I opfølgning pådet åbne samråd i Udenrigsudvalget den 27. februar 2014 om forfølgelse afkristne mindretal i hele verden og særligt i Mellemøsten og Nordafrika følger hermed enorientering om EU’s tilgang til religions- og trosfrihed, herunder beskyttelse af religiøsemindretal,om Tysklands og Norges tilgang til spørgsmålet og endelig en oversigt over dedanske bistandsaktiviteter, der gennemføres i samarbejde med danske, kristne organisationer.

EU’s arbejde for fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed

tager udgangspunkt iindividets rettigheder, som de er defineret i FN’s menneskerettighedskonventioner, og det er enintegreret del af den generelle menneskerettighedspolitik. Denne tilgang støttes af FN’sSpecialrapportør for religions- og trosfrihed, Heiner Bielefeldt, der opfordrer til, at fokusfastholdes på menneskerettighedskrænkelser i bred forstand, da det kan være risikofyldt atopstille et særskilt religiøst fokus.Et markant resultat af det danske EU-formandskab i 2012 var vedtagelsen af en ny strategi forEU’s menneskerettighedsarbejde i den fælles udenrigspolitik. Omend menneskerettigheder eren del af EU’s værdimæssigegrundlag, var det første gang, at det lykkedes at vedtage en strategifor EU og medlemsstaternes samlede indsats for fremme af menneskerettigheder i tredjelande.Blandt de nye tiltag var udformning af en fælles strategisk ramme, enhandlingsplan ogen rækkenye retningslinjer for EU’s håndtering af konkrete menneskerettighedskrænkelser, der allegælder for både EU’s institutioner og medlemslandene.Som en del af udmøntningen af den nye strategi og efter bl.a. en aktiv dansk indsats vedtogEU’s udenrigsministre i juni 2013 nye retningslinjer for den indsats, som EU ogmedlemsstaterne sammen skal gøre for at sikre religions- og trosfrihed. Der er i retningslinjernefokus på at bekæmpe religiøst motiveret vold og overgreb mod kvinder og piger samt angrebpå religiøse bygninger og mindesmærker, ligesom EU aktivt vil modgå religiøstbegrundetdiskrimination og såkaldt "hate speech" mod religiøse grupper. Samtidig vil EU

imidlertid også søge at imødegå religiøst begrundedeindskrænkelser af ytringsfriheden, herunderforsøg på at beskytte religioner mod forhånende ytringer. Retningslinjernelægger endvidere optil, at EU skal arbejde for at sikre retten til at udfolde og manifestere sin religion indenfor derammer, som er udstukket i FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder.Endeligforpligtiger EU sig til at arbejde for at fremme religiøs tolerance og respekt fordiversitet.I multilaterale fora er EU den drivende kraft for at fastholde udviklingen af normer for fremmeog beskyttelse af religions- og trosfrihed. Med to årlige resolutioner fremsat i henholdsvis FN’sMenneskerettighedsråd i Genève og i FN’s Generalforsamling i New York om netopfortolkningen af religions- og trosfrihed som en rettighed står EU for at sikre, at dette fortsat erhøjt på dagsordenen i de internationale normative menneskerettighedsdiskussioner. EU er ogsåansvarlig for at fremsætte forslag om mandatet for FN’s specialrapportør for religions- ogtrosfrihed. Specialrapportøren arbejder for at fremme religions- og trosfrihed på nationalt plangennem landebesøg og efterfølgende anbefalinger til det besøgte land, og gennem fremsættelseaf såkaldte hastende appeller i konkrete sager. Desuden udarbejder han årlige rapporter tilMenneskerettighedsrådet og Generalforsamlingen om aktuelle globale temaer for religions- ogtrosfrihed. Posten som specialrapportør for religions- og trosfrihed har siden 2010 været besatmed den tyske menneskerettighedsprofessor, Heiner Bielefeldt, der har ydet et væsentligt ogværdifuldt bidrag til at monitorere og fremme respekten for religions- og trosfrihed globalt.Forhandlingerne af resolutionerne om religions- og trosfrihed er også et led i den direkte dialogmed den muslimske verden om, hvorledes religions- og trosfriheden skal forvaltes, herunderhvorledes religiøse mindretal bedst beskyttes. Organisation of IslamicCoorperation, OIC, harlænge i FN-sammenhæng arbejdet for, at religioner skal beskyttes mod forhånelse. EU harsammen med øvrige vestlige lande stået fast på, at menneskerettighederne beskytter individetog ikke religioner. Efter svære forhandlinger i 2011 er det lykkedes at finde en fælles forståelsemed OIC-landene om at bevare fokus på individets rettigheder. OIC fremsætter nu årligt FN-resolutioner om bekæmpelse af religiøs intolerance og diskrimination, der bl.a. skal fremmedialog mellem religioner.I

Tyskland og Norge

har man valgt samme tilgang til spørgsmålet om religions- ogtrosfrihedsom Danmark og EU. Det tyske udenrigsministerium oplyser, at man grundlæggendehar fokus på staters ansvar for at respektere og fremme menneskerettigheder, herunder ogsåsikre beskyttelse af mindretal og ikke særligt på diskrimination og forfølgelse af kristne. Dette erogså udgangspunktet for bistandsaktiviteterne. I det tyske program for interkulturel dialog, somblev oprettet i 2002, står dialog med den muslimske verden i centrum. Det gælder ikke kun demuslimske lande i Mellemøsten og Nordafrika, men også i Asien.I Norge blev arbejdet med atfremme beskyttelse af religiøse mindretal en integreret del af den generellemenneskerettighedspolitik, da der i 2012 blev vedtaget en ny strategi for området. Strategiengiver mulighed for, at alle religiøse mindretal kan støttes.I

den danske udviklingsbistand

er der et omfattende og vidt forgrenet samarbejde medbistands- og hjælpeorganisationer, der baserer deres arbejde på religion. Samarbejdet er en

integreret del af den danske udviklingsbistand og er omfattet af den generelle strategi ”Retten tilet bedre liv”, der fastlægger en menneskerettighedsbaseret tilgang til bistandsarbejdet. Inden forde rammer er indholdet af samarbejdet besluttet af organisationerne selv, og som det fremgår afvedlagte liste gennemføres der en bred vifte af aktiviteter, bl.a. i samarbejde med lokale kristneorganisationer i udviklingslande.Den samlede danske indsats for fremme af religions- og trosfrihed, både bilateralt og inden forrammerne af EU, er således omfattende, og der arbejdes både med den normative side i formaf de fælles regler for beskyttelse af religions- og trosfrihed og med den praktiske efterlevelse afmenneskerettigheder rundt om i verden.Den danske regering ser på religiøst begrundetdiskrimination og forfølgelse med stor alvor,men anerkender også, at det er et komplekst spørgsmål, som bedstkan adresseres ved atfastholde, at menneskerettigheder er universelle og handler om beskyttelse af det enkeltemenneske. Menneskerettighedsbeskyttelse er en prioritet i alle dele af dansk udenrigspolitik, ogder udvikles løbende nye tilgange for at sikre, at den danske ageren både bilateralt og inden forrammerne af EU og FN løbende tilpasses den globale udvikling.Med det skarpe fokus på og prioritering af menneskerettigheder i alle dele af danskudenrigspolitik, vedtagelsen af en menneskerettighedsbaseret tilgang til dansk udviklingsbistand,en ny EU-menneskerettighedsstrategi, herunder retningslinjer for beskyttelse af religions- ogtrosfrihed, og en i forvejen aktiv fælles EU-indsats i FN-regi ses der ikke behov for yderligerestrategier.

ORIENTERING

EU’s arbejde for fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed

Tyskland og Norge

den danske udviklingsbistand