ULØ, Alm.del - 2013-14 - Bilag 92: Sammenslutningen af Danske Småøers høringssvar vedrørende forslag til landdistriktsprogrammet 2014-20

Det anføres understyrker(s. 49) at: ”Udvikling af erhvervsliv har i landdistrikterne gode rammevilkår,bl.a. pga. lave omkostninger til boliger og erhverv, adgang til informations- ogkommunikationsteknologi, og ikke mindst fordi landdistrikterne er kendetegnet ved et stærkt socialtfællesskab og tradition for samarbejde.”SaDS mener, at udsagn omlave omkostninger til boliger og erhvervsamtadgang til informations-og kommunikationsteknologisom eksempler på gode rammevilkår er misvisende:Set i lyset af de seneste års store vanskeligheder ved at opnå lån til køb af ejendomme samt tilinvestering i erhverv på småøerne, såvel som i de øvrige landdistrikter, er det stærkt misvisende, atanføre den lave omkostning til bolig og erhverv under styrker uden samtidig at påpegevanskelighederne ved låneoptagelse i landdistrikterne. Problemerne vedr. låneoptagelse er stærktbremsende for udvikling og vækst i landdistrikterne.Ydermere er adgangen til informations- og kommunikationsteknologi særdeles vekslende medhensyn til kapacitet såvel som stabilitet. Mange beboere og især erhvervsdrivende på småøerne villenok anføre denmanglendeadgang til informations- og kommunikationsteknologi under svagheder ien SWOT analyse.

For landbrugere på visse småøer, kan det være en uforholdsmæssigt stor del af en ofte lille bedrift,der hører under randzoneloven. Det bør sikres at kompensationen afspejler dette forhold.Dette kan også anføres i forhold til Art. 29 om vådområder og Natura 2000: SaDS er enig i atlandbruget ikke mindst på småøerne spiller en vigtig rolle for bevarelse af naturværdierne ogbiodiversiteten i Danmark. Derfor kan SaDS tilslutte sig, at der ydes støtte til pleje afhalvkulturarealer som led i naturplejen, men vil samtidig påpege, at også her bør detforholdsmæssige areal for små bedrifter tages med i beregningen af støtteordningerne.SaDS mener, at kompensationerne bør afspejle den procentuelle andel af en landbrugers areal, derpåvirkes.

Bemærkninger a) til j) tilLEADER (Art. 18, 20, 21, 36):a) Leader er tildelt 5 % af de samlede midler?SaDS finder det uheldigt at det ikke fremgår tydeligt, hvor stor en procentuel andel af de samledemidler der tilføres Leader-ordningen (f.eks. i finansieringsplanen, side 222 ff.). Dette er specieltvigtigt da EU har en minimumsgrænse på 5 % for Leaders andel. Desuden er det politisk interessant,hvor stor en del, der går til udvikling af landdistrikterne via Leader-ordningen.Med henvisning til oplysninger på møde i overvågningsudvalget den 31. januar 2014 bemærker SaDS,at man nationalt i Danmark i det kommende landdistriktsprogram ind til videreikkeafsætter fleremidler til Leader-drevne ordninger end de fra EU fastlagte 5 %, som erminimumfor hvad landeneskal tildele Leader-ordningerne i landdistriktsprogrammerne. SaDS finder ikke at dette harmonerermed det faktum, at det på politisk plan i Danmark italesættes, at der skal fokuseres pålanddistrikterne og at udvikling af landdistrikterne er en prioritering.Der er i LDP forslagets SWOT analyse redegjort for at Leader-metoden er effektiv, givtig og giverlevedygtige projekter. Det undrer derfor SaDS, at man ikke har valgt at prioritere Leader-området iperioden 2014-2020 med mere end de 5 %, der opfylder minimumskravet i forordningen.SaDS mener dervedikke,at man lever op til den politiske prioritering.SaDS foreslår derfor, at man afsætter en større andel af midlerne til Leader-forordningen, som harvist sig at være en effektiv ordning til udviklingen af landdistrikterne.b) TilskudsprocenterI forslaget er tilskudsprocenten i alle Leader-foranstaltninger angivet til 50 % (dog 40 % tilfødevarevirksomheder), svarende til perioden 2017-2013.SaDS foreslår, at der til visse projekttyper kan gives en højere tilskudsprocent på 75 %, nemlig tilfølgende projekttyper:•Udvikling af landsbyplaner (Art. 20: Serviceydelser og landsbyfornyelse)•Foranalyser (Art. 20: Serviceydelser og landsbyfornyelse)•Samarbejdsprojekter (Art. 36: Samarbejdsprojekter)•Disse projekttyper indeholder alle tre potentielle projekter, der kan bære videre i enfremtidig udvikling af landdistrikterne.

c) Frivilligt arbejdeFlere steder er der anført: ”Frivilligt arbejde kan ikke anvendes som element i finansieringen(Stillingtagen efter høringen). ”SaDS finder, at frivilligt arbejde kan være en vigtig og afgørende del af finansieringen af projektereksempelvis under Art. 20: Serviceydelser og landsbyfornyelse og Art. 36: Samarbejdsprojekter.Frivilligt arbejde er præcis en af grundtankerne i Leader-metoden.SaDS foreslår at frivilligt arbejde skal kunne indgå som element i finansieringen underServiceydelser og landsbyfornyelse og Samarbejdsprojekter.d) Besigtigelse / afsyningSaDS finder, at der kan være en indbygget konflikt i at den person (LAG-koordinator), der skalfungere som sparringspartner og rådgivende konsulent i et givent projekt, også er den samme, derfår rollen som kontrollant ved afsyning af projekterne.SaDS mener at der skal være en klar rollefordeling, og at koordinatoren skal bruge sin tid ogressourcer på den opsøgende og udviklende indsats fremfor på besigtigelserSaDS foreslår, at LAG’erne ikke skal besigtige/afsyne projekter.SaDS foreslår desuden, at der indføres en minimumsgrænse, således at man kun skal besigtigeprojekter med tilskud over 100.000 kr. (jf. perioden 2007-13).e) Selvejende institutioner og kommunerI følge forslaget kan selvejende institutioner og kommunerikketildeles tilskud under eksempelvisArt. 21: Basale serviceydelser og landsbyfornyelse og Art. 36 Samarbejdsprojekter.SaDS finder det meget uhensigtsmæssigt, at selvejende institutioner udelukkes. Dennevirksomhedsform findes mange steder på småøerne og bidrager til øernes udvikling.SaDS frygter også at det vil bremse udviklingen, såfremt kommuner udelukkes, for eksempel iprojekter med kommunal medvirken, der omhandler fælles mål.Eksempelvis kan følgende projekter blive udelukket:•Infrastruktur, herunder vedvarende energi og bredbånd.•Basale serviceydelser for at forbedre rammevilkårene i landdistrikterne•Udvikling og markedsføring af turistfaciliteter i landdistrikter.•Udvikling af landsbyplaner•Renovering og bevarelse af bygninger og landbymiljøer.•ForanalyserSaDS foreslår, at kommuner og selvejende institutioner skal være tilskudsberettigede.f)ForretningsplanerIfølge forslaget er det for Art. 18: Tilskud til investeringer inden for fødevaresektoren og Art. 21:Tilskud til oprettelse af mikro og små virksomheder en betingelse for opnåelse af etableringstilskud,at ansøger fremsender en forretningsplan for virksomheden og ”forpligter sig til at påbegyndeiværksættelse af forretningsplanen inden for 12 måneder efter meddelelse om tilsagn”.SaDS påpeger, at det er uklart i teksten om kravet kun gælder ved ny-etablering af virksomheder –eller for alle projekter under de to foranstaltninger?SaDS mener, at kravet om forretningsplaner er hensigtsmæssigt for projekternes fremdrift ogplanlægning, men foreslår, at kravetkunskal gælde for tilskud på over 100.000 kr., og at der underingen omstændigheder skal være krav om ”iværksættelse”: For det første er en forretningsplan etdynamisk værktøj for virksomheden, og for det andet vil det være umuligt for den tilsynsførendemyndighed at kontrollere og sanktionere.

g) Transnationale samarbejdsprojekterUnder foranstaltningen Art. 36: Samarbejdsprojekter er udgifter til transnationalt samarbejdetilskudsberettiget. Det er uklart, om der kun gives tilskud til transnationale projekter, som ererhvervsrettede?SaDS mener at det er af stor betydning, at der ikke udelukkende gives tilskud til transnationaleprojekter, der er erhvervsrettede, og foreslår at der også kan gives tilskud til mere almennyttige,transnationale projekter, f.eks. inden for grøn energi, servicefaciliteter osv.h) Anvendelse af pointsystem i LAG-bestyrelsens prioriteringerSaDS finder det uhensigtsmæssigt hvis alle LAG’er skal bruge desammebedømmelseskriterier.SaDS mener, at kriterierne for et pointsystem bør tage udgangspunkt i den enkelte LAGsudviklingsstrategi således, at de er tilpasset den enkelte LAGs forhold.i) Organisering af LeaderDen beskrevne organisering af Leader samt etablering af nye LAG foreninger er uklart beskrevet iforslaget til LDP.SaDS ønsker en uddybning af hvad udtrykket ”regionale kompetenceenheder ” dækker over, samthvilke opgaver man tænker, at disse enheder skal udfylde?j) MellemfinansieringMellemfinansiering har vist sig at være et meget stort problem/forhindring for ansøgere i Leader-ordningen. Mellemfinansiering er ofte en stopklods for gennemførelsen af projekter. Den langesagsbehandling har kun bidraget til en forværring af problematikken.SaDS foreslår, at myndighederne forsøger at løse mellemfinansierings-problemet, evt. vedoprettelse af en mellemfinansierings-fond, og at mansom minimumindfører et loft forsagsbehandlingstid, således at NaturErhverv refunderer tilsagnsmodtagers renteudgifter, hvissagsbehandlingen overskrider 3 måneder efter afsluttet og indsendt projektafrapportering.