Udenrigsudvalget
REJSERAPPORT
DELEGATIONSREJSE TIL TUNIS, TUNESIEN
Tid:
Sted:
Deltagere:
Ledsaget af:
12.-15. maj 2014
Tunis, Tunesien
Per Stig Møller (formand, KF), Ellen Trane Nørby (V) og Trine
Pertou Mach (SF)
Gro Iversen, udvalgssekretær
1. Formål
27. maj 2014
Formålet med delegationsrejsen var at blive klogere på den politiske
udvikling i Tunesien i lyset af det arabiske forår og den seneste udvik-
ling med ny forfatning, ny midlertidig regering og kommende proces
hen imod afholdelsen af parlamentsvalg og præsidentvalg inden ud-
gangen af 2014.
Tunesien var arnestedet for det arabiske forår tilbage i december 2010,
hvor demonstrationer med krav om demokratiske reformer førte til, at
landets daværende præsident måtte gå af.
2. Væsentligste punkter fra besøget
Tunesiens forfatningsforsamling vedtog den 26. januar 2014 landets
nye forfatning med et overvældende flertal. Forfatningen sikrer en ræk-
ke grundlæggende demokratiske principper, herunder ytringsfrihed og
kvinders ligestilling, ligesom Tunesien defineres som en civil stat og et
retssamfund. I forfatningen understreges fortsat, at Islam er landets
religion.
Forfatningen er en af de mest demokratiske forfatninger i regionen, og
den lægger grundlaget for, at der senere på året kan vælges et nyt
parlament og en folkevalgt præsident. Indtil det sker, er den partiuaf-
hængige Mehdi Jomaâ udpeget som leder af en midlertidig teknokrat-
regering.
Delegationen havde under sit besøg i byen møder med politiske ek-
sperter, politiske ledere, mediefolk og civilsamfundsrepræsentanter for
at diskutere den politiske udvikling og fremtiden for Tunesien. Delega-
tionen fik endvidere lejlighed til at besøge danskstøttede projekter un-
der det arabiske initiativ.
Udvalget fik gennem møderne indblik i den særlige rolle som fagfor-
eningen har spillet under udarbejdelsen af forfatningen og i udpegelsen
af en overgangsregering. Også aktive civilsamfundsorganisationer har
bidraget til skrivningen. De politiske ledere fra bl.a. Ennahda (det store
moderate islamiske parti) og Nida Tounes (det væsentligste sekulære
oppositionsparti) understregede behovet for at fortsætte en koalitions-
regering med 2-3 partier – også efter valget. Til trods for denne mel-
ding, er der dog fortsat en risiko for, at det imponerende arbejde for
1/5