Udenrigsudvalget 2013-14, Det Udenrigspolitiske Nævn 2013-14
URU Alm.del Bilag 207, UPN Alm.del Bilag 229
Offentligt
1379371_0001.png
Åbent samråd i Udenrigsudvalget vedr. konkurrenceudsættelse af dansk
udviklingsbistand
Lad mig starte med at takke for spørgsmålet. Det er altid relevant at diskutere,
hvordan vi opnår den mest effektive udnyttelse af bistandskronerne, og det giver mig
samtidig mulighed for at redegøre for aspekter af vores arbejde med at gøre
udviklingsbistanden mere målrettet og effektiv.
Som Handels- og Udviklingsminister er det min opgave at udvide snitfladerne
mellem traditionel udvikling og vækst i den private sektor
herhjemme og i
udviklingslandede - og derfor er konkurrenceudsættelse konstant i fokus.
Jeg har 5 vigtige budskaber med i dag.
Det første er, at konkurrenceudsættelse af udviklingsbistanden er et vigtig element i
at sikre den optimale anvendelse af bistandskronerne. Danske og internationale
virksomheder har nogle vigtige kompetencer, og er i stand til at løse specialiserede
opgaver inden for udviklingsbistanden. Dem skal vi naturligvis benytte os af.
Som alle andre statslige institutioner er Udenrigsministeriet underlagt EU's
udbudsregler og den danske tilbudslov ved offentlige udbud. Reglerne og praksis
inden for området følges både i vurdering af en opgaves udbudsegnethed, samt ved
gennemførelsen af det enkelte udbud.
Et udviklingsprogram gennemgår en grundig forberedelses-, hørings- og
godkendelsesproces. Heri er der flere niveauer af kvalitetssikring, inklusiv en
vurdering af opgaver og projekters udbudsegnethed.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379371_0002.png
Under projektforløbet foretages løbende reviews af kvalitet og resultater. Og endeligt
gennemføres evalueringer for at sikre kvaliteten af udviklingssamarbejdet
fremadrettet.
Udenrigsministeriet er meget opmærksom på løbende at vurdere
udviklingssamarbejdets kvalitet
herunder også at overveje hvordan private
virksomheder kan spille en rolle.
Mit andet budskab er, at det ikke er al udviklingsbistanden, der kan og skal
konkurrenceudsættes.
Vores hovedformål med den danske udviklingsbistand - fattigdomsbekæmpelse og
fremme af menneskerettigheder - kan kun opfyldes når alle bistandsinstrumenterne er
i spil. De spænder fra på den ene side, sektor- og landeprogrammer med direkte støtte
til og igennem regeringer i udviklingslandene til, på den anden side, støtte til danske,
internationale og multilaterale organisationers aktiviteter.
Hovedparten af udviklingsbistanden ydes til multilaterale organisationer, EU,
udviklingsbanker, civilsamfundsorganisationer, til fællesfonde, hvor flere donorer går
sammen om en finansiering, og til bilateral budget- og programstøtte. Ydelser i form
af støtte til gennemførelsen af multilaterale, internationale og danske organisationers
egne strategier, aktiviteter og arbejdsplaner falder uden for EU's Udbudsdirektiv.
Det tredje budskab er, at en stor del af bistanden faktisk konkurrenceudsættes
bare
ikke fra Danidas side, men i regi af alle de partnere, vi støtter. Og danske
virksomheder vinder mange udbud, ikke kun når udbuddene laves i Danida selv, men
også når
danske NGO’er eller internationale
udviklingsbanker og FN udbyder
opgaver for midler, de har fået fra Danida eller fra andre donorer.
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Danida er gået fra selv at gennemføre egne infrastruktur-projekter som veje og
vandforsyning, med konkurrenceudsættelse af entrepriseopgaver og de tilhørende
tilsynsopgaver til rådgivende ingeniørfirmaer, til at yde langt mere bistand direkte ind
i udviklingslandenes egne systemer til for eksempel uddannelsessektoren,
sundhedssektoren eller til god regeringsførelse.
Udviklingslandene udbyder i dag selv mange af de store infrastruktur-projekter. På
denne måde skabes der et øget ejerskab lokalt, hvilket er meget afgørende for
videreførelsen af projekterne i fremtiden, også den dag bistanden ophører. Ved at
give støtte til udvikling af landenes egne systemer for udbud gør vi bistanden mere
effektiv og mere bæredygtig. Det er værd at bakke op om.
Udviklingen er et udtryk for en internationalt anerkendt effektivisering af
udviklingssamarbejdet. Den er også et udtryk for en højere grad af tillid til og
solidaritet overfor vores partnerlande.
Og så er der i øvrigt tale om en effektiviseringsproces, som i vidt omfang er vedtaget
under VK-regeringen.
Omlægning af bistanden har medført et naturligt fald i antallet og størrelsesordenen
af udbudte opgaver i Danida selv. Her udbyder vi tjenesteydelser og
rådgivningsopgaver for ca. 1,5 pct. af udviklingsbistanden, og det er typisk større
danske og internationale konsulentvirksomheder, der vinder disse udbud. Men det er
jo ikke ensbetydende med, at bistanden ikke konkurrenceudsættes, det gør den i stor
stil igennem modtagerlandene selv, de multilaterale organisationer, de danske
NGO’er og banker, som modtager danske udviklingsmidler.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379371_0004.png
Partnere som modtager dansk udviklingsbistand, bliver løbende vurderet for bl.a. at
sikre, at de har gode procedurer for økonomisk administration, udbud, revision m.m.
Partnerorganisationer afholder udbud i henhold til de pågældende organisationers
egne udbudsregler.
Det vil sige, at når Dansk Flygtningehjælp indkøber køkkenudstyr eller madrasser til
syriske flygtninge, eller når Folkekirkens Nødhjælp køber jeeps til transport i
Sydsudan, så sker dette også gennem internationale udbudsprocesser og via åbne
leverandørlister. Som partnere i ECHO
EU Kommissionens Generaldirektorat for
Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse - er mange af de danske partnerorganisationer
desuden underlagt udbudsregler som lægger sig tæt op af principperne i EU's-
udbudsdirektiv.
Multilaterale organisationer, herunder FN og de internationale udviklingsbanker
konkurrenceudsætter også opgaver efter internationale udbudsregler, og danske
virksomheder vinder ganske mange opgaver. Der er stor bredde i de opgaver danske
virksomheder vinder, men navnlig indenfor klima og vedvarende energi klarer vi os
særligt godt.
For det fjerde er det vigtigt at understrege, at både Danida, FN og udviklingsbankerne
hjælper til med at opbygge udviklingslandenes kapacitet til at varetage offentlige
udbud. Ikke mindst Verdensbanken giver modtagerlandene teknisk assistance til at
lave udbud, der følger internationale regler - som en del af indsatsen for at forbedre
landenes forvaltning af offentlige ressourcer. Det er en dagsorden som vi fra dansk
side bakker stærkt op om. Jo mere transparente udbudsprocesserne er, og jo mere
objektive kriterier, der lægges til grund for udvælgelsen af udbuddets vindere, jo
større muligheder har danske virksomheder for at vinde store og små udbud.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1379371_0005.png
Som min femte og sidste pointe, vil jeg understrege, at vi selvfølgelig bestræber os på
at identificere områder, hvor danske og internationale virksomheder har kompetencer,
som kan sikre en mere effektiv anvendelse af bistanden
først og fremmest til fordel
for udviklingslandene, men også til fordel for virksomhederne og de danske
skatteydere. Derfor er der blandt andet i vækstpakken fokus på initiativer, der kan
forbedre danske virksomheders muligheder for at levere opgaver i en række
udviklingslande.
Danida Business Finance, Fast Track samarbejdet mellem Danida Business Finance
og Eksport Kredit Fonden, Danida Business Partnerships, Danida Business Explorer
og fra vækstpakken den nye landbrugsfond, vækstrådgiverordningen og etableringen
af et program for højpotentialeprojekter med henblik på at identificere og fremme
dansk ekspertise i forhold til internationale projekter, er blot nogle af de tiltag, der
kan nævnes.
Planerne er at videreføre disse initiativer og inddrage danske virksomheder så meget
som muligt i udviklingssamarbejdet.
Lad mig slutte mit svar af med igen at understrege, at konkurrenceudsættelse ER et
vigtigt element i effektiviseringen af den danske bidstand, som der ER et stort fokus
på. Men det er langt fra det eneste element. Multilaterale organisationer, private
virksomheder
og NGO’er
har hver sin rolle at spille i udmøntningen af en effektiv,
bæredygtig og frem for alt en fattigdomsbekæmpende udviklingsbistand.
5