Udenrigsudvalget 2013-14
URU Alm.del Bilag 107
Offentligt
Flyveblad den 5. februar 2014
De vestlige magter støtterneo-nazistisk kup i UkraineAf EIR-reseachteam, 2. februar 2014 – De vestligenationer, med Den europæiske Union i spidsen, og Oba-ma-regeringen støtter et åbenlyst neo-nazistisk kup forregimeskifte i Ukraine. Hvis denne bestræbelse lykkes,vil konsekvenserne række langt ud over Ukraines ogdets nabostaters grænser. For Rusland ville et sådant kupudgøre en casus belli (grund til krig), da det ses i sam-menhæng med NATO’s udvidelse af missilforsvaret ind iCentraleuropa, og udviklingen af en amerikansk-NATO-doktrin med »Prompt Global Strike«, PGS, (Umiddelbartglobalt angreb), som forudsætter, at USA kan lancere etforebyggende førsteangreb mod Rusland og Kina ogoverleve gengældelsen.Begivenhederne i Ukraine udgør en potentiel udløser-mekanisme for en global krig, som hastigt og meget letkunne eskalere til en termonuklear udslettelseskrig. PåSikkerhedskonferencen i München denne weekend hav-de den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov en ophe-det, offentlig ordveksling med NATO’s generalsekretærAnders Fogh Rasmussen, hvor sidstnævnte anklagedeRusland for »krigerisk retorik«, og hvor Lavrov svaredeved at citere det europæiske program for et missilfor-svarssystem som et forsøg på at sikre evnen til at lancereet atomart førsteangreb mod Rusland.I sine formelle bemærkninger i München og, en ugetidligere, i Davos, Schweiz, angreb Lavrov også de vest-lige regeringer for at støtte neo-nazistiske terrororganisa-tioner i førstnævntes iver efter at placere Ukraine underDen europæiske Unions og Trojkaens (EU-kommissio-nen, Den europæiske Centralbank, Den internationaleValutafond) kontrol for at stramme NATO’s løkke om-kring Rusland.Faktisk var Lavrovs svar en underdrivelse, om noget.EU’s Østpartnerskab blev indledt i december 2008 afCarl Bildt og Radek Sikorski, udenrigsministrene i hhv.Sverige og Polen, i kølvandet på Georgiens militære kon-frontation med Rusland i Sydossetien. Østpartnerskabethavde seks lande, der tidligere var republikker i Sovjet-unionen, som sit mål: tre i Kaukasusområdet (Armenien,Aserbajdsjan, Georgien) og tre i det østlige Centraleuro-pa (Belarus, Moldova, Ukraine). De skulle ikke tilbydesfuldt EU-medlemskab, men trækkes ind i en EU-skrue-stik gennem såkaldte associeringsaftaler, som hver isærskulle centreres omkring Deep and Comprehensive FreeTrade Agreement (DCFTA) (Vidtgående og Bredt Frihan-delsområde). Hovedmål for indsatsen var Ukraine. Underden associeringsaftale, der blev forhandlet med Ukraine,ville Ukraines industrielle økonomi være blevet nedlagt,handel med Rusland ville være blevet slagtet (med Rus-lands afslutning af sin frihandelsaftale med Ukraine forat forhindre, at dets egne markeder blev oversvømmetvia Ukraine), og de europæiske markedsspillere villehave grebet ud efter Ukraines eksport af landbrugsvarerog råmaterialer. Det samme, dødbringende nedskærings-program, som er blevet påtvunget Europas Middelhavs-lande under Trojkaens bailout-svindel, ville være blevetpåtvunget Ukraine.Desuden ville Associeringsaftalen have pålagt en»sammensmeltning« i sikkerhedsspørgsmål, med en in-tegrering i europæiske forsvarssystemer.Under et sådant opgraderet arrangement ville demangeårige aftaler om den russiske flådes benyttelse afKrims havne ved Sortehavet være blevet bragt til ophør,og sluttelig have givet NATO angrebsbaser umiddelbartgrænsende op til Rusland.Alt imens nyhedsrapporterne promoverede demon-strationerne på Kievs Uafhængighedsplads (Maidan Ne-zalezhnesti, eller Euromaidan, som den nu kaldes) somoprindeligt fredelige, så er kendsgerningen, at prote-sterne lige fra begyndelsen inkluderede hardcore, svorneneo-nazister, højreorienterede »fodboldhooligans« og»afghansi« kampveteraner fra krigene i Afghanistan,Tjetjenien og Georgien. Ifølge den ukrainske parlamen-tariker Oleg Tsarev vendte 350 ukrainere hjem fra Syrieni januar 2014, efter at de havde deltaget i kampe sam-men med de syriske oprørere, inkl. al-Qaeda-tilknyttedegrupper som al-Nusra Front og Den islamiske stat Irakog Syrien (ISIS).
Nazi-bøller tager føringen
Lige siden præsident Viktor Janukovitj meddelte,at Ukraine trak sine planer om at underskrive Associe-ringsaftalen med EU tilbage den 21. november 2013, harvestligt støttede organisationer, bestående af levn fra kri-gens og den umiddelbare efterkrigstids Organisationenaf Ukrainske Nationalister, (OUN-B), der var nazistiskekollaboratører, og deres efterfølgere lanceret en provoka-tionskampagne, der ikke blot tilsigter at bringe premier-minister Mykola Azarovs regering til fald, men at vælteden demokratisk valgte præsident Janukovitj.
KONTAKT OS: Skt. Knuds Vej 11, kld. tv., 1903 Frederiksberg C, 1551-5648408
Allerede i weekenden den 30. nov. – 1. dec. 2013 ka-stede oprørere med Molotovcocktails og besatte Kievsborgmesterkontor og erklærede det for »revolutionsho-vedkvarter«. Protesterende fra oppositionspartiet Svobo-da, tidligere kaldet Socialist-Nationalisterne, marcheredeunder det rød-sorte flag fra Stepan Banderas Organisationaf Ukrainske Nationalister (OUN-B), de nazi-kollabora-tører, som udryddede jøder og polakker som underordne-de til den nazistiske krigsmaskine, og som en opfyldelseaf deres egne radikale idéer om etnisk renhed, under An-den Verdenskrig. Svoboda-partiets slagord, »Ukraine forukrainere«, var Banderas kampråb under OUN-B’s sam-arbejde med Hitler i kølbandet på nazisternes invasionaf Sovjetunionen. Det var under dette slagord, at mas-sehenrettelserne og den etniske udrensning blev udført afBanderas fascistiske kæmpere. Ukrainske kilder har rap-porteret, at Svoboda-partiet afholdt paramilitær træning isommeren 2013 – måneder før præsident Janukovitj be-sluttede at afvise Associeringsaftalen med EU.Svoboda-patiets neo-nazistiske, racistiske og antise-mitiske karakter afskrækkede ikke vestlige diplomater– inklusive den amerikanske viceudenrigsminister foreuropæiske og eurasiske affærer Victoria Nuland – fraat mødes offentligt med partiets leder Oleg Tyahnybok,som var blevet sparket ud af bevægelsen Our Ukraine(Vort Ukraine) i 2004 pga. sine taler, hvor han rasedemod »moskovitter og jøder« - hvor han brugte fornær-mende, nedsættende navne for begge.Genoplivningen af Bandera-fascismen har været igang i fuld offentlighed, siden den »Orange Revolution«i 2004, hvor Viktor Jusjtjenko blev indsat som præsidenti Ukraine gennem en udenlandsk støttet gadekampagne,der blev kraftigt finansieret af George Soros’ Internatio-nal Renaissance Foundation, og mere end 2.000 andreikke-regeringsorganisationer fra Europa og USA efter, athan var blevet erklæret som taberen i et tæt opløb til præ-sidentposten med Viktor Janukovitj. Den 22. januar 2010var en af Jusjtjenkos sidste handlinger som præsident,efter at han med en stor margin havde tabt sit bud på etgenvalg til Janukovitj, at udnævne Stepan Bandera til enHelt af Ukraine, som er en høj statslig æresudnævnelse.Jusjtjenkos anden hustru, Kateryna Chumachenko, varselv et medlem af ungdomsgruppen i Banderist OUN-B i Chicago, hvor hun er født, iflg. nyhedsrapporter. I1980’erne var Chumachenko chef for Washington-afde-lingen af Ukrainian Congress Committee of America (ihvilken OUN-B havde stor indflydelse på det tidspunkt,iflg. Internettets Encyklopædi over Ukraine) og for Na-tional Captive Nations Committee, før hun flyttede overtil Udenrigsministeriets Bureau for Menneskerettigheder[i USA]. I januar 2011 meddelte præsident Janukovitj, atBanderas status som Helt af Ukraine officielt var blevettilbagekaldt.
OUN-B: Lidt historie
Arven efter Banderas OUN-B er afgørende for for-ståelsen af karakteren af den væbnede opstand, der nuudspiller sig i Ukraine. Organisationen af Ukrainske
Nationalister blev grundlagt i 1929, og i løbet af fire årvar Bandera dens leder. I 1934 blev Bandera og andreOUN-ledere arresteret for mordet på Bronislav Pieracki,den polske indenrigsminister. Bandera blev løsladt frafængsel i 1938 og indledte omgående forhandlinger medDen tyske besættelsesmagts Hovedkvarter, hvorfra hanmodtog penge og arrangerede Abwehr-træning for 800personer i sine paramilitære kommandoenheder. Da na-zisterne invaderede Sovjetunionen i 1941, bestod Bande-ras styrker af mindst 7.000 kæmpere, der var organisereti »mobile grupper«, som var koordineret med de tyskestyrker. Bandera modtog 2,5 mio. tyske mark for at ud-føre undergravende operationer i Sovjetunionen. Efter athan udråbte en uafhængig ukrainsk stat under sin styrelsei 1941, blev Bandera arresteret og sendt til Berlin. Menhan beholdt sine nazi-forbindelser og sin nazi-finansie-ring, og hans »mobile grupper« modtog forsyninger ogfik tysk flydækning under hele krigen. I 1943 udførteBanderas OUN-B en masseudslettelseskampagne modpolakker og jøder, hvor de skønsmæssigt dræbte 70.000civile alene den sommer. Selv om Bandera stadig varleder af OUN-B-operationerne fra Berlin, blev det etni-ske udrensningsprogram ledet af Mykola Lebed, chefenfor Sluzhba Bespeki, OUN-B’s hemmelige politi. I maj1941 udstedte organisationen, på en OUN-forsamling iKrakov, et dokument, »OUN’s Kamp og Handling underKrigen«, som erklærede, i uddrag, at »Moskali, polakkerog jøder er os fjendtlige og må udryddes i denne kamp.«(»Moskal« er nedsættende, ukrainsk slang for »mosko-vitter« eller russere.)Med nazisternes nederlag ved krigens slutning på deneuropæiske front, endte Bandera og mange af OUN-B’sledere i lejre for flygtninge i Tyskland og Centraleuro-pa. Ifølge Stephen Dorrills anerkendte historie om M16(M16: Inside the Covert World of Her Majesty’s SecretIntelligence Service), blev Bandera rekrutteret til at ar-bejde for M16 i april 1948. Kontakten til briterne blevarrangeret af Gerhard von Mende, en tidligere topnazist,der havde været chef for Kaukasusdivisionen af Det ty-ske Riges Ministerium for de Besatte Territorier i Øst(Ostministerium). Von Mende rekrutterede muslimer fraKaukasus og Centralasien til at kæmpe sammen med na-zisterne under invasionen af Sovjetunionen. Ved AndenVerdenskrigs afslutning arbejdede han for briterne gen-nem et dækfirma, Research Service on Eastern Europe,som var et rekrutteringsfirma for hovedsageligt muslim-ske oprørere, som opererede i Sovjetunionen. Von Mendevar medvirkende til etableringen af den centrale del afoperationer udført af det muslimske broderskab i Mün-chen og Genève.Gennem von Mende trænede M16 agenter fra OUN-Bog placerede dem i Sovjetunionen for at udføre sabotageog mord mellem 1949 og 1950. En M16-rapport fra 1954roste Bandera som »en professionel undergrundsarbejdermed terroristbaggrund og hensynsløse meninger om spil-lets regler.« I 1956 begyndte Bandera at arbejde for dettyske modsvar til CIA, kaldet BND, på det tidspunkt medgen. Reinhardt Gehlen som chef, chefen for det tyske,
militære efterretningsvæsen på Østfronten under AndenVerdenskrig. Igen var von Mende en af hans sponsorer ogbeskyttere. I 1959 blev Bandera myrdet af KGB i Vest-tyskland.Banderas OUN-B topmorder, Mykola Lebed, kom-mandør på stedet over gruppens hemmelige politi, gikdet endnu bedre ved Anden Verdenskrigs slutning. Lebedblev rekrutteret af Den amerikanske hærs Korps for Kon-traefterretninger (CIC) i december 1946, og i 1948 stodhan på CIA’s lønningsliste. Lebed rekrutterede de OUN-B-agenter, der ikke gik med Bandera og M16, og deltogi et antal sabotageprogrammer bag Jerntæppet, inklusive»Operation Cartel« og »Operation Aerodynamics«. Le-bed blev bragt til New York City, hvor han etableredeet CIA-dækfirma, Prolog Research Corporation, underkontrol af Frank Wisner, som var chef for CIA’s Plan-direktorat i 1950’erne. Prolog opererede frem til et godtstykke ind i 1990’erne, og fik stor fremgang, da Zbig-niew Brzezinski var præsident Jimmy Carters nationalesikkerhedsrådgiver.I 1985 lancerede det amerikanske justitsministeriumen undersøgelse af Lebeds rolle i krigstidens folkemordi Polen og det vestlige Ukraine, men CIA blokerede un-dersøgelsen, og den blev sluttelig droppet. Ikke destomindre udgav Nationalarkivet i 2010, efter frigivelsenaf tusindvis af sider med krigsjournaler, en dokumen-tarisk rapport (Hitlers skygge: Nazi-krigsforbrydelser,amerikansk efterretningstjeneste og Den kolde Krig) afRichard Breitman og Norman Goda, som inkluderede endetaljeret redegørelse af Banderas og Lebeds hemmeligeaftaler med nazisterne under krigen og deres involveringi massehenrettelser af jøder og polakker.Det er denne arv fra Bandera-Lebed, og de netværk,der voksede ud af den i efterkrigstiden, som befinder sig icentrum af de aktuelle begivenheder i Ukraine.
Offentlig udtalelse
Den 25. januar sendte niogtyve ukrainske ledere afpolitiske partier, borgerorganisationer og religiøse or-ganisationer, inklusive tidligere præsidentkandidat ogparlamentariker Natalia Vitrenko, et åbent brev til FN’sgeneralsekretær og ledere i EU og USA, hvor de i brevetoffentligt tog afstand fra Vestens støtte til den neo-nazi-stiske kampagne for at gennemføre et blodigt kup moden retmæssigt valgt regering. Det åbne brev sagde, i ud-drag: »I bør forstå, at, ved at støtte guerillaens handlingeri Ukraine … er I selv i færd med at beskytte, incitere ogægge ukrainske neo-nazister og neo-fascister.Ingen af disse medlemmer af oppositionen (Yatse-nyuk, Klitschko og Tyahnybok) lægger skjul på, at deviderefører OUN-UPA’s ideologi og praksis … Hvorsom helst folkene fra Euromaidan går hen i Ukraine, ud-
spreder de, ud over de føromtalte slagord, neo-nazistiske,racistiske symboler … Hvad der også er en bekræftelseaf Euromaidans neo-nazistiske karakter er den konstanteanvendelse af portrætter af vort folks blodige skarpret-tere, Bandera og Shukhevych – agenter for Abwehr.«Det åbne brev stillede de vestlige ledere spørgsmålet:»Er FN, EU og USA ophørt med at anerkende charte-ret og dommene fra Den internationale krigsforbryder-domstol i Nürnberg, hvor Hitlers nazister og deres bødlerblev dømt? Er menneskerettigheder ophørt med at væreen værdi i landene i EU og i verdenssamfundet? Anses deukrainske nationalisters hengivenhed over for Hitler oghans massemord på civile nu for demokrati?«Først i løbet af de seneste dage, med massevoldssce-ner udført af bevæbnede protesterende, der endelig bry-der igennem propagandaens tåger, har de vestlige medierbeskæftiget sig med den igangværende destabiliseringsneo-nazistiske karakter. Time-magasinet havde somoverskrift på sin forside den 28. januar, »Højreorientere-de voldelige bøller kaprer Ukraines liberale opstand« ogprofilerer en gruppe neo-nazistiske hooligans ved navnSpilna Sprava (»Fælles Sag«, men de ukrainske forbog-staver skriver »SS«) som den gruppe, der udgør centrumfor protesterne.Dagen efter, 29. januar, havde The Guardian over-skriften »I Ukraine ligger fascister, oligarker og vestligekspansion til grund for krisens centrum«, med under-titlen: »Den historie, vi får fortalt, om protesterne dergriber Kiev, har kun en overfladisk forbindelse medvirkeligheden.« Reporter for Guardian, Seumas Milne,skrev oprigtigt, »Ud fra medierapporteringen ville manaldrig opdage, at nationalister og fascister fra den yderstehøjrefløj udgør centrum for protesterne og angrebene påregeringsbygninger. En af de tre hovedoppositionspar-tier, der står i spidsen for kampagnen, er det ekstremehøjrefløjs- og antisemitiske parti Svoboda, hvis lederOleh Tyahnybok påstår, at en »Moskva-jødisk mafia« harmagten i Ukraine. Partiet, der nu styrer byen Lviv, anfør-te et 15.000 mand stærkt fakkeltog tidligere på månedentil minde om den ukrainske fascistleder Stepan Bandera,hvis styrker kæmpede sammen med nazisterne under An-den Verdenskrig og deltog i jødemassakrerne.«Counterpunch publicerede også en artikel den 29. ja-nuar af Eric Draitser, »Ukraine og fascismens Genfød-sel«, der indledtes med advarslen: »Volden i Ukrainesgader er meget mere end et udtryk for folkelig vrede modregeringen. I stedet er det blot det seneste eksempel påfremgangen for den mest snigende og lumske form forfascisme, som Europa har set, siden det Tredje Riges un-dergang … I et forsøg på at lirke Ukraine ud af Ruslandsindflydelsessfære har USA-EU-NATO-alliancen, ikkefor første gang, allieret sig med fascister.«
Medlemsskab af Schiller Institut: 1 år: 500 kr., 6 mdr.: 275 kr., 3 mdr. introduktion: 100 kr.,
Homebanking: 1551-5648408, Giro: 564-8408
Schiller Instituttets flyveblad udgives af Schiller Instituttet.Redaktion: Tom Gillesberg (ansvh.), Anne Stjernstrøm, Michelle Rasmussen. Eget tryk.