Udenrigsudvalget 2013-14
URU Alm.del Bilag 206
Offentligt
Udenrigsministeriet
København
27. maj 2014
Mit navn er Kristen Drastrup, CPR xxxxxx-xxxx
Jeg blev december 1967 gift med en venezolansk statsborger, og flyttede december 1969 af
familiærpersonlige årsager til Caracas, hvor jeg siden har boet.
Selv om jeg flere gange af arbejdsmæssige og andre grunde har set mig presset til at tage
venezolansk statsborgerskab, og på den måde ville kunne have opnået både større stillinger og
dermed lønninger, har jeg altid sat mig imod, da jeg ikke mener, at statsborgerskab er noget man
skifter som man skifter en skjorte, og altid har været stolt af mit danske statsborgerskab.
Jeg har i min tid i landet altid arbejdet som lønmodtager, men har siden 2003 været pensioneret.
Mit problem er, at mit danske pas, Nr. xxxxxx-xxxx udløber pr. 1ste februar 2015. Jeg ringede til
Generalkonsulatet i Caracas for at spørge, hvor længe i forvejen jeg skulle ansøge om nyt pas, og
fik den chokerende oplysning, at for at kunne få nyt pas skulle jeg rejse til Ambassaden i Brasilia,
en dyr flyrejse på lidt over ni timer her fra, grundet man ikke var i besiddelse af de digitale
maskiner der var nødvendige for dansk pas i henhold til de aktuelle regler.
Nu ligger landet sådan, at grundet de politiske forhold i Venezuela, er der ikke ret mange flere
luftfartselskaber der flyver til og fra Venezuela. Hvis jeg er heldig at kunne finde et fly enten over
Rio de Janeiro eller Manaus, kan der udmærket være flere måneders ventetid.
En sådan billet, hvis den altså kan opnås. Vil koste omkring Bs. 50.000,oo, hvilket svarer til lidt
over femten måneder af min nutidige indkomst. Dertil kommer så ophold.
For at kunne få en valutabevilling og dermed i stand til at betale for et ophold uden for Venezuela,
(der kan gives en maksimumsbevilling på beløb svarende til USD 1000 for rejser til Brasilien), skal
jeg have købt billet og indgive valutaansøgning mindst én måned før afrejsen. Ifald en sådan gives,
kan disse penge kun benyttes via kreditkort. Og alle udgifter faktura og vaucher skal gemme og
indsendes til valutamyndighederne ved tilbagekomst.
Jeg ser, at man med dansk pas kan indrejse i Brasilien 90 dage, men jeg ser også, at passet skal være
gyldigt i 6 måneder ud over opholdets varighed. Så jeg tvivler på, at det kan nås, både med hensyn
til at komme på listen til en flybillet på et af de få selskaber der endnu flyver på Venezuela, og på
grund af ansøgning af valutatilladelse, så ophold i Brasilien kan betales..
Det vil sige, at de danske regler kan føre til, at for at få dansk pas skal jeg rejse til Brasilien. Men
jeg kan ikke rejse til Brasilien fordi mit pas er ved at udløbe.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Min eneste indkomst er den venezolanske ”Seguro Social” der i dag udgør Bs. 3.270,30 pr, måned.
Hvilket officielt svarer til dkr. 359,60, men grundet valutakontrol, ville jeg højst kunne få dkr.
252,37 pr måned, på det frie marked. regnet med dagens kurs. Da Venezuela ikke har nogen aftale
med Danmark, er jeg desværre afskåret fra at kunne få den minimale fraktion der fra Danmark der
som dansk statsborger ville tilkomme mig i de fleste andre lande.
Problemet er så. at en sådan rejse, hvis de politiske forhold overhovedet vil tillade det, vil gøre et
stort indhug i en ellers skrantende økonomi, og sætte mig i en enorm gæld, i et land der har
verdensrekord i inflation, 59% det sidste år.
Som De kan se, er det en yderst delikat situation jeg er kommet i, jeg havde regnet med, at jeg som
for ti år siden kunne indsende passet til konsulatet som så ville sende det til Danmark.
Jeg er blevet oplyst af både af en advokat, samt en universitetsprofessor der giver klasse i
international ret, at Danmark, ved at nødsage sine statsborgere til at foretage omkostelige rejser for
at opnå fornyelse af identitetsdokumenter, overtræder menneskerettighederne ved at se bort fra, at
ikke alle er i besiddelse af midler til at kunne foretage en sådan rejse, og dermed begrænser dem i
deres legitime ret til dokumentation.
Jeg havde ikke i min vildeste fantasi kunnet tænke mig at et land som Danmark kunne behandle
sine statsborgere på en så odiøs måde. Jeg har aldrig været udokumenteret. Har altid sat en ære i at
have mine papirer i orden, men som jeg ser sagerne nu, tvinger den danske stat mig til at være
udokumenteret og udsætte mig for at blive deporteret, væk fra min familie, og ligge den danske stat
til byrde. Er det det man vil opnå fra dansk side?
Kan Udenrigsministeriet rådgive mig om hvad jeg skal gøre?
I det jeg ser frem til Deres kommentarer,
Med venlig hilsen
Kristen Drastrup
Caracas
cc Generalkonsulatet Caracas
Ambassaden Brasília
PS:
Grundet det absurde at man sender danskere i udlandet med udløbet pas til et tredjeland, hvortil et
gyldigt pas er nødvendigt, for at kunne forny dette pas, tillader jeg mig at sende cc til
Folketingsmedlemmerne, for eventuelle kommentarer fra den side.