Til medlemmerne af Folketingets
Udenrigsudvalg og deres stedfortrædere
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Kontor
Bilag
Journalnummer
104.P.3.Mali.
AFR
18. juni 2014
Notat vedr. udviklingssamarbejdet med Mali
På baggrund af anmodning fra Ellen Thrane Nørby til handels- og
udviklingsminister
Mogens
Jensen
på
samråd
vedrørende
udviklingssamarbejdet med Mali i Udenrigsudvalget den 27. maj 2014
følger nedenfor et notat om konsekvenserne for udviklingssamarbejdet
med Mali i lyset af eksterne omstændigheder siden 2011, herunder
militærkuppet i marts 2012 og den forværrede sikkerhedssituation.
Notatet er delt i tre: 1) Først kommer en gennemgang af hvorledes
udviklingssamarbejdet er blevet påvirket af eksterne omstændigheder
siden 2011 inden for de enkelte områder, hvor Danmark er engageret. 2)
Dernæst følger en kort gennemgang af de konkrete resultater der er
opnået. 3) Slutteligt følger en kort orientering om hvorledes det danske
udviklingssamarbejde efter omlægningen foregår i dag.
***
1) Konsekvenserne for udviklingssamarbejdet med Mali i
lyset af eksterne omstændigheder
Givet det relativt beskedne danske engagement i Malis tre nordlige
regioner har de
konkrete militære konfrontationer
og de væbnede gruppers
kontrol med regionerne kun haft begrænset direkte indflydelse på
udviklingssamarbejdet med Mali. Den
politiske situation
i landet - herunder
statskuppet i marts 2012 - og den deraf følgende suspendering af dansk
samarbejde gennemført via regeringskontrollerede institutioner har
derimod
haft
stor
betydning
for
den
måde,
hvorpå
udviklingssamarbejdet gennemføres i hele Mali.
Mens målsætninger og resultater for samarbejdet kunne bibeholdes, blev
der i lyset af statskuppet truffet beslutning om at identificere alternative
1