtigt at bygge videre på erfaringerne fra innovative partnerskaber og tilgange, herunder i ud-viklingen af post-2015 rammen, hvor hiv og aids sandsynligvis vil blive et undermål under etbredere sundhedsmål.Fsva. GFATM prioriterer Danmark at føre reformprocessen igennem med særligt fokus påfærdigudviklingen og implementeringen af en ny finansieringsmodel og en vedvarende styrkelseaf risikohåndtering og bekæmpelse af korruption. Mht. UNAIDS vil Danmark prioritere øgetfokus på landeniveau, inkl. teknisk bistand, mobilisering af nationale midler og fastholdelsen afUNAIDS i rollen som ”trojansk hest” i kampen mod stigma og diskrimination samt styrketintegration i forhold til Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder (SRSR). For UNHCR,som ligeledes er flot placeret i danske og internationale vurderinger, er udfordringerne især atforholde sig til OCHA’s koordinerende mandat samt at sikre en øget indsats på varige løsningerog på en mere inklusiv ledelsesstil. Danmark bliver betragtet som en privilegeret partner medaftalen om at yde et stort kernebidrag til UNHCR, en mindre innovationspulje samt en megetblød øremærkning til ”Emergency Response Fund” og ”Protracted Displacement Situations”.Ambassaden i Rom redegjorde for hovedlinjerne i Danmarks samarbejde med WFP i denkommende fireårige periode, herunder den gode overensstemmelse mellem organisationenshumanitære mandat og indsats og de danske udviklingspolitiske og humanitære strategier. Dervar generelt tale om en effektiv organisation og et velfungerende samarbejde, hvilket ogsåfremgik af den danske multilaterale analyse og en række nylige eksterne evalueringer, herunderMOPAN. WFP’s centrale rolle i forhold til livreddende fødevarebistand, humanitær reform ogindsats på vegne af det samlede FN-system inden for logistik og telekommunikation i størrekriser og katastrofer, blev fremhævet. En række udfordringer og risici ved samarbejdet medWFP blev belyst, herunder i forhold til kontrol med midler samt humanitær responsevne vedflere store sammenfaldende kriser, som pt. tilfældet med Syrien, Filippinerne og den Centralaf-rikanske Republik.Udviklingspolitisk Råd var positiv over for de strategiske overvejelser indeholdt i konceptno-terne og for de velfungerende samarbejdsrelationer med de fire organisationer, som muliggjor-de øget dansk kernebidrag og solide danske fodaftryk. Der blev spurgt til organisationernes5

rejseregler, ligesom Danmarks bidragspolitik og balancen mellem let øremærkede og uøremær-kede midler blev drøftet. Rådet støttede generelt op om den danske praksis med kernebidrag.Det anerkendtes samtidig, at også lettere, afbalanceret øremærkning af danske midler kunnevære relevant. Rådet opfordrede endvidere til, at Danmark gik forrest i relevante fora, herunderEU, med henblik på at fremme afbinding af støtte. Et medlem fandt, at den rettighedsbaseredetilgang generelt kunne styrkes i det danske samarbejde med organisationerne og fremhævedevigtigheden af partnerskaber i felten med bl.a. nationale civilsamfundsorganisationer, herunderinden for snitfladen mellem nødhjælp og udvikling. Mange medlemmer støttede integrationenaf hiv og aids i den bredere sundhedsindsats, herunder i forhold til SRSR og ikke smitsommesygdomme, ligesom man understregede behovet for at fokusere på ulighedsaspektet og fasthol-de og videreudvikle de innovative aspekter og tilgange, også for at inspirere den bredere udvik-lingsdagsorden og post-2015-rammen. Et medlem pegede på det nyttige i den igangværendedialog med WFP med henblik på at fremme muligheder for samarbejde med dansk erhvervs-liv.FN-missionen i Genève bemærkede, at rejsereglerne ikke var problematiske. Mht. prioriterin-gen af ikke-smitsomme sygdomme forventedes den bredere sundhedstilgang og et sandsynligtoverordnet sundhedsmål post-2015 i sine mulige undermål bl.a. at reflektere ikke-smitsommesygdomme, men samtidig fastholde en balanceret tilgang også til smitsomme sygdomme og evt.også til SRSR. Missionen var enig i behovet for at fremhæve fokus på rettighedsaspektet i sam-arbejdet med organisationerne. Man var enig i, at det stærke fokus på hiv og aids de senestemere end ti år havde skabt resultater på området, der ikke nødvendigvis havde været skabt udenen sådan ”campaign mode”. Samtidig havde der imidlertid været omkostninger ved den skæv-vridning af sundhedsudgifter og -systemer, der havde været en del af konsekvensen heraf. Uan-set dette var man nu i en mere normal situation, hvor fremskridtene havde ført til et stærkt for-bedret sygdomsbillede og dermed til fornyet fokus på sundhedssystemer som den overordnedetilgang.Ambassaden i Rom bemærkede, at det danske kernebidrag til WFP i 2013 var lettere øremærkettil WFP’s humanitære mandat, hvilket generelt blev hilst velkomment af organisationen. WFP’srejseregler fandtes at være inden for den sædvanlige norm for FN-organisationer. Der var fokuspå at konkretisere den menneskerettighedsbaserede tilgang i samarbejdet med WFP gennemkonkrete håndtag som beskyttelse og ligestilling. WFP’s partnerskabstilgang var genstand forstor opmærksomhed, også i organisationens ledelse, og var omfattet af en reformproces meddet formål at styrke inddragelse og resultatopnåelse. Fra dansk side støttes der med udgangs-punkt i WFP’s humanitære mandat op om langsigtede og strategiske partnervalg og konstrukti-ve samarbejdsrammer, og man så også frem til et muligt yderligere samarbejde om indkøb iDanmark.Repræsentationerne opfordrede danske NGO'er til at henvende sig, hvis der var konkrete erfa-ringer med organisationerne på landeniveau, som det ville være hensigtsmæssigt at bringe op påcentralt hold.Formanden konkluderede, at der var bred tilslutning til og stor tilfredshed med konceptnoter-ne.

Dagsordenspunkt 5 – Evaluering og evalueringsprogrammet

Evalueringskontoret lægger op til ændringer i forhold til hidtidig praksis, bl.a. ønsker man de kommende år –ikke mindst i lyset af omlægningen af programmering af den bilaterale bistand til landeprogrammering – atbidrage til at styrke evaluerbarheden af bistanden, herunder afprøve real-time evaluering/følgeevaluering. Derlægges op til udarbejdelse af en ny evalueringspolitik og dertil hørende guidelines efter gennemførelsen af et peerreview af Danidas evalueringsarbejde. Evalueringsprogrammet for 2014-15 blev fremlagt.Udviklingsministeren fremhævede, at evalueringer skal ses som et led i bestræbelserne på at viseresultater af bistanden samt at basere fremtidig udviklingssamarbejde på viden om, hvad dervirker. Man vil derfor fremover arbejde for at styrke evaluerbarheden af indsatserne i tætteresamarbejde med de udførende enheder uden at sætte uvildighed og uafhængighed over styr,ligesom real-time evaluering vil blive testet, og den menneskerettighedsbaserede tilgang inddra-get i evalueringsarbejdet. Ministeren oplyste, at der i 2014 vil blive gennemført et peer reviewmed det formål at få input til en ny evalueringspolitik, som kan gøre evalueringerne endnu bed-re og mere relevante, så de i endnu højere grad kan bidrage til bedre bistand. Baseret på dettepeer review vil der blive fremlagt en ny evalueringspolitik, som vil blive drøftet i Udviklingspo-litisk Råd. For så vidt angik evalueringsprogrammet for 2014-15 var der blevet taget hensyn tilUPR’s ønsker fremsat på mødet i maj.Udviklingspolitisk Råd var generelt positive overfor oplægget og fremhævede vigtigheden af, atevalueringer kunne bidrage til at forbedre programmer allerede i gennemførelsesfasen. Brugenaf nye evalueringsmetoder, f.eks. real-time evalueringer, kan bidrage til dette samspil, men detvil også stille krav til programmernes fleksibilitet. Der blev spurgt, hvorfor og hvordan denkommende civilsamfundspolitik skulle omfattes af real-time evaluering. Den dalende internati-onale interesse for fælles donorevalueringer blev beklaget og vigtigheden af en aktiv danskholdning og ageren på dette område blev fremhævet. Anvendelsen af en bredere forandringste-ori (theory of change) blev diskuteret, og det blev påpeget, at en sådan tankegang burde være tilstede, også i de nye landepolitikpapirer. Konkrete eksempler på anvendelsen af denne tilgangblev efterlyst. Inddragelse og styrkelse af partnerne i etableringen af forandringsteori, dataind-samling og i evalueringsarbejdet generelt blev pointeret.Evalueringskontoret fremhævede brugen af forandringsteori som en metode til at styrke fokuspå outcome og impact i en foranderlig kontekst for gennemførelsen af indsatser. Der var godeeksempler fra privatsektor-indsatser. Real-time evalueringer ville fokusere på outcome og im-pact-niveau for at supplere det løbende monitoreringsarbejde. Metoden for real-time evalueringvar under udvikling, og der ville være fokus på at sikre uafhængigheden af indsatsen og sikreforankring i modtagerlandene. Fsva. en real-time evaluering af den kommende civilsamfunds-politik skulle denne igangsættes især for at øge læring i forbindelse med udrulningen af den nyepolitik, bl.a. for at evaluere innovative partnerskaber mellem danske rammeorganisationer ogcivilsamfundet i syd. Tanken var, at der udvælges en række partnerlande, hvor real-time evalue-ringen ser på udvalgte danske organisationer og deres added value på bl.a. dette område. Gen-nemførelsen af en systematisk tilgang til brug af forandringsteori ville tage tid. Fælles evaluerin-ger ville blive søgt foretaget på nye mindre bureaukratiske måder, bl.a. gennem en koordineretevalueringsindsats inden for specifikke områder, der kan bidrage til viden på tværs af landene.Eksempler på indsatser for at styrke partnernes kapacitet i evalueringsarbejdet fra bl.a. Bhutanblev fremhævet.7

Formanden sammenfattede, at det var et godt og konstruktivt papir med nogle nye tiltag, somkunne medvirke til at styrke evalueringernes mulighed for at kunne spille en positiv rolle forforbedring af udviklingssamarbejdet. Det var vigtigt, at evalueringer var med til at forandre.Ambitionen om at få mere viden om bistandens virkninger på outcome og impact-niveau vargod, men medførte også nogle metodemæssige udfordringer.

Dagsordenspunkt 6 – Eventuelt

Et Rådsmedlem fremhævede situationen i Sydsudan, hvor interne kampe indtil videre havdemedført ca. 500 dræbte og et stort antal internt fordrevne, og ønskede at vide, om Udenrigsmi-nisteriet havde yderligere oplysninger om konflikten. Udviklingsministeren svarede, at man fornuværende ikke havde yderligere oplysninger, men at man naturligvis fulgte situationen nøje.Et Rådsmedlem berettede, at han havde deltaget i mødet i Det Udenrigspolitiske Selskab, hvorman havde drøftet Danmarks fremtidige repræsentationsstruktur. Det var kommet som enoverraskelse, at det på mødet var blevet fremhævet, at fremtiden for de danske ambassader villevære at sikre vækst i Danmark, mens udviklingspolitiske kernebegreber såsom fattigdomsbe-kæmpelse eller menneskerettigheder ikke var nævnt. På denne baggrund blev der anmodet om,at fremtidens repræsentationsstruktur blev taget op som et principielt emne på et fremtidigtmøde i Udviklingspolitisk Råd. Flere medlemmer af Udviklingspolitisk Råd nævnte, at de havdeværet medlemmer af den eksterne refleksionsgruppe, der havde fulgt arbejdet. Derudover hav-de den tidligere udviklingsminister orienteret Udviklingspolitisk Råd om arbejdet med denfremtidige repræsentationsstruktur på Udviklingspolitisk Råds møde den 25. oktober 2012.Et Rådsmedlem fremhævede, at den nye civilsamfundspolitik forventes drøftet i Udviklingspo-litisk Råd på mødet i april 2014. Tidligere havde en konceptnote til den nye strategi været i of-fentlig høring, og man ønskede nu oplyst, om der også var planer om at sende udkastet til denendelige strategi i høring mhp. at sikre en bred opbakning samt inddragelse af partnerne i syd.Til dette svarede udviklingsministeren, at udkastet ville blive genstand for en offentlig høring.Formanden fandt i lyset af, at Rådet kan anmode om at få emner på dagsordenen, at den kom-mende bevilling til GGGI var et principielt emne, og han anmodede derfor om, at Rådet fikmulighed for at kommentere på oplægget, inden det skal behandles i Bevillingskomiteen.