Skriftlig redegørelse for Verdensbankens forårsmøde

1. Forårsmødet i Verdensbankgruppen fandt sted i Washington i dagene9. - 11. april 2014.2. Verdensbankens præsident Dr Jim Yong Kim slog gentagne gangefast, at kun med en vedholdende høj global vækstrate ville målet om atudrydde den ekstreme fattigdom i verden i 2030 kunne nås.Verdensbanken havde forud for mødet udarbejdet en analyse, der søgteat kortlægge implikationerne for udviklingslandene af den aktuelle globa-le økonomiske situation, nu hvor verdensøkonomien kunne siges at væreendelig på vej ud af krisen. Det har vist sig, at bedringen i højindkomst-landenes økonomiske situation har medført en række udfordringer forudviklingslandene, først og fremmest at kapital nu i stigende grad igensøger mod den rige del af verden. Hertil kommer, at selvom højind-komstlandenes økonomier gradvist forbedres efter finanskrisen, så for-ventes der lavere vækstrater i de rige lande end før krisen. Dermed vilder også være lavere vækstrater i højindkomstlandenes import fra lav- ogmellemindkomstlande. De lavere forventede eksportvækstrater og kapi-talstrømmene tilbage fra udviklingslandene kunne i yderste konsekvensbringe opfyldelsen af Verdensbankgruppens to målsætninger om fattig-domsbekæmpelse og inklusiv vækst i fare.For at skabe en økonomisk og miljømæssig bæredygtig og inklusiv væksti udviklingslandene krævedes derfor ifølge Verdensbanken en makro-økonomisk og strukturel konsolidering, der vil kunne fastholde investe-ringerne og sikre arbejdspladsskabende vækst ”indefra”. Hjemmegenere-ret vækst i udviklingslandene vil kræve forbedret konkurrenceevne gen-nem produktivitetsforøgelser og satsning på bedre rammebetingelser forerhvervslivet, investeringer i uddannelse, bedre infrastruktur samt inve-steringer i sociale beskyttelsesprogrammer. Verdensbankens præsident såinklusiv vækst, herunder kvinders inddragelse i den formelle økonomi,som en vigtig forudsætning for bæredygtigheden og udviklingslandenes

positive strukturelle udvikling. Øget syd-syd-handel blev fremhævet somen anden vigtig kompenserende faktor for den vigende vækst i efter-spørgsel fra højindkomstlandene. Trods ”advarselslamperne” forblevpræsident Kim dog optimistisk med hensyn til, at Verdensbankens ud-viklingsmål kunne nås.Med hensyn til de igangværende reformer i Verdensbankens organisationkonstaterede præsident Kim, at de ændrede magtforhold i verdensøko-nomien blandt andet havde betydet, at udviklingslandene i dag havdemange flere valgmuligheder, når de skal hente kapital og rådgivning. Detvar i denne skærpede konkurrencesituation, at Verdensbankgruppen var ifærd med interne omstruktureringer. Endemålet var fortsat at kunne bi-drage til bedre resultater i samarbejdslandene. Præsident Kim lovede, atde igangværende besparelser på driften på USD 400 mio. over tre år ikkeville medføre flytning af medarbejderressourcer væk fra landene, og atdet fortsat ville være modtagerlandene, der skulle lede processerne.Præsident Kim understregede, at opfyldelsen af de ambitiøse mål om atafskaffe ekstrem fattigdom i år 2030 i høj grad vil afhænge af et tæt sam-spil mellem den offentlige og den private sektor. Skabelsen af nye ar-bejdspladser, der for mange mennesker er den mest direkte vej ud af fat-tigdommen, sker for 90 procents vedkommende i udviklingslandenesprivate sektor. Meget af Verdensbankens indsats vil derfor i de kom-mende år komme til at dreje sig om at støtte modtagerlandenes opbyg-ning af økonomiske systemer, der bidrager til at tiltrække endnu flereprivate investeringer. Præsident Kim var optimistisk med hensyn til, aten række aktiviteter i udviklingslande ville kunne give god økonomiskmening for investorer. En række infrastrukturprojekter ville således kun-ne give højere afkast, end investorerne ellers ville kunne opnå ved merepassive pengeanbringelser i de udviklede økonomier, hvor renteniveauetfor tiden er meget lavt.3. Direktøren for Den International Valutafond (IMF), Christine Lagar-de, konstaterede, at den globale økonomi nu var i bedring. Prognosenfor Verdensøkonomien lød på 3,6 pct. vækst i 2014, stigende til 4 pct. i2015. Det var først og fremmest bedringen i højindkomstlandenes øko-nomier, der gjorde udslaget. Det gik fremad i USA, Japan og nu også iEuropa. Det var imidlertid fortsat de nye økonomier, der trak læsset med5 pct. projekteret vækst i 2014. Latinamerika kunne forvente en vækstra-te på 6,4 pct. i både 2014 og 2015, men landenes høje gældsbyrde gavanledning til bekymring. Mindst optimistisk var Valutafonden i forholdtil Mellemøsten og Nordafrika. Generelt opfordrede Valutafonden fort-sat medlemslandene til at genopbygge de finansielle reserver og denøkonomiske modstandsdygtighed. De tiltag, der havde frembragt denpositive udvikling, måtte fortsættes. Mest udsatte var fortsat de skrøbeli-ge stater. Investorer reagerede meget hurtigt på tegn på ustabilitet, ogsom noget relativt nyt var Valutafonden begyndt at pege mere tydeligt på

ulighed som en kilde til social og politisk uro, hvilket udgjorde en betyde-lig potentiel økonomisk omkostning for en del udviklingslande i form afmistede investeringer og kapitalflugt. Også klimaændringerne, der øgedesårbarheden i en række økonomiske og menneskelige sammenhænge,anså fonden som en trussel. Endelig pegede Lagarde på "geopolitiskerisici" med klar adresse til situationen i Ukraine.4. Samlet se kan det konstateres, at drøftelserne i medlemskredsen ikkefor alvor afslørede forskelle i analysen af udviklingslandenes udfordringeri den nye forbedrede situation for den globale økonomi. Den hjemligevækst og jobskabelse blev af alle anset som helt nødvendigt for langsigtetbæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandene. In-klusion og ikke-diskrimination var et gennemgående tema hos mangedonorlande, mens behovet for flere ressourcer til udbygningen af infra-struktur var et tydeligt ønske hos mange lav- og mellemindkomstlande.Endelig var den enstemmige opbakning til præsident Kims reformer afVerdensbanksgruppen markant og eksplicit - en støtte, som præsidentengivetvis vil søge at omsætte til at føre omstruktureringerne og driftsbe-sparelserne igennem i organisationen. Det er tiltag, som Danmark fuldtud støtter. Den fælles nordisk-baltiske valggruppe hilste således deigangværende reformbestræbelser velkommen og fremhævede støtten tilVerdensbankens fokusering på inklusiv vækst og på kvinders deltagelse idet økonomiske liv, ligesom bæredygtighedspræmissen blev understreget.Den nordisk-baltiske gruppe var desuden enig om at understrege, at in-vesteringer i grøn teknologi og klimasmarte løsninger har stort potentia-le. Endelig gentog valggruppen, at menneskerettigheder, herunder ikke-diskrimination, er et integreret aspekt af udviklingsdagsordenen, også forVerdensbanken.