Udenrigsudvalget 2013-14, Det Udenrigspolitiske Nævn 2013-14
URU Alm.del Bilag 207, UPN Alm.del Bilag 229
Offentligt
Samråd vedr. udviklingssamarbejdet med Mali
Jeg har glædet mig til i dag. Til at komme og drøfte principiel udviklingspolitik - og
udviklingspolitik når det er svært - med jer. Og til at drøfte vores
udviklingssamarbejde med en af vores vigtigste partnere
nemlig Mali.
Politikens artikel
Men før vi starter, vil jeg gerne komme med en kommentar vedr. Politikens artikel,
som var årsagen til indkaldelsen af samrådet. Jeg var ærgerlig over Politikens
forsideartikel den 11. april. Ikke fordi det var en negativ historie om
udviklingssamarbejdet med Mali. Men ærgerlig fordi artiklens hovedbudskab om, at
�½ milliard kroner er spildt, faktuelt er forkert. Og ærgerlig fordi artiklen er præget af
fejl og alvorlige udokumenterede påstande, som er med til at afspore den ellers
vigtige debat. Det fortjener dansk udviklingspolitik ikke. Og det fortjener de mange
fattige og udsatte mennesker, vi søger at hjælpe i verden gennem vores
udviklingssamarbejde, heller ikke. Jeg vil ikke gå nærmere ind i rækken af fejl i
Politikens artikel, men blot henvise til mit svar på det skriftlige spørgsmål fra Jakob
Ellemann-Jensen om samme sag.
Om udviklingssamarbejdet generelt
et politisk og principielt valg
Når man ser på de seneste udviklingspolitiske sager, vi har drøftet i Folketinget og
som har været oppe i pressen, mener jeg, at vi skal passe på med at sænke niveauet i
debatten til sort og hvidt. Til
om det enten er ”fryd
og
gammen” eller ”pengene ud af
vinduet”, som det er sket i
f.eks. denne sag og sagen om Uganda, som begge netop
fremhæver de udfordringer og komplekse dilemmaer, der er en del af
udviklingssamarbejdet, og ikke mindst udviklingssamarbejdet med skrøbelige stater
som f.eks. Mali.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udviklingssamarbejdet er et politisk valg. Vi har besluttet at have et
udviklingssamarbejde, fordi vi er solidariske, og fordi vi har overskuddet til at være
solidariske med dem, som har for lidt i verden. Vi gør det, fordi vi vil skabe positiv
forandring i verden
sammen med andre. Vi er også bevidste om, at det på lang sigt
er nødvendigt for vores egen velstand og sikkerhed, at udviklingslandene udvikler
sig, og at vi får bugt med fattigdommen. Udviklingssamarbejdet er med andre ord ét
instrument i værktøjskassen for at fremme universelle værdier og mål som
bæredygtig udvikling. Vi har store ambitioner for udviklingssamarbejdet, og vi stiller
store krav til vores partnere.
Udviklingssamarbejdet med skrøbelige stater
Vi er ikke i Mali for de letkøbte sejre, men fordi det er her, der er behov.
Udviklingssamarbejde med så skrøbelige lande som Mali er vanskeligt. Det er det
også i Afghanistan, og det er det i Somalia. Men det er et principielt valg, regeringen
har taget at gå ind med udviklingssamarbejde, dér hvor behovene er størst, og hvor
det er sværest. Det er et principielt valg, regeringen har taget med beslutningen om at
styrke vores engagement i skrøbelige stater. Det er også en prioritering, der ligger i
den udviklingsstrategi, som et
enstemmigt
Folketing tilsluttede sig i maj 2012. Det
valg har vi taget, bl.a. fordi tre ud af fire af verdens fattigste vil leve i skrøbelige
stater i 2030, hvis vi ikke ændrer udviklingen i disse lande. Sætter vi ikke ind i disse
lande, vil det være katastrofalt for deres befolkninger og for den interne og regionale
sikkerhedssituation. Men det vil så sandelig også få betydning for os i vores del af
verden, fordi vores indsats i disse lande
ud over på lang sigt at bidrage til øgede
vækstmarkeder
på kort og mellemlang sigt medvirker til at forebygge international
terror og øgede flygtningestrømme.
Vi arbejder for mærkbare resultater, men jeg kan ikke garantere succes af de danske
indsatser. Jeg kan heller ikke garantere, at danske bistandskroner ikke går tabt,
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
selvom vi gør alt for at undgå det og reagerer kontant, hvis det sker.
Udviklingssamarbejdet er nødvendigt i disse lande. Engagerer vi os ikke, er der
garanti for fiasko. Samlet set fører vores investeringer i skrøbelige stater til vigtige
ændringer for de mest fattige og udsatte i verden. Vi skal bare huske på, at
udgangspunktet er ufattelig lavt, og at vi må væbne os med tålmodighed
også når
der er tilbageslag.
Når vi investerer i statsopbygning i skrøbelige stater, arbejder vi for at opbygge
stater, der kan tage sig af og inddrage deres befolkninger. Det er vi nødt til. Vi kan
ikke bruge NGO-bistand til at opbygge statsstrukturer. Vi er nødt til at støtte og
når
muligt
kanalisere vores bistand gennem de nationale systemer og strukturer. Når vi
bruger systemerne, er vi med til at opbygge dem. Samtidig lægger vi stor vægt på en
stærk national dialog mellem regeringen og befolkningen, så løsninger kan være
lokalt forankret og bæredygtige. På den måde opbygger vi skridt-for-skridt de
statslige strukturer og offentlige myndigheder, så de sættes i stand til at levere
serviceydelser til borgerne. Vi styrker muligheden for at opbygge den sociale
kontrakt mellem stat og borgere, som er så afgørende for at skabe levedygtige stater.
Det var det, vi gjorde med den danske budgetstøtte til Mali før 2012, som vi måtte
afbryde i forbindelse med kuppet i 2012. I 2013 besluttede tidligere
udviklingsminister Christian Friis Bach på trods af de mange risici forbundet med
budgetstøtte at genoptage støtten via en såkaldt statsopbygningskontakt i regi af EU.
Det var vurderingen, at risikoen for et statskollaps og eventuelt en islamistisk
inspireret magtovertagelse, hvis ikke staten blev tilført ressourcer, var større, end hvis
vi undlod at gøre noget.
Det var og er risikabelt, både politisk og finansielt, men der er ingen vej uden om,
hvis vi skal hindre, at staten bryder sammen igen
eller bidrage til at sikre, at hvad
der kunne være blevet til en stat rent faktisk får mulighed for at udvikle sig til at blive
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
det. Det vigtigste er, at vi aldrig bliver grebet af en holdning om, at vores indsats og
solidaritet ikke nytter. Det er ganske enkelt heller ikke rigtigt, hvis vi ser på
resultaterne af 2015-målene. En god nyhed fra Verdensbanken er, at 20 skrøbelige og
konfliktramte samfund nu har nået mindst et af 2015-målene.
Korruption
Korruption er som nævnt et arbejdsvilkår i udviklingssamarbejdet, hvor vi arbejder
med svage regeringer. Det gælder både i traditionelle prioritetslande såvel som i de
mere skrøbelige af slagsen. Det er en risiko, som vi er og skal være villige til at løbe,
hvis vi overhovedet vil engagere os i samarbejdet med udviklingslande. Dette er på
ingen måde ensbetydende med, at vi accepterer korruption. Hver eneste gang vi
opdager svindel med danske midler, afføder det en kontant og konsekvent reaktion.
Vi giver aldrig en blanco check. Jeg har i svaret på det skriftlige spørgsmål fra Jakob
Ellemann-Jensen vedr. Mali redegjort for vores indsats for at komme korruption til
livs i vores udviklingssamarbejde og i øvrigt bistå med at opbygge de strukturer og
systemer i landene, der kan sætte dem i stand til selv at bekæmpe korruption.
Samråds-spørgsmålet fra Mette Boch vedr. Mali
På baggrund af disse generelle betragtninger, vil jeg nu gå videre til at svare på
spørgsmålet fra Mette Boch om vores udviklingssamarbejde med Mali. Da Danmark
under den tidligere borgerlige regering startede udviklingssamarbejdet med det
dengang mere stabile Mali i 2006, var den væsentligste årsag til vores engagement, at
Mali var
og er
et af de fattigste lande i verden. I dag nr. 182 ud af 187 lande på
FN’s udviklingsindeks. Siden 2006
og ikke mindst i kraft af vores tilstedeværelse i
Sahel
har vi lært, at sikkerhedssituationen i regionen også har implikationer for
Europa og Danmark. Terror, organiseret kriminalitet og immigrationspresset fra syd
mod nord udfordrer Europa på vores værdier, sikkerhed, interesser og velfærd. Krisen
i Sahel er blot én grænse væk fra Europa. Derfor er Mali og Sahel i dag en prioritet
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
for
hele
regeringen. Og det danske engagement i Sahel er baseret på en bred og
samtænkt palet af instrumenter i den udenrigspolitiske værktøjskasse
politisk
dialog, et betydeligt udviklingsmæssigt og humanitært engagement samt vores
militære bidrag til FN styrken MINUSMA i form af et stabsofficer-bidrag og et
Herkules transportfly.
Derfor blev vi også i Mali, da det for alvor blev svært. Da sikkerhedssituationen
forværredes i 2012-13, og landet blev kastet ud i en reel krig og oprør. Dette gjorde
ikke vores arbejde nemmere og øgede risiciene. Også de sikkerhedsmæssige risici,
som vores medarbejdere lever med dagligt. Men denne udvikling gjorde samtidig
vores engagement endnu vigtigere. Og vi veg ikke pladsen. Som sagt; der er ingen
garanti for succes, når vi engagerer os, men der er garanti for fiasko, hvis det
internationale samfund trækker sig, når det bliver rigtigt svært. Det samme gælder i
forhold til den seneste udvikling i det nordlige Mali, som viser hvor skrøbelig
situationen er, og som viser behovet for, at vi og det internationale samfund er der.
Ser vi tilbage, har en af de centrale udfordringer i udviklingssamarbejdet med Mali
fra 2006 og i årene frem været, at kapaciteten på alle niveauer i den offentlige sektor
har været meget lav, og der har ligeledes været begrænset know-how i den private
sektor. Disse forhold har bidraget til, at udviklingssamarbejdet har været præget af
langsommere fremdrift end vi forudså i 2006. Dertil kom statskuppet i foråret 2012
og de efterfølgende kriser i Mali, som også har ændret og fortsat ændrer rammerne
for udviklingssamarbejdet. Vi har fra dansk side løbende vurderet, og når relevant
justeret, udviklingssamarbejdet med Mali i takt med vores opnåede erfaringer og
udviklingen i Mali.
Da vi startede vores engagement i Mali i 2006 lagde vi vægt på at skabe konkrete
resultater for den maliske befolkning samtidig med støtte til opbygningen af staten i
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Mali og styrkelse af de svage institutioner. På trods af de nævnte udfordringer og
meget svage institutioner har det danske udviklingssamarbejde med Mali bidraget til
en lang række af konkrete resultater, som har været til stor gavn for befolkningen i
Mali. Lad mig nævne blot et par eksempler. Indenfor retssektoren har uddannelse af
indtil videre 210 barfodsjurister
heraf over halvdelen kvinder
forbedret
rettighedssituationen for tusindvis af maliere, som bl.a. har fået bilagt stridigheder og
modtaget hjælp til anerkendelse af deres jordrettigheder. Den nationale
menneskerettighedskommission er blevet styrket, så den nu spiller en aktiv rolle i den
offentlige debat. Inden for privatsektorudvikling har udviklingssamarbejdet resulteret
i støtte til 600 mindre virksomheder samt fastholdelse og skabelse af omkring 6.000
jobs. Og inden for vandsektoren sikrer den danske støtte adgang til rent drikkevand
for godt 500.000 personer både i byerne og på landet.
Korruption i Mali
Når det gælder kampen mod korruption er spørgsmål vedrørende god
regeringsførelse og straffrihed en meget vigtig og fast del af vores politiske dialog
med de maliske myndigheder. Jeg tog selv spørgsmålet op med flere ministre, da jeg
besøgte Mali i marts. Svag kapacitet er generelt et stort problem i Mali, og det øger
selvsagt risikoen for uregelmæssigheder. Derfor er det noget, vi følger ganske tæt
gennem regelmæssige monitorering af aktiviteterne.
Med hensyn til mistanke om misbrug og svindel med udviklingsmidler, som
rutinemæssigt indberettes til Rigsrevisionen, har ambassaden i Bamako siden 2007
indberettet i alt tretten sager, hvoraf de ni er afsluttede, mens fire er igangværende.
De ni sager omhandlede omkring 1,4 mio. kr., men kun i en enkelt af de ni afsluttede
sager måtte ambassaden konstatere et faktisk tab på 21.603 kr. Sagen vedrørte
manglende faktura, forfalskning af faktura og to virksomhedsejere, der ikke kunne
identificeres, selvom de havde fået udbetalt støtte. De øvrige otte sager er løst ved, at
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
der enten er rettet op på uregelmæssigheder, eller også er de berørte midler blevet
tilbagebetalt, typisk af den maliske stat. De fire tilbageværende sager omhandler ca.
0,5 mio. kr., men er endnu ikke afsluttede. Herudover har der været to sager fra Mali,
som vedrører støtte udbetalt til danske NGO’er direkte fra Udenrigsministeriet.
Nu står jeg selvfølgelig ikke her og siger, at der ikke er store udfordringer med
korruption i et land som Mali, og at alt bliver opdaget. Som jeg har redegjort for, er
det én af de store udfordringer ved at arbejde i disse skrøbelige situationer. Men trods
de store problemer med korruption, er der trods alt langt til at drage en konklusion
om, at 500 millioner kroner
eller en stor del af dem - er blevet spildt.
Jeg orienterede jer i sidste uge skriftligt om den aktuelle sag om uregelmæssigheder
vedrørende offentlige indkøb i Mali. Jeg vil gerne understrege, at sagen
ikke
direkte
involverer misbrug af danske midler, MEN sagen har implikationer for tilliden til de
maliske offentlige systemer og myndigheder, og optagelsen af lån uden for de
offentlige budgetter ligger uden for rammerne af grundlaget for budgetstøtten. Den
maliske regering har foretaget betydelige offentlige indkøb af bl.a. et præsidentielt
fly, der ikke har været i overensstemmelse med normale budgetmæssige procedurer.
Jeg reagerede derfor med det samme, og besluttede foreløbigt at udsætte udbetalinger
af dette års budgetstøtte på 22,5 mio. kr. til Mali, indtil sagen er afklaret. Vi vil i lyset
af den aktuelle forværrede sikkerhedssituation i Mali i tæt koordination med andre
partnere, herunder især EU, og i samarbejde med den maliske regering, arbejde for at
skabe forudsætningerne for, at støtten kan genoptages.
Udviklingsbistanden til det nordlige Mali jf. samrådsspørgsmålet
Mette Boch spørger også
til mit citat i Politikens artikel om, at ”det er helt sikkert, at
de offentlige midler ikke er gået til udvikling af de fattige regioner i den nordlige del
af landet". Citatet i Politiken blev bragt ude af sin sammenhæng. Det er min
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
vurdering, at der i perioden op til kuppet ikke blev gjort tilstrækkeligt fra den
tidligere regerings side i forhold til at få løst problemerne i nord. Det gælder både
allokering af offentlige ressourcer, og det gælder håndhævelse af lov og orden. Det er
generelt vores vurdering, at under 10 pct. af det offentlige budget fordeles på lokalt
niveau i Mali. Det er altså ikke kun det nordlige Mali, der har haft vanskeligt ved at
få del i de offentlige goder. Men de store afstande, de vanskelige klimatiske forhold
og den lave befolkningstæthed i de nordlige regioner betyder, at udviklingsindsatser
er relativt dyrere at gennemføre, og det bidrager til at befolkningen i nord føler sig
særligt isoleret og udsat for forskelsbehandling.
Lad mig afslutningsvist sige, at Danmark både under denne og den borgerlige
regering internationalt har været bannerfører for at engagere os i skrøbelige stater. Vi
er gået foran med at opbygge systemer for risikohåndtering. Vi er anerkendt for vores
engagement, der samtænker udviklingssamarbejdet, diplomati og fredsoperationer; og
for tålmodigheden til at arbejde langsigtet
også i forbindelse med de tilbageslag, der
altid opstår i disse stater. Det har været med til at fremme fred og udvikling, og det
kan vi sammen være stolte af.
Som jeg nævnte indledningsvist, mener jeg, det er vigtigt at se lidt bredere end bare
på Mali i denne sag. Den rammer lige ind i kernen af, hvorfor vi engagerer os i fattige
og ofte skrøbelige
lande. Her er intet sort og hvidt. Virkeligheden og
dilemmaerne er mere komplicerede end som så. Historier og udokumenterede
påstande som dem i Politiken skader ufortjent udviklingssamarbejdets omdømme. Og
dette i en tid, hvor der er enormt behov for dansk udviklingssamarbejde.
8