ULØ, Alm.del - 2013-14 - Bilag 98: Indlæg af 3/3-14 fra Landsbyerne i Danmark: "Landsbyer skal ikke rives ned"

Danmark er det eneste land i EU, der har en aktiv lovgivning for at få os borgere til at bo i byer.Byerne er da også i de sidste årtier blevet større og større, og landsbyerne er sygnet mere og merehen med tomme bygninger, ruiner, tab af bosætning, iværksættere, håndværk, småindustri,arbejdspladser, nærbutikker, landsbyskolen, børnehaver, foreninger, forsamlingshuse, folkeligtfællesskab m. v.Kommunalreformen med by- og landzoneloven (planloven) fra 1970 har været redskabet, der skulleafvikle landsbyerne og udvikle byerne. Rent praktisk skulle det ske ved at Danmark blev opdelt ilandzone, byzone og sommerhusområder. I landzonen var kun landbrug, skovbrug og fiskeri tilladt.Al anden udvikling skulle være i byzonen.Også gamle landsbyerhverv som håndværk og småindustri skulle være i byzone. Men for mangeiværksættere er det for dyrt at etablere sig i byzone. Først skal familien have en bolig. Så skal derkøbes en industrigrund af kommunen, bygges en hal, installeres inventar, og så har kreditgivningensagt nej.Anderledes økonomisk overkommeligt ville det være, hvis håndværk og småindustri kunne etableresig på landet, f. eks. i en nedlagt gård, med familien boende i stuehuset og med de tommelandbrugsbygninger som foreløbigt værksted og lager. Men får iværksætteren på landet succes, oghar behov for at udvide, siger planloven nej.Det er ikke så sært, at Danmark har EUs laveste iværksætterprocent til stor skade for erhvervslivet,samfundsøkonomien, beskæftigelsen og landsbysamfundene.Lad os få en høring i Folketinget, så der kan skabes politisk forståelse for og støtte til vækst ogudvikling i vore landsbyer og landdistrikter. De andre EU lande gør lovgivningsmæssigt og politiskalt hvad de kan for at hjælpe og udvikle deres landsbyer og landdistrikter. Lad os gøre det sammefrem for at rive landsbyer ned.