URU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 13: Materiale til brug i forbindelse med åbent samråd den 23. oktober 2013

2Formål og problemformulering:Formålet med Klimapuljen er at bistå udviklingslandene med at iværksætte aktiviteter tilbegrænsning af CO2 udledninger samt bistå de fattigste og mest sårbare lande, herundersmå udviklings ø-stater med at gennemføre tilpasningsforanstaltninger tilklimaforandringerne.I Københavnsaftalen fra COP15 gav de udviklede lande tilsagn om en accelereretklimafinansiering (opstartfinansiering) på USD 30 mia. for perioden 2010-2012.Danmarks bidrag til opstartfinansieringen er 1,2 mia. kr., som finansieres overKlimapuljen. Af hensyn til de videre klimaforhandlinger har det i sig selv været et hensyn,at der skete en hurtig udmøntning af opstartfinansieringen. I nærværende oplæg anmodesderfor om en samlet tiltrædelse af fordelingen af hele Klimapuljen 2011 på 400 mio. kr.,hvor 20 mio. kr. fratrækkes i administrationsbidrag (5%), således at bevillingen er på 380mio. kr.Udfordringer/underliggende overvejelser:Klimapuljen oprettedes med et budget på 100 mio. kr. i 2008 gradvist voksende til 500mio. kr. i 2012. Frem til og med 2012 skal udmøntningen af puljen aftales årligt mellem deministre, som er repræsenteret i Regeringens Klimakonferenceudvalg (RKU - sammensataf Klima- og energiministeren, Finans-, Stats- og Udenrigsministeren). Københavnsaftalenligger til grund for Klimapuljen 2010-12, og aktiviteterne herunder må balanceres, så detilgodeser de berørte ministeriers fortolkning af aftalen, samtidig med at betingelserne forudviklingsbistanden opretholdes. RKU godkendte i november 2010 fordelingen afKlimapuljen 2011, som regeringen herefter offentliggjorde (med forbehold for debevilgende myndigheders godkendelse) og kundgjorde i forskellige sammenhænge, bl.a.under Klimakonferencen i Cancun. Baggrunden for at dette skete på så tidligt et tidspunktvar at imødegå udviklingslandenes kritik af i-landene for manglende opfyldelse af tilsagnom opstartfinansiering i optakten til Cancun. Det var derfor vigtigt for Danmark (ogandre i-lande) at vise, at vi de facto leverede på finansiering i 2010 og samtidig at pege påkonkrete, synlige aktiviteter planlagt i 2011. Under COP16 lykkedes det da også Danmarkat skabe en høj, positiv profil vedrørende klimaaktiviteterne for 2011, bla. Ø-stats-programmet og samarbejdet med det sydkoreanske Global Green Growth Institute.Danmarks og andre i-landes bestræbelser på at vise konkrete opstartindsatser antages athave været medvirkende til, at finansiering fik en afdæmpet behandling på COP16.Sektor- og program/projektbeskrivelse:Et nødvendigt globalt paradigmeskift imod grøn økonomi og vækst, som tager hensyn tilmiljømæssig bæredygtighed, forebyggelse af klimaændringer og energisikkerhed, er underudfoldelse. Udfordringen er at kombinere bæredygtig økonomi med vækst og jobs.Omstillingen sker i mange takter – visse steder nærmest ikke, andre steder buldrer denfrem. Også udviklingslandene ser forskelligt på det. Der er i mange lande et erkendtbehov for en grøn omstilling, samtidig med at nogle er bekymrede for, at grønne kravbegrænser landets udviklingsmuligheder. Der er ikke en fast definition på grøn økonomi.Oftest forbindes grøn økonomi med vedvarende energi, men begrebet må nuanceres;energieffektivitet og bæredygtig produktion er f.eks. vigtige elementer.Indsatserne i Klimapuljen 2011 retter sig overordnet mod støtte til udviklingslandenesomstilling til grøn økonomi/grøn vækst. Der er tale om tre nye multilaterale indsatser:støtte tilSmå udviklings ø-staters omstilling til grøn økonomi(SIDS DOCK), støtte tilGlobalGreen Growth Institute(3GI) med formål at fremme en grøn omstilling i udviklingslandene

3samt bidrag til en tysk iværksat international fond,Global Climate Partnership Fund (GCPF),der skal mobilisere private midler til klimarelevante investeringer i udviklingslande. Hertilkommer detre bilaterale indsatser,som er en videreførelse af de pilotindsatser, der blevfinansieret af Klimapuljens midler i 2010 i Kenya, Maldiverne og Indonesien. Her vil derbåde blive ydet støtte til tilpasnings- og reduktionsaktiviteter samt til forbedretskovadministration. Endelig vil der blive ydetmindre bidrag til tværgående indsatser.Landekredsen under de multilaterale programmer omfatter både lande med et betydeligtreduktionspotentiale og lande med behov for støtte til tilpasning til klimaændringerne.Reduktionsaktiviteter, som øger adgangen til vedvarende energi, vil på længere sigt haveden egentlige fattigdomsreducerende effekt. Når bortses fra fattige lande med stortskovdække, så hænger reduktionspotentialet sammen med modtagerlandenesudviklingsniveau. De mest sårbare lande er ofte, men ikke altid, de fattigste – det gælderf.eks. en række ø-stater, hvoraf de fleste hører til gruppen af mellemindkomstlande, oghvor kun 12 ud af 52 er klassificeret som mindst udviklede lande.Indsatserne åbner for gode synergi-muligheder. F.eks. mellem 3GI og investeringsfondenGCPF, og mellem 3GI og Rio+20-konferencen i 2012, hvor et hovedtema bliver grønøkonomi. Ligeledes vil Energistyrelsen og DTU Risø bidrage med ekspertise både i 3GIog Ø-statsprogrammet, og muligvis også i investeringsfondens arbejde.Der lægges i alle aktiviteter vægt på nationalt og lokalt ejerskab og på, at der sker enkoordinering med landenes øvrige udviklingsstrategier og andre donorers indsatser. Dader både er tale om nye initiativer og nye indsatsområder, og da forberedelsen af nogle afindsatserne ikke er helt tilendebragt, vil Udenrigsministeriet foretage en vurdering affremdriften af de tre bilaterale programmer og to multilaterale programmer, Ø-statsprogrammet og 3GI, efter en startfase på ca. 6 måneder.I bilag 1-3 gives yderligere oplysninger om aktiviteterne; bilag 4 baggrundsmateriale; bilag5 en oversigt over fordelingen af puljemidlerne; bilag 6 en liste over forkortelser.A. Multilaterale initiativerØ-stats programmet/SIDS DOCK80 mio. kr.De små ø-udviklingsstater (SIDS) er særligt sårbare overfor klimaændringer og derforogså særligt motiveret for at opnå et ambitiøst resultat af klimaforhandlingerne.Københavnsaftalen nævner eksplicit de små ø-udviklingsstater som modtagere afopstartfinansieringen.SIDS DOCK blev etableret under COP15 og består p.t. af 15 AOSIS medlemmer(Alliance of Small Island States). Formålet med organisationen er at fremme anvendelse afbæredygtig energiforsyning og investeringer i tilpasning overfor klimaændringer. Ved atomlægge energiforsyningen i retning af vedvarende energiløsninger samt forbedretenergieffektivitet vil landene reducere afhængigheden af olieimport, som er særlig dyrt forøstaterne. Den forventede besparelse på landenes udgifter til energi vil frigøre midler, somskal anvendes til investeringer i klimatilpasning. Det danske bidrag vil især blive målrettetkapacitetsopbygning og gennemførelse af pilotinvesteringer i vedvarende energi ogenergieffektivitet.Danmark vil med sit bidrag være den første donor til initiativet. UK og Australien harudtrykt interesse for at deltage. Verdensbanken (WB) og UNDP er implementerendeorganisationer og ansvarlige fondsforvaltere for hver sin del af programmet.

4Verdensbanken vil være ansvarlig for den samlede rapportering til Udenrigsministeriet.Der bliver nedsat en Styrekomité med repræsentanter fra hver af de fire parter, AOSIS,WB, UNDP og Danmark. Styrekomiteens skal udstikke de strategiske retningslinier forprogrammet og prioritere mellem de forskellige fremsendte projektforslag. Danskeerfaringer i form af faglig rådgivning fra bl.a. Energistyrelsen og Risø kan blive inddraget igennemførelse af de enkelte aktiviteter. Det danske bidrag vil ikke kunne anvendes tillandespecifikke projekter i højindkomstlande.Såfremt dette første bidrag til SIDS DOCK får en tilfredsstillende udvikling, vil etyderligere bidrag fra Klimapuljen blive overvejet i 2012.Global Green Growth Institute (3GI)90 mio. krInstitutionen er oprettet på initiativ af Sydkorea med det formål at støtte udvikling ogspredning af en ny model for grøn økonomisk vækst, der integrerer fattigdomsreduktionog social udvikling med miljømæssig bæredygtighed, forebyggelse af klimaændringer ogenergisikkerhed. Instituttet vil i tæt samarbejde med de nationale myndigheder på højesteniveau støtte udviklingslandene i at udarbejde deres egne grøn-vækst modeller ioverensstemmelse med øvrige nationale, økonomiske og klimarelaterede mål. Modellenudarbejdes indenfor en eller flere sektorer (f.eks. energi, landbrug, transport, skov). 50%af instituttets ressourcer planlægges at gå til udarbejdelse af grøn vækst strategier ikonkrete lande, mens op imod 40% forventes at gå til forskning og globalt strategiarbejde.3GI må betragtes som en nyskabelse. Instituttet er stadig under opbygning og forventesfuldt etableret i løbet af 2011. Hovedsædet er i Seoul, og der planlægges etableret femregionalkontorer, hvoraf et i København. Den danske støtte vil være fokuseret påaktiviteter til fordel for lavindkomstlande og lande, hvor aktiviteterne vil have envæsentlig demonstrationseffekt. Støtten vil først og fremmest blive rettet imodenergisektoren mhp. fremme af vedvarende energi og energieffektivisering. Også andresektorer kan komme på tale. Erfaringer fra dansk energipolitik inddrages, og instituttetønsker at anvende faglig rådgivning fra Energistyrelsen og DTU Risø. Danmark får pladsi instituttets bestyrelse.Det danske bidrag dækker 3 år (2011-2013). Den sydkoreanske regering har givet tilsagnom et bidrag til instituttet på 10 mio. USD om året i de næste tre til fem år. Der erdrøftelser med bla. Australien, Japan, Tyskland og UAE om også at bidrage.Partnerskabet med Sydkorea vedrørende samarbejdet om 3GI ses som strategisk ogpolitisk interessant for Danmark. Der er tale om en ny donor, som har grøn vækst højt påden hjemlige og internationale dagsorden, og som for ikke så mange år tilbage selv var etfattigt udviklingsland. Nu er Sydkorea i færd med at tredoble sin udviklingsbistand, så deni 2015 vil ligge på 3 mia. USD/0,25% af BNI. Sydkoreas egen udvikling kan inspirerefattige udviklingslande og samtidig styrke troværdigheden vedr. samarbejdet om grønøkonomi. Endvidere er det positivt, at Sydkorea ønsker at trække på dansk erfaring.Global Climate Partnership Fund (GCPF)40 mio. kr.Mobilisering af private midler er en af de afgørende forudsætninger for, at der kantilvejebringes tilstrækkelige midler til gennemførelse af de nødvendige klimainvesteringer.GCPF er et tysk internationalt initiativ iværksat afKreditanstalt für Wiederaufbau(KfW) til atmobilisere private midler til klimarelevante investeringer i u-landene via lokale, fortrinsvisfinansielle institutioner. Fonden vil samtidig kunne yde teknisk rådgivning (TA) tilkapacitetsopbygning af de pågældende lokale institutioner. Fondens formål er at bidragetil en reduktion af drivhusgas-emissioner gennem udlån til investeringer i vedvarende

5energi og energieffektivisering i udviklingslande. Den endelige målgruppe for udlånene ersmå og mellemstore virksomheder (SME) og husholdninger.Fonden finansieres gennem salg af aktier1og obligationer. Den del af aktiekapitalen, somerhverves af donorer, kan henregnes som udviklingsbistand. Denne del af aktiekapitalengiver ikke et udbytte til aktiehaverne. Aktieindskuddet er revolverende, og det eventuelleudbytte er med til at finansiere en TA komponent til støtte for de lande, hvor fondenopererer. Samtidig skal disse aktier dække et eventuelt tab forud for de øvrige aktier (”firstloss”). Denne risikobegrænsning gør det interessant for ikke mindst institutionelleinvestorer som f.eks. pensionsselskaber at erhverve aktier i GCPF. Forholdet isammensætningen af de forskellige aktietyper betyder, at de offentlige indskud kanmobilisere privat finansiering i forholdet 1:6. Modellen for fonden er bl.a. denSydøsteuropæiske fond (til Kosovos genopbygning), hvortil der ydedes dansk støtte.Fonden kan operere i alle DAC-lande forudsat fondsbestyrelsens godkendelse. Man vil fradansk side arbejde for, at investeringer mindst modsvarende det danske aktiekøb vil gå tillavindkomstlande, hvilket KfW kunne støtte. Fonden har en bestyrelse på 3-7medlemmer. To medlemmer foreslås af KfW, mens øvrige udpeges af aktionærerne.Danmark vil varetage sine interesser gennem deltagelse i GCPF’s årlige generalforsamling,hvor hver aktie har en stemme.B. Bilaterale initiativerKenya50 mio. kr.Programmet for Kenya udspringer af den nationale strategi for klimatilpasning, som bl.a.har fokus på den private sektors vigtige rolle. Programmet vil fremme innovation ogforretningsmuligheder indenfor klimatilpasning og bæredygtig energi. Det vil institutioneltblive tilknyttet eksisterende programmer og initiativer. Programmet er formuleret oggennemføres under de hensyn til fattigdomsbekæmpelse og ligestilling, som gælder forDanida bilaterale bistandsprogrammer i øvrigt. Programmet har tre komponenter, somalle har været igennem en forberedelsesfase og er under implementering i Danidasnaturressourceprogram og private sektor program henholdsvis godkendt i december 2009og 2010. Programmet og er således en udvidelse/opfyldning af eksisterende”Finansieringsvinduer”:1. Støtte til vedvarende energiløsninger og klimatilpassede teknologier indenforfødevareindustrien via en eksisterende udbudsfond (African Enterprise Challenge Fund)rettet imod SME.2. Støtte til udbygning af energieffektivitet og energibesparende teknologi primærtindenfor fødevareindustrien rettet mod medlemsvirksomhederne i Kenya Association ofManufacturers (KAM).3. Støtte til ansøgninger fra offentlige og private aktører i landområderne om projektervedr. klima-, energi- og miljøtiltag via ”Community Development Trust Fund”.Endelig er der afsat et beløb på 5 mio. kr., som påtænkes udmøntet på grundlag af enløbende evaluering af de pilotprojekter, der blev igangsat under Klimapuljen 2010. Enopfølgningsfase af disse projekter bliver således vurderet på grundlag af de konkreteresultater.

6Efter udarbejdelsen af en national strategi for klimatilpasning i Kenya pågår der et stortkoordinationsarbejde donorer og andre investorer imellem. Den danske ambassadedeltager aktivt i dette arbejde under eksisterende miljø- og erhvervsprogrammer og erderfor vel placeret til at sikre opfyldelse af målsætningen med klimastøtten til Kenya.Indonesien50 mio. kr.I klima- og biodiversitetssammenhæng spiller skove i Indonesien en afgørende rolle – ikkeblot nationalt men også globalt. Formålet med programmet er at bidrage til CO2 bindingog biodiversitetsopbygning via et skov-rehabiliteringsprogram i et ca. 1000 km2 stortområde i Harapan på Sumatra. Harapan er den første rehabiliterings-konsession givet afde indonesiske myndigheder, og programmet er dermed et pilotprojekt på en rækkeområder. Programmet har fire komponenter:1. Genetablering og beskyttelse af tropisk regnskov i et stærkt degraderet område.2. Økonomisk og social udvikling i lokalbefolkningen.3. Støtte til forbedrede politikker og reguleringsmekanismer vedr. skovbevarelse,herunder oprindelige folks rettigheder.4. Forskning og vidensdeling.Programmet implementeres af en stor national NGO, Burung, som er én af regeringensrådgivere på skovrehabilitering og bæredygtig drift. Burung er den officiellekoncessionsholder og har som sådan den nødvendige politiske og juridiske opbakning oggodkendelse til at gennemføre projektet.Det er en væsentlig forudsætning for at sikre en langsigtet bæredygtig udvikling, at derskabes tilfredsstillende indkomstmuligheder, som kan måle sig med indkomsten ved denhidtidige ikke-bæredygtige skovdrift med klima- og miljøskadelige monokulturer som oliepalmer og kraftig afskovning.Maldiverne50 mio. kr.Stigende vandstand i verdenshavene som følge af klimaforandringer truer Maldiverne påderes fysiske eksistens, og programmet for Maldiverne fokuserer derfor på klimatilpasningunder hensyn til de helt specielle forhold, som hersker i ø-staten. De mange relativtisolerede ø-grupper med små befolkninger må opbygge en betydelig selvstændighed ogkapacitet til at tilrettelægge og iværksætte egne strategier til at modstå stigende hyppighedaf oversvømmelser og stormskader.Programmet vil fokusere på: 1) Katastrofeberedskab, hvor der bl.a. vil blive givet støtte tiludvikling af lokale beredskabsplaner, 2) Kystsikring og klimatilpasset infrastruktur, somomfatter erfaringsopsamling af lokale løsninger på kystsikring, vej- og dæmningsbyggeriog boligbyggeri og 3) Naturressource beskyttelse, som vil være fokuseret på bæredygtiganvendelse af de begrænsede naturressourcer, udvikling af miljøvenlige energikilder ogbeskyttelse og bedre udnyttelse af stærkt begrænsede vandressourcer.Programmet er efter aftale med den maldiviske regering udarbejdet i tæt samarbejde medUNDP, som også vil være ansvarlig for gennemførelsen sammen med nationale og lokalemyndigheder. Programmet vil søge innovative løsninger, som kan bidrage til Maldiverneslangsigtede målsætning om en grøn udvikling med begrænset anvendelse af fossilebrændstoffer.

7C. Tværgående indsatser20 mio. kr.De tværgående indsatser fordeler sig på støtte til fremme af klimaforhandlingerne, tilcivilsamfundsindsatser på klimaområdet og til en teknisk-faglig rådgivningsfacilitet.Der er planlagt fire bidrag til strategisk støtte til fremme af klimaforhandlingerne: 1) Støttesom skal muliggøre deltagelse af ca. 20 progressive u-lande i en særlig nord-sydarbejdsgruppe ”Cartagena-gruppen”, som arbejder for et højt ambitionsniveau for en nyklimaaftale. Støtten vil blive kanaliseret gennem en ligesindet donor; 2) Undersøgelse afreglerne om optag af CO2 i jord og skov under Kyoto Protokollen; 3) Støtte til denforhandlingsgruppe, der skal forberede den ny Grønne Finansierings-fond; 4) mindrebidrag til at understøtte den udsendte klimaattachés arbejde op til COP17 i Sydafrika.(Fsva. indsats nr. 2 og 3 er UNFCCC-sekretariatet implementerende).Desuden vil der blive ydet støtte på op til 8 mio. kr. til civilsamfundsaktiviteter med fokuspå bla. oprindelige folk. Her vil støtten blive kanaliseret gennem den dansk-baserede,internationale NGO IWGIA (theInternational Work Group for Indigenous Affairs).Denplanlagte indsats vil have fokus på fremme af oprindelige folks rettigheder og behov iforbindelse med tilrettelæggelse af skovbevarende aktiviteter (under REDD).Endelig er der afsat 4,5 mio. kr. til indkøb af faglig rådgivning til støtte for konkreteprojekter finansieret under Klimapuljen. Det vil ske ved indgåelse af en rammeaftale medEnergistyrelsen samt anvendelse af korttidsrådgivere.Tværgående hensyn og prioritetshensyn:SIDS DOCK følger Verdensbankens og UNDPs operative retningslinier, som ogsåomfatter miljøvurderinger. Ligestillingssaspektet og oprindelige folks rettigheder vil indgåi prioriteringskriterierne. Disse såvel som fattigdomsreduktion vil blive særligt overvåget iimplementeringen af projektaktiviteterne.I 3GI vil forskningsprojekter se på ligestillingsaspektet i sammenhæng medhusholdningernes energiforbrug, bæredygtigt landbrugsdrift samt vand ogklimaændringer. Miljøaspektet er en integreret del af instituttets formål.I GCPF skal der forud for enhver investering være foretaget en miljø- og social impactscreening. Screening processen vurderer aspekter vedr. menneskerettigheder,arbejdsstandarder, miljø og korruption. Danmark vil arbejde for, at ligestillingsspørgsmålmedtages i screeningsprocessen.Bilaterale programmer: For Indonesien programmet er menneskerettigheder og godregeringsførelse – med særlig fokus på oprindelige folk – et væsentligt aspekt. Program-merne i Kenya og Maldiverne har særligt fokus på ligestilling og god regeringsførelse.Budget:MIO. KRA. Multilaterale bidrag- Ø-statsprogram/SIDS DOCK- Global Green Growth Inst.- Global Climate Partner FundB. Bilaterale bidrag- Kenya- IndonesienÅr20118030405050(mio. kr.)201230201321030150

Programdokumenterne til SIDS DOCK og 3GI indeholder et budget opdelt påkomponenter. Der foreligger ikke et budget for det danske køb af C-aktier i GCPF.Budgettallene for de bilaterale programmer er rammebeløb. De endelige budgetter erunder udarbejdelse.Væsentlige risikoelementer:Multilaterale aktiviteterF.s.v.a. Ø-statsprogrammet/SIDS DOCK kan manglende enighed blandt AOSIS/SIDSDOCK medlemmerne forsinke udvælgelsen af relevante projekter. Danmark vil iStyrekomitéen arbejde for en målrettet indsats for fortløbende konsultationer og aktivtengagement af relevante regeringer. Dertil kommer, om målsætningen om investeringer itilpasningsaktiviteter vil blive prioriteret med de midler, som frigøres af besparelser påenergiimporten.3GI er oprettet med en forudsætning om, at internationale donorer vil yde finansiering tildets aktiviteter. Med interessen fra de omtalte potentielle donorer er der grund til atantage, at tilstrækkelig finansiering tilvejebringes.GCPF: Manglende efterspørgsel og udeblivende tilbagebetalinger på udlånene synes atvære den største risiko. Både Deutsche Bank (DB) og investorerne har imidlertid endirekte økonomisk interesse i, at fondens midler anvendes og dermed også et incitamenttil at fremme efterspørgselen, bl.a. gennem en aktiv markedsføring.Bilaterale aktiviteterKenya: Manglende kapacitet hos både private og offentlige investorer er generelt enusikkerhed i Kenya, ikke mindst i relation til nye initiativområder som klimaindsatser,hvorfor ambassadens deltagelse er vigtig.Indonesien. Afgørende for projektet er at det lykkes at skabe tilstrækkelige nyeindkomstmuligheder i forhold til den ikke-bæredygtige skovdrift. Skovsektoren spiller enstor økonomisk rolle i Indonesien med mange modsatrettede interesser. Alliancer omskovbevaringsinitiativer med andre ligesindede partnere som f.eks. Norge er derforvæsentlig. Kapacitet hos den lokale NGO vil være afgørende for projektetsgennemførelse. Også her vil alliancer med lignende programmer være en sikkerhed, somaktivt følges af ambassaden.Maldiverne. Naturkatastrofer er en permanent nærværende risiko i Maldiverne. Svag lokalinstitutionel kapacitet imødegås af en aktiv og opfølgende projektgennemførelse, somUNDP med stort lokalt kendskab er forberedt på at yde.

9Bilag 1-2De to bilag, ”Partnere” og ”Baggrundsfakta” er af hensyn til overskueligheden skrevetsammen til ét bilag pr. aktivitet.A.1 Ø-stats-programmet/SIDS DOCK Support Partnership (80 mio. kr.)Der vil blive oprettet en Multi-Donor trustfond for små ø-udviklingsstater inden forVerdensbankens Energy Sector Management Assistance Program (ESMAP)’s og UNDP’seksisterende strukturer. Danmark vil indgå en administrationsaftale med beggeinstitutioner. Aftalen vil angive hvilket beløb hver institution vil komme til atadministrere. Oprettelsen af multidonor trustfonden skal forelægges ESMAP’sStyrelsesråd, hvor Danmark allerede er medlem.Programmets overordnede ledelse er en Styrekomite, med repræsentation fra AOSIS,UNDP, Verdensbanken og Danida. Såfremt yderligere donorer træder ind i programmet,vil de også kunne indtræde i Styrekomitéen. Styrekomitéen træffer alle overordnedebeslutninger vedr. programmets gennemførelse og får ansvaret for at fastlægge rammernefor programmet. Det omfatter bl.a. spørgsmål om kriterier for hvilke lande, der kanmodtage finansiering fra programmet, og hvilke typer af projekter, der vil kunnefinansieres.AOSISAlliancen af Small Island States (AOSIS) er en sammenslutning af små østater oglavtliggende kyststater, som har de samme udviklings- og miljømæssige udfordringer,herunder deres udsathed overfor de negative virkninger af globale klimaændringer.AOSIS fungerer primært som ad-hoc lobby og i forhandlingssammenhæng for små ø-udviklingsstater inden for FN systemet. AOSIS har i alt 42 medlemsstater ogobservatører, fra Afrika, Karibien, Indiske Ocean, Middelhavet, Stillehavet og DetSydkinesiske Hav. AOSIS fungerer på basis af konsultation og konsensus.Energipriserne i størsteparten af de små ø-udviklingsstater er meget høje, især på grund afhøje transportomkostninger for de ofte små mængder af importeret brændselsolie. Somfølge heraf er energisektoren en væsentlig årsag til økonomisk sårbarhed.AOSIS har taget initiativ til etablering af en institutionel mekanisme – SIDS DOCK - ,der skal bistå små ø-udviklingsstater med at udvikle deres nationale energisektorer til atvære katalysator for bæredygtig økonomisk udvikling. Den langsigtede målsætning forSIDS DOCK er at øge energieffektiviteten med 25 procent (2005 baseline) og at generereminimum 50 procent af elforsyningen fra vedvarende energi, samt en 20-30 procentreduktion i transportsektorens brug af konventionelle brændstoffer i 2033.SIDS DOCK har følgende primære funktioner:Assistere små ø-udviklingsstater med at udvikle en bæredygtig energisektor, øgeenergieffektiviteten og udvikle vedvarende energikilder;Bistå med at mobilisere finansielle og tekniske ressourcer for at fremme renereteknologier og produktion;

10Forsyne små ø-udviklingsstater med en mekanisme til at at koble sig på det globalemarked for CO2 kvoter;Bistå små ø-udviklingsstater med at fremskaffe finansiering til investering iklimatilpasning.NavnetSIDS DOCKrefererer til ”DOCKing station” til at forbinde energisektoren i småø-udviklingsstater med det globale marked for finansiering, vedvarende energiteknologiog handel med CO2.SIDS DOCK er blevet udviklet i fællesskab af Carribbean Community Climate ChangeCentre (”5cs”) og Sekretariatet for Pacific Regional Environment Programme. SIDSDock påregnes at blive ledet af en administrerende direktør, med hovedsæde i ”5cs” iBelmopan, Belize, med en bestyrelse, der vil blive udvalgt blandt AOSIS medlemsstaterne,donorer og tekniske eksperter.UNDP og VerdensbankenBegge organisationer har et betydeligt kendskab til AOSIS landene. Der er etableret enarbejdsdeling mellem de to institutioner, således at de hver får implementeringsansvaretfor deres ”egen” projektportefølje, med fuldt ansvar overfor Styrekomitéen.UNDP og Verdensbanken vil hver især implementere deres dele af den samledeprojektportefølje efter egne retningslinjer. For rapportering og monitorering har bådeVerdensbanken og UNDP standard procedurer, som vil blive anvendt for hvert output iprogrammet. Sammenkoblingen af disse rapporteringer vil blive foretaget af UNDP HQog ESMAP. For at harmonisere rapporteringen fra UNDP og Verdensbanken vil derblive udarbejdet et fælles rapporteringsformat. Rapporteringen vil blive samlet i en enkelt”fælles” donor rapport. Men de to organisationer vil være selvstændigtregnskabsansvarlige overfor de bidrag, de modtager fra Danmark.Programmets budget:Der er udarbejdet et indikativt budget for de USD 14,5 mio. (80 mio. kr.) for perioden2011-2012. Det vil blive tilpasset i lyset af de allokeringsprincipper, som Styrekomiteenvedtager. Med dette budget forudses ca. 48% af det danske bidrag anvendt tilkapacitetsopbygning, mens 24% forventes anvendt til direkte investeringer i vedvarendeenergi og forbedring af energieffektiviteten. Ca. 10% forudses anvendt til at styrke SIDSDOCK institutionen. Der er afsat 7% til administration, 6% til opbygning af etvidenscenter, mens knap 5% er afsat til budgetmargen. Som anført er der tale om etbudget, hvis relative fordeling vil blive ændret på grundlag af de retningslinier, somStyrekomitéen vedtager på sine første møder.Budgettet for det samlede program vil indeholde delbudgetter for alle outputs iprogrammet. Rapporteringen fra de enkelte dele af programmet vil blive foretaget af denimplementerende institution, som ansvarlig for det pågældende output.

11Baggrundsfakta:SIDS DOCK omfattede januar 2011 nedenstående 15 medlemslande:CaribbeanPacificAfrica & Indian OceanGrenadaSamoaCape VerdeSt LuciaPalauSeychellesJamaicaCook IslandsMauritiusDominicaSolomon IslandsMaldivesDominican RepublicBelizeBahamas---------------------------------------------------------------------------Antigua & BarbudaNauruTrinidad & TobagoFS MicronesiaSt Kitts & NevisSt Vincent & theGrenadines(landene under den punkterede linje er under forberedelse til at tilslutte sig).Ovenstående 21 SIDS DOCK lande har en samlet befolkning på ca. 19 mio., hvoraf DenDominikanske Republik (10,1 mio.), Jamaica (2,7 mio.) og Mauritius (1,3 mio.) ogTrinidad & Tobago (1,3 mio.) udgør 80 procent. De øvrige 17 medlemslande har ensamlet befolkning på ca. 3,6 mio. eller ca. 210.000 i gennemsnit. Fem af medlemslandenehar færre end 100.000 indbyggere.Tre af medlemslandene er klassificeret af DAC som lavindkomstlande (Solomon Islands,Samoa og Maldiverne). Resten af landene er klassificeret som mellemindkomstlande medundtagelse af Bahamas, som er et højindkomstland. Af projektdokumentet fremgår det, atdet danske bidrag ikke kan anvendes til landespecifikke projekter i højindkomstlande.De små ø-udviklingsstater er økonomisk langt mere sårbare end de fleste andre lande ogregioner. I Stillehavsområdet har de haft den laveste og mest svingende økonomiskevækst, og ligeledes har der været stærke økonomiske udsving i Karibien. I en række afsmå ø-udviklingsstater lever over 20 procent af befolkningen i fattigdom, medarbejdsløshedsrater over 15–20 procent.En stor del af de små ø-udviklingsstater hører til gældsatte lande (i forhold til BNP), hvoren betydelig del af gælden stammer tilbage fra olieprisstigningerne i 1980’erne.

12A.2 Global Green Growth Institut (3GI) (90 mio. kr. over tre år)Organisering:Når instituttet er fuldt udbygget i løbet af 2011 vil der være en mindre stab på ca. 50ansatte, idet organisationen baserer sig på netværkssamarbejde. 3GI vil bestå af fireenheder: International Cooperation Unit (ekspertise indenfor internationale relationer,samarbejde med virksomheder og kommunikation); Research Unit (ekspertise indenforøkonomi, klima, regional planlægning og udvikling og offentlig politik ); Global StrategyUnit (ekspertise indenfor regionerne); Management og Support Unit (administration, inkl.øknomistyring, HR, jura og IT).Instituttet vil i tæt samarbejde med de nationale myndigheder på højeste niveau støtteudviklingslandene med at udarbejde deres egne konkrete grøn-vækst-modeller ioverensstemmelse med øvrige nationale, økonomiske og klimarelaterede mål. Modellenudarbejdes indenfor en eller flere sektorer (f.eks. energi, landbrug, transport, skov).Partnerlandet forventes selv at stå for implementeringen af modellen over en årrækkemed bistand fra 3GI, bl.a. med henblik på at tiltrække investeringer. Forskning i grøn-vækst teori og praksis vil være et vigtigt element i at fremme det nye paradigme. Etomdrejningspunkt i udførelsen af modellen bliver videnoverførsel vedr. den rette grønneteknologi, som kan gøre det muligt for udviklingslandene i et vist omfang at ”leap-frog” ideres udvikling, dvs. springe et eller flere led over i forhold til den udvikling, som deindustrialiserede lande har gennemgået. 3GIs aktiviteter har karakter af et netværksbaseretsamarbejde.Sydkorea lægger vægt på en international sammensætning af personalet. Således er denhidtidige amerikanske ”Managing Director” af World Economic Forum netop udpegetsom leder af 3GI, og man ønsker andre nationaliteter ansat i andre ledende stillinger. Deter ønsket, at 3GI i løbet af få år kan blive en international /intergouvernementalorganisation.Der er etableret kontakt og samarbejde med en række internationale organisationer,herunder Verdensbanken, IFC, UNEP, IUCN. De fem regionale kontorer, som tænkesoprettet, hvoraf et placeres i København, vil have netværk og partnerskaber medregionens relevante institutioner i fokus.Danmark vil få plads i bestyrelsen, der som formand har den tidligere sydkoreanskepremierminister, og som næstformænd de to internationalt anerkendte klimaeksperter oginitiativtagere til 3GI, Lord Nicolas Stern, professor ved London School of Economics ogTom Heller, leder af Climate Policy Initiative. (Trevor Manuel, leder af SydafrikasNational Planning Commission og tidl. finansminister er også potentiel kandidat til enbestyrelsespost, men endnu ikke bekræftet). Bestyrelsen mødes to gange årligt og skal bla.drøfte og godkende 3GIs policy, budgetter, arbejdsplaner og rapportering samt sikre enløbende udvikling på instituttets kerneområder.BudgetDer foreligger endnu kun et rammebudget. Budgettet for 2011 er på 26,4 mio. USD,hvoraf de 15 mio. finansieres fra Sydkorea og Danmark, mens de resterende forventes franogle af de lande, som 3GI p.t. forhandler med, bl.a. UAE (Emiraterne), Tyskland ogJapan. Senest har Australien oplyst, at man overvejer at indgå i et samarbejde. Det er3GIs mål at kunne mobilisere 50 mio. USD årligt fra 2013. 90% af budgettet anslås at gå

13til instituttets aktiviteter med følgende fordeling: 50% til landeprogrammer (konkretegrøn-vækst modeller), 24% til forskning, 3% til netværksarbejde og 14% til globaltstrategiarbejde. 10% af budgettet forventes at gå til administrationsomkostninger de førsteår, hvor instituttet er under etablering; men herefter skal administrationsudgiftennedjusteres til 7%. Et detaljeret årligt budget udarbejdes af 3GI til endelig godkendelse afbestyrelsen. Bl.a. gennem den danske bestyrelsesplads vil man overvåge udarbejdelsen afdetaljerede budgetter.Monitorering, reviews og evaluering:3GI etablerer en Program Monitoring Review Unit (PMRU), som skal følge de aktiviteter,der særligt er tilknyttet et landeprogram (checklister er udarbejdet).3GI vil årligt gennemføre et internt review samt revision af instituttets aktiviteter. Efter2½ år skal der foretages et eksternt review med deltagelse af repræsentanter for donorerog modtagerlandene. Endelig nedsættes et uafhængigt evalueringsteam ligeledes meddeltagelse af eksperter fra både donor- og modtagerlande.

14A.3 Global Climate Partnership Fund (GCPF) (40 mio. kr.)Kreditanstalt für Wiederaufbau har på vegne af den tyske regering oprettet GCPF.Dens formål er at bidrage til en reduktion af drivhusgas udledninger gennem finansieringtil investeringer i vedvarende energi (RE) og energieffektivisering (EE) i udviklingslande.Fondens finansiering skal være additionel til de ressourcer, som de lokale finansielleinstitutioner i de pågældende partnerlande selv kan mobilisere. Målgruppen forinvesteringerne er SMV og husholdninger.Forretningsmodellen:Modellen for GCPF er allerede benyttet i den ligeledes KfW etablerede European Fundfor Southeast Europe (EFSE), som blev oprettet for ca. fem får siden, og hvortilDanmark i 2008 har bidraget med 13 mio. kr. Erfaringerne med EFSE har været positive.GCPF finansieres ligesom EFSE med aktiekapital (og obligationer), som giver etudbytte/forrentes på markedsvilkår. Fonden udlåner til lokale finansielle institutioner ogNGO’er i partnerlandene, og de genudlåner på markedsvilkår til aktiviteter, som er ioverensstemmelse med GCPF’s formål. Det vil sige udlån til klimarelevante investeringeri SME og husholdninger med sigte på at reducere drivhusgasser. Der vil typisk være taleom lån til energieffektivisering og vedvarende energi. Det er imidlertid en forudsætning, atudlånene gives på et bankmæssigt forsvarligt grundlag, hvilket i praksis vil sige, atinvesteringerne skal være rentable.Hvert enkelt udlån skal leve op til de forud fastsatte kriterier, som fremgår af fondensinvesteringsretningslinier. I henhold til fondens vedtægter kan højst 5% af aktiverneinvesteres som ansvarlig kapital, og helst i samarbejde med en lokal partner. Højst 20% afaktiverne kan udlånes i et enkelt land. Det skal kunne godtgøres, at finansiering afinvesteringer i energieffektivisering vil indebære reduktion af drivhusgasser med mindst20% (i forhold til situationen før investeringen). Finansiering af investeringer i vedvarendeenergi vil være fokuseret på hydrokraft, biomasse, sol, vind og affald.Manglende kapacitet i de lokale finansielle partnerinstitutioner til at gennemføre realistiskerisikovurderinger af de enkelte bankforretninger er en risiko. Men her må Deutsche Banks(DB) erfaringer antages at begrænse risikoen. Desuden kan Fonden yde faglig rådgivningtil de lokale partnerinstitutioner. I øvrigt er det netop formålet med projektet at kunne gåind i lande, hvor det uden offentlige midler, som kan tage eventuelle første tab, vil værevanskeligt at tilvejebringe finansiering med private midler til formål, hvor de lokaleerfaringer endnu sparsomme.Styring af projektet:Fonden administreres af DB med en bestyrelse, hvor de offentlige aktieindehavere har enstørre repræsentation end de kommercielle aktieindehavere for at sikre, at deklimamæssige hensyn kommer til at veje tungere end de kommercielle i fondensdispositioner. Fonden har en bestyrelse på 3-7 medlemmer. To medlemmer foreslås afKfW, og to medlemmer udpeges fra hhv. B- og C-aktieindehavere. Et medlem udpeges afA-aktieindehaverne.Størrelsen af det danske bidrag, som i 2011 vil svare til 2-3 pct. af den forventedeaktiekapital, giver ikke adgang til en plads i fondsbestyrelse. Danmark vil varetage sineinteresser igennem sin deltagelse i GCPF’s årlige generalforsamling, hvor hver aktie har enstemme. Hver C-aktie udbydes til en pris på USD 50.000. Danmark vil med det planlagteindskud på 40 mio. kr. have ca. 145 stemmer.

15Udlån til de lokale finansieringspartnere godkendes af en investeringskomité, der erudpeget af Fondens bestyrelse og med Deutsche Bank som sekretariat. DB modtagerkvartalsvise rapporter fra partnerinstitutionerne og videreformidler oplysningerne herfratil aktionærerne. Desuden udarbejder DB en årligt rapport. Den første forventes atforeligge i 2011.DB har udlånsrelationer på omkring Euro 6 mia. med 359 institutioner i 12 ud af de 13lande, som pt. er omfattet af GCPF.Budget:Målet er er i løbet af de første år at skaffe en kapital på 300 mio. USD til fonden. Indtilvidere er der blevet indskudt USD 76,5 mio. som aktiekapital bestående af bidrag fra:tyske miljøministerium USD 42 mio. i C-aktier, KfW USD 30 mio. i A&B aktier,Deutsche Bank USD 4 mio. i A aktier og et bidrag fra Østrig på USD 0,5 mio. til fagligbistand). Der forudses tegnet USD 195 mio. aktier i første kvartal 2011 fra KfW, EIB ogIFC. Yderligere bidrag forventes fra Spanien (USD 15 mio.) samt fra bl.a. Østrig ogAsDB.

B.1 Kenya (50 mio. kr.)Kenya er et lavindkomstland med et BNP per capita på USD 530, en økonomisk vækst på6,1 % i 2006 og et befolkningstal på ca. 36 mio. Landet, der har været forholdsvist stabiltsiden uafhængigheden i 1963, oplevede alvorlige politiske uroligheder i forbindelse medvalget i december 2007 med over 800 dræbte og et stort antal interne flygtninge.Situationen er siden stabiliseret, men knaphed på naturressourcer, korruption, storarbejdsløshed, etniske spændinger og stigende ulighed gør den sociale og politiskesituation ustabil. Kenya har stærkt begrænsede naturressourcer – især af dyrkbar jord ogvand – og klimaforandringer har medført en stigende hyppighed af tørke og voldsommeoversvømmelser. En national strategi for imødegåelse af de negative konsekvenser afklimaforandringer udgør det strategiske grundlag for donorstøtte til klima-tiltag.Kenya har siden uafhængigheden modtaget dansk udviklingsbistand og der er derfor etmeget veletableret samarbejde, som også vil danne rammen for støtten fra klimapuljen.Den private sektor er en afgørende aktør i klimatilpasningssammenhæng og den danskestøtte vil i stort omfang være rettet imod innovation og klimatilpassede investeringer ibl.a. fødevareindustrien.Via den eksisterende bilaterale støtte til privatsektorudvikling er der et etableretsamarbejde med flere af de partnere, der indgår i klimapulje programmet. De væsentligstepartnere og resultatmål er:Komponent 1. African Enterprise Challenge Fund (AECF) er formelt en struktur underAlliance for a Green Revolution in Africa (Bill Gates fonden er hovedsponsor) men harsit eget set up med en styringsenhed, hvor også den danske ambassade er repræsenteret.AECF er velrenommeret og samarbejder med en lang række donorer. En fond managerer ansat på internationale vilkår. Budget for komponent 1 er 15 mio. kr.Komponent 2. Programmet gennemføres i samarbejde med det statslige franskebistandsprogram under ledelse af ’Kenya Association of Manufacturers’ (KAM), og rettersig især imod fødevareindustrien.KAM er en veletableret organisation med endokumenteret kapacitet til at gennemføre projekter. KAM har et program for energieffektivisering og besparelse og har en veletableret ledelse af programmet. En aftaleindgås direkte mellem den danske ambassade og KAM. Programmet monitoreres i dettedirekte samarbejde. Budget for komponent 2 er 15 mio. kr.Komponent 3. Støtten kanaliseres gennem Community Development Trust Fund(CDTF), der består af mange små aktører. Fonden er en offentlig anerkendt regionaludviklingsfond, som kan støtte projekter udført af lokale NGO’er, kommunalbestyrelser,landsbygrupperinger og små og mellemstore lokale virksomheder. Fondens midlerallokeres på baggrund af indkomne forslag og initiativtagernes egenfinansiering skaludgøre mindst 10 %. Den danske støtte kan anvendes til både reduktions- ogtilpasningsprojekter.CDTF ledes af en bestyrelse med direktøren for planlægningsministeriet som leder.Bestyrelsen består desuden af flere regeringsrepræsentanter og af repræsentanter forNgo’er, EU og den danske ambassade. Den daglige ledelse forestås af en projektleder ifondens klima- og miljøafdeling. Ambassaden har en eksisterende samarbejdsaftale medCDTF omkring støtten til et naturressource program og denne samarbejdsstruktur vilblive anvendt også i klimaprogrammet. Budget for komponent 3 er 15 mio. kr.

B.2 Indonesien (50 mio. kr.)Indonesien er et mellemindkomstland med et BNI på US$ 3.800 per capita og enøkonomisk vækst på 5,9 % (2008). Landet har en befolkning på 230 mio. med en tilvækstpå 1,2 % p.a. Danmark samarbejder med Indonesien omkring to bistandsprogrammer: etprogram til fremme af demokrati og god regeringsførelse og et miljøprogram. Sidstnævntehar et B2B komponent.Indonesien er en væsentlig regional magtfaktor som overvejende spiller en positiv ogstabiliserende rolle i regionen. Landet råder over meget store skovområder af betydningfor det globale klima, og den danske klimastøtte retter sig derfor imod skovsektoren medsærlig fokus på rehabilitering af degraderet regnskov med deraf følgende reduceredelivsbetingelser for den lokale befolkning.Projektområdet har en etableret programstruktur med en national NGO Burung somhovedaktør og konsessionsindehaver af rehabiliteringskonsessionen. Burung er denindonesiske gren af Birdlife International og har en veletableret status som rådgiver til denindonesiske regering på bæredygtig skovforvaltning. Burung er velkendt af den danskeambassade og modtager donormidler fra en række lande, herunder Danmark via NGObevillingen i et samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening.Burung Indonesia er den designerede ansvarlige administrator af projektet, men dendaglige ledelse vil være i hænderne på en lokal projektenhed, som pt. modtager støtte fraden tyske regering. Burung vil rapportere direkte til den danske ambassade som vil deltagei etablerede strukturer for projektstyring og monitorering .BudgetKomponent 115,0 mio. kr.Der vil bl.a. blive givet støtte til oprettelse og drift af lokale planteskoler og til plantning,ligesom der vil blive udarbejdet planer for bæredygtig drift under hensyn tillokalbefolkningens behov for fortsat at kunne leve af og i skoven.Komponent 28,4 mio. kr.Grundet manglende viden og med få alternative indkomstmuligheder erlokalbefolkningens anvendelse af skoven ikke bæredygtig, men omvendt skalbefolkningen have økonomiske udviklingsmuligheder indenfor skovområdet. Det krævernye, bæredygtige teknologier og nye alternative indkomstmuligheder (CommunityManagement Programme).Komponent 37,8 mio. kr.Eftersom Harapan er den første store rehabiliteringskoncession givet af de indonesiskemyndigheder, er der behov for udvikling af nye regulerende og administrative love ogprocedurer for skovbevarelse – herunder hensyn til lokalbefolkningens rettigheder oglivsvilkår. Programmet vil samarbejde med det overordnede REDD program forIndonesien, og vil bidrage med input til både den nationale og den internationale REDDstrategi.Komponent 46,2 mio. kr.Som det første store skovgenrejsningsprogram med en stærkt social komponent i relationtil bl.a. oprindelige folk er der en række ubesvarede spørgsmål, som kræver yderligereforskning – bl.a. i relation til vækstkultursammensætning og bæredygtig små-landbrug i

B.3 Maldiverne (50 mio. kr.)Maldiverne er i 2011 blevet klassificeret som et mellemindkomstland med et BNI på4.600 USD per capita. Landet er stærkt forgældet med en økonomi afhængig af turisme ogfiskeri. Øsamfundets lave placering og store udbredelse gør det sårbart overforklimaforandringer, og stigende havniveau som følge af klimaændringer er direkteeksistenstruende for størstedelen af landet. En national plan til imødegåelse afklimatrusler er udarbejdet og den danske støtte under klimapuljen tager udgangspunkt iden nationale strategi for klimatilpasning.Eftersom Danmark ikke har fast repræsentation på Maldiverne er støtteprogrammetudarbejdet i et tæt samarbejde med UNDP, som sammen med lokale myndigheder ogsåvil forestå gennemførelsen af programmet indenfor de overordnede rammer for UNDP’sindsats på Maldiverne. Eksisterende samarbejdsstrukturer mellem UNDP og lokalemyndigheder vil lede og administrere projektet. I forbindelse med en igangværendedecentraliseringsproces på Maldiverne forventes det at lokale og regionale myndighedervil få stigende indflydelse på lokal udvikling, og UNDP vil tilpasse sinesamarbejdsstrukturer til den nye politiske og organisatoriske realitet.Ansvaret for den daglige ledelse af programmet vil blive overdraget til en UNDP ansatkoordinator, som sammen med lokale myndigheder vil lede og koordinere arbejdet.UNDP vil være ansvarlig for inddragelse af andre relevante organisationer som FAO ogUNEP og vil rapportere direkte til Udenrigsministeriet.Det foreliggende program tager udgangspunkt i den af UNDP udarbejdede landestrategifor Maldiverne. Endelig valg af indsatsområde med detaljeret planlægning af konkreteaktiviteter følger.Programmet vil fokusere på:1) Katastrofeberedskab. Grundet lokalsamfundenes isolation er en høj grad af lokal,folkelig kapacitet til imødegåelse af naturkatastrofer en nødvendighed. Støtte vilblive givet til udvikling af lokale beredskabsplaner, til træning og tilindkøb/opbygning af basale værktøjer og strukturer til håndtering afkatastrofesituationer.2) Kystsikring og klimatilpassede infrastrukturer. Økosystemerne i og omkring øerneer meget sårbare, og fysisk kystsikring og etablering af infrastrukturer skal derforske på baggrund af indsigt i de helt særligt gældende forhold på øerne. Støtte vilbl.a. blive givet til indsamling og analyse af erfaringer med lokale løsninger påkystsikring, vej- og dæmningsbyggeri og boligbyggeri.3) Naturressource beskyttelse og vedvarende energi. Langt de vigtigstenaturressourcer i Maldiverne er de omgivende mangrover og koralrev, som istigende omfang er truet af forurening, temperaturstigning og uhensigtsmæssigregulering og udnyttelse. Støtte vil blive givet til indsamling og udbredelse af videnom bæredygtig anvendelse af de begrænsede naturressourcer, til udvikling afmiljøvenlige energikilder og til beskyttelse og bedre udnyttelse af stærktbegrænsede vandressourcer.BudgetDet samlede budget for programmet er 50 mio. kr. og den endelige fordeling af budgettetpå konkrete aktiviteter er under udarbejdelse.

C.1 IWGIAIWGIA (International Work Group for Indigenous Affairs) er en netværksbaseretparaplyorganisation, der gennem kontakter til anerkendte organisationer for oprindeligefolk bidrager med fortalervirksomhed i forhold til oprindelige folks ret tilselvbestemmelse og sikring af deres kulturelle integritet. Som netværksorganisation erIWGIA bredt anerkendt som talerør for oprindelige folk i kraft en solid forankring blandtlokale, nationale og regionale netværk.IWGIA har ansøgt om et bidrag på 6 mio. dk til at støtte projektet ” Promoting Rightsbased Equitable and Pro-poor REDD Strategies in South and Southeast Asia 2010-2013”.Projektet har til formål at styrke indfødte folks kendskab til klimaforandringerne ogopbygning af kapacitet til effektivt at engagere sig i udviklingen af nationale strategier.Anmodningen er i overensstemmelse med Danmarks generelle politik over foroprindelige folk med fokus på oprindelige folks sårbarhed over for klimaforandringer.Oprindelige folk er ofte tæt knyttede til og afhængige af naturens ressourcer og hørergenerelt til de mest sårbare i forhold til klimaforandringer.IWGIA er ansvarlig for den organisatoriske og overordnede udformning af projektet ogvil forestå den samlede koordination, administration og afrapportering til Danida.Projektet er en opfølgning på et et-årigt projekt støttet af Norad (juni 2009-juni 2010) ogvil bygge videre på den eksisterende projektstruktur. Projektet implementeres isamarbejde med den asiatiske paraplyorganisation Asia Indigeneous Peoples’ Pact (AIPP)Danida har flere gange samarbejdet med IWGIA, senest i forbindelse med støtte tiloprindelige folks deltagelse i klimaforhandlingerne op til COP15 i København i december2009. Herudover støtter Udenrigsministeriet IWGIA gennem en rammebevilling, dersenest blev forlænget i december 2007. Der har været gode erfaringer med det generellesamarbejde med organisationen, herunder økonomistyringen.

21Bilag 3 - IndikatorerA.1 SIDS DOCKProgramdokumentet indeholder et ”Results & Ressources Framework” udarbejdet afVerdensbanken, UNDP og SIDS, hvori foreløbige indikatorer er anført. Disse vil kommetil at afhænge af, hvilke projekter Styrekomitéen vælger at gennemføre. WB og UNDP vilvære ansvarlige for at tilvejebringe de pågældende indikatorer for den del af programmetde gennemfører. De væsentligste forudsete indikatorer er gengivet nedenfor.Programmet har to overordnede outputs:1) SIDS har skabt rammerne for at fjerne barriererne for vedvarende energi og energi-besparelser og skabt finansielt råderum for udvikling og klimatilpasning.Indikatorer:oAntal projekter godkendt til reformer, der vil fremme anvendelse af RE og EE.Gennemførelse påbegyndt.oAntal lokale personer trænet i RE og EE foranstaltninger i løbet af 2011-12oAntal nationale kapacitets udviklingsplaner gennemført i 20122) SIDS har gennemført projekter som demonstrerer, udvikler og anvender initiativervedr. vedvarende energi og energibesparelser inden for rammerne af en bæredygtigudvikling.Indikatorer:oAntal konkrete RE- og EE-projekter godkendt. Gennemførelse påbegyndt.oAntal lokale personer trænet i RE og EE (I forbindelse med konkreteinvesteringer).oMindst en ny donor har tilsluttet sig initiativetUdenrigsministeriet vil foretage en vurdering af fremdriften af programmet efter enstartfase på ca. 6 måneder.

B.1 KenyaDe væsentligste resultatmål for komponent 1 er, at samlede investeringer i vedvarendeenergi og klimatilpasning i 2013 på mindst 6 mio. USD, og at mindst 25.000husholdninger og 3.750 små og mellemstore virksomheder i landområder i 2013 modtagerenergi fra vedvarende energikilder og/eller gør brug af miljø- og klimavenlig og tilpassetteknologi faciliteret af programmet.De væsentligste resultatmål for komponent 2 er gennemførelse af yderligere 50energiplaner, udarbejdelse af 25 energiinvesteringsplaner for medlemsvirksomheder, 10årlige medlemsbesøg ved vellykkede investeringer (til gensidig inspiration) samtgennemgang af ressourceforbrugsanalyse (bl.a. vedr. energi og vand) af 10 virksomhederper år.Væsentlige resultatmål for komponent 3 er: Mindst 100 lokale grupper med mindst 3.000medlemmer skal have modtaget støtte til godkendte klimatilpasningsprojekter i 2013.Mindst 5 landsby-projekter med innovative vedvarende energiløsninger og mindst 5landsby-projekter med innovative løsninger på klimaudfordringer skal være gennemførteller være under udførelse i 2013.Udenrigsministeriet vil foretage en vurdering af fremdriften af programmet efter enstartfase på ca. 6 måneder.

Bilag 4 – Oversigt over relevant supplerende materialeWorld Bank/UNDP:SIDS DOCK. Danida Programme Support Document and ComponentDescription”. Draft, February 2011UNFCCC Secretariat, 2007:Vulnerability and Adaptation to Climate Change In Small IslandDeveloping States: Background Paper for the Expert Meeting on Adaptation for Small IslandDeveloping States.Referenced from: Nurse, L., et al, 2001,Small island states, In ClimateChange 2001: Impacts, Adaptation, and Vulnerability, J.J. McCarthy et al (eds.), Contribution ofWorking Group II to the Third Assessment Report of the Intergovernmental Panel on Climate Change,Cambridge University Press, Cambridge, pp. 842-975.Nyttige links:SIDS DOCK:Frequently Asked Questions (FAQ) about Small island Development States (SIDS)Sustainable Energy initiative – SIDS DOCKhttp://aosis.info/sids-dock/Caribbean Community Climate Change Centre (5Cs):[email protected]Component Document: Support to the Global Green Growth Institute, December 2010

Bilag 5Oversigt over fordeling af Klimapuljen 2011:BeskrivelseA.MultilateralSIDS.DOCKGlobal GreenGrowthInstitute(GGGI)Global ClimatePartnershipFund (GCPF)B.BilateralKenyaStøtte til små ø-udviklingsstater til at udvikle en mekanisme tilfremme af en bæredygtig energiforsyning samt støtte til konkreteinvesteringer i vedvarende energi og energieffektivisering.Sydkoreansk initiativ med det formål at fremme en grøn omstillingmed fokus på vedvarende energi og energieffektivisering iudviklingslandene i overensstemmelse med landenes økonomiskeog sociale udviklingsmål.GCPF er et tysk internationalt initiativ, som har til formål atreducere CO2 emissioner igennem mobilisering af private midler tilklimarelevante investeringer i u-landene.Programmet vil fokusere på bæredygtig energiforsyning og påenergieffektivisering i værdikæder i fødevareproduktion og -industri. En fond til støtte af lokale klima- og miljøtiltag, somidentificeres og gennemføres på meget decentralt niveau ilandområder i Kenya, vil modtage midler fra klimapuljen.Indonesiens skove spiller en meget stor rolle for klimaudviklingen– ikke blot i Indonesien men globalt. Programmet fokuserer pårehabilitering af degraderet skov og på bæredygtig udnyttelse afgenrejst skov med særlig henblik på at skabe bæredygtige jobs forden lokalbefolkning som traditionelt har levet af skoven.Programmet er integreret i REDD+ programmet.Stigende vandstand i verdenshavene som følge af klimaændringerer livstruende for Maldiverne, og programmet fokuserer påopbygning af lokal kapacitet til imødegåelse af de deraf følgendetrusler. I et tæt samarbejde med UNDP – som også vil væreimplementerende – vil et program med elementer af kystsikring,tilpasset infrastruktur, vedvarende energi og beskyttelse afnaturressourcer blive formuleret.Strategisk støtte til fremme af klimaforhandlingerne fordelt påforskellige aktiviteter:- Cartagena-gruppen bestående af en række progressive i- ogulande (forudsættes implementeret igennem andenbilateral donor).- Støtte til reform af reglerne om optag af CO2 i jord ogskov (LULUCF) under Kyoto Protokollen gennemUNFCCC-sekretariatet.- Støtte til ekspertgruppe til forberedelse af en Grøn FondStøtte til civilsamfundsaktiviteter med fokus på oprindelige folk.Små projekter under lokal bevillingskompetence i Sydafrika.Teknisk og faglig rådgivning til at understøtte klimapulje-indsatser,bl.a. UNEP FIRM (2010-puljen), GGGI, SIDS-programme.Muliggøres ad to kanaler: Rammeaftale med Energistyrelsen samtoprettelse af en korttidsrådgiverpulje.Administration5%

25Bilag 6 – Liste over forkortelserAlliance of Small Island StatesBusiness to BusinessBruttonationalindkomstCaribbean Community Climate Change Center (CCCCC)Climate Investment Funds (of the MDBs)Conference of the PartiesDanish International development assistanceDeutsche Bank“docking mechanism” (for the SIDS to access funds, technologies andcarbon markets)EEEnergy efficiencyEIBEuropean Investment BankESMAPEnergy Sector Management Assistance Programme (of the WBG)GEFGlobal Environment FacilityGGGI/3GI Global Green Growth InstituteGHGgreenhouse gasesIFCInternational Finance Corportion (Verdensbankgruppen)IWGIAInternational Work Group for Indigenous affairsLDCLeast Developed CountriesLICLow Income CountriesLULUCF Land Use, Land Use Change and ForestryMDBsMultilateral Development BanksMICMiddle Income CountriesMoFAMinistry of Foreign AffairsNAMANational appropriate mitigation actionNAPANational action programme of adaptationPPCRPilot program for climate resilience (of the CIF)REDDReduced Emissions from Deforestation and DegradationRETRenewable Energy TechnologiesSIDSSmall island developing statesSMESmall and Medium sized EntreprisesSPREPSecretariat of the Pacific Regional Environment ProgrammeSREPScaling up renewable energy program (of the CIF)UNDPUnited Nations Development ProgrammeWBWorld BankWBGWorld Bank GroupAOSISB2BBNI5CCIFCOPDanidaDBDOCK