PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udenrigsudvalget 2013-14
URU Alm.del Bilag 194
Offentligt

Folkekirkens Nødhjælp, Ibis

CARE Danmark og MS/ActionAid

Konsulentundersøgelse af Global Green Growth Institute

(GGGI

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indholdsfortegnelse

Forkortelsesliste .............................................................................................................................ii

RESUMÉ AF RAPPORTEN ....................................................................................................................iii

Opsummering af anbefalingerne...................................................................................................vii

1. INDLEDNING .................................................................................................................................. 1

2. MANDAT, POLITIKKER OG STRATEGIER........................................................................................... 2

2.1. Startede som en topstyret sydkoreansk NGO .......................................................................... 3

2.2. Det nye GGGI som en international organisation..................................................................... 3

2.3. Joint Donor Review i september 2013 ..................................................................................... 4

2.4. Ny bevilling på trapperne ........................................................................................................ 4

2.5. GGGI i det internationale landskab.......................................................................................... 5

3. GGGI'S RESULTATER I ETIOPIEN OG CAMBODJA ............................................................................. 7

3.1. Metodiske overvejelser........................................................................................................... 7

3.2. Hovedområder i GGGI's arbejde.............................................................................................. 7

3.3. Resultater Etiopien............................................................................................................... 8

3.4. Resultater Cambodja...........................................................................................................11

4. UDFORDRINGER SET I LYSET AF DANIDA POLITIKKER/STRATEGIER................................................13

4.1. Konteksten og analyse af "produkter" i Etiopien.....................................................................13

4.2. Konteksten og analyse af "produkter" i Cambodja..................................................................15

4.3. Fattigdomsbekæmpelse og inklusion i de to lande .................................................................16

4.4. Sociale og miljømæssige safeguards (inkl. gender) .................................................................19

4.5. Civilsamfundsinddragelse i de to lande...................................................................................20

4.6. Beregninger på GGGI s fordeling af midler ift. BNP/capita og adaption/mitigation .................23

Bilag:

I en separat fil er følgende bilag:

Bilag A. Executive Summary (in English)

Bilag B. Terms of Reference

Bilag C. Personer interviewet

Bilag D. Litteraturliste

Bilag E. Budget for GGGI

Bilag F. Spørgeskema til NGOer i Cambodja

Bilag G. Spørgeskema til GGGI Etiopien team

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forkortelsesliste

CAFOD

CCCN

COP

CRGE

DFID

DTU

ESMAP

FAO

GCF

GCPF

GEF

GGGI

GGMP

GGP

GGP&I

GSGG

GTP

IIED

ILO

IRENA

IUCN

JDR

LDC

MDG

MEPF

NAPA

NCGG

NEK

NGGR

NPGG

NSPGG

REDD+

SE4ALL

SME

SRM

UNDP

UNEP

UNFCCC

UN-REDD

WRI

WWF

Catholic Agency For Overseas Development

Cambodia Climate Change Network

Conference of the Parties

Climate Resillient Green Economy Strategy (Etiopien)

Department for International Development (UK)

Danmarks Tekniske Universitet

Energy Sector Management Assistance Program (World Bank)

Food and Agriculture Organization of the United Nations

Forenede Nationer

Green Climate Fund

Global Climate Partnership Fund

Global Environment Facility

Global Green Growth Institute

National Green Growth Master Plan (Cambodia)

Green Growth Plans

Green Growth Plans and Implementation

General Secretariat for Green Growth (Cambodia)

Growth and Transformation Plan (Etiopien)

International Institute for Environment and Development

International Labour Organisation

International Renewable Energy Agency

International Union for Conservation of Nature

Joint Donor Review

Least Developed Countries

Millennium Development Goals

Ministry for Environmental Protection and Forest (Etiopien)

Mellemfolkeligt Samvirke (Danmark)

National Adaptation Programmes of Action

National Council on Green Growth (Cambodia)

Naturressourcer, energi og klima (Danida)

National Green Growth Roadmap (Cambodia)

National Policy on Green Growth (Cambodia)

National Strategic Plan on Green Growth (Cambodia)

Reducing Emissions from Deforestation and Forest Degradation Plus

Sustainable Energy for All (UN)

Small and medium enterprises

Sector Reduction Mechanism (Etiopien)

United Nations Development Programme

United Nations Environmental Programme

United Nations Framework Convention on Climate Change

The United Nations Programme on Reducing Emissions from Deforestation

and Forest Degradation

World Resource Institute

World Wildlife Fund

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RESUMÉ AF RAPPORTEN

Kapitel 1: Introduktion

1.1. Denne konsulentundersøgelse af Global Green Growth Institute (GGGI) har følgende

formål:

Gennem en uafhængig analyse at belyse i hvilken grad GGGI s foreløbige resultater

lever op til principperne for god udviklingsbistand og klimafinansiering, jvnf. strategier og

politikker for dansk bistand og internationale forpligtelser om klimafinansiering.

1.2. Udenrigsministeriet gav i 2011 en første bevilling på 90 mio. kr. til Global Green Growth

Institute (GGGI) for en treårig periode og er i foråret 2014 ved at forberede en forlængelse

for yderligere tre år. Der har været en offentlig høring af et koncept-papir, som er på

dagsordenen for Udviklingspolitisk Råds møde med udviklingsministeren d. 28. april 2014.

Kapitel 2: GGGI s mandat, politikker og strategier

2.1. GGGI har til formål at vise både fattige udviklingslande og nye vækstøkonomier, at grøn

vækst ikke er en barriere, men en investering og mulig vej til varig vækst. GGGI leverer

bløde ydelser i form af rådgivning til regeringers formulering af politikker og strategier,

lovgivning, regulering og investeringsplaner inden for grøn vækst. GGGI arbejder tæt

sammen med regeringer omkring programmer i ca. 16 lande, bl.a. Kina, Indonesien, Indien,

Jordan, Cambodja, Etiopien, Peru, Mongoliet, Filippinerne, Rwanda og Vietnam.

2.2. GGGI startede i 2010 som en koreansk NGO, og hovedparten af problemerne beskrevet i

de danske medier har handlet om perioden frem til GGGI blev en international organisation i

sommeren 2012. Ifølge Deloitte undersøgelsen ved årsskiftet 2013-2014 er der sket

fremskridt mod en løsning af de meget kritisable mangler på kontrol- og regnskabssystemer i

GGGI i hovedkvarteret i Seoul og i Indonesien, mens GGGI s administration af Etiopien stadig

har betydelige problemer. Det er vores indtryk, at GGGI formentligt stadigvæk

ikke

har det

niveau for administration, som kræves af en dansk NGO for at få en rammeaftale med

Danida.

2.3. I dag har 22 lande skrevet under på den internationale aftale, der har etableret GGGI.

Som en anerkendelse heraf, vedtog FN's generalforsamling i december 2013 en resolution

som gør, at GGGI har fået observer status til generalforsamlingen.

2.4. GGGI gennemgår en "dobbelt

transition",

nemlig først overgangen fra koreansk NGO til

international organisation og dernæst overgangen fra den tidligere ledelse til den

nuværende ledelse, der tog over i maj 2013. Et fælles donor review i september 2013 peger

på, at GGGI er god til at placere sig som en tillidsvækkende partner for regeringerne

vedrørende grøn vækst. Desuden angives det, at GGGI s ansatte på landeniveau er

iii

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kompetente og dedikerede. Vores interviews tyder i samme retning ift. landeteams for

Etiopien og Cambodja.

2.5. GGGI s samlede budget var i 2013 på 48,7 mio. USD. Kernebidraget kommer for tiden fra

bl.a. Sydkorea, UK, Norge, Australien, Qatar og Danmark. Folketingets finansudvalg tiltrådte i

maj 2011 en bevilling på 90 mio. kr. til GGGI for en treårig periode, som er taget fra

klimapuljen under bistandsrammen. I februar 2014 meldte den danske regering ud, at

støtten til GGGI skal fortsætte i de næste tre år på det samme niveau med 90 mio. kr. En

appraisal er under gennemførelse i april 2014, men vanskeliggøres af, at der ikke foreligger

en strategi, programdokument eller result-framework fra GGGI's side.

2.6. GGGI kan karakteriseres som en slags konsulentrådgivningsaktør inden for grøn vækst.

Andre aktører har til dels andre roller og flere kanaliserer i modsætning til GGGI penge til

projekter. Spørgsmålet er: Hvorfor er der brug for at opbygge en ny organisation - med de

udfordringer det har givet - når der allerede eksisterer veletablerede organisationer, der

arbejder med grøn vækst? Især i lyset af, at udfordringerne med at opbygge en sådan

organisation har været undervurderet. Det er derfor meget relevant, at Udenrigsministeriets

programkomite på sit møde i marts 2014 har anmodet om informationer, der vurderer GGGI

over for en række andre internationale organisationer (ESMAP, IIED, SE4all hub i København,

Green Climate Fund, etc.). Der synes at være en tendens til hele tiden at oprette nye

organisationer, hvilket synes i modstrid med 'aid effectiveness' dagsordenen.

2.7. Et bredere spørgsmål til Udenrigsministeriet bør være, hvordan ministeriet ser

arbejdsdeling og evt. overlap mellem den danske støtte til ovennævnte internationale

organisationer. Det er ikke lykkedes os at finde et sted, hvor ministeriet forklarer sine

strategiske valg. Det er vores indtryk, at nogle internationale organisationer (nævnt i listen i

kapitel 2) supplerer hinanden, andre overlapper, og nogle konkurrerer reelt med hinanden.

Læsningen af bl.a. klimapuljen giver indtryk af en vis "spredt fægtning", hvor der mangler en

klarere strategi for, hvilke fonde og internationale organisationer, som får dansk støtte.

Kapitel 3: GGGI s resultater

3.1. Af GGGI's fjerde kvartals portfolio rapport 2013 fremgår, at de er i gang med i 33

projekter i ca. 15 lande inden for området "Green Growth Plans and Implementation

(GGP&I)." I Etiopien og Cambodja har GGGI rådgivet regeringerne på at formulere grøn

vækst strategier, som er baseret på analyser af situationen, investeringsbehov,

finansieringskilder og hvor muligt et samarbejde med den private sektor.

3.2. I 2011 præsenterede Etiopiens regering sin 'Climate Resilient Green Economy strategi

(CRGE)', der via grøn vækst, dels skal gøre landets befolkning mindre sårbar over for

klimaforandring og dels sikre at Etiopien i 2025 er et middelindkomstland med et CO

-udslip

svarende til det nuværende lave niveau. GGGI har fungeret i en rådgivende rolle i

udformningen af denne politik og efterfølgende forslag til mekanismer for grøn vækst inden

for sektorer. Senest en fagligt meget velfunderet sektorspecifik klimaplan for landbruget i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Etiopien (Climate Resilience Strategy for Agriculture). Som bemærket af IIED i nylig

udgivelse: "The

government is designing an impressive portfolio of public policy responses to

address climate change and capitalise on the opportunities provided by climate change

policies, like access to climate finance and technology".

3.3. Det er efter vores vurdering positivt, at GGGI har et kompetent rådgiverteam på

Etiopien, som har taget over fra den tidligere store og kostbare brug af McKinsey

konsulenter. Ejerskabet til de etiopiske grøn vækst processer er stærkt i fire nøgleministerier

og det er naturligvis interessant, at GGGI har fået den lydhørhed i landets finansministerium.

Imidlertid er der ikke opnået en bredere forankring af grøn vækst paradigmet uden for

regeringskontorerne.

3.4. GGGI s arbejde i Cambodja har primært omhandlet støtte til regeringen i udviklingen af

en grøn vækst strategi (the National Green Growth Master Plan). Den Cambodjanske

regering har integreret grøn vækst i Cambodjas overordnede udviklingsstrategi (Rectangular

Strategy III) og i implementeringen af den overordnede udviklingsstrategi (National Strategic

Development Plan). GGGI bliver anset for at være en betroet rådgivende organisation i

regeringen og har foretaget kapacitetsopbygning på feltet. Dog har GGGI Cambodja været

præget af centraliseringen i Seoul.

3.5. Læsningen af dokumenter og vores interviews har givet et mere positivt billede af

GGGI's arbejde i de to lande, end vi inden starten af dette studie havde fra de danske medier

- som langt overvejende har fokuseret på de mange administrative problemer og ikke har

kikket på det indholdsmæssige i GGGI's arbejde ude i landene. Det er især interessant, at

GGGI i sin rådgiverrolle og med sine analyser er kommet i god dialog med finans-

ministerierne i landene, og derfor har fået nye muligheder sammenlignet med "alene" at

være knyttet til miljøministerier med lav placering i regeringshierarkierne. Næste kapitel

belyser en række svagheder i GGGI s arbejde.

Kapitel 4: Udfordringer set i lyset af Danida politikker/strategier

4.1. Vi har analyseret udvalgte policy papers/"produkter" over for Danidas 'Retten til et

Bedre Liv' og Grøn Vækst strategier. Der falder i øjnene, at især fattigdomsorientering,

sociale og miljømæssige safeguards og civilsamfundets deltagelse står svagt i disse

dokumenter og i GGGI's indsats i Etiopien og Cambodja.

4.2. Både Etiopien og Cambodja er lavindkomstlande, hvor regeringerne fører en forholdsvis

fattigdomsorienteret politik, hvilket kan aflæses af gode fremskridt på MDG målene.

4.3. Vi har kikket på den foreløbige kladde for Etiopiens regerings helt nye 'Climate Resilient

Strategy for Agriculture', der er planlagt til at udkomme i en endelig version i maj 2014.

Dette dokument med solid faglig viden fra forskere og konsulenter har opridset en miljø- og

klimastrategi indenfor landbruget, som er suppleret med nogle overvejelser om

makroøkonomi og finansiering. Den teknokratiske karakter af strategierne betyder, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

spørgsmål som inklusion ikke er behandlet, mens fattigdom og marginalisering næsten

udelukkende nævnes som et spørgsmål om at sikre sikkerhedsnet for de udsatte. Socio-

økonomiske hensyn adresseres ikke konkret, men som en afledt effekt af en grøn økonomi.

Ligesom det ikke diskuteres, hvad en øget kommercialisering af landbruget jorden vil betyde

for småbønderne, herunder det kontroversielle spørgsmålet om jordrettigheder.

4.4. De mest konkrete initiativer med fokus på fattigdomsbekæmpelse, der kan spores i

Cambodjas Masterplan (GGMP) er community-based forest management, irrigation

networks, water ressource management samt arbejdet med at forbedre

fødevaresikkerheden og adgangen til rent drikkevand og sanitet. De Cambodjanske NGO

netværk finder, at grøn vækst mest er planlagt på nationalt niveau med et makrofokus og

ikke fattigdomsfokus. Der er for lidt fokus på fattigdomsbekæmpelse og taklingen af de

indbyggede konflikter om ressourcer og land-use.

4.5. Begrebet safeguards er

ikke

nævnt i nogen af de centrale dokumenter, som vi har

analyseret fra de to lande, og begrebet kommer heller ikke op i en søgning på GGGI's

hjemmeside. Faktisk har GGGI ikke fulgt op på en anbefaling i Inception review i 2011 om

netop sociale og miljømæssige safeguards. Det er en svaghed, at GGGI ikke hjælper landene

med at udvikle redskaber, der som forudset i NEK kan sikre, at fattige og marginaliserede

grupper ikke udelukkes eller skades af nye grønne politikker, regulering og investeringer.

4.6. Det er vanskeligt at tale om en rettighedsbaseret tilgang i Cambodja og især i Etiopien

med sit repressive styre og en lov fra 2009, der stort set forbyder NGOer at drive

fortalervirksomhed. Dokumenterne i Etiopien omtaler stort set ikke civilsamfundet, hvor der

trods alt er en række referencer i Cambodjas masterplan - der nævner udbredelsen af

kendskabet til grøn vækst via at engagere medierne og civilsamfundet. Vores NGO

interviews tyder på, at GGGI og miljøministeriet må bruge en mere systematisk måde end

blot at invitere cambodjanske NGO netværk til enkelte workshops. Det er i tråd med Joint

Donor Reviews påvisning af, at GGGI s samarbejde er begrænset til regeringsniveau og den

private sektor.

4.7. Det er vores indtryk, at GGGI gør alt for lidt for at tilskynde regeringerne til at se

potentialer i en øget inddragelse af civilsamfundet. Vi har dog også konstateret at GGGI s

teams i de to lande, kan risikere at sætte noget over styr i rollen som trusted advisor for

regeringerne. Derfor skal GGGI næppe selv kanalisere ressourcer til NGO'er, hvor en

alternativ kanaler vil være bedre, som f.eks. at indbygge sådan støtte i Danidas kommende

planlægning af et bilateralt program i bl.a. Etiopien (27,5 mio. kr. afsat i klimapuljen 2014).

GGGI skal imidlertid blive langt bedre til at fremme Danida målsætninger om inklusion,

fattigdomsorientering og at rapportere på deres opfyldelse.

4.8. Danmarks bidrag til GGGI kommer halvt fra den globale ramme og halvt fra Klimapuljens

fattigdomsramme. Den sidstnævnte andel er høj set i lyset af, at kun ca. 30 % af GGGI s

midler bruges på lavindkomstlande, ligesom GGGI heller ikke synes at gøre nok for at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

prioritere modstandskraft (resilience) og de nationale tilpasningsplaner (National Adaptation

Programme of Action NAPA). Det må forventes, at hovedparten af investeringerne i de

udarbejdede strategier vil gå til mitigation aktiviteter og i meget begrænset omfang til

adaptation tiltag i fattige ulande.

Opsummering af anbefalingerne

På nuværende tidspunkt foreligger der ikke nogen institutionel GGGI strategi og som

påpeget af joint review (september 2013), er den organisatoriske identitet uklar. Forskellige

aktører fremhæver, at GGGI har spillet en proaktiv rolle for at udvikle innovative grøn vækst

strategier i samarbejde med regeringer og privat sektor, men det kan være svært at adskille

GGGI s arbejde fra en række internationale organisationers og multilaterale

udviklingsbankers arbejde på grøn vækst området. I det lys bør GGGI s komparative fordele

afklares.

Endvidere foreligger der

ikke

noget programdokument og ikke engang et resultat-

rammeværk med indikatorer, som der jvnf. Aid Management Guidelines normalt burde gøre

før et tilsagn af et større beløb (i dette tilfælde 90 mio. kr.). De følgende anbefalinger er et

udtryk om et ønske om at sikre kvaliteten i brugen af de danske midler.

Overordnet anbefaling 1:

Danmark bør sikre - ved kun at give en

etårig bevilling - at der

forelægger et mere solidt fundament fra GGGI's side

omkring deres fremtidige udvikling:

- GGGI fremlægger udkast til

strategiske plan 2015-2020,

som klargør deres niche og

komparative fordele sammenlignet med andre internationale organisationer.

Danmark bør sikre aktiv indflydelse på udarbejdelsen af denne strategi.

- at GGGI fremlægger klare tiltag til at tage højde for en række bekymringer omkring

fattigdomsorientering/inklusion, rettighedsbaseret tilgang, sociale og miljømæssige

safeguards og involvering af civilsamfundet.

- at GGGI færdiggør sit nye monitorerings- og result-based-management system med

klare indikatorer.

- at GGGI får styr på de svagheder, der stadigvæk er på de administrative felter

(kritisable mangler på kontrol- og regnskabssystemer, implementere procedure

manualer, anti-korruptions tiltag på hovedkontor og i ude i landene, etc.).

Vi anbefaler, at en etårig bevilling først kan forlænges, når GGGI har adresseret de nævnte

anbefalinger i denne rapport, i Danidas appraisal rapport (april 2014) samt fra joint donor

review (september 2013). Opfyldelsen heraf vurderes i første halvdel af 2015 af en review

mission.

I det følgende nogle konkrete anbefalinger til Udenrigsministeriet (og GGGI):

Anbefaling 2:

Danmark bør arbejde for, at GGGI i langt højere grad fremmer en

fattigdomsorienteret tilgang og arbejder for "social

and environmental safeguards",

som kan

sikre, at fattige grupper ikke udelukkes eller skades af nye grønne politikker, regulering og

vii

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

investeringer. Hensynet til sårbare og marginaliserede grupper, herunder oprindelige folk, er

af stor betydning omkring bl.a. jordrettigheder og kommercialiseringen af landbruget.

Ligeledes bør indsatsen for at fremme ligestilling/gender styrkes.

Anbefaling 3:

GGGI bør, på grundlag af fastlagte indikatorer, rapportere om resultater i

forhold til fattigdomsorientering og social inklusion. Desuden bør GGGI s oprette klare

retningslinjer for at høre civilsamfund og leve op til FN s retningslinjer.

Anbefaling 4:

GGGI har hidtil fokuseret på at samarbejde med regeringer og privatsektoren.

I fremtiden bør Danmark stille klare krav om, at GGGI gør langt mere for - over for

regeringerne - at påvise potentialet i en øget inddragelse af civilsamfundets organisationer,

såvel nationalt som lokalt. Særligt sårbare og marginaliserede grupper bør inddrages i

høringsprocesserne og deltagelse i forvaltningen af naturressourcer.

Anbefaling 5:

Danida bør gøre mere i sine bilaterale programmer for at styrke civilsamfunds-

organisationer/netværk, som er interesseret i bæredygtig og inklusiv grøn vækst (det er ikke

hensigtsmæssigt, at GGGI kanaliserer midler til advocacy NGO netværk). Dette kan bl.a. ske i

det program som er under planlægning i Etiopien, som kan være komplementerende til

GGGI's arbejde med regeringen og den private sektor. Med henblik på at styrke Syd

civilsamfundsnetværk på dette felt, kunne Danida også overvejes at forøge midlerne til den

af CISU administrerede pulje for Klima og Miljø.

Anbefaling 6:

Antallet af lavindkomstlande, som GGGI støtter, er begrænset - og de støttede

grøn vækst strategier - er ikke stærkt fattigdomsorienterede. Derfor bør kun andelen af

GGGI's arbejde i lavindkomstlande (LDC) tages fra fattigdomsrammen (anslået 30% mod de

nuværende 50%), mens den øvrige støtte bør tages fra den globale ramme, fordi det er

klimabistand, og fordi GGGI

ikke

har klarhed over sin fattigdomsorientering.

Anbefaling 7:

Danida bør bruge dette forløb som en læringsproces, eftersom det blev

undervurderet, hvad det kræver at nå frem til en ny velfungerende international

organisation. Dette kunne i et læringsstudie sættes overfor alternativet med at bruge

allerede veletablerede internationale organisationer, der havde potentialerne til at

ekspandere sine aktiviteter på nye felter (som i dette tilfælde grøn vækst). For mange

fragmenterede internationale organisationer står nemt i modsætning til 'aid effectiveness'

dagsordenen.

Anbefaling 8:

At Danida formulerer en strategi for brugen af regeringens klimapulje,

herunder en analyse og begrundelse for valget af internationale organisationer, deres

komparative fordele og mulighed for at fremme synergi mellem dem.

viii

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. INDLEDNING

Udenrigsministeriet gav i 2011 en første bevilling på 90 mio. kr. til Global Green Growth Institute (GGGI)

for en treårig periode, og er i foråret 2014 ved at forberede en forlængelse for yderligere tre år. Der har

været en offentlig høring af et koncept-papir, som er på dagsordenen for Ulandspolitisk Råds møde

med udviklingsministeren d. 28. april 2014.

Denne konsulentundersøgelse har følgende formål:

Gennem en uafhængig analyse at belyse i hvilken

grad GGGI s foreløbige resultater lever op til principperne for god udviklingsbistand og

klimafinansiering, jvnf. strategier og politikker for dansk bistand og internationale forpligtelser om

klimafinansiering.

Studiet har lagt vægten på at undersøge følgende tre spørgsmål:

I hvilken grad Udenrigsministeriets mål og resultatkrav vedrørende bevillingerne til GGGI lever op

til

danske strategier og politikker

for udviklingsbistand, specielt fattigdomsorientering,

safeguards og inddragelse af civilsamfund, samt internationale aftaler om klimafinansiering. Der

ses både på den eksisterende bevilling fra klimapuljen 2011 og den planlagte bevilling fra 2014.

Kan GGGI s resultater til dato berettige en fortsat dansk støtte?

Er de strategier for grøn vækst,

som GGGI støtter, udarbejdet med mål og indikatorer, der kan måle deres evne til at levere

resultater ift. danske udviklingspolitikker, bl.a. reduktion af fattigdom? Dette undersøges i to

lande: Etiopien og Cambodja.

Vurdering fra relevante eksterne aktører

(regeringer, civilsamfund og andre) om, hvorvidt GGGI

er en troværdig organisation, der leverer relevante resultater. Hvordan passer GGGI ind i det

multilaterale landskab?

Denne rapport fokuserer på det indholdsmæssige i programmerne i Etiopien og Cambodja.

Undersøgelsen analyserer ikke problemerne med mangelfulde kontrol- og regnskabssystemer ved

Global Green Growth Institute (GGGI), som er belyst af en række Deloitte rapporter i vinteren

2013/2014.

Denne opgave er blevet løst på følgende måde:

En analyse af policy/strategi "produkterne" i Etiopien og Cambodja sat overfor Danmarks

udviklingsstrategi beskrevet i disse dokumenter: Retten til et bedre liv (2012) og NEK-

strategien for naturressourcer, energi og klima (fra 2013).

Gennemgang af relevante dokumenter (bl.a. programdokument 2011, Appraisal report

2011, Joint Donor Review september 2013).

Gennemgang af rapportering fra GGGI på især Etiopien og Cambodja. Skype-samtaler med

GGGI l

edelsen i Etiopien og mail besvarelser fra lederen af GGGI Cambodja.

Interviews med etiopiske NGO repræsentanter i Addis Ababa og spørgeskema besvaret af

to cambodjanske NGO netværk.

Rapporten starter med et kort resumé af indholdet, hvor der også er givet en række anbefalinger.

Derefter følger i kapitel 2 en omtale af GGGI i det internationale landskab. I kapitel 3 gives en kort

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

oversigt over GGGI s resultater i Etiopien og Cambodja. Kapitel 4 analyserer de producerede policy

papirer på en række problemstillinger omkring fattigdomsorientering, sociale og miljømæssige

safeguards, civilsamfund samt fordelingen af klimapuljens midler på lande og adaptation/mitigation ift.

GGGI.

Konsulentundersøgelsen har været ledet af Hans Peter Dejgaard fra INKA Consult, som har ansvaret for

rapportens indhold. Rasmus Sønderriis har stået for interviews i Etiopien, ligesom Cecilie Eist, Esben

Boutrup Møller og Knud Vilby har bidraget til undersøgelsen. Grundet den begrænsede tid til

undersøgelsen, har det dog ikke været muligt at gå i dybden med meget læsestof.

Vi vil gerne takke for den åbenhed og imødekommenhed, som alle parter i denne undersøgelse har

udvist. Dette gælder såvel de interviewede NGO folk som en række medarbejdere i GGGI. Alle

vurderinger og anbefalinger i rapporten står for INKA Consults regning, og deles

ikke

nødvendigvis af

CARE Danmark, Folkekirkens Nødhjælp, Ibis eller MS/ActionAid.

2. MANDAT, POLITIKKER OG STRATEGIER

GGGI har til formål at vise både fattige udviklingslande og nye vækstøkonomier, at grøn vækst ikke er

en barriere, men en investering og mulig vej til varig vækst. Det gør GGGI ved at støtte udviklingslande i

design og gennemførelse af grønne vækstplaner såvel som i forskning.

GGGI arbejder tæt sammen med regeringer omkring programmer i ca. 16 lande, bl.a. Kina, Indonesien,

Indien, Jordan, Cambodja, Etiopien, Peru, Mongoliet, Filippinerne, Rwanda og Vietnam.

Mission

GGGI is dedicated to pioneering and diffusing a new model of economic growth in developing

and emerging countries, known as green growth, that simultaneously targets key aspects of

economic performance, such as poverty reduction, job creation and social inclusion, and those

of environmental sustainability, such as mitigation of climate change and biodiversity loss and

security of access to clean energy and water.

GGGI s Theory of Change

GGGI s works to advance the practice and theory of green growth by supporting the

development, implementation, and diffusion of green growth strategies, and promote a critical

mass of successful demonstration initiatives in developing and emerging countries, including in

least developed countries.

Consequently GGGI seeks three major outcomes for its cooperation with developing

countries: adoption and implementation of green growth plans (with adequate local

stakeholder support, financing and technologies); provision of relevant, high-quality research

for policymakers; and engagement of the private sector in the implementation of the national

green growth plans.

GGGI har siden 2012 været en international organisation, der arbejder inden for tre områder: i) Country

Green Growth Planning & Implementation, ii) Research, og iii) Public-Private Cooperation. Dvs., at GGGI

leverer bløde ydelser i form af rådgivning til regeringers formulering af politikker og strategier,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lovgivning, regulering og investeringsplaner på nationalt, sektor og lokalt niveau angående udledninger

af drivhusgasser. Desuden fremmes dialog mellem regeringer og den private sektor samt

kapacitetsopbygning af institutioner.

Dette kapitel omtaler kort de ændringer, der er sket, siden GGGI blev startet som en sydkoreansk NGO

til i dag at være en inter-governmental organisation , der med Jordans indtræden i begyndelsen af april

2014 har i alt 22 medlemslande.

2.1. Startede som en topstyret sydkoreansk NGO

GGGI blev etableret som en non-profit foundation under sydkoreansk lovgivning. Det var den tidligere

præsident Lee Myung-bak, som lancerede GGGI i juni 2010 som opfølgning på hans vision

Low Carbon,

Green Growth

. Det kan forklare, at GGGI i denne periode blev beskrevet som topstyret af den

sydkoreanske regering.

Langt hovedparten af problemerne beskrevet i de danske medier har handlet om den periode, hvor

GGGI var en sydkoreansk NGO med kraftig styring fra premierministerens kontor. Den Sydkoreanske

Rigsrevisions rapport fra november 2011 pegede på store svagheder i administrationen.

Det var tydeligvis en koreansk NGO fuldstændig uden erfaring med at arbejde med projekter i fattige

lande, som det fremgår af joint review rapporten fra september 2013.

Det gav anledning til rigtig

mange svagheder på det forvaltningsmæssige og administrative felt, som er blevet beskrevet indgående

i de danske medier. Disse problemer bliver

ikke

belyst nærmere i vores undersøgelse, som har sit fokus

på det indholdsmæssige i GGGI s arbejde.

2.2. Det nye GGGI som en international organisation

Læsningen af dokumenter og interviews viser, at der er sket mange positive ændringer, efter at GGGI i

oktober 2012 blev omlagt til en international organisation - især i at styrke arbejdet med rådgiverteams

ude i landene.

Det fremgår bl.a. af Deloitte undersøgelsen offentliggjort ved årsskiftet 2013-2014, at der er sket

fremskridt imod en løsning af de meget kritisable mangler på kontrol- og regnskabssystemer i GGGI i

hovedkvarteret i Seoul og i Indonesien, mens GGGI s administration af Etiopien stadigvæk lider under

betydelige problemer. Læsningen af Deloitte indikerer, at GGGI formentligt stadigvæk

ikke

har det

niveau for administration, som kræves af en dansk NGO for at få en rammeaftale med Danida.

I det følgende kort om strukturen i GGGI: Under Rio+20 topmødet i juni 2012 blev vedtægterne

( Establishment Agreement ) underskrevet af 18 stiftende medlemslande. Det er en traktat aftalt

mellem suveræne stater om en inter-governmental organisation , der er således ikke længere tale om

en NGO, som mange danske aviser ellers har skrevet. I december 2013 vedtog FN's generalforsamling

en resolution som gør, at GGGI har fået observer status til generalforsamlingen.

I oktober 2012 afholdtes den første generalforsamling (assembly), som for en toårig periode valgte

følgende lande til bestyrelsen (the Council): Australien, Costa Rica, Danmark, Etiopien, Indonesien,

Kiribati, Sydkorea, Mexico, Norge, Qatar og Emiraterne. Bestyrelsen er sammensat mellem tre

medlemskategorier:

The September 2013 review team s country visits showed how GGGI s administrative system is not well suited to

the reality of operating and delivering activities in low-income country contexts (page 23).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5 valgt af generalforsamlingen blandt "contributing members",

dvs. fra donorlandene (mindst

15 mio. USD over tre år).

5 valgt af generalforsamlingen blandt "participating

members",

dvs. primært fra

udviklingslandene.

5 er eksperter eller non-state actors udnævnt at bestyrelsen (Lars Løkke Rasmussen er indvalgt i

denne kategori)

Dernæst 1 plads til værtslandet Sydkorea og 1 plads til direktøren (uden stemmeret)

Det samlede budget var i 2013 på 48.7 mio. USD. Kernebidraget kommer for tiden fra bl.a. Sydkorea,

UK, Norge, Australien, Qatar og Danmark.

Folketingets finansudvalg tiltrådte i maj 2011 en bevilling på 90 mio. kr. til GGGI for en treårig periode

således, at Danmark kunne få en plads i bestyrelsen. Bevillingen er en del af klimapuljen under

bistandsrammen.

2.3. Joint Donor Review i september 2013

Der blev i september 2013 gennemført et fælles donor review med besøg i GGGI hovedkvarteret og to

lande, Etiopien og Cambodja (med deltagelse af Danmark, Australien, Norge og Sydkorea). Den meget

velskrevne rapport peger på, at aktiviteterne på landeniveau forløber godt med nogle tidlige positive

resultater. Det viser, at GGGI har været god til at placere sig som en tillidsfuld partner for regeringerne i

de to lande vedrørende grøn vækst. Desuden angives det, at GGGI s ansatte på landeniveau er

kompetente og dedikerede til grøn vækst-visionen. Der har dog været en tendens til centralisering i

hovedkontoret og forholdsvis få ansatte ude i landene, ofte på korttidskontrakter.

Reviewet peger også på den udfordring, at GGGI står over for en

dobbelt transition,

nemlig først

overgangen fra koreansk NGO til international organisation og dernæst overgangen fra den tidligere

ledelse til den nuværende ledelse, der tog over i april/maj 2013. Vurderingen fra reviewet er, at GGGI s

nuværende ledelse imødekommer behovet for at opbygge og professionalisere alle aspekter af

organisationen, både for så vidt angår styringen af GGGI og udviklingen af en særlig GGGI identitet

baseret på en klart defineret niche.

Udover arbejdet med at sikre, at GGGI også i praksis lever op til internationale standarder, forestår der i

bestyrelsen et vigtigt samarbejde med ledelsen for at udvikle en ny strategi 2015-2020 for, hvordan

GGGI bedst fremmer sine formål.

2.4. Ny bevilling på trapperne

Den danske regering har meldt ud, at støtten til GGGI skal fortsætte i de næste tre år på det samme

niveau med 90 mio. kr. Denne melding kom 19. februar 2014 fra handels- og udviklingsminister Mogens

Jensen.

Programkomiteen i Udenrigsministeriet drøftede d. 12. marts 2014 en konceptnote for

organisationsstrategien for GGGI. Det fremgår af referatet, at det videre arbejde skal forholde sig til

høringssvarene fra henholdsvis CARE Danmark og fra Mellemfolkeligt Samvirke/ Folkekirkens

Nødhjælp/Red Barnet/Ibis. Der er værd at bemærke, at programkomiteen slår fast: "GGGI

should also in

its work with partner countries ensure broad stakeholder engagement (including with civil society and

the private sector) in the national development of green growth policies, and ensure that poverty

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reduction, social and environmental safeguards, gender issues, and a human rights based approach are

fitted into the broad green growth agenda."

Programkomiteen pegede på, at et Appraisal team kommer med inputs til at færdiggøre

organisationsstrategien relateret til det kommende bidrag på 90 mio. kr. for perioden 2014-2016.

Endvidere nævnte udviklingsminister Mogens Jensen i samrådet 2. april 2014, at der i indeværende år

gennemføres et "Value

for Money audit".

Det står ikke klart for os, om Danmark lavet sit eget studie,

eller der alene er tale om et DFID's studie.

Det virker overraskende for os, at der hverken foreligger en strategisk plan eller et programdokument

til at blive vurderet af det Appraisal team, som er i gang i april måned. Derfor er det forståeligt, at CARE

Danmark i sit høringssvar foreslog i første omgang kun at give en forlængelse på ét år til GGGI, så

organisationen kan formulere sin strategi 2015-2020 med tilhørende result-framework. Samt at GGGI

på mere overbevisende måde medtager fattigdomsorientering, inklusion, safeguards og

civilsamfundsinddragelse.

En mulighed for dansk indflydelse er, at GGGI vil formulere sin strategiske plan 2015-2020 med

tilknyttet et result-framwork. Dette vil være oplagt for 92-gruppen at følge i tæt kontakt med

Udenrigsministeriet. Herunder at få et aftryk af målsætninger og principper i dansk udviklingspolitik og

sikre en tilstrækkelig prioritering af adaptation og fattigdomsorienteringen.

2.5. GGGI i det internationale landskab

Terms of Reference har stillet spørgsmålet: Hvordan passer GGGI ind i det multilaterale landskab?

Udfylder GGGI et behov fra et udviklingsperspektiv, der ikke kan løses af andre internationale

institutioner?

Hvor en række fonde - nævnt senere i dette afsnit - primært kanaliserer finansiering, kan GGGI

karakteriseres som en slags konsulentrådgivningsaktør inden for grøn vækst, der stort set ikke selv

kanaliserer penge til projekter. GGGI har også været gode til at få adgang til finansministerier i de

forskellige lande, hvilket naturligvis er vigtigt. GGGI skriver selv i sit management respons til joint review

fra september 2013:

The objective will be to raise GGGI s international profile as the

only international organization

with a sole focus on green growth,

to demonstrate its added value to collaborating countries

and to clarify its niche among other international organizations.

IRENA minder om GGGI ved at være en international organisation med stater som medlemmer.

International Renewable Energy Agency (IRENA) blev stiftet i 2009 med det formål at sikre en hurtig og

bæredygtig overgang til brug af vedvarende energi globalt ved at yde praktisk hjælp. 79 lande er

medlemmer, heriblandt 29 afrikanske, 27 europæiske, 16 asiatiske og 7 latinamerikanske lande.

Hovedsædet ligger i Abu Dhabi.

I takt med at klimaforandringerne har fået mere opmærksomhed, findes der efterhånden en række

forskellige initiativer, fonde og organisationer. Der kan nævnes følgende:

Green Climate Fund

(GCF) forventes at blive funktionel i løbet af 2014 som den centrale

mekanisme og drivkraft for grøn omstilling i ulandene. Den skal støtte både reduktion af

udledninger og tilpasning. GCF får et vindue specifikt for privat sektor initiativer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

The Climate Investment Funds (CIFs) under Verdensbanken er en central aktør, som formentligt

ikke får flere midler tilført, når den grønne fond fungerer.

Kyoto Protocol s

Adaptation Fund

(finansieret af bidrag fra Clean Development Mechanism

projekter).

UN-REDD

Programme implementeres gennem FAO, UNDP og UNEP.

Global Environment Facility (GEF) med 181 medlemslande, som administreres af UNDP og

Verdensbanken. GEF har bl.a. en Least Developed Countries Fund med fokus på National

Adaptation Programmes of Action (NAPAs).

World Resource Institute

WRI

samt

IUCN og IIED

er internationale organisationer med stærke

faglige profiler, som gennem mange år har modtaget støtte fra Danida.

FN s miljøprogram, UNEP, er værtsorganisation for et nyt

Klimateknologicenter

placeret i FN

byen i København, som fra klimapuljen 2013 får 30 mio. kr. til grøn vækst og omstilling.

Endvidere gives dansk støtte til et nyt

SE4all hub

i København, som er et samarbejde mellem

UNEP og DTU som et knudepunkt for energieffektivitet under FN initiativet Sustainable Energy

for all .

Ved finansudvalgsbehandlingen i 2011 var et af argumenterne for støtte til GGGI, at der ikke findes en

tilsvarende international organisation, som fremmer grøn vækst i partnerskaber mellem regeringer og

den private sektor. Dette argument blev fastholdt efter regeringsskiftet. Det gælder også opfattelsen af,

at GGGI har stor legitimitet i udviklingslandene, bl.a. fordi den er baseret i et land, som for lidt over en

generation siden var blandt verdens fattigste lande, og nu er et af de rigeste, samt fordi der er en

ligeværdig repræsentation i bestyrelsen af donorlande og udviklingslande.

Denne undersøgelse giver

ikke

grundlag for en konklusion om, hvor relevant GGGI er sammenlignet

med andre internationale organisationer. Både Joint donor review rapporten og vores interviews tyder

på, at GGGI har stort ejerskab hos regeringerne i Etiopien og Cambodja, der synes at være godt tilfreds

med at kunne trække på GGGI som et slags konsulenthus.

Det er umiddelbart svært at vurdere i hvilken udstrækning, der er et eventuelt overlap - og de

forskellige organisationers komparative fordele. Spørgsmålet er, hvorfor er der brug for at opbygge en

ny organisation - med de udfordringer de har givet - når der allerede eksisterer veletablerede

organisationer, der arbejder med grøn vækst. Det er derfor meget relevant, at Udenrigsministeriets

programkomite på sit møde i marts 2014 har anmodet om informationer, der vurderer GGGI overfor en

række andre internationale organisationer (ESMAP, IIED, SE4all hub i København, Green Climate Fund,

etc.).

I forlængelse af programkomiteen må et bredere spørgsmål til Udenrigsministeriet være, hvordan

ministeriet ser arbejdsdeling og evt. overlap mellem den danske støtte til ovennævnte internationale

organisationer. Det har ikke været muligt for os at finde et sted, hvor ministeriet forklarer sine

strategiske valg. Det er vores indtryk, at nogle internationale organisationer - nævnt i listen ovenfor -

supplerer hinanden, andre overlapper, og nogle konkurrerer reelt med hinanden. F.eks. er der fra

klimapuljen 2011 givet et dansk bidrag på 40 mio. kr. til det tyske initiativ Global Climate Partnership

Fund (GCPF), samtidigt med at der er etableret et teknologicenter i København.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Læsningen af oversigt over klimapuljen og anden støtte til internationale organisationer giver indtryk af

en vis "spredt fægtning" og ad-hoc orienteret finansiering, hvor der mangler en klarere strategi for,

hvilke fonde og internationale organisationer, som får dansk støtte.

Denne rapport vil anbefale, at Danida bruger dette forløb som en læringsproces i lyset af, at det blev

undervurderet, hvad det kræver at nå frem til en ny velfungerende international organisation. Dette

bør sættes over for alternativet med at bruge nogle af de måske ti andre veletablerede internationale

organisationer, der havde potentialerne til at ekspandere sine aktiviteter på nye felter (som i dette

tilfælde grøn vækst). Der synes at være en tendens til hele tiden at oprette nye organisationer, hvilket

synes i modstrid med aid effectiveness dagsordenen. Især i lyset af, at der allerede er en række

veletablerede internationale organisationer og udviklingsbanker.

3. GGGI'S RESULTATER I ETIOPIEN OG CAMBODJA

3.1. Metodiske overvejelser

Danmark har givet et bidrag på 90 mio. kr. i den treårige periode fra 2011 til 2013. Dette udgjorde

sidste år ca. 11% af GGGI s samlede budget på 48 mio. USD. Et fordel ved det danske bidrag er, at det er

et kernebidrag, hvor støtten til Etiopien primært bestod i øremærkede projekter.

GGGI synes at have et godt ejerskab hos landenes regeringer. Dette er i sig selv positivt, men gør det

metodisk sværere at afgøre, hvilken effekt der stammer fra GGGI s rådgivning i de forskellige lande.

Dette kapitel omhandler GGGI s resultater i Etiopien og Cambodja. Kapitlet er hovedsageligt baseret på

information fra 2nd Joint Donor Review (sept. 2013) og GGGI s 4. kvartalsrapport 2013. Nogle

oplysninger er taget fra hjemmesiden GGGI.org, som ikke er specielt fyldestgørende.

GGGI's ledelse anerkender i sit svar til Joint Donor Review

, at der er brug for store forbedringer i

planlægnings- og resultatmålingssystemerne. Dette har også gjort det vanskeligt at bibringe et overblik

over GGGI s resultater i dette kapitel. Overordnet set er det for tidligt at vurdere effektiviteten af

GGP&I, da implementeringen af disse planer endnu ikke har fundet sted, hvorfor det først om 2-3 år vil

være muligt at konkludere, hvorvidt planerne er blevet ført ud i livet.

3.2. Hovedområder i GGGI's arbejde

GGGI s arbejde er delt ind i tre hovedområder:

1) Green Growth Plans and Implementation (GGP&I), der sigter mod at hjælpe udviklingslande

til at lave grøn vækst strategier og implementere disse.

2) Knowledge Development and Management, hvis formål er at udvikle grøn vækst paradigmet

og producere ny viden om grøn vækst, så good practice hele tiden forbedres og der læres af

positive som negative erfaringer.

3) Public-Private Cooperation, hvor private investorer i samarbejde med udviklingslandes

regeringer kan indgå i samarbejder, der sikrer investeringer i grøn vækst i udviklingslande med

henblik på implementering af landenes grøn vækst strategier

2nd Joint Donor Review. s.13

2nd Joint Donor Review. s.9

http://gggi.org/activities/ggpi/ggp-overview/,

http://gggi.org/activities/knowledge-development-management/overview/,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vi har fået adgang til GGGI's fjerde kvartals portefølje rapport 2013, hvoraf fremgår, at organisationen

er i gang med i alt 44 projekter (hvoraf 33 projekter i ca. 15 lande hører under GGP&I, som i 2013 kun

brugte 63% af det planlagte budget).

I dette kapitel vil vi hovedsageligt fokusere på GGP&I, eftersom de to andre områder nærmest ikke er

gået i gang i de to lande, som vi ser nærmere på i denne undersøgelse: Etiopien og Cambodja. I disse to

lande har udviklingen og implementeringen af landenes Green Growth Plans/strategies været langt det

vigtigste arbejdsområde. Når GGGI taler om implementering, er det i højere grad støtte til

regeringernes egen implementering af deres grøn vækst strategier, herunder analyser af

investeringsbehov, finansieringskilder og hvor muligt et samarbejde med den private sektor er.

Figuren nedenfor viser de tre faser for, hvordan GGGI bidrager til udviklingen af landenes Green Growth

Plans (GGP) og implementeringen heraf.

Figur. GGGI s GGP&I proces

3.3. Resultater

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GGGI s arbejde i Etiopien har primært omhandlet støtte til den etiopiske regering i udviklingen af grøn

vækst strategier. Efter UNFCCC COP 15 i København i 2009 søsatte den Etiopiske regering de første

ideer til, hvordan Etiopien skulle takle klimaforandringer fremover. I 2011 præsenterede Etiopien sin

Climate Resillient Green Economy strategi (CRGE), der via grøn vækst dels skal gøre landets befolkning

mindre sårbar over for klimaforandring og dels sikre, at Etiopien i 2025 vil være et middelindkomstland

med et CO2udslip svarende til det nuværende. GGGI har fungeret i en rådgivende rolle i udformningen

af denne politik og de efterfølgende komponenter, der er blevet udviklet sidenhen og som ses i tabellen

nedenfor.

oversigt

over den etiopiske regerings politiker/strategier af relevans for grøn vækst. GGGI har

givet rådgivning til udarbejdelsen af dem alle.

Climate Resilient Green Economy (CRGE) (2011)

Specifikke dokumenter:

- Green Economy Strategy (2012)

- Climate Resilience Strategy (2013)

- Sector Reduction Mechanism (2013)

- Climate Resilience Strategy for Agriculture of the CRGE (2014)

- Operational Manual (CRGE Facility) (2013)

Green Economy Strategy (GE) har til formål at gøre Etiopien til en low carbon økonomi og samtidig sikre

økonomisk udvikling. Climate Resilience Strategy (CR) skal sikre, at Etiopien bliver modstandsdygtig i

forhold til at takle klimaforandringer, og denne strategi hænger tæt sammen med Green Economy

Strategy. Sector Reduction Mechanism (SRM) er et planlægningsværktøj, der beskriver

implementeringsmekanismerne for CRGE. Det er ligeledes målsætningen, at SRM skal inkorporeres

bredt i andre national-økonomiske strategier. Climate Resilience Strategy for Agriculture of the CRGE er

en sektorspecifik klimaplan for landbruget i Etiopien. Operational Manual er en plan for CRGE Facility,

der skal tiltrække, samle og allokere midler for at realisere CRGE visionen

3.3.2. Politisk indflydelse

GGGI Etiopien udøver indflydelse og promoverer grøn vækst i fire nøgleministerier i Etiopien. GGGI

Etiopien arbejder bl.a. sammen med vigtige ministerier som the Ministry for Environmental Protection

and Forest (MEPF) og the Ministry of Finance and Economic Development. Derudover fungerer GGGI

Etiopien som en koordinerende organisation for forskellige aktører inden for grøn vækst området i

Etiopien.

GGGI Etiopien bliver anset for at være en betroet rådgivende organisation i den etiopiske regering.

GGGI Etiopien har derfor direkte adgang til det øverste toplederniveau i regeringen. GGGI Etiopien har

opnået denne rolle på grund af GGGI s evne til at bidrage med økonomiske analyser, GGGI s

internationale rolle og mulighed for at udveksle viden omkring grøn vækst på tværs af landegrænser,

samt fordi GGGI s rådgivning er gratis. Vigtigst er det dog, at GGGI Etiopien er fleksibel og tilpasser sin

ageren til de etiopiske prioriteter og ønsker

3.3.3. Kapacitetsopbygning

GGGI' team oplyser i Skype interviewet med os, at den etiopiske regerings medarbejdere, som har

arbejdet sammen med GGGI s rådgivere, har udviklet færdigheder i arbejdet med udformningen af grøn

http://gggi.org/national-green-growth-plan-for-ethiopia samt Ethiopia s Climate ResilientGreen Economy

Climate Resilience Strategy Agriculture, 2014. Side 12.

2nd Joint Donor Review. s.9

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vækst strategier og andre planer. Kapacitetsopbygningen har primært været på individniveau, mens det

er mere usikkert i hvilken grad, der er opnået en institutionel kapacitetsforbedring. GGGI Etiopien har

dog været aktiv i at konceptudvikle et kapacitetsudviklingsprogram, der er forbundet til landets arbejde

med Sector Reduction Mechanisms.

3.3.4. Ejerskab

Ejerskabet til de etiopiske grøn vækst processer er stærkt i regeringen, og da GGGI Etiopien spiller en

rolle i fire nøgleministerier, må forankringen af grøn vækst paradigmet i regeringen betegnes som

solidt. Der er ikke meget, der tyder på, at en bredere forankring af grøn vækst paradigmet har fundet

sted uden for regeringskontorerne.

Som et eksempel på den store grad af ejerskab, den etiopiske regerings medarbejdere udviser, kan

nævnes, at de betegner de udarbejdede policy dokumenter som deres på trods af, at strategierne er

udarbejdet i samarbejde med GGGI Etiopien og en række konsulentfirmaer. Der er ifølge samtalen med

GGGI eksempler på, at GGGI Etiopiens medarbejdere har påpeget tekniske svagheder i Climate

Resilience Strategy og Sector Reduction Mechanism, uden at det har ført til ændringer i de to

dokumenter, da regeringen har villet have strategierne, som de var. At regeringen på den måde har det

sidste ord at skulle have sagt, viser begrænsningen i at bedømme GGGI s rådgivning på kvaliteten af de

nationale grøn vækst strategier.

3.3.5. Andre resultater

GGGI har ifølge sin egen rapportering givet støtte til at identificere målsætninger og baseline for

emissioner samt sårbarhed i reduktion af emissioner for hver sektor af den etiopiske økonomi. Dette er

en del af Sector Reduction Mechanisms. I forbindelse med Sector Reduction Mechanisms har GGGI

rådgivet i følgende dele: analyse og planlægning på sektorniveau, koordinering, måling, afrapportering

og verificering, finansiering og videnshåndtering. Specielt som en del af finansieringssøjlen har GGGI

arbejdet sammen med det etiopiske Ministry of Finance and Economic Development om at etablere

finansieringsfaciliteter, der skal sikre implementering af Climate Resilient Green Economy, der er

landets overordnede grøn vækst strategi.

I forbindelse med arbejdet med finansiering støttede GGGI en workshop herom, hvor regionale og

nationale regeringsrepræsentanter, donorer og akademiske institutioner deltog. Her var der opbakning

til GGGI s anbefalinger omhandlende den fremtidige proces for Climate Resilient Green Economy.

Envidere har GGGI støttet etableringen af REDD+ Strategy Development Taskforce, der skal udarbejde

Etiopiens REDD+ strategi.

3.3.6. Forsinkelse af GGGI's Etiopiens proces

GGGI program i Etiopien har været præget af et betragteligt underforbrug, hvilket har to primære

forklaringer:

- at der har været mange svagheder i administration og bogføring på Etiopien programmet, som har

givet forsinkelser i implementeringen.

- at forbruget faldt markant efter ophøret af brugen af McKinsey konsulenterne, som trak et meget

stort forbrug i foregående år. Vi fik fra Skype interviewet indtryk af, at de nu bruger konsulenter på en

2nd Joint Donor Review. s.10

2nd Joint Donor Review. s.10,11 og 12.

4. Kvartalsrapport 2013. s.7-8

4. Kvartalsrapport 2013. s.48

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

langt mere fornuftig måde - dvs. et stærkere GGGI team i landet suppleret af specifikke

konsulentydelser.

GGGI Etiopien har kun fået ringe administrativ støtte fra hovedkontoret i Seoul, samtidig med at

beslutningsmagten har været centraliseret i Seoul, hvilket har besværliggjort GGGI Etiopiens arbejde.

Det har taget længere tid end planlagt at ansætte personale, mens det personale, der er ansat, har

skullet bruge tid på praktiske opgaver for at kunne operere. Ovenstående problemer er årsager til at

GGGI Etiopiens medarbejdere har brugt mindre tid på projektimplementering end forventet.

3.4. Resultater

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den Cambodjanske regering har, ifølge en medarbejder for GGGI s program i Cambodja, integreret grøn

vækst i Cambodjas overordnede udviklingsstrategi (Rectangular Strategy III) og i

implementeringsstrategien til den overordnede udviklingsstrategi (National Strategic Development

Plan). GGGI Cambodja er nu i dialog med regeringen om, hvordan GGGI bedst skræddersyr

organisationens assistance på sektorniveau. Her er man startet med energisektoren, hvor GGGI er i

gang med at analysere, hvordan decentrale vedvarende energiløsninger kan levere elektricitet til

lavindkomst husholdninger, der ikke er forbundet til el-nettet.

3.4.2. Politisk indflydelse

GGGI Cambodja arbejder som partnere med det cambodjanske miljøministerium. Gennem drøftelser

med flere andre ministerier forsøger GGGI at opbygge en tværsektoriel forståelse og anerkendelse af

grøn vækst i andre ministerier. GGGI har ligeledes arbejdet på at opbygge relationer til aktører i

civilsamfundet og den private sektor

GGGI bliver anset for at være en betroet rådgivende organisation i regeringen, og derfor har GGGI

direkte adgang til det øverste toplederniveau i regeringen. GGGI har opnået denne rolle på grund af sin

evne til at bidrage med økonomiske analyser, sin internationale rolle samt sin mulighed for at udveksle

viden omkring grøn vækst på tværs af landegrænser. Desuden er GGGI s rådgivning gratis. JDR påpeger

derudover, at GGGI er fleksibel og tilpasser sin ageren til Cambodjanske prioriteter og ønsker.

3.4.3. Kapacitetsopbygning

En række medarbejdere fra den cambodjanske regering, som har arbejdet sammen med GGGI, har

udviklet færdigheder i udformningen af grøn vækst strategier og planer. Den kapacitetsopbygning, der

har fundet sted, har primært været på individniveau, og derfor er det usikkert i hvilken grad, der er

opnået institutionel kapacitetsforbedring.

GGGI Cambodja har fået ringe administrativ støtte fra hovedkontoret i Seoul. Dernæst har

beslutningsmagten været centraliseret i Seoul, hvilket har besværliggjort GGGI Cambodjas arbejde. Det

har endvidere været et problem for GGGI Cambodja, at medarbejderne har haft base i Seoul i stedet for

i Cambodja, hvilket i følge JDR har svækket arbejdet i landet.

3.4.4. Ejerskab

Ejerskabsforholdet til de cambodjanske grøn vækst processer virker godt forankret i regeringen. Dog er

det ikke undersøgt, hvorvidt det også gælder for de dele af regeringsapparatet, som GGGI ikke direkte

samarbejder med (f.eks. finansministeriet). Der synes ikke at være opnået en bredere forankring af

grøn vækst paradigmet uden for regeringskontorerne.

3.4.5. Andre resultater

GGGI Cambodjas program indeholder et pilotprojekt med en lokal NGO og andre partnere på

provinsniveau. Via teknologioverførsel og træning blev firmaet Eco-Solar etableret i Takeo provinsen.

Eco-Solar producere sammen med Eco-Farm økologisk palmesukker på en miljøvenlig måde ved at

benytte et Solar Cooking system kaldet Scheffler Reflector.

3.4.6. Forsinkelse af GGGI Cambodjas proces

Mail fra GGGI s country representative for Cambodja

2nd Joint Donor Review. s.8-9

2nd Joint Donor Review. s.9

Mail fra GGGI s country representative for Cambodja

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GGGI Cambodjas arbejde et blevet forsinket bl.a. som følge af den politiske ustabilitet, der fulgte efter

valget i juli 2013 og en igangværende reform af miljøministeriet. Reformen af miljøministeriet skulle

dog færdiggøres i starten af 2014 og den politiske situation ventes stabiliseret i 2014.

Generelt har det været en for ambitiøs tidshorisont, der er anvendt, når man tager de stakeholder

processer i betragtning, der er nødvendige for at opnå de ønskede policy resultater.

Endelig har det taget længere tid end planlagt at ansætte GGGI personale. Desuden har det personale,

der blev ansat, brugt tid på praktiske opgaver for at kunne blive operative. Det har resulteret i, at der er

blevet brugt mindre tid på projektimplementering end forventet.

4. UDFORDRINGER SET I LYSET AF DANIDA

POLITIKKER/STRATEGIER

I dette kapitel analyseres udvalgte policy papers/"produkter" nævnt i forrige kapitel, som GGGI har

rådgivet på i de to lande. Ligeledes vurderes centrale elementer fra Danidas Retten til Liv og Grøn

Vækst, herunder fattigdomsorientering, sociale og miljømæssige safeguards og civilsamfundets

deltagelse.

4.1. Konteksten og analyse af "produkter" i Etiopien

Økonomi:

Den etiopiske stat driver private virksomheder inden for alt fra bryggerier til hoteller. Der er

statsmonopol på bl.a. internet og telefoni. Blandt de største udfordringer ved den såkaldte

developmental state model er korruption

, bureaukrati og mangel på kredit til små virksomheder.

Udenlandsk investering er ikke tilladt i finanssektoren. Ikke desto mindre har landet ud fra sit lave

udgangspunkt præsteret en økonomisk vækst på 93% de sidste seks år

. Der har været betydelige

udenlandske private investeringer i både industri og landbrug. En af de vigtige kilde til private

investering er det store diaspora, dvs. udlandsetiopiere, men Etiopien modtager bl.a. også betydelige

kinesiske investeringer.

Bistand:

Etiopien har været et kontroversielt samarbejdsland for donorsamfundet siden det omstridte

valg i maj 2005, som endte med gademassakrer samt fængsling og eksil af oppositionsledere. Dette var

samme år medvirkende til, at Danida foretrak Mali frem for Etiopien som nyt programsamarbejdsland.

Men på trods af regimets autoritære topstyring og systematiske menneskerettighedskrænkelser er

Etiopien taget til nåde af donorsamfundet, der tilfører beløb svarende til 50-60% af statsbudgettet

Hovedargumenterne for udviklingssamarbejdet er:

Etiopien er folkerigt og fattigt (BNI på 430 dollar per indbygger og 84 mio. indbyggere) og har

tilsvarende et kolossalt potentiale for vækst og fattigdomsreducering.

4. Kvartalsrapport 2013, Cambodja. s.3-4.

4. Kvartalsrapport 2013. s.11.

2nd Joint Donor Review. s.9 og 11-12

I Verdensbankens Ease of Doing Business Index rangerede Etiopien i 2013 som nr. 125 ud af 181 lande.

http://www.theguardian.com/world/2013/dec/04/ethiopia-faster-rate-millionaires-michael-buerk

http://www.oaklandinstitute.org/development-aid-ethiopia

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Etiopien er relativt politisk stabilt, og er en vigtig allieret i kampen mod ekstremisme og

terrorisme i Somalia samt mod diktaturet i Eritrea. Etiopiens regering har også mæglet i

borgerkrigen i Sydsudan.

I et bredere perspektiv er regimet det mindst udemokratiske i landets historie. Det har f.eks.

formået at give alle etniske grupper en vis grad af selvstyre og ret til at bruge eget sprog i

skolesystemet. Selv om regeringen er ekstremt ømfindtlig over for kritik på

menneskerettighedsområdet, har donorer visse muligheder for at føre dialog.

Klima:

Etiopien er et stort land med et klima, der varierer fra regnfuldt højland til ørkenpræget lavland.

Udfordringerne i forbindelse med klimaforandringer spænder derfor bredt, herunder erosion af

landbrugsjord, tørke, oversvømmelser og temperaturstigninger, der bl.a. spreder malaria til større dele

af højlandet. Befolkningseksplosionen har medvirket til en historisk afskovning. I starten af 1900-tallet

var ca. 36% af landet dækket af træer. Det er siden faldet til ca. 4% trods nylige genskovnings-

kampagner.

Analyse af "produkter" i Etiopien:

Som beskrevet i kapitel 3, lancerede Etiopien i 2011 en omfattende og teknisk velfunderet strategi for

grøn vækst -

Ethiopia s Climate-Resilient Green Economy Strategy (CRGE).

Perspektivet er Etiopiens

ønske og forventning om at blive et mellemindkomstland i 2025 (med BNI per indbygger over USD

1050), og om i denne udvikling at være bedre til at modstå klimaforandringer. Visionen er desuden at

sikre at CO

-udledningen trods økonomisk og befolkningsvækst forbliver på samme lave niveau som

i dag i stedet for at stige drastisk frem til 2025, som det ville være tilfældet i et tænkt business-as-usual

scenario .

Der arbejdes på at udvikle egentlige sektorstrategier for de forskellige sektorer, der er omfattet af

CRGE. Det er blandt andet landbrug, skove, energi, transport og industri.

Climate Resilient Strategy for

Agriculture

forventes udgivet i maj 2014. Strategiarbejdet har inddraget regeringen på tværs af

ministerier, samt flere etiopiske og internationale konsulentfirmaer med GGGI som koordinerende i

forhold til regeringen.

Dokumentet er centralt for Etiopiens grønne vision. Ifølge strategien tegner landbruget sig for 41% af

GDP, 85% af beskæftigelsen og 75% af eksporten. Landbrugsproduktionen skal øges voldsomt samtidig

med, at landbruget er truet af klimaændringer, som især rammer de mest sårbare. I det mest negative

scenarie vil klimaforandringer i 2050 koste 10% af BNP.

Den private sektor spiller en vigtig rolle. Det vurderes, at de ekstra indsatser for climate resilience i

2030 vil koste 600 mio. dollars pr. år i landbruget, som skal lægges oveni de øvrige investerings-

omkostninger, der samlet vil beløbe sig til 3,5 mia. dollars pr. år i 2030. Hvor den private sektor i dag

bidrager med 20% af de langt lavere omkostninger, regner man med, at privatsektoren skal bidrage

med 40% af investeringer i 2030. Der lægges derfor også vægt på incitamenter for den private sektor.

Det forudses blandt andet, at udviklingen vil blive præget og drevet af kommercialisering af

landbrugsland, men problemstillingen med land-grabbing nævnes overhovedet ikke.

Landbrugsstrategien dokumenterer på overbevisende vis de skadevirkninger af klimaforandringer, der

allerede er indtruffet. På trods af de komplicerede årsagssammenhænge giver den desuden et godt

grundlag for at vurdere, hvilke dele af befolkningen vil blive ramt af fortsatte klimaforandringer.

Dermed bliver det muligt at sætte ind på grundlag af lokale vilkår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Strategien er et planlægningsgrundlag, som skal fyldes ud. Den er derfor temmelig overordnet, men er

givetvis et rigtigt godt grundlag. Vi bemærker, at IIED i en nylig publikation

har givet en meget positiv

vurdering af de nye policy papers: "The

government is designing an

impressive

portfolio of public policy

responses to address climate change and capitalise on the opportunities provided by climate change

policies, like access to climate finance and technology".

Gennemgangen af indsatsområder, som resulterer i 41 konkrete indsatstemaer, er værdifuld, fordi den

er konkret og til en vis grad gennemregnet. Det er lidt overraskende, at 38 af 41 indsatser allerede i en

eller anden forstand er prioriteret og finansieret, men en sådan pragmatisme gør det måske lettere at

øge fornuftige indsatser, som virker.

En medarbejder i GGGI Etiopien teamet understreger regeringens ejerskab til disse dokumenter. Han

nævner som GGGI s fortjeneste, at regeringen har fået øjnene op for klimatilpasningens rolle i den

grønne økonomi, hvor man tidligere fokuserede snævert på udenlandsk finansiering til mitigation.

Derudover fremhæves det, at Etiopiens regering har taget begrebet green growth til sig, fordi det

lægger mere vægt på muligheder og vækst end mitigation , hvilket er i tråd med den etiopiske

regerings overordnede udviklingsplan GTP (Growth and Transformation Plan) og behovene i et

lavindkomstland, der ikke har noget moralsk imperativ til at mindske sine i forvejen lave CO

udledninger. Tilsvarende foretrækkes udtrykket resilience frem for adaptation , fordi det kan tolkes

bredere som et økonomisk gode og ikke blot en klimarelateret respons.

Både Ethiopia s Climate-Resilient Green Economy Strategy og Climate Resilient Strategy for Agriculture

er derimod svage, hvad angår fattigdomsorientering, inklusion, civilsamfundsinddragelse og

rettigheder, hvilket vi vender tilbage til.

Når det er sagt, finder vi det positivt, at GGGI teamet i Etiopien synes at have taget vigtige skridt ud af

skyggen efter McKinsey internationale konsulentteams, som modtog ca. 30 mio. kr. for at skrive

rapporter baseret på bl.a. deres "Cost Curve" økonomiske beregninger

og promovering af

vandkraftværker.

4.2. Konteksten og analyse af "produkter" i Cambodja

Økonomi:

I løbet af de seneste år har Cambodja haft høj vækstrate. I 1992 var BNP pr. indbygger 200

dollars, hvor den i 2012 kom op på 1036 US dollars. På samme tid har andelen af indbyggere, der lever

under fattigdomsgrænsen, ændret sig fra at være 50% i 1992 til at være 20% i 2011. Regeringen har sat

en målsætning om, at Cambodja i 2030 skal være et højere middelindkomstland. Trods økonomisk

fremgang har Cambodja stadig mange udfordringer, bl.a. med voksende ulighed, både i indkomst og på

ligestilling, men også stor forskel mellem by og land.

Klima:

Cambodja er særligt sårbar over for klimaforandringerne, bl.a. pga. sin lave kapacitet for

klimatilpasning. Det er især landdistrikterne, der rammes af de ødelæggende begivenheder som tørke

og oversvømmelser.

Public Policy Responses for a Climate Resilient Green Economy in Ethiopia. Published by IIED, March 2014

"A Cost Curve for Greenhouse Gas Reduction", hvor McKinsey har regnet på, hvilken investering har størst

effekt på nedbringelsen af drivhusgasser pr. investeret krone.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Analyse af "produkter" i Cambodja

Cambodja var det første udviklingsland i regionen, som udviklede et National Green Growth Roadmap

(NGGR) i 2010. NGGR fokuserer på de 7 A er

. I 2012 udviklede regeringen, med assistance fra GGGI,

Green Growth Master Plan

(GGMP), som indeholder mere specifikke guidelines og frameworks for grøn

vækst i Cambodja. Det er primært masterplanen, der er refereres til i denne analyse.

I 2013 etablerede regeringen et National Council on Green Growth (NCGG), General Secretariat for

Green Growth (GSGG), samt vedtog National Policy on Green Growth (NPGG) og National Strategic Plan

on Green Growth (NSPGG) med rådgivning fra GGGI.

Overordnet roser Joint Donor Review GGGI programmet i Cambodja for dets effektivitet i scoping- samt

igangsættelsesfasen gennem bl.a. god økonomisk rådgivning til regeringen. GGGI har haft held med at

have Koreas gode ry i ryggen, som har været med til at åbne døre og gjort det muligt at knytte tætte

bånd til vigtige aktører.

De cambodjanske NGO netværk er mere skeptiske, fordi de finder, at masterplanen prioriterer

migitation for højt ift. adaptation, og i det hele taget har for lidt fokus på fattigdomsbekæmpelse og

inklusion. Som de skriver i deres besvarelse af vores spørgeskema, takler planen

ikke

de indbyggede

konflikter om ressourcer

(between renewable energy/hydro dam and water resources for agriculture

causing flood and affecting fish/ecosystem).

Dernæst er masterplanen for svag på land-use

planning/management, hvor der er et stigende antal jordkonflikter.

NGO'erne peger også på, at det er svært at se, hvordan masterplanen bliver omsat til virkelighed. Efter

valget i juli 2013 er der sket nogle ændringer med bl.a., at regeringen påtænker at formulere 'a national

policy on green growth and strategic action 2013-2030' i stedet for masterplanen.

4.3. Fattigdomsbekæmpelse og inklusion i de to lande

Fattigdomsbekæmpelse og inklusion i Etiopien

Etiopien fører en ret fattigdomsorienteret politik. Ifølge den seneste MDG-landerapport fra december

2012 er Etiopien godt på vej til at opfylde 6 af de i alt 8 mål, mens en stærk indsats er igangsat for at

opfylde de sidste to. Andelen af indbyggere, der lever under den definerede fattigdomsgrænse, er tæt

på at være halveret (faldet fra 45% i 1995 til 28% i 2012). Sulten er også mindsket i landet. Målt efter

tre indikatorer underernæring, børns undervægt samt børnedødelighed er sultindekset faldet fra

43% i 1990 til 29% i 2011.

Hvor det halter allermest, er inden for kvinders reproduktive sundhed. Etiopien er blandt verdens

farligste lande at føde i. I 2000 omkom 871 mødre per 100,000 fødsler. I 2005 lykkedes det at reducere

dette tal til 676, men siden har der kun været ringe fremgang, hvorfor landet er langt fra at nå ned på

målet på 267 i 2015.

Både

Ethiopia s Climate-Resilient Green Economy Strategy

Climate Resilient Strategy for

Agriculture

i høj grad forsknings- og konsulentbaserede miljø- og klimastrategier suppleret med

nogle overvejelser om makroøkonomi og finansiering. Den teknokratiske karakter af strategierne

De 7 A er: Adgang til rent vand og sanitet, adgang til vedvarende energi, adgang til information og viden, adgang

til midler for bedre mobilitet, adgang til finansiering og investeringer, adgang til fødevaresikkerhed og ikke-

kemikalske produkter samt adgang til bæredygtig landbrug. (GGMP hvor der henvises til NGGR, s. 11).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

betyder, at spørgsmål som inklusion ikke er behandlet, mens fattigdom og marginalisering næsten

udelukkende nævnes som et spørgsmål om at sikre sikkerhedsnet for de udsatte.

Fattigdomsorienteringen ligger først og fremmest i antagelsen om, at vækst vil skabe jobmuligheder og

hæve levestandarden generelt. Socioøkonomiske hensyn adresseres ikke konkret, men mere som en

afledt effekt af en grøn økonomi:

Green economy will unlock economic growth, create employment,

and provide additional socio-economic benefits .

Etiopiens fattigdomsproblem er fortsat kolossalt, og det forværres, når landbruget rammes af tørke.

Det nævnes, at tørken i 2003, der var den alvorligste i nyere tid, berørte 12 millioner mennesker. I alt

har Etiopien omkring 8 mio. husstande (formentlig mindst 30 mio. mennesker), der lever af

subsistenslandbrug.

Men det understreges, at forbundsregeringen allerede bruger betydelige beløb på sikkerhedsnet og

indkomstsupplement til de mest sårbare (hvilket er korrekt). Derfor er systemet på plads, og det

forventes kun, at social protection vil få omkring 12% af de ekstra ressourcer, der tilføres til climate

resilience. Det begrundes med, at denne støtte allerede er mainstreamet af forbundsregeringen.

Tolker man positivt, kan man sige, at understregningen af at indsatser skal baseres på lokale vilkår,

samt strategiens omhyggelige opdeling af landet i adaptation zones med forskellige vilkår for

forskellige typer af landbrugere giver mulighed for en tilpasset indsats, som også gavner de små

subsistensbrugere. Men der er ingen reelle overvejelser, om hvordan inddragelse skal finde sted,

ligesom det ikke diskuteres, hvad en øget kommercialisering af jorden vil betyde for småbønderne.

Man kan argumentere for, at hvis det trods stor befolkningstilvækst lykkes at gøre Etiopien til et

mellemindkomstland, så vil det løfte mange mennesker ud af ekstrem fattigdom. Men

kommercialisering af et hastigt voksende landbrug kan også føre til nye former for marginalisering og

fattigdom for traditionelle småbønder. Det beskæftiger strategien sig ikke med.

Blandt de konkrete foreslåede indsatsområder er mekanisering af trækkraft i landbruget med henblik

på at erstatte 50% af trækkraften (i dag okser). Der står ikke noget om, hvordan det vil påvirke

landbrugsstrukturen.

Jordrettigheder er et kontroversielt emne i Etiopien. I princippet er al landbrugsjord statsejet. Den kan

ikke sælges eller belånes, men kan arves eller gives videre så længe brugerne fortsat dyrker den. Denne

svage form for ejendomsret skaber et vist incitament til at udpine jorden, men også til at forblive på

landet i stedet for at migrere til byerne. Endnu mere problematisk er regeringens mulighed for at

beslaglægge jord og sælge/langtidslease den til pengestærke investorer. Således er indfødte folk i

Gambela-regionen og i den sydlige del af landet blevet fordrevet fra deres traditionelle jorder for at

give plads til udenlandsk ejet industrialiseret landbrug.

En strategi der peger i retning af en stærkt

voksende kommercialisering af landbrugsjord, peger også på en risiko for vækst i denne type af

problemer, og der må som minimum udvikles en inkluderende strategi for, hvordan sådanne problemer

takles.

http://intercontinentalcry.org/ethiopias-land-grabs-stories-displaced-20830/

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fattigdomsbekæmpelse og inklusion i Cambodja

Cambodjas regering fører en ret fattigdomsorienteret politik. Ifølge UNDP er Cambodja tæt på at have

opfyldt MDG1 om fattigdomsbekæmpelse, når det kommer til fattigdom målt på indkomst

Regeringen anser fattigdomsbekæmpelse som en væsentlig faktor, når det kommer til opfyldelsen af de

andre MDG-mål. Ifølge UNDP, er det er realistisk, at Cambodja når sit mål om, at max 19% af

befolkningen ligger under fattigdomsgrænsen i år 2015. Målet om grundskoleuddannelse ligger inden

for rækkevidde og målene er allerede opfyldt om at nedbringe mødre- og børnedødeligheden. Dog er

der endnu lang vej til bekæmpelsen af fejlernæring blandt børn. Desuden er Gini-koefficienten for

ulighed dalende.

Fattigdomsbekæmpelse er regeringens førsteprioritet, hvilket også gøres klart i Cambodjas masterplan

GGMP, som regeringen har udviklet med støtte og assistance fra GGGI. Fattigdomsniveauet faldt med

mere end 1% pr. år i perioden 2004-2007. Dette bruger regeringen som et eksempel på et konkret

resultat for fattigdomsbekæmpelse gennem Cambodjas National Poverty Reduction Strategy. Denne

udvikling er sket forud for samarbejdet med GGGI, og derfor kan det faldende fattigdomsniveau i

Cambodja også skyldes initiativer, der ligger før de grøn vækst strategier, GGGI har givet input til.

Cambodjas masterplan

(GGMP) nævner specifikt MDG-målene og det trade off, der kan være mellem

MDG1 (poverty reduction) Og MDG7 (environmental sustainability). Grøn vækst strategier kan på kort

sigt have omkostninger, og derfor er det vigtigt, at man komplementerer med socialpolitik. På lang sigt

vil grøn vækst strategierne, som det står i GGMP, gavne de fattigste, bl.a. ved at skabe grønne job inden

for bæredygtighed og naturressourcer. Her er det vigtigt at påpege, at grøn vækst ikke alene kan

bekæmpe fattigdom og at det direkte link mellem de to ikke er stærkt nok uden vægt på konkrete

fattigdomsorienterende initiativer. De mest konkrete initiativer med fokus på fattigdomsbekæmpelse,

der kan spores i Cambodjas GGMP, er community-based forest management, irrigation networks, water

ressource management samt arbejdet med at forbedre fødevaresikkerheden og adgangen til rent

drikkevand og sanitet.

En GGGI medarbejder for programmet i Cambodja, fortæller hvordan GGGI har hjulpet regeringen med

at identificere økonomiske muligheder for folk i landdistrikterne. Et eksempel på dette er community-

based turisme, hvor formålet er, at en større del af indtægterne fra turisme går direkte til de fattige i

landdistrikterne. Ideen om økoturisme bliver rost af en repræsentant fra en cambodjansk NGO, der ser

det som god mulighed for at øge indkomsten for de pågældende beboere. Dog bliver der gjort

opmærksom på, at ideen mangler støtte og institutionalisering fra regeringen.

GGGI medarbejderen for programmet i Cambodja nævner endnu et projekt, som GGGI har foreslået

regeringen. Her skal kommunerne producere elektricitet i samarbejde med privatsektoren gennem

indsamling af madaffald og derefter distribuere den generede elektricitet til husholdninger med ringe

adgang til energi. Derudover peges der på, at GGGI har fokuseret på at fremme iværksættere blandt

lokale NGOer og SMEer, herunder Neighbour of Cambodia, Genesis Community of Transformation og

Small World Cambodia, som ifølge GGGI er et effektivt redskab til fattigdomsbekæmpelse.

En klimamedarbejder i det cambodianske NGO Forum mener, at visionen og nogle af strategierne i

GGMP er til fordel for de fattigste, bl.a. Access to food security (agriculture) and non-chemical products

og Access to sustainable land use. For andre strategier er fokus mere på nationalt niveau og

makroøkonomisk vækst, hvor de fattiges behov ikke tilgodeses på samme måde, bl.a. i Access to

renewable energy, Access to finance and investment, clean water osv. Derudover bliver der peget på, at

http://www.kh.undp.org/content/cambodia/en/home/mdgoverview/

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fattigdomsbekæmpelse i GGMPs vision ses som det overordnede resultat af grøn vækst, men at

regeringen og dens embedsmænd ikke er helt tydelige mht. hvilke midler og aktiviteter, det kræver.

En repræsentant fra det cambodjansk klimanetværk (Cambodia Climate Change Network) mener ikke,

at GGMP er fattigdomsorienteret og siger på linje ovenstående udsagn, at de fleste grøn vækst

aktiviteter er planlagt på nationalt niveau med et makroøkonomiskfokus og ikke fattigdomsfokus.

Dernæst bliver det tilføjet, at de færreste cambodianere er klar over, hvad masterplanen indeholder.

Inklusion af den marginaliserede befolkning i Cambodja nævnes i masterplanen. Potentialet for

inklusion skulle ligge i inkorporeringen af mikrofinanssektoren i grøn vækst dagsordenen, som en del af

deres Inclusive Green Growth Financing . Det er dog ikke helt tydeligt, hvordan det konkret skulle

skabe inklusion.

Det fremgår flere gange, at fattigdomsbekæmpelse er en høj prioritet for regeringen, og

fattigdomsbekæmpelse adresseres også i masterplanen. Dog mener de interviewede fra både NGO

Forum og klimanetværket, at nogle af grøn vækst initiativerne er på makroplan og ikke nødvendigvis er

direkte fattigdomsorienterede. Selvom der henvises til konkrete fattigdomsorienterende projekter i

masterplanen, er det ikke alle grøn vækst aktiviteterne, som civilsamfundsorganisationerne anser for at

være fattigdomsorienterede. Vi anbefaler derfor, at man arbejder videre med at konkretisere, hvordan

de forskellige grøn vækst aktiviteter kan være med til at bekæmpe fattigdom. Det betyder således, at

der ikke bør sættes lighedstegn mellem grøn vækst og fattigdomsbekæmpelse uden at konkretisere

hvordan.

4.4. Sociale og miljømæssige safeguards

(inkl. gender)

Ordet safeguard nævnes ingen steder i "Green Growth Master Plan for Cambodia", som for øvrigt har

GGGI's logo på forsiden. Det nævnes kun, at regeringen har planer om at bygge flere large scale hydro

power plants. Dette omtales som grøn vækst, men der tilføjes dog mulige problemer med flytning af

den lokale befolkning. Planen anbefaler comprehensive environmental impact assessment, som

involverer "civil

society and indigenous populations."

Begrebet safeguards er heller

ikke

nævnt i de to centrale dokumenter, som vi har analyseret fra

Etiopien: Ethiopia s Climate-Resilient Green Economy (2011) og Climate Resilience Strategy Agriculture

(forventes offentliggjort i maj 2014).

Det er tankevækkende, at begrebet safeguards overhovedet ikke kommer op i en søgning på GGGI's

hjemmeside. Det står i skærende kontrast til Verdensbanken, som har 10 instrumenter til at

operationalisere bankens environmental and social safeguard policies

. Blandt disse er Indigenous

Peoples, Safety of Dams samt Projects in Disputed Areas.

Joint Review rapporten fra september 2013 er også kritisk overfor GGGI's manglende indsats med

safeguards. Dette understreges yderligere af, at Inception review i 2011 havde en anbefaling nr. 5:

Develop a suite of environmental and social safeguards.

Den eneste aktivitet har været at have en

World Bank safeguards: A set of instruments to ensure that the Bank supported lending operations minimize

any adverse impacts on local people, their livelihoods, culture and the environment. See:

http://www.globalenvironments.org/course-outputs/policy-matters/world-bank-social-environmental-safeguard-

policies

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

person, som sidste efterår har arbejdet på en concept note om emnet - der så vidt vi kan forstå primært

handler om den videre arbejdsproces.

Vi er overraskede over, at safeguards heller

ikke

nævnes i Udenrigsministeriets udkast til "Concept

note

for an organisation strategy for the GGGI."

Måske fordi det ikke var medtaget som en anbefaling i Joint

Review rapporten. Det bemærkes, at "Social and environmental safeguards" nævnes kort i referatet fra

programkomiteen 12. marts 2014.

Det er en svaghed, at GGGI s indsatser alene handler om at støtte udviklingen af grøn vækst strategier,

men så vidt det kan ses ikke hjælper landene med at udvikle redskaber, der kan måle effekt og impact

af strategierne på f.eks. fattigdomsreduktion og modstandskraft for fattige befolkningsgrupper. I

Etiopien øges dette problem yderligere af den manglende inddragelse af civilsamfundet i

strategiarbejdet.

Som påpeget i CARE Danmarks høringssvar, lever GGGI langt fra op til Danidas NEK-strategi (s.10) om at

sikre, at fattige og marginaliserede grupper ikke udelukkes eller skades af nye grønne politikker,

regulering og investeringer. Desværre mangler GGGI håndfaste redskaber til sikre fattigdomsorientering

og sociale og miljømæssige safeguards i de strategier og projekter, som organisationen fremmer på

landeniveau. Det medfører en betydelig risiko for, at de svageste og fattigste grupper i samfundet ingen

glæde får af væksten. Dette gælder også ligestilling (gender), som synes at stå svagt i GGGI's indsats i

landene. Fra Cambodja rapporteres, at GGGI har involveret Ministry of Women Affairs.

Denne rapport anbefaler, at Danmark arbejder aktivt for, at GGGI i langt højere grad fremmer en

fattigdomsorienteret tilgang og ligeledes arbejder for "social and environmental safeguards", som kan

sikre, at fattige og marginaliserede grupper ikke udelukkes eller skades af nye grønne politikker,

regulering og investeringer. Ligeledes bør indsatsen for at fremme ligestilling/gender styrkes.

Netop fordi GGGI primært rådgiver regeringer, er det afgørende, at GGGI ikke er med til at give

regeringer legitimitet ved ikke i tilstrækkelig grad at fremme sociale og miljømæssige safeguards og

situationen for marginaliserede befolkningsgrupper.

4.5. Civilsamfundsinddragelse i de to lande

I dette afsnit påvises, at GGGI s arbejde i Cambodja og Etiopien har svært ved at leve op til

forventningerne om en rettighedsbaseret tilgang og inddragelse af civilsamfundet. Her to citater fra

NEK strategien:

- Informed by a rights-based approach and good governance, inclusive green growth secures

access to energy and natural resources for poor populations and thus promotes their economic

resilience in times of environmental change.

- Danish development cooperation will support the transition towards a greener economy and

promote a more inclusive green growth. This transition requires high-level commitments from

governments, the private sector and civil society.

Det er forståeligt, at det er vanskeligt at have en rettighedsbaseret bistand i det repressive Etiopien.

Men som det fremgår af denne sektion, gør GGGI alt for lidt for at tilskynde regeringerne til at se

potentialer i en øget inddragelse af civilsamfundet. Dette må ske på en mere systematisk måde end blot

at invitere cambodjanske NGO netværk til enkelte workshops.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Civilsamfundsinddragelse i Etiopien:

I 2009 indførte Etiopien en lov, der forbyder NGO er at drive fortalervirksomhed om menneskerettig-

heder, ligestilling og konfliktløsning, medmindre hele 90% af deres samlede finansiering kommer fra

nationale kilder. Det er tilladt for udenlandske penge at drive fortalervirksomhed inden for miljø, men

sådanne udgifter skal medregnes under administration , der højest må udgøre 30% af det samlede

budget. Direktøren for den etiopiske NGO Forum for Environment fortalte os i et interview, hvordan

hans organisation søger at øge sit aktivitetsbudget og samtidig undgår at bruge ordet advocacy for at

kunne udøve policy-indflydelse inden for reglerne. Andre miljøorganisationer erklærede ivrigt deres

apolitiske grundlag og styrede under vores interviews i en stor bue uden om kontroversielle emner,

såsom jordrettigheder.

Civilsamfundet nævnes kun én enkelt gang i en overordnet sætning i landbrugsstrategien, der handler

om, at den store plan kræver en coordinated and concerted effort , som omfatter alle

udviklingspartnere og civilsamfundet. I et afsnit om, at indsatserne kan gøre det nødvendigt med øget

uddannelse og træning af bønder, nævnes det, at her kan også ligge en NGO-opgave.

Udover mere løse og sporadiske henvisninger er civilsamfundet

ikke

nævnt. Det er i tråd med Joint

Review rapportens påvisning af, at GGGI s samarbejde er begrænset til regeringsniveau og den private

sektor.

Som respons til disse mangler udtaler chefen for GGGI s Etiopien team, at GGGI bestemt er enige i

vigtigheden af at involvere civilsamfundet og fokusere på fattigdom, men at GGGI kun udøver indirekte

indflydelse, og ikke står som afsender af ovennævnte dokumenter. Der argumenteres for, at GGGI s

særlige styrke, hvor de kan gøre en forskel, er i rollen som trusted advisor , og den er ikke forenelig

med at drive fortalervirksomhed over for regeringen.

GGGI sits within government and can influence

the government in how it takes decisions, but I stress that we don t try to influence the government to

take on a particular approach or agenda. We do promote that their decision-making takes account of all

the facts,

udtales der. Endvidere antydes der, at denne diskrete tilgang bag kulisserne skaber en række

håndgribelige resultater, der dog ikke kan gås i detaljer med, da det er politisk følsomt.

Det bringer os tilbage til konteksten i Etiopien. Man kan mene, at Etiopiens officielle tilgang til udvikling

ikke er rettighedsbaseret nok til at fortjene international bistand, men hvis man accepterer

argumenterne for at indgå et samarbejde og en dialog, fungerer det næppe at køre hårdt frem med

krav om f.eks. civilsamfundsdeltagelse, inklusion, indfødte folks jordrettigheder osv. Strategiens egen

understregning af behovet for en concerted efforts giver muligheder for på nogle områder at presse

på, og disse muligheder skal udnyttes, men massive krav kan i værste fald føre til en afbrydelse af

samarbejdet såvel som dialogen. Specifikt vil det gå ud over GGGI s komparative fordel i at nyde

regeringens tillid.

GGGI er forpligtet på egne strategier på disse områder, og resultaterne i Etiopien og andre

samarbejdslande må også via kendte indikatorer måles på i hvilken udstrækning, GGGI via sin dialog er i

stand til at opnå forbedringer. Derudover er det vigtigt at støtte rettigheder, civilsamfund og inklusion

af andre kanaler end GGGI, hvilket Danida i Etiopien har mulighed for i sin kommende planlægning af et

bilateralt program med 27,5 mio. kr. afsat i klimapuljen 2014. Under alle omstændigheder må Danida

aktivt være med til at sikre at en implementering af grønne strategier, udviklet af GGGI, ikke reelt fører

til en yderligere marginalisering af allerede sårbare grupper.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Civilsamfundsinddragelse i Cambodja:

I de sidste par år har regeringen i Cambodja prøvet at indføre en lov, der bl.a. vil ændre på

civilsamfundsorganisationers forsamlingsfrihed. Pga. massiv kritik mod denne lov har regeringen sat

den på hold til slutningen af 2014. Dette samt lignende tiltag har gjort det svært for civilsamfundet i

Cambodja, bl.a. ved at indskrænke CSO ernes rettigheder. I november 2012 erklærede ILO Cambodja

for det værste land i verden ift. indskrænkning af foreningsfriheden.

I Cambodjas Master Plan (GGMP) fremgår det, at en af handlingsplanerne for udbredelsen af

kendskabet til grøn vækst er at engagere medierne, civilsamfundet og community organizations.

Civilsamfundet skal bl.a. være med til at øge informations- og vidensniveauet om grøn vækst

. Det

fremgår også af 4. kvartalsrapportering for 2013, at NGOer har fået rådgivning fra GGGI om grøn vækst.

En repræsentant fra en cambodjansk NGO mener, at inddragelsen af civilsamfundsorganisationer er

begrænset i Master Plan. Der mangler bl.a. at blive opstillet en række indikatorer, som alle aktører

regering, civilsamfund og privatsektoren kan blive enige om. Civilsamfundsorganisationer bør

inddrages i designet, implementeringen samt i evalueringen af projektet.

De interviewede fra de cambodjansk NGOer fortæller også, at civilsamfundet er blevet inviteret til

forskellige workshops, hvis formål er at øge den offentlige bevidsthed om grøn vækst samt at udvikle

handlingsplaner. Det fortælles, at NGO Forum siden 2013 har mødtes med GGGI eksperter. GGGI

kendes som en koreansk institution, der har været en stor støtte til regeringen i udviklingen af GGMP,

Green Growth Roadmap, Green Growth Policy & strategy. Derudover bliver det fremhævet, at GGGI har

været gode til at modtage den feedback som NGO Forum har givet dem.

Det cambodjansk klimanetværk har til forskel fra NGO Forum ikke det store kendskab til GGGI, og kan

derfor heller ikke vurdere, hvor meget merværdi GGGI har haft i grøn vækst dagsordenen i Cambodja.

De har ikke noget kendskab til, at deres medlemsorganisationer har været involveret i processen.

Lederen af GGGI programmet i Cambodja erkender, at fokus har været på at inddrage den private

sektor. Hun skriver i en mail til os: "The

Master Plan draft was prepared through wide consultations

with government stakeholders and the private sector. The involvement of civil society is part of the

second phase of the consultation which is a priority for GGGI, as the government requested the institute

to solicit input from civil society."

GGGI fortæller derudover, at GGGI har samarbejdet med NGO Forum, CAFOD og WWF ved at invitere

dem til workshops og andre events i relation til grøn vækst. Vi har prøvet at komme i kontakt med hhv.

CAFOD og WWF i Cambodja, men har ikke fået svar.

Det er vores indtryk fra de gennemførte interviews/spørgeskemaer, at 2nd Joint Donor Review tegner

et for positivt billede af GGGI s civilsamfundsinddragelse i Cambodja. GGGI har kun inddraget nogle

udvalgte civilsamfundsorganisationer til at deltage i workshops eller lignende. Vi finder, at der er gode

potentialer i, at man fremover inddrager civilsamfundet på en langt mere systematisk måde.

Denne rapport anbefaler Danida at presse på, for at GGGI bliver langt mere opmærksomme på - over

for regeringerne - at påvise potentialet i en øget inddragelse af civilsamfundets organisationer, såvel

Masterplanen GGMP s. 119

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nationalt som lokalt. GGGI bør på grundlag af fastlagte indikatorer rapportere om resultater i forhold til

fattigdomsorientering og social inklusion.

Endvidere anbefales Danida at gøre mere for at styrke civilsamfundsorganisationer interesser i

bæredygtig udvikling via de bilaterale programmer, som er under planlægning i bl.a. Etiopien. Det er

ikke hensigtsmæssigt, at GGGI begynder at kanalisere midler til advocacy NGO netværk. I stedet kunne

det være oplagt at kikke nærmere på at udvide "Southern

Voices on Climate Change"

(konsortium

indenfor 92 gruppen), som siden før COP15 har støtte NGO netværk i Asien, Afrika og Latinamerika. De

fleste af de netværk, som vi interviewede i Etiopien og Cambodja, har været en del heraf. Men grundet

en max. grænse på 5 mio. kr. i den af CISU administrerede pulje for Klima og Miljø, er omfanget af

denne støtte blevet reduceret - hvilket netop ikke er hensigtsmæssigt i lyset af GGGI begrænsninger ift.

at arbejde med civilsamfundet.

4.6. Beregninger på GGGI

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Et andet argument for at trække midlerne fra den globale ramme (og ikke fattigdomsrammen) er, at

dansk klimabistand ikke bør tages fra de eksisterende bistandsmidler, som det er tilfældet i dag.

Danmark har underskrevet Klimakonventionen, Bali-aftalen samt Copenhagen Accord, hvor der står

skrevet, at klimabistand skal være 'additionel bistand' til de eksisterende bistandsmidler.

Forholdet mellem midler til Adaptation og Mitigation

Tilpasning til klimaforandringer er af særlig betydning for svage og udsatte grupper, der er særligt

sårbare over for klimaforandringer. Klimatilpasning kan direkte hjælpe fattige til at blive mere

modstandsdygtige over for klimaforandringer, fx ved at sikre et område mod oversvømmelser, mens

mitigation indirekte kan gøre fattige mindre udsatte ved at modvirke den globale opvarmning, f.eks.

ved at opføre vindmølleparker i stedet for kulkraftværker. Det er ret markant, at private investeringer

primært går til mitigation aktiviteter og i meget begrænset omfang til adaptation tiltag i fattige ulande.

De to lande har lavet en national tilpasningsplan (National Adaptation Programme of Action NAPA). I

Cambodja blev den udgivet i 2006, mens den etiopiske er fra 2007. I den cambodjanske grøn vækst

strategi nævnes landets NAPA strategi én gang, men der står

ikke

noget om, hvordan denne strategi er

blevet indarbejdet i landets nye grøn vækst strategi. Den etiopiske NAPA er end

ikke

nævnt i den

etiopiske grøn vækst strategi.

Det er dermed uklart, hvordan forholdet bliver mellem adaptation og mitigation i Cambodja og

Etiopien. De cambodjanske NGO netværk peger på, at GGGI har prioriteret mitigation (renewable

energy, hydro-dam, waste management, forestry) og i mindre grad adaptation.

Dermed er det usikkert om landenes klimatiltag direkte kommer landenes store fattige befolkning til

gode gennem tilpasningsinitiativer, der øger resilience, eller om der vil blive opført store anlæg til

vedvarende energi, der kun indirekte og ofte i mindre grad vil komme de fattige til gode. Som nævnt i

omtalen af arbejdet i Etiopien er det også usikkert, hvordan den store grønne landbrugssatsning vil

påvirke vilkårene for sårbare småbønder og landbrugsstrukturen i det hele taget, og strategierne tager

ikke højde for det.

Denne rapport anbefaler, at kun andelen af GGGI's arbejde i lavindkomstlande (LDC) bør tages fra

fattigdomsrammen (anslået 30% mod de nuværende 50%), mens den øvrige støtte bør tages fra den

globale - også grundet, at GGGI mangler klarhed over sin fattigdomsorientering.