URU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 171: Talepapir fra samrådet om GGGI den 2. april 2014

UDENRIGSMINISTERIETSamråd i Udenrigsudvalget med handels- og udviklingsministerenSamrådsspørgsmål LVil ministeren redegøre for sin vurdering af den af Deloitte udførte undersøgelseaf udviklingen i GGGI, både i hovedkontoret og i de 2 landeprogrammer? Menerministeren, at Lars Løkke Rasmussen har fået styr på organisationen? Og hvadmener ministeren om de mange kritikpunkter, som rapporten peger på?Samrådsspørgsmål MHvilke konkrete resultater mener ministeren, at Danmark har fået ud af den førstebevilling på 90 mio. kr. til GGGI? Og hvilke konkrete resultater forventerministeren at få ud af de 90 mio. kroner, som ministeren nu agter at bevilge tilGGGI? Og vil ministeren herunder oplyse:- Hvorfor ministeren ikke venter med at give tilsagn om ny bevilling til GGGI, tilden britiske rapport om GGGI – den såkaldte "Value for money" rapport -foreligger?- Hvordan kan ministeren bero sit tilsagn om en ny bevilling på baggrund af ennorsk initieret rapport, der kun undersøger hovedkontoret og to landekontorer ogikke de mange andre GGGI-kontorer rundt i verden, som et nyt dansk kernebidragligeledes vil støtte?

Samlet besvarelse (handels- og udviklingsministeren)Tak formand. Jeg vil gerne starte med at advare udvalget. Det her er mit førstesamråd som minister, så jeg har tænkt mig at svare mindst lige så grundigt påspørgsmålene, som jeg altid selv har forventet det som spørger. Med jerestilladelse vil jeg besvare de to samrådsspørgsmål samlet.Det knytter sig en del detaljer og teknik til indholdet - så inden vi dykker ned idet, vil jeg gerne helt overordnet sige:

omtale, der har været af organisationen. Debatten er sund og vigtig. Jeg hilserden velkommen. Ja, jeg kunne faktisk ønske mig, at vi havde lige så storpolitisk interesse om alle andre dele af Danmarks udviklingspolitiskeengagement. Vi har nemlig brug for at diskutere dansk udviklingsbistand. Ikkekun når tingene glider, og der er fremskridt - som det er tilfældet langt de flestegange. Nej, vi må også tale åbent om de forhold, der ikke er snorlige. Hvorudviklingen ikke går helt så hurtigt, som vi kunne ønske os.

For det er nu engang sådan i udviklingssamarbejdet, at der kan opstå usikkerhedog nye omstændigheder undervejs. Det ved udvalget her. Det vedorganisationerne, som arbejder ude i verden. Det ved jeg som ansvarligminister. Det er et grundvilkår, når vi ønsker at forbedre vilkårene i de fattigsteog skrøbeligste lande i verden. Ellers kunne vi lige så godt give bistand tilHolland og Norge. Jeg tror ikke, der er en NGO i det her land, som ikke harmåttet revidere en projektstrategi, skærpe nogle krav til en partnerorganisationeller vente lidt længere på et resultat, end der stod i den oprindeligeforretningsplan.

Udviklingsarbejde handler om at tænde det lange lys - ikke om at tage de lettestik. Derfor er det regeringens holdning, at vi fortsat skal være til stede i GGGI.Vi render ikke af pladsen, når der er modstand. Det gør vi ikke her, og det gørvi ikke i andre dele af udviklingssamarbejdet. Vi bliver. Ikke med blankochecksog blåøjethed. Men med skærpede krav, endnu klarere strategi og uden atefterlade tvivl om vores forventning.

Arbejdet for at sikre bæredygtig vækst og undgå uoverskueligeklimaforandringer er vigtig for vores fremtid og ikke mindst for klodensfattigste mennesker. Regeringen har et ambitiøst mål om at biståudviklingslandene med grøn omstilling til gavn for de allerfattigste, og hermener vi, at GGGI kan yde et vigtigt bidrag.GGGI er ikke en organisation, der laver projekter som vandpumper, diger ogvindmøller. GGGIleverer faglig rådgivning til regeringer i partnerlandene til atudvikle nationale grønne strategier og facilitere, at strategierne bliverimplementeret. GGGI har også en vigtig rolle med hensyn til at bidrage til enmental omstilling, hvor udviklingslandene kommer til at tænke i muligheder ogløsninger frem for barrierer, når det handler om modtræk til klimaforandringer.I GGGI er det unikt, at udviklingslande og donorlande er ligeligt repræsenteret ibestyrelsen. Det betyder, at GGGI har særlig stor legitimitet blandtudviklingslandene. Og det betyder noget for udviklingslandene, at Sydkorea –og ikke et af de traditionelle vestlige lande – er hovedkraften bag GGGI. Dertilkommer, at GGGI arbejder på at facilitere syd-syd samarbejde om grøn vækst,hvor udviklingslande kan lære af hinandens erfaringer. Også dette skaberlegitimitet og ejerskab til den grønne dagsorden.GGGI er en ung organisation, og det tager tid at udvikle nationale grønnestrategier i samarbejde med partnerlandene, regeringer, erhvervsliv ogcivilsamfund. Det tager jo også tid i Danmark. Men vi har allerede set nogletidlige positive resultater, hvor GGGI med succes har rådgivet regeringer iudviklingslandene i deres arbejde for grøn omstilling og bæredygtige strategier.Det arbejde er der brug for at fortsætte, så GGGI kan realisere sit potentialesom en værdifuld og troværdig partner for udviklingslandene. Regeringen3

mener, at GGGI særligt kan gøre en forskel med hensyn til at fremme offentlig-privat samarbejde omkring grøn omstilling og bæredygtige strategier.Den rådgivning, som GGGI giver til regeringer med hensyn til politik- ogstrategiudvikling,komplementerer fx den Grønne Fonds kernefunktion, som vilvære at bistå med finansiering til implementering. Man kan lidt forenklet sige,at den form for arbejde, som GGGI udfører, er en forudsætning for den GrønneFonds arbejde.[FATTIGDOMSORIENTERING OG SOCIALE HENSYN]

Støtten til GGGI er blevet beskyldt for ikke at være fattigdomsorienteret. Jegmener, at dette er forkert. Vi ved, at verdens fattigste mennesker vil blivehårdest ramt af klimaforandringerne, og derfor er det eneste rigtige, at gøremere på dette område. Fattigdomsreduktion må foregå både på kort og på langsigt. Det nytter ikke meget, hvis vi hjælper mennesker ud af fattigdom på denkorte bane, hvis vi ikke sikrer bæredygtighed på den lange bane. Det vil blotøge sandsynligheden for, at vores umiddelbare fremskridt vil blive tilintetgjortaf storm, voldsom nedbør, oversvømmelse, ørkendannelse, eller stigendevandstande i verdenshavene. Vi må og skal arbejde på både den korte og denlange bane samtidig, hvis vi skal sikre det bedst mulige resultat.GGGI arbejder i øjeblikket på en ny strategisk plan for årene 2015-20. Som endel af arbejdet med den nye strategiske plan vil der blive udarbejdet et såkaldtresultatrammeværk med indikatorer for målopfyldelse for de enkelte projekterog for GGGI som organisation. GGGI er samtidig ved at introducere et nyt IT-system, der vil understøtte den samlede planlægning, budgettering,monitorering og rapportering i organisationen. Danmark vil arbejde for, at der i

det resultatrammeværk, som bliver udarbejdet, udvikles redskaber til at måleeffekten af aktiviteterne – også for så vidt angår fattigdomsorientering.Flere af de danske nødhjælpsorganisationer har kritiseret, at GGGI ikke harhåndfaste redskaber til at sikre sociale og miljømæssige hensyn. Til det vil jegsige, at jeg er enig i, at dette skal være højt på prioritetslisten hos GGGI. Og deter det heldigvis også ved at komme. GGGI arbejder på et politikpapir ommiljømæssige og sociale hensyn samt CSR. Organisatorisk har GGGI opretteten ny enhed med ansvar for monitorering af GGGI’s projekter med en nyansatchef med relevant erfaring. Den nye enhed skal også monitorere overholdelse afkrav i fundingaftaler, risikostyring samt miljømæssige, sociale og CSR aspekteraf GGGI’s arbejde. Fra dansk side vil vi lægge stor vægt på disse tiltag og på, attiltagene tilpasses til den type organisation, som GGGI er. Vi vil lægge vægt på,at CSR og sociale og miljømæssige hensyn integreres i alle GGGI’s aktiviteter.Og vi vil lægge vægt på, at rammeværket tager udgangspunkt i Global Compactog FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv.Organisationen CARE har kritiseret, at GGGI ikke prioriterer inddragelse afcivilsamfundet. Dette mener jeg er en god og vigtig pointe. Jeg er enig i, atcivilsamfundet både spiller en stor rolle som progressiv stemme i nationalsammenhæng – og som garant for lokal inklusion og ejerskab. Derfor er detvigtigt, at GGGI sammen med de nationale regeringer sikrer civilsamfundetsinddragelse i grøn vækst processen. Dette vil Danmark tage med i arbejdet medGGGI’s nye strategiske plan.Og nu til de konkrete spørgsmål, som udvalget har bedt mig om at svare på.[DELOITTE-RAPPORTERNE]

Først om de tre rapporter fra Deloitte, som sammen med GGGI-ledelsens svarpå rapporterne blev offentliggjort og oversendt til Folketinget ogRigsrevisionen den 19. februar 2014.Deloitte undersøger, hvordan GGGI har fulgt op på de anbefalinger, som densydkoreanske rigsrevision gav organisationen tilbage i efteråret 2012. Norge toginitiativ til undersøgelsen. Danmark tilsluttede sig, fordi vi mente, at det varvigtigt med en uafhængig undersøgelse af netop de spørgsmål, som denkoreanske rigsrevision rejste.Deloittes undersøgelse dækker hovedkvarteret i Seoul og landeprogrammerne iEtiopien og Indonesien, som Norge giver øremærkede bidrag til.Ifølge Deloitte har GGGI i hovedkvarteret fulgt tilfredsstillende op på samtligemangler og svagheder, som blev kritiseret i den sydkoreanskerigsrevisionsrapport – både på papiret og i praksis. Det anføres, at hovedpartenaf de problemer, som blev fremhævet i den sydkoreanske rapport, skyldtes, atGGGI dengang var en ung og uerfaren organisation. Der er efterfølgende blevetvedtaget en lang række administrative og økonomiske regler og procedurer.Deloitte understreger blandt andet, at GGGI er strikse i udbudsprocesserne, ogat GGGI har ansat specialister i vigtige, nyoprettede positioner – blandt andeten indkøbskoordinator og en intern controller.Deloitte anbefaler, at den finansielle styring i landeprogrammerne monitoreresjævnligt, og at kontrolprocesserne vurderes med henblik på en effektivimplementering. Deloitte anbefaler også, at den interne kontrolenhed overvejerjævnligt at udarbejde interne revisionsrapporter.

Revisionen er gennemført på den måde, at Deloitte har vurderet alle de nyepolitikker og regulativer, som GGGI har udarbejdet og bestyrelsen godkendtsiden den sydkoreanske Rigsrevisions rapport. Derefter har Deloitte udtagetstikprøver for at revidere, hvorledes politikkerne og regulativerne er anvendt afGGGI.Mens der har været meget betydelig fremgang i hovedkvarteret, konkludererDeloitte, at de nyetablerede administrative og økonomiske regler og procedurerendnu ikke er fuldt ud implementeret i de to undersøgte lande. Dette gældersærligt for Etiopiens vedkommende, mens man er kommet længere iIndonesien.I Indonesien konkluderer Deloitte, at de interne kontrolsystemer generelt erudformet i overensstemmelse med organisationens overordnede målsætninger.Der er imidlertid visse mangler. Der konstateres mindre uoverensstemmelser iregnskabet, og posteringer sker med forsinkelser. Kursdifferencer kan ikkehåndteres i systemet – dog er man ved at skifte regnskabssystem. GGGI harendnu ikke tilladelse fra de indonesiske myndigheder til at åbne en bankkonto,hvilket medfører mange kassebetalinger. Der foretages ikke regelmæssigoptælling af kassen, og der er endvidere underforbrug på de fleste budgetlinjer.Deloitte anbefaler bl.a., at GGGI i Indonesien gennemfører en månedlig analyseaf budgetplan sammenlignet med reelt forbrug, og at der som minimumgennemføres ugentlig kasseoptælling og afstemning af regnskabet.I Etiopien konstaterer Deloitte, at GGGI forsøger at forbedre de overordnederegnskabssystemer og procedurer. Der er imidlertid fortsat en række mangler,særligt er der en svag kontrol, der er manglende funktionsadskillelse og dårlig

regnskabsføring. Regnskabssystemet er ikke funktionelt, der foretages ikkeafstemning af bankkonti, udlæg posteres ikke, og administrative retningslinjerfølges ikke. Donormonitoreringen og de interne kontrolmekanismer erutilstrækkelige, og udbudsreglerne følges ikke stringent. Der har været tilfælde,hvor man har udbetalt skatterefusion til medarbejdere uden dokumentation.Endelig er Etiopien-landeenheden endnu ikke officielt registreret, ogøkonomiske funktioner er centraliseret i Seoul, hvilket vanskeliggøroverholdelse af lokale love og regulativer. Endvidere er der konstateret etmarkant underforbrug.Deloitte har en række anbefalinger, som skal styrke kontrolmiljøet hos GGGI iEtiopien, blandt andet etablering af et robust regnskabssystem. Det skal ogsåsikres, at transaktioner fremgår af regnskabssystemet, og at de krav, som erfastsat i programaftalen for udbud, følges. Det anbefales også, at ansvar forforskellige opgaver i betalingsprocesser adskilles, at bankoverførsler overvågesaf mindst to personer, og at der gennemføres jævnlige bankafstemninger.Endvidere anbefales det, at GGGI i Etiopien udarbejder en årlig aktivitetsplanafstemt med det årlige budget, så man løbende kan sammenholde planlagtbudget med de faktisk gennemførte aktiviteter.GGGI’s ledelse har svaret detaljeret og fyldestgørende på Deloitteskritikpunkter – som det fremgår af det oversendte svar til dette Udvalgsmedlemmer. Det er min vurdering, at svarene generelt er tilfredsstillende. Fordet første påpeger ledelsen, at rapporterne tidsmæssigt ser på situationen i 2013fra starten af året og frem til september. Det er jo på den ene side naturligt - enrevision vil altid have karakter af afdækning af historiske forhold. Men for enorganisation som GGGI, der netop hen over året 2013 har gjort et stort stykke8

arbejde for at forbedre administrative procedurer og systemer, vil en sådanrevision ikke nødvendigvis reflektere det store arbejde, som er gjort, og som erunder fortsat implementering.Det forhold kommer bl.a. frem i ledelsens svar: De systemsvagheder, somDeloitte konstaterede – særligt i Etiopien – skyldes i høj grad, at landeenhedener under opbygning, og at GGGI er startet med først at rette op påhovedkvartersniveau. GGGI påpeger bl.a. også, at særligt det nyeøkonomistyringssystem, som var ved at blive udrullet i efteråret 2013, haradresseret – eller er ved at adressere – de svagheder, som Deloitte peger på.Jeg ved godt, at der er nogen, som har kritiseret Deloittes rapporter for ikke atleve op til internationale revisionsstandarder, men jeg mener, at den kritik erforfejlet. Disse rapporter er netop ikke revisioner, som er udarbejdet i henholdtil internationale revisionsstandarder. Der er tale om særundersøgelser afudvalgte områder, som Norge har bedt om at få gennemført. Når man bestilleren undersøgelse på denne måde, så ser revisor på netop de udvalgte områder, ogdet må ikke forveksles med en egentlig gennemgribende revision.Jeg har tiltro til, at bestyrelsesformanden og GGGI’s ledelse er i stand til at fågennemført de nødvendige administrative systemer. Det tager tid. GGGI erstadig en ung organisation. Organisationen er nu i en situation, hvor man på éngang skal have rettet op på tidligere fejl og manglerog samtidig sørge for atudføre sit egentlige arbejde især med at rådgive udviklingslande med at etablerestærke strategier indenfor bæredygtig udvikling. Men der er sket store ogvigtige fremskridt.[LEDELSESUDSKITFNING]

Det hører også med til det samlede billede, at organisationen med danskopbakning har fået en ny topledelse i 2013. Organisationens førsteadministrerende direktør forlod stillingen i foråret 2013 og blev erstattet afaustralieren Howard Bamsey, der havde indgående kendskab til GGGI fra sitbestyrelsesarbejde. Det var fra starten tænkt som en midlertidig løsning medhenblik på at give tid til at finde en mere permanent løsning og med henblik påat styrke arbejde med at få rettet op på GGGI’s administrative udfordringer.Howard Bamsey har en betydelig ledelsesmæssig erfaring fra den australskecentraladministration, hvilket var en god baggrund. Man har hereftergennemført en proces med at identificere en permanent direktør, og valget erfaldet på hollænderen Yvo de Boer, der tidligere bl.a. har været generalsekretærfor FN’s klimakonventions sekretariat. Han har meget stor ledelsesmæssigerfaring og en stærk faglig profil vedrørende klimaforandringer og bæredygtigudvikling. Det er forventningen, at han kan sikre GGGI’s fremtidige udviklingtil en stærk faglig og på alle måder professionel organisation. Yvo de Boer viltiltræde stillingen i midten af denne måned.Jeg vil som nævnt også gerne bruge denne lejlighed til at knytte en rækkebemærkninger til en række andre forhold.[LØNNIVEAU]

Dansk presse har kritiseret lønniveauet i GGGI, og til det vil jeg gernebemærke, at det er rigtigt, at der i forbindelse med GGGI’s omdannelse tilinternational organisation blev gennemført en række reformer påpersonaleområdet. Det skete for at matche personaleforholdene i andreinternationale organisationer. I den forbindelse blev blandt andet lønniveauetgenerelt hævet. Det vurderede GGGI’s bestyrelse var vigtigt for at kunne

Der har også været nævnt eksempler på kontrakter, som er blevet indgået udenat have været i udbud, og Udvalget har efterfølgende stillet spørgsmål til dette –herunder bl.a. en forskningskontrakt med London School of Economics.Udenrigsministeriet kender ikke de konkrete sager og har ikke vurderet, at detvar meningsfyldt – eller en rimelig anvendelse af ressourcer – at dykke ned idisse gamle sager, der daterer tilbage til tiden som koreansk NGO. Det, som ervigtigt for mig, er, at indkøbs- og udbudsreglerne er blevet ændret efterovergangen til international organisation – og ikke mindst efter modtagelsen afden sydkoreanske rigsrevisions rapport, som blandt andet kritiserede, atGGGI’s retningslinjer ikke sikrede tilstrækkelig konkurrence i indkøb ogudbud. Bestyrelsen vedtog de nye regler i juni 2013. Endvidere har GGGIoplyst, at der i september 2013 er blevet ansat en senior indkøbsmanager meden stærk baggrund.[LIKVIDITETSSITUATION]

Det har også været fremme, at GGGI skulle være på randen af konkurs. GGGIer en organisation med relativt få kernedonorer. Det er derfor klart, at når bidrager forsinkede, kan det mærkes i kassebeholdningen. Det er noget, sombestyrelsen tager alvorligt. Derfor har bestyrelsen flere gange besluttet atudskyde nogle aktiviteter til gennemførsel senere på året, hvis og nårfinansieringen er sikret. Fra dansk side har vi understreget, at det er vigtigt at11

sikre en levedygtig finansieringsmodel. Jeg er tilfreds med, at dette også ernoget, som bestyrelsesformanden er meget opmærksom på. Fra dansk side er viselvfølgelig i tæt kontakt med de andre kernedonorer.GGGI er i gang med at se på, om man kan få flere lande til at blivekernedonorer. Det er klart, at dette er en tidskrævende proces, og jeg skal daheller ikke lægge skjul på, at det ikke er blevet nemmere af al den virak, der harværet om organisationen her i Danmark. Men jeg tror på, at når organisationenkommer ind i en mere stabil fase og får lejlighed til at vise sit værd, så vil detover en årrække være muligt at tiltrække flere donorer og få opbygget en merefinansielt robust organisation.Regeringen har aldrig lagt skjul på, at GGGI har haft en rækkeopstartsproblemer. Selvom der er gjort et stort stykke arbejde for atprofessionalisere organisationen, udestår der stadig en del – særligt pålandeniveau.Der er således ikke nogen tvivl om, at den nemme løsning for mig og forregeringen ville være at opgive kampen med de problemer og udfordringer, somGGGI har stået over for i opstartsfasen. Men den nemme løsning er langt fraaltid den rigtige løsning. Og det bringer mig tilbage til det, jeg startede med atredegøre for – nemlig grunden til, at regeringen har valgt at gå videre med enny bevilling til GGGI. Denne beslutning adskiller sig ikke nævneværdigt fraandre situationer, hvor man har konstateret uregelmæssigheder, og hvor manhar taget opfølgning meget alvorligt, men hvor man ikke har standset støtten.Der er fx tilfælde, hvor danske NGO’er har måttet håndtere problemer mednepotisme eller misbrug i en partnerorganisation uden af den grund at afbrydesamarbejdet.12

GGGI har programmer i en række lande, hvor der ydes rådgivning af central-og lokalregeringer inden for grøn vækst. Det omfatter støtte til analyser, tiludvikling af politikker, strategier og planer på nationalt og sektorniveau. Detomfatter også støtte til identifikation og udvikling af grønne projekter ogafsøgning af finansieringsmuligheder. I rådgivningen lægges meget vægt på atsikre inddragelse af den private sektor, herunder i politik- og strategiudviklingog i finansieringen af planer.Jeg har flere gange i offentligheden nævnt GGGIsindsats i Etiopien og vil derfor nu gerne fremhæve nogle andre lande.I slutningen af 2013 færdiggjorde GGGI et projekt på Fillippinerne, der sombekendt er et af de mest sårbare lande i forhold til klimaforandringer. Projektetgik ud på at demonstrere, hvordan særligt udsatte provinser kan blive merestabile og modstandsdygtige. Projektet fandt sted i byen San Vincente, som ersærligt sårbar over for vandstandsstigning, oversvømmelse og tørke. Fiskeri oglandbrug udgør 60 pct. af økonomien, hvorfor følgerne af klimaforandringer harstore implikationer for både økonomi og fødevaresikkerhed.GGGI har i fællesskab med den filippinske nationale kommission forklimaforandringer udført et større studie om San Vincente som – efterkonsultation af internationale og lokale eksperter og interessenter – har ført tilen række anbefalinger til klimatilpasning, bl.a.:¶¶modernisering af landbrugsmetoderintroduktion af mere modstandsdygtige afgrøder

Resultaterne blev i februar præsenteret for lokalrådet i San Vincente, somvedtog en beslutning, der godkendte anbefalingerne. Rådet vedtog også enbeslutning, der udtrykte påskønnelse af GGGI og den nationale kommissionsarbejde.Det er klart, at vi skal følge op for at se, hvordan disse anbefalinger bliverimplementeret af de filippinske myndigheder. Og om den private sektor bliverinvolveret. Og vi skal se på, hvordan GGGI tager erfaringerne til sig og brugerdem andre steder. Men det er et eksempel på, at GGGI har potentiale.I Indonesien har GGGI bistået både centralregeringen og lokale myndighedermed at identificere muligheder inden for grøn vækst – relateret til bådeøkonomisk vækst og reduktion af drivhusgasser. GGGI har hjulpet med atudvikle lokale strategier for grøn vækst, gennemført kapacitetsopbygningblandt lokale embedsmænd og assisteret med de såkaldte REDD Readinessprogrammer, som skal bidrage til at reducere udledningen af drivhusgasser somfølge af afskovning. GGGI har også ydet rådgivning til etableringen af to nyeinstitutioner i hhv. Øst- og Central- kalimantan for at støtte udvikling ogimplementering af planer for grøn vækst.I Cambodja har GGGI hjulpet regeringen med at få den institutionelle oglovgivningsmæssige ramme for grøn vækst på plads. Der er etableret etnationalt råd og et generalsekretariat for grøn vækst. Der er også udviklet14

nationale grønne politikker, planer og strategier som grundlag forimplementering af grønne initiativer på tværs af forskellige linjeministerier iCambodja.I Peru samarbejder GGGI med de mest relevante ministerier om udvikling afskovsektoren på en økonomisk og miljømæssigt levedygtig måde. GGGI’sinstitutionelle støtte til den interministerielle arbejdsgruppe vedr. skovbrug ogdyreliv er blevet anerkendt af Landbrugsministeriet som en god model, derligeledes vil kunne bidrage til forbedret institutionel koordination inden forandre sektorer. Derfor forsøger man nu at udbrede modellen til vandsektoren.[BEVILLINGSPROCES]

Dette var lidt om, hvad vi forventer os af GGGI og nogle eksempler på, hvadDanmark har bidraget til gennem vores hidtidige støtte. Nu mangler jeg blot atsvare på, hvorfor jeg beror mit tilsagn til GGGI på Deloittes rapporter, som kunser på to lande. Og der er svaret ganske enkelt, at tilsagnet ikke vil bero påDeloitte-rapporterne alene. Regeringens ønske om at fortsætte støtten til GGGIbygger på vores samlede viden om organisationen og vores samledeforventning til og tro på, hvad organisationen vil kunne bidrage med på dengrønne dagsorden over de kommende år. Og så vil jeg naturligvis understrege,at der ikke vil være tale om en blankocheck på 90 mio. kr. til GGGI.For det første vil tilsagnet først blive givet, når hele bevillingsprocessen erafsluttet, og Finansudvalget har godkendt bevillingen. Bevillingsprocessenindebærer gennemførsel af en appraisal. Appraisal-teamet vil i de næste paruger besøge hovedkvarteret i Seoul samt Rwanda og Mongoliet. Formålet medappraisal er at vurdere relevansen af fortsat dansk støtte til GGGI’s arbejde, denforventede effekt og mulige risici. Appraisal vil vurdere fremdriften hos GGGI15

for så vidt angår implementering af anbefalingerne i det danskledede fællesdonorreview fra efteråret 2013 og Deloitte-rapporterne, herunder vurdereGGGI’s organisation, procedurer, aktiviteter og resultater i de to lande.Der vil også blive udarbejdet en dansk organisationsstrategi for GGGI. Enkonceptnote for strategien har været i offentlig høring, og der erindkommet høringssvar fra Care samt et fælles høringssvar fra MellemfolkeligtSamvirke, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet og IBIS. Høringssvarene havdegode pointer, som Udenrigsministeriet vil tage i betragtning, når konceptnotenskal opdateres. Jeg forventer at præsentere den opdaterede konceptnote forUdviklingspolitisk Råd den 28. april. Hvis Udenrigsudvalget ønsker det,orienterer jeg også gerne Udvalget efter mødet i UPR.[DFIDS RAPPORT]

Den britiske rapport, som der henvises til i samrådsspørgsmålet er ikke klarendnu – og vi ved endnu ikke præcist, hvornår den kan offentliggøres. Imodsætning til UK er Danmark jo allerede kernedonor og medlem afbestyrelsen. Og det vil vi gerne blive ved med at være i 2014 af alle de grunde,jeg allerede har nævnt. Derfor har vi ikke kunnet vente på, at DFID’s såkaldte”business case” er færdiggjort. DFID’s ”business case” tjener samme formål forDFID, som vores appraisal og organisationsstrategi gør for os.Derudover vil der jo hele tiden komme nye rapporter, som man kunne vente på.I februar mente regeringen, at situationen var tilstrækkeligt afklaret til, at vikunne annoncere, at vi gerne ville gå videre med en fornyet bevilling til GGGI.Men vi vil selvfølgelig tage alle nye oplysninger, som vi måtte blive bekendtmed i løbet af processen, i betragtning. Og vi vil naturligvis læse den britiskerapport meget grundigt, når den kommer, for at se, om der er elementer i den,16

Jeg vil gerne understrege, at den danske støtte ikke vil blive givetbetingelsesløst. Der er ikke tale om en blankocheck. Fra dansk side vil vi derforlægge vægt på:For det første, at den organisatoriske opstramning der er godt i gang, fortsætter.Det betyder, at der som en del af arbejdet med GGGI’s nye strategiske plan for2015-20 udarbejdes et resultatrammeværk med helt konkrete mål for kontanteresultater ude i landene. Og for at styrke fokus på GGGI’s effektivitet skal dergennemføres en ”value for money” analyse, som kan indgå iudbetalingsgrundlaget for 2015;For det andet, at der fra 2014 og frem selvfølgelig foreligger en tilfredsstillendeekstern regnskabsrevision og en årsrapport, der dokumenterer resultater – ogsom kan danne grundlag for udbetalingen;For det tredje, at vi før udbetalingerne i 2015 og 2016 har fået vished for, atGGGI har styrket økonomistyringsfunktionerne og de administrative systemer ide lande, hvor der gennemføres projekter. Vi skal finde en fornuftig model, somtilfredsstiller donorernes krav, og som samtidig ikke betyder, at GGGI skalbruge alle sine ressourcer på kontrol og revision – men administrative systemer,økonomistyring og kontrolfunktioner skal selvfølgelig være i orden.