Det Udenrigspolitiske Nævn 2013-14
UPN Alm.del Bilag 149
Offentligt
Tjenesteydelser: udnyttelse afpotentialet for vækst og jobsKommissionens bidragtil Det Europæiske Råd20.-21. marts 2014
ForordTjenesteydelser står for mere end 70 % af BNP i gennemsnitmedlemsstater.Tjenesteydelser skaber beskæftigelse ogharvækstpotentiale.foretalle voresbetydeligt
Kommissionen har i den årlige vækstundersøgelse systematisk understreget, hvor storbetydning tjenesteydelser har, og har anbefalet strukturreformer i medlemsstaterne.Nogle af medlemsstaterne har gennemført vidtrækkende reformer, men der bør gøresflere overordnede reformbestræbelser, hvis konkurrenceevnen skal forbedres, og enbæredygtig økonomisk genopretning skal kunne sikres i Unionen.Kommissionen og medlemsstaterne har også taget vigtige skridt til at sikregennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet og har fjernet urimelige barrierer ogmoderniseret reguleringsrammen for tjenesteydelser i forskellige sektorer. Men der erstadig meget, der skal gøres.Alt for mange tjenesteudbydere støder stadigvæk på restriktioner i forbindelse med deresretlige form og ejerstruktur, for eksempel restriktioner angående kapitalejerskabskrav.Kravene til retlig form og aktiekapital kan være en hindring for fri etablering og kanendog gøre, at det er umuligt at oprette datterselskaber eller skabe multidisciplinærpraksis i hele EU. De kan også begrænse adgangen til udefrakommende kapital.Derudover kan manglen på grænseoverskridende forsikringsdækning i betydelig gradvære til hinder for grænseoverskridende levering af tjenesteydelser.Andre væsentlige barrierer for at komme indenfor eller for at praktisere, for eksempelbegrænsninger for kommerciel kommunikation, kvoter eller territoriale restriktioner, erder stadig mange af i en række sektorer. Medlemsstaterne bør fortsat se nøje på behovetfor og omfanget af disse restriktioner og på, om de legitime mål af almen interesse ikkevil kunne nås med mindre restriktive alternative foranstaltninger. Ved en mere ambitiøsgennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet vil der kunne opnås en ekstra samletøkonomisk gevinst på omkring 2,6 % af EU's BNP, hvilket vil kunne få en positivindvirkning på beskæftigelsen.Kommissionen vil fortsætte med nøje at overvåge medlemsstaternes reformer inden forspecifikke tjenesteydelsessektorer, navnlig som led i Europa 2020-strategien og gennemdet europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker. Kommissionen vilvidereudbygge sine overvågningsværktøjer med en mere indgående kvantitativ ogkvalitativredegørelseomsektorrettedeognationalereformervedrørendetjenesteydelser. Resultaterne af analyserne vil blive medtaget i de årligefremskridtsrapporter om nationale reformer vedrørende tjenesteydelser, som er en del afde årlige rapporter om integrationen i det indre marked.
José Manuel BARROSOFormand for Europa-Kommissionen
Det indre marked for tjenesteydelser og dets betydning idagTjenesteydelser spiller en fremtrædende rolle i alle dele af europæisk økonomi.Tjenesteydelsessektoren (bortset fra statslige og offentlige tjenesteydelser) står for 71 % af EU's BNP(graf 1). Tjenesteydelsessektoren spiller også en vigtig rolle med hensyn til jobs: i gennemsnit 67 % afden samlede beskæftigelse (graf 2), selv om procentdelen varierer fra en medlemsstat til en anden.Mere handel med tjenesteydelser inden for Den Europæiske Union kan skabe flere jobs, være med tilat efterkomme den indenlandske efterspørgsel og øge EU's eksport til tredjelande. Større vækst ogbedre konkurrenceevne inden for tjenesteydelser er også afgørende for økonomien som helhed: derskelnes i stadig mindre grad mellem varer og tjenesteydelser på markederne. Grænserne bliver mereog mere flydende, og det erkendes i vide kredse, at industri og tjenesteydelser skal anskues under ét.Det erkendes i vide kredse, at der er behov for yderligere integration i det indre marked fortjenesteydelser, blandt andet i Mario Montis rapport om en ny strategi for det indre marked fra2010. I begge Kommissionens forslag tilakterne for det indre marked I og IIblev der peget på tolvløftestænger, der kunne give mere vækst i det indre marked, og tjenesteydelsessektoren var en aftopprioriteterne.I de seneste fire år har Den Europæiske Union og medlemsstaterne arbejdet på at få en meredynamisk, konkurrencedygtig tjenesteydelsessektor, blandt andet gennem nationale reformer aftjenesteydelsesmarkedet inden for det europæiske semester og en ambitiøs gennemførelse aftjenesteydelsesdirektivet1.Der er gjort gode fremskridt, og i nogle af medlemsstaterne er der indført vidtrækkende reformer.Der kan dog stadig gøres mere for at udnytte det fulde potentiale i tjenesteydelser. I den årligevækstundersøgelse for 2014 peges der på reformer inden for tjenesteydelsesmarkedet og enambitiøs gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet som vigtige foranstaltninger, der kan fremmevækst og konkurrenceevne i dag og i morgen.Det Europæiske Råd opfordrede i oktober 2013 Kommissionen og medlemsstaterne til at forelæggeårlige fremskridtsrapporter om de nationale reformer vedrørende tjenesteydelser. Dissefremskridtsrapporter skal bygge på det tætte samarbejde med medlemsstaterne inden for rammerneaf processen med det europæiske semester og gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet, og de vilindgå som en del af de årlige rapporter om integrationen i det indre marked, der starter her tilefteråret.
1
Meddelelse af 8. juni 2012 (COM(2012) 261 final) om gennemførelse af servicedirektivet. Partnerskab for ny vækst iservicesektoren 2012-2015.
1
Udnyttelseafdettjenesteydelsesdirektivet
fulde
potentiale
i
Tjenesteydelsesdirektivet er et af nøgleinstrumenterne til at få det indre marked til at fungere forbåde virksomheder og forbrugere. Det gør, at virksomheder kan oprette datterselskaber eller filialer iandre medlemsstater eller tilbyde grænseoverskridende tjenesteydelser fra den medlemsstat, hvorde er hjemmehørende.Tjenesteydelsesdirektivet dækker en bred vifte af økonomiske aktiviteter,som udgør 46 % af EU's BNP2. Mange andre tjenesteydelsessektorer er omfattet af specifik EU-lovgivning, blandt andet energi, finansielle tjenesteydelser, posttjenester, telekommunikation,turisme og transport. Med gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet er tusinder af nationale loveog forskrifter allerede blevet ophævet eller tilpasset. Tjenesteydelsesdirektivet kræver, atmedlemsstaterne mindsker bureaukrati, at de øger gennemsigtigheden for virksomheder ogforbrugere, at de fjerner uberettigede eller uforholdsmæssige krav, og at de indfører erhvervsvenligee-forvaltningsportaler (kvikskranker). Det forbyder forskelsbehandling på grundlag af nationaliteteller bopæl for forbrugere, der ønsker at købe tjenesteydelser et eller andet sted i det indre marked.I 2010 udførte Kommissionen og medlemsstaterne en "gensidigevalueringsproces"vedrørendegennemførelsen af direktivet. Som følge af denne evaluering blev der foretaget"effektivitetskontroller" for at vurdere tjenesteydelsesdirektivets interaktion med andre dele af EU-lovgivningen, f.eks. direktivet om e-handel3, direktivet om faglige kvalifikationer4ogpakkerejsedirektivet5. Forsikringsvilkårene for tjenesteudbydere i en grænseoverskridende kontekster også med i det igangværende arbejde.Kommissionen tager hårdt fat om overtrædelser af tjenesteydelsesdirektivet, for eksempel nårmedlemsstater diskriminerer på grundlag af bopæl eller nationalitet. Der er blevet igangsat næsten40 undersøgelser i den forbindelse. Medlemsstaterne har i de fleste tilfælde løst problemerne, og derer kun to tilfælde, hvor det har været nødvendigt at indlede en formel retssag.Gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet har bidraget direkte tilden digitale dagsorden forEuropa6ved at fremme interoperable e-forvaltningstjenester. Dekvikskranker,der er oprettet Ihenhold til tjenesteydelsesdirektivet, vil kunne fungere som egentlige e-forvaltningscentre.
Kvikskrankerformålet hermed er at gøre livet lettere for erhvervsliveten enkelt grænseflade med adgang til al information, der er nødvendig for at drivevirksomhedadministrative procedurer kan behandles online.
2
3456
Tjenesteydelsesdirektivet dækker følgende sektorer: turisme (3,2 % EU-BNP), kulturelle aktiviteter og sport (1,4 % EU-BNP),engrossalg og detailhandel (11,1 % EU-BNP), bygge og anlæg (6 % EU-BNP), fast ejendom (10,9 % EU-BNP), forretningsservice(11,7 % EU-BNP), andre tjenesteydelser (f.eks. reparation) (1,6 % EU-BNP).Direktiv 2000/31/EF om e-handel.Direktiv 2005/36/EF om gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer.Direktiv 90/314/EØF om pakkerejser, herunder pakkeferier og pakketure.https://ec.europa.eu/digital-agenda/en
2
Tjenesteydelsesdirektivet har ført til administrativ forenkling og samtidig betydet, at nationale,regionale og lokale myndigheder får brug for et effektivt elektronisk netværk for at gøreprocedurerne for tjenesteudbydere hurtigere. "Detindre markeds informationssystem"gør detadministrative samarbejde lettere, og det er derfor blevet udvidet til at omfatte andre områder udenfor tjenesteydelsesdirektivet (faglige kvalifikationer, udstationering af arbejdstagere,patientrettigheder mm.).
Det indre markeds informationssystem (IMI)elektronisk system oprettet af Europa-Kommissionenforbinder over 7000 myndigheder i hele EUstøtter gennemførelsen af adskillige dele af lovgivningen: faglige kvalifikationer,tjenesteydelser,pengetransport,udstationeringafarbejdstagere,e-handel,patientrettighederhjælper myndighederne til let og hurtigt at udveksle oplysninger på deres eget sprog og til atovervåge tjenesteudbydere og deres aktiviteterfremmer fri bevægelighed for tjenesteydelser i hele EU
Men med den foreløbige gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet (graf 3) er det kun omkring entredjedel af det forventede fulde økonomiske potentiale, der er blevet udnyttet. Kommissionen harderfor opfordret medlemsstaterne til at stræbe efter en mere ambitiøs gennemførelse aftjenesteydelsesdirektivet (sePartnerskab for ny vækst i servicesektoren – 2012-20157) for atudnytte den potentielle, ekstra samlede økonomiske gevinst på omkring 2,6 % af EU's BNP, somKommissionen har anslået.
Eksemplerpåuddybningafintegrationentjenesteydelsesmarkedet på europæisk plan
af
Samtidig med den ambitiøse gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet er der på europæisk planblevet vedtaget supplerende foranstaltninger, der har en indvirkning på mangetjenesteydelsessektorer. E-handeldirektivet8udgør den grundlæggende lovramme for onlinetjenester, herunder elektronisk handel i det indre marked. Direktivet om udstationering afarbejdstagere9, som giver retssikkerhed for tjenesteudbydere og deres arbejdstagere, bør suppleresmed et direktiv angående håndhævelse10.
7
89
10
Meddelelse af 8. juni 2012 (COM(2012) 261 final) om gennemførelse af servicedirektivet. Partnerskab for ny vækst iservicesektoren 2012-2015 og tre arbejdsdokumenter for Kommissionen (SWD). Det første SWD indeholder detaljeredeoplysninger om gennemførelsen af direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indre marked; det andet SWD sigter mod at fåfastlagt retningslinjer for anvendelsen af artikel 20, stk. 2, i tjenesteydelsesdirektivet; og det tredje SWD fokuserer påresultaterne af kontrollerne af det indre marked for tjenesteydelser (bygge og anlæg, forretningsydelser og turisme).Direktiv 2000/31/EF om e-handel.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 af 16. december 1996 om udstationering afarbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser.Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstageresom led i udveksling af tjenesteydelser – 8040/12+COR1-COM(2012) 131 final.
3
Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse findes i mange tjenesteydelsessektorer, og det erstadig anerkendt, at de har en særlig betydning (se Kommissionens meddelelse af 20. december 2011omen kvalitetsramme for tjenesteydelser af almen interesse i Europa11).EU'ssektor for erhvervsmæssige tjenesteydelserblev ændret i november 2013 for at gøre detlettere at få anerkendt erhvervsmæssige kvalifikationer og samtidig sikre et højt beskyttelsesniveaufor forbrugere og borgere. Detreviderede direktiv om erhvervsmæssige kvalifikationer12har bragtvigtige innovationer med sig, for eksempel det europæiske erhvervspas, som er et elektroniskdokument for visse mobile erhverv, der er reguleret i et stort antal medlemsstater, og med onlineprocedurer for anerkendelse.I oktober 2013 lancerede Kommissionen en gensidig evaluering af nationale bestemmelser omadgang til erhverv(graf 4). Der kan være gode grunde til, at der stadig findes nationalebestemmelser, for eksempel forbrugerbeskyttelse. Men ikke desto mindre kan overdrevne restriktivebetingelser for adgang til visse erhverv få borgere til at afholde sig fra eller endog forhindre dem i atkomme ind på arbejdsmarkedet. Denne gensidige evaluering bygger på en peer review-undersøgelse,som blev udført sammen med medlemsstaterne i 2012-2013 for fem erhverv (revisorer,skatterådgivere, arkitekter, patentagenter og dyrlæger) for at undersøgekravene til retlig form og tilaktiekapital.Som det fremgår af Kommissionens arbejdsdokument, der følger med meddelelsen fraoktober 201314, er disse krav ofte en hindring for virksomheder, der ønsker at oprette en filial eller etdatterselskab i en anden medlemsstat. Som det første vil Kommissionen om kort tid offentliggøre eneuropæisk køreplan for regulerede erhverv. De første resultater for en første klynge af sektorer vilblive præsenteret i den årlige rapport om integrationen i det indre marked i november 2014.En konkurrencedygtig detailsektor er afgørende for europæisk økonomi.En ud af fire europæiskevirksomheder er aktive inden for detailhandel eller engrossalg (graf 5) og står for et ud af syv jobs iEuropa. Sektoren har været påvirket af nationale markeders resultater og af forbrugsmønstre, hvilkethar indvirket på dens vækst siden 2009. Europæiske detailhandlere er blandt de bedste i verden, ogpå listen over topti detailhandlere i verden er de fem fra EU.Kommissionen har vedtaget enhandlingsplan for europæiske detailhandlere,hvori der er fastsat enstrategi, som skal forbedre detailsektorens konkurrenceevne og fremme sektorens økonomiske,miljømæssige og sociale resultater. Der er fem målsætninger i planen: at give forbrugerne mereindflydelse; at forbedre adgangen til detailtjenesteydelser; at få mere fair handelsforbindelser i heleforsyningskæden; at sammenkoble detail med innovation; og at skabe et bedre arbejdsmiljø idetailsektoren.Restriktioner for, hvordan og hvor outlet-butikker kan etableres,er afgørende forhindringer forøkonomiske aktører og påvirker konkurrencen i sektoren. Nogle af restriktionerne er berettigede, foreksempel krav til miljø, byplanlægning eller forbrugerbeskyttelse, men de bør ikke være ude afproportioner.I oktober 2013 lancerede Kommissionen en peer review-procedure sammen med medlemsstaternefor at få præciseret de eksisterende reguleringsrammer og fastslået bedste praksis, der vil kunnetjene som vejledning i medlemsstaterne.13
11
12
13
14
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg ogRegionsudvalget - En kvalitetsramme for tjenesteydelser af almen interesse i Europa, af 20.12.2011 KOM(2011) 900 final.Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelseaf erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp afinformationssystemet for det indre marked ("IMI-forordningen") (EUT L354, 28.12.2013).Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om evaluering afnationale bestemmelser om adgang til erhverv af 2.10.2013 (COM/2013/0676 final).Kommissionens arbejdsdokument fra 2. oktober 2013, der er et ledsagedokument til meddelelsen om evaluering af nationalebestemmelser om adgang til erhverv.
4
Reformer i medlemsstaterneI den årlige vækstundersøgelse blev der identificeret reformer af tjenesteydelsesmarkedet og enambitiøs gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet som vigtige elementer, der skulle fremme vækstog konkurrenceevne for i dag og i morgen. I de landespecifikke henstillinger bliver mange afmedlemsstaterne opfordret til at indføre specifikke foranstaltninger for at styrke konkurrencen ogåbne op for tjenesteydelsesmarkederne.For de fleste medlemsstater er det nødvendigt at træffe yderligere foranstaltninger for atgennemføre EU's regler om tjenesteydelser på nationalt plan og dermed fuldt ud gennemføretjenesteydelsesdirektivet (se Kommissionens indgående analyse af direktivets indvirkning15) og at gåvidere med de strukturreformdagsordener, som er blevet vedtaget i mange medlemsstater for atafhjælpe den økonomiske krise.Mange af medlemsstaterne er gået videre end kravene I tjenesteydelsesdirektivet og gennemføreryderligere reformer for at opnå mere økonomisk vækst. Der er ved at blive gennemført særligtvidtrækkende reformer i Spanien, Portugal, Italien, Grækenland, Polen, Slovenien og Tjekkiet.Formålet med disse reformer er at gøre det lettere for nye virksomheder at etablere sig, så de kantilbyde deres ydelser, eller for virksomheder at tilbyde grænseoverskridende ydelser i en andenmedlemsstat. Reformerne er omhandlet i de landespecifikke henstillinger under det europæiskesemester for styring af de økonomiske politikker.Ikke desto mindre er det nødvendigt med reformbestræbelser for at gøre yderligere fremskridt,forbedre konkurrenceevnen og samtidig sikre en robust genopretning. Som påpeget i mangelandespecifikke henstillinger kræver disse bestræbelser navnlig, at der gøres afgørende fremskridtmed hensyn til at fjerne overdrevne barrierer for tjenesteudbydere, og at der sker reformer inden forerhvervsmæssige tjenesteydelser; i detailsektoren og i bygge- og anlægssektoren.Markedsintegrationen for handel med tjenesteydelser viser en svag stigning fra 2004 til 2012, mender er store forskelle fra den ene medlemsstat til den anden (graf 6 og 7).Kommissionen overvåger og rapporterer om de fremskridt, der gøres inden for rammerne af deteuropæiske semester, og har først for nylig givet en tematisk oversigt over nøgleområder, som ermedtaget i henstillingerne inden for rammerne af den årlige vækstundersøgelse for 2014.Kommissionen vil videreudbygge sine overvågningsværktøjer med en mere indgående kvantitativ ogkvalitativ redegørelse om sektorrettede og nationale reformer vedrørende tjenesteydelser. Pågrundlag af det tætte samarbejde med medlemsstaterne inden for rammerne af det europæiskesemester og ekspertgruppen for tjenesteydelsesdirektivet, og på grundlag af det igangværendearbejde sammen med peer review-undersøgelsen om kravene til retlig form, kravene til aktiekapitalog gebyrer samt høringen om grænseoverskridende forsikringsdækning vil Kommissionen forelæggeårlige fremskridtsrapporter om nationale reformer inden for tjenesteydelser som led i de årligerapporter om integrationen i det indre marked.Med denne analyse vil der kunne identificeres yderligere prioriteter, blandt andet med henblik på atfå en mere ambitiøs tilgang til gennemførelsen af tjenesteydelsesdirektivet.
15
Arbejdsdokument med detaljerede oplysninger om gennemførelsen af direktiv 2006/123/EF om tjenesteydelser i det indremarked, der er offentliggjort som et bilag til meddelelsen af 8. juni 2012 (COM(2012) 261 final) om gennemførelse afservicedirektivet. Partnerskab for ny vækst i servicesektoren 2012 – 2015.
5
Tjenesteydelser bilagTjenesteydelser, undtaget statslige/offentlige tjenesteydelser, står for 71% af BNP...Sammensætning af EU27-BNP i 2011*Kultur og sport1,4%Turisme3,2%Engros & detail11,1%Bygge og anlæg6,0%
Andet(fremstilling, landbrug, minedrift)17,5%
Statslige/offentligetjenesteydelser11,7%
Andretjenesteydelser1,2%Av- og forlagsvirksomhed1,2%Sundhed og sociale ydelser7,4%Netværksydelser4,9%Transport4,5%Finansielle ydelser5,6%
Fastejendom10,9%
Forretnings-ydelser11,7%Andre ydelser (f.eks.reparation)1,6%
Kilde: Europa-Kommissionen*Beregningerne omfatter ikke HR.
… og 67% af beskæftigelsen i EUSammensætning af EU27-beskæftigelsen i 2011*Andet(fremstilling, landbrug, minedrift)19,3%Turisme4,8%Kultur og sport1,7%Engros & detail14,8%
Bygge og anlæg6,9%Statslige/offentligetjenesteydelser13,3%Fastejendom1,0%
Andretjenesteydelser3,0%Av- og forlagsvirksomhed0,8%Sundhed og sociale ydelser10,0%TransportNetværksydelser 4,2%2,6%
Forretnings-ydelser12,6%Andre ydelser (f.eks.reparation)2,2%Finansielle ydelser2,7%Kilde: Europa-Kommissionen*Beregningerne omfatter ikke HR.
Integreringen af tjenesteydelsessektorer uddybes fortsat…Intra-EU27 handel med tjenesteydelser pr. sektor, 2004-2012*
Personlige ydelser, kultur og fritidBygge og anlægForsikringKommunikationRoyalties og licensafgifterFinansielle ydelserComputer- og informationsydelserTransportRejserAndre forretningsydelserTjenesteydelser (ekskl. finansielle ydelser)Tjenesteydelser (i alt)123456 (% af BNP)
2004
2008
2012
Kilde: Europa-Kommissionen*Ratio (EU27 tjenesteydelseseksport + EU27 tjenesteydelsesimport)/2 udtrykt i % af BNP. Beregningerne omfatter ikke HR.
… Men niveauet for integrationen varierer betydeligt fra en medlemsstat til en andenIntra-EU27 handel med tjenesteydelser pr. medlemsstat, 2004-2012*
2004
2008
2012
(% af BNP)Kilde: Europa-Kommissionen•Ratio (EU27 tjenesteydelseseksport + EU27 tjenesteydelsesimport)/2 udtrykt i % af BNP. X-aksen går til 35%.•Beregningerne omfatter ikke HR.
En stor andel af detailhandlere har grænseoverskridende salgProcentdel af detailhandlere, som angiver, at de har haft salg i mindst ét EU-land ud overderes eget i 2012(% af respondenter)
Kilde: Europa-Kommissionen
Nogle sektorer er stærkt regulerede, hvilket kan hindre adgang til demFordeling af regulerede erhverv pr. sektor i EU27 i 2013*
Finansielle ydelser0,9%
Netværksydelser2,4%
Forretningsydelser14,9%Bygge og anlæg5,8%Fremstilling4,0%Fastejendom0,4%Transport8,1%Engros & detail2,4%
Sundhed og sociale ydelser44,6%
Offentligetjenesteydelser8,2%
Kilde: Europa-Kommissionen*Fordelingen er baseret på antallet af regulerede erhverv i hver sektor. Beregningerne omfatter ikke HR.
46% af EU's BNP er inden for tjenesteydelsesdirektivets anvendelsesområdeSammensætning af EU27 BNP i 2011*Andet (fremstilling,
landbrug, minedrift)
17,5%
Statslige/offentlige
tjenesteydelser
11,7%
Turisme
3,2%
Kultur og sport
1,4%
Engros & detail
11,1%
Bygge og anlæg
6,0%
Fast ejendom
10,9%
Andre tjenesteydelser
1,2%
Av- og forlagsvirksomhed
1,2%
Sundhed og sociale ydelser
7,4%
Forretningsydelser
11,7%
Netværksydelser
4,9%
Transport
4,5%
Finansielle ydelser
5,6%
Andre ydelser
(f.eks. reparation)
1,6%
Kilde: Europa-Kommissionen*Den farvede del til højre viser de sektorer, der er omfattet af tjenesteydelsesdirektivet. Beregningerne omfatter ikke HR.Fuld gennemførelse af tjenesteydelsesdirektivet kan generere væsentlige gevinsterIndvirkning af tjenesteydelsesdirektivet på BNP-niveauet, i 2011 og under fuld gennemførelse*(% af BNP i 2011)4.543.532.521.510.50
2011-gennemførelseFuld gennemførelse
Kilde: Europa-Kommissionen*I scenariet med fuld gennemførelse er det antaget, at hvert land er nået til en "fuldendt" barriereprofil, hvorsektorerne har barrierer, der svarer til gennemsnittet for de fem bedste lande i pågældende sektor i 2011.Beregningerne omfatter ikke HR.
