Udenrigsudvalget 2013-14
URU Alm.del Bilag 215
Offentligt
1382454_0001.png
BENINS SUNDHEDSVÆSEN
Problemer og udfordringer
Rapport udarbejdet af overlæge Jesper Sylvest i forbindelse med Global Medical Aid’s besøg i
Benin februar-marts 2013
Fotos ved Jesper Sylvest
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forkortelser
ADSS:
CAME:
CNHU:
GHI:
GMA:
HOMEL:
IMF:
NGO:
PNDS:
“Annuaire Statistiques Sanitaires Benin 2011”
Det centrale apotek i Cotonou Benin
Det Nationale Hospital i Benin
”Global Health Initiative”
Global Medical Aid
Hôpital de la Mère et de l’Enfant la Lagune
Den Internationale Valutafond
Non Governmental Organization
”Plan National de Developpement Sanitaire du Benin 2009 – 2018”
SKIPHOSP: ”Skitse til pilotprojekt om udsendelse af brugt hospitalsudstyr”
UNFPA:
UNICEF:
USAID:
USDA:
WHO:
United Nations Population Fund
United Nations Children’s Fund
United States Agency For International Development
United States Department of Agriculture
World Health Organization
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indholdsfortegnelse
Forkortelser ....................................................................................................................................................... 2
Rapport fra Global Medical Aid’s besøg i Benin 2013 ....................................................................................... 4
Formålet med besøget og delegationens opgaver ........................................................................................ 5
Kilder til rapporten ........................................................................................................................................ 5
Beskrivelse af sundhedsvæsenets opbygning og udfordringer ..................................................................... 6
Hospitaler og klinikker ................................................................................................................................... 7
Niveauer .................................................................................................................................................... 7
Betalingsforhold ........................................................................................................................................ 8
Arbejdet i distrikterne ............................................................................................................................... 8
Læger, uddannelse og specialisering ............................................................................................................. 9
Jordemødre og sygeplejersker .................................................................................................................... 10
Hospitalsbesøg............................................................................................................................................. 11
Udstyr ...................................................................................................................................................... 12
Fagligt niveau ........................................................................................................................................... 16
Kontrol af tidligere fremsendt udstyr ...................................................................................................... 18
Diskussion ........................................................................................................................................................ 19
Konklusion ....................................................................................................................................................... 21
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Rapport fra Global Medical Aid’s besøg i Benin 2013
I perioden 23.2 – 4.3 2013 besøgte en delegation fra Global Medical Aid (GMA) Benin.
Deltagerne var GMA’s præsident, advokat Hans Frederik Dydensborg, overlæge Jesper Sylvest
og jordemoder Lone Nielsen.
Formålet var at vurdere, om de nødvendige forudsætninger for at indgå i et samarbejde som
beskrevet i ”Skitse til pilotprojekt om udsendelse af brugt hospitalsudstyr” (SKIPHOSP),
udarbejdet af hospitalsdirektør Torben Ø Pedersen, er til stede, således at danske hospitaler
kan donere udfaset, men brugbart udstyr til Benin.
SKIPHOSP indeholder et budget/projektansøgning på ca. 2 mio. kr., bl.a. for at blotlægge
følgende elementer:
Hvilket udstyr er, eller vil blive udfaset i Danmark?
Hvad er behovene i modtagerlandet?
Er der mulighed for at gøre udstyret funktionsdygtigt, og for at vedligeholde det i
landet?
Er der behov for efteruddannelse af klinikere eller teknikere i landet, enten på stedet
eller ved ophold i Danmark?
GMA samarbejder med en række udviklingslande og har blandt disse overvejet, om Benin
kunne være et egnet samarbejdsland. GMA har opbygget kontakter på regerings- og højeste
embedsmands niveau i Benins sundhedssystem, og man er meget interesseret i at udbygge
samarbejdet med GMA, der allerede har doneret medicin for 1.6 mio. USD og tre 40 fods
containere med hospitalsudstyr.
Denne rapport, udarbejdet af overlæge Jesper Sylvest, indeholder de indtryk af
sundhedssituationen, som delegationen fik under besøget.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Formålet med besøget og delegationens opgaver
Som anført var det bl.a. vor opgave, at beskrive Benins sundhedsvæsen og behov for at
vurdere, om landet var egnet som samarbejdsland, jfr. SKIPHOSP, samt at prøve at identificere
de fokusområder, hvor behovet for udstyr er særlig stort. Endvidere ønskede vi at få et
indtryk af de faglige forudsætninger, der er til stede på hospitalerne, for at vurdere behovet
for at udsende eksperter til Benin, og at modtage klinikere derfra. Ydermere var formålet at
kvalificere budgettet/projektansøgningen i SKIPHOSP efter at have fået mere viden om de
konkrete forhold på stedet. Endelig ville vi undersøge om det udstyr, der allerede var
fremsendt, var placeret på de hospitaler det var tiltænkt, og samtidig konstatere, om det var
blevet anvendt efter hensigten.
Kilder til rapporten
Beskrivelsen af de sundhedsmæssige udfordringer i landet er bl.a. baseret på ”Global Health
Initiative”(GHI), en rapport udarbejdet i 2011 af en række internationale hjælpe-
organisationer og NGO’er med USAID som hovedforfatter. Oplysningerne er suppleret ved
møde mellem delegationen og USAID under besøget. Endvidere indgår i kildematerialet
oplysninger fra internettet, og årsrapporter fra sundhedsministeriet i Benin ” Plan National de
Developpement Sanitaire du Benin 2009 – 2018 (PNDS) samt Annuaire Statistiques Sanitaires
2011 (ADSS), udarbejdet af sundhedsministeriets medicinalstatistiske afdeling.
Sidst, men ikke mindst, er oplysningerne sammenholdt og udbygget under delegationens
besøg på udvalgte hospitaler, det lægevidenskabelige fakultet, uddannelsesstedet for
jordemødre og sygeplejersker, og yderligere med oplysninger fra ressourcepersoner.
Så vidt vi kan se, er GHI oplysningerne (2006 tal) den eneste af de nævnte rapporter, som er
tilgængelig på internettet.
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1382454_0006.png
Beskrivelse af sundhedsvæsenets opbygning og udfordringer
Benin regnes for et af de mest demokratiske lande i Vestafrika, og GMA har opbygget
kontakter på regerings- og højeste embedsmandsniveau i sundhedssystemet.
Sundhedsministeren er meget interesseret i et samarbejde, og i et af sundhedsministeriet
formuleret projekt ”120 dage” er beskrevet, hvorledes man, om muligt ved donationer, vil
søge at forbedre udstyr m.v. på hospitaler og sundhedscentre (www.beninsante.bj).
Benin har i betydelig grad brug for støtte, med et sundhedsbudget per capita der udgør kun
1,5 % af det danske. Dette i et land, hvor der er meget høj sygdomsforekomst. Knap halvdelen
af indbyggerne har adgang til frisk drikkevand (Cranfield University 2011) og malaria udgør
ca. 20 % af de registrerede indlæggelser (Verdensbanken)
For at forstå landets sundhedsmæssige udfordringer skal man udover at fokusere på de
udbredte sygdomme (især malaria, diarré - sygdomme og konsekvenser af underernæring)
også se på befolkningstilvæksten, demografien og økonomien.
Benins befolkning udgør lidt over 9 millioner mennesker i dag. Fødselsraten er høj (mellem 5
og 6 per kvinde), hvilket giver en bred og flad befolkningspyramide.
90-94
Grpe d'âge
75-79
60-64
45-49
30-34
15-19
0-4
H
F
10,0
5,0
0,0
5,0
10,0
Benins befolkningspyramide (kilde: PNDS)
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Børn under 15 år udgør i overensstemmelse med dette ca. 47 % af befolkningen.
Dødeligheden for børn under 5 år er 12,5 %. Middellevealderen for mænd er 57 år, og for
kvinder 61, hvis man går ud fra de sundhedsmæssige betingelser, der var tilstede i 2002.
Udover den kraftige befolkningstilvækst er der - som i en række andre u-lande - sket en
kraftig urbanisering gennem en årrække, hvilket har sat både infrastruktur og
sundhedsforhold under stærkt pres i byområderne, og Global Health Initiative konstaterer, at
de sårbare dele af befolkningen i byområderne har dårligere adgang til basale sundhedstilbud
end befolkningen generelt i de nordlige og centrale områder af Benin.
Benin bruger, ca. 6 % af sit bruttonationalprodukt på sundhed, hvilket med den internatonale
støtte beløber sig til kun 5,65 USD per capita(!) Samfundsøkonomien er under stærkt pres,
bl.a. fordi IMF har sat landet på ”hård diæt”. Den nuværende sundhedsminister Dorothée
Kinde-Gazard, professor i parasitologi og uddannet ved Pasteur Instituttet, der regnes for at
være politisk meget stærk og helt ukorrupt (Kilde: USAID dialog), har formået at undgå
beskæringer, som andre ministerier har måttet undergå.
Hospitaler og klinikker
Niveauer
Hospitalerne er opdelt i 3 niveauer: Nationale hospitaler, intermediære/departementale
hospitaler og perifere/zone sanitaire. Af de 5 nationale hospitaler er tre specialhospitaler:
HOMEL (ISO- certificeret mor/barn hospital), et lungehospital og et psykiatrisk hospital, de to
øvrige er et hospital i Parakou, beliggende centralt i Benin, og CNHU ”Rigshospitalet” det
Nationale Hospital beliggende i Cotonou.
Opdelingen på niveauerne under det nationale er mere traditionsbetinget end reel, og
antallet opgives ikke helt ensartet i de kilder, vi har haft adgang til, bl.a. fordi flere hospitaler
ikke er i drift pt. I beskrivelsen af sundhedsvæsenet er det vigtigt at medtage private
hospitaler, herunder i særlig grad de katolske og protestantiske, der udgør en vigtig del af
sundhedssystemet, ca. halvdelen af Benins er læger ansat i det private sygehusvæsen.
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Betalingsforhold
Alle sundhedsydelser er brugerbetalte. De offentlige hospitaler støttes af regeringen, mens de
private støttes af de organisationer, der har oprettet dem. Priserne er ikke nødvendigvis
højere på offentlige end på private hospitaler, idet prisen afhænger af støtten. Nogle
hospitaler modtager både offentlig og privat støtte.
Medicin finansieres helt af patienterne, medmindre disse eller deres nære pårørende ikke har
råd. Dette undersøges meget grundigt efterfølgende af hospitalernes sociale medarbejdere,
ved kontakt til de pårørende, naboer eller landsbyledelse. Medicin ligger hermed uden for
sundhedsministeriets budget, og sundhedsministeriet køber næsten udelukkende medicin fra
brugerbetalingen, som administreres via CAME (det centrale apotek i Cotonou). Helt
ubemidlede unddrages efter vores oplysninger ikke behandling, hverken lægelig eller
medikamentel. Global Medical Aid har til sidstnævnte formål sendt mediamenter for 1.6 mio.
USD til landet fra sommeren 2012 til dato.
Arbejdet i distrikterne
Landet har 34 sundhedsdistrikter, hver med et departement-hospital, der fungerer som
bagstopper for de ca. 850 sundhedscentre (offentlige og private). Med denne udbredelse af
sundhedscentre er der generelt nem fysisk adgang til sundhedsydelser, men ressourcerne er
ikke ensartet fordelt, og med den dårlige akutte transportmulighed er f.eks. en stor del af
fødsler i landdistrikter ikke assisterede, især ikke, hvis de er før terminen.
Ca. 90 % af gravide konsulterer sundhedssystemet og bliver undersøgt af jordemoder før
fødslen og knap 80% har jordemoderassistance ved fødslen, hvilket er relativt højt for
Vestafrika. Mødre-dødeligheden er alligevel oppe på ca. 4 promille og den neonatale
dødelighed er over 3 %.
Sundhedssystemet giver adgang til at viderevisitere fra lavere til højere niveau, når dette
forudses i tide, og HOMEL i Cotonou er det højest specialiserede fødested i landet. CNHU
modtager alle typer patienter fra sundhedscentre og departementale hospitaler fra hele
landet.
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Sundhedscentrene beskæftiger sig i høj grad med malariapatienter, der udgør ca. 40% af alle
besøg, og patienterne med denne sygdom udgør 22% af alle nyindlagte. Ifølge ”Lancet” døde
mere end 9.000 børn under 5 år af sygdommen i 2008 (i et land hvor befolkningen er mindre
end det dobbelte af Danmarks).
Børn under 5 år (ADSS 2011) udgør også langt den største gruppe, repræsenteret i
sygdomsstatistikkerne . Efter malaria kommer luftvejssygdomme, fulgt af mave-
tarmsygdomme, anæmi og kighoste. Kun traumer samt knogle- og ledlidelser er højere
repræsenteret hos voksne og unge mænd end i børnegruppen. Graviditets- og
fødselsstatistikker indgår ikke i disse tal.
Børn er således både meget højt repræsenteret både i sygdoms- og dødelighedsstatistikkerne
med infektionssygdomme forårsaget af både vektorbårne, luft- og vandbårne sygdomme.
Yderligere er børnegruppen ramt af følger efter fødselskomplikationer. Det er derfor
naturligt, at regeringen i Benin og hovedparten af hjælpeorganisationer, såvel internationale
og regeringsbaserede ( bl.a. UNICEF, WHO, USDA, USAID, UNFPA) og NGO’er (bl.a.
trosbaserede) samarbejder omkring smitteforebyggelse: rent vand, vaccinationer, myggenet
og forbedring af sundhedsklinikkernes tilbud.
Læger, uddannelse og specialisering
Benin har i alt 1.078 læger, hvilket giver en lægedækning på 1,2 per 10.000. I alt 484 læger
arbejder i den offentlige sektor og 594 i den private. Der er dog ret stort overlap, således at
private specialister ofte har en dag om ugen på et offentligt hospital, og offentligt ansatte
læger ofte har bijob på private sygehuse om lørdagen.
Lægeuddannelsen foregår på universiteterne i Cotonou og Paragou. Der optages ca. 50
studerende årligt hvert sted. Som i andre lande er der et stigende antal kvindelige studerende.
På universitetet i Cotonou har man 120 undervisere fordelt på professorer, lektorer og
undervisningsassistenter. I store træk undervises i samme fag som i Danmark og uddannelsen
tager 7 år. Universiteterne rummer også fakulteterne for farmaci, fysioterapi, nutrition og
socialrådgivere.
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Speciallægerne har en længere uddannelse. De lidt ældre speciallæger er uddannet i
Jugoslavien, Bulgarien og Cuba. De yngre er efteruddannet i Frankrig og Canada, i de senere år
har man kunnet tage speciallægeuddannelsen i Benin. Denne uddannelse er mindst fireårig,
og det tredje år skal gennemføres i udlandet for at sikre, at specialisten er fortrolig med mere
avanceret udstyr, selvom dette måske ikke forefindes i landet for indeværende. Man dækker
de vigtigste lægelige specialer, herunder de vigtigste internmedicinske grenspecialer, almen
kirurgi med 2 grenspecialer, samt neurokirurgi, ortopædkirurgi, gynækologi og obstetrik,
anæstesiologi, radiologi, pædiatri inkl. neonatologi og psykiatri.
Der er flere problemer forbundet med efteruddannelsessystemet. Ca. 20 % forbliver i
udlandet, eller vender tilbage dertil, da løn og arbejdsforhold er bedre end i Benin. Derudover
er det - paradoksalt nok - ofte meget vanskeligt at få et job, når man søger tilbage som
færdiguddannet specialist, idet sundhedsbudgettet ikke tillader flere lægeansættelser, på
trods af den elendige lægedækning. Man får simpelthen ikke arbejdstilladelse til en offentlig
ansættelse, hvorfor man er nødsaget til at oprette sin egen privatklinik baseret på 100%
brugerbetaling, eller at blive ansat på et privathospital. De, der har taget hele uddannelsen i
udlandet, holder sig ofte helt væk efterfølgende og arbejder i Frankrig, Canada eller et andet
afrikansk land.
På det medicinske fakultet, der som nævnt, nu også varetager de fleste af speciallæge
uddannelserne, er man meget interesseret i at øge den behandlingsmæssige standard til et
europæisk niveau, især på universitetshospitalerne, hvor den praktiske uddannelse foregår.
Man understreger at ordentligt udstyr er en forudsætning for dette. Kun på denne måde kan
man fastholde de gode læger, da lønningerne i det private er bedre. Herudover vil bedre
udstyr skabe øget effektivitet og behandlingstilbud, der kan medvirke til at øge patient-
omsætningen, som igen kan finansiere ansættelse af flere læger.
Jordemødre og sygeplejersker
Landet har ca. 2.900 offentligt ansatte og godt 800 privatansatte sygeplejersker. For jorde-
mødre er tallene henholdsvis godt 900 og ca. 350. En helt skarp opdeling bør dog ikke
foretages mellem de to sektorer.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1382454_0011.png
Skolerne i Cotonou, der varetager jordemoderuddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen har
lokalefællesskaber, og ledes hver af en læge.
”Fantomer” på Jordemoderskolen i Cotonou
Vi fik lejlighed til at se uddannelsesprogrammerne, som indeholdt de uddannelseselementer
man kunne forvente set med vore øjne. Uddannelserne er blandet teoretisk og praktisk og
tager i alt tre år. Optagelseskravet er studentereksamen. Man uddanner 50 jordemødre og 50
sygeplejerske pr år på skolen. Jordmoderskolen har indtil for et par år siden været lukket i
fem år på grund af problemer. Man har brugt tiden til at øge niveauet både i forhold til
adgangskravene og til uddannelsen. Undervisningsmaterialet var noget nedslidt – især
jordmoderskolens fantomer – men alligevel brugbare. Der var undervisning 8 timer daglig,
afbrudt af middagspause på 2 timer. Klasseværelserne var fyldt godt op. Undervisningen var
katedral og eleverne stod op da rektor og vi kom ind. Vi blev hilst pænt i kor.
Specialuddannelse af jordemødre til UL-diagnostik foregår på de store hospitaler.
Hospitalsbesøg
Vi besøgte i alt 5 hospitaler og klinikker: To var fra øverste niveau, CNHU og HOMEL, Abome –
Calavi som er et regional hospital i nærheden af Cotonou og Hôpital de Menontin, som er et
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1382454_0012.png
tidligere sundhedscenter, der gradvis er vokset til hospitalsniveau. Endelig så vi en ret
luksuriøs privatklinik Clinique Boni D’ Akpakpa i Cotonou, der er helt baseret på egenbetaling.
Alle hospitalsydelser er som nævnt delvis brugerbetalte. Priserne er efter dansk målestok
overkommelige. Et ambulant besøg koster fra ca. 10 kr. op til 50 kr. afhængig af sted. Fødsler
koster fra 300 kr. fx på nationale hospital og HOMEL til ca. 600 kr. på privatklinikken.
Kirurgiske indgreb er dyrere, kejsersnit fra 1.000 kr.. til ca. 4.000 kr. på dyreste klinik (Boni
d’Akpakpa).
På alle hospitaler besøgte vi et udvalg af afdelinger. Vi var blevet forud anmeldt, og besøgene
startede i hospitalsdirektionerne. Ved besøgene var vi ledsaget af sundhedsministeriets
direktør for Benins hospitalsvæsen: Kuassi Marcellin Amossou-Guenou, som samtidig er
professor i biofysik på universitetet og læge, med speciale i Nuclearmedicin og uddannet i bl.a.
Bordeaux og St. Etienne, og med disputats fra sidstnævnte universitet.
På hospitalerne fik vi, efter en kort introduktion hos hospitalsledelsen, en ”guided tour” på
afdelingerne med et medlem af direktionen til de afdelinger, som vi selv udvalgte på stedet. På
disse afdelinger overtog så en lokal ledende fagperson rundvisningen. Vores generelle indtryk
var, at man meget gerne ville vise sin afdeling. Besøgene på de enkelte hospitaler varede 3 – 4
timer. Man prøvede på ingen måde hverken at skjule eller at udstille manglerne.
Udstyr
Manglerne på hospitalerne var stort set af udstyrsmæssig karakter. Kort kan siges, at man alle
steder har mangel på alt, bortset fra den dyreste privatklinik Boni d’Akpakpa, som er mere
velforsynet.
Leje obstetrisk afd. privatklinikken ”Boni d’Akpakpa”
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1382454_0013.png
Skriveborde og hospitalssenge var forfaldne og rustne. Manglende autoklaver udgjorde et
stort problem som medførte, at instrumenterne stod i kø for at blive rengjort på ny efter brug,
da der også var utilstrækkeligt med instrumenter.
På CNHU – landets centrale universitetshospital – manglede det mest elementære udstyr. Vi
blev spurgt om vi kunne skaffe alt fra blodtryksapparater til børn, kirurgiske
instrumentbakker til de fleste typer operationer, anæstesiapparater, laryngoscoper,
overvågningsudstyr, respiratorer, mikroskoper, centrifuger, blodgasmålere,
spektrofotometre, vægte, køleskabe, frysere, PCere, ultralydsapparatur osv. osv. Vores
ankomst til de enkelte afdelinger var uanmeldt, men vi blev kort introduceret som
fagpersoner, der skulle se afdelingens arbejdsforhold og udstyr, for efterfølgende at skrive en
rapport, som muligvis ville medføre formidling af brugt hospitalsudstyr.
Ortopædisk bandageri fremstillede kun ”pynteproteser”. Protesesoklen var taget efter
afstøbning, men man manglede kunstige led, så lår, ben og fod var støbt i ét. Det var dog en
bedre løsning end den, man så i gadebilledet, hvor mange manglede lemmer, og hvor
dobbeltamputerede kørte på skateboard med to træklodser til fremdrift. Fysioterapien havde
et udmærket træningsbassin, som dog ikke var i brug, da pumpesystem og rensningsanlæg
var defekt.
Håndvægte i fysioterapi (Man er kreativ når man mangler noget)
Efter vores rundgang - på vej ud fra CNHU - modtog vi hastigt udarbejdede lister fra de
afdelinger vi havde besøgt, og som bl.a. inkluderede ovenstående. De lister vi fik, svarede
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1382454_0014.png
fuldstændig til det vi så, f.eks. kødannelse pga. manglende apparatur. Vi så operationsstuer,
der manglede anæstesiudstyr og ordentlig belysning, og fødelejer, der var så defekte i
polstringen, at de var helt uacceptable. Men det var hvad man havde.
Leje obsterisk afd. CNHU
Generelt beholdt man dyrere udstyr, som var defekt, i afdelingen, hvis det, man nu klarede sig
med ”gik ned”, kunne det defekte måske alligevel ordnes.
Defekt autoklave CNHU
Vi var på en enkelt røntgenafdeling (CNHU). Besøget her var hæmmet af, at elektriciteten var
forsvundet en time eller mere. Der var derfor kun en radiograf på afdelingen, og vi så kun
gammelt udstyr og enkelte røntgenbilleder på betragtningsskærme. Disse billeder var
ligeledes af lav kvalitet. Man fremviste en gammel CT-scanner, som var i stykker. Både her og
andre steder var det store ønske en MR scanner, og om vi mon kunne skaffe en?
14
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1382454_0015.png
Bygningerne var ofte afskallede både indvendig og udvendig. Sengene var rustne of
afskallede, men vort indtryk var, at de blev grundigt rengjort efter brug. Madrasser ligeledes
defekte, men blev så vidt vi kunne se overdækket med plastik ved brug.
HOMEL (mor-barn hospitalet) var bygget og subventioneret af japanske midler. Hospitalet har
opnået ISO- certificering. Bygningerne var flotte, men også her afskallede. Støtten var da
tilsyneladende også trukket væk, og man kan af sundhedsministeriets økonomirapporter se,
at der ikke er givet japansk støtte i flere år. Dette havde også sat sit præg på udstyret og
behandlingsmulighederne. Man har ca. 6.000 fødsler pr år. Ca. 30 % fra et optageområde og
resten henvist fra andre sygehuse. Hyppigheden af kejsersnit her er ca. 20 %. Overvågning af
barnet under fødslen foregik som for over 30 år siden i Danmark ved hjælp af jordemoder-
stetoskop. Man har ikke det fornødne elektroniske udstyr. Neonatalafdelingen var noget
bedre udstyret.
På de mindre hospitaler var der stor mangel på operationsfaciliteter, så akutte sectioer
(kejsersnit) måtte vente på, at den elektive (planlagte) operation var afsluttet. Den generelle
materialemæssige situation var den samme.
Udtjent anæstesiapparat på Hôpital de Menontin
15
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1382454_0016.png
Vi så fungerende autoanalyzere på de større hospitaler, alle af ældre dato, mens det mere
eksklusive privathospital havde bedre udstyr, og laboratoriet dér virkede som betalings
laboratorium for privatklinikker (formentlig også i den dyre ende).
Fagligt niveau
Det er klart, at man ikke kan få et sikkert billede af kompetencerne i løbet af vores korte
besøg, idet dette ville kræve at man var længere på stedet, og helst deltog i det kliniske
arbejde. Men det var vores indtryk, at det faglige niveau på de besøgte hospitaler var
sufficient, især når forholdene på stedet tages i betragtning.
Kejsersnit CNHU
Man var meget omhyggelig med steriliteten, og vi blev nøje omklædt før adgang til
operationsområder og føde- og neonatalafdelinger (sidstnævnte på CNHU og HOMEL). På
modtageafdelingen for fødende kvinder på HOMEL , som både modtog patienter fra
lokalområdet og komplicerede tilfælde fra andre distrikter, var man påpasselig med at
adskille mødre og nyfødte børn fra disse områder fra de lokale. På laboratoriet angav man, at
man ikke havde haft MRSA (stafylokokker ufølsomme for penicillin) i 2012 hos patienter fra
det lokale optageområde i hovedstaden. Vi fik på hospitalerne vi besøgte herudover ikke et
klart overblik over forekomst af nosokomielle infektioner (hospitalspåførte infektioner).
Varetagelsen af fødende kvinder synes fagligt på højde med den danske, bortset fra at man
udover jordemoderstetoskop som nævnt ikke har udstyr til at overvåge barnet under fødslen.
På de fødeafdelinger vi så, var der muligheder for ultralydsscanninger af de gravide (gamle,
16
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1382454_0017.png
men brugbare apparater) og et fagligt godt niveau hos de jordemødre, der foretog
scanningerne.
Ultralydsapparat fra jordemoderkonsultationen
Elektive indgreb og kejsersnit blev normalt foretaget i spinal eller epidural anæstesi
(rygmarvsbedøvelse) . Vi overværede et kejsersnit, hvor den vågne patient blev gjort
opmærksom på vores tilstedeværelse, og at vi var fagpersoner. I den forbindelse skal nævnes,
at personalet altid sikrede sig patienternes tilladelse, inden vi fotograferede. Den neonatale
17
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1382454_0018.png
afdeling vi så (HOMEL) havde som nævnt relativt godt udstyr, med kuvøser ilt, sug og
sondeernæring med udmalket mælk. Der var tæt overvågning og børn på ned til 800 gram. En
sådan lille patient, der var inficeret, fik taget lumbalpunktur, da vi var på stuen.
Neonatal afd. HOMEL
Kontrol af tidligere fremsendt udstyr
Som nævnt indledningsvist har GMA fremsendt tre 40 fods containere med hospitalsudstyr.
Det meste af dette var af ret basal karakter og krævede ikke den store teknologiske indsigt at
montere eller anvende. Det drejer sig om hospitalssenge, operationslamper,
undersøgelseslejer, skriveborde, vægte og kørestole, men yderligere også en ultralydsscanner
og et røntgenapparat. Udstyret er efter aftale med GMA placeret af sundhedsministeriet på de
hospitaler, vi besøgte. Det eneste sted hvor ibrugtagning og opstilling ikke var sufficient var
på CNHU. Her var ca.20 skriveborde og flere senge ikke nået længere end til depotet. For
bordenes vedkommende anførtes fra ledelsens side, at de ikke var nødvendige, hvilket kunne
have været en relevant forklaring. Det viste sig dog ved afdelingsgennemgangen, at møde-
lokaler mv. klart havde behov for disse. Vi kortsluttede processen og en afdeling fik
umiddelbart efterfølgende opstillet borde på en afdeling. I depotet lå tre operationslamper
som ikke var opsat, da et mellemstykke, der skulle anvendes, efter oplysningerne ikke var
fremsendt. Man hævdede (efter megen diskussion) fra hospitalsledelsens side, at man havde
gjort opmærksom på dette til sundhedsministeriets hospitalsdirektorat. Manglerne vi fandt og
den angivne indrapportering beskrev vi i en rapport til Sundhedsministeren og Direktoratet.
18
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det var vort indtryk at organisationen på CNHU ikke” hang sammen fra top til bund”. Den iver
og faglighed man mødte på afdelingerne adskilte sig signifikant fra hospitalsledelsens. Dette
vurderedes bestemt ikke at være tilfældet på andre hospitaler.
Diskussion
Generelt har vi ved besøget i Benin overalt oplevet en åbenhed over for de mangler, som de
beskedne økonomiske resurser medfører. Spørgsmål, som ikke umiddelbart har kunnet
besvares, er man vendt tilbage med, og vi har helt kunnet tilrettelægge og foretage de
ændringer i vores program, som vi har ønsket. Det er derfor vores opfattelse, at de
oplysninger vi er nået frem til, giver et nogenlunde retvisende billede af forholdene, omend de
er oplevet gennem nyankomne danskeres briller. Det er klart, at når formålet med vores
besøg var at søge at skaffe nyt og bedre udstyr til hospitalerne, måtte dette implicit medføre,
at manglerne blev eksponeret. Men som ovenfor anført vurderedes ønsker og mangler at
hænge godt sammen, når man gik rundt på de kliniske afdelinger.
I store træk synes samtidig ministeriets ønsker om udstyr i ”120 dages projektet” at være i
overensstemmelse med behovene. I den forbindelse er en lægehelikopter og en MR-scanner
dog nok lidt ude af proportioner set med vore øjne. Resten af udstyrslisten dækker således
mere basale behov.
Prøvefremsendelsen i november 2012 fra GMA har vist at ”systemerne” i Benin ikke arbejder
sufficient sammen. Denne påvisning fra vor side er man også i forbindelse med vort besøg helt
klar over på højeste plan, og man har lovet at sikre administrative ændringer. Det peger dog
samtidig på nødvendigheden af et kontrolsystem, der bedst etableres uden for det etablerede
system. Den løbende fremtidige overvågning af, at udstyr bliver opstillet og brugt efter
formålet, er ikke en opgave, der kan varetages fra Danmark og må derfor løses lokalt.
I forhold til sikring af en donations anvendelse og fortsatte brugbarhed er det derfor en
væsentlig opgave, i samarbejde med en lokalt forankret NGO også at overvåge udstyrets
korrekte placering, fortsatte brug og vedligeholdelse. Denne NGO bør regelmæssigt
rapportere tilbage til Danmark, som herefter kan foretage de nødvendige forholdsregler i
forhold til de afsendelser der er sket, og eventuelle fremtidige afsendelser af hospitalsudstyr.
19
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er samtidig væsentligt at denne NGO indskrives i en kontrakt med sundhedsministeriet.
Under besøget indledtes drøftelser med en kvalificeret NGO om det fremtidige samarbejde.
For så vidt angår præmisserne i ”Skitse til pilotprojekt om udsendelse af brugt
hospitalsudstyr” er det vor vurdering, at der er et overordentligt stort behov for udstyr, at
problemerne med funktionsdygtighed og vedligeholdelse formentlig kan overvindes, men at
en nøjere teknisk gennemgang forinden synes påkrævet. Det videre behov for lokal og evt.
efterfølgende assistance, som er beskrevet i SKIPHOSP skønnes relevant og i
overensstemmelse med budgettet/ansøgningen om økonomisk støtte på ca. 2.mio. kr..
En mere detaljeret oplistning af behovet for hospitalsudstyr i Benin, skal ske samtidig med
registreringen af udfaset hospitalsudstyr i Danmark og en vurdering af, om en fremsendelse
til Benin skønnes relevant. I forhold til sidstnævnte er det vor vurdering, at også relativt
avanceret udstyr, f.eks. endoskopiudstyr (til kikkertundersøgelse og behandling) og andet
billeddannede udstyr vil kunne finde anvendelse, så længe vedligeholdelse og driftsudgifter
ikke overstiger vor og/eller hospitalernes formåen.
Det skønnes væsentligt, at forbedre forholdene inden for de enkelte specialers kompetencer,
også for at forsøge at sikre, at specialisterne kan fastholdes i Benin, da der ellers er stor risiko
for at de vil søge til Europa eller til afrikanske lande, hvor arbejdsforhold og økonomi er
bedre.
Man må naturligvis, i et projekt af denne karakter, også gøre sig etiske overvejelser om,
hvorvidt fremsendelse af udstyr vil forvride det sundhedsmæssige fokus i retning af
teknologisk formåen og bort fra Public Health aspektet, hvor forebyggelse og ”empowerment”
fortsat er helt essentiel i forhold til at mindske de store problemer, der er med såvel
børnedødelighed, ”maternal care” og ernæringsproblemer.
Dette adskiller sig dog ikke fra de overvejelser som andre internationale organisationer må
gøre sig, i forhold til fokuseret støtte til u-lande.
Som et enkelt eksempel på, hvad doneret apparatur kan udrette, kan f.eks. nævnes bedre
udstyr til diagnostik af sengraviditets problemer, hvor ultralyds - undersøgelsesmuligheden
ved prænatal diagnostik kan redde mange liv - både hos mor og barn - hvis problemer ved
20
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
den forestående fødsel erkendes i tide. Her har Benin både relativt mange og veluddannede
jordemødre, som ved yderligere oplæring også vil kunne varetage denne opgave.
Konklusion
Benin er et fattigt Vestafrikansk land med store sundhedsmæssige problemer. Der er også en
stor mangel på sundhedsuddannede personer, men de, der er ansat i hospitalssystemet, synes
veluddannede og kompetente. Hospitalerne har stort set alle udtalt mangel på selv basalt
udstyr, hvilket forringer effektiviteten betydeligt, og tillige medvirker til en flugt af højt
uddannet personale til udlandet, hvor forholdene er mere attraktive. De mangelfulde forhold
har stor bevågenhed fra regeringsniveau og ned i systemerne, og man er meget interesseret i,
at udbygge et samarbejde af den karakter, som er defineret i ”Skitse til pilotprojekt om
udsendelse af brugt hospitalsudstyr”. Det er derfor vor vurdering, at Benin vil være velegnet
til at indgå i et sådant projekt. Et samarbejde med en lokal NGO med henblik på fortsat
supervision synes væsentlig.
21