Det Udenrigspolitiske Nævn 2013-14
UPN Alm.del Bilag 151
Offentligt
Anvendelse – Ejendomme og HavJ.nr. 001-10020Den 26. februar 2014
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål
nr. E stillet af Folketingets Forsvarsudvalg
Spørgsmål E
Ministeren bedes oplyse, hvordan fremdrifteni søkortopmålingen i farvandene i og omkringGrønland går samt redegøre for, omregeringen har tænkt sig at opprioritereindsatsen vedrørende søkortopmåling.Svar
Spørgsmålet er en opfølgning på samrådet ioktober 2012, hvor min forgænger blev bedtom at redegøre for status og fremdriftvedrørende søopmåling og produktion afsøkort over Grønland.Jeg vil starte med at minde om, at Grønlandshavareal på 2,1 mio. km2er enormt – 20gange større end Danmarks havareal. Derforer det en kæmpe opgave at søopmåle og
kortlægge dette areal, og vi er derfor nødt tilat foretage en prioritering både i forhold tilsøopmåling og i forhold til selve produktionenaf søkort.
Først lidt om søopmålingen ved Grønland.
Et af de væsentligste elementer i søkortet erdybdeforholdene. I samarbejde med Forsvaretog Grønlands Selvstyre prioriterer vi iMiljøministeriet, hvilke områder der skalopmåles. Selve opmålingen foretages afForsvaret, som stiller mandskab og skibe tilrådighed for opgaven.
Første prioritet har været at foretagesøopmåling af ruter ind til alle de store byerlangs Grønlands sydvestkyst, hvor langthovedparten af befolkningen bor, og hvor dersejler langt flest skibe. Denne opmåling afruterne fra åbent hav til byerne er nu afsluttetmed seneste opmålinger.2
Fremover bliver opmåling af resten afindenskærsruterne langs sydvestkysten nuførste prioritet sammen med opmåling affjorde og havne, hvor turisme og erhverv harbehov for bedre søkort. 70 % afindenskærsruterne er opmålt på nuværendetidspunkt.
Og nu til den konkrete fremdrift i arbejdet iforhold til sidste samråd.
Opmålingssæsonen for 2013 blev afsluttetmidt september, da der kun kan opmåleseffektivt i 5- 6 måneder i sommerhalvåret pågrund af is, lys og vejrforhold. Vi går i gangigen til april 2014.
Målsætningen var at opmåle 4.500 kilometerlinje i den netop afsluttede opmålingssæson,og der er opmålt 4.800 km linje. Såmålsætningen må siges at være opnået.Antallet af kilometer, der kan måles, er meget3
afhængigt af vejr- og isforhold, samt de lokaleforhold hvor der måles. Det vil derfor varierefra år til år, hvor meget der opmåles.
Det var status for søopmålingen, hvorfor jegvil gå videre til selve produktionen afsøkortene.
I 2009 indgik daværende miljøminister TroelsLund Poulsen som bekendt en aftale medGrønlands Selvstyre om en digitalisering ogen såkaldt ’genopretning’ af søkortene overden sydvestlige del af Grønland. Aftalenbetyder, at inden udgangen af 2018 skal alle73 søkort over det sydvestlige område værerettet op, digitaliseret og fremstillet både sompapirsøkort og digitale søkort.
Samarbejdsaftalen fra 2009 omfattedeoprindeligt genopretning og digitalisering af65 søkort. Men sammen med selvstyret er detbesluttet at udvide antallet til 73 kort – stadig4
inden for samme område. Det skyldes, at flereaf kortene indeholder så mange detaljer, at deter mest hensigtsmæssigt at dele dem i to.
Da min forgænger gav dette udvalg en statuspå et samråd i oktober 2012, kunne hunoplyse, at der var produceret 13 søkort. Statusnu er, at der er produceret 18 søkort, ogyderligere 3 søkort forventes produceret indenfor den næste måned. Fremdriften vedrørendeopretning og digitalisering af de grønlandskesøkort forløber som aftalt med selvstyret.
En forudsætning for at nå produktionen på 73søkort i 2018 er, at der skulle indkøbes et nytproduktionssystem, og at systemetefterfølgende optimeres. Status for det er, atsystemet er i brug og løbende optimeres medhenblik på at understøtte en gradvis højereproduktion per år.
Så er der spørgsmålet, om regeringen har5
tænkt sig at opprioritere indsatsen vedrørendesøkortopmåling og søkortlægning.
Jeg vil godt starte med at sige, at vi allesammen har bekymringen for, at der skal skeuheld i de arktiske farvande, fordi det kanvære vanskeligt at udføre eftersøgning ogredning eller miljøbekæmpelse.
Men selv om skibstrafikken i Grønlandsfarvande forventes at være stigende, både somfølge af stigende krydstogtsturisme og – påsigt – stigende råstofaktiviteter, så er der dogstadig en relativt beskeden skibstrafik. Der erregistreret ca. 600 større skibe årligt i degrønlandske farvande. Til sammenligningsejler ca. 60.000 skibe årligt gennem de indredanske farvande.
På den baggrund skal jeg erindre om, atMiljøministeriet og selvstyret har indgået enkonkret aftale om at producere nye oprettede6
og digitaliserede søkort i de mest trafikeredefarvande omkring Sydvestgrønland indenudgangen af 2018. Det er den aftale, derdanner rammerne for arbejdet medsøkortproduktion i Grønland.
På årlige møder med selvstyret drøftesfremdriften i opretningen af søkort ogsøopmåling og prioriteringen af denfremadrettede opretning af de resterendesøkort, der er omfattet af aftalen.
Udgifterne til søkortlægning ogproduktionssystemet i forbindelse med denneaftale bliver løbende indprioriteret iGeodatastyrelsens bevillinger. Og siden 2009har Geodatastyrelsen fordoblet de årligeresurser, der bruges til at udarbejde søkortover Grønland, og til den nødvendigeoptimering af produktionssystemet.
Det er en ambitiøs aftale. Jeg ved, at7
Geodatastyrelsen prioriterer højt, at man leverop til det aftalte mål, og Geodatastyrelsen villøbende gøre rede for fremdriften.
Det er således min klare forventning, atsamarbejdsaftalen med Selvstyret bliveroverholdt.
8
