URU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 103: EU-note E 10 om frihandelsaftale mellem EU og USA

BaggrundEU og USA står tilsammen for næsten 50 pct. af verdens BNP og 30 pct. afverdenshandelen. Kan man fremme handel mellem de to store økonomier, vilpotentialet være stort. Ifølge Kommissionen vil europæisk økonomi voksemed årligt 120 mia. euro, amerikansk med 90 mia. og resten af verdens med100 mia. euro. Tanken om et transatlantisk frihandelsområde er derfor engammel traver. Der har i 90’erne været forgæves forsøg på en nå en aftale,men de senere års økonomiske krise og fælles bekymring over Kinas vok-sende økonomiske magt har givet nyt momentum til projektet. Obama gav ijanuar 2013 grønt lys til et transatlantisk handels- og investeringspartnerskab

Hvad forhandles der om?Målet med forhandlingerne er ikke at skabe et indre transatlantisk marked,men derimod at fjerne handelshindringer i en række erhvervssektorer, så detbliver lettere at købe og sælge varer og tjenesteydelser mellem EU og USA.Desuden skal det blive lettere for virksomhederne at investere på tværs afAtlanten. Der er tre hovedelementer i forhandlingerne:A) Markedsadgang: For handel med varer drejer det sig om oprindelsesregler,antidumping og noget så traditionelt som reduktion af told. Til trods for at derallerede er meget lave toldsatser på handel med de fleste varer mellem EU ogUSA, er tolden fortsat høj på enkelte landbrugsvarer, tøj og tekstiler, stål oglastbiler. Desuden handler det om tjenesteydelser, offentlige udbud og indkøbsamt beskyttelse af investorer med henblik på at fremme investeringer.B) Reguleringsmæssigt samarbejde: Her indgår f.eks. fødevaresikkerhed og2dyre- og plantesundhed samt tekniske handelshindringer. Det kan være for-skellige godkendelsesprocedurer, mærkningsordninger, støtteordninger,standarder, regler og forbud, som besværliggør handelen. Ambitionsniveauetpå dette område er banebrydende sammenlignet med andre bilaterale han-3delsaftaler. Det er her, der for alvor er potentiale – og ventes knaster, fordidet rører ved følsomme emner, der i sidste ende handler om, hvad et sam-fund ser som ønskeligt og skadeligt. Der skal eventuelt nedsættes et råd forsamarbejde om regulering, der løbende skal se på området.C) Regler: Det handel bl.a. om intellektuelle ejendomsrettigheder, regler forstatsstøtte og fusioner, handel og bæredygtig udvikling.Produkter der ventes omfattet af aftalen:Farmaceutiske produkter, visse landbrugsprodukter, fødevarer, drikkevarer,gensplejsede organismer, kemiske stoffer, CO2-udledninger, biler, forsvars-materiel, finansielle produkter, offentlige indkøb, energi, forsikring, intellektuel-le ejendomsrettigheder, databeskyttelse, mm.

Begge parter har dog også emner, de ikke ønsker inkluderet. For europæernegælder det efter fransk pres de audiovisuelle medier (hvilket bunder i ønsketom at beskytte europæisk film mod konkurrence fra Hollywood-produktioner).Amerikanerne ønskede oprindeligt at holde finansielle produkter udenfor, menindvilgede under anden runde af forhandlingerne i at inkludere disse til euro-pæernes begejstring. Offentlige udbud inden for forsvaret er ikke omfattet.

Risikobaseret tilgang vs forsigtighedsprincipEt stridspunkt i forhandlingerne er regulering inden for sikkerhed, miljø, sund-hed og fødevaresikkerhed. Den europæiske tilgang til regulering bygger på etforsigtighedsprincip, der f.eks. betyder, at man i Danmark kan opretholde etforbud mod transfedtsyrer, fordi de ermistænktfor at medføre hjertekarsyg-domme. Amerikansk regulering bygger i højere grad på en risikobaseret til-gang, og lovgivning er baseret på videnskabelig evidens. De to principperstøder sammen, idet amerikanerne mener, at EU’s forsigtighedsprincip er enhandelshindring, der på uvidenskabeligt grundlag holder amerikanske varerude af det europæiske marked, f.eks. GMO-baserede fødevarer.

Harmonisering eller gensidig anerkendelseDer er på nuværende tidspunkt endnu ikke truffet beslutning om, hvilken me-tode, der skal anvendes: gensidig anerkendelse af hinandens regler ud fra enpræmis om, at de tjener samme formål; eller harmonisering, der indebærerfælles regler, fælles håndhævelse af reglerne osv. EU har erfaring med dettemetodevalg fra etableringen af det indre marked, der har fulgt begge metoder.Harmonisering er det mest besværlige, fordi man skal nå til enighed om ethav af fælles standarder, definitioner og regler. Gensidig anerkendelse kræverpå den anden side, at der er et nogenlunde ensartet beskyttelsesniveau og engensidig tillid mellem partnerens myndigheder. En model kan være gensidiganerkendelse for eksisterende lovgivning og harmonisering fremadrettet, dadet ofte er nemmere at nå til enighed om nye regler. En anden model kanvære en kombination, hvor gensidig anerkendelse bygger på et minimalt sæt4af fælles, harmoniserede principper.

Investor-stat-konfliktløsning (ISDS)Det mest kontroversielle aspekt er investorbeskyttelse. Forhandlingerne sigterpå at etablere en form for tribunal, hvor investorer kan sagsøge myndighederog kræve erstatning for at indføre lovgivning, der truer deres investeringer –en såkaldt investor-stat-konfliktløsning (ISDS). Det kunne f.eks. være nyemiljøregler, der betyder, at en stor investering i en kemisk fabrik er spildt.Disse instanser er typisk indført i aftaler, der indgås med lande, hvor det al-mindelige domstolssystem ikke er velfungerende og med USA, hvor domsto-lene ikke har jurisdiktion i forhold til internationale aftaler.Forbrugerorganisationer er bekymrede for, at truslen om store erstatningskravfra amerikanske virksomheder vil bremse europæiske lovgiveres vilje til ogmuligheder for at regulere på f.eks. miljø- eller sundhedsområdet. Eksemplerfra bl.a. Canada har været fremhævet, hvor amerikanske medicinalfirmaer har5krævet 500 mio. dollars i erstatning for en ændret patentlov.Overfor dette argument anfører Kommissionen, 1) at investor-stat-konfliktløsning er helt normal praksis i internationale investeringsaftaler, EUog medlemsstaterne har tilsammen indgået 1400 investeringsaftaler, der in-kluderer lignende ordninger; 2) at en række EU-lande i forvejen har aftalermed USA om dette element, uden at det har forhindret disse lande i at tiltræ-de ny EU-lovgivning og uden erstatningskrav for eksisterende lovgivning; og3) at man fra EU’s side ikke er villig til at gå på kompromis med muligheden6for at regulere til fordel for borgere og miljø. I Rådets forhandlingsdirektiv tilKommissionen står der vedr. ISDS:”should be without prejudice to the right of the EU and the Member States to adopt andenforce, in accordance with their respective competences, measures necessary topursue legitimate public policy objectives such as social, environmental, security, sta-bility of the financial system, health and safety in a non-discriminatory manner.”7

På grund af debatten om investorbeskyttelse annoncerede Kommissionenden 21. januar 2014, at den vil lancere en offentlig høring af EU’s position påISDS. I et lækket papir hedder det, at Kommissionen vil sikre lovgivernesmanøvremulighed og dermed inddæmme kritikken af ISDS ved bl.a. at fore-slå: 1) at den tabende part skal betale alle sagsomkostninger, 2) at indføre8appelmuligheder, 3) at gøre alle dokumenter i verserende sager offentlige.

Forbindelse til og betydning for det globale handelssystem?Der er delte meninger om konsekvenserne af en transatlantisk handels- og9investeringsaftale for det globale handelssystem. På den ene side står eks-perter, der er bekymrede for, at de store magters handel med andre - her-iblandt fattigere - lande vil reduceres. F.eks. ved at europæerne i stigendegrad vil købe amerikanske bøffer på bekostning af brasilianske. På den andenside mener nogle eksperter, at TTIP kan sparke gang i væksten i de to storeøkonomier, hvilket samlet betyder mere handel også med lande uden for afta-len. Og at TTIP vil kunne skabe ny dynamik i multilaterale forhandlinger.Der er også uenighed om betydningen af og niveauet for fælles standarder.Kritikere af aftalen - heriblandt forbruger- og miljøorganisationer på beggesider af Atlanten - frygter, at erhvervslivet har så stor indflydelse på forhand-lingerne, at henholdsvis EU og USA må slække på sine standarder for at kun-ne indgå kompromiser. Fortalere for aftalen mener derimod, at EU og USAmed en aftale kan sætte fælles, høje standarder for global handel. Det skalses i sammenhæng med udviklingen i verdenshandelen med globale værdi-kæder, der betyder, at delelementer i produkter produceres mange forskelligesteder i verden, ligesom de distribueres, markedsføres og sælges globalt.Denne udvikling betyder, at der vil blive sat fælles standarder for verdenshan-delen, og hvis ikke de fastsættes af USA og EU, vil de blive sat i Asien, hvilketunderforstået vil føre til langt lavere standarder.Nogle finder det mest sandsynligt, at kinesiske og indiske virksomheder påkort- og mellemlang sigt vil operere med dobbelte standarder: et sæt højestandarder for eksport til EU og USA, men lavere standarder for handel påprisfølsomme hjemmemarkeder med en voksende middelklasse.Det er svært at forudsige betydningen af TTIP af flere grunde. For det førstefordi omfang, ambitionsniveau og timing for en aftale endnu er ukendt. For detandet fordi der parallelt kører en række andre regionale og bilaterale handels-forhandlinger, f.eks. EU-Kina (investeringer), EU-Japan (handel), TTP (Stille-havet inkl. USA, ekskl. Kina). Samspil med disse er afgørende for TTIP’s glo-bale betydning.

Hvilke erhvervsinteresser er i spil?På hver side af Atlanten har erhvervslivet ønskelister til TTIP. Den amerikan-ske industri er f.eks. irriteret over den europæiske kemikalielovgivningREACH, EU’s brændstofkvalitetsdirektiv, europæiske grænser for pesticider ifrugt, begrænsninger på import af GMO-produkter og forbud mod væksthor-moner i kød. Business Europe er bl.a. utilfredse med USA’s fødevaresikker-hedslovgivning, definitioner af mælk og det amerikanske forbud mod import afeuropæisk oksekød som følge af kogalskabskrisen i 90’erne.Dansk Erhverv ser et stort potentiale inden for offentlige indkøb i USA. Ved atfjerne ”Buy american”-restriktioner både på føderalt og delstatsniveau, vil deråbne sig muligheder for danske virksomheder. Dansk Landbrug er knap såoptimistiske, de frygter faktisk at tabe på TTIP, fordi USA er et stort fødevare-producerende OECD-land, der producerer kvalitetsfødevarer i større skalaend i Danmark. Landbruget venter sig derimod mere af en kommende han-10delsaftale med Japan. DI ser generelt et stort potentiale for dansk økonomi iindgåelse af en omfattende og ambitiøs aftale.

Hvad er processen, aktørerne og hvem ved hvad?Det er Kommissionen, der forhandler på EU’s vegne på baggrund af Rådetsforhandlingsdirektiver. Handelskommissær Karel de Gucht’s chefforhandlerhedder Ignacio Bercer. På den anden side af bordet sidder dem amerikanskechefforhandler Daniel Mullaney. Her er det ambassadør Michael B. Froman,der er USA’s ansvarlige for forhandlingerne.Der har siden juli 2013 været afholdt i alt tre indledende forhandlingsrunderskiftevis i Washington og Bruxelles. Den 17.-18. februar er der politisk ”stock-taking”, hvor de Gucht og Froman mødes for at gøre status og derpå givederes chefforhandlere politisk guidance på de videre forhandlingsrunder.Fjerde runde løber 10.-14.marts, mens Obama for første gang besøger Bru-xelles 24. marts, hvor TTIP også ventes drøftet. Ambitionen er officielt fortsat11at nå en aftale i 2014.

ÅbenhedForbrugerorganisationer i USA og EU har været meget kritiske over for denmanglende åbenhed i forhandlingerne. De finder, at erhvervslivet i langt høje-re grad inddrages bag lukkede døre. I modsætning til forhandlinger i WTO erforhandlingstekster og dokumenter om bl.a. parternes forhandlingspositionerfortrolige. De centrale forhandlere afholder som svar herpå orienteringsmødermed civilsamfund forud for og i slutningen af hver forhandlingsrunde.Der er samtidig også kritik af, at tredjelande – ikke mindst lande med særligehandelsrelationer - ikke inddrages i forhandlingerne, idet resultatet vil påvirkedem direkte. Det gælder Tyrkiet i forhold til EU og Canada og Mexico, derindgår i frihandelsområdet NAFTA med USA.Såvel Europa-Parlamentet som medlemsstaterne i Rådet ønsker også atfølge forhandlingerne tæt og holder derfor Kommissionen i ørerne med kravom briefinger og adgang til centrale og fortrolige forhandlingsdokumenter.Kommissionen forsøger sig på baggrund af kritikken med en mere aktiv kom-munikationsstrategi. Løftet om en offentlig høring vedrørende ISDS skal ses iden sammenhæng ligesom nedsættelsen af en rådgivende ekspertgruppe,der både tæller erhvervsinteresser og miljø- og forbrugerorganisationer (for-13brugerne er repræsenteret ved danske Benedicte Federspiel).Kommissionens signaler om lydhørhed skal først og fremmest ses i sammen-14hæng med, at Europa-Parlamentet skal godkende den endelige aftale. Par-lamentet viste i juli 2012, at det er parat til at bruge sin magt, da det afviste atgodkende den færdigforhandlede ACTA-aftale om internationale standarder

Man kan ikke udelukke, at aftalen vil skulle ratificeres nationalt pga. elementer, der gør det til ensåkaldt ”blandet aftale”, hvor der både indgår elementer med EU-kompetence og delt kompe-tence. International handel med varer og tjenesteydelser, handelsaspekter af intellektuelle ejen-domsrettigheder og direkte udenlandske investeringer er EU-kompetence, jf. art. 207, TEUF.13Kommissionens pressemeddelelse, 27. januar 2014.14Parlamentet har gjort sin holdning klar i resolution om EU handels- og investeringsforhandlingermed USA, vedtaget 23. maj 2013.