UPN, Alm.del - 2013-14 - Bilag 203: Svar på spørgsmål vedr. nordisk forsvarssamarbejde

FORSVARSMINISTEREN29. april 2014Folketingets Forsvarsudvalg har den 23. april 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 217 til for-svarsministeren, som hermed besvares.Spørgsmål nr. 217:”Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 22. april 2014 om nordisk for-svarssamarbejde, jf. FOU alm. del - samrådsspørgsmål X.”Svar:Vedlagt fremsendes det udkast til talepapir, som dannede grundlag for min besvarelse afsamrådsspørgsmål X den 22. april 2014. Der gøres opmærksom på, at det talte ord gælder.

Taleseddel til FOU samrådsspørgsmål X vedr. fremdriften i det nordiskeforsvarssamarbejde.Tirsdag den 22. april 2014 kl. 13:45MF Troels Lund Poulsen (V) har stillet spørgsmål X til besvarelse i samråd den 22. april2014.FOU samrådsspørgsmål X”Ministeren bedes redegøre for fremdriften i det nordiske forsvarssamarbejde samt oplyse,hvilke aftaler der er indgået på Forsvarsministeriet område med de øvrige nordiske landesiden regeringens tiltræden”.

Samarbejdet mellem de nordiske lande hviler som bekendt på etfælles værdigrundlag, på en fælles historie og et fælles ønske om atbidrage substantielt til en bedre verden. Det er en del afregeringsgrundlaget, at vi ikke blot fastholder dette samarbejde, menogså søger at styrke det. Der var da også bred opbakning til dennelinje, da vi diskuterede det i Folketinget sidste efterår.Selve spørgsmålet vil jeg besvare inden for tre områder af detnordiske forsvarssamarbejde:oDen internationale bane omkring operationer ogkapacitetsopbygning.oErfaringsopsamling og udvikling af kapaciteter.oDe konkrete aftaler som er indgået i nordisk regi sidenregeringens tiltræden.Først internationale operationer og kapacitetsopbygning:Der er sket meget i verden siden vores debat i oktober. I øjeblikketvender alle blikket mod Ukraine, hvor vi må forvente, at situationenfortsat er alvorlig i de kommende måneder – men det er vigtigt ogsåstadig at holde fast i, at der er en række andre konflikter i verden,herunder eksempelvis i Syrien, i Mali, Den Centralafrikanske Republikog flere andre steder. Hertil kommer indsatsen i Afghanistan.Jeg vil derfor bl.a. gerne fremhæve de nordiske bidrag til den fællesFN og OPCW mission i Syrien.Missionen med fjernelsen af de kemiske stoffer er et godt eksempelpå, at de nordiske lande – på kort tid – kan agere samlet i forhold tilden aktuelle krise. Og lad mig straks sige her, som jeg også sagde pådet nordiske forsvarsministermøde tidligere på måneden i Norge: der

er tale om et rigtigt godt samarbejde mellem vores soldater og voreslande.Den regelmæssige dialog på mange niveauer er et vigtigt element idet nordiske samarbejde. Den dialog har en meget konkret værdi,når beslutningerne pludseligt skal træffes hurtigt – netop fordi vi påalle niveauer kan sætte ansigt på hinanden, og kender de direktenumre, når der er behov for umiddelbar koordination.Denne merværdi af det nordiske forsvarssamarbejde har væretsærdeles mærkbar i forbindelse med bortskaffelsen af de kemiskevåben i Syrien, men har også været tydelig i koordinationen afbidragene til FN’s mission i Mali samt drøftelserne om missionen iAfghanistan efter ISAF.Jeg har også tidligere fremhævet det nordiske samarbejde i Østafrika.Vi – de nordiske lande – har som bekendt koordineret og fokuseretvores kapacitetsopbygningsindsatser i Østafrika siden 2009. Dennordiske støtte har været rettet imod opbygningen af denøstafrikanske reaktionsstyrkeenhed East African Standby Forces, derhar sit hovedkvarter i Nairobi. Vores nordiske indsatser indbefatterbl.a. udsendelse af rådgivere, økonomisk støtte og kursusvirksomhed.Den fælles nordiske kapacitetsopbyggende indsats er et godteksempel på, at sammen kan vi optræde som en markant aktør, derkan udøve en positiv indflydelse, og på den måde støtte voresafrikanske partnere, så de selv i højere grad kan tage hånd om egnesikkerhedsudfordringer. Det er helt tydeligt, at det nordiske brand erstærkt mange steder i verden - også i Østafrika.Et andet område, hvor vi arbejder sammen med de andre nordiskelande er det såkaldte nordisk-baltiske initiativ, som også kaldes NBI.

Her taler vi med de syv andre lande om kapacitetsopbyggendeindsatser i Europa - fx Balkan, Georgien og Ukraine. Formålet ernaturligvis at undgå at vi kommer til at duplikere hinandens indsatser,samt have en dialog om, hvor og hvordan vi ved fælles hjælp kanopnå de bedste resultater.Der er også et nordisk samarbejde om støtte til FN’s fredsbevarendeindsatser. På dansk initiativ blev der i 2012 udarbejdet en rapport,som identificerede områder, der var egnede til en fælles indsats.Udover konkrete styrkebidrag til FN-operationer pegede rapportenbl.a. på støtte til uddannelse og kapacitetsopbygning i FN-regi. Påden baggrund er der nu støtte i nordisk regi til bl.a. at danne overblikover FN’s militære uddannelsesbehov og skabe standarder for FN’smilitære styrkebidrag. Blandt konkrete eksempler på arbejdet erudarbejdelse manualer for ingeniørbidrag i FN-regi.Det er ikke kun i forbindelse med de internationale indsatser, at viarbejder sammen med de nordiske andre. Der er efterhånden et godtog udbygget samarbejde i forhold til erfaringsopsamling og i forholdtil kapacitetsudvikling, herunder på baggrund af de indsamlede fælleserfaringer.Jeg kan her nævne fx veteranområdet, grønt forsvar, fælles nordisksanitetshjælperuddannelse for specialstyrker samt udveksling aferfaringer inden for folkeret og cyberudfordringer. Det er allekonkrete initiativer, som giver merværdi og lever op til samarbejdetsprincipper om bedre udnyttelse af ressourcerne og/eller øget operativeffekt.En fællesnævner for alt det samarbejde, jeg har nævnt, er at detstyrker Danmarks og de øvrige landes nationale forsvar via synergi ogeffektive fælles løsninger, der giver konkret merværdi. Nytsamarbejde bliver aftalt, når det betyder, at vi kan opnå bedre, mere

effektive og billigere løsninger. Og det fører mig frem til de konkreteaftaler, vi har indgået i nordisk regiJeg vil nu vende mig mod den sidste del af samrådsspørgsmålet ogdermed oplyse om de aftaler, der er indgået siden regeringenstiltræden.Forsvarskommandoen har til brug for denne del af besvarelsenudfærdiget en oversigt over de 27 aftaler, der er indgået under deresmyndighedsområde i denne periode. Jeg vil meget gerne sendedenne oversigt til udvalget.Der er blandt andet tale om tekniske aftaler i forbindelse med entenøvelser, vedligeholdelse eller uddannelse:Der er eksempelvis indgået en samlet aftale om ’Cross-BorderTraining’ for kampfly, så landene nu uden unødigt besvær kan træne ihinandens luftrum.Et andet eksempel er en aftale om, at der bliver afholdt fællessanitetskurser for specialstyrker, og det første blev afholdt i oktober2013.Ud over aftalerne inden for forsvarets område er der også ensamarbejdsaftale om uddannelsessamarbejde underHjemmeværnskommandoens myndighedsområde, og endelig oplyserCenter for Cybersikkerhed at også er indgået en aftale om detnordiske CERT-samarbejde.Også på beredskabsområdet er der et nordisk samarbejde. I juni2013 underskrev de nordiske ministre den såkaldte Haga II-erklæring,som er grundlaget for det nordiske beredskabssamarbejde.

Haga II-erklæringen inkorporerer den nordiske solidaritetserklæring(vedtaget af de nordiske UM’er i 2011) og visionen om ’et Nordenuden grænser’. Det er bl.a. forventningen, at en kommende prioritetpå området bliver udviklingen af fælles operative kapaciteter, der kananvendes i tilfælde af katastrofer, herunder også i forhold til indsatseri Arktis.Men jeg vil gerne vende tilbage til det militære samaarbejde. Her viljeg særligt fremhæve projektet om NORDIC Tactical Air Transport(NORTAT), hvor de nordiske forsvarsministre først på ministermødet iSkagen i 2012 underskrev et såkaldt ”Letter of Intent”(hensigtserklæring) og derefter i december sidste år en såkaldt”Memorandum of Understanding” vedr. ”pooling af transportfly”.MOU'en blev underskrevet i forbindelse med det nordiskeforsvarsministermøde i december sidste år, hvilket også blev nævnt imin skriftlige orientering til Forsvarsudvalget af 17. december 2013.Overordnet set betyder det, at der nu er etableret en fælles pulje aftaktisk lufttransportkapacitet (Hercules C-130 fly), og vi vil arbejdevidere med muligheden for, at samarbejdet kan udvides til fælleslufttransportkommando, fælles logistisk samarbejde, fælles træningog uddannelse på en række områder. Dette projekt, der er blevet tilpå dansk initiativ, har derfor et godt potentiale for en mere effektivog fleksibel udnyttelse af vores landes samlede ressourcer ift. taktisklufttransport.Jeg vil også gerne nævne, at der i øjeblikket arbejdes på en revisionaf den nordiske materielsamarbejdsaftale – den såkaldte NAMMOaftale. Denne aftale forventes at få karakter af en traktat, og vilsåledes kræve Folketingets tilslutning. Processen er endnu ikkepræcist fastlagt, men der sigtes på underskrivelse i løbet af efteråret.

Samlet set er der en god udvikling i det nordiske samarbejde - ogsåselv om vores sikkerhedspolitiske forankringer er ganske forskellige.Der er et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem landene. Vi har forførste gang formuleret en vision for samarbejdet frem mod 2020. Denblev vedtaget på mødet i december sidste år i Helsinki og indeholderen række ambitioner for det videre samarbejde.Og vores danske initiativer til at udvikle det nordiske samarbejde påden internationale bane ift OPCW-missionen, MINUSMA-indsatsen,Østafrika kapacitetsopbygningen, støtte til DPKO i FN, i forhold tilkapacitetsudvikling som NORTAT-projektet, initiativet om grøntforsvar, erfaringsudveksling fra internationale indsatser samt voresønske om at udvikle og styrke den politiske dialog om fx Arktis haropnået stor tilslutning.Jeg møder jo ofte mine nordiske kolleger. Også i forbindelse medNATO- og EU-forsvarsministermøder. Tidligere på året deltog jeg ogudenrigsministeren i et fælles nordisk forsvars- ogudenrigsministermøde på Island.Der er med andre ord en tæt kontakt mellem vores lande ikke kun pådet politiske niveau men også mellem embedsmænd og officerer.Senest mødtes jeg med mine nordiske kolleger i Tromsø den 8.-9.april. Det var helt tydeligt, at der er fortsat en god dynamik i detnordiske samarbejde, samt en ægte interesse i at fastholdefremdriften og arbejdet mod den fælles vision for 2020. Jeg foreslogsom et nyt initiativ en mindre konference i København i efteråret2014 om erfaringer med kapacitetsopbygning samt kønsspørgsmål(’gender’) i forbindelse med internationale engagementer.

Besvarelse af samrådsspørgsmål X

Spørgsmål X