UPN, Alm.del - 2013-14 - Bilag 145: Notat om beretning om Danmarks indsats i Arktis, fra Rigsrevisionen

KONKLUSIONRigsrevisionen finder ministrenes redegørelser tilfredsstillende.Rigsrevisionen finder statsministerens initiativer vedrørende præcisering af ansvars-fordelingen for eftersøgnings- og redningsberedskabet (SAR) tilfredsstillende og vur-derer, at denne del af sagen kan afsluttes.Rigsrevisionen baserer denne del af konklusionen på følgende:Statsministeren oplyser, at det i november 2013 blev besluttet at samle en rækkeopgaver vedrørende SAR i Grønland – bortset fra skibes og flys udstyr og indret-ning og uddannelse af besætninger – hos forsvarsministeren pr. 1. januar 2014.Ministeren oplyser videre, at ansvarsfordelingen mellem politiet i Grønland (Ju-stitsministeriet) og Forsvaret (Forsvarsministeriet) nu er fastlagt entydigt.Ministerredegørelse

2. Rigsrevisionen afgav i september 2013 en beretning om Danmarks indsats i Arktis. Be-retningen handlede om de danske myndigheders indsatser for sikker sejlads, SAR-bered-skabet samt havmiljø og havmiljøberedskab i rigsfællesskabets dele af Arktis, dvs. Færøer-ne og Grønland. Rigsrevisionen igangsatte undersøgelsen på eget initiativ i september 2012som led i en fælles undersøgelse med rigsrevisionerne i de øvrige medlemslande fra Ark-tisk Råd. Formålet med undersøgelsen var at vurdere, om de danske myndigheders ansvarfor indsatserne i rigsfællesskabets dele af Arktis var klart fordelt, og om indsatserne svare-de til risikoen ved den øgede sejlads i området.Beretningen viste, at de danske myndigheder varetager en lang række opgaver i rigsfælles-skabets dele af Arktis. Mange af opgaverne løses under vanskelige klimatiske forhold ogover store geografiske afstande. Beretningen viste, at ansvaret for de indsatser, som dedanske myndigheder løser, var klart fordelt, om end ansvaret for SAR-operationer i vissetilfælde kunne præciseres. Indsatserne svarede ikke i alle tilfælde til risiciene ved den øge-de sejlads i de grønlandske farvande.3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, fandt de det foruroligende, at Danmarksindsats ikke i alle tilfælde var tilpasset de ændrede risici for mennesker og miljø, som føl-ger af den øgede sejlads i de grønlandske farvande.4. Dette notat indeholder Rigsrevisionens vurdering af de initiativer, som ministrene hariværksat som følge af beretningen.Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og påwww.ft.dk/Statsrevisorerne.II.Gennemgang af ministrenes redegørelser

5. Beretningen og Statsrevisorenes bemærkninger omhandlede danske myndighederskonkrete indsatser for sikker sejlads, SAR-beredskabet samt havmiljø og havmiljøbered-skab. Udenrigsministeriet, Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddan-nelser og Klima-, Energi- og Bygningsministeriet tager del i den danske indsats i rigsfæl-lesskabets dele af Arktis, men da beretningen ikke behandlede konkrete indsatser fra dis-se 3 ministerier, har de 3 ministre ingen bemærkninger til beretningen.Rigsrevisionen vurderer derfor i det følgende afsnit erhvervs- og vækstministerens og mil-jøministerens initiativer for sikker sejlads, statsministerens, justitsministerens og forsvars-ministerens initiativer for SAR-beredskabet samt forsvarsministerens og miljøministerensinitiativer for havmiljø og havmiljøberedskab.

Erhvervs- og vækstministerens og miljøministerens initiativer for sikker sejladsNationale og internationale tiltag for sikker sejlads6. Beretningen viste, at de danske myndigheder har forebyggende indsatser rettet mod atskabe sikre forhold for sejladsen i grønlandske farvande. Søfartsstyrelsen (Erhvervs- ogVækstministeriet) arbejder for at få vedtaget bindende internationale regler for sikker sejladsi Arktis (polarkoden), men reglerne vil tidligst træde i kraft i 2017. Sideløbende vil Søfarts-styrelsen med afsæt i national lovgivning – og i samarbejde med Grønlands selvstyre – ind-føre skærpede krav til sejlads i grønlandske farvande. Rigsrevisionens fandt i den forbindel-se, at Søfartsstyrelsen løbende bør afklare, hvordan internationale og nationale tiltag påområdet bedst kan forebygge skibsulykker i de grønlandske farvande.Statsrevisorerne bemærkede, at de fandt det særligt væsentligt, at de danske myndighederstyrker de forebyggende indsatser.7. Erhvervs- og vækstministeren oplyser, at ministeren tilslutter sig Rigsrevisionens anbe-faling om, at Søfartsstyrelsen løbende bør afklare, hvordan internationale og nationale til-tag på området bedst kan forebygge skibsulykker i de grønlandske farvande. Ministeren op-lyser videre, at bindende internationale regler i form af polarkoden forventes underskrevet i2014, og at polarkoden kan træde i kraft i 2017. Derudover oplyser ministeren, at skærpe-de nationale regler om skibes udstyr, besætningens kompetencer, sejladszoner, sejlads-planlægning, koordineret sejlads og lodspligt for større passagerskibe i grønlandske farvan-de er under udarbejdelse i samarbejde med Grønlands selvstyre. Ministeren forventer, atde skærpede krav træder i kraft i 2015.Forsvarsministeren oplyser – med henvisning til erhvervs- og vækstministerens redegørel-se – at Søfartsstyrelsen og Forsvarskommandoen har indledt et samarbejde om at under-søge, om Forsvarets skibe kan tildeles kontrolopgaver for at styrke sejladssikkerheden.Derudover samarbejder Søfartsstyrelsen og Forsvarskommandoen om at etablere en fæl-les hjemmeside med informationer om sikker sejlads, som sejlende kan drage nytte af vedsejlads i grønlandske farvande. Hjemmesiden forventes at kunne anvendes fra sommeren2015.8. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at erhvervs- og vækstministeren vil implemen-tere skærpede nationale tiltag og løbende afklare, hvordan internationale og nationale til-tag bedst kan forebygge skibsulykker i de grønlandske farvande. Rigsrevisionen vil følgedette arbejde.Søkortproduktion9. Beretningen viste også, at Geodatastyrelsen (Miljøministeriet) opdaterer og udarbejdernye søkort for bl.a. at undgå skibsulykker i de grønlandske farvande. Produktionen af sø-kort skal øges væsentligt for at nå det fastsatte mål om 73 søkort i 2018. Forudsætningenfor at nå målet er et nyt produktionssystem, som fortsat kræver udvikling, og styrelsen vilprioritere udviklingen af dette produktionssystem for at sikre, at målet om de 73 nye søkorti 2018 nås.10. Miljøministeren oplyser, at Geodatastyrelsens produktionssystem løbende optimeresfor at opnå en gradvis øget produktion pr. år frem mod 2018. Ministeren er af den klare for-ventning, at der vil være produceret 73 søkort for Grønland i 2018, da det er et prioriteretområde.11. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at miljøministeren prioriterer produktionen afsøkort. Rigsrevisionen vil følge ministerens arbejde med at sikre, at produktionen af søkortfor Grønland følger den fastlagte plan mod målet om 73 søkort i 2018.

Statsministerens, justitsministerens og forsvarsministerens initiativer for SAR-beredskabet12. Beretningen viste, at de danske myndigheders ansvarsfordeling ved SAR-beredskabeti Grønland generelt er klar. Ansvarsfordelingen mellem lokalredning og søredning kunne dogpræciseres. Samtidig viste beretningen, at SAR-udstyret er placeret i Danmark og på grundaf de klimatiske og geografiske forhold ikke kan nå frem til tidskritiske operationer, fx redningaf personer fra hurtigtsynkende skibe.Statsrevisorerne bemærkede, at der er behov for en styrket koordination og en klarere an-svarsfordeling mellem Justitsministeriet og Forsvarsministeriet i forbindelse med SAR-ind-satsen.13. Statsministeren oplyser, at det i november 2013 blev besluttet, at alle opgaver på er-hvervs- og vækstministerens og transportministerens områder vedrørende SAR i Grønland– bortset fra skibes og flys udstyr og indretning og uddannelse af besætninger – er overførttil forsvarsministeren pr. 1. januar 2014. Ministeren oplyser videre, at ansvarsfordelingenmellem politiet i Grønland (Justitsministeriet) og Forsvaret (Forsvarsministeriet) nu fastlæg-ges præcist ved aftalte stedsangivelser via koordinater. Ministeren oplyser, at dette giver enentydig afgrænsning.Justitsministeren henholder sig til statsministerens redegørelse.Forsvarsministeren henviser ligeledes til statsministerens redegørelse. Ministeren oplyserendvidere, at Forsvaret gennemfører en analyse af opgaveløsningen i Arktis, hvilket påSAR-området særligt vil omfatte SAR-udstyrets anvendelighed til tidskritiske og ikke-tids-kritiske opgaver samt udstyrets eventuelle placering.14. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at ansvarsfordelingen mellem politiet i Grøn-land (Justitsministeriet) og Forsvaret (Forsvarsministeriet) nu er fastlagt entydigt. Rigsrevi-sionen vil følge forsvarsministerens initiativer for så vidt angår SAR-udstyrets anvendelig-hed og eventuelle placering, baseret på resultaterne af analysen af opgaveløsningen i Ark-tis.Forsvarsministerens og miljøministerens initiativer for havmiljø og havmiljøbered-skab15. Beretningen viste, at Forsvaret ikke havde prioriteret sin opgave med at overvåge hav-miljøet og håndhæve havmiljølovgivningen i Grønland. Rigsrevisionen fandt, at Forsvars-ministeriet og Miljøministeriet i fællesskab burde vurdere, om opfølgningen på havmiljøan-ordningen kunne styrkes.16. Statsrevisorerne fandt, at Forsvarets indsats med at overvåge havmiljøet og håndhæ-ve havmiljøanordningen i Grønland havde været utilstrækkelig. Statsrevisorerne kritiseredei den forbindelse:at Forsvaret, siden havmiljøanordningen trådte i kraft i 2004, ikke havde kontrolleret,om reglerne blev overholdt, fx forebyggende kontrol med, om skibe overholdt reglernefor transport med forurenende stofferat Forsvaret ikke havde vurderet risikoen for forurening af havmiljøet i rigsfællesskabetsdele af Arktisat Forsvaret ikke havde sikret tilstrækkeligt uddannet personel og udstyr til at varetagekontrolopgaven.

17. Forsvarsministeren oplyser, at der fra september 2013 er indført forebyggende kontrolaf skibe i grønlandske farvande ved havmiljøanråb. I Forsvarskommandoens resultatkon-trakt for 2014 er det således beskrevet, at der skal gennemføres havmiljøanråb af 5 % af al-le handels- og fiskeskibe (inkl. tankskibe og krydstogtskibe) over 150 bruttotons i grønland-ske farvande. Dette svarer ifølge Forsvarsministeriets oplysninger til ca. 50 skibe. Ministe-ren oplyser videre, at der er udarbejdet en revideret havmiljøberedskabsplan, som skal si-kre en hurtigere og mere effektiv forureningsbekæmpelsesindsats i grønlandske farvande.Forsvarsministeren oplyser videre, at havmiljø indgår i den tidligere omtalte analyse af For-svarsministeriets opgaveløsning i Arktis. Der udføres sideløbende en risikoanalyse for hav-miljøet i Grønland. Begge analyser forventes afsluttet inden udgangen af 2014. Analysenaf ministeriets opgaveløsning i Arktis omfatter en vurdering af udstyret til bekæmpelse afforurening i arktiske forhold. Vurderingen vil belyse placeringen af udstyret og reaktionsti-den for at få udstyret ud til ulykkessteder. Risikoanalysen skal give et billede af de samlederisici for havmiljøet i Grønland til brug for både danske og grønlandske myndigheder.Forsvarsministeren oplyser endvidere, at supplerende uddannelse af udvalgt personale ergennemført, og at der fremadrettet vil være uddannede havmiljøspecialister tilknyttet alleForsvarets skibe i Arktis.18. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at forsvarsministeren har iværksat en rækkeinitiativer, der imødekommer den kritik, som Rigsrevisionen og Statsrevisorerne havde tilForsvarets indsatser vedrørende havmiljø og havmiljøberedskab.Rigsrevisionen vil følge initiativet med at få havmiljøspecialister ombord på Forsvarets ski-be i Arktis og Forsvarets kontrol med skibe i grønlandske farvande ved at gennemføre hav-miljøanråb. Rigsrevisionen forventer, at havmiljøanråbene udføres ud fra en betragtning omrisici for forurening af havmiljøet. Rigsrevisionen vil også følge forsvarsministerens initiati-ver baseret på resultaterne af analysen af opgaveløsningen i Arktis, hvilket i forhold til hav-miljøbeskyttelse inkluderer vurderinger af anvendeligheden og placeringen af udstyr til be-kæmpelse af havmiljøforurening.19. Miljøministeren oplyser, at Miljøministeriet vurderer, om der er behov for ændringer iretsgrundlaget for beskyttelse af havmiljøet i Grønland. Der er i den forbindelse igangsat etarbejde med at afklare myndighedskompetencerne i relation til havmiljøområdet i Grønland.Resultatet af dette arbejde forventes at foreligge i foråret 2014 og vil indgå i overvejelserneom revision af retsgrundlaget for beskyttelse af havmiljøet i Grønland.20. Rigsrevisionen finder miljøministerens initiativ tilfredsstillende og vil følge ministerensvurdering af behovet for opdatering af retsgrundlaget for beskyttelse af havmiljøet i Grøn-land. I den sammenhæng forventer Rigsrevisionen, at miljøministeren sammen med for-svarsministeren vurderer, om opfølgningen på havmiljøanordningen kan styrkes.III.Næste skridt i sagen

Arktisk Råds

Havmiljøanråb