Udenrigsudvalget 2013-14
URU Alm.del Bilag 83
Offentligt
1324020_0001.png
1324020_0002.png
1324020_0003.png
1324020_0004.png
1324020_0005.png
1324020_0006.png
1324020_0007.png
1324020_0008.png
1324020_0009.png
1324020_0010.png
1324020_0011.png
1324020_0012.png
1324020_0013.png
1324020_0014.png
1324020_0015.png
1324020_0016.png
1324020_0017.png
1324020_0018.png
1324020_0019.png
1324020_0020.png
1324020_0021.png
1324020_0022.png
1324020_0023.png
1324020_0024.png
1324020_0025.png
UdenrigsministerietFølgeskrivelseUdenrigsudvalget
Mødedato 30. januar 2014, dagsordenspunkt1. Overordnet formål:2. Titel:3. Sammenfatning:Kenyas geografiske beliggenhed på Afrikas Horn og som en indgang til det østafrikanske marked giver landetgode muligheder og ligeledes vanskelige udfordringer. Lang tids ustabilitet på Afrikas Horn har resulteret i atKenya udsættes for problemer såsom ustabilitet, hyppige terrorangreb og menneske såvel som naturskabtehumanitære katastrofer. Problemer der har rod i nabolandene, men som også finder næring i Kenya. Kenya hartaget disse udfordringer op og har gennem omfattende reformer og udbygning af de sociale sektorer samt gennem,militære indsatser, humanitært samarbejde og aktivt diplomati bidraget til at finde nationale og regionaleløsninger. Danmark har støttet Kenya siden uafhængigheden og har under skiftende kenyanske regeringer ogvarierende politisk klima spillet en afgørende rolle i forhold til centrale og vigtige resultater indenforfattigdomsbekæmpelse og demokratiudvikling. Men der er behov for at gøre mere. Den nye forfatning fra 2010med opdeling af den lovgivende, udøvende og dømmende magt, en lov om rettigheder og decentralisering afpolitiske beslutninger og forvaltning til 47 nyligt oprettede lokale regeringer giver grundlaget for en regeringsreformog omstillingsproces. Dette rummer muligheder for at finde løsninger på dybt forankrede konflikter, skabe enhøjere og bredere funderet økonomisk vækst samt udvikle et mere sammenhængende, politisk stabilt ogretsbaseret Kenya, hvor befolkningen er dybere involveret i den politiske beslsutinigsproces. Kvinder er stadigmarginaliserede i det politiske, sociale og økonomiske liv. Et fattidomsorienteret udviklingsengagement oginddragelse af kvinder i både den formelle og uformelle sektor skal ændre dette. Forfatningens bestemmelser omlighed mellem kønnene er efter international målestok blandt de mest vidtrækkende og repræsenterer et enormtnormativt spring fremad for Kenya, som nu skal omsættes i praksis til bedre indflydelse og levevilkår forkvinder.Midt i disse muligheder står Kenya overfor alvorlige interne problemer som stor ulighed, fattigdom og alvorligeudfordringer skabt af klimaforandringer.. For at sikre højere og vedvarende økonomisk inklusiv vækst måKenya finde løsninger på disse problemer. Målene for Danmarks fremtidige engagement vil være at støttekenyanerne i at fremme inklusiv grøn vækst og fattigdomsbekæmpelse, at støtte den demokratiske reformprocesog øge respekten for menneskerettighederne. Det vil endvidere være et mål i sig selv, at styrke samhandlen ogkommercielle relationer mellem Kenya og Danmark. Dertil kommer målet om stabilitet og sikkerhed i Kenya ogden bredere region. Med den økonomiske fremgang er Kenya på vej mod at blive et mellemindkomstland i 2030og Kenya-Danmark partnerskabet bliver i stigende grad gensidig gavnligt. Et styrket samarbejde inden forhandel og økonomisk samarbejde udgør sammen med udvilkingssamarbejde og øget samarbejde inden forstabilitet og sikkerhed baggrunden for Kenyas fortsatte rolle som et vigtigt partnerland for Danmark.Til diskussionSynopsis for Danmark–Kenya Politikpapir 2014–2018
1. Danmark og Kenya – introduktion og fremtidig visionDanmark og Kenya har siden Kenyas uafhængighed i 1963 haft stærke bilaterale forbindelser.Gennem 50 års udviklingssamarbejde har kenyanerne lært Danmark at kende som en langsigtetudviklingspartner. Retningslinjer og samarbejdsområder har naturligvis ændret sig gennem disse50 år, men de overordnede mål har altid været fattigdomsbekæmpelse og støtte til demokrati ogmenneskerettigheder. Den danske indsats – sammen med andre udviklingspartnere – harbidraget til Kenyas betydelige resultater og fremgang inden for alle tre områder, men der erbehov for at gøre mere – alt for mange kenyanere lever fortsat i fattigdom.Efter 50 års dansk udviklingsindsats i Kenya er det relevant at spørge; hvad er det der skal tilfor at gøre en forskel så udvikling og fattigdomsreduktion bliver en realitet i Kenya i løbet af denæste fem år? Denne synopsis identificerer den nye forfatning med decentralisering af magtensammen med et levende og dynamisk civilsamfund som vigtige drivkræfter for ændringer, derkan gøre det muligt for rettighedshaverne at holde beslutningstagerne ansvarlig for atgennemføre reelle forandringer. Danmark vil arbejde med disse vigtige drivkrafter forforandring og fortsat støtte styrkelse af kvinder og arbejde for et bedre erhvervsklima ogstabilitet i Kenya og regionen. Udviklingssamarbejdet vil have fokus på fattigdomsbekæmpelse.De operationelle valg, når det drejer sig om udviklingssamarbejdet, vil blive truffet sammenmed kenyanske partnere i landeprogrammeringsprocessen, som vil ske inden for rammerne afdette overordnede landepolitikpapir, der har et bredere sigte end alene udviklingssamarbejde.Med den økonomiske fremgang er Kenya på vej mod at blive et mellemindkomstland i 2030 ogdet kenyanske-danske partnerskab gavner i stigende grad begge parter. Et styrket samarbejdeinden for samhandel og økonomisk samarbejde udgør, sammen med det fortsatteudviklingssamarbejde og øget samarbejde inden for stabilitet og sikkerhed, baggrunden forKenyas fortsatte rolle som et vigtigt partnerland for Danmark.Terrorangrebet i Nairobi i september 2013 var ikke alene et angreb mod Kenya, men også modandre partnere som støtter indsatsen for at etablere stabilitet og fred i regionen. Dette tilsiger etendnu stærkere samarbejde og solidaritet med Kenya og regionen inden for stabilitet ogsikkerhed. Kenyas geografiske beliggenhed på Afrikas Horn og som indgangen til detøstafrikanske marked giver landet gode muligheder men samtidig også vanskelige udfordringer.Mange års ustabilitet på Afrikas Horn har medført problemer i Kenya’s grænseområder medustabilitet, hyppige terrorangreb og menneskeskabte humanitære katastrofer. Grundet denneustabilitet har Kenya gennem årtier givet ly til hundrede tusinder af flygtninge primært fraSomalia og Sudan. Kenya har taget disse udfordringer op og har gennemsikkerhedsforanstaltninger, militær indsats, humanitært samarbejde og aktivt diplomati bidragettil at finde regionale løsninger.Kenyas politiske vigtighed som et demokrati med en fri presse, en forholdsvis veluddannetarbejdsstyrke, en tradition for et stabilt økonomiskt klima og Nairobis rolle som et finanscentergiver Kenya en naturlig rolle som et afrikansk regionalt center. Den nye forfatning fra 2010med en opdeling af den lovgivende, udøvende og dømmende magt, en lov om rettigheder ogdecentralisering af magten i nyligt oprettede lokale regeringer giver muligheder for, at findeløsninger på dybt forankrede interne konflikter og udvikle et mere sammenhængende, politiskstabilt og retsbaseret Kenya. Et Kenya hvor borgernes rolle som rettighedshavere er blevetstærkt styrket. Blandt disse muligheder står Kenya dog også overfor alvorlige problemer, somtruer Kenyas ambition om udvikling. Sikkerhedsproblemer i nabolandene og i Kenyasgrænseregioner, et polariseret politisk klima bestemt af etniske tilhørsforhold, ulighed og1
udbredt fattigdom, alvorlige kvalitetsproblemer i forbindelse med levering af den sociale sektorsydelser, staffrihed for alvorlige forbrydelser, store sikkerhedsproblemer på grund af omfattendekriminalitet og udbredt korruption; alle disse udfordringer underminerer opnåelse af Kenyasudviklingsmål. For at sikre højere og vedvarende økonomisk inklusiv vækst, må Kenya findeløsninger på disse problemer samt alvorlige infrastruksturelle forskelle, sikre et mereerhvervsvenligt klima for udenlandske investeringer, tage fat på klimaudfordringerne og sikre atde sociale sektorer leverer tilfredsstillende ydelser til befolkningen, navnlig inden for sundhedog uddannelse.Denne synopsis præsenterer den danske regerings syn på de aktuelle og kommendeudfordringer i Kenya samt målsætninger og strategiske fokusområder for den fremtidigeindsats.Den overordnede visionfor partnerskabet er at støtte den kenyanske regering og befolkningen iKenya i gennemførelsen af Kenyas egen Vision 2030 i skabelsen af”et globalt konkurrencedygtigt ogvelstående land med høj livskvaliet i 2030”.Målsætningernefor Danmarks fremtidige indsats vil være, at støtte inklusivfattigdomsbekæmpelse,støttedendemokratiskereformprocesmenneskerettigheder. Det vil også være et mål i sig selv, at styrkeerhvervsmæssige forbindelser mellem Kenya og Danmark, ligesom det vilfremme stabilitet og sikkerhed i Kenya og regionen.grøn vækst ogogfremmesamhandel ogvære et mål at
Tre strategiske fokussområderer blevet identificeret til effektivt at bidrage til målsætningerne: i)Gennemførelse af forfatningen i retning af et velstående og retfærdigt Kenya, ii) Inklusiv grønvækst og beskæftigelse, iii) Fremme regionalt samarbejde og stabilitet.Redskabernetil indsatsen i de tre strategiske fokusområder vil være bredt funderede og hviler påmålrettet og effektivt udviklingssamarbejde, humanitær bistand, en åben og ærlig politisk dialog,styrkede kommercielle og handelspolitiske bånd og sikkerhedsmæssigt samarbejde til gavn forbegge lande og regionen. Partnerskabet vil inddrage de centrale aktører i begge lande, herunderden offentlige sektor, den private sektor, civilsamfundet og den akademiske verden.Inden for udviklingssamarbejde vil dansk bistand i stigende grad have en katalysatoreffekt vedpå centrale områder, at fremme nødvendige forandringer og fremskridt og udnytte synergier oganden offentlig og privat støtte. Med tiden forventes samhandel og investeringer gradvist atfremstå som de vigtigste områder for økonomisk samarbejde mellem Kenya og Danmark.2. National sammenhæng – udfordringer og muligheder i KenyaKenya i Afrika – regional integration og regional stabilitetKenya er en betydelig aktør på Afrikas Horn og landets geografiske placering giver mangemuligheder. Kenya er et regionalt handelsmæssigt knudepunkt og en vigtig partner for øgetregional integration gennem Det Østafrikanske Fællesskab (East African Community, EAC),som har potentiale til at skabe et større og mere attraktivt marked for regionale oginternationale investorer. Sikring af regional stabilitet er fortsat en væsentlig udfordring forregionens og Kenyas udvikling. Pirateriet ud for Somalias kyst er aftagende, men er stadig enbekymring og vil fortsat kræve særlig opmærksomhed i de kommende år. Kenya er en aktivpartner i at fremme fred og stabilitet på Afrikas Horn og bidrager med tropper til indsatsen iSomalia. Kenya indgår i samarbejde om bekæmpelse af pirateri og har etableret en mekanisme2
for retsforfølgelse af pirater. Kenya huser mere end en halv million flygtninge fra Somalia,Sudan, Etiopien og området omkring Afrikas store søer. Situationen i regionen forventes atforblive ustabil i de kommende år og Kenyas udfordring er fortsat at være en stabiliserendefaktor i regionen og samtidig håndtere indenrigsproblemer med radikalisering og potentiellekonflikter. For at etablere en samlet regional indsats overfor både interne og eksterne trusler,huser Kenya Østafrikas Beredskabsstyrkes Koordinations Enhed (Eastern Africa StandbyForce Coordination Mechanism, EASFCOM), som er ansvarlig for planlægningen i ØstafrikasBeredskabsstyrke (Eastern Africa Standby Force, EASF).Fattigdom og ulighed – høj vækst, men ikke for alle…Kenya har bibeholdt et stabilt makroøkonomisk miljø og har samtidig udviklet væsentligeinfrastrukturelle anlæg og offentlige arbejder for at stimulere væksten. Den økonomiske vækstligger dog under landets potentiale. BNP-vækstraterne er blevet forbedret og har fra 2012stabiliseret sig efter nedgang forårsaget af voldshandlingerne efter valget i 2007. Økonomienopnåede en vækstrate på 4,6 % i 2012 mod blot 1,5 % i 2008. Den kortsigtede fremskrivning erpositiv og forventes at nå 5,0 % i 2013 og 6,0 % i 2014 drevet af den private sektorsinvesteringer og lavere renter. Landbrugssektoren er fortsat den største bidragyder tilbeskæftigelsen med en produktion, der udgør 28,5 % af det nationale BNP efterfulgt af denindustrielle sektor på 17,6 % i 2011. De vigtigste indtægtskilder er turisme, gartneri og te. Kenyahavde et BNP per indbygger på 862 USD i 2012 i forhold til 523 USD i 2005. Kenyasskatteindtægter i forhold til BNP ligger på over 20 %, hvilket sammenlignet med nabolandeneplacerer kenyanere blandt de højeste beskattede i regionen.Den seneste husholdningsundersøgelse fra Kenyas Nationale Statistikbureau (Kenya NationalBureau of Statistics, KNBS) fra 2009, fandt at 45 % af befolkningen lever under den nationalefattigdomsgrænse. Fattigdomsniveauet er meget højere i de nordlige landdistrikter, som erpræget af marginalisering, lavere uddannelsesniveau og højere befolkningstilvækst.Kystregionen oplever den største ulighed. Med denne store ulighed er Kenya fortsat det mestulige land i Det Østafrikanske Fællesskab (EAC). Dette resulterer i marginaliseredebefolkningsgrupper samt store problemer med ulige adgang til og kvaliteten af sociale ydelsersåsom vand og sanitet, sundhed og uddannelse. Befolkning på mere end 40 millioner forventesat nå 80 millioner i 2050. Hvert år anslås det, at omkring 800.000 mennesker kommer ud påarbejdsmarkedet i Kenya, men kun 6 % er i stand til at finde et job i den formelle sektor.Arbejdsløsheden anslås til 40 %. Jobskabelse er derfor afgørende for at opretholde denøkonomiske, sociale og politiske stabilitet.Gode muligheder for økonomisk vækst – og alvorlige forhindringerKenya har en voksende middelklasse på anslået 5 millioner borgere, en stor relativt veluddannetung befolkning og et pulserende erhvervsliv primært bestående af mikro-, små og mellemstorevirksomheder. Disse er vigtige faktorer, der kan bidrage til højere økonomisk vækst. Herudoverhar opdagelsen af betydelige olieressourcer i Kenya – hvis det forvaltes ordentligt – potentialetil at komme det løbende betalingsbalanceunderskud til livs. Kenya blev rangeret som nummer121 ud af 185 lande i 2013 i Verdensbankens indeks over erhvervsvenlighed(Easy DoingBusiness Index). Svagheder i infrastruktur og omfattende korruption er barrierer for udvikling ierhvervslivet og udgør også en hindring for adgang til ydelser, jobskabelse og direkteudenlandske investeringer. Mens den financielle sektor og IKT klarer sig godt underpræstererlandbrugs-, fremstillings- og transportsektoren, som ellers er førende indenfor beskæftigelse ogeksportbaseret vækst, og bidrager dermed til et stort underskud på betalingsbalancen. Kenya3
scorer 2,7 (på en skala fra 0 - 10 hvor 10 er nul korruption) i Transparency InternationalsKorruptionsopfattelsesindeks (Corruption Perception Index) 2012.Demokrati, stabilitet og polariseret l politisk situationKenya har traditionelt haft en stærk central regering. Flerpartidemokrati som blev indført i1992, har gradvist konsolideret demokratiske valg, men der har også været valg i især 1992 og2007, som blev skæmmet af omfattende voldshandlinger relateret til en fortsat polariseretpolitiske situation bestemt af etnisk tilhørsforhold. De omtvistede resultater af valget i 2007,som bragte landet på randen af borgerkrig, illustrerer klart den økonomiske og politiskeskrøbelighed. Sagerne ved Den Internationale Straffedomstol (International Criminal Court,ICC) angående anklager om involvering i volden efter 2007-valget, har delt landet på sammemåde som den polariserede politiske situation, der dominerede valget i marts 2013. Dette valgblev med en snæver margin vundet af den nuværende Jubilee koalitionsregering. Sagerne vedDen Internationale Straffedomstol mod præsidenten og vice-præsidenten sætter regeringenunder pres for at leve op til sine internationale forpligtelser, mens Jubilee medlemmer iparlamentet samtidig har igangsat et initiativ om at regeringen skal trække sig fra ICC.Regeringen har styrket forbindelserne med Kina og Rusland, mens kontakten på det øverstepolitiske niveau med traditionelle vestlige partnere har været begrænset på grund af deverserende ICC sager.Den kenyanske regerings plan for at opnå mellemindkomst status i 2030En regering ledet af præsident Uhuru Kenyatta og vicepræsident William Ruto tiltrådte i april2013. Regeringen fremlagde i oktober 2013 sin fem års Medium Term Plan (MTP II) 2013-2017, som er den anden fortløbende plan rettet mod gennemførelsen af Kenya Vision 2030,der blev lanceret i 2008 som en national langsigtet udviklingsplan. MTPII blev støttet afudviklingspartnere påudviklingspartnerforumeti november 2013 og betragtes af donorernesom værende Kenya’sfattigdomsreduktions-strategipapir.Planen lægger vægt pågennemførelsen af decentralisering, national samhørighed og enhed, og højereøkonomiskvækst. De lokale regeringer forventes at tilpasse deres respektive lokale regeringers integreredeudviklingsplaner til denne plan, mens den nationale regering forventes at udvikle strategiskeplaner til gennemførelse af de vigtigste prioriteter.Reformer inden for regeringsførelse og forvaltningDen nye forfatning, som blev bekendtgjort i 2010, søger at løse uligheder og bringebeslutninger tættere på borgerne. Den har potentiale til at ændre det politiske, sociale ogøkonomiske landskab i de kommende årtier. Forfatningen lover lige rettigheder for allekenyanere og lover forbedret levering af serviceydelser inden for områder såsom sundhed,boliger, vand og et rent miljø. Forfatningen holder regeringen ansvarlig over for befolkningen iforhold til ledelse og integritet, ligestilling og regional balance, adgang til information og adgangtil retsvæsenog retfærdighed. Med forfatningens bestemmelser om politiske, økonomiske ogsociale rettigheder har det kenyanske folk nu et ambitiøst juridisk fundament til somrettighedshavere, at holde de nationale myndigheder ansvarlige som ansvarshavere.Forfatningen indførte med virkning fra foråret 2013 en politisk og administrativdecentralisering, således at Kenya nu består af en national regering og 47 lokale regeringer. Delokale regeringer er ansvarlige for lokal lovgivning, udøvende funktioner og opgaver, der eroverført fra den nationale regering, såsom landbrug, sundhed, førskoleuddannelse, lokaleoffentlige arbejder og veje. . Hvis dette system gennemføres og forvaltes efter hensigten, kandet decentrale niveau blive et stærkt middel til at tackle udfordringer som ulighed og fattigdomog fremme den nationale samhørighed og bringe demokratiske beslutningsprocesser tættere på4
græsrødderne. Interessekonflikter mellem den nationale- og de lokale regeringer har tydeligtvist, at gennemførelsen vil tage tid. I betragtning af omfanget af de strukturelle reformer,forventes overgangen til et decentralt system at blive besværlig, langsommelig og udfordrende.Der vil således være behov for at værne om transitionsprocessen og yde støtte hertil, herunder iform af kapacitetsopbygning.Menneskerettigheder og retsstatDen nye forfatning indebærer, at det er nødvendigt, at gennemføre et stort antal strukturelle,juridiske og institutionelle reformer inden 2015. Domstolene gennemgår progressive reformer,herunder grundig og kritisk vurdering af siddende dommere, for at genetablere troværdighedentil det juridiske system og forbedre retssikkerhed og adgangen til retfærdighed for dengennemsnitlige kenyaner. Men der er lang vej endnu, straffrihed på alle niveauer er et alvorligtproblem og der er endnu ikke igangsat nogen opfølgning på en rapport fra maj 2013 fraSandheds-, Retfærdigheds-, og Forsoningskommissionen (Truth,Justice and ReconciliationCommission),som anbefaler retsforfølgelse af flere hundrede højtstående embedsmænd ogpolitikere.. Krænkelser af menneskerettighederne er fortsat et alvorligt problem, somdokumenteret i FNs seneste gennemgang af menneskerettighedssituationen i Kenya (UniversalPeriodic Review, UPR) fra september 2010. De mest alvorlige overtrædelser forbundet med destatslige institutioner angår overtrædelser begået af sikkerhedsstyrkerne, herunder ulovlige drab,tortur, voldtægt og brug af overdreven magtanvendelse, vilkårlige anholdelser ogtilbageholdelse samt korruption i politiet. Kenya står også over for omfattende problemer medalmindelig kriminalitet.Ligestilling mellem kønnene – imponerende lovgivningsmæssige fremskridt – udfordringen er nu gennemførelseForfatningens bestemmelser om lighed mellem kønnene er efter international målestok blandtde mest vidtrækkende og repræsenterer et enormt normativt spring fremad for Kenya. På trodsaf betydelige fremskridt er kvinder stadig marginaliserede i det politiske, sociale og økonomiskeliv. Kvinders beskæftigelse i den formelle sektor ligger langt under mændenes og kvindernesrepræsentation i det nationale parlament er kun på omkring 20 %. Kulturelle traditioner ogpraksis i mange lokalsamfund er fortsat en hindring for kvinders adgang til jord, beskæftigelseog ret til selvbestemmelse. Som påpeget af Verdensanken1udgør kvinderne et stort potentialefor handel og vækst i Kenya. De bidrager i stort omfang til handel, ofte i den uformelle sektor,og hvis deres ligestilling i praksis styrkes, kan de være afgørende for jobskabelsen ogfattigdomsbekæmpelse.SundhedssektorenAdgangen til kvalitetspræget sundhedsbehandling er meget begrænset for de omkring 45 % afden kenyanske befolkning, der lever under fattigdomsgrænsen. Kenya fortsætter med at scoremeget dårligt på indikatorer om at reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder,da flertallet af gravide kvinder ikke har adgang til uddannet fødselspersonale ellerbarselssundhedsydelser. Kenya kan ikke opfylde det femte 2015 Udviklingsmål (MilleniumDevelopment Goals 5) om forbedring af mødres sundhed, men vil sandsynligvis med ensnæver margin kunne opfylde det fjerde udviklingsmål om at reducere børnedødeligheden(Millenium Development Goal 4). Faktorer der bidrager til dårlige sundhedsindikatoreromfatter en generel utilstrækkelig sundhedsfinansiering, mangelfuld infrastruktur inden forsundhedsydelser, mangel på menneskelige ressourcer til sundhed og basale lægemidler,herunder medicin samt begrænset administrativ og ledelsesmæssig kapacitet - som alt sammen1
Verdensbankens rapport; ‘Kvinder og handel i Afrika: Realiser potentialet’, november 20135
begrænser sundhedsydelser og dækning. Den nye forfatning har givet en mulighed for at løse defleste af de ovennævnte spørgsmål ved at fastslå retten til det højest opnåelige sundhedsniveautil alle kenyanere. Inden for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, indeholderforfatningen retten til sikker abort. Definitionen af sikker abort er fortsat et omstridt emne ogafsporede næsten den forfatningsmæssige beslutningsproces. Forfatningen tildeler de lokaleregeringer ansvaret for at levere væsentlige sundhedsservicefunktioner, mens den nationaleregering skal forvalte sundhedspolitikken og føre tilsyn med de nationale sundhedsfaciliteter.Forvaltning af naturressourser og overgang til grøn økonomiDen kenyanske økonomi er stærkt afhængig af naturlige ressourcer til understøttelse afbefolkningens eksistensgrundlag og indkomstskabelse. Omkring 42 % af de nationale indtægterkommer fra sektorer, som er baseret på naturressourser (landbrug, minedrift, skovbrug, fiskeri,vandforsyning og energi - turisme er tæt knyttet til Kenyas natur og dyreliv og falder også indunder indtjeningstallene, som vedrører dette område). Under 15 % af Kenyas jord er opdyrketog brødføder omkring 80 % af befolkningen. Resten af landet udgøres af skrøbelige tørre oghalvtørre økosystemer, hvis anvendelse stort set er baseret på husdyrbrug. Størstedelen afbefolkningen bor i landdistrikterne og deres levevilkår afhænger af et vedvarende forringetmiljø og knappe naturressourcer.. Ikke bæredygtige traditionelle dyrknings og græsningsformer,udnyttelse af vand og andre naturressourcer er – sammen med en stigende påvirkning fraklimaforandringer – underliggende faktorer for denne negative spiral i udviklingen. Der er påmange områder en tæt sammenhæng mellem udvikling og anvendelsen af naturressourcer. Somdet fremgår af landets energi-model, stammer hovedparten af energien fra vandkraft, somkommer fra floder, hvis tilvandingsområder er stærkt afhængige af en bæredygtignaturresourceforvaltning og beskyttelse af skovene. Kenya er i de seneste år stødt på en hidtiluset udfordring i form af klimapåvirkninger og tilsvarende samfundsøkonomiske tab. Detteskyldes stærk afhængighed af klimafølsomme økonomiske sektorer kombineret med etberedskab og tilpasningsstrategier, der ikke tager hensyn til de nye udfordringer.Ekstern bistand til Kenya - mange forskellige partnere og nødvendigheden af at styrke bistandseffektivitetSammenlignet med nabolandene er Kenya mindre afhængig af donorbistand. Det nuværendeniveau for ekstern støtte er på omkring 10 % af det årlige budget, men udgør op mod halvdelenaf udviklingsbudgettet i nogle sektorer, såsom sundhed. Et stort antal udviklingspartnere eraktive i Kenya, hvilket gør koordinering, harmonisering og bistandseffektivitet meget vigtigt.Finansministeriet har med Danmark som ledende partner (frem til 2014) koordineret denneindsats i et sekretariat for bistandseffektivitet. En betydelig del af udviklingsbistandengennemføres uden for det statslige system. Årsagerne til dette er mange, men mangel påtransparens og opfattelsen af et højt niveau af korruption i den offentlige sektor er oftefremhævet. Danmark vil fortsat prioritere at opbygge national kapacitet og styrke de nationalesystemer. Danmark er den 6. største bilaterale donor i Kenya2og støtter den offentligefinansforvaltning med henblik på at gøre det muligt for udviklingspartnere at levere bistandinden for budgettet. Danmark vil, i det omfang det er muligt, spille en rolle som katalysator forbrug af offentlige systemer. Udviklingspartnere, herunder EU, anser nu Vision 2030 og MTOII udviklingsplanen for 2013-17 samt regeringens tilhørendebudgetmæssige udgiftsramme(Medium Term Expenditure Framework), som den fælles strategi for udviklingspartnerestilpasning- og koordinationsindsats. Dialogen om en fælles EU-programmering er påbegyndt.Sydkorea og Tyrkiet tiltrådte for nylig udviklingspartnergruppen (Development PartnersDe 10 største donorer (2010-11 gennemsnit i USD mio.) USA 642, IDA 244, IMF 159, Japan 139, AfDB 134,UK 131, Tyskland 129, Frankrig 128, EU 113, Denmark 71.2
6
Group). Indien har været involveret i Kenya siden før uafhængigheden - også medudviklingsaktiviteter. Kina er hurtigt ved at blive en stadig vigtigere aktør i Afrika og Kenya -hvilket er ved at ændre donorlandskabet og indebærer nye lån, der skal tilbagebetales og flerenøglefærdige projekter med færre garantier for miljø, menneskerettigheder og andre krav omvirksomheders sociale ansvar. Præsident Kenyatta besøgte Kina i august 2013 og indgik aftalerom kinesiske investeringer i infrastrukturprojekter i Kenya til en værdi af USD 5 mia.3. Fra analyser og tidligere danske erfaringer til strategiske valgKenya står overfor alvorlige problemer som stor ulighed, fattigdom, miljøforringelser ogustabilitet i regionen. Landet har stadig behov for udviklingsbistand. Kenya har potentiale til atopnå de høje økonomiske væksttal, der kan gøre Vision 2030’s ambitiøse mål til en realitet.Dette vil ikke kun kræve økonomisk vækst, men også udvikling inden for områderne sikkerhed,erhvervsklima, beskæftigelse, demokrati, menneskerettigheder og ulighed – herunder kønnenesligestilling. Danmarks engagement i Kenya vil adressere disse udfordringer og muligheder indenfor tre strategiske indsatsområder og vil trække på alle relevante redskaber, herunderudviklingssamarbejde, kulturelt samarbejde, diplomati & politisk dialog, samhandel &handelsmæssigt samarbejde og sikkerhedssamarbejde. Ud over den danske bilaterale indsats iKenya vil Danmark engagere sig aktivt på såvel hovedkvarters som på lokalt niveau iinternationale fora, FN, udviklingsbanker og EU.Forfatningen fra 2010 med decentral beslutnings- og forvaltningsstruktur sætter de nye rammerfor engagement i Kenya og definerer overgangen til nye forvaltningsstrukturer og tilskynder tilreformer for at forbedre retsstaten og borgernes deltagelse. Med den lange danske erfaring iKenya, med støtte til fremme af god regeringsførelse med støtte til både civilsamfundet ogkapacitetsopbygning i den offentlige sektor har Danmark gode forudsætninger for at støttedenne vigtige overgangsproces og befolkningens deltagelse på centralt og lokaltregeringsniveau. Tilsvarende har Danmark efter 40 års engagement i sundhedssektoren bidragetvæsentligt til gode resultater i etableringen af nationale sundhedssystemer ogkapacitetsopbygning på alle niveauer, både i den offentlige sundhedspleje og den offentligeforvaltning af sundhedsbudgettet samt fremme af seksuel og reproduktiv sundhed ogrettigheder. Danmark har derfor gode forudsætninger for at spille en katalysator-rolle i at få detnye decentrale system til at fungere på sundhedsområdet. Danmark støtter Kenyas ambitionerom overgang til en grøn vækstøkonomi. Danmark har ydet støtte til områder, hvor den privatesektor indgår som redskab for økonomisk vækst, mens den offentlige sektor fastlægger etgunstigt miljø for denne sektor. Den igangværende støtte til mindre jordbrugere har gennem enmere miljøvenlig tilgang til værdikæden vist værdien af at fremme grøn vækst som et middel tilat opnå højere og forbedret udbytte med mindre ressourceforbrug. Danmark støtter ogsåforskning blandt andet indenfor landbrug. Som sådan placerer den historiske tilstedeværelse ogdanske spidskompetencer Danmark i en central position som en drivende kraft inden for dengrønne økonomi og naturressourcer i Kenya ved at fremme bæredygtig og inklusiv økonomiskudvikling samtidig med, at der tages fat på de klima- og miljømæssige udfordringer. Under detnye landeprogram for udviklingssamarbejde forventes de eksisterende sektorprogrammer fornaturressourceforvaltning og erhvervssektorprogrammet at blive sammenlagt til et fælles GrønVækst-program, der vil fremme synergien til kommercielle aktiviteter, mensfattigdomsbekæmpelse og miljøtilpasning i nogle af Kenyas fattigste områder stadig prioriteres.Danmark er en aktiv donor til bistandssamarbejdsorganisationen Trade Mark East Africa(TMEA), hvis hovedkvarter er baseret i Nairobi og som med nationale kontorer i alle EAC-7
lande sikrer et tæt samarbejde med Det Østafrikanske Fællesskab. Dette regionale programsøger at løse handelshindringer til fordel for en udvidet regional handel. Samarbejdet med DetØstafrikanske Fællesskab og TMEA drejer sig især om at afhjælpe problemer med regionalinfrastruktur såsom utilstrækkelig havne-, vej- og jernbanekapacitet samt problemer medgrænsekontrol, der udgør flaskehalsproblemer for samhandel og økonomisk vækst i regionen.Engagementet i den regionale økonomiske udvikling skaber synergier til den bilaterale indsatsog giver potentiale for vækst i Kenya. Danmark samarbejder med Kenya og FN om humanitærbistand til befolkningsgrupper ramt af natur og menneskeskabte humananitære udfordringer.Danmark arbejder tæt sammenmed Kenya omfastsættelse af såvel internationale regler samthåndtering af konkrete spørgsmål knyttet tilpirateri. Danmark har i de seneste år styrketsamarbejde med Kenya på forsvarsområdet, herunder indgået et aftalememorandum omsamarbejde. Danmark bidrager gennem et regionalt stabilitetsprogram til den AfrikanskeUnions fredsmission i Somalia (AMISOM). Dette udgør platformen for et fortsat engagementmed Kenya om regionale stabilitet.
4. Strategiske fokusområder & foreslåede indsatsområderFigur 1. Mål, instrumenter3og de tre strategiske fokusområder
3
Kulturelt samarbejde refererer til 2013 rammeaftalen mellem Udenrigsministeriet og Dansk Center for Kulturog Udvikling (CKU). Mens kultur er en forholdsvis lille aktivitet i Kenya illustrerer figuren, at alle danskeregeringsrelaterede aktiviteter vil søge at engagere sig inden for de tre strategiske fokusområder.8
Strategisk fokussområde 1: Implementering af forfatningen i retning af et velstående og retfærdigt KenyaForfatningen og dertil knyttede reformer udstikker etambitiøst fundament for en menneskerettighedsbaseretIndsatsområder:Støtte nationale og lokaletilgang ikke kun i at understøtte overholdelse af deregeringsorganer så ansvarshaverepolitiske rettigheder, men også til at tage fat på dekan opfylde deres forpligtelserdybereliggende årsager til problemerne med manglendeover for borgerne.udvikling, som Kenya står overfor. Et fokus på denationale myndigheder som ansvarshavere og borgereStøtte Kenyas gennemførelse afsom rettighedshaverne er derfor i overensstemmelse medanbefalingerne fra UPR.den kenyanske regerings egne prioriteringer. Deigangværende progressive reformer af retsvæsenet erStøtte borgerne og civilsamfunds-væsentlige elementer i en forbedring af ansvarshavernesorganisationer som rettigheds-overholdelse af retsstatsprincipper, som vil kunne sætte enhavere i at hævde deresstopper for straffrihed og sikre ofrenes ret tilrettigheder - herunder ligestillingretfærdighed. Ligeledes er et troværdigt og pålideligtmellem kønnene.retssystem afgørende for indsatsen mod korruption.Gennemførelsen af de decentrale strukturer kræver enFremme offentlige deltagelse,massiv indsats. Det nødvendiggør en generel reform aftilsynsmekanismer og gennem-den offentlige sektor, omstrukturering af centralesigtig beslutningstagning.ministerier, oprettelse af decentrale strukturer samtFremme retsstaten og bekæmpeoverførsel af embedsmænd fra ministerier til de lokalekorruption og straffrihed.regeringer. Mens reformerne repræsenterer en stormulighed for Kenya, vil det sandsynligvis tage 10-20 år atStøtte effektiv levering afgennemføre dem effektivt. Ekstern støtte kan have ensundhedsydelser af høj kvalitet ogkatalysatoreffekt i denne overgang inden for en rækkeforbedreforvaltningafområder såsom politikudvikling, institutionel styrkelse,naturressourcerlokaltdenoffentligebudgetforvaltningsamtregeringsniveau.kapacitetsopbygning af de offentlige myndigheder på bådenationalt og lokalt regeringsniveau. Danmark vil fortsættemed at arbejde med civilsamfundsorganisationer, herunder sociale partnere og støtterettighedshavere i arbejdet til fordel for menneskerettigheder, ligestilling og deltagelse ibeslutningsprocessen. I sundhedssektoren vil mødresundhed samt seksuel og reproduktivsundhed og rettigheder indgå med høj prioritet i det danske engagement og skabe synergi-effekttil aktiviteterne, der støtter kvinders politiske og økonomiske rettigheder og deltagelse.Styrkelse af den decentrale forvaltning på centralt og decentralt niveau vil øge deninstitutionelle kapacitet for de lokale regeringer og gøre det muligt for dem at levere dedecentrale opgaver og dermed tilvejebringelse af bedre sundhedsydelser. Det er vigtigt, atdecentraliseringen medfører en reel forandring for kenyanerne gennem lige muligheder ogadgang til ressourcer samt forbedret service. Nærmere bestemt vil borgernes rettigheder til dethøjest opnåelige sundhedsniveau, herunder seksuel og reproduktiv sundhed samt akutbehandling, kræve særlig opmærksomhed, da dette er et område, hvor Kenya ikke har præstereti overensstemmelse med 2015 udviklingsmålene. Bedre sundhed er også vigtigt, for at denfattige befolkning får mulighed for at gøre brug af det vindue, der er blevet åbnet for deltagelsei beslutninger vedrørende deres levevilkår. Danmark har været aktiv i sundhedssektoren iKenya i mere end 40 år og har en stærk komparativ fordel i denne sektor. Sundhed vil fortsatvære et stærkt fokusområde i partnerskabet og føre den allerede indførtemenneskerettighedbaserede tilgang videre, herunder fokus på seksuel og reproduktiv sundhedog rettigheder samt behovet for at forbedre kvaliteten i sundhedsvæsenet. Desuden er adgang9
til energi og vand og forbedret forvaltning af naturressourcerne afgørende for vækst og enkritisk faktor for forbedring af levevilkårene.Danmark vil samarbejde med den kenyanske regering og civilsamfundet for at støtte dennationale opfølgning på anbefalingerne fra FNs gennemgang af menneskerettighedssituationeni Kenya (Universal Periodic Reviews, UPR). Det øgede samarbejde mellem det danske og detkenyanske forsvar er en mulighed for at engagere sig i en menneskerettighedsbaseret dialogmed de sikkerhedsansvarlige dele af regeringen, herunder om emner såsom virksomhederssociale ansvar og implementering af FNs Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred ogsikkerhed.Strategisk fokusområde 2: Inklusiv grøn vækst og beskæftigelsePotentialet for en fattigdoms-reduceret økonomisk vækst er forankret i et aktivt erhvervsliv ogen befolkning, som er uddannet og kvalificeret til at opfylde kravene fra den private ogoffentlige sektor. Det er også vigtigt at støtte forbedringer af rammebetingelserne, herunderbekæmpe uligheder og manglende muligheder for de marginaliserede dele af befolkningen.Indsatsområder:Kenyas regering har gennem forskellige strategierStøtte et gunstigt miljø for grønog initiativer vist vilje til at fremme en grønøkonomisk vækst, en bæredygtigøkonomi og vælge en kulstoffattig udviklingsvej.udvikling af den private sektor ogDet vil kræve en stærk politisk vilje at skabe deoffentlig-private partnerskaberrammer, der afkobler den økonomiske vækst framiljøforringelse. For at fremme klima-tiltag krævesFremme og støtte udviklingen afstærke incitamenter til bæredygtige og miljørigtigegrønne værdikæder i agroindustrienløsninger inden for produktiv infrastruktur.og industrisektoren.Anvendt bæredygtigt kan Kenya’s naturressourcerbidrage til økonomisk vækst.. Men en dagsordenFremme og støtte vedvarendefor omstilling til grøn vækst og en kulstoffattigenergi, ressourceeffektivitet ogudviklingsvej kan ikke gennemføres alene medklimavenlige teknologierisolerede miljøindsatser – det kræver en nationaltilgang - ikke blot en miljømæssig parentes i detStøtte beskæftigelsen for unge ogstørre billede. Overgangen til en grøn økonomi kankvinder gennem erhvervsudviklingi sig selv skabe en ny bølge af økonomisk vækst,og investeringer.aktiveret af den private sektors engagement ogStøtte planlægning på tværs afinvesteringer i nyskabende teknologier og fremmesektorerne til fordel for de fattige,af ressourceeffektivitet og jobskabelse. Kenya’budgettering og forbedring afregering ha udarbejdet en ambitiøs nationalrammebetingelserne på nationaltklimastrategi og handlingsplan (2013-2017) og densog lokalt regeringsplan.gennemførelseforventesatreducereklimaændringernes langsigtede virkninger gennemFremme erhvervsmuligheder ogforebyggende og tilpassende foranstaltninger. Detteinvesteringerfordanskeinitiativ vil kræve ekstern finansiering, men vil ogsåvirksomheder i Kenya.være en mulighed for innovation og fremme afklimavenlige og grønne teknologier og bæredygtigeforbrugs- og produktionsmønstre. Danmark vil fremme grøn vækst i Kenya ved aktivt attilskynde til og bistå de nationale myndigheder og samfundsaktører i udviklingen af denødvendige politiske rammer for bæredygtig økonomisk vækst til gavn for hele befolkningen.Danmark vil støtte hele værdikæden og inddragelse af kvinder og jobskabelse. Kvinder kan fxstøttes i som producenter af landbrugsprodukter at spille en vigtig rolle i at øge grøn vækst.10
Udviklingsbistanden vil støtte dette gennem fokus på udvikling af økonomiske oglovgivningsmæssigt incitatementsstrukturer samt støtte et erhvervsvenligt miljø og samtidigfremme en bæredygtig forvaltning af landets naturressourcer. Danske virksomheder kan levereren teknologi know-how og billige og ressourceeffektive innovative løsninger for at støtteovergangen til en grøn økonomi. Da Kenya er en aktiv partner i Danmarks initaitiv om etGlobalt Forum for Grøn Vækst (Global Green Growth Forum, 3GF), vil samarbejdet bliveyderligere styrket på dette område ved at bringe regeringen, den private sektor, civilsamfundetog den akademiske verden sammen i nye partnerskaber. Et vigtigt område i forholdet mellemDanmark og Kenya vil være at gøre brug af kommercielle forretningsmuligheder og styrkehandelsforbindelserne. Dette vil omfatte fremme af handelsmæssige forbindelser ogudnyttelsen af finansielle institutioner som Investeringsfonden for Udviklingslandene, EksportKreditfonden og Danidas Erhvervsinstrumenter. Kulturelt samarbejde vil også kunne bidragetil erhvervsudvikling og beskæftigelse.Strategisk fokusområde 3: Fremme af regionalt samarbejde og stabilitetSom regional transportkorridor og økonomisk kraftcenter spiller Kenya en vigtig og aktiv rolle iØstafrika og på Afrikas Horn. Danmark vil bruge sine tætte diplomatiske forbindelser medKenya til at tilskynde regeringen til at fortsætte sin rolle for fremme af integration, økonomisksamarbejde, fred og stabilitet i regionen. Danmark vil kombinere dialog med konkretsamarbejde med Kenya - herunder humanitær bistand til mennesker berørt af regionalekonflikter.Danmark vil fortsat støtte Kenyas rolle som enregionalstabiliserendefaktor,herunderimødegåelse af alvorlige sikkerhedsspørgsmål vedKenyas grænser og specifikt ift Somalia. Derfor vilDanmark fortsat bistå multilaterale organisationerog indsatser som Den Afrikanske Unions mission iSomalia(AMISOM)ogdenfortsattekapacitetsopbygning af hurtige indsatsstyrkerinden for rammerne af den ØstafrikanskeBeredskabsstyrke (EASF).Den multilaterale støtte vil blive synkroniseretmed det øgede kenyansk-danske bilateralesamarbejde om programmer inden for bl.a.bekæmpelse af pirateri, anti-radikalisering ogterrorbekæmpelse.Aktiviteternevilblivegennemførtvedsammenmedkenyanskesamarbejdspartnere. Programmerne vil overholdekrav om bæredygtighed og fremme afinternationale love og standarder. Det bilateralesikkerhedssamarbejde vil omfatte, men ikkenødvendigvis være begrænset til, flåde- ogkystbevogtningssamarbejdesamtmilitæruddannelse. Konkret vil det maritime samarbejdesigte på at fremme tværinstitutionelt samarbejde pådet maritime område, herunder samarbejde ommaritim sikkerhed. Det bilaterale sikkerheds-Indsatsområder:Intensivere samarbejdet mellemDanmark og Kenya om at stabilisereAfrikas Horn, med særlig fokus påSomaliaBidrage til at bekæmpe pirateri ogstøtte Kenyas indsats på detteområdeStøtte opbygningen af regionalereaktioner på sikkerhedsmæssigeudfordringer såsom EASFStøtte Kenyas bestræbelser på atimødegå flygtninge udfordringer
Samarbejde om globale udfordringersomklimaændringer,terrorbekæmpelse, Global GreenGrowth (3GF) etc.Støtte Kenyas rolle og integration idet fælles marked EAC
11
politiske samarbejde med Kenya vil blive suppleret med et koordineret samarbejde med andreøstafrikanske og internationale partnere.Inden for det regionale økonomiske samarbejde vil Danmark støtte arbejdet med at forbedredet bredt baserede regionale samarbejde inden for handel, transport og investeringer. Danmarkvil støtte arbejdet i Det Østafrikanske Fællesskab på regionalt plan med at overvindehandelshindringer og opnå regional økonomisk integration og fremme fælles interesse på deninternationale dagsorden.Danmark støtter FN’s Miljøprogram (UNEP), der har hovedkvarter i Nairobi og dermedstøttes internationalt fremme af grøn vækst, miljømæssig bæredygtighed og begrænsning afklimaforandringer. Disse bestræbelser vil blive yderligere suppleret ved at tilskynde Kenya’sledende rolle i afrikanske sammenhænge og Globalt Forum for Grøn Vækst (Global GreenGrowth Forum, 3GF).5.ResultaterDanmarks partnerskab med Kenya vil fokusere på at opnå en langsigtet effekt. Relevanteudviklingsindikatorer fra Kenyas udviklingsplan MTP II for 2013-2017 er fremhævet i bilag 2.Partnerskabet skal bidrage til:1) En styrket position for rettighedshavere og ansvarshavere samt forbedrede institutioneri at fremme demokratiske reformer og menneskerettigheder2) Et reduceret antal mennesker, der lever i ekstrem fattigdom3) Fremskridt i overgang til en grøn økonomi i Kenya.4) Øget erhvervs- og direkte investeringssamarbejde mellem Danmark og Kenya5) Øget stabilitet og fred i Kenya og på Afrikas HornBaseret på Kenyas udviklingsplan MTP II og de nationale overvågningssystemer vil Danmarkbistå i tilvejebringelse af grundlæggende data i områder af særlig vigtighed for at måleresultaterne af den danske indsats ved brug af OECD-metoden om Styring afudviklingsresultater (Managing for Development Results).6. Monitorerings- og evalueringsrammeDanmark vil, i det omfang at det er muligt, basere sig på de kenyanske landesystemer tilmonitorering og rapportering af udviklingssamarbejdets resultater. Danmark vil gøre brug afdet nationale integrerede overvågnings’ og evalueringssystem (National Integrated Monitoring& Evaluation System, NIMES) til den kenyanske regerings udvilkingsplan for 2013-2017 ogden dertil budgetrelaterede udgiftsramme. Da de foreliggende data fra NIMES ofte erforældede, vil Danmark også anvende supplerende datakilder fra eksempelvis Verdensbankenshjemmeside, samt fora og program specifikke rapporter. Danmark vil have særligt fokus på atstøtte indsamlingen af grundlæggende data for bedre at kunne informere udviklingsplanlægningog måling af effekt. Danmark vil være særlig opmærksom på dette område i forbindelsemed deltagelsen i Bistandseffektivitets Gruppen (Aid Effectiveness Group). Den danskeambassade vil være vært for et årligt statusforum om landeprogrammet for at vurdereudviklingen i den nationale kontekst og status i opnåelse ad resultater.. Forummet vil omfattepartnere i udviklingsprogrammet, navnlig statslige institutioner, implementerende organer og12
civilsamfundsorganisationer. Forummet vil resultere i et status-papir, som skal dokumenterekonteksten, status for programgennemførelse, opnåede resultater, budgetudnyttelse og muligeanbefalinger til justeringer i landeprogrammet.7. KommunikationDen danske ambassade vil lancere politikpapiret ved et offentligt arrangement med relevanteinteressenter, herunder kabinetssekretærer fra relevante ministerier, andre offentlige partnere,erhvervslivet, civilsamfundet og akademikere. Målet bliver at informere kenyanere om detfortsatte dansk-kenyanske samarbejde tilpasset de nye decentrale strukturer, det økonomiskepotentiale og fælles fokus på fattigdomsbekæmpelse, menneskerettigheder, grøn vækst,samhandel & kommercielt samarbejde og stabilitet i regionen. Ambassadens webside vilopdatere om fremskridt i implementeringen.Regelmæssige opdateringer om gennemførelsen af Danmark-Kenya landepolitikpapiret vilkunne følges på den danske ambassades hjemmeside under et fast afsnit på forsiden med titlen:”Dansk-kenyansk partnerskab som det udvikles”. Disse opdateringer vil også blive delt påFacebook og Twitter, når det er relevant.Liste over bilag:IIIIIIIVVVIRisikovurderingIndikatorerNøgletal KenyaDanmarks igangværende udviklingsaktiviteter i KenyaOversigt over fremskridt imod 2015 udviklingsmålene i KenyaKort over Kenya, der illustrerer de 47 lokale regeringer
13
Bilag I: RisikovurderingDet danske engagement i Kenya indebærer kontektsbestemte, institutionelle ogprogrammæssige risici. Danmark har gennem 50 års indsats i Kenya været i stand til, ved atengagere sig på en fleksibel måde, at tage højde for forskellige typer af risici. Det danskeengagement vil fortsætte med at være udformet på en robust måde for at afbøde betydeligerisici.Kontekstbestemte risiciØget polariseret politiske situation forværrer latente konflikterKenya er politisk delt i forhold til etniske tilhørsforhold. Etniske spændinger fra nationalt tillandsbyniveau kan medføre en ustabil sikkerhedssituation, som det skete ved volden eftervalget i december 2007 og januar 2008. For at mindske denne risiko støtter Danmark inter-etniske og inter-religiøse dialoger samt decentralisering som et tværgående emne og projekter inogle af de mest konfliktfyldte områder for at mindske risikoen for vold. Løsning af degrundlæggende årsager for disse konflikter, som i mange tilfælde er fattigdomsbekæmpelse,menneskerettigheder og bæredygtig forvaltning af naturressourcer, er et hovedmål for Danidasengagement i Kenya.Terrortrussel mod Kenya og partnere samt alvorlige problemer med voldelig kriminalitetDet høje kriminalitetsniveau samt terrortruslen i Kenya kan, udgøre en hindring for at tiltrækkeudenlandske investeringer og få udenlandske virksomheder til Kenya. Danmark søger at støtteet mere sikkert samfund ved at støtte den Afrikanske Unions fredsindsats i Somalia og inddragede kenyanske nationale sikkerhedsstyrker i retsstatsprincippet, menneskerettighederne ogdetjuridiske system.. Danmark støtter også, at kenyanske virksomheder bliver meremodstandsdygtige.Begrænset politisk vilje til at gennemføre forfatningen og reformerDen nye decentrale styringsstruktur medfører en indbygget risiko for en langvarig ogudfordrende overgang til lokale regeringer. For at mindske risikoen for begrænset politisk viljetil at gennemføre decentraliseringen vil Danmark benytte en flerstrenget tilgang og samarbejdemed både den nationale og lokale regeringer samt erhvervslivet og civilsamfundet. Danmark vilstøtte aktører som fremmer reformdagsordenen for at lette en effektiv overgang og opbyggebæredygtige regeringsstrukturer. Landeprogrammingsprocessen vil udformeudviklingsprogrammet på en robust måde, der både støtte overgangen til decentralisering ogsamtidig tager hensyn til risikoen for manglende politisk vilje.Politisk råderumMange repræsentanter for civilsamfundet og medierne udtrykker bekymring for deres politiskeråderum og nogle menneskerettighedsforkæmpere udtrykker bekymring for deres sikkerhed.For at undgå en svækkelse af respekten for menneskerettighederne vil Danmark støtteretsvæsnets reformproces og de forskellige aktører i det juridiske system - både ansvarshaverneog rettighedshaverne. Danmark vil fortsætte dialogen med den kenyanske regering om fremmeaf og respekten for menneskerettighederne både på centralt og lokalt regeringsplan. Der vilblive lagt vægt på at fremme nationale processer for retfærdighed, kønsspecifikke rettigheder,anti-korruption og anti-straffrihed på nationalt så vel som lokalt regeringsniveau.
14
Manglende samarbejde med Den Internationale StraffedomstolEt forslag i det kenyanske parlament opfordrer Kenya til at trække sig fra Rom-traktaten,hvilket sætter spørgsmålstegn ved Kenyas støtte til det internationale retssystem. Danmark vilsøge at tilskynde Kenyas regering til at samarbejde og støtte de retslige processer.Institutionelle risiciManglende kapacitet pånaturressourceforvaltninglokalt regeringsplanmedførertilbageskridtindenforserviceydelserog
Decentraliseringen af visse serviceydelser til de lokale regeringer rejser spørgsmålet om,hvorvidt disse decentrale forvaltninger er i stand til at opretholde serviceniveauet som tidligereblev leveret af den nationale regering. For at løse dette problem vil Danmark samarbejde medlokale regeringsinstitutioner for at opbygge deres kapacitet samt med den nationale regering forat sikre at passende foranstaltninger etableres for at give de lokale regeringer den nødvendigebistand i overgangsperioden. Til dette formål bidrager Danmark allerede tilkapacitetsopbygning i offentlig forvaltning i specifikke sektorer..Programmeringsmæssige risiciOmfattende korruption i den offentlige sektor og korruption med danske støttede aktiviteterDen omfattende reform af den offentlige sektor med hensyn til forvaltning af de offentligefinanser og kontrol afventes fortsat, hvilket skaber risiko for omfattende korruption. Den nyligtreviderede Etik og Antikorruptionskommission (Ethics and Anticorruption Commission)undersøger flere korruptionssager, der involverer højtstående politikere og embedsmænd.Danmark vil støtte indsatsen for at bekæmpe korruption og styrke den offentlige finansielleforvaltning. Danmark vil udforme sit udviklingsprogram på en konsekvent måde, i videst muligomfang ved hjælp af eksisterende lande systemer, samtidig med en streng nul-tolerance over forkorruption.
15
Bilag II indikatorer fra Kenyas Anden Udviklingsplan (MTP II) 2013 – 2017'Kenyas forvandling: Vejen til decentralisering, socio-økonomisk udvikling, retfærdighed og national enhed'
Rammen for implementeringen af udviklingsplanen- med relevans for de strategiske indsatsområder i det dansk-kenyanske politikpapir.
Reformer af den offentlig sektorMålAt omdanne den offentlige service til ansvarlighed og tilvejebringelse afeffektive tjenester af høj kvalitet til borgerneStrategiske målsætninger Forbedre kvaliteten og effektiviteten af de offentlige ydelser; forbedreforvaltningen af tjensteydelser, at styrke forvaltningssystemer og processer iregeringen, forbedre ledelse og forvaltning af offentlige tjenesteydelser ; ændrekultur og holdning i det offentligeDecentraliseringMålStrategiske målsætningerEtablere 47 funktionsdygtige lokale regeringerStrategisk samarbejde mellem nationale og lokale regeringer og blandt delokale regeringer
Regeringsførelse og retsstatsprincippetMålEffektiv og hurtig levering af retsprocesserStrategiske målsætninger Vedtage og implementere politikker og retlige rammer i retning af nationalsamhørighed og integration, etablere en omfattende ramme formenneskerettigheder, iværksætte en række juridiske reformer, herunderudvikling, revision og gennemførelse af alle lovgivning vedrørende reformer iregeringsførelse, retsvæsen og retsstatsprincippetUdvikling af små og mellemstore virksomhederMålFremme vækst og udvikling af små og mellemstore virksomheder (SMV)Strategiske målsætninger Øge SMVers kapacitet til at skabelse beskæftigelse og mindske fattigdommenblandt kenyanerneMiljøMålStrategiske målsætningerSundhedMålStrategiske målsætningerSundhedMålStrategiske målsætningerFremme og beskytte miljøet for økonomisk vækstForbedre miljøplanlægning og forvaltningReducere mødre- og børnedødelighedØget landsdækkende indsats for at højne det lokale sundhedsniveau på niveau1 sundhedscentreForbedre adgang til henvisningsklinikkerVejlede og støtte i etableringen af et omfattende, effektivt vertikalt oghorisontalt landsdækkende henvisningssystem i et nationalt, internt og lokaltsundhedsvæsenOmfattende dækning af sundhedsydelser til økonomisk dårligt stilledeKonsolidere og udvide de sociale sundheds tilskudsordninger for at bidrage tilat opnå universel sundhedspleje
SundhedMålStrategiske målsætninger
Køn, unge og udsatte grupperMålForbedre levevilkår for all kvinder, unge og udsatte grupperStrategiske målsætninger Styrke alle kvinder, unge og udsatte grupper for at forbedre deres kapacitet ogmuligheder16
Bilag III, økonomiske nøgletal KenyaKilderHDR: Human Development Indicators,UNDP/ WDR: Verdensbankens Årlige VerdensUdviklings Rapport WSP: World StatisticsPocketbookØkonomiske nøgletal
Enhed
Kilde
Area (2013)Befolkning (2013)BNP (2011)Årlig økonomisk vækst (2011)BNP pr indbygger (2012)Vækst i BNP pr indbygger (2012)Ease of doing business (2013)
Km�MillionerMillioner USD% af BNPUSDUSDRank% of BNP% of BNP% of BNP% of BNP% of BNP% of BNPMilliarder USD% of BNI% af eksport af varer,tjenester og primærindkomst
581.31342.74934.0594.480021212917105330.46192.487,44.0
Økonomiske sektorer: Øget værdi:Landbrug (2012)Industri (2012)Produktion (2012)Servicefag etc. (2012)Offentlige udgifter (2013)Skatteindtægter (2011)Netto officiel udviklingsbistand per indbygger(2011)Netto officiel udviklingsbistand (2011)Gældsydelsee (2011)
WSPHDRWSPWSPWDRWDRIFC/VerdensbankenWDRWDRWDRWDRIMFWDRWDRWDRWDR
Sociale nøgletalBefolkningstilvækst (2013)Forventet levealder (2013)Børnedødelighed (2012)Befolkning med bæredygtig adgang til enforbedret vandkilde (2012)Adgang til sundhedsfaciliteter (skønnet pga.ingen officielle data)Antal læger (2011)Folk mellem 15-49 år, som lever med HIV(2012)Voksne som kan læse (2010)Grundskoleuddannelse (2012)Piger på grundskoleuddannelse (2009)Militærudgifter (2012)
Enhed% årligÅrDødsfald pr 1000fødsler / første år%% med utilstrækkeligadgangPr 1000 indbyggere%% af folk fra 15 år ogover% brutto indskrivning% skoleindskrivning% of BNP% af national indkomst% af national indkomst2.757.74961400.26.287.491.1852382
KildeWSPHDRWDRWDRskønWDRUN-AIDSHDRWSPWDRWDRWDRWDR
Fordeling af indkomst:Rigeste 10% af befolkningen (2012)Fattigste 10% af befolkningen (2012)
Miljø nøgletalCO2udledning (2009)
EnhedTons pr indbygger0.3
KildeWDR
Menneskerettigheder nøgletal
Enhed
Kilde
17
Ratificering med de vigtigste internationaleinstrumenter vedrørende menneskerettigheder(2013)
Antal traktater
7
OHCHR
18
Bilag IV – Danmarks igangværende udviklingsaktiviteter i KenyaDemokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelseFra begyndelsen af 90'erne, da presset for politiske og forvaltningsmæssige reformer var på sit højeste,støttede Danida civilsamfundsorganisationer inden for anti-korruption og menneskerettigheder forherefter også at fokuserer på ligestilling, forfatningsreform og adgang til domstolene ti år senere. Dendanske bistand har muliggjort oprettelsen af demokratiske institutioner, demokratisk flerpartisystemsamt politisk rum for det civile samfund, fremmet ligestilling mellem kønnene og dialogen ommenneskerettigheder. Det igangværende udviklingsprogram for god regeringsførelse (Kenya GoveranceSupport Programme; 175 mio 2011-2015) fokuserer på tre områder: 1) støtte til aktører for forandringog større ansvarlighed gennem partnerskaber med både uafhængige offentlige institutioner ogcivilsamfundsorganisationer, herunder støtte til implementering af forfatningen, reform af retsvæsenet,valgkommissionen, overgang til decentrale strukturer samt fremme af ligestilling, menneskerettighederog folkeoplysning, 2) støtte til reformer af den offentlige finansielle forvaltning, herunderRigsrevisionen og 3) støtte til inter-religiøse og inter-etniske civilsamfundsindsats for fred og sikkerhedi kystområdet. Den nye decentrale regeringsstruktur omdirigerer indsatsen for god regeringsførelse tilogså at inkludere det lokale regeringsniveau og giver mulighed for at opnå større synergier med andreDanida-programmer på lokalt regeringsniveau. Ligeledes giver forfatningens progressive lov omrettigheder et solidt fundament for en menneskerettighedsbaseret tilgang på tværs af alle sektorer.LigestillingDanida har i årtier været en vigtig partner i fremme af ligestilling, der fremstår som et tværgående temai alle tiltag. Danida har ydet kernestøtte til kvinde organisationen Federation of Women Lawyers(FIDA) og UN WOMEN’s program for kvinder og god regeringsførelse (Gender and GovernanceProgramme, GGP). Med støtte fra Danida har FIDA spillet en ledende rolle i politiskfortalervirksomhed og mobilisering af nationale og lokale kvindegrupper for at sikre, at ligestillingstiltagindgår i lovgivningen og regeringens politik. De vidtrækkende bestemmelser om ligestilling iforfatningen fra 2010 skyldes i høj grad deres arbejde, som de har fortsat ved at overvågegennemførelsen af det forfatningsmæssige krav på højst 2/3 af et køn i offentlige organisationer.Gennem GGP programmet har Danida styrket kvindelige aspiranter og tilskyndet kvinders deltagelse idet seneste valg . Takket være reglen om ikke mere end 2/3 af det ene køn har et øget antallet afkvindelige repræsentanter indtagtet den politiske sfære og skabt momentum for mere fokus påligestilling og følsomme politikker samt kønsmainstreaming i hele den offentlige sektor.SundhedDet dansk-kenyanske samarbejde i sundhedssektoren spænder over 40 år med det overordnede formålat reducere fattigdom og sygdom. Den nuværende Sundhedssektor-programstøtte (DKK 430 mio2012-2016) fokuserer på at påvirke den politiske dialog om øget adgang og støtte til styrkelse afsystemer inden for levering af sundhedsydelser til den fattigste del af befolkningen. Med Danidasbistand har Kenya opnået milepæle inden for en række politikker for eksempel forbedring af børnssundhed (2015 udviklingsmål nr 4), som Kenya er indstillet til at opnå, seksuel og reproduktiv sundhedi forvaltning af befolkningstilvæksten, finansiering af sundhedspleje, forvaltning af lægemidler ogmedicinsk udstyr samt information om sundhed til oplysning om beslutninger og politisk planlægning.Danida har kraftigt støttet bistandseffektivitet med fokus på sektorkoordinering, harmonisering ogforbedret statsligt ejerskab af sundhedsvæsenet. Det nye decentrale system for sundhedstjenester giveren mulighed for at styrke sundhedsvæsenet og forbedre adgangen til sundhedspleje for flertallet af defattige i landdistrikter og i byerne, som fortsat er en udfordring. Danidas lange erfaring med styrkelse afsundhedssystemet er en komparativ fordel og gør det muligt for Danida at spille en rolle somkatalysator i kapacitetsopbygning på lokalt regeringsplan og bringe tjenesteydelser tættere på borgerne.Støtten supplerer Danidas bredere støtte til god regeringsførelse, offentlig finansiel forvaltning ogmenneskerettigheder ved at fremme lighed, kvalitet og social ansvarlighed i sundhedsvæsenets ydelser.Danida udnytter også eksisterende investeringer i den private sektor for at forbedre adgangen til,kvaliteten af og sikre overkommelige priser på sundhedsydelser.19
Forvaltning af naturressourcerDanida har lige siden starten i Kenya støttet ledelse og reformer af Kenyas naturlige kapitalgrundlagisær inden for sektorerne vand, miljø og landbrug. Gennem direkte partnerskab med regeringen hardenne støtte fremrykket udviklingen af relevante sektorpolitikker, institutions- og kapacitetsopbygning,foruden at fremme lokalt drevet miljøforvaltning og fortalervirksomhed. I øjeblikket gennemførerDanida Naturressource-forvaltningsprogrammet (375 mio 2010-2014). Programmets hovedfokus er pånedbringelse af fattigdom for gennem retlige rammer at opnå en bæredygtig forvaltning afnaturressourcer. Det understøtter efterspørgslen på lokalt plan for de tekniske tjenester fra bådeoffentlige og private tjenesteydere. Danida har støttet udviklingen af Kenyas Nationale Klimaændrings-handlingsplan (2013-2017) og administrerer Hurtig Start Klimaændringsprogrammet (100 millionerkroner 2011-2013), der kan forbedre den private sektor og lokalsamfundets klima-tiltag gennem brug afteknologisk innovation for at mindske sårbarheden over for klimaændringer og bidrage til enkulstoffattig udviklingsvej. Der er opnået forbedret kapacitet og netværk indenfor regeringsorganer imiljøforvaltning samt øget energieffektivitet i forskellige brancher. Tre Green Point-centre er blevetetableret på lokalt regeringsplan for at fremvise praktisk anvendelse af grønne vækst innovationer.ErhvervslivetSiden slutningen af 1990'erne har Danida bidraget til udviklingen af en gunstig og dynamisk privatsektor i Kenya. Erhvervssektor Udviklingsprogrammet (320 mio kr 2010 - 2014) skaber grøn vækst ogbeskæftigelse, specielt i små og mellemstore virksomheder og støtter den regionale østafrikanskeintegration med hensyn til samhandel. Derudover har Danidas Erhvervs Partnerskabsprogram gennemårene støttet 50 danske og kenyanske virksomheder, der bidrager til fattigdomsudryddelse, grøn vækst,teknologioverførsel og kapacitetsopbygning inden for landbrug, fiskeri, IT, sundhed, energi og miljøsamt produktion og serviceerhverv. Siden 2011 har Eksportrådet været til stede i Kenya, et udtryk forskiftet fra bistand til samhandel i takt med den kenyanske økonomis udvikling. Byggende på synergierpå tværs af Danidas fire indsatsområder: sundhed, regeringsførelse, forvaltning af naturressourcer ogerhvervsliv, etableres, i samarbejde med IFU (Dansk Industrialiserings Fond for Udviklingslande) ogEKF (Dansk Eksport Kreditfonden), en One-Stop-Shop for virksomheder. Det er en samlet indgangfor danske virksomheder på udkig efter muligheder, markedsadgang og støtteordninger. Initiativet letteradgangen til alle de danske redskaber til virksomhederne, der kan forbedre handel og udvikling mellemde to lande.Regionalt økonomisk samarbejde.Danmark støtter i samarbejde med andre donorer med 160 mio.kr. det Regionale Økonomisk Integrations Støtteprogram i Østafrika, som gennemføres af Sekretariatetfor Det Østafrikanske Fællesskab og Trade Mark East Africa. Programmet fremmer udviklingen af detregionale marked i Østafrika og letter reel økonomisk integration. Det er et af den strategiskerammeaftales redskaber og tilgange til at støtte integrationen i Det Østafrikanske Fællesskab og øgevirkningen og synergier af regionale og nationale programmer i Kenya, Tanzania og Uganda viakoordineret støtte. Programmet støtter procedureforbedringer for grænsepassage, harmonisering afstandarder, fælles systemer til forordninger og forbedring af regional transportinfrastruktur.Regionalt sikkerhedssamarbejde.Freds og Stabiliseringsprogrammet (215 mio 2011-2014) forØstafrika og Afrikas Horn støtter blandt andre aktiviteter Kenya’s vigtig rolle i at fremme fred ogstabilitet i den østafrikanske region. Det komplimenter Danidas Kenya program ved at støtte denkenyanske flåde og den bredere regionale sikkerhedsarkitektur såsom East African Standby Forces(EASF). Det understøtter også foranstaltninger mod terror og anti-radikalisering og forebyggelse afhvidvaskning af penge. En stor indsats er rettet mod det faktum, at en stabilisering af Somalia, ogKenyas rolle heri, bliver stadig vigtigere, herunder retsstatsprincippet, pirateribekæmpelse, støtte til DenAfrikanske Unions mission i Somalia og forbedret somalske nationale sikkerhedsstyrker.
20
Bilag V: Oversigt over fremskridt mod 2015 Udviklingsmålene i KenyaUNDP Millennium Udviklingsmål - Status rapport for Kenya 2011 og 2009
Kilde:
MDG MÅLMÅL 1: UDRYD EKSTREM FATTIGDOMOG SULT1. Halver, mellem 1990 og 2015, andelen afpersoner, hvis indkomst er mindre end 1 dollarom dagen2. Opnå fuld og produktiv beskæftigelse oganstændigt arbejde for alle, herunder kvinderog unge3. Halver, mellem 1990 og 2015, antallet afmennesker, som lider af sult
IndikatorerAndel af befolkningenunder fattigdomsgrænsenFattigdomskløfteforholdetAndel af fattigste femtedel/nationalt forbrug (defattigste 20%)Beskæftigelse ibefolkningenProcent undervægtigeunder 5 år
Tidligereniveau52.6 %(1997)
Nuværende niveau45.9 %(2011)16.2 %(2011)4.6 %(2011)
74.9 %(1998/99)22.1 %(1998)77.3 %(2002)62.8 %(2002)1.020 %(2002)0.886 %(2002)0.962 %(2002)30.6 %(2000)1.5 %(1988)115 (2003)77 (2003)
87.3 %(2009)16.2 %(2011)95.7 %(2011)74.6 %(2011)79.5%(2011)0.98 %(2011)0.86 %(2011)0.94 %(2011)31.9 %(2011)9.9 %(2011)74 (2011)52 (2011)
MÅL 2: OPNÅ UNIVERSELGRUNDSKOLEUDDANNELSESikre at, i 2015, børn overalt, både drenge ogpiger, vil være istand til at afslutte en fuldgrundskoleuddannelseMÅL 3: FREMME LIGESTILLING OGSTYRKE KVINDERUdrydde ulighederne mellem kønnene igrundskolen og på ungdomsuddannelserne,helst inden 2005 og på alleuddannelsesniveauer, senest i 2015
Netto indskrivninger igrundskolenGrundskoleafslutningAlfabetisering af 15-24 årigeRaten af piger i forhold tildrenge i grundskolenRaten af pirger i forhold tildrenge påungdomsuddannelserneRaten af piger i forhold tildrenge på videregåendeuddannelserAndel af kvinder i lønnetbeskæftigelse i den ikke-landbrugsmæssige sectorAndel af pladser besat afkvinder iNationalforsamlingen
MÅL 4: REDUCEREBØRNEDØDELIGHEDEN
Under 5 år dødelighed (pr.1000 levendefødte)
Mellem 1990 og 2015 reducer dødeligheden for Børnedødelighed (pr. 1000børn under fem år med to tredjedele, mellemlevendefødte)1990 og 2015MÅL 5: FORBEDRE MØDRE SUNDHED1. Reducer mødredødeligheden med trefjerdedele mellem 1990 og 2015Mødredødeligheden (per100.000 fødsler)Andelen af fødsler medfødselshjælp fra kvalificeret
414 (2003)42 %(2002)
Skalkontrolleres
488 (2011)43.8 %(2011)21
2. Inden 2015 opnå universel adgang tilreproduktiv sundhed.
sundhedspersonaleSvangerskabsforebyggendeprævalensTeenager fødselsrate (pr.1.000 kvinder)39.3 %(2003)114 (2003)3.6 %(2003)35.2 %(2003)44.4 %(2007)46 %(2011)103 (2011)2.9 %(2011)26 %(2011)48.7 %(2009)
MÅL 6: BEKÆMPE HIV/AIDS, MALARIAOG ANDRE SYGDOMME1.Inden 2015 standse og begynde at vendeudbredelsen af HIV/AIDS.2. Opnå universel adgang til behandling agHIV/AIDS for alle, der behøver det.3. Inden 2015 stands og begynde at vendeudbredelsen af malaria og andre alvorligesygdomme.
Udbredelsen af hiv blandtbefolkningen i alderen 15-24 årBrug af kondom ved sidstehøjrisiko sexAndel af befolkningen ialderen 15-24 år medomfattende korrekt videnom HIV/AIDSAndel af børn under 5 år,der sover underinsektmiddelbehandledemyggenetDødeligheden i forbindelsemed tuberkulose
4.6 %(2003)
46.7 %(2009)
5 % (2003)
4 % (2009)355 hektar(2009)196/7,847(2009)39.5 %(2011)50 %(2009)
MÅL 7: SIKRE MILJØMÆSSIGBÆREDYGTIGHED1. Integrere principperne om bæredygtigudvikling i landestrategier og programmer ogvende tabet af miljømæssige ressourcer2. Reducere tab af biodiversitet og inden 2010opnå en betydelig reduktion i tabet
Andel af terrestriske ogmarine beskyttede områderAndel af udryddelsestruedearter (ud af det samledeantal kendte arter)
Andel af befolkningen, derbruger en forbedret3. Inden 2015 halvvere andelen af befolkningen drikkevandskildeuden adgang til rent drikkevand og basal sanitet Andel af befolkningen, derbruger en forbedret sanitær4. Inden 2020 opnå betydelig forbedring affacilitetlevevilkårene for mindst 100 millionerslumbeboereAndel af bybefolkningensom lever i slumMÅL 8: UDVIKLE ET GLOBALTPARTNERSKAB FOR UDVIKLING1. Videreudvikle et åbent, regelbaseret forudsigeligtog ikke-diskriminerende samhandels-ogfinanssystem2. Løse de særlige behov hos de mindst udvikledelande, indlandsstater og små østater, der erudviklingslande3. Beskæftige sig indgående med udviklingslandenesgæld4. Sammen med medicinalfirmaer sikre adgang tiloverkommelige, livsvigtig medicin i
34 %(1999)
17.76(2011)98.67 %(2007)
Andel færdigudviklet92.82 %indport (efter værdi og med (1996)undtagelse af våben) indførtafgiftsfritGennemsnitlige toldsatserpålagt af udviklede lande pålandbrugsprodukter,tekstiler og beklædningMobiletelefon abonnementInternetbrugere5.03 %(1996)
2.41 %(2007)
68.4 %(2011)41.1 %(2011)22
udviklingslandene5. I samarbejde med den private sektor give adgangtil fordelene ved nye teknologier, især IKT
23
Bilag VI Kort over Kenya der illustrerer de 47 lokale regeringsområder (counties)
24