Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14
ULØ Alm.del Bilag 78
Offentligt
Bredbåndskortlægning 2013
Publikationen kan hentes påErhvervsstyrelsens hjemmeside:www.erst.dk
ISSN: 1903-3761
IndholdsfortegnelseSIDE
ForordHovedresultaterTilgængelighed afdownloadkapacitetTilgængelighed afuploadkapacitetTilgængelighed afbredbåndsinfrastrukturBredbåndsabonnementerUdvikling i priser påbredbåndsmarkedetDanmark i internationalsammenhængMetode og datagrundlagBilag
357
13
1822
30
323438
2
ForordAdgang til en velfungerende bredbåndsforbindelse er fundamentet for vækst ogbeskæftigelse. Det er en forudsætning, at alle husstande og virksomheder harmulighed for at få adgang til tidssvarende internethastigheder, hvis det fuldeudbytte ved digitaliseringen skal indfries. Det gælder fx i forhold til at kunneanvende offentlige og nye digitale tjenester. Adgang til en god digital infrastrukturer ifølge virksomhederne den vigtigste rammebetingelse for yderligeredigitalisering.Regeringen arbejder efter en målsætning om, at alle husstande og virksomhederskal have adgang til bredbånd med hastigheder på mindst 100 Mbit/s download ogmindst 30 Mbit/s upload i 2020. Regeringen præsenterede i marts 2013 udspillet”Bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark” med 22 initiativer til atfremme bredbånds- og mobildækningen i hele landet, ikke mindst i de områder afDanmark, hvor adgangen til bredbånd ikke er tilstrækkelig. Udspillet indeholdteblandt andet et initiativ om en forbedret bredbåndskortlægning.Bredbåndskortlægningen har hidtil været opgjort på postnummerniveau, og det harikke været muligt at få et mere detaljeret billede af den lokale dækning.Erhvervsstyrelsen har derfor i 2013 gennemført et pilotprojekt med det formål atvurdere mulighederne for at forbedre bredbåndskortlægningen.Derfor arbejdes der på at implementere en interaktiv bredbåndskortlægning i2014, der vil give et langt mere detaljeret billede af dækningen med det formål atskabe yderligere gennemsigtighed i forhold til bredbåndsdækningen og givevirksomhederne, forbrugerne og offentlige myndigheder et detaljeret billede afbredbåndsdækningen på lokalt niveau. Det er endvidere planen, at den interaktivekortlægning, vil omfatte dækningen med mobilt bredbånd og mobil tale.Beregning af bredbåndsdækning indebærer risiko for over- eller underestimeringaf dækningen. Dette års beregningsmetode er justeret i forhold til tidligere. Detskyldes, at den hidtidige beregningsmetode er baseret på, at teknologier ofte i etvist omfang supplerer hinanden i et givent postnummer. Et gennemførtpilotprojekt om en ny metode til bredbåndskortlægningen har imidlertid vist, atteknologierne overlapper hinanden i et lidt større omfang end hidtil antaget. Dehistoriske tal er på den baggrund blevet justeret, således at udviklingen for 2010-2012 kan sammenlignes med tallene for 2013. For en uddybende beskrivelse afberegningsgrundlaget, henvises til kapitlet ’Metode og datagrundlag’.
3
Det skal understreges, at kortlægningen estimerer, hvilke hastighederinfrastrukturen understøtter, men ikke hvorvidt de pågældende hastighederkonkret udbydes på nuværende tidspunkt.
4
Hovedresultater•Det estimeres, at der medio 2013 var 70 pct. af husstande og virksomhederi Danmark dækket af en infrastruktur, der muliggjorde enbredbåndsforbindelse på mindst 100 Mbit/s. Det er en fremgang fra sidsteårs 60 pct. Stigningen skyldes især en opgradering af det eksisterendekabel-tv-net.•Opgradering af kabel-tv-nettet ses især på de høje uploadhastigheder, hvor58 pct. af husstande og virksomheder medio 2013 kunne få enuploadhastighed på 30 Mbit/s mod 36 pct. året før.•Dækningen på 30 Mbit/s download estimeres til at være steget med cirka 2procentpoint fra 2012 til 2013.•Det estimeres, at mindre end 10.000 husstande og virksomheder ikke kanfå en dækning på 2 Mbit/s download, mens mindre end 80.000 husstandeog virksomheder ikke har adgang til 2 Mbit/s upload.
Hovedtallene er samlet i nedenstående tabel.HOVEDTAL2010100 Mbit/s download50 Mbit/s download30 Mbit/s download10 Mbit/s download2 Mbit/s download100 Mbit/s upload50 Mbit/s upload30 Mbit/s upload10 Mbit/s upload2 Mbit/s upload2362719099,7222728449020113667779499,9283232549420126070799699,9303636759720137072819699,95558588198
HOVEDRESULTATER
5
METODEDette års beregningsmetode er justeret. Det skyldes, at den hidtidigeberegningsmetode er baseret på at teknologier ofte i et vist omfang supplererhinanden i et givent postnummer. Et gennemført pilotprojekt om en ny metode tilbredbåndskortlægningen har imidlertid vist, at teknologierne overlapper hinanden iet lidt større omfang end antaget.Metoden er justeret således at dækningen for 2 Mbit/s, 10 Mbit/s og 30 Mbit/sdownload baseres på de to mest udbredte teknologier i de enkelte postnumre, mens50 Mbit/s og 100 Mbit/s download er baseret på den mest udbredte teknologi i deenkelte postnumre. Dækningen for 2 Mbit/s og 10 Mbit/s upload er baseret på de tomest udbredte teknologier, mens dækningen for 30 Mbit/s, 50 Mbit/s og 100Mbit/s upload baseres på den mest udbredte teknologi i de enkelte postnumre.Endvidere indgår mobilt bredbånd i dækningsberegninger for 2 og 10 Mbit/sdownload og 2 Mbit/s upload, således at kortlægningen i størst muligt opfangafspejler de hastigheder, der kan fås.Metodikken er indført i 2013 og er i øvrigt korrigeret tilbage i tid.
HOVEDRESULTATER
6
Tilgængelighed afdownloadkapacitetDette kapitel gennemgår tilgængeligheden af bredbånd medberegnede hastigheder på mindst 100, 50, 30, 10 og 2 Mbit/s.TILGÆNGELIGHED AF DOWNLOADKAPACITETDownload er den hastighed, hvormed brugere kan hente data fra internettet. Download erbl.a. relevant, når husstande og virksomheder skal hente mails eller loade film og musik.Tilgængelighed dækker over den andel af husstande og virksomheder, der, eventuelt meden beskeden graveindsats, har mulighed for at få adgang til en bredbåndsinfrastruktur, derkan levere en given bredbåndskapacitet.
Tilgængelighed af 100 Mbit/s download
Figur 1Tilgængelighed af 100 Mbit/sdownload opgjort på postnumre
TILGÆNGELIGHED AF DOWNLOADKAPACITET
7
Det estimeres, at der medio 2013 var omkring 70 pct. af alle danske husstande ogvirksomheder, som kunne få adgang til en bredbåndsforbindelse med en beregnethastighed på mindst 100 Mbit/s. Det er en fremgang på 10 procentpoint i forholdtil året før.Fremgangen skyldes hovedsageligt opgradering af det eksisterende kabel-tv-net tilDOCSIS 3 standarden, jf. boksen på side 17, som giver mulighed for at opnå endownkapacitet på over 100 Mbit/s. Opgraderingen af kabel-tv-nettet begyndte i2011, og med de seneste opgraderinger er godt tre fjerdedele af kabel-tv-nettet nuopgraderet til at kunne levere 100 Mbit/s download.Der er fortsat kun en beskeden andel af de solgte bredbåndsabonnementerne iDanmark, som har en markedsført hastighed på 100 Mbit/s eller derover. Der ersåledes et betydeligt uudnyttet potentiale i den danske bredbåndsinfrastruktur.Der er meget stor forskel på, hvor i landet det var muligt at få en bredbånds-forbindelse på mindst 100 Mbit/s. I store dele af Sydjylland og Midtjylland harover 80 pct. af alle husstande og virksomheder mulighed for at få adgang til 100Mbit/s forbindelser.Omvendt var det på Nordfyn, området øst for Randers, syd for Køge og Bornholmog på en række mindre øer medio 2013 kun i meget begrænset omfang muligt atfå en 100 Mbit/s forbindelse, jf. figur 1.
Tilgængelighed af 50 Mbit/s downloadKnap 72 pct. af alle husstande og virksomheder kunne medio 2013 få adgang tilen bredbåndsforbindelse med en beregnet downloadkapacitet på 50 Mbit/s ellermere. Dette er en fremgang på 2 procentpoint fra sidste års dækningsgrad på 70pct.
TILGÆNGELIGHED AF DOWNLOADKAPACITET
8
Figur 2Tilgængelighed af 50 Mbit/sdownload opgjort på postnumre
Det er kun fibernet og nogle kabel-tv-net, der på nuværende tidspunkt kan levereforbindelser på 50 Mbit/s.Tilgængeligheden af 50 Mbit/s er bedst i dele af Syd-, Midt- og Østjylland samt pådele af Sjælland. København, Århus, Aalborg og Esbjerg hører også til nogle af debedst forsynede områder i landet.De dårligst dækkede områder findes blandt andet på Bornholm og på mindre øersom Samsø og Anholt. Også på Lolland og Langeland, samt enkelte steder iJylland og syd for Køge er dækningen dårligere end landsgennemsnittet.
Tilgængelighed af 30 Mbit/s downloadDet estimeres, at omkring 81 pct. af alle husstande og virksomheder medio 2013kunne få adgang til en bredbåndsforbindelse med en beregnet downloadkapacitetpå 30 Mbit/s eller mere. Året før var tallet 79 pct.30 Mbit/s download kan leveres via både xDSL, kabel-tv-net, fibernet og fastetrådløse forbindelser.
TILGÆNGELIGHED AF DOWNLOADKAPACITET
9
Figur 3Tilgængelighed af 30 Mbit/sdownload opgjort på postnumre
Ligesom med 50 Mbit/s findes de dårligst dækkede områder blandt andet vedRanders, på mindre øer som Samsø, Sejerø og Anholt, samt på dele af Lolland ogLangeland. Også på Bornholm er der flere steder med lav tilgængelighed af 30Mbit/s forbindelser.Der er store lokale forskelle på tilgængeligheden af 30 Mbit/s forbindelser. Debedst dækkede områder findes i Syd- og Midtjylland samt på Østfyn,Nordsjælland og Falster.
Tilgængelighed af 10 Mbit/s downloadDet var medio 2013 muligt for omkring 96 pct. af alle husstande og virksomhederat få en bredbåndsforbindelse med en beregnet downloadkapacitet på 10 Mbit/s.Der er tale om en næsten uændret dækningsgrad i forhold til 2012.Det svarer til, at der var mindre end 130.000 husstande og virksomheder, der ikkehavde mulighed for at få en sådan forbindelse.10 Mbit/s download kan leveres via både xDSL, kabel-tv-net, fibernet og vissetrådløse og mobile teknologier.
TILGÆNGELIGHED AF DOWNLOADKAPACITET
10
Figur 4Tilgængelighed af 10 Mbit/sdownload opgjort på postnumre
Af figur 4 fremgår det, at 520 postnumre har en dækningsgrad på mere end 80 pct.Der er ét postnummer med en dækningsgrad mellem 1 og 20 pct. Dette erVesterborg ved Kalundborg, som har en dækning på 6 pct.
Tilgængelighed af 2 Mbit/s downloadEn forbindelse med en beregnet hastighed på mindst 2 Mbit/s var medio 2013tilgængelig for omkring 99,9 pct. af befolkningen. Dette svarer til, at der varmindre end 10.000 husstande og virksomheder, der ikke havde mulighed for atkunne få en sådan forbindelse.2 Mbit/s download kan leveres via både xDSL, kabel-tv-net, fibernet og vissetrådløse og mobile teknologier.
TILGÆNGELIGHED AF DOWNLOADKAPACITET
11
Figur 5Tilgængelighed af 2 Mbit/s downloadopgjort på postnumre
Næsten alle husstande og virksomheder medio 2013 havde mulighed for at fåadgang til en 2 Mbit/s forbindelse. På Sejerø kan 96 pct. af alle husstande ogvirksomheder få adgang til 2 Mbit/s.
TILGÆNGELIGHED AF DOWNLOADKAPACITET
12
Tilgængelighed afuploadkapacitetSamtlige kort i dette kapitel bygger på beregnede hastigheder ilighed med kortene for downloadkapacitet.TILGÆNGELIGHED AF UPLOADKAPACITETUpload er den hastighed, hvormed brugere kan sende data til andre brugere eller tilservere på internettet. Uploadkapacitet er af betydning, når brugere skal sende mail,uploade billeder og film, deltage i videokonferencer mv.Tilgængelighed dækker over den andel af husstande og virksomheder, der, eventuelt meden beskeden graveindsats, har mulighed for at få adgang til en bredbåndsinfrastruktur, derkan levere en given bredbåndskapacitet.
Tilgængelighed af 100 Mbit/s upload
Figur 6Tilgængelighed af 100 Mbit/supload opgjort på postnumre
TILGÆNGELIGHED AF UPLOADKAPACITET
13
Den samlede beregnede dækning af 100 Mbit/s upload var medio 2013 på 55 pct.,hvilket er en stigning på 25 procentpoint i forhold til 2012.Det er muligt at levere 100 Mbit/s upload gennem fibernettet og gennem kabel-tv-nettet. Opgraderingen af kabel-tv-nettet har således medført mulighed for at opnåhøjere hastigheder.Dækningen med 100 Mbit/s upload er klart bedst i det sydlige Jylland. Der erstørre områder med meget begrænset dækning af 100 Mbit/s uploadkapacitet,hvilket især gælder Fyn, området omkring Randers, Nord- og Østsjælland, samt enrække mindre øer.
Tilgængelighed af 50 Mbit/s uploadBredbåndsforbindelser med mindst 50 Mbit/s upload var medio 2013 tilgængeligfor knap 58 pct. af alle husstande og virksomheder, hvilket er en stigning på 22procentpoint i forhold til dækningen i 2012.
Figur 7Tilgængelighed af 50 Mbit/s uploadopgjort på postnumre
Dækningen af 50 Mbit/s uploadforbindelser er ikke helt identisk med dækningenaf 100 Mbit/s uploadforbindelser (jf. figur 6). Dette skyldes, at det ikke er helekabel-tv-nettet der er opgraderet til at levere høje hastigheder.
TILGÆNGELIGHED AF UPLOADKAPACITET
14
Tilgængelighed af 30 Mbit/s uploadMedio 2013 kunne 58 pct. af husstande og virksomheder få 30 Mbit/s upload.Dette er en stigning i forhold til året før, hvor dækningen var 36 pct.30 Mbit/s upload kan leveres på fibernet samt på opgraderede kabel-tv-net og viafaste trådløse forbindelser. I 2012 var dækningen på 30 Mbit/s upload via kabel-tv-nettet godt 0 pct. mens den i 2013 er steget til godt 40 pct.
Figur 8Tilgængelighed af 30 Mbit/s uploadopgjort på postnumre
Den geografiske tilgængelighed af 30 Mbit/s upload estimeres til at være stort setden samme som tilgængeligheden af 50 Mbit/s upload.
Tilgængelighed af 10 Mbit/s uploadI alt havde omkring 81 pct. af samtlige husstande og virksomheder i Danmarkmulighed for at få en beregnet uploadkapacitet på 10 Mbit/s medio 2013. Dette eren stigning på 6 procentpoint i forhold til sidste år. Stigningen i dækningen af 10Mbit/s upload skyldes, ligesom blandt andet væksten i udbredelse af 100 Mbit/sdownload, en opgradering af eksisterende kabel-tv-net.Dækningen med uploadkapaciteten er lavere end den tilsvarende dækning meddownloadkapacitet. Det skyldes, at det udover fibernet kun er dele af kabel-tv-net,kobbernettet, og de faste trådløse forbindelser, der kan levere uploadhastighederpå mindst 10 Mbit/s, mens tilsvarende downloadhastigheder kan leveres afsamtlige bredbåndsteknologier.
TILGÆNGELIGHED AF UPLOADKAPACITET
15
Figur 9Tilgængelighed af 10 Mbit/s uploadopgjort på postnumre
Figur 9 viser, at der særligt i Syd- og Midtjylland var god dækning med 10 Mbit/supload medio 2013. Årsagen til dette er, at det samtidig er disse områder, derhavde den bedste dækning af fibernet, jf. figur 13.
Tilgængelighed af 2 Mbit/s uploadOmkring 98 pct. af alle husstande og virksomheder i Danmark kunne medio 2013få en bredbåndsforbindelse med en beregnet uploadkapacitet på 2 Mbit/s.Dækningen på 2 Mbit/s upload er tilnærmelsesvis stabil i forhold til 2012. BådexDSL, kabel-tv-net, fibernet og visse trådløse og mobile teknologier kan levere enuploadkapacitet på 2 Mbit/s.
TILGÆNGELIGHED AF UPLOADKAPACITET
16
Figur 10Tilgængelighed af 2 Mbit/s uploadopgjort på postnumre
Figur 10 viser, at særligt store dele af Jylland medio 2013 havde en god dækningmed bredbåndsforbindelse med uploadkapaciteter på mindst 2 Mbit/s, mensdækningen var mindre god i områder på Lolland, Langeland samt på Mors og øersom Sejerø og Fejø.
TILGÆNGELIGHED AF UPLOADKAPACITET
17
Tilgængelighed afbredbåndsinfrastrukturxDSL (kobbernettet)Medio 2013 var xDSL (Digital Subscriber Line) teknologien den mesttilgængelige form for fastnet bredbåndsforbindelse i Danmark.XDSLxDSL (Digital Subscriber Lines) er betegnelsen for en digital adgangsteknologi, der givermulighed for at bruge den traditionelle kobberbaserede telefonforbindelse tildatatransmission. Der er flere forskellige varianter. ADSL (Asymmetric Digital SubscriberLines) er den mest udbredte variant af xDSL-teknologien.
Figur 11Tilgængelighed af xDSLopgjort på postnumre
98 pct. af alle husstande og virksomheder i Danmark kunne medio 2013 få enxDSL-forbindelse med en beregnet hastighed på mindst 2 Mbit/s.Der er således dækning i alle dele af landet.
TILGÆNGELIGHED AF BREDBÅNDSINFRASTRUKTUR
18
Kabel-tv-netAndelen af husstande og virksomheder med mulighed for bredbånd gennem kabel-tv-net er på godt 63 pct. Dette er en lille stigning i forhold til 2012.KABEL-TV-NETKabel-tv-nettet er oprindeligt bygget til at sende tv-signaler. Flere steder tilbydesinternetforbindelser via kabel-tv-net ved hjælp af den såkaldte DOCSIS 3 standard, somgiver mulighed for at opnå download- og uploadkapacitet på over 100 Mbit/s.Bredbånd over kabel-tv-nettet en delt kapacitet. Det betyder, at hastigheden påforbindelsen er afhængig af antallet af samtidige brugere, hvilket skyldes, at kabel-tv-nettetoprindeligt er konstrueret til at distribuere tv og ikke dataoverførsel. Der er i udbydernesindberetning taget højde for, at bredbånd over kabel-tv-net er en delt kapacitet.
Figur 12Tilgængelighed af kabel-tv-netopgjort på postnumre
Ovenstående kort viser, at tilgængeligheden af bredbånd via kabel-tv-net er særligstor i og omkring de største byer i Danmark. I flere af de store byer er der lige sågode muligheder for bredbånd via kabel-tv-net som gennem kobbernettet.
TILGÆNGELIGHED AF BREDBÅNDSINFRASTRUKTUR
19
FibernetFibernettet i Danmark er blevet udbygget kraftigt gennem de seneste år. Såledesvar der medio 2013 knap 43 pct. af alle husstande og virksomheder i Danmark, derhavde mulighed for at få adgang til en fiberforbindelse i forhold til knap 41 pct.året før. Fibernet inkluderer i denne sammenhæng også LAN-forbindelser baseretpå fiber. I 81 postnumre var det i 2013 ikke muligt at få fiber. Disse postnumrefordeler sig specielt øst for Randers, på Nordfyn, Nord-, Øst- og Sydsjælland,samt på de mindre øer og Bornholm.FIBER OG LANFiber: I fiberkabler transmitteres data i form af lyssignaler, hvilket giver en datahastighed,der overstiger de traditionelle kobberforbindelser. Ud over høje hastigheder, som kan værepå over 1 Gbit/s, er fiberforbindelser oftest symmetrisk. Det betyder, atdownloadkapaciteten svarer til uploadkapaciteten, hvilket er væsensforskelligt fra andreformer for bredbånd, hvor uploadkapaciteten oftest er markant lavere enddownloadkapaciteten.LAN: Husstande i boligforeninger og kollegier mv. kan via et internt lokalnet (Local AreaNetwork) deles om en fælles internetforbindelse, baseret på fx fiber, faste trådløseforbindelser eller xDSL. Lokalnettet kan være såvel kabelbaseret som trådløst. Densamlede kapacitet i LAN-nettet skal deles mellem de enkelte husstande, der er tilsluttetnettet.
Figur 13Tilgængelighed af fiberopgjort på postnumre
Fiber udrulles ikke ensartet i landet, blandt andet fordi en stor del af udrulningenudføres af lokale elselskaber. Dette har medført, at fiber især er udbredt i storedele af Jylland og afgrænsede områder på Fyn og Sjælland.
TILGÆNGELIGHED AF BREDBÅNDSINFRASTRUKTUR
20
Mobilt bredbåndMOBILT BREDBÅNDMobilt bredbånd dækker over flere systemer, heriblandt UMTS/HSPA, CDMA2000 og LTE.Kapaciteten på mobilt bredbånd afhænger af flere faktorer, såsom antallet af samtidigebrugere, afstand til masten, om brugeren er i bevægelse, vejrforhold samt om signaletforstyrres af landskab eller bygninger. Den enkelte bruger på LTE vil i praksis opleve endownloadkapacitet på mellem 5-30 Mbit/s. Mens en bruger på UMTS/HSPA og CDMA2000vil opleve en downloadkapacitet på mellem 5-15 Mbit/s.
Figur 14Tilgængelighed af mobilt bredbåndopgjort på postnumre
Det er beregnet, at knap 22 pct. af alle husstande og virksomheder medio 2013samtidig kunne have adgang til mobilt bredbånd med en beregnetminimumshastighed på 2 Mbit/s1. En lignende beregning på 2012 datagrundlagetfor mobilt bredbånd gav en dækning på knap 17 pct. medio 2012. Kapaciteten ersåledes steget kraftigt i mobilnettet.Da mobilt bredbånd er en delt kapacitet, jf. boksen ovenfor, kan flere end 22 pct.af husstande og virksomheder godt være på samtidig, men dette kan resultere ilangsommere hastigheder for den enkelte bruger.
1
For bedst at kunne sammenligne den mobile bredbåndsdækning med dækningen af fastnetteknologier, er derudviklet en kapacitetskorrigeret opgørelsesmetode til kortlægningen.
TILGÆNGELIGHED AF BREDBÅNDSINFRASTRUKTUR
21
BredbåndsabonnementerDette kapitel gennemgår udviklingen i danske husstande ogvirksomheders optag af bredbåndsforbindelser. En uddybendeopgørelse kan findes i telestatistikken for 1. halvår 2013, som kanfindes hererst.dkDet bemærkes, at til forskel fra kapitlerne om tilgængelige hastigheder, der erbaseret på beregnede hastigheder, behandler dette kapitel markedsførtehastigheder, jf. Forbrugerombudsmandens retningslinier.
UdbredelseUDBREDELSE OG BREDBÅNDUdbredelse dækker over det antal husstande og virksomheder, der har købt enbredbåndsforbindelse, der er tilsluttet internettet.Der findes ikke en entydig definition på bredbånd. EU-Kommissionen definerer bredbåndsom en forbindelse med en downloadkapacitet på mindst 144 kbit/s, mens OECD har satgrænsen ved 256 kbit/s. Til sammenligning kan ”smalbånd” såsom analogt telefonmodemog ISDN maksimalt opnå en downloadkapacitet på 128 kbit/s.I kapitlet om ’Bredbåndsabonnementer’ anvendes EU-Kommissionens bredbåndsdefinitionpå mindst 144 kbit/s.
Pr. 30. juni 2013 var der 2.263.000 faste bredbåndsabonnementer2i Danmark,hvilket svarer til 40,3 bredbåndsforbindelser pr. 100 indbyggere, eller at 78 pct. afalle husstande og virksomheder havde en bredbåndsforbindelse.
2
Faste bredbåndsforbindelser defineres her som forbindelser med mindst 144 kbit/s download kapacitet.
BREDBÅNDSABONNEMENTER
22
Figur 15Udbredelse af bredbåndopgjort på postnumre
Ovenstående kort viser antallet bredbåndsforbindelser i Danmark fordelt påpostnumre medio 2013. Heraf fremgår det, at der generelt er en meget ensartetudbredelse af bredbånd i det meste af landet.
BREDBÅNDSABONNEMENTER
23
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Figur 16Udbredelsesgraden i postnumre2006-2012
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Postnumre med udbredelsesgrad på 0-50 %Postnumre med udbredelsesgrad på 65-80 %
Postnumre med udbredelsesgrad på 50-65 %Postnumre med udbredelsesgrad på 80-1 %00
Som det fremgår af figur 16, har der siden 2006 generelt været en positivudvikling i antallet af postnumre med en udbredelse på mellem 80 og 100 pct., fraca. 29 pct. i 2012 til knap 34 pct. i 2013. Medio 2013 var der 10 postnumre meden udbredelsesgrad på under 50 pct.
BREDBÅNDSABONNEMENTER
24
Tusinde2.500
2.000ØvrigeFiber
1.500
Kabel
1.000
xDSL500
01. H. 2003 H. 2004 H. 2005 H. 2006 H. 2007 H. 2008 H. 2009 H. 2010 H. 2011 H. 2012 H. 20131.1.1.1.1.1.1.1.1.1.
Figur 17Fastnet bredbåndsabonnementeropgjort på teknologier, 2003-2013
Figur 17 viser udviklingen i udbredelsen af faste bredbåndsforbindelser i Danmarkde seneste ti år fordelt på teknologier. Heraf fremgår det, at antallet affiberabonnementer har været stødt stigende, mens antallet af xDSL-abonnementerde seneste par år har været faldende.De seneste to år har væksten i mobile bredbåndsabonnementer været betydeligtstørre end væksten i de faste forbindelser. I juni 2013 var der knap 1.040.000mobile bredbåndsabonnementer, som udelukkende blev anvendt til datatrafik.Antallet af abonnementer med mobilt bredbånd er vokset med knap 22 pct. fraførste halvår 2011 til første halvår 2013, mens faste bredbåndsforbindelser isamme periode er steget med ca. 5 pct.Herudover var der medio 2013 1.220.000 mobile bredbåndsabonnementer i formaf tillægsabonnementer til et almindeligt mobilabonnement. Dette er en stigningpå ca. 14 pct. fra 1.073.000 medio 2012. Denne type abonnementer er solgt tilbrug for mobiltelefoner, der kan tilgå internettet, og illustrerer populariteten afmobiltelefonen som adgangsvej til nettet.
BREDBÅNDSABONNEMENTER
25
DownloadkapacitetDe faste bredbåndsabonnementer oplever en fortsat vækst i de markedsførtehastigheder, hvilket fremgår af nedenstående figur.
100%
Min. 50 Mbit/sMin. 30 Mbit/s, under50 Mbit/s
Min. 50 Mbit/sMin. 30 Mbit/s, under50 Mbit/s
Min. 50 Mbit/sMin. 30 Mbit/s, under50 Mbit/s
80%
60%
Min. 10 Mbit/s, under30 Mbit/s
Min. 10 Mbit/s, under30 Mbit/sMin. 10 Mbit/s, under30 Mbit/s
40%
20%
Min. 4 Mbit/s, under10 Mbit/s
Min. 4 Mbit/s, under10 Mbit/s
Min. 4 Mbit/s, under10 Mbit/sUnder 4 Mbit/s1. H. 2013
Under 4 Mbit/s0%
Under 4 Mbit/s2. H. 2012
Figur 18Udvikling i downloadkapacitet
1.H.2012
For solgte abonnementer var en markedsført hastighed på mindst 10 Mbit/s ogunder 30 Mbit/s den mest udbredte downloadkapacitet medio 2013.Der er fortsat en relativt begrænset andel af bredbåndsabonnementer, der sælgesmed en markedsført downloadkapacitet på mindst 50 Mbit/s, på trods af at denneandel er steget markant det seneste år. Andelen af abonnementer medmarkedsførte hastigheder på under 10 Mbit/s er det seneste år faldet markant.Af abonnementerne med en markedsført downloadkapacitet på mindst 10 Mbit/sog under 30 Mbit/s er 63 pct. xDSL abonnementer, 27 pct. er kabel-tv-netabonnementer, 6 pct. er fiberabonnementer og 4 pct. er faste trådløse forbindelserog LAN abonnementer.Omvendt er over 48 pct. af abonnementerne med en kapacitet på over 50 Mbit/sbaseret på kabel-tv-net, imens 24 pct. er baseret på fiber og 25 pct. er baseret påLAN, som i høj grad gør brug af fiber. Dette illustrerer, at det er helt andreteknologier, der dominerer de højeste kapaciteter.Udviklingen med stadig højere markedsførte downloadkapaciteter fremgårligeledes af, udviklingen i mediankapaciteten, der er vist i figur 19.
BREDBÅNDSABONNEMENTER
26
22,020,020,418,018,216,015,714,012,017,3
12,6
10,09,68,08,16,04,02,00,03,10,57,26,44,60,70,70,80,91,01,31,41,61,81,91,98,8
Figur 19Udvikling i medianen påmarkedsførte download- oguploadkapaciteter
2. H.2007
1. H.2008
2. H.2008
1. H.2009
2.H.2009
1.H.2010
2.H.2010
1.H.2011
2.H.2011Upstream
1.H.2012
2. H.2012
1. H.2013
Downstream
MEDIANHASTIGHEDMedianhastigheden er den hastighed, hvor halvdelen af abonnementerne enten harsamme eller højere hastighed, og halvdelen enten har samme eller lavere hastighed.Medianen giver på den måde et estimeret billede af den typiske markedsførte hastighed.Den er udregnet på baggrund af det samlede antal bredbåndsabonnementer i Danmark fraandet halvår 2007 til første halvår 2012.
Mediankapaciteten for download er det seneste år steget med 3,1 Mbit/s, fra 17,3Mbit/s til 20,4 Mbit/s. Dette svarer til en vækst på knap 20 pct. I samme periode ermedianen for uploadkapaciteten ligeledes steget, men med blot 0,1 Mbit/s, hvilketsvarer til en vækst på knap 8 pct. Forskellen mellem væksten i download ogupload skyldes i høj grad, at de fleste teknologier ikke kan levere symmetriskehastigheder.
BREDBÅNDSABONNEMENTER
27
Mbit/s
4036,83535,6
30
2520,42016,415
24,2
24,2 23,9
10
51,91,61,9
Figur 20Upload og downloadmedianhastighed fordelt påteknologier
0I altDownstream
xDSL
KabelmodemUpstream
Fiber
LAN
I figur 20 fremgår forskellen mellem medianen på download- oguploadhastighederne, for de forskellige teknologier. Fiber og LAN, hvorsidstnævnte i høj grad er baseret på fiber, er de eneste teknologier, hvoruploadhastigheden er næsten den samme som downloadhastigheden.
BREDBÅNDSABONNEMENTER
28
UploadkapacitetDen markedsførte uploadkapacitet på fastnetbredbåndsabonnementer stigerligeledes, hvilket fremgår af nedenstående figur.
100%Min. 30 Mbit/sMin. 10 Mbit/s, under30 Mbit/s80%Min. 2 Mbit/s, under10 Mbit/sMin. 30 Mbit/sMin. 10 Mbit/s, under30 Mbit/sMin. 30 Mbit/sMin. 10 Mbit/s, under30 Mbit/s
Min. 2 Mbit/s, under10 Mbit/s
Min. 2 Mbit/s, under10 Mbit/s
60%
40%
Mindst 1 Mbit/s,under 2 Mbit/s
Mindst 1 Mbit/s,under 2 Mbit/s
Mindst 1 Mbit/s,under 2 Mbit/s
20%Mindst 512 kbit/s,under 1 MbitsUnder 512 kbit/s1.H.2012Mindst 512 kbit/s,under 1 MbitsUnder 512 kbit/s2.H.2012Mindst 512 kbit/s,under 1 MbitsUnder 512 kbit/s1.H.2013
0%
Figur 21Udvikling i uploadkapacitet
Væksten er primært drevet af en stigning i antallet af abonnementer med enmarkedsført upload kapacitet på mere end 10 Mbit/s. Antallet af abonnementermed en markedsført uploadkapacitet på under 1 Mbit/s udgør nu kun omkring 16pct. af alle bredbåndsabonnementer.Grunden til de relativt lave markedsførte uploadkapaciteter i forhold til de højedownloadkapaciteter skal findes i hvilke teknologier, der er de mest udbredte.xDSL og kabel-tv-net er i øjeblikket de mest udbredte teknologier, men dissegiver kun mulighed for forholdsvis lave uploadkapaciteter med den nuværendefordeling af trafikken. Fiberforbindelser er derimod ofte symmetriske, hvilketgiver mulighed for identiske upload- og downloadkapaciteter.At fiberabonnementer ofte er symmetriske ses på de forskellige teknologiers andelaf abonnementer med en markedsført uploadkapacitet på mindst 10 Mbit/s. Herudgør fiberabonnementer mere end 65 pct., mens de til sammenligning kun udgørknap 13 pct. af samtlige bredbåndsabonnementer. LAN, som ofte er fiberbaseret,udgør ca. 22 pct. af abonnementerne med en uploadkapacitet på over 10 Mbit/s.
BREDBÅNDSABONNEMENTER
29
Udvikling i priser påbredbåndsmarkedetDette kapitel gennemgår udviklingen i priser for udvalgtebredbåndshastigheder. I nedenstående tabeller vises prisudviklingenfor det billigste tilbud .3
Prisudvikling på markedsførte hastigheder med et ubegrænset forbrug (flatrate)4:PRISUDVIKLING, BILLIGSTE ABONNEMENT10/1 Mbit/s20092010201120122013249 kr.179 kr.179 kr.199 kr.199 kr.20/2 Mbit/s348 kr.298 kr.249 kr.249 kr.249 kr.50 Mbit/s---329 kr.299 kr.100 Mbit/s---249 kr.249 kr.
På 10/1, 20/2 og 100 Mbit/s er prisen kun fra juli 2012 til juli 2013 kun faldet medinflationen.PRISÆNDRINGER, PCT.10/1 Mbit/s2009-2013Løbende priserFaste priser2012-2013Løbende priserFaste priser- 20-260-120/2 Mbit/s-28-34-0-150 Mbit/s---0,9-10100 Mbit/s--0-1
Udviklingen på bredbåndsområdet er de seneste år blandt andet karakteriseret ved,at der udbydes stadigt større hastigheder. Det sker i praksis ofte ved, at udbyderneopgraderer kundernes forbindelser til uændrede abonnementspriser. Dervedudmøntes prisfaldet ikke i en lavere månedlig betaling, men omsættes i stedet tilen forbedret tjeneste til samme pris.For de lavere hastigheder - 10 og 20 Mbit/s forbindelserne - er prisen uændretinden for det sidste år.Alle beløb er baseret på priser per 1. juli det pågældende år. En eventuel omkostning til bærelinie er ikke medtaget.For 10 og 20 Mbit/s forbindelserne er det landsdækkende abonnementer, og derved forstås abonnementer, somudbydes til mindst 80 pct. af befolkningen.43
UDVIKLING I PRISER PÅ BREDBÅNDSMARKEDET
30
For bredbånd med højere hastigheder end 20 Mbit/s, flere teknologier og ikkenødvendigvis landsdækkende udbud, kan en markedsført 50 Mbit/s ADSLforbindelse fås til 299 kroner (499 kr. i 2012), en kabelmodem forbindelseligeledes til 299 kr. (mellem 329 – 399 kroner i 2012) og en fiberforbindelse tilomkring 399 kroner (også 399 kroner i 2012).For hastigheder på omkring 100 Mbit/s ligger prisen for en kabelmodemforbindelse fortsat på 399 kroner og en fiberforbindelse uændret på omkring 499kroner.
UDVIKLING I PRISER PÅ BREDBÅNDSMARKEDET
31
Danmark i internationalsammenhængOECD’s opgørelse over udbredelsen af faste bredbåndsforbindelser imedlemslandene fra udgangen af 2012 viser, at Danmark er blandt de OECD-lande, der har den højeste udbredelse af faste bredbåndsforbindelser.Schweiz, Holland og Danmark udgør top tre med en bredbåndspenetration påmellem 38,8 og 43,4 faste bredbåndsabonnementer per 100 indbyggere, hvilket eren del højere end OECD-gennemsnittet på 26,3.BREDBÅND’Danmark i international sammenhæng’ er baseret på statistikker fra OECD, og bredbånder derfor defineret som en markedsført forbindelse på mindst 256 kbit/s download.I OECD’s bredbåndspenetration er WiMAX og WiFi ikke inkluderet under fastebredbåndsforbindelser, men derimod som en del af mobile/trådløse bredbåndsforbindelser.
Figur 22Penetrationen af fastebredbåndsforbindelser i OECD,ultimo 2012
Som det fremgår af ovenstående, har Danmark en mindre fiberpenetration endeuropæiske lande som Sverige, Norge og Estland samt en hel del mindre endasiatiske lande som Sydkorea og Japan.
DANMARK I INTERNATIONAL SAMMENHÆNG
32
Figur 23Penetration af mobilt/trådløstbredbånd i OECD, ultimo 2012
I slutningen af 2012 havde Danmark den femte højeste udbredelse afmobilt/trådløst bredbånd i OECD, med 97,2 mobile/trådløsebredbåndsabonnementer per 100 indbyggere. Dette er lavere end blandt andetFinland og Sverige, hvor penetration var omkring 105 ultimo 2012.
DANMARK I INTERNATIONAL SAMMENHÆNG
33
Metode og datagrundlagDatagrundlagKortlægningen er baseret på data indhentet fra relevante internetudbydere og ejereaf bredbåndsinfrastruktur medio 2013. Selvom der løbende er fokus på nyeselskaber, kan der forekomme selskaber, der ikke er inkluderet idataindsamlingen.
DetaljeringsgradBredbåndskortlægningen har siden 2006 fremstillet udbredelsen af bredbånd påpostnummerniveau. Postnumre består ofte både af områder med tæt bebyggelse ogområder med mindre tæt bebyggelse – for eksempel en by og dens opland. Dendækningsgrad, der er vist på kortene, er et estimat for den samlede dækning forhele postnummeret. Der kan imidlertid være stor forskel på dækningen iforskellige dele af postnummeret.
Beregnede hastighederSamtlige tilgængelighedskort i bredbåndskortlægningen bygger på netejernesindberetninger af hastigheder, som de forventer infrastrukturen reelt kanunderstøtte medio 2013. Der kan således være accessteknologier, dermarkedsføres med hastigheder højere end de hastigheder, der gengives i kortene,og omvendt kan der være områder, hvor accessteknologierne ikke markedsførerstil deres fulde potentiale.Selvom der tilstræbes størst mulig præcision, er indberetningerne ofte baseret påteoretiske beregninger af accessnettenes kapacitet og kvalitet. Derfor vil defaktiske hastigheder stadig kunne afvige fra de indberettede.For xDSL indberettes andelen af aktive linjer i et postnummer, igennem hvilke enslutbruger kan tilbydes en garanteret båndbredde. For kabel-tv-net, fibernet ogLAN-net indberettes mængden af husstande og virksomheder, hvortil der kanleveres en bredbåndsforbindelse med en given hastighed.Denne metode er anvendt for at sikre en teknologineutral indsamlingsmetode, dergiver mulighed for bedst muligt at sammenligne teknologierne.
METODE OG DATAGRUNDLAG
34
Samlet dækning af 100, 50, 30, 10 og 2 Mbit/sKortlægningen af den samlede tilgængelighed er baseret på en antagelse om, atde respektive bredbåndsteknologier supplerer hinanden i de respektivepostnumre.Konkurrerende teknologier som fiber, kabel-tv-net, faste trådløse forbindelser ogmobilt bredbånd bliver stadig mere udbredte – også der, hvor kobbernettet ikke ertilstrækkeligt udbygget til at understøtte bredbånd med højere hastigheder. Derudarbejdes separate opgørelser for de enkelte teknologier, som derefterkombineres til et samlet dækningskort.Det skal understreges, at den samlede dækning er at betragte som et kvalificeretestimat, hvorfor den anvendte metode kan indebære over- eller underestimering afdækningen i de enkelte postnumre, idet der delvist er tale om teoretiskeberegninger.Dette års beregningsmetode er justeret. Det skyldes, at den hidtidigeberegningsmetode er baseret på, at teknologier ofte i et vist omfang supplererhinanden i et givent postnummer. Et gennemført pilotprojekt om en ny metode tilbredbåndskortlægningen har imidlertid vist, at teknologierne overlapper hinandeni et lidt større omfang end antaget. Metoden er justeret, således at dækningen for 2Mbit/s, 10 Mbit/s og 30 Mbit/s download baseres på de to mest udbredteteknologier i de enkelte postnumre, mens 50 Mbit/s og 100 Mbit/s download erbaseret på den mest udbredte teknologi i de enkelte postnumre. Dækningen for 2Mbit/s og 10 Mbit/s upload er baseret på de to mest udbredte teknologier, mensdækningen for 30 Mbit/s, 50 Mbit/s og 100 Mbit/s upload baseres på den mestudbredte teknologi i de enkelte postnumre. Dette vil formentlig resultere i enunderestimering af dækningen i de postnumre hvor teknologien ikke overlapperhinanden, men derimod supplerer hinanden.Endvidere indgår mobilt bredbånd i dækningsberegninger for 2 og 10 Mbit/sdownload og 2 Mbit/s upload, således at kortlægningen i størst muligt omfangafspejler de hastigheder, der kan fås.Denne metodik er indført i 2013 og er i øvrigt korrigeret tilbage i tid.Erhvervsstyrelsen har gennemført et pilotprojekt, der har undersøgt mulighedernefor at udvikle en mere detaljeret metode til beregning af dækningsgrader.Pilotprojektet er gennemført i 2013, og det er efterfølgende vurderet, at nye, meredetaljerede metoder skal implementeres i bredbåndskortlægningen fremover.På grund af usikkerheden i beregningerne kan det ikke garanteres, at der erpostnumre, hvor der er fuld dækning. Der opereres derfor med en kategori afpostnumre, hvor mindst 99 pct. af alle husstande og virksomheder har adgang tilbredbånd.
METODE OG DATAGRUNDLAG
35
Tilgængelighed af xDSLKortet, der viser tilgængeligheden af xDSL, er beregnet på baggrund af TDC'sindberetning af, hvor mange af de aktive kobberlinjer i et givent postnummer, derkan forsynes med xDSL-forbindelser med en kapacitet på mindst 2 Mbit/s. TDCoplyser at have etableret mindst én kobberlinje til alle sædvanlige adresser iDanmark eller under forsyningspligten at kunne etablere en sådan linje. Detantages i beregningerne, at kvaliteten af disse linjer svarer til de aktivekobberlinjer.
Tilgængelighed af kabel-tv-netTilgængeligheden af kabel-tv-net er baseret på udbydernes oplysninger omantallet af husstande og virksomheder med kabel-tv-net eller fællesantenneanlæg,der kan levere en bredbåndsforbindelse i de respektive postnumre.I visse tilfælde strækker kabel-tv-anlæg sig over to eller flere postnumre. Isådanne tilfælde er det enkelte anlæg opgjort under anlæggets primærepostnummer. Dette søges begrænset ved at kræve mere detaljerede data fra derespektive udbydere.
Tilgængelighed af fiberTilgængeligheden af fiber er beregnet ud fra antallet af tilgængeligefibertilslutninger i et givent postnummer. Tilgængeligheden af fiber er udregnetmed udgangspunkt i de allerede etablerede fibernet (FTTH, fiber til erhverv ellerLAN-net baseret på fiberforbindelser), samt ’homes passed’: husstande ogvirksomheder, der vil kunne tilsluttes bredbåndsnettet med en beskedengraveindsats i form af for eksempel etablering af forbindelse fra hus til grundskeleller tilsvarende.
Tilgængelighed af mobilt bredbåndMobilt bredbånd er inkluderet i bredbåndskortlægningen på en sådan måde, at debliver så sammenlignelige med fastnetforbindelserne som muligt.På denne type forbindelse er arealmæssig dækning ikke et velegnet mål for denoplevede hastighed af bredbåndsforbindelsen.Kapaciteten på mobilt bredbånd afhænger af flere faktorer. Kapaciteten i en mastdeles af de samtidige brugere, hvilket betyder, at hastigheden falder, når antallet afbrugere stiger. Dertil har afstand til masten, vejrforhold samt om signaletforstyrres af landskab eller bygninger også betydning. Yderligere gælder det, atbevægelse vil have indflydelse på den oplevede hastighed.
METODE OG DATAGRUNDLAG
36
Beregningen af dækningen med mobilt bredbånd er i 2013-udgaven afbredbåndskortlægningen blevet opdateret, således at mobilt bredbånd kun ermedtaget for 2 og 10 Mbit/s download og 2 Mbit/s upload.
Udbredelse af bredbåndDen samlede udbredelse af bredbånd på postnummerniveau er beregnet ud fra detsamlede antal abonnementer på xDSL, kabel-tv-net, fiber, LAN, og faste trådløseforbindelser.Kortet inkludererikkemobilt bredbånd, da Erhvervsstyrelsen ikke indsamleroplysninger på postnummerniveau for solgte mobile bredbåndsabonnementer.Dette skyldes, at mobile bredbåndsbrugere ofte netop er mobile, og således ikkebegrænser deres anvendelse til en bestemt fysisk placering.
METODE OG DATAGRUNDLAG
37
BilagDækningsgrader baseret på beregningsmetode anvendt i årene2010-2012, hvor samtlige teknologier supplerer hinanden:
HOVEDTAL2010100 Mbit/s download50 Mbit/s download30 Mbit/s download10 Mbit/s download2 Mbit/s download100 Mbit/s upload50 Mbit/s upload30 Mbit/s upload10 Mbit/s upload2 Mbit/s upload2568749299242930459020113874809699,9303435569720126577839799,9323839799720137679839899,96166668498
BILAG
38
