URU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 173: Materiale forud for mødet i Udenrigsudvalget den 7. maj 2014

1. Overordnet visionMyanmar indledte i 2011 en omfattende reformproces, som ventes videreført de kommende år.Landet er gået fra at være et lukket militærdiktatur med en kommandoøkonomi i retning afdemokrati, markedsøkonomi og åbning over for omverdenen. Samtidig udfoldes bestræbelserpå at få afsluttet de langvarige væbnede konflikter mellem centralstyret og forskellige etniskegrupper.Det overordnede mål for Danmarks engagement i Myanmar vil være at medvirke til, at landetudvikler sig til et mere rodfæstet demokrati, med frie og retfærdige valg, ledet af en regeringpræget af ansvarlighed over for befolkningen, med styrkede institutioner og en langt meredecentraliseret styreform, der danner grundlag for en fredelig udvikling og en solidnationsopbygning, med respekt for menneskerettighederne, en inklusiv, bæredygtig og bredtbaseret økonomisk fremgang med værditilvækst og jobskabelse, et transparentinvesteringsklima, mindre ulighed og ophør af behov for langvarig humanitær bistand.Midlerne vil fra dansk side være politisk dialog, udviklingssamarbejde og kommercielleindsatser.Det vil blive tilstræbt at arbejde på grundlag af den burmesiske regerings mål og planer. Der vilsamtidig være et tæt samarbejde og koordination med relevante partnere i det internationalesamfund. Endelig vil der være behov for at tage risici, men samtidig vil der være gode chancerfor at opnå betydelige resultater.2. Den nationale kontekst - udfordringer og mulighederEfter selvstændigheden fra det britiske kolonistyre i 1948 har Myanmars historie væretkendetegnet ved borgerkrig, militærdiktatur, undertrykkelse af demokratiske kræfter, enskrantende økonomi, fattigdom og humanitære katastrofer. Dette er sket, samtidig med atlandet har isoleret sig fra omverdenen og er blevet mødt af sanktioner fra vestlige lande.-Etniske og religiøse konflikterLandet er et kludetæppe af etniske grupper. Af de ca. 135 forskellige etniske grupper udgørburmanerne den dominerende gruppe (ca. 60 pct. af befolkningen). Et stort antal væbnedekonflikter har udspillet sig gennem årene. Hos en række etniske minoriteter er der dannetvæbnede grupper, i nogle tilfælde af betydelig størrelse, som kæmper for en større grad af

autonomi. De enkelte væbnede grupper har forskelligartede motiver, ikke sjældent baseret iønsket om kontrol over naturressourcer. Udenlandsk involvering i udvinding af naturressourcerøger spændingerne.I Rakhine-staten på grænsen til Bangladesh er der foruden konflikten mellem Rakhinerne ogcentralstyret en stadig mere voldelig konflikt mellem buddhister og den muslimske Rohingya-befolkningsgruppe, som udgør ca. 40 pct. af indbyggerne i Rakhine, og hvis tilhørsforhold tilMyanmar aldrig er blevet anerkendt af landets regering. Konflikten har alvorlige humanitærekonsekvenser. Dette er udtryk for et historisk modsætningsforhold mellem buddhister ogmuslimer i Myanmar, som har medført voldelige konfrontationer også andre steder i landet.I flere etniske områder er den humanitære situation dårlig, og der er betydelige områder udenhumanitær adgang, navnlig i Kachin-staten i den nordlige del af landet.Regeringen ønsker at indgå våbenhvile med alle etniske grupper under ét, hvorefter man vilgennemføre fredsforhandlinger med hver enkelt gruppe. Der er dog blandt flere af de væbnedegrupper ønske om, at der først opnås enighed om en fredsaftale. Fredsprocessen går langsomt,især som følge af dyb mistillid til regeringen blandt mange af grupperne, og den har endnu ikkeleveret overbevisende landsdækkende resultater. Varig fred vil dog næppe kunne sikres uden enform for mere decentraliseret styreform. Dette vil kræve en forfatningsændring, hvilket er enkompliceret og risikabel proces.-Politiske forholdI 1988 slog militærregeringen hårdt ned på pro-demokratiske demonstranter og aktivister ogmange blev dræbt. I 1989 blev leder af partiet National League for Democracy (NLD), AungSan Suu Kyi (ASSK), for første gang sat i husarrest. Året efter vandt NLD en overvældendevalgsejr med mere end 80 pct. af pladserne i parlamentet, men militærstyret nægtede atanerkende resultatet og blev siddende på magten.I 2003 fremlagde militærregeringen en såkaldt syv-trins køreplan for demokrati, som skitseredeen planlagt overgang fra militært til civilt styre. Som led i denne proces gennemførtes i 2008 enomstridt folkeafstemning, som førte til vedtagelsen af den nugældende forfatning.Folkeafstemningen gennemførtes blot få dage efter, at cyklonen Nargis ramte landet ogmedførte, at omkring 134.000 mennesker omkom. Med afholdelse af valget i 2010, som forløbfredeligt, men hverken var frit eller retfærdigt, og den efterfølgende samling af det nye nationaleparlament i januar 2011, valg af præsident og indsættelse af en nominel civil regering i marts-april 2011, var militærregeringens køreplan gennemført.Militærregimets parti, Union Solidarity and Development Party (USDP), opnåede ved 2010-valget 80 pct. af de valgbare mandater. Få dage efter valget i 2010 blev ASSK løsladt efterårelangt internationalt pres. I april 2012 vandt NLD en overbevisende sejr ved

suppleringsvalgene til parlamentet. NLD vandt 43 ud af 45 mulige pladser, og ASSK blevmedlem af parlamentet, leder af oppositionen og formand for flere vigtige udvalg.Valget ændrede dog ikke ved, at USDP fortsat har absolut flertal og sammen med militæretsforfatningsgaranterede andel på 25 pct. af mandaterne i både overhus og underhus er i stand tilalene at vedtage alle beslutninger, herunder også forfatningsændringer.Parlamentet har dog formået at spille en konstruktiv rolle i demokratiseringsprocessen, samtidigmed at parlamentsarbejdet lider under mangel på kapacitet og fraværet af demokratisketraditioner.Myanmar gennemgår nu en topstyret reformproces, ledet af præsident Thein Sein, med størrepolitisk frihed, pressefrihed, løsladelse af politiske fanger og en åbning af økonomien modomverdenen. Der forhandles aktuelt om en ændring af forfatningen. Hovedspørgsmålene er,hvorvidt ASSK kan blive præsident (hvilket den gældende forfatning ikke tillader), militæretspolitiske privilegier og graden af decentralisering/føderalisme. Flertallet af de etniske grupperfinder ikke, at den nuværende forfatning giver dem mulighed for reel politisk indflydelse.Desuden drøftes valgsystemet – hvorvidt der skal indføres proportionalitet i stedet for deteksisterende system med valg i enkeltmandskredse. Der er delte meninger om, hvorvidt det vilvære muligt at finde et kompromis, som er acceptabelt for alle parter, således at landet kan gå tilvalg i 2015 på et nyt grundlag.-Den økonomiske situationTrods store forekomster af naturressourcer er Myanmar, som konsekvens af det tidligeremilitærregimes misforvaltning og årtier med væbnede konflikter og isolation, et af de mindstudviklede lande i verden. Militæret sidder på store dele af produktionsapparatet ogråstofudvindingen i partnerskab med en mindre gruppe forretningsfolk. Fremstilling ogsmugling af narkotiske stoffer har betydeligt omfang.Ud over de politiske reformer har regeringen også iværksat reformer på det økonomiskeområde, om end ikke med samme dynamik. På det seneste er tempoet dog sat op, medophævelsen af den meget kunstige valutakurs til fordel for markedsværdien, liberalisering afimporten, modernisering af den finansielle sektor og i 2012 en lov om udenlandskeinvesteringer. Reformerne har dog ikke for alvor rokket ved militærets dominerende stilling iøkonomien.Myanmar lider under store svagheder, når det gælder infrastruktur, herunder ikke mindstmangel på sikker energiforsyning og et meget svagt transportsystem, manglende adgang tilfinansiering, ringe investeringsbeskyttelse samt en dårligt uddannet arbejdsstyrke. Også fraværetaf langsigtet økonomisk politik, inflation, korruption og en ustabil valuta er negative faktorer iinvesteringsklimaet. På positivsiden tæller den politiske vilje til åbning over for omverdenen,

Myanmars rige naturressourcer, den befolkningsmæssige størrelse, landets geostrategiskeplacering og ikke mindst den billige arbejdskraft.Delvist som følge af de vestlige sanktioner har især Kina, men også Indien, fået mulighed foromfattende investeringer i Myanmar, særligt i udvindingsindustrien. Et vigtigt mål ireformprocessen er at ændre balancen, således at der kommer flere – og merebeskæftigelsesfremmende og etisk forsvarlige - investeringer. Den nye lov om udenlandskeinvesteringer har endnu ikke ført til et boom i investeringer fra vestlige landes side. Dette vildog formentlig ændre sig de kommende år, hvis reformprocessen fortsætter oginvesteringsklimaet forbedres. Der er endvidere så småt ved at opstå en gruppe af burmesiskeerhvervsdrivende, som arbejder for et erhvervsklima med transparens og retsstatsprincipper.Myanmar savner generelt små og mellemstore virksomheder, som kan sikre et højerebeskæftigelsesniveau. Lovgivning på området er under forberedelse.-Den regionale kontekstSom konsekvens af de nationale reformer er Myanmars placering og rolle internationalt ogsåunder hastig forandring. Med en geostrategisk vigtig placering mellem Sydasien, Kina ogSydøstasien havde Myanmar i militærdiktaturets tid få, men vigtige allierede – først og fremmestKina – mens Europa og resten af den vestlige verden i vid udstrækning indførte sanktioner.Myanmar blev allerede i 1997 medlem af ASEAN ud fra de øvrige medlemslandes ønske om atengagere frem for at isolere landet, men var i mange sammenhænge en belastning for ASEAN.I dag er Myanmar et fuldgyldigt og respekteret medlem af ASEAN, hvilket ikke mindst erkommet til udtryk ved, at Myanmar har overtaget formandskabet for ASEAN i 2014.-Manglende kapacitet og institutionalisering af reformerneDet langvarige militærstyre og isolationen fra omverdenen har medført, at kapaciteten iMyanmars offentlige institutioner og hos landets myndigheder på alle niveauer er uhyrebegrænset. Det gælder også for de politiske partier og den demokratiske opposition, herunderNLD, som udover begrænset kapacitet også er karakteriseret ved manglende internt demokratiog fraværet af egentlige partiprogrammer og visioner for, hvilken samfundsudvikling NLDarbejder for.En af de store udfordringer for den videre reformproces er at institutionalisere reformerne.Processen har hidtil har været drevet af enkeltpersoner med præsident Thein Sein ogparlamentsformand Shwe Man i spidsen bistået af en håndfuld centrale ministre samt til en visgrad Aung San Suu Kyi. Beslutningsprocesserne er topstyrede, og der er ingen tradition forsamarbejde på tværs eller for koordination mellem regeringsorganer. Svaghederne gør sig isærdeleshed gældende på lokalt plan og i de etniske områder og hæmmer realiseringen afreformplanerne. Landet har således stort behov for en særskilt reform af den offentlige sektor.

-Udfordringerog risiciDer er en ret betydelig risiko for, at Myanmars hastige politiske og økonomiske udvikling deseneste år vil miste momentum, eller decideret opleve tilbageslag. Under alle omstændighedervil der blive tale om en langvarig proces før landet kan siges at have stabiliseret sig. Der ermange usikkerhedsmomenter og risikofaktorer for udviklingen de kommende år: våbenhvilenog den egentlige fredsproces med de etniske minoriteter, konflikten i Rakhine, den humanitæresituation i Kachin, de mange krav om forfatningsændringer, herunder vejen mod en langt meredecentraliseret styreform, Aung San Suu Kyis valgbarhed til præsidentposten, militærets rollegenerelt og specifikt dets politiske rolle. Det skal sikres, at det samlede danske engagementpasser til Myanmars kontekst og løbende justeres, så det er i stand til at bidrage til opfyldelsenaf de overordnede mål. Det skal således gøres klart, hvordan instrumenter, bådeudviklingsmæssige, politiske og kommercielle passer til den aktuelle virkelighed ogomstændigheder. Dette vil kunne gøres ved en scenariebeskrivelse eller ved at anføre ogløbende opdatere forskellige udviklingsforløb. Der vil i forbindelse med forberedelsen af detdanske udviklingssamarbejde blive udarbejdet en egentlig risikoanalyse suppleret med løbendeanalyser af risici under gennemførelsen. Samtidig vil det danske landeprogram blive udformetmed høj grad af fleksibilitet, så modaliteter og indsatser om nødvendigt vil kunne tilpassesundervejs.

3. Strategiske målsætninger og instrumenterMed udgangspunkt i det overordnede mål for Danmarks engagement i Myanmar, vil Danmark i2016-2020 have fokus på følgende to strategiske målsætninger:- Bidrage til atfremme en fortsat demokratiserings- og reformproces- Bidrage til atfremme en bæredygtig og ansvarlig økonomisk vækst herunder forbedringaf levevilkår især i marginaliserede områder med etniske befolkningsgrupperPolitisk dialog, udviklingssamarbejde og kommercielle indsatser vil være de centraleinstrumenter for det danske engagement.-Politisk dialogDanmark har siden reformprocessens start haft en aktiv og løbende politisk dialog med centralepolitiske aktører i Myanmar, som vil blive videreført efterhånden som reformprocessen skriderfrem – til samtidig støtte for denne. Udover fastholdelse og videreførelse af den tætte bilateralepolitiske dialog på både politisk- og embedsmandsniveau, herunder gennem politiske besøg fraDanmark, vil der blive lagt vægt på at skabe positiv fremdrift gennem EU’s politiske dialog med5

Myanmar. Myanmars regering betragter i stigende grad, efter ophævelsen af sanktionerne, EUsom en både politisk, udviklingspolitisk og kommercielt interessant samarbejdspartner.-UdviklingssamarbejdeDanmark har siden slutningen af 1990’erne ydet udviklingsbistand til Myanmar inden forrammerne af EU’s fælles holdning (suspenderet i april 2012 og ophævet i april 2013) og dermedkanaliseret uden om regeringen. Fokus har over årene ændret sig fra humanitær bistand medfokus på flygtninge og støtte til Myanmars eksilsamfund til egentlige udviklingsindsatser, somhar haft til formål at bekæmpe den udbredte fattigdom og afbøde virkningerne afmilitærregimets politik over for befolkningen, herunder ved at understøtte landets demokratiskekræfter. I 2006 indledtes den danske udviklingsindsats i Myanmar bl.a. med bidrag tilmultidonorfonden for uddannelse. Efter at cyklonen Nargis ramte landet i 2008, blev dendanske udviklingsindsats øget betydeligt, især gennem støtte til multidonorfondene forhenholdsvis sundhed og levevilkår. Tilsagnsrammen beløber sig i 2014 til 120 mio. kr. ogomfatter også støtte til den demokratiserings- og fredsproces, som gennemføres på adskilligeområder.På udviklingsområdet vil de gode danske erfaringer med samarbejde med Myanmarscivilsamfund, fattigdomsbekæmpelse, støtten til uddannelse, demokratifremme og godregeringsførelse ligeledes blive udnyttet i en fortsat indsats på disse områder. Det nystartedeprogram for ansvarlig virksomhedsdrift forventes at indhøste erfaringer og skabe resultater,som kan indgå i kommercielle sammenhænge og i forbindelse med indsatser til fremme afbæredygtig og inklusiv vækst. Endvidere vil de gode erfaringer med samarbejde med danskecivilsamfundsorganisationer især inden for det humanitære område fortsat blive udnyttet. Dervil være behov for at videreføre humanitær bistand i et vist omfang, men med henblik påafvikling af den langsigtede humanitære indsats til fordel for (forebyggende) udviklingsindsatseri den udstrækning, den humanitære situation tillader det.Mulighederne for at anvende Danida Business Partnership og Business Project Developmentfaciliteten vurderes for nuværende at være begrænsede, især på grund af vanskeligheder ved atidentificere egnede partnervirksomheder, men også på grund af de store udfordringer, der erforbundet med at gøre forretning i Myanmar. Disse forhold kan dog ændres i takt medreformerne og på grundlag af den omtalte kommende lovgivning for virksomheder. Også nårdet gælder Danida Business Finance (DBF) må det først afdækkes, om der findes den fornødnekapacitet, bl.a. i de offentlige institutioner i Myanmar, til at håndtere et finansieringsinstrumentsom DBF.De ganske oplagte synergieffekter mellem de kommercielle indsatser og udviklingssamarbejdeter allerede under udvikling og vil blive styrket i det kommende danske engagement.

Danmarks udviklingssamarbejde med Myanmar er baseret på en rettighedsbaseret tilgang medhenblik på at reducere ulighed og fattigdom, og indsatserne vil blive søgt gennemført på basisaf principperne for bistandseffektivitet, dvs. harmoniseret med andre donorer, herunder ikkemindst EU, og i videst muligt omfang på grundlag af Myanmars egne politikker og prioriteter.Danmark støtter det arbejde, som er sat i værk for at tilpasse den internationaleudviklingsindsats til regeringens overordnede planlægningsproces samt bestræbelserne på øgetdonorharmonisering i form af multidonortrustfonde, samfinansiering og EU jointprogramming. Der vil løbende ske en vurdering af, hvorvidt mulighederne for at anvendelandets egne nationale systemer til overførsel af bistandsmidler og i den forbindelse vilVerdensbankens og UNDP’s indsatser inden for den nationale forvaltning blive fulgt nøje. Detvil være vigtigt at give rum til, at de burmesiske partnere kan opbygge og fastholde et ejerskabtil indsatsområderne. Samtidig vil Myanmar også skulle opbygge sin absorptionskapacitet, deraktuelt er på et yderst beskedent niveau.Som nævnt vil det være vigtigt at sikre en passende grad af fleksibilitet i de danske indsatser,således at de bedst muligt tilpasses situationen, efterhånden som den udvikler sig.Risikoelementerne må nøje analyseres; generelt bør en udviklingspartner som Danmark væreforholdsvis risikovillig for bedst at kunne understøtte reformkræfterne.-Kommercielle indsatserDer er stor interesse hos danske virksomheder for at engagere sig i Myanmar, men foreløbigthar kun få store danske virksomheder etableret sig i landet. På grund af landets manglendetransparens, svage offentlige systemer og en dårligt udviklet privat virksomhedskultur, er der etstort behov for rådgivning af virksomheder, som ønsker at engagere sig i landet.Udenrigsministeriet vil fortsat yde rådgivning til virksomheder inden for forskellige sektorer.Danske virksomheder har desuden en særlig forpligtelse til at drive ansvarligforretningsvirksomhed, hvilket Udenrigsministeriet også lægger vægt på i sin kommerciellerådgivning.Myanmars indtil videre uigennemskuelige og i mange tilfælde selvmodsigende regelsæt, svagekapacitet, korruption m.v. udgør udfordringer for et mere omfattende bilateralt samarbejde ominvesteringer og handel. Samtidig er der dog gode muligheder for risikovillige ”first movers” ivisse brancher.4. IndsatsområderFølgende indsatsområder forudses i lyset af de strategiske målsætninger:-Fremme af demokrati, god regeringsførelse og menneskerettigheder

Fokus vil være på indsatser som støtter reformprocessen, herunder opbygning af demokratiskeinstitutioner på såvel nationalt som regionalt niveau. I relation til civilsamfundet vil støtten havefokus på at udbrede kendskabet til befolkningens rettigheder og dens evne til at gørerettighederne gældende over for myndighederne.Både de kommercielle og de bistandsstøttede erhvervsaktiviteter vil skulle have et klartmenneskerettighedsfokus. Udfordringerne i indsatserne inden for demokrati, godregeringsførelse og menneskerettighedsområdet er ikke mindst at sikre, at de til enhver tid errelevante i lyset af situationen, som den udvikler sig, således at de understøtter og tilskynder tilreformer, samtidig med at det sikres, at forandringer skabes, ejes og drives fremad afbefolkningen. Der er således tale om et indsatsområde, som forudsætter gode og løbenderisikoanalyser samt redskaber til risikohåndtering.-Støttetil uddannelseUddannelsessystemet er både forsømt, tilbagestående og når ikke i tilstrækkelig grad ud til defattigste befolkningsgrupper i de fjerntliggende, især etniske, områder.Danmark støtter aktuelt uddannelse via en multidonorfond administreret af UNICEF oggennem et samarbejde med civilsamfundsorganisationer inden for den uformelleuddannelsessektor.Myanmars regering og en lang række aktører inden for uddannelse arbejder med en størregennemgang af sektoren (Comprehensive Education Sector Review), som bør kunne danneramme om en både bredere, dybere og bedre koordineret indsats i sektoren, muligvis enegentlig sektortilgang med tilpasning til regeringens strategier og planer. Regeringen synes athave stærk vilje til at skabe forbedringer, og visse beskedne fremskridt er allerede sket.Danmarks støtte til uddannelse vil blive overvejet inden for disse rammer.-Støtte til bæredygtig, ansvarlig og inklusiv økonomisk vækstDanmark vil anvende en rettighedsbaseret tilgang med henblik på at bidrage til bæredygtig,ansvarlig og inklusiv økonomisk vækst, herunder bekæmpe fattigdom og fremmecivilbefolkningens evne til og mulighed for selv at skabe forandringer.Det vil ske dels gennem at bidrage til forbedrede levevilkår for de mest udsattebefolkningsgrupper i de etniske og tidligere konfliktområder dels gennem indsatser inden forerhvervsområdet.Erfaringerne fra det nye program for ansvarlig virksomhedsdrift vil indgå i udformningen afden fremtidige danske bistand på erhvervsområdet. Der pågår analyser af beklædnings- ogfiskerisektoren, og det vil blive undersøgt, hvorvidt disse analyser kan danne grundlag for eteventuelt større engagement inden for disse sektorer. I et sådant engagement vil en bæredygtig

forvaltning af råstoffer og naturressourcer stå i centrum på linje med inklusiv økonomisk vækstog social ansvarlighed.Programmet for ansvarlig virksomhedsdrift har beskyttelse af menneskerettigheder ogarbejdstagerrettigheder som et gennemgående tema. ILO indtager en nøglerolle i programmet,Organisationens vedholdende indsats over for regering, erhvervsliv og fagforeninger i Myanmarforventes at kunne give nogle værdifulde erfaringer, som vil kunne inddrages i planlægningen afet kommende program for bæredygtig, ansvarlig og inklusiv økonomisk vækst. Et centraltspørgsmål vil være, hvorledes et bedre beskyttelsesniveau og en begyndende social dialog vilkunne kombineres med økonomisk vækst inden for sektorer som de to ovennævnte.Udenrigsministeriet lægger i sin rådgivning til danske virksomheder vægt på, at virksomhedernehar en forpligtelse til at drive ansvarlige virksomhedsdrift i Myanmar, herunder respekt formenneskerettigheder, med henblik på, at danske investeringer også vil kunne bidrage til at skabebæredygtig og ansvarlig økonomisk vækst.Som nævnt råder Myanmar over store råstofreserver, som forudses udnyttet i endnu størreomfang fremover. Af både økonomiske og menneskerettighedsmæssige grunde er transparensog god forvaltningspraksis af meget stor betydning for landets videre udvikling. Behovet ogmulighederne for en særlig dansk indsats på dette område f. eks gennem støtte til EITI’s(Extractive Industries Transparency Initiative) arbejde i Myanmar vil blive overvejet nærmere.- Udfasning af støtte til sundhedDet tidligere regime har i årevis misrøgtet og underfinansieret sundhedssystemet i Myanmarmed det resultat, at adgangen til sundhedsydelser af betryggende kvalitet i de fjerntliggende ogfattigste områder, især etniske, er særdeles utilstrækkelig. Danmark har i en årrække bidraget tilmultidonorfonde på sundhedsområdet samt til bilaterale indsatser med fokus på dels kvinderdels basale sundhedsydelser i de fattigste områder.Den internationale støtte indenfor sundhedsområdet i Myanmar er steget kraftigt i de senere år,og det overvejes derfor at udfase den nuværende danske støtte til sundhed for at sikre enfokuseret tilgang med færre sektorer i det samlede landeprogram efter 2016.-Fortsat humanitær bistandMyanmar er en af de langvarige humanitære kriser, der prioriteres til at modtage danskhumanitær bistand. Støtten er gennem de sidste mange år gået til flygtninge i lejre på denthailandske side af grænsen til Myanmar samt til internt fordrevne i Myanmar tæt på sammegrænse. Inden for de sidste par år har der imidlertid også været stigende bevillinger tilhumanitære indsatser i relation til de etnisk- og religiøst betingede konflikter i Rakhine- ogKachin-staterne, som har resulteret i et stort antal internt fordrevne. Det vurderes, at der pt. er

143.000 internt fordrevne i Rakhine, 100.000 i Kachin samt yderligere 250.000 i de sydøstligedele af landet.I forbindelse med den gradvise demokratiseringsproces har det været forventningen, at denhumanitære situation i Myanmar ville udvikle sig i en positiv retning i de kommende år. Dentiltagende forværring af situationen i både Rakhine og Kachin siden 2012 markerer dog etbekymrende tilbageskridt. Fra dansk side følges udviklingen løbende med henblik på at kunnevurdere, om beslutningen om en gradvis udfasning af den humanitære bistand evt. mårevurderes. Der forventes dog i de kommende år behov for humanitær bistand til Myanmar.Indsatsen via danske NGO’er og i samarbejde med bl.a. UNHCR påregnes derfor fornuværende fortsat, så vidt muligt med et skifte i retning af forebyggende indsatser og merelangsigtede løsninger.5. Resultater, monitorering og evalueringBlandt de mange negative konsekvenser af årtiers dårlig regeringsførelse er uhyre svagenationale data og statistik.I programmeringen af den danske udviklingsbistand vil der blive lagt vægt på at tilvejebringedet bedst mulige datagrundlag som udgangspunkt for at opstille konkrete mål og indikatorer ogfor efterfølgende at kunne vurdere målopfyldelse. I videst muligt omfang vil man fra dansk sidebasere sig på eksisterende monitoreringssystemer – nationale og/eller opstillet af internationaleorganisationer og andre donorer, herunder også bidrage til udviklingen af baselines. Inden forde nævnte indsatsområder kunne der stiles efter resultater af følgende karakter, selvsagtkonkretiseret alt efter hvilke programmer og projekter der gennemføres:-Demokrati, god regeringsførelse og menneskerettigheder: Fremskridt isamarbejdspartnernes ageren i henhold til demokratiske principper. Relevant lovgivning ogrammebetingelser på plads, som fremmer god regeringsførelse og offentlig forvaltning,ansvarlig virksomhedsdrift mv.; flere mennesker får kendskab til deres rettigheder ogmulighed for at hævde disse rettigheder, forbedret dialog mellem myndigheder ogcivilsamfund samt fremskridt i decentraliseringsprocessen med konkret overflytning afkompetencer til lokale myndigheder.Uddannelse: Det forventes, at den omfattende sektorgennemgang vil føre til et pålideligt ogrelevant sæt baselinedata og opstilling af et monitorerings- og evalueringssystem, som vilkunne anvendes også i den danske støtte til sektoren. Særlig vigtigt vil det være at gørefremskridt i retning af en national enhedsskole med respekt for de etniske områdersinteresser og rettigheder og at have mål og indikatorer for kvaliteten af undervisningen (ikkekun kvantitative mål).

Støtte til bæredygtig, ansvarlig og inklusiv økonomisk vækst. Blandt de vigtigste resultater vilvære etablering af anstændige og konkurrencedygtige arbejdspladser til gavn for særligtudsatte befolkningsgrupper i de etniske områder og baseret på ansvarlig virksomhedsdrift,bæredygtig udnyttelse af resurserne, værditilvækst, kvalitetssikring som giver adgang tileksportmarkeder.Kommercielt samarbejde: Flere danske investeringer, øget samhandel.Humanitære indsatser: Sårbare grupper, herunder tilbagevendte flygtninge og interntfordrevne, opnår fuld beskyttelse og en varig styrkelse af levevilkår på lige fod med denøvrige befolkning.

6. KommunikationI udgangspunktet kan der forventes offentlig interesse i almindelighed og hos engageredeorganisationer, virksomheder og enkeltpersoner i særdeleshed for Danmarks engagement iMyanmar og fremtidsperspektiverne i det bilaterale forhold.Dette kombineret med hyppige politiske kontakter og besøg skulle byde på righoldigemuligheder for at kommunikere både politisk og departementalt fra ministeriets side omindholdet af landepolitikpapiret, mest oplagt tæt på det tidspunkt hvor det vedtages endeligt.Men der kan udmærket byde sig andre muligheder for at orientere offentligheden og debattereindholdet.