Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14
ULØ Alm.del Bilag 74
Offentligt
NOTAT
Naturplanlægning,naturprojekter og skovJ.nr. NST-901-00204Ref. CLJ, red. MASCHDen 29. november 2013
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETSEUROPAUDVALGKommissionens meddelelse om en ny EU-skovstrategi forskove og den skovbaserede sektor - KOM (2013)659 samtRådets konklusioner1. Resumé
Meddelelsen:
Formålet med meddelelsen er, at fastlægge en ny EU-strategi forskove og den skovbaserede sektor. Strategien vil skulle afløse den gældende EU-skovbrugsstrategi, som er en resolution fra Rådet fra 1998.I meddelelsen udstikkes overordnede vejledende principper og mål forforvaltning af skovene og den skovbaserede sektor frem mod 2020 samtstrategiske retningslinjer for aktiviteter, der er samlet omkring ottesammenhængende prioritetsområder. Disse dækker både indsatser somKommissionen agter at gennemføre, indsatser som gennemføres afKommissionen sammen med medlemsstaterne samt indsatser sommedlemsstaterne tilskyndes til at gennemføre. Centrale emner i strategien erudvikling af et multifunktionelt og dokumenterbart bæredygtigt skovbrug i EUsamt styrkelse af en ressourceeffektiv optimering af bidraget fra skove ogskovsektoren til udvikling af landdistrikter, vækst og jobskabelse. Der er ogsåfokus på midler til sikring af skovenes økosystemstjenester, herunder styrketbeskyttelse af skovenes biodiversitet, ligesom der er fokus på at styrke det globaleansvar for skovene og fremme af bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrugaf skovprodukter.Rådskonklusioner:
Formandskabet har fremlagt udkast til rådskonklusionerom meddelelsen. Rådskonklusionerne forventes vedtaget på et kommenderådsmøde. Konklusionsudkastet udstikker sigtelinjer for prioriteringen afindsatserne og for arbejdsdelingen mellem medlemslandene og Kommissionen -med særlig vægt på nærhedsprincippet.Konklusionerne har ikke miljømæssige, lovgivningsmæssige eller økonomiskekonsekvenser. Regeringen er overordnet enig i behovet for sammenhængende ogmålrettede indsatser, der kan understøtte et multifunktionelt og bæredygtigtskovbrug i EU-landene og handel med demonstrerbart bæredygtigt produceredeskovprodukter.Regeringen ser et behov for at understøtte en balanceret tilgang tilskovforvaltning, hvor hensyn til skovenes beskyttelse, herunder af biodiversitet,klimahensyn og varetagelse af sociale hensyn går hånd i hånd med enbæredygtig udnyttelse, herunder med gode generelle rammevilkår forskoverhvervene og den skovbaserede sektor.
2. BaggrundMeddelelsenKommissionen sendte den 20. september 2013 ovennævnte meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det europæiske økonomiske og sociale udvalg ogregionsudvalget (i det følgende blot kaldt meddelelsen).Udkast til RådskonklusionerDet litauiske formandskab har i Rådets skovgruppe fremlagt et første udkast tilrådskonklusioner mhp. vedtagelse i Rådet (landbrug og fiskeri) ultimo 2013.3. Formål og indholdMeddelelsenKommissionen ser et behov for en strategi for skove og den skovbaserede sektormed henvisning til, at der ikke findes en fælles EU-skovpolitik eller vejledenderammer for skovrelaterede spørgsmål. Formålet med strategien er, at placereskovene og skovsektoren centralt på vejen frem mod en grøn økonomi og atevaluere de produkter, som skovene kan levere på en bæredygtig måde – samtidigmed at deres beskyttelse sikres. Strategien vil skulle afløse den gældendeskovbrugsstrategi for EU, som er en resolution fra Rådet fra 1998.I meddelelsen udstikkes nogle overordnede vejledende principper og mål forforvaltning af skovene og den skovbaserede sektor frem mod 2020 samt en rækkestrategiske retningslinjer for aktiviteter, der er samlet omkring ottesammenhængende prioritetsområder.Vejledende principperMeddelelsen foreslår følgende tre overordnede principper for forvaltning af skoveog den skovbaserede sektor i EU:Bæredygtig skovforvaltning og skovenes mangeartede funktioner, forsyning afvarer og tjenester på en afbalanceret måde og sikring af skovenes beskyttelseRessourceeffektivitet, optimering af bidraget fra skove og skovsektoren tiludvikling af landdistrikter, vækst og jobskabelseEt globalt ansvar for skovene og fremme af bæredygtig produktion ogbæredygtigt forbrug af skovprodukter.
2020-målMeddelelsen foreslår som et overordnet mål frem mod 2020, at det sikres ogpåvises, at alle skove i EU forvaltes efter principperne for bæredygtigskovforvaltning, og at EU's bidrag til fremme heraf og til begrænsning afskovrydningen på globalt plan styrkes. Som midler peges på, at EU bidrager til atafbalancere skovenes forskellige funktioner, imødekomme efterspørgsel og sikrevitale økosystemtjenester samt at understøtte, at skovsektoren kan yde etkonkurrencedygtigt og bæredygtigt bidrag til den biobaserede økonomi.Prioritetsområder og strategiske retningslinjerMeddelelsen udstikker i alt 42 ”strategiske retningslinjer”, som er fokuseretomkring nedenstående otte overordnede prioritetsområder (nr. 1 - 8).1.Støtte til befolkninger i landdistrikter og i byer2
Kommissionen tager afsæt i at samfundet har et voksende behov for skove, at enstor del af landdistrikterne er dækket af skove, og at skove er vigtige for bådeøkonomi og beskæftigelse for befolkningerne i disse områder. Meddelelsen peger iden sammenhæng bl.a. på et behov for at fremme modernisering af skovbrugs-teknologi, sektorens bidrag til bioøkonomien, skovenes miljøværdi ogmodstandsdygtighed overfor klimaændringer, realisering af natur- ogbiodiversitetsmål, bevaring af genetiske ressourcer, beskyttelse af skove oginformation om skove samt etablering af nye skov- og skovlandsbrugssystemer.De strategiske retningslinjer sigter dels mod indsatser, som medlemsstaternetilskyndes at iværksætte alene, dels indsatser som Kommissionen ogmedlemsstaterne kan/bør udføre sammen. De inkluderer en henstilling om, atmedlemsstaterne gør brug af midler til landdistriktsudvikling til skovrelateredeformål, herunder for at forbedre konkurrenceevnen, sikre offentlighedenspecifikke miljøgoder og at bidrage til styrkelse af samfundsnyttige funktioner iforbindelse med bæredygtig forvaltning af skove. De strategiske retningslinjerinkluderer også evaluering af skovenes nytte for samfundet og effekten afskovbrugsforanstaltninger under politikken for udvikling af landdistrikter.2. Fremme af konkurrenceevne og bæredygtighed i EU's skovbaseredeindustrier, bioenergi og den grønne økonomi i almindelighedKommissionen fremhæver, at træ som et naturligt, vedvarende og genanvendeligtråmateriale kan være bæredygtigt, hvis det hidrører fra bæredygtigt skovbrug ogforarbejdes og anvendes på en måde, som sikrer beskæftigelse og minimerer dennegative indvirkning på klimaet og miljøet. Samtidig konstateres et fortsatvæsentligt behov for træ i EU, herunder ved udvikling af nye avanceredetræbaserede materialer i den biobaserede økonomi og ved anvendelse af træ tilenergi. Det forventes bl.a., at en indfrielse af EU’s 2020-mål for vedvarende energivil kræve, at mængden af træ, der anvendes til energi i 2020, vil svare til densamlede nuværende skovning i EU. Samtidig anføres, at Kommissionen iøjeblikket er ved at vurdere, om der (udover de eksisterende EU-bæredygtighedskriterier for flydende biobrændsler) bør foreslås supplerendeforanstaltninger, herunder harmoniserede kriterier for bæredygtighed for atadressere problemer ved brug af fast og gasformig biomasse til energi.De strategiske retningslinjer inkluderer, at Kommissionen sammen medmedlemsstaterne bl.a. vil udforske og fremme anvendelse af træ som etbæredygtigt, vedvarende og klima- og miljøvenligt råmateriale, herunder vedtiltag, der kan fremme sektorens konkurrenceevne, fremme anvendelse afkaskadeprincippet (at træmaterialer genbruges i flere omgange og slutteligforbrændes til fremstilling af energi) samt fastlægge objektive, ambitiøse ogdokumenterbare kriterier for bæredygtig forvaltning af skove i EU – mhp.anvendelse i forskellige politiksammenhænge uafhængigt af slutanvendelsen aftræet (dvs. uanset om det går til fx energi eller materialer). I de strategiskeretningslinjer foreslås også en række andre tiltag mhp. vurdering afforsyningspotentialer for træ, stimulering af markedsvækst, lettere adgang tilmarkeder i tredjelande, forbrugerinformation om den skovbaserede sektor, støttetil den skovbaserede sektors teknologiplatform og privat-offentlige partnerskabersamt evaluering af omkostninger ved EU-lovgivning, som berører denskovbaserede industris værdikæde.3. Skove i et klima under forandring3
Kommissionen fremhæver to vigtige relationer mellem skove og klima: For detførste, at skovenes CO2-optag og -udslip kan påvirke klimaforandringerne ogafhænger af forvaltningspraksis. For det andet, at skove i sig selv er sårbare overforklimaforandringer og har behov for modstandsdygtighed og tilpasningsevne.I de strategiske retningslinjer foreslås at medlemsstaterne dokumenterer, delshvordan de har til hensigt at øge deres skoves afbødningspotentiale gennem øgedeCO2-optag og reducerede CO2-udslip, dels hvordan de øger deres skovestilpasningsevne og modstandsdygtighed overfor klimaforandringer.4. Beskyttelse af skove og forbedring af økosystemernes funktionKommissionen fremhæver, at skovene tegner sig for væsentlige økosystem-tjenester og huser en ”fantastisk omfattende” biodiversitet samt at pres på skovenenødvendiggør øget beskyttelse. Som eksempler på sådant pres anføres opsplitningaf levesteder, spredning af invasive fremmede arter, klimaændringer, vandmangel,brande, storme og skadevoldere (insekter og svampe mv.). Det anføres, at der børgøres mere for at forebygge negative konsekvenser for skovene, snarere end atafbøde skader og genoprette.De strategiske retningslinjer inkluderer aktiviteter, der gennemføres som led iudmøntning af EU’s biodiversitetsstrategi og lovgivning på naturområdet. Detanføres bl.a. at evaluering af økosystemtjenester bør fremmes og ligeså integrationheraf i regnskabssystemer på EU-plan og nationalt plan senest i 2020. Det anføresendvidere at medlemsstaterne bør bevare og øge deres skovdække for at sikre jord-og vandbeskyttelse samt opnå en markant og målbar forbedring i bevaringsstatusfor skovarter og –habitater, herunder ved fuld gennemførelse af EU’snaturlovgivning og sikring af, at nationale skovplaner bidrager til passendeforvaltning af NATURA 2000 netværket. Desuden anføres, at medlemsstaterne vilskulle implementere Biodiversitetskonventionens strategiske plan for 2011 til2020 byggende på kommende fælles rammer for prioritering og genopretning.Kommissionen vil overvåge medlemsstaternes brug af skovforvaltningsplaner ellerlignende som led i fremme af biodiversitetsmål, herunder sikring af bevaringsmål iNATURA 2000-områder. Kommissionen vil desuden sammen medmedlemsstaterne styrke beskyttelse af skove mod skadevoldere, bl.a. gennem øgetforskning og samarbejde med nabolande.5.Viden om skovenes tilstand og udvikling
Kommissionen finder det nødvendigt dels at sikre øget viden om skove for bedre atkunne forstå de komplekse miljømæssige og samfundsmæssige udfordringer,skovsektoren står over for, dels at sikre bedre skovinformation i EU gennemkortlægning og evaluering af skovtilstanden og skovenes økosystemtjenester.De strategiske retningslinjer sigter mod en EU-harmonisering af relevantevariabler og parametre, baseret på samarbejde mellem internationale,paneuropæiske og nationale dataindsamlinger og en analyse af EU's udfordringer.EU-programmer som fx LIFE+ anføres som mulige finansieringskilder.6. Nyt og innovativt skovbrug og produkter med værditilvækst
4
For at stimulere innovation i skovsektoren ser Kommissionen et behov forsammenhængende og ambitiøs EU-skovforskning, herunder med hensyntagen tilde lange tidshorisonter. Målet er at øge sektorens bæredygtighed og dens bidrag tiløkonomien i landdistrikterne, at forbedre skoves evne til at modstå ydre stress-påvirkninger og udvikle bedre skov-produktionssystemer og produkter.Retningslinjerne sigter mod at danne grundlag for en bedre overførsel afteknologisk og videnskabelig viden til skovbrug og det tilhørende marked,samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne om avanceret forskningmed henblik på at afhjælpe manglen på data og forbedre forståelsen af kompleksesamfundsmæssige, økonomiske og miljømæssige sammenhænge. Kommissionenvil tillige sikre, at resultater og god praksis videreformidles gennem relevante fora,herunder den Stående Skovbrugskomite, som består af repræsentanter framedlemsstaterne og som rådgiver Kommissionen i skovrelevante anliggender.7.Samarbejde om sammenhængende forvaltning og bedre forståelse om skove
Kommissionen ser et behov for forbedret koordinering og vidensudveksling omskovrelevante forhold i EU’s politikudvikling. Den Stående Skovbrugskomité skalforblive den vigtigste platform for drøftelser af alle skovrelaterede spørgsmål ogfor sikring af koordinering af og sammenhæng mellem skovrelaterede politikker,mens det Rådgivende Udvalg for Træ- og Papirindustrien forbliver den vigtigsteplatform for spørgsmål vedrørende industrielle værdikæder.De strategiske retningslinjer sigter på, at arbejdet i Den Stående Skovbrugskomitefremover i højere grad skal bygge på andre EU-politikker, der er relevante forskovene og skovsektoren samt generelt øget samarbejde om og harmonisering afskovinformation og formidling herom. Kommissionen vil tillige oprette eteuropæisk netværk for nationale skovregistre mhp. at oprette harmoniseredekriterier for dataindsamling til disse.8. Skove set i et globalt perspektivKommissionen fremhæver, at den nye EU skovstrategi vil være et passenderedskab til at gennemføre den kommende juridisk bindende aftale om skove iEuropa, som i øjeblikket forhandles mellem europæiske lande og med EU som encentral aktør. Samtidig fremhæves, at EU er i forreste række i indsatsen for atbekæmpe skovrydning og skovforringelse globalt, bl.a. ved at arbejde forbæredygtig skovforvaltning som en måde til at beskytte biodiversitet, bekæmpeørkendannelse og sætte ind over for klimaændringer og samtidigt at sikre, atskovenes økosystemer leverer goder og tjenester.De strategiske retningslinjer sigter mod at fremme bæredygtig skovforvaltning iEuropa og globalt i overgangen til en grøn økonomi, fortsat støtte til en globalindsats overfor illegal tømmerhugst og handel med ulovligt fældet træ og ved atadressere mekanismerne bag skovrydning og forarmelse af skove gennem tiltag påklimaområdet. Kommissionen vil tillige vurdere de miljømæssige konsekvenser afforbruget af produkter og råmaterialer, der kan bidrage til skovrydning ogforarmelse af skove uden for EU og hvis hensigtsmæssigt overveje muligheder forat begrænse sådanne konsekvenser, herunder gennem udvikling af enhandlingsplan for dette i tråd med EU’s syvende miljøhandlingsprogram.
5
Udkast til rådskonklusionerFormandskabet har udarbejdet et første udkast til rådskonklusioner mhp.vedtagelse på rådsmøde (landbrug og fiskeri i december 2013). I forhandlings-oplægget til rådskonklusioner hilses meddelelsen velkommen og der udstikkesnogle sigtelinjer for prioriteringen af indsatserne og for arbejdsdelingen mellemmedlemslandene og Kommissionen - med særlig vægt på nærhedsprincippet. Derer fokus på vigtigheden i at medlemslandene og Den Stående Skovbrugskomitetillægges en central rolle i implementeringen af strategien og dens enkelteelementer. Det fremhæves som et velkomment element, at strategien lægger op tilat understøtte en øget anvendelse af træ, mens der lægges mere afstand tilforslaget om udvikling af fælles kriterier for bæredygtig skovforvaltning til brug iforskellige sammenhænge, uanset slutanvendelsen. I stedet inviteres Den StåendeSkovbrugskomite til at overveje at udvikle sådanne kriterier til eventuel brug.4. Europa Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.5. NærhedsprincippetI forhold til meddelelsen som sådan er nærhedsprincippet ikke relevant, da denikke i sig selv medfører ny regulering på skovområdet.6. Gældende ret og lovgivningsmæssige konsekvenserMeddelelsen og rådskonklusionerne har ikke sig selv lovgivningsmæssigekonsekvenser for Danmark. Den vedrører indsatsområder, der i Danmark primærter reguleret i Skovloven, men berører også øvrig lovgivning af relevans for skove ogden skovbaserede sektor, herunder træindustri og handel med træ.7. Konsekvenser for DanmarkStatsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenserMeddelelsen vurderes ikke i sig selv at have væsentlige økonomiske elleradministrative konsekvenser for staten, regionerne og kommunerne.Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivetMeddelelsen vurderes ikke i sig selv at have væsentlige økonomiske elleradministrative konsekvenser for erhvervslivet. Blandt de tiltag, som vil kunne havekonsekvens, såfremt det nyder fremme og finder anvendelse i kommenderegulering, er forslaget til udvikling af kriterier for bæredygtig forvaltning af skove.Dette vil potentielt kunne bidrage til forenkling qua de deraf følgende mereharmoniserede tilgange til krav til bæredygtigt produceret træ på tværs af lande ogforskellige anvendelser af træ fremfor som nu, hvor de lande, der ønsker at føre enaktiv offentlig indkøbspolitik for bæredygtigt træ, er henvist til at gøre dette påbasis af kriterier, der i sidste ende fastlægges i de enkelte lande – med deraffølgende mulige forskelligheder landene imellem.BeskyttelsesniveauetMeddelelsen vurderes ikke i sig selv at have væsentlige indflydelse på skovenesbeskyttelsesniveau i Danmark.Meddelelsen må forventes eventuelt at kunne medføre fremtidige forslag fraKommissionen til ny EU-regulering til udmøntning af dennes mål og strategiskeretningslinjer. Det er pt. uvist i hvilket omfang, der vil kunne være økonomiske ogadministrative konsekvenser heraf. Medlemslandene vil, hvis sådanne forslag6
måtte blive fremlagt have mulighed for at forholde til dem og de muligekonsekvenser.
8. HøringMeddelelsen blev sendt i høring den 26. sep. 2013 med svarfrist den 22. okt. 2013blandt interessenter for skove og den skovbaserede sektor. Derudover harmeddelelsen og udkast til rammenotat været i høring i Specialudvalget for Miljømed svarfrist den 22. november 2013.Der er modtaget bemærkninger til Meddelelsen fra Dansk Skovforening (DS),Dansk Træforening (DT), 3F, FSC Danmark, WWF Danmark, DanmarksNaturfredningsforening (DN) samt Landbrug & Fødevarer (LF) og til udkast tilrammenotat fra Dansk Skovforening og 3F.DS og DT finder det positivt, at strategien sigter på at udforske og fremmeanvendelsen af træ. Med hensyn til kaskadeprincippet peger DS på, at strukturelleforhold i nogle situationer kan tale til fordel for afbrænding af rundtræ tilfremstilling af energi fremfor lange transporter til industriel bearbejdning.DS og LF finder, at Meddelelsen i for høj grad fokuserer på indsatsområder, somkan finansieres over landdistriktsmidler. De fremhæver– støttet af DT – at den ihøjere grad burde fokusere på fremme af skovsektorens generellekonkurrenceevne, herunder ved at tage bedre hensyn til påvirkningen afskovsektorens erhvervsvilkår, når der gennemføres tiltag i andre sektorer, sompåvirker skovene og de skovbaserede erhverv. DS bemærker i relation hertil, atsåfremt der indføres obligatoriske forvaltningsplaner på ejendomsniveau vil dettefå væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet.WWF finder et behov for at skovrelaterede politikker behandles efter en samletplan og anser det bl.a. som en svaghed, at det er op til de enkelte medlemslande,hvordan de vil integrere skovfinansiering via landdistriktsmidler i deres egnenationale landdistriktsprogrammer.3F efterlyser en stærkere fokus på fremme af jobskabelse og beskæftigelse imeddelelsen og peger desuden på, at varetagelse af sociale hensyn og ordentligearbejdsvilkår for de ansatte i skoverhvervene bør nævnes som aspekter ibæredygtig skovforvaltning.DS, DT og WWF fremhæver den foreslåede udvikling af kriterier for bæredygtigskovforvaltning som et godt og positivt element i meddelelsen, idet DT fremhævervigtigheden af, at sådanne udvikles i samarbejde med medlemsstaterne og berørteaktører, og at kriterierne tager afsæt i den forståelse af bæredygtig skovforvaltningsom er udmøntet i det europæiske skovsamarbejde. DS fremhæver behovet for atsådanne fælles bæredygtighedskriterier giver rum for national implementering.DN efterlyser, at der fremsættes forslag til fælles bæredygtighedskriterier forbiomasse til energi.WWF finder det godt, at strategien sætter fokus på at bevare og øge skovdækket iEU samtidig med at skovenes bevaringsstatus forbedres. DN efterlyser en bedresikring af, at forøgelse af skovarealet ikke sker på bekostning af andre områdermed høj naturværdi, fx lysåbne natur- og græsningsarealer. DS støttermeddelelsens fokus på at fremme evaluering af skovenes økosystemer ogintegration heraf i regnskabssystemer.7
DN støtter Meddelelsens ambition om at fremme et multifunktionelt skovbrug,men advarer samtidig mod, at dette princip bruges til støtte for enforvaltningsmodel, hvor hensyn til natur og biodiversitet skal afvejes overforproduktionshensyn på alle skovarealer. DN finder det tværtimod vigtigt, at der iforvaltningen kan tages højde for, at der på visse arealer er behov for en særlig højhensyntagen til natur og biodiversitet på bekostning af produktionshensyn. DNpeger på, at en stor del af skovenes arter og økosystemer er truede eller i ugunstigbevaringsstatus, fordi de ikke kan ”klare mosten i produktionsskovbruget”.DN støtter fremme af forvaltningsplaner i skovbruget, herunder som et førsteskridt planer, der bl.a. sikrer hensyntagen til biodiversitet. DS er imod evt.indførelse af obligatoriske forvaltningsplaner på ejendomsniveau.DT fremhæver Meddelelsens fokus på behovet for styrket information om skove ogden skovbaserede sektor, herunder om betydningen af hele sektoren, og byggendepå EU’s eksisterende kommunikationsstrategi for skove. DT peger tillige påbehovet for en evaluering af den gennemførte EU-regulering af træhandel og deneffekt denne har på skovsektoren.
Der er et gennemgående ønske blandt høringsparterne om, at der etableres klareog robuste mekanismer for implementering af skovstrategien og tillige om atmeddelelsen på dette punkt indeholder for vage anvisninger på, hvordan dettesikres. DN foreslår med henblik herpå, at strategien straks følges op af en konkrethandlingsplan med klare og tidsbundne mål.9. Generelle forventninger til andre landes holdningerDe fleste lande har under den første foreløbige drøftelse i Rådets skovgruppe tagetundersøgelsesforbehold og alene afgivet foreløbige holdningstilkendegivelser.Det forventes på baggrund heraf, at der vil være bred enighed om behovet for enny strategi for skove og den skovbaserede sektor i EU, og ligeså bred opbakning tilde foreslåede mål, principper og overordnede prioritetsområder.Samtidig ventes en kritisk tilgang til den foreslåede rollefordeling mellemKommissionen og medlemsstaterne i forhold til flere af de konkret foreslåedestrategiske retningslinjer, særligt med henseende til, at skovpolitik som sådan ikkeer omfattet fællesskabskompetence.Den foreslåede udvikling af fælles objektive, ambitiøse og dokumenterbarekriterier for bæredygtig forvaltning af skove i EU, mhp. anvendelse i forskelligepolitiksammenhænge uafhængigt af slutanvendelsen af træet, ventes at blive etcentralt omdrejningspunkt i drøftelserne om rådskonklusioner. Flere lande hartaget forbehold overfor dette under de indledende drøftelser, blandt andet medhenvisning til, at skovbrug er et overvejende nationalt anliggende.10. Regeringens generelle holdningRegeringen er overordnet enig i behovet for sammenhængende og målrettedeindsatser, der kan understøtte et multifunktionelt og bæredygtigt skovbrug i EU-landene og handel med demonstrerbart bæredygtigt producerede skovprodukter.Regeringen ser samtidig et behov for at understøtte en balanceret tilgang tilskovforvaltning, hvor hensyn til skovenes produktion og beskyttelse, herunder8
mod skadegørere i skovene, hensyn til biodiversitet, herunder sikring afbeskyttelse af særligt sårbare arter og biotoper, og klimahensyn samt varetagelse afsociale hensyn går hånd i hånd med en bæredygtig udnyttelse, herunder godegenerelle rammevilkår for skoverhvervene og den skovbaserede sektor.Regeringen finder, at den konkrete afvejning mellem forskellige hensyn, herunderi tilfælde, hvor der måtte være konflikter mellem disse, i en række tilfælde bedst vilkunne foretages i de enkelte lande under respekt af den relevante nationaleskovlovgivning og tradition for skovforvaltning, som gælder i de pågældendelande.Regeringen hilser på den baggrund Kommissionens meddelelse velkommen og erenig i behovet for en ny strategi for skove og den skovbaserede sektor i EU.Regeringen kan samtidig støtte, at meddelelsen orienteres efter de i meddelelsenforeslåede overordnede mål og principper, i det det samtidig bør sikres, at dekonkrete tiltag til udmøntning af de enkelte strategiske retningslinjer sker ioverensstemmelse med nærhedsprincippet og respekterer, at skovforvaltning iudgangspunktet er et anliggende, der er underlagt national kompetence.Regeringen finder de foreslåede otte prioritetsområder relevante i forhold til deforestående udfordringer og muligheder for udvikling af skove og den skov-baserede sektor i EU. Samtidig finder regeringen, at eventuelle tiltag til ny EU-regulering og/eller ny dataindsamling på EU-niveau på skovområdet skalovervejes nøje i lyset af de faktiske behov for fælles og harmoniserede tiltag.Eventuelle nye tiltag til eksempelvis dataindsamling på EU-niveau bør således iudgangspunktet kun iværksættes i det omfang formålet hermed ikke kantilgodeses gennem en bedre koordinering og udnyttelse af allerede eksisterendeinformation og data-registre hidrørende fra nationale skovovervågninger.Regeringen støtter den i meddelelsen foreslåede udvikling af fælles ogdokumenterbare kriterier for bæredygtig forvaltning af skove til anvendelse iforskellige politiksammenhænge uafhængigt af slutanvendelsen. Regeringen villægge vægt på, at dette element understøttes i rådskonklusionerne samtidig med atder arbejdes for en sikring af, at arbejdet med kriterier kommer til at bygge på ogunderstøtter de eksisterende pan-europæiske kriterier og indikatorer forbæredygtig skovdrift, at det vil være i harmoni med den mulige fremtidigeudvikling af fælles bæredygtighedskriterier for fast biomasse til energi og tillige, atdet i videst muligt omfang bygger på og understøtter eksisterende certificerings-og mærkningsordninger for bæredygtigt træ i markedet samt udvikling afindkøbspolitikker og vejledning for offentligt indkøb af bæredygtigt træ imedlemslandene. Regeringen finder, at en sådan udvikling afbæredygtighedskriterier for skovprodukter på længere sigt vil kunne letteimplementeringen fx af offentlige indkøbspolitikker for bæredygtigt træ imedlemslandene og sikre at sådanne implementeres på et mere harmoniseretgrundlag. Samtidig vurderer regeringen at sådanne kriterier vil kunne understøtteog eventuelt finde direkte anvendelse i et evt. kommende regelsæt medbæredygtighedskriterier for biomasse til energi.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgMeddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
9