REFERATaf

Møde i Udviklingspolitisk Råd

den 25. oktober 2013Til stede:Professor Georg Sørensen, Århus Universitet (Formand)Generalsekretær Vagn Berthelsen, IBISGeneralsekretær Henrik Stubkjær, Folkekirkens NødhjælpVibeke Tuxen, Civilsamfund i Udvikling, CISUSektionsleder Julie Koch, Red BarnetProgramkoordinator Rolf Hernø, Care DanmarkInstitutleder Helle Samuelsen, Københavns UniversitetInstitutleder Niels Elers Koch, Københavns UniversitetDirektør Nanna Hvidt, DIISFormand Bente Sorgenfrey, FTFDirektør Jan O.F. Laustsen, Landbrug & FødevarerChefkonsulent Tine Bork, HåndværksrådetDirektør Thomas Bustrup, Dansk IndustriUdviklingsminister Christian Friis BachDirektør for udviklingspolitik Charlotte SlenteCenterchef Morten Jespersen, Global Udvikling og samarbejdeNathalia Feinberg, Mette Thygesen, Dorte Chortsen og Mette BrinkMadsen, (UGS)Johnny Flentø, Steen Sonne Andersen, Malene Hedlund og ToniMichelsen, pkt. 1Seemab Sheikh og Anna Nilsson, pkt. 2Tove Degnbol, Lasse Møller, Sus Ulbæk og Lars Christian Oxe, pkt. 3Einar H. Jensen, Ulla Næsby Tawiah, Lars Finn Poulsen, Jane W.Rosales, Jens Kåre Rasmussen og Grethe Dittmer, pkt. 4 og 5.

Dagsordenspunkt 1 – Landepolitikpapir for Tanzania

Landepolitikpapiret for Tanzania giver retningen for den danske regerings samlede engagement i Tanzania iperioden 2014-2018. Hovedformålet med Danmarks partnerskab med Tanzania er at: 1) bistå og fremme dentanzaniske regerings kamp mod fattigdom og ulighed, 2) fremme inkluderende grøn vækst og beskæftigelse og 3)støtte bæredygtig social udvikling og skabe et stærkt og demokratisk regeringssystem.Ambassaden skitserede indledningsvis de overordnede linjer i landepolitikken med et stærktfokus på fordeling af vækst og indkomst gennem jobskabelse, omfordeling via skattesystemet,mere ligelig adgang til sociale ydelser og en stærk rettighedsdagsorden. Der bliver øget fokus påinddragelse af den private sektor gennem offentlige-private partnerskaber, bl.a. i det fremtidigesundhedsprogram, mens den generelle budgetstøtte vil fortsætte i en langt mereresultatfokuseret version. Endelig blev nogle af udfordringerne i den økonomiske og politiskeintegration i regionen – herunder Tanzanias reservationer i forhold til EAC (East AfricanCommunity) - kort belyst.Udviklingsmisteren fremhævede, at elementerne i landepolitikken for Tanzania gav udtryk foret på én gang traditionelt, men også nyskabende udviklingsengagement i landet. F.eks. fortsatteDanmark med at give budgetstøtte til Tanzania, men instrumentet blev tilpasset den aktuellesituation med stærkt fokus på udbetalinger baseret på opnåede resultater. Vigtigheden aflandbruget i Tanzania, med den fremtidige danske støtte fokuseret på værdikæder, blev ligeledesfremhævet. Det var vigtigt at forfølge synergi-dagsordenen i Tanzania med bedst muligt samspilmellem de forskellige danske instrumenter.Udviklingspolisk Råd var generelt positiv over for den fremlagte landepolitik og roste især denstærke analyse i papiret, men rejste også flere spørgsmål. Rådet havde en række forslag til,hvordan politikpapiret kunne styrkes, herunder øget inddragelse af arbejdsmarkedets parter,styrkelse af civilsamfundet i Tanzania på dets egne betingelser, øget fokus påungdomsarbejdsløshed og fokus på styrkelse af forskningskapaciteten i landet. Landbruget varvigtig, men visse medlemmer af rådet fandt, at grøn vækst skulle have bredere fokus – herunderogså på værdikæder inden for industri og råstofudvinding – mens andre fandt, at grøn vækstskal fokusere på omstilling til bæredygtighed. Det blev desuden fremhævet, at man gerne havdeset en stærkere analyse af resultaterne af den betydelige udviklingsbistand til Tanzania gennemårene. Endelig blev der peget på, at Tanzania fortsat regeres som et de facto et-parti systemmed store udfordringer med korruption.Udviklingspolisk Råd drøftede, hvor balancen burde ligge i et landepolitikpapir - mellem etprimært analytisk og strategisk dokument eller et dokument med flere konkrete og operationelleindikatorer. De hidtidigt fremlagte udkast til landepolitikpapirer var ret forskellige, ogTanzaniapapiret var analytisk og strategisk meget stærkt, men kunne måske styrkes med flerekonkrete indikatorer på målområderne.Udviklingspolitisk Direktør erindrede om, at politikpapiret vil blive operationaliseret gennemlandeprogrammet, som efter formuleringsprocessen det kommende halvandet år, vil give enlangt mere detaljeret resultatramme med indikatorer på operationelt niveau.

Udviklingsministeren takkede for de gode bemærkninger og fremhævede betydningen aflandbruget for fattigdomsreduktionen. I den sektor havde Tanzania ikke gjort det godt nok.Den samlede finansieringsramme for Tanzania vil blive reduceret, men det er væsentligt at fåbragt andre instrumenter end den traditionelle bistand i spil i Tanzania, herunder især Go-Global instrumenterne, handelssamarbejde og kommercielle investeringer. Det er etpartnerskab, hvor Tanzania fremover i stigende grad skal kunne selv og bygge på egneressourcer.Formanden sammenfattede, at der var tale om et godt landepolitikpapir, men at det kunnestyrkes på flere områder i overensstemmelse med kommentarer fra Rådets medlemmer,herunder vedrørende arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet, udfordringerne ilandbrugssektoren og vedrørende forskningskapacitet. Der var samtidig et ønske om en klaropsummering af de en - tre største udfordringer i landet, herunder i forhold til udfordringernefor vækst og jobskabelse og den høje befolkningstilvækst.

Dagsordenspunkt 2 – Handlingsplan for politikkohærens

Konceptnoten beskriver, hvordan Danmark vil arbejde med politiksammenhæng for udvikling, herunderstrategiske overvejelser og valg i processen for at fastlægge den danske kurs, og de tre udvalgte prioritetsområderpræsenteres. En handlingsplan vil blive udarbejdet på baggrund af konceptnoten, og den vil formulere, hvordanDanmark vil styrke, prioritere, koordinere og gennemføre arbejdet med politiksammenhæng for udvikling medfokus på EU-politikker. Handlingsplanen vil præsentere tre til fem konkrete politiske spor, som Danmark vilfokusere sin indsats på. Det forventes, at handlingsplanen er færdig omkring årsskiftet.Udviklingsministeren præsenterede konceptnoten for politiksammenhæng for udvikling,herunder de tre prioritetsområder 1) fødevaresikkerhed og klima, 2) handel og finansiering samt3) sikkerhed. Der blev lagt vægt på, at politiksammenhæng for udvikling ikke kun handler om athindre utilsigtede negative virkninger af andre politikker, men om at skabe synergi og om atvære bevidst om de politiske afvejninger af hensyn, hvilket nødvendiggjorde bredt ejerskab tildagsordenen. Den danske tilgang til arbejdet med politiksammenhæng for udvikling vilfokusere på EU-politikker, idet det vil have den største effekt. Arbejdet vil tage udgangspunkt ieksisterende strukturer og mekanismer, herunder i det interministerielle specialudvalg forudviklingspolitiske spørgsmål og i forhold til dialogen med Folketinget og samarbejdet medFolketingets Europaudvalg og Udenrigsudvalg, for at sikre effektivitet og resultater. Fra danskside vil man desuden trække på forskellige videns-ressourcer i arbejdet.Udviklingspolitisk Råd gav udtryk for, at politiksammenhæng var en meget vigtig dagsorden, ogder blev udtrykt stor tilfredshed med både den åbne dialog med Udenrigsministeriet i processensamt med indholdet af konceptnoten. Det var særligt positivt, at noten anerkendtenødvendigheden af trade-offs, idet de negative effekter af politikker ikke altid var et spørgsmålom tilstrækkelig information, men en afvejning af konkrete interesser. Det blev fremhævet, atdet er centralt, at der i handlingsplanen indgår konkrete politiske mål. I forhold tilambitionsniveau fandt en række af medlemmerne, at det var passende med treprioritetsområder, mens andre mente, at der kunne fokuseres på endnu færre områder, f.eks.

hvis der var en arbejdsdeling med andre lande. Det erkendtes ligeledes, at det var nødvendigtmed en afvejning mellem pragmatisme og idealisme. I forhold til de konkrete prioritetsområdervar der ønske om en styrkelse af afsnittet om sikkerhed med større fokus på dilemmaerne ogegentlig EU-indsatser. Områder som EU’s fælles landbrugspolitik, skat, fødevarepriser,subsidier, våbenhandel, EU’s forbrug og biobrændstoffer blev desuden fremhævet som vigtige.Evidens på området var udfordrende, idet politikker kunne påvirke udviklingslande ogbefolkningsgrupper forskelligt. Involvering af lokale civilsamfund var derfor afgørende. Deterkendtes, at der ikke var gode erfaringer med tunge rapporteringsmekanismer, hvorfor det varvigtigt med inddragelse af relevante interessenter.Udviklingsministeren understregede igen, at politiksammenhæng for udvikling handlede omafvejning af politiske hensyn, og at det danske fokus ville være på fremadrettede politikspor.Udviklingsministeren anså tre områder for passende og bemærkede, at selv om flere af de afRådet nævnte områder var meget vigtige, var der umiddelbart ikke EU-processer i gang på allede foreslåede områder på nuværende tidspunkt, hvilket var nødvendigt for at kunne løftedagsordenen. Udviklingsministeren opfordrede Rådet til selv at inddrage de lokalecivilsamfundsorganisationer og spille aktivt ind og bød Rådets interesse i det fremadrettedearbejde velkomment.Formanden sammenfattede, at der var stor tilfredshed i Rådet med oplægget og initiativet medhandlingsplanen, og at det var godt at nævne risikoen for interessekonflikter. Et stortrapporteringssystem skulle undgås, og det var vigtigt med fokus og klare målsætninger iDanmarks arbejde med politiksammenhæng for udvikling. Det blev anbefalet, at afsnittet omsikkerhed gennemgås for at sikre et stærkere kohærensperspektiv.

Dagsordenspunkt 3 – Strategisk ramme for udviklingsforskning

Udkastet til strategisk ramme for dansk støtte til udviklingsforskning reflekterer den nye udviklingsstrategi,indtænker anbefalingerne fra den netop afsluttede evaluering af Danida-støttet udviklingsforskning inden forlandbrug og naturressourceforvaltning og trækker på relevante internationale erfaringer. Strategiudkastet er ioffentlig høring til udgangen af november 2013, og strategien forventes lanceret i begyndelsen af 2014.Udviklingsministeren fremhævede, at en større del af aktiviteterne skal være drevet af partnernei syd. Det er et centralt mål for støtten til udviklingsforskning at styrke kapaciteten iprioritetslandene til selv at lave forskning. For at understøtte en øget synergi mellemforsknings- og udviklingsaktiviteter lægges der desuden op til en koncentration af danskstøttedeforskningsaktiviteter i færre (5-7) lande. Den rettighedsbaserede tilgang skal indtænkes på fleremåder i den strategiske ramme, og der skal gøres en øget indsats for at formidleforskningsresultaterne. Udenrigsministeriet har lyttet til kritikken af Building StrongerUniversity programmet, der nu er under reformulering mhp. at gøre det mere syddrevet ogmindre administrativt tungt.Udviklingspolitisk Råd havde generelt positive kommentarer til udkastet og mente, at papiretvar godt formuleret og havde klare mål. I forhold til den planlagte fokusering på færre lande

blev det fremhævet, at fokusering kunne være relevant, men det var samtidig vigtigt ikke at taberegionale eller globale problemstillinger af syne. Flere medlemmer udtrykte skepsis over fortematisk fokusering og fremhævede betydningen af fri forskning. Forslaget om øget vægt påsyddrevet forskningssamarbejde blev hilst velkommen, men det blev påpeget, at modellenrisikerer at favorisere lande med relativ stor kapacitet og mindske støtte til forskning iskrøbelige stater. Det blev samtidig understreget, at det var vigtigt at trække på danskekompetencer i et ligeværdigt samarbejde mellem nord- og sydforskere, således at den danskeressourcebase fortsat bevares.Nogle medlemmer nævnte, at der kunne stå mere i udkastet om vigtigheden af højforskningsmæssig kvalitet af de aktiviteter, der støttes, og det blev foreslået at medfinansierespecifikke ulandsrelaterede forskningsprogrammer i EU, hvor dette er en forudsætning for, atdanske forskere kan opnå støtte.Udviklingsministeren var enig i, at fri forskning er vigtig, men pegede på det dilemma, der liggeri at ønske fri forskning og samtidig ønske bedre kobling til udviklingssamarbejdet. Hvis man vilstyrke forskningskapaciteten i syd, giver det mening at koncentrere indsatsen på færre lande. Iforhold til bekymringen vedrørende skrøbelige stater støtter Udenrigsministeriet denne typeforskning gennem bevillinger til bl.a. DIIS. Ministeren noterede desuden, at Udenrigsministerietikke kan finansiere al forskning, og at det var forventningen, at universiteterne selv skaffer endel af finansieringen fra andre kilder.Udviklingsministeren tilsluttede sig opfattelsen af, at høj forskningskvalitet fortsat skalprioriteres og understregede, at der ikke i strategiudkastet lægges op til, at den danskeressourcebase skal spille en mindre vigtig rolle. Samarbejdet med sydpartnerne skal blot ifremtiden i højere grad ske på initiativ fra disse partnere selv. Ministeren fandt det relevant atundersøge, om Danmark kan medfinansiere programmer i EU, hvor dette åbner mulighed for,at danske forskere kan søge støtte.Formanden sammenfattede, at det var et godt papir med mange gode elementer. Der varfordele ved fokusering på lande og temaer, men fokuseringen skulle ikke trækkes for langt. Detvar vigtigt at understrege regionale perspektiver samt behovet for at forske i civilsamfundet.Det var samtidig afgørende at inddrage forskningsresultaterne i tilrettelæggelsen afudviklingssamarbejdet, og det var positivt, at strategiudkastet nævnte dette.

Dagsordenspunkt 4 – Politik for Danida Fellowship Programme (DFP)

Synopsen beskriver hovedelementer og indhold i en ny politik for Danida Fellowship Programme. Udovermasterprogrammer og korte kurser vil den nye politik fremme nye og innovative læringsmetoder og aktiviteter,hvor det er relevant, og hvor disse bedst vil kunne styrke partnernes kapacitetsudviklingsprocesser. Første versionaf synopsen blev præsenteret i Udviklingspolitisk Råd den 23. august 2013. Den nuværende version af synopsentager højde for den drøftelse, der fandt sted på rådets forrige møde, herunder vigtigheden af at fremme bredereejerskab til DFP hos eksisterende uddannelsesinstitutioner i Danmark. Dertil kommer, at det nye

stipendieprogram, som blev lanceret i starten af 2013, er taget ud af denne politik og vil blive en del af ”BuildingStronger Universities”-initiativet.Udviklingsministeren oplyste, at han havde afholdt møde med den nye bestyrelse for DanidaFellowship Centre (DFC). Han understregede, at den reviderede version af synopsentydeliggjorde vigtigheden af et bredere samarbejde med danske uddannelsesinstitutioner. Hanpegede på nødvendigheden af at integrere DFP’s aktiviteter i de bilaterale programmer på ettidligt tidspunkt i formuleringsprocessen og på, at der var tale om en overgangsfase. Hantilføjede, at DFC’s forskningsadministration er særdeles velfungerende.Udviklingspolitisk Råd fandt, at synopsen var forbedret i forhold til drøftelserne på det sidstemøde i Udviklingspolitisk Råd og spurgte til, hvordan man i praksis ville arbejde med danskeuddannelsesinstitutioner, og om man ville skulle indgå kontrakter efter udbudsprocesser.Synopsens spænding mellem at imødegå partnernes behov og at fokusere på den danskeudviklingsstrategis temaer blev fremhævet. Spørgsmålet omkring merværdien i DFP’saktiviteter blev rejst, herunder hvilken merværdi DFP kunne bibringe i forhold tilsektorprogrammernes kapacitetsudviklingsaktiviteter. Målgruppen for DFP’s aktiviteter blevogså drøftet, herunder adgangen for de folkelige organisationers partnere til kapacitetsudviklinggennem DFP. Rådet anbefalede, at DFP i fremtiden anvendte en bred vifte af nyelæringsmetoder og kompetenceudvikling, herunder blended learning, on-the-job training oglængerevarende kompetenceudviklingsforløb. Rådet forholdt sig positiv over for dengrundlæggende præmis om, at den organisatoriske læring var i fokus. De partnere, der modtagerny viden, skal kunne anvende denne i de organisationer, de kommer fra. Der var desuden bredopbakning til at inddrage danske uddannelsesinstitutioner og organisationer mere bredt.Endelig blev det understreget, at kønsaspektet kunne fremstå tydeligere i politikken, end detgør i synopsen.Udviklingsministeren understregede, at inddragelsen af danske uddannelsesinstitutionernaturligvis skulle ske efter gældende udbudsregler, men at der var visse udfordringer. Manskulle sikre en systematisk inddragelse af danske institutioner og fremme udvekslingen mellemdanske og udenlandske studerende fra partnerlande.Formanden sammenfattede, at der i Rådet var bred enighed om linjerne i synopsen. Det vardog fortsat en udfordring at synliggøre hvilken merværdi, DFP kunne bibringe i forhold tilsektorprogrammerne. Men med en organisatorisk tilgang og en forankret indsats hos fleredanske institutioner samt en strategisk udnyttelse de netværk, der eksisterer i Danmark, villemerværdien blive tydeligere.

Dagsordenspunkt 5 – orientering om ressource allokeringsmodel (RAM) for støtte til

danske rammeorganisationer

Modellen skal fra 2014 anvendes til vurdering af rammeorganisationernes resultatrapportering og være ettransparent og forudsigeligt redskab til fordeling af Finanslovsbudgettet til rammeorganisationerne med enkadence på fire år. Modellen anvendes i første omgang til vurdering af de 11 nuværende rammeorganisationers

rapportering og vil få virkning fra FL2016. Samtlige rammeorganisationer vil være omfattet af modellen fra ogmed FL 2020.Udviklingsministeren henviste indledningsvis til den tidligere orientering af Rådet omressource-allokeringsmodellen og udtrykte tilfredshed med, at der i fint samarbejde med NGOFORUM var udviklet et gennemsigtigt værktøj med lofter over op- og nedjustering aforganisationernes rammer og passende varsel til tilpasning hertil. Det var enincitamentsstruktur til anvendelse inden for det til enhver tid gældende budget. Modellen varplanlagt til offentliggørelse i begyndelsen af 2014, men der udestod en færdiggørelse afstandarderne, hvorfor udviklingsministeren var interesseret i at høre Rådets kommentarer.Udviklingspolitisk Råd udtrykte bred opbakning til modellen. Fra civilsamfundets sidekvitteredes for en god og inkluderende proces med en model, der var havnet et godt sted, menogså frembød udfordringer i forhold til konkurrence mellem organisationerne, hvilket kunnevirke dæmpende erfaringsudveksling. For ministeriet måtte det blive en udfordring at skullevurdere meget forskelligartede organisationer. Fra flere sider blev det fremført, at konkurrenceogså havde sine positive sider. Visse medlemmer rejste spørgsmål om mulighederne for atinddrage EU-finansiering som et målingsinstrument eller parameter i scoringen, mens andredrog dette i tvivl med henvisning til, at de mange andre finansieringskilder så også måtte tagesmed i betragtning. Andre medlemmer understregede, at det var vigtigt at medtage den folkeligeforankring som et parameter, hvilket standarderne tog hensyn til, og også større anerkendelse aflæring og brug af nye metoder. På spørgsmål om offentliggørelse af en karakterskala for hver afstandarderne, blev det yderligere forklaret, at der ville blive udarbejdet en generel beskrivelse afen sådan skala. Et medlem henviste til, at kriterierne for vurderingerne bør være kendte foransøgerne.Udviklingsministeren bemærkede, at hele øvelsen havde sigte på langtidsholdbarhed og ogsåvar et led i bestræbelserne på at fordele midler ud fra objektive og transparente kriterier, hvilketallerede var tilfældet i forhold til puljen hos CISU, den humanitære bevilling og DanidaBusiness Partnerships. Hidtil var fastsættelsen af niveauet for rammeorganisationernesbevillinger ikke sket efter et ensartet system.Formanden sammenfattede, at der var bred opbakning til modellen, som med fokus på størreobjektivitet og gennemsigtighed repræsenterede et skridt i den rigtige retning. Det blevanbefalet at foretage nogle prøvekørsler for at afprøve modellens brugbarhed, nårrapporteringsmaterialet forelå.

Dagsordenspunkt 6.a. – Mundtlig orientering om status for post-2015 processen

Udviklingsministeren orienterede om udkommet af drøftelserne om post-2015 dagsordenenunder ministerugen af FN’s generalforsamling. Der var vedtaget et slutdokument på den særligeevent om post-2015 dagsordenen, som angav vejen frem. Der kunne noteres en sejr for så vidtangik referencer til, at bl.a. fred og sikkerhed, retsstatsprincipper og menneskerettigheder skullevære del af post-2015 dagsordenen, mens miljø samt seksuel og reproduktiv sundhed og

rettigheder stod svagt i slutdokumentet. Debatten om post-2015 processen samledes nu iarbejdsgruppen om bæredygtighedsmål (SDG-arbejdsgruppen), hvor kommende drøftelser bl.a.omhandlede energi, menneskerettigheder, ligestilling og konfliktforebyggelse ogfredsopbygning. Der var her mulighed for at påvirke debatten gennem Danmarks delte pladsmed Irland og Norge i arbejdsgruppen. SDG-arbejdsgruppen skulle præsentere en rapport medforslag til bæredygtighedsmål i september 2014, som ville danne grundlag for seneremellemstatslige forhandlinger. Slutdokumentet lagde op til, at et topmøde i september 2015skulle beslutte en ny post-2015 ramme.Udviklingsministeren orienterede desuden om, at det nyligt etablerede PolitiskeHøjniveauforum for Bæredygtig Udvikling havde afholdt sit første møde med deltagelse af enlang række regeringschefer og udenrigsministre. Det var håbet, at der med Forummet kunneetableres en effektiv mekanisme til monitorering af opfølgningen på post-2015 målene.

Dagsordenspunkt 6.b. - Mundtlig orientering om den humanitære situation i Syrien

Udviklingsministeren fremhævede, at situationen var alvorlig, og at krigen har forårsaget storeflygtningestrømme internt i Syrien og til andre lande i regionen. Under FN’s Generalforsamlingi september var der talt meget om, at det vil tage mange år at genopbygge landet som følge afde massive ødelæggelser af infrastrukturen og manglen på bl.a. undervisning. Den storeflygtningestrøm fra Syrien havde lagt et stort pres på nabolandene og skabt en rækkespændinger i disse samfund. Som et led i at imødekomme dette pres havde Danmark sagt ja tilat stå i spidsen for et nye regionalt udviklings- og beskyttelsesprogram finansieret af EUKommissionen og en række EU-lande. FN’s Generalsekretær havde ved et møde den 23.oktober orienteret udviklingsministeren om, at der forventedes afholdt en donorkonference påministerniveau den 16. januar 2014 med fokus på situationen i Syrien og regionen, herunderogså på længere sigt.Udviklingsministeren vurderede, at processen omkring Syriens afhændelse af de kemiske våbenvar et positivt skridt, men at en forhandlet løsning på konflikten så svær ud på nuværendetidspunkt.

Dagsordenspunkt 6.c. - Mundtlig orientering om situationen i Somalia

Udviklingsministeren fremhævede, at sikkerhedssituationen i Somalia fortsat var meget ustabil,men at der også var gode nyheder, idet det internationale samfund var blevet enig med Somaliaom en New Deal Compact med fokus på fred og statsopbygning. Det var særdeles positivt, atder lokalt i Somalia var stort ejerskab til den nye Compact.

Dagsordenspunkt 6.d. – Mundtlig orientering om tilpasning af

repræsentationsstrukturen

Udviklingsministeren orienterede kort om processen vedr. tilpasning af Udenrigsministerietsrepræsentationsstruktur. Der var blevet nedsat en reflektionsgruppe, hvor nogle af Rådetsmedlemmer var repræsenteret. Processen ville indebære, at der skulle afholdes en konferenceden 3. december 2013 med henblik at sikre indspil fra alle parter. Herefter skulle emnet drøftesi regeringen, hvorefter et samlet forslag forventedes forelagt Udenrigspolitisk Nævn efterårsskiftet. Tilpasningen skulle gerne resultere i en slagfærdig dansk repræsentationsstruktur, derafspejler verden, som den udvikler sig, og de udfordringer, som Danmark står over for.

Dagsordenspunkt 7 – Eventuelt

Efter anmodning fra et af Rådets medlemmer orienterede udviklingsministeren kort omorganisationen GGGI, der i seneste tid havde været omtalt i pressen. Ministeren havde været isamråd i Folketinget få dage forinden, hvor han havde redegjort for sagen.Udviklingspolitisk Råd ønskede oplyst, hvorvidt Rådet forventedes at spille en rolle i en sagsom denne og understregede, at der burde være en sammenhæng mellem den strategiske linje,som en organisation følger, og den bevilling, som den modtager. Problemer af den omtalteslags burde derfor fremhæves i de organisationsstrategier, som Rådet drøfter. Rådet beklagededen negative omtale af udviklingsbistanden, som fulgte i kølvandet og understregede, at det varvigtigt at overveje, hvordan lignende sager kunne undgås, og hvordan man kunne reparere denskade, som var sket. Endvidere ønskede Rådet oplysninger om processen vedr. den førstebevilling til GGGI på 90,0 mio. kr.Udviklingsministeren oplyste, at alle procedurer var fulgt. Appraisal-rapporten havde væretkritisk, men der var blevet udarbejdet en plan for hvordan, der skulle følges op påanbefalingerne, og planen var blevet fulgt punkt for punkt. Hvad angik Rådets rolle,understregede ministeren, at Rådet for så vidt ikke havde en rolle at spille, idet det fortsat varbevillingskomiteens opgave at indstille bevillinger til ministerens godkendelse. Rådet kunne dogifølge retningslinjerne anmode om, at bevillinger af særlig principiel karakter blev taget op iRådet inden endelig behandling i Bevillingskomiteen. Med hensyn til en kommende bevilling tilGGGI forventes det, at en sådan ville blive forelagt for Bevillingskomiteen i løbet af førstehalvår 2014. Inden da skal der gennemføres en grundig appraisal ledsaget af enkapacitetsanalyse af organisationen. Analysen skal klarlægge om de procedurer, som man vilkunne forvente af en velfungerende international organisation, er på plads og ikke mindst omprocedurerne omsættes til praksis.