Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14
ULØ Alm.del Bilag 99
Offentligt
Branding af FurErfaringer fra et udviklingsprojekt 2010-12af John Brinch Bertelsen, Hans Jeppesen og Morten Østergaard
1
IndholdBranding af FurErfaringer fra et udviklingsprojekt 2010-12Tekst: John Brinch Bertelsen, Hans Jeppesenog Morten Østergaard.Om forfatterne:Hans Jeppesen var formand for Branding af Fursstyregruppe fra januar 2010.John Brinch Bertelsen og Morten Østergaardudgjorde den daglige projektledelse fra 1. juli 2011.Layout: Reklamebureauet FS2, Holstebrovej 16A, 7800 Skive.Foto: www.FurNyt.dk ved Knud Peder Jensen og FS2.Forsidefoto: Fursund Turistinfo ved Inge Shee.Udgiver: Ministeriet For By, Bolig og Landdistrikter 2013.Gengivelse tilladt med angivelse af titel, forfattere,udgiver og ISBN.� Ministeriet For By, Bolig og LanddistrikterISBN 978-87-7134-051-8.
Forord ved seniorrådgiver Helga MadsenIndledningEn arbejdsgruppe opstårPlanstrategi 2009Fur byder sig tilFur som forsøgsområdeProjektets organiseringForsøgsområdets forudsætningerFormålFaser og opgaverForankring undervejsResultater og metoderIdéseminarMarketingfirma vælges”Danmarks skønneste ø”BesøgsundersøgelseInvitation til innovationFurNyt opgraderesMediekursusTilflytterundersøgelse - en kulturhistorisk analyseTilblivelsen af Furs første brandMentorer
34567789101010121212121213131313141414
Strategi og plan for markedsføringBranding - processen nyttiggøresElektronisk værktøjskasseFotokonkurrenceFur Ungdomsklub”Bo på prøve”Fur uddannelseslegatDen gode modtagelseWorkshop på FurÅben Ø 2012Udvidelse af Fur HavnPresse og anden formidlingFaglig erfaringsdelingForsøgsprojektets opdagelsesrejseNåede man det konkrete mål?Var faseinddelingen og tidsplanen realistisk?De planlagte og de uventede gevinsterNåede man det overordnede formål?Forankring efter projektets afslutning12 gode rådLitteratur og inspiration til fortsat læsningDeltagere
15151616161616161617181920202121222425262728
Projektet og de afledte aktiviteter blev støttet af:
Udvandrermesse i Holland
2
ForordMinisteriet for By, Bolig og Landdistrikter igangsatte i 2009 nogleudviklingsprojekter med fokus på branding og anden form forkommunikation, der kan skabe lokal identitet og dermed øge bo-sætning eller turisme i et lokalområde Fur Sogneforenings pro-jekt Branding Fur var et af projekterne Projektet havde som etambitiøst mål i første omgang at bremse befolkningstilbagegan-gen og i sidste ende at øge befolkningstallet Denne publikationpræsenterer projektets resultaterFur har både oplevelsesmuligheder for turister, og levevilkår, somet stigende antal menneske lægger vægt på: nærhed til naturen,nærhed til vand, frisk luft, højt til himlen – og ikke mindst et trygtlokalsamfund, hvor man har tid til hinanden Det har Fur søgt atmarkedsføre, så andre mennesker fik øje for FURs herligheds-værdier, som kunne motivere dem til at besøge eller endog medtiden bosætte sig på øen Projektet har taget udgangspunkt i ensystematisk analyse af Furs styrker og udfordringer og en uniktilflytteranalyse, der dækker alle beboere Der er udviklet en mar-kedsføringsplan og afprøvet forskellige tiltag, der har sat Fur pådagsordenenBranding FUR har løbende samlet erfaringerne sammen og stil-let dem til rådighed for andre, der arbejder med landdistriktsud-God læselystMinisteriet for By, Bolig og LanddistrikterUdviklingsprojektet har fra starten bygget på lokalsamfundetsopbakning, og er gennemført med stort lokalt engagement ogmed stor kreativitet Og det har skabt resultater Men markeds-føring alene gør det ikke I det lange løb bliver det Furboernesevne til at arbejde sammen, at indgå i netværk og at skabe sy-nergi, der skal være det bærende for at opnå det ambitiøse målDer skal fortsat arbejdes for at synliggøre og aktivere øens egnestyrkervikling Både på øens hjemmeside, FurNyt dk, og gennem et 2dages seminar, hvor 10 projekter fra hele landet og andre inte-ressenter drøftede mulighederne for at igangsætte udvikling i etlokalsamfund
3
IndledningFur - en lille ø i Limfjorden Cirka 850 indbyggere på blot 22 km2Hvordan bliver så lille en ø til et forsøgsområde og en rollemodelfor beslægtede landdistrikter og mindre øer?Hvad sker der, når et lokalsamfund gennem 2 ½ år arbejder påSpørgsmålet er enkelt, men svaret kompliceret Det er resultatetaf en lang proces med mange faktorer Hvis der skal nævnes etnøgleord, må det være kommunikationDenne rapport fortæller om, hvordan en idé undfanges, modnesog ender som et organiseret projekt under et ministerium Rap-at blive bedre til at øge bosættelsen? Er der skabt ny viden omtilflytning? Hvilke aktiviteter er gennemført? Hvem har gjort hvad?Hvordan var effekten?De konkrete forsøg og resultater kan nemt opremses Vanskeli-gere er det at beskrive den læringsproces, som et forsøgsprojektogså er:Udviklingsprojektet Branding Fur har et overordnet formål: atvideregive erfaringer til beslægtede lokalsamfund Med dennerapport giver vi resultaterne videre til andre lokalsamfund og alle,der arbejder med landdistriktsudviklingporten beskriver dog først og fremmest selve projektets aktivite-ter, gennemførelse og de opnåede resultaterHar vi ændret opfattelse undervejs? Kunne noget med fordelhave været gjort anderledes? Er Fur blevet bedre til at arbejdeaktivt med bosættelse? Har selve projektet ført til et ændret syn?Kort og godt: Hvad har vi lært?
4
En arbejdsgruppe opstårDen 1 april 2009 blev der holdt borgermøde på Fur FærgekroØens borgerforening, Fur Sogneforening, havde inviteret i sam-arbejde med Skive Kommune Emnet var det forestående arbej-de, hvor planerne fra fire gamle kommuner skulle totalrevideresog sammenskrives til en ny kommuneplan for Skive Kommune2009-2021På mødet bød formanden for Fur Sogneforening velkommenDerefter fulgte et indledende oplæg ved Skive Kommunes borg-mester, Flemming Eskildsen, og en uddybning ved Henrik Wil-ladsen, der var chef for kommunens afdeling for By- og Lands-byudviklingInden byrådet takkede af ved udgangen af 2009, skulle det ved-tage en ny samlet kommuneplan for Skive Kommune Kommu-neplanen er byrådets vigtigste værktøj til at sikre en ønsket ud-vikling Det er her, byrådet fastlægger, hvordan udviklingen skalske inden for en lang række områder, for eksempel veje og trafik,byudvikling, boligområder, detailhandel, erhvervsområder, ener-giforsyning, landskabsforhold og turismeFør offentliggørelsen af forslaget til den nye kommuneplan havdeSkive Kommunes byråd fremlagt den politiske strategi for de kom-mende års udvikling Det skete i Planstrategi 2009, der tog ud-gangspunkt i en vurdering af de seneste års udvikling og i kom-munens vision Offentliggørelsen af planstrategien skulle skabedebat om og forslag til den kommende kommuneplanlægningBorgermøde den 1. april 2009 om kommuneplanen.
Kommentarer skulle sendes til Skive Kommunes planafdelingsenest 27 april 2009 Herefter udarbejdedes kommuneplanfor-slaget, der var i offentlig høring indtil 6 november 2009Mødet på Fur Færgekro resulterede i, at der blev nedsat en bor-gergruppe, der skulle arbejde med emnet og formulere øenssvar til kommunen Grundet det sene tidspunkt for borgermødetblev svarfristen forlænget til medio majI løbet af de næste seks uger blev der afholdt tre fællesmøder iden 11 mand store arbejdsgruppe Efter det første møde ned-
sattes et tremandsudvalg, der fungerede som redaktionsudvalgfor den person, der påtog sig skrivearbejdet og koordineringenDen 11 maj afrapporterede arbejdsgruppen sine resultater til FurSogneforening, og Furs svar blev sendt til Skive Kommune den14 majI løbet af disse seks uger gennemgik gruppen kommunens op-læg, analyserede Furs styrker og svagheder samt muligheder ogtrusler og traf vigtigst af alt et strategisk valg
5
Planstrategi 2009En gennemlæsning af Planstrategi 2009 efterlod det umiddel-bare indtryk, at der blev brugt megen plads til at beskrive Skivebys udvikling, men væsentlig mindre plads til landdistrikternesFor byen var der beskrevet konkrete udviklingsplanerFor landdistrikterne var beskrivelserne mindre konkrete Dehavde mere karakter af generelle hensigtserklæringer Byen blevopfattet som et center med vækstpotentiale Landdistrikternederimod kunne opfattes som en udkant præget af tilbagegangLæst med de briller ville mange lokalsamfund formentlig haveformuleret en kritik af planstrategien, men arbejdsgruppen påFur besluttede sig hurtigt for at gå konstruktivt ind i et samar-bejde Man når bedst sine mål som en aktiv medspiller frem forsom en negativ modspillerArbejdsgruppens erfaringer lå til grund for denne strategiske be-slutning, men et bestemt kapitel i planstrategien inviterede ogsånærmest til, at man traf beslutningen I kapitlet ”Oplevelsesrigetved Limfjorden” beskrives, hvordan erfaringerne fra Fur kan bru-ges som model for en positiv udvikling i kommunens landdistrik-terFørst nævnes en af Skive Kommunes visioner: ”Vi vil skabe attrak-tioner og oplevelser som perler på en snor i relation til Limfjordenog kulturhistorien på egnen ” Dernæst slår man fast: ”Skiveeg-nen skal opleves!” og fortsætter: ”Fra naturens hånd er kom-Det drejer sig ikke kun om turisme Fortsættelsen slår fast, at må-let er øget bosættelse: ”På Fur genererer udviklingen af turismenhele tiden nye arbejdspladser Og potentialet er stort – ikke kunpå Fur, men i hele LimfjordslandetMed de øgede beskæftigelsesmuligheder inden for turisterhver-vet - og dermed flere arbejdspladser generelt -, vil incitamentetfor at flytte til egnen eller blive boende alt andet lige stige Samti-dig vil et øget fokus på landskabet, Limfjorden og kulturhistoriensom ressource være med til at brande egnen som et skønt stedat bosætte sig - også for familier, der ikke arbejder i turistbran-chen ”Som perler på en snor skal de nuværende attraktioner - på landog i by - kombineres med nye De gode erfaringer med at for-midle natur-, landskabs- og kulturværdierne på Fur skal bredesud og anvendes på kommunens mange øvrige attraktioner ”munen begunstiget af at være omgivet af Limfjorden mod nord,øst og vest Det unikke kystlandskab med seks smukke havnerummer - sammen med en rig kulturhistorie - et stort potentialefor Skive Kommune i en udviklingssammenhæng Et særligt ind-satsområde er styrkelse af den kystrelaterede turisme
6
Fur byder sig tilFurs kommentar tog direkte afsæt i dette kapitel i planstrategienIndledningsvis skriver Fur Sogneforening den 14 maj til SkiveKommune:”Hvad angår erfaringerne fra formidlingen af Furs natur-, land-skabs- og kulturværdier er vi enige i, at disse bør bredes ud oganvendes på kommunens mange øvrige attraktioner, såledessom fremhævet i PS 09 Vi ser frem til at blive en aktiv partneri kommuneplanlægningen og i det videre arbejde med virkelig-gørelsen af planerne ”Fur pegede på, at øens potentiale som forsøgsområde burdeudnyttes endnu mere, og foreslog, at der med kommunal støtteskulle udarbejdes en lokal udviklingsplan for øen Planen skulleomfatte en række forundersøgelser og udviklingen af en mar-kedsføringsplan Man ville forsøge at brande øen som et godtsted at bosætte sig
Fur som forsøgsområdeDa først arbejdsgruppen havde erkendt Furs potentiale som for-søgsområde, nøjedes man ikke med at afvente et svar fra kom-munen Furboerne var allerede i gang med at undersøge, om detvar muligt at tiltrække forsøgsmidler til øenProjektet ”Fremtidens Landsby” blev foreslået Muligheden blevundersøgt, men Fur undlod at byde ind En af forudsætningernefor at opnå regionens støtte var, at kommunen udpegede en kan-didat, og det havde Skive Kommune allerede gjort Det var ikkeFurDen 18 juli modtog tre nøglepersoner på Fur en mail fra MortenPriesholm, der var koordinator for Småøernes AktionsgruppeDer stod: ”Indenrigs- og Socialministeriet udbyder lige nu midlertil forsøg med branding af lokalområder – er det noget for jer påFur?”Med det spørgsmål faldt brikkerne på plads Arbejdsgruppenhavde gennem nogle måneder kortlagt øens styrker og svag-heder, muligheder og trusler Man vidste, at øget fokus på øensstyrker og muligheder var vejen frem til at øge bosættelsen Manhavde talt om synliggørelse, profilering, markedsføring Det kun-ne alt sammen samles i begrebet brandingBranding af Fur som et forsøg var oplagt, men tiden var knapAnsøgningsfristen var den 7 september Der blev holdt et for-møde på initiativ af Fuur Sparekasses Fonde, hvis udviklings-I løbet af et halvt år blev en kommuneplangruppe til en branding-gruppe Idéerne udsprang og modnedes Det endte med, at Furblev et forsøgsprojekt Da Fur i november 2009 sendte sit svar tilkommuneplanforslaget, kunne man med rette tilbyde øen som etforsøgsområde med fokus på branding og bosættelse Det varikke længere et forslag på ønskestadiet Det var et faktumkonsulent forestod koordineringen Kommuneplangruppen blevomdannet til en brandinggruppe på 11 personer med repræsen-tanter fra Skive Kommune, Furs institutioner samt erhvervs- ogforeningslivI løbet af august blev der holdt to fællesmøder, et par redaktions-møder i et tremandsudvalg og et borgermøde Den 5 septembersendte Fur Sogneforening ansøgningen til Indenrigs- og Social-ministeriet Tilsagnet om 660 000 kroner forelå den 7 decemberForinden var der givet tilsagn om lokal støtte på 50 000 kroner fraFuur Sparekasses Fonde og kommunal støtte på 50 000 kronerfra Skive Kommunes Landsbyudvalg Senere opnåedes via an-befaling fra Småøernes Aktionsgruppe tilsagn om 200 000 kro-ner i EU-støtte fra FødevareErhverv
7
Projektets organiseringFur Sogneforening og Indenrigs- og Socialministeriet underskreven kontrakt, der indebar, at Fur fra 1 januar 2010 til 30 juni 2012skulle gennemføre udviklingsprojektet Branding FurPå det indledende møde i december 2009 nedsattes en styre-Der blev nedsat en styregruppe bestående af Fur Sogneforeningog Indenrigs- og Socialministeriet Det første møde skulle afhol-des inden projektets begyndelse Derudover skulle der som mi-nimum afholdes et styregruppemøde ved afslutning af hver af defire faser, som projektet bestod afSeniorrådgiver Hanne Tanvig fra Københavns Universitet blevtilknyttet projektet som ekstern kvalitetskontrollør Hun skulle ud-arbejde en statusrapport ved afslutning af hver fase Endelig ud-Indenrigs- og Socialministeriet havde to repræsentanter, Små-øernes Aktionsgruppe, Skive Kommune og Fuur SparekassesFonde hver én Fur Bådelaug, Fur Fiskeriforening, Fur Museum,Fur Turistforening, FurNyt samt Furs erhvervsliv havde hver enrepræsentant Furs medlem af Skive Byråd sad også i styregrup-gruppe på 13 personer foruden projektlederen og en møde-sekretær Fur Sogneforening, der var repræsenteret ved borger-foreningens formand, fik formandsposten i styregruppenEfter blot et par måneder skete der en omrokering, idet styre-gruppens formand trak sig Det var for stor en opgave at væreformand for styregruppen og samtidig formand for øens bor-gerforening Et menigt medlem af borgerforeningens bestyrelseovertog herefter posten som formand for projektets styregrup-pepegede kontrakten en projektansvarlig, der fik det fulde ansvarfor projektets gennemførelsepen Projektlederen cand polit Ole Poul Hansen og en sekretærdeltog i styregruppen uden stemmeret Endelig nedsattes engruppe på fire personer, der skulle støtte projektlederen
8
Fur Rundt Marchen, træskibssejladsen Limfjorden Rundt), dertiltrækker både lokale og gæster udefraAnsøgningen nævner, at Fur årligt besøges af mere end 180 000turister Som de største turistmagneter nævnes naturen, Fur Mu-seum og Fur BryghusAnsøgningen gør desuden opmærksom på, at øen som deneneste af de danske småøer har et statsanerkendt museum medet faguddannet personale, der gennem årtier har indsamlet dataom øens befolknings- og erhvervsudvikling Herfra kommer ind-sigten i øens demografiske forudsætninger og erfaringen i at for-midle øens natur- og kulturhistorie Denne faglige viden nævnessom det bærende element i bestræbelserne på at tilvejebringeFurs ansøgning tog udgangspunkt i, at øen havde nogle gunsti-ge demografiske, geografiske og kulturelle forudsætninger, somgjorde øen til et velegnet forsøgsområdeFur var et typisk landdistriktsområde med et faldende folketal Si-den 1965 var øens indbyggertal faldet fra cirka 1 450 til omkring850 Man vidste dog også, at øen var et atypisk udkantsområde,fordi den i perioder havde haft en nettotilvandringDe kulturelle forudsætninger bygger på øens forholdsvis mangeØen måtte derfor have nogle værdier, der var tiltrækkende fornye bosættere Denne demografiske forudsætning gav mulig-hed for, at forsøgsprojektet kunne give ny viden om tilflytning ogtilflytningsfaktorerforeninger, institutioner og virksomheder samt ikke mindst tradi-tionen for at arbejde sammen på tværs af traditionelle skel Sam-arbejdet har været basis for mange af øens institutioner og ikkemindst øens største offentlige arrangementer (Muslingedagen,Øens potentiale som forsøgsområde understreges af, at Fur al-drig har haft en samlet strategi for, hvordan man øger bosættel-sen, selvom øen årligt tiltrækker langt over 100 000 besøgendeGeografien kan ofte gøre det vanskeligt at afgrænse forsøgsom-råder Det problem har man ikke på en lille ø Rammen er dennaturgivne Da øen samtidig er et sogn og har en selvstændigpostadresse, giver det ideelle muligheder for at trække data udaf centrale registre Tilsvarende giver øens færgeri og hjemme-side rige muligheder for statistisk data Fur er derfor velegnet tileffektmåling og resultatvurderingFur har en fælles hjemmeside – www furnyt dk - der ejes og drivesaf øens virksomheder, fonde og foreninger Hjemmesiden, derhar tilknyttet en professionel journalist og webmaster, er både enelektronisk nyhedsavis og et opslagsværk, der viser, hvad øenhar at byde på og alt, hvad der sker på øen Der gøres omkring25 000 opslag pr måned Ansøgningen nævner ø-portalen somet afgørende redskab i bestræbelserne på at øge bosættelsenny viden om bosættelse
Forsøgsområdets forudsætninger
9
FormålI Indenrigs- og Socialministeriets bevillingstilsagn står der, at for-søgsprojektet skal ”bremse befolkningstilbagegangen på Fur ogstabilisere folketallet på omkring 850 i 2012 Herefter søges fol-ketallet hævet til 1 000 ” Af ansøgningens effektmål fremgår detat: ”Befolkningsfaldet vil stoppe i 2012 og derefter være tilbagepå 850 ved udgangen af projektperioden og flade ud på 1 000indbyggere fem år efter projektets start ”Derudover er formålet med projektet ”at generere erfaring medudvikling og gennemførelse af en tilflytningsstrategi, som er rele-vant for et større antal lokalsamfund i Udkantsdanmark herundermindre øer ”Det er et krav, at resultatet af projektet bliver en rapport medmetoder og anbefalinger til, hvordan andre lokalsamfund i Ud-kantsdanmark og mindre øer kan gennemføre en branding ogtilflytningsstrategi
Faser og opgaverKontrakten inddeler forsøgsprojektet i fire adskilte faser:Fase 1 (analysefasen) fra 1 januar 2010 til 31 december 2010:Der skal laves en tilflytterundersøgelse og en mindre turistunder-søgelse På baggrund af den indhøstede viden gennemføres endesignproces, hvor der skal udvikles en markedsføringsstrategiFase 2 (udførelsesfasen) fra 1 januar 2011 til 31 december2011: Omfatter samarbejde med Skive Kommune, opgraderingaf FurNyt, Åben Ø-arrangementer, udarbejdelse af trykt materialeog gennemførelse af markedsføringsstrategienFase 3 (formidlingsfasen) fra 1 januar 2012 til 30 juni 2012:Omfatter erfaringsspredning, workshop og medieomtale
Forankring undervejsNår projekter gennemføres, skal de have en forankring både iforhold til tilskudsgivere og i forhold til deltagerne Det er normaltikke noget problem i et kortvarigt projekt med et konkret formål,men i et udviklingsprojekt over 2 ½ år kan det være anderledesI tilfældet Branding Fur blev projektet omorganiseret efter cirkaet år, fordi hovedtilskudsgiveren ønskede mere styring på pro-jektets forløbDa den eksterne kvalitetskontrollør afleverede sin første rapporti november 2010, var det med den konklusion, at der ud overde planlagte aktiviteter også var gennemført aktiviteter, der varopstået spontantProjektets faseinddeling - i en analysefase, en udførelsesfase og
Fase 4 (resultatvurdering) fra 1 januar 2012 til 30 juni 2012:Omfatter måling af effekten i forhold til de opstillede mål Resul-tatvurderingen gennemføres af den eksterne kvalitetskontrollør
en formidlingsfase - var ikke overholdt Der var gennemført ud-førelsesprægede ting i analysefasen, ja, endda formidlingstiltagDet åbnede en risiko for, at projektet kunne miste sin forankringDet anbefaledes, at styregruppen justerede projektforløbet Sty-regruppen tilsluttede sig kvalitetskontrollørens rapportDen 23 november meddelte Socialministeriet, at man så et be-hov for at gøre status - ikke blot i forhold til de aktiviteter, der varsat i gang, men også i forhold til et eventuelt behov for ændringeraf projektet og den fremtidige tilgang til projektet Ministeriet øn-skede at drøfte dette i en mindre kreds, der alene omfattede detre offentlige tilskudsgivere, en repræsentant for projektholderensamt projektlederen
Fur blev i 2010 valgt som Danmarks skønneste ø.
10
Denne gruppe blev efterfølgende betegnet som kontaktudval-get Kontaktudvalget blev projektets reelle styregruppe, og denhidtidige styregruppe fik karakter af et organ, der skulle sikre denlokale forankringOmstruktureringen fortsatte Den 18 marts meddelte projektle-der Ole Poul Hansen, at han trak sig to dage senere Beslutnin-gen var begrundet i, at Fur Sogneforenings bestyrelse ikke villeindstille ham som medlem af styregruppen for projektet Innova-tion Fur Det blev herefter styregruppens formand, cand magHans Jeppesen, der virkede som fungerende projektleder, indtilden 1 juni 2011, hvor der blev udnævnt en ny projektledelseDen nye projektledelse, der bestod af cand phil John Bertelsenog cand oecon Morten Østergaard, skulle gennemføre de kon-krete opgaver, der var formuleret i den vedtagne strategi medtilhørende arbejdsplan Denne plan, der byggede på resultater-ne fra analysefasen, var udarbejdet af en brandinggruppe på nipersoner Planen var godkendt af styregruppe, kontaktudvalg ogprojektholder (Fur Sogneforenings bestyrelse)Med strategi- og arbejdsplanen ændrede projektet karakter Fraat være præget af spontanitet og idéudvikling gik projektet over ien udførelsesfase For en af de lokale styregruppedeltagere, derhavde været mest involveret i idéudviklingen, føltes dette skiftsom en tilbagegang I projektets udviklingsfase havde man væ-ret med i alt, man kunne argumentere for det hele, og man følte
et stort medejerskab I udførelsesfasen blev man orienteret, manvar ikke så tæt på alting som før Selvom man blev inddraget tilkonkrete opgaver, følte man, at projektet blev mere fjernt Detkom ikke ud over rampen som før
Det forekommer, som om der lokalt er kommet ro og respekt omprojektet, og at der er fundet en arbejdsdeling mellem BrandingFur-projektet og det noget større Innovation Fur-projektDesuden foldes flere aktiviteter ud snarest og også i løbet af 2012,
Branding Fur er et eksempel på, at forankringen ikke kun gælderopad i forhold til tilskudsgiverne, men også i forhold til projektetsøvrige deltagere Der er kun en løsning: kommunikation En vig-tig erfaring er, at et længerevarende udviklingsprojekt består afflere faser, hvor aktørernes rolle skifter karakter undervejsI Branding Fur faldt dette faseskift sammen med en omstrukture-ring, hvor den reelle styring blev flyttet fra den lokale styregruppetil kontaktudvalget med de offentlige tilskudsgivere Det forstær-kede følelsen af et kraftigt skift Alligevel har deltagerne udtrykttilfredshed med deltagelsen i projektet, den indhøstede erfaringog de opnåede resultater Det gælder også den eksterne kva-litetskontrollør I den anden kvalitetsrapport fra november 2011konkluderes følgende: ”Til trods for en lidt turbulent periode iforbindelse med skift i projektledelse har aktivitetsniveauet ogsåværet højt i 2011, og de planlagte aktiviteter er stort set gennem-ført som i beskrivelsen og ligger inden for de oprindelige planerfor hele projektetKvaliteten synes generelt at være høj, og f eks tilflytterundersø-gelsen og pjecen ’Flyt til FUR – og få tid til mere’ er gode eksem-pler på det
der for omverdenen yderligere vil tydeliggøre Branding Fur ”
Kommunikation er nøgleordet i et udviklingsprojekt
11
Resultater og metoderKapitlet omfatter en kronologisk gennemgang af de vigtigsteaktiviteter, der er gennemført i forbindelse med Branding FurGennemgangen omfatter både aktiviteter inden for det egentligeprojekt samt afledte tiltag
IdéseminarFor de fleste furboer begyndte Branding Fur med et idéseminarpå Fur Skole den 27 februar 2010, hvor cirka 90 personer deltogaktivt i dagens program, der både havde indlæg i plenum oggruppearbejde Deltagerne fik en generel introduktion til projek-tet og til den igangsatte tilflytterundersøgelse, og desuden blevfirmaet Placement no præsenteret Placement lever af at findejob og bolig til hollændere, der ønsker at flytte til SkandinavienResultatet af mødet var dels et 60 punkts idékatalog, der sidenblev koncentreret til et ”straksprogram”, dels en toårig kontraktmellem Skive Kommune og Placement om at skaffe indvandreretil Rødding, Glyngøre og Fur
Marketingfirma vælgesI løbet af foråret 2010 indhentede projektets støttegruppe tilbudfra en række marketingfirmaer Valget faldt på reklamebureauetFredskilde & Sørensen fra Skive Firmaet blev en vigtig spar-ringspartner under hele projektet blandt andet i opgraderingenaf øens hjemmeside og i udviklingen af øens brand, ligesom fir-maet har stået for layout og tryk af projektets flyers, programmerog publikationer - også den, som du læser nu
”Danmarks skønneste ø”I forsommeren 2010 gennemførte Kristeligt Dagblad en konkur-rence, hvor man efter afstemning pr mail ville kåre Danmarksskønneste ø Vinderen blev Fur
Fur har p t fået to hollandske familier Desuden blev der inspire-ret af mødet igangsat en erfa-gruppe for iværksættere
BesøgsundersøgelseI weekender i ugerne 28-31 i 2010 gennemførtes en spørgeske-maundersøgelse, der blandt andet afdækkede, hvad der tiltrakde besøgende, hvor de kom fra, og hvilke forestillinger første-gangsbesøgende havde om FurVoksne frivillige i samarbejde med børn fra 6 -7 klasse uddelteskemaerne ved færgestedet på Branden Der blev uddelt 6 000skemaer, og returneret 3 358Branding Fur begyndte med et ideseminar og spørgsmålet: Er Fur en delaf ”Den Rådne Banan?”
12
Invitation til innovationDen 27 oktober 2010 inviterede Fur Sogneforening og BrandingFur i fællesskab til borgermøde på Fur Færgekro om endnu etprojekt Baggrunden var, at en af direktørerne for det regionaleenergiselskab EnergiMidt i radioen havde hørt et interview medprojektleder Ole Poul Hansen om Branding Fur og dermed fåetøjnene op for Fur som forsøgsområde, hvor man i fuld skalakunne afprøve den nyeste teknologi inden for virksomhedensforretningsområde Skive Kommune var ligeledes interesseret,men ville furboerne være med som den tredje part? Efter denmere end fulde sal at dømme var interessen storResultatet blev projektet Innovation Fur, som åbnede lokalkontorpå Fur den 6 august 2011 Til Innovation Furs styregruppe ud-pegede Fur Sogneforening to medlemmerMan kan læse om projektet på www innovation-fur dk
Tilflytterundersøgelse- en kulturhistorisk analyseSidst i 2010 afleverede John Bertelsen sin undersøgelse af de856 fastboende, der var på øen pr 1 1 2010 Undersøgelsenomfatter interviews med samtlige 426 husstande og dertil tilgæn-gelig statistikUndersøgelsens udgangspunkt og mål beskrives således iafrapporteringens indledning: ”Fur er et typisk landdistrikt medfaldende folketal – men samtidig et område med tilflytning og ek-sempler på vækst Det er overraskende, at næsten 72 % af øensbeboere er tilflyttere Hvem er de? Hvor kommer de fra? Hvorforvalgte de Fur?”Forfatterens nuancerede svar på disse spørgs-mål har været centrale for udviklingen af Furs første brand, foranalysen af målgrupper og for den valgte strategi og plan formarkedsføringAf sammenfatningen og konklusionen fremgår det blandt andet,at tilflytterne har haft fokus på muligheder frem for begrænsnin-ger, og kun sjældent har beskæftigelsesmulighederne været detafgørende Hovedparten af tilflytterne er kommet fra nærområdet(Skive Kommune) og fra de større byer i Region Midtjylland (isærde østjyske byer) og dertil en gruppe fra hovedstadsområdet ogNordsjælland Overraskende nok er der blandt tilflytterne næ-sten lige så mange børn og unge som efterlønsmodtagere ogfolkepensionisterDe fleste valgte Fur på grund af Limfjordens herlighedsværdiereller via kontakt med den fastboende befolkning Den personligeFor at forberede interesserede på mødet med medierne blev dergennemført et kursus med 12 deltagere i løbet af fire aftner i sep-tember 2010 Lederen var en journalist, der gennem praktiskeøvelser og diskussion gav deltagerne mulighed for at levere detgode skriftlige indlæg og blive interviewet til radio og tvSom led i en aftale mellem Branding Fur og FurNyt begyndte op-graderingen af hjemmesiden www furnyt dk i sommeren 2010,og arbejdet fortsatte gennem hele projektperioden I 2011 gikmere end 100 000 brugere ind på hjemmesiden, og de lavedegodt 300 000 sideopslagkontakt havde gjort, at den besøgende eller sommerhusejerenhavde fået øjnene op for ”ølivets skjulte værdier” Det sidste varundersøgelsens største overraskelse, for i andre danske under-søgelser af tilflytningsmønstre har man konkluderet, at kun fåhavde forhåndskendskab til det område, de flyttede til På Furvar det omvendt Næsten alle tilflyttere kendte øen i forvejen Un-dersøgelsen er publiceret på www byfornyelsesdatabasen dk
FurNyt opgraderes
Mediekursus
Fur Færgekros mødesal var fyldt til bristepunktet, da Fur Sogneforeningd. 27. oktober 2010 inviterede til borgermøde om Projekt Innovation Fur.
13
MentorerI sidste halvdel af 2010 blev der opbygget et net af mentorer, derstillede sig til rådighed for potentielle tilflyttere, så de kunne fåsvar på de mange spørgsmål om hverdagslivet, der ikke faldernaturligt for et offentligt kontor Ordningen blev evalueret og ud-videt i 2012 Den aktuelle kreds af mentorer kan findes på wwwfurnyt dk
Tilblivelsen af Furs første brandI begyndelsen af 2011 var der etableret et solidt dokumentariskog analytisk grundlag for at kunne indkredse indholdet i Fursførste brandEn særlig arbejdsgruppe på ni personer, der repræsenteredeøens erhverv, foreninger, Skive Kommune, marketingfirmaetFredskilde & Sørensen og projektets styregruppe, gennemførtei foråret en møderække, og undervejs blev der også holdt mødemed fokusgrupper for henholdsvis erhverv, nytilflyttede og ungeDagsordner og referater blev skrevet af projektlederen og lagt påwww furnyt dk, så furboer og andre interesserede kunne følgebrandingprocessen og tillige skrive deres kommentarerI processen blev der anvendt redskaber som en tillempet swot-analyse (styrker-svagheder, muligheder-trusler), analyse afmålgrupper og Furs identitet, image og visioner for fremtidenDesuden præsenterede John Bertelsen hovedresultaterne af sintilflytterundersøgelse for arbejdsgruppenSidst i april var tiden inde til at sende arbejdsgruppens resultateri høring, og da muligheden for digital dialog undervejs kun varbenyttet af få, blev det i stedet besluttet at anvende en direkteog velkendt metode: snak i brugsen Et par plancher blev opstil-let i Dagli’ Brugsens forhal, og i myldretiden tog medlemmer afarbejdsgruppen en vagt De mere end 200 tilkendegivelser varalt overvejende positive, og dertil blev materialet tilført en rækkemindre forbedringerDet første brand blev:
Udvandrermesse i HollandDen 21 -22 januar 2011 afholdtes udvandrermessen Scandina-vian Days i Holland Skive deltog som eneste danske kommune,og Branding Fur havde til messen fremstillet hæftet ”Move to theIsland of Fur” Til glæde for både ø og kommune blev deltagel-sen dækket af dansk tv Da arrangementet blev gentaget i 2012,var Furs repræsentant en tilflyttet hollænder
Ø-portalen www.furnyt.dk har årligt mere end 100.000 brugere, der læsergodt 300.000 artikler.
Fur Børnehus åbnede 1. oktober 2010 med 18 børn. To år senere var derindskrevet 28.
14
Branding - processen nyttiggøresI maj udkom publikationen ”Flyt til Fur – og få tid til mere” De-signet blev udformet af projektets marketingfirma Fredskilde &Sørensen, der gennem sin deltagelse i brandinggruppen ogsåhavde gode forudsætninger for at integrere Furs første brand itekst og layoutHæftet blev uddelt på en Åben Ø-dag den 28 maj, der tilligevar den årlige Muslingedag Ekstremt dårligt vejr gav dog ikkemange besøgendeHæftet blev siden husstandsomdelt til såvel fastboende somsommerhusgæster Hæftet er også tilgængeligt på www furnytdk under menupunktet ”Flyt til Fur”
Flyt til FUR- og få tid til mere...
Strategi og plan for markedsføringDen 8 og 9 juni godkendte henholdsvis styregruppe, kontakt-udvalg og Fur Sogneforening det interne dokument ”Strategi ogplan for markedsføring indtil 30 6 2012” Heri sammenfattedesdet hidtidige arbejde i projektet, og desuden skitseredes 15 del-projekter, som forventedes realiseret inden projektets afslutningDe strategiske valg og begrundelsen for de enkelte projekterfremgår af dokumentet, der er gengivet på www byfornyelses-1
databasen dk
brochure_DK.indd 1
24-05-2011 08:26:17
15
Elektronisk værktøjskasseI sommeren 2011 blev www furnyt dk udbygget med en elektro-nisk værktøjskasse, hvor alle kunne hente Furs brand Forindenvar hjemmesiden udbygget med selvstændige menupunkter fortilflyttere og for projektet Branding Fur
Fur UngdomsklubDen 7 november 2011 blev der i samarbejde med unge og for-ældre stiftet en ny forening på øen, Fur Ungdomsklub Det imø-dekom de unges ønske om at få et værested
Workshop på FurI dagene 21 -22 marts 2012 inviterede Fur Sogneforening ogBranding Fur ni beslægtede projekter fra hele landet til erfa-ringsudveksling De 42 deltagere repræsenterede projekterneog centrale beslutningstagere Af projekter deltog Bovbjerg Fyr,Branding Fur, Gedser, Horslunde, Lundby, Læsø, Rødding, Sta-dil, Småøernes Fødevarenetværk og Vestervig Efter korte præ-sentationer af de enkelte projekter blev forløbet organiseret i tretemaer Først om procesorganisering og forankring, dernæst omvirkningen på befolkningsudvikling og branding og til sidst anbe-falinger til opfølgning, nye projekter og støttepolitikDeltagerne var yderst tilfredse med workshoppens form og ind-hold Deltagernes ophold og forplejning blev finansieret takketvære ekstern støtte fra Foreningen Fur Brand og Fuur Sparekas-ses FondeDet faglige indhold og udvælgelsen af de deltagende projektervar tilrettelagt af Hanne Tanvig, der efterfølgende har analyseretprojekterne og Workshop Fur Resultaterne er fremlagt i publika-tionen ”Projekter og lokal udvikling i yderområder? En analyse afti projekter med succes”, der udgives af Ministeriet for By, Boligog Landdistrikter ultimo 2012I efteråret 2012 søgte Skive Kommunes afdeling for Udvikling ogStrategisk Planlægning Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikterom støtte til at fortsætte det netværk, der blev skabt på work-shoppen Ministeriets svar forelå ikke ved redaktionens slutning
FotokonkurrenceI juli 2011 blev der på www furnyt dk igangsat en fotokonkurren-ce med udgangspunkt i Furs brand Der blev indsendt 99 flottefotografier Et bedømmelsesudvalg udpegede vinderbilledernePræmieoverrækkelsen fandt sted den 1 søndag i advent i forbin-delse med øens fælles julearrangement
”Bo på prøve”I november 2011 etableredes en mulighed for, at potentielle til-flyttere kan ”bo på prøve” med et huslejetilskud Ordningen erfinansieret af Fuur Sparekasses Fonde og administreres af Fur-sund Turistinformation
Fur uddannelseslegatDen 7 februar 2012 blev legatet en realitet takket være dona-tioner fra Fuur Sparekasses Fonde og Foreningen Fur BrandLegatet giver tilskud til unges uddannelse i udlandet, og detsbestyrelse udpeges af donatorerne samt Fur Sogneforening
Den gode modtagelseI vinteren 2011/2012 afholdt Skive Kommune en møderække forfrivillige kontaktpersoner fra Rødding, Glyngøre og Fur Fra Furdeltog projektets mentorer og Fur Sogneforening i erfaringsud-vekslingen
Fotokonkurrencens vinderbillede symboliserer, at Fur er for aktive men-nesker hele året.(Foto: Inger Marie Mulvad)
16
Åben Ø 2012Åben Ø i 2012 var begunstiget af, at Sammenslutningen af Dan-ske Småøer havde forberedt en generel bosætningskampagne,som også Fur deltog i Første trin var regionale optaktsarrange-menter, der for de jyske øers vedkommende foregik den 12 maj iet telt placeret foran Aarhus Domkirke Teltet trak mange nysger-rige, og 10 af Furs mentorer stod til rådighed for de besøgendeinden for og uden for teltetDeres budskab var i og for sig enkelt: Kom til Fur den 9 juni,når der er Åben Ø, og se alt det, vi har og kan - foruden FurBryghusÅben Ø på Fur i 2012 blev båret af øens alsidige erhvervs- ogforeningsliv, der blev krydret med musik og kunst Omkring 50virksomheder lukkede dørene op, også molerindustrierne, somde færreste gæster normalt får lejlighed til at se En del af dagenoverførte færgen alle besøgende til den rabatpris, der er gæl-dende for fastboendeDer var skønsvis 1 500 besøgende på dagen Om eftermiddagenstod mentorerne på Fursiden, takkede for besøget og afleveredeet kort fra www furnyt dk med en opfordring til at holde sig ajourom livet på øenBranding Furs begrænsede konto til reklamer blev brugt til atkøbe reklamespots i TV/Midt-Vest og TV Østjylland, hvorfra dehidtidige tilflyttere især er kommet Desuden blev der købt rekla-mer i lokalradioer ved LimfjordenPå dagen blev øens gæster budt velkommen af mentorer, der varplaceret ved færgelejet på Sallingsiden Mentorerne uddelte ensamlet fortegnelse over åbne virksomheder og arrangementer,kort over øen og publikationen ”Flyt til Fur – og få tid til mere”
Mentorer fra Fur i teltet foran Domkirken i Århus den 12. maj. 2012. Det var Ø-sammenslutningens optakt til Åben Ø den 9. juni.
17
Udvidelse af Fur HavnFur er vel placeret i forhold til den ekspanderende maritime tu-risme Derfor har Fuur Sparekasses Fonde ladet udarbejde etprojekt til en moderat udvidelse af Fur Havn med cirka 50 båd-pladser og et tilhørende finansieringsforslag - uanset at havnenp t er kommunalt ejet og drevet Branding Fur har støttet projek-tet fordi sejlads på Limfjorden har været en væsentlig faktor foren del tilflyttereVed redaktionens afslutning ser det ud til, at finansieringen ogmyndighedsgrundlaget kan falde på plads i løbet af 2013, og aten lille arbejdsgruppe kan udarbejde forslag til havnens frem-tidige drift Såfremt der derefter er politisk accept, vil projektetkunne realiseres i 2014
Fur Havn i dag.
Model af Fur Havn. Den planlagte udvidelse ses nederst i billedet
18
Presse og anden formidlingInformation og dialog med omverdenen er altid gavnlig, og i pro-jektbeskrivelsen indgik det også som et væsentligt element Øenhavde et godt udgangspunkt med www furnyt dk, og derfor fikhjemmesiden også tilført midler, der tillige kunne tilgodese pro-jektets behovVirkningen heraf kan dokumenteres i tal, da trafikken på hjem-mesiden i to sammenlignelige perioder for 2010 og 2012 viserfølgende resultat:59 % flere besøgende109 % flere unikke besøgende27 % flere sidehenvisningerAllerede ved projektets begyndelse blev den lokale presse (SkiveFolkeblad) og lokalradio mere opmærksomme på Fur, og grad-vist har det også været gældende for de landsdækkende aviser,hvor Weekendavisen, som den første bragte en helsides artikelDet første eksempel, på at Branding Fur kom på landsdækkendetv, var dækningen af Fur og Skive Kommunes deltagelse på mes-sen for udvandrere i Holland i januar 2011 Først var det som etkort nyhedsindslag, der senere blev fulgt op af TV/Midt-Vest ogTV2Hvert forår giver muslingefiskerne med hjælp fra familie og venner gratis smagsprø-Den årlige muslingedag tiltrækker en 2-3.000 gæster.Arrangementet er et eksempel på furboernes evne til at netværke på kryds ogtværs.
I maj 2012 optog DR2 til en to timers udsendelse, der blev bragt1 og 2 september I juni 2012 filmede Documentary til en udsen-delse, der vises på DR2 februar 2013 Senere bringes udsendel-sen på DR1 Arbejdstitlen er: ”Forelsket i udkanten” Endelig harTV2/Nord i august og oktober filmet til en portrætudsendelse,der vises foråret 2013
Også den skrevne presse har vist stigende interesse for øen Enrække landsdækkende dagblade har bragt større artikler om FurAlene fra sidste halvår af 2012 kan nævnes artikler i Jyllands-Posten, Weekendavisen, Børsen og Jydske Vestkysten Efter enpressetur med danske dagbladsjournalister i september 2012kommer der flere artikler i løbet af 2012 og 2013
Den øgede medieopmærksomhed har været markant siden for-året 2012
ver på fangsten. I 2012 deltog DR2 også, da dagen indgik i et to timers temapro-gram om Fur. Ved bordet ses programmets aktører.
19
Faglig erfaringsdelingProjektet har været repræsenteret i en række faglige fora, hvorJohn Bertelsen ofte har været oplægsholder Foruden den tidli-gere omtalte workshop på Fur for 10 beslægtede projekter, dre-jer det sig om:27/01 2011:Oplægsholder på fagligt seminar i Skive for Museum Sallingsmedarbejdere12 -13/11 2011:Oplægsholder på bosættelsesseminar i Odense arrangeret afSammenslutningen af Danske Småøer16/05 2012:Seminar i Års for museer i Udkantsdanmark24/09 2012:Seminar på Syddansk Universitet, Esbjerg, om fysiske forandrin-ger i Udkantsdanmark29/10 2012:Oplægsholder på konference om stedbundne ressourcer i Mid-delfart arrangeret af Københavns UniversitetDer skal nævnes to andre eksempler på, at Branding Fur harDesuden er Branding Fur indgået i Fur Museums omfattendevirksomhed med guidede busture, der præsenterer FurFølgende busture har været et direkte resultat af Branding-pro-jektet:12/08 2011:EnergiMidts bestyrelse Arrangør: Innovation Furbidraget til vidensopsamling og erfaringsspredning:Jeanette Lund har analyseret Branding Fur i en 3 semester op-gave i en masteruddannelse i oplevelsesledelse i yderområderfra Roskilde Universitets Center (RUC), og Hanne Tanvig haranalyseret Branding Fur og de 9 andre deltagere i Workshop Furi en publikation, der udgives af Ministeriet for By, Bolig og Land-distrikter25/10 2011:Polske udviklingskonsulenter, der arbejder med udkantsområ-der Arrangør: Region Midt21/11 2011:Et hold fra de nordiske lande, der arbejder med turisme og hav-ne Arrangør: Region Midt05/09 2012:Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Mindre Øer Arrangør:Fur Sogneforening/Sammenslutningen af Danske Småøer22/09 2012:Pressetur med seks danske dagblade Arrangør: SkiveegnensErhvervs- og Turistcenter29/09 2012:Ildsjæle fra Varde Kommune, der arbejder med lokale udviklings-planer Arrangør: Varde KommuneHertil kommer 10-15 foredrag pr år for gymnasieklasser, semina-rie- og universitetshold, der bruger Fur som case til belysning afudviklingen i landdistrikterne
Forsøgsprojektets opdagelsesrejseI de afsluttende kapitler vil vi søge at sammenfatte resultater ogerfaringer fra projektet, der for vores vedkommende kom til atvare 34 måneder Det kostede omtrent en million kronerEt forsøgs- og tilflytningsprojekt som Branding Fur kan på mangemåder sammenlignes med en sørejse i opdagelsernes tid Bådemålet og vejen dertil var kun delvist kendte, da de afsejlede, menved hjemkomsten var det vigtigt at kunne skildre, såvel det manhavde erfaret og oplevet undervejs, som de ukendte skær og fa-rer man havde mødt på vejen Det skulle gerne blive mere sikkertog nemmere for andre, hvis de også ville tage turenDen eksterne kvalitetskontrollør, Hanne Tanvig, konkluderer isin slutrapport, at: ”Branding Fur startede på relativ jomfrueliggrund Der var ikke andre i landet, som havde lavet noget helt til-svarende, og på øen var der ikke en etableret organisation, somhavde erfaringer med den slags Når det lykkedes, skyldes detutvivlsomt en tradition på øen for at løfte fælles opgaver i samar-bejde på tværs ”Som tidligere omtalt er der undervejs i forløbet sket ændringer aforganisationen og justeringer af tidsplanen For nu at blive i detmaritime sprogbrug, så er der sket ændringer i bemandingen,og kursen er lagt om Det er en god erfaring, at disse justeringerer sket uden konflikter, men efter refleksion og dialog
20
Nåede man det konkrete mål?Lykkedes projektet så også i forhold til det konkrete mål at stabi-lisere folketallet omkring 850 i 2012 for derefter at hæve folketal-let til 1 000?I 2010 boede der 856 indbyggere på Fur I 2012 var tallet 842Overfladisk betragtet kan projektet betegnes som en fiasko, forditallet er faldet til under 850 På den anden side er faldet mindre,end det fødselsunderskud der har været på Fur de senere årMan skal huske, at de tal, der måles på, alene viser ændringernei løbet af 2010 og 2011, og at det først er i løbet af 2012 og 2013,at medierne har fået øget interesse for Fur Hanne Tanvig bemær-ker da også, at egentlig effektmåling på så tidlig et tidspunkt ikkeer muligt, fordi en eventuel effekt først viser sig på længere sigtHanne Tanvig henviser til tilflytterundersøgelsens demografiskeafsnit, der dokumenterer, at Fur har en alderssammensætning,der gør, at der skal mange nye tilflyttere til for at fastholde detnuværende folketalDet betyder, at folketallet fortsat vil falde, hvis ikke øen til stadig-hed kan tiltrække så mange tilflyttere, at de opvejer både fødsels-underskuddet og fraflytningen Denne viden er et direkte produktaf projektets tilflytterundersøgelsePå den baggrund stiller Hanne Tanvig spørgsmålstegn ved, omdet ikke er for optimistisk, at folketallet kan hæves med 150 få årefter projektets afslutning
Var faseinddelingenog tidsplanen realistisk?En anden erfaring hænger sammen med projektets faseindde-ling Projektbeskrivelsen og kontrakten afsatte 2010 til analyse,2011 til udførelse, og i første halvår af 2012 skulle de to sidstefaser, formidling og resultatvurdering, gennemføresI virkeligheden begyndte formidlingen af projektet fra dag ét, ogden var et vigtigt element i hele projektets levetid Ligeså foregikelementer i udførelsen både i første år og i sidste halvårSet i bagklogskabens klare lys må det blankt erkendes, at denoprindelige tidsplan var for stram Hvis det var muligt at lave enså effektiv markedsføring af Fur i løbet af 2011, at det kunne må-les allerede i januar 2012, når folketællingen forelå, ja, så ville Furhave fundet formlen til en radikal ændring af landdistriktsudvik-lingen i Danmark Denne formel er naturligvis ikke fundetProjektbeskrivelsens og kontraktens tidshorisont har været forkort til at kunne øge bosættelsen Men den har været lang noktil at drage den erfaring, at der skal et langt og sejt træk til gen-nem adskillige år, hvis befolkningsudviklingen skal vendes ellerstabiliseres
Billy Cross spiller i forsamlingshuset for 220 begejstrede tilhørere. Større begivenheder som denne arrangeres af FFF Furs Forenede Foreninger med hjælp fra frivillige.
21
De planlagte og deuventede gevinsterI Hanne Tanvigs slutrapport om Branding Fur anvendes begre-berne aktivitetsmål og effektmål til at vurdere projektet For beggekategorier understreger hun, at projektet har givet meget mere,end man kunne forvente i forhold til kontrakten, og dermed ogsåi forhold til den tid og den økonomiske ramme, der var satHun fortsætter således: ”Det svarer til erfaringerne med andreprojekter, som reelt skaber udvikling De forbliver ikke som étprojekt, men udvikler sig til en serie af dynamiske processer ” Dekan også kaldes uventede gevinster, og her vil vi gerne nævnefem eksemplerDet første er firmaet Placement, som læseren kender fra omtalenaf det indledende seminar den 27 februar 2010 Kontakten gikstraks videre til Skive Kommune, og for Branding Fur blev detanledningen til at etablere mentorkorpset af frivillige kontaktper-soner, som potentielle tilflyttere kunne kontakteDet andet eksempel er etableringen af Fur Ungdomsklub, derer et direkte resultat af brandingprojektets idéseminar og fokus-gruppemøde med Furs ungeDet tredje eksempel er oprettelsen af Fur Uddannelseslegat, somgiver unge fra Fur en ekstra mulighed, der måske kan medvirketil tilflytning af børnefamilier og på længere sigt tilbageflytningProjektet blev detailplanlagt af Skive Kommune i samarbejdeDet fjerde eksempel er projektet Innovation Fur, som læserenogså har mødt Projektets overordnede formål med forsøgsom-med folk fra Fur Museum, Fursund Turistinformation og Fur Sog-neforening Projektet afsluttes i forsommeren 2013Den 29. april 2012 tog Fur Bådelaug sine nye lokaler i brug. Over halvde-len af byggesummen på 1,6 mio. kr. blev betalt af øens egne fonde.
rådet Fur er at afprøve moderne teknologi i skala 1:1 inden forEnergiMidts forretningsområde og samtidig arbejde for at redu-cere energiforbruget, anvendelsen af fossile brændstoffer og ud-ledningen af CO2 EnergiMidt udlægger også fibernetProjektets tidshorisont er fem år, og det har tre parter: EnergiMidt,Skive Kommune og Furs befolkning ved Fur Sogneforening, derudpeger to medlemmer til styregruppenIndtil videre har øens befolkning blandt andet haft glæde af pro-jektet ved et tilbud om gratis energieftersyn og mulighed for atkøbe tilslutning til fibernettet, mens en lang række andre projek-ter er undervejsFor Branding Fur var den store gevinst et fremtidsperspektiv medny teknologi og udviklingsmuligheder, der rækker langt ud overbranding-projektets økonomiske ramme og tidshorisontDet femte eksempel er nyt for læseren Branding Furs første pro-jektleder, den idérige og energiske Ole Poul Hansen, blev op-mærksom på, at der blev etableret en statslig grøn pulje, og hanudformede derfor et cykelstiprojekt for Fur Da projektet ikke varoplagt i Branding Furs regi, blev det overdraget til Skive Kom-mune, der søgte og fik en million kroner til opgaven
Fælles for alle fem delprojekter er, at ingen havde drømt omdem, da Branding Fur gik i gang, og at de fik et fortsat liv i andetregi De var næppe blevet til noget, hvis ikke Branding Fur havdeeksisteret
22
Som en del af Innovation Fur tilbyder EnergiMidt øens husstande at blivetilsluttet deres fibernet.
Solceller doneret af EnergiMidt opsættes på taget af Fur Forsamlings-hus.
På Fur Ældrecenter undervises i IT. Det foregår i samarbejde mellem SkiveKommune, Innovation Fur og frivillige furboer.
23
Nåede man detoverordnede formål?Projektets overordnede formål var ”at generere erfaring med ud-vikling og gennemførelse af en tilflytningsstrategi, som er rele-vant for et større antal lokalsamfund i Udkantsdanmark herundermindre øer ”Hvordan laver et lokalsamfund egentlig en markedsføring? Hyrerman blot et reklamebureau til at lave slogans, flyers, plakater,brochurer og digitale spots?Branding Fur er et eksempel på, at samtlige fastboende har bi-draget til at definere øens styrker og svagheder Det skete i tilflyt-terundersøgelsen, hvor samtlige husstande er inddragetBranding Fur er eksemplet på, at en særlig brandinggruppefandt frem til Furs første brand med afsæt i tilflytterundersøgel-sen og med input fra fokusgrupper I høringsrunden gav cirka200 furboer deres mening til kendeBranding Fur er også eksemplet på, at hovedparten af aktivite-terne er båret af frivillige, der har deltaget i processen og løftet dekonkrete opgaver (se deltagerlisten)Endelig er Branding Fur eksemplet på, at erfaringssamlingen ersket, fordi der er lavet interne evalueringer undervejs, og fordiprojektledelsen har haft til opgave at samle erfaringerne Denfaglige erfaringsspredning og pressekontakt har i høj grad væretbåret af, at øen har en fagperson, som i sit civile job arbejdermed udviklingen på Fur og formidlingen af denBranding-begrebet kan altid diskuteres Er det ren PR byggen-Når det har været muligt at samle erfaringer og igen at dele dem,skyldes det både den frivillige og den faglige indsats Af dissede på slogans og formidling m v ? Branding Furs styrke svarertil det, som kom til udtryk i de andre projekter i Workshop Fur:I den afsluttende kvalitetsrapport udtrykker Hanne Tanvig det pådenne måde: ”Branding Fur er blevet til meget mere, end detsom fremgår af den oprindelige projektbeskrivelse Det svarertil erfaringerne med alle andre projekter, som reelt skaber udvik-ling De forbliver ikke som ét projekt, men udvikler sig til en serieaf dynamiske aktiviteterSet bagud har vigtigheden af furboernes aktive medvirkenværet undervurderet i projektets opstart Derfor er det en vig-tig lære, at den frivillige indsats har været fundamentet forprojektet Der er stor sandhed i den eksterne kvalitetskon-trollørs ord om: ”Når det lykkedes, skyldes det utvivlsomt entradition på øen for at løfte fælles opgaver i samarbejde påtværs ” Det endte med, at det i høj grad blev furboerne selv, derfandt frem til øens kvaliteter og synliggørelsen af dem Projektetstrykte og digitale produkter er produceret af et professionelt re-klamebureau, men det blev øens og øboernes indre styrke, derblev udgangspunktet for brandingenEr vi blevet klogere af forsøgsprojektet Branding Fur? Svaret erubetinget ja Hvis projektet skulle formuleres i dag, ville det bliveanderledes:Vi ville i højere grad have synliggjort, at det var furboerne selv,der medvirkede til kortlægningen af Furs herlighedsværdier (destedbundne kvaliteter)Vi ville have publiceret tilflytterundersøgelsen for at forankre pro-jektet og brandet lokaltVi ville have afsat midler til flere tiltag, hvor øboerne selv kunnesynliggøre herlighedsværdierneVi ville lave et længerevarende forløb med en mere dynamiskprocesI Fur-sammenhæng har det med at de lokale på de indre linjerhar skullet være med til at finde den lokale ressourcebase vistnokværet undervurderet fra start, herunder at det, som skal brandes,skal have forankring i den lokale dynamik Men det er alligevellykkedes at komme langt, og foreløbige effekter tyder især på, atde indre linjer kunne holde til at stå frem og virke tiltrækkende ”har den frivillige indsats været afgørende Uden den ville bran-ding have været tom reklame uden rod i lokalområdet Det endtemed, at det blev furboerne selv, der tog aktiv del i at synliggøreøens og ølivets kvaliteterBranding er et effektivt middel, men i sammenhæng med lokaleinitiativer til udvikling i øvrigt Det handler om at lokale (i sam-arbejde med andre) finder de stedbundne kvaliteter, og det erdem, som skal stimuleres, fremvises og bringes i spil udadtil Derskal altså være kød på!
24
Forankring efterprojektets afslutningSlutter arbejdet med branding af Fur, når forsøgsprojektet er af-sluttet og bevillingen udløbet? Kvalitetsrapporten svarer:”Til det kan kun svares: Det var en god start på en helhedsori-enteret, dynamisk udvikling, men det er skidt, hvis det stopperher På Workshop Fur blev det vist, at alle gode lokale udviklings-projekter har mindst tre faser: en modning lokalt (bottom up),en strategisk modning (samarbejde med top down), og en fasehvor de to perspektiver blandes spontant og optræder selvfor-stærkendeFur fik den anbefaling, at øen skulle nedsætte et bredt sam-Branding Fur bør videreføres, så alle tre processer bliver fremmetstrategisk og mere tydeligt Som i de øvrige samfund kræver deten organisering, som både kan arbejde indadtil i bredden – fåmensat udviklingsforum bestående af ressourcepersoner samtrepræsentanter fra nogle af øens firmaer, fonde, foreninger oginstitutioner Det skulle ikke være en arbejdsgruppe under øensPå andendagen af Workshop Fur blev deltagerne delt i to: pro-jektdeltagere og beslutningstagere Projektdeltagerne skullesammenfatte deres erfaringer i få, korte læresætninger, og be-slutningstagerne skulle give de enkelte projekter en anbefalingtil at komme videreSpørgsmålet er derfor, om der vil blive etableret et sådant udvik-lingsforum på Fur, så man kan fortsætte den proces, der kun erbegyndt med Branding Fur?Anbefalingen er værd at lytte til, for den kommer fra de beslut-ningstagere fra ministerier, regioner, kommuner og aktionsgrup-per, som forvalter støtteordninger til landdistriktsudviklingalle med i samme båd - og udadtil – at kunne matche og trækkepå alle tænkelige eksterne viden-, økonomiske- og andre res-sourcer - til fordel for det lokale samfunds egen udvikling ”borgerforening, men et selvstændigt forum evt en selvejendeinstitution Som et konkret eksempel blev det anbefalet, at Furkunne lade sig inspirere af, hvordan man havde organiseret sigi Rødding
25
12 gode rådDe følgende 12 gode råd er en jordnær og uprioriteret blandingaf forfatternes erfaringer og idealer Gode råd har den fordel, atmodtageren kan vælge, om de er relevante, og så er de ganskegratis Vi håber, at de også kan være nyttige Det var spænden-de, tidskrævende, lærerigt og sjovt at være med123456789Lov ikke for meget i projektbeskrivelsen, selvom det ser flotud i en ansøgningTænk på synlige resultater, gerne tidligt i forløbetHusk at kommunikere både ”op og nedad” og ”udad ogindad”Husk, at frivillige skal have anerkendelse, respekteres ogføle ejerskab – og også have lidt friSørg for god tid til dokumentation og analyseHusk at tænke på tiden efter projektets afslutningBevar fokus, men vær ikke bange for ”at tænke ud af bok-sen”Vælg en fleksibel organisationsform, hvis I kanHav tid, rum og penge til møder - møder er altid nødven-dige10 Hvis I har penge til at købe markedsføringsekspertise, såvælg en der både kan sit fag og kender lokalområdet – dethavde vi11 Når du støder på noget, du ikke kan, så find en der kan, ellergå på nettet12 Vær tålmodig
26
Litteratur og inspirationtil fortsat læsningBertelsen, John Brinch (1990):
Fur - mennesker og landskabBygd nr 2 1990, p 1-48 Forlaget Bygd, Esbjerg 1990Bertelsen, John Brinch (2002):
”O æ Ø” Om forretningsliv og butiksdød på Fur SkiveegnensJul 2002, p 23-26 De lokalhistoriske arkiver i Salling, Fjends ogpå Fur 2002Bertelsen, John Brinch (2009):
Fur mellem fortid og fremtid Danske småøer Geografisk Nytapril 2009, p 100-109 Geografforbundet 2009Bertelsen, John Brinch (2012):
Befolkningsudvikling og tilflytningsmønstre på Fur En analyse afde nuværende tilflytningsfaktorer udført for Indenrigs- og Social-ministeriet Netpublikation på www byfornyelsesdatabasen dkBillehøj, Claus Bjørn (2009):
Strategisk planlægning i landdistrikterne - eksemplificeret vedLimfjordsøen Fur, 3 semester på KARCH’s Masteruddannelse iStrategisk Byplanlægning, juni 2009Billehøj, Claus Bjørn (2010):
Vision Fur - en strategisk udviklingsramme for Fur 4 semesterpå KARCH’s Masteruddannelse i Strategisk Byplanlægning,januar 2010Realdania (2010):
Trods dårlige odds International inspiration til danske yderom-råder Realdania 2010www.furnyt.dk
Furs hjemmeside med cirka 2 000 artikler om livet på FurKjeldsen og Tanvig (2000):
Aktuel forskning om danske landdistrikter Institut for Miljø ogErhvervsøkonomi, Syddansk Universitet, Esbjerg 2000Lund, Jeanette (2012):
Branding af lokalsamfund i yderområder - med udgangspunkti casen Fur 3 semester i master i oplevelsesledelse i yderom-råderRoskilde Universitets Center (RUC) 2012Uden forfatter (2011):
Flyt til Fur – og få tid til mere Branding Fur 2011Uden forfatter (2010):
Move to the Island of Fur Branding Fur 2010Tanvig, Hanne (2012):
Projekter og lokal udvikling i yderområder?En analyse af ti projekter med succesMinisteriet for By, Bolig og Landdistrikter 2012Kaas og Mulvad (2010):
3F’ERNE BOR I UDKANTSDANMARK www fagbladet dkFagbladet 3FTanvig m.fl. (2007):
Landvindinger Landdistriktsforskning og -perspektiverSyddansk Universitetsforlag, Odense 2007Capacent Epinion (2008)
Tiltrækning og fastholdelse af borgere i landdistrikterneLanddistriktsundersøgelsernes hovedrapport 2008Skive Kommune (2009):
Eskildsen og Johansen (2008):
68 landsbyer med positiv befolkningsudvikling i perioden1997-2007 En undersøgelse af faktorer, der kan forklare positivbefolkningsudvikling i yderområders landsbyerBy og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet 2008Statens Byggeforskningsinstitut (2010):
Tilflyttere til yderområder Forandring, integration og strategierSBI 2010Planstrategi 2009Skive Kommune (2006):
Skive - vi gør det!
27
DeltagereOmkring 60 personer har været direkte involverede i arbejds-grupperne omkring Branding FurDe fleste har været frivillige og stærkt engagerede furboerOpdelt i grupper har de vigtigste været:
Kommuneplangruppen (2009)John BertelsenIb HansenOle Poul HansenTanja HerbstHans JeppesenSonja JustesenLeo MortensenAnders PedersenFreddy PedersenJan PedersenJesper Schrøder
Idégruppen til branding af lokalområder (2009)John BertelsenArne ChristensenMildred FogHanne GreisenOle Poul HansenOle Romby LarsenHolger LundgaardKnud Erik LykkeJesper SchrøderHenrik WilladsenMorten Østergaard
Fur Sogneforenings bestyrelse (projektholder)Dorte Christensen (2012)Bettina Bugge (2012)Frank Baadsgaard (2010)Hans Jeppesen (2012)Laila Knudsen (2012)Birgit Ladefoged (2010)Holger Lundgaard (2010)Lars Lykke (2010)Bent Mølgaard (2012)Jesper Schrøder (2010)Kathrine Søgaard (2010)Per Arne Teilgård (2012)
28
Styregruppen (2012)Hans JeppesenMildred FogKirsten HøeghOle Romby LarsenHelga MadsenElke MølgaardAnders PedersenMorten PriesholmInge SheeHenrik Willadsen
Mentorer (2012)John BertelsenMildred FogStefan Frøkjær-JensenJette HerneLasse HøjgaardHans JeppesenBirgit LadefogedOle Romby LarsenHolger LundgaardTroels MadsenAnne-Marie MortensenElke MølgaardViggo PoulsenJesper SchrøderMorten Østergaard
Endvidere skal nævnes bestyrelserne for Foreningen FurNyt ogbestyrelserne for de nye institutioner, Fur Uddannelseslegat ogFur Ungdomsklub, der blev oprettet i forlængelse af BrandingFur-projektetBestyrelserne for Fuur Sparekasses Fonde og Foreningen FurBrand har med betydelige donationer gjort det muligt at realisereen række af de aktiviteter, der udsprang af projektetSamtlige helårshuse på øen medvirkede i tilflytterundersøgelsenMere end 200 personer gav deres mening til kende i branding-processen Omkring 50 firmaer, foreninger og institutioner deltogi Åben Ø
29
30www.fs2.dk