URU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 10: Danida Rapport om udviklingssamarbejdet og Dalberg Rapport om positive sideeffekter for den økonomiske aktivitet i DK, fra udviklingsministeren

IndholdForord...................................................................................................................................................... 21. Sammenfatning ................................................................................................................................... 32. Teoretiske effekter af udviklingsbistanden......................................................................................... 42.1. Direkte effekter ........................................................................................................................ 52.2. Indirekte effekter ..................................................................................................................... 63. Vurdering af effekten på den økonomiske aktivitet i Danmark.......................................................... 73. 1. De centrale parametre ............................................................................................................ 73.2. Udviklingsbistandens direkte effekter for økonomisk aktivitet i Danmark ............................. 83.3. Udviklingsbistandens afledte effekter for økonomisk aktivitet i Danmark ........................... 16Appendiks A: Baggrundsmateriale ........................................................................................................ 25Appendiks B: Referencer....................................................................................................................... 27

ForordI 2012 kunne Danmark fejre 50 års jubilæum som internationalt donorland. Alene over de sidste 10år har den danske stat ydet mere end 160 mia. kr. i udviklingsbistand, og det omfattendeengagement i udviklingslandene har bevirket, at dansk udviklingssamarbejde i dag ligger i detinternationale førerfelt vurderet ud fra såvel kvalitet som omfang.Den danske udviklingsbistand har over tiden gjort en forskel for millioner af mennesker iudviklingslandene. Men udviklingsbistanden har også stor betydning for mange mennesker her iDanmark i form af de positive sideeffekter, der følger af bistanden herunder ikke mindst i form afbeskæftigelse i de virksomheder og organisationer der har relationer til udviklingssektoren.Dette studie har til formål at kvantificere de positive sideeffekter, der er forbundet medudmøntningen af den danske udviklingsbistand. Analysen har udelukkende til hensigt at skabe etoverblik over de mest centrale effekter af den aktuelle anvendelse af bistandsmidlerne. Overvejelserveddrørende finansiering af udviklingsbistanden samt vurderinger af alternativeanvendelsesmuligheder indgår ikke i analysen.Rapporten er baseret på en kombination af offentligt tilgængelige rapporter og analyser, statistik ogregnskaber samt interviews med centrale interessenter i danske virksomheder og organisationersamt eksperter inden for den akademiske verden, herunder KU, AU og RUC.Den offentligt tilgængelige information omfatter blandt andet data for bistand og handelsstrømmefra FN og OECD, input-output analyser fra Danmarks Statistik samt en række rapporter af mereforskningsmæssig karakter. Den offentligt tilgængelige statistik er yderligere suppleret med enrække detaljerede oversigter over ressourceanvendelsen i Udenrigsministeriet, herunderinformationer omkring konkrete programmer, projekter og budgetposter.For at skabe et mere nuanceret billede af effekterne er den offentligt tilgængelige statistik suppleretmed en survey blandt 34 virksomheder og folkelige organisationer samt uddybende kvalitativeinterview med 10 centrale virksomheder og folkelige organisationer, der har direkte berøring medDANIDA. Hertil kommer en række interviews med faglige eksperter.Analysen er finansieret af Udenrigsministeriet og gennemført af Dalberg Research.

1. SammenfatningDen danske udviklingsbistand påvirker den økonomiske aktivitet i Danmark på mange måder og harstor betydning for en række danske virksomheder, organisationer og individer, der er beskæftigetmed opgaver og projekter med tilknytning til international udvikling.Udviklingsbistandens betydning for den økonomiske aktivitet i Danmark kan opdeles i en rækkedirekte effekter,og en gruppe afindirekte effektermed meget forskellige karakteristika.•Direkte effekter:Denne gruppe af effekter består af økonomiske aktivitet med endirektekoblingtil udviklingsbistanden. De danske politikere har her en meget høj grad af kontrol over effekten.Effekterne er både relateret til den overordnede forvaltning af bistandsmidlerne, udvikling ogevaluering af initiativer mv., og gennemførsel af konkrete projekter i Danmark eller projektetudlandet med direkte tilknytning til danske medarbejdere eller virksomheder. Omkring 2.400 -2.800 fuldtidsstillinger i Danmark kan henføres til disse aktiviteter.Afledte effekter:Denne gruppe effekter består af en række afledte økonomiske aktiviteter, derudspringer af såvel bistandens betydning for udviklingen i modtagerlandene som for de danskevirksomheders og organisationers mulighed for at kunne agere effektivt. To eksempler påindirekte effekter er eksporten til udviklingslande som følge af øget konkurrencekraft afledt afbistandsindsatsen, og tiltrækning af internationale udviklingsorganisationer til Danmark.Omfanget af de afledte effekter er vanskeligt at opgøre, da det ikke umiddelbart er muligt atisolere effekten af dansk bistand fra den generelle udvikling i såvel Danmark som iudviklingslandene. Opgørelserne bliver samtidig kompliceret af det faktum, at der ofte kunnevære en betydelig tidsforskydning mellem indsats og effekt, hvorfor indsatsen i et konkret årførst vil materilisere sig flere år efter. Baseret på et konservativt skøn vurderes det, at 600-800fuldtidsstillinger i Danmark kan henføres til afledte effekter af dansk udviklingsbistand, idetestimatet er behæftet med en betydelig usikkerhed.Figur 1.1: Omfanget af økonomisk aktivitet relateret til direkte og indirekte effekter

2. Teoretiske effekter af udviklingsbistandenDen danske udviklingsbistand er kendetegnet ved en meget høj grad af mangfoldighed, og omfatternæsten 3.000 igangværende projekter og programmer. Udviklingsindsatsen opfattes af mange somen integreret del af den danske identitet, og har derfor i større eller mindre omfang konsekvenserfor den måde vi alle tænker og agerer på i form af globalt udsyn, samarbejdsformer mv.Formålet med nærværende analyse er at give et overblik over de væsentligste positive sideeffekteraf den danske udviklingsbistand i form af vækst og beskæftigelse i Danmark og ikke at foretage endetaljeret kortlægning af alle effekter, programmer og projekter. Analysen vil hermed tageudgangspunkt i de poster på bistandsbudgettet, der enten i kraft af omfang eller fokus kan tænkes athave størst indflydelse på den økonomiske aktivitet i Danmark. Analysen af de overordnede effektervil blive suppleret med konkrete eksempler for at give et mere nuanceret billede afudviklingsindsatsen.Figur 2.1: Udviklingsbistandens berøring med det danske samfund

2.1. Direkte effekterForvaltningen af udviklingsbistanden er forbundet med en række opgaver i forhold til udvikling afudviklingsstrategier, formulering af programmer og projekter, opbygning og vedligeholdelse afnetværk, evaluering af resultater mv.. Omfanget af disse aktiviteter er tæt knyttet til omfanget afbistand, og effekten af de konkrete typer af aktiviteter er derfor direkte koblet til den faktiskeressourceanvendelse, og dermed også kendetegnet ved en relativ høj grad af politisk kontrol. Enøget bevilling til udviklingsforskning i Danmark, i det omfang der er tale om en bevilling der direktefinansierer forskere i Danmark, vil eksempelvis have en direkte indflydelse på omfanget afbeskæftigede i den pågældende forskningsinstitution. Tilsvarende vil en forøgelse i antallet afprogrammer eller samarbejdslande - alt andet lige - skabe øget behov for administrative ressourcerom end en stigning i udviklingsbistanden ikke nødvendigvis vil være ensbetydende med en stigning iantallet af stillinger i Udenrigsministeriet, folkelige organisationer mv. Den politiske kontrol overomfanget af ressourcer der allokeres til forskellige formål er imidlertid ikke ensbetydende med, atdanske politikere har fuld kontrol over den faktiske ressourceanvendelse, idet Danmark er underlagten række restriktioner, love og regler f.eks. i form af EU’s udbudsregler.Fælles for de direkte effekter er, at de er relativt statiske i den forstand, at de er meget tæt koblet tilniveauet af udviklingsbistanden. En forøgelse eller reduktion i udviklingsbistanden vil på denne mådemedføre en tilsvarende hhv. forøgelse eller reduktion af effekterne. Samtidig vil effekterne typiskvære tidsmæssigt begrænset til det år, som bistanden ydes. Den beskæftigelsesmæssige effekt iDanmark vil fortrinsvis være knyttet til offentlige institutioner samt folkelige organisationer, dersamarbejder med eller modtager DANIDA-midler fra Udenrigsministeriet. Hertil kommer en visaktivitet i private virksomheder som følge af leverancer af varer og services til DANIDA-finansieredeinitiativer, herunder ikke mindst rådgivning og konsulentbistand.Den beskæftigelsesmæssige effekt af udviklingsbistanden afhænger først og fremmest af, hvilkenandel af DANIDA-midlerne, der anvendes i Danmark. Fordelingen af bistandsmidlerne på henholdsvisaflønning af personale og indkøb af varer og tjenesteydelser eksempelvis i form af kontorforsyningeller rådgiverbistand har imidlertid også en vis betydning. Beskæftigelseseffekten ved vareindkøb vilsåledes typisk være noget lavere end beskæftigelseseffekten ved aktivitet med et højerearbejdskraftsindhold – herunder aflønning af eget personale - som følge af et lavere importindhold.Endelig er en mindre del af bistanden (ca. 3 pct. af den samlede udviklingsbistand) fortsat forbundetmed krav om køb af danske varer, hvorfor anvendelse af disse midler også vil have direkte betydning5

for den økonomiske aktivitet i Danmark til trods for, at hovedaktiviteten finder sted uden forDanmark1.Opgørelsen af de direkte effekter er forbundet med en vis usikkerhed, der blandt andet udspringeraf, at det er vanskeligt at adskille ressourceforbrug relateret til udviklingsbistand fraressourceforbrug relateret til andre opgaver inden for Udenrigsminsteriet eksempelvis i forbindelsemed administration.2.2. Indirekte effekterDen anden gruppe af effekter yder en mere indirekte påvirkning på den økonomiske aktivitet iDanmark, og er i højere grad knyttet til aktiviteten i det private erhvervsliv. Effekterne omfatter bådekonkurrencemæssige fordele i udviklingslandene eksempelvis i form af øget markedsindsigt, lokalenetværk samt adgang til centrale beslutningstagere og øget international forhandlingskraft i relationtil fordeling og prioritering af internationale udviklingsmidler, eksempelvis inden for FN. Endelig kandet danske udviklingsarbejde bidrage til at skabe en mere nuanceret forståelse for globaleproblemstillinger, eksempelvis gennem oplysningsarbejde i folkelige organisationer mv.. Det kanhave en positiv kompetence- og kapacitetsudbyggende effekt, der blandt andet kan have betydningfor danske virksomheders muligheder for at begå sig i en globaliseret verden.Opgørelsen af omfanget af de indirekte effekter er behæftet med en række udfordringer, eftersomkoblingen mellem bistand og effekt typisk er mere løs. Opbygning af kompetencer og tillid er etlangt sejt træk, og får først kommerciel værdi når styrken af viden og netværk når et vist niveau.Kombinationen af tidsforskydning mellem indsats og effekt og den manglende linearitet mellemindsats og effekt bevirker, at disse indirekte effekter typisk er svære at påvise statistisk. Observeredesammenhænge mellem indsats og effekt vil forstyrres af en række andre faktorer, som det ervanskeligt at kontrollere for. Eksempelvis anvendes bistanden til mange meget forskelligartedeformål med såvel et humanitært som et socioøkonomisk sigte, og den konkrete fordeling af midlervarierer typisk betydeligt fra land til land. Kvantitative analyser af sammenhængen mellem omfangetaf bistand og handel vil derfor være forbundet med en meget omfattende usikkerhed. En vurderingaf de indirekte effekter må derfor i betydelig grad involvere en mere kvalitativ tilgang baseret påkonkrete cases og statistiske benchmarks.Endelig vil opgørelsen af effekterne være forbundet med en række udfordringer af mere praktiskkarakter. Langt størstedelen af indkøbet af varer og serviceydelser i forbindelse med udmøntningenaf konkrete programmer og projekter vil eksempelvis være baseret på beslutninger der tages lokalt,ligesom større opgaver typisk vil blive sendt i offentligt udbud. Hertil kommer, at mange opgaver vilblive løst med udgangspunkt i et joint venture mellem virksomheder fra forskellige lande, og ofte vilinvolvere inddragelse af lokale datterselskaber i regionen. Omfanget af danske ressourcer ogkompetencer, der anvendes i forbindelse med konkrete projekter varierer derfor betydeligt. Denkendsgerning, at en dansk virksomhed måtte vinde en opgave er ikke nødvendigvis ensbetydendemed, at opgaveløsningen vil have nævneværdigt betydning for den økonomiske aktivitet i Danmark –i det mindste ikke på kort sigt.

3. Vurdering af effekten på den økonomiske aktivitet i DanmarkUdviklingsbistanden er en integreret del af det økonomiske økosystem i Danmark, og en anvendelseaf ressourcer til et konkret formål eksempelvis udvikling af nye udviklingsprogrammer iUdenrigsministeriet vil derfor også give anledning til økonomisk aktivitet inden for en række sektorermed er økonomisk tilknyttet til Udenrigsministeriet eksempelvis i form af leverancer af varer ellertjenesteydelser.Godt halvdelen af den økonomiske aktivitet, der udspringer som følge af udviklingsaktiviteter iUdenrigsministeriet kan henføres til aflønning af ansatte. Men hertil kommer aktivitet i en række afde erhverv, som leverer produkter og services til den offentlige sektor eksempelvis inden forforretningsservice, udlejningsvirksomheder, bygge- og anlægsvirksomhed samt post- ogtelekommunikationsvirksomhed. Endelig vil den konkrete anvendelse af midlerne også have enrække andenordens effekter i form af de ansattes forbrug, erhvervenes investeringer som følge afleverancer til den offentlige sektor mv.Analyserne af de udviklingsbistandens betydning for den økonomiske aktivitet i Danmark vil i højgrad læne sig op af de officielle opgørelser af de konkrete sammenhænge, der udarbejdes afDanmarks Statistik og offentliggøres i form af Input-Output analyser. Analyserne omfatter forudenaktivitet i de enkelte erhverv også multiplikator effekterne ved forskellige former for eksport ogtyper af forbrug, hvilket gør det muligt at give en mere nuanceret vurdering af debeskæftigelsesmæssige effekter af konkrete anvendelser af udviklingsmidlerne. De konkreteantagelser vedr. ressourceforbrug, der ligger til grund for input-output analyserne er baseret på enkombination af oplysninger fra FFL 2013, interviews med centrale interessenter (virksomheder,organisationer, eksperter og Udenrigsministeriet) samt vurderinger fra Dalberg Research.I vurderingen af udviklingsindsatsens samlede betydning for den økonomiske aktivitet i Danmark erdet vigtigt at understrege, at opgørelsen af de dynamiske sideeffekter i kraft af øget danskengagement i udviklingslandene er forbundet med en betydelig usikkerhed. Samtidig vil der ianalyserne blive set bort fra de globale effekter af udviklingsindsatsen eksempelsvis øget sikkerhed,bedre miljø mv..Endelig vil udviklingsindsatsens betydning for danske investeringer i udviklingslandene - og afkastetheraf - ikke blive adresseret eksplicit til trods for, at en betydelig del af de danske investeringer iudviklingslandene kan henføres til udviklingsbistanden i kraft af aktiviteten i Investeringsfonden forUdviklingslande (IFU)2. Udeladelsen af en eksplicit vurdering af de økonomiske effekter af de danskeinvesteringer i udviklingslandene er ikke et udtryk for, at den økonomiske effekt ikke vurderes atvære signifikant, men blot en konsekvens af at omfanget af data gør det vanskeligt at vurdere dekonkrete effekter inden for rammerne af dette studie.3. 1. De centrale parametreI vurderingen af de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af udviklingsbistanden her i Danmark erdet helt centrale parameter hvilken del af midlerne, der anvendes til aktiviteter inden for Danmarksgrænser. Indregnes både de direkte og indirekte effekter vil den offentlig administration virksomhedtil en værdi af 1 mia. kr. eksempelvis forudsætte en arbejdsindsats svarende til 1.500fuldtidsstillinger, mens produktionen af eksportvarer til en tilsvarende værdi kun vil være forbundetIFU’s primære formål er at styrke den økonomiske vækst i udviklingslande ved fremme afprivatsektorinvesteringer i samvirke med dansk erhvervsliv, og har gennem mere end 45 år stillet risikovilligkapital til rådighed for danske virksomheders investeringer i udviklingslande. Omfanget af investeringer udgørårligt ca. 500-600 mio. kr. fordelt på 40-50 projektselskaber. Over årene har IFU genereret investeringer for ialt 100 mia. kr., hvoraf IFU selv tegner sig for ca. 9 mia. kr.2

Samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, at langt den overvejende del af dansk udviklingsbistand idag gives uden nogen former for modkrav om køb af danske varer og tjenesteydelser. Konkreteinitiativer i udviklingslande eksempelvis i form af generel budgetstøtte eller støtte til multilateralebistandsorganisationer har derfor ikke nødvendigvis nogen direkte konsekvenser for denøkonomiske aktivitet i Danmark med mindre danske virksomheder eller organisationer har særligeforudsætninger for at tage del i projektet. For initiativer relateret til DANIDA Business Partnership ogDANIDA Business Finance er dansk deltagelse imidlertid en forudsætning.3.2. Udviklingsbistandens direkte effekter for økonomisk aktivitet i DanmarkUdviklingsbistandens direkte konsekvenser for den økonomiske aktivitet i Danmark skal først ogfremmest vurderes med udgangspunkt i den aktivitet bistanden genererer internt iUdenrigsministeriet samt i de organisationer og virksomheder, der bistår Udenrigsministeriet iarbejdet med at kanalisere bistandsmidlerne fra Danmark til udviklingslandene.

3.2.1. Overordnet administration af bistandsmidlerPersonale i UdenrigstjenestenEffekten af den danske udviklingsbistand for udviklingslandene afhænger både af omfanget afbistandsmidler og den effektivitet med hvilken de omsættes til konkrete projekter og initiativer. Eneffektiv udmøntning af udviklingsbistanden er derfor forbundet med betydeligeadministrationsomkostninger i forbindelse med udvikling af målrettede strategier, opbygning aftroværdige partnerskaber i såvel udviklingslande som i internationale udviklingsorganisationer,vurderinger af konkrete initiativer, opfølgning på projekter mv..I Finansloven for 2013 er der samlet set afsat 767 mio. kr. til den overordnede administration afbistandsmidlerne, som omfatter en kombination af lønomkostninger og overheadomkostninger iform af husleje, bygningsdrift, møbler samt indkøb af varer og tjenesteydelser, herunder rengøringog renovation mv. Udenrigsministeriet forventer samlet set at beskæftige godt 2.500 personer(årsværk) i 2013, hvoraf lokalt ansatte medarbejdere på repræsentationerne står for godt halvdelen.Godt 1.200 medarbejdere er hermed enten ansat i Danmark eller er danske medarbejdereudstationeret på repræsentationer i udlandet. En mere detaljeret dekomponering afadministrationsomkostningerne vanskeliggøres af, at det faktum at udviklingsindsatsen i mangetilfælde vil være en integreret del af udenrigstjenesten, og mange servicefunktioner omfatter heleUdenrigsministeriet med henblik på at realisere synergier og stordriftsfordele. Men baseret på enantagelse om, at forholdet mellem antallet af ansatte beskæftiget med administration afudviklingsbistanden og opgaver svarer til forholdet mellem omkostninger til de to formål kan ca.370-420 fuldtidsstillinger i centraladministrationen henføres til administration afudviklingsbistanden3.Personale i folkelige organisationerEn betydelig del af den danske udviklingsbistand kanaliseres til udviklingsprojekter gennem folkeligeorganisationer i Danmark inden for særlige fokusområder. Aktiviteterne er først og fremmest rettet

I Finansloven for 2013 er der afsat knap 1,467 mia. kr. til folkelige organisationer i Danmark i form aframmeaftaler og strategiske partnerskaber i forhold til Danmark humanitære indsat. MS-Action AidDenmark, Folkekirkens Nødhjælp og Røde Kors i Danmark er de største partnere med en samletbevilling på godt en halv milliard i 2013.Samlet vurderes det, at godt 110-130 fuldtidsstillinger i de folkelige organisationer i Danmark kanhenføres til administration af dansk udviklingsbistand4.I mange organisationer har udviklingsbistanden imidlertid en katalyserende effekt for aktiviteten,idet udviklingsbistanden virker som en løftestang fra yderligere initiativer finansieret af entenprivate eller offentlige donorer i ind- og udland. Otte ud af de ti organisationer, der er interviewetsom baggrund for denne analyse, fremhæver, at udviklingsbistanden gør det muligt at iværksætteinitiativer, der rækker udover projekter, som kan henføres til modtagelsen af udviklingsmidler. AleneOmkostninger til administration mv. antages at udgøre 7 pct. af bevillingen svarende til en årlig udgift på 103mio. kr. I den udstrækning beskæftigelsesindholdet i administration blandt folkelige organisationer svarer tilbeskæftigelsesindholdet i administration inden for den offentlige sektor vil den direkte effekt heraf være ca.120 personer. Indregnes alle indirekte effekter svarer den samlede beskæftigelseseffekt af bevillingerne til defolkelige organisationer i Danmark til ca. 150 fuldtidstillinger.4

i de fem organisationer, der modtager rammebevillinger fra DANIDA, er der eksempelvis i dag ansatmere end 600 personer i Danmark. Hertil kommer et meget væsentligt bidrag i form af frivilligarbejdskraft, som nemt kan være mellem fem og ti gange højere end antallet af fastansatte målt iform af personer. Opgjort som fuldtidsansatte er tallet dog væsentligt mindre, idet de frivilligemedarbejdere af naturlige årsager ikke arbejder fuld tid. Omfanget af denne indirekte effekt er ikkemedtaget i nærværende analyse.Overhead, kontorforsyning mv.De løbende opgaver i relation til allokering og kanalisering af bistandsmidlerne i Danmark erforbundet med en række overheadomkostninger i forbindelse med drift af bygninger,kontorforsyning, kantinedrift, revision mv. Baseret på en analyse af Udenrigsministeriets samledeoverheadomkostninger for året 2010 vurderes de omkostningerne til lokaler samt indkøb af varer ogtjenesteydelser til løbende drift mv. at udgøre ca. to tredjedele af de samledeadministrationsomkostninger. For Udenrigsministeriet og de folkelige organisationer vurderet underet svarer dette til til en samlet udgift på ca. 370 mio. kr., og den økonomiske aktivitet der følgerheraf udgør ca. 350 fuldtidsstillinger i Danmark.Tabel 3.4: Økonomisk aktivitet i relation til lokaler

Den økonomiske aktivitet i Danmark vil derfor kun blive direkte påvirket af udviklingsbistandensanvendelse, såfremt bistandsmidlerne enten anvendes til initiativer i Danmark eller programmer ogprojekter i udlandet fx gennem DANIDA Business Finance, hvor danske virksomheder bl.a. honoreresfor at varetage projektimplementering og DANIDA Business Partnerships, hvor danske virksomhederfx får godtgjort tid anvendt til teknologi overførsel og træning af lokale partnere. Økonomiskaktivitet som følge af, at danske virksomheder vinder konkurrenceudsatte opgaver mv. eller påanden måde leverer varer til initiativer i udviklingslande - eksempelvis i forbindelse med denhumanitære indsats - indregnes under afledte effekter.De vigtigste aktiviteter fordeler sig inden for fire overordnede områder:a) DANIDAs erhvervsindsatsb) Personelbistandc) Forskning og kommunikationsindsatsd) Modtagelse af flygtningea) DANIDAs erhvervsindsatsI overensstemmelse med anbefalingerne fra OECD-DAC og en klar dansk politik indenfor området,har Danmark over de seneste år reduceret omfanget af bindinger i forbindelse med bistandenmarkant til ca. 270 mio. kr. i 2011 – svarende til mindre end 3 procent af den samlede bilateralebistand. I 2011 kunne godt 95 pct. af de bundne bistandsmidler henføres til tre konkreteinfrastrukturprojekter i henholdsvis Mozambique, Bangladesh og Indonesien i form af etablering afet havneanlæg, et vandrensningsanlæg samt en række kyststationer med henblik på at øgesikkerheden til søs.Figur 3.2: Bunden bistand

Den bundne bistand udmøntes således fortrinsvis gennem DANIDA Business Finance, der har tilformål at stimulere investeringer i større infrastrukturprojekter, der ikke umiddelbart kangennemføres på kommercielle vilkår. For så vidt angår DANIDA Business Finance erbistandsbindingen udelukkende relateret til ejerskabet og styringen af projektet, hvor det er et kravat en dansk virksomhed påtager sig ansvaret for projektimplementeringen på turnkey basis. For atsikre den størst mulige fleksibilitet og dermed effektivitet i implementeringen er der generelt ingensærlige krav om køb af danske produkter eller services. Der vil være et yderligere dansk bidrag i formaf konsulentbistand i forberedelse og gennemførselsfasen samt en mindre aktivitet i den finansiellesektor i forbindelse med kanaliseringen af midlerne til udviklingslandene.12

DANIDA Business Partnerships er det andet efterspørgselsdrevne instrument, der inddrager danskevirksomheder direkte i udviklingsindsatsen. Det har til formål at støtte etablering af kommercieltorienterede partnerskaber mellem danske virksomheder og partnere i modtagerlandene i form afsåvel virksomheder, folkelige organisationer, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder forat skabe grøn vækst og beskæftigelse samt bidrage til forbedrede arbejds- og levevilkår lokalt. Doger der fuld bevidsthed om danske virksomheders deltagelse heri er drevet af adgang til nyemarkeder, råvarer, netværk mv. Dette instrument defineres ikke som bunden bistand, da støttentilfalder partnerskabet, og ikke kun den danske part.De to rammer udgør tilsammen ca. 540 mio. kr. i 2013, hvoraf ca. 55 pct. kan henføres til DANIDABusiness Finance. Klimainvesteringsfonden tegner sig i denne sammenhæng for 50 mio. kr.Tabel 3.6: DANIDAs erhvervsindsatser

Danida Business instrumenterne påvirker først og fremmest den økonomiske aktivitet i Danmark iform af en langsigtet stimulering af danske virksomheders engagement i udviklingslandene, og derfindes mange eksempler på at instrumenterne har bidraget til at til at åbne nye markeder for danskevirksomheder i form af såvel eksport som investeringer. Eftersom størstedelen af midlerne anvendesuden for Danmarks grænser er den direkte effekt imidlertid mere begrænset, og samlet set vurderesdet at mellem 50-100 fuldtidsstillinger i Danmark årligt kan henføres direkte til DB Finance projekter,som dansk erhvervsliv er involveret i6. For så vidt angår beskæftigelseseffekten i Danmark relaterettil Danida Business Partnerships foreligger der ikke en samlet vurdering heraf, men konkreteeksempler understøttet af interview med virksomhedsrepræsentanter bekræfter, atprojektsamarbejder har bidraget til fastholdelse eller generering af nye jobs i Danmark.Vurderingen af de afledte effekter af erhvervsindsatsen i form af øget dansk engagement iudviklingslandene som følge af forbedret markedsadgang, opbygning af netværk, referencer mv.behandles under afsnit 3.3.b) PersonelbistandUdvikling, implementering og evaluering af konkrete initiativer stiller ofte krav til specialiseretrådgivning. Hertil kommer at en effektiv håndtering af såvel strategiske som praktiskeproblemstillinger i relation til forvaltningen af udviklingsmidlerne forudsætter en løbendekompetenceudvikling.For at øge kvaliteten af bistandsindsatsen allokeres årligt 350 mio. kr. til personelbistand, der bådeomfatter bidrag til fællesudgifter til rekruttering mv. i Danmark og en række uddannelses- ogrådgivningsaktiviteter i udviklingslandene med henblik på lokal kapacitetsopbygning. Udsendelse afrådgivere, rådgivende enheder og anvendelse af firmarådgivere i projektforberedelsesfasen indgåralle som centrale elementer i personelbistanden. Hertil kommer en række større enkeltståendeBaseret på estimaterne fra Dansk Byggeri vil et anlægsprojekt til 300 mio. kr. svarende til den årlige bevillingtil Danida Business Finance give anledning til ca. 75 jobs i Danmark, når man indregner alle direkte og indirekteeffekter af anlægsprojektet.6

initiativer som eksempelvis etablering af Democratic Governance Facility i Uganda (28 mio. kr.) ogafholdelse af ACP-EU7konferencen i 2011 (5 mio. kr.).DANIDA beskæftiger i alt mellem 180-200 personrådgivere enten i form af bilaterale rådgivere iprogramlande eller rådgivere i multilaterale organisationer som FN og EU, hvoraf ca. 130 kommer fraDanmark. Omkring to tredjedele af personrådgiverne er bilaterale rådgivere, der opholder sig iudlandet i kortere eller længere perioder. Endelig er personelbistanden også forbundet med enkelteadministrative jobs i Danmark i forbindelse med rekruttering mv..Foruden de bilaterale og multilaterale rådgivere, der er finansieret direkte af DANIDA, omfatterpersonelbistanden også en række firmarådgivere, som leverer konsulentydelser til DANIDA iforbindelse med forberedelse af nye programmer mv..8Den faktiske anvendelse af firmarådgivere erimidlertid langt større end angivet under posten personelbistand, idet indkøb af konsulentydelser iforbindelse med etablerede bistandsprogrammer indgår som en integreret del af disse programmer.Udviklingsbistandens betydning for den økonomiske aktivitet i rådgiverbranchen behandles derforunder et i forbindelse med gennemgangen af de afledte effekter.Samlet vurderes det at godt ca. 150-200 danskere er beskæftiget med opgaver relateret til DANIDAspersonelbistand, idet langt størstedelen er ansat uden for Danmark. Omfanget af positivefølgevirkninger af personelbistanden eksempelvis i form af rådgivernes private forbrug vil derforvære begrænset.Tabel 3.7: Økonomisk aktivitet relateret til personel bistand

fattigdomsbekæmpelse og globale problemstillinger – eksempelvis i form af klima- ogmiljøspørgsmål – ofte vil være forbundet med et stort potentiale i relation til mobilisering afressourcer til udvikling. Knap 500 mio. kr. allokeres årligt til forsknings- og oplysningsvirksomhed.Administrationen af forskningsbevillingerne varetages i praksis af DANIDA Fellowship Centre,herunder også forskningsprojekter der hører under den konkurrenceudsatte forskningspulje fordeltaf Det Rådgivende Forskningsfaglige Udvalg (FFU). DANIDAs forskningsportal omfatter mere end 300forskningsprojekter9, og ved udgangen af 2011 var der i alt 164 igangværende projekter. Omkring ca.2/3 af de konkurrenceudsatte midler blev i 2012 givet til projekter, hvor forskere tilknyttet danskeinstitutioner var ansøgere10. Danmarks bidrag til international udviklingsforskning er domineret af enstørre bevilling til CGIAR11, men omfatter herudover en lang række mindre bevillinger tilforskningsorganisationer, som fortrinsvis er lokaliseret i Afrika.Tabel 3.8: Forsknings- og oplysningsvirksomhed i Danmark

Den samlede økonomiske aktivitet med tilknytning til forskning og oplysningsvirksomhed svarer iomfang til ca. 500 fuldtidsstillinger, hvoraf langt den overvejende aktivitet kan henføres tilforskningsprojekter på dansk grund – herunder afledte effekter i form af administration, prioriteringdiverse overheads mv..d) Modtagelse af flygtninge i DanmarkModtagelse af flygtning i Danmark indgår også som en del af udviklingsbistanden, og det omfattendearbejde i forhold til indkvartering mv. er forbundet med en række arbejdspladser i Danmark. Detsamlede bidrag til flygtningeindsatsen på dansk grund udgør i 2013 knap 930 mio. kr.. Indkvarteringtegner sig for godt 40 pct., mens forskellige former for supportfunktioner eksempelvis knyttet tilFlygtningenævnet, udlændingestyrelsen og politiet samt kontante enkeltydelser står for denresterende del. Samlet set vurderes det at 900-1.000 danske arbejdspladser kan henføres til den delaf flygtningeindsatsen, der finansieres via udviklingsbistanden.

Foruden disse fire overordnede områder omfatter udviklingsbistanden også en del af forsvarets ogpolitiets internationale indsats. I 2013 er der afsat ca. 120 mio. kr. til denne indsats, hvilket svarer tilyderligere ca. 110-130 fuldtidsstillinger.3.3. Udviklingsbistandens afledte effekter for økonomisk aktivitet i DanmarkUdmøntningen af dansk udviklingsbistand er også forbundet med en række mere dynamiske effekterfor den økonomiske aktivitet i Danmark. Udviklingsbistand kan grundlæggende øge aktiviteten idonorlandet ved enten at øge markedets størrelse (absolut effekt) eller øge donorlandenesmarkedsandel på de pågældende markeder (relativ effekt).I vurderingen af de økonomiske konsekvenser af udviklingsbistand for globale donorer set under etkan den absolutte markedseffekt være ganske betydelig – ikke mindst på længere sigt – eftersom enbetydelig del af udviklingslandenes import kan henføres til import fra donorlande. Omvendt vileffekten typisk være begrænset vurderet ud fra den enkelte donors perspektiv – ikke mindst for etlille land som Danmark med en markedsandel på under én pct. i udviklingslandene.Udviklingsbistandens betydning for vækst og beskæftigelse i Danmark skal derfor hovedsageligt ses ilyset af bistandens positive betydning for danske virksomheders, organisations og myndighedersevne til at kunne agere effektivt forhold til partnere i ind- og udland – herunder ikke mindst iudviklingslandene. Men som i tilfældet med udviklingsbistandens betydning for den absoluttemarkedsvækst vil også styrken af den relative markedsvækst (markedsandel) teoretisk set varieremed donorlandenes størrelse. Omfanget af virksomheder, der potentielt set kan nyde godt af denetværk og den kapacitet, der opbygges i forbindelse med konkrete bistandsprojekter, vil kunnevære til gavn for flere virksomheder i store lande end i mindre lande af den simple årsag, at der erflere virksomheder i store lande.Effekterne kan opdeles i to overordnede grupper:Eksporten til udviklingslande:Den langvarige danske tilstedeværelse i udviklingslandenebevirker, at danske virksomheder og organisationer over årene har opbygget en betydelig videnomkring lokale markedsforhold. Hertil kommer at det danske engagement i mange tilfælde harført til etablering af netværk blandt lokale beslutningstagere baseret på gensidig forståelse ogtillid.Adgangen til lokale beslutningstagere, konkrete referencer og generel goodwill kan for noglevirksomheder være af afgørende betydning for mulighederne for at kunne navigere effektivt imarkederne – ikke mindst inden for rådgiverbranchen. DANIDAs tilstedeværelse kan hermedudgøre en potentiel konkurrencefordel for Danmark, som bevirker at danske virksomheder harbedre muligheder for at realisere markedspotentialet end de ville have i en situation uden ettilsvarende dansk engagement.Forholdet til internationale organisationer:Omkring en fjerdedel af den danske udviklingsbistandtil udviklingslandene kanaliseres gennem multilaterale organisationer. Eftersom kontrollen medden multilaterale udviklingsbistand, med enkelte undtagelser, er overladt fuldt ud til deninternationale udviklingsinstitution, er der imidlertid ingen direkte kobling mellem multilateralbistand og økonomisk aktivitet i Danmark.Danmarks langvarige internationale engagement kan imidlertid tænkes at have positivindflydelse på Danmarks forhandlingsmæssige position i relation til allokeringen af debistandsmidler, der håndteres af de internationale udviklingsorganisationer. En sådanindflydelse kan potentielt set have positiv betydning for den økonomiske aktivitet i Danmark ved16

at øge sandsynligheden for, at de internationale organisationer placerer en del af deresadministrative aktiviteter i Danmark. Hertil kommer at Danmarks bidrag til organisationerne kantænkes at have indflydelse på organisationers indkøb af varer og tjenesteydelser både i form afvalget af programområder og valget af konkrete leverandører. Eftersom langt den overvejendedel af organisationernes indkøbsaktiviteter tager udgangspunkt i åbne budprocesser vil detimidlertid være problematisk at etablere en klar årsagssammenhæng mellem bidrag og effekt.Opgørelsen af de afledte effekter er forbundet med en meget betydelig usikkerhed men baseret påen vurdering af den samlede økonomiske aktivitet, der enten direkte eller indirekte kan kobles tilDanmarks internationale engagement i udviklingslandene, vil et konservativt skøn være atbeskæftigelseseffekten svarer til ca. 600-800 fuldtidsstillinger i Danmark.Tabel 3.9: Oversigtstabel med vigtigste afledte effekter

.3.3.1. Eksport til udviklingslandeneDen danske vareeksport til de danske prioritetslande udgjorde i 2011 3,6 mia. kr., mens de løbendeindtægter på tjenestebalancen overfor de enkelte lande tilsammen udgjorde 4,4 mia. kr.. Hermedudgør eksporten til prioritetslandene lidt under 1 pct. af den samlede danske eksport til udlandet.Eksporten af varer domineres af maskiner, fødevarer og kemikalier – herunder ikke mindst medicin –og afviger således ikke væsentligt fra sammensætningen af eksporten til Danmarks øvrige markeder– vurderet på et helt overordnet plan. Eksport til udviklingslandene er imidlertid koncentreret påbetydelig færre varekoder end eksporten generelt, og overstiger kun en bagatelgrænse på 100,000kr. inden for fem konkrete varegrupper herunder medicin, enzymer og særlige komponenter til olie-og gasindustrien12. Modsat afviger sammensætningen af tjenesteeksporten betydeligt fra densamlede tjenesteeksport, idet navnlig eksporten af arkitekt-, ingeniør-, og andre tekniske tjenestervejer betydeligt tungere i eksporten til prioritetslandene end i den generelle eksport.a. Eksport og bistand13Danmarks vareeksport til de danske prioritetslande udgør godt 570 kr. per dansker, mens dettilsvarende tal blandt de øvrige skandinaviske lande er 990 kr. eller godt 70 pct. højere. Omvendt er12

kommer, at DANIDAs tilstedeværelse i et land også har positiv indflydelse på den generelleopfattelse af Danmark som en troværdig samarbejdspartner. For nogle virksomheder kan et sådantimage udgøre en konkurrencemæssig fordel i landene.Udviklingsbistandens betydning for den økonomiske aktivitet i Danmark synes at være mest tydeligfor så vidt angår rådgivningsvirksomhed. Rådgiverbranchens indsigt i udviklingsmæssigeproblemstillinger, og konkrete erfaringer med DANIDA projekter giver - alt andet lige - danskevirksomheder en vis konkurrencemæssig fordel i forhold til udenlandske konkurrenter. I 2011 varDANIDAs top-20 liste over leverandører af konsulentydelser i 2011 derfor også kendetegnet ved enmassiv overvægt af danske leverandører til trods for at opgaverne blev formidlet gennem offentligeudbud. Næsten 60 pct. af kontraktsummen kunne på denne måde henføres til virksomheder meddirekte tilknytning til Danmark14, og den erfaringsopbygning der er forbundet med løsningen af disseopgaver, vil have positiv indflydelse på virksomhedernes muligheder for at byde ind på andreprojekter i regionen15.En mere nuanceret forståelse af de konkrete årsagssammenhæng vil imidlertid kræve en meredetaljeret vurdering af bistandsindsatsen, hvor der bl.a. tages hensyn til formen af bistand ogfordelingen af bistand over tid.b. Eksport og beskæftigelseOmkring 4,000 danske jobs kan i dag henføres til den danske eksport af varer til de danskeprioritetslande, mens yderligere ca. 500-800 fuldtidsstillinger kan henføres til eksporten aftjenester16. Baseret på den kendsgerning at dansk eksport til udviklingslandene generelt er lavereend andre udviklede landes eksport til de pågældende lande, og der ikke synes at være nogen tydeligsammenhæng mellem bistand og eksport, synes kun en mindre del af det danske engagement atkunne tilskrives udviklingsindsatsen. Forestiller man sig, som et forsigtigt skøn, at godt 10 pct. af dendanske eksport til prioritetslande kan henføres til ordrer udsprunget af projekter finansieret gennemdansk udviklingsbistand, vil dette svare til godt 450 fuldtidsstillinger17.I vurderingen af bistandens konkrete betydning for vækst og beskæftigelse i Danmark er det vigtigtat holde sig for øje, at de danske samarbejdslande afviger meget betydeligt fra de traditionelledanske eksportmarkeder. Indkomstniveauet ligger fortsat på omkring en tiendedel af det globalegennemsnit, ligesom forretningsklimaet i mange tilfælde er betydeligt mere udfordrende end på detraditionelle danske eksportmarker. Modsat er de økonomiske vækstudsigter meget positive. Overde kommende fem år forventes økonomiske vækst i de danske samarbejdslande at blive godt tregange højere end på de danske eksportmarkeder generelt. Den økonomiske fremgang viluundgåeligt føre til yderligere forbedringer af erhvervsklimaet og skabe nye kommerciellemarkedsmulighederne for danske virksomheder.

Grontmij – tidligere Carl Bro - opfattes i denne sammenhæng som en virksomhed med en særlig dansktilknytning.15Dalberg Research har i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport været i kontakt med flere danskerådgivningsvirksomheder, der alle har fremhævet at opbygning af referencer og netværk gennem DANIDAprojekter har haft positiv indflydelse på deres muligheder for at agere effektivt i landene.16Opgørelsen af beskæftigelsesbidraget fra tjenesteeksporten er forbundet med en meget betydeligusikkerhed da der ikke findes nogen officielle data for multiplikator effekten ved serviceeksport. Iberegningerne antages det at beskæftigelsesindholdet i tjenesteeksport ligger på 0,2 beskæftigede/mio. Tilsammenlining er tallet for søtransport 0,15, mens Dansk Byggeri har estimeret effekt for anlægsprojekter til0,25 besæftigede/mio. kr.17Et mere præcist estimat vil forudsætte en detaljeret analyse af de ca. 3.000 udviklingsprojekter, der erfinansieret gennem DANIDA. En sådan analyse ligger uden for opdraget til denne analyse, hvor konkretevurderingen vil være forbundet med en meget betydelig usikkerhed.

a. EUGodt en mia. kr. af den danske udviklingsbistand kanaliseres til udviklingslandene over EU budgettet.Danske beslutningstagere har kun en meget begrænset indflydelse på den konkrete anvendelse afEU midlerne da størstedelen af midlerne fordeles i fri konkurrence gennem offentlige udbud. Menerfaringen viser, at de danske styrkepositioner inden for udviklingssektoren bevirker, at danskevirksomheder og organisationer ofte står stærkt i forbindelse med fordelingen af EU's finansieredeudviklingsindsats. Navnlig de større rådgivende ingeniørvirksomheder synes at stå stærkt, men ogsåstore humanitære organisationer som eksempelvis Dansk Røde Kors og Care Danmark modtagerbetydelige midler via EU. I 2011 modtag danske virksomheder og organisationer samlet set ca. 700mio. kr. via EU.b. FNOmkring 400 danskere er i dag ansat inden for FN systemet, hvortil kommer ca. 800 lokalt ansatte iFN-byen i København. Omfanget af danskere ansat inden for FN systemet er hermed godt 50 pct.højere end i de øvrige skandinaviske lande (målt per indbygger). En del af forklaringen på det høje talskal givetvis findes i det faktum, at Danmark i dag er den sjette største FN - hub i verden og at flerecentrale FN organisationer som UNDP, UNFPA, UNOPS og UNICEF alle har en del deres globale18

aktiviteter lokaliseret i FN-byen i København. Godt 1.700 personer vil være beskæftiget i FN-byen nården står endelig klar, hvoraf ca. to tredjedele vil være lokalt ansatte.Den danske overrepræsentation går igen i FN organisationers indkøb af varer og tjenesteydelser frade enkelte lande. I 2011 beløb FN organisationernes samlede indkøb fra udviklede lande inden forOECD beløb sig til ca. 30 mia. kr., hvoraf køb af varer og tjenester fra danske virksomheder beløb sigtil 2,2 mia. kr. Danmark har hermed en ”markedsandel” på hele 7,5 pct. blandt OECD landene,hvilket er ca. 10 gange højere end Danmarks andel af den samlede produktion inden for OECD ognæsten syv gange højere end FN organisationernes indkøb i Norge, Sverige og Finland tilsammen.Tabel 3.13: FN organisationers køb af varer og tjenester i Danmark•Danmark er med en markedsandel på 3,0 pct.blandt de 10 største leverandører til FNsystemetDe øvrige lande på top 10 listen i 2011 var USA,Schweiz, Indien, Rusland, Afghanistan, Belgien,Frankrig, Italien og Storbritannien

En del af forklaringen på denne voldsomme danske overrepræsentation skal igen findes i denkendsgerning, at en række FN enheder har til huse i Danmark, hvilket har indflydelse på indkøbet afIT hardware, kontorforsyning samt andet elektronisk udstyr der vejer relativt tungt iindkøbsbudgettet. Hertil kommer, at Danmark har en række internationale styrkepositioner indenfor en række områder, der traditionelt vejer relativt tungt inden for udviklingssektorer – herunderikke mindst medicinalindustrien – som medfører en naturlig bias i forhold til sourcing fra Danmark.Vurderet som et selvstændig investerings case er der ingen tvivl om, at den samfundsøkonomiskeeffekt af FN byen langt overstiger Danmarks bidrag til driften, der i 2013 udgør 126 mio. kr. Forudenleverancer til FN institutioner giver den fysiske placering af udviklingsorganisationer i FN-byen ogsåanledning til en betydelig økonomisk aktivitet i kraft af de ansattes forbrug i Danmark19samtøkonomisk aktivitet i forbindelse med tjenestebesøg, konferencer mv. i Danmark. Endelig vil de FNansattes også bidrage til den økonomiske aktivitet i Danmark i kraft af deres rejser til udlandet.At den danske udviklingsindsats har en positiv betydning for såvel leverancerne til FN systemet somplaceringen af FN institutioner synes klar, men vil også skulle ses i lyset af Danmarks langvarigeengagement i FN20, effektiv lobby arbejde fra dansk side mv. I lyset af den stadig hårdereinternationale konkurrence om tiltrækning af internationale organisationer er det vanskeligt atforestille sig, at en markant ændring i den danske udviklingsindsats vil kunne undgå at få betydningfor Københavns nuværende position som verdens sjettestørste FN hub, ligesom den goodwillBeskæftigelseseffekten af de 1.700 ansattes private forbrug giver alene anledning tilen økonomiske aktivitetsvarende til ca. ca. 350 fuldtidsstillinger. Beregningerne er baseret på et årligt individuelt forbrug på 200.000pr. ansat, hvilket svarer til den samlede årlige forbrugsudgift (individuelt forbrug) per voksen dansker.20Danmark udmærker sig i dag ved at være en del af G07 gruppen – en gruppe af lande der giver over det FN-anbefalede niveau for udviklingsbistand på 0,7 procent af BNI- Gruppen omfatter foruden Danmark ogsåSverige, Norge, Luxembourg, Storbritannien (som dog ikke giver over 0,7 nu procent af BNI – men forventer atgøre på sigt)19

Danmark nyder inden for FN systemet også i et eller andet omfang vil være knyttet til den danskeudviklingsindsats.Baseret på disse forbehold vurderes det, at den danske udviklingsindsats generer en ekstraøkonomisk aktivitet i Danmark svarende til 350-500 fuldtidsstillinger i Danmark som følge af danskeleverancer til FN institutioner og servicering af FN ansatte bosat i Danmark. Den samledesamfundsøkonomiske effekt af det danske engagement i FN, aktiviten i FN byen mv. er som nævntovenfor langt større, og vil bl.a. også omfatte de ca. 800 jobs i FN byen, der besættes af lokaltansatte danskere. En mere præcis vurdering af i hvilket omfang aktivitet kan tilskrives danskudviklingsbistand vil imidlertid forudsætte en mere detaljeret analyse af aktiviteten i de enkelte FNorganisationer.

4. PerspektiveringI vurderingen af udviklingsbistandens langsigtede indflydelse på den økonomiske aktivitet i Danmarksynes interviewene med de centrale interessenter at indikere, at der – foruden den grundlæggendeskelnen mellem opdeling i initiativer indenfor og udenfor Danmark – navnlig er tre forhold man skaltage i betragtning når effekten af konkrete initiativer vurderes: Valget af samarbejdslande, valget affokusområder og valget af formen for engagement.•Valget af samarbejdslande – synergier mellem sektorerValget af samarbejdslande vil have indflydelse på mulighederne for at realisere økonomiskegevinster i forlængelse af udviklingsindsatsen. Omfanget af forretningsmuligheder vil ofte væretæt knyttet til et lands generelle indkomstniveau, og de fattigste lande vil som udgangspunktkun være attraktive for få danske virksomheder, også selvom udviklingsindsatsen måtte lettemarkedsadgangen markant. I de fattigste lande vil de kommercielle muligheder samtidig typiskvære tæt knyttet til projekter finansieret af internationale donorer. Eftersom denne del aføkonomien i mange tilfælde vil være mere eller mindre adskilt fra den resterende økonomi, kandet være vanskeligt at udnytte netværk og forbindelser, der er etableret gennemudviklingsindsatsen, kommercielt.Valget af fokusområder – synergier mellem virksomhederEn anden væsentlig faktor der skal tages i betragtning i forhold til vurderingen af kommerciellesideeffekter er, at netværkseffekter typisk vil være knyttet til enkeltindivider eller virksomheder.En kontakt inden for én sektor vil ikke nødvendigvis have den samme værdi for virksomheder,der opererer inden for andre sektorer. Omfanget af positive sideeffekter relateret til et konkretinitiativ vil derfor skulle ses i lyset af, hvor mange danske virksomheder, der opererer inden fordet konkrete område eller specifikke sektor.Valget af formen for engagement– synergier mellem projekterEndelig kan kontinuiteten i bistandsindsatsen også tænktes at have betydning for effekternesstørrelse eftersom opbygning af netværk er en tids- og ressourcekrævende opgave, og værdienaf netværk hurtigt vil aftage, såfremt de ikke holdes ved lige. En koordineret indsats baseret påiværksættelse af flere initiativer vil typisk være forbundet med lavere transaktionsomkostningerend en pulje af stand alone projekter og dermed også en højere effektivitet. Samtidig vilstabilitet og kontinuitet ofte være et vigtigt parameter for lokale aktørers valg afsamarbejdspartner, og derfor også have betydning for den generelle opfattelse af Danmark iudviklingslandene.

Appendiks B: ReferencerB1. Litteratur•Burnside and Dollar: “Aid, policies and growth”, 2000•Danmarks Statistik: “Danish Input-Output Tables and Analyses 2009”, May 2011•Dansk Byggeri: ”Dansk Erhvervsliv skaber vækst og beskæftigelse”, januar 2013•Folketinget: Forslag til Finanslov 2013, Lovforslag nr. 193 Folketinget 2011-2012•Gad, Marie: FN’s indkøb i Danmark stiger market, DI Indsigt, august 2011•Nowak-Lehmann, Felicitas; Martínex-Zarzoso, Inmaculada; Klasen, Stephen and Herzer, Dierk:“Aid and trade – a donor’s perspective” EUDN/WP 2008-08•Tarp et al.: “Aid and growth - Have we come to a full circle?”, 2009•Willem te Velde, Dirk and Holland, Dawn: The effects of EU aid on receiving and sendingcountries –a modelling approach, National Institute of Economic and Social Research, November2012•Gården, ”Hugo: Danske Pionerer i Øst”, IFU, 2012•Moyos , Dambisa: ”Dead Aid: Why Aid is Not Working and How There is a Better Way For Africa”,2009•Guillamont Patrick, Wagner, Laurent: Aid and growth acceleration, UN-Wider /RECOMWorkingPaper no. 2012/31•NGO Forum: Verdens bedste nyheder, Befolkningsundersøgelse, oktober 2012•Forskningsredegørelsen 2011, Udenrigsministeriet