Det Udenrigspolitiske Nævn 2013-14
UPN Alm.del Bilag 141
Offentligt
1342726_0001.png
1342726_0002.png
1342726_0003.png
1342726_0004.png
1342726_0005.png
1342726_0006.png
1342726_0007.png
1342726_0008.png
1342726_0009.png
1342726_0010.png
1342726_0011.png
1342726_0012.png
1342726_0013.png
1342726_0014.png
1342726_0015.png
1342726_0016.png
1342726_0017.png
1342726_0018.png
1342726_0019.png
1342726_0020.png
1342726_0021.png
1342726_0022.png
1342726_0023.png
1342726_0024.png
1342726_0025.png
UDENRIGSMINISTERIETCenter for Europa og Nordamerika
EUK, j.nr. 400.A.5-0-0Den 6. marts 2014
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 17. marts 2014SAMLENOTAT
1. Østlige Partnerskab /Ukraine ......................................................................................................22. Bosnien-Hercegovina ...................................................................................................................53. Mellemøsten .................................................................................................................................84. Sydlige naboer - Syrien ............................................................................................................... 105. Forberedelse af EU-Afrika topmødet ......................................................................................... 136. Energidiplomati.......................................................................................................................... 157. EU-Singapore Partnerskabs- og Samarbejdsaftale .................................................................... 188. Guineabugten .............................................................................................................................209. Sahel-strategien...........................................................................................................................2210. Den Centralafrikanske Republik (CAR) ...................................................................................24
1
1. Østlige Partnerskab /UkraineKOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméDrøftelsen forventes at have fokus på den alvorlige krise i Ukraine. Efter et ekstraordinært EU-udenrigsministermøde den 3. marts afholdes et ekstraordinært møde blandt EU’s stats- og regeringschefer torsdagd. 6. marts.2. BaggrundDer var på det ekstraordinære udenrigsministermøde om Ukraine d. 3. marts enighed i EU-kredsen om stærk fordømmelse af krænkelserne af Ukraines suverænitet og territorielle integritetved den aggressive fremfærd af de russiske væbnede styrker, samt opfordring til en fredelig løs-ning. Der var ligeledes i EU-kredsen enighed om, at relevante internationale organisationer skulleengageres i en løsning, herunder OSCE i form af bl.a. en international fact-finding og observati-onsmission, idet det dog fortsat er uvist, om Rusland vil acceptere en sådan mission. Det blevbesluttet, at Rusland må tage skridt til de-eskalering af den spændte situation. I modsat fald villedet få negative konsekvenser for EU-Rusland forholdet, konkret i form af eksempelvis suspen-dering af dialogen om visumliberalisering og suspendering af forhandlingerne om den såkaldteNy Aftale, ligesom EU vil overveje målrettede tiltag mod Rusland.Der blev udtrykt bekymring for den varslede såkaldte folkeafstemning den 30. marts på Krim omKrims selvstændighed, der, såfremt den gennemføres, vil kunne fastlåse situationen yderligere.I forhold til den nye ukrainske regering blev der opfordret til at vise tilbageholdenhed og sikre eninklusiv tilgang med lige respekt for alle befolkningsgrupper i Ukraine. I forhold til dette var dertilfredshed med, at den fungerende ukrainske præsident nu vil sikre, at parlamentets kontroversi-elle beslutning af 23. februar om begrænsning af brug af russisk, ikke bliver gennemført. Det sid-ste har været et særligt kritikpunkt fra Rusland.Endelig var der fra EU-kredsen opbakning til politisk og økonomisk støtte til Ukraine samt be-slutning om hurtigt at iværksætte indefrysning af aktiver tilhørende personer, der bar ansvar fortidligere brud på menneskerettighederne og medvirket til misbrug af offentlige midler.Moldova og Georgien, som i lighed med Ukraine har paraferet en associerings- og frihandelsafta-le med EU, har ikke overraskende udtrykt dyb bekymring over udviklingen og sat den i direktesammenhæng med Ukraines pro-europæiske kurs. I den sammenhæng er det nu endnu mere vig-tigt, at associerings- og frihandelsaftalerne undertegnes så hurtigt som muligt, og at Moldova ogGeorgien støttes frem mod undertegnelsen.Der var på det ekstraordinære rådsmøde d. 3. marts 2014 enighed om at bruge rådsmødet d. 17.marts 2014 til en bredere drøftelse af Det Østlige Partnerskab, men i lyset af den meget dynami-ske situation må det forventes, at hovedfokus for mødet vil være håndteringen af den akutte kri-se i Ukraine. Moldova og Georgien kan dog også blive bragt op.2
Det blev umiddelbart efter udenrigsministermødet bekræftet, at stats- og regeringscheferne vildrøfte situationen i Ukraine på et ekstraordinært møde torsdag den 6. marts 2014.3. Formål og indholdUdenrigsministermødet den 17. marts forventes at have hovedfokus på en drøftelse af den aktu-elle alvorlige krise i Ukraine og EU’s håndtering heraf, herunder i opfølgning på det ekstraordi-nære møde blandt EU’s stats- og regeringschefer torsdag d. 6. marts. Desuden forventes en kortdrøftelse af Moldova og Georgien. På det ekstraordinære udenrigsministermøde d. 3. marts blevder vedtaget rådskonklusioner, hvor EU-kredsen bl.a. udtrykte stærk fordømmelse af krænkel-serne af Ukraines suverænitet og territorielle integritet.4. Europa-Parlamentets udtalelserIkke relevant.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andres landes holdningerDer er i EU-kredsen enighed om stærkt at fordømme krænkelserne af Ukraines suverænitet ogterritoriale integritet ved den aggressive fremfærd af de russiske væbnede styrker og behovet forrussiske skridt til deeskalering af situationen samt opfordring til en fredelig løsning Der er ogsåenighed om, at relevante internationale organisationer skulle engageres i en løsning, herunderOSCE i form af bl.a. en international fact-finding og observationsmission. I forhold til den nyeukrainske regering er der enighed om at opfordre til at vise tilbageholdenhed og sikre en inklusivtilgang med lige respekt for alle befolkningsgrupper i Ukraine. Mens der ikke er fuld klarhedover, hvor langt de forskellige EU-lande er villige til at gå i tilfælde af manglende russiske skridttil deeskalering, er der enighed om behovet for negative konsekvenser for EU-Rusland forholdet.Forhandlingssituationen er flydende pga. den hastige udvikling af situationen i Ukraine. EU-landene er enige om at støtte Moldova og Georgien frem mod undertegnelse senest i august2014.10. Regeringens generelle holdningDen danske holdning til udviklingen i Ukraine er genstand for løbende overvejelser i takt med, atsituationen udvikler sig. Regeringen ser med stor alvor på situationen i Ukraine og tager på detskarpeste afstand fra Ruslands krænkelse af Ukraines suverænitet og territoriale integritet. Rege-ringen fordømmer de russiske militære styrkers aggressive handlinger. Samtidigt er det et væsent-ligt hensyn for regeringen, at EU og de øvrige samarbejdspartnere ikke bidrager til at eskalere3
krisen. Regeringen har arbejdet aktivt for at få alle multilaterale og bilaterale kanaler inddragetmhp. at bidrage til en nedtrapning af situationen og bringe alle parter til forhandlingsbordet bl.a.gennem etableringen af en international observatørmission i Ukraine. Det er samtidig vigtigt forregeringen, at man fortsat holder den nye ukrainske regering op på at sikre en inklusiv politiskproces i hele Ukraine.I forhold til Moldova og Georgien har man fra dansk side støttet en tidlig undertegnelse og gen-nemførelse af mere-for-mere princippet, der tilsiger, at landene også støttes finansielt.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Det Østlige Partnerskab/Ukraine har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-ring den 20. februar 2014.
4
2. Bosnien-HercegovinaKOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméRådet (FAC) ventes at drøfte situationen i Bosnien-Hercegovina på baggrund af den seneste tids folkelige protesteri landet. Overvejelserne blandt flere medlemslande i FUT’en og i stigende grad også i EU-Kommissionen går iretningen af en mere pragmatisk tilgang, der tager bestik af den brede politiske kontekst (herunder Dayton-aftalen)og stiller skarpt på den socioøkonomiske situation i landet bl.a. via implementeringen af de nødvendige strukturre-former.2. BaggrundSiden den 4. februar d.å. har der fundet demonstrationer/sociale protester vendt mod det politi-ske lederskab sted i mere end 20 byer i Bosnien-Hercegovina (BiH). Den oprindelige baggrundfor protesterne synes at være afskedigelser i forbindelse med virksomhedslukninger samt generel-le økonomiske og sociale vilkår. Demonstrationerne har generelt været fredelige, men med enkel-te episoder, hvor politi og offentlige bygninger er blevet angrebet af voldelige demonstranter.Det ser umiddelbart ud til, at protesterne ikke er etnisk motiverede, men alene rettet mod detbrede politiske lederskab, omfattende både bosniakker, serbere og kroater Protesterne er i dag afbegrænset omfang og finder sted på fredelig vis via mindre demonstrationer i en række byer.Udenrigsrådet har de senere år gentagende gange udtrykt bekymring for afsporingen af Bosnien-Hercegovinas EU-perspektiv, herunder særligt det bosniske politiske lederskabs manglende viljeog evne til at adressere de nødvendige politiske og økonomiske reformer (senest ved rådskonklu-sioner i december 2013). Protesterne synes at være en afspejling af denne manglende evne ogvilje.EU og Bosnien-Hercegovina underskrev i 2008 en Stabiliserings- og associeringsaftale, som vilsystematisere dialogen om påkrævede reformer inden for bl.a. økonomi, retsvæsen og korrupti-onsbekæmpelse. Aftalen er imidlertid endnu ikke trådt i kraft, idet EU hidtil har stillet krav om,at det bosniske politiske lederskab forinden enes om at gøre en troværdig indsats for at bringelandets forfatning i overensstemmelse med den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Detvil sige efterlevelse af den såkaldte ”Sejdic-Finci-afgørelse”, som fastslår, at alle etniske minorite-ter (og ikke kun serbere, kroater og bosniakker) skal kunne vælges til politiske embeder. Bosnien-Hercegovinas forfatning (der er et anneks til den såkaldte Dayton-aftale) anses i stigende gradsom en hæmsko for landets statsopbygningsprojekt, særligt grundet den etniske og geografiskefragmentering af landet i en række mere eller mindre autonome enheder med begrænset internsammenhængskraft. Udvidelseskommissær Füle og EU’s særlige repræsentant, Peter Sørensen(dansker), har siden foråret 2013 søgt at facilitere en løsning på Sejdic-Finci mellem de politiskeledere via den såkaldte højniveaudialog. Dette har dog ikke medført de ønskede resultater, ogFüle meddelte den 20. februar d.å. i et brev til EU’s høje repræsentant, Catherine Ashton, at dia-logen under hans ledelse nu er ophørt.Der udestår således en troværdig indsats for efterlevelse af Sejdic-Finci-afgørelsen og spørgsmå-let, der forventes drøftet på rådsmødet, er nu, hvorledes man i den nuværende situation bringer5
Bosnien-Hercegovina tilbage på EU-sporet. Overvejelserne i FUT’en – og i stigende grad ogsåEU-Kommissionen – går i retning af en mere pragmatisk tilgang, der tager bestik af den bredepolitiske kontekst (herunder Dayton-aftalen) og stiller skarpt på den socioøkonomiske situation ilandet, bl.a. via implementeringen af de nødvendige strukturreformer.3. Formål og indholdForventningen er, at Udenrigsrådet vil drøfte situationen i Bosnien-Hercegovina, herunder mu-lighederne for en bredere og mere pragmatisk tilgang til fornyet fremdrift i landets EU-spor.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauet.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerEn række toneangivende medlemslande forventes at bakke op om, at EU adresserer den fastlåstesituation i Bosnien i en bredere politisk kontekst. Der har ligeledes længe været presset på for enbred drøftelse på udenrigsministerniveau af Bosnien-Hercegovina, og man bakker således op om,at fremdrift i EU-sporet bør sikres ved en bredere politisk tilgang.Herudover er der blandt medlemslandene et ønske om bl.a. at adressere Bosnien-Hercegovinasproblemer inden for retsvæsen og korruption samt i forhold til manglen på intern koordinationmellem landets mange decentrale led via én samlet EU-koordinationsmekanisme. Sidstnævnte erbl.a. en forudsætning for, at landet kommer i betragtning til anden runde af EU’s førtiltrædelses-bistand (2014-2020).Der udestår stadig en konkretisering af, hvorledes en bredere og mere pragmatisk tilgang skaludkrystalliseres, herunder hvilke krav/benchmarks der skal stilles til det bosniske politiske leder-skab. Drøftelsen forventes derfor at antage en mere overordnet karakter.10. Regeringens generelle holdningRegeringen bakker op om Bosnien-Hercegovinas EU-perspektiv og finder, at en bredere tilgangtil fornyet fremdrift i landets EU-spor kan støttes. Dog bør man i EU gør sig sine forberedelserordentlig fsva. hvilke mål og krav man vil sigte efter i en sådan tilgang, inden man over for depolitiske ledere i Bosnien-Hercegovina ændrer spor.6
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 15. november2013.
7
3. MellemøstenKOM-dokument foreligger ikkeRevideret notat.1. ResuméRådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af de igangværende fredsforhandlinger mellem Israel ogPalæstina. I den forbindelse vil der være fokus på EU’s rolle i fredsprocessen. Der forventes ikke vedtagetrådskonklusioner.2. BaggrundDet er forventningen, at USA´s udenrigsminister, John Kerry, inden det forudsete ni-månedersforhandlingsforløb udløber ultimo april 2014 vil præsentere Israel og Palæstina for et udkast tilen aftalt ramme (”agreed framework”) for de videre forhandlinger. Denne ramme forventes atindeholde målsætninger for en løsning af de centrale problemstillinger, herunder sikkerhed,flygtninge, Jerusalem og fremtidige grænser samt spørgsmålet om Israels jødiske identitet. Beggeparter må fortsat opfordres til og understøttes i at gøre deres yderste for at skabe et godt og til-lidsfuldt forhandlingsklima og afstå fra provokationer, der kan underminere forhandlingerne.Danmark og EU ønsker aktivt at kunne bistå, så forhandlingerne føres til ende med den to-statsløsning, som både Israel og Palæstina har erklæret som mål. EU vedtog i december 2013rådskonklusioner, hvori man bl.a. - i tilfælde af en endelig aftale - stillede Israel og Palæstina hid-til uset økonomisk, politisk og sikkerhedsmæssig støtte i udsigt i form af et særligt privilegeretpartnerskab. Den Fælles Udenrigstjeneste og Kommissionen overvejer, hvordan det nærmereindhold af disse partnerskaber vil kunne udformes.3. Formål og indholdRådet ventes at drøfte den mellemøstlige fredsproces i lyset af den seneste udvikling i regionen,herunder hvorledes EU sammen med USA bedst kan støtte fredsforhandlingerne.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauet.8. HøringIkke relevant.
8
9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes at være enighed blandt medlemslandene om behovet for en fortsat aktiv og bred-spektret EU-indsats i samarbejde med internationale og regionale aktører med det hovedsigte atstøtte fredsforhandlinger.10. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter fuldt ud en aktiv rolle for EU i samarbejde med relevante internationale part-nere, herunder i særdeleshed USA. Målet med EU’s bestræbelser er, i samarbejde med det inter-nationale samfund, at understøtte de igangværende fredsforhandlinger med henblik på realiseringaf en to-stats-løsning og en varig og omfattende regional fred. Fra dansk side støtter man desu-den det palæstinensiske selvstyres arbejde med stats- og institutionsopbygning.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 17. januar 2014.
9
4. Sydlige naboer - SyrienKOM-dokument foreligger ikke.Revideret notat.1. ResuméRådet vil diskutere udviklingen i relation til Syrien, herunder den humanitære situation set i lyset af FN’s sik-kerhedsråds resolution 2139 og udsigterne til en eventuel tredje forhandlingsrunde mellem regimet og oppositions-koalitionen. Der vil endvidere blive lagt op til en drøftelse af terrortruslen fra Syrien både fra de islamistiske grup-per i Syrien og fra foreign fighters. Endelig vil man berøre konfliktens regionale implikationer, især indvirkningenpå nabolandene og regionale aktørers rolle.2. BaggrundAnden runde af Genéve II-forhandlingerne om konflikten i Syrien blev afsluttet den 15. februar.Resultaterne har været beskedne, hvilket især skyldes regimets manglende engagement. Forhand-lingsleder Brahimi har fastlagt en 4-punkts dagsorden for drøftelserne, der omfatter 1) terroris-me, 2) dannelse af en overgangsregering, 3) statsinstitutioner og 4) forsoning. Begge parter haraccepteret denne dagsorden – og det vil i givet fald også være denne dagsorden, som en tredjerunde ville arbejde ud fra. Uenigheden handler om, hvilken rækkefølge punkterne skal diskuteresi. Brahimis forslag om at gå frem og tilbage mellem punkterne var kun blevet accepteret af oppo-sitionen, ikke af regimet. Regimet fastholder, at ophør af voldshandlingerne var det første punkt iGeneve I-kommunikeet og derfor måtte færdiggøres først, mens oppositionen fastholder, at detnetop var gennem aftale om en politisk overgangsproces, at volden kunne ophøre. Sideløbendemed forhandlingerne har regimet optrappet sine angreb flere steder i Syrien, hvilket ligeledes harudstillet regimets destruktive tilgang til drøftelserne. Udfaldet af Brahimis kommende briefing afSikkerhedsrådet d. 13. marts vil kunne give indikationer på, hvornår en tredje runde af forhand-lingerne kan forventes.Situationen inde i Syrien har også været præget af voldsomme kampe mellem forskellige opposi-tionsgrupper og den ekstremistiske gruppe Den Islamiske Stat i Irak og Levanten (ISIL). Detsyriske menneskerettighedsobservatorium anslår, at disse kampe i årets første måneder har kostetomtrent 3.300 mennesker livet. Især ISIL består af foreign fighters. Deres tilstedeværelse i Syrienkaster en skygge over oppositionen og bliver brugt af regimet til at italesætte den som beståendeaf terrorister. Blandt foreign fighters i Syrien er adskillige europæere. Mange af dem radikaliseresunder deres ophold og tilegner sig en række militære færdigheder. De udgør derfor en betydeligsikkerhedsrisiko, når de vender tilbage til deres hjemlande.Den humanitære situation er fortsat desperat. Flere end 2,5 millioner syrere er flygtet ud af Syri-en, langt størsteparten til nabolandene. I Jordan og Libanon skaber dette stadig flere socialespændinger mellem lokalbefolkningen og flygtninge, der underbyder lokal arbejdskraft og læggeret øget pres på landenes sociale ydelser. FN vurderer, at 9,3 mio. mennesker inde i Syrien harbehov for nødhjælp, heraf er 6,5 millioner internt fordrevne. Den humanitære adgang er fortsatstærkt begrænset. Op mod 3 millioner mennesker befinder sig mere eller mindre udenfor nød-hjælpens rækkevidde, blandt andet i belejrede beboelsesområder.
10
Den 22. februar vedtog FN’s Sikkerhedsråd resolution 2139 om den humanitære krise i Syrien.Resolutionen stiller bl.a. krav om forbedret humanitær adgang (herunder ”cross border”), stopfor belejring af byområder, ophør af systematiske angreb på civile samt indstilling af beskydnin-ger og luftbombardementer, herunder med tøndebomber. Resolutionen indeholder ikke en kon-kret håndhævelsesmekanisme, hvilket besværliggør implementeringen af den, men som en op-følgningsmekanisme skal FN’s Generalsekretær hver måned briefe FN’s Sikkerhedsråd om reso-lutionens implementering. Arbejdet med at fjerne og destruere Syriens kemiske våben fortsættermed et betydeligt dansk bidrag. Der er dog tale om store forsinkelser i udskibningen af kemiskestoffer fra Syrien. Fra flere lande, herunder Danmark, presses der på for at undgå yderligere for-sinkelser.3. Formål og indholdRådet forventes at drøfte udviklingen i Syrien, herunder den humanitære situation set i kølvandetpå Sikkerhedsrådets resolution 2139. Derudover vil man diskutere perspektiverne for videre for-handlinger mellem regimet og oppositionen set i forhold til Brahimis briefing af Sikkerhedsrådet.Endelig vil man berøre konfliktens regionale konsekvenser med fokus på tilstedeværelsen i Syri-en af de mange foreign fighters og transnationale terrorgrupper samt situationen i nabolandeneog regionale nøgleaktørers rolle. Der forventes ikke vedtaget rådskonklusioner om Syrien.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserDrøftelsen af Syrien forventes ikke at have statsfinansielle eller administrative konsekvenser ud-over indvirkningen på EU’s budget som følge af evt. mindre justeringer i bistanden til Egypten.8. HøringIkke relevant9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes udtrykt bred støtte til de videre bestræbelser på at nå en politisk løsning. Man vildiskutere, hvad man kan gøre for at lægge yderligere pres på regimet for oprigtigt at engagere sigi forhandlingerne, eventuelt også hvordan regionale nøgleaktører kan bidrage til dette. Resolution2139 om den humanitære situation vil blive hilst velkommen, og man vil drøfte hvordan EU kanbidrage til implementeringen af den. Der vil også blive udtrykt bekymring over de mange foreignfighters i Syrien, og de sikkerhedsmæssige implikationer de har for regionen og for EU.10. Regeringens generelle holdningDanmark deltog i Geneve II-konferencen d. 22. januar og bakker op om en politisk løsning base-ret på Geneve-kommunikéet. Fra dansk side ser man positivt på en eventuel tredje forhandlings-runde mellem oppositionskoalitionen og regimet. Der er kun en politisk løsning på konflikten.11
Danmark betragter med skepsis regimets kritisable tilgang til forhandlingerne, eksempelvis illu-streret ved de optrappede angreb på byområder. Endnu en forhandlingsrunde kræver derfor, atregimet engagerer sig mere konstruktivt og reelt indvilger i at diskutere hele Brahimis 4-punktsdagsorden. Fra dansk side ser man også med bekymring på de mange udlændinge, der fra Europarejser til Syrien for at blive kombattanter. I forhold til den humanitære situation hilser DanmarkSikkerhedsrådets resolution 2139 velkommen. Danmark arbejder vedholdende for forbedrethumanitær adgang, herunder også på tværs af kamplinjer og grænser. Siden konfliktens start harDanmark givet mere end 670 mio. kr. til den humanitære indsats i Syrien og nabolandene. Dan-mark støtter desuden arbejdet med at fjerne og destruere Syriens kemiske våben. Dels med 4mio. kr. til finansiering af arbejdet, dels med en fregat og et transportskib til udskibningen af dekemiske våben. Regeringen lægger vægt på, at destruktionen af Syriens kemiske våben undgåryderligere forsinkelser, og at der sker en fuld implementering af FN og OPCW’s beslutninger.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Syrien har seneste været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 17. januar 2014.
12
5. Forberedelse af EU-Afrika topmødetKOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméUdenrigsrådet ventes at drøfte forberedelsen af EU-Afrika topmødet den 2.-3. april 2014 i Bruxelles, der desu-den vil blive drøftet på Det Europæiske Råd den 20.-21. marts, herunder det overordnede forhold mellem EU ogAfrika indenfor udenrigspolitik, fred- og sikkerhed, udvikling og handel.2. BaggrundDet fjerde EU-Afrika topmøde, der afholdes den 2.-3. april 2014 i Bruxelles, ventes at sætte fo-kus på et styrket partnerskab mellem EU og Afrika indenfor det udviklings-, udenrigs-, sikker-heds- og handelspolitiske område med udgangspunkt i temaet ”Investing in People, Prosperityand Peace”. Samarbejdet mellem EU og Afrika har udviklet sig betydeligt, siden Lissabon top-mødet i 2007 (hvor en fælles EU-Afrika strategi blev udviklet) og det opfølgende Tripoli topmø-de i 2010.Topmødet forventes at føre til en række beslutninger, herunder om vækst, regional økonomiskintegration i Afrika og fredsbevarende operationer. De endelige topmødedokumenter, der forøjeblikket forhandles mellem EU’s Fælles Udenrigstjeneste og afrikanske partnere, ledet af denAfrikanske Union (AU), forventes at udgøres af en fælles topmødedeklaration, et fremadrettet”Way forward” dokument og et kort statuspapir. Det forventes bl.a., at de afrikanske og europæ-iske ledere bekræfter deres engagement i EU-Afrika samarbejdet, herunder den fælles Afrika-EUStrategi fra 2007, og aftaler, at det næste og femte topmøde afholdes i Afrika i 2017. Derudoverventes et antal separate erklæringer med tematiske fokusområder, der for nuværende omfattermigration, post-2015, landbrug og klimaforandringer.Det fjerde EU-Afrika topmøde kommer på et tidspunkt, hvor Afrika oplever historisk højevækstrater – om end fra et relativt svagt udgangspunkt – der bl.a. manifesterer sig med en vok-sende middelklasse, øget forbrug og en mulighed for at udrydde den ekstreme fattigdom inden-for en generation. Det afrikanske vækstmomentum skaber nye forudsætninger og muligheder forEU’s samarbejde med afrikanske lande, hvilket topmødets stærke fokus på vækst, investeringerog handel bevidner. Der er fra EU’s Fælles Udenrigstjenestes side høje ambitioner om at sikre etgodt grundlag for et fortsat tæt samarbejde med afrikanske partnere, der også reflekterer det fak-tum, at Afrika i dag er en global vækstsøjle.EU-Afrika topmødet ventes ligeledes drøftet på Det Europæiske Råd den 20.-21. marts 2014.3. Formål og indholdFormålet vil være at drøfte forberedelsen til EU-Afrika topmødet, herunder forberedelsen til DetEuropæiske Råd den 20.-21. marts, samt en overordnet politisk drøftelse af forholdet mellem EUog Afrika indenfor udenrigspolitik, fred- og sikkerhed, udvikling og handel. Der forventes ikkevedtaget rådskonklusioner.
13
4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er blandt EU medlemslandene enighed om vigtigheden af at bruge EU-Afrika topmødetsom løftestang til et styrket partnerskab mellem EU og Afrika indenfor både udenrigspolitik,fred- og sikkerhed, vækst og handel samt udvikling. Forhandlingsprocessen i forbindelse medudarbejdelse af topmødedokumenterne er generelt præget af enighed mellem EU, ledet af denFælles Udenrigstjeneste, og Afrika, ledet af AU.10. Regeringens generelle holdningFradanskside bakker man op om, at EU-Afrika topmødet fører til en styrkelse af det afrikansk-europæiske udenrigspolitiske, udviklingspolitiske samt kommercielle samarbejde, herunder særligtpartnerskaber for at fremme bæredygtig og inklusiv vækst i Afrika, samt partnerskaber for atfremme fred og sikkerhed på Afrikas Horn og i Sahel regionen.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
14
6. EnergidiplomatiKOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméDer forventes en drøftelse med fokus på EU’s strategiske partneres energipolitik (bl.a. USA, Rusland, Kina,Indien), herunder hvordan de strategiske partneres energirelaterede politikker påvirker EU’s udenrigspolitik. Derforventes deltagelse af energikommissær Oettinger.2. BaggrundDet Europæiske Råd havde i februar 2011 en drøftelse af behovet for en mere sammenhængen-de ekstern energipolitik bl.a. gennem koordinering af medlemslandenes bilaterale energiaftaler ogstyrkelse af samarbejdet på energiområdet. Man fastslog, at en sikring af stabil og bæredygtigenergi til en overkommelig pris, der bidrager til Europas konkurrenceevne, fortsat er en vigtigprioritet for EU. EU’s procedure for energi og realisering af udenrigspolitiske målsætninger harhjemmel i Lissabontraktatens artikel 25 og 194 samt art. 216-221 mht. internationale aftaler ogforbindelser med internationale organisationer og tredjelande.EU’s eksterne energipolitik er tidligere blevet drøftet på udenrigsministerniveau den 23. juli 2012,hvor drøftelsen fokuserede på de geopolitiske udfordringer, som EU står overfor i forhold til atsikre fremtidige energiforsyninger til konkurrencedygtige priser. Der har tidligere været enighedom, at emnet bør tages op i Udenrigsrådet mere regelmæssigt.Det Europæiske Råd instruerede den 22. maj 2013 rådet (energi) om at følge op på dets konklu-sioner fra november 2011 om at vurdere udviklingen i EU’s eksterne energipolitik. Som opfølg-ning herpå blev en rådsrapport om udviklingen i EU’s eksterne energipolitik endosseret på råds-møde (energi) den 12. december 2013.3. Formål og indholdDrøftelsen af EU’s eksterne energipolitik er den tredje af slagsen i udenrigsrådet og afspejler, atEU's medlemslande flere gange har efterlyst, at EU i højere grad taler med én stemme over fortredjelande vedrørende eksterne energispørgsmål.Drøftelsen skal ses i lyset af de betydelige forskubninger, der kan konstateres i det internationaleenergiforhold og behovet for mere aktivt at forholde sig til implikationerne heraf for EU’s uden-rigs- og sikkerhedspolitik. Fokus ventes særligt at være på EU’s relation til fire store strategiskepartnere (Rusland, Kina, Indien og USA), der sammen med EU står for mere end 60 pct. af ver-dens primære energiforbrug.Drøftelsen forventes at fremhæve, hvordan en styrkelse af EU's eksterne energipolitik kan væreet redskab, der gavner den europæiske energiforsyningssikkerhed og på samme tid fremmer EU’søvrige udenrigspolitiske mål og hensigter. Omdrejningspunktet ventes at blive de væsentlige de-mografiske, industrielle og energiforsyningsmæssige udviklinger, som de største af EU’s strategi-ske partnere såsom USA, Rusland, Kina og Indien gennemgår.15
Lande som Kina og Indien har oplevet omfattende velstandsstigninger som følge af en accelere-ret industrialisering og teknologisk udvikling. Den forøgede efterspørgsel på energi og stadigtstigende købekraft blandt disse landes indbyggere vil lægge beslag på endnu flere naturressourcerog aktualisere energi og energiforsyning som væsentlige udenrigs- og sikkerhedspolitiske hensyn.Skifergasrevolutionen i USA og EU’s forhold til Rusland som energieksportør rejser nogle selv-stændige problematikker, der vil skulle håndteres på sammenhængende vis både bi- og multilate-ralt.Drøftelsen på rådsmødet giver anledning til at diskutere de generelle politiske rammer, som EUvil kunne agere inden for med henblik på at imødekomme de politiske, sikkerhedsmæssige ogkommercielle implikationer, disse generelle udviklinger kan have. Der er tale om en generel poli-tisk drøftelse, hvor de respektive medlemslande vil have lejlighed til at markere deres væsentligeenergipolitiske mærkesager i forhold til de omtalte strategiske partnerlande.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetIkke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke i sig selv at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,miljøet eller beskyttelsesniveauet. En styrkelse af EU’s eksterne energipolitik vil føre til en merestabil energiforsyning samt have en positiv indvirkning på nabolandenes miljø- og klimapolitikgennem påvirkning i retning af EU’s vedvarende energi-, energieffektivitetsmål samt bæredygtigenergipolitik i almindelighed.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer forventes bred opbakning til en substantiel drøftelse blandt EU-landene. Ligeledes en gene-rel betoning af, at et indre marked for energi også kunne være et stærkt udenrigspolitisk værktøj.Der forventes et bredt ønske om, at energispørgsmål i højere grad inddrages i EU's konsultatio-ner med tredjelande.10. Regeringens generelle holdningDanmark byder drøftelsen af EU’s energidiplomati og diskussionspapiret velkommen.Regeringen støtter, at EU arbejder for at sikre den fortsatte udbygning af EU’s eksterne energi-politik gennem en koordineret og sammenhængende indsats, hvor EU i højere grad bliver i standtil at tale med én stemme i energipolitikken i forhold til tredjelande. Dette vil medvirke til at sikreEU’s forsyningssikkerhed, skabe velfungerende energimarkeder og indpasning af vedvarendeenergi. Regeringen finder, at en fuld gennemførelse af det indre energimarked i 2014 er en væ-sentlig forudsætning for, at EU kan have en effektiv og sammenhængende ekstern energipolitik.16
Fra dansk side kan man fremhæve vigtigheden af en overgang til lav-emissions og ressourceef-fektive vækstmønstre og understrege det forebyggende potentiale i den grønne omstilling – bådefor at forebygge klimaændringer, men også af hensyn til det forsyningsmæssige og økonomiskepotentiale, der ligger i denne omstilling.Endvidere støtter regeringen bestræbelser på at diversificere EU’s energiimport gennem strate-gisk udbygning af naturgas og elektricitetsinfrastrukturen samt øget samarbejde med vigtige pro-ducent- og transitlande, herunder om bæredygtige energiformer. EU’s ambitioner om at blive enlavemissionsøkonomi bør derfor afspejles i EU’s eksterne energipolitik i forhold til samtligeEU’s internationale samarbejdspartnere.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 19. april 2013.
17
7. EU-Singapore Partnerskabs- og SamarbejdsaftaleKOM (2014) 0070Nyt notat.1. ResuméEU og Singapore har den 14. oktober 2013 indgået en Partnerskabs- og samarbejdsaftale. Selve underskrivelsenforventes at finde sted i april 2014. Partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Singapore er den fjerde af"andengenerationsaftalerne" med individuelle ASEAN-lande (efter aftalerne med Indonesien, Filippinerne ogVietnam).2. BaggrundDen 25. november 2004 bemyndigede Rådet Kommissionen til at føre forhandlinger ompartnerskabs- og samarbejdsaftaler med seks ASEAN-lande: Brunei, Filippinerne, Indonesien,Malaysia, Singapore og Thailand.Forhandlingerne med Singapore indledtes i oktober 2005 og blev afsluttet i maj 2013. Beggeparter paraferede aftalen i Singapore den 14. oktober 2013. Selve underskrivelsen forventes atfinde sted i april 2014.Partnerskabs- og samarbejdsaftalen med Singapore er den fjerde af "andengenerationsaftalerne"med individuelle ASEAN-lande efter lignende aftaler med Indonesien, Filippinerne og Vietnam.Aftalen afløser den nuværende regelramme i samarbejdsaftalen fra 1980 mellem Det EuropæiskeØkonomiske Fællesskab og medlemslandene i Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien -ASEAN.3. Formål og indholdPartnerskabs- og samarbejdsaftalen med Singapore er endnu et skridt i retning af et øget politiskog økonomisk engagement fra EU's side i Sydøstasien. Partnerskabs- og samarbejdsaftalendanner grundlag for et større bilateralt engagement fra EU's og EU’s medlemsstaters side iSingapore ved at styrke den politiske dialog og udvide samarbejdet på en lang række områder.Aftalen omfatter samarbejde på områder af fælles interesse, herunder:Bilateralt, regionalt og internationalt samarbejde.Samarbejde om international stabilitet, retlige anliggender, sikkerhed og udvikling (f.eks.bekæmpelse af terrorisme og bekæmpelse af spredning af masseødelæggelsesvåben).Samarbejde om handel og investering (f.eks. told og tekniske handelshindringer).Samarbejde om retlige anliggender, frihed og sikkerhed (f.eks. migration og bekæmpelseaf organiseret kriminalitet).Samarbejde på andre områder såsom menneskerettigheder, finansielle tjenesteydelser,skatteområdet, industripolitik, informations- og kommunikationsteknologi, medieområ-18
det, videnskabeligt og teknologisk samarbejde, energi, transport, uddannelse og kultur,miljø, beskæftigelse, sundhed og statistik.Partnerskabs- og samarbejdsaftalen suppleres af frihandelsaftalen, som blev paraferet af EU ogSingapore den 20. september 2013. De to aftaler giver tilsammen EU og Singapore en platformfor en styrkelse af forholdet og samarbejdet.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 218 godkende udkastet til aftale inden indgå-else.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforAftalen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.7. KonsekvenserSagen har ikke umiddelbare konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet ellerbeskyttelsesniveauet.8. HøringSagen er ikke sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDet forventes, at der opnås enighed i Rådet om tilslutning til en Partnerskabs- ogsamarbejdsaftale med Singapore.10. Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen støtter indgåelsen af en Partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Singapore.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 16. november2004, hvor EU Kommissionen anmodede om bemyndigelse til at indlede forhandlinger omindividuelle Partnerskabs- og Samarbejdsaftaler med Thailand, Singapore, Indonesien,Filippinerne, Malaysia og Brunei.
19
8. GuineabugtenKOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméUdenrigsrådet ventes at vedtage rådskonklusioner om Guineabugten. EU har udarbejdet en strategi for Guinea-bugten, der fokuserer på truslerne mod kyststaterne i regionen og mod EU samt definerer potentielle tiltag, somEU sammen med internationale partnere kan tage for at støtte landene i regionen og de regionale organisationer ideres arbejde for at sikre sikkerheden i Guineabugten. Der forventes ikke at være en egentlig drøftelse.2. BaggrundUdfordringerne i forhold til maritim sikkerhed i Guineabugten er flerdimensionelle og omfatterpirateri, olietyveri, narko-, våben- og menneskehandel, illegalt fiskeri, m.m. Udfordringerne er isig selv problematiske, men har derudover betydning for relationerne mellem regionen omkringGuineabugten og EU særligt i forhold til samhandel, herunder energi samt risikoen for spredningaf den organiserede kriminalitet.Udfordringerne i Guinea-bugten er på en række områder meget forskellige fra Afrikas Horn. IVestafrika er der nok svage stater, men de er stærke nok til at ville håndhæve suverænitet i deresterritorialfarvand. Lokalt ejerskab af anti-pirateri-indsatsen er derfor essentielt. Til forskel fraSomalia, hvor skibene sejler forbi i internationalt farvand, sejler de i Guineabugten på havneby-erne. 80 pct. af angrebene i Vestafrika foregår derfor i territorialfarvandene og er dermed i juri-disk forstand ikke ”pirateri” men ”væbnet røveri til søs”.Maritim sikkerhed i Guineabugten har også relevans for danske interesser i Vestafrika. Det gæl-der dels sikkerhedsmæssige interesser i forhold til organiseret kriminalitet fra Vestafrika til Euro-pa, dels udviklingsmæssige interesser, hvor Danmarks udviklingspolitiske samarbejde med lande-ne i regionen risikerer at blive undergravet. Derudover har Danmark - ikke mindst som søfarts-nation - betydelige handelsmæssige interesser i regionen.EU har udarbejdet en strategi for Guineabugten, der gennemgår de trusler og de risici, der ud-springer fra Guineabugten. Den definerer potentielle tiltag, som EU sammen med internationalepartnere kan tage for at støtte landene i regionen og de regionale organisationer (bl.a. Det Øko-nomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS), Det Økonomiske Fællesskab af Cen-tralafrikanske Stater (ECCAS) og Guineabugtkommissionen (GGC)) i deres arbejde for at sikresikkerheden i Guineabugten. Strategien anlægger en holistisk tilgang til håndteringen af de for-skellige dimensioner, som maritim sikkerhed i Guineabugten udgør, og fokuserer bl.a. på kapaci-tetsopbygning, økonomisk vækst og jobskabelse samt styrkelse af samarbejdsstrukturerne mellemlandene i regionen. Danmark har, givet de danske handels-, sikkerheds- og udviklingspolitiskeinteresser i regionen, spillet en aktiv rolle i formuleringen af strategien. Strategien vil blive ved-hæftet som et anneks til rådskonklusionerne om Guineabugten.3. Formål og indholdDer forventes ikke at være en drøftelse. Rådskonklusionerne ventes vedtaget som a-punkt.20
4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er blandt medlemslandene enighed om, at den maritime sikkerhed i Guineabugten er be-kymrende og der er enighed omkring EU’s strategi for Guineabugten og for behovet for at ved-tage rådskonklusioner.10. Regeringens generelle holdningRegeringen er bekymret for den maritime sikkerhed i Guineabugten og de mulige sikkerheds-mæssige og økonomiske implikationer af denne. Regeringen støtter derfor op om en aktiv rollefor EU i Guineabugten og støtter op om EU’s strategi for Guineabugten.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
21
9. Sahel-strategienKOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméMed udgangspunkt i den skrøbelige situation i Sahel og Mali, ventes der vedtaget rådskonklusioner, der vedrørerreviewet af EU’s Sahel-strategi, herunder en dynamisk implementering af strategien.2. BaggrundEU vedtog i foråret 2011 – med et aktivt dansk engagement - en Sahel-strategi. Strategien byggerpå fire hovedpræmisser: 1) Udvikling og sikkerhed i Sahel-regionen kan ikke adskilles. Øget sik-kerhed er en forudsætning for udvikling og dermed fattigdomsbekæmpelse; 2) Der skal sikres etøget regionalt samarbejde; 3) Akut behov for kapacitetsopbygning i alle Sahel-landene og 4) EUhar en vigtig rolle i forhold til at stimulere den økonomiske vækst og dermed sikre øget stabilitet.I forbindelsen med det seneste års udvikling i Sahel og Mali, herunder konflikten mellem denmaliske regering og de væbnede grupper, er der foretaget et strategisk review af Sahel-strategien.Der er fortsat enighed om, at strategien er meget relevant. Omdrejningspunktet for reviewet erfokus på en dynamisk implementering af strategien, samt at gennemførslen, udover Mali, Nigerog Mauretanien, nu også vil omfatte Burkina Faso og Tchad. I forbindelse med review’etfokuseres der endvidere på, at den vertikale akse, der går fra Sahel og op til Maghreb, ogsåindtænkes, når der tales konfliktforebyggelse og sikkerhed. Der er ikke tale om, at der skaludarbejdes en ny strategi, men snarere tale om at sikre den fortsatte dynamiske implementeringaf den eksisterende strategi, der bliver justeret i henhold til ovenstående.Den generelle situation i Mali er forbedret siden Frankrig, indledte operation Serval i starten af2013, og der blev afholdt både præsidentvalg og parlamentsvalg i 2013. Særligt den nordlige delaf Mali er dog fortsat præget af ustabilitet og voldelige episoder, og landet står fortsat som epi-center for Sahel-krisen – selvom også de andre lande i regionen viser tegn på skrøbelighed.EU arbejder fortsat også på at fremme stabiliteten i Mali i koordination med regionale og inter-nationale partnere, herunder FN’s fredsbevarende styrke MINUSMA, som Danmark støtter mili-tært. EU har bl.a. fokus på at fremme den nationale dialog og skynder til, at alle dele af den mali-ske befolkning inddrages i dialogen for dermed at sikre en langsigtet stabilitet.I november 2013 under et fælles besøg i Sahel med deltagelse af FN’s Generalsekretær,Præsidenten for Verdensbanken, den Afrikanske Union, EU og Den Afrikanske Udviklingsbank,blev der etableret en koordinationsplaform for Sahel, samt et teknisk sekretariat til at koordineretiltag i regionen. Disse strukturer er centrale for at styrke den regionale og internationalekoordinering af de strategier og initiativer, der er i Sahel og sikre, at det sker i tæt kontakt til bådede nationale myndigheder og regionale organisationer. Det er centralt for udviklingen i Sahel-regionen, at alle aktørerne arbejder koordineret og EU’s Sahel-strategi vil i denne sammenhængblive samtænkt med de andre indsatser med fokus på de mulige synergier med bl.a. FN’s Sahel-strategi22
Eksisterende danske programmer understøtter allerede målsætningerne i EU’s Sahel-strategi.Både via udviklingssamarbejdet i Burkina Faso, Niger og Mali, samt igennem det danske freds-og stabiliseringsprogram for Sahel-regionen. Gennem udviklingssamarbejdet fokuseres derendvidere på, at dialog- og forsoningsprocessen i Mali bliver både bred og inklusiv, således at allebefolkningsgrupper i Mali involveres i processen.3. Formål og indholdRådet forventes at vedtage rådskonklusioner på baggrund af det strategiske review af EU’s SahelStrategi.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er blandt medlemslandene enighed om vigtigheden af, at EU fastholder sit engagement iSahel, og at målene i Sahel-strategien fortsat er en solid basis for EU’s engagement i regionen,samt en dynamisk implementering af strategien. Der er endvidere enighed om, at situationen iSahel og Mali kræver en bredspektret tilgang, og at en inklusiv dialog er central for en langsigtetstabilitet.10. Regeringens generelle holdningRegeringen støtter op om en fortsat aktiv rolle for EU i Sahel-regionen og støtter det strategiskereviews fokus på en dynamisk implementering af EU’s Sahel-strategi.Fra dansk side lægges der endvidere vægt på, at det politiske pres i Mali fastholdes mhp.forhandlinger mellem regeringen og de væbnede grupper, samt at dialog- og forsoningsprocessenbliver både bred og inklusiv, således at alle befolkningsgrupper i Mali involveres.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
23
10. Den Centralafrikanske Republik (CAR)KOM-dokument foreligger ikke.Nyt notat.1. ResuméSom opfølgning på de seneste rådskonklusioner fra Udenrigsrådet den 20. januar og den 10. februar 2014 ventesUdenrigsrådet at vedtage rådskonklusioner om situationen i Den Centralafrikanske Republik. Hovedsubstansenventes at være på CSDP-missionen. Der ventes p.t. ikke en egentlig drøftelse.2. BaggrundDen humanitære og sikkerhedsmæssige situation i Den Centralafrikanske Republik (CAR) erfortsat yderst alvorlig. Der er et akut behov for humanitær hjælp og for at beskytte civilbefolk-ningen i en konflikt præget af en sammenbrudt stat, udbredt etnisk og religiøs vold, straffrihedog massive krænkelser af menneskerettighederne. Den aktuelle krise i CAR kan endvidere få im-plikationer for hele subregionen. CAR er ikke i besiddelse af en national autoritet, der kan garan-tere nogen form for sikkerhed for befolkningen.Hele befolkningen på 4,6 millioner mennesker vurderes at være berørt af situationen. P.t. er ca.700.000 mennesker blevet internt fordrevet, og der er ca. 250.000 flygtninge fra CAR i nabolan-dene. FN forudser fødevarekrise i løbet af få måneder.FN’s Sikkerhedsråd vedtog 5. december 2013 resolution 2127, der giver mandat til dels deploye-ringen af en stabiliseringsstyrke fra Den Afrikanske Union, MISCA (International Support Mis-sion to the Central African Republic), og dels en opjustering af de franske styrker i CAR til atassistere MISCA med alle nødvendige midler. Sikkerhedsrådet vedtog 28. januar 2014 resolution2134, der forlænger FN’s integrerede fredsopbygningskontor i CAR med ét år og giver kontoretet mere robust mandat, der vil gøre det muligt for missionen at arbejde direkte sammen medCAR’s transitionsmyndigheder for at styrke statsapparatets institutioner. Resolutionen giver ogsået kap. VII mandat til EU’s militære styrke, der skal bistå MISCA og den franske operation, San-garis, med at stabilisere landet. FN’s generalsekretær Ban Ki-moon fremlagde på et møde i Sik-kerhedsrådet den 20. februar en 6-punkts plan for det internationale samfunds indsats i CAR.EU (Udenrigsrådet) traf i januar og februar 2014 i opfølgning på Det Europæiske Råd i decem-ber 2013 beslutning om etablering af en militær CSDP-operation til støtte for MISCA. Der ertale om en midlertidig overgangsstyrke, som skal bidrage til sikkerheden for civile, indtil MISCAer fuldt operationsdygtig. Missionen forventes at være på mellem 500 og 1000 mand. Danmarkhar grundet forsvarsforbeholdet ikke mulighed for at bidrage til den militære CSDP-operation.Danmark har i 2013 og januar 2014 ydet humanitær støtte til CAR på i alt ca. 36 mio. kr., og deter netop besluttet at yde yderligere 15 mio. kr. i humanitær hjælp fra dansk side. Desuden er detfra dansk side besluttet at støtte FN’s indsats for at genoprette ro og orden i landet igennemovennævnte 6-punkts plan. Danmark vil således bidrage med hurtig økonomisk støtte på godt 10mio. kr. til udbetaling af løn til embedsmænd og politi igennem FN i en kortere overgangsperio-de, således at lov og orden kan genoprettes.24
3. Formål og indholdHovedsubstansen ventes at være på CSDP-missionen. Der ventes p.t. ikke en egentlig drøftelse.Rådskonklusionerne ventes vedtaget som a-pkt.4. Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal ikke høres.5. NærhedsprincippetSpørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.6. Gældende dansk retIkke relevant.7. KonsekvenserSagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for statsfinan-serne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.8. HøringSagen har ikke været sendt i høring.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDer er blandt medlemslandene enighed om den alvorlige situation i CAR og der er opbakning tilat vedtage rådskonklusioner.10. Regeringens generelle holdningRegeringen er foruroliget over situationen i CAR og de mulige implikationer for subregionen.Regeringen støtter derfor op om en aktiv rolle for EU i CAR, ligesom man støtter op om AU’sindsats. Danmark kan grundet forsvarsforbeholdet ikke deltage i CSDP-operationen.11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.Sagen er tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 17. januar 2014 og7. februar 2014.
25