UPN, Alm.del - 2013-14 - Bilag 197: Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde (FAC) den 12. maj 2014

1. Ukraine..........................................................................................................................................22. Naboskabspolitikken....................................................................................................................43. Mellemøsten .................................................................................................................................74. Arktisk Råd ...................................................................................................................................95. Menneskerettigheder – retningslinjer vedr. EUs tilgang til fremme og beskyttelse afytringsfrihed, online og offline. ...................................................................................................... 12

1. UkraineKOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméDet forventes, at drøftelsen vil have fokus på den fortsat alvorlige situation i Ukraine. Drøftelsen ventes at tagebestik af situationen siden det sidste udenrigsministermøde den 14. april og Genève-mødet den 17. april mellemUkraine, Rusland, EU og USA.2. BaggrundUdenrigsministermødet den 14. april viste, at der fortsat er bred enighed om at fordømme kræn-kelserne af Ukraines suverænitet og territorielle integritet ved den aggressive fremfærd af de rus-siske væbnede styrker og om at lægge størst muligt pres på Rusland for at deeskalere situationen.I lyset af udviklingen i det østlige Ukraine blev det på mødet besluttet at udvide fase 2 sanktio-nerne, der vedrører indefrysning af aktiver og indrejseforbud. Endvidere var der på rådsmødetenighed om at støtte Ukraine ift. en sikkerhedssektorreform, polititræning og reformer af retssek-toren. EU vil i første omgang deployere en ekspertmission for at undersøge mulighederne forstøtte og sikre komplementaritet ift. andre igangværende aktiviteter.Den 17. april afholdtes et møde mellem Rusland, Ukraine, USA og EU. På mødet blev den så-kaldte Genève-aftale vedtaget, hvori parterne forpligtede sig til at tage en række skridt for atmindske spændingsniveauet og arbejde for en fredelig løsning på konflikten. Konkret rummerGeneve-aftalen følgende elementer: Enighed om at afstå fra vold og provokationer; afvæbning afalle ulovligt bevæbnede grupper; rømning af besatte bygninger og offentlige pladser; amnesti tilaktivister; opbakning til OSCE’s store observationsmission for at sikre deeskalering; iværksættel-se af en inklusiv proces til forfatningsreform.Udviklingen siden den 17. april har ikke vist den aftalte afvæbning af pro-russiske grupper, derhar besat offentlige bygninger og lavet vejafspærringer i østukrainske byer. Rusland kritiseres forikke at leve op til sine forpligtelser i Genève-aftalen, idet Rusland ikke har gjort sit for at deeska-lere situationen, herunder ved offentligt at bakke op om aftalen og opfordre til afvæbning. Denukrainske regering har taget en række skridt for at efterleve sine forpligtelser.Udmøntningen af nye fase-2 sanktioner, som besluttet på udenrigsministermødet den 14. april,blev i første omgang sat i bero på baggrund af Genève-aftalen. Ruslands manglende vilje til efter-følgende at efterleve aftalen medførte, at EU genoptog processen og mandag den 28. april udvi-dede personkredsen for målrettede sanktioner med yderligere 15 personer.EU bakker enstemmigt op om OSCE’s store tilstedeværelse i Ukraine i form af bl.a. inspektions-og observationsmissioner samt valgobservatører ifm. præsidentvalget den 25. maj.3. Formål og indholdDrøftelsen om Ukraine på udenrigsministermødet den 12. maj forventes at have hovedfokus påden aktuelle alvorlige krise i Ukraine, herunder den manglende implementering af Genève-aftalen, og EU’s håndtering heraf.2

4. Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringIkke relevant.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er blandt EU-landene bred enighed om stærkt at fordømme krænkelserne af Ukraines suve-rænitet og territoriale integritet fra Ruslands side og om, at der er behov for russiske skridt til atdeeskalere situationen og leve op til Genève-aftalen. Der forventes fortsat bred opbakning tilOSCE’s observationsmission i Ukraine.10. Regeringens generelle holdningFra dansk side følges udviklingen i Ukraine tæt. I samarbejde med vores EU-partnere og det øv-rige internationale samfund vil vi fra dansk side fortsat arbejde for at sikre en fredelig løsning påkrisen, herunder gennem en udmøntning af Genève-aftalen. Fra dansk side lægger vi vægt på, atEU fastholder presset på Rusland og gennem udvidelse af fase to sanktioner og forberedelse afmulige fase tre sanktioner signalerer, at det vil have omkostninger, hvis Rusland ikke bidrager tilat støtte implementering af Genève-aftalen eller tager yderligere skridt til at deeskalere situatio-nen.Fremadrettet er det vigtigt at sikre stabilitet og Ukraines nationale enhed gennem en inklusiv po-litisk proces. Det vil være et vigtigt signal til de mange etniske russere i det østlige og sydligeUkraine. EU skal i samarbejde med internationale partnere bidrage til at stabilisere Ukrainesøkonomi.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Ukraine er senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 11. april 2014.

2. NaboskabspolitikkenKOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméDer forventes en drøftelse af Den Europæiske Naboskabspolitik (ENP), herunder om behovet for at gentænkepolitikken og dens instrumenter i lyset af de seneste års udvikling i både EU’s østlige og sydlige nabolande.2. BaggrundDen Europæiske Naboskabspolitik (ENP) blev udformet i forbindelse med EU’s udvidelse medti nye lande i 2004 med henblik på at undgå en ny skillelinje mellem et udvidet EU og detsnabolande samt at styrke velstand, stabilitet og sikkerhed. ENP omfatter 16 nabolande: seksøstlige nabolande (Armenien, Aserbajdsjan, Georgien, Hviderusland, Moldova, Ukraine) og tisydlige (Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, De palæstinensiskeSelvstyreområder, Syrien og Tunesien).Et centralt udenrigspolitisk mål med ENP er at skabe gode og stabile relationer til EU’snærmeste naboer baseret på EU’s fælles værdier og interesser. EU har stor interesse i at støtte opom nabolandenes politiske og økonomiske reformer og dermed bl.a. skabe grundlag for størrevelstand i nabolandene og i EU gennem udbygning af handelsrelationer. Det kræver somudgangspunkt, at nabolandene tilpasser deres lovgivning og rammebetingelser på en rækkeområder/sektorer. Der er ofte tale om en langvarig og dyr transformationsproces fornabolandene, der til gengæld tilbydes et intensiveret politisk og økonomisk samarbejde med EU,bl.a. gennem frihandelsaftaler, støtte til sektorpolitikker, øget mobilitet og øget folk-til-folkkontakter.ENP er primært et bilateralt anliggende mellem EU og det enkelte partnerland med indgåelse afENP-handlingsplaner, som pt. 12 af de 16 partnerlande har indgået (ikke Algeriet, Hviderusland,Libyen og Syrien). Ambitionsniveauet afhænger af i hvor høj grad, der er enighed om fællesværdier som bl.a. demokrati, menneskerettigheder, god regeringsførelse og markedsøkonomi.ENP er styrket og komplimenteret ved regionale samarbejdsinitiativer som bl.a. Det ØstligePartnerskab og EUROMED.For at sikre at Den Europæiske Naboskabspolitik fortsat er et attraktivt tilbud for EU’snabolande, og at særligt de seneste års udvikling blandt de sydlige naboer (det arabiske forår) blevunderstøttet, blev der i foråret 2011 vedtaget en række justeringer, hvorefter nabolande, somgennemfører reelle politiske og økonomiske reformer får adgang til et bredere udsnit afnaboskabspolitikkens instrumenter, inklusiv mere finansiel støtte – princippet benævnes ”merefor mere”.De seneste års udvikling i EU’s naboskabsområde har imidlertid vist, at Den EuropæiskeNaboskabspolitik ikke fuldt ud har levet op til det langsigtede mål om et tættere forhold mellemEU og nabolandene i øst og syd, jfr. udviklingen i de sydlige nabolande efter det arabisk forår(f.eks. i Egypten) og den seneste udvikling i øst, hvor nogle naboer (Moldova, Georgien og4

Ukraine) har en forholdsvis stærk europæisk orientering, mens det ikke er tilfældet for andre(Hviderusland, Aserbajdsjan og Armenien). På det uformelle EU-udenrigsministermøde(Gymnich) den 4.-5. april 2014 i Athen var der en kort drøftelse af ENP, hvor der var bredenighed om behovet for at reflektere yderligere over ENP.3. Formål og indholdUdenrigsministermødet ventes at have en generel drøftelse af Den EuropæiskeNaboskabspolitik, herunder behovet for at gentænke denne politik og dets instrumenter i lyset af,at ENP ikke fuldt ud har levet op til det langsigtede mål om et tættere forhold mellem EU ognabolandene i øst og syd, jfr. udviklingen i de sydlige nabolande efter det arabisk forår ogudviklingen øst.4. Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er i EU-kredsen enighed om behovet for at reflektere over ENP og overveje muligejusteringer af den Europæiske Naboskabspolitik og dens instrumenter. Samtidig er der dog en visforskydning i fokus blandt medlemslandene, hvor de sydlige EU-medlemslande har større fokuspå de sydlige nabolande, mens de østlige medlemslande har større fokus på de østlige nabolande.10. Regeringens generelle holdningFra dansk side støttes op om behovet for at gentænke EU’s forhold til nabolandene og overvejemulige justeringer af den Europæiske Naboskabspolitik og dens instrumenter, så den i højeregrad kan bidrage til det langsigtede mål om et tættere forhold mellem EU og nabolandene i østog syd. Der ses fra dansk side behov for en mere kreativ og skræddersyet naboskabspolitik, dahvert land står med egne udfordringer, og da relationerne til EU er forskellige fra land til land.Regeringen finder desuden, at man bør se nærmere på muligheden for at udnytte alle instrumen-ter i EU’s værktøjskasse. I den forbindelse lægges vægt på, at der ydes størst opbakning til delande, som demonstrerer et ønske om reformer og tilnærmelse til europæiske værdier og standar-der. Det er vigtigt, at EU fremstår som en troværdig partner i støtten til nabolandenes politiskeog økonomiske udvikling. Samtidig er man fra dansk side bevidst om, at der ingen hurtige løs-ninger er på forbedret forhold til EU’s naboer.5

3. MellemøstenKOM-dokument foreligger ikkeRevideret dokument.1. ResuméRådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af de igangværende fredsforhandlinger mellem Israel ogPalæstina. I den forbindelse vil der være fokus på EU’s rolle i fredsprocessen. Der forventes ikke vedtagetrådskonklusioner.2. BaggrundFredsforhandlingerne mellem Israel og Palæstina har tabt momentum forud for den 29. april2014, hvor den igangværende ni-måneders forhandlingsperiode udløber. Usikkerheden om envidereførelse af forhandlingerne tager bl.a. udgangspunkt i de oprindelige betingelser for at ind-lede forhandlingerne den 29. juli 2013. For at fremme et positivt forhandlingsklima aftalte par-terne, at Israel ville løslade 104 palæstinensiske fanger fordelt på fire fastsatte datoer under for-handlingsforløbet mod, at palæstinenserne indvilligede i ikke at tage FN-initiativer under for-handlingerne. Israel undlod imidlertid at løslade de sidste 26 fanger som aftalt den 29. marts.Dermed fandt Palæstina sig løst af forpligtelsen til ikke i forhandlingsfasen at tage initiativer iFN-sporet. Præsident Abbas underskrev derfor den 1. april tiltrædelsesanmodninger til 15 inter-nationale konventioner (ikke FN-organisationer). Der er tale om IV Haager-konvention om reg-ler og vedtægter for krig til lands, Genevekonventionerne om beskyttelse af ofre i væbnede kon-flikter, Wienerkonventioner om diplomatiske og konsulære forbindelser samt en række FN-konventioner med fokus på menneskerettigheder.De aktuelle drøftelser om en forlængelse af fredsforhandlingerne fokuserer på processuelle be-tingelser for en forlængelse på 9-12 mdr. Hovedelementer menes at være: En form for bosættel-sesstop samt et større antal fangeløsladelser (op til 400 nævnes) til gengæld for palæstinensiskpause i FN-sporet. Ligeledes er det et åbent spørgsmål, hvordan man håndterer de palæstinensi-ske konventions-tiltrædelsesanmodningers videre skæbne.Den 23. april 2014 underskrev PLO/Fatah og Hamas en forsoningsaftale. I henhold til aftalenskal præsident Abbas inden for fem uger offentliggøre en teknokratregering under sin overord-nede ledelse med efterfølgende præsident- og parlamentsvalg senest seks måneder herefter.Overgangsregeringen, som skal lede Palæstina frem mod de første præsident- og parlamentsvalg iknap ti år, får således ikke deltagelse af Hamas.Israel har som reaktion på forsoningsaftalen suspenderet fredsforhandlingerne med palæstinen-serne og bebudet et modsvar. Premierminister Netanyahu udelukker dog ikke fuldstændig fort-satte forhandlinger, såfremt forsoningsaftalen bryder sammen. EU og Danmark har konsekventopfordret til palæstinensisk forsoning bag præsident Abbas. En endelig fredsaftale må omfattealle palæstinensere i en kommende palæstinensisk stat. Det er samtidig blevet understreget, at enpalæstinensisk regering må efterleve Mellemøstkvartettens grundlæggende principper; anerken-delse af Israels ret til at eksistere, anerkendelse af tidligere aftaler og forpligtelser samt fraskrivel-se af brugen af vold. HR Ashton har senest understreget dette i en erklæring den 27. april 2014.7

Præsident Abbas har bekræftet, at den kommende overgangsregering vil blive etableret på dettegrundlag. Fra amerikansk side har man udtrykt skuffelse over aftalen, herunder dens timing.3. Formål og indholdRådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den seneste udvikling i regionen,herunder hvorledes EU sammen med USA bedst kan støtte fredsforhandlingerne.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauet.8. HøringIkke relevant.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes at være enighed blandt medlemslandene om behovet for en fortsat aktiv og bred-spektret EU-indsats i samarbejde med internationale og regionale aktører med det hovedsigte atstøtte fredsforhandlinger.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter fuldt ud en aktiv rolle for EU i samarbejde med relevante internationale part-nere, herunder i særdeleshed USA. Målet med EU’s bestræbelser er, i samarbejde med det inter-nationale samfund at understøtte de igangværende fredsforhandlinger med henblik på realiseringaf en to-stats-løsning og en varig og omfattende regional fred. Fra dansk side støtter man detpalæstinensiske selvstyres arbejde med stats- og institutionsopbygning.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 14. marts 2014.

4. Arktisk RådJOIN (2012) 0019Nyt notat.1. ResuméRådet forventes kort at drøfte EU’s engagement i Arktis. Drøftelsen skal bl.a. ses som forberedelse til det kom-mende EU-Canada topmøde, hvor spørgsmålet om EU’s status i Arktisk Råd vil kunne blive bragt op. Der vileventuelt blive vedtaget rådskonklusioner.2. BaggrundDrøftelsen på rådsmødet ligger i forlængelse af den fælles meddelelse, som Kommissionen ogDen Høje Repræsentant fremlagde til Europa-Parlamentet og Rådet den 26. juni 2012 omudvikling af en EU-politik for den arktiske region: fremskridt siden 2008 og den fremtidigeindsats (JOIN (2012) 19). Hovedbudskabet i meddelelsen fra 2012 er, at Arktis er vigtigere endnogensinde før, og at en bæredygtig udvikling i regionen kræver internationalt samarbejde. Detskyldes primært, at håndteringen af miljø- og klimaændringerne kræver ikke kun regional, menogså global indsats. Siden 2008 har EU øget sine aktiviteter vedrørende Arktis, og der er fortsatbehov for øget engagement fra EU i regionen. EU’s indsats i Arktis i dag omhandler blandtandet bekæmpelse af klimaændringer, forskning og monitorering af miljøet i Arktis, investering ibæredygtig udvikling samt søtransport og maritim sikkerhed.På rådsmødet forventes der bl.a. fokus på spørgsmålet om EU’s observatørstatus i Arktisk Råd.På ministermødet i Arktisk Råd i Kiruna i 2013 blev der opnået enighed om optagelse af Indien,Italien, Japan, Kina, Singapore og Sydkorea samt EU som observatører i Arktisk Råd. Men mht.EU’s optagelse blev det besluttet, at dette først kan gennemføres endeligt, når der er enighedherom mellem alle Arktisk Råds medlemsstater. Særligt Canada har visse udestående spørgsmålvedrørende import til EU fra Canada af sælprodukter. På nuværende tidspunkt er tre EU-medlemsstater medlemmer i Arktisk Råd (Danmark, Finland og Sverige), mens syv EU-medlemsstater har observatørstatus (Frankrig, Italien, Nederlandene, Polen, Spanien ogStorbritannien, Tyskland). Herudover forventes det, at der vil blive lagt op til en mere konkretEU-strategi mht. Arktis. Det er målet med en sådan strategi og EU’s indsats i Arktis generelt, atEU’s bidrag til Arktis har støtte fra regionale interessenter og fremmer den fælles indsats fra dearktiske stater.3. Formål og indholdRådet ventes at drøfte EU’s fremtidige engagement i Arktis.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.Det bemærkes, at Europa-Parlamentet som opfølgning på Kommissionens meddelelse fra 2008vedtog en resolution om Arktis den 20. januar 2011, hvori Parlamentet blandt andet opfordredetil øget engagement fra EU i Arktis. Derudover vedtog Europa-Parlamentet den 12. marts 20149

endnu en udtalelse med fokus på sikring af oprindelige folks rettigheder, værn om miljøet i taktmed øget maritim trafik, forbedret sikkerhed og understøttelse af forskning i det arktiske felt.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes generel opbakning til EU’s fortsatte engagement i Arktis, herunder, at der fortsatarbejdes for, at EU opnår fuld observatørstatus i Arktisk Råd.10. Regeringens generelle holdningDanmark, Færøerne og Grønland tilstræber et bredt og tæt partnerskab med EU. Det er i heleKongerigets interesse at præge udformningen og gennemførelsen af EU’s politikker, f.eks. inden-for energi, klima, fiskeri, fangst, udnyttelse af mineraler, maritime forhold samt forholdet til be-folkningerne og oprindelige folk i Arktis. Derudover er det for de dele af Kongeriget, som ikkeer en del af EU, interessant at deltage i relevante EU-programmer i ønskelig og mulig udstræk-ning.Regeringen lægger vægt på, at EU’s politikker formuleres i tæt dialog med de arktiske befolknin-ger med hensyntagen til deres interesser i erkendelse af, at bæredygtig udnyttelse af levende res-sourcer er et væsentligt økonomisk og kulturelt element for disse befolkninger. Kongerigets ark-tiske strategi 2011-2020 understreger denne tilgang med sine fire hovedprioriteter:- et fredeligt og sikkert Arktis- med selvbærende vækst og samfundsmæssig bæredygtighed- under respekt for Arktis’ sårbare klima, miljø og natur- i et tæt samarbejde med vore internationale partnere.Det er af særlig betydning at fremme et godt forhold mellem Grønland og EU og udbygge desamarbejdsrelationer, som består mellem parterne. Dette er senest fastslået med den fortsattebudgetstøtte fra EU til Grønland 2014-2020, som trods EU’s generelle besparelser er fastholdtpå samme niveau som tidligere.Herudover tilstræbes, at det i EU’s optik synliggøres, at både Grønland og Færøerne er dele afdet arktiske samarbejde. Kongeriget arbejder for, at EU får en plads i Arktis, herunder i relevanteinstitutioner som Arktisk Råd, hvor Kongeriget støtter EU’s ønske om observatørstatus.Regeringen hilser således rådskonklusionerne og EU’s øgede engagement i Arktis velkommen.10

5. Menneskerettigheder – retningslinjer vedr. EUs tilgang til fremme og beskyttelse afytringsfrihed, online og offline.KOM-dokument foreligger ikkeNyt notat1. ResuméRådet forventes at vedtage nye retningslinjer for EU-institutioner og medlemsstaters tilgang til fremme og beskyttel-se af ytringsfrihed, såvel online som offline. Dette er en del af den samlede udmøntning af EU’s strategi og hand-lingsplan for menneskerettigheder og demokrati, der blev vedtaget under dansk formandskab i juni 2012. Ret-ningslinjerne retter sig mod EU’s eksterne ageren og vedrører dermed ikke forhold internt i medlemslandene.2. BaggrundUdenrigsrådet vedtog den 25. juni 2012 en menneskerettighedspakke bestående af en strategiskramme i form af en politisk erklæring, der bekræfter den centrale rolle, som menneskerettighederog demokrati spiller i EU’s arbejde, en handlingsplan for perioden 2012-2014 og udnævnelsen afen særlig repræsentant (EUSR) for menneskerettigheder. Handlingsplanen indeholder 97 opera-tive målsætninger, herunder udarbejdelsen af en række nye retningslinjer for fremme og beskyt-telse af menneskerettigheder. Ti sæt retningslinjer er allerede på plads.3. Formål og indholdFormålet med EU’s retningslinjer for fremme og beskyttelse af ytringsfrihed online og offline erat strømline og styrke EU-institutionernes og medlemslandenes samlede udenrigspolitiske ind-sats på dette område med henblik på hurtigt og konsistent at forebygge og adressere krænkelseraf denne frihed. Retningslinjerne retter sig mod EU’s eksterne ageren og vedrører dermed ikkeforhold internt i medlemslandene.Med retningslinjerne søges det præciseret, hvornår og hvordan EU skal reagere, når ytringsfrihe-den krænkes. Det understreges, at EU skal monitorere og rapportere krænkelser af ytringsfrihedog søge at fremme beskyttelsen af denne frihed gennem alle udenrigspolitiske instrumenter, her-under politisk dialog, udviklingsbistand og bilaterale besøg.EU skal fokusere arbejde for at fremme ytringsfrihed på bekæmpelse af vold, forfølgelse, chikaneog intimidering af personer, inklusive journalister og andre medieaktører, på grund af deres brugaf ytringsfrihed, og mod straffrihed for denne type forbrydelser. Desuden skal EU søge at frem-me lovgivning, der beskytter ytringsfrihed, fremme mediefrihed og –pluralisme, fremme og be-skytte menneskerettigheder i cyberspace, fremme virksomheders bidrag til fremme af ytringsfri-hed samt regulering, der styrker databeskyttelse og privatlivet online og offline.De operationelle aspekter af retningslinjerne behandler bl.a. hvorledes EU i sine menneskerettig-hedsstrategier, i rapporter fra EU delegationschefer og i demarcher og offentlige erklæringer, børadressere disse spørgsmål.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.12

5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant6. Gældende dansk retSpørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes enighed om punktet.10. Regeringens generelle holdningDanmark støtter vedtagelsen af retningslinjerne.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.