URU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 20: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 14. november 2013, fra udviklingsministeren

INDHOLD:Resume ..................................................................................................................... 4Danmark og Tanzania ............................................................................................. 5Introduktion, resultater og fremtidsvisionen ........................................................... 51.1. Visionen for det fortsatte partnerskab ............................................................... 62. De aktuelle og kommende udfordringer og muligheder i Tanzania .................................. 62.1 Fattigdom og ulighed – høj vækst, men ikke for alle ......................................................... 62.2 Social udvikling........................................................................................................................ 82.3 Fred, stabilitet og demokrati.................................................................................................. 92.4 Zanzibar – en særlig udfordring ......................................................................................... 102.5 Menneskerettigheder og retssikkerhed .............................................................................. 112.6 God regeringsfølelse, den offentlige sektors kapacitet og problemerne medkorruption..................................................................................................................................... 112.7 Forvaltningen af naturressourcerne ................................................................................... 132.8 Miljøudfordringer og klimaforandringer ........................................................................... 132.9 Regional integration – SADC og EAC .............................................................................. 142.10 Udenlandsk bistand til Tanzania....................................................................................... 142.11 Reformpresset og reformtempoet .................................................................................... 153. De overordnede strategiske mål og de danske fokusområder i samarbejdet ..... 153.1 Reduktion af fattigdom og ulighed og sikring af lige adgang til kvalitetsprægedesociale ydelser, især i sundhedssektoren ................................................................................... 183.1.1. Fokusområde a) Støtte til sundhedssektoren ................................................................ 203.2 Fremme af inkluderende grøn vækst og beskæftigelse .................................................... 223.2.1 Fokusområde b): Støtte til landbrugssektoren ............................................................... 223.2.2 Skæringspunktet mellem udviklingssamarbejde og erhvervsaktiviteter ..................... 243.3. Styrkelse af demokrati, god regeringsførelse, retssikkerhed og respekten for allemenneskerettigheder ................................................................................................................... 253.3.1 Fokusområde c): Støtte til kravet om god regeringsførelse og menneskerettighederfor alle ........................................................................................................................................... 253.3.2 Fokusområde d): Regional fred og stabilitet .................................................................. 274. Øget kultursamarbejde og kulturudveksling .................................................... 27Anneks 2: Danmarks udviklingsaktiviteter i Tanzania ........................................................... 30

ResumeTanzania har gjort betydningsfulde fremskridt siden landet opnåede uafhængighed i 1961.Tanzania er stadig et lavindkomstland, men det har prioriteret udviklingen af de socialesektorer, som adgang til rent vand, sundhedsydelser og ikke mindstgrundskoleuddannelse.Produktive sektorer som landbrug og vækst drevet af den private sektor, har ikke tidligerehaft prioritet. Derfor har væksten i de produktive sektorer haft svært ved at holde tritmed Tanzanias høje befolkningstilvækst.Tanzanias resultater understreger, at investeringer i mennesker og i menneskelig udviklingkræver en lang tidshorisont – ikke mindst i et land som Tanzania, hvor udgangspunktet erdårligt. Der er stadig mange grunde til et fortsat tæt samarbejde mellem Danmark ogTanzania. Det tidligere samarbejde har lagt et solidt fundament for et stærkt fremtidigtpartnerskab, som i fremtiden vil inkludere nye områder, som økonomisk diplomati ogpolitisk samarbejde i internationale fora på vigtige områder, som kampen mod pirateri ogarbejdet for demokrati og sikkerhed.Der er nået meget i samarbejdet – og den tillid, der er blevet skabt gennem de sidste 50år, har givet Danmark en enestående position med henblik på at fastholde en rolle somen aktiv partner, der i samarbejde med Tanzania arbejder for at støtte de udviklingsmål,Tanzania har opstillet.

Danmark og TanzaniaIntroduktion, resultater og fremtidsvisionenDanmarks samarbejde med Tanzania er gammelt, stærkt og hele tiden under udvikling.Tanzania blev i 1963 Danmarks første afrikanske partner i udviklingssamarbejdet. Det varallerede året efter, at Folketinget vedtog den første danske lov om internationaltudviklingssamarbejde, og kort efter, at det tanzaniske fastland, det daværende Tanganyika,blev uafhængigt.I løbet af de 50 år, der er gået siden, er Tanzania uden diskussion det land, der har modtagetmest udviklingsbistand fra Danmark, i alt mere end 14 milliarder kroner. Tanzania er også idag en af de vigtigste partnere i dansk udviklingssamarbejde, og det vil landet fortsat være påmellemlangt sigt. Gennem alle de 50 år har Danmarks hovedmålsætning været at bidrage tilTanzanias egne bestræbelser på at opbygge og udvikle den tanzaniske nation samt at bidragetil kampen mod den massive fattigdom.Med støtte fra Danmark og andre udviklingspartnere er der skabt mange gode resultater iTanzania. For at nævne nogle få, er Tanzania i dag et af de mest stabile og fredeligedemokratier i Afrika, og den succes, landet har opnået i opbygningen af den nationale stat,overgås intet andet sted i Afrika. Der er sket store forbedringer i de lovgivningsmæssige oginstitutionelle rammer for at fremme god regeringsførelse, og oppositionspartierne, medierneog civilsamfundet har i dag større frihed end på noget andet tidspunkt i Tanzanias historie.Landet har også oplevet imponerende og stabile økonomiske vækstrater gennem de senesteårtier blandt andet på grund af effektiv makroøkonomisk styring og bistand fraudviklingspartnere. Tanzania er i dag en af verdens 20 hurtigst voksende økonomier.Danmark har spillet en rolle som katalysator blandt andet i opbygningen af en stærk finansielsektor. Tanzanias allerede stærke, økonomiske vækst forventes i de kommende år at bliveendnu stærkere på grund af landets rige naturressourcer, og det giver landet bedreforudsætninger end tidligere for at mindske den økonomiske fattigdom, og det er der stadig etvoldsomt behov for. De mest imponerende resultater i det langvarige samarbejde findes på deområder, der har modtaget mest bistand, og ses i væksten i befolkningens adgang tiloffentlige ydelser. Betydelig støtte fra Danmark og andre samarbejdspartnere har været medtil at sikre en hurtig og omfattende udvidelse af befolkningens adgang til sociale ydelser somsundhed, uddannelse og adgangen til vand. Det er en udvikling, der også har ført til markanteresultater i kampen mod fattigdom forstået i bred forstand. Fattigdommen er nemlig ikke kunøkonomisk men omfatter også manglende adgang til offentlige ydelser som sundhed oguddannelse. Samlet set er erfaringerne fra 50 års samarbejde gode, og der er et solidtgrundlag for det fremtidige samarbejde.Behovet for fortsat samarbejde og udviklingsstøtte er åbenbart. Tanzania er fortsat et afverdens fattigste lande. Næsten en tredjedel af befolkningen lever i ekstrem fattigdom, oguligheden vokser hurtigt både målt i indkomster og i adgangen til og kvaliteten af de socialeydelser. Det vil kræve meget stærke og nyskabende indsatser, at nå den tanzaniske regeringsvision om, at Tanzania skal være et mellemindkomst-land i 2025. Tanzania er i dag ved enkorsvej, og de næste 10 år bliver afgørende for landets fremtid. De valg, der tages, vil afgøreindkomst- og formuefordelingen blandt fremtidens generationer. Og hvis de rette valg ikketræffes, vil det udfordre landets mangeårige tradition for fredelig sameksistens mellem mangeog meget forskellige etniske og religiøse grupper.5

1.1. Visionen for det fortsatte partnerskabI lys af de sidste 50 års gode resultater og det store behov for fortsat støtte, vil Danmarkfortsat være en stærk og engageret partner med Tanzania. Denne landepolitik giver udtryk forden danske regerings syn på de aktuelle og fremtidige udfordringer og muligheder i Tanzania,og det præsenterer de strategiske målsætninger i det fortsatte partnerskab samt i udvalgtetematiske samarbejdsområder.Den overordnede vision i det fremtidige partnerskab med Tanzania er at gøre det muligt foralle tanzaniere at tage aktivt del i landets udvikling og at sikre en fortsættelse af landets langetradition for fredelig sameksistens, demokrati og udvikling. Med dette overordnede mål er detre strategiske hovedmålsætninger i Danmarks samarbejde med Tanzania at bistå og fremmeden tanzaniske regerings bestræbelser på at: 1) reducere fattigdom og ulighed og sikre ligeadgang til kvalitetsprægede sociale ydelser, 2) fremme inkluderende grøn vækst ogbeskæftigelse, og 3) styrke demokrati, god regeringsførelse, retssikkerhed og respekt for allemenneskerettigheder. For at nå disse strategiske mål vil der blive lagt særlig vægt på at opnåkonkrete resultater indenfor følgende fokusområder: a) Sundhedssektoren, b)Landbrugssektoren, c) Kravet om at sikre god regeringsførelse og menneskerettigheder foralle, d) Regional fred og stabilitet.Udviklingsbistanden vil fortsat være et væsentligt element i samarbejdet, men danskudviklingsbistand skal i stigende grad spille en rolle som katalysator for at fremme denødvendige forandringer og fremskridt inden for nøgleområder, og bistanden skal være enløftestang for andre former for offentlig og privat støtte og samarbejde. Derudover vil detdansk-tanzaniske samarbejde blive styrket på andre områder, og det gælder ikke mindsthandelsrelationerne og det politiske samarbejde, både regionalt og globalt.2. De aktuelle og kommende udfordringer og muligheder i TanzaniaTanzania har gennemgået en imponerende politisk og økonomisk udvikling og har oplevetfremgang i social velfærd, men landet står stadig overfor betydelige udfordringer i sinudvikling, herunder ikke mindst på centrale områder som økonomisk fordeling,befolkningstilvækst, korruption og adskillelse af parti og stat. Samtidig opstår der nyemuligheder, som har potentiale til at blive helt afgørende for de nødvendige forandringer ogreformer.2.1 Fattigdom og ulighed – høj vækst, men ikke for alleTanzania har været en makro-økonomisk succes i næsten to årtier. Den økonomiske vækstvoksede fra omkring 3,5 % årligt i 1990’erne til 7 % årligt i 2000-tallet. Vækstraterne hartrods finanskrisen været bemærkelsesværdigt stabile de sidste ti år, og de ventes at fortsætteeller endda blive endnu højere i den nærmeste fremtid. Samtidig har landet oplevet storbefolkningstilvækst – fra 11 millioner indbyggere ved uafhængigheden til omkring 45millioner i 2012. Befolkningstilvæksten er fortsat stor, næsten 3 % årligt, og hvis vækstenfortsætter på det niveau, vil der være 53 millioner tanzaniere i 2018 og 100 millioner i 2042.Den økonomiske vækst og årtier med massiv international bistand har skabt mange goderesultater. Men det er vigtigt at huske, at væksten startede fra et meget lavt niveau, ogfattigdommen i Tanzania har vist sig at være utroligt svær at få bugt med. Med et årligtbruttonationalprodukt (BNP) pr indbygger på $532 (2011) og et Human Development Index,hvor Tanzania rangerer blandt de 20 % dårligst placerede lande, er Tanzania et af de 156

fattigste lande i verden. Mere end to tredjedele af befolkningen lever under den internationaltanerkendte fattigdomsgrænse på $1,25 pr. dag, og næsten 90 % lever for under to dollardagligt. Omkring en tredjedel lever under, hvad man betegner som ”de elementære behovsfattigdomsgrænse”, der svarer til en købekraft på $0,96 US eller ca. 6 kroner pr. dag1. Meddenne grænse som målestok var der et moderat fald i fattigdommen fra 39 % af befolkningeni 1992 til 34 % i 2007 og Tanzanias regering håber, at kunne vise en yderligere reduktion på5-8 procentpoint i 2012. Selv hvis dette skulle være tilfældet er antallet af fattige menneskerikke faldet nævneværdigt. Andre data peger på, at der ikke har været noget nævneværdigtfald i fattigdommen siden 2007. Officielle undersøgelser viser, at uligheden har væretkonstant fra 2001 til 2007 (Gini 0.35), men andre opgørelser viser, at uligheden er voksetomkring 20 % i samme periode.2Man kan få et billede af ulighedens omfang ved at se påstatistikken, der viser, at de rigeste 20 % af Tanzanias befolkning står for 42 % af det samledeforbrug, mens de fattigste 20 % kun forbruger 7 %.Den beskedne reduktion i fattigdommen viser, at den økonomiske vækst ikke er nået langt ogbredt ud. Væksten er koncentreret i telekommunikation, finansielle ydelser, detailhandel,mineudvinding, turisme, byggeri og fremstilling. Væksten var tidligere i høj grad drevet afoffentligt forbrug og international bistand, men det er ikke tilfældet mere. Væksten skabes idag primært i den private sektor, men de sektorer, der har oplevet høj vækst, ergennemgående kapitalintensive og koncentreret i de større byområder. Væksten har stort setværet virkningsløs overfor de to store udfordringer, som er at skabe mere arbejde og flere jobi alle dele af samfundet og forbedrede indtægter for det store flertal.En hovedårsag til, at fattigdommen ikke er reduceret trods den økonomiske vækst, er, at detikke er lykkedes at øge produktiviteten i landbruget gennem de seneste årtier. Tanzania erstadig overvejende et landbrugsland, og tre fjerdedele af befolkningen lever i landområderne.80 % af Tanzanias fattige lever i landhusholdninger. Væksten i landbrugssektoren er fortsatlav, kun på omkring 4 % om året, og i landområderne kan væksten i produktionen knapt nokholde trit med væksten i befolkningstallet. Fødselstallene på landet er høje (6,1 fødsler igennemsnit pr. kvinde mod 3,7 i byområderne). Mens donorerne og regeringen har brugtstore ressourcer på at forbedre de sociale sektorer, er der ikke givet en tilsvarende nødvendigstøtte til landbruget og andre produktive sektorer. Manglende sikringer mod at detraditionelle brugere i landsbyerne kan fratages deres jord, er et af de væsentlige spørgsmål,som medfører, at investeringer, der kunne øge produktiviteten, holdes tilbage.Forarbejdningen af fødevarer og andre landbrugsprodukter og andre former for fremstilling erogså meget begrænset i landområderne, og det betyder, at der er meget fåbeskæftigelsesmuligheder.Tanzania oplever af samme grund en betydelig afvandring af yngre mennesker fra delavproduktive landområder til byernes uformelle servicesektorer, hvor produktivitetenimidlertid er lige så lav. Arbejdsløsheden er høj og tilsyneladende i hastig vækst, især ibyområderne og blandt de unge. Den officielle arbejdsløshed er på 12 % og højest i byerne. IDar Es Salaam er den helt oppe på 32 % (2006). Derudover er omkring en tredjedel af dem,der er i arbejde, såkaldt ”arbejdende fattige” (working poor) – de har formelt set arbejde, men1

deres indtægt ligger under de elementære behovs fattigdomsgrænse på $0,96 pr. dag. Dearbejder ofte enten i landbruget eller i byerne i den uformelle servicesektor i lavproduktivedeltidsjobs. Det skønnes, at der kommer 700.000 nye unge tanzaniere ud på arbejdsmarkedethvert år, men kun en brøkdel af dem har en realistisk chance for at få et stabilt job, der givermulighed for at forsørge en familie. Strømmen fra land til by vil fortsætte i de kommende år,og Dar Es Salaam er en af de byer i Afrika, der har den hurtigste vækst.I skarp kontrast til den stort set uforandrede ekstreme fattigdom, oplever Tanzania i disse åren vækst i den lille middelklasse i byerne. Det er en relativt lille gruppe, der kun tælleromkring 10 % af befolkningen, men den har voksende købekraft og betydelig politiskindflydelse, og den stiller politiske og økonomiske krav – til billig elektricitet, importeredevarer og bedre sociale ydelser og infrastruktur i byområderne. Regeringen arbejder hårdt forat leve op til disse krav, for eksempel via store tilskud til billig elektricitet, omfattendeskattefritagelsesregler for udenlandske og lokale firmaer og regeringsansatte, samt storeskattefrie diæter til embedsmænd. Regeringens forsøg på at tilfredsstille middelklassenrisikerer imidlertid at øge uligheden i samfundet yderligere frem for at mindske den. Det kantrue den fortsatte fred og stabilitet og den sociale sammenhængskraft i Tanzania.Efter de seneste store fund af gasreserver, udover de allerede kendte store forekomster afmineraler, er Tanzanias økonomiske udsigter på langt sigt lovende, og fundene tiltrækkerallerede udenlandske investorer. De positive økonomiske resultater af udvindingen afnaturressourcerne vil dog ikke for alvor vise sig før om en halv snes år, og det er heltafgørende at sikre den makroøkonomiske styring indtil da. Regeringen har i de senere år øgetsin låntagning både i form af normalt forrentede og lavt forrentede, koncessionelle lån, ogsom konsekvens af den øgede låntagning er Tanzanias offentlige gæld på kun 4 år vokset fra28 % af bruttonationalproduktet til 40 %. Gælden vokser fortsat hurtigt, og udgifterne til atforrente og afbetale gælden vokser tilsvarende. Den finansielle bæredygtighed er endnu ikketruet, men det bliver stadig vigtigere at holde øje med håndteringen af gælden, og der erstærkt brug for en markant styrkelse af kontrollen med de offentlige investeringer. Ikkemindst er der brug for større åbenhed og gennemskuelighed i offentlige kontrakter ogoffentlige indkøb.2.2 Social udviklingFattigdom kan ikke alene måles ved at se på indkomstfordeling og fordelingen af formuer. Deofficielle statistikker fokuserer kun på det private forbrug og undervurderer betydningen afforbruget af offentlige ydelser. Dermed undervurderer statistikkerne også de forbedringer, derer opnået gennem de seneste mange år. Tanzanias regering har valgt at bruge megetbetydelige ressourcer på at sikre offentlige ydelser til befolkningen, og i konsekvens af denprioritering er adgangen til vand, uddannelse og sundhedsydelser forbedret betragteligt overde seneste årtier. Tanzania er i konsekvens af den udvikling fra 2006 til 2013 rykket 7 pladserop på det indeks over menneskelig udvikling (HDI), der hvert år udarbejdes af FN’sUdviklingsprogram UNDP. Tanzania har også gjort fremskridt i bestræbelserne på at nå FN’ssåkaldte årtusindmålsætninger (MDG).Specielt på uddannelsesområdet har Tanzania satset stærkt, og der er opnået storeforbedringer i befolkningens adgang til grundskoleuddannelse. Tanzania er i dag et af de fålavindkomstlande, der er tæt på at nå målet om at sikre grundskoleuddannelse for alle. Derhar også været fremskridt i bestræbelserne på at reducere uligheden mellem piger og drenge iadgangen til uddannelse, samt i kampen mod HIV/AIDS, malaria og en række andre8

sygdomme. I sundhedssektoren er det generelt lykkedes at udbrede adgangen tilgrundlæggende sundhedsydelser, og resultaterne ses blandt andet ved, at flere børn overlever.Der har været fald, både i det antal børn, der dør inden for det første år efter fødselen (denofficielle børnedødelighed) og i dødeligheden inden for de første 5 år af barnets liv. Der erdog fortsat en voldsom udfordring i at få reduceret den store mødredødelighed. De offentligeudgifter til uddannelse er vokset betragteligt over de seneste år, hvorimod udgifterne tilsundhed har været faldende, både når de måles i realværdi og som andelen af det samledenationalbudget.På tværs af de sociale sektorer er der et voldsomt og vedvarende behov for at øge kvalitetenaf de ydelser, der tilbydes. Den massive udvidelse af dækningen, og forsøget på at nå ud tilalle med uddannelse og sundhed, ser over hele linjen ud til at have påvirket kvalitetennegativt. Nye studier viser omfattende og vedvarende kvalitetsproblemer både igrundskoleundervisningen og på de højere skoleniveauer, og konsekvenserne er, at eleverneforlader skolen med helt utilstrækkelige kundskaber. I 2012 dumpede 60 % af de studerendeved eksamenerne i de offentlige sekundærskoler (niveauet over grundskolen).Kvaliteten i de primære sundhedsydelser er negativt påvirket af en hel række faktorer,heriblandt mangel på sundhedsarbejdere og en meget uens fordeling af sundhedsarbejderneud over landet, dårlig adgang til helt basal medicin og dårlig infrastruktur. Det hele påvirkesyderligere af, at der hele tiden bliver flere og flere mennesker. Et af mange udtryk for, atkvaliteten af sundhedsydelserne er for ringe, ses i den kendsgerning, at der kun har været enmeget lille stigning i den andel af kvinderne, der føder på en offentlig sundhedsinstitution. I2004 var det 47 % af Tanzanias kvinder, og 6 år senere i 2010 var det kun steget til 50 %.Det er de seneste år lykkedes regeringen at reducere manglen på sundhedsarbejdere fra etniveau, hvor 65 % af stillingerne i 2007 stod ubesatte, til 2011, hvor der ”kun” manglende41 %. Det er markant bedre, men det er stadig kun lidt over halvdelen af stillingerne, der erbesat.Adgangen til sociale ydelser er stadig meget ujævnt fordelt. Hvad enten det gælder sundhedeller uddannelse, er der stor ulighed både i adgangen til ydelser og i fordelingen af deoffentlige udgifter til forskellige grupper i samfundet. Det handler om forskelle mellem rig ogfattig, om hvor man bor i landet og om forskelle mellem land og by. Som eksempel er antalletaf sygeplejersker i sundhedstjenesten i forhold til befolkningens størrelse 30 gange større idet bedst stillede distrikt i landet, end det er i det dårligste. Mere end halvdelen af alleTanzanias læger arbejder i Dar Es Salaam. Det er derfor heller ikke overraskende, at der i DarEs Salaam er 3 gange så mange kvinder som i resten af landet, der vælger at føde på ensundhedsklinik. Det viser, hvor vigtigt det er, at have stærkt fokus på at forbedre kvalitetenog den lige adgang for befolkningen til de sociale ydelser. Det er faktorer, der i nogen grad erblevet overset med årtusindmålsætningernes (MDG’s) fokus på at nå så mange som muligt.2.3 Fred, stabilitet og demokratiTanzania er stadig – med landets flerpartidemokrati og en sekulær stat – et stabilt land i enustabil region. 50 års fredelig sameksistens, uden borgerkrige, væbnede konflikter ellermilitærkup, gør indtryk. Denne rekord er, sammen med Tanzania’s historiske rolle ipanafrikanismen og støtten til talrige afrikanske uafhængighedsbevægelser, en vigtig årsagtil, at landet er en nøglespiller på Afrikas politiske scene. I vid udstrækning er det ”nationensgrundlægger”, Nyerere, og regeringspartiet Chama Cha Mapinduzi (CCM), der har ansvaret9

og æren for den enestående og fredelige opbygning af en afrikansk nation. Tanzania’s historieer præget af religionsfrihed, og der er en lang og en stærk tradition for tolerance og fredeligsameksistens mellem forskellige trosretninger og etniske grupper. Traditionen for at være enetparti-stat er også lang, og endnu i dag mere end 20 år efter indførelsen af flerpartidemokratier den proces, som skal føre til adskillelsen af staten og partiet, ikke afsluttet, og det er en afTanzanias store udfordringer.Regeringspartiet CCM har styret landet siden uafhængigheden og har fortsat absolut flertal iParlamentet. Støtten til oppositionen har dog været stigende gennem de senere år, især pågrund af interne konflikter i CCM og offentlig utilfredshed med, at det går så langsomt medat få gjort noget ved de sociale og økonomiske udfordringer. Selvom Tanzania er blevet merepluralistisk, er det usandsynligt, at CCMs greb om magten for alvor vil blive udfordretindenfor dette årti. Helt uafhængigt af, hvordan det er gået økonomisk, har CCM altid haft enmeget stærk og traditionel base i de fleste landområder, og det er svært for andre politiskepartier for alvor at gøre sig gældende her. Meget vil afhænge af, hvordan partiet håndtererden stigende frustration især blandt de unge. Denne frustration har skabt et miljø, der gøderfremvæksten af mere radikale og mindre fredelige og kompromissøgende ledere, end demTanzania normalt har skabt. Der er i dag langt flere tilfælde af åben fjendtlighed og voldeligesammenstød mellem politiske partier, religiøse grupper og myndigheder end tidligere.Offentlige ansatte embedsmænd har også strejket, og konflikter, der var ukendte i Tanzaniafor ti år siden, er i det hele taget ved at blive almindelige.Tanzania er stadig på god fod med de fleste nabolande, og der er ingen væsentlige ydretrusler mod landet. Pirataktiviteten på Afrikas østkyst er reduceret meget betragteligt iforhold til situationen i 2010, blandt andet som følge af øget international flådetilstedeværelseog øget brug af private sikkerhedssystemer. Piraternes tilstedeværelse udgør dog stadig enalvorlig trussel imod skibsfarten til og fra Tanzania, og de påvirker derfor også de nabolandeuden kyststrækning, der betjenes af havnen i Dar Es Salaam.2.4 Zanzibar – en særlig udfordringDe indviklede relationer mellem det delvist selvstændige Zanzibar og unionen, der omfatterhele Tanzania, er et vigtigt tema i Tanzanias indenrigspolitik, ikke mindst i lyset af planerneom grundlovsændringer. Mange zanzibarere har stærke ønsker om øget autonomi forZanzibar. Den eksisterende struktur, hvor unionen har ansvaret på centrale områder somudenrigs- og sikkerhedspolitik, mødes i stigende grad af folkelig modstand. Og på grund afde betydelige gasfund ud for Zanzibars kyst er der særlig utilfredshed med, at unionen ogsåhar det overordnede ansvar for naturressourcerne.Uafhængighedspartiet Civic United Front (CUF) har traditionelt været det vigtigsteoppositionsparti i Zanzibar, men det gik i 2010 ind i en samlingsregering med CCM.Regeringen kunne i begyndelsen glæde sig over bred folkelig støtte, men den opfattes nu istigende grad som ineffektiv, og samtidig har CUF’s regeringsdeltagelse svækket denfolkelige støtte til partiet. Partiet er præget af interne stridigheder, og der er opstået et vistvakuum i oppositionens politik. Det vakuum søges nu opfyldt af populistiske bevægelser, ogder er en risiko for, at den politiske scene i Zanzibar overtages af fortalere for radikaleorganisationer, som den stadigt mere populære bevægelse Uamsho, der kæmper for atfremme islamiske principper og ønsker Zanzibars totale uafhængighed. Zanzibar oplevervoksende religiøse spændinger og flere voldelige sammenstød mellem radikale islamiskegrupper og myndighederne. Grundlovsrevisionen ventes, når en regeringsnedsat kommission10

har afleveret sin rapport senere i 2013. En revision vil formentlig resultere i et mereuafhængigt Zanzibar, og det vil udover de politiske ændringer også skabe en betydeligændring i øernes økonomiske situation – særligt hvis ændringerne fører til, at man fjernertraditionen for, at Zanzibar får økonomisk hjælp med penge fra unions-budgettet.2.5 Menneskerettigheder og retssikkerhedI et regionalt perspektiv har Tanzania stadig en relativt positiv status påmenneskerettighedsområdet. Landet har ratificeret de fleste af de internationalemenneskerettighedsrelaterede instrumenter, og der er skabt institutionelle rammer for støttetil demokratisk regeringsførelse og til den faktiske sikring af menneskerettighederne. EfterFN’s seneste regelmæssige periodiske bedømmelse af menneskerettighedernes status iTanzania i 2011, accepterede regeringen en række af de anbefalinger, som bedømmelsenmedførte. Det ses som et tegn på, at Tanzanias regering fortsat vil søge at forbedremenneskerettighedssituationen. Men trods de positive overordnede rammevilkår er der stadigplads til meget betydelige forbedringer af de faktiske menneskerettigheder for almindeligemennesker.Grundloven sikrer de grundlæggende civile og politiske rettigheder, herunderforsamlingsfrihed og ytringsfrihed. Civilsamfundet og medierne har spillet en langt størrerolle i indenrigspolitikken i de seneste år, og det har ført til, at regeringen har øgetovervågningen. Ytringsfriheden, retten til frie informationer og mediernes frihed er reguleretvia en forældet lovgivning, som gør det muligt for regeringen at forbyde kritiske aviser, ogflere har været forbudt i perioder Selvcensur finder også sted. Domstolene errelativtuafhængige, men det har skabt bekymring, at der er eksempler på, at Tanzania ikkehar levet op til internationale standarder for fair rettergang, og korruption er fortsat en storudfordring. Mangel på kapacitet og ressourcer, også til juridisk bistand, er en yderligerehindring for, at majoriteten af borgere har reel adgang til retssikkerhed baseret på rettidig ogretfærdig behandling af deres sager. Lejlighedsvis er der stadig eksempler på lynchjustits oghenrettelser uden rettergang.Mens der har været bestræbelser på at fremme den praktiske gennemførelse af økonomiske,sociale og kulturelle rettigheder, er det stadig en stor udfordring at nå et niveau, hvor man kansige, at de er fuldt gennemført. Arbejdsløsheden er høj, og internationale arbejdsstandardergennemføres eller efterleves ikke effektivt. Uligheden mellem kønnene er dybt forankret isociale og kulturelle traditioner, og vold mod kvinder og børn, vold i hjemmet, kvindeligomskæring og børnearbejde er fortsat uhyre udbredt. Der er også fortsat stor bekymring overmanglende sikring af seksuelle og reproduktive rettigheder med den konsekvens, at der, trodsforbedringer, fortsat er høj børnedødelighed, høj dødelighed for børn under 5 år og højmødredødelighed, selv om disse dødsfald kan forebygges. Der er også et meget højt antalteenagegraviditeter, og kvinder mangler adgang til information og ordentlig hjælp tilfamilieplanlægning og andre ydelser indenfor reproduktiv sundhed.Minoritetsgrupper, som LGBTI (lesbiske, bøsser, biseksuelle, transseksuelle oginterkønnede), samt albinoer og grupper af oprindelige folk oplever fortsat diskrimination idet tanzaniske samfund.2.6 God regeringsfølelse, den offentlige sektors kapacitet og problemerne medkorruptionTanzania ligger på et gennemsnit i globale indeks, der rangordner lande ud fra idealerne om11

god regeringsførelse. Et af fremskridtene er, at borgerne i samfundet begynder at kræve mereindsigt og indflydelse end før. Befolkningen, parlamentet, medierne og civilsamfundetforlanger i stigende grad, at regeringen optræder ansvarligt og er parat til at stå til regnskaboverfor befolkningen. Der er også for nylig sket fremskridt omkring mere åbne oggennemsigtige budgetter og bedre adgang til informationer for befolkningen, men detpolitiske miljø er fortsat domineret af topstyring.Regeringen er konstant udfordret i spørgsmål om effektivitet samt retssikkerhed, og kampenimod korruption er fortsat en af Tanzanias store udfordringer Årtiers reformer af denoffentlige sektor har medført, at Tanzania scorer relativt bedre end de fleste andre afrikanskelande med hensyn til styring af de offentlige finanser (Public Financial Management PFM).En lang række love, kontrolorganer og systemer er vedtaget og gennemført over de seneste15 år. Systemerne til regulering af og kontrol med offentlige indkøb lever op til internationalestandarder, men det er fortsat en udfordring at sikre, at disse standarder overholdes.Offentlige budgetter er blevet mere gennemsigtige og åbne, men borgernes aktiveengagement i disse spørgsmål er fortsat beskedent. Den nationale rigsrevisions (NationalAudit Office’s) kapacitet til at føre tilsyn er forbedret, og revisionens rapporter diskuteres ioffentligheden og i parlamentet, men det er fortsat en udfordring at sikre, at revisionensanbefalinger følges op.Regeringen har over de sidste ti år haft succes med indsatsen for at øge statensskatteindtægter, og det er til dels sket via en mere effektiv skatteadministration. Den samledeopkrævning svarer til omkring 18 % af bruttonationalproduktet (BNP), og det er højt efterafrikanske standarder. En af de fremtidige udfordringer er at revidere skattepolitikken, såskattebyrden bliver fordelt bredere i samfundet. Det giver særlig anledning til bekymring, atforskellige former for skattefritagelser og undtagelser skønnes at føre til et årligt tab svarendetil 4 % af BNP. Derudover bidrager det meget komplicerede og uigennemskueligeskatteundtagelses- og fritagelsessystem til at forværre korruptionen. En rationalisering afsystemet og en reduktion i mængden af undtagelser forudsætter en omfattende teknisk ogfaglig indsats, men det er mindst lige så vigtigt, at der er politisk vilje og beslutsomhed.Korruption er fortsat en central og alvorlig udfordring for Tanzania, både hvad angår godregeringsførelse og for hele den samfundsmæssige udvikling. Alle nationale og internationaleundersøgelser af korruptionens omfang konkluderer, at alle sektorer i økonomien både erpræget af den daglige småkorruption og af korruption i stor målestok. Det gælder leveringenaf offentlige ydelser, udvindingen af naturressourcerne, industriproduktionen ogforretningslivet, og det giver naturligvis anledning til stor bekymring. Den formelle anti-korruptionslovgivning og de institutioner, der er skabt for at bekæmpe korruption, står målmed indsatserne i de fleste afrikanske lande. Derfor bør der i princippet også være godemuligheder for at sætte gang i en langt mere effektiv kamp mod korruptionen, men detforudsætter en kombination af politisk beslutsomhed og et øget aktivt engagement fra bådemedierne, civilsamfundet og parlamentet. Der har været nogle positive eksempler de senesteår, men det er stadig en stor udfordring at få den vedtagne lovgivning gennemført ogefterfulgt i praksis. Det er ligeledes et stort problem, at meget få eksempler på korruptionnogensinde ender med at blive retsforfulgt ved domstolene.Der er nye vigtige muligheder og initiativer undervejs. Det gælder blandt andet de skridt, derer taget til at gennemføre lovgivning og standarder fra det internationale åbenhedsinitiativ forråstofudvinding EITI (Extractive Industries Transparency Index), det gælder styrkelsen afden nationale skatte- og finansforvaltning, og det gælder den positive udvikling, som12

reformerne af det offentlige finanssystem har skabt muligheder for. Det er imidlertidafgørende, at der fortsat sker en styrkelse af de systemer og mekanismer, der sikrer åbenhed,ansvarlighed og gennemskuelighed i det offentlige system.2.7 Forvaltningen af naturressourcerneTanzania er rig på naturressourcer, og det er et af de lande i det østlige og sydlige Afrika, derprocentvis har det største skovdække. Der er et rigt dyreliv, og turistsektoren er i hastigvækst. Turisme bidrager for øjeblikket med 18 % af landets bruttonationalprodukt.Mineindustrien har også oplevet høje, men stærkt varierende vækstrater, og gennem de sidsteti år har væksten i gennemsnit været på 15 % om året. Det er dog vigtigt at notere, at vækstenkommer fra et lavt niveau, og mineindustrien bidrager stadig kun med mindre end 5 % afTanzanias bruttonationalprodukt. Regeringen forventer, at det vil vokse til 10 % i 2025.Naturressourcerne tegner sig allerede nu for en stor del af Tanzanias eksport. I 2010 udgjordemineraleksporten alene omkring en tredjedel af Tanzanias samlede eksport.De nye meget store fund af naturgasreserver og potentielt af olie ud for Tanzanias kyst gørråstofudvindingsindustrien endnu vigtigere end før. Den forventede øgede udvinding, eksportog hjemlige udnyttelse af Tanzanias naturressourcer har et meget stort økonomisk potentiale.Det kan være med til at løse landets langvarige energikrise, og det kan også give en markantvækst i de offentlige indtægter. De aktuelle skøn er, at når gasudvindingen kommer op i fuldtomfang, vil indtægterne fra udvindingen alene være mindst tre gange så store som densamlede aktuelle årlige officielle udviklingsbistand til Tanzania. Det er dog vigtigt at notere,at på kort og mellemlangt sigt bliver indtægterne fra gassen ikke særligt store, og det ermuligt, regeringen vælger at belåne værdien af den fremtidige produktion og de fremtidigeindtægter for at kunne finansiere nogle af de behov, den ønsker at opfylde på kort sigt. Det eren tendens, der dokumenteres af, at regeringen allerede har øget låntagningen meget markant.Erfaringerne fra den eksisterende mineindustri viser, at der ikke er nogen sikkerhed for, atnaturgasudvindingen fører til en masse nye jobs til tanzaniere, i hvert fald ikke, med mindreregeringen træffer markante beslutninger for at sikre det. Regeringen er opmærksom på detpositive potentiale, der vil være for landets økonomiske udvikling, hvis der kan skabeskoblinger fra gasudvindingen til den lokale økonomi, for eksempel i form af lokalforarbejdning og kontrakter med underleverandører. Den eksisterende skattepolitikgennemgås for øjeblikket med henblik på at bruge internationale erfaringer til at sikrenationale offentlige indtægter fra gasforekomsterne. Tanzanias politik på udvindingsområdetblev i 2012 erklæret forenelig med det internationale åbenhedsinitiativ for råstofudvinding(EITI), og gennemførelsen af den nødvendige lovgivning er indledt.2.8 Miljøudfordringer og klimaforandringerTanzanias økonomi er meget sårbar i forhold til miljøet. Som eksempel har landet i storudstrækning baseret sin elektricitetsforsyning på vandkraft, men i de senere år harelproduktionen været utilstrækkelig. Der er flere år faldet utilstrækkelig regn, og der ergenerelt mindre vandreserver end tidligere. Klimavariationernes betydning for Tanzaniaslandbrug er også meget åbenbar. Langt størstedelen af landbruget er direkte afhængigt af deårlige regntider, og der er et tæt sammenfald mellem variationer i den årlige regnmængde ogforskelle i landets årlige økonomiske vækst. Omkring halvdelen af bruttonationalproduktetskabes i landbruget, og der er allerede konstateret et fald i landbrugets produktivitet, somfølge af ændringer i nedbørsmønstret. I nogle regioner skaber det problemer for den samlede13

fødevareproduktion og for fødevaresikkerheden. Tidligt i 2013 vedtog Tanzania sin førstestrategi for indsatser, der skal søge at mindske de negative konsekvenser afklimaændringerne.2.9 Regional integration – SADC og EACDen regionale integration spiller en voksende rolle, både politisk og økonomisk. Politisk ermålet at reducere risikoen for regionale konflikter, og økonomisk drejer det sig om atsamarbejde om ressourceudnyttelse og markeder for at opnå samlede økonomier aftilstrækkelig størrelse med mulighed for specialisering og større konkurrenceevne. Politiskorienterer Tanzania sig fortsat især mod syd mod Southern African Development Community(SADC), mens det økonomisk især knytter sig til East African Community (EAC), der blevgendannet i 2000.Der er forventninger til Tanzanias evne til at påtage sig politisk lederskab i forsøg på at løsenogle af regionens politiske kriser. Tanzania har engageret sig med en militær styrke ikonflikten i bl.a. Sudan og Den Demokratiske Republik Congo, og det ses som et afbeviserne på, at Tanzania er parat til at påtage sig en sådan rolle.EAC er afgørende i bestræbelserne for at opnå regional økonomisk integration. Samarbejdetomfatter for øjeblikket en toldunion og et fællesmarked. Toldunionen skal, når den er endeliggennemført, føre til fælles ydre toldsatser og fri bevægelighed for varer indenfor regionen, ogfællesmarkedet indebærer skabelsen af et samlet fælles regionalt marked, der på sigt vilmedføre fri bevægelighed for alle produktionsfaktorer, herunder arbejdskraft og kapital. Derer også færdigudviklede planer for at skabe en Valutaunion, og det ultimative mål er etpolitisk forbund. I øjeblikket er hovedfokus dog på den økonomiske integration. De enkelteøstafrikanske økonomier er stadig små. Det samlede bruttonationalprodukt i EAC (Kenya,Uganda, Rwanda, Burundi og Tanzania med tilsammen omkring 135 millioner indbyggere)er kun på omkring en fjerdedel af Danmarks, og Tanzanias BNP er kun 7 % af Danmarks,selv om landet har 8 gange så stor befolkning. Øget regional, økonomisk integration giverstore muligheder for forbedret konkurrenceevne og vil også betyde, at de enkeltevirksomheder får adgang til et langt større hjemmemarked.Tanzania har valgt en forsigtig tilgang til integrationsprocessen, da mange tanzaniere gernevil have mere tid til at forberede landet på en situation med fri bevægelighed for varer,arbejdskraft og kapital. Især områderne migration og ejerskab til jord er meget sensitivespørgsmål i Tanzania. Trods forsigtigheden støtter Tanzania EAC’s reformdagsorden, og derer taget vigtige og lovende skridt i reformretningen, men det kan ikke udelukkes, at mankommer til at opleve et EAC med variabel geometri, hvor nogle lande bevæger sig hurtigerefremad i integrationsprocessen end Tanzania.2.10 Udenlandsk bistand til TanzaniaHøj økonomisk vækst i offentlige indtægter, blandt andet i form af skat, har ført til en visreduktion i Tanzania’s afhængighed af udviklingsbistand, en afhængighed, der traditionelt harværet meget høj. Bistanden finansierer dog stadig næsten en tredjedel af alle offentligeudgifter, svarende til omkring 8 % af bruttonationalproduktet. Det vil muligvis ændre sigdramatisk over det næste tiår, hvor fortsat høj økonomisk vækst og øgede indtægter franaturgassen måske vil reducere udviklingsbistandens betydning.Tanzania har været i front i de globale bestræbelser for at øge bistandens effektivitet. Et af de14

centrale elementer har siden 2000 været en udvikling mod at give bistand som generelbudgetstøtte (GBS) til regeringen. Den egentlige budgetstøttes samlede andel af bistanden erikke vokset så meget som ventet, men mere end to tredjedele af al registreretudviklingsbistand (ODA) til Tanzania går på forskellige måder igennem regeringssystemet,og omkring en tredjedel er egentlig generel budgetstøtte. Den samlede udviklingsbistand tilTanzania er gennem de seneste 5 år fortsat med at stige, men der er sket en ændring mellemde forskellige bistandsformer. Relativt har der været et fald i generel budgetstøtte og en væksti projektstøtten, mens donorernes fællesfinansiering af store programmer (basket funding) harudgjort en stabil andel af den samlede bistand.Undersøgelser af bistandens effekt viser, at udviklingsbistanden til Tanzania virkelig har gjorten forskel på de områder, hvor man har målrettet ressourcerne. Det gælder især inden for desociale områder, hvor hjælpen udefra også har medvirket til at få regeringen til at opprioriterebrugen af egne ressourcer, og hvor den samlede indsats har bidraget til forbedringer på deområder, der er omfattet af de sociale årtusindmålsætninger (MDG). Bistanden, især i formaf generel budgetstøtte (GBS) og sektorprogramstøtte, har også medført krav om og harbidraget til forbedrede nationale, finansielle systemer, og stærkere styring ogregnskabsansvarlighed i den offentlige forvaltning.2.11 Reformpresset og reformtempoetTanzania har gennem mange år og i samarbejde med landets udviklingspartnere gennemførtcentrale økonomiske reformer og reformer i den offentlige sektor. I de tidlige reformår blevder opnået mange gode resultater, men i de senere år er mange af de centrale reformer gået istå. Det kan til dels forklares med, at andengenerations-reformer ofte er vanskeligere atgennemføre i praksis, og at kapaciteten i systemerne stadig er begrænset, men der er også enform for reformtræthed mange steder i regeringsapparatet. Tanzanias regering har erkendt, atineffektiv gennemførelse af reformerne er en af flaskehalsene i landets bestræbelser på at nåudviklingsmålene, og som konsekvens har regeringen for nylig vedtaget den såkaldte ”Store-Resultater-Nu”-metode (Big Results Now, BRN) til reformerne for at få sat tempoet i vejret igennemførelsen af reformer i udvalgte og vigtige strategiske sektorer.Ideen til den nye strategi kommer fra Malaysia, og den gennemføres i en topstyret procesunder præsidentens direkte kontrol. Målet er at opnå en klart tidsfølge opdelt prioritering afpolitiske indsatser koblet med strategisk tildeling af ressourcer til de prioriterede områder oget stærkt fokus både på den praktiske gennemførelse af beslutningerne og på kontrol medresultaterne. Der er valgt 6 sektorer som prioritetsområder i første bølge: Energi ogkraftproduktion, transport, landbrug, uddannelse, vand og ressourcemobilisering. Der erforventning om, at næste bølge også vil omfatte sundhedssektoren. Beslutningerne om dennye måde at gribe reformprocessen an på, er meget nye, men det er muligt, at BRN-tilgangenkan føre til reelle forandringer og til positive resultater, specielt hvis det lykkes for regeringenat skabe en stærk institutionel mekanisme, der sikrer styring og kontrol med, at denoffentlige sektor virkelig leverer de planlagte resultater.3. De overordnede strategiske mål og de danske fokusområder i samarbejdetUdgangspunktet i Danmarks samarbejde med Tanzania er de politiske, økonomiske ogsociale udfordringer, der er beskrevet i det foregående. Samarbejdet er baseret på et dansktilsagn om at bistå Tanzania med at gøre noget ved disse udfordringer og hjælpe til at udnyttede mange eksisterende muligheder. Danmark støtter den tanzaniske regerings overordnedeudviklingsvision for 2025 og landets nationale udviklingsplaner, herunder den Nationale15

Strategi for Vækst og Reduktion af Fattigdommen (MKUKUTA 2010-2015) samt denlangsigtede perspektivplan (2011-2025) og dens 5 årige udviklingsplaner. Det forudsesat ”Store Resultater Nu”-tilgangen vil styrke gennemførelsen af disse strategier.De overordnede strategiske mål for Danmarks samarbejde med Tanzania er at:1) reducere fattigdom og ulighed og sikre lige adgang til kvalitetsprægede socialeydelser, specielt indenfor sundhedssektoren,2) fremme inkluderende grøn vækst og beskæftigelse,3) styrke demokrati, god regeringsførelse, retssikkerhed og respekten for allemenneskerettigheder.Der er en tæt sammenhæng mellem de forskellige strategiske mål. Fred, stabilitet ogdemokrati har været afgørende forudsætninger for den positive udvikling i Tanzania. Fortsatfred og demokratisering, forbedringer i respekten for menneskerettighederne, retssikkerhedog god regeringsførelse vil være afgørende for den fremtidige økonomiske og socialeudvikling, for at forbedre erhvervsmiljøet og for at sikre en mere ligelig og retfærdigfordeling af offentlige ydelser. Øget erhvervsmæssigt samarbejde med nabolande og andrelande kan fremme økonomisk vækst og vil kunne skabe mere beskæftigelse. Inkluderendevækst og bedre beskæftigelsesmuligheder, specielt i landområderne, er af fundamentalbetydning for at mindske fattigdommen og forbedre befolkningens sociale situation, menogså for at fastholde stabilitet og den historiske fredelige sameksistens mellem forskelligesociale og etniske grupper.De følgende fokusområder er blevet valgt for samarbejdet med henblik på at nå deoverordnede mål:a) Sundhedssektorenb) Landbrugssektorenc) Kravet om at sikre god regeringsførelse og menneskerettigheder for alled) Regional fred og stabilitetDe tematiske områder er valgt på baggrund af analyser af de største udfordringer og behov,som er beskrevet tidligere i dette landepolitikpapir. Målt i penge udgør den danske bistandkun omkring 0,3 % af Tanzanias bruttonationalprodukt og kun omkring 1 % af det samledeoffentlige budget. Prioriteringen af de danske indsatser er derfor baseret på en vurdering af,hvor Danmark kan spille en rolle som katalysator og være med til at få andre aktører både iden private og den offentlige sektor til arbejde for Tanzanias overordnede udviklingsmål.Samtidig ønsker Danmark, at det fortsatte samarbejde baseres på den omfattende oglangvarige erfaring og den stærke position Danmark har opnået gennem mange årssamarbejde netop på disse områder.Danmark vil arbejde tæt sammen med en bred gruppe af interessenter og aktører i detomfang, de er parate til at være med til at sikre de nødvendige forandringer og reformer. Detgælder først og fremmest Tanzanias regering, men også parlamentet, civilsamfundet,medierne og den private sektor. Mere end halvdelen af den danske bistand forventeskanaliseret direkte gennem regeringssystemet – især som støtte til reduktion af fattigdommenog sikring af en mere lige fordeling af de sociale ydelser.Den danske regering har valgt en rettighedsbaseret tilgang til udvikling, og det betyder, atDanmark systematisk vil forholde sig til de centrale menneskerettighedsprincipper som ikke-diskrimination, folkelig deltagelse, åbenhed samt økonomisk og politisk ansvarlighed på alle16

de områder, hvor Danmark og Tanzania samarbejder.Samarbejdet styres af de internationale principper for effektiv bistand. Det er principper omejerskab, tilpasning, harmonisering, resultatorientering og gensidig økonomisk ansvarlighed.Danmark vil i videst mulig udstrækning støtte nationale udviklingsstrategier og arbejdegennem de nationale systemer.Samarbejdet med Tanzania er præget af en omfattende og veludviklet tradition for dialog ogkoordination. Danmark vil fortsat engagere sig aktivt i den politiske dialog med Tanzaniabåde bilateralt og gennem de veletablerede strukturer for regeringsdialog medudviklingspartnerne. Tanzania har for øjeblikket 40 partnere i udviklingssamarbejdet. USA,Verdensbanken, Den Afrikanske Udviklingsbank, EU, Storbritannien og de nordiske lande erde største. Danmark er involveret i løbende dialog, samarbejde og koordination med dissenøglepartnere bl.a. i fællesprogrammer og i fælles finansiering (basket funding), samt idonorgruppen for generel budgetstøtte.Danmark har et meget tæt samarbejde med EU-delegationen og med andre medlemmer afEU, og i det omfang det er muligt, er det målet at styrke dette samarbejde yderligere. Nogetaf det allervigtigste er samarbejdet og harmoniseringen af de forskellige bistandsinstrumenterfor generel budgetstøtte (GBS), og Danmark og EU har allerede delvist samordnetmetoderne. Danmark vil, også i Bruxelles, engagere sig aktivt i udviklingen af EU-politikker,der har betydning for Tanzania.Danmark vil i stigende omfang støtte og fremme erhvervsmæssigt samarbejde med Tanzaniaogså set i sammenhæng med den voksende regionale økonomiske integration i Østafrika.Danmark vil øge samarbejde med Tanzania om globale spørgsmål af betydning for beggelande, såsom regionale fredsbevarende indsatser, kampen mod pirateri, styrkelsen af denglobale menneskerettighedsdagsorden, retssikkerhed og forbedrede handelspolitikker.Danmark vil også arbejde for at styrke samarbejdet om kulturel udveksling mellem Danmarkog Tanzania.Det danske engagement er således baseret på en integreret tilgang, hvor de forskelligeindividuelle elementer – udviklingsprogrammerne, det erhvervsmæssige samarbejde og denpolitiske dialog - gensidigt forstærker hinanden for at sikre maksimal indflydelse ogeffektivitet. Alle tilgængelige instrumenter vil blive taget i betragtning med henblik på at nåde strategiske mål og de vil blive anvendt indenfor de relevante fokusområder for detfremtidige samarbejde, således som det beskrives i de efterfølgende afsnit.

3.1 Reduktion af fattigdom og ulighed og sikring af lige adgang til kvalitetsprægedesociale ydelser, især i sundhedssektorenDen danske bistand til fremme af fattige tanzanieres ret til et bedre liv vil blive målrettet modat fremme menneskerettighederne for alle tanzaniere og fremme den måde, den økonomiskevækst skabes og fordeles på i Tanzania. Fokus vil være på tre områder: Beskæftigelse, socialeydelser og påvirkningen af indkomstfordelingen via skattesystemet.Formuleringen og gennemførelsen af en politik, der gavner de fattige (en pro-poor policy), ogsom inkluderer større kvalitet og mere ligelig distribution af sociale ydelser, er først ogfremmest et ansvar og en pligt for Tanzanias regering. Regeringen har forpligtet sig positivttil at leve op til det ansvar, og Danmark vil støtte regeringen i bestræbelserne. Det dansk-tanzaniske samarbejde vil lægge vægt på god regeringsførelse, herunder mere lige forsyningmed og adgang til bæredygtige sociale ydelser og udvikling af sociale sikkerhedsnet til alletanzaniere, specielt i landområderne, og i de områder, hvor der lever oprindelige folk.Danmark støtter Tanzanias ambitiøse langtidsvision om at være et mellemindkomstland i2025 (Vision 2025). Det mål indebærer, at ekstrem fattigdom til den tid skal være udryddet.På kort sigt er det regeringens mål at reducere den økonomiske fattigdom til at omfatte 24 %af befolkningen i 2015.3(Målet i FN’s årtusindmålsætninger – MDG-målene - er 19 %).Regeringen vil reducere den økonomiske fattigdom ved at fremme inkluderende, bæredygtigog jobskabende vækst og udvikling. Mere konkret er det regeringens mål at skabe og sikreanstændig og produktiv beskæftigelse især for kvinder, for unge og for mennesker medhandicap, samt at reducere den samlede arbejdsløshed til 5 %. Det indebærer, at der over denæste 5 år skal skabes mere end 3 millioner jobs. Bestræbelserne på at øge produktiviteten ilandbrugssektoren er i den sammenhæng helt afgørende, og regeringen planlægger at øgevæksten i landbruget til 6 % i 2015.Udover en direkte reduktion i fattigdommen vil regeringen forbedre de offentlige socialeydelser og sikre, at de når længere og bedre ud. Visionen for 2025 opstiller mål omgrundskoleundervisning for alle, udryddelsen af analfabetisme og en situation med så mangehøjt uddannede og fagligt veltrænede tanzaniere, at landet når en kritisk masse afhøjtkvalificerede menneskelige ressourcer og på alle niveauer får kapacitet til at håndtere deudviklingsudfordringer, landet står overfor.3

På sundhedsområdet er målet at sikre adgang til primær sundhedstjeneste af kvalitet til alle ogspecielt adgang til reproduktive sundhedsydelser (herunder familieplanlægning) til alle, derhar brug for det. Målet er tillige at reducere børne- og mødre-dødeligheden til en fjerdedel afdet nuværende niveau. I det mellemlange perspektiv vil regeringen søge at sikre, at alle børnfra den tidlige barndom skal tilbydes før-skoleundervisning, samt at der er adgang til bådegrundskoleuddannelse (primærskolen) og uddannelse på det sekundære niveau for alle pigerog drenge. Målet indebærer, at nettooptagelsen af børn både på førskoleniveau og igrundskolen skal være 100 %, og at der skal uddannes tilstrækkeligt mange kompetentelærere til, at der kan være én lærer for hver 45 elever i den primære grundskole og 1 lærer forhver 25 elever på det sekundære niveau.I sundhedssektoren vil regeringen forbedre overlevelse, sundhed, ernæring og trivsel, især forbørn, kvinder og særligt sårbare grupper. Danmark vil støtte regeringen i dens bestræbelserpå at øge tempoet i indsatsen for at sikre kvalificerede primære sundhedsydelser til alleallerede i 2017 og med at rehabilitere og opgradere gamle primære sundhedsfaciliteter ogetablere nye for at sikre størst mulig lighed og lige adgang til kvalitetssundhedstjeneste foralle tanzaniere.Regeringens udviklingsmålsætninger er både ambitiøse og kostbare. Regeringens plan er atøge statens egne indtægter med mere end 80 % i løbet af de næste 5 år, og Danmark vil givesit bidrag til, at Tanzania Revenue Authority når dette ambitiøse mål. Det svarer til, at manvil øge statens samlede indtægter, primært gennem skatteopkrævning, fra 18 til 22 procent afbruttonationalproduktet. Hvis regeringen når målet, vil alene stigningen i de årlige skatte- ogafgiftsindbetalinger i 2018 svare til mere end 25 gange den årlige danske udviklingsbistand tilTanzania. Danmark vil støtte et reformprogram, som styrker forvaltningen af de offentligefinanser og herunder forvaltningen af statens indtægter. Det er en indsats, som tillige vil værehelt afgørende for at sikre en ansvarlig håndtering af den generelle budgetstøtte (GBS) ogmindske den risiko, der kan være ved denne støtteform. Danmark vil fortsat lægge megetvægt på at styrke, at retssikkerheden respekteres, og at alle menneskerettighederneoverholdes. Danmark vil især have fokus på åbenhed og ansvarlighed i forvaltningen og påkampen mod korruption på alle niveauer.Samarbejdet med Tanzanias regering vil blive baseret på en udviklingskontrakt mellem de toregeringer, hvor Danmark kanaliserer økonomiske midler ind i Tanzanias offentlige budgetpå grundlag af den tanzaniske regerings tilslutning til principperne om god regeringsførelseog fremme af menneskerettigheder og demokrati, samt opnåelse af konkrete udviklingsmål årfor år. Dette princip har til formål at sikre:Øget bistandseffektivitet og nationalt ejerskab, færre omkostninger til at håndtereudviklingsbistanden og større forudsigelighed i planlægningen af bistandens omfang;styrkelse af forvaltningen af de offentlige finanser og offentlige udgifter; styrkelse afden nationale planlægning og budgetproces, samtidig med, at det økonomiske ansvarflyttes fra donorerne til alle tanzaniere.Forbedrede kontrol- og evalueringssystemer og sikkerhed for gensidighed i ansvaretfor håndteringen af bistanden.Styrkelse af brugen af de nationale planlægnings- og budgetteringsprocesser, ogstyrkelse af de lokale myndigheders kapacitet, fordi det er dem, der er i front igennemførelsen af de strategier, der skal reducere fattigdommen.

Danmark vil føre dialog med Tanzanias regering om anvendelsen af de offentlige udgifter.Det vil blandt andet handle om prioriteringen af de sociale sektorer, og specielt sundhed, i detnationale budget. Politikken omkring indkomstfordeling, opfyldelsen af de civile og politiskerettigheder, og af de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder er også spørgsmål, der vilblive lagt vægt på i den dansk-tanzaniske dialog.Danmark vil insistere på, at støtten fører til konkrete og målbare resultater, både i opfyldelsenaf målet om generel mindskelse af fattigdommen og i opfyldelsen af regeringensudviklingsmålsætninger, samt de specifikke mål, der er opstillet i enighed mellem regeringenog dens udviklingspartnere. Den resultatorienterede tilgang er vigtig for at sikre, at det førstog fremmest er Tanzanias fattige, der får gavn af den danske budgetstøtte (GBS), og denbetyder, at meget væsentlige dele af budgettet bliver indefrosset, hvis de aftalte mål ikkeopnås.Social beskyttelse og sociale sikkerhedsnetLighed i leveringen af og adgangen til sociale ydelser er en forudsætning for, at brederesociale sikkerhedsnet kan fungere ordentligt. De nationale bestræbelser er for øjeblikketfokuseret på at øge dækningen med sundhedsforsikringer både nationalt og lokalt, samt på atøge brugen af betalinger til lavindkomstfamilier, som er betingede, for eksempel af, at deresbørn vaccineres, pigerne går i skole eller lignende. Danmark vil via budgetstøtte ogsundhedssektordialog bidrage til, at de fattigste, både i offentlige og privatesektorprogrammer, oplever forbedret tilgængelighed og adgang til sociale ydelser.3.1.1. Fokusområde a) Støtte til sundhedssektorenEn del af Danmarks støtte til Tanzanias statsbudget målrettes mod sundhedssektoren. Måleter at forbedre sundhed og velfærd i de fattigste dele af det tanzaniske samfund ved at styrkede nationale (og herunder lokale) systemers kapacitet til at sikre lige adgang tilkvalitetsprægede sundhedsydelser til alle. Det indebærer en fastholdelse og videreudviklingaf de resultater, der er nået i forhold til FN’s årtusindmålsætninger. Der vil især blive lagtøget vægt på lighed og kvalitet.De overordnede mål nås gennem fokus på:Støtte til det centrale sundhedssystem, som indebærer fremme af en koordinerettilgang til resultatbaseret finansiering i overensstemmelse med de nationale ogsektorbaserede strategier.Partnerskab mellem det offentlige og private til støtte for nyefinansieringsmekanismer og nye måder at give sundhedsydelser på samtidig med, atden private sektors rolle omkring sundhedsydelser øges.20

Gennem fortsat målrettet støtte til sundhedssektoren kan Danmark udnytte sin langvarigeerfaring i denne sektor i Tanzania til at styrke og konsolidere igangværende aktiviteter i tidenindtil sundhed, hvis det går som ventet, bliver en prioritetssektor i den anden bølge af ”StoreResultater Nu”-initiativet. Hvis sundhed bliver en del af dette initiativ, vil det give etpotentiale for en markant opprioritering af sektoren. Danmark vil gennemføre undersøgelseraf de måder, sundhedssektoren finansieres på, for at sikre, at pengene anvendes så effektivtsom muligt. Zanzibar er også på dette område i en særlig situation, og en mulig fremtidigstøtte til sundhedssektoren i Zanzibar vil blive vurderet, når den eksisterende grundlovsproceser afsluttet.For at mindske den meget betragtelige forskel, der er i adgangen til sundhedsydelser afkvalitet for forskellige grupper i samfundet, vil Danmark både fokusere på forsyningssidenog efterspørgselssiden. Det vil inkludere indsatser for at sikre mere lige og retfærdigdistribution af ressourcer på distriktsniveau. Det er helt afgørende at sikre, at degrundlæggende sundhedsydelser er af acceptabel standard samtidig med, at de er til rådighedfor alle og overalt og ydes på en måde, der også på langt sigt er økonomisk bæredygtig.Danmark vil bestræbe sig påatøge de ressourcer, der går til distriktsniveauet (fra 50 % til75 % af den samlede sektor-støtte),atsikre mere rimelig fordeling og distribution af desamlede finansielle sundhedsressourcer, samtatsikre en mere lige fordeling af detprofessionelle sundhedspersonale til alle distrikterne.Disse indsatser vil blive søgt fremmet gennem den politiske dialog i tilknytning til dengenerelle budgetstøtte. Bestræbelserne på at fremme lighed og kvalitet i leveringen afsundhedsydelser forudsætter en tæt kobling til Danmarks bredere støtte til godregeringsførelse og menneskerettigheder.Sikringen af grundlæggende sundhedsydelser er primært regeringens ansvar. Men regeringener langt fra alene om at levere sundhedsydelser. Private institutioner og organisationer levereri dag omkring 40 % af de samlede ydelser, og de involverede institutioner er både religiøsenon-profit-organisationer og forretningsorienterede virksomheder. De private institutionerstår også for en stor del af sundhedsydelserne i de mest afsides landområder og til nogle af defattigste dele af befolkningen. Derfor vil Danmark give en målrettet støtte til samarbejdetmellem offentlige og private partnere med henblik på at katalysere og styrke den privatesektors aktive involvering i at fremme adgang, tilgængelighed og kvalitet isundhedsydelserne.Danmark vil, udover at støtte offentlige og private partnerskaber i byområder, støtteetableringen af offentlige-private partnerskabs-fora på regionalt niveau (i alt i 25 regioner).Det vil styrke samarbejdet mellem den offentlige og private sektor om at søge at sikre bedreadgang til og valg imellem sundheds- og sociale service-ydelser.

3.2 Fremme af inkluderende grøn vækst og beskæftigelseDet er Danmarks målsætning at styrke beskæftigelsen og indkomstmulighederne både forkvinder og mænd ved at støtte en grøn og inkluderende vækst i mikrovirksomheder og småog mellemstore virksomheder (MSME’er). Den tanzaniske regering har velformuleredepolitikker på området, men der er kun opnået meget beskedne praktiske resultater. For athjælpe Tanzania med at nå de ønskede resultater både i jobskabelse og fattigdomsreduktion,vil Danmark fokusere sin støtte på de ikke-statslige aktører, der har de bedste forudsætningerfor at øge den økonomiske vækst, og på lokalregeringerne, der er nøglepartnere for de flestevirksomheder i landet. Støtten vil blive givet parallelt med en effektiv fortalervirksomhed fraden private sektor for reformer af vilkårene for forretningslivet. Der har allerede væretbetydelig succes med at udvikle økonomiske lånesystemer og modeller, der kan skabesikkerhed for bedre adgang til lån i den private sektor. Det arbejde vil blive fortsat ogudvidet.3.2.1 Fokusområde b): Støtte til landbrugssektorenDen danske støtte vil gå til nogle af de områder, der bedst kan bidrage til at få gang i denprivate sektors vækst og jobskabelse, og der vil blive lagt særlig vægt på at øgeproduktiviteten i landbruget og forarbejdningen af landbrugsvarer Analyser afvanskelighederne har identificeret en række hindringer for vækst, herunder manglendeadgang til markeder, manglende adgang til finansiering og manglende faglige kvalifikationer.Der vil være fokus på at skabe et donorsamarbejde om at udvikle fælles modeller, som erfleksible i forhold til behovene og rummer en bred vifte af offentlige og private interessenterog stakeholders. Alle aktiviteter vil blive sat i gang med henblik på at give den enkeltetanzanier adgang til et anstændigt arbejde, som sikrer ham og hende en indkomst, der kangive en acceptabel minimumslevestandard og muligheder for at understøtte en familie.Aktiviteterne vil være centreret om de værdikæder i produktion med tilknytning tillandbruget, der har størst potentiale Der vil være stærkt fokus på grøn vækst, især hvor der erlovende muligheder for at skabe anstændigt arbejde og anstændige indtægter til fattige ilandområderne og småbyerne, herunder ikke mindst kvinder og unge. Indsatserne vil sigtemod at fjerne de strukturelle hindringer for vækst, og de vil inkludere målrettede indsatser forat udvikle faglige færdigheder.Støtten forventes at føre til følgende resultater:Højere indtægter og højere produktivitet især blandt landmænd og herunder fattigelandmændMere beskæftigelse, både i heltids og deltidsjobs, især i landområderne22

Målet med støtten på beskæftigelsesområdet er at være med til at skabe, hvad der svarer til ihvert fald 50.000 fuldtidsjobs. I praksis vil det svare til, at der skabes mere end 150.000deltidsjob og sæsonjob i de værdikæder, der støttes gennem programmet. Samlet er måletmed støtten at opnå, at mere end 1 million mennesker får direkte eller indirekte gavn afstøtten.Danmarks rettighedsbaserede tilgang sikrer, at der er fokus på rettigheder i alle størreindsatser. Partnerinstitutionernes overholdelse af menneskerettighederne vil blive vurderet,og partnerne vil blive opmuntret til at iværksætte og offentliggøre deres egnemenneskerettighedspolitikker. Opfølgningen vil blive evalueret. I landbruget vil der i særliggrad blive lagt vægt på de forskellige befolkningsgruppers (herunder pastoralisternes)rettigheder og adgang til jord og vand. Valget af indsatser i de forskellige værdikæder baserespå analyser af grønne vækstmuligheder og kønsanalyser. Tanzanias strategi for at mindske denegative konsekvenser af klimaændringerne vil være en del af grundlaget.Danmark vil også fortsat støtte den regionale økonomiske integrationsproces i Østafrikagennem støtte direkte til EAC og til TRADEMARK East Africa, der har som målsætning atøge effektiviteten i Østafrikas transportkorridorer og reducere de administrativeomkostninger, så den regionale handel kan øges, og konkurrenceevnen forbedres. Detoverordnede mål med den regionale støtte er mindskelse af fattigdommen via grøn vækst ogfremme af beskæftigelse. Alle EAC’s medlemsstater, og herunder Tanzania, vil få gavn afstærkere regional økonomisk integration, og der er taget lovende skridt i retning af at gøreØstafrika til et fælles marked og en toldunion. Fællesmarkedet og toldunionen er fundamentetfor EAC-samarbejdet.Danmark vil støtte brugen af alle tilgængelige GoGlobal-værktøjer4og -instrumenter for atstøtte grøn vækst og beskæftigelse i Tanzania. Det inkluderer Danida Business Finance,Danida Business Partnerships, Danish Climate Investment Fund og Investeringsfonden forUdviklingslande (IFU), samt Danmarks Eksport Kredit Fond og Eksportrådet.Tanzania anvender i stigende grad låntagning på markedsvilkår for at løse sit kreditbehov ogkan derfor have betydeligt udbytte af at udnytte Danmarks forskellige former forkoncessionelle lån med lavere rente. Der er også muligheder i andre sektorer endlandbrugssektoren, for eksempel inden for vedvarende energi, transport og infrastruktur,affaldshåndtering, industrielt design, sundhed og forarbejdning af fødevarer. En sådanlångivning vil samtidig fremme danske virksomheders investeringer i Tanzania, og det kanvære med til at skabe beskæftigelse og bæredygtig vækst, især i Tanzania, men i nogen grad4

også i Danmark.3.2.2 Skæringspunktet mellem udviklingssamarbejde og erhvervsaktiviteterFor at øge den rolle erhvervsmæssige kommercielle aktiviteter kan have som støtte for grønvækst og beskæftigelse, vil Danmark styrke synergien mellem udviklingssamarbejdet og deerhvervsmæssige aktiviteter. Fokus vil være landbruget, men ikke begrænset til landbruget.Det egentlige forretningsmæssige samarbejde mellem Danmark og Tanzania er i dag megetbegrænset, og handel på rent forretningsmæssige betingelser er næsten ikke-eksisterende.Dansk vareeksport til Tanzania udgør kun 0,01 % af den samlede danske eksport (svarende til57 millioner danske kroner i 2011). Der er dog en noget større eksport på serviceområdet iform af skibsfart og anden transport. Der er også nogle mindre eksempler på kommercieltsamarbejde gennem Danida Business Partnership (DBP), som arbejder med at fremmeoverførsel af teknologi og viden fra danske til tanzaniske virksomheder. Danmark har sommål at få etableret 20-25 projekter gennem Danida Business Partnerships i løbet af 5 årsperioden. Der vil være fokus på at styrke konkurrenceevne, virksomhedernes socialeansvarlighed (CSR), samt grøn vækst i Tanzania. Danida Business Partnerships forventes atøge afsætningen i udvalgte landbrugsrelaterede værdikæder og at skabe omkring 4-500 nyejobs i løbet af de 5 år.Danmark forventer også at udnytte Danida Business Finance instrumenterne til støtte forefterspørgselsdrevne investeringer på mere end 300 millioner danske kroner i bæredygtigøkonomisk infrastruktur, primært i transport- og energisektorerne. Disse investeringer ventesat øge energieffektiviteten, den miljømæssige beskyttelse af havne og kystområder, samtfremme grønnere transportsystemer til afsides og fattige lokalsamfund.På mellemlangt sigt er der potentiale for at udvikle stærkere forretningsmæssige bånd mellemDanmark og Tanzania. Nogle af de områder, der kan blive interessante for danske investorerog eksportører, er landbrug og forarbejdning af fødevarer sammen med grøn teknologi, vandog energi, og bygge- og anlægsarbejder. Fundet af energireserver giver også potentiellemuligheder, og serviceeksporten vil fortsat være af betydning. I betragtning af, at der stadigkun er begrænset købekraft i den private sektor i Tanzania, vil offentlige indkøb fortsat væreet vigtigt område.Hovedsigtet i Tanzanias udenrigspolitik er at fremme og udvide landets økonomiskeforbindelser med omverdenen. Det sker under den udenrigspolitiske overskrift ”økonomiskdiplomati”. Tanzanias økonomiske forbindelser til Kina og Indien er af helt specielbetydning, og de styrkes og udbygges hurtigt i disse år. Samtidig er der dog også et betydeligtpotentiale og tanzanisk vilje til at styrke de økonomiske relationer med andre partnere ogherunder med Danmark. Danmark forventes i 2018 at have fordoblet sin eksport af varer ogserviceydelser til Tanzania. På serviceområdet ventes væksten primært i skibstransport.Forstærket regional integration vil kunne styrke danske virksomheders interesse, da enregional tilgang til Tanzania og EAC vil give adgang til større markeder, intraregional handelog investeringer, samt muligheder for at drage fordele af EAC’s samordning afbureaukratiske processer og af fælles skatte- og toldbestemmelser. Selv med disseforbedringer er det dog værd at bemærke, at Østafrika – og i særdeleshed Tanzania – ikke ernoget let marked at komme ind på for danske virksomheder. Det er vigtigt at have viden omdet politiske, sociale og kulturelle miljø. Fornøden tålmodighed og en ganske robust24

indstilling til bureaukratiske forhindringer og korruption kan også være afgørende for succes.Den danske ambassade i Tanzania er parat til at assistere danske virksomheder med viden pådisse områder.Tanzaniske vækstrater kan virke tiltrækkende på europæiske investorer, der oplever lav vækstpå deres hjemmemarkeder, men det aktuelle tanzaniske marked for forbrugsgoder er fortsatrelativt lille. Selv om de østafrikanske lande har en voksende middelklasse, er det vigtigt athuske, at væksten sker fra et meget lavt niveau, og varer produceret i Europa er stadig fordyre for det store flertal af østafrikanere. I betragtning af de høje regionale vækstrater kanmarkedet for udvalgte forbrugsgoder dog vokse sig interessant inden for de næste 5 til 10 år,og nogle udenlandske investorer forbereder sig for øjeblikket på den situation.Udenrigsministeriet vil fortsat fremme handel og erhvervssamarbejde mellem Danmark ogØstafrika, inklusive Tanzania. Danmarks historisk lange engagement i Tanzania betyder, atambassaden er i en stærk position til at assistere danske selskaber inden for en bred vifte afsektorer. Danmark vil bestræbe sig på at skabe synergi mellem udviklingssamarbejde ogforretningsmæssige aktiviteter ved at trække på den viden, der er skabt gennemudviklingssamarbejdet i relevante sektorer.Hovedmål og forventede resultater ? DBP/DBF – antal ? Eksport stigning ? Ministerenskommentarer; der skal et par linjer ind om detAmbassaden i Tanzania satser på at være en anerkendt og kvalificeret rådgiver forvirksomheder i regionen ved at gøre det muligt for alle forretningsmæssige interessenter atnyde godt af alle GoGlobal værktøjerne og instrumenterne. Danmarks tilgang vil være ensamtænkning af udviklingssamarbejdet, de erhvervsmæssige instrumenter og den politiskedialog for at fremme erhvervsmæssigt samarbejde mellem Danmark og Tanzania.

ledelse og ydelser til befolkningen. Som et logisk supplement til den side afudviklingssamarbejdet vil Danmark også støtte efterspørgselssiden – altså civilsamfundet - iarbejdet for at fremme demokrati, god regeringsførelse, retssikkerhed og respekten formenneskerettighederne. Der en vigtig kobling mellem på den ene side den budgetstøtte, dergør det muligt for regeringen at leve op til sine pligter, og på den anden side støttecivilsamfundets arbejde med øget indsigt i og krav til øget social ansvarlighed. Danmark vilhjælpe borgernes egne organisationer, som f.eks. Foundation for Civil Society, med at sikrede fattige en stemme i samfundet og styrke kontrolmekanismer og fortalervirksomhed på detsociale område. Kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene er en integreret del afdenne dagsorden, som har stor strategisk rækkevidde også i relation til befolkningstilvæksten,som er en af Tanzanias centrale udfordringer.Dansk støtte forudses primært at gå til nøgleinstitutioner og organisationer, som kan værefortalere og som vil stille krav om god regeringsførelse, hjælpe med at sikre dekontrolsystemer, der er nødvendige i et demokratisk samfund, og i det hele taget være med tilat holde regeringen ansvarlig over for borgerne. Sådanne nøgleinstitutioner kan væreparlamentet, civilsamfundet, (herunder kvindeorganisationerne og organisationer, der yderjuridisk hjælp og retshjælp), samt medierne og institutioner i den private sektor som f.eksarbejdsmarkedets parter. Danmark vil vælge partnere, der er med til at fremme socialansvarlighed og åbenhed i regeringssystemet, både lokalt og nationalt, ikke mindst hvadangår brugen af offentlige midler. Valget vil også omfatte partnere, der fokuserer på, at degrundlæggende sociale ydelser skal være tilgængelige for alle, ikke mindst for kvinder, derhar særlige behov ift. reproduktiv sundhed, et område som er afgørende for Tanzaniasudvikling på længere sigt Særlige indsatser vil muligvis blive udviklet for at fremmetilsvarende mål i Zanzibar, der på mange måder er i en særlig situation, og som har sine egneinstitutioner.Hovedmålene og de forventede resultater af den danske indsats på dette område er:Øget efterspørgsel efter god regeringsførelse på grund af et stærkt og højrøstetcivilsamfundEt dybere og mere udviklet demokrati via stærkere institutionelle kontrolmekanismerStørre respekt for retssikkerheden og menneskerettighederneStørre gennemsigtighed og ansvarlighed gennem styrket kapacitet i centrale offentligesektorinstitutioner.For at nå disse mål vil Danmark bruge en kombination af politisk dialog og systematiskintegration af hensyn til menneskerettighederne i alle udviklingsindsatser.

3.3.2 Fokusområde d): Regional fred og stabilitetDanmark støtter kravet om god regeringsførelse og rettigheder i det tanzaniske samfund, mensikringen af en fredelig demokratisk udvikling må også baseres på fremme af regional fred ogstabilitet, som forudsætning for, at der kan skabes et bæredygtigt miljø for økonomisk vækst,social udvikling og politisk stabilitet. Danmark vil derfor støtte og arbejde for et tætteresamarbejde om regionale og globale spørgsmål på områder, hvor Tanzania og Danmark kanhave gavn af partnerskabet.Tanzania har traditionelt spillet en vigtig udenrigspolitisk rolle i Afrika, og fortsættertraditionen – både diplomatisk og med mere end 2000 fredsbevarende tropper i Afrikasbrændpunkter - og fører i dag i stigende grad også en aktiv politik i globale spørgsmål.Styrkelsen af demokratiet, den politiske stabilitet og den stabile og langvarige økonomiskevækst har skabt en platform for, at Tanzania kan agere med større sikkerhed og autoritet iregionale og globale spørgsmål. Derfor har Tanzania et potentiale for at blive en endnustærkere partner for Danmark. Et Tanzania, der opererer med større selvsikkerhed iinternationale spørgsmål, giver muligheder for et forstærket samarbejde om vigtige globalespørgsmål, som klimaændringer, menneskerettigheder og herunder kvinders rettigheder, samtkampen mod terrorisme og pirateri. Der vil i særlig grad være muligheder for samarbejde iFN og i andre store multilaterale fora. Det store udviklingsland, Tanzania, deler mangeværdier med det lille udviklede land, Danmark, og i det omfang de to lande kan styrkesamarbejdet om globale spørgsmål netop i disse fora, vil det være med til at understrege dissespørgsmåls vigtighed og legitimitet. I takt med at mulighederne opstår, vil Danmark aktivtsøge at skabe tættere samarbejde med Tanzania om fælles udfordringer.Tanzanias stadig vigtigere rolle i de internationale bestræbelser på at bekæmpe pirateri er enoplagt mulighed for samarbejde. Tanzania har styrket sin indsats imod pirateri, og det kanpotentielt være en forløber for det regionale samarbejde, der er så stærkt brug for. Tanzaniaog Danmark har for nylig indgået en bilateral aftale om overførsel af mistænkte for pirateri. Ikonsekvens af denne aftale kan Tanzania efter anmodning fra Danmark acceptere at modtagepersoner, som er tilbageholdt af den danske flåde på grundlag af mistanke om pirateri. Detanzaniske myndigheder vil kunne gennemføre retslige undersøgelser og retsforfølgelse.Aftalen vidner om, at Tanzania har påtaget sig et større selvstændigt ansvar i den fælles kampmod pirateri, og Danmark er parat til at hjælpe med diplomati og faglig bistand. Tanzania erogså aktiv i det internationale arbejde for at bekæmpe kriminalitet i forbindelse medmassegrusomheder og forsøg på strafunddragelse samt fremme af respekten forretssikkerhed.

og der vil blive lagt særligt vægt på udøvende kunst med et potentiale for at nå store grupperaf befolkningen i begge lande. Støtten til udøvende kunst kan i Tanzania også komme til atindeholde et mere kommercielt element. Kulturprogrammet udvikles af det danske Center forKultur og Udvikling(CKU), der også får det danske ansvar for gennemførelsen.4ForskningDer er en lang og rig tradition for forskningssamarbejde mellem Danmark og Tanzania.Samarbejdet mellem universiteterne går tilbage til 1960’erne, hvor bistandssamarbejdetstartede. Det har været en konstant faktor i det dansk-tanzaniske udviklingssamarbejde i50 år og har produceret mange gode resultater, både i form af viden i begge lande ogkapacitetsopbygning i Tanzania. Danmark vil også fremover støtte forskning i Tanzania,både gennem den traditionelle ulandsforskning og gennem andre initiativer som detsåkaldte Syd-drevne forskningssamarbejde og initiativer i mere direkte tilknytning tilsektorprogrammerne.

6. Overvågningen af fremskridteneInden for hvert af de tematiske områder i samarbejdet vil der blive valgt konkrete indikatorer,der skal sikre overvågningen af gennemførelsen af programmerne og deres resultater. I så vidudstrækning som overhovedet muligt vil indikatorerne blive valgt i Tanzanias regerings egnestrategier og systemer for monitorering af de udvalgte områder. Danmark vil løbendeovervåge udviklingen og fremskridtene på grundlag af indikatorerne og vurdere, hvorvidtstøtten fører til de forventede resultater. På hvert områder vil Danmark søge at identificere demulige risici og hvilke strategier, der kræves for at monitorere og håndtere disse risici. I løbetaf perioden 2014-2018 vil der blive gennemført en samlet gennemgang og vurdering på højtniveau af hele den danske Tanzania-politik og landeprogrammet. Det vil ske med henblik påat vurdere, om de strategiske mål indenfor hvert enkelt tematisk område fortsat er relevante iforhold til de overordnede målsætninger, og om den danske støtte gives så effektivt, som deter muligt i forhold til de ønskede resultater.

Anneks 1: Fakta om TanzaniaCentrale økonomiske dataEnhedKildeArealkm2885.800WDRBefolkning (2011)Millioner46.22WDRBruttonationalprodukt BNP (2011)Milliarder USD23.87WDRÅrlig økonomisk BNP-vækst (2011)%6.45WDRBruttonationalindkomst BNI pr. indbygger (2011)USD540WDRVækst i BNI pr. indbygger (2011)%3.53WDRDen internationale liste over hvor nemt, det er atPlacering134DBgøre forretning. “Ease of doing business” (2012)Økonomiske sektorer: Værdiskabelse (% af BNP)WDR(2011)Landbrug%27.68Industri%25.07Fremstillingsvirksomhed%10.23Servicesektoren m.v.%47.25Offentlige udgifter (% of BNP) (2010/2011)%27.0IMFSkatteindbetalinger (i % af BNP) (2010/2011)%15.2IMFOfficiel udviklingsbistand (ODA). Netto pr.USD65.97WDRindbygger (2010)Officiel udviklingsbistand. Netto. (% af BNI)%13.08WDR(2010)Gældsbetaling i forhold til eksport. (TDS/XGS)Forhold1.97WDF(2011)Centrale sociale dataEnhedKildeBefolkningstilvækst. (årligt gennemsnit 2000-2010)%2.8UGSGennemsnitlig forventet levealder (2011)År58.15WDRBørnedødelighed (Antal børn, der dør i det første45.4WDRleveår pr. 1000 fødsler) (2011)Befolkningsandel, som har permanent adgang til%54.5NBSforbedret forsyning med vand (2010)Adgang til sundhedstjeneste (Procentdel uden%Ikke opgjortHDRadgang) (år)Antal læger (pr. 100.000 indbyggere) (år)…Ikke opgjortHDR15-49 årige, der er HIV-positive (2011)%5.8UNAIDSLæsekyndighed (2010)%73.2WDRGrundskoleuddannelse (% børn i skolepligtig alder, %83.6NBSsom følger undervisningen) (2007)Piger i grundskoleuddannelse (% piger i skolepligtig %86.1NBSalder, der følger undervisningen) (2007)Sociale sektorer (% af offentlige udgifter) (år)%Ikke opgjortWDRMilitærudgifter (% af BNP)%1.08WDRIndkomstfordelingen (i % af nationalindkomsten)WDR(2007)De rigeste 10% af befolkningen%29.61De fattigste10 % af befolkningen%2.82Centrale data for miljøetEnhedKildeDen andel af landets overflade, der er beskyttet for%Ikke opgjortCBD/IUCNat bevare biologisk mangfoldighedKuldioxid udslip pr. indbygger og forbruget afTons ODPIkke opgjortUNFCCCozon-nedbrydende CFC.Centrale menneskerettighedsdataEnhedKildeRatifikation af de væsentlige internationaleAntal.Ikke opgjortOHCHRmenneskeretskonventioner (ialt 12)Overholdelse af de væsentlige internationaleAntalIkke opgjortOHCHRmenneskerettighedsinstrumenterNOTE: Tal i tabellen kan afvige lidt fra hovedtekstens tal på grund brugen af internationale kilder. I teksten er der ividest muligt omfang brugt nationale opgørelser..

Anneks 2: Danmarks udviklingsaktiviteter i TanzaniaGenerel budgetstøtteDanmark gav allerede i det allertidligste samarbejde direkte støtte til statsbudgettet i Tanzania. Generelbudgetstøtte i den nuværende form blev dog først givet, efter at Tanzania i 2001 fik en aftale omgældslettelse. Danmark var en af de første udviklingspartnere, der tilsluttede sig et program forfattigdomsbekæmpelse via budgetstøtte – Poverty Reduction Budget Support (PRBS). Det vigtigsteformål med direkte budgetstøtte var at bidrage til økonomisk vækst og reduceret fattigdom ved at støtteTanzanias egen strategi for reduktion af fattigdommen. Siden 2001 har Danmark givet omkring 1,1milliard DKK i generel budgetstøtte til Tanzania. Der er givet tilsagn om yderligere 615 millioner DKK iden nuværende fjerde fase af det danske program for generel budgetstøtte (GBS), der løber fra 2011-2015. I den nuværende fase ydes 80 % af den danske støtte som et fast årligt beløb, mens omkring 20 %afhænger af den årlige opfyldelse af de indgåede aftaler på udvalgte områder.Generel budgetstøtte og flere skatteindtægter har øget statens evne til at mobilisere ressourcer og øgeoffentlige udgifter, og det har muliggjort en betydelig vækst i de offentlige ydelser, specielt til sundhed oguddannelse. GBS har også skabt en formaliseret ramme for dialog mellem udviklingspartnerne ogTanzanias regering. Med hensyn til mindskelse af fattigdommen har fremskridtene dog været skuffende,og fattigdommen har gennem de sidste ti år ligget på et stort set uforandret højt niveau. De storefremtidige udfordringer er at mindske omkostningerne ved at yde bistand (transaktionsomkostningerne),samt at fokusere på centrale problemer i dialogen, herunder reduktion af fattigdommen.Demokrati, Menneskerettigheder og God regeringsførelseDen danske støtte til demokrati, menneskerettigheder og god regeringsførelse indledtes allerede inden,Tanzania i 1992 afskaffede etpartisystemet. Præsidentvalget i 1995 blev også støttet af Danmark. Gennemårene har Danmark støttet Tanzanias demokratiske udvikling ved at støtte centrale demokratiskeinstitutioner, civilsamfundsorganisationer og mange af de vigtige reformer i den offentlige sektor,herunder Public Service Reform, Local Government Reform, Public Financial Management Reform ogLegal Sector Reform. I den nuværende fase fra 2011-2015 gives der en støtte på i alt 250 mio. DKK til trekomponenter: 1) Støtte til demokratisk samspil og ansvarlighed gennem civilsamfundsorganisationer ogstyrkelse af medierne. 2) Støtte til retssystemet gennem forbedret adgang til juridisk bistand og støtte tilretsreformen. 3) Støtte til det reformprogram, der skal styrke forvaltningen af de offentlige finanser ogføre til en sundere og mere holdbar finansiel ledelsesstruktur, herunder specielt en mere holdbar skatte-og afgiftsforvaltning.SundhedFormålet med Danmarks støtte til sundhedssektoren er at forbedre den generelle sundhedsstandard ogalmindeligt velfærd for alle tanzaniere med særlig fokus på kvinder, børn og sårbare grupper. Programmeter i overensstemmelse med Tanzanias program for reduktion af fattigdommen og med sektorstrategierneog årtusindmålsætningerne (MDG). Den danske støtte har, siden regeringen indledte sin sundhedsreformi 1996, haft form af sektorprogramstøtte. Den nuværende fjerde fase af Sundhedssektorprogramstøtten(HSPS IV) løber fra 2009-14. Programmet støtter tre forskellige komponenter, sundhedssektoren påfastlandet, sundhedssektoren i Zanzibar, samt tværsektorstøtte til kampen mod HIV/AIDS. Fjerde fasehar et samlet budget på 910 mio. DKK, og den største komponent udgøres af støtten til fastlandet på 528mio. DKK (80 % går via samfinansiering til en Health Basket Fund). De mange års involvering isundhedssektoren både på fastlandet og i Zanzibar har skabt positive resultater i form af mindrebørnedødelighed, færre smitsomme sygdomme og bedre planlægning og samarbejde om støtte til dengrundlæggende sundhedstjeneste. Udfordringen er at sikre sundhedspersonale til sundhedsinstitutionerne,specielt i landområderne, samt bedre kvalitet i de leverede ydelser og mere lige adgang til disse ydelser.VejsektorenDanmark har siden slutningen af 1980’erne støttet vejsektoren med mere end 1,9 milliarder DKK oghjulpet med konstruktionen af nogle af Tanzanias vigtigste veje. I 2000 viste en gennemgang af indsatsen,at der var brug for socioøkonomiske initiativer, og det prioriteres at sikre plads både til handel og tilfodgængere, samtidig lægges der vægt på foranstaltninger, der øger trafiksikkerheden. Veje og transport erhøjt prioriterede i regeringens plan for reduktion af fattigdommen, og et velfungerende vejnetværk sessom en forudsætning for økonomisk vækst og social udvikling. Den danske støtte til sektoren fases ud i

løbet af 2014.LandbrugFra 1999 til 2008 støttede Danmark landbruget med omkring 454 mio. DKK via landbrugssektor-programstøtte. Det overordnede formål var at sikre større og mere permanent vækst i landbefolkningensindtægter. For at opnå det, blev bistanden i anden fase (ASPSII) givet som støtte til politiske reformer,fremme af den private sektors involvering i landbrugssektoren (PASS), småbønders adgang til såsæd ogforstærket lokal landbrugsudvikling. Som tiden gik, blev de forskellige komponenter dog i voksendeomfang gennemført som løsrevne enkeltprojekter. Der manglede en helhedsorienteret strategisk tilgang.Derfor gik man til dels glip af den tilsigtede synergi mellem indsatserne. Resultaterne var dårligere endforventet og havde ikke den ønskede indflydelse på udviklingen af den nationale landbrugspolitik. Dendanske støtte blev udfaset i 2008. Nogle af de mere vellykkede dele, som PASS-støtten, er efteromstrukturering inkluderet i business-sektor-programmet.ErhvervssektorenDanmark har støttet Tanzanias erhvervs- og privatsektorudvikling siden begyndelsen af 1990’erne.Hovedmålsætningen har været at udvikle den private sektor som motor for en økonomisk vækst, derstøtter Tanzanias strategi for reduktion af fattigdommen og er til gavn for de fattige. Den tredje fase aferhvervssektor-programstøtten (BSPS) fokuserer på: Et forbedret erhvervsmiljø, bedre adgang tilinternationale markeder og udviklingen af sektoren for mikro, små og middelstore virksomheder,herunder landbruget. Den tredje fase (2008-2013) er ved at være afsluttet, og fjerde fase er snartfærdigformuleret. Den samlede støtte til de første 3 faser var 925 mio. DKK. Fjerde fase får et budget på600 mio. DKK. De tre første faser har ført til gode resultater og har for eksempel spillet en vigtig rolle forbeslutningen om at etablere en national institution for faglig uddannelse og træning (VocationalEducation and Training Authority). De har også bidraget til et bedre fungerende arbejdsmarked, styrketindustri- og handelsministeriets kapacitet og forbedret adgangen til finansielle ydelser for mere end enmillion mennesker. Støtten til omfattende reformer af lovgivningen og rammerne for erhvervslivet harværet mindre vellykkede. Reformtempoet er stadig langsomt, og det vil fortsat være en udfordring.Udviklingsaktiviteterne I Tanzanias erhvervssektor omfatter også Danidas Business Partnership program(DBP) og støtte til det østafrikanske fællesskab (EAC). Støtten til EAC har som formål at øge denregionale økonomiske integration og skabe større markeder, forbedre konkurrenceevnen på det globalemarked og tiltrække udenlandske investorer. Danmarks støtte udgør fra 2012 til 2014 160 mio. DKK..MiljøDanmark har givet miljøstøtte til Tanzania i mere end 20 år. I 1990’erne blev støtte især givet til projekteri det sydlige højland. I slutningen af 1990’erne blev det første overordnede miljøstøtteprogram(Environmental Support Programme ESP) skabt, og det har siden været retningsgivende for danskbistand. Den nuværende støtte fokuserer på to områder: 1) Miljøledelse i byerne for at introduceremiljømæssig planlægning og ledelse på kommunalt niveau. 2) Forvaltning af naturressourcerne for atstøtte skove og vådområder. Programstøtten har fra 2007 til 2012 haft et samlet budget på 180 mio.DKK. Senest har Danmark støttet udviklingen af Tanzanias første nationale strategi for håndtering afklimaændringer. Den danske støtte til miljøsektoren vil gradvist blive udfaset frem til udgangen af 2015.KulturFra 2008 til 2011 støttede Danmark beskyttelse, fremme og udvikling af Tanzanias kulturelle identitet ogmangfoldighed med 6,2 mio. DKK. I et samarbejde med skoleelever og vordende kunstnere var støttenmed til at styrke sårbare grupper via deres aktive deltagelse i kunst og kultur. En ny fase forventes.KønDanmark har siden 2002 givet bistand til styrkelse (empowerment) af Tanzanias kvinder. Målet har væretfortalervirksomhed og styrkelse af kvinders rettigheder, blandt andet til skolegang og til jord. Fra 2009 til2011 var et af hovedresultaterne færdiggørelsen af et nationalt kønsstudium (National Gender DiagnosticStudy). Den nuværende fase fra 2012 til 2014 har et budget på 25 mio. DKK og har som formål at hindreog bekæmpe kønsbaseret vold, samt styrke kvinder økonomisk, specielt i landområderne gennem netværkog styrkede erhvervsmæssige færdigheder.

1.1 Andel af befolkningen somlever for under $1 om dagen.(Baseret på den nationalefattigdomsgrænse).1.1 Andel af befolkningen som ikkehar råd til 2200 kalorier om dagen.(Baseret på den nationale grænsefor fødevarefattigdom)51.8 Procent undervægtige børnunder 5 år. (weight-for-age below -2SD)1.8 Procent børn under 5 år medhæmmet vækst (height-for-agebelow -2SD)2.1 Nettoelevoptagelsen igrundskolen (%)2.2 Bruttoelevoptagelsen igrundskolen (%)3.1 Antal piger i forhold til drenge Igrundskolen (%)3.2 Antal piger I forhold til drengepå det sekundære skoleniveau (%)3.3 Antal kvinder I forhold tilmænd i de højere uddannelser (%)3.4 Andelen af kvinder blandetparlamentsmedlemmerne (%)4.1 Antal børn, der dør inden de er5 år, pr. 1000 levendefødte.4.2 Børnedødelighed (inden 1 år)pr. 1.000 levendefødte)4.3 Andel børn vaccineret modmæslinger (%)5.1 Mødredødelighed pr. 100.000fødsler5.2 Andel af fødsler med hjælp frauddannet sundhedspersonale (%)6.1 HIV forekomst blandt 15-24årige (%)HIV forekomst blandt 15-49 årige7.8 Andel af befolkningen medforbedret adgang til drikkevand.(% af landbefolkningen)7.8 Andel af befolkningen medforbedret adgang til drikkevand (%af bybefolkningen)7.9 Andel af befolkningen medadgang til bedre sanitære forhold