URU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 83: Materiale drøftet på mødet i Udviklingspolitisk Råd den 18. december 2013 med henblik på drøftelse i Udenrigsudvalget den 30. januar 2014

SammenfatningDetoverordnede politiske målfor det danske engagement er at støtte realiseringen af ento-statsløsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt, hvor staten Israel og en selv-stændig, demokratisk, suveræn og sammenhængende palæstinensisk stat kan eksistereside om side i fred og sikkerhed. Det er afgørende, at der er tale om en levedygtig ogansvarlig palæstinensisk stat, og at Israels sikkerhed garanteres. Målet er at øge bådeden israelske og den palæstinensiske civilbefolknings beskyttelse.Det faktum, at der fortsat ikke er fundet en permanent løsning på konflikten, er en storkilde til både risiko og ustabilitet i regionen, der ligeledes påvirker sikkerheden i EU.Den danske regering vil inden for rammerne af folkeretten og fastlagte EU-politikker – itæt samarbejde med EU og EU’s medlemsstater på stedet – søge at fremme målet om ento-statsløsning, herunder anerkendelsen af en palæstinensisk stat, hvor dette måtte værerelevant. De forandringer, der i øjeblikket sker i den arabiske verden, gør behovet forfremskridt i fredsprocessen i Mellemøsten endnu mere presserende. Det vil værenødvendigt at tage en lang række både politiske og økonomiske redskaber i anvendelsefor at nå et sådant fremskridt. Danmark vil i de kommende år styrke sit engagement iden palæstinensiske statsopbygning, herunder gennem øget økonomisk bistand, i lysetaf de kritiske udfordringer, som denne proces i øjeblikket står overfor.Danmark støtter til fulde den indsats for en forhandlet løsning på konflikten, som USAer gået i spidsen for. Men de aktuelle udfordringer for to-statsløsningen skal ikke un-dervurderes. En del af disse udfordringer knytter sig til den israelske besættelse,herunder nedrivning af palæstinensisk ejendom, tvangsfordrivelse af civile og defortsatte israelske bosættelser. Ud over direkte at være i strid med den humanitærefolkeret og menneskerettighederne medfører den israelske tilgang også en uholdbar øko-nomisk situation for palæstinenserne. Det er ikke muligt at opbygge en levedygtig øko-nomi under de aktuelle forhold, og både Gaza og Vestbredden, herunder Østjerusalem,er i høj grad afhængig af donorstøtte. Men udfordringerne for to-statsløsningen vedrørerogså interne palæstinensiske faktorer, særligt det politiske split mellem Det Palæstinen-siske Selvstyre (PA) på Vestbredden og den Hamas-lededede facto-regeringi Gaza;behovet for yderligere at styrke palæstinensiske institutioner samt det mangeårige fra-vær af palæstinensiske præsident- og parlamentsvalg. Trods denne baggrund har gen-tagne vurderinger fra Verdensbanken konkluderet, at Det Palæstinensiske Selvstyre haropnået betydelige fremskridt og i nøgle-sektorer har nået et niveau, der ligger overtærsklen for en fungerende stat.Palæstina har et betydeligt udviklingspotentiale, men det kan kun realiseres fuldt ud vedhjælp af en bæredygtig politisk løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt. Dendanske udviklingsbistand til Palæstina vil på både kort og mellemlangt sigt fortsat væreunderlagt de dominerende politiske rammebetingelser, som skyldes effekten afbesættelsen, særligt den fortsatte opførsel af bosættelser og den stigende territoriale in-

tegration af Vestbredden - herunder særligt Østjerusalem og område C - i Israel. Denstrategiske tilgang til det dansk-palæstinensiske udviklingssamarbejde skal derfor værefleksibel nok til at kunne rumme forskellige, fremtidige scenarier. Særligt i lyset af deaktuelle fredsforhandlinger og de hurtige regionale forandringer, der finder sted iMellemøsten, vil et af elementerne i denne fleksible tilgang være at begrænse strategientil en toårig periode. Det er dog afgørende, at de aktiviteter, som Danmark støtter,skaber forbedringer for palæstinenserne uanset udfaldet af de aktuellefredsforhandlinger.Den danske bistand vil blive udformet og implementeret inden for rammerne af engenerel fredsopbygningstilgang med henblik på at sikre stabilitet og reducereskrøbelighed med udgangspunkt i en menneskerettighedsbaseret tilgang. Detoverordnede mål er at støtte oprettelsen af en selvstændig palæstinensisk stat inden forrammerne af en to-statsløsning med en robust økonomi, bæredygtige institutioner oggod regeringsførelse på både nationalt og kommunalt plan. Som en relativt beskedendonor, er det vigtigt, at den danske støtte centreres om nogle få centrale mål, for atDanmark vil blive betragtet som en seriøs samarbejdspartner med tilstrækkelig vægtinden for de udvalgte sektorer. På baggrund af et ti år langt engagement vil de tokonkrete strategiske mål således være:1)Palæstinensisk statsopbygning og borgerrettighedersom et middel til at støtte godregeringsførelse, demokrati og menneskerettigheder,2)Lige økonomiske mulighedergennem stimulering af økonomisk udvikling, vækst ogindkomstmuligheder.Danmark har traditionelt haft et stærkt fokus inden for kommunal udvikling og lokalregeringsførelse, hvor Danmark er en ledende donor. Dette område suppleres nu med etnyt program, der har til formål at styrke lokalt demokrati og aktiv borgerdeltagelse ilokale politiske processer. Støtte til menneskerettighedsforkæmpere, ombudsmanden ogandre kontrolforanstaltninger vil blive opretholdt og styrket efter behov.Endvidere vil den forværrede situation for de mest udsatte palæstinensere i område Ckræve øget europæisk og dansk støtte til dette område i tæt samarbejde med alle rele-vante interessenter. Danmark vil derfor også undersøge mulighederne for at udbygge sitengagement i område C, dog under hensyntagen til de udfordrende politiske rammer foraktiviteter i dette område.Danmark vil desuden styrke sin indsats for at stimulere økonomisk vækst ogjobskabelse i de kommende år og dermed støtte Det Palæstinensiske Selvstyres primæreudviklingsmål, nemlig at udvikle økonomien som grundlag for en bære- og levedygtigstat.

1. Den politiske situationDen israelsk-palæstinensiske konflikt er enpolitiskkonflikt om territorium. En løsningpå konflikten kræver en omfattende politisk aftale, som tager højde for både parternesinteresser, regionen som helhed og eksterne interessenter.EU og Danmark har en fundamental interesse i stabilitet i regionen. Den fortsatte kon-flikt er en væsentlig årsag til uopfyldte økonomiske muligheder for regionen, og den ud-gør enregional sikkerhedsrisiko,som også har indflydelse på sikkerheden i EU. Det eret vigtigt element for varig fred, at der lyttes til de ønsker, befolkningen i regionen har,herunder palæstinensernes ønske om en stat og israelernes ønske om sikkerhed. Kon-flikten har en negativ indvirkning på forholdet mellem EU og den bredere arabiske ogmuslimske verden. Endvidere kan en manglende politisk løsning føre til donortræthed.Den nuværende amerikanske regering har gjort den israelsk-palæstinensiske konflikt tilen af sine primære udenrigspolitiske prioriteter. En ny runde fredsforhandlinger blevindledt i juli 2013 med USA som mægler og en tidsramme på ni måneder. Lederne påbegge sider må roses for deres beslutning om at genoptage disse forhandlinger. De for-nyede forhandlinger finder sted i en bredere regional kontekst, hvor der er sket mangeforandringer som følge af det arabiske forår. Dette har indflydelse på både det israelsk-palæstinensiske forhold og den interne palæstinensiske dynamik på grund af Fatahs ogHamas’ forskellige regionale tilknytninger, hvor sidstnævnte er en del af Det Muslim-ske Broderskab.For EU’s vedkommende er degrundlæggende parametre for en retfærdig og varig løs-ningbaseret på FN-resolutioner og EU-erklæringer, særligt rådskonklusioner fra Rådetfor Udenrigsanliggender af den 8. december 2009 og den 14. maj 2012.Detoverordnede måler således klart. Danmarks og EU’s engagement er styret afpolitiske hensyn og et ønske om at se alle relevante juridiske forpligtelser og princippervedrørende konflikten implementeret af alle parter inden for rammerne af en forhandletløsning.Men udviklingen i området har i stigende grad gjort det vanskeligt at opnå en to-stats-løsning. Ét element er Israels fortsatte udvidelse af de ulovlige bosættelser. Mere end150 bosættelser samt ca. 100 såkaldte forposter er etableret på Vestbredden, herunderØstjerusalem. Det anslås, at der nu bor mere end 500.000 bosættere i dette område.Dertil kommer, at omfattende restriktioner på palæstinensernes bevægelsesfrihed og an-vendelsen af store landområder på Vestbredden til bosætterveje, træningsområder for deisraelske sikkerhedsstyrker, arkæologiske udgravninger samt naturreservater, væsentligtbegrænser palæstinensernes adgang til og indflydelse på de palæstinensiske områder.Opførelsen af en flere hundrede kilometer lang mur på Vestbredden og i Østjerusalemefter den anden intifada – hvis den færdiggøres ad den planlagte rute vil ca. 85 % af

Siden Oslo-aftalen i 1993 og interim-aftalerne i 1995 mellem Israel og PLO har Vestbred-den været opdelt i tre zoner; område A, B og C. Det Palæstinensiske Selvstyre (PA) har få-et en vis kontrol over område A og B, mens Israel har beholdt den fuldesikkerhedsmæssige og civile kontrol i område C. Område C udgør mere end 60 % afVestbredden, er det eneste sammenhængende område og indeholder de væsentligstelandområder, der kan anvendes til palæstinensisk udvikling samt hovedparten af palæ-stinensiske landbrugs- og græsningsarealer. Område A udgør ca. 18 % af Vestbredden oger under palæstinensisk sikkerhedsmæssig og civil kontrol, mens område B udgør ca. 21% af Vestbredden og er under palæstinensisk civil kontrol og fælles palæstinensisk ogisraelsk sikkerhedsmæssig kontrol.

Den israelske kontrol med sikkerhedshåndhævelse og planlægningsprocesser i områdeC og Østjerusalem giver anledning til en række bekymringer. Dette gælder især enrække nedrivninger af palæstinensiske strukturer, den ofte begrænsede opfølgning påvold udøvet af bosættere, afslag på byggetilladelser til palæstinensere og det stigendeantal tilbagekaldte opholdstilladelser for palæstinensiske beboere i Østjerusalem.Som FN’s rapport på mødet i Ad Hoc Liaison Committee (AHLC) i september 2012fremhævede, er der akut behov for politisk handling, hvis ikke de fremskridt, der allere-de er opnået i forhold til oprettelsen af en palæstinensisk stat, skal undermineres:”Fraværet af en troværdig politisk horisont for en endelig fredsaftale, den fortsatte kon-flikt og besættelsen udgør endnu mere akutte udfordringer for denne udvikling, ogbringer os frem til en afgørende skillevej, hvor det vil vise sig, om to-statsløsningenfortsat er levedygtig”.Interne palæstinensiske faktorer udgør dog også væsentlige politiske udfordringer.Navnlig splittet mellem Det Palæstinensiske Selvstyre på Vestbredden og den Hamas-lededede facto-regeringi Gaza har undermineret det palæstinensiske forsøg på atfremstå som en enhed og udgør en væsentlig politisk og praktisk forhindring foropbygningen af en palæstinensisk stat. Dette split har ligeledes stået i vejen for præsi-dent- og parlamentsvalg i Palæstina siden 2006, og det vil i stigende grad udfordre legi-timiteten af en stat. Den potentielle konflikt mellem ønsket om at bevare enheden mel-lem Vestbredden og Gaza på den ene side og behovet for demokratisk ansvarlighed påden anden side, er et af de vanskeligste spørgsmål, de palæstinensiske ledere står over-for. Det palæstinensiske mål om en palæstinensisk stat er tæt forbundet med evnen til atoverholde internationale standarder for demokrati, god regeringsførelse og menneske-rettigheder.

Yderligere at støtte initiativer fra USA, FN og EU, som kan føre til en forhandletto-statsløsning,At støtte gennemførelsen og håndhævelsen af alle relevante FN- og EU-forpligtelser, -regler, -principper og -retningslinjer, der vedrører situationen,herunder EU’s retningslinjer for humanitær folkeret,At fortsætte støtten til opretholdelsen af en palæstinensisk stats levedygtighedbaseret på grænserne før 1967. Dette indebærer støtte til gennemførelsen af ento-statsløsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt med staten Israel og ensuveræn, selvstændig, demokratisk, sammenhængende og levedygtig palæsti-nensisk stat, der eksisterer side om side i fred og sikkerhed. Den aktuelle territo-riale fragmentering af Palæstina skal modarbejdes og rulles tilbage,Fortsat at støtte en fuldstændig og effektiv gennemførelse af eksisterende EU-lovgivning og nationale aftaler vedrørende produkter fra bosættelser.

2. Den økonomiske situationDet Palæstinensiske Selvstyre har markant forbedret sin evne til at planlægge,koordinere og implementere udviklingstiltag, både for så vidt angår investering afkapital og budgetstøtte. Selvstyrets kapacitet til at levere offentlige serviceydelser oginstitutionelle reformer er styrket, ligesom der er opnået betydelige forbedringer afretssystemet, den offentlige retsforfølgelse og det civile politi. Endvidere kan niveauetaf offentlige serviceydelser, især inden for sundhed og uddannelse, stå sig isammenligning med andre mellemindkomstlande i regionen.Denpalæstinensiske nationale udviklingsplan (PNDP) 2011-2013konsolidererstatsopbygningsbestræbelserne i daværende premierminister Fayyads toårige plan“Afslutningpå besættelsen, etablering af staten”fra 2009 og denpalæstinensiskereform- og udviklingsplan 2008-2010.På nuværende tidspunkt lægges sidste hånd pådennationale udviklingsplan (NDP) 2014-2016– der vil udgøre et af de vigtigste doku-menter i den løbende politiske dialog mellem Danmark og Det PalæstinensiskeSelvstyre.Danmark er enig med Verdensbanken, der flere gange har vurderet, at Palæstina og DetPalæstinensiske Selvstyre, hvis de nuværende resultater inden for opbygning afinstitutioner og levering af offentlige serviceydelser opretholdes, har forudsætningernefor at etablere en stat i en nær fremtid, for så vidt angår de forvaltningsmæssige ogadministrative aspekter, særligt på Vestbredden.Trods en række år med relativ økonomisk stabilitet og positive vækstrater er den økono-miske situation på Vestbredden og i Gaza stadig stærkt afhængig af donorstøtte. Ifølge

Verdensbanken er den væsentligste hindring for økonomisk levedygtighed i Palæstinade restriktioner, som Israel har indført på flere niveauer. De begrænser investeringer,øger omkostningerne ved at gøre forretninger og hindrer økonomisk samhørighed.Mange af restriktionerne er ikke forbundet med de emner, der knytter sig til en endeligaftale. De årlige omkostninger ved besættelsen målt i mistet BNP anslås at være mereend USD 3 milliarder. Den samlede arbejdsløshed nåede i første halvdel af 2013 op på22 %; mens ungdomsarbejdsløsheden var endnu højere. I Gaza er næsten hver andenpalæstinenser i alderen 15-29 arbejdsløs.På Vestbredden udgør den fortsatte geografiske fragmentering af område C enafgørende begrænsning for ægte økonomisk vækst. Som den eneste sammenhængendedel af Vestbredden spiller område C en afgørende rolle for udviklingen af en offentliginfrastruktur, såsom transport-, vand- og elektricitetsnet, rensningsanlæg oglossepladser, privatsektor-udvikling samt udvikling og ekspansion af samfund i områdeA og B. I en rapport fra oktober 2013 om område C konkluderede Verdensbanken, atPalæstinas BNP ville være op til 35 % højere, hvis virksomheder og landbruget fik lovat udvikles i dette område. En frigørelse af økonomisk aktivitet i område C vil især haveen stor indvirkning på udviklingen af landbrugsvirksomheder og udvinding af mineralerfra Det Døde Hav, men også andre sektorer ville kunne drage nytte af en bedre ogbilligere infrastruktur samt en øget efterspørgsel efter varer og serviceydelser.Situationen i Gaza er fortsat usikker og uholdbar. Det er beklageligt, at den Hamas-lede-dede facto-regeringfortsat afviser basale principper i fredsprocessen. Det må dog ogsåerkendes, at de fortsatte israelske restriktioner på adgang via land og vand sammenholdtmed de egyptiske myndigheders lukning af de fleste illegale tunneller har skabt megetvanskelige økonomiske og humanitære forhold for den palæstinensiske befolkning iGaza. En øjeblikkelig, varig og ubetinget åbning af grænseovergange for humanitærbistand, handelsvarer og personer til og fra Gaza er en prioritet, dog under samtidiganerkendelse af Israels legitime sikkerhedsinteresser. I modsat fald vil Det Palæstinen-siske Selvstyre og det internationale samfund ikke være i stand til i tilstrækkeligt om-fang at løse de påtrængende behov hos befolkningen i Gaza, som udgør ca. 35 % af denpalæstinensiske befolkning i Palæstina og næsten halvdelen af Det PalæstinensiskeSelvstyres budgetudgifter.Uanset de eksterne begrænsninger i Gaza og på Vestbredden er det vigtigt, at Det Palæ-stinensiske Selvstyre fortsætter den økonomiske, politiske og demokratiske reformpro-ces, som har medført mange positive resultater i det seneste årti. Disse omfatter enstigning i indenlandske indtægter, forbedret økonomisk forvaltning, styrkedeforanstaltninger til bekæmpelse af korruption, uafhængige kontrolmekanismer samtkontrol med finansielle udgifter. Det er nødvendigt med fremskridt på disse parametrefor at sikre et finanspolitisk spillerum for levering af basale serviceydelser til detpalæstinensiske folk. Det er endvidere vigtigt at gennemføre lovgivning, som tilladerinvesteringer i den private sektor. Danmark vil fortsat arbejde tæt sammen med Det

Palæstinensiske Selvstyre og ligesindede donorer med henblik på at fremme dennedagsorden. Men kombinationen af israelske restriktioner og de svage kommerciellerammebetingelser gør det vanskeligt for danske virksomheder at være aktive i Palæ-stina.Den generelle økonomiske udvikling i Palæstina er meget følsom over for periodiskgenopblussen af voldelig konflikt efterfulgt af indførelse af økonomiske og andresanktioner.3. Resultater af det danske engagementDanmark kan se tilbage på næsten to årtiers dansk engagement med palæstinenserne ogendnu flere års bistand til UNRWA. Danmark har dermed bidraget til at holde liv i vi-sionen om et selvstændigt Palæstina og styrket fundamentet for en fremtidig stat. Detteer opnået trods den udfordrende og foranderlige situation i området. Det danske engage-ment har fundet sted i tæt samarbejde med EU og EU’s medlemsstater samt andre dono-rer. En række konkrete resultater kan fremhæves:Fastholdelse af den palæstinensiske befolkning på området, om end inden for etstadigt mere begrænset fysisk område.Et aktivt politisk engagement med Det Palæstinensiske Selvstyre med henblik påat fremme en forhandlet løsning. Danmark har siden 2000 støttet PLO’sforhandlingssekretariat, der som det eneste organ har mandat til at rådgivePLO’s ledelse i forhold de emner, der knytter sig til en endelig aftale - som f.eks.sikkerhed, grænser, bosættelser, flygtninge og Jerusalem. Danmark stemte i2012 for Palæstinas status som ikke-medlem observatørstat i FN.Introduktion af en frivillig mærkningsordning for produkter fra bosættelser iDanmark i oktober 2012.Bedre uddannelse og sundhed for palæstinensiske flygtninge gennem UNRWA,hvorved flygtninge har fået et fundament, de kan bygge en fremtid på.Via et regionalt landbrugsprogram er samarbejdet mellem tekniske aktører i re-gionen blevet forbedret som led i en teknisk fredsopbygningstilgang. Dertilkommer, at landbrugsmetoderne i Palæstina er blevet bedre i kraft af dettesamarbejde.En forbedring af de basale levevilkår for befolkningen i Gaza og lindring af nog-le af de humanitære konsekvenser af den fortsatte lukning af Gaza, herunderaktiviteter med sigte på økonomisk genopretning og jobskabelse.

Opbygning af levedygtige institutioner, specielt i den kommunale sektor. Kom-munerne er som institutioner af afgørende betydning for den palæstinensiske be-folkning, uanset hvilket scenarie der udspiller sig i Palæstina.Opbygning af en retsstat og beskyttelse af menneskerettighederne gennem støttetil den palæstinensiske ombudsmandsinstitution, EU’s politiuddannelsesmission(EUPOL COPPS) og det palæstinensiske civile politi. Danmark har ligeledesstøttet den midlertidige, internationale tilstedeværelse i Hebron (TIPH) samtisraelske og palæstinensiske NGO’er, der arbejder i de besatte palæstinensiskeområder med det formål at sikre overholdelse af den humanitære folkeret samtøve indflydelse på ansvarshaverne (Israel, Det Palæstinensiske Selvstyre og denHamas-lededede facto-regeringi Gaza).En styrkelse af antikorruptions-foranstaltninger i relevante institutioner, såsomden uafhængige, palæstinensiske antikorruptions-kommission, som har tilopgave at efterforske, retsforfølge og dømme korruptionskriminalitet.Finansiering af samarbejde mellem danske NGO’er og palæstinensiske modpar-ter inden for områder som humanitær folkeret, bistand til civile, der er traumati-serede af konflikten, fortalervirksomhed og levevilkår i Gaza og område C.

Europæisk donorkoordination er afgørende for at sikre en stærkere effekt af den betyde-lige humanitære bistand og udviklingsbistand, der ydes til Palæstina. Der er gjort en storindsats for at fremme denne koordination via regelmæssige arbejdsgrupper, som EU’srepræsentationskontor har været vært for. Danmark har spillet en aktiv rolle ibestræbelserne på at forbedre donorkoordinationen og vil fortsætte med at identificeremuligheder for harmonisering og effektiv koordination mellem EU og medlemsstaternesamt andre donorer. Som et middel til at sikre større effekt vil Danmark også i denkommende planlægningsperiode arbejde hen mod enmere effektiv EU-tilstedeværelse iområdetog en maksimal udnyttelse af relevante EU-instrumenter.4. Det dansk-palæstinensiske partnerskabDen gennemsnitlige, årlige danske udviklingsbistand til Palæstina har siden 2009udgjort ca. EUR 25-30 millioner. Dette niveau vil blive øget under gennemførelsen afdenne strategi. På grund af udfordringer i forhold til adgang til fødevarer, serviceydelserog økonomisk aktivitet samt det faktum, at ca. en tredjedel af befolkningen er berørt affødevareusikkerhed, er Palæstina et af omkring ti områder med langvarige ogkomplekse kriser, som Danmark prioriterer i sin levering af humanitær bistand. Dendanske, direkte humanitære bistand til Palæstina har siden 2012 beløbet sig til ca. EUR14 millioner.Den væsentlige internationale bistand til Palæstina, den store politiske opmærksomhedomkring konflikten samt den komplekse situation i området understreger behovet for

nøje koordinering af både humanitær bistand og udviklingsbistand for på den måde atskabe synergieffekter og undgå duplikering og overlap. Det er en dansk prioritet at spil-le en aktiv rolle i de relevante koordineringsorganer.Det dansk-palæstinensiske udviklingspartnerskab bygger på Palæstinas nationale udvik-lingsplaner, og der er en løbende politisk dialog mellem Det Palæstinensiske Selvstyreog Danmark med henblik på at optimere samarbejdet. Denne dialog tager udgangspunkti en menneskerettighedsbaseret tilgang (HRBA), som støtter både ansvars- og rettig-hedshavere. De danske samarbejdsprogrammer vil endvidere være baseret på en omfat-tende analyse af menneskerettighedssituationen og forhold relateret til den humanitærefolkeret, herunder de fire principper: ikke-diskrimination, deltagelse og inklusion, gen-nemsigtighed og ansvarlighed.Den danske bistand vil således fortsat støtte Det Palæstinensiske Selvstyres reform-dagsorden og samtidig forsøge at forbedre levevilkårene for nogle af de mest udsattegrupper i det palæstinensiske samfund med særlig fokus på flygtninge og borgere iGaza. Med udgangspunkt i den menneskerettighedsbaserede tilgang vil den danskebistand til Palæstina sikre, at den palæstinensiske befolkning er engageret og fårmulighed for aktivt at deltage i de nationale reform- og forandringsprocesser. Såledesbetragtes ikke blot nationale regeringsreformatorer men i lige så høj grad detpalæstinensiske civilsamfund, som en vigtig partner, der skal være fuldt ud involveret ibeslutninger, planer og strategier, som har indflydelse på palæstinensernes dagligdag.Den forværrede situation for de mest udsatte palæstinensere i område C kræver styrketeuropæisk og dansk støtte til dette område i tæt samarbejde med alle relevante interes-senter. Derfor vil Danmark også undersøge mulighederne for at udbygge sit engagementi område C, dog under hensyntagen til de udfordrende politiske rammer for aktiviteter idette område.Danmark vil med dette formål og i tråd med den danske regerings udviklingsprioritetersigte efter at fortsætte sin støtte til langsigtet fredsopbygning i Palæstina og i regionen.Det overordnede mål er at bidrage til at afbøde lokal og regional ustabilitet ved atforbedre mulighederne for, at palæstinensere og israelere kan indgå en levedygtig ogretfærdig fredsaftale. Danmark vil støtte oprettelsen af en selvstændig palæstinensiskstat inden for rammerne af en to-statsløsning med en robust økonomi, bæredygtigeinstitutioner og god regeringsførelse på både nationalt og kommunalt plan. Den danskebistand vil i denne henseende fokusere påto umiddelbare strategiske mål:1)Palæstinensisk statsopbygning og borgerrettighederinkl. styrkelse af denadministrative kapacitet, god regeringsførelse, demokrati og menneskerettigheder,2)Lige økonomiske mulighedergennem stimulering af økonomisk udvikling, vækst ogindkomstmuligheder.

Mål 1: Palæstinensisk statsopbygning og borgerrettighederDet langsigtede mål for det danske engagement i opbygningen af en palæstinensisk stater at fremme god regeringsførelse, demokrati og menneskerettigheder ved at hjælpe pa-læstinensiske reformatorer med at opbygge effektive, ansvarlige og levedygtige statsin-stitutioner, som kan indgå i et produktivt samvirke med befolkningen og fremme en bæ-redygtig udvikling. En del af den danske tilgang til opbygningen af en palæstinensiskstat går ud på at øge det palæstinensiske civilsamfunds muligheder for at spille en rolle ide beslutningsprocesser, der påvirker palæstinensernes hverdag. Der udkommer hyppigtrapporter fra den palæstinensiske ombudsmand og civilsamfundsorganisationerne ommenneskerettighedskrænkelser relateret til krænkelser af retten til liv, anholdelser, torturog andre former for grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling samt omforhindringer for demokratisk reform. Kvinder og marginaliserede grupper, såsom be-duiner, er specielt udsatte, når de fanges mellem traditionelle roller og uretfærdig be-handling.Et af kerneindsatsområderne vil fortsat være den danske støtte til kommunal udviklingog lokal regeringsførelse (MDLG). Bistanden til den lokale forvaltning, regeringsførelsesamt udvikling af infrastruktur vil være baseret på de gode resultater, der er opnået gen-nem årene. Sammen med støtten på nationalt niveau understøtter disse aktiviteter detstrategiske mål om bæredygtig og demokratisk palæstinensisk statsopbygning og styrkerde politiske og forvaltningsmæssige strukturer. Med andre ord kan de lokalemyndigheder, som et af de ældste, eksisterende niveauer inden for offentlig myndighed,siges at udgøre rygraden i den offentlige forvaltning i det palæstinensiske samfund.Selv i tider med politisk og økonomisk krise har de lokale myndigheder vist sig at værerobuste leverandører af basale serviceydelser og regeringsførelse til det palæstinensiskefolk. Sektoren for kommunal udvikling og lokal regeringsførelse betragtes således somen forholdsvis fleksibel sektor, når det gælder udviklingspolitisk relevans - ikke mindst iforhold til scenarier med en eskalerende konflikt og/eller en mulig opløsning af DetPalæstinensiske Selvstyre. De danske aktiviteter inden for sektoren for kommunal ud-vikling og lokal regeringsførelse (MDLG) dækker i øjeblikketallekommuner i Gaza ogpå Vestbredden. Sammen med kommuneministeriet vil Danmark fortsat væremedformand for MDLG-sektorarbejdsgruppen, med fokus på det overordnede måludstukket i den nationale udviklingsplan for 2014-2016: ”At selvstændiggøre lokale

myndigheder og bringe offentlige serviceydelser tættere på borgerne”. Den danskestøtte til MDLG-sektoren kanaliseres via multidonorprogrammet for kommunal udvik-ling (MDP), som har fokus på kapacitetsopbygning af lokale myndigheder med det målat forbedre den økonomiske forvaltning, sikre ensartet planlægning, gennemsigtighed,ansvarlighed og levering af serviceydelser. Dertil kommer, at Danmark frem til ud-gangen af 2014 støtter sektoren gennem sit bilaterale lokale udviklingsprogram (LDP),som har fokus på en forbedret levering af serviceydelser og kommunesammenlægnin-ger.I de kommende år vil Danmark bygge videre på sin nøglerolle og de resultater, der eropnået i MDLG-sektoren og lancere et landsdækkende program med henblik på atstyrke lokalt demokrati og aktiv involvering af borgerne i lokale politiske processer.Danmark vil fortsat være aktiv inden for menneskerettighedssektoren, både via støtte tilden palæstinensiske ombudsmandsinstitution, den uafhængige menneskerettighedskom-mission (ICHR) og gennem et donorkonsortium, der beskæftiger sig medcivilsamfunds-NGO’er involveret i denne sektor. Den danske støtte til ICHR er en mådeat sikre palæstinensiske borgeres rettigheder i forhold til de aktuelle statsopbygnings-bestræbelser. En velfungerende menneskerettighedsombudsmand sikrer, at detpalæstinensiske civilsamfund har et virkningsfuldt redskab til at holde DetPalæstinensiske Selvstyre på Vestbredden og den Hamas-lededede facto-regeringiGaza ansvarlige og sikre, at de reagerer på og er afstemt med befolkningens behov.Dansk støtte til donorkonsortiet på menneskerettighedsområdet bidrager også hertil,primært via fortalervirksomhed, mens de samtidig adresserer de krænkelser af menne-skerettighederne, der udspringer af den israelske besættelse, Det PalæstinensiskeSelvstyre og den Hamas-lededede facto-regeringi Gaza.Som resultat af Det Palæstinensiske Selvstyres forbedrede økonomiske og institutionelleresultater er Danmark begyndt at kanalisere midler direkte til Det PalæstinensiskeSelvstyre via EU-instrumentet for direkte finansiel støtte (PEGASE). PEGASE yderøkonomisk støtte til Det Palæstinensiske Selvstyre til dækning af dens regelmæssigeudgifter såsom løn og pension til tjenestemænd, sociale udgifter, restancer i den privatesektor og essentielle offentlige serviceydelser samt støtte til område C til at krævelandområder tilbage, herunder kompensation og mindre infrastruktur.Mål 2: Lige økonomiske mulighederMålet er at forbedre levevilkårene i Palæstina og reducere fattigdom ved at skabe job-muligheder og sætte gang i en bæredygtig økonomisk vækst. Men på grund af de alvor-lige begrænsninger, der eksisterer for økonomien, som beskrevet ovenfor, befinder Pa-læstina sig i en situation, hvor der stadig er behov for humanitær bistand til udsattegrupper. Det danske engagement på dette område skal derfor fokusere på både de umid-delbare behov, især i forhold til de palæstinensiske flygtninge, og på en mere langsigtet

indsats med henblik på at fremme en bæredygtig økonomisk udvikling. Ud over detsærlige fokus på flygtninge vil Gaza også forblive et prioritetsområde.Den danske indsats for at stimulere økonomisk vækst har hidtil primært fokuseret påGaza. Forbedringerne i Gaza efter den våbenhvile, der fulgte eskaleringen affjendtligheder i november 2012, har kun haft en begrænset effekt, og den egyptiskelukning af størstedelen af de illegale tunneler til Gaza har yderligere reduceretstrømmen af varer. Den langvarige krise i Gaza har fået de få tilbageværende aktører pådet humanitære og udviklingsmæssige område til at indse, at den nuværendehumanitære bistand med fødevarehjælp og ”cash for work” er uholdbar og skaberbistandsafhængighed. For at modvirke dette deltager Danmark i et omfattendeøkonomisk genopretningsprogram implementeret af Oxfam. Programmet har eninnovativ tilgang til udvikling i Gaza med fokus på støtte til en bæredygtig økonomiskgenopretning, socioøkonomisk selvstændiggørelse og øgede beskæftigelsesmulighedergenerelt - og særligt for unge og kvinder.Danmark regner med fortsat at yde støtte til økonomisk genopretning i Gaza i de kom-mende år. Men da støtte til økonomisk vækst er en af Det Palæstinensiske Selvstyresvigtigste prioriteter, vil målet være at øge den danske bistand til også at omfatte aktivi-teter på Vestbredden. Vigtigheden af et øget fokus på privatsektordrevet vækst som etmiddel til at reducere den betydelige arbejdsløshed, fremhæves i det ØkonomiskeInitiativ, som USA og Kontoret for Kvartettens Repræsentant har fremsat som en del afde aktuelle fredsforhandlinger.Inden for den humanitære bistand fortsætter Danmark med at støtte de palæstinensiskeflygtninge via UNRWA. Fokus er på at sikre basale sundhedsydelser og adgang til ud-dannelse samt flere udviklingsaktiviteter såsom mikrofinansiering, erhvervsuddannelseog jobskabelse. Hvis der ikke opnås en løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt,vil det internationale samfund fortsat have en moralsk forpligtelse til at fastholde sit er-klærede tilsagn om hjælp til de palæstinensiske flygtninge. Ud over at opfylde flygtnin-genes menneskelige og udviklingsmæssige behov indebærer denne forpligtelse også enfortsat indsats for at sætte skub i fredsprocessen med henblik på, at der kan findes enhurtig løsning på det palæstinensiske spørgsmål i overensstemmelse med relevante FN-resolutioner. Endvidere må den stabiliserende effekt af UNRWA’s arbejde i regionenikke undervurderes.UNRWA står over for en eskalerende økonomisk krise, da udgifterne vokser hurtigereend indtægterne, primært på grund af det konstant voksende antal palæstinensiske flygt-ninge. Det bringer UNRWA i en udfordrende situation og tvinger organisationen og alledens interessenter til at finde nye måder at lindre de negative konsekvenser af den sværeøkonomiske situation. Danmark har været involveret i en række af UNRWA’sreformprojekter med henblik på at gøre organisationen mere effektiv i densimplementering af støtte til de palæstinensiske flygtninge. For at understøtte dette

reformarbejde og sikre UNRWA’s aktiviteter på langt sigt er det årlige danske bidrag tilUNRWA blevet øget med DKK 20 millioner til DKK 90 millioner fra 2012. Danmarkvil fortsat støtte UNRWA, både økonomisk og i forhold til fortsatte reformer. Denstrategiske dialog med UNRWA vil bl.a. fokusere på at forbedre organisationensresultater og effektivitet.En række danske NGO’er er i årenes løb fortsat med at yde bistand til de mest udsattesamfund i marginaliserede områder på Vestbredden og i Gaza.Mange af disse indsatserhar haft som formål at forbedre indkomstmulighederne og sikre adgang til basale servi-ceydelser.Danmark har et mangeårigt partnerskab med en række danske humanitæreNGO’er, som spiller en central rolle i leveringen af nødhjælp, og således supplerer Dan-marks udviklingsprojekter i området.5. RisikovurderingDen danske udviklingsbistand til Palæstina vil på kort og mellemlangt sigt fortsat væreunderlagt de politiske rammebetingelser, som følger af den israelsk-palæstinensiskekonflikt. Palæstina har et betydeligt udviklingspotentiale, men det kan kun realiseresfuldt ud via en levedygtig og retfærdig politisk løsning på den israelsk-palæstinensiskekonflikt.Det Palæstinensiske Selvstyre har begrænset kontrol over størstedelen af Vestbredden,og det er usandsynligt, at det vil udvide sin kontrol i område C, Østjerusalem og Gaza,væsentligt på kort sigt. Danmark løber således (sammen med resten af det internationaledonorsamfund) en risiko ved at støtte et statsopbygningsprojekt, der reelt ikke kanbygge bro over den geografiske opdeling af Palæstina, og som således ikke støtter detoverordnede mål om en levedygtig to-statsløsning.For så vidt angårpolitiskerisici i forhold til det dansk-palæstinensiske udviklingspart-nerskab og det overordnede mål om en to-statsløsning, har det seneste årti ikke givet no-gen resultater i form af fremdrift i fredsprocessen. Trods de aktuelle internationale ind-satser for at fremme fredsprocessen, er det uvist, om der kan nås en to-statsløsning påkonflikten. Visse kernedonorer har antydet, at det, hvis det ikke lykkes at nå en to-stats-løsning under denne runde af fredsforhandlingerne, vil rejse alvorlige spørgsmål om,hvordan man kan støtte den palæstinensiske sag.Med andre ord;det internationale samfund kan ikke bringe Palæstina ud af dennekonflikt gennem udviklingsbistand alene,uanset hvor mange midler der afsættes til det.Uanset de væsentlige palæstinensiske fremskridt inden for institutionelle reformer i deseneste år (som har ført til Palæstinas nuværende parathed til at blive en stat), foreliggerder en risiko for, at en fortsat manglende politisk løsning på konflikten vil opveje deresultater, der allerede er opnået.

Der er endvidere også visseoperationellerisici forbundet med implementeringen afdansk udviklingsbistand. En forværret politisk og sikkerhedsmæssig situation i Palæsti-na grundet manglende fremdrift i fredsprocessen kan forsinke og/eller forhindre imple-menteringen af donorinterventioner, herunder aktiviteter som støttes af Danmark, ikkemindst inden for statsopbygning. Endvidere kan voldelige reaktioner på den fortsattebesættelse af Palæstina underminere de palæstinensiske reformatorers indsats og sættede resultater, der allerede er opnået, over styr.Den vedholdende interne palæstinensiske fragmentering udgør en reel risiko forudviklingsmålene statsopbygning og forbedrede levevilkår i Palæstina.Det er vanskeligt for de humanitære aktører at få nødhjælpen frem til denpalæstinensiske civilbefolkning, der har behov for den, på grund af de israelskemyndigheders politik og ageren. Blandt udfordringerne er forhindring af adgang,konfiskering af nødhjælpsudstyr og nedrivning af bygninger, strukturer oginfrastrukturer.Den danske udviklingsbistand til Palæstina leveres under forhold, som har væretkendetegnet af omfattende korruption og andre former for misbrug. Men DenInternationale Valutafonds (IMF) seneste rapporter til Ad Hoc Liaisons Committee un-derstreger generelt de vigtige resultater, som Det Palæstinensiske Selvstyre har opnået iforhold til forbedring af den offentlige økonomiske forvaltning. Disse resultater måværnes om, da de udgør et kritisk og positivt grundlag for den fortsatte danskeudviklingsbistand til Palæstina.Som nævnt oven for er mange af de risici, der er forbundet med det danske engagementi Palæstina, relateret til udfaldet af fredsprocessen og det generelle forhold mellem Pa-læstina og Israel. Som en forholdsmæssig lille aktør i denne forbindelse må Danmark serealistisk på sine muligheder for at påvirke disse processer. Det gælder også mulighedenfor at reducere disse risici. Men inden for den generelle fredsopbygningstilgangefterstræber det danske engagement at fremme mulighederne for fred. For så vidt angårde operationelle risici, er den løbende reformdialog mellem Danmark og de centralepalæstinensiske aktører af afgørende betydning, i tæt samarbejde med ligesindede lande,EU og FN. Danmarks støtte til den palæstinensiske antikorruptions-kommission udgørligeledes en af de faktorer, der skal reducere ovennævnte risici.

Spædbarnsdødelighed (antal dødsfald i det første leveår pr. 1000 20,6levendefødte) (2010)Adgang til rent drikkevand (procent uden adgang) (2011)Adgang til sundhedsfaciliteter (procent uden adgang)(år)Antal læger (pr. 100.000 indbyggere) (2010)Andel hiv-smittede blandt 15-49-årige (år)Andel af voksne, der kan læse og skrive (2005-9)Grundskoleuddannelse (procent af drenge i skolealderen) (2009)Piger i grundskoleuddannelse (procent af piger i skolealderen)(2009)Sociale sektorer (procent af offentlige udgifter) (år)Offentlige udgifter til militæret (procent af BNP)Indkomstfordeling (procent af nationalindkomst)Andel ejet af befolkningens rigeste 10 %Andel ejet af befolkningens fattigste 10 %19 %n/a0,017n/a95 %79 %79 %n/an/an/a

Bilag 1: Økonomiske og sociale nøgletal

Økonomiske nøgletal

Enhed

Kilde

Sociale nøgletal

Enhed

Kilde