Det Udenrigspolitiske Nævn 2013-14
UPN Alm.del Bilag 149
Offentligt
1345096_0001.png
1345096_0002.png
1345096_0003.png
1345096_0004.png
1345096_0005.png
1345096_0006.png
1345096_0007.png
1345096_0008.png
1345096_0009.png
1345096_0010.png
1345096_0011.png
Horisont 2020: Øgetindustriel konkurrenceevneKommissionens bidragtil Det Europæiske Råd20.-21. marts 2014
Forord
EU er en vigtig aktør i den internationale produktion af videnskab og teknologi og indtager en klarførerposition på flere områder såsom transport, vedvarende energi og miljø. EU's medlemsstatertegner sig ligeledes for en væsentlig del af de samlede udgifter til forskning og innovation,publikationer med stor gennemslagskraft og patentansøgninger.EU står imidlertid over for en øget global konkurrence inden for forsknings- og teknologiproduktion,og vi er nødt til at blive bedre til at omsætte vores innovative idéer til succesfulde nye produkterog teknologier.Hvis vi igen skal have vækst og velstand i Europa, kræver det et skarpere fokus på den industriellekonkurrenceevne; et fokus, der tager udgangspunkt i avancerede teknologiske produkter ogprocesser i hele værdikæden. Det indebærer en koordineret indsats fra alle interessenter, så vi fådet maksimale afkast af de offentlige og private midler, som investeres på området.Horisont 2020, vores nye forskningsrammeprogram, er EU's flagskibsprogram for finansiering ogskal styrke Europas førerposition inden for innovation ved at fremme høj kvalitet i forskningen ogudvikling af stærkt innovative teknologier. Næsten 80 mia. EUR vil i perioden 2014-2020 bliveinvesteret i forsknings- og innovationsprojekter. Nye EU-produkter og -tjenester af høj kvalitet vilstyrke EU's konkurrenceevne på det internationale marked. Pengene skal lægges til de midler, derer tilgængelige via de europæiske struktur- og investeringsfonde, som skal anvendes til atmodernisere forsknings- og innovationskapaciteten på nationalt og regionalt niveau.Både filosofien bag og forvaltningen af Horisont 2020 er i høj grad også blevet moderniseret. Etcentralt element i strategien er offentligt-private partnerskaber, hvor interessenter fraerhvervslivet bidrager til fastsættelse af forskningsprioriteterne og støtteprogrammerne. I deerhvervsstyrede fælles teknologiinitiativer for luftfart, nye lægemidler, energilagring, elektronik ogbioteknologi forventes erhvervslivets investeringer at blive næsten halvtreds procent større endEU-budgettets bidrag på 6,2 mia. EUR. Horisont 2020 er allerede det største særskiltestøtteinstrument i Europa til udvikling af centrale støtteteknologier som bl.a. nanoelektronik ellerfotonik, idet programmet støtter deres anvendelse i fremtidens produkter og tjenester.Horisont 2020 vil yde et afgørende bidrag til støtte af innovative SMV'er i alle faser afinnovationscyklussen - fra idé til færdigt produkt. SMV'erne står for to ud af tre job i den privatesektor og bidrager med mere end halvdelen af den samlede merværdi skabt af virksomheder i EU.Derfor er det altafgørende, at disse virksomhedernes innovative potentiale udfoldes til fulde. NårEU hjælper med at fylde finansieringshullerne for banebrydende forskning og innovation og med atbringe nye produkter på markedet, kan vores SMV'er for alvor blive globale innovationsledere.Med Horisont 2020 har EU forpligtet sig til et ambitiøst program for forskning og innovation iEuropa. Lad os nu arbejde sammen på alle niveauer for at sikre, at Horisont 2020 mobiliserer såstort et potentiale som muligt i hele EU, så iværksættere og forskere kan hjælpe med at skabebæredygtig vækst og en industriel konkurrenceevne, der er baseret på videnskabelig topkvalitet ogdynamisk innovation.
José Manuel BarrosoFormand for Europa-Kommissionen
1
Europa i dagEU er den største vidensfabrik i verden og tegner sig for næsten en tredjedel af den globaleproduktion af videnskab og teknologi. Til trods for den økonomiske krise er det lykkes EU ogmedlemsstaterne at bevare denne førerposition på vidensområdet, navnlig inden for transport,vedvarende energi og miljø (se nedenstående diagram). Dertil kommer, at EU fortsat er etattraktivt marked for investeringer i forskning og udvikling. I 2011 gik omkring 30 % af de direkteudenlandske investeringer globalt set til EU, hvilket er mere end USA eller Japan1.
Teknologiudviklingen på de vigtigste globale markeder
Kilde: Europa-KommissionenData: OECD's patentdatabase
Europa har imidlertid problemer med at omsætte denne vidensfordel til nye produkter og tjenester.Europa skal skabe de finansielle og lovgivningsmæssige rammer, der gør det muligt for hurtigtvoksende virksomheder at få deres innovative idéer hurtigere ud på markedet.Forskningssystemerne er stadig for fragmenterede, ligesom det er tilfældet med markederne forhøjteknologiske produkter. I EU har vi evnen til at tage denne konkurrencemæssige udfordring op,men vi skal blive hurtigere og bedre til at omsætte viden fra vores forskere til nye industrielleprodukter og tjenester. Forskning og innovation – og omsætning af idéer til praksis – har fået encentral rolle i Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst med det mål atfå Europa tilbage på sporet.
1
Rapport om konkurrenceevnen i et innovativt EU (2013)http://ec.europa.eu/research/innovation-union/pdf/competitiveness_report_2013.pdf).
2
Innovation i EU, som er et af strategiens syv flagskibsinitiativer, er med til at sætte dennedagsorden. Her identificeres 34 konkrete tiltag, der skal forbedre rammebetingelserne for forskningog innovation i Europa. Tiltagene spænder fra indførelse af et enhedspatent, hurtigere fastsættelseaf standarder og modernisering af EU's regler for offentlige indkøb til et EU-pas forventurekapitalfonde.Målet om, at 3 % af BNP skal investeres i forskning og innovation på nationalt og regionalt niveau,står fortsat øverst på den politiske dagsorden. Det er del af en strategi for intelligent finanspolitiskkonsolidering, hvor investeringer i forskning og innovation ikke ses som en udgift, men snareresom en strukturel investering i fremtidig velstand og velfærd.På EU-niveau er Horisont 2020 med et budget på næsten80 mia. EURfor perioden 2014-2020 etaf de få områder af EU's budget, der har fået tildelt væsentligt flere midler. Det er EU's vigtigstefinansieringsinstrument til gennemførelse af Innovation i EU. Al finansiering på EU-plan vedrørendeforskning og innovation er for første gang samlet i ét rammeprogram, hvor der ydes støtte til alleled i værdikæden – fra idé til færdigt produkt. Bureaukratiet og de administrative byrder er lettetfor at skabe et sammenhængende, mere enkelt og mere tilgængeligt program.Horisont 2020 trådte i kraft den 1. januar 2014. Det er det mest erhvervsorienterede EU-forsknings- og innovationsprogram til dato. Programmet omfatter både erhvervsmæssig ledelse ogbetragtelige samfundsmæssige og videnskabelige udfordringer og indeholder en række målrettedestøtteforanstaltninger for både erhvervslivet som helhed og SMV'erne i særdeleshed.
Stærkere industriel konkurrenceevne i EuropaDen økonomiske krise har sat fokus på den centrale rolle, som EU's industrigrundlag spiller, og påbehovet for at modernisere det. Men markedsfejl forhindrer den private sektor i at samle definansielle og vidensmæssige ressourcer, der er nødvendige for at kunne modernisere voresindustrigrundlag.EU skal snarest muligt udvikle nye kilder til økonomisk vækst, der er baseret på avanceretproduktion og støttet af et moderne og dynamisk erhvervsmiljø. Den private sektor kan ikke skabedenne forandring på egen hånd. Horisont 2020 stiller støtteinstrumenter for offentligt-privatepartnerskaber til rådighed, som er baseret på ambitiøse strategiske forskningsdagsordner.Derudover tilvejebringer programmet centrale støtteteknologier og hjælper industrien med atudvikle det nødvendige kvalifikationsgrundlag gennem målrettede uddannelsesprogrammer.
Offentligt-private partnerskaber øger den industrielle konkurrenceevneHorisont 2020 vil gennem offentligt-private partnerskaber på EU-niveau mobilisere privateinvesteringer i vigtige erhvervssektorer med henblik på at skabe den kritiske masse, der ernødvendig for at puste nyt liv i den industrielle konkurrenceevne i hele EU.Fem af disse partnerskaber er erhvervsstyrede fælles teknologiinitiativer (FTI'er) forluftfart, nyelægemidler, energilagring, elektronik og bioteknologi.Det forventes, at disse initiativersamlet set vil mobilisere investeringer på mere end17 mia. EUR,hvoraf EU's budget vil bidragemed op til6,2 mia. EUR.FTI'er er en særlig form for offentligt-private partnerskab, hvorerhvervslivet fastsætter ambitiøse forskningsdagsordener og forvalter indkaldelser af forslag, somsamler erhvervslivet (heriblandt innovative SMV'er), universiteter og forskningslaboratorier samtandre grupper og brugere.
3
Private investeringer fremmes gennem fælles teknologiinitiativerInvesteringer i EU's luftfartsindustri fremmes:Initiativet Clean Sky 2 skal udvikle nyeteknologier til det civile luftfartsmarked med henblik på at nedbringe forureningen, reducereenergiforbruget, sænke støjniveauet og sikre den europæiske luftfartsindustris internationalekonkurrenceevne.Nye lægemidler udvikles hurtigere i EU:Initiativet vedrørende innovative lægemidler 2 skalbidrage til udviklingen af banebrydende vacciner, lægemidler og behandlinger, som skal løseEuropas voksende sundhedsproblemer, især kroniske og neurodegenerative sygdomme.Brint- og brændselscelleteknologier sætter gang i Europa:Initiativet vedrørendebrændselsceller og brint 2 skal i stort omfang vise mulighederne for at anvende disse teknologiersom konkurrencedygtigt energilagringsmedie.EU's grundlag for elektronisk design og produktion fremmes:Initiativet vedrørendeelektroniske komponenter og systemer - en sammenlægning af to tidligere initiativer - skal sætteskub i Europas produktionskapacitet i denne sektor, som er vigtig for produkt- ogproduktivitetsinnovation i økonomien som helhed.Potentialet ved EU's spirende biobaserede industrielle sektor skal udnyttes:Det nyeinitiativ vedrørende udviklingen af biobaserede industrier skal omarbejde affald fra landbrug ogskovbrug til biobaserede produkter i kommerciel målestok. Det vil skabe grøn vækst og betydeligenye beskæftigelsesmuligheder, produkter og markeder.
SUCCESHISTORIENYE TEKNOLOGIER SKAL REDUCERESTØJ OG EMISSIONER FRA FLYFørste fase af Clean Sky-partnerskabet har resulteret i enrække banebrydende teknologier, som har gennemgået denafprøvningivindtunnellen,dererafgørendeforvidereudviklingen. Et af resultaterne ervingen med naturliglaminar strømning.Denne nye vinge har potentiale tilmarkantatnedbringefriktionogmedførebrændstofbesparelser på op til 4 %.To andre innovative teknologier, der er udviklet under Clean Sky, dvs.Open Rotor(en innovativtype flymotor) og systemer til afisning og forebyggelse af isdannelse på vinger, har ogsågennemgået en succesfuld afprøvning i vindtunnellen og er klar til videreudvikling. Rolls Royce ogSNECMA har foretaget en positiv vurdering af denne innovative type motordesign. Clean Sky 1løber i perioden 2008-2017.
4
SUCCESHISTORIEHØJE MÅLSÆTNINGER I KAMPENMOD AUTISMEOmkring 1 barn ud af 100 er autist.EU-AIMS-projekteterverdens største indsats mod autisme, hvilket giver Europa encentral placering inden for forskning på området. Projektetsamler 14 europæiske universiteter, seks store europæiskemedicinalvirksomheder,velgørendeorganisationer,repræsentanter for patienter og omsorgspersoner samt treinnovative mindre virksomheder. Projektets samlede finansiering er på 29 mio. EUR, hvoraf 9,5mio. EUR kommer fra medicinalvirksomheder. Dette enestående partnerskab har - blandt andrebanebrydende resultater - allerede skaffet ny viden om lidelsens genetiske oprindelse og udpegetnæsten 5 000 nye mutationer. Projektets succes vil være afgørende for udviklingen af nye, sikre ogeffektive lægemidler og terapiformer mod autisme hos både børn og voksne. Projektet løber iperioden fra april 2012 til april 2017.Udover fælles teknologiinitiativer vil der under Horisont 2020 også blive iværksat andre strategiskepartnerskaber med erhvervslivet. Indtil videre er der lanceret otte, som omfatterenergieffektivebygninger,grønnekøretøjer,fremtidensfabrikker,forarbejdningsindustrien,robotteknologi, fotonik, højtydende databehandling og 5G til fremtidens internet.Partnerskaberne vil mobilisere mere end6 mia. EURi investeringer, som skal fordeles ved hjælpaf udbud under Horisont 2020. Hver euro fra offentlige midler forventes at udløse yderligereinvesteringer på mellem 3 og 10 EUR til udvikling af nye teknologier, produkter og tjenester.
SUCCESHISTORIENYE MATERIALER TIL NYE BATTERIERLithium-ion-batteriteknologi har banet vejen for udbredelsenaf en ny generation af elektriske køretøjer, for ikke at tale omgenerering af strøm til et væld af energikrævende bærbareenheder. Forskerne prøver at finde nye måder, hvorpåteknologiens effektivitet kan forbedres, og adskilligeEU-projekter såsomSOMABATarbejder med fremstilling afprototyper med stort potentiale. Eksperter er imidlertid enigeom, at der, for at vi kan bevæge os ud over den forventede grænse forlithium-ion-batteriteknologien på 250 Wh/kg, er brug for den generation af batterier, der kommerefter lithium-ion-batterierne. Den nye Li-air teknologi, der er udviklet under projektetLABOHRerved at blive vurderet, mens projektetORIONskuer 5-10 år frem i tiden med nye alternativer i formaf organisk-uorganiske hybrider, som kan anvendes til energiomdannelse og -lagring, hvilket kangøre EU til markedsførende på området. SOMABAT og ORION blev begge afsluttet i 2013. LABOHRstartede i april 2011 og vil blive afsluttet i marts 2014.
Støtte til centrale støtteteknologierCentrale støtteteknologier, dvs. mikro- og nanoelektronik, nanoteknologi, industriel bioteknologi,fotonik, avancerede materialer og produktion, definerer funktionsdygtigheden ved mange af deprodukter og anordninger, som præger vores dagligdag. De fremmer innovationen i mangetraditionelle og nyopståede sektorer og er allerede en vigtig kilde til beskæftigelse i Europa. Globaltset skønnes markedet at nå en værdi på mere end 1 billion EUR inden 2015, men det er kun dem,der behersker disse centrale støtteteknologier og forstår at indarbejde dem i nye produkter, somkommer til at høste fordelene. Europa indtager for øjeblikket den globale førerposition i udviklingenaf disse teknologier og skal bevare denne føring. Med udgangspunkt i disse styrkerer Horisont2020 det største særskilte støtteinstrument i Europa for centrale støtteteknologier.
5
SUCCESHISTORIENANOPARTIKLER TIL DIAGNOSE OGBEHANDLING AF ALZHEIMERS SYGDOMDet EU-finansierede projektNADudvikler innovativebehandlinger med nanopartikler mod Alzheimers. Holdet bagprojektet har udviklet nanopartikler, der er i stand til atkrydse blod-hjerne barrieren, så MR- eller PET-scanninger afhjernen kan afsløre sygdommen. Projektet bekræfterligeledes potentialet ved nanopartikler, der kan "bære"terapeutiske stoffer ind gennem hjernebarrieren og forhindrepeptidet beta-amyloid i at ophobe sig og udløse sygdommen. Projektet løb mellem september 2008og august 2013.
Udvikling af erhvervslivets kvalifikationsgrundlagDet er afgørende for udviklingen af de tværfaglige færdigheder, som industrien har brug for, atbarriererne mellem den akademiske sektor og andre sektorer som handel og erhverv nedbrydes.Gennem Marie Skłodowska-Curie-aktiviteterne spiller virksomhederne en vigtig rolle for udviklingenaf de menneskelige ressourcer bag forskning og innovation for at sikre, at den næste generation afforskere har de færdigheder, der kan opfylde erhvervslivets behov. Det innovativeuddannelsesnetværk Marie Skłodowska-Curie, herunder europæiske ph.d.-studier i industrien, vilinvestere mere end3 mia. EURi uddannelsen af 25 000 ph.d.-kandidater, så de får de forsknings-og innovationsfærdigheder, der er nødvendige for at øge deres beskæftigelsesegnethed i allesektorer.
Der skal sættes skub i Europas innovative SMV'erLangt over 90 % af alle europæiske virksomheder er SMV'er. De står for to ud af tre job i denprivate sektor og bidrager med mere end halvdelen af den samlede merværdi skabt afvirksomheder i EU. SMV'erne er i stigende grad nødt til at være innovative og internationale for atbevare deres konkurrenceevne. Horisont 2020 er i den forbindelse det ideelle værktøj, fordi det gørdet nemt for SMV'erne at deltage og øge deres innovationspotentiale. De kan indgå isamarbejdsprojekter som del af et konsortium eller gennem et nyt SMV-specifikt instrument søgeskræddersyet støtte i forbindelse med omsætning af idéer, der er på forkant med udviklingen, ogsåledes gå fra idé til produkt. Risikodelingsinstrumenterne er blevet mere fokuserede på SMV'erne,og ved at udnytte videnstrekanten vil videns- og innovationsfællesskaberne inden for DetEuropæiske Teknologiske Institut (EIT) fortsat udklække nye virksomheder.Mindst 8,7 mia. EURforventes øremærket til SMV'erne under Horisont 2020.
Et særligt instrument, der skal støtte omsætningen af idéer til praksisHorisont 2020 indeholder et nyt SMV-specifikt instrument, der skal hjælpe små og mellemstorevirksomheder i alle faser af innovationscyklussen lige fra idé til produkt, hvad enten der er tale omhøjteknologiske og forskningsbaserede SMV'er eller ikke-forskningsbaserede, sociale ellertjenestebaserede SMV'er. Instrumentet er et virksomhedscentreret initiativ, hvis specifikke formåler at udfylde finansieringshuller for tidlige forsknings- og innovationsaktiviteter med høj risiko oghjælpe dem med at markedsføre nye produkter og tjenester og blive globale innovationsledere.
6
Nøglefakta‒ EU har under det foregående EU-forskningsprogram (RP7) bidraget med næsten 6 mia. EUR til22 320 SMV'er.
‒ Under Horisont 2020 bør den integrerede tilgang og forenklingsbestræbelserne føre til, atmindst 20 %, eller mindst 8,7 mia. EUR, af de samlede budgetter for de specifikke mål"Lederskab inden for støtte- og industriteknologier" og "Samfundsmæssige udfordringer" går tilSMV'erne. Heraf vil mindst 3 mia. EUR blive tildelt SMV-instrumentet.
Lettere adgang til finansiering af forskning og innovationDet er p.t. meget svært at skaffe finansiering på rimelige vilkår, især til forsknings-, udviklings- oginnovationsaktiviteter (FUI), fordi banker og investorer ser FUI som mere risikable. Det er særligsvært for nye virksomheder og nyere SMV'er, som i høj grad er afhængige af eksternefinansieringskilder, at finde finansieringsmuligheder, eftersom de få eller ingen resultater har atreferere til og ofte ikke kan stille sikkerhed. EU kan hjælpe. Gennem finansieringsfaciliteten forrisikodeling (RSFF) under det forrige EU-forskningsprogram er der mobiliset lån på i alt13 mia. EURtil FUI ved hjælp af1 mia. EURfra EU-budgettet, som blev modsvaret af1 mia. EURaf Den Europæiske Investeringsbanks egne midler. Indtil videre harrisikodelingsinstrumentet skaffet mere end1,2 mia. EURi garantier og regarantier til 23 bankerog garantiselskaber, hvilket vil gøre det muligt for disse at støtte ca. 3 000 innovative SMV'er ogsmå midcaps gennem lån, finansiel leasing og lånegarantier.Horisont 2020 gør i høj grad brug af finansielle instrumenter med det formål at tiltrække endnuflere investeringer - både offentlige og private - til FUI. For første gang vil programmet støtteegenkapitalinvesteringer, herunder investeringer fra business angels og ventureinvestorer, iinnovative virksomheder (primært SMV'er), der befinder sig på et tidligt udviklingsstadium.Programmet vil også teste en ordning, hvor fonde og kontorer for teknologioverførsel deltager iinvesteringen. Ud af et samlet budget på2,84 mia. EUR,der dækker låne- ogegenkapitalinstrumenter og ledsageforanstaltninger, vil mindst en tredjedel formentlig blive tildeltSMV'er og små midcaps.
7
SUCCESHISTORIEFORSKNING SKAL UDVIKLE RENEREMOTORERHvis biler skal blive mere miljøvenlige, er der behov forgennemgribende nye metoder, der kan drive deres motorer.Den østrigske midcapAVLforsøger at udvikle merebæredygtige køreteknologier. Et lån på 30 mio. EUR underRSFF støtter virksomhedens forskning i hybridsystemer,forbrændings- og dieselmotorer, transmissionssystemer,elmotorer, batterier og simulationssoftware. Projektet løber iperioden fra december 2011 til december 2014.
Videnstrekanten i praksisDer er under ledelse afDet Europæiske Institut for Innovation og Teknologilanceret trevidens- og innovationsfællesskaber (VIF), som ermålrettet klimaforandringer, informations-og kommunikationsteknologier og vedvarende energi.Deres arbejde er i verdensklasse ogdækker hele værdikæden fra uddannelse til F&U, demonstration, virksomhedskuvøser,markedsføring og salg. Fem nye VIF'er vil blive oprettet under Horisont 2020 og forventes attilbyde uddannelse til mere end 20 000 nyuddannede og føre til opstart af ca. 600 nyevirksomheder. Der vil antageligt blive mobiliseret7,5 mia. EURtil innovation.SUCCESHISTORIEENERGIEFFEKTIVITET SOM KILDETIL ERHVERV OG BESKÆFTIGELSEProjektetKIC InnoEnergyhar startetSolabCool- en nyvirksomhed, som markedsfører produkter, der anvenderaffald eller miljøvenligt produceret varme til at drivehøjeffektive kølesystemer. Idéen er nu blevet til enproduktionsvirksomhed med 7 ansatte fordelt påproduktion og salg. KIC InnoEnergy begyndte i 2010 og vilvare i 7-15 år.
Og derudover ...Innovation for samfundet - sammen med erhvervslivet og SMV'erneHorisont 2020 har især som mål at tackle nogle af de vigtigste samfundsmæssige problemer, vi hari Europa i dag. Erhvervslivet vil spille en afgørende rolle for løsningen af disse problemer, og det vilskabe betydelige nye markedsmuligheder for hurtige og innovative SMV'er med innovativeprodukter og tjenester.
8
EU har opstillet syv prioriterede udfordringer, hvor målrettede investeringer i forskning oginnovation kan have en reel virkning. Der er tale om aktiviteter lige fra forskning til markedsføringmed et nyt fokus på innovationsrelaterede aktiviteter såsom pilot- og demonstrationsprojekter ogprøveanlæg samt støtte til offentlige indkøb og markedsføring.Finansieringen koncentrerer sig om følgende udfordringer:sundhed, demografisk udvikling og trivselfødevaresikkerhed, bæredygtigt landbrug og skovbrug, havforskning og forskning iindre vandveje og bioøkonomisikker, ren og effektiv energiintelligent, grøn og integreret transportklimaindsats, ressourceeffektivitet og råvarerEuropa i en verden i forandring - rummelige, innovative og reflekterende samfundsikre samfund - beskytte Europas og dets borgeres frihed og sikkerhed.
SUCCESHISTORIELAGRING AF TERMISK ENERGIEfterspørgslen på opvarmning eller afkøling udgør ca. 50 % afEU's samlede energiforbrug. Derfor er der brug for, atindustrien finder innovative løsninger.En mulighed er at lagre termisk energi og bruge det senere tilopvarmnings- og afkølingsformål og elektricitetsproduktion.Takket være det EU-finansierede projekt

Green Solar Cities

har Salzburg nu et soldrevet varmekraftværk, der forsyner287 lejligheder, en børnehave, et kollegium, andreopgraderede huse og dele af et industriområde med varme fra 2 000 m� solfangere. Projektet løberi perioden fra juni 2008 til maj 2014.
Frontlinjeforskning sår frøene til fremtidens virksomhederUden investeringer i ekspertisebaseret frontlinjeforskning vil EU miste et strategisk aktiv, somdanner grundlag for innovation og teknologiske fremskridt, og som ofte udgør kimen til helt nyevirksomheder og markeder.Den frontlinjeforskning, somDet Europæiske Forskningsrådstøtter, vælges udelukkende ud frakvalitetskriterier. Men når forskningen fører til uventede teknologiske gennembrud, stillerHorisont 2020 de midler til rådighed, som kan hjælpe arbejdet videre til de næste faser. Støtten tilfremtidige og nye teknologiervil gøre det muligt for forskerne at omsætte resultaterne fra denvidenskabelige grundforskning til nye teknologier, som herefter kan anvendes af industrien oghøjteknologiske SMV'er, så vi bevarer vores topplacering i den globale konkurrence. Horisont 2020vil ligeledes udstyre Europa medforskningsinfrastruktureri verdensklasse, som er tilgængeligefor alle forskere i Europa, så de kan udnytte deres potentiale for videnskabelige fremskridt oginnovation fuldt ud.
Flere oplysninger om Horisont 2020:http://ec.europa.eu/programmes/horizon2020/en
9