PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udenrigsudvalget 2014-15 (1. samling)
URU Alm.del Bilag 271
Offentligt

Enhed

International Øko-

nomi

Sagsnr.

2014 - 17956

Doknr.

173658

Dato

07-10-2014

Redegørelse vedr. dagsorden for IMFC-møder den 10.-

11. oktober 2014

I forbindelse med årsmøderne i den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensban-

ken i Washington den 9.-12. oktober 2014 afholdes møder i den Internationale Mone-

tære og Finansielle Komité (IMFC), som er den rådgivende ministerkomité for IMF.

Møderne i IMFC afholdes 10. og 11. oktober og vil blive ledet af komitéens formand,

Singapores finansminister, Tharman Shanmugaratnam.

Den nordisk-baltiske IMF-valgkreds, som Danmark er medlem af, ventes på IMFC-

mødet repræsenteret ved den finske finansminister, Antti Rinne. Danske synspunkter

vil desuden indgå i EU’s fælles skriftlige indlæg til IMFC.

Mødet i IMFC ventes at omhandle udviklingen i verdensøkonomien samt den globale

økonomisk-politiske dagsorden, herunder fremskridt i håndteringen af krisen og styr-

kelse af den globale vækst og beskæftigelse, samt reformer af IMF.

Udviklingen i verdensøkonomien

udkast

til IMF’s efterårsudgave af World Economic Outlook (WEO)

, er skønnet for

den globale vækst omtrent uændret sammenlignet med prognoseopdateringen fra juli,

om end skønnet for 2014 er 0,4 pct. enheder lavere end forventet i foråret. IMF forven-

ter en stigning i global BNP på 3,3 pct. i 2014 og 3,9 pct. i 2015,

jf. tabel 1.

Grundlæggende er den globale økonomi i bedring, og væksten ventes at tage til over

prognoseperioden, blandt andet understøttet af den fortsat lempelige pengepolitik og

aftagende finanspolitisk konsolidering. Genopretningen er dog fortsat ujævn, med

store forskelle landende imellem. Det samlede skøn dækker således over en opjuste-

ring i USA, mens udsigterne for euroområdet og Japan er nedjusteret. Nedjusteringer-

ne skyldes hovedsageligt en svag udvikling gennem første halvår af 2014.

Sammenlignes IMF’s skøn med

Økonomisk Redegørelse,

august 2014, er der for

Danmarks største samhandelspartnere tale om stort set samme skøn for USA og

Storbritannien, mens der er tale om lidt lavere skøn euroområdet svarende til -0,3 og

-0,4 pct.-point i 2014 og 2015.

Genopretningen i euroområdet er fortsat træg, og væksten dæmpes af svag inden-

landsk efterspørgsel, høj gæld, samt den stadig høje arbejdsløshed i kølvandet på

krisen. IMF forventer en vækst på 0,8 pct. i 2014 og 1,3 pct. i 2015. Nedjusteringen

skyldes især et uventet dårligt 2. kvartal i en række lande. Det indebærer, at IMF ned-

Prognosens kapitel 1 og 2 (som indeholder de centrale skøn) forventes offentliggjort den 7. oktober. Dette

notat er baseret på et foreløbigt udkast til prognosen, og tallene kan dermed være ændret i den endelige

version.

IMF skønnede i april den globale vækst til 3,6 pct. i 2014 og 3,9 pct. i 2015.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

justerer forventningerne til væksten i blandt andet Tyskland, Frankrig og Italien. Over

prognoseperioden forventes væksten dog igen at tage til, blandt andet understøttet af

en lempelig pengepolitik og tiltagende global vækst.

Tabel 1

Foreløbige skøn for BNP-vækst fra

udkast

til

World Economic Outlook,

oktober 2014

Prognose

Pct.

Verden

Industrialiserede økonomier

USA

Euroområdet

Tyskland

Frankrig

Italien

Spanien

Japan

Storbritannien

Canada

Danmark

Emerging markets og udviklingslande

Central- og Østeuropa

CIS

Kina

Indien

ASEAN-5

Afrika syd for Sahara

Mellemøsten og Nordafrika

Latinamerika

2013

3,3

1,4

2,2

-0,4

0,5

0,3

-1,9

-1,2

1,5

1,7

2,0

0,4

4,7

2,8

2,2

7,7

5,0

5,2

5,1

2,5

2,7

2014

3,3

1,8

2,2

0,8

1,4

0,4

-0,2

1,3

0,9

3,2

2,3

1,5

4,5

2,8

0,7

7,4

5,6

4,7

5,2

2,7

1,3

2015

3,9

2,3

3,1

1,3

1,5

1,0

0,8

1,7

0,8

2,7

2,4

1,8

5,0

2,9

1,9

7,1

6,4

5,4

5,8

3,9

2,2

Ændring ift. tidligere prog-

nose

2014

-0,1

0,0

0,5

-0,3

-0,5

-0,4

-0,5

0,1

-0,7

0,0

0,1

0,0

-0,1

0,0

-0,1

0,1

0,2

0,1

-0,2

-0,3

-0,7

2015

-0,1

0,0

-0,2

-0,5

-0,3

0,1

-0,3

0,0

0,1

-0,2

0,0

-0,1

0,0

-0,2

0,0

-0,9

-0,4

Ændring i forhold til WEO update, juli 2014.

Tallene i tabellen er fra det foreløbige udkast til WEO. IMF har tilkendegivet, at de forventer en nedjuste-

ring af skønnet i forbindelse med offentliggørelsen af den endelige WEO.

Ændring i forhold til WEO, april 2014, idet prognoseopdateringen fra juli kun indeholder skøn for de stør-

ste økonomier.

Commonwealth of Independent States – de tidligere Sovjet-republikker.

Indonesien, Malaysia, Filippinerne, Thailand og Vietnam.

Kilde: IMF,

World Economic Outlook – udkast,

oktober 2014

Amerikansk økonomi ser grundlæggende stærk ud, og IMF forventer en vækst på 2,2

pct. i 2014 og 3,1 pct. i 2015. Særligt arbejdsmarkedet har vist tegn på bedring, og er

sammen med lave renter og aftagende finanspolitiske stramninger med til at styrke

den indenlandske efterspørgsel.

I Japan ventes en vækst på 0,9 pct. i 2014 og 0,8 pct. i 2015 (i forhold til hhv. 1,6 pct.

og 1,1 pct. fra juliprognosen). Nedjusteringen skyldes især at den vækstdæmpende

effekt af gennemførte momsforhøjelser har været større end ventet. I Kina skønner

IMF en aftagende men fortsat høj vækst, der ventes at udgøre 7,4 pct. i år og 7,1 pct.

til næste år.

I forbindelse med IMF’s netop overståede Artikel IV-mission til Danmark blev det til-

kendegivet, at IMF har i sinde at nedjustere vækstudsigterne for dansk økonomi fra

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det foreløbige udkast til den endelige udgave af WEO. Skønnet i den endelige udgave

af WEO ventes at blive i størrelsesorden �½-1 pct. i 2014 og omkring 1�½ pct. i 2015.

Ifølge IMF er der fortsat behov for en betydelig reformindsats både i de industrialise-

rede økonomier og i emerging markets. I euroområdet er der behov for reformer, der

på den ene side understøtter den indenlandske efterspørgsel, og på den anden side

er med til at øge udbuddet og dermed styrke den potentielle produktion på længere

sigt. Hvis den lave inflation fortsætter, bør den Europæiske Centralbank ifølge IMF

være klar til at gøre mere, herunder åbne mulighed for mere vidtgående kvantitative

lempelser af pengepolitikken. I emerging markets efterlyses reformer der kan korrigere

for den ubalancerede vækst.

Generelt ser IMF et forværret risikobillede, hvilket i høj grad skyldes den aktuelle uro i

Mellemøsten samt konflikten mellem Rusland og Ukraine. IMF forventer som ud-

gangspunkt ikke store direkte konsekvenser af konflikten, men i højere grad i form af

indirekte risiko gennem potentielt højere oliepriser. Fremadrettet vurderes den gradvi-

se normalisering af den amerikanske pengepolitik også at kunne udgøre en risikofak-

tor, jf. uddybning nedenfor.

Den globale økonomisk-politiske dagsorden, herunder IMF’s rolle

Diskussionen på IMFC-mødet ventes at tage afsæt i en synteserapport (”Global Policy

Agenda”) fra IMF’s administrerende direktør, Cristine Lagarde, hvori vurderinger og

anbefalinger fra IMF’s centrale bilaterale og multilaterale overvågningsrapporter er

sammenfattet.

Drøftelsen i IMFC ventes således at fokusere på fremskridtene i implementering af

centrale politikprioriteter; håndteringen af økonomisk-politiske udfordringer, herunder i

lyset af øgede geopolitiske risici, aftagende vækstpotentiale i mange økonomier samt

potentielle afsmittende virkninger af en gradvis normalisering af pengepolitikken; samt

tilpasning af IMF’s prioriteter og styring til den skiftende globale økonomi.

Implementering af centrale politikprioriteter, større risici og tiltagende sårbarheder

Det er IMF’s vurdering, at IMF-medlemslandene generelt har gjort fremskridt i imple-

menteringen af centrale politikprioriteter, og at den økonomiske genopretning fortsæt-

ter, men samtidig peges på, at fremskridtene i forhold til implementering af strukturelle

reformer til fremme af jobskabelse og vækst generelt er langsomme.



EU/euroområdet

er der på det seneste blevet ført en passende lempelig penge-

politik, der er sikret fremskridt i forhold til etableringen af en bankunion, herunder

en fælles afviklingsmekanisme, og gennemførelsen af en omfattende vurdering af

sundhedstilstanden i de europæiske banker. Der udestår imidlertid stadig at blive

etableret en effektiv og fælles brofinansiering (’backstop’). Samtidig er der behov

for større fremskridt i reformer af produkt- og arbejdsmarkeder for at styrke pro-

duktivitet og konkurrenceevne.

USA

er den gradvise normalisering af pengepolitikken i gang. Centralbankens

kommunikation herom har generelt fungeret effektivt, men der er behov for styr-

ket vejledning til de finansielle markeder om centralbankens planer. Der er opnå-

et nogle fremskridt i reformer af arbejdsmarkedet. Derimod er ikke sket tilstræk-

keligt i forhold til at investere i infrastruktur. Det føderale gældsloft er midlertidigt

suspenderet frem til begyndelsen af 2015, men der udestår fortsat enighed om en

mellemfristet finanspolitik konsolideringsplan for at sikre finanspolitisk holdbar-

hed.

Japan

fortsætter centralbanken sine aggressive pengepolitiske lempelser. Ja-

pan mangler også at fremlægge en plan for at sikre finanspolitisk holdbarhed.

emerging markets

har pengepolitikken generelt været passende, om end inflati-

onen har ligget over målsætningerne i nogle lande og opbygning af finansielle

sårbarheder som følge af stor kreditvækst er blevet stadigt mere tydelig i andre

lande (særligt i

Kina).

Den nødvendige finanspolitiske tilpasning er imidlertid ge-



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



nerelt forsinket, og den private sektors gældsætning og de afledte potentielle fi-

nanspolitiske forpligtelser er steget i nogle lande. Samtidig er fremskridtene i

gennemførelsen af strukturelle reformer til fremme af holdbar vækst meget for-

skellige, og der er generelt behov for at forbedre investeringsklimaet, styrke de

offentlige budgetrammer og institutioner.

lavindkomstlandene

er det lykkedes at fastholde en lav inflation og samtidig sik-

re fremskridt i forhold til mobilisering af offentlige indtægter samt styrket finansielt

tilsyn. Der er behov for større fremskridt på en række andre områder, herunder i

forhold til styrkede økonomisk-politiske rammer, stærkere institutioner, øget kvali-

tet af offentlige udgifter samt udvikling af sociale sikkerhedsnet.

IMF ser på baggrund heraf en række større risici for og sårbarheder i IMF-

medlemslandene, som kan bringe den igangværende økonomiske genopretning i fare.

For det første ser IMF en risiko for, at det

underliggende vækstpotentiale i mange

økonomier er lavere end tidligere forventet.

I de højest udviklede lande er der tiltagen-

de tegn på, at vækstpotentialet var aftagende allerede inden krisen satte ind, hvilket

kan have betydning for hastigheden af den igangværende genopretning. Samtidig

peger IMF på et stort strukturelt element i den seneste vækstafmatning i mange

emerging markets, hvilket kan rejse tvivl om holdbarheden af de høje vækstrater, som

oplevedes op til krisen og i årene umiddelbart efter krisen (2010-2011). I fraværet af

tiltag til håndtering af de strukturelle barrierer for væksten, er der risiko for at verdens-

økonomien holdes fast på et relativt lavt vækstniveau, hvilket kan svække jobskabel-

sen og forværre økonomiernes sårbarheder. IMF peger særligt på de høje offentlige

gældsbyrder som en sådan sårbarhed.

For det andet ser IMF en risiko for, at

vedvarende lempelig pengepolitik

og dermed

fortsat søgen i den finansielle sektor efter afkast, kan medføre opbygning af systemi-

ske finansielle risici, særligt i de mindre regulerede dele af den finansielle sektor.

Pludselige, større korrektioner på de finansielle markeder kan afspore genopretningen

og føre til større udsving i kapitalbevægelserne til og fra de emerging markets og lav-

indkomstlande, som er tæt knyttet til de internationale finansielle markeder. IMF ser

især en risiko for, at en hurtigere og større rentestigning i USA, end aktuelt forventet –

fx foranlediget af den igangværende pengepolitiske tilpasning – kan være en potentiel

kilde til sådanne pludselige markedskorrektioner.

For det tredje ser IMF en risiko i, at de

vedvarende geopolitiske risici

svækker genop-

retningen i de berørte lande og breder sig i form af svækket tiltro til økonomien i andre

regioner. Selvom de økonomiske konsekvenser af Rusland/Ukraine-konflikten forelø-

bigt har vist sig relativt inddæmmet, kan yderligere eskalering i konflikten generere

betydelige afsmittende virkninger, både regionalt og globalt, fx i form via forstyrrelser

af råvarepriser, øget risikoaversion i den finansielle sektor og svækket erhvervstillid

hos handelspartnere. Samtidig kan udviklingen i Mellemøsten resultere i kraftigt sti-

gende energipriser. Endelig kan yderligere spredning af Ebolaudbruddet i det vestlige

Afrika til andre lande udgøre en betydelig risiko for væksten i hele Afrika syd for Saha-

ra.

Økonomisk-politiske udfordringer

På baggrund af IMF’s vurdering af implementeringen af de nødvendige politikker i

IMF-medlemslandene og det aktuelle risikobillede for verdensøkonomien, peger IMF

på, at den centrale udfordring er at støtte genopretningen og gøre den mere holdbar,

særligt via reformer til håndtering af strukturelle væksthindringer.

Mange af IMF’s politikanbefalinger afspejler anbefalingerne i forbindelse med det se-

neste IMFC-møde i foråret. Det er imidlertid IMF’s vurdering, at en lempelig pengepoli-

tik langt fra vil være tilstrækkeligt, og der er behov for betydelige tiltag på tværs af

IMF-medlemskredsen for at styrke den faktiske og den potentielle vækst. Det skal

gøres ved at genskabe tilliden, styrke investeringer, reformere arbejds- og produkt-

markeder, samt løfte produktivitet og konkurrenceevne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Strukturreformer

vil være en prioritet med henblik på at skabe vækst, og vil skulle

indebære reformer til styrkelse af både arbejdsudbud og -efterspørgsel, investeringer

og produktivitet. Det konkrete reformbehov varierer mellem lande og regioner, og

mens nogle reformer kan tage tid at implementere og levere afkast i form af vækst, vil

andre reformer – herunder produktive infrastrukturinvesteringer – kunne bidrage posi-

tivt til væksten allerede på kort sigt.

Mange lande bør styrke arbejds- og produktmarkederne, og reformer af arbejdsmar-

keder bør ifølge IMF være en prioritet for mange lande, men særligt i

eurolande med

betalingsbalanceunderskud, USA

og flere større emerging markets (særligt

Brasilien,

Indien, Kina

Sydafrika).

I forhold til lande med høj ungdomsarbejdsløshed, herun-

der visse eurolande, vil det især kunne omfatte tiltag til lavere sociale arbejdsgiveraf-

gifter og programmer for uddannelse og træning af unge. I

Japan

vil udfordringen væ-

re at øge arbejdsstyrken, herunder i form af øget erhvervsdeltagelse blandt kvinder,

og reducere segmenteringen på arbejdsmarkedet. Samtidig vil produktmarkedsrefor-

mer i form af deregulering (Japan og nogle

eurolande)

og fjernelse af barrierer for

handel og investeringer i mange

emerging markets

kunne styrke produktivitet og

vækstgrundlag.

Øgede investeringer, særligt i infrastruktur, vil kunne bidrage med et betydeligt skub til

efterspørgslen i de

højest udviklede lande,

samt fjerne infrastrukturflaskehalse og

understøtte den økonomiske udvikling i flere

emerging markets

(særligt

Indien, Brasi-

lien

Sydafrika)

og lavindkomstlande. På tværs af IMF-medlemskredsen vurderer

IMF, at infrastrukturinvesteringer vil kunne styrke den potentielle vækst på mellem-

langt sigt. Investeringer i infrastruktur bør således styrkes i de lande, hvor der er et

konkret identificeret behov, fx behov for vedligehold og modernisering (Tyskland og

USA),

og hvor der er finanspolitisk råderum. I de øvrige lande bør prioriteten i stedet

være at styrke kvaliteten af nye infrastrukturinvesteringer, herunder via forbedrede

offentlige investeringsprocesser.

Af andre centrale reformområder ser IMF bl.a. et behov for at styrke adgangen til ud-

dannelse, fremme innovation og sikre finansiel inklusion (emerging

markets

udvik-

lingslande),

fremme små og mellemstore virksomheders adgang til kapital (euroområ-

det)

og forbedre de generelle investeringsforhold (Indonesien,

Rusland

Tyrkiet).

For så vidt angår

indretningen af finanspolitikken,

lægger IMF vægt på, at der er

behov for at styrke kvaliteten af de offentlige udgifter og indtægter. Et hurtigere øko-

nomisk opsving vil kunne understøttes af klare specificerede finanspolitiske tiltag, der

reducerer beskatning af arbejde, modvirker skatteunddragelse, sikrer effektiv priorite-

ring af offentlige udgifter og sikrer øgede effektive offentlige investeringer. Styrkelse af

de institutionelle finanspolitiske rammer vil også kunne bidrage til at reducere finans-

politiske risici, herunder som følge af høj låntagning hos lokalregeringer (Kina).

I de

højest udviklede lande

fortsætter den finanspolitiske konsolidering, og den over-

ordnet set neutrale finanspolitik i

euroområdet

balancerer hensynet mellem understøt-

telse af efterspørgslen og hensynet til gældsholdbarhed. De offentlige gældskvoter i

forhold til BNP er imidlertid fortsat meget høje i flere lande. Samtidig udgør det beher-

skede økonomiske opsving, en generelt svækket vilje til yderligere finanspolitiske til-

pasninger samt lav inflation yderligere en risiko for finanspolitikken fremadrettet. Nøje

kalibrering af hastigheden og sammensætningen af de finanspolitiske konsolideringer

er nødvendig for at understøtte vækst og beskæftigelse. I nogle lande – særligt

USA

Japan –

er det forsat vigtigt at fastlægge troværdige mellemfristede konsolide-

ringsplaner.

Om end det umiddelbare pres på de offentlige finanser er aftaget i mange

emerging

markets

lavindkomstlande,

efterlader et lille finanspolitisk råderum kun meget be-

grænsede muligheder for styrkelse af velfærdsordninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til de

pengepolitiske udfordringer,

peger IMF på, at den vedvarende lave

økonomiske vækst og den igangværende finanspolitiske konsolidering i de

højest

udviklede lande

nødvendiggør en pengepolitik, der fortsat understøtter efterspørgslen,

idet udfordringerne i de enkelte lande – og dermed også kravene til indretningen af

pengepolitikken – imidlertid er blevet stadigt mere forskellige.

For så vidt angår

euroområdet

bydes de seneste tiltag fra Den Europæiske Central-

bank (ECB) velkommen. Skulle inflationsudviklingen imidlertid ikke forbedres, og skul-

le inflationsforventningerne fortsætte med at falde, bør ECB være parat til at gøre

yderligere, herunder i form af opkøb af statslige aktiver. I

Japan

bør centralbanken

være forberedt på at agere omgående i form af yderligere pengepolitiske lempelser,

såfremt den seneste tids tendens til øget inflation og højere inflationsforventninger

pludselig måtte vende. I

USA

vil tydelig og systematisk kommunikation om pengepoli-

tikken kunne hjælpe med at understøtte de finansielle markeders forventninger til den

fremtidige pengepolitik, og dermed begrænse usikkerhed og større markedsudsving

som følge af den gradvise pengepolitiske normalisering. I lande hvor genopretningen

har fået bedre fat, og hvor udviklingen på boligmarkedet (særligt

UK)

og aktiemarke-

derne (særligt

USA)

giver anledning til bekymring, kan såkaldte makroprudentielle

tiltag udgøre en første forsvarslinje i forhold til at opretholde den finansielle stabilitet.

For mange

emerging markets

ventes den gradvise stramning af pengepolitikken i nog-

le af de højest udviklede lande at resultere i en aftagende udenlandsk investeringsef-

terspørgsel i landenes aktiver, hvilket IMF generelt finder hensigtsmæssigt, men der

er også risiko for negative afsmittende virkninger på emerging markets og tiltagende

udsving i de internationale kapitalbevægelser til og fra disse lande. I lande med høj

inflation eller store betalingsbalanceunderskud (især

Sydafrika

Tyrkiet)

bør penge-

politikken strammes for at reducere sårbarheder og genopbygge pengepolitisk hand-

lemulighed i lyset af en forventet gradvis stramning at de internationale finansierings-

forhold.

For så vidt angår

udfordringer i forhold til den finansielle sektor

påpeger IMF, at

der i de

højest udviklede lande

generelt kan observeres en opbygning af overdreven

risikovillighed i nogle sektorer, hvilket nødvendigvis må adresseres. For tilsynsmyn-

digheder og makroprudentielle myndigheder bør fokus særligt være på private virk-

somheders stigende gældsætning og den hastige vækst i udbredelsen af ikke-

bankrelaterede finansielle aktører i

USA

samt på udviklingen i huspriserne i

UK.

euroområdet

vil det være afgørende – på baggrund af den omfattende evaluering af

sundhedstilstanden i de europæiske bankers balancer – at implementere eventuelle

korrigerende tiltag på en hurtig og transparent måde. Derudover vil etableringen af en

effektiv backstop til bankunionen være afgørende for at bryde koblingen mellem finan-

siel sektor og statsgæld. Det vil endvidere være nødvendigt at adressere den private

sektors fortsat høje gæld med henblik på at fremme produktive investeringer.

emerging markets

observeres en stigende finansiel risikotagning og øget gældsæt-

ning blandt private virksomheder, og i

Kina

udgør især udviklingen på ejendomsmar-

kedet en central risiko. Det er afgørende, at myndighederne er opmærksomme på

udviklingen, og er parate til at agere i forhold til kraftigt stigende gældsætning og fi-

nansieringsskævvridninger i udenlandsk valuta, samt i forhold til bankers afhængighed

af markedsfinansiering eller store virksomhedsindskud.

Der er ifølge IMF taget vigtige skridt på den internationale scene i forhold til styrkelse

af finansiel regulering og tilsyn, og centrale elementer af kapital- og likviditetskravene i

Basel III er nu ved at blive implementeret globalt. Der er imidlertid behov for politisk

tilsagn om at yderligere fremme af reformer til håndtering af banker, der vurderes at

være globalt systemisk vigtige, og for store til at lade gå ned (”too-big-to-fail”), særligt i

forhold til at sikre international konvergens i afviklingsregimer for nødlidende grænse-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

overskridende banker. Med tiltagende risikoopbygning i skyggebanksektorer i flere

lande er der endvidere behov for at færdiggøre og implementere styrket regulering og

tilsyn hermed.

Ifølge IMF er der

behov for fælles tilgang og internationalt konsistente politikker

med henblik på at styrke væksten. Aktuelle tiltag til styrkelse af vækst risikerer at for-

værre de eksisterende globale ubalancer yderligere. Der er derfor behov for dialog

lande imellem for at sikre en gnidningsfri rebalancering af den globale efterspørgsel,

og minimere de potentielt internationale afsmittende virkninger af landes politikker.

Den globale handel er fortsat dæmpet som resultat af den globale krise. I den aktuelle

situation, hvor vedtagelsen og implementeringen af den ellers relativt snævre Bali-

handelsaftale fra 2013 synes at være i problemer, er der behov for at genoptage de

fælles forsøg på at undgå en fragmentering af den globale handel. Åbne handelsafta-

ler inden for en multilateral dagsorden vil kunne styrke både handel og vækst.

De globale ubalancer er blevet reduceret betragteligt i løbet af de senere år, men der

er fortsat store betalingsbalanceoverskud i enkelte

eurolande,

mens der er stigende

betalingsbalanceunderskud i centrale

emerging markets

og enkelte af de

højest udvik-

lede råvareproducerende lande.

Stærk og balanceret global vækst vil kræve, at lande

med store betalingsbalanceoverskud (fx

Kina

Tyskland)

gør mere for at styrke den

indenlandske efterspørgsel samtidig med at ubalancerne i lande med betalingsbalan-

ceunderskud reduceres via finanspolitiske konsolideringer og strukturreformer. Øget

arbejdsmarkeds- og produktmarkedsfleksibilitet i lande med betalingsbalanceunder-

skud, og styrkede private investeringer og infrastrukturinvesteringer i lande med tilsva-

rende betalingsbalanceoverskud, ville bidrage til at reducere ubalancerne internt i

euroområdet.

Tilpasning af IMF til den ændrede globale økonomi

IMF vedtog i efteråret 2010 – efter forudgående enighed i G20 – en pakke af reformer,

som dels skal tilføre de hurtigt voksende emerging markets og udviklingslande betyde-

ligt større kvote- og stemmevægt i IMF, dels at de højest udviklede europæiske lande

forpligtede sig til at reducere sin repræsentation i IMF’s bestyrelse med samlet 2 stole

til fordel for netop emerging markets og udviklingslandene. Reformerne er efterfølgen-

de blevet ratificeret i langt de fleste IMF-medlemslande, herunder alle 28 EU-lande,

men endnu ikke i USA.

I lyset af den forsinkede implementering af reformerne, opnåedes enighed på IMFC-

mødet i april 2014 om, at reformimplementeringen bør have højeste prioritet, og man

opfordrede USA til at ratificere reformerne hurtigst muligt. Samtidig opnåedes enighed

om, at hvis ikke reformerne er ratificeret inden udgangen af 2014, vil man bede IMF

om at udvikle optioner for alternative næste skridt.

Nordisk-baltiske synspunkter

Den nordisk-baltiske IMF-valgkreds forventes på IMFC-mødet bl.a. fremhæve følgen-

de i det fælles indlæg præsenteret af den finske finansminister Antti Rinne:

Globale økonomiske og finansielle udfordringer



Den globale vækst har igen skuffet og forventningerne er blevet nedjusteret.

Negative risici dominerer fortsat, og de forværrede geopolitiske risici, særligt fra

Rusland/Ukraine-konflikten og fjendtligheder i Mellemøsten, kan have betydeli-

ge økonomiske implikationer.



Det er afgørende at løfte både den faktiske og den potentielle vækst. Finanspo-

litisk konsolidering med prioritering af tiltag, der understøtter væksten, kombine-

ret med strukturelle reformer bør implementeres. Pengepolitikken er lempelig og

bidrager på passende vis til genopretningen, men finanspolitikken er i mange

lande begrænset af høje gældsniveauer. Hvor der er finanspolitik råderum, kan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



det imidlertid udnyttes til at yderligere understøtte væksten via produktive inve-

steringer, herunder i infrastruktur. Det er imidlertid afgørende at det sker inden

for en troværdig og holdbar finanspolitisk ramme.

Væksten i emerging markets har generelt overrasket negativt og der er risiko

for, at den fortsat vil blive holdt tilbage af begrænsninger på udbudssiden, sær-

ligt i form af udbuds- og infrastrukturflaskehalse. Strukturelle reformer der styr-

ker produktiviteten og løfter den potentielle vækst vil være afgørende.

Den høje ledighed og gæld i mange europæiske lande må holdbart bringes ned.

De offentlige finanser og balancerne i den finansielle sektor balancer er gradvist

ved at blive repareret, hvilket er afgørende for styrket tillid og finansiel stabilitet.

Realøkonomien er i gradvis bedring, om end med forskellig hastighed i de en-

kelte europæiske lande. I tillæg til den lempelige pengepolitik bør genopretnin-

gen understøttes af ambitiøse strukturelle reformer og troværdig finanspolitik,

der sikrer langsigtet holdbarhed. Inden for rammerne af de europæiske finans-

politiske regler kan den indbyggede fleksibilitet i reglerne anvendes til at støtte

genopretningen og den generelle tillid. I de fleste lande er det finanspolitiske rå-

derum imidlertid meget begrænset, og yderligere lempelser af finanspolitikken

er hverken en kortsigtet eller langsigtet løsning, og risikerer at undergrave tilli-

den.

Styrkede kapitalkrav og forbedret grænseoverskridende samarbejde er nød-

vendigt for at modvirke opbygning af nye sårbarheder i den finansielle sektor,

og rammerne for afvikling af grænseoverskridende banker bør styrkes. Stærke-

re banker vil øge både realøkonomiens og den finansielle sektors robusthed.

Banker bør udnytte de fordelagtige markedsvilkår til at rejse kapital og styrke

balancerne. I Europa vil det igangværende arbejde med at implementere bank-

unionen styrke det finansielle system.

Aktivpriser er steget yderligere, særligt i den mere risikobetonede ende af spek-

tret. Der er tiltagende tegn på, at nogle aktivmarkeder udvikler sig på en måde

der ikke afspejler de underliggende forhold i økonomien, og visse risikoindikato-

rer er nu oppe på niveauer, der ikke er set siden krisens udbrud i 2008. Derud-

over er der tegn på overophedede boligmarkeder og associerede kreditbobler i

visse lande og regioner. For at understøtte den finansielle stabilitet vil makro-

prudentielle værktøjer skulle anvendes som supplement til den finansielle regu-

lering og pengepolitikken.

IMF’s rolle



Den netop gennemførte evaluering af IMF’s bilaterale og multilaterale overvåg-

ning bekræfter de betydelige ændringer som er blevet indført i forhold til IMF’s

overvågningsmetoder, redskaber og praksis siden evalueringen i 2011. Æn-

dringerne har givet yderligere analytisk tyngde til IMF’s vurderinger og anbefa-

linger. Fra nordisk-baltisk side lægges særligt vægt på yderligere udvikling af

analyser af risici og afsmittende effekter lande og sektorer imellem og på vigtig-

heden af makrofinansielle analyser og indarbejdelsen af den finansielle sektor-

overvågning i den bilaterale landeovervågning.



Nordisk-baltisk valgkreds støtter yderligere strømligning og konsolidering af

IMF’s centrale politikanbefalinger, herunder med henblik på at nå en bredere

modtagerkreds.



Der er behov for at IMF fokuserer yderligere på strukturelle reformer i de enkel-

te IMF-lande, særligt med henblik på at styrke potentiel vækst. Derfor støttes

også IMF’s forslag om at inkludere de strukturelle reformområder i udarbejdel-

sen af IMF’s politikanbefalinger, som er afgørende for den makroøkonomiske

udvikling i IMF-medlemslandene. Det inkluderer områder som sikring af dybere

finansielle markeder, fremme af bedre investeringsklima, arbejdsmarkeder og

indkomstfordeling, som ses som centrale områder i mange lande. IMF’s rolle i

forhold til strukturelle reformer bør være styret af IMF’s generelle mandat og

være begrænset til de områder, hvor IMF har kernekompetence. Samarbejde

med andre internationale institutioner vil derfor være vigtigt.



Nordisk-baltisk valgkreds støtter IMF’s vigtige arbejde med at styrke de kontrak-

tuelle rammer for håndtering af problemer i forbindelse med kollektiv optræden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



blandt obligationsejere i tilfælde af statsgældsproblemer og statsgældsrestruk-

tureringer. IMF’s forslag til styrkede rammer, som er udviklet på baggrund af

bred international konsultation og inddragelse, er et lovende skridt i retning af

mere effektive, forudsigelige og fair rammer for statsgældsforhandlinger.

Det er afgørende, at 2010-reformerne af IMF’s kvoter, stemmer og øvrige sty-

ring omgående implementeres. Det er nødvendigt for at styrke IMF’s effektivitet

og legitimitet, og yderligere dødvande risikerer at føre til et mere fragmenteret

international monetært og finansielt system, hvilket kan påvirke den globale

stabilitet og velfærd negativt.

Det er afgørende, at IMF med sin centrale placering i det internationale mone-

tære og finansielle sikkerhedsnet er tilstrækkeligt finansielt udrustet til at kunne

udføre sin rolle, imødekomme behov for assistance samt opretholde stabilitet.

Implementeringen af 2010-reformen og den ledsagende fordobling af IMF’s

permanente kvoteressourcer ville bekræfte IMF som en kvotebaseret institution.

I forhold til næste led i reformerne af IMF er det afgørende, at den forestående

revision af IMF’s formel til bestemmelse af landes kvoter og stemmer i IMF og

en aftale om størrelsen af IMF’s samlede kvoteressourcer betragtes som en in-

tegreret pakke. Det noteres at den nuværende kvoteformel fortsat leverer bety-

delige skift i kvoteandele i retning af hurtigt voksende økonomier i overens-

stemmelse med landenes relative position i verdensøkonomien. En større revi-

sion af formlen er derfor unødvendig.