REFERATaf

Møde i Udviklingspolitisk Råd

den 28. april 2014Til stede:Professor Georg Sørensen, Århus Universitet (Formand)Generalsekretær Vagn Berthelsen, IBISProgramkoordinator Rolf Hernø, Care DanmarkVibeke Tuxen, Civilsamfund i Udvikling, CISUSektionsleder Julie Koch, Red BarnetInstitutleder Helle Samuelsen, Københavns UniversitetInstitutleder Niels Elers Koch, Københavns Universitet t.o.m. pkt. 3Direktør Nanna Hvidt, DIISKonsulent Jens Erik Ohrt, LOChefkonsulent Tine Bork, HåndværksrådetForud for mødet var der fremsendt skriftlige kommentarer fraDirektør Thomas Bustrup, Dansk Industri,Direktør Jan Laustsen, Landbrug & FødevarerGeneralsekretær Henrik Stubkjær, Folkekirkens NødhjælpUdenrigsministeriet:Handels- og udviklingsminister Mogens JensenDirektør for udviklingspolitik Martin Bille HermannChef for Center for Global Udvikling og Samarbejde Morten Jesper-senNathalia Feinberg, Dorte Chortsen og Mette Brink Madsen (UGS)Mikael H. Winther, Ulrich Sørensen, Odd Sinding, Helene Storm,pkt. 2Geert Aagaard Andersen, Kira Sindbjerg, Vivian Kuijpers, BirgitteMarkussen, Nicolaj A. Hejberg og Peter Bøgh Jensen, pkt. 3Ulla Næsby Tawiah, Jens Kåre Rasmussen og Jane W. Rosales, pkt. 4Tove Degnbol, Lasse Møller og Henrik Vistisen, pkt. 5Ib Petersen, Mia Steninge, Jeppe Mathias Helsted, Jesper Andersen,Lise Abildgaard Sørensen, Frode Neergaard, Erik Næraa-Nicolajsenog Anne Meldgaard, pkt. 6Kaare Baarslev, Maria Ulff-Møller og Tove Degnbol, pkt. 7Ulla Næsby Tawiah, Jens Kåre Rasmussen og Anne Charlton Chri-stensen, pkt. 8Odd Sinding og Camilla Saugstrup, pkt. 9

Dagsordenspunkt 1 – Velkomst ved handels- og udviklingsministeren

Handels- og udviklingsministeren indledte med at understrege vigtigheden af UdviklingspolitiskRåd som rådgivningsorgan for ministeren, og at han så frem til samarbejdet med Rådet. Mini-steren understregede, at det fortsat var strategien for Danmarks udviklingssamarbejde, Rettentil et Bedre Liv, der satte kursen for udviklingssamarbejdet. På handelsområdet havde man ogsåen strategi, og synergifeltet mellem disse to strategier var et område, som ministeren gerne villebruge kræfter på at udforske og udvikle, med udgangspunkt i samarbejdslandenes behov ogønsker. Hovedprioriteterne ville på udviklingssiden fortsat være fattigdomsbekæmpelse samtfremme af menneskerettigheder og vækst.Handels- og udviklingsministeren var optaget af at fastholde en stærk opbakning til udviklings-samarbejdet i den danske befolkning og så frem til i samarbejde med Rådet om at skabe endnustærkere ejerskab i befolkningen og formidle mere viden om de resultater, der skabes.

Dagsordenspunkt 2 – Synopsis for Landepolitikpapiret for Myanmar

Landepolitikpapiret for Myanmar giver retning for det samlede danske engagement i Myanmar (2016-2020).Politikpapiret har to strategiske målsætninger: 1) At bidrage til at fremme en fortsat demokratiserings- og re-formproces, 2) At bidrage til at fremme en bæredygtig og ansvarlig økonomisk vækst herunder forbedring aflevevilkår især i marginaliserede områder med etniske befolkningsgrupper.Ambassaden redegjorde for den aktuelle politiske situation i Myanmar, som sætter rammernefor det nuværende og fremtidige danske engagement i landet. Der blev peget på betydningen afdet kommende valg i 2015 og udfordringerne i forbindelse med fredsprocessen og de etniskekonflikter, især i Rakhine staten. Ambassaden understregede Danmarks støtte til den politiskeog økonomiske reformproces i Myanmar.Udviklingspolitisk Råd var generelt positivt indstillet over for papiret. Flere medlemmer pegedepå danske virksomheders muligheder i Myanmar og nødvendigheden af, at rammebetingelsernefor investeringer i Myanmar forbedres, så den bæredygtige, ansvarlige vækst sikres. Det blevbemærket, at man med fordel vil kunne inddrage Danida Business Partnerships og have merefokus på små og mellemstore virksomheder. Rådet påpegede ligeledes, hvordan virksomhedersansvar og tilgang til CSR kan være drivkræfter for værdier og udvikling i Myanmar. Enkeltemedlemmer pegede på, at det ikke burde være nødvendigt at fremhæve, at danske virksomhe-der har en særlig forpligtelse til ansvarlig virksomhedsdrift, mens andre medlemmer fandt detvigtigt fortsat at fremhæve dette grundet landets svage lovgivning på området. Rådet anbefale-de, at mulighederne for at skabe øget værditilvækst i Myanmar afsøges med henblik på at undgåsimpel eksport af uforarbejdede råvarer. Rådet fremhævede desuden, at den danske vidensbaseinden for forskning og innovation med fordel kunne involveres i højere grad.Udviklingspolitisk Råd efterspurgte yderligere oplysninger om andre donorers engagement iMyanmar mhp. at skabe et bedre overblik over, hvilken rolle Danmark spiller. Den planlagteudfasning af sundhedssektoren blev berørt, idet det fra Rådets side blev fremført, at tilvejebrin-gelsen af økonomisk vækst hænger sammen med adgangen til basale sundhedsydelser.

Udviklingspolitisk Råd understregede potentialet for fremskridt og pegede samtidig på vigtig-heden af en rettighedsbaseret tilgang. I den forbindelse blev der bl.a. henvist til udfordringernemed den manglende kapacitet i landet, og hvordan man bedst sikrede økonomisk vækst uden atgøre landet afhængig af bistand. Rådet opfordrede til, at der blev sat øget fokus på og foretageten præcisering af den rettighedsbaserede tilgang, f.eks. arbejdstagerrettigheder og rettigheder tiljord og naturressourcer.Ambassaden pegede på vigtigheden af, at danske virksomheder bidrager til at højne standarderindenfor ansvarlig virksomhedsdrift og nævnte, at flere virksomheder allerede har efterspurgtrådgivning vedrørende dette. Myanmar har gennemgået en hastig udvikling de seneste år, ogdette udviklingstempo kan ikke forventes at fortsætte fremover. Man er gået fra at arbejde iparallelle strukturer til nu at samarbejde med regeringen, men der er stadig behov for kapaci-tetsopbygning på alle niveauer. Andre donorers engagement samt den rettighedsbaserede til-gang ville blive præciseret yderligere i den videre formulering af landepolitikpapiret.Handels- og udviklingsministeren understregede, at formålet med landepolitikpapiret er at dæk-ke både det udviklingspolitiske engagement og mulighederne for at fremme danske handelsinte-resser i Myanmar. Sigtet er at sikre bæredygtighed, idet Myanmar ikke ønsker at være afhængigaf bistand. Derfor lægges der vægt på økonomisk vækst og på at udvikle produktionsvirksom-heder i Myanmar. Han understregede, at Danmark naturligvis skal tage udgangspunkt i Myan-mars egne behov. Ministeren fremhævede desuden virksomhedernes ansvar, da virksomheder-ne kan være med at ændre et samfund gennem respekt for f.eks. arbejdstagerrettigheder samtret til sociale ydelser.Formanden konkluderede, at det var et godt oplæg, og at man var enige om de store politiskeog økonomiske udfordringer i Myanmar. Der var sket meget på kort tid, men de institutionelleforhold tager tid at ændre og er svære at forudsige. Danmark har en fortsat interesse i at påvirkeden demokratiske og rettighedsbaserede udvikling og samtidig bidrage til at sikre økonomisk ogbæredygtig vækst i Myanmar, herunder med fokus på basale sundhedsydelser, retten til jord ognaturressourcer og en bæredygtig føderal struktur. Derfor opfordredes der til at bruge den dan-ske vidensbase i arbejdet med at sikre virksomhedernes ansvar. Afsluttende blev vigtigheden afopmærksomhed på og samarbejde med andre donorer og EU understreget.

Dagsordenspunkt 3 – Synopsis for Landepolitikpapiret for Somalia

Landepolitikpapiret for Somalia giver retning for den danske regerings samlede engagement i Somalia (2014-2017). Politikpapiret har tre strategiske fokusområder; 1) statsopbygning baseret på inklusiv politik, 2) sik-kerhed og retssikkerhed og 3) fattigdomsbekæmpelse, økonomisk vækst og forbedrede levevilkår.Ambassaden Nairobi redegjorde for situationen i Somalia og de overordnede linjer i politikpa-piret, herunder forslag til fremtidige fokusområder. Ambassaden understregede, at Somalia lan-deaftalen (Compact) fra september 2013 og den føderale regerings ”Vision 2016” banede vejenfor Somalias politiske, økonomiske og sociale udvikling, mens sikkerheden fortsat udgjorde denstørste udfordring.

Udviklingspolitisk Råd foreslog for at styrke politikpapiret større fokus på uddannelse som enforudsætning for statsopbygning, korruptionsbekæmpelse og diasporaens rolle. Der opfordre-des til en præcisering af, hvordan nultolerancen over for korruption skulle forstås, ligesom derblev spurgt til, hvordan den somaliske diasporas potentiale kunne anvendes til at fremme ud-viklingen i Somalia. Civilsamfundets betydelige rolle blev fremhævet, og der blev opfordret til atudarbejde en analyse af Somalias civilsamfund. Enkelte fremhævede nødvendigheden af, at derfra dansk side arbejdes aktivt for at støtte Somalias ratificering af internationale konventioner,f.eks. konventioner om arbejdstagerrettigheder og børnekonventionen.Udviklingspolitisk Råd satte spørgsmålstegn ved politikpapirets strategiske princip om at an-vende en bred tilgang og var bekymret for, at synopsen lagde op til et for bredt engagement. Iden forbindelse blev donorkoordination fremhævet som en nødvendighed, ligesom vigtighedenaf samarbejdet med EU blev understreget, herunder gennem eventuel fælles programmering.Enkelte spurgte endvidere til, hvordan begrebet føderalisme skulle forstås og satte spørgsmåls-tegn ved, hvorvidt det var fordelagtigt at støtte en statsdannelsesproces i et fragmenteret, klan-baseret samfund. Det blev foreslået at fokusere på at fremme den eksisterende, uformelle pri-vatsektor, der p.t. fungerer relativt godt.Udviklingspolitiks Råd udtrykte behov for en mere detaljeret risikoanalyse i lyset af, at Somaliavar et af verdens mest skrøbelige lande. Det blev desuden foreslået, at risiciene ved Danmarksengagement blev fremhævet yderligere i politikpapiret.Ambassaden understregede, at politikpapiret beskrev hele Danmarks engagement i Somalia,hvorfor en bred tilgang var valgt. Det var ikke ensbetydende med, at Danmark vil yde finansielstøtte til alle sektorer. Uddannelse ville fortsat udgøre en prioritet, og muligheden for yderligerestøtte til tekniske uddannelser ville blive undersøgt. Ambassaden var enig i, at den private sek-tor spillede en vigtig rolle i Somalias udvikling, ligesom civilsamfundet var afgørende for at sik-re sociale ydelser i regionerne. Ambassaden forklarede, at man anvendte en nultolerance politiki forhold til korruption og gjorde en aktiv indsats for at følge skatteborgernes penge, så langtman kunne i overensstemmelse med gældende regler. En mere detaljeret risikoanalyse ville bliveudarbejdet i forbindelse med landeprogrammet, idet en sådan analyse forudsatte konkrete målog indikatorer. Ambassaden forklarede, at statsdannelsen var den føderale regerings prioritet,hvilket bl.a. afspejledes i regeringens ”Vision 2016”. Den føderale regering havde ejerskab tildenne proces og gjorde en aktiv indsats for at inddrage de forskellige lokalsamfund med hen-blik på at sikre regionerne den fornødne legitimitet i Mogadishu.Handels- og udviklingsministeren understregede, at ministeriets nultolerance over for korrupti-on ikke var ensbetydende med, at man trak stikket der, hvor man oplevede korruption. Til gen-gæld forfulgte man korruptionssager og ville samtidig sikre den fornødne åbenhed. Han fandt,at det kunne være interessant på et senere møde at tage en mere indgående tematisk drøftelse afministeriets anti-korruptionsindsats og princippet om nul-tolerance. Ministeren fremhævededesuden, at uddannelse udgjorde en dansk prioritet.Formanden sammenfattede, at der var tale om et godt landepolitikpapir, der med fordel kunnestyrkes på følgende områder; 1) en nærmere afklaring af det nærmere indhold i den føderalisme,der med rette anses for at være vejen frem i Somalia, 2) øget fokus på eksisterende, uformellemekanismer f.eks. inden for den private sektor, herunder burde man bygge videre på erfarin-4

gerne fra Somaliland samt støtte til uddannelse, civilsamfund, små og mindre virksomheder og3) præcisering af risikoanalysen, som var særlig vigtig i lyset af, at engagementet indebærer højepolitiske, sikkerhedsmæssige og finansielle risici.

Dagsordenspunkt 4 – Politik til støtte for civilsamfundet

Politikken vil angive retning for Danmarks støtte til civilsamfundet i udviklingslandene med udgangspunkt iden overordnede udviklingspolitiske strategi ”Retten til et bedre liv”. Efter en ekstern høring af udkast til poli-tikken blev den fremlagt i UPR med henblik på drøftelse.Handels- og udviklingsministeren orienterede om processen for udarbejdelsen af politikken,herunder den brede inddragelse af både danske og udenlandske civilsamfundsorganisationer. Iden eksterne høring af politikudkastet havde flere høringssvar udtrykt tilfredshed med politik-kens indhold, bl.a. med den rettighedsbaserede tilgang, fokus på arbejdstagerrettigheder ogstyrkelsen af civilsamfundets råderum. Der var indkommet forslag om at inkludere strategiskeserviceydelser i politikken, gøre afsnit om privatsektorsamarbejde skarpere samt om at sættestørre fokus på bekæmpelse af ulighed og fremme af ligestilling.Udviklingspolitisk Råd udtrykte generelt stor opbakning til dokumentet samt ros til processenomkring udarbejdelsen, da kommentarer til politikudkastet var blevet taget alvorligt og mangevar indarbejdet i det nuværende udkast. Der var ligeledes tilfredshed med, at politikken medta-ger EU's rolle ift. et styrket civilsamfund, men det blev efterspurgt, at politikken også adressererEU finansiering og kohærens. Der var spørgsmål til, om der nu ville blive udarbejdet vejlednin-ger eller handlingsplaner for implementeringen af politikken. Flere rådsmedlemmer kommente-rede afsnittet om de aktuelle globale udfordringer og politikudkastets formuleringer om socialemedier og bevægelser. Der var ligeledes kommentarer om, at grænserne mellem civilsamfund,stat og privat sektor ville være mere flydende i fremtiden, ligesom også civilsamfundets råderumvarierede fra stat til stat og ofte blev begrænset af regeringer. Det var derfor vigtigt, at der varåbenhed over for at afprøve nye samarbejdsformer, f.eks. med nye bevægelser, menneskeret-tighedsaktivister (individer) og den private sektor. Her blev Danida Business Partnershipsnævnt, da flere rådsmedlemmer mente, at virksomhederne direkte burde opfordres til at samar-bejde med civilsamfundet. Det var vigtigt at understrege, at civilsamfundets rolle i forhold tilgrøn vækst indeholdt meget mere end blot en rolle som vagthund. Der blev stillet spørgsmål til,om der var afsat midler nok til civilsamfundsorganisationer, der ikke havde rammeaftaler, samttil fordelingen af midler fra CSR-puljen i 2013.Handels- og udviklingsministeren konstaterede, at der var fuld opbakning til det generelle ind-hold af politikken, og at det nu blot var mindre justeringer, der skulle til.Udviklingspolitisk direktør anførte, at det ikke var tanken, at der nu skulle udarbejdes hand-lingsplaner for implementering af politikken. Der ville naturligvis følge et arbejde i forhold til atudbrede indholdet af politikken, og det kunne f.eks. ske via videokonferencer med repræsenta-tionerne eller lignende. Man ville måle implementeringen gennem allerede eksisterende monito-reringsmekanismer. Konkret ville man også se på, hvordan man f.eks. via Danida BusinessPartnerships kunne knytte civilsamfundet og den private sektor tættere sammen.

Formanden sammenfattede, at der i Rådet var stor støtte til politikudkastet, som var grundigtgennemarbejdet. Det var nu et spørgsmål om den konkrete implementering. Det var vigtigt tilstadighed at være opmærksom på udviklingen i civilsamfundet og overlap med staten og denprivate sektor. Opdatererede analyser af civilsamfundet og dets funktion og råderum var derfornødvendige.

Dagsordenspunkt 5 – Forskningsredegørelsen 2013

Forskningsredegørelsen 2013 giver en samlet oversigt over tilsagn og aktiviteter indenfor Danidas støtte til ud-viklingsforskning i 2013. Forskningsredegørelserne produceres årligt og drøftes i UPR som inspiration til Da-nidas arbejde på forskningsområdet. UPR havde desuden fået udleveret den reviderede strategiske ramme fordansk støtte til udviklingsforskning.Handels- og udviklingsministeren oplyste, at den nye strategi for dansk støtte til udviklings-forskning var færdig og tilgængelig på Udenrigsministeriets hjemmeside. Danske institutionerville fortsat være vigtige partnere, men vægten i den samlede indsats forskydes, så en større delmere direkte afspejler ønsker i prioritetslandene. Den planlagte koncentration på færre landehavde været genstand for en del diskussion i høringsprocessen, men tilgangen ville blive fast-holdt i lyset af de positive erfaringer fra andre nordiske lande samt ønsket om at opnå bedreresultater. Programmet ”Building Stronger Universities II” var blevet reformuleret. Det varambitionen, at forskningsresultaterne i højere grad skal anvendes af de relevante aktører i prio-ritetslandene og i Danmark.Udviklingspolitisk Råd var generelt positiv over for redegørelsen. Der var tilslutning til detsyddrevne forskningssamarbejde, men vigtigheden af et stærkt forskningsmiljø i Danmark blevogså fremhævet. Det blev påpeget, at det øgede fokus på det syddrevne samarbejde risikerer atfavorisere lande med veletablerede og stærke universiteter, mens det vil blive vanskeligere atlave forskning i skrøbelige stater. Der var generel enighed om vigtigheden af bedre kommuni-kation af forskningsresultaterne, der blev henvist til DFID’s gode arbejde og erfaringer på detteområde, og der blev spurgt til, hvad Udenrigsministeriet selv ville gøre for at fremme kommu-nikation. Der blev spurgt til overvejelserne vedrørende fastlæggelse af forskningstemaer og tilresultaterne af ReCom programmet. Rådsmedlemmerne havde forskellige holdninger til studie-programmet, hvor et mindre antal studerende støttes i at tage master uddannelser i Danmark.Endelig blev der spurgt til indstillingen til at støtte danske forskeres ansøgninger om EU-midler.Handels- og udviklingsministeren fremhævede, at det syddrevne samarbejde lå i naturlig for-længelse af principperne for det øvrige udviklingssamarbejde. Der blev ikke taget midler fradanske forskere, men man ville lade landene i syd vælge temaer og danske samarbejdspartnere.Ministeriet havde ladet sig inspirere af DFID vedrørende kommunikation af forskningsresulta-ter. Man havde introduceret krav om policy-briefs, etableret et forsknings-website, afholdtforskningsseminarer i Danmark samt arrangeret årsmøder i prioritetslandene. De nye forsk-ningstemaer på de norddrevne projekter afspejlede Rådets tidligere forslag. Temaerne for desyddrevne projekter var bestemt af landene selv. ReCom havde afholdt flere resultatseminarer,der forelå mange delstudier på dets hjemmeside, og man var ved at færdiggøre et antal sam-menfatninger samt én overordnet publikation. Muligheder for at facilitere EU-finansiering var6

indskrevet i strategien på opfordring fra danske forskningsinstitutioner. Endelig blev det nævnt,at der det seneste år var givet store bevillinger via Det Strategiske Forskningsråd til udviklings-forskning, bl.a. inden for sundhed.Formanden sammenfattede, at der var bred tilslutning til redegørelsen. Det syddrevne forsk-ningssamarbejde rejste nogle problemstillinger i forhold til, at nogle lande kommer i fokus samti forhold til at fastholde et solidt og bredt udviklingsforskningsmiljø i Danmark. Formandenfremhævede, at det danske forskningsmiljø i stigende grad har fokus på EU-midler, og atspørgsmålet var, om disse midler i tilstrækkelig grad kommer udviklingsforskningen til gode.Endeligt beklagede formanden, at der ikke havde været tilstrækkelig tid til at behandle spørgs-målet om nexus mellem forskning, udvikling, innovation og anvendelse af forskningsresultater.

Dagsordenspunkt 6 – Konceptnoter for organisationsstrategier

Handels- og udviklingsministeren oplyste, at der var tale om organisationsstrategier for nogle afde største modtagere af dansk multilateral udviklingsbistand, nemlig UNDP, UNFPA, UNI-CEF, UN Women, Global Partnership for Education (GPE) og Global Environment Facility(GEF). Formålet med organisationsstrategierne var at beskrive rationalet for det danske samar-bejde med organisationerne. Strategierne indeholdt en redegørelse for mål, de opnåede resulta-ter, opfølgningsarbejdet og for de finansielle bidrag, Danmark yder til samarbejdet med organi-sationerne. Danmark har haft mangeårigt samarbejde med alle organisationerne, og der var ogsåtidligere været udarbejdet organisationsstrategier for de fleste af dem. Der var tale om en formfor kalibrering af det hidtidige samarbejde, som byggede på organisationernes egne strategier ogpå Danmarks prioriteter og erfaringer fra det hidtidige samarbejde.Ministeren understregede, at strategierne ikke ville være et fælles produkt, men derimod danskeprioriteringer, der beskriver, hvad der var vigtigst for Danmark, og hvad man lagde vægt på, atder blev arbejdet med i de enkelte organisationer.FN-missionen i New York fremhævede fire tværgående temaer i konceptnoterne for UNDP,UNFPA, UNICEF og UN Women. For det første var udgangspunktet for alle fire noter, hvor-dan organisationerne kunne fremme danske udviklingspolitiske prioriteter. Disse prioriteter vargodt reflekteret i organisationernes egne strategiske planer, som lå til grund for de danske stra-tegier. Desuden var den danske menneskerettighedsbaserede tilgang integreret på tværs af allekonceptnoterne. For det andet havde de fire noter alle fokus på post-2015 dagsordenen, der idisse år præger organisationernes normative arbejde. For det tredje var der et stærkt fokus påreformdagsordenen og arbejdet med at gøre organisationerne mere transparente, omkostnings-effektive og resultatorienterede samt gøre dem i stand til at arbejde bedre sammen. Danmarkstøttede således op om igangværende reformprocesser hos bl.a. UNDP og UNICEF. Disse varnødvendige, særligt grundet den pressede ressourcesituation hos flere af organisationerne. Etandet vigtigt middel til at sikre større effektivitet var nytænkning, som Danmark ville støttegennem de kommende innovationsfaciliteter med alle fire organisationer. For det fjerde var detet mål at skabe større komplementaritet mellem det multilaterale og bilaterale samarbejde. FN-missionen havde således konsulteret grundigt med danske ambassader i prioritetslande, hviserfaringer ville blive indarbejdet i strategierne.

Kontoret for Udviklingspolitik og Globalt Samarbejde oplyste, at Global Partnership for Edu-cation (GPE) udgør en vigtig del af den danske multilaterale støtte til uddannelsesområdet. Derer tale om en relativt ny organisation, der har udviklet sig til et unikt partnerskab med deltagelseaf både multilaterale og bilaterale donorer, den private sektor, civilsamfundet, interesseorganisa-tioner og ikke mindst udviklingslandene selv. Organisationen lagde vægt på at sikre nationaltejerskab af uddannelsesindsatserne for at sikre bæredygtighed og uddannelse til alle. GPE’sstøttemodel var fattigdomsorienteret og skulle frem for alt have en katalytisk effekt. GPE’s fi-nansieringsmodel sikrede også, at udviklingspartnerlandene selv bidrog finansielt til sektoren.Endelig udgjorde organisationen en unik platform til at udveksle erfaringer fra sektoren samtfor partnerne til at koordinere og harmonisere arbejdet i uddannelsessektoren. Danmark havdebetydelig indflydelse i organisationen og sad bl.a. i bestyrelsen.Kontoret for Grøn Vækst redegjorde for samarbejdet med Global Environment Facility(GEF), der forekom at være inde i en god udvikling. Det skyldes ikke mindst, at formandenNaoko Ishii (Japan) siden sin tiltrædelse i 2012 havde arbejdet på at gøre GEF mere strategiskmed fokus på målbare resultater og bagvedliggende årsager til verdens klima- og miljøforringel-ser. I de seks prioriteter for det danske samarbejde med GEF blev der lagt vægt på at gøre or-ganisationen mere effektiv i forhold til at måle resultaterne af sit arbejde og på at forkorte pro-jektperioden. Herudover blev der lagt vægt på arbejdet med at fremme synergier mellem deforskellige indsatsområder inden for klima og miljø. Desuden prioriteredes ligestilling, arbejdetmed at integrere GEF’s politikker i national udviklingsplaner samt anti-korruptionsarbejdet.Strategiske spørgsmål til diskussion fremadrettet var, hvorvidt GEF skulle lægge større vægt påfattigdomsorientering i lyset af, at GEF ikke er en traditionel udviklingsorganisation. Et andetspørgsmål til diskussion var eventuelle ændringer i GEF’s arbejde og indsatsområder i takt med,at den grønne klimafond blev operativ.Udviklingspolitisk Råd var positiv over for de fremlagte prioriteter for det danske samarbejdemed organisationerne i de kommende år. Der blev spurgt til den overordnede danske strategipå det multilaterale område, og hvordan ministeren så prioriteringen af multilateral bistand iforhold til bilaterale indsatser fremadrettet. De omtalte reformtiltag blev hilst velkommen,mens der blev spurgt til, hvordan andre donorers vurdering og finansiering af organisationernestemte overens med den danske tilgang. Endelig blev det understreget, at organisationernesindsatser i nogle lande blev udført under særdeles vanskelige vilkår.Udviklingspolitisk Råd bemærkede, at det med fordel kunne fremhæves, hvorledes der tænkespå tværs af organisationsstrategierne for henholdsvis UNICEF og GPE på uddannelsesområdetog pegede på vigtigheden af at sikre fokus på uddannelse på alle niveauer samt i katastrofesitua-tioner. Endeligt lagde man vægt på, at GPE i støtten til nationale uddannelsesstrategier arbejderfor, at disse omfatter al uddannelse, herunder tekniske uddannelser.Handels- og udviklingsministeren henviste til den Multilaterale Analyse fra 2013, som angav,hvordan de enkelte organisationer blev vurderet og samtidigt beskrev de overordnede retnings-linjer for Danmarks multilaterale samarbejde. Ministeren fandt det vigtigt, at Danmark var et afde lande, som klart bakkede op om det multilaterale system, og han hilste en fremtidig tema-drøftelse i rådet af det multilaterale udviklingssamarbejde velkommen.

FN-missionen bemærkede, at der blev lagt vægt på at sikre, at de forskellige organisationersarbejde komplementerer hinanden. Det blev desuden understreget, at Danmark indgik i tætdialog med andre donorer omkring organisationernes resultater og præstationer. Der var dogikke mange andre lande, der prioriterede generelle kernebidrag så højt som Danmark. I det heletaget var faldende kernebidrag et problem, som bl.a. bevirkede, at organisationerne på landeni-veau brugte uforholdsmæssig meget tid på at rejse midler til deres aktiviteter.Kontoret for Udviklingspolitik og Globalt samarbejde nævnte, at der pågår et arbejde i GPE,hvor også bl.a. Unicef sidder i bestyrelsen, mht. at definere GPE’s rolle i humanitære situatio-ner. Endvidere oplystes det, at GPE fremmer en holistisk tilgang til uddannelse ved at støttenationale uddannelsesplaner, som gerne skal omfatte al uddannelse.Formanden konkluderede, at der var bred tilslutning til konceptnoterne og at der ville finde entematisk drøftelse af det multilaterale samarbejde sted i Rådet.

Dagsordenspunkt 7 – Global Green Growth Institute

Konceptnoten for organisationsstrategien vedr. GGGI danner baggrund for Danmarks samarbejde med GGGIfor perioden 2014-16. Udkastet indeholder følgende prioritetsområder: 1) konsolidering af aktiviteterne, 2)integration af GGGI’s tre arbejdsspor ”grøn vækst planlægning og implementering”, ”forskning og viden”, samt”offentlig-privat samarbejde”, 3) en åben og inklusiv dialog med borgere, civilsamfund og erhvervsliv, 4) integra-tion af fattigdomsreduktion i GGGI’s arbejde, 5) global indflydelse, 6) styrkelse af økonomiske og administra-tive regler og procedurer, og 7) udvikling og implementering af en fokuseret strategi, inkl. et resultatrammeværkmed konkrete mål og indikatorer.Handels- og udviklingsministeren redegjorde for de overordnede linjer i konceptnoten for or-ganisationsstrategien og understregede, at GGGI’s formål lå i forlængelse af regeringens priori-teter, at Danmark var en af GGGI’s grundlæggere, og at GGGI var en innovativ organisation,som arbejder på en anden måde end andre organisationer, og som blev betragtet som legitimblandt udviklingslande. Endvidere redegjorde ministeren for de danske prioriteter for samar-bejdet.Chefen for Udviklingsfaglige Tjeneste sammenfattede konklusionerne fra appraisal-rapporten,som var ved at blive færdiggjort efter missionen til Mongoliet, Rwanda og Seoul, hvor GGGIhavde været yderst imødekommende og åbent havde stillet al materiale, teamet bad om, til rå-dighed. Det var relevant at støtte GGGI, som med base i Sydkorea og dygtige folk i markenhavde formået at placere sig som en tillidsfuld partner for udviklingslandene. Fremadrettet blevDanmark anbefalet, at 1) engagere sig aktivt i strategi-arbejdet, 2) arbejde for fattigdomsoriente-ring, herunder fsva. landevalg, 3) arbejde for konsolidering af GGGI’s aktiviteter i langt færre(5-7) lande, 4) arbejde for reel integration af GGGI’s tre arbejdsspor, 5) arbejde for gennemfør-sel af tilstrækkelige analyser af potentielle interessenter før valg af samarbejdspartnere, 6) arbej-de for en sammenhæng mellem strategi for arbejdet og sekretariatets størrelse samt flytning afansatte fra hovedkontor til landene, 7) arbejde for en større erfarings- og vidensudveksling in-ternt i organisationen og 8) arbejde for passende administrative og finansielle styringssystemertaget GGGI’s størrelse og virkemåde i betragtning.

Bemærkningerne fra civilsamfundets repræsentanter i Udviklingspolitisk Råd tog udgangspunkti det studie, som var blevet udarbejdet af IBIS, Folkekirkens Nødhjælp, Mellemfolkeligt Sam-virke og CARE Danmark sideløbende med Udenrigsministeriets appraisal for at belyse, i hvil-ken grad GGGI’s foreløbige resultater levede op til principperne for god udviklingsbistand ogklimafinansiering. Studiet havde i høj grad bekræftet appraisal-konklusionerne vedrørende styr-ker og svagheder i GGGI’s arbejde. Især blev det fremhævet, at organisationen ikke havdeformået systematisk at integrere fattigdomsorientering, inklusion af marginaliserede grupper,inddragelse af civilsamfundet og rettighedsaspekter i sit arbejde.Flere rådsmedlemmer var ikke overbeviste om, at GGGI havde demonstreret merværdi. GGGIkom særligt til kort hvad angik fattigdomsaspekter og civilsamfundsinddragelse, hvorfor dersærligt blev udtrykt skepsis over for at finansiere halvdelen af bevillingen over den fattigdoms-orienterede ramme. Skriftlige bemærkninger fra et enkelt medlem forud for mødet gik i sammeretning. Flere medlemmer anbefalede, at der i stedet blev arbejdet videre med en et-årig bevil-ling i stedet for en tre-årig. En række medlemmer fandt, at der burde føres skærpet opsyn medorganisationen, og at der bør opstilles nogle klare kriterier for hvilke forudsætninger, der skalvære opfyldt, inden evt. forlængelse af bevillingen kan finde sted. Endvidere anbefalede en ræk-ke medlemmer en indsats for at genopbygge GGGI’s troværdighed i offentligheden, idet dervar bekymring over GGGI’s betydning for det samlede billede af det danske udviklingssamar-bejde. Flere medlemmer satte spørgsmålstegn ved den oprindelige beslutning fra dansk side omat deltage i opbygningen af en ny organisation i stedet for at satse på eksisterende organisatio-ner med veletablerede regler, procedurer og arbejdsgange. Der blev efterlyst en sammenhæn-gende strategi for, hvordan Danmark ønskede den internationale struktur på det grønne områ-de skulle se ud, og der var ønske om en vurdering af den samlede klimapulje. Endelig blev derspurgt ind til bevillingsprocessen, herunder hvordan regeringen kunne træffe beslutning omstøtte før bl.a. gennemførsel af appraisal.Handels- og udviklingsministeren redegjorde for bevillingsprocessen, herunder at appraisal eren del af bevillingsgrundlaget. Efter bevillingskomitemødet i maj skal bevillingen i finansudval-get til juni. For regeringens beslutning om at igangsætte bevillingsprocessen vejede det tungt, atman selv havde været med til at etablere GGGI. GGGI var syd-baseret, blev opfattet og arbej-dede anderledes end andre og havde adgang til regeringsrepræsentanter på højt niveau. Enplads i bestyrelsen krævede en tre-årig bevilling, men der var tale om årlige udbetalinger medbetingelser – ikke en blankocheck. Ønsket om at fortsætte støtten lå i forlængelse af den almin-delige tilgang også til danske civilsamfundsorganisationer, hvor man ikke afbrød et samarbejdemed en partner pga. problemer, men hvor man blev og bidrog til at rette op.Formanden konkluderede, at der var konsensus om problemanalysen. GGGI manglede en klarstrategi, ikke mindst hvad angik fattigdomsorienteringen. Der var behov for at opbyggeGGGI’s renommé i offentligheden, ellers kan sagen skade den samlede opfattelse af det danskeudviklingssamarbejde. Endelig udtrykte flere medlemmer, at de ikke kunne bakke op om enbevilling på 90 mio. kr. over tre år, men anbefalede, at der i stedet blev givet en mindre et-årigbevilling, gerne under forudsætning af, at der blev ført skærpet opsyn med organisationen.

Dagsordenspunkt 8 - Status på omlægning til flere rammeorganisationer

Udviklingspolitisk Råd orienteredes om processen for at strømline støtten til styrkelse af civilsamfundet gennemdanske folkelige organisationer, herunder indgåelse af et antal nye rammeaftaler og udvikling af en ressourceallo-keringsmodel (RAM). To nye rammeorganisationer vil blive omfattet af forslag til finanslov 2015, nemligWWF (World Wide Fund for Nature, Verdensnaturfonden) og Ghana Venskabsgrupperne. Dette vil bringedet samlede antal rammeorganisationer op på 17. Der er foreløbig ikke planer om at indgå yderligere rammeaf-taler.Udviklingspolitisk direktør orienterede om den seneste strategiske omlægning af civilsamfunds-støtten, som betyder, at der fra 2015 vil være i alt 17 rammeorganisationer på finansloven. Tal-let omfatter i alt 11 nye rammeorganisationer i tillæg til de 6 ”gamle” rammer. Ud over den ad-ministrative effektivisering giver omlægningen også mulighed for styrket strategisk dialog medrammeorganisationerne.Udviklingspolitisk direktør oplyste endvidere om den nye ressource allokerings model (RAM),som vil bidrage til forbedret måling og sammenligning af organisationernes resultater. Der læg-ges vægt på dokumentation af resultater baseret på reelle forandringsprocesser, der demonstre-rer de danske folkelige organisationers tillægsværdi i forhold til samarbejdet med partnerne.Samtidig prioriteres forudsigelighed i bevillingsreguleringerne. RAM vurderingen vil blive fore-taget hvert fjerde år, og der vil blive taget stilling til behov for eventuel justering af modellen,når de første erfaringer med den praktiske anvendelse er indhøstet.Udviklingspolitisk Råd havde ingen bemærkninger til orienteringen.

Dagsordenspunkt 9 – Mundtlige orienteringer

Udviklingspolitisk direktør orienterede kort om aktuelle samarbejder.

Dagsordenspunkt 10 – Eventuelt

Et af rådets medlemmer havde ønsket at drøfte høringsfristerne på Danida Transparency, idethan fandt, at høringsperioden for landepolitikpapiret for Myanmar havde været for kort.Udviklingspolitisk direktør oplyste, at ministeriet naturligvis havde forståelse for, at der var øn-ske om så lang en høringsperiode som muligt, men henledte opmærksomheden på, at der i pro-cessen med at færdiggøre strategier og programmer er mange frister og høringer, og at Uden-rigsministeriet på denne baggrund finder det rimeligt med en høringsperiode på 14 dage (10arbejdsdage).Udviklingspolitisk direktør understregede, at høringsperioden for dette landepolitikpapir havdefulgt de samme retningslinjer som andre dokumenter, og at landepapiret havde været i høring ien periode på 14 dage. I fastsættelsen af fristen på de 10 arbejdsdage var der blevet taget højdefor eventuelle helligdage, mens perioder med vinterferie og efterårsferie måtte betragtes somalmindelige arbejdsdage.11