19. maj 2014.
Udenrigsministeriet.
København, den 19. maj 2014.
a.
Udenrigsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at der i finansåret 2014 afgi-
ves tilsagn på 90,0 mio. kr. i støtte til Global Green Growth Institute (GGGI).
Udgiften vil blive afholdt af den på finansloven for 2014 opførte bevilling på 1.097,0 mio. kr. til §
06.34.01. Miljø- og klimabistand i udviklingslande.
Forslaget medfører ikke merudgifter i finansåret.
b.
Baggrund
GGGI blev etableret af Sydkorea i juni 2010. Danmark har støttet organisationen med 90,0 mio. kr.
i perioden 2011 til 2013, jf. akt 102 af 31. marts 2011, og har siden 2011 deltaget aktivt i bestyrelses-
arbejdet. Med dansk støtte blev GGGI i oktober 2012 omdannet til en international organisation, som
i 2013 opnåede FN-observatørstatus. GGGI blev i juni 2013 optaget på listen over ODA-godkendte
internationale organisationer.
Som foreskrevet i retningslinjerne for bevillinger over 35,0 mio. kr. har Udenrigsministeriet i for-
beredelsen af en ny bevilling til GGGI udarbejdet en appraisal-rapport, som vurderer relevansen af
fortsat dansk støtte til GGGI’s arbejde, den forventede effekt og mulige risici.
Projektbeskrivelse
GGGI har 34 programmer i 20 lande og regioner, hvor der ydes rådgivning af central- og lokalrege-
ringer inden for grøn vækst. Aktiviteterne omfatter støtte til analyser samt udvikling af politikker,
strategier og planer på nationalt og sektorniveau. GGGI støtter også identifikation og udvikling af
grønne projekter og hjælper med afsøgning af finansieringsmuligheder. Aktiviteterne er inddelt i tre
arbejdsspor: Grøn Vækst, Planlægning og Implementering; Viden/Forskning og Offentligt-Privat
Samarbejde.
GGGI har vist nogle tidlige positive resultater, hvor organisationen med succes har rådgivet rege-
ringer i udviklingslandene i arbejdet for grøn omstilling og bæredygtige strategier, bl.a. fordi GGGI
anses for at være en troværdig og legitim partner for udviklingslandene. GGGI supplerer det arbejde,
som udføres af f.eks. Verdensbankens Klimainvesteringsfonde, den Globale Miljøfond og den plan-
lagte Grønne Klimafond mht. at sikre finansiering til implementering af strategierne.
Det strategiske formål med det danske bidrag til GGGI er at støtte en innovativ international orga-
nisation, der betragtes som en legitim partner, og som adresserer barrierer for udviklingen af grønne
AS001488