Forord

Formålet med den strategiske ramme for dansk støtte til udviklingsforskning er at opstilleretningslinjer for prioriteringen og gennemførelsen af støtten. Ud over at give envejledende ramme for Udenrigsministeriets eget arbejde på dette område, vil denstrategiske ramme også understøtte dialogen med interessenterne både i prioritetslandeog i Danmark. Det vil give større gennemsigtighed i den fremtidige prioritering mellem deforskellige elementer i støtten, og det er forventningen, at det i sidste ende vil bidrage tilstørre forståelse og ejerskab for alle involverede.Nærværende udkast er i offentlig høring i Danmark og prioritetslandene i oktober ognovember 2013, og resultaterne af høringen forventes at give yderligere input til denstrategiske ramme. Den endelige version vil være mere omfattende og vil omfatteeksempler på specifikke aktiviteter.En del af den eksisterende støtte til udviklingsforskning vil fortsætte i de kommende år,men den strategiske ramme indeholder også en del omlægninger:• Dansk støtte vil i højere grad være baseret på behov, krav og prioriteringer iprioritetslandene, og der vil være mere vægt på ejerskab og ansvarlighed iprioritetslandene;• Der vil blive søgt et tættere samarbejde og koordinering med andre bilaterale ogmultilaterale aktører, fx i form af grundige vurderinger af andre donorers støtte, fællesevalueringer, fælles støtte til nationale forskningsstrategier, etc.• Der vil blive øget geografisk fokusering, så i stedet for at dække alle danskeprioritetslande, vil støtten gradvist koncentreres om 5-7 lande;• Den rettighedsbaserede tilgang vil blive anvendt i udformningen og forvaltningen afforskningsaktiviteter, og der vil være større opmærksomhed på ligestilling;• For at sikre en bedre anvendelse af forskning i udviklingssamarbejdet, vil der være merefokus på kommunikation, formidling, dokumentation og anvendelse af forskningsresultater.• Resultatorienteringen for støtte til udviklingsforskning vil blive styrket, og der vil især blivelagt vægt på udvikling af bedre indikatorer.

1. Indledning

Forskningsbaseret viden er nødvendig for at løse eksisterende og nyeudviklingsproblemer, og støtte til udviklingsforskning er et vigtigt element i det danskeudviklingssamarbejde. I disse år er der stigende bevidsthed blandt politiske ledere iudviklingslandene om vigtigheden af forskning, og nogle lande er begyndt at investerederes egne statslige midler i forskning. Behov og udfordringer varierer betydeligt mellemlandene. Mens nogle lande har gennemgået en imponerende udvikling gennem det sidsteårti, og nu har universiteter med internationalt anerkendte forskere, har andre landekæmpet for at øge forskningskapaciteten. Nogle lande har universiteter af høj kvalitet,mens der er en voksende kløft mellem disse universiteter (normalt baseret i hovedstaden)og provinsuniversiteter og forskningsinstitutioner, som halter langt bagefter. Fremkomstenaf private universiteter bidrager til kompleksiteten.Den overordnede tendens er opmuntrende, men udviklingslandene kan ikke håndtere demassive udfordringer og behov for landespecifik forskning og kapacitetsudvikling udenekstern støtte. I øjeblikket bor kun 2 % af verdens forskere i Afrika, og de producerermindre end 1 % af verdens samlede produktion af videnskabelige artikler. Desuden erforskere i Afrika koncentreret i nogle få lande. OECD-landene tegner sig for 21 % afverdens befolkning, men bidrager med mere end 80 % af forskningsmidlerne, der beløbersig til 1-4 % af deres BNP. I Afrika syd for Sahara bor 12 % af verdens befolkning, men deter kun 0,5 % af BNP, der bruges på forskning.Bistand fra Danmark og andre lande er fortsat vigtig. Mens hovedudfordringen tidligereblev set som overførsel af viden produceret internationalt, tyder den seneste udvikling på,at der bør lægges vægt på at støtte opbygningen af forskningskapacitet i dviklingslandene.Fremfor at støtte danske og andre internationale forskningsinstitutioner til at producereden nødvendige viden til at forbedre forholdene i udviklingslande, bør støtten sigte mod at2

give udviklingslandene kapacitet til selv at producere den viden, de har brug for.Denne forskydning betyder ikke, at danske og andre internationale forskningsinstitutionerændrer status som vigtige samarbejdspartnere. Danmark har en stærk tradition forudviklingsforskning. Danske uddannelses- og forskningsinstitutioner er internationaltkendte og bidrager til at skabe ny viden og innovative løsninger, der er tiltrængt iudviklingslandene. I en globaliseret verden er internationalt forskningssamarbejde et vigtigtaspekt af øget økonomisk, socialt og politisk samarbejde på tværs af nationale grænser,og samarbejde bringer åbenlyse synergieffekter og gevinster for forskere både iudviklingslandene og i Danmark. Danske forskningsinstitutioner, den private sektor, ogsamfundet som helhed vil fortsætte med at drage nytte af viden og erfaringer opnåetgennem et sådant samarbejde, men samarbejdet vil i højere grad være drevet af forskere iSyd, og det bør afspejle udviklingslandenes behov og prioriteter.

2. Målsætninger og støtteformer

Den overordnede målsætning for dansk støtte til udviklingsforskning er at styrkeforskningskapaciteten i udviklingslandene og skabe ny viden, der kan bidrage til atafhjælpe udviklingsproblemer.Den overordnede målsætning forfølges gennem tre delmål. For hvert af disse mål ercentrale resultatområder blevet identificeret:Delmål 1. Forskningskapacitet i prioritetslande styrket.Resultatområde1.a. Forbedre forskningspolitikker og -strategier på landeniveau iprioritetslande.Resultatområde 1.b. Styrke kapaciteten i relevante institutioner i prioritetslande.Resultatområde 1.c. Styrke individuel kapacitetsudvikling på kandidat- og Ph.D niveau.Delmål 2. Innovative og relevante forskningsresultater produceret.Resultatområde 2.a. Fælles forskningsprojekter mellem forskere i prioritetslande ogdanske/internationale forskere.Resultatområde 2.b. Kernefinansiering af førende regionale og internationaleforskningsinstitutioner.Delmål 3. Bedre anvendelse af forskningsresultater.Resultatområde 3.a. Forskningen er efterspørgselsdrevet.Resultatområde 3.b. Forskningsresultater formidles til beslutningstagere og interessenter iprioritetslande.Resultatområde 3.c. Udviklingssamarbejdet trækker på forskningsresultater.

3. Begreber og Kontekst

3.1 Hvad er forskningskapacitet?3

Forskningskapacitet har flere dimensioner:• Regional og international kapacitet, hvilket afspejles i muligheder for samarbejde,finansiering og formidling af viden.• National kapacitet, hvilket afspejles i et lands respekt for retten til frit at offentliggøre ogformidle forskning, og dets evne til at udvikle overordnede politikker og strategier bådeindenfor forskning, koordinering og administration af nationale ressourcer til forskning.• Institutionel kapacitet (universiteter og forskningsinstitutioner), hvilket afspejles i evnen tilat mobilisere og allokere ressourcer, vurdere forskningen, rekruttere og uddanne forskereog stille laboratorier, biblioteker, internettjenester og anden vigtig infrastruktur til rådighed.• Individuel forskningskapacitet, hvilket afspejles i evnen til at identificere, gennemføre ogpræsentere forskning.Det er disse definitioner, der anvendes i det følgende, når de forskellige former for støtte tilkapacitetsudvikling på forskningsområdet diskuteres. Når individuel kapacitetsudviklingnævnes i sammenhæng med dansk støtte, refereres der primært til Ph.D. og postdocuddannelse.3.2 En menneskerettighedsbaseret tilgang til udviklingsforskning.Fremme af menneskerettighederne er et centralt mål for det danske udviklingssamarbejde,hvor menneskerettighederne både er et middel og et mål. Denmenneskerettighedsbaserede tilgang afspejles i alle politikker og programmer, og gælderfor alle aktiviteter inden for udviklingssamarbejdet. Danmarks tilgang tager udgangspunkt i,og overholder, følgende fire principper:• Ikke-diskrimination:• Deltagelse og inklusion• Gennemsigtighed:• Ansvarlighed:3.3 Tematisk fokus for støtten.Danmark vil tage udgangspunkt i de forskningsområder og spørgsmål, som partnerne iprioritetslande finder mest relevante for deres udviklingsindsats.Nogle forskningssamarbejdsprojekter, der forvaltes af forskere i danske institutioner, vilfortsætte. Disse projekter skal have et tematisk fokus knyttet til Danidas udviklingsstrategi.I det forgangne årti har centrale temaer været vækst og beskæftigelse, regeringsførelse ogdemokrati, miljø, energi og klimaændringer, sundhed og konflikt og skrøbelighed. Selvomsundhed ikke længere er et centralt tema i udviklingsstrategien, vil de internationaltanerkendte institutioner indenfor sundhedsforskning i Danmark fortsat være involveret iforskningssamarbejde, i hvert fald på kort til mellemlang sigt.

3.4 Geografisk fokus for støtten.Den geografiske orientering af støtten vil blive begrænset til færre lande. Med henblik påat forbedre synergien mellem de forskellige støtteformer, navnlig individuel og institutionelkapacitetsudvikling, vil Danmark – belært af positive erfaringer fra Sverige og Norge -vælge 5-7 lande, som over tid vil modtage hovedparten af midlerne til udviklingsforskning.Disse vil være lande, hvor der er en langsigtet dansk engagement inden for akademisksamarbejde og forskning, og gruppen vil omfatte Tanzania, Ghana og Nepal, hvor flere afstøtteordningerne allerede anvendes med positive resultater.

4. Aktiviteter

4.1 Delmål 1: Forskningskapacitet i prioritetslande styrket.Styrkelse af forskningskapacitet i prioritetslande sigter mod at gøre dem mindre afhængigeaf viden der produceres i de udviklede lande og bedre i stand til at planlægge, oprette oganvende forskningsbaseret viden til at mindske fattigdommen.Støtte til forskningspolitikker og -strategier på landeniveau i prioritetslande (1.a) er en nyaktivitet for Danmark, men et logisk næste skridt efter mange års individuel og institutionelstøtte til kapacitetsudvikling. Det kunne indebære et bidrag til udarbejdelsen af en nationalforskningsstrategi i et udvalgt prioritetsland, etablering eller fremme af eksisterendenationale forskningsråd, etablering eller styrkelse af etiske komiteer og styrkelse afprocedurerne for fagfællevurdering af forskningsansøgninger.Da en sådan støtte kræver en samordnet indsats fra danske ambassader i tæt samarbejdemed nationale institutioner samt med andre donorer, forventes det ikke, at Danmark kanlevere dette på en større skala. I stedet vil forskellige metoder blive testet i et udvalgt land,og baseret på denne erfaring, vil det blive besluttet, om samme fremgangsmåde børfølges i andre lande.Rygraden i støtten til institutionel kapacitetsudvikling (1.b) er Building Stronger Universities(BSU) programmet, der sigter på at styrke forskningsmiljøer og forskningsprocesser ved atlinke udvalgte institutioner i prioritetslande til danske universiteter. Aktiviteterne omfatteretablering af Ph.D. skoler med tilhørende kursusudvikling, kurser i bedre Ph.D. vejledning,udarbejdelse af protokoller, fakultetsudveksling, akkreditering, formidling afforskningsresultater, etc. Inspireret af de positive erfaringer fra Syd-drevneforskningsprojekter, vil BSU programmet også blive forvaltet af partnerne i deprioritetslande.Danmark vil fortsat støtte individuel kapacitetsudvikling (1.c), hovedsagelig ved atfinansiere Ph.D. og postdoc studier som led i bredere strategiske forskningsprojekter. Ibegrænset omfang kan danske Ph.D. og postdoc studier også indgå iforskningssamarbejder, men der vil blive lagt vægt på at støtte studerende fraprioritetslande.

Danmark sigter mod at styrke forskningskapaciteten i stedet for at finansiere videregåendeuddannelse, da sidstnævnte modtager massiv støtte fra mange andre donorer. Medhenblik på at forbedre netværk og gensidig forståelse blandt danske studerende ogstuderende fra afrikanske og asiatiske lande, udbydes et begrænset antal M.Sc.studierfinansieret som en del af BSU programmet. M.Sc.studierne udbydes til studerende fralande, der deltager i BSU programmet.4.2 Mål 2: Innovative og relevante forskningsresultater produceret.Produktion af relevant forskningsbaseret viden er et vigtigt middel til at afhjælpe fattigdomog fremme menneskerettigheder.I mange år har Danmark støttet fælles forskningsprojekter mellem forskere baseret iprioritetslande og danske forskere (2.a.). Projekterne udvælges efter udbud baseret på treligeværdige kriterier: relevans, effekt og kvalitet i forskningen. Hvert tilskud gives i op til 5år med et budget på op til 10 mio.Mens den traditionelle tilgang har været at invitere forskere baseret på danske institutionertil at samarbejde med forskere fra institutioner i prioritetslande, blev den syd-drevne tilgangindført på forsøgsbasis i Vietnam og Tanzania i 2008. Senere er en lignende tilgang blevetanvendt i Ghana og Nepal.Baseret på positive erfaringer fra syd-drevne projekter, vil denne støtteform blive skaleretop i forhold til nord-drevne projekter. Mens der i 2008-2012 blev allokeret 80 % affinansieringen til nord–drevne projekter og 20 % til syd-drevne projekter, er det ambitionenover tid at nå frem til en fordeling af ca. 50-50. For at høste alle fordelene af de syd-drevne projekter kan det være nødvendigt at investere i at styrke forvaltningskapaciteten iprioritetslandene. Dette giver anledning til potentielle synergier med BSU programmet. Isidste ende bør syd-drevne projekter leve op til de samme forsknings- ogledelsesmæssige standarder, der kendes fra Danmark.En anden måde at støtte udviklingen af den innovative forskning er at givekernefinansiering til førende regionale og internationale forskningsinstitutioner (2.b.). For atsikre tilstrækkelig dialog med institutionerne, vil Danmark fortsat koncentrerekernefinansiering på et begrænset antal forskningsinstitutioner, primært regionaleinstitutioner i Afrika, og i nogle få tilfælde førende internationale forskningsinstitutioner, derarbejder nært sammen med de nationale institutioner i udviklingslandene. Samarbejdemed andre donorer, navnlig Norge på Sverige, der støtter de samme institutioner, vil bliveøget. Dette vil omfatte iværksættelse af fælles evalueringer mhp. at styrke den løbendedialog med institutionerne.

4.3 Mål 3: Bedre anvendelse af forskningsresultater.Forskningsresultater, der ikke deles med relevante interessenter, udgør en forspildtmulighed for at optimere effekten af de investerede midler. Det er et centralt mål at sikre,at forskningsresultaterne formidles i passende form til de forskellige interessenter, ogdermed informere både udviklingsdagsordener og praktiske løsninger i de involveredelande.Efterspørgselsdrevet forskning (3.a.) er mere tilbøjelig til at nå et interesseret publikumend forskning baseret udelukkende på intellektuel nysgerrighed. Sidstnævnte er et centraltelement i al god forskning, men hvis forskningsemner besluttes langt fra potentiellemodtagere, formindskes nytten af forskningsresultater ofte.Når syd-baserede partnere påtager sig et større ejerskab til forskningen, vil det styrkeanvendelsen af forskningsresultater i landene. Lokale forskere har tendens til at værebedre informeret end udlændinge om de mange modstridende dagsordener i deres egetland, og om behovene hos de forskellige berørte parter. De er også bedre i stand til atlinke op til den private sektor, civilsamfundet og regeringsrepræsentanter, når de selvdesigner deres egen forskning.Tæt knyttet til efterspørgslen er feedback-processen for at kommunikereforskningsresultater til beslutningstagere og andre interessenter i prioritetslande (3.b). Denseneste evaluering af Danida-støttet forskning indenfor landbrug ognaturressourceforvaltning påpeger, at der kunne gøres mere for at sikre, atforskningsresultaterne deles. Danida søger inspiration fra DFID, som har arbejdetsystematisk i flere år for at forbedre forskningskommunikation og inddragelse afforskningsresultater.Når der ydes tilskud til forskningsprojekter, er det blevet et krav, at der udarbejdes etkortfattet papir med centrale anbefalinger til de politiske beslutningstagere og andreinteressenter, når forskningsprojektet afsluttes. Fremtidige ansøgninger skal indeholdeovervejelser om, hvordan man involverer målgrupperne bedre i forberedelsen oggennemførelsen af forskningen, og det kan også være nødvendigt at overvejekommunikationsevner som et krav i bemandingen af forskerhold.Øremærkede midler til formidling af forskningsresultater vil være et generelt krav i al danskstøtte til udviklingsforskning (undtagen i kernefinansiering af organisationer, hvorkommunikation bør indgå i den løbende dialog).Det er et vigtigt aspekt af forskningen, at udviklingssamarbejdet trækker påforskningsresultater (3.c.). Dette sikres bedst gennem direkte integration af forskning i etudviklingsprogram. Forskningskomponenter findes i visse sektorprogrammer, og i sådannetilfælde kanaliseres midler ofte til projekter for samarbejde mellem danske og nationaleforskningsenheder.En anden mulighed er at anvende mindre undersøgelser (udredninger) af særligespørgsmål, vedr. udviklingssamarbejdet i et bestemt land. Sådanne udredningerfinansieres både af programmidler i de forskellige prioritetslande, og gennem et særligt

budget forvaltet af Udenrigsministeriet.

5. Partnere

Forskere og forskningsinstitutioner i udvalgte prioritetslande er vigtige partnere igennemførelsen af den strategiske ramme for støtte til udviklingsforskning. Som nævnt,bør kapacitetsudvikling rettes mod disse institutioner.Forskere i danske institutioner er andre vigtige partnere både i projekter forudviklingssamarbejde og i opbygningen BSU programmet, hvor de bidrager med dereserfaringer til kapacitetsudvikling af forskningsinstitutioner i prioritetslande.Det internationale forskningsmiljø bidrager til produktionen af ny viden betalt af Danida ogforskningsresultater genereret af den forskning, der udspringer af de støttedeforskningssamarbejder.Ud over de direkte involverede i forskningsprocessen - forskere og forskningsinstitutioner– er brugere og potentielle brugere af forskningen vigtige samarbejdspartnere. De omfatterinteressenter i prioritetslandene, såsom politiske ledere, offentlige institutioner,privatsektoren, civilsamfundsorganisationer og lokalsamfund i områder, hvor forskningenfinder sted. Strategien har en ambition om at øge inddragelsen af disse aktører både iudformningen af forskningsaktiviteterne og i brugen af resultater.Danske aktører er også vigtige. Øget forståelse blandt aktører i den danske private sektorog i det civile samfund for udviklingsmæssige udfordringer og mulige løsninger er et vigtigtmål for Danmark i en globaliseret verden. Det er også vigtigt for kommercielt samarbejde,politisk samarbejde og tværkulturel forståelse mellem danskere og borgere fra andrelande.Endelig er Danida og andre, der er direkte involveret i udviklingssamarbejdet, vigtigepartnere for forskningsmiljøerne. Som brugere af forskningsresultaterne er fagfolkafhængige af, at forskningsresultater kommunikeres i en klar og målrettet form, hvorkonklusioner er baseret på beviser, og hvor anbefalingerne tager højde for målgruppensmuligheder for at påvirke beslutninger.

6. Management

Udenrigsministeriet koordinerer al støtte til udviklingsforskning og træffer afgørelservedrørende tilskud. Den ansvarlige afdeling er Udviklingsfaglig Tjeneste (UFT), somforbereder nye tilskud i dialog med de forskellige partnere, følger de igangværendeaktiviteter, og har det formelle ansvar for forvaltningen af den danske støtte, herunder denøkonomiske forvaltning.Danske ambassader i lande med store forskningsaktiviteter opretholder en dialog med denationale partnere og, i det omfang det er muligt, også med danske forskere, der foretagerfeltarbejde i landet. I lande med syd-drevet forskningssamarbejde (pt. Tanzania, Ghana,Nepal og Vietnam), er ambassaderne i højere grad inddraget i dialogen med partnere,herunder tilrettelæggelse af årlige forskningsmøder mellem repræsentanter for regeringen,privatsektoren og civilsamfundet.

Den administrative forvaltning af forskningsbevillinger er outsourcet til Danida FellowshipCentre (DFC). DFC overfører midler til partnere, kommunikerer med partnere om alleadministrative og finansielle aspekter af forskningsbevillinger, følger op på fremskridt ogfærdiggørelse af rapportering, og godkender endelige reviderede regnskaber.Udenrigsministeriet er rådgivet af en række organer for afgørelser om tildeling afforskningsbevillinger. Det Forskningsfaglige Udvalg for Udviklingsforskning (FFU) udpegesaf Udviklingsministeren. Det fungerer som et programudvalg under Det StrategiskeForskningsråd, og er ansvarlig for at vurdere syd-drevne og nord-drevne ansøgninger omforskningssamarbejde og for at anbefale ministeren, hvilke projekter der bør finansieres.FFU trækker på internationale fagfællevurderinger af forskningsansøgningerne og påvurderinger foretaget af ambassader i forhold til relevansen af den foreslåede forskning.FFU har ni medlemmer, herunder en repræsentant for Udenrigsministeriet. De eksternemedlemmer er danske forskere, der repræsenterer de relevante fagområder. Et medlemskal også være medlem af Danidas Bevillingskomité, mens et medlem skal være medlemaf Rådet for Udviklingspolitik. Det Strategiske Forskningsråd har opfordret til inddragelseaf udenlandske medlemmer i danske statslige forskningsråd, og medlemmer fra andrenordiske lande og fra prioritetslande vil blive nomineret, når det nye FFU tiltræder fra 2015.I lande med syd-drevne forskningsprojekter er der etableret nationaleudvælgelsesordninger for at vurdere relevansen, forskningskvaliteten og mulige effekter afforskningsansøgninger fra de nationale forskere. Nationale udvælgelsesordninger bestårenten af et nationalt organ med formel kompetence til at koordinere støtten til forskning,eller af paneler af nationale akademikere fra relevante fagområder. Nationaleudvælgelsesordninger shortlister et begrænset antal ansøgninger til yderligere vurdering afFFU.I fremtiden kan det overvejes at afsætte en del af forskningsmidlerne til at invitereansøgninger i udvalgte prioritetslande hvis institutioner kunne styre tildeling af tilskud. Deter et område med kun begrænset international erfaring, og en pilot fremgangsmåde kanvære relevant på dette tidspunkt.Det overvejes at etablere et rådgivende udvalg om udviklingsforskning, som kunne mødesmed udviklingsministeren hvert halve år for mere dybtgående drøftelser omforskningsprioriteter og overvågning af større aktiviteter. Dette kunne omfatte en drøftelseaf den årlige rapport om Danidas støtte til udviklingsforskning, og rapportering omfremskridt for BSU programmet, syd-forskningssamarbejder og andre større aktiviteter.Medlemmerne af ekspertpanelet kunne omfatte repræsentanter for danske universiteter,andre større danske forskningsinstitutioner og repræsentanter for partnerneprioritetslandene.

7. Monitorering og evaluering

Evalueringen af Danida-støttet forskning indenfor landbrug og naturressourceforvaltningpåpegede, at resultatrammen for støtte til udviklingsforskning skal styrkes. Det anbefales,at en Logical Framework Approach (LFA), og resultatbaseret forvaltning (RBM) børinstitutionaliseres indenfor Danidas støtteformer, og at de metoder bør udnyttes fra det

overordnede strategiske niveau ned til projekter og andre finansierede aktiviteter.Evalueringen opfordrede samtidig til anvendelse af veldefinerede indikatorer for at måleresultater.I den nuværende strategiske ramme har man forsøgt at følge disse anbefalinger ved atanvende en LFA til præsentationen af de overordnede og umiddelbare mål for støtte tiludviklingsforskning. Når det er praktisk muligt, vil LFA og RBM anvendes på en meresystematisk måde i formuleringen af nye aktiviteter, mens en række initiativer vil tjene til atinstitutionalisere tilgangen, herunder:• Ændring af retningslinjer for syd-drevne og nord-drevne forskningsprojekter, så deomfatter klare definitioner og instruktioner om, hvad der udgør målsætning, output,resultater og indikator.• Uddannelse i LFA og udvikling af indikatorer i uddannelsesworkshops om finansielforvaltning, der tilbydes af DFC i lande med syd-drevne forskningsprojekter.• Reviderede formater for årsrapporter og afsluttende projektrapporter afspejler denøgede fokus på klare resultater og indikatorer.• Intens dialog med syd-partnere i BSU programmet om behovet for klart definerede mål,indikatorer og opfølgning.• Fremme af institutioner, der modtager støtte til at videreudvikle deres resultatrammer.• Støtte til udviklingen af en national forskningsstrategi med klare mål i et udvalgtprioritetsland.• Regelmæssig gennemgang af den særlige støtte til at vurdere fremskridt og resultater,og fælles evalueringer med andre donorer.For at supplere evalueringer af specifikke støtteforanstaltninger, kan det overvejes atforetage en omfattende evaluering ved afslutningen af den femårige periode, der dækkesaf den nuværende strategiske ramme. En sådan øvelse svarer til den, der anvendes vedvurderingen af Danida-støttet forskning indenfor landbrug og naturressourceforvaltning,dog med et andet tematisk fokus.