Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14
ULØ Alm.del Bilag 9
Offentligt
Lærings- oginspirationsnetværkfor aktive ildsjæle i 4 nordiskelokalsamfund i udkantsområderJanderup, DanmarkIsafjordur, IslandVágur, FærøerneGloppen, Norge
Nordisk MinisterrådNORDPLUS - Nordplus VoksenProjektledelse: Det Danske Europa Institut, Kongens Nytorv 21, 4.tv, 1050 København K. v/ Direktør Karen Vestergaard-Poulsen, [email protected]
1
Rapporten ”Lærings- og inspirationsnetværk foraktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområder”er resultatet af et projekt finansieret af Nordisk MinisterrådNORDPLUS - Nordplus Voksen - som led i programmet forvoksnes læring.Rapporten er udarbejdet af Det Danske Europa Institut A/Si samarbejde med deltagerne i workshops afholdt iårene 2010-2012 i Janderup - Danmark, Vagúr - Færøerne,Isafjordur - Island og Gloppen – Norge.Redaktion:Kaj Vestergaard-PoulsenKaren Vestergaard-PoulsenUdgivet i oktober 2012 og trykt i 100 eksemplarer.Rapporten er desuden tilgængelig påwww.aktinord.dk
European Institute – DenmarkDet Danske Europa InstitutA/S
Kongens Nytorv 21, 4.tv1050 København KTlf +45 33323331Mobil +45 40840869 / +45 40835610[email protected]
ISBN 978-87-995747-0-4
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
European Institute - DenmarkDet Danske Europa InstitutA/S
Nordisk MinisterrådNORDPLUS - Nordplus Voksen
Lærings- og inspirationsnetværk foraktive ”ildsjæle” i 4 nordiske lokalsamfund iudkantsområder
Janderup, DanmarkVágur, FærøerneIsafjordur, IslandGloppen, NorgeProjektledelse: Det Danske Europa Institut,Kongens Nytorv 21, 4.tv, 1050 København K.v/ Direktør Karen Vestergaard-Poulsen,[email protected]
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
2
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
ForordLokalsamfundene i yderområderne står over for mange udfordringer og er midt i enbrydningstid. Heldigvis findes der mange virkelystne borgere, der tager initiativer og søger atgøre en forskel, og der er ligeledes mange nationale, regionale og lokale initiativer ogstrategier for at sikre en god udvikling i landdistrikterne.Nordisk Ministerråds projekt ”Aktive ildsjæle i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområder” eret lærings- og inspirationsnetværk gennemført i 2010-2012. I projektforløbet er der udveksletviden, erfaringer og idéer på tværs af fire bysamfund i yderområder i Danmark, Færøerne,Island og Norge.Projektets formål er, at lærings- og inspirationsnetværket skal give inspiration og formidlenyttige læringsværktøjer til ”ildsjæle”, frivillige og politikere, således at der kan skabes vækstog optimisme i lokalsamfund i yderområder i Norden.Den vigtigste læring i projektet er, at det er helt afgørende, at der findes ”ildsjæle” ogfrivillige, der går i spidsen for at udvikle lokalsamfundet.Endvidere er foreningslivet et stærkt fundament for fællesskabet i lokalsamfundet.Et godt og tillidsfuldt samarbejde med kommunen om udviklingsplaner og gennemførelse afprojekter og initiativer er også en nødvendig forudsætning for en positiv udvikling.Projektet har omfattet fire workshops afholdt i hvert af de fire bysamfund: Janderup, VardeKommune, Vágur, Færøerne, Isafjordur, Island og Sandane i Norge samt et afsluttendemøde/workshop i Janderup i juni 2012.Jeg siger en stor tak til deltagerne i de fem workshops. Alle har ydet en stor og meget positivindsats i hele projektforløbet. Desuden tak for samarbejdet med LanddistrikternesFællesudvalg.Projektet er et led i Nordisk Ministerråds ”Nordplus Voksen” program for voksnes læring.Der er således i dette projekt lagt vægt på, at projektet bidrager med konkretelæringsværktøjer for borgere i yderområder. I forbindelse med planlægningen af projektettakker jeg således for et godt samarbejde med Nordisk Ministerråd og Styrelsen forUniversiteter og Internationalisering.Tak til de fire bysamfund for godt værtskab og en meget positiv medvirken i projektet.Jeg håber meget, at rapporten kan give inspiration og være til nytte for politikere i kommuner,regioner og på landsplan, frivillige og ”ildsjæle” i yderområder i Norden.God læselystOktober 2012Karen Vestergaard-Poulsen
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
3
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
INDHOLDSFORTEGNELSEKapitel 0. Resumé.....................................................................................................................6Kapitel 1. Indledning................................................................................................................91.1 Indledning, baggrund, projektets forløb......................................................................91.2 Projektdeltagere..............................................................................................................91.3 Projektets formål og delmål........................................................................................10Kapitel 2. Udvikling af lokalsamfund...................................................................................122.1 Udfordringer og hovedproblemstillinger...................................................................122.2 Udviklingsplaner for regioner og lokalsamfund........................................................202.3 Anbefalinger vedrørende udvikling af lokalsamfund...............................................21Kapitel 3. Bysamfund i yderområder...................................................................................233.1 Samarbejde og samspil med kommunen....................................................................233.2 Anbefalinger vedrørende bysamfund i yderområder...............................................25Kapitel 4. Foreninger, ildsjæle og frivillige..........................................................................274.1 Foreninger.....................................................................................................................274.2 Ildsjæle og frivillige......................................................................................................294.3 Hjemmesider for frivillige...........................................................................................334.4 Anbefalinger vedrørende foreninger, ildsjæle og frivillige.......................................34Kapitel 5. Lokale initiativer...................................................................................................365.1 Traditioner....................................................................................................................365.2 Informationsvirksomhed.............................................................................................395.3 Fremtidsværksted.........................................................................................................405.4 Anbefalinger vedrørende lokale initiativer................................................................40Kapitel 6. Omgivelser.............................................................................................................426.1 Infrastruktur, bymiljø og boliger................................................................................426.2 Butikker.........................................................................................................................456.3 Genbrug af bygninger..................................................................................................456.4 Bæredygtig udvikling/energi/klima............................................................................466.5 Anbefalinger vedrørende infrastruktur, bymiljø og boliger....................................47Kapitel 7. Arbejdspladser, erhvervsudvikling og turisme..................................................497.1 Arbejdspladser..............................................................................................................497.2 Turisme..........................................................................................................................507.3 Tiltrækning af nye erhvervsvirksomheder................................................................517.4 Anbefalinger vedrørende arbejdspladser, erhvervsudvikling og turisme..............51Kapitel 8. Børn, unge og uddannelse....................................................................................538.1 Børnepasning................................................................................................................538.2 Skole...............................................................................................................................538.3 Ungdomsuddannelser...................................................................................................548.4 Videregående uddannelser..........................................................................................558.5 Anbefalinger vedrørende børn, unge og uddannelse................................................56Kapitel 9. Sundhed og omsorg...............................................................................................579.1 Sundhed.........................................................................................................................579.2 Ældreomsorg.................................................................................................................579.3 Telemedicin...................................................................................................................589.4 Anbefalinger vedrørende sundhed og omsorg...........................................................59
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
4
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Kapitel 10. Kultur og fritidsaktiviteter................................................................................6110.1 Kultur og fritidsaktiviteter........................................................................................6110.2 Radio/TV.....................................................................................................................6110.3 Teater...........................................................................................................................6210.4 Kunst............................................................................................................................6310.5 Musikskole...................................................................................................................6310.6 Bibliotek.......................................................................................................................6510.7 Kirken..........................................................................................................................6610.8 Lokalhistorie...............................................................................................................6710.9 Idræts- og Sportsfaciliteter........................................................................................6810.10 Anbefalinger vedrørende kultur og fritidsaktiviteter...........................................69Bilagsfortegnelse.....................................................................................................................71Bilag 1. Kort projektbeskrivelse........................................................................................72Bilag 2. Projektgruppens anbefalinger og konkrete forslag...........................................73Bilag 3. Projektets hjemmeside.........................................................................................80Bilag 4. Varde Kommunes samarbejdsmodel for lokalsamfund og kommune............81Bilag 5. Varde Kommunes frivillighedspolitik................................................................88Bilag 6. ”Fælles nordiske værdier” - Resultat af gruppearbejde...................................90Bilag 7. Eksempel på hjemmeside for frivillige...............................................................91Bilag 8. Beskrivelse af Fremtidsværksted som metode og arbejdsform(læringsmanual)..................................................................................................................92Bilag 9. Beskrivelse af SWOT-analyse som metode og arbejdsform(læringsmanual).98Bilag 10. Hvad er lokalt udviklingsarbejde – et fortsat notat juni 2012.....................101Bilag 11. Resume af bogen ”Trods dårlige odds”..........................................................102Litteraturhenvisninger.........................................................................................................104
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
5
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Kapitel 0. ResuméNordisk Ministerråds projekt ”Aktive ildsjæle i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområder” eret lærings- og inspirationsnetværk gennemført i 2010-2012. I projektforløbet er der udveksletviden, erfaringer og idéer på tværs af fire bysamfund i yderområder i Danmark, Færøerne,Island og Norge. Projektets formål er, at lærings- og inspirationsnetværket skal giveinspiration og formidle nyttige værktøjer til ildsjæle, frivillige og politikere, således at der kanskabes vækst og optimisme i lokalsamfund i yderområder i Norden.Projektet har omfattet fire workshops afholdt i hvert af de fire bysamfund: Janderup, Vágur,Isafjordur og Gloppen samt et afsluttende møde/workshop i Janderup i juni 2012.De vigtigste resultater fra projektet er samlet i denne rapport.I projektet har deltagerne fokuseret på blandt andet levevilkår, omgivelser, sundhed, kultur,trivsel, relationer og udviklingsmuligheder i de fire bysamfund. Begrebet ”Det gode liv”kendes således i flere lande i Norden. Naturligvis har der været forskelle mellem de firebysamfund, men disse forskelle har været til gensidig inspiration.Projektet har på en anden side vist overraskende mange lighedspunkter mellem de firebysamfund.En fælles nordisk kultur er et stærkt fundament for livet og udviklingen i de fire bysamfund.Det har derfor været nyttigt og værdifuldt for deltagerne at udveksle viden og erfaringer fra deenkelte bysamfund.Det er rapportens formål at videregive erfaringer vedrørende levevilkår fra de fire bysamfundtil andre bysamfund i Norden med henblik på at fremme idé- og erfaringsudveksling.Det er samtidig projektets formål at angive metoder og værktøjer, som andre byer ilanddistrikter kan benytte for eksempel projektgruppens anbefalinger og konkrete forslag,Varde Kommunes samarbejdsorganisation med ni udviklingsråd i landdistrikterne og et fællesudviklingsråd, gennemførelse af et ”fremtidsværksted”, gennemførelse af ”SWOT-analyser”,konceptet ”Blomstrende Landsby” mv.Den vigtigste læring i projektet er, at det er helt afgørende, at der findes ”ildsjæle” ogfrivillige, der går i spidsen for at udvikle lokalsamfundet.Endvidere er foreningslivet et stærkt fundament for fællesskabet i lokalsamfundet.Et godt og tillidsfuldt samarbejde med kommunen om udviklingsplaner og gennemførelse afprojekter og initiativer er også en nødvendig forudsætning for en positiv udvikling.Erfaringen er, at bymiljøet skal prioriteres højt, således at huse, veje, pladser, stier og grønneområder holdes i god stand, således at det bliver attraktivt at bo i lokalområdet.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
6
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Kulturlivet herunder traditioner, sang, musik, sport og idræt er meget vigtigt for at fremmetrivsel og fællesskab i lokalsamfundet.Ildsjælene i lokalsamfundene i samarbejde med borgere og en positiv kommunalbestyrelse erafgørende for vækst og udvikling i de mindre lokalsamfund.Der er i de enkelte kapitler i rapporten medtaget en række anbefalinger og konkrete forslag tilinspiration for lokalsamfund i yderområder. Anbefalinger og konkrete forslag fra rapporten ersamlet i bilag 2.Det er vigtigt, at der kommer mere fokus på de særlige kvaliteter og de stærke sider i de småsamfund. Landsbyer skal ses som en del af et større helhed, og på mange områder kan destørre byer lære af, hvordan borgerne i de mindre samfund har organiseret sig og fundet godeløsninger.I sammenligning med de store bysamfund har de mindre lokalsamfund på væsentlige områderen række fordele, der yderligere kan forstærkes gennem en målrettet indsats.En forudsætning for at unge familier frem over vil bosætte sig i landdistrikter er, at der eraktivitet og liv i området, og at kvaliteten af kommunens tilbud på daginstitions- ogskoleområdet er i orden.De lavere udgifter til boliger, erhvervsbygninger og lønninger giver en rækkekonkurrencemæssige fordele sammenlignet med de store bysamfund. Derfor vil det også værehensigtsmæssigt, hvis såvel den offentlige sektor som finanssektoren er opmærksom på disseforhold, hvorved de mindre lokalsamfund får muligheder for at udvikle sig på en positivmåde.De små og mellemstore virksomheder i de mindre bysamfund giver samtidig en mulighed forat skabe et godt arbejdsmiljø for ledere og medarbejdere.Hvis de mindre lokalsamfund er velfungerende og inde i en sund og positiv udvikling, giverdet således mulighed for ”det gode liv”:•en mere tryg opvækst for børn og unge i et overskueligt miljø•lettere at få et godt netværk, gode naboer og venskaber•lettere at undgå ensomhed i mindre samfund•de mindre skoler giver mulighed for et bedre og mere trygt skolemiljø•et aktivt, lokalt foreningsliv•lettere at skabe et lokalt kulturliv, et velfungerende fritids- og sportsliv ogsammenhængskraft•lettere at være iværksætter og drive erhvervsvirksomhed på grund af lavereomkostninger til husleje og lønninger•bedre trivsel og arbejdsmiljø i de mindre og mellemstore virksomheder•lettere at udnytte alternative energiformer såsom sol- og jordvarme mv.•lettere at undgå ghettolignende boligkvarterer og dermed bedre mulighed for atintegrere to-sprogede.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
7
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Hvis de mindre lokalsamfund er inde i en negativ udvikling med fraflytning, tomme ogforfaldne bygninger og boliger, kræves der en større indsats af lokale ”ildsjæle”, frivillige ogforeninger for at vende denne udvikling.I projektforløbet samt i rapportering er det tilstræbt at begrænse brugen af ordet’udkantsområder’, da dette ord har en vis negativ klang. I stedet er brugt ordet yderområder. INorge kaldes det ’bolyst’, i Island kaldes det ’jadabyggt’ (landbyggt), og på Færøerne brugerman ordet ’udkantsområder’ dog med udkant forstået som et område, det er besværligt atkomme til.I rapporten er medtaget bidrag fra alle projektdeltagere om forholdene i netop deres land,resultater fra gruppedrøftelser og mere konkluderende overvejelser. Følgelig er rapportenssprog samt sproglige stil noget varieret.Under projektforløbet skete der mange ting, – der var fælles gode oplevelser, og store visionerså dagens lys, der blev indgået varige venskaber, udvekslet ideer, tanker og drømme, drøftetdemokrati og kultur, fortalt om succeser og det modsatte, læst nordisk litteratur, drøftet sagaerog elverpiger, sunget gamle nordiske kvad, diskuteret Jantelov, debatteret gamle og nyetraditioner, danset kædedans, drøftet politik og fremtidsvisioner, vandret på lier, fjeld, ås ogstrand, set på kunst og museer, set storslået natur og drøftet udsagn og ordsprog, taget ideermed hjem til eget lokalsamfund - og
’når forandringens vinde blæserbygger nogle læhegn og andre vindmøller’og i vores projektforløb blev der drømt, planlagt og bygget mange vindmøller!!!!Stor tak til alle, der har medvirket til at gøre dette projekt til et godt projekt!
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
8
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Kapitel 1. Indledning1.1 Indledning, baggrund, projektets forløbDenne rapport er baseret på projektet ”Aktive ildsjæle” finansieret af Nordisk Ministerrådunder Nordplus Voksen. Projektet er gennemført i 2010-2012 i overensstemmelse medprojektbeskrivelsen (se bilag 1).Ansvarlig for gennemførelse af projektet er Det Danske Europa Institut A/S v/ ProjektlederDirektør Karen Vestergaard-Poulsen.Projektets dokumentation er tilgængelig på hjemmesiden www.aktinord.dk jvf. bilag 3.Rapporten har til formål at uddrage projektets læring om, hvordan byer i yderområder gennemen målrettet indsats kan være attraktive lokalsamfund, tiltrække nye borgere og skabe trivselog sammenhængskraft mellem borgerne.Desuden indeholder rapporten en beskrivelse af væsentlige temaer fraprojektimplementeringen til læring, inspiration og glæde for andre lokalsamfund.Referater fra de fem workshops med de gennemførte aktiviteter samt de sammenskrevneevalueringer kan ses på hjemmesidenwww.aktinord.dk
1.2 ProjektdeltagereI projektet deltog projektleder samt repræsentanter fra følgende fire lokalsamfund:•Janderup, Danmark, et landsbysamfund i Varde kommune med ca. 850 indbyggere•Vágur, Færøerne, beliggende på Suderø, og Vágur har ca. 1400 indbyggere•Isafjordur, Island, beliggende i Nordvest Island har ca. 3.760 indbyggere fordelt på 4lokalsamfund•Sandane, Norge beliggende i Gloppen kommune, Vestnorge, der har ca. 5700 indbyggereProjektdeltagere fra Janderup:H.C. Jensen, Formand for Lokalrådet, Formand for Udviklingsrådet Varde Opland.Kirsten Jensen, Formand for Varde Kunstforening og landdistriktskonsulentErik Dyhr Thomsen, Formand for Folk & Kultur, Næstformand i LokalrådetMinna Grunnet, Forebyggelseskonsulent i Varde Kommune.Projektdeltagere fra Vágur, Færøerne:Leder for Forskningscentret for Samfundsudvikling Dennis HolmLagtingsmedlem Sirid StenbergDirektør for det offentlige transportselskab Bogi Mortensen.Projektdeltagere fra Isafjordur:Direktör for socialvæsenet Margrét GeirsdóttirLærer Alma Guðrún FrímannsdóttirLeder af musikskolen Sigríður Ragnarsdóttir.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
9
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Projektdeltager fra Gloppen:Ordførende Anders RyssdalOppvekstsjef Olav FureInformationsmedarbejder Eva Marie Felde.Ole Olsen, Næstformand i Landdistrikternes Fællesråd, Formand i ”Hela Norden Ska Leva”,Formand i Danske Landsbyer, Ambassadør for Blomstrende Landsby.Projektmedarbejder Kaj Vestergaard-Poulsen, Det Danske Europa Institut A/S.Desuden har lærer Annelise Gammelmark Olsen, Danmark deltaget i workshops i Vágur ogIsafjordur, og Elinborg Nolsoe, Færøerne deltog i workshop i Isafjordur.Projektleder er, som tidligere nævnt, Karen Vestergaard-Poulsen, Det Danske Europa InstitutA/S.
1.3 Projektets formål og delmålI henhold til projektbeskrivelsen har projektet følgende overordnede formål og delmål:Projektets overordnede formål:• At etablere et læringsnetværk• At styrke ildsjælenes kompetencer• At formidle nye læringsværktøjer• At øge kendskabet til hinandens løsningsmodeller• At øge kendskabet til nordiske sprog, kultur og identitet.
Projektets delmål:• At etablere et fælles virtuelt rum• At give information og læring om netværk• At skabe rum for erfaringsudveksling• At fremme kvalitet og innovation vedrørende læring• At øge færdigheder i IT som kommunikationsmiddel• At give inspiration og stimulere aktivt "citizenship"• At skabe opmærksomhed om kulturelle forskelligheder.Såvel overordnede mål som delmål er blevet opfyldt. Et stærkt netværk er blevet etableretmed god læring og kreativ ide- og erfaringsudveksling.Alle deltagere har været særdeles aktive og vist stort engagement i projektet. Deltagerne harmed dygtighed planlagt og gennemført de forskellige workshops og skabt konkrete resultaterog nogle fantastiske oplevelser for deltagerne.Mange lokalfolk, politikere, erhvervsfolk, foreninger, skoler, musikskoler, kirker, socialeinstitutioner etc. har været involveret i de forskellige workshops. Der har været en tæt kontakt
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
10
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
mellem alle partnere, og projektet er forankret i de respektive lokalsamfund. Der er ilokalsamfundene glæde og tilfredshed med projektet og de opnåede resultater.Ildsjælene har fået konkret viden, inspiration og fornyet energi. De har i deres lokalområdeigangsat nye aktiviteter og skabt synlige resultater. Desuden er kompetencer i brug afnordiske sprog væsentligt forøget.Bevidsthed om den fælles nordiske kultur og identitet er blevet styrket. Samvær og fællesgøremål har skabt et stærkt engagement og fællesskab mellem deltagerne. Se eksempler påprojektets hjemmesidewww.aktinord.dk.Der er efter hver workshop udarbejdet et detaljeret referat, der beskriver læringstemaer, nyeaktiviteter i lokalområdet, indholdet af erfaringsudveksling, informations- ogkommunikationstiltag og specifikke kursustemaer jvf. hjemmesiden.Benyttede analyseværktøjer som for eksempel fremtidsværksted med udarbejdelse afidekatalog og handlingsplaner er beskrevet på hjemmesiden.Der har i projektforløbet været en god pressedækning. Resultaterne fra de fem workshops erblevet formidlet til offentligheden via aviser, radio, lokalt tv og foredragsvirksomhed.Næstformanden i Landdistrikternes Fællesråd Ole Olsen, der samtidig i perioden har væretformand for ”Hela Norden ska Leva” har deltaget i projektet, og de to landsbyforeninger iDanmark og Foreningen Norden er orienteret om projektet og resultater.Efter hver workshop er der foretaget evalueringer, der er sammenskrevet og tilgængelige påprojektets hjemmeside.Det nordiske sprog er blevet anvendt i hele projektforløbet.Alle projektdeltagere er enige om, at projektet er gennemført med et godt resultat, og atsamtlige mål og delmål er opnået.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
11
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Kapitel 2. Udvikling af lokalsamfund2.1 Udfordringer og hovedproblemstillingerDe fem workshops har omfattet en række studiebesøg og gruppedrøftelser.I forbindelse med workshoppen i Vágur drøftede deltagerne emnet ”fælles nordiske værdier”.Resultatet af gruppedrøftelsen om ”fælles nordiske værdier” er samlet i bilag 6. Alle glædedesig over, ’at der blev sat ord’ på den fælles kultur og de fælles nordiske værdier. – Stærktfornemmede deltagerne vores fælles nordiske identitet og sammenhængskraft. Dette viste sigogså igennem deltagernes store kendskab til de fælles nordiske sange og salmer. På de femworkshops blev der således sunget meget, og der blev lavet et fælles nordisk sanghefte tilbrug for de fem workshops. De fleste af projektdeltagerne er aktive korsangere.På denne baggrund er der i høj grad sammenfaldende holdninger til de rammer, ”omgivelser”og værdier, der skal sikre ”det gode liv” i lokalsamfundene.2.1.1 Forholdene generelt i NordenDet er en politisk beslutning, om man vil bevare landsbyerne! Der satses i øjeblikket meget påat udvikle byområderne, og ofte bliver små virksomheder, nye virksomheder og iværksætterehenvist til byerne og industriområderne. Landsbydebatten har været omfattende, og der harværet kæmpet om, hvorvidt landsbyerne er et udviklings- eller afviklingsområde. Debattenhar bl.a. gået på, om der kun skal være landbrug, skovbrug og fiskeri i yderområderne?Mange landsbyer i yderområder er ramt af nedgang i befolkningstallet. Dette skyldes blandtandet, at uddannelsesinstitutioner og de større erhvervsvirksomheder som hovedregel erbeliggende i de større byer. Når de unge har taget en højere uddannelse, bosætter de sig ofte ibyerne, og som regel vender de ikke tilbage til det lokalsamfund, hvor de er opvokset og hargået i skole.Den demografiske udvikling medfører, at det især er den ældre del af befolkningen, der erbosiddende i landsbyer. Dette sker til trods for, at man i landsbyer i yderområder har lavereboligudgifter end i de større byer, mere indbyrdes kontakt og desuden har let adgang tilnaturen, hvilket er værdier unge og børnefamilier prioriterer højt.Affolkningen og den økonomiske krise øger udkantområdernes problemer.I Norge har man valgt å skifte fokus fra utkantsområder til å snakke om ”bolyst”. Man mener,at ordvalget har en betydning, og utkant er vesentlig mer negativt enn lyst!Problemerne kan ligeledes yderligere forstærkes ved lukning af skoler, butikker,forsamlingshuse mv.I mange yderområder er det vanskeligt at sælge huse, og der kan være problemer medfinansiering af hushandler. Problemerne i yderområder forstærkes yderligere ved, at de billigeboliger på landet ofte tiltrækker socialt udsatte grupper.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
12
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Hvis landsbyerne skal overleve og videreudvikles, er det nødvendigt, at der tages initiativer,som sikrer, at der for borgere mellem 18-65 år er beskæftigelsesmuligheder i området, og atlandsbyerne kan tilbyde attraktive boliger og et miljø, som kan imødekomme de behov, somborgerne efterspørger.Hvis befolkningstallet i landsbyerne skal fastholdes eller øges, kræver det derfor en særligindsats.Denne særlige indsats skal varetages af den lokale befolkning i samarbejde medmyndighederne.Erfaringen fra projektet viser med tydelighed, at den lokale befolkning selv skal tage ansvaretog organisere sig og lave handlingsplaner for at sikre, at der planlægges og gennemføres ensærlig indsats. Hvis den lokale indsats skal lykkes, viser dette projekt med al tydelighed, atder skal være et antal ”ildsjæle” og frivillige, der sætter sig i spidsen for disse initiativer.Det er et politisk spørgsmål, hvilken service man kan tilbyde i landdistrikterne med hensyn tilskoler, administration, hjemmehjælp, sygehuse, offentlig transport og så videre, men en klarpolitik på området er påkrævet.De teknologiske muligheder - især inden for informationsteknologien og herundertelemedicinen - giver landdistrikterne nye muligheder for at gøre det mere attraktivt at bosættesig i landdistrikterne.2.1.2 Forholdene i DanmarkPå ti år er der blevet ni procent færre mennesker i landdistrikterne, men der bor stadig800.000 på landet. Det faldende befolkningstal kan mærkes i kommunekasserne. Banker,købmand, biblioteker og institutioner er blevet lukket i landområderne. Der er i de sidste 10 årblevet nedlagt 500 små skoler, og 231 skolelukninger er på vej inden for de næste 2 år. Hveranden folkeskolelukninger har dog ført til friskoler med et stærkt forældreengagement.En undersøgelse fra 2-3 år siden viste, at 15 % af småbørnsfamilier ønsker at bo på landet ogvære med i et fællesskab. Men er der ingen skoler, ønsker småbørnsfamilier ikke at slå signed i landsbyerne. Overskuelighedens og tryghedens skole skal være i nærmiljøet. Hvis derikke er basis for at opretholde en lokal skole, skal der være tilbud om en god og sikkerskoletransport af børnene.I Danmark er udviklingen på 42 år gået fra 1378 sogne med mere end 15.000sognerådsmedlemmer til i 2007 at have 98 kommuner med ca. 2000 lokalpolitikere.En hel del danske kommuner bl.a. i Skive Kommune, der omfatter 40 små landsbyer, menerman, at der ikke skal skæres på serviceniveauet.I en AKF undersøgelse præciseres, at det er dyrt at opretholde et højt serviceniveau iyderområderne, men som Arne Bisgaard (V), der er formand for landsbyudvalget i SkiveKommune siger ”Alting er jo dyrere herude. Men det jo ikke ensbetydende med, at man heletiden skal regne på det. Her i Skive Kommune tager vi det som en selvfølge, at vi skal holdeliv i landområderne”.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
13
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
I Varde Kommune er der oprettet 9 udviklingsråd, som er lokalt forankrede, og de har etformelt samarbejde med Varde kommune og har officiel status som høringsberettigede. (Sebilag 4 ”Varde Kommunes samarbejdsmodel for lokalsamfund og kommune”.
Berlingske Research undersøgelse, juni 2012Berlingske Research den 27. juni 2012 viser følgende tendenser baseret på en analyse af 29landkommuner, som her er defineret som udkantsområder sammenlignet med landets øvrigekommuner:1. Færrest iværksættere i yderområder (henholdsvis 6,12 contra 9,71 pr. 1000indbyggere)2. Stigende uddannelsesgab mellem land og by (videregående uddannelse henholdsvis16,7 % contra 32,1 % af befolkningen)3. Beskæftigelsen falder mest i yderområder (henholdsvis -5,7 % contra -3 % i perioden2009-11)4. Indkomsterne stiger mest i byområder (henholdsvis 2.6 % contra 3,5 % i perioden2008-10)5. Erhvervsfrekvensen falder mest i landkommunerne (henholdsvis 3,6 % contra 3.0 % iperioden 2009-11).Analysen viser således, at yderområderne står over for nogle væsentlige udfordringeromkring iværksætteri, uddannelse og beskæftigelse.Analysen viser også, at Venture-kapital hovedsageligt formidles til nye virksomheder iHovedstadsområdet og de større bysamfund i Danmark. Med andre ord kan det i mangetilfælde være vanskeligt at skaffe kapital til nye iværksætter-virksomheder i yderområder.200 mio. kr. puljenDer ydes økonomisk støtte til yderområder, idet der er afsat puljer til kommuners ogregionens landdistriktsprojekter. Puljen i Region Midt hedder kort og godt 'Pulje tilkommuners og regionens landdistriktsprojekter under aftale om Grøn Vækst'. Denne pulje erén af de fem regioners programmer under Fødevareministeriets og FødevareErhvervs'Særlige pulje til regioner og kommuner'. I daglig tale omtales puljen også som 200 mio. kr.puljen.Der er tale om en pulje landdistriktsmidler, som i 2011-2013 årligt på landsplan udgør 75mio. kr. til projekter, der skal medfinansieres med minimum tilsvarende beløb fra kommunerog regioner.Man er nu langt henne i detailudmøntningen af principperne for håndteringen afansøgningerne i de regionale programmer. I Region Midt er der kommet en megetbureaukratisk sagsgang ud af det, og der tegner sig desværre et billede af, at det samme vil skei de øvrige regioner.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
14
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Der skal afsættes penge til bosætning, arbejdspladser, børn m.m. for at sikre vækst i de danskelandsbyer.Der er også danske fonde, der støtter lokalsamfund i yderområder. Blandt andet Realdania harafsat en pulje på 115 mio. kr., hvor der kan søges om tilskud til projekter i landdistrikter.Følgende er et uddrag fra Realdanias hjemmeside www.realdania.dk:”Fonden Realdania vil være med til at forbedre livskvaliteten i udkantsområderDe danske landdistrikter og udkantsområder er ramt af afvandring, men der er masser afpotentiale til at vende udviklingen, mener man i fonden Realdania.Derfor har Realdania med en kampagne, som hedder 'Stedet Tæller', afsat en pulje på 115millioner kroner, som kan søges af kommuner, borgerforeninger, lokale aktionsgrupper ogprivate idémagere, der har visioner for at udnytte og udvikle herlighederne i dereslokalområde.- Vi skal ikke skabe landet om til byen, men ved at udnytte de stedbundne potentialer, kan vivære med til at styrke livskvaliteten i de danske yderområder, fsiger Realdania direktør HansPeter Svendle.'Stedbundne potentialer' kan for eksempel være kulturarv i form af bygninger og landskaber,naturområder eller lokale håndværk. Det kan også betyde en særlig lokal kultur, viden,selvforståelse eller sociale netværk.De 115 millioner kroner udloddes over en femårig periode. Pengene kan søges til projekter ide 34 kommuner, der omfattes af den differentierede planlov, betegnes som en yderkommunei forhold til uddelingen af landdistriktsmidler eller er berettiget til at modtagestrukturfondsmidler af EU.Derudover kan der også søges støtte til projekter på en række småøer, der rent formelt ikketilhører yderområderne.”
Regeringen 2011 og Folketingets LanddistriktsudvalgDen nye regering fra 2011 har oprettet et ministerium for by, bolig og landdistrikter.Endvidere har Folketinget oprettet et landdistriktsudvalg.I denne forbindelse udtaler minister Carsten Hansen: ”Vi ønsker at styrke landdistrikterne ogskabe bedre sammenhæng mellem land og by. For Danmark er mere og andet end byer, og detskal også i fremtiden være attraktivt at leve og bo på landet.Når vi ønsker at skabe bedre sammenhæng mellem by og land, skyldes det ikke kun, atregeringen vil mindske social ulighed i samfundet og forhindre, at Danmark knækker over ito. Det hænger også sammen med, at der er et gensidigt afhængighedsforhold mellem dedanskere, der har valgt at bo på landet, og dem som lever i byerne.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
15
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Jeg tror, at vi kan udnytte og få gavn af de ressourcer og kompetencer, der er begge steder.For det er ofte i mødet mellem forskellige mennesker, at der opstår nye ideer og udvikling. Ogdet har vi brug for i disse år, hvor innovation og vækst skal bidrage til, at vi kan konkurreremed udlandet og bevare vores velfærdssamfund. Men hvis det skal lykkes at vendeudviklingen i landdistrikterne med stagnation, fraflytning og tilbagegang, kræver detsamarbejde hele vejen rundt.De mange statslige initiativer på relevante områder såsom fødevarer, miljø, energi,uddannelse, turisme, kultur, digitalisering og transport skal koordineres og tænkes sammen.Det bliver en af mine væsentligste opgaver. Og regionernes og kommunernes arbejde skaltrække i samme retning.Og sidst, men ikke mindst forudsætter det lokalt engagement og inddragelse af frivillige, somer villige til at investere tid og kræfter på at få landdistrikterne til at blomstre.Derfor er jeg også glad for, at jeg har lejlighed til at møde repræsentanter fra de mange lokaleaktionsgrupper -såkaldte LAG'er -der spiller en central rolle for vores landdistrikter, hvor dearbejder for at skabe job og gode levevilkår i samarbejde med lokalsamfundene.For uden ”ildsjæle” som dem ville det være næsten umuligt at vende udviklingen ilanddistrikterne.Det er mit indtryk, at de lokale aktionsgrupper får rigtig meget ud af de 95 mio. kr., somMinisteriet for By, Bolig og Landdistrikter årligt tildeler grupperne. Rundt om i landet er derrigtig mange gode større og mindre projekter, som drives med succes af LAG'erne.Aktionsgrupperne har blandt andet på den baggrund en enorm viden om, hvad der rør siglokalt, og hvilke konkrete udfordringer landdistrikterne har.Den viden skal jeg og mit ministerium selvfølgelig trække på og lade os inspirere af. For deter ude i lokalsamfundene, at man ved, hvor skoen trykker og kan byde ind med ideer til,hvordan vi får løst udfordringerne. Derfor vil jeg også i den kommende tid besøge en langrække yderkommuner for at lytte og lære og få inspiration til, hvordan vi i fællesskab kan løsedem.Og med oprettelsen af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har vi skabt grundlaget foren koordineret og styrket indsats, der både vil komme byer og landdistrikter til gavn.”Visionsudvalget 2030”Debatten om Udkants Danmark bør have en mere positiv drejning”, mener minister for by,bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S). Derfor har ministeren i februar 2012 engageretblandt andre sangeren Niels Hausgaard og bonderøven fra DR2 Frank Erichsen til at deltage ien visionsgruppe, der skal give et bud på Udkants Danmark anno 2030.Gruppen, der består af ni samfundsdebattører med holdninger til og erfaringer med livet pålandet, skal give bud på en vision for Danmarks landdistrikter og yderkanter år 2030.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
16
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Medlemmerne af visionsgruppen mødtes første gang i marts 2012, og de præsenterer derestanker om fremtidens landdistrikter for ministeren for by, bolig og landdistrikter i efteråret2012.Bornholm som et godt eksempelBornholm har gennem de senere år sat sig selv på dagsordenen og opnået et stærkt brand –både som klassisk ferieø med natur, historie og kultur og som et sted med fantastiske lokalefødevarer og kunsthåndværk med internationalt format. De bornholmske lokalt produceredefødevarer er blevet landskendte, lokale kunstnere har fået international opmærksomhed påudstillinger i udlandet, og Bornholm har trukket udenlandske kunstnere til øen.Fælles for succeshistorierne er, at der ligger en lang strategisk satsning bag, som inkludererprofessionelle entreprenører, frivillige ”ildsjæle” og offentlige myndigheder. Det er i høj gradlykkedes for alle disse aktører at samarbejde og supplere hinanden, og det har ført til konkreteorganisationer som ACAB (Arts and Crafts Association Bornholm) på kunstområdet ogRegional Madkultur og Gourmet Bornholm på fødevareområdet.Yderområder kan helt klart lære af Bornholm, hvordan man arbejder sammen om at skabesucces og lokal udvikling.Undersøgelse af ”lykkebegrebet” i yderområder i DanmarkI Danmark er der i en længere årrække gennemført undersøgelser af ”lykkebegrebet”, hvorder sammenlignes mellem befolkningen i yderområder og befolkningen i byområder.I nedenstående uddrag af artikel i Berlingske 21/4 2012 fremgår det således:”Der var så dejligt ude på landet, skrev H.C. Andersen i »Den Grimme Ælling.” Og nogettyder på, at den gamle eventyrmager havde fat i den lange ende allerede i 1843. Sådan lyder ihvert fald konklusionen på en ny undersøgelse om udkantsdanmark, som Ministeriet for By,Bolig og Landdistrikter har fået foretaget.Undersøgelsen, som professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet står bag, erbaseret på svar fra 6.000 personer. Den viser, at borgerne i udkantsområderne vurderer derestilfredshed med tilværelsen til 7,10 på en skala fra 1 til 10, mens borgerne i bykommunernegiver karakteren 7,17.På de fleste mål – generel tryghed, lykke/tilfredshed med tilværelsen og mange andre – findervi ikke den store elendighed i udkantsområderne. De er i en vis forstand bedre end deresrygte, skriver Jørgen Goul Andersen således i sin undersøgelse.Selv om undersøgelsen også viser, at for eksempel afstanden til politi og sygehus bekymrerbeboerne i udkantskommunerne, er deres utryghed alligevel ikke større end andre danskeres.Selv på nogle af de mål, hvor man kunne forvente en vis desperation i udkantsområderne –f.eks. bekymringer over faldende boligpriser, – ser det ikke ud til, at utrygheden er mærkbart
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
17
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
større i udkantsområder/landområder end i byområderne. Selv bekymringerne for ledighedenvar i hvert fald i 2011 ikke væsentligt større, står der i undersøgelsen.Og det er gode nyheder for Carsten Hansen (S), minister for by, bolig og landdistrikter.”Undersøgelsen tegner et mere nuanceret billede af vores landdistrikter og yderområder, endman ellers er vant til at høre om i medierne. Og det er positivt. Vi skal selvfølgelig fortsatlytte og forholde os til de udfordringer, som borgerne oplever i yderområderne. Men vi fårintet ud af at tale områderne ned. Jeg håber, at en undersøgelse som den her kan være med til,at vi får en mere konstruktiv debat”, siger Carsten Hansen.Resultaterne lægger sig desuden op ad en anden undersøgelse, som Center forLanddistriktsforskning ved Syddansk Universitet udgav tidligere i år. Den viser også, at derstort set ikke er forskel i livstilfredshed eller lykkefølelse alt efter, om man bor på landet elleri byen.Når man måler på lykkefølelsen, er det således i provinsen, at man finder de mest lykkeligeborgere. På landet og i byer føler omkring 48 procent sig således meget lykkelige, mens dettilsvarende tal for storbyer er lige under 40 procent.Ifølge undersøgelsen fra Center for Landdistriktsforskning har borgerne på landet dog engangværet endnu lykkeligere.Over hele perioden 1990-2008 har borgerne i landdistrikterne været ligeså tilfredse med livetsom andre borgere. Dog var borgere i landdistrikterne i 1990 væsentlig mere lykkelige end defleste andre borgere, og dette var i 2008 blevet afløst af en tilstand, hvor borgere ilanddistrikterne i de fleste tilfælde blot var lige så lykkelige som andre borgere, lyder det ikonklusionen.”2.1.3 Forholdene på FærøerneFolketal 01.04.2012: 48.339 (Vágur kommune: 1.371)Arbejdsløshed: 5,8 % (hele landet)Konsumprisindeksen: +2,3 %BNP per indbygger: DKK 277.029 (estimeret af den færøske landsbank)Boligprisindeksen: Ingen tilgængelige talKilder: www.hagstova.fo www.landsbankin.foIgennem de sidste 50 år er der sket en centralisering af befolkning på Færøerne (48.300indbyggere). En stigende del af befolkningen bor i Torshavns-området og på de større øer,som i dag via undersøiske tunneler har fået tilknyttet vejforbindelsen til hovedstadsområdet. Idag har omkring 85 % av befolkningen vejforbindelse til Torshavn. De store tabere hvadudviklingen i befolkningstal angår, er de øer, som kun har daglige færgeforbindelser, specieltde små afsides liggende udkants øer med en meget lille befolkning (de fleste med under 50beboere), men derudover også to større øer Sandoy (Sandø) og Suðuroy (Suderø) medhenholdsvis omk. 1.300 og omk. 4.700 indbygger.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
18
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Affolkningen af de færøske udkantsområder med faldende befolkningstal har også medført etstigende fokus på reformer på en række områder. Blandt andet planer om en kommunalreform, med en reduktion fra de nuværende 30 til 7-9 kommuner (færøske kommuneradministrere kun få områder i forhold til andre nordiske kommuner), som sandsynligvis blivergennemført i løbet af de næste par år. Der er også planer om en skolereform med nedlæggelseaf de små landsbyskoler som følge. Dette kommer oveni et årti, hvor mange posthuse, bankerog offentlige kontorer i de små bygder er lukkede og centraliserede til de større bygder.Med andre ord står udkantsområderne på Færøerne over for en lang række store udfordringer ide kommende år. Fra landspolitisk er der ikke megen fokus på hvordan disse udfordringerskal løses, men alene fokus på hvordan der kan etableres større administrative enheder (entenkommuner eller formelle kommunale samarbejder), som kan tage imod de områder man harplaner om at decentralisere fra land til kommuner. Det landspolitiske svar på udfordringernesynes at være etablering af større administration, men spørgsmålet om indehold i ogbetydning af lokal udvikling er på nuværende tidspunkt ikke en del af debatten på Færøerne.Diskussionen om kommunalreform på Færøerne har inddraget, at mange små bygder, som idag har deres eget aktive kommunestyre, skal have et forum som de danske lokalråd og denorske utviklingsråd. Det vil sige, at man nedlægger de små bygders lokale initiativ (deteksisterende kommunestyre) uden at tilskynde etablering af anden instans med initiativ, somkan varetage lokale interesser på en lang række områder, ikke mindst angående udvikling.2.1.4 Forholdene i IslandIndbyggere: Island 1.1. 2012: 319.575 ( Ísafjarðarbær: 3.758)Arbejdslöshed: 7,2 % i januar 2012CPI: 5,1 % i 2012Boligprisindeksen: 115,4 points i juli 2012Inflation: 8,5 i mai 2012Kilde: Hagstofa.isI Island er der ingen officiel landsbypolitik. Der har været nogle forsög, men de har ikke haftden stötte de skulle for at kunne blive udfört. Det har haft alvorlige konsekvenser, hvor folkflytter fra landsbyerne til Reykjavík. Forholdene er ellers generelt som i de andre nordiskelande.I 1996 boede 4.519 mennesker i Ísafjarðarbær, men i 2011 boede 3.758 mennesker iÍsafjarðarbær. Ísafjörður er den störste af byerne i kommunen Ísafjarðarbær. De andre byerog langt mindre er Þingeyri, Flateyri og Suðureyri.I Island var antallet af kommuner 229 i 1950 men i dag er der 75 kommuner. Der har bevidstværet arbejdet med at reducere antallet af kommuner, men i nogle år har der ikke været taleom sammenlægning af kommuner. Der har dog været tale om, at de nordlige byer påVestfjordene skulle integreres til én kommune, men den idé har mödt megen modstand afindbyggerne i Ísafjörður, Bolungarvík og Súðavík.2.1.5 Forholdene i NorgeFolketall 01.04.2012: 5 002 942 (Gloppen kommune: 5 679)Arbeidsledighet: 3,0 %Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
19
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Konsumprisindeksen: +0,3 %BNP per innbygger: NOK 549 253Boligprisindeksen: 6,3 %I Norge har man også en dragning mot sentrum. De ”store” byene (Norge har for såvidt ingenstorbyer) vokser, og større regionsentre vokser fram. De mindre bygdene har over år mistetsentrale funksjoner som post, bank, butikk, skole og barnehage. Postvesenet har gjennomgåtten kraftig omstrukturering, og har etablert en ordning med post i butikk. Denne sikrer demindre samfunnene postfunksjon, så lenge butikken overlever. Omlegging avkommunikasjonslinjene fra sjø til veitransport har her vært sentral. Før hadde man mindrerutegående båter som trafikkerte fjordene og tok med alt og alle som skulle befraktes mellomsmå lokalsamfunn og til og fra de større byene som Bergen. Nå har ”alle” hver sin bil ogmesteparten av kommunikasjonen foregår langs veiene. Tidsaspektet har blitt viktig, ogmenigmann er lite i båt, med unntak av dem som bruker båt som rekreasjon.Høye lønninger har etterhvert gjort det dyrt og lite lønnsomt å drive salgsvirksomhet ogtjenesteyting i små lokalsamfunn, og NPM har påvirket statlig og kommunal sektor landetrundt. Resultatet er en mer markedsstyrt og økonomisk tenkning, noe som medfører at manikke har ”råd” til å opprettholde strukturer som ikke er kostnadseffektive. Dette slår direkte utpå endringer i skolestruktur og tjenestetilbudet ellers. I Gloppen ble skolestrukturen endret fra9 skoler til 5 i 2009. En av skolene ble lagt ned fordi det nesten ikke var barn igjen, men forde andre handlet det mye om at det var penger å spare på større enheter. Viktig i dette bildetvar også at barnetallet var på vei ned i alle kretsene, og det var under 10 kilometer mellom deskolene, som ble slått sammen.Det har vært satset mye på utbygging av bredbånd i Norge. Også stat og kommuner harinvestert store beløp på dette, men Norge er et vanskeligt land å bygge i. Topografien gjør detsvært dyrt, og igjen er det de små samfunn som får unngjelde. Det finnes grenser for hvormye storsamfunnet synes det er verdt å investere i infrastruktur til små bygder ogavsidesliggende gårder.Sammenfatning for de fire lokalsamfund:Der skal tilføres ressourcer, og der ud over skal der i landdistrikterne satses på det folkeligefællesskab, og borgerne bør medinddrages i beslutninger. Aktive borgere er en nødvendighedfor udvikling og vækst, og der skal satses på frivillighed, og ”ildsjæle” skal træde i karakter.Identiteten opbygges i lokalsamfundet, og det skal der skabes gode vilkår for. Politikerne skalhave øje for de folkelige kræfter og tage aktiv, bevidst stilling til udviklingen ilokalsamfundene.
2.2 Udviklingsplaner for regioner og lokalsamfundFra indledningen til Region Syddanmarks udviklingsplan citeres følgende afsnit:”Det Gode Liv skabes både af det enkelte menneske og af omgivelserne. Den RegionaleUdviklingsplan skal være med til at skabe sammenhæng og udviklingsmuligheder iomgivelserne. Rammerne for et godt og sundt liv med adgang til job, boliger, servicetilbud,uddannelse og fritidstilbud i både by - og landdistrikter skal tiltrække nye borgere samt
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
20
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
inspirere og skabe muligheder for de mennesker, der bor i Syddanmark, og som skal skabevæksten i Syddanmark nu og i fremtiden.Visionen er dermed et udtryk for en stærk syddansk overbevisning om, at den økonomiskekrise, som Danmark og Syddanmark står midt i, skal imødegås af en helhedsorienteret oglangsigtet indsats. Ud over at skabe vækst i erhvervslivet skal en del af løsningen findes i atstå sammen om en fælles indsats for at skabe rammer, der kan engagere, inspirere og dermedogså muliggøre Det Gode Liv for alle borgere i Syddanmark.”I udviklingsplanen for Region Syddanmark 2012-15 defineres et indeks for ”det gode liv”målt på fem områder, som betragtes som afgørende for ”Det Gode Liv”:1. Sundhed2. Tryghed3. Relationer4. Selvrealisering5. Omgivelser.Sundhed og tryghed er fundamentet for ”Det Gode Liv”. Menneskelige relationer byggervidere på fundamentet, og her tænkes på borgernes indbyrdes relationer, forhold til familie,venner, kolleger, andre medlemmer i foreninger, beboerforeninger, lokalråd, udvalg mv.Selvrealisering bygger også på fundamentet, og er med til at give den enkelte borgersmulighed for at få opfyldt sine ønsker for en god tilværelse.Omgivelser omslutter hele spektret eller pyramiden og består af boliger, infrastruktur,transport, veje, stier, naturen, butikker, institutioner og det samlede miljø for lokalsamfundet.Områderne bliver målt med både data på samfunds- og individniveau, dog kan selvrealiseringalene måles med individindikatorer. Se endviderewww.detgodeliv.no2.3 Anbefalinger vedrørende udvikling af lokalsamfundProjektgruppen er enig i følgende anbefalinger:1. at der satses på det folkelige fællesskab2. at ”ildsjæle” og frivillige mobiliseres og indgår i samarbejde med politikere ogkommunens embedsmænd3. at politikere har blik for de folkelige kræfter og indgår i et tæt samarbejde medborgerne4. at der sikres en erhvervsaktiv indsats, som tiltrækker virksomheder, iværksættere ogderved skaber arbejdspladser for lokalsamfundets borgere5. at der tages initiativer, som sikrer borgerne arbejdsmuligheder, boliger og godefaciliteter for børn og unge. Herved tiltrækkes nye borgere til samfundene6. at borgerne inspireres til at bakke det lokale samfund op ved at støtte institutioner,skoler, uddannelsesmuligheder, lokalbutikker, foreningsliv etc.7. at borgerne opfordres til at danne netværk gennem foreninger, interessegrupper,kulturaktiviteter etc.8. at alle muligheder som f.eks. tomme ejendomme og boliger udnyttes til aktive formål.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
21
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Nogle operationelle forslag:1. Kommunen tager initiativ til årlig frivillighedsdag, hvor årets ildsjæl kåres.2. Der udarbejdes udviklings- / lokalplaner for alle lokalsamfund. Hvad vil vi?Hvilken vej vil vi gå? etc.).3. Investeringsforening oprettes, en gruppe borgere får penge til rådighed forimplementering af udarbejdet plan.4. Kommunal plan/idébank for anvendelse af tomme, ubrugelige ejendomme.5. Der etableres erhvervsråd i kommunen og den fungerende erhvervschefudarbejder information om lokalsamfundene samt arbejder for gode forhold forerhvervsvirksomheder og iværksættere. (Dette kan eventuelt ske i samarbejdemed andre kommuner/lokalsamfund).6. Der etableres et antal festdage, arrangementer, byfest, årlige begivenheder oglignende, hvor byens borgere mødes.7. På frivillig basis indrettes tomme bygninger og boliger til gavnlige, fællesformål – kultursteder, mødesteder, udstillingslokaler etc.8. Kommunen stiller gratis lokaler til rådighed til møder (jf. Varde Kommune).
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
22
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Kapitel 3. Bysamfund i yderområder3.1 Samarbejde og samspil med kommunenProjektet har vist, at ”det gode liv” i lokalsamfundet er meget afhængigt af lokalsamfundetsforhold til kommunen og det politiske niveau. Derfor er det vigtigt, at samarbejdet mellemlokalsamfundet og kommunen er velorganiseret. (Se Varde modellen bilag 4 omudviklingsråd).Et lokalråd valgt i lokalsamfundet kan have en vigtig funktion og være et godt ogbetydningsfuldt talerør for de synspunkter, forslag og ønsker, der skal formidles tilkommunen.Kommunen skal nødvendigvis varetage helhedens interesser og foretage en samletprioritering af anlægs- og driftsudgifter. Kommunen bør dog være lydhør over for de forslag,der kommer fra de enkelte lokalsamfund, og kommunikationen mellem kommune oglokalsamfund bør organiseres og systematiseres, så der er tale om en tovejs kommunikation.Med hensyn til samspillet mellem lokalråd og kommunen viser erfaringen, at det erhensigtsmæssigt, at der aftales en fast mødestruktur, hvor lokalråd kan drøfte de lokale behovog ønsker med kommunen.Forholdene generelt i DanmarkCarsten Abild, der er regionsrådsmedlem i Region Syddanmark for Venstre og formand for'Landsbyerne i Danmark', har skrevet følgende:” – ’Sognet, der ikke vil dø’. Sådan lød overskriften den 18. juli 1976 i en stor opsat artikel iBerlingske Tidende om et lille Nordfynsk sogns kamp for at overleve.Efter kommunalreformen i 1970 med sognesammenlægninger og by - og landzoneloven (idag planloven) kom landsbysamfundene i store problemer med fraflytning fra land til by,nedlæggelse af landsbyskoler, manglende børnepasning og ældreboliger, lukning afnærbutikker, ingen bosætning, problemer for håndværk og småindustri, nedlæggelse afforeninger og forsamlingshuse osv.Landzonen var en afviklingszone, byzonen en udviklingszone. Landsbysamfundene sygnedehen og bysamfundene voksede.I 2007 stod så igen en kommunalreform for døren. 'Landsbyerne i Danmark' frygtede, at en nykommunalreform med kommunesammenlægninger, reduktion af folkevalgte,skolenedlæggelser, tab af arbejdspladser, manglende bosætning m.v. helt ville tage livet atvore landsbysamfund.For at modvirke dette opfordrede vi landsbysamfundene til at organisere sig med lokalråd,landsbyråd, beboerforeninger, borgerforeninger osv. Denne gang skulle en kommunalreformikke tage landsbysamfundene på sengen, som det skete i 1970, hvor der skulle gå fem, seks år,før landsbybeboerne gjorde modstand.Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
23
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Organiseringen er lykkedes over al forventning. I næsten alle landsbysamfund er der i daglokalråd, landsbyråd, beboerforeninger, borgerforeninger, forældrebestyrelser m. v. Disselokale råd og foreninger står nu vagt om landsbysamfundets hjørnestene, som skolen,børnehaven, forsamlingshuset og foreningslivet.Men lokalrådene er også i fuld gang med at udarbejde planer og forslag for mere vækst ogudvikling i deres landsbysamfund, f. eks. mere bosætning og turisme, flere arbejdspladser ihåndværk og småindustri, hurtigt bredbåndsnet osv.Og glædeligt er det, at kommunalpolitikerne i flere og flere kommuner tager godt imodlandsbysamfundenes organisering og tilbud om samarbejde, så der igen kan komme vækst ogudvikling i kommunens landsbyer og landdistrikter. Meget er gået tabt, men mere kan reddesog nyt kan skabes.”Iværksættere3.1.1 DanmarkFor lokalsamfundene er det vigtigt, at der findes iværksættere, der kan etablere nyevirksomheder og skabe vækst. - I Danmark er det for mange iværksættere for dyrt at etableresig på de udlagte kommunale industrigrunde. Først skal familien have en bolig, f. eks. i etparcelhuskvarter, så skal der købes en industrigrund af kommunen, bygges en hal, installeresinventar og faciliteter, og så har banken sagt stop.I 1992 blev planloven liberaliseret, så der i landzonen i tomme bygninger må være andreerhverv end landbrug, skovbrug og fiskeri. Mange iværksættere har da også siden etableret sigi f. eks. et nedlagt landbrug, med familien boende i stuehuset, og de tommelandbrugsbygninger som værksted, kontor, lager m. v. Men dersom iværksætteren har succesmed sin virksomhed, og der er behov for at bygge til, siger planloven nej.I dag erkender flere og flere politikere den fejlslagne politik og lovgivning. Bosætning,håndværk og småindustri må tilbage til landsbysamfundene, så selvstændighedskulturen igenkan udfolde sig, og landsbysamfundene kan overleve.3.1.2 FærøernePå Færøerne forsøger kommunerne at være aktive i udvikling af det lokale erhvervsliv, blandtandet ved at stille byggegrunde til rådighed for rimelige priser eller gratis (da typisk på ”leje-/lånebasis”). Nogle kommuner har også erhvervsudvalg, men kommunernes handlefrihed iforhold til erhvervslivet er dog begrænset til at skabe infrastruktur og udlæggeerhvervsområder.Iværksættere, som etablerer sig udenfor hovedstadsområdet, specielt i udkantsområderne harsværere ved at få finansiering end iværksættere i de mere centrale områder af Færøerne.Derudover er finansieringen typisk dyrere (højere rente og større krav til egenkapital) foriværksættere i udkantsområderne end i de centrale områder. Disse forhold gør det også sværtfor små nyetablerede virksomheder at få rentabilitet i deres virksomhed. - Der ikke er nogendecideret udviklingspolitik for udkantsområder på Færøerne, som tilgodeser iværksættere iudkantsområderne, hvilket der dog er et stærkt behov for.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
24
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
3.1.3 IslandProjektdeltagerne finder, at det har stor betydning for landsbyerne, at regeringen udgiver ogudvikler en landsbypolitik for at landsbyerne kan lave fremtidsplaner for sit område. Det ertale om en politisk beslutning, om der skal være bebyggelse i hele landet. Den generelle,politiske holdning i Island er, at det er for dyrt at opretholde de mindre samfund.Landsbyernes politikere og borgere har andre meninger om behovet for udvikling aflokalsamfundet og den offentlige service end politikere og borgerne i hovedstadsområdet.Befolkningen i landsbyerne synes, at deres stemmer ikke bliver lyttet til i hovedstadsområdet.Der er mange i Island, der ser meget positivt på Norges landsbypolitik.3.1.4 NorgeDet finnes forskjellige støtteordninger for etablerere (iværksettere) i Norge. I grisgrendte strøk(utkantsområder), er det ikke uvanlig at kommunen tilbyr rimelige eller gratis tomt tiletablerere. Ofte ser man at kommunene konkurrerer om å trekke til seg attraktive bedrifter, ogda er dette og feks. fritak fra avgifter til vann/avløp virkemidler som kan brukes. Man harogså Innovasjon Norge, som yter tilskudd og formidler rimelige lån i etableringsfasen. Viderehar man et system med næringshager. Dette er kontor/produksjonslokaler som blir stilt tildisposisjon for etablerere til en overkommelig kostnad, i tillegg til at næringshagene står forhjelp til idéutvikling/skolering. En stor fordel er at nyetablerere her møter likesinnede og kanutveksle idéer. Når bedriften er i stand til finansielt å stå på egne ben, er tanken at denetablerer seg i egne lokaler. Næringshagen mottar gjerne noe offentlig støtte for å kunne gjøredette arbeidet. Mange kommuner har også næringsfond hvor man kan søke støtte tiletablering/idéutvikling.I kommuner som Gloppen er det gjerne lite rom for nyetableringer, fordi det nesten ikkefinnes ledig arbeidskraft. Kommunen arbeider aktivt for å finne nyetableringer, og har ogsåarbeidet med å skaffe arbeidskraft. Eksempel på dette er markedsføring i EU, særlig iNederland. Dette har gitt en viss tilflytting av mennesker som ønsker seg bort fra en travelbyhverdag til et landlig, idyllisk sted hvor man bor nær arbeidsstedet. Språket er naturligvisen utfordring, og her skilles det mellom innvandring fra EØS-området og andre. De somkommer fra utenfor EØS får gratis språkopplæring (basisopplæring), mens EØS-borgere måbetale for samme skolering. Det er imidlertid slik mangel på arbeidskraft at arbeidsgiver oftegår inn og betaler for norskopplæringen.
3.2 Anbefalinger vedrørende bysamfund i yderområderProjektgruppen er enig om følgende anbefalinger:1. at kommunen fastlægger en struktur for et organiseret og systematiseret samarbejdemed de lokale udviklingsråd2. at kommunen laver en plan for hvilke områder, der særlig skal støttes og udarbejderkonkrete planer for, hvordan der skabes vækst og udvikling3. at kommunen og lokale borgere byder nye borgere velkommen i kommunen’ ogderved skaber gode muligheder for bosætning, giver de nye borgere en fornemmelse aftilhørsforhold, identitet samt giver mulighed for, at de kan indgå i lokale netværk mm.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
25
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
4. at de lokale udviklingsråd fastlægger en struktur for samspillet mellem foreninger,erhvervsliv, kulturliv, institutioner og skoler5. at de lokale udviklingsråd samler ”ildsjæle” og frivillige, som kan indgå i og driveprojekter6. at der etableres ægtefælle-arbejdssikring.Nogle operationelle forslag:1. Der udarbejdes velkomstpjece til kommunens nye borgere med angivelseraf foreninger og andre tilbud. En ’kort og godt’ folder.2. Der udpeges en gruppe borgere, som byder tilflyttere velkommen.Velkomst-ambassadører.3. Der oprettes et hus, hvor kommende borgere i en periode kan prøve at bo ilokalsamfundet.4. Der skal etableres samarbejde mellem turist- og erhvervschefen, derforestår aktiviteter som f.eks. busture til området for kommende borgere,oplysninger om skole- og institutionsforhold.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
26
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Kapitel 4. Foreninger, ildsjæle og frivillige4.1 ForeningerProjektet har i meget høj grad vist værdien af foreninger, frivillige og ”ildsjæle”.Danmark:Frivillige foreninger som samfundets kit. Der er ca. 65.000 foreninger i Danmark.De frivillige varetager alle de opgaver i samfundet, som ikke varetages og fuldt ud finansieresaf det offentlige. Det offentliges støtte til det frivillige arbejde fastlægges i lovgivning ellerved bevillinger i kommunalt, regionalt eller statsligt regi.Foreninger i Danmark er fordelt på følgende hovedområder:Kultur og fritid57,0 %Arbejde11,8 %Bolig og lokalsamfund10,7 %Ideologi og politik10,6 %Velfærd og sundhed8,6 %Foreninger er baseret på 4 hovedområder1) Interesseforeninger2) Idé baserede foreninger3) Aktivitetsforeninger4) Lokalforeningerpolitik, arbejde og sundhedmiljø, religion og internationalt arbejdefritid, idræt og kultursociale områder, skoler og lokale projekter
En undersøgelse fra september 2012 af Momentum viser følgende:”45 procent af danskerne har udført frivilligt arbejde inden for de seneste 12 måneder, ogpotentialet er endnu større. 42 procent af de nuværende frivillige vil gerne gøre mere, og 55procent af de ikke-frivillige er åbne for at komme i gang, viser ny Momentum-undersøgelse.Fodboldtræner, besøgsven, menighedsrådet, indsamler eller aktiv i skolebestyrelsen og såvidere. Det er vidt forskellige ting, danskerne bruger deres tid på, når de arbejder frivilligt. Ogdet er der mange, der gør. Hele 45 procent af danskerne har inden for de seneste 12 månederudført ulønnet, frivilligt arbejde, viser en ny undersøgelse, som YouGov har gennemført forMomentum blandt et repræsentativt udsnit af danskerne.”4.1.1 JanderupJanderup har ikke mindre end 33 foreninger, og det er helt tydeligt, at et rigt foreningsliv er engrundpille i et mindre bysamfund. Lokalrådet Janderup Sogn er et fælles talerør over forkommunen og kommunalbestyrelsen.Foreningslivet er en meget vigtig del af lokalsamfundet, og i foreningslivet har borgernemulighed for at samles om fælles interesser.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
27
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Det lokale, frivillige foreningsliv kan styrkes, hvis der gives økonomisk støtte fra detoffentlige baseret på gældende lovgivning. Foreningslivet er i stort omfang baseret påfrivillighed, men det er samtidig af stor betydning, hvis foreningslivet bakkes op afkommunen igennem en lav eller ingen lokaleleje og økonomisk støtte i det hele taget.Demokratiet svækkes ikke, men styrkes af mødet med et levende civilt samfund.Foreningerne er demokratiske værksteder.Social kapital er baseret på tillid og på at borgerne kommer hinanden ved, bl.a. gennem etstærkt foreningsliv.4.1.2 VágurVágur har et rigt og mangfoldigt foreningsliv, som også kendetegner Vágur i forhold til andrebygder på Færøerne. Der er flere en 30 forskellige foreninger i Vágur. Specieltidrætsforeningerne, fodbold, håndbold, svømning og kaproning, har mange udøvende ogmange aktive hjælpere / ”ildsjæle”. Faciliteterne til fodbold og håndbold er meget gode, ogdet samme er delvis gældende for svømning og kaproning. Udover idræt er der også en langrække kultur foreninger, både indenfor kor og musik, kunst og museumsvirksomhed, ogindenfor bevarelse af Vágurs ikoner, grindbåde og det gamle sejlskib Johanna. Og så er derogså en del foreninger, som har det sociale sammenvær som eneste formål, hvilket ergældende for blandt andet ældreforeninger og strikkeklubber.Foreningslivet er baseret på firvillig arbejdskraft, hvilket således også udgør en vigtig del afdet lokale fællesskab. Det er her den lokale befolkning samles og sociale bånd knyttes ogstyrkes. Det er her den lokale identitet ”bliver skabt”. Undersøgelser viser også, at netop destærke sociale bånd, det stærke lokale foreningsliv, er med til at drage borgere fra Vágurtilbage til byen efter uddannelses ophold i udlandet. Per Åke Nilsson, Sigridur Arnason,Gudrun Helgasdóttir, Dennis Holm 2011:”Back Movers and in Movers, a study of backmigration flows into small societies over time.”4.1.3 IsafjordurI Ísafjörður er der mange foreninger men i et mindre samfund er folk ofte medlemmer afmange forskellige foreninger, ellers kunne de ikke trives. Det er folk bevidste om og harderfor en positiv indstilling til frivilligt arbejde og ydelse af kundskab og erfaring. Over dethele er der tale om over 40 forskellige idrætsforeninger og aktiviteter inden for kunst, musik,foreninger med forskellige formaal for diverse interesser ligesom foreningen for den islandskenationaldragt og internationale foreninger som Rotary, Delta, Kappa, Gamma og mange fleresom folk deltager i for socielt samvær. Byens beboere er aktive i deltagelsen og mange ermedlemmer i flere foreninger og aktiviteter.Kommunen er meget bevidst om dette og yder støtte med fx lokaler og materiale, når der ikkeer mulighed for direkte økonomisk støtte.4.1.4 GloppenI Gloppen kommune er det mer enn 160 ulike lag og foreninger. De fleste av disse sorterernok under kategorien aktivitetsforeninger, men det finnes aktive foreninger innen alle de firehovedområdene som er nevnt over. De foreninger som har dårligst rekruttering er nok de
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
28
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
såkalte misjonsforeningene. Her er det få nye innmeldinger, og gjennomsnittsalderen eretterhvert svært høy.Til kategorien lokalforeninger hører det man lokalt kaller utviklingslag. Disse består avildsjeler som brenner for sitt bygdemiljø og ønsker å utvikle dette. I noen bygder er disselagene viktige og står bak mye av aktivitetene som skjer, men de har ikke formalisert makt.De arbeider med å skaffe bolig og arbeid, utvikle nærområder og arbeider politisk for atbygda skal få ”sin del” av fellesskapets kake. Hovedfokuset er bolyst, folk skal ha lyst til å boeller bosette seg der.Det er nok likevel innen idrett og kultur Gloppen markerer seg mest. Kommunen ble i 2011kåret til årets kulturkommune i Norge. Kåringen ble gjennomført av Telemarksforskningbasert på et sett vektede variabler. Kommunen var også en sentral støttespiller vedarrangeringen av Norgesmesterskapet i friidrett som ble arrangert på Byrkjelo. En storkulturskole og flere musikkfestivaler (Norsk Country Treff, Gloppen musikkfest,Glopperock), flere musikkorps, mange kor og en videregående skole med musikk-/dans-/drama-linje bidrar til at musikk er noe mange er involvert i som utøver eller støttespiller.Frivillegsentralen er en slags forening som mottar noe offentlig støtte til å ha en ansattkoordinator. Koordinatoren mottar bestillinger fra, hovedsaklig eldre, som trenger hjelp tilforskjellige ting, og prøver å finne frivillige som har tilmeldt seg som kan ta oppdraget.Oppdragene kan være følge til lege el., slå plen, bringe varer, male hus, kort sagt noevedkommende trenger hjelp til fordi den ikke greier det selv. Den som stiller opp for å hjelpearbeider gratis, men skal få dekket sine faktiske utgifter av den som mottar hjelpa.Frivillegsentralen organiserer på denne måten utkjøringen av mat til eldre hjemmeboende fradet kommunale kjøkkenet, mot at kommunen dekker kjøregodtgjørelsen.4.2 Ildsjæle og frivilligeHvis der i lokalsamfundet er et antal ”ildsjæle”, der tager initiativ og er inspirerende, er detmeget positivt og vil være helt afgørende for foreningslivet og trivslen i lokalsamfundet.Projektet har med al tydelighed vist, at ”ildsjæle” og frivillige er helt afgørende for, at demindre lokalsamfund kan overleve. Ildsjæle og frivillige er igangsættere og inspiratorer ogformår at få engageret de frivillige, så de mål og planer, der opstilles, kan realiseres i praksis.Rapporten ”den aktive borger” udgivet af Mandag Morgen i 2012. Ifølge denne rapport erkendetegnende for ”ildsjæle”:••••••••Man brænder for sagenMan griber chancen og slår til, når den er derAt skabe gode betingelser for en levende sagOfte en kreds af karismatiske ”ildsjæle” – tiltrækker andre engagerede menneskerIldsjæle har ofte forhandlingstalent og gode evner til netværksbygningIldsjæle skal være driftssikre, overholde aftaler og få noget fra håndenIldsjæle skal kunne begå sig i forskellige arenaerIldsjæle skal være bekendt med ansøgninger og fundraising
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
29
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
•••••••
Ildsjæle skal være fyldt med optimisme og være udholdende – skabe motivationIldsjæle skal holde hovedet koldt og hjertet varmt.Ildsjæle har ingen sanktionsmuligheder, så det gælder om at gøre arbejdetInteressante mennesker, hvis engagement smitterDe har det sjovtDe er engagerede i spændende opgaverOfte er sagen en samfundsopgave, hvor der ikke tales profit (måske budget).
Som det formuleres i Janderup:Ingen kan alt.Alle kan noget.Sammen kan vi det hele!(Motto for ”ildsjæle” og lokal udvikling, HC Jensen,Janderup)Kombineret med, at det er ’Borgerlyst i stedet for borgerpligt’, der driver værket. (Sagt afErik Dyhr Thomsen, Janderup).I det nordiske projekt blev vilkår og gode betingelser for ’frivillighed og ildsjæle’ ofte drøftetbl.a. fredag den 19. august 2011 i Isafjordur. Nedenstående er stikord fra debatten:Generelt:•••••••••••••••Rekruttere:•••••••Udviklingsplanen som grundlag for arbejdetProjektorienteret frem for bestyrelsesarbejdeSynlige resultater frem for luftkastellerTålmodighed – udholdenhed – vedholdenhedPR arbejdet - opdatering af internt/eksternt’Vi plejer’ er forbudt, og alle idédræbere skal i skammekrogenArbejde i temaer – prioriteringAflevere projekter –Opbygge en kompetencebankVælge sine sikre kampe med omhuAktiv hjemmesideAt samarbejde på tværs betyder, at man går fremadVil du tænde, må du brænde!Mails skal læses og besvaresDe rigtige skal være med og mange forskellige kvaliteter er nødvendigeBruge netværk (mangler erhvervsaktive, mangler unge)Godt med ad hoc udvalgIndkalde til rekrutteringsmøderDe gamle skal give plads for de ungePositivt at bruge pensionisterBruge presse – PR – aflevere gode historierFrivillighedsprogram – særlige kompetencer
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
30
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
•••Motivere:•••••••••••••••••••••Fastholde:•••••••
Frivillige trækker andre medRekruttere unge mennesker og oplære demDe gamle skal træde tilbage og give plads til nye ideerAfstemme forventningerGod ledelse og gode, effektive møderDelegere og overdrage arbejdsopgaverneDet er lovligt at sige nejDet skal være sjovt, sociale aktiviteter, takke og festeSkabe en god atmosfæreRummelighed og respektTag hånd om ad hoc medlemmer – motivere til bestemte, tidsafgrænsedeopgaverEn god ide at etablere ’følordning’ – ’de gamle heste skal have plagenbundet på’Tage brodden af det ’farlige’ – få løst evt. konflikterGive plads til nye ideer – turde forandringAd hoc udvalgsmedlemmer skal opfordres til at gå ind i bestyrelsesarbejdetVær opmærksom på, at en stærk ildsjæl kan virke som en bremseklodsUndgå klikedannelse.Påskønne og dække udgifter eks. kørepenge, telefonHusk vandbærerne – ingen succes uden demOplyse om at ansvar, organisering og at selve arbejdet kan læresNetværk skal opbygges og stimuleresHåndplukke folk til ledelsesopgaverEtabler en bank af frivilligeHusk! Det er lovligt at sige nej!Der skal være plads til at have det sjovtSucces skal fejresMilepæle skal markeresArbejdet skal være overskueligtDer skal være styr på økonomienDe frivillige skal nurses!Der skal skaffes penge til arbejdet.
Den 4. oktober 2011 drøftede projektets deltagere i Gloppen fastholdelse af frivillige.Nedenstående er stikord fra debatten:Hvordan fastholder vi vore ”ildsjæle”, får unge tilbage og tiltrækker nye aktiveborgere?•Oplære i fællesskaber ved at skabe gode minder om sin hjemstavn•Rejs ud og kom hjem igen og gør din indsats
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
31
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
••••••••
Kom hjem til højtiderne og se og hør, hvordan det gårSedler og kontakt med opfordring om at komme til fælles orienterende mødeFasthold traditionerneBrug hjemmesiden aktivtInkluder børnene. Fx som i hønseriet, i skydeklubben, aktiv i fredagstræffetKom, som du er til fri idræt: eneste krav – et par joggingbukserDet skal være naturligt at hjælpe fællesskabetSkabe ’Bolyst og Blivlyst’.
I Vágur Færøerne blev følgende drøftet og udarbejdet:10 vigtige trin ved rekruttering og fastholdelse af frivillige1. Kontakt til mulige frivillige (hvervning – jf. litteraturhenvisning 12 side 96)1. annoncer2. direkte opsøgende arbejde3. frivillige rekrutterer andre frivillige4. gode fællesskaber skal etableres – skab teams/netværk2. Etabler fra starten mentorordning3. Udarbejd en kontrakt/aftale med den frivillige (Se evt. frivillighedsaftale fraRøde Kors www.rodekors.dk)4. Gør klart, hvad de får ud af det frivillige arbejde- hjælp til andre personer- personlig tilfredsstillelse.- du gør en forskel!- du er med i et fællesskab og får sociale kontakter med andre frivillige,målgruppen etc. i et interessant givende arbejde- et udviklings- og dannelsesaspekt (høste nye erfaringer - se livet på en andenmåde)- det frivillige arbejde kan stå på dit CV- særlige oplevelser og tilbud5. Skab små, sikre, synlige succeser – anerkendelse af de frivilliges arbejde6. Formidling af arbejdets resultater til pressen og andre media skal sikres7. Skab netværk og kontakt mellem de frivillige – skab trivsel – dan fællesskaber –løs konflikter (litteraturhenvisning 12 kapitel 5) – grib ind så hurtigt som muligt,mens der endnu er tale om mindre uoverensstemmelser8. Styrk fællesskabet ved at samle alle frivillige 1 til 2 gange årligt- tak og fastslå arbejdets betydning- tal om det frivillige arbejde og værdien heraf- synliggør succeser (fejr dem!)Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
32
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
- skab kontakt mellem de frivillige- belønning for arbejdet (evt. symbolske gaver, oplevelser, uddannelse, kurser,besøg hos andre, fødselsdagskort eller input til deres CV)- giv evt. en tilkendegivelse for arbejdet – lille nål eller lignende9. Samtale ved ophør af frivilligt arbejde (samle erfaringer)10. Hvert halve år evt. lille nyhedsblad.Varde Kommune har i 2012 udarbejdet en frivillighedspolitik (sewww.vardekommune.dkmedtaget som bilag 5).4.3 Hjemmesider for frivilligeDet kan være en god idé at lave særlige hjemmesider for frivillige.I bilag 7 er der indsat et eksempel på Aarhus kommunes hjemmeside for frivillige.Der henvises også til http://www.frivillighuset-varde.dk/Generelt for DanmarkFrivilligheden har det godt!Uddrag fra artikel skrevet af Sidsel Boye, KL”Det frivillige arbejde er på vej til at få en stadig større betydning i lokalsamfundet. Detfrivillige arbejde er meget vigtigt for at fremme det gode liv i lokalsamfundet. Et godt samspilmellem de frivillige og de professionelle bliver stadig mere vigtigt og bør gives en højprioritet.Der er lige så mange frivillige som for fem år siden. Alligevel er det svært at tiltrække dem.Strategi er vejen frem, viser undersøgelser.Interessen for at bringe frivilligheden i spil i velfærdssamfundet har aldrig været større, og iden sammenhæng er der godt nyt fra Danmarks Idrætsforbund (DIF).En ny undersøgelse viser nemlig, at antallet af frivillige inden for idrættens verden er uændreti forhold til for fem år siden.En rundspørge blandt 5.000 foreninger landet over viser, at der aktuelt er 340.000 frivillige påidrætsområdet, og halvdelen af foreningerne har lige så mange frivillige som for fem år siden.Knap hver tredje forening svarer, at de har fået flere frivillige i perioden, mens hver femteforening oplever en tilbagegang.Strategi og socialt liv skal der til.Men der skal kæmpes for at få fat i de frivillige. Foreningslederne klager over, at det er blevetmere besværligt at rekruttere frivillige. Især er det svært at finde folk til formands- og
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
33
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
kassererposten, og lederne skyder skylden på ”samfundsudviklingen”, som betyder, at folk ermere optaget af deres eget.Undersøgelsen, som er gennemført af Idrættens Analyseinstitut, dokumenterer imidlertid, atforeningerne selv har mulighed for at gøre sig mere attraktive i de frivilliges øjne.Eksempelvis er det måske ret indlysende lettere at tiltrække frivillige, hvis man har en strategifor, hvad man vil med dem, og hvis bestyrelsen er åben og udadvendt.”Det ligger i frivillighedens natur, at der ikke udarbejdes store forkromede strategier. Menmindre kan også gøre det, og det er bemærkelsesværdigt, at de foreninger, som laver en planfor de frivillige, har succes”, siger formand for DIF Niels Nygaard.”Den organiserede idræt kan ikke løfte opgaven med de manglende frivillige alene. Vi vilderfor gerne se udstrakte hænder fra kommunerne, for det er i samarbejdet mellem denenkelte kommune og de lokale foreninger, at de gode idéer og løsningsmodeller opstår”,fortæller Niels Nygaard.Se Mandag Morgen ”Den aktive borger” (Rapport dateret 2012) sewww.mm.dk.4.3.1 JanderupVedrørende hjemmeside om frivillighed henvises til Janderups hjemmeside(www.janderup.dk) og Varde Kommunes hjemmeside (www.vardekommune.dk).4.3.2 VágurMed udviklingen af brug af internettet har mange af de lokale foreninger i Vágur fået egenhjemmeside. Udover at hjemmesiderne fortæller om de forskellige foreninger, så bliver de ien vis grad også brugt til at fortælle om foreningens aktiviteter. Mange foreninger gør i størregrad brug af den lokale nyhedsportal www.sudurras.fo (Suderø-portalen). Derudover bliverFacebook også til en vis grad brugt af foreninger.4.3.3 IsafjodurHver enkelt klub eller forening har generelt en hjemmeside eller facebook side, hvor manbåde kan modtage og selv kan give oplysninger om arbejdet.Hjemmesider: isafjordur.is (Ísafjarðarbær), bb.is, skutull.is, vestur.is (lokalaviser).4.3.4 GloppenDe fleste idrettsklubber har hjemmesider slik at det er enkelt å finne informasjon omaktivitetene. For andre lag og organisasjoner er det noe mer variabelt, og ofte trenger manlokalkunnskap for å opprette kontakt. Facebook blir ofte aktivt brukt der målgruppen er av littyngre årgang. På en av kommunens sider,www.gloppen.no,ligg det kontaktinformasjon ommange av foreningene og linker videre til de lagene som har meldt inn at de har hjemmesider.
4.4 Anbefalinger vedrørende foreninger, ildsjæle og frivilligeProjektgruppen er enig om følgende anbefalinger:
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
34
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
1. at der arbejdes på at skabe et aktivt foreningsliv i lokalsamfundene, som er med til atskabe netværk og trivsel2. at der udarbejdes en bevidst informations- og kommunikations strategi3. at der tages initiativer til at sikre en informationsplatform med et højt informations- ogkommunikationsniveau. Alle borgere skal informeres om aktiviteter i dereslokalsamfund4. at events og aktiviteter følges op med dokumentation f.eks. billeder påinformationstavlen, hvilket gør arrangementer synlige5. ildsjæle og frivillige nurses og anerkendes6. at der er fokus på, at det er borgerlysten frem for borgerpligten, der driver værket7. at der udarbejdes projekter til gavn for lokalsamfundet8. at der altid inviteres journalister og samfundets nøglepersoner til begivenheder i byen,og brug presse og media til at få de gode historier gjort synlige9. at enhver succes fejres og milepæle markeres10. at der skabes traditioner, og at disse fastholdes11. at der tages aktive tiltag for at skabe ’Bolyst og Blivlyst’ – især over for de unge12. at de frivilliges arbejde anerkendes, og der skabes ’små, sikre, synlige succeser’13. at der om muligt benyttes husstandsomdelte ugeaviser.Nogle operationelle forslag:1. Kommunen skal støtte det frivillige arbejde med et rådighedsbeløb.2. Alle frivillige skal samles en eller to gange om året til orienteringsmøde og med fokuspå succeser og betydningen af deres arbejde. De frivillige får tak og belønning forderes arbejde med en middag, uddannelse, kursustilbud eller lignende.3. Sæt en elektronisk informationstavle op på et centralt sted i byen, som Janderupsinformationsplatform med byportaler, hjemmeside og infotavle. Den interneinformation er vigtig, da der skal koordination til ved hjælp af aktivitetskalender, såoverlap undgås.4. Udarbejd evt. hver halve eller hele år et lille nyhedsblad om frivilligt arbejde.5. Kommunen udarbejder en frivillighedspolitik ligesom Varde Kommune har gjort.6. Der etableres følordninger i det frivillige arbejde for at mindske de vanskeligeovergange ved personændringer (håndpluk afløsere og meddel ordningen pågeneralforsamlingen).
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
35
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Kapitel 5. Lokale initiativer5.1 TraditionerProjektet har vist, at de årlige traditioner i de enkelte lokalsamfund har en meget storbetydning for fællesskab, tryghed, trivsel og sammenhold blandt beboerne i lokalsamfundet.Det er en god idé, at der hvert år udarbejdes en fælles kalender, hvor de årlige traditioner ogandre planlagte begivenheder i lokalsamfundet er fastlagt. Det kan være motionsløb, skiløb,sportsstævnet, byfester, Sct. Hansfest, høstfest etc.5.1.1 JanderupIndvielse af nye tiltag i Janderup herunder Torvet, fester i Janderup, Jazz på Torvet og StoreBobledag hvert år og den arbejdende udstilling ”Folk og Kultur” hvert andet år med 85udstillere og 4.500 besøgende er også med til at skabe fællesskab og sammenhængskraft.Desuden ligger Danmarks største amatørteater i Janderup med 6 årlige forestillinger ogsommerspil i Varde med 30.000 tilskuere.Aktiviteter i Janderup i 2011.•Janderup havde haft besøg af ”ildsjæle” fra Barcelona•Den årlige Sankt Hans Aftens fest•Post Danmark Rundt kørt gennem Janderup•Glade aktiviteter med jazz og grill•Kommende projekter: Tænd Pibe krydset•Auto Camper projektet•Multibane•Ladepladsen – Varde Ådal•Optagelse af videofilm om aktiviteterne i Janderup•Valborg aften•Højskoledage og Sognedage•Kirkekoncerter•Fælles foredrag.5.1.2 VágurI Vágur er den årlige kalender fyldt med en lang række årlige tiltag, som ud over at samle enstor del af lokal befolkningen også tiltrækker beboere fra resten af Suderø, så vel som beboerefra Vágur, som er flyttet til andre dele af landet.Det mest traditionsrige af arrangementerne er det store nytårsarrangement, som har en 45 årshistorie på bagen. Men ellers er kalenderen lang og omfatter en lang række lokale fester ogkulturarrangementer:Nogle af aktiviteter i Vágur i 2011•De årlige herre- og damefrokoster i marts•Besøg af ildsjæle fra Norden i maj•Fremtidsværksted i maj
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
36
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
•
••••••
Opstart af projektet ”Parken” i maj med store plantedag. Projektet kørte hele sommerigennem med deltagelse af 80-100 frivillige og ikke mindst med plantning fra børn ibørnehaven og forskolen. I september var der afslutningsfest i det lokale kulturhusStóra Pakkhús.Den årlige Grindebådedag i majSammenkomst i Vágur for 350 pensionister i juni.Genbrugsbutik Røde Kors starter i sommeren 2011 og bliver til dagligt drevet affrivillige.Koncerter og musikaftener hele åretForedrag og udstillinger hele åretOpfølgning af Fremtidsværksted.
Hver andet år er der så det store midsommerstevne/Sankt Hans fest, Jóansøka, som er enkultur og folkefest med et program, som strækker sig over 4-5 dage.5.1.3 IsafjordurIsafjordurs årlige musikfestival ’Aldrei fór ég sudur’. Festivalen finder sted hvert år i påsken.Denne store festival over flere dage har fundet sted siden 2004, og den afvikles udelukkendemed frivillig arbejdskraft.Vi mødte igen en særdeles kvalificeret ildsjæl, der arbejder for byen og byens musikliv.Musikken er for flere generationer og både ældre som børn deltager. Musikfestivalentiltrækker et stort antal musikere, pop- rock- og jazzgrupper, harmonika m.m. Alle derkommer og spiller på festivalen gør det helt gratis, og det er efterhånden blevet et helttilløbsstykke at spille på Isafjordurs festival.Musikfestivalen i Isafjordur er i årenes løb blevet afholdt i flere forskellige lokaler herundersushifabrikken, lastbilværksted. Hele byen slutter op om dette arrangement, og der kommeromkring 2000 til max. 3500 tilhørere.Nogle aktiviteter i Ísafjörður:Januar:Þorrablót (Fest til hyldest for den gamle vintermaaned Þorri, der stammer frahedenskab, begynder og er fejret med de gamle islandske madtraditioner).Januar - mars: Arbejdspladser holder sine aarlige fester med god mad og drikke, samthjemmelavet underholdning.Mars - april: I paasken holder vi Musikfestivalen, ”Aldrei fór ég suður" og underholdingomkring höjtiden ”Skíðavikan" (skiugen).Sidste lördag i april holder vi langrendslöbet ,,Fossavatnsgangan".Maj:Den store konsertmaaned hvor alle kore og elever i musikskolene deler vinterensarbejde med publikum.Juni:Musikfestival paa master class niveau ,,Við djúpið".Juli:Löbefestival, Vesturgata/Óshlíðarhlaup hvor man löber ruter i naturen eller paaaflagde veje. Púkamót der er fodboldstævne for 35aar og ældre hvor gamlefodboldkæmper deltager. Boldspil og fest.August::Act Alone skuespilfestival samt Mýrarbolti (fodboldspil i mudder)September: Triathlon
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
37
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Oktober:
Veturnætur (vinternatter) med forskellige kulturelle aktiviteter rundt omkring ibyen. Forrætningerne deltager med at byde paa musik med elever framusikskolerne.November: I slutningen af november begynder julekonserter fra korer og musikskolerne.December: Traditionelle begivenheder fx julemarked samt folk gaar til julefrokost.Den 23. i december spiser vi ,,Skata" (Rokke, specielt haanteret). Traditionenhar bredt sig over hele landet.Den 31. viser islændinge deres verdensmesterskab i fyrværkeri.
5.1.4 GloppenDet skjer i 2012Januar- 13. - 15. januar - Vinterfest. Aktivitetar, Kino, Liv og Røre i Trivselshagen- 20. - 21. januar - Gloppen litteraturfestFebruar- 10. februar - Ungdomens KulturmønstringMarts- 3. mars - Skotårsgalla med Gloppen Janitsjar og Nordic Tenors- 11. mars - Rypeskar - rennet- 9. -12. mars - FirdafestivalenApril-14. og 15. april - Breimskoret 25 års jubileumMai- 3. mai - Kveldsopne butikkar på Sandane - ope til kl 22.00- 3. mai - Sentrumløpet - på "den røde løparen" i Sandane sentrum- 6. mai - BreimsstafettenJuni- 1. - 2. juni - NM i Kappgang- 9. juni - Motbakkeløpet Svinestranda opp- 9.-10. juni - Songarstemne på SandaneJuli- 11. - 15. juli-Norsk Countrytreff- 29. juli - Motbakkeløpet Eggenipa oppAugust- 11. - 19. august - Nordfjord Vandrefestival- 24. - 26. august - Sandanedagane- 23. - 25. august - Glopperock- 31. aug - 2. sept - Gloppen MusikkfestSeptember- 28. - 30. september - Matamål (matfestival)
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
38
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Oktober-19. - 20. oktober - FjordbluesNovember- 3. november - Kinoens dag- 9. november - Kulturnatt i Nordfjord- 18. - 23. november - Q-filmfestivalenJulegateopningDesember- 14. desember - Nattopne butikkar på Sandane - ope til 24.00Dette er noen av de faste arrangementene som finner sted i Gloppen i 2012. I tillegg er detmange mindre aktiviteter i de forskjellige bygdene rundt om i kommunen og på kulturhusetegen side (www.trivselshagen.no) finnes informasjon om konsertprogrammer, kino-oppsetninger og andre kulturarrangementer der.
5.2 InformationsvirksomhedProjektet har vist, at informationsvirksomhed i lokalsamfundet har en meget stor betydningfor at fremme foreningsliv og kulturelle aktiviteter.Lokale aviser og en hjemmeside har stor værdi for lokalsamfundet, hvor borgerne kan bliveinformeret om, hvad der foregår. Lokal TV kan være af stor værdi for landdistrikterne.En elektronisk tavle på et centralt sted i lokalsamfundet kan være et godt supplement for atorientere borgerne om de lokale begivenheder.Frem over vil Internettet, mobiltelefoni og de sociale medier kunne spille en stor rolle forkommunikationen i lokalsamfundet.5.2.1 JanderupEn god kommunikation i lokalsamfundet er meget vigtig, og her blev fremvist byporte vedindfaldsvejene med korte informationer, digital informationstavle og Janderups hjemmeside,der altid er opdateret. Nøgleordene er synlighed, tilgængelighed og nærhed.5.2.2 VágurVágur eller rettere sagt Vágur kommune har egen hjemmeside med informationer til borgernei kommunen. Men udover det, så er der på Suðuroy en lokal portal, Suderøportalen(www.sudurras.fo), som er en meget vigtig informationsplatform for lokalbefolkningen ogforeninger. Suderøportalen bliver drevet af frivillige og portalen har alene fokus på lokalenyheder.I Vágur er det også normalt, at foreninger og andre informerer om deres arrangementer medplakater, som bliver ophængt hos de lokale købmænd og i butikker.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
39
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
5.2.3 IsafjordurEn god kommunikation i lokalsamfundet sikres ved lokalavis, opslagstavler i butikker,Internettet, Ísafjörður hjemmeside og hjemmesider hos forskellige virksomheder ogforeninger. Beboerne bruger flittigt Facebook for at annoncere sine begivenheder.Hjemmesider: isafjordur.is (Ísafjarðarbær), bb.is, skutull.is, vestur.is (lokalaviser).5.2.4 GloppenKommunen tar mål av seg til å ha en levede hjemmeside og drifter også www.gloppen.nosom en portal med tanke på det som skjer i kommunen. Andre nettsteder somwww.trivselshagen.no forteller om det man kan oppleve i kommunen. Oppslagstavler oglokalavisen (www.firdatidend.no) er selvsagt aktivt brukt i tillegg til de ulike foreningershjemmesider.
5.3 FremtidsværkstedI Vágur blev der afholdt et fremtidsværksted, som blev ledet af landdistriktskonsulenterneKirsten og H. C. Jensen forud for workshoppen.Gennemførelse af et fremtidsværksted for politikere og ”ildsjæle” i Vágur. Deltagerne fandtfrem til 85 nye aktiviteter for byen.Der blev lavet en prioriteringsliste med 9 indsatsområderbl.a. byforskønnelse, turisme, grøn ø og miljø, årskalender og lokalplaner, samlingssteder(renovering og brug af tomme huse) og PR med synlighed, tilgængelighed og nærhed,og der blevudarbejdet tidsplan for implementering samt udpeget ansvarlige projektledere.Resultatet af fremtidsværkstedet med forslag til initiativer og en handlingsplan blevdokumenteret, således at der kan følges op på resultaterne af fremtidsværkstedet.I juni 2012 kan det konstateres, at en række af de initiativer, som blev sat på dagsorden påfremtidsværkstedet i maj 2011, i dag er sat i gang eller under opstart. Blandt andet er derforskellige turismetiltag, og en annoncekampagne er skabt med henblik på at få flere færingertil at rejse til Suðuroy. Planerne om et nyt bibliotek i Vágur er ved at blive realiseret, nu hvorkommunen har købt det nedlagte posthus i centrum med det formål at ombygge det til etbibliotek. Et andet tema på fremtidsværkstedet var byfornyelse og byforskønnelse, hvilketogså er opprioriteret i de sidste år, både af kommunen, forretninger i centrum og af frivillige.Den lokale kommunikationsplatform er ligeledes etableret.Se endvidere bilag 8 om Fremtidsværkstedet som metode og arbejdsform og oplægget ”Hvader lokalt udviklingsarbejde” (bilag 10).
5.4 Anbefalinger vedrørende lokale initiativerProjektgruppen er enig om følgende anbefalinger:1. at der laves planer for årlige traditioner i lokalsamfundet, idet disse aktiviteter skaberfællesskab, tryghed og sammenhold blandt borgerne2. at der skabes kontakt til andre lokalsamfund i ind- og udland
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
40
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
3.4.5.6.
at der er tilbud om musik og sang for alle aldersgrupper i lokalsamfundeneat en god kommunikation sikres gennem synlighed, tilgængelighed og nærhedat der er såvel offentlige som private tilskud til lokale aktiviteterat oprette et venskabs- ”ildsjæls”- netværk.
Nogle operationelle forslag:1. Udarbejd på kommunens hjemmeside en fælles kalender for planlagte aktiviteter ikommunen og herunder i de enkelte lokalsamfund.2. Gennemfør et ’Fremtidsværksted’, der kan gennemføres med forskellige temaer (sebilag 8 model for fremtidsværksted) for nøglepersoner i lokalsamfundet. Herved opnåsforslag til nye initiativer, udarbejdelse af et idekatalog samt en beslutning om hvilketemaer, der skal indgå i en handlings- og tidsplan for kommende projekter ilokalsamfundet. Desuden tages beslutning om, hvem der er ansvarlig for aktivitetensgennemførelse.3. Lav en hjemmeside om frivilligt arbejde i lokalsamfundet.4. Lav en SWOT analyse på det lokale samfunds øjeblikkelige situation
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
41
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Kapitel 6. Omgivelser6.1 Infrastruktur, bymiljø og boligerProjektet har vist, at ”omgivelserne” har stor betydning for det gode liv i lokalsamfundet.Byfornyelse og byforskønnelse.Det er vigtigt, at et lokalsamfund sørger for et attraktivt miljø, hvor veje, stier, huse og pladserforbedres og vedligeholdes.Tomme huse, der ikke passes og vedligeholdes, er skæmmende og er med til at give indtryk afet lokalsamfund i forfald. Det er derfor vigtigt, at de tomme huse, der ikke kan anvendes ellersælges til beboelse eller erhverv, enten genbruges eller nedrives.Det bør undgås, at der findes tomme huse i forfald. Det kan let skabe en ond cirkel, hvor detliver vanskeligt at tiltrække nye beboere.Eksempler:6.1.1 JanderupAkitvitetshuset, Bytorvet, Ladepladsen og Multibanen i Janderup er etableret med frivilligarbejdskraft.I samarbejde med Varde kommunes Kunstudvalg er der opført en skulptur i rundkørslen vedTænd-pibe-krydset. I 2009 blev Janderup kåret til årets landsby i Varde Kommune og pålandsplan.6.1.2 VágurI Vágur blev der i sommeren 2011 etableret en park på omkring 10.000 m2og plantet træer.Parken er etableret af frivillige og omkring halvdelen af de 10.000 m2er jord, som private frithar lade benytte til formålet (se også www.a-sandinum.com).Men byfornyelse og byforskønnelse er også noget, som de lokale virksomheder tager seriøst.Således er den lokale sparekasse, Suðuroyar Sparikassi, også ved at etableret et torv vedsparekassens filial i centrum af Vágur.6.1.3 IsafjordurUnge i mellem 13 -16 år gamle får arbejde om sommeren hos kommunen. Deres opgave er atrense, plante og luge ukrudt i Isafjordur. Men der er ogsaa en gruppe som hedder Morrinn derer teater orienteret. Morrinn udöver et program hvert aar som bliver fremvist til turister derbesöger Ísafjarðarbær om sommeren. De spiller teater, synger og danser de gamle folkedanse,samt de gamle sangelege. De unge har nationaldragter paa.I Isafjordur deltager folk og foreninger med at forskønne områder rundt omkring ikommunen, hvor de planter og vedligeholder de grønne områder.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
42
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
6.1.4 GloppenI 2000 ble det etablert en plass foran rådhuset på Sandane. Rundt denne plassen har man etsamarbeid med frivillige som steller blomstrene. Kommunen pleier plener og annet offentligareal.Byggeforbud i 100-metersbeltet kan være en utfordring. Mange ønsker å bo/ha fritidsbolignær sjøen, men norske regler forbyr dette. Norge har mange tusen kilometer strandlinje, ogdet er strengt tatt bare rundt de store byene i Sør-Norge denne er virkelig under press. Likeveler reglene de samme også der det er flere kilometer til nærmeste nabo. Dette er en statligregulering som kommunen bare unntaksvis kan dispensere for.Et viktig aktivum for Gloppen med nærliggende kommuner er flyplassen. Der har vi fleredaglige avganger til Oslo og Bergen, og trafikken er økende. Flyplassen fikk forlengetrullebane i 2011, slik at den tilfredstiller nye krav til å ta i mot fly som Dash 8.6.1.5 DanmarkKommuner vil i 2012 forny nedslidte by- og boligområder for over 108 millioner kronerMinisteriet for By, Bolig og Landdistrikter har modtaget ansøgninger for over 108 millionerkroner fra 19 kommuner, der ønsker at få andel i 2012-midlerne til områdefornyelse.I april 2012 fik 11 kommuner besked, om de var godkendt til en andel i dette års midler tilområdefornyelse. Det er således ikke alle 19 kommuner, der har søgt om støtte, som får pengefra ministeriet. Den årlige ramme til områdefornyelse er nemlig kun på 50 millioner kroner.Carsten Hansen sætter med 50 mio. kr. gang i udviklingen i en række af landets nedslidte ogproblemramte by- og boligområder både på landet og i byerne.Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter uddeler 50 mio. kr. til områdefornyelse i 13byområder i 11 af landets kommuner. Projekterne skal gøre bymiljøet i områderne mereattraktivt med bl.a. samlingssteder for beboerne, mindre trafik, bedre adgang til grønneområder samt smukkere torve og pladser."Jeg er glad for, at så mange kommuner nu kan arbejde målrettet med at skabe gode rammerfor beboernes hverdag - både i landets større byer og i mindre lokalsamfund på landet. For aten positiv udvikling i et byområde kan lykkes, kræver det, at der bygges videre på deressourcer, der allerede findes i området, og at det sker i samarbejde med de lokale parter",siger Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter.Følgende 11 kommuner har fået støtte:Faxe Kommune, Haslev bymidte - 5 mio. kr.Frederiksberg Kommune, Nordre Fasanvej Syd og Nordre Fasanvej Nord - 6 mio. kr. og 7,5mio. kr.Kerteminde Kommune, Langeskov Centrum - 3 mio. kr.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
43
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Københavns Kommune, Fuglekvarteret Vest og Fuglekvarteret Øst - 6,5 mio. kr. og 7,5mio.kr.Mariagerfjord Kommune, Assens bycenter - 1,5 mio. kr.Morsø Kommune, Sejerslev og Ørding - 600.000 kr.Odsherred Kommune, Hørve - 2,3 mio.kr.Thisted Kommune, Bedsted, Gl. Bedsted og Morup Mølle - 1,5 mio. kr.Tønder Kommune, Bredebro - 1,5 mio. kr.Vejle Kommune, Egtved Midtby - 2,35 mio. kr.Aabenraa Kommune, Aabenraa bys historiske bykerne - 5 mio. kr.De kommuner, der har fået støtte, skal nu i samarbejde med de lokale parter udarbejde etprogram for indsatsen i de udvalgte områder. Kommunerne skal selv bidrage med mindst totredjedele af udgifterne.Minister for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen (S) siger: ”Det glæder mig, atkommunerne viser så stor vilje til at investere i at forbedre nedslidte og problemramtebyområder – både i landets større og mindre byer. Det store antal ansøgninger viser, at derlokalt er mange gode ideer til at styrke bymiljøer og sikre vækst”.Den kommunale interesse er overraskende i betragtning af, at flere kommuner giver udtrykfor, at deres økonomi er presset. Kommunerne skal nemlig selv bidrage med det dobbeltebeløb til det enkelte områdefornyelsesprojekt.6.1.6 FærøerneVágur kommune har i de seneste mange år brugt en del penge på at nedrive gamle ognedslidte bygninger, en proces, som stadig er i gang. Der er dog ikke nogen landspolitiskøkonomisk støtte til områdefornyelse på Færøerne, hvorfor dette er en udgift, som kommunenalene påtager sig.I bygder i udkantsområderne på Færøerne står der en del huse tomme, hvis ejere bor andresteder, i nogle tilfælde i udlandet. En del af disse huse bliver ikke vedligeholdt, og hvis ejerneikke vil sælge huset, så er det en længere proces at få dem revet ned.6.1.7 IslandI mange år har det været muligt at søge støtte til ombygning af gamle huse. Der er genereltefterspørgsel efter gamle huse, der trænger til en kærlig hånd. Ísafjarðarbær er en forholdsvisgammel by, med mange gamle huse. Byen gemmer den ældste bevarede gade med huse,bygget i og omkring 1800 tallet. Derfor er der forholdsvis mange der har faaet stötte fra enoffentlig fond til genopbyggelse af gamle huse.6.1.8 NorgeDe fleste huse, som står tomme i Gloppen, blir vedlikeholdt og brukt som sommerhus. Imindre bygder finnes likevel noen hus og uthus som forfaller. Det er en utfordring at det ikkebor folk i alle husene, men det er lite hus i markedet for dem som vil kjøpe. I Sandanesentrum er også en del hus brukt som hybelhus for videregående elever. Kommunen ergjestekommune for ca. 200 elever som bor på hybel gjennom skoleåret.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
44
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
6.2 ButikkerDet er vigtigt, at der findes butikker i lokalområderne, hvor befolkningen kan foretage indkøbog samtidig have et mødested. Butikkernes antal i landdistrikter er dog reduceret betydeligt ide senere år.6.2.1 JanderupDer findes i byen DagliBrugs, Bager, Bank, 2 frisører mv.6.2.2 VágurI Vágur er antallet af butikker reduceret betydeligt de sidste to årtier. I dag er der dog to godefødevarebutikker, den ene i et center, som derudover også omfatter tøj - og gavebutik ogkiosk. Begge fødevarebutikker har en cafe, hvor man kan nyde en kop kaffe.Derudover er der: en sparekasse, bager, tre el-varebutikker, en tøjforretning, engenbrugsbutik, tømmerhandel, rør - og sanitetshandel, to malerbutikker, to tankstationer, tobilværksteder, tre frisører, et hotel, en bowlinghal, en ur- og guldsmed, en kombinationshandel der sælger bøger, strikkeudstyr og apoteksvarer.Generelt dækker butikkerne i Vágur således dagligdags efterspørgselen, samtidig som defungerer som et mødested for befolkningen.6.2.3 IsafjordurI lokalsamfundet findes alle de forretninger, som behøves. Der er måske ikke det store udvalgaf varer, men nok til dagligdagen og almen trivsel.6.2.4 GloppenAlt man trenger kan kjøpes på Sandane. Utvalget er ikke det samme som i en større by, mende butikkene som finnes kan skaffe det meste. Unntaket er kanskje spesialforretninger somkrever stort omland, f.eks. musikkutstyr/noter, men her som på mange andre områder gjørman gjerne den rimeligste handelen på Internett.
6.3 Genbrug af bygningerProjektet har vist, at genbrug af bygninger til fælles kulturelle formål kan være en godløsning.Hvis en skole nedlægges, vil det være nærliggende, at kommunen og lokalsamfundet findernye anvendelsesmuligheder for bygningen.Det er meget vigtigt, at lokalsamfundet har lokaler, hvor foreningslivet og kulturlivet kanblomstre.Hvis en skole eller andre kommunale institutioner nedlægges på grund af faldende børnetal,kan bygningerne i mange tilfælde anvendes til foreninger og kulturelle formål.6.3.1 JanderupVisionen er, at et mejeri ombygges til kulturhus.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
45
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
6.3.2 VágurI Vágur er der flere eksempler på huse, som er ombygget eller forvandlet til kultur- ogforeningshuse. Det store pakhus fra reder Dahls storhedstid er ombygget til kulturhus. Ennedlagt tømmerhandel er ombygget til et foreningshus. Den lokale arbejderforenings hus erombygget til Musikskole. Og kommunen har for nyligt købt det nedlagte posthus, som skalombygges til blandt andet bibliotek.6.3.3 IsafjordurI Isafjordur er et sygehus ombygget til bibliotek. Det gamle posthus er nu et arbejdssted forhandikappede, det gamle Apotek er ombygget til boliger og nedlagde fiskefabrikker har faaetnye roller. Husholdningsskolen blev til musikskole, en rejefabrik blev til kulturhus,kontorlokaler blev til skole og vil igen blive ombygget, sandsynligvis til et guesthouse. I enfiskefabrik mv. findes nu forskellige kontorer, baade private og offentlige. Der er ogsaadrevet et voksen uddannelses center, en læsesal for dem der studerer pr. fjernundervisning forvideregaaende. Der findes ogsaa et universitetscenter (hsvest.is).6.3.4 GloppenOmbygging/gjenbruk av bygninger finnes det en del eksempler på. Det er hovedsaklig privatetiltakshavere som står for det. Noen av disse er: En gammel mølle har blitt boligkompleks,flere låver er ombygde til serveringssteder, et lager og administrasjonslokale for heimevernethar blitt ungdomsklub, og denne vinteren er et pelsdyrforkjøkken og skinnfabrikk bygget omtil legesenter, familiehus og butikker.
6.4 Bæredygtig udvikling/energi/klimaDet er vigtigt, at der satses på en bæredygtig udvikling i lokalsamfundene og herunder, at derer adgang til varme og energi til attraktive priser samtidig med en begrænsning af CO2-udslip.Hvis el, varme og vand er dyrere i de mindre samfund end i de større bysamfund, vil detkunne forstærke fraflytningen og begrænse tilflytningen.De forholdsvis lave priser for el og varme i Island og Norge er begrundet i adgang til varme iundergrunden og/eller vandkraft. For de mindre lokalsamfund kan det være hensigtsmæssigtat satse på alternativ energi (vind, sol, biomasse mv.) i stedet for at basere sig på fossilebrændstoffer (kul, olie, gas).6.4.1 JanderupMange boligejere får installeret sol - og jordvarme pga. gunstige forhold og tilskudsordninger.6.4.2 VágurBeboelseshuse på Færøerne opvarmes typisk med olie (oliefyr), der er dog en del husstande iTorshavn, som får fjernvarme fra et elværk (et oliedrevet elværk). De sidste par år har der påFærøerne også været en tendens til at eksperimentere med andre slag opvarmning, f.eks.varmepumper og jordvarme, men dette er kun i lille grad udbredt.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
46
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
I Vágur er et spændende projekt i opstartsfasen, en 50 m. svømmehal, som er et projekt, somhar været under forberedelse i 2-3 år. Svømmehallen bliver placeret ved siden af elværket iVágur, med henblik på at udnytte spildvarmen fra elværket (oliedrevet elværk), således atvandet i svømmehallen bliver opvarmet af spildvandet fra elværket.6.4.3 IsafjordurI Isafjordur bliver affald sorteret, det er et nyt project som stadigvæk er i udvikling. Dakommunen fik tunnelen imellem Ísafjörður, Suðureyri, Flateyri og Þingeyri kom man ned paaen kilde med specielt godt og rent vand. Det er nu forbrugervand til omraadet og overfaldeter brugt af et lokalt el-værk.Husene er som hovedregel varmet op med fjernvarme.6.4.4 GloppenGloppen er en kraftkommune. Her finnes 20 kraftstasjoner (vannkraft) som tilsammenproduserer 400 GWh. Stasjonene varierer i størrelse fra 2 til 65 GWh. Denne kraften blirlevert til et større produksjonsselskap (Sogn og Fjordane energi AS) som distribuererelektrisiteten. Dette selskapet distribuerer en totalproduksjon på 1400 GWh (ca. 1 % avforbruket i landet), hvorav mesteparten er egenprodusert, og har hovedkontor på Sandane. El-prisen er likevel ikke lavere i Gloppen enn i andre kommuner. Dette skyldes at Norge er delt iprissoner (kraftprisen er delvis regulert), og at infrastrukturkostnadene blir fordelt pr. kWh.Dette medfører at den som bor like ved kraftverket betaler samme pris som andre for linjeleiesom andre i selskapets konsesjonsområde.I bygninger er det stort fokus på energieffektivisering. Det er vanlig å installere varmepumper,særlig luft til luft, i eldre hus. Større offentlige bygg installerer ofte varmepumpe basert påjordvarme når de rehabiliteres eller det bygges nytt. Kommunen har utarbeidet en klimaplansom sier at alternativ energi (annet enn el-kraft) skal installeres i større bygg, noe sominnebærer jordvarme eller pellets. Fjernvarme er ikke et alternativ, da vi ikke har termiskgrunn. Alternativet kunne være å hente varme fra fjorden (sjøvannet), men det er vanskelig åetablere lønnsomhet i et slikt prosjekt.Kildesortering er innført i avfallshåndteringen, og region Nordfjords avfallshåndteringsanlegger lokalisert på Sandane.
6.5 Anbefalinger vedrørende infrastruktur, bymiljø og boligerOmgivelserne i lokalsamfundet betyder meget for ’det gode liv’, derfor vigtigt:1. at der skabes pæne omgivelser, byforskønnelse, grønne områder, et pænt bytorv etc.2. at der er sikre veje og stier og møderum i det fri – stisystemer af enhver art3. at tomme bygninger genbruges til nye formål4. at tomme huse i forfald nedrives5. at huse vedligeholdes og renoveres6. at lokale butikker bevares, da disse samtidig fungerer som lokale mødesteder7. at der gøres brug af frivillig arbejdskraft, når butikkers driftsoverskud går tilvelgørende formål8. at bager, slagter, post mv. om nødvendigt samles i større bæredygtige enheder9. at der laves genbrugsforretninger for tøj, bøger, plader og husgeråd mm.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
47
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
10. at lokale specialister (og brugere) rådgiver borgere om bæredygtig udvikling:solenergi, vindenergi, jordvarme, varmepumper, elproduktion etc.Nogle operationelle forslag:1. Kommunen præmierer årets hus og uddeler årsplakette.2. Der nedsættes frivilligt rådgivningsteam vedr. energi.3. Ensartet skiltning tilstræbes – måske en politik på området.4. Brug den nye teknologi – QR - kode – fibernet – Geo-casting – fibernet / bredbånd.5. Teletransport med busser / taxaer. Varde Kommune har en sådan ordning.6. At man etablerer samkørsels P-pladser.7. Infrastruktur skal være højt prioriteret.8. At der udarbejder en konkret løsning for at bevare én eller flere lokale butikker
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
48
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Kapitel 7. Arbejdspladser, erhvervsudvikling og turisme7.1 ArbejdspladserEt lokalsamfund er helt afhængig af, at der findes et tilstrækkeligt antal arbejdspladser indenfor en rimelig afstand, således at den daglige transporttid og transportudgiften kan holdes pået acceptabelt niveau.Arbejdspladserne kan være enten i lokalsamfundets offentlige institutioner eller i butikker,håndværk eller andre service- og erhvervsvirksomheder.Det er også vigtigt, at der tages initiativer for at tiltrække nye arbejdspladser.7.1.1 JanderupI Janderup besøgte projektdeltagerne en minkfarm, der viste en meget positiv historie om eniværksætterfamilie.7.1.2 VágurØen Suðuroy, hvor Vágur er 2. største by, er for så vidt ét arbejdsmarked. Det vil sige, atindbyggere i Vágur pendler til arbejdspladser i andre bygder på øen, ikke mindst til Tvøroyri(den største by), hvor der er en del offentlig administration.Arbejdspladserne på Suðuroy omfatter alt fra ufaglærte arbejdspladser til forskellige slagsfaglært arbejdspladser. Generelt er der på Suðuroy forholdsvis få arbejdspladser tiluddannede, hvilket også er en af grundene til at mange unge ikke vender tilbage til øen efteruddannelses ophold i Torshavn eller i udlandet. Det er ikke gode muligheder for dagpendlingtil jobs i Torshavn, dog er der enkelte der gør det.7.1.3 IsafjordurI Ísafjarðarbær er fiskfangst og al service omkring den, den störste arbejdsgiver og saadan hardet været fra förste tid. I de sidste nogle aar har turisme vokset voldsomt og det giver mangejobs, specielt om sommeren. Folk pendler fra Þingeyri, Suðureyri, Flateyri, Bolungarvík ogSúðavík til arbejdspladser i Ísafjörður.7.1.4 GloppenGloppen har mange ulike typer arbeidsplasser å tilby: SFE (www.sfe.no) er en storarbeidsplass med el-kraftingeniører og ulike andre energirelaterte jobber. Brødrene Aa(braa.no) er verdensledende når det gjelder hurtiggående ferger og båter med karbonskrog.Bolseth glass (www.bolseth.no) leverer glassfasader og annet i glass til hele landet. Bano(www.bano.no), som leverer spesialtilpassede små baderom for (renovering i) institusjoner oghoteller har flyttet til Sandane. Et av landets største meierier ligger også her, i tillegg til at detnaturligvis er en del mindre arbeidsplasser innen tertiærnæringene.Kommunen sysselsetter ca. 600 personer. Folkets identitet er likevel knyttet opp mot atGloppen er en jordbrukskommune. Vi har mange veldrevne gårder og melkeproduksjon er etsatsingsområde. I tillegg blir det produsert mye kjøtt og egg. Utviklingen går mot størreenheter og samdriftsløsninger.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
49
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
7.2 TurismeI lokalsamfundet kan turisme skabe arbejdspladser og være en god indtægtskilde.Mulighederne for at tiltrække flere turister til oplevelser i de skønne naturområder børundersøges.Her er det vigtigt, at lokalsamfundet er opmærksom på de muligheder for findes for salg aflokake produkter, naturoplevelser, jagt, fiskeri, weekendophold, konferencer, sportsstævneretc.7.2.1 JanderupJanderup ligger ved Nationalpark Vadehavet med et attraktivt å forløb og ladeplads.Varde Å Dag bliver fejret hvert år med mange aktiviteter ved Åen, optræden og fremvisningaf Ådals produkter.7.2.2 VágurDer er et rimeligt potentiale i turisme på Suðuroy, specielt på grund af øens beliggenhed og 2timers færgesejlads. Suðuroy har også oplevet et stigende antal rejsende til øen, som i 2011 ialt udgjorde 212.000 rejsende med færgen Smyril.Turismemæssigt bliver der på Suðuroy også satset på at få færinger til at rejse i eget land, tilat besøge Suðuroy. Denne satsning synes også at have givet gevinst, idet flere og flerefærøske familier tilbringer en lang weekend eller en uge på Suðuroy, både i sommerperiodenog i vinterperioden.I sommerperioden er der en del aktiviteter, som er arrangerede for turister. Disse omfatter altfra guidede ture til fods eller i bus, og adventure turisme med blandt andet rappelling ogsejlads i hurtigbåd, til fisketure og vandring i fjeldene. De årlige ø- og byfester tiltrækkerhvert år mange gæster fra andre dele af Færøerne, ikke mindst gæster med familiære bånd påSuðuroy.Der kunne dog være behov for flere kvalificerede overnatningsmuligheder i Vágur.7.2.3 IsafjordurTurisme er vokset gigantisk i de sidste par år blandt andet med øget antal krydstogtskibe,vandreture i ødelandet, lystfiskeri (søstang) på små både. Idéer for projecter paa omraadet ermange og forskellige. Turistsæsonen er kort her og derfor arbejder man paa at forlængesæsonen fra tidligere om sommeren til senere paa efteraaret. Mange af dem der har arbejde afturisme har det som andet arbejde. Folk er bekymret for stigende omkostninger i bensin ogolie paa den maade at det forhindrer folk i at köre til Ísafjarðarbær. Vestfjordene er den del afIsland som Islændingene selve har mindst besögt, men nu er der opvækning i at besögeomraadet. Omraadet har faaet en positiv omtale i medierne paa den maade at det er stedetman skal besöge, en gemt perle.7.2.4 GloppenI kommunen er der et stort potensiale som ikke er tatt ut med tanke på turisme.Hovedaktivumet her er naturen. Mye uberørt natur fra fjord til bre, kombinert med et relativt
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
50
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
tørt klima til i Vest-Norge å være. En del prøver seg med litt turisme som attåtnæring ved td. åpusse opp sætrer for utleie. Vi har et lite hotell og flere campingplasser. En avcampingplassene ble kåret til Norges beste for et par år tilbake.
7.3 Tiltrækning af nye erhvervsvirksomhederDet er vigtigt, at der arbejdes på at tiltrække og fastholde erhvervsvirksomheder, således atder er beskæftigelsesmuligheder inden for nærområdet.7.3.1 JanderupJanderup Invest opkøber jord og ejendomme og udbyder grunde til salg.7.3.2 VágurSuðuroy har i flere årtier været i en periode med nedadgående kurve hvad antal indbyggereomfatter. En af årsagerne er, at der er forholdsvis få arbejdspladser for uddannede – og derbliver ikke etableret mange nye virksomheder. Der er dog nogle eksempler på virksomheder,som har skabt beskæftigelsesmuligheder for uddannede. I foråret 2012 er der derudover ogsåetableret en stor pelagisk fiskefabrik på Tvøroyri, som vil skabe en del arbejdspladser påSuðuroy, både på fabrikken og i afledte virksomheder. På nuværende tidspunkt er det ikkeklart hvor mange faglærte fabrikken kommer til at beskæftige. Antallet ufaglært forventes tilat komme at ligge omkring 50.7.3.3 IsafjordurHer satses der først og fremmest på turisme men også fiskeavl og små virksomheder.7.3.4 GloppenNæringshagen gir plass til nyetableringer. Kommunen er aktiv mtp. å skaffe areal og legge tilrette for etableringer og til flytning av bedrifter. Kommunen har også en del lokasjoner forfiskeoppdrett.
7.4 Anbefalinger vedrørende arbejdspladser, erhvervsudvikling og turismeVedrørende arbejdspladser, erhvervsudvikling og turisme anbefales det:1. at der på kommunalt plan er etableret et aktivt erhvervsråd, der prioriterer, hvilkeerhverv, der skal satses på2. at erhvervsråd og erhvervschef arbejder aktivt på at tiltrække virksomheder ogiværksættere til området3. at de lokale udviklingsråd arbejder på at tiltrække erhvervsvirksomheder ogiværksættere til lokalsamfundet4. at der tilbydes gode byggegrunde, bygninger samt adgang til kvalificeret arbejdskraft.5. at erhvervs- og turistråd er tænkt sammen6. at der udarbejdes turistbrochurer både på kommunalt plan og på lokalplan7. at der arbejdes med at beskrive lokalområdets muligheder for at tiltrække byfolk tilsommerhusområder, turister til kroophold, konferencer, stævner, events mm.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
51
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
8. at de lokale ”ildsjæle” synliggør lokalområdets særlige muligheder og kvaliteter såsom at beskrive mulighederne for naturoplevelser, fugle- og dyreliv, fiskeri og jagt,vandreture, cykelruter etc.9. at borgerne får mulighed for at kende sin egen kommune og sit eget land10. at der oprettes erhvervsråd, at der er en erhvervs- og turistchef og at der fra kommunalside foreligger en strategi for erhvervsudvikling.Nogle operationelle forslag:1. Der udarbejdes turistfolder om det lokale område.2. Der laves foldere om lokalområdets særlige tilbud.3. Der oprettes primitive overnatningsmuligheder med bålhytter og shelters.4. Der indrettes flere steder for ”seng og morgenmad” f.eks. i private hjem.5. Der skabes autocamperpladser.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
52
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Kapitel 8. Børn, unge og uddannelse8.1 BørnepasningFor de unge familier i lokalsamfundet er det afgørende, at der er gode muligheder for pasningaf børn i vuggestuer, børnehave og skolefritidshjem.8.1.1 JanderupDagpleje, børnehave, skole og SFO er samlet i en Børneby ved Aktivitetshuset.8.1.2 VágurI Vágur er kommunen ved at bygge en ny børnehave, som bliver taget i brug i 2013.Tilbuddene til børnefamilier i Vágur (og de omkringliggende bygder) omfatter vuggestue,børnehave, dagpleje, og for- og fritidsskoleordning.8.1.3 IsafjordurKommunen byder på alle former for børnepasning for grundskolen men også på pasning efterskoletid de første tre år af skolegangen. For handicappede børn byder kommunen på pasninghelt til grundskolens slutning.8.1.4 GloppenKommunen driver tre barnehager: På Sandane, i Breim og i Hyen. Åpningstidene prøver vi åtilpasse til foreldrenes behov knyttet til arbeid. I tillegg er det 5 private barnehager somkommunen finansierer. Vi tilbyr på den måten barnehageplass til alle som vil ha det. I tillegger det tilbud om skolefritidsordning de første fire årene i de fire barneskolene.
8.2 SkoleLokalsamfundet skal have let adgang til skoler af god kvalitet. En god skole er meget vigtigfor børn og forældre og en god skole kan bidrage til at tiltrække nye borgere og fastholdeborgere i området.Det er afgørende, at skolen både lægger vægt på indlæring og de sociale kompetencer og haret godt skole-hjemsamarbejde.Skolen er samtidig det naturlige samlingspunkt for lokalbefolkningen i forbindelse medskoleåret, forældremøder, foredrag, skole-hjemsamarbejdet.8.2.1 JanderupJanderup Skole er en certificeret grøn skole (energivenlig, affaldssortering,stærekasseprojekt).Lokalrådet er tovholder i projekt ”Multibane – et fristed for børn og unge” som er påbegyndtog forventes færdigt i 20128.2.2 Vágur
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
53
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Den kommunale skole i Vágur er en 10 trins skole. Udover børn fra Vágur, så kommer børnfra de omkring liggende bygder også for at gå i 7-10 klasse. Selve skolebygningen i Vágur,med alle nødvendige faciliteter en moderne skole kræver.8.2.3 IsafjordurI kommunen er grundskolen fra første til tiende klasse. Børnene har mulighed for at søge indi en af de fire grundskoler i kommunen.8.2.4 GloppenI Hyen har vi en 1-10 skole med vel 60 elever. I Breim er en barneskole (1-7) med ca. 130elever. På Sandane er det to barneskoler med til sammen ca. 350 elever og en sentralungdomsskole (8-10) med 235 elever.
8.3 UngdomsuddannelserI de mindre bysamfund kan det være vanskeligt at have let adgang til ungdomsuddannelser.De unge må som regel rejse til større byer, hvor uddannelsesinstitutionerne normalt erbeliggende.Her er det vigtigt, at der er gode trafikale forhold i form af tog, bus, cykelstier mv. således atunge kan bo hjemme hos forældrene under ungdomsuddannelsen.8.3.1 JanderupUngdomsuddannelserne er samlet i Varde under Campus. Er taget i brug 2011 og har 1200elever og 150 ansatte. Campus består af Varde Gymnasium, Varde Handelsskole ogHandelsgymnasium,10iCampus, VUC Vest, UU-Varde og Varde Kommunes efteruddannelse. Sewww.campusvarde. Vi besøgte 10iCampus den 11. juni 2012.8.3.2 VágurPå Suðuroy er der en ny studenterskole (man har dog kunne tage studentereksamen påSuðuroy siden 1974), hvor unge kan tage studentereksamen. Dette har stor betydning forbefolkningen på øen, da unge dermed kan tage en ungdomsuddannelse uden at flytte fra øen(det er ikke muligt at dagpendle til uddannelsessteder i Torshavn).Kulturministeriet (på Færøerne) arbejder p.t. (maj 2012) med at etablere tekniskstudentereksamen (HTX), som bliver et samarbejde mellem studenterskolen på Suðuroy ogTekniske skole i Torshavn. Dermed bliver tilbuddene til unge på Suðuroy endnu flere(muligvis allerede fra august 2012, men sandsynligvis fra august 2013).8.3.3 IsafjordurI kommunen er der et gymnasium, hvor man kan uddannes som student eller som håndværker.Eleverne har også mulighed for fjernundervisning i forskellige fag fra andre gymnasier ilandet.8.3.4 GloppenFirda vidaregåande skule er lokalisert til Sandane og har lange tradisjoner fra tiden somlandsgymnas. Her tilbys studieforberedende fag i tillegg til idretts-, media- og musikklinjesamt helsefaglig utdanning. For håndtverksfag må elevene reise (pendle) til Stryn eller Eid.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
54
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
På Vereide ligger Nordfjord folkehøgskule som har spesialisert seg på friluftsliv. Hit kommerungdommer fra hele landet (og utlandet) for å ha det kjekt og lære et år.
8.4 Videregående uddannelserI de mindre bysamfund kan det af geografiske årsager være vanskeligt at have let adgang tilvideregående uddannelser. De unge må som regel til større byer, hvoruddannelsesinstitutionerne for de videregående uddannelser normalt er beliggende.Det er således vigtigt, at der er gode trafikale forhold i form af tog, bus, cykelstier mv.Via Internettet er der ofte i dag gode muligheder for fjernundervisning på mange forskelligefagområder. Dette giver bedre muligheder for, at man kan bo i byer i udkantsområder underde videregående studier.8.4.1 JanderupSe afsnittet om Campus Varde 8.3.1Har et tæt samarbejde med Erhvervsskolerne i Esbjerg, Syddansk Musikkonservatorium ogSkuespillerskole og Sydjysk Universitetscenter (SUC).8.4.2 VágurPå Færøerne kan man tage nogle videregående uddannelser. De fleste er i Torshavn, men påSuðuroy er der dog mulighed for at tage social- og sundhedsuddannelse. I de seneste år er detderudover blevet mere udbredt at tage en uddannelse via fjernundervisning. Dette er enmulighed, som en del kvinder på Suðuroy har benyttet sig af (blandt andet uddannelser sompædagog og lærere).Den almindelige livscyklus for unge på Færøerne i dag er ellers, at de tager studentereksamenpå Færøerne og derefter tager til Danmark for at tage en videregående uddannelse. En delvender hjem efter uddannelsen er afsluttet, medens en del ikke gør det. Af samme årsag er deri dag på Færøerne et underskud af kvinder.8.4.3 IsafjordurDe fleste unge rejser væk for at videreuddannes, men der er også muligheder forfjernundervisning fra de forskellige universiteter i landet.Universitetscentret, udviklingscentret og UddannelsescentretVed workshoppen i Janderup orienterede Peter Weiss om Universitetscentret, som er enrelativ lille institution stiftet i 2005. Det er finansieret af den islandske stat, men er enselvejende institution. Der er en permanent stab på 10 samt adskillige deltidsansatte somsamtidig er ansat inden for forskning og uddannelse i nærtliggende institutioner ellervirksomheder. Universitetet samarbejder med lignende institutioner og universiteter i ind ogudland.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
55
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Universitetet har en master degree i ’Coastal and Marine Management’ for ca. 40 studerendeog har fjernstudier for ca. 150 studerende. Desuden tilbyder universitetet sommerkurser bl.a.i islandsk og særlig skræddersyede kurser. I alt har universitet mere end 4000 overnatningerom året, hvilket er med til at skabe omsætning og vækst i Isafjordur.Sammen med universitetet ligger flere andre institutioner bl.a. Islands MultikulturelleCentrum, Havforskningscentret, Institut for Fiskeriteknologi, Aquakultur med opfostring affisk, laks og torsk. 50 % af al indtjening i Isafjordur har forbindelse med fisk og fiskeri.8.4.4 GloppenHøgskulen i Sogn og Fjordane har et studiesenter hvor de tilbyr utdanning (ofte innrettet motlærer eller førskolelærer) på Sandane. I tillegg er det selvsagt mulig å ta en del utdanning pånett. Man kan også studere som deltidsstudent ved å delta på samlinger på høyskoler oguniversitet (oftest kombinert med nettstudium), og høyskolene legger vekt på å legge til rettefor dette.
8.5 Anbefalinger vedrørende børn, unge og uddannelseProjektgruppen er enig i følgende anbefalinger vedrørende børn, unge og uddannelse:1. at den tryghed og nærhed, der findes i de mindre lokalsamfund, understøttes af godetilbud om pasning af børn i dagpleje, vuggestuer og børnehaver2. at der er adgang til sundhedsplejersker læger og tandbehandling3. at udsatte børn og unge får en særlig kontaktpersoner fra lokalsamfundet4. at opvæksten er så attraktiv, at unge har lyst til at vende tilbage til lokalsamfundetefter endt uddannelse5. at skolen er et samlingspunkt for hele lokalsamfundet6. at skolen er pædagogisk bevidst om at skabe et udfordrende læringsmiljø og gernevære frontløber med brugen af nye pædagogiske metoder samt lægger vægt på, atelever tilegner sig sociale færdigheder7. at skole-hjemsamarbejdet er en grundpille i skolens arbejde8. at unge har adgang til både boglige og ikke-boglige uddannelser9. at der er gode offentlige transportmuligheder til uddannelsesinstitutioner.Nogle operationelle forslag:1. Behov for besøgsordninger rettet mod udsatte børn og unge undersøges og i givet faldorganiseres.2. Der etableres ’Natteravneordninger’.3. Opret ungdomsråd, der udarbejder ungdomspolitik og sikrer gode muligheder for ungef.eks. tiltrækkende uddannelser, væresteder, biograf, dansesteder etc. Varde kommunehar sit eget ungdomsråd (sewww.ungivarde.dk)
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
56
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Kapitel 9. Sundhed og omsorg9.1 SundhedFor lokalsamfundene er det af stor vigtighed, at der er let adgang til læger og sygeplejersker iet lokalt sundhedscenter.9.1.1 JanderupFungerer med familielæge, der henviser til speciallæge og hjemmepleje.Der er et tilbud med forebyggende hjemmebesøg for alle ældre over 75 år.Desuden er der organiseret en række frivillige tiltag, som f.eks. Tryg med Nyt Netværk (forældre, enlige mænd), Motionsvenner etc. Se mere påhttp://sundhedsfremme.vardekommune.dk/ og http://www.frivillighuset-varde.dk/9.1.2 VágurI Vágur er der et helsecenter med læge, tandlæger og anden sundhedsservice. Derudover erder også på Suðuroy et lille sygehus.9.1.3 IsafjordurI Isafjordur er der et sygehus samt en lægeklinik, der tilbyder størstedelen af den omsorg,beboerne har brug for.9.1.4 GloppenPå Sandane har legene flyttet til nytt legesenter (renovert industribygg) i sentrum sammenmed tjenester for barn og unge. Planen er også at kontorene for hjemmetjeneste ogrehabilitjeneste skal inn i samme bygget. Det er en times kjøring til sykehus.Helsesøstertjenesten jobber mot barn fra de er født til de er ca. 19 år. Det er stort fokus påforebygging og rehabilitering, og kommunens politik er å hjelpe folk hjemme så lenge det ermulig. Kommunen tilbyr fysioterapi og er aktivt inne med tilrettelegging av boliger.
9.2 ÆldreomsorgDet er vigtigt, at der er en god ældreomsorg i lokalsamfundet, således at der opretholdes goderelationer mellem flere generationer. Plejeomsorg i hjemmene.9.2.1 JanderupVidagerhus Plejecenter og Ældreboliger. Der arbejde pt. med oprettelse af et fripelejehjemHjemmesygeplejerske der yder omsorg og pleje i eget hjem.9.2.2 VágurÆldreomsorg er på Færøerne et anliggende, som ligger hos den færøske stat, dog bliveralderdomshjem bygget i samarbejde mellem land og kommuner. I 2011 blev et nytalderdomshjem taget i brug i Vágur. Udover dette, så er der også en ældre-sambolig i Vágur.Derudover får ældre borgere også hjemme- og sundhedsservice, og tilbud om mad-service. På
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
57
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
det nye alderdomshjem og i ældresamboligen er der derudover også tilbud om forbyggendetræning for dem, der er 60 år og ældre, et tilbud, som omkring 60 -70 personer i Vágur(udover beboere på alderdomshjemmet og ældresamboligen) gør brug af en gang om ugen.Projektdeltagerne var med til indvielsen af det nye alderdomshjem.9.2.3 IsafjordurKommunen byder på boliger for de ældre, hjemmehjælp, mange forskellige aktiviteter,udbringning af mad, kørsel til aktiviteter, indkøb eller lægebesøg m.m.Staten byder på hjemmesygepleje.Kommunen er i gang med at bygge et plejehjem.9.2.4 GloppenKommunens politikk er at folk skal få bo hjemme så lenge de ønsker og er i stand til det.Hjemmesykepleiere oppsøker dem som har behov for hjelp, og hjemmehjelpere yter praktiskhjelp i hjemmet. Frivillegsentralen står for ombringning av mat som kan bestilles fra detkommunale kjøkkenet. Dette kjøkkenet betjener også sykehjemmet som har flere avdelinger,blant annet en avdeling for avlastning og korttidsopphold for hjemmeboende. Pasienter somblir utskrevet fra sykehus kan også legges inn her for et kortere rehabiliteringsopphold, hvisde ikke er i form til å dra rett hjem. For å spare penger og ta ned helsekøene, blir pasienter idag skrevet ut straks det ikke er behov for sykehustjenester, og kommunene har gjennomsamhandlingsreformen fått et stort ansvar for å ta disse i vare.Kommunen eier også en del tilrettelagte leiligheter som kan leies av dem som ikke lenger kanbo hjemme, men som ikke er så syke at de trenger heldøgnsbemanning.Innen demensomsorgen har vi et prosjekt vi kaller ”Inn på tunet”. Dette handler om å lademente i tidlig fase ha et dagtilbud på en gård som en gruppe. Her ser de på dyr, går tur ogkoser seg med samtaler og mat. Tanken er at dette skal være et tilbud til de demente somgreier å bo hjemme, men som trenger et aktivitets- og sosialt tilbud som hever livskvalitetenderes.9.3 TelemedicinDen teknologiske udvikling og Internettet har givet helt nye muligheder for lægehjælp,hjemmehjælp og hjemmesygepleje.Disse muligheder vil give muligheder for kommunikation mellem kommune, læger,sygeplejersker og de ældre og syge borgere over Internettet. Derved kan borgere ilokalsamfund i yderområder få en både god omsorg og sygdomsbehandling samtidig med, atdet for det offentlige er en effektiv og økonomisk forsvarlig løsning.9.3.1 JanderupMedicin kan bestilles ved lægen telefonisk eller på nettet og bringes til DagliBrugsen iJanderup.9.3.2 VágurSom i Janderup, så kan borgere i Vágur få medicin via den lokale kommunulæge eller viasygehuset på Suðuroy. Medicinen bliver så kørt hjem til brugeren (men kan også afhentes påapoteket, hvis man ønsker det, eller hvis det har hast at få fat i medicinen), hvilket er en god
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
58
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
ordning for brugeren, da der ikke er noget apotek i Vágur. Ikke-reseptpligtig medicin kan dogkøbes i lokal butik.9.3.3 IsafjordurBeboerne faar medicin via læger paa sygehuset. Man henter selv medicinen paa apoteket,man kan ogsaa bestille medicin via telefonsamtale med lægen. Kun ældre og handicappedefaar medicinen sent hjem. I Ísafjörður er et apotek hvor man kan köbe både reseptpliktig ogikke-reseptpligtig medicin.9.3.4 GloppenDet er apotek på Sandane. Legene bruker telefoni og Internet til kommunikasjon medfagmiljøer, og vi vurderer å ta i bruk videokonferanseteknologi som også kan brukes inn motspesialister ved behov. Elektronisk kommunikasjon (lukka nett) mellom sykehus, lege- ogpleietjeneste er under planlegging. Å få dette på plass vil være avgjørende for at kommunenskal makte å gjennomføre samhandling i praksis.
9.4 Anbefalinger vedrørende sundhed og omsorgProjektgruppen er enig i følgende anbefalinger vedrørende sundhed og omsorg:1.2.3.4.5.at der fra kommunal side tages hånd om borgernes sundhedsproblemerat der findes forebyggende arbejde på alle planerat det nemmeste valg er det sunde valgat børnehaver og skoler opprioriterer motion og idrætat der er fokus på, at borgerne trivselsmæssigt skal have det bedre, hvilket i det langeløb også er en fordel for kommunen6. at der er adgang til et lokalt sundhedscenter med læger og sygeplejersker7. at der er ældreboliger og plejecentre i lokalsamfundet8. at der er muligheden for at bruge telemedicin9. at der er let adgang til bestilling og afhentning af medicin10. at der er et korps af frivillige besøgsvenner til rådighed, så ensomhed undgås11. at småbørnsfamilier tilbydes en bedsteforældreordning eller kontaktordning12. at der er fokus på integration13. at der er et ældrecenter med mulighed for aktiviteter, samvær og motion14. at der tages initiativ til en fedmealarm, som profylakse.
Nogle operationelle forslag:1. Organisering af korps af besøgsvenner.2. Organisering af bedsteforældreordning.3. Lokalsamfundet laver årligt et stafetløb for virksomheder, foreninger,beboergrupper mv. med efterfølgende socialt samvær (jvf. DHLs årligestafetløb i København).4. Handicapvenlighed og sundhed skal indarbejdes overalt og sikretilgængeligheds-politikken.5. Organiser nabohjælp.6. Skab samarbejde på tværs af generationer. På tværs er fremad.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
59
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
60
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Kapitel 10. Kultur og fritidsaktiviteter10.1 Kultur og fritidsaktiviteterKulturlivet har en fremtrædende rolle i de fire lokalsamfund og er med til at give storeoplevelser og styrke fællesskabet og sammenholdet blandt borgerne i alle aldersgrupper.Kultur er en dynamo for den vækst, der kan skabe øget livskvalitet og glæde for de mange.Kulturen giver udsyn og gør livet rigere, sjovere, spændende og mere udfordrende.Det er vigtigt, at man tænker i muligheder og ikke i begrænsninger.10.1 1 JanderupJanderup har mottoet: Janderup – Kulturligvis!Fyrtårne: 7-kanten, Folk & Kultur, Aktivitetshuset, Eventyrgården og de mange foreninger.Janderup blev Årets landsby 2009 både i Varde Kommune og på landsplan.10.1.2 VágurVágur er kendt for sit mangfoldige og rige kultur- og fritidsliv. Der er en lang rækkeforeninger både inden for kulturaktiviteter og indenfor sport og fritid, med aktiv deltagelse fraen stor del af befolkningen.10.1.3 IsafjordurIsafjordur er kendt for at være et kulturelt samfund med mange forskellige kulturelleaktiviteter. Beboerne er aktive som ydere og deltagere. Området og naturen giver storemuligheder for fritidsaktiviteter som beboerne benytter sig.10.1.4 GloppenGloppen ble kåret til årets kulturkommune 2011. Her er et aktivt kulturliv på mange felter, ogdet foregår en stor utbygging av et kultur- og idrettshus. Her finnes scene for teater,dansesaler, kinosal, svømmeanlegg og idrettshaller. I tillegg er kommunen aktivt inne oghjelper idrettsklubber med å bygge gode anlegg. I kommunen finnes to nye kunstgressbaner(fotball) og den tredje er prosjektert. Byrkjelo stadion ble oppgradert til Norgesmesterskapet2011, der vi blant annet fikk verdens lengste spydkast dette året!I kommunen blir det hvert år avholdt flere festivaler. Matamål (matfestival), Glopperock(rockefestival), Norsk Countrytreff (countryfestival) og Gloppen musikkfest (klassiskmusikk) er eksempel på dette. I tillegg er det nesten hver uke konserter av ulike slag ikulturhuset og kinoforestillinger flere ganger pr. uke, unntatt i sommerferien.
10.2 Radio/TVFor lokalsamfund er de nationale radio- og TV-stationer naturligvis af stor betydning forinformationsvirksomhed, uddannelse og underholdning.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
61
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Hvis der også findes lokale radio- og TV-stationer kan de være med til at styrke fællesskabetog den lokale identitet.10.2.1 JanderupDækkes af TV Syd og Radio Charlie.Jyske VestKysten opererer med borgerjournalister, der dækker lokalområderne.10.2.2 VágurDer er ingen lokal radio eller TV station på Suderø (eller i Vágur). Afstanden mellemTorshavn og Suderø (2 timers sejlads) gør, at pressen i Torshavn, både aviser, TV og Radio,har dårlig dækning af hvad der foregår på Suderø, men er der dårlige nyheder, som kan skabestore overskrifter, så er pressen hurtig at dække historien. Den lokale nyhedsportal,Suðuroyarportalurin (www.sudurras.fo) laver dog tv-indslag på hjemmesiden.10.2.3 IsafjordurFor nyligt har bb.is, den lokale netavis, begyndt udsendelser med net-tv. Landsdækkendeudsendelser kommer fra Reykjavík. Der er ingen lokalradio i kommunen.10.2.4 GloppenLokalTV finnes ikke, unntatt noen innslag i distriktssendingene til NRK. Det finnes enlokalradio for Nordfjord, men de fleste tilhørerne her er nok godt voksne. Internet er nok denviktigste informasjonskanalen og kan nok brukes mer bevisst også for å bygge lokal identitet.10.3 TeaterFor lokalsamfund kan det være af stor betydning at have et teater eller en teaterforening iområdet.10.3.1 JanderupJanderup har Danmarks største amatørteaterforening, som er oprettet i 1972.7-kanten Den Vestjyske Amatørscene i Janderup har 500 medlemmer. 6 årligeteaterforestillinger med unge og voksne amatørskuespillere er imponerende resultater. Demange teaterforestillinger kan kun gennemføres, fordi 300 frivillige hjælper til vedforberedelsen og gennemførelsen. Den årlige teaterforestilling i juni måned i Varde harsåledes omkring 35.000 betalende gæster i 10 dage. De nordiske gæster var meget imponeredeover at se, at Danmarks største amatørteaterforening netop findes i Janderup. Der er tale omen massiv talentudvikling.10.3.2 VágurDer er ingen teaterforening i Vágur. Men Vágur har dog flere lokale entertainere (bedre ord?)og digtere, som er hurtige til at fange det der sker lokalt og sætte det samme i digte eller til ensketch, som bliver fremført ved det først kommende lokale arrangementer.10.3.3 IsafjordurI vores kulturhus drives der amatørteater og endvidere er der et professionelt teater,Kómedíuleikhúsið.Forestillinger, som kommer på besøg fra andre steder i Island, får mange tilskuere i teater.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
62
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
10.3.4 GloppenFirda vidaregåande skule har musikk/dans/drama-linje. Disse setter hvert år opp en musical.Revyer er populært, og flere lokale foreninger setter opp slike en gang pr. år. Kulturhusetsscene er så god at flere nasjonale aktører nå viser interesse for å spille her. Riksteateretbesøker oss jevnlig.10.4 KunstFor mange borgere har det stor betydning, at interessen for kunst kan tilgodeses ilokalområdet enten via en forening eller via et atelier.10.4.1 JanderupVarde Kunstforening har 400 medlemmer og en bestyrelse med 7 medlemmer. VardeKunstforening samarbejder på tværs med Varde Bibliotek og Varde Museum om fællesaktiviteter. Der afholdes 4 årlige kunstudstillinger, foredrag om kunst og kultur samt flerekunstture til udstillinger og gallerier over hele landet.10.4.2 VágurVágur har gennem tiderne haft nogle lokale kunstmalere, den mest kendte er uden tvivl RuthSmith (1913-1958). I Vágur er der også en forening, som har et galleri med udstilling af RuthSmith malerier (www.ruthsmithsavn.com). Derudover er der også enkelte andre lokalekunstnere, blandt andet en skulptør, Gianfranco Nonne (www.gianfrancononne.com), ogderudover enkelte træskærere.10.4.3 IsafjordurIsafjordur har en teaterchef, der samtidig er skuespiller. Der er ogsaa et kunstværksted,,Listasmiðjan" hvor beboerne kan komme og arbejde med sine kunstværker. Der bliverogsaa tilbudt et værksted for börn og unge, der bliver drevet af frivillige fra Listasmiðjan.10.4.4 GloppenDet finnes en del lokale billedkunstnere, og vi har også et lokalt galleri.
10.5 MusikskoleI alle fire lokalsamfund er musikskolen en meget vigtig institution, hvor børnene kan blivefortrolige med musik og sang og lære at spille på instrumenter.10.5.1 JanderupVarde Musikskole har undervisning i hele Varde Kommune og også på Janderup Skole.Vi besøgte Musik- og Billedskolen den 11. juni 2012. Skolen er under indflytning inyrenoveredelokaler. Se www.vardemusikskole. De nye lokaler blev indviet den 29. september 2012.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
63
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
10.5.2 VágurMusikskole ordningen på Færøerne har mange år på bagen, og har i disse år også været påSuderø. Indtil i 2009 brugt musikskolen faciliteter i folkeskolen, hvilket ikke var en godløsning, da det krævede megen koordinering med folkeskolen, som også brugte de sammelokaler.I 2009 tog kommunen i Vágur initiativ til at forbedre musikskolens lokaleforhold, således atmusikskolen i Vágur i dag har gode nyrenoverede lokaler, med flere øvelokaler og derudoveren sal til både koncerter og til spil/øvning med orkestre. De nye lokaler er i den lokalearbejderforenings lokaler, som nu igen bliver aktivt brugt, i forhold til at have stået tomme iflere år.Musikskolen er et vigtigt tilbud til den del af børn og unge, som ikke har interesse for idræt.10.5.3 IsafjordurMusikskolen Hamrar og dens historieSigridur, som er musikskoleleder, startede vores møde med en orientering om skolen.Isafjordur betegnes som musikbyen ved ’the Artic Ocean’, og byen er det administrative ogkulturelle center for hele Vestfjorden. Musikken spiller en stor rolle for beboerne i Isafjordur,og næsten alle familier har forbindelser til musikskolen. Musikskolen er en af de ældstemusikskoler i Island.Isafjordur musikskole blev startet i årene 1911-18, og den 20. maj 1948 stiftedesMusikforeningen. Ragnar H. Ragnar (Sigridurs far) en islandsk pianist og komponist, derboede i Amerika, blev kaldt hjem til Isafjordur. Der kom straks gang i musiklivet, og utalligenu anerkendte pianister og musikere har startet deres karriere på Isafjordur musikskole.I 1981 samlede Kvindernes Støtteforening penge ind til et musikhus, og musikskolen har nugode fysiske rammer. Musikskolen har aktive musikskoler i fire nabobyer, og skolen har mereend 250 elever og 20 lærere fra mange lande for eksempel Estland og Polen. Lærerne dækkermange forskellige instrumenter, sang og teoretiske fagområder, og der undervises i bådeklassisk og pop/jazz. Musikskolen gives masser af privatundervisning på diverseinstrumenter.Alle musikskolerne er meget aktive i det lokale miljø og nyder stor goodwill i såvel det lokalenærmiljø som generelt i det islandske samfund. Musikskolen har igennem året mangeaktiviteter og kvaliteten er bemærkelsesværdig. Ofte gives der koncerter m.m. i udlandet.Ensembler, sang og spil spiller en stor rolle i musikskolen, der er en livlig koncertvirksomhed,hvert år holdes musikfestival i juni måned, musicals sammen med teaterklubben, der er 3blæseorkestre, et strygeorkester, et brassband, der er 3 sang kor, der ofte opfører storekorværker som bl.a. Handels Messias og Mozarts Requiem. I Isafjordur er der 10-12voksenkor. Hele byen synger og spiller og kreativiteten trives og skaber sammenhold! I
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
64
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Ísafjörður drives ogsaa en anden musikskole ,,Listaskóli Rögnvaldar" hvor der ikke kun erundervist i sang og musik men ogsaa billedkunst og dans.10.5.4 GloppenKommunen har en stor kulturskole med meget kompetente lærere. De selger undervisning tilvideregående skole, og fire er tilsatt i delstilling som distriktsmusikere. Skolen er lokalisert tilkulturhuset, men driver også noe desentralisert undervisning. Den har også ansvaret for ålevere dirigenttjenester til de ulike korpsene.
10.6 BibliotekEt bibliotek i lokalområdet er en vigtig institution for alle aldersgrupper. Udlån af bøger ogandre medier, adgang til Internettet og en læsesal med aviser og tidsskrifter øger trivsel ogrelationer i lokalsamfundet. Hvis kommunen ikke har ressourcer til at drive biblioteket, er detmuligt at bruge selvbetjeningsløsninger.10.6.1 Janderup - Varde Bibliotek.Bøger kan lånes ved den ugentlige Bogbus og i DagliBrugsen. Kan også bestilles og lånesdigitalt.Skolerne har alle mediatek/skolebibliotek og et samarbejde med Undervisningscentralen iEsbjerg10.6.2 VágurI Vágur er der et kommunalt bibliotek, som samtidig er skolebibliotek. Biblioteket er placereti på 3. sal i folkeskolen, men kommunen er i gang med forberedelsen af at flytte biblioteket tilbyens centrum, hvor kommunen har købt det nedlagt posthus. Flytningen af biblioteket tilbyens centrum, kun få meter fra indkøbscentret og sparekassen, vil uden tvivl få en positiveffekt, da beliggenheden i dag ikke er den bedste.10.6.3 IsafjordurProjektdeltagerne drak kaffe på biblioteket og fik lejlighed til at se det gamle hospital, som nuvar indrettet til et velfungerende bibliotek. Vi studerede de mange bøger og de gamlesamlinger i kælderen. Vi talte indbyrdes om bøger, om de gamle håndskrifter. Sagaerne somer nedskrevet på kalveskind og skrevet på oldislandsk, et gammelt nordisk sprog, som stadigkan læses af islændinge. Sagaerne, der foregår i et bondemiljø, og handler om brave, rigtigemænd og modige, bemærkelsesværdige, ofte intrigante kvinder og deres liv og levned.Undertiden havde det gamle folk andre æresbegreber end nutidens, men de roser ligeværd,demokrati, retfærdighed og troen på, at konflikter skal løses på Tinge. Sagaerne er særdelesaktuelle og betyder meget for vores nordiske identitet.I hver skole i Ísafjarðarbær er der et bibliotek.10.6.4 GloppenI kulturhuset (www.trivselshagen.no) er det et nytt og moderne bibliotek med en aktivbiblioteksjef. Dette biblioteket drifter filialer i Hyen og i Breim. De fleste skolene har i tillegget mindre skolebibliotek.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
65
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
10.7 KirkenProjektet har omfattet besøg i kirkerne i forbindelse med de fem workshops. I alle byer harkirken haft en betydningsfuld rolle som bærer af den kristne forkyndelse og den kristnekulturarv.Kirken er for mange borgere en vigtig del af livet både med hensyn til de kirkelige handlinger,og det fællesskab som man er en del af.
10.7.1 JanderupProjektdeltagerne besøgte Janderup Kirke ved Åen og mødtes med den lokale provst ipræstegårdens konfirmandstue. Sognet samarbejder med to nabosogne om præst, organist,kirkesanger og sognemedhjælper. Der er god stabil kirkegang. Blandt aktiviteter kan nævnes:Babysalmesang, minikonfirmander, studiekredse med litterære og teologiske temaer,kirkekoncerter, sognedage, sogneudflugter og korsamarbejde med skolen.10.7.2 VágurKirken og de lokale menigheder har stor betydning som forkynder at kristendommen i Vágur.I de nordiske samfund, som har haft tæt tilknytning til havet (og naturen), har religion haftstor betydning, dette er også gældende på Færøerne.Aktiviteterne i kirken og de lokale menighedshuse omfatter, udover gudstjeneste og møder,også koncerter, forelæsninger og temaaftener.10.7.3 IsafjordurI Isafjordur fik vi et foredrag af præsten i kirken.En af byens operasangere sang for os i kirken om lysets betydning, og præsten MagnusErlingsson fortalte os om Isafjordur kirke. Den blev bygget i 1995, da den gamle kirkebrændte. Kirken bruges også til koncerter, skuespil og ballet. Mere end 80 % af borgerne ermedlem af kirken. Der er yderligere til sognet knyttet en lille kirke, ca. 220 km væk. Der boringen mennesker på dette sted mere, men der afholdes en årlig gudstjeneste, hvor mere end 50personer deltager. I Island findes 3 domkirker, men der er kun en biskop.Altertavlen er et stort landskab af fugle. Fuglenes himmel - en samling fugle, der flyver i flokhen over alteret. Måske er det Noafuglen, der kommer med lyset og sommeren. Dennekunstneriske udsmykning er udformet af byens borgere, der sammen har lavet flere hundredesmå lerfugle. Fuglene er naturligvis forskellige ligesom byens borgere. Det var en smuk,imponerende og kreativ ide.10.7.4 GloppenDen eldste kirken i Gloppen ligger på Vereide. Den er en steinkirke fra 1100-tallet, og ersognekirke for Vereide. I kommunen er det fire menigheter og til sammen 6 kirker. 5 av disse
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
66
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
er i aktiv bruk, mens den eldste trekirken (Gamle Gimmestad kyrkje fra 1692) ikke lengerfungerer som sognekirke.
10.8 LokalhistorieFor lokalsamfundet kan det være af stor betydning at have et lokalhistorisk museum. Iprojektet har vi haft lejlighed til at besøge flere lokalhistoriske museer.
10.8.1 JanderupJanderups Lokalarkiv, Varde Museum og Varde Å-området med historiske rødder tilpramtransporten fra Janderup Ladeplads til Varde, var interessante emner for de nordiskegæster.Det Lokalhistoriske arkiv i Janderup er sognets hukommelse og har en stor samling skriftligekilder og billeder fra sognet. Næsten hele kildematerialet er digitaliseret. Der er bl.a. skrevet20 bøger med lokalhistorie – skrevet af én lokal ildsjæl.Hvert år udgives en lokalhistorisk artikelsamling ”Vestjyder Fortæller” i samarbejde medVarde Museum.10.8.2 VágurI Vágur er der et lokalt historisk museum med to udstillinger. Den ene af mere generel artmed den lokale historie fra både byen og byens tilknytning til søen. Den anden udstilling ertilknyttet de 9 skibe fra Vágur, som gik tabt under 2. Verdenskrig.I Vágur er der en del personer, som har publikationer, der berører den lokale historie. SpecieltPoul Andreasen, som har udgivet en lang række bøger om byen historie og om virksomhedershistorie. Den lokale museumsforening giver også sammen med de andre museumsforeningerpå Suderø et blad ud en gang om året.10.8.3 IsafjordurI Ísafjörður er et søfartsmuseum og et kulturhus, hvor der ofte er historiske udstillingervedrørende samfundet med mere.10.8.4 GloppenEn av de store utfordringene ved utbygginger av alle slag er at nesten hvor man sette spaden ijorda risikerer man å finne fornminner. Gloppen har vært bosted fra steinalderen og varhøvdingesete på slutten av 400-tallet. En av de fornemste gravene fra denne perioden erfunnet her. På motsatt side av fjorden har vi Karnilshaugen som er den største menneskebygdetinghaugen på Vestlandet. Plasseringa av denne er spesiell, sidan den er bygget slik at solatreffer denne ved vintersolhverv, da resten av bygda er uten sol!Vi har Nordfjord folkemuseum som har organisert samlinger fra hele Nordfjord (også gamlehus) lokalisert sentralt på Sandane. Holvikjekta er en annen attraksjon. Det er den enesteklinkbygde jekta som er igjen i verden. Denne var bygget på Sandane i 1881 og står i egetmuseumsbygg like utenfor Sandane sentrum.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
67
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
10.9 Idræts- og SportsfaciliteterProjektet har vist, at gode idræts- og sportsfaciliteter er meget afgørende for lokalsamfundetstrivsel. Her mødes børn, unge, voksne og ældre fra alle samfundslag. Samtidig er godesportsudøvere være værdifulde rollemodeller for børn og unge.10.9.1 JanderupJanderup Forende Sportsklubber er en meget vigtig forening for trivslen i Janderup, ligesomAktivitetshuset i Janderup er et vigtigt samlingspunkt for børn, unge og voksne.Borgernes sundhedstilstand i lokalsamfundet er i høj grad afhængig af, at alle aldersgrupperdeltager aktivt i idræt og sport. Her er det væsentligt, at der er gode faciliteter både indendørsog udendørs, så idræt og sport kan dyrkes hele året både på motionsplan og eliteplan.Janderup forenede Sportsklubber har gennem tiderne fostret flere topprofessionellefodboldspillere.Lokalrådet er tovholder i projektet ”Multibanen – et fristed for børn og unge” under etableringefteråret 2012.10.9.2 VágurI Vágur har man forstået betydningen af gode sportsfaciliteter. En ung mand fra Vágur skalsåledes deltage i De Olympiske Lege i London 2012 i svømning. Han er et forbillede forungdommen i Vágur, idet hans svømmekarriere er skabt i den eksisterende 25 svømmehal.Dette har også skabt en stor interesse for svømning. Den stigende interesse for svømning,kombineret med at der ikke er noget 50 m. svømmebassin på Færøerne og mulighederne for atbruge spildvarmen fra elværket i Vágur, har medført, at man arbejder med at få bygget en nysvømmehal med 50 m. svømmebassin.Udover svømning, så er der også i Vágur gode faciliteter til fodbold, som er den populærestesport på stedet, og til håndbold og anden indendørs sport i sportshallen. Generelt erfaciliteterne i sportscentret, med fodboldbane og sportshal, meget godt udbygged. I Vágur erder også en roklub og en løbe/gå klub.10.9.3 IsafjordurÍsafjörður har mange forskellige idrætsforeninger for børn, voksne, handicappede og ældre.Indbyggerne har mulighed for at dyrke forskellige sportsgrene. For børn og unge er dersamarbejde imellem sportsklubberne om fx træningstid.Foreningerne har hovedbestyrelse for de langt fleste klubber. Hovedbestyrelsen samarbejdermed kommunen og uddeler tid i haller og baner på området.10.9.4 GloppenVed skolene er det gymnastikksaler som er i aktiv bruk av bygdens folk på ettermiddag/kveld.I tillegg har vi en idrettshall på Sandane, og en stor hall er under prosjektering i tilknytning tildenne. Svømmehall (25 m) er under oppføring. I kommunen er det to kunstgressbaner og dentredje er under opparbeiding. I tillegg har man to gressbaner for fotball med løpebane rundt.Det ene anlegget (Byrkjelo) er opprustet til nasjonal standard. Det finnes to alpinanlegg i
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
68
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
kommunen og flere anlegg for skigåing. Skyting er også en idrett med en viss oppslutning ogdet er flere anlegg i kommunen. Et av dem er et innendørs miniatyranlegg som er etablert ikjelleren på en nybygd kommunal barnehage.Kommunen spiller en sentral rolle som tilrettelegger og i driften av mange av disse anleggene.
10.10 Anbefalinger vedrørende kultur og fritidsaktiviteterProjektgruppen er enig i følgende anbefalinger:Kultur og fritidsaktiviteter er en dynamo for trivsel og vækst, kultur skaber lokalt fællesskabog øger livskvaliteten for borgerne. Derfor anbefales det:1.2.3.4.5.6.7.at fællesskabet styrkes ved mødeaftener, sangaftener, foredrag, bankospil mv.at foreningslivet styrkes, og at der skabes gode rammer for aktiviteterat der tænkes i muligheder og ikke i begrænsningerat der er et aktivitetshus og gode mødefaciliteterat gamle huse genbruges til kulturformålat musikskolen prioriteres højtat der er adgang til et lokalt bibliotek, og hvis kommunen ikke kan bemandebiblioteket kan frivillige bistå borgerne8. at kirkens rolle, som bærer af den kristne forkyndelse og kulturarv intensiveres vedkultur- og musikaftener, salmesang, kirkemusik, korsang, mødeaktiviteter,studiekredse, udflugter9. at kirken og sognegården skaber et aktivt sted for samvær og fællesskab10. at der etableres en bogby11. at der er lokaler til rådighed for foreninger eventuelt via fritidsloven12. at der etableres gode sportsfaciliteter både indendørs og udendørs både på motionsplanog eliteplan13. at der er opmærksomhed på at gode sportsudøvere er gode rollemodeller14. at der etableres en biografklub med fokus på f.eks. opera, operetter eller genrefilm15. at der dannes en kunstforening og skabes fællesskab gennem udstillinger, ferniseringeretc.16. at lokalradio og lokaltTV bruges til informationsvirksomhed for derigennem at styrkefællesskabet og den lokale identitet17. at lokalavisen bruges til informationsvirksomhed18. at en lokalhistorisk samling giver en beskrivelse af lokalområdets udvikling(lokalsamfundets hukommelse)19. at der arrangeres sogneture om udvalgte temaer.
Nogle operationelle forslag:1. Kommunen skal tænke og handle: den bedste socialpolitik er en godkulturpolitik.2. Kommunen inviterer en gang om året alle foreninger til en konference.3. Kommunen inviterer en gang om året til et møde med ”ildsjæle” og frivillige.4. Kommunen skal tænke på tværs af organisationer (Billedskole / Musikskole).
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
69
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
5. Kommunen skal udarbejde en frivillighedspolitik se bilag 5 Varde Kommunesfrivillighedspolitik.6. Kommunen udpeger en borgerjournalist.
”Kulturen er den skål, hvoraf vi drikker vores liv.”Kultur er noget basalt som indgår og synliggøres i alle sammenhænge.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
70
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
BilagsfortegnelseBilag 1 Kort projektbeskrivelseBilag 2 Anbefalinger og konkrete forslagBilag 3 Projektets hjemmesideBilag 4 Varde Kommunes samarbejdsmodel for lokalsamfund og kommuneBilag 5 Varde Kommunes frivillighedspolitikBilag 6 ”Fælles nordiske værdier” Resultat af gruppearbejdeBilag 7 Eksempel på hjemmeside for frivilligeBilag 8 Beskrivelse af fremtidsværksted som metode og arbejdsformBilag 9 Beskrivelse af SWOT-analyse som metode og arbejdsformBilag 10 Hvad er lokalt udviklingsarbejde – et fortsat notat v/ H. C. JensenBilag 11 Resume af bogen ”Trods dårlige odds”.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
71
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Bilag 1. Kort projektbeskrivelseUddrag af projektbeskrivelse fra ansøgningen til Nordisk MinisterrådProjektet er et 2-årigt tematisk netværksprojekt for ‘ildsjæle’, der er aktive med at skabe livog aktiviteter i deres lokalsamfund. Lokalsamfundene har det fælles præg, at folk flytter fraområdet, institutioner forsvinder osv. En væsentlig forudsætning for blomstring aflokalsamfundet er opbygningen af et netværk af aktive borgere og ildsjæle, som etablererkontakter og sammenhold i lokalsamfundet, og som skaber mødesteder og læringsnetværk forsåvel nuværende beboere som tilflyttere. Netværk opbygget omkring fælles funktioner ogaktiviteter i lokalsamfundet.Stærke og aktive læringsnetværk er en vigtig ressource for lokalsamfundene ikke alene ind adtil socialt, men også ud ad til mod omverden for eksempel storkommunen og andre eksternepartnere. Her er ”ildsjæle” ofte det fælles talerør mod omverden og et vigtigt element istyrkelse af fremtidens nærdemokrati.Projektet vil derfor have særlig fokus på tilegnelse af kompetence- og erfaringsudveksling forlokale nøglepersoner og ildsjæle, herunder læring ved tilegnelse af nye værktøjer og personligkompetence til gavn for lokalsamfundet. Eksempelvis vil både intern og eksternkommunikation og kommunikationsformer blive et væsentligt emne.Projektet vil foregå på den måde, at nøglepersoner og/eller ildsjæle – 3 fra hvert lokalsamfund- deltager i fem netværksmøder. Det første møde et kick-off møde foregår i Danmark iJanderup årets landsby 2009. På kick-off mødet vil de enkelte lokalsamfund blive præsenteret,og temaer for de kommende netværksmøder/workshops vil blive besluttet.Lokalsamfundene vil blive tilbudt gennemførelse af et fremtidsværksted med tilhørendehandleplan og udarbejdelse af et idekatalog.Temaer for netværksmøderne kunne være kommunikation, foreningsarbejde, nærdemokrati,nordisk identitet og kulturforskelle. Der vil blive arbejdet med temaer som fra ide tilvirkelighed – fra teori til praksis i lokalsamfundene.Projektet vil inddrage relevante partnere som support og støttegrupper. Netværket vil blivevedligeholdt i de kommende år (en periode ud over projektperioden), og netværket vil blivestyrket ved deltagelse i kommende projekter.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
72
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Bilag 2. Projektgruppens anbefalinger og konkrete forslagBilag 2 indeholder en samlet oversigt over projektgruppens anbefalinger og forslag.Nummereringen svarer til rapportens afsnit. Der er anbefalinger og forslag på følgendeområder:•••••••••Udvikling af lokalsamfundBysamfund i yderområderForeninger, frivillige og ”ildsjæle”Lokale initiativerInfrastruktur, bymiljø og boligerArbejdspladser, erhvervsudvikling og turismeBørn, unge og uddannelseSundhed og omsorgKultur og fritidsaktiviteter
2.3 Anbefalinger vedrørende udvikling af lokalsamfundProjektgruppen er enig i følgende anbefalinger:1. at der satses på det folkelige fællesskab2. at ”ildsjæle” og frivillige mobiliseres og indgår i samarbejde med politikere ogkommunens embedsmænd3. at politikere har blik for de folkelige kræfter og indgår i et tæt samarbejde medborgerne4. at der sikres en erhvervsaktiv indsats, som tiltrækker virksomheder, iværksættere ogderved skaber arbejdspladser for lokalsamfundets borgere5. at der tages initiativer, som sikrer borgerne arbejdsmuligheder, boliger og godefaciliteter for børn og unge. Herved tiltrækkes nye borgere til samfundene6. at borgerne inspireres til at bakke det lokale samfund op ved at støtte institutioner,skoler, uddannelsesmuligheder, lokalbutikker, foreningsliv etc.7. at borgerne opfordres til at danne netværk gennem foreninger, interessegrupper,kulturaktiviteter etc.8. at alle muligheder som f.eks. tomme ejendomme og boliger udnyttes til aktive formål.Nogle operationelle forslag:1. Kommunen tager initiativ til årlig frivillighedsdag, hvor årets ildsjæl kåres.2. Der udarbejdes udviklings- / lokalplaner for alle lokalsamfund (Hvad vil vi, hvilkenvej vil vi gå? etc).3. Investeringsforening oprettes, en gruppe borgere får penge til rådighed forimplementering af udarbejdet plan.4. Kommunal plan/idébank for anvendelse af tomme, ubrugelige ejendomme.5. Der etableres erhvervsråd i kommunen og den fungerende erhvervschef udarbejderinformation om lokalsamfundene samt arbejder for gode forhold for
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
73
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
erhvervsvirksomheder og iværksættere. (Dette kan eventuelt ske i samarbejde medandre kommuner/lokalsamfund).6. Der etableres et antal festdage, arrangementer, byfest, årlige begivenheder oglignende, hvor byens borgere mødes.7. På frivillig basis indrettes tomme bygninger og boliger til gavnlige, fælles formål –kultursteder, mødesteder, udstillingslokaler etc.8. Kommunen stiller gratis lokaler til rådighed til møder (jf. Varde Kommune).
3.2 Anbefalinger vedrørende bysamfund i yderområderProjektgruppen er enig om følgende anbefalinger:1. at kommunen fastlægger en struktur for et organiseret og systematiseret samarbejdemed de lokale udviklingsråd2. at kommunen laver en plan for hvilke områder, der særlig skal støttes og udarbejderkonkrete planer for, hvordan der skabes vækst og udvikling3. at kommunen og lokale borgere byder nye borgere velkommen i kommunen’ ogderved skaber gode muligheder for bosætning, giver de nye borgere en fornemmelse aftilhørsforhold, identitet samt giver mulighed for, at de kan indgå i lokale netværk mm.4. at de lokale udviklingsråd fastlægger en struktur for samspillet mellem foreninger,erhvervsliv, kulturliv, institutioner og skoler5. at de lokale udviklingsråd samler ”ildsjæle” og frivillige, som kan indgå i og driveprojekter6. at der sikres ægtefælle-arbejdssikring.Nogle operationelle forslag:1. Der udarbejdes velkomstpjece til kommunens nye borgere med angivelser afforeninger og andre tilbud. En ’kort og godt’ folder.2. Der udpeges en gruppe borgere, som byder tilflyttere velkommen. Velkomst-ambassadører.3. Der oprettes et hus, hvor kommende borgere i en periode kan prøve at bo ilokalsamfundet.4. Der skal etableres samarbejde mellem turist- og erhvervschefen, der foreståraktiviteter som f.eks. busture til området for kommende borgere, oplysninger omskole- og institutionsforhold.
4.4 Anbefalinger vedrørende foreninger, ildsjæle og frivilligeProjektgruppen er enig om følgende anbefalinger:1. at der arbejdes på at skabe et aktivt foreningsliv i lokalsamfundene, som er med til atskabe netværk og trivsel2. at der udarbejdes en bevidst informations- og kommunikations strategi3. at der tages initiativer til at sikre en informationsplatform med et højt informations- ogkommunikationsniveau. Alle borgere skal informeres om aktiviteter i dereslokalsamfund
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
74
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
4. at events og aktiviteter følges op med dokumentation f.eks. billeder påinformationstavlen, som gør arrangementer synlige5. ildsjæle og frivillige nurses og anerkendes6. at der er fokus på, at det er borgerlysten frem for borgerpligten, der driver værket7. at der udarbejdes projekter til gavn for lokalsamfundet8. at der altid inviteres journalister og samfundets nøglepersoner til begivenheder i byen,og brug presse og media til at få de gode historier gjort synlige9. at enhver succes fejres og milepæle markeres10. at der skabes traditioner, og at disse fastholdes11. at der tages aktive tiltag for at skabe ’Bolyst og Blivlyst’ – især over for de unge12. at de frivilliges arbejde anerkendes, og der skabes ’små, sikre, synlige succeser’13. at der om muligt benyttes husstandsomdelte ugeaviser.Nogle operationelle forslag:1. Kommunen skal støtte det frivillige arbejde med et rådighedsbeløb.2. Alle frivillige skal samles en eller to gange om året til orienteringsmøde og med fokuspå succeser og betydningen af deres arbejde. De frivillige får tak og belønning forderes arbejde med en middag, uddannelse, kursustilbud eller lignende.3. Sæt en elektronisk informationstavle op på et centralt sted i byen, som Janderupsinformationsplatform med byportaler, hjemmeside og infotavle. Den interneinformation er vigtig, da der skal koordination til ved hjælp af aktivitetskalender, såoverlap undgås.4. Udarbejd evt. hver halve eller hele år et lille nyhedsblad om frivilligt arbejde.5. Kommunen udarbejder en frivillighedspolitik ligesom Varde Kommune har gjort.6. Der etableres følordninger i det frivillige arbejde for at mindske de vanskeligeovergange ved personændringer (håndpluk afløsere og meddel ordningen pågeneralforsamlingen).
5.4 Anbefalinger vedrørende lokale initiativerProjektgruppen er enig om følgende anbefalinger:1. at der laves planer for årlige traditioner i lokalsamfundet, idet disse aktiviteter skaberfællesskab, tryghed og sammenhold blandt borgerne2. at der skabes kontakt til andre lokalsamfund i ind- og udland3. at der er tilbud om musik og sang for alle aldersgrupper i lokalsamfundene4. at en god kommunikation sikres gennem synlighed, tilgængelighed og nærhed5. at der er såvel offentlige som private tilskud til lokale aktiviteter6. at oprette et venskabs ”ildsjæls” netværk.Nogle operationelle forslag:1. Udarbejd på kommunens hjemmeside en fælles kalender for planlagte aktiviteter ikommunen og herunder i de enkelte lokalsamfund.2. Gennemfør et ’Fremtidsværksted’, der kan gennemføres med forskellige temaer (sebilag 8 ”Beskrivelse af fremtidsværksted som metode og arbejdsform) fornøglepersoner i lokalsamfundet. Herved opnås forslag til nye initiativer, udarbejdelseaf et idekatalog samt en beslutning om hvilke temaer, der skal indgå i en handlings- og
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
75
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
tidsplan for kommende projekter i lokalsamfundet. Desuden tages beslutning om,hvem der er ansvarlig for aktivitetens gennemførelse.3. Lav en hjemmeside om frivilligt arbejde i lokalsamfundet.4. Lav en SWOT analyse på det lokale samfunds øjeblikkelige situation.
6.5 Anbefalinger vedrørende infrastruktur, bymiljø og boligerOmgivelserne i lokalsamfundet betyder meget for ’det gode liv’, derfor vigtigt:1. at der skabes pæne omgivelser, byforskønnelse, grønne områder, et pænt bytorv etc.2. at der er sikre veje og stier og møderum i det fri – stisystemer af enhver art3. at tomme bygninger genbruges til nye formål4. at tomme huse i forfald nedrives5. at huse vedligeholdes og renoveres6. at lokale butikker bevares, da disse samtidig fungerer som lokale mødesteder7. at der gøres brug af frivillig arbejdskraft, når butikkers driftsoverskud går tilvelgørende formål8. at bager, slagter, post mv. om nødvendigt samles i større bæredygtige enheder9. at der laves genbrugsforretninger for tøj, bøger, plader og husgeråd mm.10. at lokale specialister (og brugere) rådgiver borgere om bæredygtig udvikling:solenergi, vindenergi, jordvarme, varmepumper, elproduktion etc.Nogle operationelle forslag:1. Kommunen præmierer årets hus og uddeler årsplakette.2. Der nedsættes frivilligt rådgivningsteam vedr. energi.3. Ensartet skiltning tilstræbes – måske en politik på området.4. Brug den nye teknologi – QR - kode – fibernet – Geo-casting – fibernet / bredbånd.5. Teletransport med busser / taxaer. Varde Kommune har en sådan ordning.6. At man etablerer samkørsels P-pladser.7. Infrastruktur skal være højt prioriteret.
7.4 Anbefalinger vedrørende arbejdspladser, erhvervsudvikling og turismeVedrørende arbejdspladser, erhvervsudvikling og turisme anbefales det:1. at der på kommunalt plan er etableret et aktivt erhvervsråd, der prioriterer, hvilkeerhverv, der skal satses på2. at erhvervsråd og erhvervschef arbejder aktivt på at tiltrække virksomheder ogiværksættere til området3. at de lokale udviklingsråd arbejder på at tiltrække erhvervsvirksomheder ogiværksættere til lokalsamfundet4. at der tilbydes gode byggegrunde, bygninger samt adgang til kvalificeret arbejdskraft.5. at erhvervs- og turistråd er tænkt sammen6. at der udarbejdes turistbrochurer både på kommunalt plan og på lokalplan
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
76
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
7. at der arbejdes med at beskrive lokalområdets muligheder for at tiltrække byfolk tilsommerhusområder, turister til kroophold, konferencer, stævner, events mm.8. at de lokale ildsjæle synliggør lokalområdets særlige muligheder og kvaliteter så somat beskrive mulighederne for naturoplevelser, fugle- og dyreliv, fiskeri og jagt,vandreture, cykelruter etc.9. at borgerne får mulighed for at kende sit eget land10. at der oprettes erhvervsråd, at der er en erhvervs- og turistchef og at der fra kommunalside foreligger en strategi for erhvervsudvikling.Nogle operationelle forslag:1. Der udarbejdes turistfolder om det lokale område.2. Der laves foldere om lokalområdets særlige tilbud.3. Der oprettes primitive overnatningsmuligheder med bålhytter og shelters.4. Der indrettes flere steder for ”seng og morgenmad” f.eks. i private hjem.5. Der skabes autocamperpladser.
8.5 Anbefalinger vedrørende børn, unge og uddannelseProjektgruppen er enig i følgende anbefalinger vedrørende børn, unge og uddannelse:1. at den tryghed og nærhed, der findes i de mindre lokalsamfund, understøttes af godetilbud om pasning af børn i dagpleje, vuggestuer og børnehaver2. at der er adgang til sundhedsplejersker læger og tandbehandling3. at udsatte børn og unge får en særlig kontaktpersoner fra lokalsamfundet4. at opvæksten er så attraktiv, at unge har lyst til at vende tilbage til lokalsamfundetefter endt uddannelse5. at skolen er et samlingspunkt for hele lokalsamfundet6. at skolen er pædagogisk bevidst om at skabe et udfordrende læringsmiljø og gernevære frontløber med brugen af nye pædagogiske metoder samt lægger vægt på, atelever tilegner sig sociale færdigheder7. at skole-hjemsamarbejdet er en grundpille i skolens arbejde8. at unge har adgang til både boglige og ikke-boglige uddannelser9. at der er gode offentlige transportmuligheder til uddannelsesinstitutioner.Nogle operationelle forslag:1. Behov for besøgsordninger rettet mod udsatte børn og unge undersøges og i givet faldorganiseres.2. Der udpeges kontaktpersoner til børn og unge.3. Der etableres ’Natteravneordninger’.4. Opret ungdomsråd, der udarbejder ungdomspolitik og sikrer gode muligheder for ungef.eks. tiltrækkende uddannelser, væresteder, biograf, dansesteder etc.
9.4 Anbefalinger vedrørende sundhed og omsorgProjektgruppen er enig i følgende anbefalinger vedrørende sundhed og omsorg:
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
77
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
1.2.3.4.5.
at der fra kommunal side tages hånd om borgernes sundhedsproblemerat der findes forebyggende arbejde på alle planerat det nemmeste valg er det sunde valgat børnehaver og skoler opprioriterer motion og idrætat der er fokus på, at borgerne trivselsmæssigt skal have det bedre, hvilket i det langeløb også er en fordel for kommunen6. at der er adgang til et lokalt sundhedscenter med læger og sygeplejersker7. at der er ældreboliger og plejecentre i lokalsamfundet8. at der er muligheden for at bruge telemedicin9. at der er let adgang til bestilling og afhentning af medicin10. at der er et korps af frivillige besøgsvenner til rådighed, så ensomhed undgås11. at småbørnsfamilier tilbydes en bedsteforældreordning eller kontaktordning12. at der er fokus på integration13. at der er et ældrecenter med mulighed for aktiviteter, samvær og motion14. at der tages initiativ til en fedmealarm, som profylakse.
Nogle operationelle forslag:1. Organisering af korps af besøgsvenner.2. Organisering af bedsteforældreordning.3. Lokalsamfundet laver årligt et stafetløb for virksomheder, foreninger, beboergruppermv. med efterfølgende socialt samvær (jvf. DHLs årlige stafetløb i København).4. Handicapvenlighed og sundhed skal indarbejdes overalt og sikre tilgængeligheds-politikken.5. Organiser nabohjælp.6. Skab samarbejde på tværs af generationer. På tværs er fremad.10.10 Anbefalinger vedrørende kultur og fritidsaktiviteterProjektgruppen er enig i følgende anbefalinger:Kultur og fritidsaktiviteter er en dynamo for trivsel og vækst, kultur skaber lokalt fællesskabog øger livskvaliteten for borgerne. Derfor anbefales det:1.2.3.4.5.6.7.at fællesskabet styrkes ved mødeaftener, sangaftener, foredrag, bankospil mv.at foreningslivet styrkes, og at der skabes gode rammer for aktiviteterat der tænkes i muligheder og ikke i begrænsningerat der er et aktivitetshus og gode mødefaciliteterat gamle huse genbruges til kulturformålat musikskolen prioriteres højtat der er adgang til et lokalt bibliotek, og hvis kommunen ikke kan bemandebiblioteket kan frivillige bistå borgerne8. at kirkens rolle, som bærer af den kristne forkyndelse og kulturarv intensiveres vedkultur- og musikaftener, salmesang, kirkemusik, korsang, mødeaktiviteter,studiekredse, udflugter9. at kirken og sognegården skaber et aktivt sted for samvær og fællesskab10. at der etableres en bogby
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
78
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
11. at der er lokaler til rådighed for foreninger eventuelt via fritidsloven12. at der etableres gode sportsfaciliteter både indendørs og udendørs både på motionsplanog eliteplan13. at der er opmærksomhed på at gode sportsudøvere er gode rollemodeller14. at der etableres en biografklub med fokus på f.eks. opera, operetter eller genrefilm15. at der dannes en kunstforening og skabes fællesskab gennem udstillinger, ferniseringeretc.16. at lokalradio og lokaltTV bruges til informationsvirksomhed for derigennem at styrkefællesskabet og den lokale identitet17. at lokalavisen bruges til informationsvirksomhed18. at en lokalhistorisk samling giver en beskrivelse af lokalområdets udvikling(lokalsamfundets hukommelse)19. at der arrangeres en sogneture om et udvalgt tema.Nogle operationelle forslag:1. Kommunen skal tænke og handle: den bedste socialpolitik er en god kulturpolitik.2. Kommunen inviterer en gang om året alle foreninger til en konference.3. Kommunen inviterer en gang om året til et møde med ”ildsjæle” og frivillige.4. Kommunen skal tænke på tværs af organisationer (Billedskole / Musikskole).5. Kommunen skal udarbejde en frivillighedspolitik se bilag 5 Varde Kommunesfrivillighedspolitik.6. Kommunen udpeger en borgerjournalist.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
79
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Bilag 3. Projektets hjemmesidePå projektets hjemmesidewww.aktinord.dkfindes referater fra de 5 workshops i henholdsvisJanderup, Vagur, Isafjordur, Gloppen og afsluttende workshop i Janderup. Desuden foreliggerpå hjemmesiden en præsentation af lokalsamfundene, undervisningsmateriale, beskrivelser ogmanualer for gennemførelse af fremtidsværksted, SWOT-analyse m.m. Kogebog og sangheftekan ligeledes ses på hjemmesiden.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
80
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Bilag 4. Varde Kommunes samarbejdsmodel for lokalsamfund og kommuneBaggrundEn af de store opgaver i Varde Kommune er at skabe udvikling i alle deleaf den nye kommune, så den kan få en stærk sammenhængskraft og blive attraktivat bo i.Krumtappen i en sådan kommunal udvikling er velfungerende nærmiljøer. Nærmiljøer, derbygger på et stærkt, frivilligt folkeligt engagement, og som både kan skabe lokaludvikling ogsamtidig bidrage til at udvikle kommunen som helhed.I Varde, Blaabjerg, Helle, Blåvandshuk og Ølgod Kommuner findes allerede velfungerendelokalsamfund. Opgaven er derfor at understøtte disse samt skabe gode nærmiljøer i helekommunen samt styrke samarbejdet mellem de forskellige lokalsamfund.Foreningsliv, erhvervsliv og de kommunale institutioner skal inspireres til at samarbejde omat udvikle nye tiltag, der kan profilere kommunen, udvikle de folkelige fællesskaber og skabeen fælles identitet som Varde-borgere, således at det undgås, at der kommer til at ske detsamme, som der skete i forbindelse med gennemførelsen af kommunalreformen i 1970, hvordet tog meget lang tid, førend borgerne i de gamle sogne begyndte at føle sig som borgere iden nye større kommune.Geografisk set er den nye kommune landets femtestørste, og der bliver langt fra den ene del afkommunen til den anden. Det kan derfor blive svært for det nye byråd at følge med i alt, hvadder sker rundt omkring i de forskellige nærmiljøer, og være i dialog med alle de forskelligelokalsamfundsorganiseringer, fordi der bliver et meget stort antal af dem.Der er derfor behov for at udvikle nye organisationsformer, der kan organisere det fremtidigesamarbejde mellem lokalsamfundene indbyrdes og mellem lokalsamfund ogkommunalpolitikere.Udviklingsråd i overbygningsskoledistrikterneSammenlægningsudvalget i Varde Kommune anbefaler derfor, at der nedsættes 10udviklingsråd, der geografisk kommer til at dække hvert sit overbygnings-skoledistrikt. (Derer i dag etableret 9 udviklingsråd).Opdelingen i overbygningsskoledistrikter betyder, at flere sogne er repræsenteret i ét råd, ogat rådene tilsammen dækker hele kommunen.Årsagen til at det er overbygningsskoledistrikterne, der anbefales som arbejdsområder for denye råd, er, at de har en størrelse, der sikrer, at alle områder har de nødvendige lokaleresurser. Desuden er det et passende antal, da der er grænser for, hvor mange råd man kanhave, hvis de skal indgå i et fast samarbejde med kommunalpolitikerne og den kommunaleadministration. Det vil være umuligt at lave et godt kontinuerligt samarbejde med 30 til 40lokalråd.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
81
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Størrelsen betyder desuden, at der i alle områder vil være både velfungerende og knap såvelfungerende lokalområder, der kan have gavn af at samarbejde og erfaringsudveksle medhinanden.Hvis det viser sig, at der er gode argumenter for, at overbygningsskoledistrikts-inddelingen eruhensigtsmæssig i forhold til enkelte lokalområder, vil der dog være mulighed for at justereden geografiske inddeling.Udviklingsrådenes opgaverRådene skal:1. Være et dialogforum, hvor politikere og borgere mødes. Deres kompetence ligger i atblive hørt og få mulighed for at påvirke politikerne. Dermed skabes der bedremulighed for, at lokalsamfundene kan påvirke de politiske prioriteringer ogbeslutninger til gavn for nærdemokratiet.2. Arbejde der kan fremme samarbejde og udvikling overalt i kommunen.3. Være talerør for både foreninger, erhvervsliv og institutioner i lokalområderne.4. Indsamle borgernes gode ideer til, hvordan lokalsamfundene og kommunen somhelhed kan udvikles, og skal i samarbejde med de øvrige udviklingsråd og kommunenforsøge at føre nogle af disse ideer ud i livet.Inden for denne overordnede målsætning vælger det enkelte udviklingsråd selv, hvilkeopgaver det vil arbejde med, og der bliver derfor god mulighed for at tilpasse rådenes arbejdetil de lokale behov.Rådene skal samarbejde med lokalråd, borgerforeninger m.v.Udviklingsrådene kommer ikke til at stå i modsætning til nuværende sogneforeninger,lokalråd, borgerforeninger m.m., dels fordi de har andre opgaver, dels fordi de geografiskdækker et større område.1Disse foreninger og råd kan indgå i udviklingsrådene og være medtil at bestemme, hvordan vi bedst muligt udvikler vores landdistrikter og byområder.OrganiseringDet foreslås, at hvert udviklingsråd organiseres som en selvstændig forening med egnevedtægter. Medlemskredsen bestemmes lokalt, men det anbefales, at private virksomheder ogkommunale institutioner bliver en del af medlemskredsen for at sikre det nødvendigesamarbejde. Der er udarbejdet et vedtægtsforslag, der kan bruges som inspiration for detenkelte udviklingsråd.Kravet om foreningsorganisering kan fraviges, hvis der ønskes andre organiserings-former,der på samme måde som foreningsmodellen kan sikre en klar ansvarsfordeling i forbindelsemed evt. udbetaling af økonomiske tilskud.Fælles udviklingsråd
1
Med undtagelse af lokalrådet i Ølgod
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
82
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Hvert af udviklingsrådene vælger en repræsentant, der indgår i et fælles udviklingsråd, derbåde skal sikre erfaringsudvekslingen mellem rådene og det nødvendige helhedssyn påkommunens udvikling.
Samarbejdet med den kommunale forvaltningKultur- og Fritidsafdelingen bliver udviklingsrådenes samarbejdspartner i kommunen. Dendaglige kontakt sker via lokalsamfundskonsulenten.Økonomiske tilskudHvert råd får et økonomisk tilskud på 6.000 kr. til kaffe- og portoudgifter.Organisationsmodel
Kommunalbestyrelse
Fælles udviklingsråd
UdviklingsrådBorgerforeninger m.m
InstitutionerForeninger
ErhvervslivBorger
Det videre arbejde med at etablere de nye rådHjælp til arbejdet med at etablere udviklingsrådVarde Kommune vil gerne støtte lokalområderne i deres arbejde med at etablereudviklingsråd. Der vil således være mulighed for at indbyde lokalsamfundskonsulent HanneJespersen samt andre repræsentanter for arbejdsgruppen til de første afklarende møder samt til
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
83
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
de stiftende generalforsamlinger. Alle er desuden velkomne til at kontaktelokalsamfundskonsulenten, hvis der er behov for yderligere vejledning.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
84
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Vedtægtsforslag for udviklingsråd i Ny Varde Kommune (læringsmanual)Nedenstående forslag er lavet til inspiration for udviklingsrådene i Varde Kommune. Detenkelte råd kan tilpasse forslaget til de lokale forhold i det område, som rådet dækker.Vedtægter for udviklingsrådet i ____________________________§ 1. Formål1. Udviklingsrådet skal være et koordinerende forum, der kan bidrage til at fremmeudviklingen i de lokalområder, det dækker, samt i kommunen som helhed.2. Udviklingsrådet skal være talerør for lokalområderne i sager, der vedrører udviklingen afdisse.3. Udviklingsrådet indgår sammen med de andre udviklingsråd i kommunen i et netværk, dersikrer den nødvendige dialog mellem lokalområderne og kommunalbestyrelsen.4. Udviklingsrådet kan styrke samarbejdet mellem foreningsliv, erhvervsliv, lokalråd og dekommunale institutioner i lokalområderne.
§ 2. MedlemskabEnhver forening, gruppe, lokalråd, institution m.v., der har virke i _________________, kanoptages som medlem. Udviklingsrådet kan desuden beslutte at optage enkeltpersoner udenforeningstilknytning som medlemmer.Stk. 2. Bestyrelsen træffer efter anmodning beslutning om optagelse, som herefter sker medomgående virkning. Optagelsen forelægges til godkendelse på førstkommendegeneralforsamling.
§ 3. Udmeldelse og eksklusionUdmeldelse kan ske med mindst 1 måneds skriftligt varsel og træder i kraft fra næstfølgendekalenderårs begyndelse.Stk. 2. Begrundet eksklusion kan kun ske ved generalforsamlingens beslutning efter sammeregler som ved vedtægtsændringer, jf. § 10.
§ 4. Udviklingsrådets sammensætningUdviklingsrådet ledes af en generalforsamling. Ingen enkeltpersoner kan repræsentere mereend én medlemsforening.Stk. 2. Til at varetage det løbende arbejde mellem generalforsamlingsmøderne vælges enbestyrelse jf. § 5.
§ 5. BestyrelsenBestyrelsen består af 5 medlemmer samt 2 suppleanter.Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer og suppleanter vælges på generalforsamlingen.Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer og suppleanter vælges for en 1-årig periode. Genvalg kan
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
85
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
finde sted.Stk. 4 Bestyrelsen konstituerer sig med en formand og en kasserer.Stk. 5. Bestyrelsen arbejder under ansvar over for generalforsamlingen.Ved evt. afstemninger i bestyrelsen har hvert medlem én stemme. Suppleanterne kan deltage ibestyrelsesmøder uden stemmeret.Stk. 6. Bestyrelsen kan nedsætte ad hoc-udvalg/arbejdsgrupper, som refererer direkte tilbestyrelsen.
§ 6. ØkonomiUdviklingsrådets regnskabsår er kalenderåret.Stk. 2. For udviklingsrådets forpligtigelse hæfter alene udviklingsrådets formue. Ingenmedlemsgruppe og intet medlem af bestyrelsen kan forpligtes økonomisk.Stk. 3. Generalforsamlingen vælger på hvert ordinært møde 1 revisor for en 1-årig periode.Genvalg kan finde sted.
§ 7. GeneralforsamlingenGeneralforsamlingen er udviklingsrådets højeste myndighed.Stk. 2. Ordinær generalforsamling skal afholdes én gang årligt.Stk. 3. Den ordinære generalforsamling indkaldes af bestyrelsen ved udsendelse af dagsordenmed mindst 14-dages varsel.Indkaldelsen skal indeholde angivelse af tid og sted for mødets afholdelse samt dagsorden.Dagsordenen skal mindst indeholde følgende punkter:1. Valg af dirigent2. Valg af referent3. Aflæggelse af beretning om udviklingsrådets virke i det forløbne år4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse5. Godkendelse af budget6. Indkomne forslag7. Valg til bestyrelsen8. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant9. Eventuelt.Stk. 5. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen skønner det nødvendigteller hensigtsmæssigt, og skal afholdes såfremt mindst 50 % af medlemmerne skriftligtfremsætter begæring herom med angivelse af, hvilke emner/punkter der skal indgå idagsordenen.
§ 8. Afstemningsregler på generalforsamlingenAfgørelser træffes ved simpelt stemmeflertal uanset antal fremmødte medlemmer.Stk. 2. Hvert medlem har 1 stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.Stk. 3. Skriftlig afstemning skal ske, såfremt blot én repræsentant kræver dette, dog altid vedpersonvalg.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
86
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
§ 9. Fælles udviklingsrådUdviklingsrådet vælger en repræsentant, der indgår i det fælles udviklingsråd i kommunen.
§ 10. VedtægtsændringerVedtægtsændringer skal vedtages på en generalforsamling af mindst 2/3 af samtligestemmeberettigede.
§ 11. OphævelseOphævelse af Udviklingsrådet kan ske efter de samme regler, som er gældende forvedtægtsændringer.Stk. 2. Udviklingsrådets midler tilbageføres til kommunen.
(se pixiudgaven ”Udviklingsråd – din direkte vej til indflydelse” påwww.vardekommune.dk/ur
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
87
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Bilag 5. Varde Kommunes frivillighedspolitikDer er en årelang tradition for et tæt samspil mellem kommunen og frivillige i VardeKommune. Der er rigtigt mange gode eksempler på, at frivilliges indsats og kommunensindsats sammen har bidraget til, at borgerne har fået en højere service samtidigt med at defrivilliges eget liv er blevet beriget. I de seneste år er den nærdemokratiske indsats blevetforstærket kraftigt med etableringen af Udviklingsrådene.Borgernes frivillige indsats er et supplement til den kommunale opgavevaretagelse, og denkan både være deltagelse i de demokratiske processer og i konkrete aktiviteter, som både kanvære enkeltstående eller længerevarende. Den frivillige indsats er et vigtigt led i at vise aktivtmedborgerskab.Delvision for områdetVarde Kommune vil være en åben kommune, hvor nærdemokrati vægter højt, og hvorcivilsamfundet inddrages aktivt på alle serviceområder.Politikken omhandlerFrivilligpolitikken omhandler civilsamfundets vilkår i Varde Kommune, herunder særligtnærdemokrati og frivilliges opgaveløsning i samspil med kommunen.MålgruppeFrivilligpolitikken er både målrettet eksternt og internt. Eksternt danner politikken rammenfor kommunens samspil med råd, foreninger og enkeltpersoner, som vil være aktivemedborgere i kommunen. Internt viser politikken byrådets forventninger til kommunensledere og medarbejdere omkring åbenhed for civilsamfundet i alle dele af den kommunalevirksomhed.Henvisning til andre væsentlige aftaler inden for områdetFrivilligpolitikken er den overordnede ramme for kommunens samspil med frivillige.I Frivillighedspolitikken for frivilligt socialt arbejde og i folkeoplysningspolitikken findesmere detaljerede målsætninger for konkrete dele af dette samspil.Beskrivelse af Byrådets politiske målsætninger for områdetByrådets målsætning er, at:•borgerne inddrages aktivt i den politiske beslutningsproces, f.eks. inddragesudviklingsråd særligt aktivt og på rette tidspunkt i alle spørgsmål, som har dereslokale interesse•det skal være nemt at yde en frivillig indsats i Varde Kommune, og derfor vilkommunen aktivt nedbryde eventuelle barrierer herfor, ligesom kommunen giverde frivillige gode fysiske og sociale rammer til at yde deres indsats•frivilliges indsats skal indtænkes på alle kommunens områder, og de frivillige skalopleve, at kommunens ledere og medarbejdere anerkender deres indsats og indgår
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
88
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
•••
•
•
i kontinuerlig dialog med de frivillige om en gensidig forventningsafstemning,videndeling og læring.kommunens ledere støtter de frivilliges indsats gennem synlig ledelse,motiverende vilkår og respekt for de frivilliges selvbestemmelsekommunen er en positiv medspiller i civilsamfundets udvikling aflokalsamfundene og prioriterer en hurtig og fleksibel sagsbehandlingKommunens hjemmeside giver frivillige et hurtigt overblik over, hvordan de kankontakte kommunen i alle typer henvendelser. Frivillige kan desuden få hjælp iFrivillighuset Varde og hos lokalsamfundskonsulenten til at finde den retteindgang til kommunen.kommunen indgår partnerskaber i konkrete indsatser eller projekter – ved atkombinere resurser og indsats fra begge parter vil vi i fællesskab ofte kunne opnåendnu merekommunen vil aktivt indtænke de frivillige foreningers erfaringer, idéer ogresurser i tilrettelæggelsen af nye aktiviteter og enkeltstående arrangementer
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
89
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Bilag 6. ”Fælles nordiske værdier” - Resultat af gruppearbejdeResultater fra projektets gruppearbejde om ’Fælles nordiske værdier’ Vagúr, Færøerne den27. maj 2011. Deltagerne blev i mindre grupper bedt om at finde frem til, hvad der er fælles iden nordiske kultur. Resultaterne blev samlet i en plenumdebat.En levende og intensiv diskussion opstod øjeblikkelig, og ordene svirrede i luften. Arbejdetfandt sted i en særdeles engageret og positiv atmosfære. Alle glædede sig over, ’at der blev satord’ på vores fælles kultur og nordiske værdier. – Deltagerne følte den fælles nordiskeidentitet.Nedenstående er stikord fra diskussionen- Sprog; samme sproggruppe og et nordisk sprog, som vi kan tale sammen- vores holdninger til demokrati- der skal lyttes til mindretal, og alle kan blive hørt- vore velfungerende velfærdssamfund- samme rettigheder for alle i de nordiske lande- vores uformelle personlige stil- vores fælles historie (sagaer, vikinger, fællesskaber etc.)- godt kendskab til hinandens levevilkår- godt kendskab til vor kultur (musik, litteratur, kriminalromaner, kunst, Pippi, Emil,landskampe etc.)- humor, latter og smil- holdning til ligestilling og vort kvindesyn- fælles menneskesyn- samme klima og årstider- vores natursyn- boliger og gæstfrihed (inviterer gerne hjem)- vore uddannelser og uddannelsessystem samt fælles pædagogiske tilgang- lade tingene gro nedefra- lyst til at gøre ting sammen- en vis civil ulydighed- mange fælles traditioner og uskrevne identiske regler- kendskab til hinandens traditioner, værdier og udtryksmåder- mange fælles erfaringer- fælles religion- samme opfattelse af velfærdsstaten- fælles holdning til retssikkerhed og lovgivning- tror på retfærdighed- en vis amerikanisering i vore lande- Begejstringen for havet!- flaget som symbol og flaget som et stærkt signal- ingen korruption- samfund der bygger på gensidig tillid, tolerance, samhørighed og tryghed- samme holdninger til miljø- vores flexicurity system- vi underkaster os en vis jantelovvi føler os alle som nordboer med et stærkt historisk og kulturelt bånd
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
90
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Bilag 7. Eksempel på hjemmeside for frivilligeAarhus Kommune har lanceret en ny hjemmeside for frivillige og foreningsaktive i Aarhus påadressenwww.frivilligiaarhus.dk.Målet med hjemmesiden er at gøre det så nemt som muligtfor frivillige og foreningsaktive – både nuværende og kommende – at finde den information,de har brug for.På hjemmesiden finder man bl.a. den nye Aarhus Kalender, hvor man kan se, hvad der sker iAarhus. Man kan også oprette et frivilligt arrangement i kalenderen, ligesom der erinformationer om bl.a. tilskudsmuligheder, lokalelån, prisuddelinger og kontaktpersoner ikommunen m.m.En af de medarbejdere, der har stået bag hjemmesiden er, Inge Liengaard, konsulent i AarhusKommune kontaktoplysning tlf: 89402382;[email protected]Hun er især glad for alle de input,de har fået fra foreningslivet i udarbejdelsen af hjemmesiden. ”Ideen med det nye site er, atforeninger og frivillige på en let og tilgængelig måde skal kunne finde den information, despecifikt har brug for. Derfor har vi haft en god dialog med foreningslivet i Aarhus, hvorforskellige foreninger har givet deres input til, hvad det er for informationer, som frivillige ogforeninger har behov for. Alle disse input danner grundlaget for det nye site, der indeholder enmasse nyttig information til alle frivillige og foreninger”, siger Inge Liengaard.Den ny site under Aarhus Kommune bugner af information til frivillige og foreninger.På sitet finder man bl.a.:•••••Den nye Aarhus Kalender: se hvad der sker i Aarhus. Man kan også oprette et frivilligtarrangement i kalenderen.Links til forskellige typer frivilligt arbejde.Oversigt over frivillige foreninger i Aarhus.Information om Europæisk Frivilligt År 2011.Markedsføring af egne arrangementer.
Med den nye Aarhus Kalender får foreninger mulighed for at skrive kommendearrangementer ind i kalenderen. Kalenderen bliver potentielt set af alle, der klikker ind påAarhus Kommunes hjemmeside, hvilket kan skabe stor bevågenhed for de forskelligeaktiviteter.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
91
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Bilag 8. Beskrivelse af Fremtidsværksted som metode og arbejdsform (læringsmanual)
Fremtidsværkstedet er udviklet af den østrigske fremtidsforsker Robert Jungk, som i1960'erne anvendte metoden til at involvere brede befolkningsgrupper i politiskgræsrodsarbejde imod bl.a. militæroprustning, anvendelse af kernekraft og byudvikling.Jungkopfattede fremtidsværkstedet som et redskab til at skabe alternativer til ekspertstyredesamfundsforandringer. Arbejdsmetoden anvendes i dag ofte til fremme af demokratiskindflydelse og direkte demokrati.Fremtidsværkstedet er gruppearbejde, som sætter deltagernes erfaringer og deres ønsker tilfremtiden i centrum for planlægning af forandringer på f. eks. arbejdspladsen, i boligkvarteret,i foreningen eller i lokalsamfundet.Arbejdsmetoden består af tre faser: Indledningsvis beskriver deltagerne problemerne, denegative elementer, i enkritikfase.
Derpå følger enfantasifase,
hvor fantasier og ønsker omfremtidige forhold bringes frem. Endelig laves der i envirkelighedsfase
planer for at realisereønskerne.I forbindelse med workshoppen i Vágur på Færøerne blev der afholdt et fremtidsværksted forlokale politikere og ”ildsjæle” ledet af projektdeltagerneog landdistriktskonsulenterneKirstenog H.C. Jensen Janderup, Danmark[email protected]Se afsnit 5.3 i rapporten og evt.bilag 10 Hvad er lokalt udviklingsarbejde?Medtaget:1. Praktiske forslag i forbindelse med gennemførelse af et fremtidsværksted2. Dagsprogram for fremtidsværksted3. Undervisningsbilag:- Teorioplæg ’ Om fremtidsværksted og stikord til drøftelse af den tid, vi lever i’- ’Om at kvæle ideer – eller hindre udvikling’1. Praktiske oplysninger i forbindelse med gennemførelse af etfremtidsværkstedsarbejdeGennemførelse af et fremtidsværksted kræver et lokale medgod vægplads,sådan atdeltagerne kan gå op og skrive direkte på de ophængte vægaviser (maskinpapir ellerflipoverpapir).En god stemning:Det er vigtigt at skabe en god stemning og en tryg atmosfære lige fra starten. Gør formåletmed dagen klart og benyt evt. nogle små opvarmningsøvelser. Lad deltagerne præsentere sig.Projektor, lærred og vægge med maskinpapir til at notere påtil indledning, oplæg og selve værkstedsarbejdet.Deltagerantal:mellem 20 og 40. Når der arbejdes med lokal udvikling, er det vigtigt med en bredrepræsentation, så alle involverede i problemstillingen føler sig repræsenteret i
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
92
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
fremtidsværkstedet. Udvælg evt. deltagere. Det kan være bestyrelsesmedlemmer fralokalområdets foreninger, skolen, klubber, institutioner, forretninger, virksomheder,selvstændige, nøglepersoner, ”ildsjæle” og andre interesserede.Grupperum:5 til 6 afhængigt af deltagerantallet.Kopimuligheder:Alle udsagn, idéer, temaer og handleplaner skrives straks på bærbar pc.Hele forløbet kopieres til deltagerne eller sendes som en fil til kontaktpersonerne.Øvrige materialer:Vægaviser (flipoverpapir), plancher, malertape, tuscher til alle deltagerne, bærbar pc + hvadder ellers skal bruges i værkstedet (bolde, forfriskninger, blomster og musik).Temaet:Fastlægges i fællesskab med arrangørerne.PR-arbejde:Kontakt til pressen er med til sikre ekstra kvalitet, synlighed og opmærksomhed omkringudviklingsarbejdet, som er ønskeligt og vigtigt.Tidsforbrug:En hel dags fremtidsværksstedsarbejde fra kl. 9 til ca. 15 eller 16:00eller en visionsaften på 4 timer.2. Forslag til dagsprogram for fremtidsværksted:
Programmet er stort set som gennemførttirsdag den 24. maj 2011 i Vágur fra kl. 09.00 til14.30.Kl. 09.00Kl. 09.30Velkomst med kaffe, præsentation og en sang.Introduktion af kursusindholdet, arbejdsformerne, materialer, mv.OplægOm at leve i en turbotid og basere udviklingen påsamarbejde og KvalitetOm at arbejde i et fremtidsværkstedVores mål med dagen er at finde nogle bæredygtige ideer, der kan føre tilkonkrete synlige resultater til gavn for voressamfund.Forberedelsen:Lokalet indrettes, og værkstedet åbnes over dagenstema(I Vágur var temaet ”Suderøs udvikling”)
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
93
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Herefter arbejder deltagerne i fremtidsværkstedet. Deltagerne bruger individuelt5 minutter med papir og blyant med individuel refleksion over utopier, fantasierog ønsker.Tænk det utænkelige!Hvor vil vi hen med vores by?Hvad er dine største ønsker og drømme for dit lokalsamfund?Hvor forestiller du dig, at vi er om 5 år eller 10 år?Hvad sker der i vores lokalsamfund i kommende år?Fantasifase :a) idéer, fantasier, utopier, ønsker og drømmenoteres på de ophængte vægaviserbrug ca. 20-30 minutter, eller fortsæt til emnet erudtømtb) forklarings - og spørgerundealle kan stille uddybende spørgsmål til udsagnene –c) prioriteringalle deltagere får 12 til 15 points, som de kan fordelepå de enkelte udsagn efter vigtighedd) udsagnene inddeles i temaeralle drøfter i plenum, hvordan udsagnene kangrupperesca. 12. 00ca. 13.00Virkelighedsfasen:Frokost.a) forståelsesdiskussionde enkelte temaer og deres vigtighed (samlet antalpoints) drøftes yderligereb) idéudvælgelsehvilke ideer er mest aktuelle? - bør evt. løses førstc) valg af temaerde vigtigste temaer, der skal arbejdes videre medvælgesd) nedsættelse af arbejdsgrupper4-6 personer i hver gruppee) handleplansarbejdegruppearbejde ca. 1 til 1½ timef) fælles opsamling og fremlægning af forløbet
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
94
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Slutmålet er:-at alle ideer samles i et idékatalog- der udarbejdes handleplaner - hvad skal vi i gang med?- der nedsættes arbejdsgrupper, der skal sørge for, at idéerne gennemføres ogbliver til virkelighed, så de bliver til gavn og glæde for lokalsamfundet- der udpeges for hver arbejdsgruppe ansvarlig projektleder oggruppemedlemmer- tidsplan for kommende møder og arbejdsopgaver aftales- der opstilles deadlines og endelig dato for løsning af opgaven- der skabes klarhed over økonomi- kontakt til pressen!- der sikres politisk opbakning!Alle idéer, temaer, aftaler og evt. handleplaner bliver nedskrevet, kopieret og omdelt tilsamtlige deltagere som dokumentation for aftaler, mv.Kl. 14.30Instruktører:3. Undervisningsbilag
- Teorioplæg ’Præsentation af konceptet fremtidsværksted og nogle bemærkninger om den tidvi lever i’’ Signalement
af vor tid’ – et oplæg til overvejelse og debat v/ H.C. JensenAt være dansk kunne bl.a. handle omNår forandringens vinde blæser, bygger nogle læhegn. Andre vindmøller!Hygge med bøffer og rødvinMed måde er alting godtRolig nu! Det skal nok gå!Pyt! Det går nok over!PragmatismeJantelovNordisk fællesskab og kultur- men der er andre synlige tendenser i tiden (turbotiden).1.2.3.4.Familielivet - et fristed eller servicestation? Opbrud i familier.Forbrug som identitet – materielle krav, mad, tøj og måden at leve på etc.Mediekværnen – den 4. magtfaktor.Globalisering – den store verden er blevet lille – arbejdspladser rykker væk – andrefolkeslag flytter hertil.Afslutning med evaluering af dagens forløbog præcisering af aftaler om det videre forløbFind dygtige instruktører for fremtidsværkstedet.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
95
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
5. Informationskulturen - Zapperkulturen – frit valg på alle hylder.6. Jagten på den gode historie - verden i et klik.7. Mobiltelefonen – en fjernbetjening til livet.8. Kroppen som et tempel - løb for/efter livet.9. Livet på kanten af kaos – for lidt eller for meget – stress og jag.10. Arbejdslivet - giver identitet og status.11. Skønhedsdyrkelse, skønhedsidealet, tidens helte og rollemodeller.12. De hurtige forandringer i samfundet
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
96
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
97
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Bilag 9. Beskrivelse af SWOT-analyse som metode og arbejdsform(læringsmanual)SWOT-analyseKort teorioplæg med fokus på et lokalsamfund:SWOT-analysener en særdeles udbredt metode inden forstrategiudviklingi både private ogoffentlige organisationer og institutioner. Analysen benyttes også i lokalsamfund ogforeninger og er god til at få et overblik over den øjeblikkelige situation og mulighederne forudvikling.Formålet med en SWOT-analyse er gennem en simpel proces at skabe struktur i ogopnå et overblik over styrker - og udviklingsmuligheder samt svagheder og trusler.SWOT er en forkortelse af ordene: Strengths, Weaknesses, Opportunities og Threats –oversat til dansk: Styrker, svagheder, muligheder og trusler. Metoden skaber gennemfokus på de fire kategorier et overblik over de interne (egne, indre) styrker/stærke siderog svage sider, samt den eksterne situation (udefra givne) muligheder og trusler.Analysen kan klart vise et lokalsamfunds aktuelle muligheder og ressourcer, som kan sættes irelation til styrkepositionen i det omgivende miljø. Dette giver et godt oversigtsbillede overden aktuelle situation og de strategiske handlemuligheder.Det er vigtigt at gøre sig klart, at der er ude fra kommende faktorer, som lokalsamfundet ikkehar indflydelse på. Dette kan være faktorer som samfundsøkonomiske konsekvenser,nedlæggelse af arbejdspladser, konsekvenser af ny lovgivning etc.Omfanget af en SWOT-analysekan variere. Det er således muligt at skalere metoden opeller ned alt efter behov. Metoden kan anvendes som hjælpeværktøj i mindreproblemstillinger f.eks. Hvordan kan vi styrke det frivillige arbejde? - Hvordan kan detfrivillige arbejde blive mere synligt i vores lokalsamfund? – Hvordan rekrutteres ogfastholdes de frivillige? – Hvordan tiltrækker vi nye virksomheder og investeringer i voreslokalsamfund? - og fremtidsværkstedet kan benyttes ved mere omfangsrige analyser ogstrategiudviklingsprocesser.Processen i SWOT-analysener forholdsvis enkel. Det indledende trin består i at identificerevigtige faktorer i hver af SWOT-analysens fire kategorier.Denne identifikation kan finde sted på flere måder:••••Brainstorming er en oplagt mulighed.Deltagerne i analysen kan også hver især lave et udkast til, hvad de synes er vigtigefaktorer i de 4 kategorier.Deltagerne kan inddeles i mindre grupper, der samarbejder om svar i kategorierne.Der kan også anvendes eksakt data/nøgletal fra lokalsamfundet.
Efter identifikation af de vigtigste faktorer, kan der eventuelt foretages en vurdering af deenkelte faktorers betydning, således at mere betydningsfulde faktorer kan gives størreopmærksomhed i den videre proces. (Angiv f.eks. vigtighed på en skala fra f.eks. 1 til 5).
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
98
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Når et udtømmende antal faktorer inden for hver af de fire kategorier er specificeret, og dereventuelt er foretaget en vurdering af de enkelte faktorers tyngde/betydning, fortsættes tilnæste trin i SWOT-analysen.Der udarbejdes en såkaldt SWOT-matrix.SWOT-matrixen er et redskab til udvikling afstrategier gennem inddragelse af de faktorer, som er blevet identificeret i SWOT-analysensindledende trin. Dette foregår ved at kombinere de identificerede faktorer og udviklestrategier, dermaksimererindflydelsen fra virksomhedens styrker og muligheder, ogminimererindflydelsen fra virksomhedens svagheder og trusler.Nedenstående figur angiver strukturen i SWOT-matrixen, eksemplificeret ved stikord fra enSWOT-analyse foretaget i et lokalsamfund.
Den interne situationStærke sider (Strengths)••••••••Vi føler os trygge i et overskueligtmiljøVi kender hinanden og er med imange netværkVi har et aktivt, lokalt foreningslivVi skaber en godsammenhængskraftVi føler et tilhørsforhold til vortsamfundVi er gode til at tage lokaleinitiativerVi er mange ”ildsjæle”Etc.Svage sider (Weaknesses)•••••Vi har mange unge som flytter, ogde vender ikke tilbageVore skoler, forretninger,biblioteker er truet af lukningDet er svært at sælge huseNogle ”ildsjæle” brænder udEtc.
Den eksterne situationMuligheder (Opportunities)Vi har overordnede gode rammevilkårDer er fokus på udkantsområderLovgivning er ofte til gavn for voreslokalsamfundInformationsteknologi kan skabe nyemuligheder for os (bl.a.hjemmearbejdspladser og telemedicin)Gode udligningsordningerEtc.Trusler (Threats)Mange unge flytter for at få uddannelseUdkantsområder trues genereltSkoler, forretninger, biblioteker etc. truesVores infrastruktur og transportmulighederer ikke god nokEtc.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
99
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Fortsat bearbejdning af analysensker efter udarbejdelse af matrixen. Når et tilfredsstillendeantal strategiske muligheder er identificeret, skal der udvikles en strategi. Da det ikke er altid,at alle de identificerede strategiske muligheder er indbyrdes forenelige, består denne faseprimært af udvælgelse og prioritering blandt de forskellige udsagn.Når muligheder og farer er synliggjort, er næste skridt atopstille en handleplanfor de tiltag,der skal gøres for at udnytte mulighederne og afvæbne farerne.Af særlige anvendelsesmuligheder kan nævnes, at SWOT-analysen benyttes i mangekommuner især i byplanlægningssammenhænge, hvor analysen kan afdække en givenkommunes position, styrkeforhold og udviklingsmuligheder i forhold til andre kommuner f.eks. med hensyn til befolkningsforhold, serviceniveau og tilbud til borgeren,erhvervsattraktivitet, uddannelsestilbud, omfanget af foreningsliv, kulturtilbud, miljøkvaliteteller turisme.Enhver kan få et bedre overblik over sit lokalsamfund, organisation, forening eller frivilligearbejdsgruppe ved hjælp af en SWOT analyse.Manual for anvendelse af en SWOT analyseTidsforbrug: 2 til 4 timer.Deltagerantal: 20 til 40 personer.Materialer: papir, blyanter, vægplancher og tusser.Byd deltagerne velkommen. Brug 5 minutter på at skabe en god stemning (præsentation, sangeller lille frigørende øvelse).Gennemgå kort teorien. Brug ca. 10 minutter og giv eksempler på svar inden for de firekategorier i en SWOT analyse.Væg din arbejdsmetode – inddel evt. deltagerne i mindre antal arbejdsgrupper. (4 til 6personer i hver gruppe).Lad grupperne drøfte hver af de 4 kategorier i ca. 10 til 15 minutter. Grupperne vælger enreferent, og der laves opfølgning, hvor gruppernes svar skrives på vægplancher efter hverkategoridrøftelse. Svarene drøftes kort for at undgå misforståelser. Tidsforbrug ca. 1 til 1,5time.Foretag en prioritering af udsagnene. Alle deltagere får 12 points, som de inden for hverkategori kan placere, på de enkelte udsagn, som de ønsker, efter udsagnet relevans ogvigtighed. Tidsforbrug ca. 10 til 15 minutter.Lav en prioriteringsliste. Saml udsagnene i nogle emneområder. Tidsforbrug ca. 10 til 15minutterVælg de 3 til 4 problemstillinger, som deltagerne vil arbejde med. Uddyb og klargør i endrøftelse udfordringen nøjere. Tidsforbrug ca. 15 til 20 minutter.Udarbejd en handleplan for hver problemstilling: Hvem skal være den ansvarlige, der sikreren løsning på problemet? Hvordan tackles problemet? Opstil operative mål! Hvad er desærlige milepæle og tidsrammen? Hvad er det endelige resultat? Tidsforbrug ca. 20 minutterfor hvert tema. Deltagerne kan evt. deles op således, at de forskellige grupper arbejder medhvert sit tema.Udarbejd et dateret referat, som der senere kan vendes tilbage til.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
100
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Bilag 10. Hvad er lokalt udviklingsarbejde – et fortsat notat juni 2012Det er ikke kun:••••••At starte en udvikling på egne initiativer og præmisser.At kæmpe mod en udvikling, der får lokalsamfund til sygne hen og affolkes eller ibedste fald stagnere.At finde måder /metoder, så der kan skabes nye aktiviteter og arbejdspladser.At udnytte de lokale ressourcer, tilflytterne og mulighederne bedre.At styrke lokale fællesskaber, udvikle nye og genopdage de gamle.At arbejde medtroværdighed, synlighed, tilgængelighed og nærhed.
Men det er også:•••••••••••••••••At skabe engagement og tro på, at det kan nytte.At aflive ”Mi nåbo Pe Sme”- effekten med ”Hwa nøtt er et te?”At huske på, at ting tar tid, men lokal udvikling tager endnu længere tid.At give folk det, de ikke ved, de vil have.At minde politikerne om, at en aktiv kulturpolitik er den bedste socialpolitik.At sørge for gode relationer til embedsfolk og politikere.At skabe sammenhæng og forståelse mellem de mange foreninger og lokalefællesskaber.At huske på, at kulturen er den skål, hvoraf vi drikker vort liv.At aflive myterne og sætte janteloven ud af funktion.At have sindsro til at affinde sig med det, man ikke kan ændre og mod til at ændre deting man kan og visdom til at se forskellen.At vælge sine kampe med omhu.At indse, at ”oplyst enevælde” kan være løsningen.At sørge for en aktiv PR-politik.At frygten for ”hvad vil folk sige” og idékvælerne sættes i skammekrogen.At sætte sig mål – at stille krav til hinanden – at vise sammenhold.At vi tør forandringerne og ikke gribes af mismod.At bruge dialogens muligheder og indse, at på tværs er fremad.
Motto: Ingen kan alt.Alle kan noget.Sammen kan vi det hele.Notatet er udarbejdet af Hans Christian Jensen, Janderup.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
101
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Bilag 11. Resume af bogen ”Trods dårlige odds”Bogen er international inspiration til landdistrikterne i en brydningstid. - Fra ca.1990 indførteEU sine Leader programmer med henblik på at skabe et bredere perspektiv for landområdernei EU – et perspektiv med særlig fokus på•forbedret livskvalitet•bedre miljø•diversificering af erhvervslivet - (ikke ensidigt)•turisme og videnserhverv•fra central styring til lokal medbestemmelse•ændring i landbrugsstøtte således, at den kan tilpasses lokale behov og ideer.Eksempler på mere generelle holdninger bag projekter i forskellige lande:Norge:Omfordeling af ressourcer – økonomiske incitamenter f.eks.•differentieret skattepolitik over for virksomheder•udflytning af statslige institutioner•mindre skat for borgere der flytter•gennem lovgivning og gode ideer tilstræbes at fastholde butikker og serviceIrland:har haft stor nedgang i beskæftigelse i landområder•indkomststøtte til landmænd og fiskere gennem tilbudt arbejde for lokalsamfundet,som f.eks. etablering af vandrerstier, naturpleje, socialt arbejde, isolering af ældrehuse, kulturarbejde, spiseordninger og besøgstilbud til ældre etc....•vendt eksklusion til inklusionsEnglandhar dannet ’Rural Pathfinders’•tiltrække midler til området•problemorienterede partnerskaber•finde metoder til at inddrage den enkelte borger og lokalsamfundet•omsætte gode ideer til handling•udbygning af særlige attraktioner - kyststrækninger eller lignendeTysklandfra donor/rådgiver til partner•ændring fra kontrolinstans og finansieringskilde til proceskonsulent og rådgiver•decentralisering af ansvar og projektledelseSverige- de mange foreninger har samlet sig i større organisationer, der også på landsplanvaretager nationale interesser•udvikle foregangs-landsbyer, der skal være modeller for andre landsbyerSkotland– udviklingsselskaber som dynamoer•Disse udviklingsselskaber sætter gang i aktiviteter og ofte større projekter f.eks.adgang til skovene, etablering af mountain cross baner med henblik på udvikling aflivskvalitet og arbejdspladser etc.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
102
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Finlandmange landdistrikter holdes i live ved aktiv etablering af mange second homes•Få restriktioner på sommer- og fritidshuse, og en borger kan eje flere husePræsentation af 6 forskellige projekttyper – 6 forskellige perspektiver1. Fyrtårnsprojekterstor skala – stor effekt – tiltrække opmærksomhed –eks. I Skotland etablering af 400 kilometer lang ’mountain bike’ sti. Se side 70I Cornwall ’Eden ’ projektet med at omdanne et minebrud til park. Se side76I Østrig er bygget en gangbro mellem trætoppe. Se side 882. Sociale projekter omkring identitet og fællesskabsamarbejde mellem borgere, foreninger og samfundetaktivere de lokale ressourcer – skabe sammenhængskrafteks. Tyskland - 3 kvinder har skabt aktiviteter, der tiltrækker turister Se side 92etablering af friskoler, forsamlingshuse, foreninger, spejderorg., klubberetc.borgerejede kooperativer som butikker eller pubs. Se side 98foregangseksempler på miljøprojekter el. lign. Se side 102kobling af hverdagsliv og turisme. Se side 162, 70 og 763. Gør yderområder attraktive for ungealdersgennemsnittet er ofte højere i yderområdertage initiativer, der kan gøre det tiltrækkende for unge at bo i yderdistrikterneeks. I Skotland etablering af 400 kilometer lang ’mountain bike’ sti. Se side 70Surfprojekter. Se side 1124. Udvikling gennem netværkat skabe netværk mellem lokalsamfund eller projektereks. synlighed over for turister. Se side 118festivaler eller særlige markedsdage, FAB – food, artists, books. Se side124etablering af stisystemer. Se side 1285. Fokus på planredskaber og nye former for planlægninggøre planlægning åben for indflydelse og inspirationen inddragende og samarbejdsbaseret tilgang.eks. Stilhedskort, se side 140Fælles ideudvikling og inspiration. Se side 1526. Profilering af et område ved at satse på nicheat sælge sin vare på en let forståelig måde og en god historie og city brandingeks. Sverige Helsingegårdene – et smukt område med tradition i svenskfolkesjæl og i svensk kultur. Se side 124Skotland FAB og etablering af ’mountain bike’ sti. Se side 70 og 102Sverige – fyrtårn nu vandrehjem, markedsfører stilheden og naturen. Seside 158
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
103
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Gotland – designhotel i gammel industrivirksomhed. Se side 162Resume udarbejdet af projektleder Karen Vestergaard-Poulsen, August 2010.
Litteraturhenvisninger1. Trods dårlige odds – OECD – International Inspiration til danske yderomtåder 2010.Udgivet af Realdania som led i projektet Mulighedernes Land.2. Den aktive borger – Mandag Morgen – 20123. Knud Aarup ’Frivillighedens velfærdssamfund’ Forlaget Frydenlund, 20104. ”Vi der bor i Danmark - Danskernes levevilkår” udgivet af Rockwoolfonden, 20115. Vagn Lundbye ”Den kvindelige Saga” Forlaget Lindhardt og Ringhof, juli 2011. (Seresume af bogen på hjemmeside www. aktinord.dk )6. Robert Jungk ”Håndbog i Fremtidsværksted” – Politisk Revy 19847. Nærdemokrati i Udvikling – Udviklingsråd i Varde Kommune 2008. Fritid &Samfund8. Udviklingsråd i Varde Kommune – Udvikling af lokal og styringsnetværk 2011. Fritid& Samfund9. Udviklingsråd – din direkte vej til Indflydelse. www.vardekommune.dk/ur10. Det gode liv i Nordfjord og på Søre Sunnmøre 2010 www.detgodeliv.no11. Konceptet og kriteriemanualer for Blomstrende landsby www.blomstrendelandsby.dk12. Ledelse af frivillige – En håndbog Rie Frilund Skårhøj og Dorte Kappelgaard,Forlaget Ankerhus, 2011.13. Hjemmesiden www.frivillighed.dk om frivilligt, socialt arbejde14. Hjemmesidenwww.rodekors.dkom rekruttering af frivillige.15. Hjemmesidenwww.realdania.dk.16. Eksempel på hjemmeside for lokalsamfund:www.janderup.dk17. Hjemmesiden for Landdistrikternes Fællesråd: www.landdistrikterne.dk.
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
104
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
105
Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund i udkantsområderJanderup, Danmark – Vágur, Færøerne – Isafjordur, Island – Gloppen, NorgeOktober 2012
Rapporten ”Lærings- og inspirationsnetværk for aktive ’ildsjæle’ i 4 nordiske lokalsamfund iudkantsområder” er resultatet af et projekt finansieret af Nordisk MinisterrådNORDPLUS - Nordplus Voksen - som led i programmet for voksnes læring.Rapporten indeholder inspiration og en række konkrete værktøjer til brug for politikere,ildsjæle og frivillige.Rapporten indeholder 10 kapitler:1. Indledning2. Udvikling af lokalsamfund3. Bysamfund i yderområder4. Foreninger, ildsjæle og frivillige5. Lokale initiativer6. Omgivelser7. Arbejdspladser, erhvervsudvikling og turisme8. Børn, unge og uddannelse9. Sundhed og omsorg10. Kultur og fritidsaktiviteterSom bilag til rapporten findes blandt andet:•95 anbefalinger og 47 konkrete forslag til brug for lokalsamfund i yderområder.•Samarbejdsmodel mellem kommune og lokalsamfund•Frivillighedspolitik•Læringsværktøjer som for eksempel Fremtidsværksted og SWOT-analyserHjemmeside: www.aktinord.dk
ISBN 978-87-995747-0-4
Nordisk Ministerråd – NORDPLUS – Nordplus VoksenDet Danske Europa Institut A/S
106
