Udenrigsudvalget 2013-14
URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 217
Offentligt
UDENRIGSMINISTERIET
Dato:
Spørgsmål fra Udenrigsudvalget
til Udenrigsministeren af 21. juli
2014. URU alm. del. spm. 217
stillet af Christian Juhl (EL).
Spørgsmål 217:
Det norske Helsedirektorat har som svar på WHOs forespørgsel meddelt, at Norge har
kapacitet til at tage imod skadede palæstinensere. Vil ministeren oplyse hvad den danske
regering har svaret på WHO’s forespørgsler, herunder forespørgslen om at tage imod skadede,
og vil ministeren endvidere oplyse, hvorvidt det er ministerens holdning, at Danmark skal tage
imod skadede palæstinensere?
Svar:
Udenrigsministeriet ses ikke at have modtaget en forespørgsel fra WHO om modtagelse af
skadede palæstinensere.
Det er vigtigt for regeringen, at skadede palæstinensere kan få den nødvendige behandling
lokalt. Til støtte for bl.a. den akutte sundhedsindsats har handels- og udviklingsministeren
således siden d. 15. juli i år allokeret over 13 mio. kr. til FN’s Katastrofefond for Palæstina, Den
Internationale Røde Kors Komite, Røde Kors i Danmark, Folkekirkens Nødhjælp og Red
Barnet Danmark. Støtten går bl.a. til hospitalsudstyr, medicin, ambulancekørsel og førstehjælp.
Disse bevillinger komplementerer andre donorers bidrag til bl.a. WHO.