4. De strategiske målsætninger...................................................................................................... 104.1. Styrket politisk samarbejde på grundlag af fælles værdier .................................................... 114.2 Fremme af inkluderende og grøn vækst .................................................................................. 134.3. Økonomisk diplomati og øget erhvervssamarbejde.............................................................. 154.4. Konsolidering af udviklingsprogrammernes resultater......................................................... 175. Et land under forvandling - Mod et strategisk partnerskab .................................................... 21Bilag 1: Økonomiske og sociale nøgledata .................................................................................... 22Bilag 2: Danmarks bilaterale udviklingssamarbejde med Ghana ................................................ 24Bilag 3: Ghanas resultater i forhold til Årtusindmålsætningerne (MDG).................................. 26Bilag 4: Målsætninger i rammeaftalen for Ghanas udvikling i ‘Targets from the Medium-Term National Development Policy Framework: Ghana Shared Growth and DevelopmentAgenda (GSGDA II), 2014-2017 (under udarbejdelse) ............................................................... 28Bilag 5: Danske civilsamfundsorganisationer, der arbejder I Ghana, samt deres partnere ..... 30

1. Introduktion: Mere end udviklingssamarbejde“Vi har ikke brug for sympati men for partnerskaber og for at stå på egne ben. Vi går ikke efter almisser men eftermuligheder” Præsident John Dramani Mahama ved FNs generalforsamling i 2013.Afrika er i gang med at udvikle sit fulde potentiale og står midt i en bemærkelsesværdig forvandling.Kontinentet rummer nogle af verdens hurtigst voksende økonomier, og en række lande oplever årligevækstrater på mere end 7 procent. Ghana er et af dem. En ny afrikansk middelklasse er ved at voksefrem. Den har penge til forbrug, og den forlanger bedre velfærd og højere kvalitet i de sociale ydelser.Afrikas image er samtidig under forandring. Det nye image omfatter design, mode og innovativeteknologier, samt en omfattende erhvervssektor. Afrika har verdens yngste befolkning, urbaniseringentager fart, og der sker en gradvis udvikling af infrastrukturen. Det er alt sammen faktorer, der skaberpotentiale for yderligere vækst.Ghana er under hastig forandring, og forvandlingen er præget af vækst og demokratisk konsolidering.Landet har opnået lavere mellemindkomst-status og har potentiale til at blive en af Afrikas centralevækstøkonomier. Ghana er et land præget af demokrati, fred og stabilitet, i en region som i øvrigt erpræget af konflikt og skrøbelige stater.Det langvarige samarbejde mellem Ghana og Danmark giver et enestående grundlag for at styrke etnytstrategisk partnerskab,som vil øge det politiske samarbejde og gavne vækst og beskæftigelse i begge lande.Danmark har været en respekteret partner med Ghana, siden uafhængigheden i 1957; det er etpartnerskab, der er baseret på samarbejde i de sociale og økonomiske sektorer og samarbejde ommenneskerettigheder og regeringsførelse.Ghanas egne ressourcer og den økonomiske udvikling, samt landets status som et land i den laveremellemindkomstgruppe, og dets nye partnerskab med BRICS-landene og de andre vækstøkonomier,medfører, at landet ikke på samme måde som tidligere er afhængigt af udviklingsbistand. Ghana ønskerblandt andet at fremme handel, kommercielle investeringer og kreditadgang. Danmarks mål er at øgedet politiske og kommercielle samarbejde, samtidig med at udviklingsbistanden gradvis reduceres iperioden efter 2014.Gennemførelsen af landepolitikken for 2014 vil være præget af, at der er tale om en overgangsperiode.Det forudses, at et egentligt transitionsprogram for udviklingsbistanden implementeres fra 2017 ogfrem.Landepolitikken skitserer først den danske regerings visioner det fremtidige strategiske partnerskab medGhana. Derefter følger en analyse af den politiske, økonomiske og erhvervsmæssige virkelighed iGhana. På den baggrund præsenterer politikken fire strategiske mål, som den danske og den ghanesiskeregering er fælles om: Styrket politisk samarbejde på basis af fælles værdier, fremme af inkluderende oggrøn vækst, økonomisk diplomati og øget erhvervsmæssigt samarbejde, samt konsolidering afresultaterne i udviklingsprogrammerne.

2. Visionen: Et forvandlet Ghana – et nyt strategiskpartnerskabGhana star midt i en forvandlingsproces præget af vækst og demokratisk konsolidering. Det ergrundlaget for en vigtig ændring i de bilaterale relationer mellem Ghana og Danmark hen i mod et nytstrategisk partnerskab, der fokuserer på politisk og erhvervsmæssigt samarbejde. Skiftet reflektererDanmarks strategiske og mangesidige tilgang til det afrikanske kontinent. Det indebærer en omfattendeog sammenhængende tilgang, som inkorporerer alle Danmarks udenrigspolitiske instrumenter, fraudviklingssamarbejde til udenrigs- og sikkerhedspolitiske instrumenter såvel som de erhvervsmæssigeforbindelser. Målet er at nå fælles strategiske mål.De strategiske målsætninger i det nye strategiske partnerskab er 1) styrket politisk samarbejde baseret påfælles værdier, 2) fremme af inkluderende og grøn vækst, 3) økonomisk diplomati og øgeterhvervsmæssigt samarbejde, samt 4) konsolidering af udviklingsprogrammernes resultater.En række forskellige instrumenter vil komme i anvendelse under hver af de strategiske målsætninger, oghvor det er relevant, vil der blive arbejdet for synergi mellem de forskellige indsatser. Målenes omfangog indhold er i overensstemmelse med Ghanas udviklingsstrategier, den kommende ’Ghana sharedGrowth and Development Agenda, 2014-2017” og aftalen mellem Ghanas regering og alleudviklingspartnerne for 2012-2022 ”Leveraging Partnership for Shared Growth and Development”.

Udviklingsbistanden til Ghana vil i omfang sandsynligvis snart blive overhalet af investeringer og andrepengestrømme udefra. Derfor er der brug for ændringer i samarbejdet og for mere og andet endudviklingsbistand. I denne nye situation har den danske og den ghanesiske regering en fælles vision om,at Ghana gradvist skal være mindre afhængig af bistand. Det danske samarbejde med Ghana justeresfor at leve op til den udfordring. I en overgangsperiode vil udviklingssamarbejdet mellem Ghana ogDanmark blive reduceret, og det overtages gradvist af et nyt strategisk partnerskab, der fokuserer påpolitisk og erhvervsmæssigt samarbejde. Det forudses, at der i 2017 lanceres et transitionsprogram forden danske bistand.Samtidig skabes der et partnerskab, hvor Ghana og Danmark vil stræbe efter at samarbejde om fællespolitiske dagsordener internationalt og regionalt; et partnerskab som vil udvide omfanget og brugen afsamarbejdsinstrumenter og kompetencer, som ligger ud over, hvad der traditionelt forbindes medudviklingsbistand. Samarbejdet vil bygge på den viden og de erfaringer, der er opnået gennem 50 års

samarbejde. En fælles evaluering af samarbejdet fra 1990 til 2006 konkluderede overordnet, atDanmarks bistand på felter, der er vigtige for den sociale og økonomiske udvikling, har været betydeligpå alle niveauer, samt at den både har været relevant og er blevet højt værdsat.Der er mange muligheder, men også fortsat udfordringer. Der skal holdes øje med denmakroøkonomiske situation, for at sikre at den er bæredygtig. Væksten har ikke skabt beskæftigelse iden formelle sektor, der er stadig fattigdomslommer, og der er ulighed både i indkomst, i adgangen tilsociale og andre offentlige ydelser, i økonomiske muligheder og i adgangen til uddannelse. Der er ogsåkønsmæssig ulighed og ulighed mellem forskellige geografiske områder af Ghana. Landet står overforstore miljømæssige udfordringer. Økonomien er helt afhængig af tre råvarer – guld, kakao og olie – ogdet gør udviklingen meget sårbar overfor pludselige ændringer i handelsvilkår. Ghana skal håndtere debegrænsninger, der hæmmer væksten, og det er nødvendigt at skabe en mere alsidigproduktionsudvikling med højere værditilvækst i landbruget og i fremstillingsvirksomheder. Det erudfordringer Ghana skal arbejde med og overvinde i de kommende år for at sikre den nødvendigeforandring.Danmarks engagement i Ghana vil udvikle sig i retning af en mere omfattende og helhedsorienterettilgang. Danmark vil fortsat have en menneskerettighedsbaseret tilgang til udvikling, koblet med øgetfokus på økonomisk diplomati, eksport og investeringer.

Afrika var det første afrikanske land, der opnåede uafhængighed efter kolonitiden, og Danmark var etaf de første lande, der i 1957 anerkendte Ghanas uafhængighed. Udviklingssamarbejdet blev indledtkort efter. Præsident Kwame Nkrumah var en stærk fortaler for panafrikanisme og en nøglefigur ikampen mod kolonialisme og apartheid. Efter en turbulent periode med militærstyre introduceredeGhana flerpartidemokrati i 1992, og landet har siden med succes fastholdt en demokratisk udvikling.Ghana er en oase af demokrati, fred og stabilitet i en region, der ellers er præget af skrøbelige stater ogkonflikter. Det er helt afgørende at fastholde denne situation gennem landets aktive involvering iregional integration og samarbejde, konfliktforebyggelse og fredsskabelse. Ghana har valgt at føre enmere aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik også på det regionale og kontinentale niveau via samarbejdetmellem de Vestafrikanske stater (ECOWAS) og med den Afrikanske Union (AU). I Mali har Ghanastøttet den fredsbevarende indsats både med udstationeret personel og servicering af FN-styrken.Siden 1992 har Ghana gennemført relativt fredelige, frie og retfærdige valg, og igennem perioden ervalgprocessens kvalitet gradvist blevet forbedret. Ghana var ved valget i 2012 et af de første afrikanskelande, der gjorde brug af et biometrisk system. Trods et fredeligt valg, der generelt blev beskrevet somfrit og retfærdigt, blev valget kritiseret af det tabende parti, New Patriotic Party (NPP). Partietappellerede til Højesteret med en klage over valgresultatet, og den kendsgerning, at NPP valgte at gårettens vej frem for politisk vold, er et tegn på demokratisk modenhed. Sagen endte med en bekræftelse

af, at National Democratic Congress (NDC) var valgets sejrherre. Derefter erkendte præsidentembedetsudfordrer sit nederlag og besluttede sig for ikke at udfordre rettens afgørelse. Højesteretssagen og densafgørelse kan beskrives som en fjer i hatten i Ghanas bestræbelser på at etablere en demokratisk stat, ogdet betragtes som en sejr for alle ghanesere.Selv om Ghana kæmper med en række politiske udfordringer, er der også muligheder på den politiskearena. Regeringens udøvende magt er stærkere end den lovgivende og den dømmende, og der er behovfor, at landet finder en bedre balance. En omfattende rapport fra Ghanas grundlovskommission samtregeringens hvidbog på grundlag af rapporten vil danne basis for arbejdet med at finde denne balance.Ghana er reelt en toparti-stat. Den politiske kultur har en tendens i retning af, at ”vinderen tager dethele”, og det skærper de politiske modsætninger. En mere inkluderende politisk kultur er nødvendig forat fremme nationale forhandlinger og opnå større enighed om centrale problemer og om nationalelangtidsplaner. Der er et voksende krav om en mindre partibundet politisk kultur, og en styrkelse afparlamentet ville give alle politiske partier et bedre grundlag for at få indflydelse på regeringen.De civile og politiske rettigheder er alment respekterede i Ghana. Derimod går det langsommere med atvinde respekt for de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Korruption, også i retssystemet, eren af udfordringerne, andre er utilstrækkelig adgang til basale sociale ydelser, skadelige kulturelletraditioner, ulighed mellem kønnene, og vold mod kvinder og børn. Menneskerettighedsinstitutionernemangler ressourcer og har brug for større styrke. Spørgsmål om rettigheder for lesbiske, bøsser,biseksuelle, transkønnede og interkønnede (LGBTi) er omstridte. Et civilsamfund, der efterhånden erblevet mere selvsikkert, presser, sammen med den frie presse, på for at opnå forbedringer. Regeringensprogressive og udtalte politik omkring køn, børn og social beskyttelse gør det muligt at skabe rammerfor en dialog om kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder, om børneægteskaber, omseksuel orientering og om menneskerettigheder generelt. Dialogen tager sit udgangspunkt ianbefalingerne fra de regelmæssige vurderinger af den nationale udvikling, som foretages i tilknytning tilFNs Menneskerettighedsråd (Universal Periodic Review (UPR)), og de bygger på en række fællesværdier og visioner.

Ghana har de senere år oplevet stabil økonomisk vækst. Efter en revurdering afbruttonationalindkomsten (BNI) i 2010 er Ghana nu et såkaldt ”lavere mellemindkomst-land”. I 2011var vækstraten 15 procent, og det var det år en af de højeste vækstrater i verden. I 2012 var væksten 7,9%. Den projekterede vækst var i 2013 7,4 %. På mellemlangt sigt ventes en årlig vækst på mindst 8procent i gennemsnit. Baggrunden for den høje vækst er dels olieudvinding, dels vækst i de meretraditionelle sektorer, kakao, tømmer og minevirksomhed blandt andet med udvinding af guld, samtudviklingen i servicesektoren. Fremstillingssektoren oplever derimod stagnation eller egentligtilbagegang. Landbrugssektorens bidrag til den samlede økonomi har været nedadgående. I 2012 varlandbrugets vækstrate kun 1,3 %, og det var kun en smule højere end de 0,8 %, der blev nået i 2011.Udsigterne for landbruget har været mere positive i 2013, hvor der ventes en vækst på 3,4 %.De høje guldpriser har i de senere år ført til en voldsom vækst i ulovlige mineaktiviteter og en rækkenegative effekter som miljøforringelser, ødelæggelse af naturressourcer, sammenbrud i sociale

strukturer og konflikter mellem lokalbefolkning og guldsøgere, der kommer udefra. Den storeøkonomiske vækst i landet har ikke skabt væsentligt flere jobs til ghaneserne.I 2011 bidrog olie til den økonomiske vækst med 6,1 %, men i 2011 var oliens andel i væksten under 1%, og for 2013 er skønnet, at bidraget var 1,6 %. Der ventes dog en betragtelig stigning, i takt med atolieproduktionen ventes fordoblet over de næste 10 år.Regeringens øgede fokus på udvikling af den private sektor, jobskabelse og offentlige-privatepartnerskaber (PPP) ses som en chance for at forbedre situationen. Den første strategi for udviklingenaf privatsektoren skabte et mere positivt erhvervsklima. I anden fase af strategien er der kommetstrukturer på plads, som kan fremme jobskabelse gennem udviklingen af den private sektor. Deoverordnede vilkår for erhvervslivet er forbedrede, og Ghana er i 2014 nummer 67 i Verdensbankensindeks, der rangerer, hvor let det er at drive privat virksomhed i et land, ”World Bank’s Ease of doingbusiness”. Samtidig har Ghana dog fået en dårligere placering i World Economic Forums opgørelseover global konkurrenceevne ’Global Competitiveness report 2013-2014’. Forklaringen er først ogfremmest, at Ghanas makroøkonomiske situation er forringet.Klimaændringer ventes at få negative konsekvenser for Ghana. Befolkningstilvæksten er høj og udgør isig selv en trussel mod naturressourcerne og miljøet, samtidig med at der sker en hurtig og uplanlagturbanisering af landet. Der er muligheder for at introducere innovative klimaløsninger både i denprivate og i den offentlige sektor, herunder sol - og vindenergi, men også andre former for grønteknologi og programmer for overførsel af viden.Indtil slutningen af 2011 var den makroøkonomiske situation relativt positiv, og både inflationen og deoffentlige finanser var under kontrol. Valgåret 2012 skabte imidlertid meget alvorlige udfordringer, etfinanspolitisk budgetunderskud på 12 procent, en devaluering af den lokale valuta cedien i forhold tilden amerikanske dollar med 17,5 %, et øget underskud på betalingsbalancen og voksende gæld. Envoldsom stigning i lønudgifterne i den offentlige sektor, betydelige brændstofsubsidier og en rækkeandre forhold har medført, at der er meget få muligheder for at investere i bedre offentlig service og ide sociale sektorer.Også i 2013 har der været mange makroøkonomiske udfordringer. Ved udgangen af september varbåde offentlige indtægter og udgifter lavere end budgetteret, men mens de offentlige indtægter var 15,1% lavere, var udgifterne kun faldet med 6,6 %. Udgifter, der er vigtige for væksten og for regeringensprioriteringer, lå betragteligt lavere end budgetteret, eksempelvis lå posten ”Varer og Service” 39,2 %under budgettet, tilskud til institutioner 32,4 % under, sociale ydelser 97,5 % under og anlægsudgifter5,7 % under. På basis af de projekterede indtægter og udgifter forudses et underskud på de offentligefinanser på 10,2 % af BNI i 2013. Samlet forventes offentlige lønninger og godtgørelser at udgøreomkring 11 % af BNI. I perioden 2014-16 ventes væksten i udgifter til lønninger og godtgørelser dog atvære mere beskeden, således at disse ydelser kun vil udgøre 10 % af BNI i 2014, 9 % i 2015 og 8 % i2016.Den usikre økonomiske situation har udfordret ønskerne om at give udviklingsbistand i form af generelbudgetstøtte. Den finansielle situation har sinket donorernes udbetaling af budgetstøtte, og donorernehar forstærket en kritisk dialog med Ghanas regering. Regeringen har som svar lanceret en

reformdagsorden, som beskriver de skridt, regeringen vil tage for at hindre fremtidig makroøkonomiskustabilitet. Den Internatonale Valutafonds (IMF) mellemlange prognose for landet er positiv, påbetingelse af, at regeringen holder fast i sin reformdagsorden. Budgetstøtte udgør en faldende del af detsamlede nationalbudget. Landet søger for øjeblikket alternative finansieringskilder, dels fra de nyevækstøkonomier, dels i form af kommercielle lån. Situationen peger i retning af, at man må gentænkebrugen af budgetstøtte som bistandsform i et lavere mellemindkomstland som Ghana.Selv om Ghanas decentraliseringsproces har skabt en vis fremgang i den nordlige del af landet, har denhurtige økonomiske udvikling været karakteriseret af geografiske forskelle og ulighed. Både højereproduktivitet i landbruget i Syd såvel som større muligheder for at finde beskæftigelse uden forlandbruget i den sydlige del af landet, vil kunne forværre de allerede meget store forskelle mellem Nordog Syd, skabe endnu større ulighed og øge vandringen af mennesker fra landet til bycentrerne.Indvandringen fra landet har skabt fattigdomslommer i byerne. Landet lider derudover generelt underutilstrækkelig ug utilfredsstillende infrastruktur. I de nordlige dele af landet har investeringerne i dengrundlæggende infrastruktur og i basal offentlig service været endnu lavere end i andre dele af landet.Kønsmæssig ulighed er yderligere en vigtig bekymring.Hvis de forskellige former for ulighed ikke mindskes, er der en risiko for destabilisering af freden,krænkelse af rettigheder og underminering af væksten. Regeringen er fuldt opmærksom på de risici,som uligheden skaber, og har iværksat sociale programmer, der skal mindske problemerne. Der er ogsået ønske om at tiltrække investeringer til Nord-Ghana, specielt i infrastruktur og i landbrugetsværdikæder.

Den stærke økonomiske vækst og Ghanas liberale importpolitik betyder, at Ghana er et marked medvoksende muligheder. I konsekvens af urbaniseringen og voksende middelstands-indkomster har detghanesiske forbrugsmønster ændret sig i retning af større efterspørgsel både på varer og ydelser, sombidrager til det samlede velfærdsniveau i samfundet, og som også medfører, at den store og primærtunge befolkning har ændret livsstil. I 2011 skønnedes det, at 51,9 % af befolkningen levede ibyområder. En indikator for befolkningens stigende velstand er det, at andelen af Ghanas befolkning,der lever under fattigdomsgrænsen er faldet fra 51,7 % i 1991/93 til 28,5 % i 2005/06. Ifølge etkonservativt skøn fra Verdensbanken var andelen af fattige i 2012 faldet til 23,6 %.Værdien af Ghanas samlede import blev i 2012 anslået til US$ 17.8 milliarder, og værdien af eksportentil US$ 13.5 milliarder. EU stod for 21,9 % af den totale import og 47,7 % af den samlede eksport. I2013 skønnes underskuddet på handelsbalancen at være reduceret fra et oprindelig anslået underskudpå US$ 4957,5 millioner til US$ 4046,3 millioner på grund af et fald i importen, i forhold til hvad dervar forventet.De vigtige danske eksportkategorier til Ghana er maskineri og transportudstyr, farmaceutiskeprodukter, fødevarer, serviceydelser og teknisk viden. Den vigtigste danske import fra Ghana er kakao,oliefrø, frugt og biomasse. Et betragteligt antal danske selskaber har afdelinger i og opererer fra Ghana,det gælder blandt andet AP Møller-Mærsk-Gruppen, Grundfos og Novo Nordisk.

Ghana har potentiale for at blive et regionalt center for handel og investeringer i Vestafrika. Ghana eren naturlig indgang til de vestafrikanske staters fællesskab i ECOWAS med en skønnet befolkning på250 millioner mennesker. I bestræbelserne på at fremme økonomiske aktiviteter i regionen er der dogstadig en række udfordringer, man er nødt til at forholde sig til. Det gælder harmonisering af love ogregler, implementering af retsafgørelser fra ECOWAS og fremme af frihandel blandt medlemsstaterne.Ghana har mulighed for at spille en væsentlig rolle i denne proces.EU og Ghana har siden 2007 forhandlet en midlertidig økonomisk partnerskabsaftale (iEPA), men dener endnu ikke underskrevet og ratificeret. Forhandlingerne om en regional økonomiskpartnerskabsaftale (EPA) er gået i stå, og det indebærer, at Ghana har brug for at undertegne ogratificere en midlertidig aftale (iEPA) for ikke at miste sin told- og kvotefrie adgang til EU's marked fraoktober 2014.Det ghanesiske marked er fortsat investeringsvenligt overfor dansk erhvervsliv. Den usikremakroøkonomiske situation har dog negativ indflydelse på rammevilkårene for investeringer på kort oghalvlangt sigt. Valutakurser har, ligesom devalueringer og inflation, indflydelse på erhvervslivet oginvesteringerne. Dertil kommer, at politiske initiativer, der skal bremse faldet i de offentlige indtægter –og som omfatter tidsbegrænsede skatter og afgifter – også udgør en udfordring for erhvervslivet.

4. De strategiske målsætningerDet nye strategiske partnerskab mellem Danmark og Ghana vil i den kommende 5 års periode fra 2014-2018 blive styret af fire strategiske mål:1) Styrkelse af politisk samarbejde på grundlag af fælles værdier;2) Fremme af inkluderende og grøn vækst;3) Økonomisk diplomati og øget erhvervsmæssigt samarbejde, samt4) Konsolidering af udviklingsprogrammernes resultater.En række forskellige redskaber vil blive taget i anvendelse for at opfylde hvert af de strategiske mål, oghvor det er relevant, vil man søge at opnå synergi mellem instrumenterne. Omfanget af og indholdet imålene er i overensstemmelse med den kommende vækst- og udviklingsdagsorden ”Ghana SharedGrowth and Development Agenda 2014-2017” og med Government of Ghana – DevelopmentPartners Compact 2012-2022 ”Leveraging Partnership for Shared Growth and Development”.Målsætningerne er også i overensstemmelse med den danske strategi for udviklingssamarbejde ”Rettentil et bedre liv” og med den danske politik for økonomisk diplomati, eksport og investeringer.Hvad angår monitering og evaluering, vil de to lande regelmæssigt diskutere, hvordan der skal følges oppå de aktiviteter, der følger af det nye strategiske partnerskab. Man vil i videst muligt omfang anvendede eksisterende moniteringssystemer. Der vil ikke blive skabt nye besværlige parallelsystemer.

4.1. Styrket politisk samarbejde på grundlag af fælles værdierDanmark viludvide og uddybe de politiske alliancer med Ghana i internationale fora med henblik på atarbejde for fælles politiske dagsordener;styrke den politiske dialog om spørgsmål som omfordeling af ressourcer, seksuel og reproduktivsundhed og rettigheder (SRHR) samt det folkeretslige princip ”Ansvaret for at beskytte”(Responsibility to Protect (R2P));støtte Ghanas konstruktive regionale rolle for eksempel via fokus på maritim sikkerhed, samtGhanas rolle i ECOWAS herunder i implementeringen af nationale infrastrukturer for fred ogtidlige nationale varslingssystemer (early warning systems);styrke samarbejdet med EU i politiske spørgsmål og vedrørende økonomisk diplomati.skabe bedre sammenhæng mellem bilaterale og multilaterale indsatser, for eksempel gennem etstærkere partnerskab med den afrikanske udviklingsbank (African Development Bank (AfDB))og andre multilaterale institutioner i regionen.

Politisk dialogFælles værdier, som menneskerettigheder, demokrati, sikkerhed, og regional integration vil blive søgtfremmet via tæt politisk samarbejde på det multilaterale, regionale og bilaterale niveau, med fokus på etbegrænset antal spørgsmål som der er enighed om at prioritere politisk. På det multilaterale (FN) og detregionale/kontinentale niveau (ECOWAS og Den Afrikanske Union, AU) vil Danmark og Ghanafortsætte og udbygge arbejdet med at skabe alliancer med fokus på centrale spørgsmål, som man erenige om at prioritere, som der er tilstrækkelig international opmærksomhed om, og hvor der er udsigttil, at samarbejdet kan gøre en forskel.Temaerne vil inkludere ”Ansvaret for at beskytte” (R2P), seksuel og reproduktiv sundhed ogrettigheder (SRSR), kampen mod illegale kapitaloverførsler, og arbejdet for at skabe stærkereskattesystemer, samt Ghanas regionale rolle, herunder specielt i forhold til Sahel, med hensyn tilkonfliktforebyggelse, sikkerhed, fredsbevaring og maritime sikkerhedsindsatser.Menneskerettighedsdialogen med Ghana vil blive styret af EU's landestrategi omkringmenneskerettigheder. Den ghanesiske tænketank ’Institute for Economic Affairs’ (IEA) vil gennemanalyser og forskning sikre informationsgrundlaget og understøtte den politiske dialog.I spørgsmål af strategisk og aktuel betydning vil den almindelige politiske dialog (artikel 8-dialogen)mellem EU og Ghana blive suppleret med en styrket løbende dialog mellem EU, EU-medlemslandeneog de ghanesiske myndigheder. Den ghanesiske regering og de internationale udviklingspartnere haretableret en gruppe ’Ghana Development Partner Group’ som skal fremme den fælles politiske dialogmellem regeringen og dens udviklingspartnere.

Danmark og Ghana har siden 2010 haft et partnerskab om R2P og R2Pfocal pointinitiativet. Dettepartnerskab vil blive udvidet og uddybet. Det nationale R2Pfocal pointscentrale rolle er at koordinerereaktioner på folkedrab, etnisk udrensning, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser og athjælpe til med at skabe et ’forpligtet samfund’ på en måde, der øger staternes muligheder for at sikrebeskyttelsen af befolkningerne efter principperne i R2P. Koordineringen skal finde sted såvel mellemregeringerne som i de enkelte regeringer.Ghana står på baggrund af landets relativt lange demokratiske historie, og dets indsatser for at skabefred og sikkerhed, i en god position til at have en fremtrædende rolle i implementeringen af R2P bådepå regionalt og kontinentalt niveau. Danmarks støtte til det Ghana-baserede fredsinstitut Kofi AnnanInternational Peacekeeping Centre (KAIPTC) vil være et omdrejningspunkt.

Maritim sikkerhed og organiseret kriminalitetRegionen oplever en række trusler mod fred og sikkerhed i form af pirateri og bevæbnede røverier iGuineabugten, samt ulovlig handel med og transport af narkotika, våben og mennesker. Dette harundermineret ECOWAS’ beslutninger om at styrke handel og økonomisk samarbejde i regionen, samtreduceret regionens effektive engagement med resten af verden. Danmark vil støtte Ghana og landene iGuineabugten i deres indsats for regional integration, fred og sikkerhed i Afrika gennem ECOWAS,Guineabugtkommissionen, FNs kontor for Narkotika og Kriminalitet (UNODC) og andre relevantefora.Omfanget af pirateri og røveriske angreb i Guineabugten er et problem, der ikke kan ignoreres. Detskaber usikkerhed og har haft betydelige negative konsekvenser for den kommercielle skibstrafik,handlen mellem de vestafrikanske stater og handlen mellem Vestafrika og de globale markeder.Vurderingen er, at der på kort og halvlangt sigt er en betydelig risiko for angreb. På denne baggrund vildet blive undersøgt, hvad der kan gøres for at støtte nationale indsatser og regionale initiativer ogsamarbejde. En sådan støtte kunne inkludere støtte til et udvidet samarbejde mellem institutioner iregionen, en national strategi for maritim sikkerhed, samt etableringen af en regional kystvagt. Danskstøtte vil kunne kanaliseres gennem EU, baseret på EU's strategi for maritim sikkerhed i Guineabugtenog i samarbejde med andre partnere, der arbejder for maritim sikkerhed.

LighedFremme af lighed på forskellige områder vil fortsat være en nøgleprioritet i det nye strategiskepartnerskab, der bygger på en rettighedsbaseret tilgang (HRBA) og på den strategiske ramme forligestilling i Danmarks udviklingssamarbejde. Fokus vil inkludere årtusindmålsætningerne (MDG), hvorGhana sakker bagud, specielt hvad angår mødresundhed og børnedødelighed. Danmark vil også efter2015 fortsætte sit samarbejde med UNICEF og UN Women, samt de relevante ghanesiskemyndigheder om at bekæmpe uligheder i Ghana og på det afrikanske kontinent. Civilsamfundet spilleren afgørende rolle i kampen mod ulighed, og støtte til civilsamfundet vil fortsat være en vigtig faktor iDanmarks støtte til sundhedssektoren (som inkluderer fremme af seksuel og reproduktiv sundhed ogrettigheder), menneskerettigheder, lokal adgang til offentlige ydelser og god regeringsførelse.

Aktiv multilateralismeSamarbejdet med EU vil blive styrket i overensstemmelse med den strategiske ramme for Danmarksdeltagelse i EU’s udviklingssamarbejde. EU vil fortsat være en helt central partner, ikke blot hvad angårudviklingssamarbejdet, men også politisk i relation til erhvervs- og handelspolitikken og i forhold tilindsatsen for maritim sikkerhed. EU og EU’s medlemslande har produceret et fælles EUrammedokument (Joint Framework Document), der skal være retningsgivende for politiske ogerhvervsmæssige indsatser og for udviklingssamarbejdet. Ghana er et pilotland i forhold til EU’s fællesprogrammering (Joint Programming). Det flerårige indikative program 2013-2016 ses som starten påEU’s fælles programmering. I 2015/16 gennemføres der en midtvejsvurdering af EU's bistand tilGhana, og fra 2017 er det meningen, at man skal starte implementeringen af en egentlig fællesprogrammering af udviklingsindsatsen.Samarbejdet med den Afrikanske Udviklingsbank (AFDB) og de relevante FN-organer vil blive styrketfor at sikre bedre sammenhæng mellem bilaterale og multilaterale indsatser. AfDB vender tilbage tilAbidjan efter en periode i Tunis. Det kan måske give ny fremdrift for Vestafrika. Danmark vil styrkedialogen med banken, i Ghana og i regionen, for at fremme de strategier, der skal sikre Afrikasforandringsproces. Danmark vil også søge at anvende AfDB-midler som løftestang for danskudviklingsbistand og Danmark andre kilder til finansiering indenfor områder som grøn vækst ogvedvarende energi.

Mere synergiDanmarks støtte til den private sektor i Ghana vil fortsat stimulere sektoren som er en afgørendemotor, både for vækst, for fremme af beskæftigelsen og for at sikre, at initiativer bliver mere grønne.Dansk bilateral støtte til fase II i udviklingsprogrammet for den private sektor fortsætter, og en tredjeog afsluttende fase forudses for perioden 2015-2019. Den tredje fase vil konsolidere de opnåederesultater og bruge de mest hensigtsmæssige foranstaltninger blandt andet til sikring af indfasningen afinvesteringer og privat kapital i den private sektor i takt med den gradvise udfasning af den egentligebilaterale bistand. Tredje fase vil også bygge på en erkendelse af, at støtten skal struktureres efter at øgesynergien med andre af Danidas erhvervsinstrumenter (Danida Business Partnership, GoGlobalprojektudvikling og Danida Business Finance) samt med Investeringsfonden for Udviklingslandene(IFU) og Eksport Kredit Fonden (EKF).Udviklingssamarbejdet vil fortsætte i perioden 2014-2018 med henblik på at fremme vækst, socialefremskridt, menneskerettigheder og lighed. Den økonomiske ramme vil dog gradvist blive mindre, ogder er derfor også brug for andre strategier for at styrke indsatsen. ’Inkluderende og grøn vækst’ er engod tilgang i forhold til ambitionen om at skabe mere synergi mellem de forskellige instrumenter, derstår til rådighed i Danmarks udenrigs- udviklings- og handelspolitik.

Grønnere økonomiGhanas regering ønsker at fremme bæredygtig og vedvarende energi. Ghana var et af de første lande,der gik med i FN-initiativet ”Energi for alle”, som søger at sikre en mere bæredygtig fremtid ved atomdanne verdens energisystem og gøre det mere bæredygtigt inden 2030. Ghana har udviklet enenergistrategi, der har som målsætning at vedvarende energi i 2020 skal udgøre 10 % af den nationaleenergiproduktion. For at nå dette mål vedtog Parlamentet i 2011 en lovgivning om vedvarende energi,som giver de nødvendige juridiske og regulerende rammer, for at man kan udbygge og udvide landetssektor for vedvarende energi. Regeringen har også godkendt en ramme for en national politikvedrørende klimaændringer.Danmark har tidligere støttet ghanesiske initiativer, der har som mål at påvirke klimaet, miljøet ogmenneskers livsvilkår positivt. Danmark har også været en mangeårig partner i den private sektorgennem privatsektor udviklingsprogrammet. Erfaringerne fra denne støtte vil være et afsæt foretableringen af et klimainnovations-center, Climate Innovation Centre (CIC), som vil sætte den privatesektor i centrum i bestræbelserne på at gøre Ghanas økonomi grønnere.CIC vil arbejde med at skabe muligheder for inkluderende vækst, jobskabelse og fattigdomsbekæmpelsevia lokal erhvervsmæssig foretagsomhed, innovation og overførsel og udnyttelse af relevantklimateknologi. Målet er, at CIC på langt sigt bliver et synergiskabende moderne center, hvor dansk

udviklingsbistand til den private sektor arbejder hånd i hånd med Klimainvesteringsfonden, somadministreres af den danske Investeringsfond for Udviklingslandene (IFU), og med indsatser fraEksportrådet i Danmark. Visionen er at udforske mulighederne for, at bistandsfinansiering kan væremed til at løfte finansiering fra de multilaterale finansinstitutioner (IFI) og private danske og ghanesiskeinvesteringer.Inden for en overskuelig fremtid regner man med, at mere end 70 % af Afrikas befolkning lever i byer.Det er vigtigt at planlægge bæredygtig og grøn byudvikling. Ghana oplever også en udvikling, hvormennesker rejser fra landområderne og ind til byerne, og Danmark vil undersøge mulighederne for atbidrage til, at fremtidens byer bliver sunde steder at leve, for eksempel gennem brug af vedvarendeenergi, bedre affaldshåndtering og en række andre indsatser støttet blandt andet af Danida BusinessPartnerships og af kommercielle investeringer.

Offentlige-Private PartnerskaberDanmark vil undersøge mulighederne for at bruge offentlige-private partnerskaber, Private PublicPartnerhips (PPP) særligt med henblik på at gøre økonomien grønnere. For at få et mere præcistoverblik vil der blive gennemført en kortlægning af mulighederne. Der vil være konkret fokus påaktiviteter indenfor grøn og bæredygtig urbanisering og herunder affaldshåndtering.Danmark og Ghana vil eksempelvis kunne drage nytte af mange års samarbejde i sundhedssektoren ogomkring decentraliseret offentlig ledelse, ved at sikre en bæredygtig og indkomstgivende håndtering afaffald. Det vil også have betydning i kønspolitikken; affald, manglen på sanitet og på ordentligkloakering har negativ indflydelse på folks sundhed og ikke mindst på kvindernes vilkår på byernesmarkedspladser. Vedvarende energi, herunder vindenergi og decentrale energisystemer på landet, erandre potentielle muligheder for offentlige-private partnerskaber eller for helt private løsninger. En lovom offentlige-private partnerskaber er undervejs. Det ventes, at loven vil understrege behovet for atbruge PPP til at fremme private kapitalinvesteringer i forbedret infrastruktur.

Bedre eksportrådgivning i AfrikaDanmarks erhvervsmæssige engagement vil blive styret af den danske politik for økonomisk diplomati,eksport og investeringer. Den danske ambassade i Accra vil kunne give alle former for rådgivning tildanske virksomheder om erhvervsmulighederne i Ghana, og om hvorvidt det vil være rigtigt at søgehjælp via Danida eller Eksportrådet.Ambassaden kan tilbyde alle typer af ydelser fra Eksportrådet og alle de Danida instrumenter, der stårtil rådighed for danske virksomheder. Derudover forventer ambassaden at udvikle sig til et regionaltcenter i Vestafrika, således at ambassaden i samarbejde med Eksportrådet i København, giver støtte ogrådgivning til andre danske ambassader i Vestafrika. Det regionale vestafrikanske kontor iInvesteringsfonden for udviklingslandene, IFU, huses på den danske ambassade i Ghana.

RammevilkårDer er mange muligheder i Ghana: Økonomisk vækst og voksende efterspørgsel på forbrugsgoder ogmere varige investeringer, fred og stabilitet, et relativt investeringsvenligt erhvervsmiljø, retssikkerhed,voksende interesse for Afrika blandt danske virksomheder, erfaringer, good will og viden indsamlet viaudviklingssamarbejdet; derudover er der ghanesisk fokus på vedvarende energi, energieffektivitet oggrøn vækst. Danske virksomheder har relative fordele i forhold til mange andre på disse og andreinteresseområder i Ghana.Men der er også stadig betydelige udfordringer: Der er fortsat mangler i investeringsklimaet, denoffentlige sektor er langsom, færdighedsniveauet er lavt, energiforsyningen er upålidelig, infrastrukturener svag, der mangler gennemsigtighed omkring vilkårene for erhvervslivet, og der er korruption.Den store uformelle sektor i Ghana er også en udfordring for handel og investeringer. Eksportrådetsydelser i Ghana vil omfatte politisk-erhvervsmæssig rådgivning, råd vedrørende handelsaftaler ogvirksomheders sociale ansvar (Corporate Social Responsibility (CSR), samt medvirken til at finde lokalepartnere og til organisering af begivenheder omkring eksportfremme.

Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) og Eksport Kredit Fonden (EKF). EKF kan via detregionale kontor i Sydafrika hjælpe danske virksomheder med ’bløde lån” (bæredygtig långivning) i nyevækstmarkeder som Ghana.Danida Business Partnerships (DBP) fortsætter og kan udnyttes mere målrettet i en overgangsfase,ligesom der forventes vækst i Eksportrådets aktiviteter. Det er målet at skabe større fleksibilitet ved atkombinere ydelser fra DBP og Eksportrådet. Det vil inkludere GoGlobal projektudviklingsmuligheden.Danida Business Finance-programmet (DBF) udvides med større fokus på grøn vækst-investeringer iinfrastruktur. Ghana er et fokusland i DBF, og mulighederne for at tiltrække flere DBF-programmer tilGhana vil blive afsøgt; det skal være programmer som er af betragtelig størrelse, og som kan være medtil at markedsføre Danmark som handels- og investeringspartner i Ghana.Danmark er en mangeårig partner i sundhedssektoren, og der vil blive søgt efter synergier mellem detteengagement og de erhvervsmæssige muligheder for eksempel på det farmaceutiske område og indenforinformations- og kommunikationsteknologi (ICT).

Økonomisk diplomatiDanmark vil styrke det økonomiske diplomati i Ghana, både bilateralt og i samarbejde med EU. EU erGhanas største handelspartner. På handelsområdet styrkes partnerskabet med EU for eksempel viafælles økonomisk diplomati med henblik på at forbedre det politiske miljø og rammevilkårene foreuropæiske selskaber omkring markedsadgang, toldmæssige udfordringer, flaskehalse og logistik. Det vilogså omfatte Danmarks støtte til EU’s handelspolitiske forhandlinger og etableringen af EUvirksomhedsnetværk, samt organiseringen af et årlig EU-Ghana Erhvervs Forum i Ghana.Corporate Social Responsibility (Virksomheders sociale og etiske ansvar (CSR)) er vigtigt både ud fra etudviklings- og erhvervsmæssigt synspunkt, og der bør være store muligheder for at opnå synergimellem dansk støtte til menneskerettigheder og erhvervsaktiviteter på CSR-området. Der er også etpotentiale for at styrke EU-samarbejdet omkring CSR.

En rettighedsbaseret tilgangDanmarks støtte til sundhedssektoren, til menneskerettigheder og til god regeringsførelse bidragersammen med støtten til den private sektor til inkluderende vækst. Støtte indenfor sundhed ogmenneskerettigheder prøver at slå bro mellem de ghanesere, der har noget, og dem der ingenting har,og støtten søger tillige at udbrede åbenhed, økonomisk ansvarlighed og lydhørhed blandt de ansvarlige,der har pligt til at sikre overholdelse af menneskerettigheder, samt aktiv deltagelse og inkludering isamfundet for de enkelte borgere, der har krav på, at deres rettigheder respekteres.For yderligere at støtte dette og give den enkelte rettighedshaver mulighed for at ytre sig og bruge sinindflydelse, støtter Danmark civilsamfundsorganisationer (CSOer) via en trestrenget tilgang. Støtte tilghanesiske CSOer, støtte til danske CSO’er, der arbejder med lokale CSOer som partnere, og støtte tilinternationale CSOer, der arbejder i Ghana. Danmark bidrager til de lokale CSOer gennem et fællesfinansieringssystem STAR Ghana, der støttes i et samarbejde mellem Danmark, Storbritannien, USAIDog EU. STAR står for Strengthening Transparency, Accountability and Responsiveness Initiative, altsået initiativ, der skal fremme åbenhed, økonomisk ansvarlighed og offentlig lydhørhed. Formålet medprogrammet er at styrke civilsamfundet og parlamentets indflydelse på administrationen af fællesoffentlige goder og serviceydelser.STAR Ghana er i høj grad relevant i forhold til både Danmarks og Ghanas politik, som sigter på atstyrke åbenhed, økonomisk ansvarlighed og regeringens lydhørhed i dens samarbejde medcivilsamfundet. CSOer, der har fået støtte gennem STAR Ghana, har opnået betydelig troværdighed, ogde har fået større fælles styrke. Det har blandt andet medført, at CSOerne har fået indflydelse på 11vigtige lovforslag og politiske reformer mellem 2010 og 2012. Nogle af disse lovforslag er endeligtvedtaget, mens andre stadig er under behandling.

Lokale sociale fremskridtDanmark giver sektorbudgetstøtte til sundhedssektoren. Men derudover har Danmark via støtten tildecentraliseringen også fokus på lokale sociale fremskridt, specielt indenfor de sociale sektorer ogsundhed. Ghanas decentraliseringsreform er i dag langsomt ved at vinde momentum og føre til synligeresultater.Rammebetingelserne for Ghanas decentraliseringspolitik har nogle kernemålsætninger, der specieltlægger vægt på principper om en rettighedsbaseret tilgang, og det giver gode muligheder for fortsatdansk støtte til decentralisering, menneskerettigheder og god regeringsførelse. Disse begreberinkluderer ”fremme af lokalt demokrati, menneskerettigheder og økonomisk ansvarlighed”, ”fremme afen rettighedsbaseret tilgang til lokal udvikling med sikring af lige adgang til offentlige ressourcer og

Gentænkning af den generelle budgetstøtteI lys af de udfordringer, den ghanesiske økonomi er stødt ind i, vil en mulig fortsættelse af generelbudgetstøtte blive overvejet. Det vil også blive overvejet at give en mere fokuseret støtte til særligepolitiske reformer samt at arbejde med resultatorienterede bistandsydelser, hvor bistanden ydes, nårbestemte programmer er gennemført og resultater opnået. En andel af udviklingskontraktens midler vilblive reserveret til ’Skat og udvikling’ i overensstemmelse med den danske handlingsplan for et ’Styrketdansk engagement indenfor skat og udvikling’. Støtte til civilsamfundet vil blandt andet have som sitformål at styrke den økonomiske ansvarlighed.I og med at perspektivet er en gradvis afvikling af dansk udviklingsbistand til Ghana, vil der være fokuspå Ghanas egen evne til at mobilisere ressourcer. Danmarks og Ghanas regeringer vil samarbejde omdette og blandt andet analysere omfanget af illegale kapitaloverførsler ud af Ghana, samt metoder til athindre de illegale overførsler. Den politiske dialog vil som et af elementerne i udviklingskontraktenblive styrket yderligere. Danmark vil lægge vægt på udviklingen af den private sektor, på jobskabelse, pålighed, på kampen mod korruption, på menneskerettigheder, på styringen af de offentlige finanser ogpå offentlige serviceydelser lokalt i samfundet. Omfordelingen af ressourcer vil være gennemgående ihele dialogen.

Styrket dialog med civilsamfundetBlandt de centrale danske civilsamfundsorganisationer, der har partnere i Ghana er Care Danmark,IBIS, Ulandssekretariatet og Ghana Venskabsgrupperne. Andre partnerskaber er nævnt i Annex 5.Ambassaden vil i fremtiden arrangere halvårlige konferencer med de danske organisationer og deresghanesiske partnere. Formålet med dette forum er at diskutere udviklingspolitik og prioriteringer bådefor Danmark og Ghana, samt at kortlægge, hvordan civilsamfundsorganisationerne via deresprogrammer bedst kan bidrage til nå de prioriterede mål.Med direkte bevillinger fra København støtter Danmark også flere internationalecivilsamfundsorganisationer, der fokuserer på seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og harkontorer i Ghana. Ambassaden vil øge kontakten og dialogen med disse CSOer for at skabe meresynergi mellem politikniveauet, dialogen i København, og det arbejde CSOerne gør på landeniveau.Disse indsatser vedrører The Planned Parenthood Association of Ghana (der er medlem afInternational Planned Parenthood Federation), Marie Stopes International og The Population Council.

Den strategiske ramme for dansk støtte til udviklingsforskning fra 2014-2018 vil være retningsgivendefor ændringer, som sigter på, at Danida-støttede forskningsprogrammer får tættere tilknytning til deøvrige danske aktiviteter. Strategien lægger blandt andet større vægt på brugen af forskningsresultater iudviklingssamarbejdet. I Ghanas tilfælde vil forskning være med til at kvalificere de strategiskemålsætninger i det nye strategiske partnerskab, og i Danmarks erhvervsmæssige engagement i Ghana vilman også gøre brug af anvendt forskning støttet af Danida. Ghana er et af fire prioritetslande i det Syd-drevne forskningsprogram. Der vil blive skabt større synergi mellem de tre eksisterende forskningsspor:Den Syd-drevne forskning (der i fremtiden vil udgøre en større del af den samlede forskning), denNord-drevne forskning, samt programmet Building Stronger Universities (BSU) som inkluderer et nytstipendiat-program. Den fjerde forskningskomponent UNIBRAIN, der har sit udspring i den danskeAfrika Kommissions arbejde, vil blive bedre knyttet til Danmarks erhvervsmæssige engagement iGhana.

Sammenhæng mellem kulturelt samarbejde og det erhvervsmæssige engagementDanmarks strategi for kultur og udvikling ”Retten til kunst og kultur” vil være retningsgivende for etskifte i retning af en tættere tilknytning mellem støtten til kulturelt samarbejde og de øvrige danskeengagementer. Kulturelt samarbejde vil blive anvendt mere strategisk i erhvervssamarbejdet ioverensstemmelse med målet om at styrke økonomisk vækst via de kreative industrier. Det er visionenat markedsføre et mere moderne billede af Ghana og det nye Afrika. Der vil blive gennemført enreform af kultursamarbejdet i samarbejde med det danske Center for Kultur og Udvikling (CKU).I overgangsperioden fra udviklingssamarbejde til et strategisk politisk og erhvervsmæssigt partnerskabvil den politiske dialog om menneskerettighedsspørgsmål og god regeringsførelse blive fortsat med derelevante ghanesiske myndigheder med henblik på at sikre, at der stilles flere nationale ressourcer tilrådighed for regeringsinstitutioner og lovbestemte offentlige organer. Danmark vil videreføre støtte tilGhanas sundhedssektor og styrke partnerskabet med EU, relevante FN organer ogcivilsamfundsorganisationer for at sikre en konsolidering af resultaterne, når den danskeudviklingsbistand er ophørt.

5. Et land under forvandling - Mod et strategisk partnerskabGhana har gennemløbet en bemærkelsesværdig udvikling, og denne udvikling fortsætter med vækst ogdemokratisk konsolidering som helt centrale faktorer. Det mangeårige samarbejde mellem Ghana ogDanmark giver en enestående platform for at fremme et nyt strategisk partnerskab, som vil styrke detpolitiske samarbejde og være til gavn for vækst og udvikling i begge lande.Ghanas egne ressourcer og positive økonomiske udvikling, dets status som mellemindkomstland, ogdets partnerskab med BRICS-landene og andre nye vækstøkonomier, betyder alt sammen, at Ghana er ien ny situation. Landet er ikke på samme måde som tidligere afhængigt af udviklingsbistand. Densamlede donorstøtte til Ghana var i 2013 3,5 procent af landets bruttonationalprodukt, men allerede påmellemlangt sigt ser det ud til, at andelen vil falde til 2 procent.Ghana er et enestående og positivt eksempel på et udviklingsland, der ved at bevæge sig ud afafhængigheden af udviklingshjælp. Derfor vil Danmark opgradere det politiske og erhvervsmæssigesamarbejde og samtidig reducere udviklingsbistanden.På grundlag af konsolideringen af resultater og erfaringer fra de mange års samarbejde forudses det, atet egentligt afviklingsprogram for udviklingsbistanden kan gennemføres fra 2017. Det er tanken, atrationalet bag programudformningen vil være at bruge dansk udviklingsbistand på nogle af destrategiske områder til at løfte og fremme danske og ghanesiske firmaers erhvervsmæssige investeringer.Transitionsprogrammet vil på den måde være med til at skabe muligheder på grundlag af de nyerealiteter, som er, at udviklingskapital fra nye kilder, fra de nye vækstøkonomier og fra den privatesektor vil blive stadig vigtigere, og Ghana vil være mindre afhængig af traditionel udviklingsbistand.

Bilag 2: Danmarks bilaterale udviklingssamarbejde med GhanaLandeprogrammet omfatter støtte til fire sektorprogrammer: (I) Generel budgetstøtte, (II)Udvikling af den private sektor, (III) Sundhed og (IV) Retten til offentlige ydelser og godregeringsførelse.Generel budgetstøtte Fase II (2010-14)har som sit mål at støtte implementeringen aframmerne for Ghanas udviklingspolitik på mellemlangt sigt. Det sker gennem finansiel støtte,politisk dialog og en regelmæssig og ensartet monitering med henblik på at opnå og fastholdemakroøkonomisk stabilitet, sikre bæredygtig økonomisk udvikling, leve op tilÅrtusindmålsætningerne (MDG) i 2015 og fastholde landets status som mellemindkomst-land.Bestræbelserne på at forbedre styringen af de offentlige finanser bidrager til en mere ansvarlig,effektiv og åben regering både centralt tog lokalt. Programmet implementeres sammen med 9andre internationale donorer.Støtte til udvikling af den private sektor Fase II (2010-14)implementeres indenforrammerne af regeringens udviklingsstrategi for den private sektor. Programmet sigter på atforbedre virksomhedernes vilkår og at øge lokale og udenlandske investeringer, samt støtteudviklingen af bæredygtige strategier for vækst og jobskabelse i erhvervslivet. Der er givet støttetil at forbedre den offentlige sektors regelværk og service overfor den private sektor, samt tilefterspørgselsbestemt støtte til fortalervirksomhed for erhvervslivet. Derudover er der leveretuddannelse og træning til den private sektor for at øge adgangen til finansielle ogforretningsmæssige ydelser både for kommercielle landmænd, smålandbrugere og andre aktøreri landbrugets værdikæder.Sundhedssektorprogrammet Fase V (2012-2016)støtter Sundhedsministeriet medsektorbudgetstøtte, og der gives også grundfinansiering til Ghanas kristne sundhedsorganisation(Christian Health Organization of Ghana CHAG). CHAG er en non-profit leverandør afsundhedsydelser. Den økonomiske støtte suppleres med politisk dialog, der fokuserer på fattigemenneskers adgang til sundhed, ligestilling mellem kønnene, seksuel og reproduktiv sundhed ogrettigheder og bestræbelserne på at nå nr 4 og 5 af årtusindmålsætningerne i 2015 (målenevedrørende børnedødelighed og mødres sundhed). Programmet bistår derudover med at øgeden organisatoriske kapacitet via langtidsansættelser af tekniske rådgivere indenfornøgleinstitutioner.Programmet Retten til offentlige ydelser og god regeringsførelse (2014-2018)er ensammensmeltning af det tidligere program for lokale serviceydelser og programmet for godregeringsførelse og menneskerettigheder, og det udgør en exitstrategi for den målrettedeDanida-støtte til decentralisering, offentlige serviceydelser, menneskerettigheder og godregeringsførelse i Ghana. Programmet sigter på en konsolidering af de resultater, der er opnået ide to nuværende programmer, og på at sikre bæredygtighed via en gradvis udfasning af støttenog overdragelsen af det fulde ejerskab til de ghanesiske myndigheder.Foruden de ovenstående programmer inkluderer aktiviteterne: Danida Business Partnership,Danida Business Finance, et mindre antal strategiske projekter under den lokale

Bilag 3: Ghanas resultater i forhold til Årtusindmålsætningerne (MDG)MDG indikatorUdgangs-niveauDetaktuelleniveauMDG2015-målMålet nåssandsynligvisMålet nåsmuligvisMålet ventesikke nåetMål 1: Udryd ekstrem fattigdom og sultAndel af befolkningen, der lever i ekstremfattigdom (%)Andelen af under 5-årige der er moderateller alvorligt undervægtige (%)Mål 2: Grundskoleuddannelse for alleNetto grundskoledækning (%)61,5(1999)Andelen af eleverne, der fuldførergrundskolen (%)Andelen af de 15-24-årige, der kan læseog skrive (kvinder og mænd) (%)64,7(1991)70,7(2000)84,1(2012)112,4(2012)80,8(2010)100Nås muligvis100Nås sandsynligvis100Nås sandsynligvis36.5(1992)30(1988)28,6(2006)14,3(2008)15Nås sandsynligvis18,5Nås sandsynligvis

Bilag 4: Målsætninger i rammeaftalen for Ghanas udvikling i ‘Targets from theMedium-Term National Development Policy Framework: Ghana Shared Growthand Development Agenda (GSGDA II), 2014-2017 (under udarbejdelse)

Makroøkonomisk stabilitet

MålAt sikre og fastholde makroøkonomisk stabilitetStrategiske målsætninger Forbedret styring af valuta- og finanspolitikken; effektiv og virkningsfuldstyring af skattepolitikken; Styring af den økonomiske politik og af deninternationale handel og regional integrationKonkurrenceevne i den private sektorMålAt øge konkurrenceevnen for Ghanas private sektorStrategiske målsætninger Fremme af den private sektors udvikling; sikring af god virksomhedsledelse;vækst og udvikling for små og middelstore virksomheder; fremme afindustriudvikling,Udviklingen for landbrug og naturressourcerMålAt accelerere moderniseringen af landbruget og forvaltningen afnaturressourcerneStrategiske målsætninger Forvaltning af naturressourcer og mineraludvinding; forvaltning af denbiologiske mangfoldighed; forvaltning af beskyttede områder; forvaltning afjord og genskabelsen af ødelagte skove; fremme af integreret forvaltning af hav-og kystområder; sikring af bæredygtigt brug af vådlandsområder ogvandressourcer; håndtering af affald, forurening og støj; fremme aflokalsamfundsdeltagelse i forvaltningen af naturressourcerne; begrænsning afkonsekvenserne af klimavariationer og klimaændringer; begrænsning afkonsekvenserne af naturkatastrofer; håndtering af risici og sårbarhed.Olie og gasMålAt udvikle olie og gasindustrien, så den fremmer den nationale udvikling.Strategiske målsætninger Sikring af synergi mellem olie- og gasindustrien og resten af økonomien;udvikling af lokalt bidrag i olie- og gasindustrien; udnyttelse af de mulighedersektoren giver for at skabe mere beskæftigelse; beskyttelse af miljøet, især modnegative konsekvenser af industrien, sikring af åbenhed og gennemsigtighed iforvaltningen af indtægterne.Infrastruktur og boligområderMålAt udvide den eksisterende sociale og økonomiske infrastruktur for at sikre, atde offentlige ydelser, der stilles til rådighed, er troværdige, er til at betale, og ereffektive.StrategiskeUdvikling af Ghana som et center for transport i sub-regionen; fremme af enmålsætnmingerhurtig udvikling og udnyttelse af informations- og kommunikationsteknologi ialle sektorer; fremme af anvendelsen af videnskab og teknologi i alleøkonomiske sektorer; fremme af innovation for at støtte produktivitet ogudvikling; sikring af pålidelig energiforsyning til støtte for industrien oghusholdningerne; udvikling af infrastrukturer på det sociale område, forlokalsamfundene og på fritidsområdet; fremme af bæredygtig forvaltning ogplanlægning af brugen af landområder og det fysiske rum; fremme afsammenhængende by- og landudvikling og forvaltning; sikring af øgettilgængelighed af sikre, tilstrækkelige boliger, der er til at betale: sikring afopgradering af slumområder og forebyggende indsatser; sikring af effektivforvaltning af vand; miljømæssige forbedring af systemer for sanitet og hygiejne.

Menneskelig udvikling, produktivitet og beskæftigelse: (Uddannelse. Sundhed.HIV/AIDS/Seksuelt overførte sygdomme. Ernæring og fødevaresikkerhed)MålAt udvikle den menneskelige kapital, beskæftigelse, produktivitet ogarbejdsrelationerStrategiske målsætninger Udvikling af uddannelse, sundhed, ungdom, sport, socialpolitik og socialbeskyttelse.Støtte til de ældre; udvikling for og beskyttelse af børn; handicapindsatser.Forvaltning af befolkningsudvikling og migration og reduktion af fattigdom ogulighed i indkomster.Gennemsigtig og troværdig regeringsførelseMålAt styrke statslige og ikke-statslige organisationers og institutioners, samtbefolkningens deltagelse i den nationale udviklingsproces og samarbejdeeffektivt for at nå de nationale udviklingsmål.Strategiske målsætninger Uddybning af den demokratiske praksis og de institutionelle reformer; styrkelseaf lokal regeringsførelse og decentralisering, udvidelse af udviklingen af særligeudviklingszoner (EPZ); fremme og styrkelse af udviklingen og forvaltningen afoffentlig politik; accelerering af tempoet i reformeringen af den offentligesektor; styrkelse af udviklingskommunikation; styrkelse og uddybning afkønsmæssig lighed og styrkelse af kvinders rolle; bekæmpelse af korruption ogøkonomisk kriminalitet; styrkelse af retssikkerhed og adgangen til retssystemet;sikring af offentlig sikkerhed; fremme af den nationale kultur som led iudvikling; styrkelse af internationale udviklingsrelationer; fremme af en evidens-baseret beslutningsstruktur.

Bilag 5: Danske civilsamfundsorganisationer, der arbejder I Ghana, samt derespartnereDansk NGOAXIS100% to the ChildrenDASAM (Dansk Selskab for Miljø- ogArbejdsmedicin)Seniorer uden GrænserAkwamus VennerKrobodan. Dansk-ghanesiskVenskabsforeningInternational BørnesolidaritetDGI MidtjyllandCrossing BordersIMCC (International Medical CooperationCommittee)AXISLandsforeningen LEVGhanesisk partnerNORSAACCatholic Action for Street ChildrenGreen Advocacy Ghana, Ghana HealthServiceWitch-Hunt Victims EmpowermentProjectFriends of Akwamufie - GhanaKROBODAN GhanaStreet Girls GhanaYOPPYES GhanaGhana Coalition of Non-GovernmentalOrganizations in Health (GCNH),Upper West Region BranchNORSAAC (Northern Sector Actionon Awareness Center)Inclusion Ghana