Udvalget for Landdistrikter og Øer 2013-14
ULØ Alm.del Bilag 66
Offentligt
Analyse af godsstrømme ogturismeforhold på Bornholm
UdarbejdetafCenter for Regional- og TurismeforskningforTransportministerietOktober 2013
Titel:Analyse af godsstrømme og turismeforhold på BornholmForfattere:Carl Henrik Marcussen, Anders Hedetoft og Anja Bach-Jensen
CRTCenter for Regional- og TurismeforskningStenbrudsvej 553730 NexøTelefon +45 5644 1144e-mail: [email protected]www.crt.dk
� 2013 Center for Regional- og Turismeforskning, Transportministeriet og for-fatterne
ISBN 978-87-916-7732-8 (PDF)
2
Indhold1Resumé ...................................................................................................................................................... 51.1Godsanalyse....................................................................................................................................... 51.2Turismeanalyse .................................................................................................................................. 6Indledning .................................................................................................................................................. 92.1Baggrund og formål ........................................................................................................................... 92.2Metode ............................................................................................................................................ 10Litteraturgennemgang ............................................................................................................................. 123.1Rapporter og andet publiceret materiale........................................................................................ 123.2Trafikkontaktrådet – resume af temaer i offentlige referater ........................................................ 13Godsanalyse............................................................................................................................................. 154.1Grundlæggende problemstillinger i relation til transport af færgegods ......................................... 154.2Langsigtet udvikling i godstransporten ........................................................................................... 164.3Godsets aktuelle fordeling på ruter, måneder, ugedage og tidspunkter ........................................ 224.3.1Fordeling på måneder ............................................................................................................. 224.3.2Fordeling på ugedage .............................................................................................................. 274.3.3Godstransport i ferieperioderne ............................................................................................. 324.4Godstakster ..................................................................................................................................... 334.5Godsoperatørernes tilfredshed med og ønsker til transportvilkårene ........................................... 354.5.1Køgeruten ................................................................................................................................ 354.5.2Ystadruten ............................................................................................................................... 364.5.3Priser ........................................................................................................................................ 374.5.4Udgående gods via Ystad ......................................................................................................... 384.5.5Generel tilfredshed med Færgens service............................................................................... 39Analyse af turismeforhold ....................................................................................................................... 405.1Udviklingen i Bornholms turisme .................................................................................................... 405.1.1Nationaliteter, overnatningsformer ........................................................................................ 415.1.2Overnatningskapacitet og kapacitetsudnyttelse ..................................................................... 435.2Opholdslængde og rejsegruppestørrelse ........................................................................................ 465.3Passagerernes fordeling på ruter, måneder, ugedage og tidspunkter............................................ 495.3.1Fordeling på ruter .................................................................................................................... 495.3.2Fordeling på sæson, måneder og uger .................................................................................... 525.3.3Forventninger til passagerudviklingen på månedsbasis .......................................................... 575.3.4Fordeling på tidspunkter af døgnet (Ystadruten) .................................................................... 595.4Udvikling i besejlingen ..................................................................................................................... 645.5Modelberegning af antal rundture .................................................................................................. 665.6Prisudvikling på passagerbilletter.................................................................................................... 775.6.1Prisdifferentiering .................................................................................................................... 795.7Turismeerhvervets tilfredshed med og ønsker til transportvilkårene ............................................ 805.7.1Pris ........................................................................................................................................... 815.7.2Frekvens og afgangstider ......................................................................................................... 825.7.3Destinationer ........................................................................................................................... 835.7.4Kapacitet og tonnage ............................................................................................................... 845.7.5Skiftedagsproblematikker........................................................................................................ 855.7.6Bookingbetingelser og rabatbilletsystem ................................................................................ 86Afsluttende betragtninger ....................................................................................................................... 87Litteraturhenvisninger / kilder / tabel- og figurlister .............................................................................. 893
2
3
4
5
67
7.1Litteraturhenvisninger ..................................................................................................................... 897.2Interviewvirksomheder / -personer ................................................................................................ 917.3Liste over tabeller ............................................................................................................................ 927.4Liste over figurer.............................................................................................................................. 938 Bilag ......................................................................................................................................................... 958.1Supplerende tabeller og figurer, godsanalyse ................................................................................. 958.2Supplerende tabeller og figurer, turismeanalyse .......................................................................... 104
4
1 Resumé1.1 GodsanalyseBlandt de oftest diskuterede rammevilkår for det bornholmske erhvervsliv indtager mulighe-derne og vilkårene for at få fragtet varer til og fra øen en fremtrædende placering. Samlet setvarierer behovene for godstransport og dermed også kravene til transportsystemet blandtvirksomhederne på Bornholm. Nogle virksomheder lægger vægt på høj kapacitet, hvorimodkort transporttid eller lav pris betyder mere for andre. For nogle virksomheder betyder fragt-omkostningerne meget for deres konkurrenceevne, hvor andre virksomheders samlede kon-kurrenceevne kun i mindre omfang påvirkes af fragtomkostninger. Nogle erhverv får bragtgods til og fra øen via Færgen, hvor andre erhverv er mere afhængig bulkvarer der typisktransporteres til og fra øen via andre skibstyper. ”Det bornholmske erhvervslivs krav og ønskertil transportvilkårene” afhænger derfor i høj grad af hvem man spørger.
Over en årrække har mængden af gods, der er blevet sendt med færge, udviklet sig positivt. Iperioden fra 1998 til 2010 steg godstransporten til og fra Bornholm med 64 %. Siden 2006 harden samlede godsmængde på Rønne-Køge ruten ligget nogenlunde stabilt, hvorimod der siden2010 har kunnet registreres en stigning i godsmængden på Rønne-Ystad ruten.
Frem til 2001 blev alt færgegods sendt via natruterne til og fra København. I 2004 blev natru-ten til København nedlagt og al godstransport overført til Køge. Fra 2005 blev godsruten gjortdobbeltrettet med indsættelsen af de to RoPax-færger Hammerodde og Dueodde. Dette mereend fordoblede samtidigt kapaciteten pr. færge. Samtidigt blev fragtraten nedsat betragteligt.
Fra 2011 overgik man til kun at benytte én godsfærge, der til gengæld tog turen frem og tilba-ge hvert døgn. Godsfærgen blev samtidigt ombygget således, at lastekapaciteten blev udvidet.På trods af, at man fjernede den ene færge, blev kapaciteten i hver retning altså øget. ”Prisen”var, at man mistede natafgangen fra Rønne mod Køge. Som kompensation herfor valgte rede-riet at gøre hurtigfærgen til Ystad godsbærende, således at gods, der ikke kunne nå at blivepakket færdig til Køgeafgangen, fik mulighed for at blive sendt via Sverige.
Herved er vi også fremme ved det, som kan give en interessekonflikt mellem borgere og turi-ster på den ene side, og godserhvervet på den anden. Dels kan der i spidsbelastningsperioder-
5
ne opstå konkurrence om den begrænsede færgekapacitet Rønne-Ystad, og dels kan borgere,turister og transporterhverv have divergerende ønsker til placering af færgeafgangen.Cirka 75 % af alt gods til/fra Bornholm sejles via Køge. Historisk set har forbindelsen til Sjæl-land tegnet sig for 70-80 % af lastbil- og trailergodset til/fra øen. Mens november er den trav-leste måned for gods på Ystad-ruten, er der fire forskellige måneder, som tegner sig for detstørste antal lanemeter på Køge-ruten, nemlig marts, juni, august og november. Der er mindstgods i december på begge ruter. Den travleste uge med gods på Ystad-ruten var uge 48 i2012. I 2012 var der mest gods på Ystad-ruten på ugens fire første dage, mens der faktisk varmere gods på Køge-ruten om fredagen end om mandagen, og mest gods tirsdag-torsdag. Spe-cielt lørdag er der ganske lidt gods med på Ystad-ruten, mens der er mindst gods på Køgeru-ten om søndagen, På Ystad-ruten transporteredes 53 % af godset fra og med kl. 18.
Det bornholmske godserhvervs opfattelse af de nuværende samt ønsker til kommende trans-portvilkår kan opsummeres til følgende:Kapaciteten er høj nok til at matche efterspørgslenPriserne er til gengældforhøje – hvilket ikke er et problem for godserhvervet i sig selv,men det stiller det bornholmske erhvervsliv i en ugunstig konkurrencesituation. Der ønskesen prisstruktur der ligestiller søtransport med landevejstransportSejlads til Køge er altafgørende, Sassnitz kan godt undværes, men det kan Ystad ikkeEfter at ruten til Køge blev gjort enkeltrettet er muligheden for at sende supplerende godsover Ystad blevet altafgørende, eftersom en del af dagens produktion ikke kan nå at blivefærdigproduceret til eftermiddagsafgangenMuligheden for at sende gods med den sene aftenafgang fra Ystad har ifølge godserhvervetogså stor betydning. Denne afgang benyttes bl.a. til gods, der skal være tidligt ude i virk-somhederneGenerelt er det godserhvervets holdning, at Køgeruten betjenes af en ”discountfærge”.Efter ombygning er det stort set umuligt at udnytte den samlede lastkapacitet i praksis.Det tager alt for lang tid at losse og laste en RoPax-færge, og endelig er maskinkapacitetenså begrænset, at der ofte opstår forsinkelser
1.2 TurismeanalyseTotalt set er antallet af passagerer på samtlige trafikforbindelser til/fra Bornholm steget fra 1,6millioner i 1990 til 1,7 millioner i 2012. I samme periode har Bornholm oplevet et fald i ande-
6
len af kommercielle (registrerede) overnatninger i Danmark fra 4,6 % i 1991 til 2,8 % i 2012.Antallet af registrerede overnatninger på Bornholm er faldet 34 % fra 1,9 mio. overnatninger i1992 til 1,2 mio. overnatninger i 2012.
Danske turister fylder stadig mere på de bornholmske overnatningssteder (56 % i dag mod 27% i 1992), mens tyskernes andel har været støt faldende og i dag er nede på 32 % sammen-lignet med 48 % i 1992. Feriehusovernatningernes andel har været støt stigende, bl.a. på be-kostning af andelen af overnatninger i feriecentre, og udgjorde i 2012 47 % af alle kommerci-elle overnatninger på Bornholm. Stigningen i antallet af feriehuse skyldes bl.a. en omfattendekonvertering af lejligheder i feriecentre til privatejede ferielejligheder. Opholdslængden i ferie-huse er faldet fra 10,5 nætter pr. feriehusophold i år 2000 til 8,1 nætter i 2012. Opholdslæng-den for alle ophold i kommercielle overnatningsformer skønnes faldet fra ca. 7 nætter i år2000 til ca. 5 nætter i år 2012.
Der har således samlet set været en stigning i antallet af rejsende til/fra Bornholm, men turi-sterne lægger færre overnatninger på øen, idet opholdslængden er faldet. Det ændrede rejse-mønster betyder, at transporten i dag tynger forholdsmæssigt mere i rejsebudgettet end tidli-gere.
Ystadruten er hovedfærdselsåren for turister til Bornholm og blev i 2012 benyttet af 77 % afalle rejsende til Bornholm sammenlignet med 56 % i 1990. Køgerutens andel har været støtfaldende fra ca. en fjerdedel til i dag 3,5 %, mens Tysklandsruten tegner sig for 5,8 % mod 13% da den var på sit højeste i midten af 90’erne.
Juli måneds andel af samtlige færgepassagerer faldt fra 24 % i år 2000 til 20 % i år 2012.Fredag-lørdag-søndag er de rejsedage, hvor der er flest passagerer, og det gælder som gen-nemsnit for årene 2008-2012. I juli er lørdag generelt største rejsedag. I 2012, det første heleår med færgen Leonora Christina, var den populæreste afgang i juli kl. 12.30 fra Ystad efter-fulgt af kl. 10.30 fra Rønne. Normalpriserne for passagerer er steget 33 % på de 9 år fra2004-2013, mens prisen for bil med 5 passagerer er steget med 69 % i lavsæsonen og 26 % ihøjsæsonen. Til sammenligning er forbrugerpriserne steget med ca. 22 % over de 9 år.
7
Det bornholmske turisterhvervs opfattelse af de nuværende samt ønsker til kommende trans-portvilkår kan opsummeres til følgende:Kapaciteten er høj nok til at matche efterspørgslenPriserne er til gengældforhøje - især uden for højsæsonen og på uattraktive afgangstids-punkterSejlads til Ystad er altafgørende, Køge kan godt undværes, men det kan Sassnitz ikkeSejladsen i højsæsonen er tilfredsstillende og passer til behovet, mens det er meget nød-vendigt med forbedrede transportvilkår i skuldersæsonerne. Lavsæsonen har ikke prioritetI skuldersæsonen skal frekvensen op – minimum tre, mens helst fire daglige afgange påYstadrutenAfgangstidspunkterne skal tilpasses kundernes behov for især en daglig middagsafgangNår kapaciteten er så høj som i dag, er skiftedagsproblematikkerne elimineret. Til gengældfremhæves den høje reservekapacitet som dyrt betaltSystemet med forskellige former for rabatbilletter samt it-billetter (intern tarif) er godt,gennemsigtigt og retfærdigt, men der skal større fokus på muligheden for at finde rejser tilrabatteret pris
Turister i dag stiller krav og ved hvad de vil have. Færgen til Bornholm skal sejle fra bekvem-me, tilgængelige destinationer og til rimelige priser. Kapacitet og frekvens skal være så høj ogafgangstiderne så attraktive, at en ferie på Bornholm kan planlægges ud fra egne krav og øn-sker til valgmuligheder og fleksibilitet.
Turismeerhvervet på øen oplever, at det bornholmske turistprodukt er attraktivt, og at gæ-sterne kan tiltrækkes med godt salgsarbejde og gode tilbud. Det er dog en stor udfordring, atgæsterne i dag i meget stor udstrækning booker deres rejser på nettet. Det stiller store krav tiltransportproduktet hvad angår frekvens, afgangstidspunkter og prisstruktur samt kommunika-tionen derom. Før kunne aktørerne pr. telefon gøre kunderne opmærksomme på alternativemuligheder, hvis deres foretrukne afgang fra Ystad var udsolgt, hvis Sassnitzruten ikke blevbesejlet den ønskede dag, eller hvis turisten fandt rejsens pris for høj. I dag er der risiko for,at turisten finder et andet sted at holde ferie, hvis de ikke fra starten får indtryk af, at detbornholmske turismeprodukt kan tilgodese deres behov.
8
2 IndledningI dette afsnit redegøres dels for undersøgelsens baggrund og formål, dels den anvendte under-søgelsesmetode.
2.1 Baggrund og formålCenter for Regional- og Turismeforskning har i foråret 2013 udført en analyse for Transportmi-nisteriet, som skal belyse godsstrømme og turismeforhold på Bornholm set i relation til dennuværende og kommende færgebetjening af øen.Godsanalysenafdækker et af erhvervslivets væsentligste rammevilkår, nemlig fragt af varertil og fra Bornholm. Fra 1998 til 2012 er godstransporten til og fra Bornholm vokset med 64%. Den primære godstransport mellem Bornholm og det øvrige Danmark sker på Køgeruten,men et særligt formål i analysen er at afdække behovet for overførsel af gods på Ystadrutenfor at få tilpasset den afsatte plads til gods på denne rute til det reelle behov.Problematikken har baggrund i, at der i det kommende udbud må forventes at være en dagligfærgeafgang fra Rønne mod Ystad et sted mellem kl. 15 og kl. 17. Det er traditionelt det tids-punkt, hvor færgerne (på hverdage og uden for ferieperioderne) har den største belægning.Der er i dag afsat plads til godskøretøjer (300 lanemeter i hver retning) på afgange efter kl.15.00. Samtidig er der meget stor godskapacitet på færgen til Køge, der i dag har afgang kl.17.00. Målet med analysen er bl.a. at afdække muligheden for at flytte mere gods fra Ystadru-ten til Køgeruten, hvorfor det reelle behov for overførsel af gods over Ystad skal undersøges.Det reelle behov dækker gods som ikke kan sendes over Køge kl. 17.00, nemlig a) gods, derikke kan nå at blive pakket til afgang kl. 17.00 mod Køge og som må med en senere afgangover Ystad, og b) gods, der skal til/fra Sverige frem for Sjælland.Turismeanalysenafdækker turismeerhvervets vilkår for at få turister til og fra Bornholm.Bornholms andel af de registrerede overnatninger i Danmark har i en årrække været nedadgå-ende og er i perioden 1991-2012 faldet fra 4,6 % til 2,8 %. Transportvilkårene fremhævessom én blandt flere udfordringer. Analysen skal med udgangspunkt i passagerkapacitetsbeho-vet belyse aktørernes holdning til sammenhæng mellem turismeomfang, færgekapacitet ogovernatningskapacitet. Udgangspunktet er, at den maksimale færgekapacitet skal matche be-hovet på de store rejsedage, nemlig weekends i sommerferien. På alle andre og mindre dagekan man blot afvikle færre færgeafgange. Det betyder, at den nødvendige færgekapacitet på-virkes af feriestruktur og rejsemønstre.Analysen afdækker udviklingen i Bornholms turisme for så vidt angår turisternes ferievaner,nationalitetssammensætning, feriegruppernes størrelse, fordelingen mellem korte og lange
9
ferier etc. Udover de bornholmske turistaktørers holdning og ønsker til færgebetjeningen berø-res holdninger til trafikbetjeningen blandt både nuværende og potentielle turister til Bornholm.Tillige belyses skiftedagsproblematikken, hvor en overvejende andel af ferieboligerne har skif-tedag om lørdagen, hvilket er problematisk i relation til færgekapaciteten. Hvilke muligheder(eksempelvis prisincitamenter) er der for at ændre på feriegæsternes rejsepræferencer. Endvi-dere belyses pakkerejseudbydernes adgang til billetter på fordelagtige vilkår.
2.2 MetodeDer er indledningsvist gennemført en litteraturgennemgang for at få et overblik over tidligereundersøgelser af relevans for nærværende problemstillinger samt for at få et overblik over detemaer, som diskuteres i forbindelse med den samfundsbetingede færgebetjening af Born-holm. Ud over rapporter og notater er de temaer, som har været diskuteret de seneste par åriflg. kontaktgruppen for Trafikkontaktrådets offentlige mødereferater, blevet oplistet og op-summeret.En undersøgelse foretaget af Gallup for Bornholms Regionskommune i 2006 viste tydeligt, atflere virksomheder på Bornholm mente, at forhold som reduceret rejsetid mellem Ystad ogRønne, flere afgange og lavere priser for gods var af større betydning end større overnatnings-kapacitet og større kapacitet på færgerne til gods. Endvidere viste resultaterne dengang, atder var stor forskel på, hvad erhvervslivet på Bornholm efterspørger i forhold til erhvervs-transport. I nærværende undersøgelse, hvor dataindsamling er gennemført i perioden marts tilmaj 2013, har fokus være på en analyse af de faktiske trafikstrømme i kombination med inter-views med operatører fra erhvervet om de nuværende transportløsninger.Den talmæssige belysning af udviklingen i og status for godstransport og turismetransporttil/fra Bornholm foretages ud fra tilgængeligt statistisk materiale fra Danmarks Statistik ogTransportministeriet med fokus på års- og månedstotaler. Desuden foretages aggregeredefremstillinger af resultaterne af en analyse af detaildata for færgetransporten på uge- og dags-niveau. Tillige er der foretaget en række personlige interviews med nøgleaktører indenfor hhv.gods- og passagertransport. Ud over diskussion ud fra en generel dagsorden ved disse inter-views, er respondenterne i det omfang det har været muligt og relevant blevet bedt om atrangordne forskellige transportrelevante parametre (såsom pris, afgangstidspunkter m.v.).Øvelsens formål har været at afveje forskellige muligheder i forhold til hinanden for at kunneudlede nytten/værdien heraf.Til godsanalysener der gennemført personlige interviews med lederne af de fem størstebornholmske transportfirmaer for at afklare deres tilfredshed med de nuværende transportvil-kår samt for at opsamle deres ønsker til vilkårene for godstransport i den kommende udbuds-periode. De fem virksomheder sendte i 2012 cirka 27.100 lastvognsenheder til eller fra Born-
10
holm. De tre virksomheder sidder således på tilsammen 77 % af det bornholmske marked forfærgegods. Interviewene blev gennemført i april 2013 og fokus var på de aktuelle transportvil-kår (2012 og op til tidspunktet for interviewet). De to store aktører på markedet er Bech Han-sen & Studsgård A/S samt Ole Holm A/S, der bl.a. forsyner hovedparten af dagligvarebutik-kerne (hhv. Dansk Supermarked og COOP), men selvfølgelig også beskæftiger sig med allemulige andre former for transport. De tre mindre og tilnærmelsesvis lige store aktører, somhar deltaget i denne undersøgelse, er Vips Transport ApS, Kenn Sonne samt HGN Transport.Interviewene med de fem godsoperatører er kombineret med i alt 28 chaufførinterviews, derprimært havde til formål at afdække slutdestinationen for de udenøs vognmænd, der benytterYstadruten.Til turismeanalysener der gennemført personlige interviews med lederne af ti væsentlige ogaf hensyn til bredden i det bornholmske turismeprodukt nøje udvalgte bornholmske turismeak-tører for at afklare deres tilfredshed med de nuværende transportvilkår, samt for at opsamlederes ønsker til turisternes rejsevilkår i den kommende udbudsperiode. De ti virksomheder er(i alfabetisk rækkefølge): BornholmerFærgen, BORNHOLMTOURS, Danhostel Svaneke, Desti-nation Bornholm, Feriepartner Bornholm, Hasle Camping, NOVALSOL/Dansommer, RadissonBlu Fredensborg Hotel/Hotel Griffen, Stammershalle Badehotel og Team Bornholm. Interview-ene blev gennemført i april 2013 og fokus var på de aktuelle transportvilkår (2012 samt 2013frem til tidspunktet for interviewet). Turismeerhvervet anser i lighed med bornholmerne gene-relt Køgeruten for stort set uvæsentlig, hvorfor nedenstående gennemgang kun i meget be-grænset omfang omhandler denne rute. Til gengæld er der medtaget krav og ønsker vedrø-rende besejling af ruten til Tyskland, selv om den ikke er en del af udbuddet. Der er stor for-skel på opfattelse af og ønsker til transportvilkårene afhængigt af sæson, når fokus er turisme.Derfor skelnes der i gennemgangen mellem tre sæsoner; hhv. lavsæson (november – februar),skuldersæson (perioden fra påske til og med efterårsferien bortset fra sommermånederne) ogendelig højsæson (juni - august).
11
3 Litteraturgennemgang3.1 Rapporter og andet publiceret materialeI februar 2012 udgav Transportministeriet rapporten ”Analyseaf rammevilkår for transport tilog fra Bornholm.”Tallene i rapporten dækker årene frem til og med 2010 eller 2011 og er så-ledes noget af det nyeste, hvad angår rapporter af relevans for godsstrømme og turismefor-hold på Bornholm.
Af øvrige analyser og andet publiceret materiale, hvori der kan hentes supplerende informationvedr. godsstrømme og turismeforhold på Bornholm, kan følgende nævnes:Trafikstyrelsen for jernbane og færger (2009). Hovedkontrakt – Udførelse af den sam-fundsbegrundede færgebetjening af BornholmMiljø- og planlægningsudvalget (2007). Udredningsprojekt om ”second homes” i danskeyderområder. MPU alm. del - Bilag 289. Folketinget,www.ft.dk/samling/20072/almdel/MPU/Bilag/289/547201.PDFPendlinganalyse (2012)Flytteanalyse (2012)Notat om Produktion og Beskæftigelse på Bornholm (2012)Alle rapporter indenfor Bornholms Turismebarometer (2010)Kapacitetsudnyttelsesanalyse af Bornholmstrafikkens færger (2010)Cykelturisme (2009)Om turismen på Bornholm med særlig vægt på Østkysten og Dueodde (2008)Bornholms overnatningsfaciliteter - er de fremtidssikrede? Et debatoplæg (2007)Online booking af bornholmerferier - udviklingstendenser af betydning for "fleksible pakke-rejser" (2007)Bornholm I/S - en turismestrategi (2006)Det polske marked for færgetransport til Bornholm (2006)Evaluering af Bornholms Cykelportal (2006)Strategisk analyse - beskrivelse af eksterne og interne forhold i Bornholms turisme i dag(2006)Feasibility of establishing seasonal flights to Bornholm (2006)Nye familier og deres rejsevaner (2006)Vækst på Bornholm - barrierer og potentialer (2006)Bornholm i oplevelsesøkonomien - hvad er fakta? (2006)
12
Sammenfatninger af analyser, undersøgelser mv. af Bornholms udviklingsmuligheder(2005)Rapport om hindringer for transitrejser (26 sider, 2003)Ud over egentlige rapporter kan man læse om problematikker af betydning for transportentil/fra samt turismen på Bornholm en lang række steder, bl.a. i dagspressen samt endog i refe-rater fra diskussioner fx i Folketinget.1
3.2 Trafikkontaktrådet – resume af temaer i offentlige referaterTrafikkontaktrådet er et centralt forum hvad angår dialog mellem Transportministeriet ogBornholm omkring trafikbetjeningen af øen, der er blandt de vigtigste rammebetingelser forbosætning, turisme og øvrigt erhvervsliv. Tabel 1 gengiver hvilke punkter, der har været pådagsorden ved Rådets møder siden starten af 2011, jf. offentlige mødereferater. Det fremgåraf oversigten, at visse temaer har været diskuteret ved en række på hinanden følgende mø-der, mens visse andre emner er årligt tilbagevendende.
1
www.ft.dk/samling/20072/almdel/MPU/Bilag/289/547201.PDF
13
Tabel 1 Temaer for Kontaktrådets møder 2011-2013 iflg. offentlige referater
2011.12
2012.12
2011.2
2011.4
2011.6
2011.8
2011.9
2012.4
2012.6
2012.9
TemaAnvendelse af 9 mio. kr. til styrkelse af færgebetjeningen(Fortsættelse af nuværende ordning m.) PensionistbilletterManglende gods på nat afgangen på Ystad rutenHammeroddes problemer med at overholde fartplanenBefordringsbestemmelser for FærgenGennemsnitsprisernes udviklingBornholms PendlerforeningTidsplan for møderække vedr. vækst og udvikling aftransporten til/fra BornholmÆndring af DI Bornholms repræsentation i kontaktrådetSejlplan for det kommende kalenderår - eller evalueringForetræde v. Jørgen Andersen "Bornholmerbussen"Tilpasning af Kontaktrådets vedtægterValg af nyt medlem af Kontaktrådets formandskabStatsstøtte til flyÅrsrapport fra det senest forløbne årPlacering af afgang ifm. værftsophold i det kommende årMinisterbesøg / Møde med TransportministerenPassagerrettigheder - møde om - orientering omStudietur (planlægning, afrapportering)Godkendelse af budget for det kommende år (Kontaktrådet)Mødeplan for det kommende årArbejdet med næste færgeudbudFlytning af afgange fra højsæson til lavsæson (Ministeriet)Rapport om rammevilkår for transport til og fra BornholmTransithindringer over SverigeFlyselskabs aflysning af sidste afgang fra KøbenhavnFlysituationen efter Cimbers konkurs og DATs overtagelsePendlergruppen under Bornholms PassagerforeningTakster for det kommende årIndbydelse fra Ystad HavnAktuel og gensidig orienteringOliepristillæg og henvendelse fra DI
xx
xxxxxxxxx
x
x
x
xxxxxx
x
x
x
x
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
xxx
xxxx
xx
Kilde: Baseret på offentliggjorte mødereferater, Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm,www.brk.dk
14
2013.1
4 GodsanalyseGodsanalysen indeholder en gennemgang af de væsentligste problemstillinger i relation tilfragt af gods til og fra Bornholm. Desuden indeholder afsnittet en gennemgang af den histori-ske og aktuelle udvikling i de faktiske fragtmængder og endelig indhentes godserhvervetsholdninger til de nuværende transportforhold og ønsker til fremtiden.
4.1 Grundlæggende problemstillinger i relation til transport affærgegodsEn meget stor del af færgegodset til og fra Bornholm skal enten til/fra hovedstadsområdet ellervidere ud i landet/Europa. Derfor er det bornholmske transporterhverv grundlæggende godttilfreds med at godsruten til Bornholm går over Køge.
Muligheden for at sende gods med løstrailere via Køge vurderes samtidigt positivt af den born-holmske vognmandsbranche, for selvom rederiet Færgen selvfølgelig skal have betaling forhåndtering af trailerne i forbindelse med læsning og losning, udgør de sparede chaufførlønnin-ger på overfarten et noget større beløb. For at kunne få det fulde udbytte af denne service frarederiets side kræver det dog, at vognmandsfirmaet ”på begge sider af vandet” kan håndteredisse løstrailere. Dette sætter de større bornholmske vognmandsfirmaer i en gunstig konkur-rencemæssig situation. På den anden side er der i de seneste udbudsperioder indført ensfragtpriser for alle, hvilket har fjernet den tidligere storkundefordel for visse bornholmskevognmandsfirmaer.
Der er en grundlæggende ubalance i godsmængden til og fra Bornholm eftersom der transpor-teres noget mere gods til Bornholm end fra Bornholm. Dette betyder, at der hele tiden skalfragtes tomme vogne til Sjælland, og dette giver selvklart en dårligere kapacitetsudnyttelse ogdermed højere fragtomkostninger end ellers. Omkring 40 % af de vogne, der forlader Born-holm, er tomme.
De firmaer der kører ”linjetrafik” (transport af dagligvarer til og fra Bornholm) sætter megetstor pris på en godsrute over Køge, eftersom det giver reduceret tomkørsel og dermed enlangt bedre udnyttelse af vognparken. Problemet ved ”linjetrafik” over Ystad er, at det giverlangt mere trafik med tomme trailere. Dels skal de tomme trailere transporteres omkring 125km til terminalerne i Københavnsområdet (frem for de ca. 30 km fra Køge til København). Delsvil det ofte være nødvendigt at sende en tom forvogn de 125 km til Ystad for at hente de
15
tomme trailere, hvilket alt i alt vil føre til en voldsom fordyrelse af transport over Ystad i for-hold til transport over Køge-ruten.
Der eksisterer en mindre ”ubalance” i valget af rute, eftersom flere transportenheder kommertil Bornholm via Køge-ruten end der forlader øen med den samme rute. Tilsvarende er der fle-re transportenheder der forlader Bornholm via Ystad-ruten end der kommer til øen med densamme rute. En medvirkende årsag hertil er sandsynligvis, at de ”udenøs” vognmænd, derbringer gods til Bornholm via Køge-ruten, vælger at forlade Bornholm så hurtigt som muligt,og det foregår via Ystad-ruten.
I forbindelse med 2. udbudsperiode valgte rederiet at åbne op for godstransport via hurtig-færgen til Ystad. Forlods er 300 lanemeter på hhv. eftermiddagsafgangen og aftenafgangenreserveret til gods. I praksis er det imidlertid sjældent at godset beslaglægger så meget plads,og desuden opstår der kun konkurrence med personbiler om plads på vogndækket i de for-holdsvis få situationer hvor kapaciteten er fuldt opbrugt.
Med hensyn til afgangstidspunkter har godserhvervet ønsket ”en sen aftenafgang” (typisk om-kring kl. 20) for at kunne nå at opsamle det gods, der ikke er klar ude i virksomhederne tilKøge-afgangen kl. 17. I praksis begynder indsamling af gods der skal med eftermiddagsafgan-gen til Køge typisk ved 13 – 14 tiden, og på dette tidspunkt er dagens produktion ikke altidklar til afhentning. Derfor ønsket om en aftenafgang fra transporterhvervets side.
I praksis sendes Ystad-godset dog lige så ofte med eftermiddagsafgangen som med aftenaf-gangen. Når godset om eftermiddagen sendes over Ystad-ruten skyldes det i en vis udstræk-ning, at godset skal videre til det østlige Tyskland eller Polen (via færgeafgange fra Ystad),eller at godset skal videre op i Sverige. Når godset skal videre op i Sverige giver Ystad-rutenmulighed for at nå Göteborg-området (af hensyn til køre-hviletidsbestemmelserne), hereftervil det være muligt for chaufføren at betjene et område med en radius på ca. 500 km fra Gö-teborg på den følgende arbejdsdag.
4.2 Langsigtet udvikling i godstransportenOver en årrække har mængden af gods der er blevet sendt med færgen udviklet sig positivt.Godsmængden (målt lanemeter) har været stigende på både Rønne-Køge og Rønne-Ystad.
16
Fra 1998 til 2010 er godstransporten til og fra Bornholm vokset med 64 pct., og fra 2006 til2013 har den samlede godsmængde på Rønne-Køge ligget nogenlunde stabilt, hvorimod der iperioden 2010 til 2013 har været en stigning i godsmængden på Rønne-Ystad.
I 2001 oprettede BornholmsTrafikken en godsrute samtidig med, at natfærgerne til Københavnfortsatte frem til 2004. 1.oktober 2004 blev natruten nedlagt, og i en periode derefter blevgodsruten til Køge kun betjent af de gamle færger Poul Anker og Jens Kofoed. I maj 2005 blevde nye RoPax-færger indsat, hvilket førte til en fordobling af kapaciteten.
Over de seneste år er der i gennemsnit transporteret godt 36.000 lastbilenheder (svarende til100 enheder om dagen) til eller fra Bornholm, og 70 – 80 % af denne godstrafik går over Kø-ge-ruten.
Figur 1 Antal lastbilenheder pr. år, Rønne-Ystad/Sjælland/Tyskland 1998-201240.000
35.00030.00025.000Rønne-Tyskland20.00015.00010.0005.00001998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012Kilde: Baseret på data fra Danmarks Statistik (2005-2012) og Transportministeriet (1998-2004).Note: Tyskland inkluderer minimale tal for Rønne-Polen.
Rønne-YstadRønne-Sjælland
17
Figur 2 Procentvis fordeling af antal lastbilenheder pr. år, Rønne-Ystad/Sjælland/Tyskland 1998-2012100%90%
80%70%60%Rønne-Tyskland50%40%30%20%10%0%1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012Kilde: Baseret på data fra Danmarks Statistik (2005-2012) og Transportministeriet (1998-2004).Note: Tyskland inkluderer minimale tal for Rønne-Polen.
Rønne-YstadRønne-Sjælland
Tabel 2 Antal lastbilenheder pr. år, Rønne-Ystad/Sjælland/Tyskland, udvalgte år1998-2012
Rute1998200020022004Rønne-Sjælland18.49019.73022.66428.295Rønne-Ystad6.2547.8857.9206.048Rønne-Tyskland1.3121.179833460I alt26.05628.79431.41734.803* Rønne-Tyskland inkluderer små tal for Rønne-Polen
200628.3416.64633235.319
200829.4877.90944237.838
201027.6127.64016235.414
201226.2228.92223235.376
Kilde: Danmarks Statistik (2005-2012) og Transportministeriet (1998-2004).
18
Tabel 3 Procentvis fordeling af antal lastbilenheder pr. år, Rønne-Ystad/Sjælland/Tyskland, udvalgte år 1990-2012
RuteRønne-SjællandRønne-YstadRønne-TysklandI alt
199871,0%24,0%5,0%100,0%
200068,5%27,4%4,1%100,0%
200272,1%25,2%2,7%100,0%
200481,3%17,4%1,3%100,0%
200680,2%18,8%0,9%100,0%
200877,9%20,9%1,2%100,0%
201078,0%21,6%0,5%100,0%
201274,1%25,2%0,7%100,0%
Kilde: Baseret på data fra Danmarks Statistik (2005-2012) og Transportministeriet (1998-2004).
Betragtes den samlede mængde gods, der udskibes fra Rønne, altså en opgørelse der ogsåomfatter den godsmængde der ikke sendes med færgen, ses det, at den samlede godsmæng-de er steget med godt 40 % fra 2000 til 2011 til i alt 1.584 tusinde tons. Heraf udgør færge-godset ved udgangen af perioden godt 32 %. I samme periode er mængden af færgegods fraRønne (igen opgjort i tons) i øvrigt vokset med lige knapt 60 %.
Tabel 4: Udvikling i godsmængde (tons), udskibet fra Rønne, 2000 – 2011
Rønne HavnGODSMÆNGDE I ALTFÆRGEGODS IALTFærgegods, udenrigsFærgegods, indenrigsFærgegods andel
20001.12432510921628,91%
20011.23332312320026,20%
20021.26525310714620,00%
20031.414175859012,38%
20041.3762067912614,97%
20051.4023868130527,53%
20061.5654338534827,67%
20071.5254428935328,98%
20081.7064709337727,55%
20091.3984419334831,55%
20101.3364459335233,31%
20111.58451811640232,70%
Kilde: Statistikbanken, tabel SKIB421http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1440
Den andel af godset, der sendes med færgen, har i perioden været ganske varierende, med2003 i bund og 2011 i top. Færgegodsets opdeling i ”indenrigs” og ”udenrigs” viser hvor megetder sejles til henholdsvis København/Køge og Sverige/Tyskland. I de seneste år har gods tilTyskland dog kun haft et forsvindende lille omfang.
Frem til 2001 blev det gods der blev transporteret på godskøretøjer direkte mellem Bornholmog Sjælland overført på de almindelige natfærge afgange. På baggrund af en konstateretvækst i antallet af godskøretøjer fik det daværende BornholmsTrafikken mulighed for at åbneen ren godsrute mellem Rønne og Køge. Færgen havde afgang fra Køge omkring midnat, bl.a.fordi der skulle kunne leveres ferskvarer i butikkerne på Bornholm til åbningstid kl. 9. På da-
19
værende tidspunkt var der afgang fra Rønne midt på eftermiddagen mellem kl. 14 og 16. Iefteråret 2004 blev natruten til København nedlagt og al godstrafik til Sjælland blev herefterflyttet til Køge.
I den første udbudsperiode (1.maj 2005 til 31. august 2011) blev godstrafikken til Køge be-tjent af de to RoPax-færger Hammerodde og Dueodde, hver med en kapacitet på 1.235 lane-meter. Der var tale om en dobbeltrettet rute med afgang ved midnat fra henholdsvis Køge ogRønne og med ankomst ved 6-tiden om morgenen. Den færge der ankom til Rønne om morge-nen udførte endvidere en dobbelttur på Ystad-ruten, primært med henblik på godstransport.Indsættelse af de to RoPax-færger betød, at godskapaciteten pr. færge blev mere end fordob-let i forhold til tidligere.
I den anden og gældende udbudsperiode (september 2011 til september 2017) overgik man tilat betjene Køge-ruten med kun en færge (Hammerodde), som til gengæld blev ombygget,således at kapaciteten er blevet øget til 1.538 lanemeter og overfartstiden (sejltiden) reduce-ret til 5,5 time. På trods af, at man overgik til kun at sejle med en godsfærge, blev den teore-tiske godskapacitet i hver retning altså øget fra 1.235 til 1.538 lanemeter.
I praksis overgik man faktisk allerede i oktober 2010 (i første udbudsperiode) til denne besej-ling på Køge-ruten, og i perioden fra oktober 2010 til 1. september 2011 blev godssejladsen tilYstad varetaget af færgen Poul Anker. På daværende tidspunkt blev passagertransporten tilYstad varetaget af færgen Villum Clausen, og denne færge havde ikke mulighed for at medta-ge gods, hvilket nødvendiggjorde supplerende godssejlads med en konventionel færge.
Ved overgangen til den anden udbudsperiode (september 2011) blev hurtigfærgen LeonoraChristina indsat, og da denne færge havde mulighed for at medtage gods var det ikke længerenødvendig at have en særlig godsfærge på Ystadruten. På eftermiddagsturen (tidligste afgangkl. 15) er der i henhold til kontrakten afsat 300 lanemeter til gods, og da sidste afgang fraRønne til Køge er inden kl. 19:30 er det ligeledes et kontraktkrav, at der reserveres 300 lane-meter til gods på en aftenafgang til Ystad, med tidligste afgang fra Rønne kl. 20.
20
Både på natfærge afgangen til og fra Bornholm samt på godsruten til Køge blev gods i vid ud-strækning håndteret ved det såkaldte ”løstrailerkoncept”. Dette koncept består i, at vognman-den afleverer en sættevogn på havnen, hvorefter forvognen kobles fra. Når det er tid at læssefærgen, henter rederiets personale traileren på trailerpladsen og kører den ombord. Ved an-komsten køres traileren igen fra borde af rederiets personale og placeres på trailerpladsen,hvor vognmanden ved lejlighed kan afhente traileren. Når vognmanden har en organisation”på begge sider af vandet”, er løstrailerkonceptet yderst effektivt og omkostningsbesparende.Rederiet skal selvfølgelig have dækket omkostningerne ved håndtering af trailerne men kansamtidigt have mere gods ombord, da man slipper for transport af forvognene. Vognmandensmerpris for en løstrailer i forhold til en sættevogn ligger på ca. 10 % (ca. 140 kr.) på Rønne-Køgeruten, men samtidigt sparer vognmanden omkostningerne til den chauffør, som skullehave været med færgen, hvis der havde været tale om en selvkørende enhed.
I 2011 var 77 % af de overførte godskøretøjer på Køge-ruten løstrailere. På Ystad-ruten vargodt 50 % af godskøretøjerne løstrailere.
Godstransporten til og fra Bornholm er endvidere karakteriseret ved, at der samlet set fragtesen mindre mængde gods fra Bornholm end til Bornholm. Det skyldes, at øen ikke ”eksporterer”de samme mængder varer, som der ”importeres”. Det resulterer i en ubalance i godsstrømme-ne til og fra øen. Ubalancen betyder, at der kører flere tomme lastbilenheder fra Bornholm endtil Bornholm.
Der er endvidere en tendens til, der kommer flere lastbilenheder til Bornholm via Køge-ruten,og der er flere lastbilenheder der forlader Bornholm via Ystad-ruten. Dette skyldes sandsynlig-vis i en vis udstrækning, at de udenøs vognmænd der kommer til Bornholm med gods, ønskerat forlade øen igen hurtigst muligt for at reducere den samlede transporttid. Dette gør desandsynligvis ved at forlade øen igen via en af de sene Ystad-afgange.
Tabel 5 Andel af tomme godskøretøjer i 2010 efter rute og retning i pct.
Rute og retningRønne --> KøgeKøge --> RønneRønne --> YstadYstad --> Rønne
Godskøretøjer13.05213.8604.3143.424
Tomme Tomme i pct.5.66043,4%1.58111,4%1.65038,2%73421,4%
Kilde: Trafikstyrelsen (2012) Tabel 7 side 27
21
Mængden af gods (opgjort i lanemeter)fraKøge ligger godt 9 % højere end mængdentilKø-ge. På samme måde ligger antallet af lanemeter fra Rønne ca. 25 % højere end det tilsvarendeantal til Rønne (jf. TTabel 6, hvor den retning med størst fragtmængde pr. rute er markeretmed gult).
Tabel 6 Antal lanemeter gods-køretøjer pr. døgn pr. år 2008-2012, pr. retning forKøge-ruten og for Ystad-rutenGods_M_ Gods_M_ Gods_M_ Gods_M_ Gods_M_ Gods_M_RYYRRYYRR_KøgeKøge_R Køge_ialt20082009201020112012Total167163166196174173124128127165152139291291293360326312557504512537496521617553563587536571117410571075112510301092Køge +Ystad
146513481368148513561404
Kilde: Baseret på aggregering af data fra Transportministeriet
4.3 Godsets aktuelle fordeling på ruter, måneder, ugedage ogtidspunkterI dette afsnit ses der mere detaljeret på hvorledes godset er fordelt på ruter, måneder, ugeda-ge og tidspunkter på døgnet. Afsnittet hviler primært på en analyse af færgegodstransporten i2012.
4.3.1 Fordeling på måneder
Godsmængden er nogenlunde konstant hen over året, dog med en lille overvægt i perioden framarts til august og med et lavpunkt i december (jf. Tabel 7). På Rønne-Ystad ruten er gods-mængden, der transporteres væk fra Bornholm, størst i november.
22
Tabel 7 Gennemsnitligt, maksimum og minimum antal lanemeter gods-køretøjer pr.døgn pr. MÅNED i 2012 pr. retning og i alt for Køge-ruten og for Ystad-rutenMeanMD_nr123456789101112TotalMaxim umMD_nr123456789101112TotalMinim umMD_nr123456789101112TotalGods_M_RY242640243824101010272200Gods_M_YR182424121026341026172400Gods_M_RYYR425064485282602048444600Gods_M_R_Køge777656201049914570921091121010Gods_M_Køge_R73577104445484910491777Gods_M_Køge_ialt1501552301131602152042122151782404343Gods_M_RY366293391318360376361308353391466269466Gods_M_YR321276331289286281231344269310310219344Gods_M_RYYR595542612607603632537527622559676425676Gods_M_R_Køge755783875102298511017478778577557318001101Gods_M_Køge_R803867940986106410188939958227899648921064Gods_M_Køge_ialt1545160918151830190919231611184416361544155816921923Gods_M_RY189173185157179184173183170185213101174Gods_M_YR15614715714515416614916616116116891152Gods_M_RYYR345320342302332350322349331346380192326Gods_M_R_Køge463488520521500531492528500494521400496Gods_M_Køge_R499524582519568568537569521518577445536Gods_M_Køge_ialt96310121102104010681099102910971021101210988261030
Kilde: Aggregering af data modtaget fra Transportministeriet
23
Figur 3 Antal lastbilenheder pr. afgang pr. måned, Rønne-Ystad, 20125432Lastbilenheder pr.afgangLastbilenheder pr.afgang, gn.snit
10
Kilde: Baseret på data fra Danmarks Statistik
Når der er under 2 lastbilenheder pr. afgang i juli måned (jf. Figur 3) på Rønne-Ystad rutenskyldes det ikke, at der er få lastbiler mm., men derimod at der er forholdsvis mange afgange ijuli måned. Figur 5 viser, at der er flest lastbilenheder pr. døgn i november og færrest i de-cember på Rønne-Ystad ruten, baseret på data fra 2012.
24
Figur 4 Antal lastbilenheder pr. måned, Rønne-Ystad, 2012
1000900
800700Sættevogne uden forvognSættevogne med forvognLastvogne med anhænger
600500400300200
1000
Lastvogne udenanhænger2012M072012M082012M092012M102012M1125
Kilde: Baseret på data fra Danmarks Statistik
2012M12
2012M01
2012M02
2012M03
2012M04
2012M05
2012M06
Figur 5 Antal lastbilenheder pr. døgn pr. måned, Rønne-Ystad, 2012
35
302520Lastbilenheder pr.døgnLastbilenheder pr.døgn pr. retning
15105
0
Kilde: Baseret på data fra Danmarks Statistik
Figur 6 Antal lanemeter lastkøretøjer pr. uge i 2012, Ystad-ruten, begge retninger ialt3000
2500
2000
1500
1000
5001 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51
Kilde: Analyse af data modtaget fra Transportministeriet
26
Det højeste antal lanemeter på en enkelt uge i 2012 på Ystad-ruten forekom i uge 48 med i alt3025 meter lastkøretøjer for begge retninger.
4.3.2 Fordeling på ugedageFordelingen af godskøretøjer over en almindelig uge er sådan, at ugens fire første dage (man-dag, tirsdag, onsdag og torsdag – og fra Køge natten efter de pågældende dage) er de storedage på Køgeruten. Godsmængderne om fredagen udgør ca. 90 % af mængden for hver af defire første dage. Lørdag og søndag (fra Køge natten efter lørdag og søndag) transporteres derstort set ikke gods til og fra Bornholm (jf. Tabel 8).
På Ystad-ruten er det også i weekenden at godstransporten ligger lavest, og i retning fra Ystadtil Rønne er der også om mandagen tale om en relativ lav mængde godstransport.
27
Tabel 8 Gennemsnitligt, maksimum og minimum antal antal lanemeter gods-køretøjer pr. døgn pr. UGEDAG i 2012 pr. retning og i alt for Køge-ruten og forYstad-rutenMeanGods_M_ Gods_M_ Gods_M_ Gods_M_ Gods_M_ Gods_M_RYYRRYYRR_KøgeKøge_R Køge_ialtUgedag_nr1234567TotalMaximumGods_M_ Gods_M_ Gods_M_ Gods_M_ Gods_M_ Gods_M_RYYRRYYRR_KøgeKøge_R Køge_ialtUgedag_nr1234567TotalMinimumGods_M_ Gods_M_ Gods_M_ Gods_M_ Gods_M_ Gods_M_RYYRRYYRR_KøgeKøge_R Køge_ialtUgedag_nr1234567Total007630141000002868461012000132112602012010497514720563710101652243100487743651276181191261134346639439132229696295466289331310321344110207344676614632607556182392676110198596110226484855431101832104797910641027746312106414041844192319091608932604192323721925720815444991741751921812001754099152413411438408329841993266236776736764941481864963027217597656724588553692513981432144211665952711030
Kilde: Baseret på aggregering af data modtaget fra Transportministeriet
28
Figur 7 Procentvis fordeling af antal lanemeter lastkøretøjer pr. ugedag i 2012, R-Yog Y-R
20%
18%16%14%12%10%8%6%4%2%0%1 ma2 ti3 on4 to5 fr6 lø7 søY-RR-Y
Kilde: Analyse af data modtaget fra Transportministeriet
For så vidt angår godsets fordeling over døgnet på Ystad-ruten er der stor forskel på, om detvedrører retningen Rønne-Ystad eller Ystad-Rønne. For det gods der sendes fra Rønne til Ystader der nærmest tale om en lige fordeling på formiddag, eftermiddag og aften. Hvis man ser pågodsmængden pr. afgang er det dog stadig eftermiddags- og aftenafgangene der trækker detstørste læs (jf. Tabel 9)For så vidt angår retningen Ystad-Rønne overføres over 70 % af godset på denne retning viaaftenafgangene, primært med afgangen fra Ystad kl. 22:30 (jf. Figur 9).
29
Tabel 9 Lanemeter i alt pr. tidsrum, R-Y, Y-R og i alt i 2012, fragtafgange og maxantal lanemeter godskøretøjer pr. afgangRetningR-YTidsrum06.30-11.0012.30-16.3018.00-01.00TotalY-R06.30-11.0012.30-16.3018.00-01.00TotalTotal06.30-11.0012.30-16.3018.00-01.00TotalSum20277212372316364677876367524065256167290402798963815120844Afgange6023674531422396414612142299878110652844Minimum000000000000Gn.snit33,757,951,145,522,116,366,439,529,135,859,942,5Maximum21724021624010898201201217240216240% af sum16,8%17,6%19,2%53,5%7,3%5,6%33,6%46,5%24,0%23,2%52,8%100,0%
Kilde: Analyse af data modtaget fra Transportministeriet
Figur 8 Fordelingen af antal lanemeter lastkøretøjer pr. tidsrum på dagen, R-Yog Y-R, 201260%50%40%30%20%10%0%06.30-11.0012.30-16.3018.00-01.00Y-RR-Y
Kilde: Analyse af data modtaget fra Transportministeriet
30
Figur 9 Fordelingen af antal lanemeter lastkøretøjer pr. afgangstidspunkt, R-Y ogY-R, 201225%20%
35%
30%25%
15%10%5%0%06:3008:0008:3010:3014:3015:1516:3018:0019:4520:3022:0022:3011:0012:3018:30
20%R-Y
15%
Y-R
10%5%0%08:3009:4510:0011:0012:3016:3018:3020:3021:4522:3023:0000:2001:0010:3014:3018:45
Kilde: Analyse af data modtaget fra Transportministeriet
31
4.3.3 Godstransport i ferieperioderneI forhold til kapacitet er den mulige konflikt mellem godstransport og biltransport på Ystad-ruten som udgangspunkt koncentreret til ferieperioderne, hvor færgekapaciteten er begræn-sende. Som det fremgår af Figur 10 er konkurrencen størst i pinsen, sommerferien og efterårs-ferien, hvor der dagligt har været behov for at transportere 250 til 300 lanemeter gods på ru-ten. I påsken, Kr. Himmelfart og især i juleperioden er behovet for godstransport mindre.
Figur 10 Antal lanemeter lastkøretøjer pr. dag pr. ferieperiode i 2012, Ystad-ruten,begge retninger i alt400
350300
250200Lane-meter pr.perioder pr. dagGn.snit
150100
500
Kilde: Analyse af data modtaget fra Transportministeriet
Turisternes træk på færgekapaciteten i ferieperioderne er højst i weekenden i forbindelse medskiftedage. Som det fremgår af Figur 11, forsøger rederiet i så stor udstrækning som muligt atflytte godset til de fem første dage i ugen. I ferieperiodernes weekender overføres der såledestypisk kun mellem 100 og 200 lanemeter gods.
32
Figur 11 Antal lanemeter lastkøretøjer pr. dag pr. ferieperiode i 2012, Ystadruten,begge retninger i alt500450
400350300250200Pr. dagGn.snit
1501005001234567
Kilde: Analyse af data modtaget fra TransportministerietNote: 1=mandag, … 7=søndag
4.4 GodstaksterGodstaksterne blev sænket med 30 pct. fra starten på den første kontrakt af 1. maj 2005, jf. politiskforlig. Siden er godstaksterne blevet reguleret i takt med udviklingen i nettoprisindekset, således atgodspriserne i realpriser har været uændrede siden 2005. Ruten Rønne-Ystad er i 2013 den billig-ste af de tre færgeruter efterfulgt af Rønne-Køge og til sidst Rønne-Sassnitz.
33
Tabel 10: Godstakster, 2013
Gods fra RønnePriser ekskl. moms
Til KøgeTomLæsset1576218938926762107
Til YstadTom6111085516980904Læsset956158151616131444
Til SassnitzTom2151308952134382989Læsset2413347452139293404
Lastbil, 14 – 16 meterTrailer- heraf trailerhåndteringLastbil, med hængerSættevognKilde: Prisblad, rederiet Færgen
1279175738921261641
Over en årrække er der gennemført omfattende justeringer i trafikbetjeningen af Bornholm.Dette gælder både i relation til kapacitet, frekvens, tidspunkter og priser. Det er derfor ikkemuligt at benytte historiske data fra rederiet til på et objektivt grundlag at isolere effekten afprisnedsættelsen. Man kan dog få en indikation af betydningen af en takstnedsættelse ved atse på det trafikspring der skete i forbindelse med prisnedsættelsen den 1. maj 2005. På dettetidspunkt blev godspriserne nedsat med 30 %. På samme tid som takstnedsættelsen blev gen-nemført blev de nye RoPax-færger dog indsat, hvilket førte til en samtidig fordobling af kapaci-teten. Det er derfor ikke til at sige hvor stor en del af trafikspringet der skyldes prisnedsættel-se hhv. kapacitetsforøgelse.
34
4.5 Godsoperatørernes tilfredshed med og ønsker til transport-vilkåreneDer er blevet gennemført personlige interviews med lederne af de fem største bornholmsketransportfirmaer for at afklare deres tilfredshed med de nuværende transportvilkår samt for atopsamle deres ønsker til vilkårene for godstransport i den kommende udbudsperiode.
4.5.1 KøgerutenSom udgangspunkt er erhvervet godt tilfreds med Køgeruten. Den dobbeltrettede godsrutesom fungerede frem til 2010 blev foretrukket frem for den nuværende enkeltrettede rute, menerhvervet anerkender at der opnås en langt bedre ressourceudnyttelse med den nuværendebesejling af ruten.En afgangstid klokken 17 fra Rønne kan godt håndteres. Det giver mulighed for at de born-holmske produkter kan være ude på størstedelen af det danske marked den følgende dag, ognetop muligheden for dag-til-dag levering vurderes at have stor betydning for virksomheder-nes konkurrenceevne. For at kunne nå afgangen klokken 17 er det dog nødvendigt at begyndeindsamlingen af gods allerede ved 13 – 14 tiden, og de bornholmske virksomheder må derfor”stå meget tidligt op” for at være i stand til at kunne levere til det øvrige land den følgendedag. Derfor er der ifølge transporterhvervet også behov for supplerende at kunne sende godsmed en senere afgang over Ystad.I forbindelse med omlægningen til en enkeltrettet rute til Køge blev den teoretiske lastekapaci-tet udvidet til 1500 lanemeter. Denne kapacitet vurderes at være tilstrækkelig i den nuværen-de situation. Nogle vognmænd anser den nuværende kapacitet for at være tilstrækkelig i denkommende udbudsperiode, hvor andre ”frygter”, at et eventuelt opsving i økonomien hurtigtvil kunne resultere i kapacitetsproblemer.For så vidt angår færgetypen og indretningen af færgerne blev de fra flere sider omtalt som”discountfærger”. Ombygningen af færgen har teoretisk set givet plads til 1500 lanemeter,men adgangsforholdene til de øvre dæk er meget træge, hvilket giver anledning til en rækkeskader på trailerne. Derudover kan det øvre dæk (på grund af vægt) slet ikke udnyttes fuldtud. Muligvis er det kun omkring 1100 lanemeter, der i praksis kan udnyttes.Færgen tager al for lang tid at læsse og losse, hvilket betyder, at man ofte kommer alt for sentud med godset til de bornholmske virksomheder. Flere af vognmændene giver udtryk for, atder er behov for en færge, hvor bilerne kan køre direkte ombord og fra borde, hvilket vil redu-cere tidsforbruget i havnen væsentligt.
35
Den nuværende færge har for ringe maskinkraft. Dette resulterer for det første ofte i forsin-kelser, bl.a. ved dårligt vejr, og dernæst bliver der, qua den lange sejltid, alt for kort tid til atlæsse og losse færgen, hvilket resulterer i, at denne proces forceres med mange skader påkøretøjerne til følge. I den forbindelse gør flere af vognmændene dog samtidigt opmærksompå, at problemet med skader på vognene er blevet mindre i den seneste tid. Større maskin-kraft ville gøre det muligt at ankomme til Rønne ved 5:30-tiden, hvilket så igen ville gøre detmuligt for vognmændene at være ude ved kunderne tidligere.
4.5.2 YstadrutenI forbindelse med, at Bornholm mistede den dobbeltrettede godsrute til Køge, opfattedevognmandserhvervet det som essentielt, at hurtigfærgen til Ystad blev gjort godsbærende. Iførste omgang var det aftenafgangen fra Rønne der blev opfattet som den vigtigste, da det vardenne afgang der skulle opfange det gods der ikke kunne blive klar til eftermiddagsafgangenmed Køge-færgen. Imidlertid anses også eftermiddagsafgangen fra Rønne samt de sene af-tenafgange fra Ystad som værende af stor betydning for godserhvervet.Eftermiddagsafgangene fra Rønne benyttes bl.a. til gods der skal længere op på den skandina-viske halvø eller til gods der skal videre med færgerne fra Ystad til Polen/det østlige Tyskland.I den forbindelse efterlyses en bedre koordination mellem rederiet Færgen og de rederier derbetjener Ystad-ruterne til Polen.Som det fremgår af analysen af den faktiske godstrafik ses det også, at godstrafikken fra Røn-ne over Ystad i praksis er delt ud over hele dagen (og altså ikke samlet på de to afgange hvorgodserhvervet formelt set har forlodsret til et antal lanemeter).
I BRK borgerpanelundersøgelse fra maj 2013 om borgernes holdning til den bornholmske fær-gebetjening nævnes den potentielle konflikt mellem hensyn til hhv. passagertransport oggodstransport kun i forbindelse med valg af afgangstider på Ystad-ruten i lavsæsonen. I lav-sæsonen er der kun 3 (nogle gange kun 2) hurtigfærgeafgange i døgnet, og der er typisk 10timer mellem morgen- og eftermiddagsafgangen. Dette opfattes af mange i borgerpanelet somfor lang tid. Fra borgerpanelets side er der derfor udtrykt ønske om en afgang midt på dagen.I det nuværende udbud er der, af hensyn til godserhvervet, krav om, at eftermiddagsafgangentidligst må være kl. 15 og aftenafgangen tidligst kl. 20.
De bornholmske godsoperatorer er generelt af den overbevisning, at de to ”sikre” godsafgangeikke kan undværes eller flyttes. I praksis benytter erhvervet da også både afgange morgen,eftermiddag og aften til transport af gods over Ystad. Eftermiddagsafgangen til Ystad kan ikke
36
flyttes til tidligere på dagen hvis det skal kunne lade sige gøre at bringe dagens produktions udden følgende dag.
Nogle af vognmændene foreslår på den baggrund, at en mulig løsning på dette dilemma kunnevære at indsætte Poul Anker som godsfærge på eftermiddagsafgangen (som det ifølge nogle afvognmændene oprindeligt var hensigten2). Dette vil gøre det muligt at rykke den nuværendehurtigfærgeafgang til midt på dagen. En anden mulighed ville være at indsætte en ekstra hur-tigfærgeafgang midt på dagen i lavsæsonen.
4.5.3 PriserSom udgangspunkt har flere af vognmændene gjort opmærksom på, at de for deres eget ved-kommende er mindre interesserede i om fragtpriserne er høje eller lave, eftersom fragtom-kostningerne blot bliver væltet over på kunden. Når det så er sagt er der en meget entydigholdning til, at de bornholmske fragtrater er for høje, og at det er medvirkende til at stille debornholmske virksomheder i en ugunstig konkurrencesituation. Flertallet af de bornholmskevirksomheder er producenter af standardvarer med en lille fortjenstmargen. Disse virksomhe-der er meget følsomme over for høje fragtrater.Flere har fremhævet, at prisnedsættelsen i 2005 har resulteret i en øget fragtmængde og atden øgede fragtmængde samtidig må have givet en øget indtjening til rederiet. Noget tilsva-rende ville kunne forventes igen, såfremt fragtraterne bliver sat ned i samme omfang somdengang (nedsættelse på 30 %)3.Der er bred enighed om, at ”retfærdige” priser er fragtrater der ligestiller Bornholm med re-sten af landet. Dette kunne eksempelvis være ved at billetprisen fastsættes således, at trans-portomkostningernesvarertilomkostningernevedtransportoverland(ca.10kr./km/lastenhed), eller således at prisen svarer til brotaksterne.Såfremt priserne fastsættes med udgangspunkt i omkostningerne til vejtransport4vil en billettil Køge skulle koste omkring 1600 kr./enhed (mod 2107 kr. for en læsset sættevogn i dag),og en billet til Ystad skulle koste 670 kr./enhed (mod 1444 kr. for en læsset sættevogn i dag).
2
Ifølge Transportministeriet har det været beskrevet som en mulighed for rederiet at sammensætte ettilbud, der var baseret på godstrafik på Ystadruten med en ”langsom færge”, men det har aldrig værethensigten at indsætte Povl Anker som godsfærge.3Prisnedsættelsen på 30% medførte en vis stigning i fragtmængden, men mængden steg langtfra med30%. Derfor medførte prisnedsættelsen isoleret betragtet en indtjeningsnedgang for rederiet.4De samlede omkostninger ved vejtransport angives af flere af vognmændene til at udgøre omkring 10kr./km
37
Dette vil i givet fald svare til, at fragtraterne til Køge skulle reduceres med 30 – 35 % svaren-de til den takstnedsættelse, der blev gennemført i 2005. Til Ystad ville fragtraterne skulle hal-veres i forhold til dagens niveau.
4.5.4 Udgående gods via Ystad
Godstransport via Ystad-ruten har primært været reserveret til gods, der skulle til Sverige ellertil Tyskland/Polen via Ystad/Trelleborg, eller gods til den øvrige del af Danmark, som ikke kun-ne nå at blive pakket færdig til Køge-rutens eftermiddagsafgang. Ystad-ruten benyttes imidler-tid også til andre former for godstransport, bl.a. af udenøs vognmænd, der er kommet tilBornholm via Køge-rutens morgenankomst, og som – for at reducere spildtiden – foretrækkerat køre retur via Ystad-ruten. Der kan også være tale om situationer, hvor det tidsmæssigtvurderes som mest hensigtsmæssigt at sende gods via Ystad til den øvrige del af landet, ellerhvor de bornholmske vognmænd hurtigst muligt ønsker at sende tomme trailere eller bilerretur for at reducere spildtiden.
Hensigten med dette afsnit er at give et bud på, hvor stor en del af fragten fra Rønne til Ystad,der enten har slutdestination i Skandinavien (samt Tyskland/Polen via Sverige), eller som ud-gøres af gods, der ikke kan nå at blive færdigpakket til eftermiddagsafgangen til Køge.
Samlet set transporteres cirka 25 % af den samlede godsmængde til og fra Bornholm viaYstad-ruten. Dette svarer til knapt 9.000 lastvognsenheder om året. Der transporteres lidt fle-re lastbiler fra Rønne til Ystad end omvendt. På årsbasis (2012) transporteres der 64.677 la-nemeter godskøretøjer fra Rønne til Ystad, svarende til knapt 5.000 lastvognsenheder. Af delastvognsenheder, der transporteres fra Rønne til Ystad, er i gennemsnit (2012) 33,6% tom-me, svarende til knapt 1.900 tomme enheder og knapt 3.000 fyldte lastvognsenheder pr år.
Hen over døgnet er godset fra Rønne til Ystad nogenlunde jævnt fordelt på formiddag (før kl.12), eftermiddag (før kl. 18) og aften (efter kl. 18). I 2012 blev der i alt sendt 23.166 laneme-ter gods (jf. Tabel 9), svarende til ca. 1.780 lastvognsenheder med aftenafgangene fra Rønnetil Ystad. En del af disse vogne er dog tomme. I 2012 blev der i alt sendt knapt 500 tommelastvognsenheder fra Rønne til Ystad med aftenafgangene, hvilket betyder, at maksimalt 1.280lastvognsenheder kunne indeholde bornholmske virksomheders gods, der ikke kunne nå atblive pakket færdigt til Køge-afgangen om eftermiddagen. I 2012 var der i alt 453 aftenafgan-
38
ge efter kl. 18, hvilket svarer til, at der i gennemsnit har været transporteret 2,83 fyldte last-vognsenheder med aftenafgangene fra Rønne til Ystad.
Der er selvfølgelig variation i godstrafikken hen over året og hen over ugen, hvilket betyder, atder på visse afgange er større kapacitetsbehov. I 2012 var der i alt 7 aftenafgange med 10-12fyldte lastvognsenheder fra Rønne til Ystad .[1]
Såfremt der afsættes 150 lanemeter på aftenafgangen burde det således være tilstrækkeligt tilat dække behovet for både det gods, der ikke kan nå at blive pakket til eftermiddagsafgangentil Køge, samt til det gods, der skal videre op i Sverige.
4.5.5 Generel tilfredshed med Færgens serviceVognmændene er generelt set tilfreds med den service og betjening de får fra rederiets gods-afdeling. Som udgangspunkt opfattes afdelingens betjening som smidig og kundevenlig. Rede-riet forsøger at finde praktiske løsninger på de problemer og konflikter der uvægerligt vil opståunder daglig drift.Rederiets generelle servicering af godserhvervet er blevet forbedret over de senere år. Hånd-teringen af trailere opfattes som hårdhændet, men der er dog sket mærkbare forbedringer.Rederiet er også blevet bedre til at ”holde styr” på containerne, og det sker ikke længere såofte at containere ”bliver væk” eller ”glemmes”.Enkelte vognmænd oplever at telefonlinjerne i godsafdelingen er underbemandet og at detfølgelig kan være vanskeligt at komme i telefonisk kontakt med rederiet. Det nævnes også, atdet ved tekniske problemer (specielt gældende på anlægget i Køge) kan være vanskeligt atkomme i kontakt med godsafdelingen.
[1]
Heraf kun en enkelt afgang med 12 fyldte lastvognsenheder
39
5 Analyse af turismeforholdFor høje priser og for lille kapacitet til at matche efterspørgslen på de store rejsedage i højsæ-sonen er problematikker, som både det bornholmske turisterhverv og det offentlige Bornholmhyppigt har fremhævet som en hæmsko for udvikling og vækst i turismen på Bornholm (sebl.a. Bornholms Tidende, s. 6, fredag 13. maj 2011, Bornholms Vækstforum 2007, Erhvervs-udviklingsstrategi 2007 – 2010, s. 11 og Berlingske 26. februar 2003). Endvidere har behovetfor tilstrækkelig sejlads på ruten til Tyskland og dermed en direkte adgangsvej til det for Born-holm ganske væsentlige tyske marked også ofte været diskuteret (se fx TV2 Bornholm, 31.januar 2007). I det følgende sammenstilles fakta om udvikling, omfang og mønstre i turismenpå Bornholm og om turisternes transport til og fra Bornholm. Endvidere belyses turismeer-hvervets tilfredshed med og ønsker til transportvilkårene med henblik på at sikre hensigts-mæssige rammer for udvikling og vækst i Bornholms turisme.
5.1 Udviklingen i Bornholms turismeBornholms andel af de kommercielle (registrerede) overnatninger i Danmark er i perioden1991-2012 faldet fra 4,6 % til 2,8 % (2012 er baseret på foreløbige tal for landsdel Bornholm).Figur 12 Bornholms andel af de registrerede overnatninger i perioden 1991-2012
5,0%
4,5%4,0%3,5%3,0%2,5%2,0%1,5%1,0%0,5%0,0%
1991
1993
1995
1997
1999
2001
2003
2005
2007
2009
1992
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2011
Kilde: Egne beregninger (Nationaliteter, overnatningsformer
40
2012
Tabel 11 ift. Tabel 12) baseret på data fra Danmark Statistik
5.1.1 Nationaliteter, overnatningsformerTabel 11 Registrerede overnatninger på Bornholm pr. marked og pr. overnatnings-form 1992-20121992494.751899.001416.43537.791-26.9391.874.9171992346.169347.662677.000383.17660.39460.5161.874.9172000637.408715.786148.57176.04020.24722.7101.620.7622000338.609234.034639.000297.94854.10357.0681.620.7622010670.954431.53060.55441.81119.19222.8651.246.9062010243.451139.033571.946211.58039.37841.5181.246.9062011682.830427.46763.77651.50617.48849.8421.292.9092011255.236139.808592.894221.63644.51538.8201.292.9092012654.853414.77065.74944.02115.15341.2181.235.7642012249.897127.513584.351195.59542.33336.0751.235.7642011-12%-4,1%-3,0%3,1%-14,5%-13,4%-17,3%-4,4%2011-12%-2,1%-8,8%-1,4%-11,7%-4,9%-7,1%-4,4%2012%56%32%4%4%1%3%100%2012%19%12%46%18%3%3%100%
DanmarkTysklandSverigeNorgePolenØvrigeBornholm
HotelFeriecenterFeriehusCampingVandrerhjemLystbådBornholm
Kilde: Baseret på data fra Danmarks Statistik
Tabel 12 Registrerede overnatninger i hele Danmark pr. marked og pr. overnatnings-form 1992-2012199216.464.09118.130.2603.039.5921.558.4971.0333.588.05642.781.52941.56819927.589.2573.967.23015.345.00013.083.7681.097.2501.657.45642.739.961200017.773.76915.668.0362.581.1522.092.70068.6243.530.64941.714.930-20009.209.5554.072.99315.034.00010.797.8851.093.6971.506.80041.714.930201022.171.53612.662.3281.601.4732.254.318114.4024.331.48343.135.540-201010.938.6653.688.25414.948.68011.448.4171.071.6111.039.91343.135.540201122.717.55713.010.9681.772.1752.412.798112.0674.630.74044.656.305-201111.885.4553.934.97515.471.70911.276.3321.116.568971.26644.656.305201222.566.73312.495.9061.785.6212.393.743106.7314.840.83944.189.573-201212.392.0993.847.16315.181.51710.681.0891.117.933969.77244.189.5732011-12%-0,7%-4,0%0,8%-0,8%-4,8%4,5%-1,0%2011-12%4,3%-2,2%-1,9%-5,3%0,1%-0,2%-1,0%2012%52,7%29,4%3,3%5,0%0,3%9,3%100,0%2012,0%23,6%8,6%34,7%27,9%2,7%2,5%100,0%
DanmarkTysklandSverigeNorgePolenØvrigeI alt
HotelFeriecenterFeriehusCampingVandrerhjemLystbådI alt
41
Kilde: Baseret på data fra Danmarks Statistik
Mens Danmark samlet set har oplevet fremgang, er antallet af registrerede overnatninger påBornholm i de seneste 20 år faldet fra 1,9 mio. overnatninger i 1992 til 1,2 mio. overnatningeri 2012 – et fald på 34 %. Danske turister fylder med 56 % i dag mod 27 % i 1992 stadig merepå de bornholmske overnatningssteder, mens tyskernes andel har været støt faldende og i dager nede på 32 % sammenlignet med 48 % i 1992.Figur 13 og Figur 14 viser de registrerede overnatningers fordeling på overnatningsformer.Feriehusovernatningernes andel har været støt stigende bl.a. på bekostning af andelen afovernatninger i feriecentre.Figur 13 Antal registrerede overnatninger på Bornholms pr. overnatningsform, 1992-20122,01,81,61,41,21,0
Millioner
LystbådVandrerhjemCampingFeriehus
0,80,6
FeriecenterHotel
0,40,2
0,0199219931994199519961997199819992000200120022003200420052006200720082009201020112012Kilde: Baseret på data fra Danmarks Statistik
42
Figur 14 Fordeling af de registrerede overnatninger på Bornholms på overnatnings-former, 2000-2012100%90%80%70%60%VandrerhjemCampingLystbåd
50%40%30%20%FeriehusFeriecenter
Hotel
10%0%
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2000
2010
2011
Kilde: Baseret på data fra Danmarks Statistik
5.1.2 Overnatningskapacitet og kapacitetsudnyttelseDet fremgår af Tabel 13, at der fra 1992-2012 var en stigning i antallet af feriehuse i heleDanmark på 15 %, mens stigningen på Bornholm var noget højere, nemlig 25 % over de 20år. På Bornholm er der de senere år konverteret et antal hoteller/feriecentre til privatejedeferielejligheder, således at de nu indgår i feriehusstatistikken. Endvidere får et stigende antalhelårshuse på øen feriehusstatus. Feriehuse er særlig interessante at belyse i relation til trans-port, da denne overnatningsform i højsæsonen i stor udstrækning kører med faste skiftedagehhv. lørdag til lørdag eller søndag til søndag, hvilket lægger et stort pres på kapaciteten dissedage. De seneste 3 år har Bornholms andel af landets feriehuse ligget konstant på 1,87 %. AfFigur 15 fremgår det, at Bornholms andel af hoteller og feriecentre i Danmark i perioden fra1992 og frem til i dag har været for nedadgående.
43
2012
Tabel 13 Bornholms andel af samtlige feriehuse i Danmark (1986-)1992-2012
OmrådeHele landetBornholmBornholm %
1986185.5443.0111,62%
1990190.6323.2361,70%
1992192.0743.2831,71%
2000198.0033.5221,78%
2010217.8084.0631,87%
20112012 2012/1992219.245 220.44815%4.1004.11725%1,87%1,87% Stigning
Kilde: Danmarks Statistik suppleret af egen beregning
Det fremgår af Tabel 13, at antallet af sommerhuse på Bornholm procentvis er steget mereend i landet som helhed over den 20-års periode fra 1992-2012.
Figur 15 Bornholms andel af antal hoteller/feriecentre, andel af antal værelser ogandel af antal sengepladser i hele Danmark 1992-2012
10%9%
8%7%
6%5%4%3%2%
Antal hoteller ogferiecentre
Værelser, antalSenge, antal
1%0%
1992M07
1994M07
2006M07
2008M07
2010M07
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik
Bornholm tegner sig for 3,8 % af samtlige registrerede overnatninger i feriehuse udlejet gen-nem dansk bureau, jf. Tabel 14. Udlejningsfrekvensen for sommerhuse på Bornholm er relativhøj, nemlig ca. 55 % mod et landsgennemsnit på knapt 20 %.
44
2012M07
1996M07
1998M07
2000M07
2002M07
2004M07
Tabel 14 Bornholms andel af de registrerede overnatninger i Danmark pr. marked ogpr. overnatningsform 1992-2012Bornholm%DanmarkTysklandSverigeNorgePolenØvrigeBornholmBornholm%HotelFeriecenterFeriehusCampingVandrerhjemLystbådBornholm19923,0%5,0%13,7%2,4%0,8%4,4%19924,6%8,8%4,4%2,9%5,5%3,7%4,4%20003,6%4,6%5,8%3,6%29,5%0,6%3,9%20003,7%5,7%4,3%2,8%4,9%3,8%3,9%20103,0%3,4%3,8%1,9%16,8%0,5%2,9%20102,2%3,8%3,8%1,8%3,7%4,0%2,9%20113,0%3,3%3,6%2,1%15,6%1,1%2,9%20112,1%3,6%3,8%2,0%4,0%4,0%2,9%20122,9%3,3%3,7%1,8%14,2%0,9%2,8%20122,0%3,3%3,8%1,8%3,8%3,7%2,8%2011-12%-0,1%0,0%0,1%-0,3%-1,4%-0,2%-0,1%2011-12%-0,1%-0,2%0,0%-0,1%-0,2%-0,3%-0,1%
Kilde: Egne beregninger (Nationaliteter, overnatningsformer
Tabel 11 ift. Tabel 12) baseret på data fra Danmark Statistik
Tabel 15 Hoteller og feriecentre med min. 40 senge 1992-2012, på Bornholm og i he-le Danmark
Hele landet:Antal hoteller og feriecentreVærelser, antalSenge, antalKapacitetsudnyttelser, VærelserKapacitetsudnyttelser, SengeBornholm:Antal hoteller og feriecentreVærelser, antalSenge, antalKapacitetsudnyttelser, VærelserKapacitetsudnyttelser, Senge
1992M07 2000M07 2010M07 2011M07 2012M07 2012/19925555505586025896%37.97139.45947.86650.88250.92834%96.024 102.110 121.118 129.151 130.08735%6773636565-26769616261-61992M07 2000M07 2010M07 2011M07 2012M07 2012/19925045333537-26%2.5432.3811.8601.8511.887-26%7.2157.0725.2405.2815.408-25%8982737368-218376686963-20
Kilde: Baseret på data fra Danmarks Statistik
45
Det fremgår af Tabel 15, at kapacitetsudnyttelsen for både senge og værelser i toppen af høj-sæsonen, dvs. i juli måned, er faldet drastisk de sidste 20 år svarende til et fald på 20-21 pro-centpoint. Dette indebærer, at kapacitetsudnyttelsen i juli måned på senge og værelser i 2012kun ligger 2-3 procentpoint over landsgennemsnittet. Dette er en drastisk ændring i forhold til20 år tidligere, i 1992.
5.2 Opholdslængde og rejsegruppestørrelseDet fremgår af Tabel 16 under 5.3.1, at de 1,7 millioner passagerer til Bornholm i 2012 svarertil 850.000 ankomne plus ca. 15.000 krydstogtpassagerer og 9.000 lystsejlere, i alt 874.000ankomne. Disse fordeler sig med 60-63 % besøgende og 37-40 % fastboende bornholmere.De besøgende fordeler sig omtrent ligeligt mellem kommercielt overnattende besøgende ogøvrige besøgende. Hovedparten af de overnatninger, som foretages i betalte overnatningsfor-mer, registreres hos Danmarks Statistik, da der for større overnatningssteder er indberet-ningspligt vedr. antal overnatninger pr. måned5.
Det fremgår ligeledes af Tabel 16 og
Figur16,at antallet af overnatninger pr. ophold på Bornholm over en årrække særligt siden2000 har været faldende. I den pågældende periode er rejsetiden mellem København og Born-holm pga. bro og hurtigfærge blev væsentligt forkortet, og Bornholm er dermed blevet mereattraktiv som destination for weekendophold og miniferier for turister fra det øvrige Danmark.I samme periode har andelen af tyske turister, som har en noget længere gennemsnitlig op-holdslængde, været voldsomt nedadgående.
Opholdslængden i feriehus er faldet fra 10,5 nætter pr. feriehusophold i år 2000 til 7,9 nætter iår 2012 (beregnet ud fra officiel statistik med antal kontrakter og antal udlejede uger). Detvurderes, at der ligeledes har været en nedgang i opholdslængden for alle ophold i kommerci-elle overnatningsformer under ét, formentlig i størrelsesorden fra 7 nætter i år 2000 til ca. 5nætter i år 2012.
5
Hoteller og feriecentre med mindst 40 sengepladser, campingpladser med mindst 75 campingenhederog danske feriehusudlejningsbureauer med mindst 20 huse til udlejning.
46
Både for ophold i hoteller/feriecentre og i lejede feriehuse kan rejsegruppernes størrelse be-regnes. For hoteller/feriecentre foregår beregningen som antal personovernatninger divideretmed antal lejligheds/værelsesnætter. Antallet varierer både over tid, mellem år, og mellemmåneder indenfor et givet år. Det fremgår af
Figur17,at det gennemsnitlige antal personer pr. udlejet feriehus på Bornholm i perioden1998-2012 har været klart faldende, mens der har været et svagt fald i antallet af personer pr.værelse/lejlighed på hoteller/feriecentre.
47
Figur 16 Udviklingen i opholdslængden for ophold på Bornholms 1998-2012 for fe-riehuse og for alle betalte overnatningsformer under ét121086420199819992000200120022003200420052006200720082009201020112012
Opholdslængden,feriehuseOpholdslængden, alleovernatningsformer
Kilde: Opholdslængden i antal nætter er beregnet ud fra data fra Danmarks Statistik, mens opholdslæng-den for alle overnatningsformer under ét er eget estimat ud fra tilgængelige data.
Figur 17 Udviklingen i rejseselskabets størrelse for turister på Bornholms 1998-2012for ophold i feriehuse og for hoteller/feriecentre5,04,54,03,5
3,02,5FeriehuseHoteller/centre
2,01,51,0
0,50,0199820002001200220032005200620082009201020111999200420072012
Kilde: Egne beregninger baseret på data fra Danmarks Statistik
For Bornholm ser man i lighed med det øvrige Danmark, at det beregnede antal personer pr.feriehus er noget overvurderet, idet der reelt ikke er fire personer eller derover pr. feriehus.
48
Det reelle gennemsnitlige antal personer pr. feriehus er noget lavere, bedømt ud fra surveys.Derimod stemmer det gennemsnitlige antal personer pr. værelse/lejlighed pr. hotel/feriecentergivetvis.
5.3 Passagerernes fordeling på ruter, måneder, ugedage og tids-punkter5.3.1 Fordeling på ruterPassagerernes fordeling på ruterne til og fra Bornholm i perioden 1990 til 2012 fremgår af Ta-bel 16 samt Figur 18 og Figur 196. Totalt set er antallet af passagerer på samtlige trafikforbin-delser til/fra Bornholm steget fra 1,6 millioner i 1990 til 1,7 millioner i 2012. Ystadruten har isamme periode fået en stigende betydning som hovedfærdselsåre - i 2012 benyttede 77 % afpassagererne Ystadruten sammenlignet med 56 % i 1990 (se Tabel 16).I hele perioden fra 1990 til 2012 har der været et drastisk fald i antallet af passagerer på fær-geforbindelsen fra Rønne til Sjælland, navnlig efter skiftet fra København til Køge i 2004. Pas-sagererne begyndte dog i stigende grad at foretrække Ystadruten allerede fra 2000 og frem,hvor åbningen af Øresundsbroen og indsættelsen af hurtigfærger på ruten Rønne-Ystad om-kring samme tidspunkt reducerede transporttiden Rønne-København via Ystad væsentligt. Fra2010 til 2012 er der sket en yderligere stigning i antallet af passagerer på ruten Rønne-Ystad(120.000 flere) og samtidigt et fald i antallet af passagerer med fly (et fald på ca. 70.000).
6
De fleste tal i Tabel 16 baserer sig på data fra Danmarks Statistik. Dette er suppleret med surveydata,hvad angår fordelingen af færgepassagererne på fastboende og turister, mens fordelingen af flypassage-rer på fastboende og turister er skønnet. Der kan altså være behov for nærmere at undersøge fordelin-gen på fastboende og turister hvad angår flyrejser. Dette kunne muligvis gøres systemmæssigt ved atundersøge hvor stor en andel af de udstedte retur-billetter med fly pr. måned over en 12 måneders peri-ode, som tager sin udrejse hhv. udenfor øen og fra Bornholm.
49
Tabel 16 Passagerer, ankomne, besøgende, opholdslængde, Bornholm 1990-2012Passagerer %YstadSimrishamnSjællandTysklandPolenFlyI altPassagerer(*1000)YstadSimrishamnSjællandTysklandPolenFlyI alt (*1000)Ankomne(*1000)YstadSimrishamnSjællandTysklandPolenFlyI alt (*1000) - (ekskl. krydstogt, lystsejlere)Krydstogtpassagerer (gennemgående)Lystsejlere (ved 4 nætter pr. gæst)Ankomne i alt (*1000)Besøgende/fastbo.Besøgende (ekskl. krydstogt, lystsejlere)Besøgende, inkl. kryds. & lyst.FastboendeBesøgende (inkl. krydstogt og lystsejlere)FastboendeOvernatninger, regist. * 1000Person-uger * 1000, baseret på reg. overnat.Regist. overnatninger i % af betalte overnat.Alle betalte hele person-uger (*1000)Overnatninger, alle betalte * 1000199056%27%5%0,0%11%100%199089343783-1831.596199044721942-92798199549%24%13%0,7%14%100%1995712358184102001.4641995356179925100732200053%21%12%0,7%14%100%2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 201275% 72,3% 71,9% 73,1% 74,0% 70,7% 73,8% 77,1%1,3% 1,1% 1,4% 1,2% 1,4% 1,3% 1,6%7% 5,4% 5,6% 5,5% 5,4% 4,9% 3,3% 3,5%5% 5,3% 5,6% 5,8% 5,4% 5,5% 6,0% 5,8%2,5% 3,2% 3,1% 3,4% 3,0% 2,7% 1,6% 1,5%10% 12,4% 12,8% 10,8% 11,0% 14,8% 13,9% 10,6%100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%
2000 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012803 1.242 1.301 1.307 1.310 1.281 1.190 1.261 1.3102420252124222631211998102999382575917791951011039393103981142585760524528262161622242321941902492371801.519 1.656 1.800 1.819 1.791 1.730 1.683 1.708 1.700200040215689610876010
200562160462181828813849200552354430564%36%
14783200049852126267%33%
200665112494829112900713920200655157134962%38%
200765410515129116910109929200755757735262%38%
200865513505230978961010916200854956934762%38%
2009641114747269586559879200952954333662%38%
201059512414723125841810860201051052833261%39%
2011631112952141198541510879201151954333562%38%
20126551329491390850259884201252155532963%37%
1.621 1.399 1.556 1.538 1.412 1.348 1.247 1.293 1.23623220022222020219317818517788%88%88%88%88%88%88%88%88%2632272532502292192022102011.842 1.590 1.768 1.748 1.605 1.531 1.417 1.469 1.404200010010010010010,5200511710486899,4200613310996889,2200713511195848,7200813310987838,7200912810483818,4201012710177808,3201112810480778,1201212610676757,9
Index, fastboendeIndex, besøgende, alle, inkl. kryds. & lyst.Index, reg. overnatningerIndex, opholdslængde, baseret på feriehuseNætter pr. ophold i lejet feriehus (DK.stat.)
Kilde: Hovedsageligt baseret på data fra Danmark Statistik, suppleret med enkelte estimater, til delsbaseret på surveys.
50
Figur 18 Antal passagerer pr. trafikforbindelse til/fra Bornholm 1990-20121800160014001200100080060040020001990199520002005201020112012FlyBornholm-PolenRønne-TysklandRønne-SjællandAllinge-SimrishamnRønne-Ystad
Kilde: Som
51
Tabel2, dvs. hovedsageligt baseret på data fra Danmark Statistik, suppleret med enkelte estimater, tildels baseret på surveys
Figur 19 Procentvis fordeling af passagerer pr. trafikforbindelse til/fra Bornholm1990-2012100%90%80%70%Fly60%50%40%30%20%10%0%1990199520002005201020112012Bornholm-PolenRønne-TysklandRønne-Sjælland
Allinge-SimrishamnRønne-Ystad
Kilde: SomTabel2, dvs. hovedsageligt baseret på data fra Danmark Statistik, suppleret med enkelte estimater, tildels baseret på surveys
5.3.2 Fordeling på sæson, måneder og ugerPå alle rejseveje til/fra Bornholm (fly dog undtaget), er der store sæsonudsving i antal rejsen-de, hvilket fremgår af Figur 20 og Figur 21. Samlet set er juli langt den største rejsemåned.
52
Figur 20 Procentvis fordeling af passagerer pr. måned pr. trafikforbindelse til/fraBornholm 201220%18%
16%14%12%10%8%6%4%2%0%123456789101112
FlyPolenSimrishamnTyskland
KøgeYstad
Kilde: Tabel 38
Figur 21 Antal passagerer pr. uge pr. rute til/fra Bornholm 2012 (Rønne-Ystad, -Køge, -Tyskland)11.000Ystad10.0009.0008.0007.0006.0005.0004.0003.0002.0001.00001357911 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51KøgeTysklandTre ruter
Kilde: Egen analyse af data modtaget fra Transportministeriet
Af Figur 21 fremgår det endvidere, at der i forårsmånederne, hvor de mange helligdage ligger,midt på højsommeren samt omkring skolernes efterårsferie er nogle bestemte uger, hvor pres-
53
set på Færgens ruter er særlig stort. Samme figur illustrerer endvidere, at tyskernes sommer-ferie falder en smule senere end danskernes, hvilket er fordelagtigt i relation til overnatnings-kapacitet.
Tabel 17 Antal passagerer pr. måned pr. trafikforbindelse til/fra Bornholm 20122012Jan.Feb.MartsAprilMajJuniJuliAug.Sept.Okt.Nov.Dec.I altProcentYstad41.13748.40261.965100.731140.263149.428250.238176.946117.74294.05260.93051.5361.293.37076,8%Køge2.3252.7673.3855.3595.9005.54010.4547.3924.8724.1732.9593.18758.3133,5%Tyskland Simrishamn000049305.00008.000015.0004.00025.00013.00027.00010.00013.00005.0000000098.49327.0005,8%1,6%Polen0005003.0003.0007.00010.0003.0005000027.0001,6%Fly15.94714.59816.99015.2288.51416.90212.29514.75217.25118.88516.25412.498180.11410,7%I alt59.40965.76782.833126.818165.677193.870317.987246.090155.865122.61080.14367.2211.684.290100%I alt3,5%3,9%4,9%7,5%9,8%11,5%18,9%14,6%9,3%7,3%4,8%4,0%100%2012
Kilde: Baseret på data fra Danmarks Statistik og Trafikstyrelsen (herunder: Statens Luftfartsvæsen,SLV.dk)Note: Antal passagerer Nexø-Polen i april og oktober 2012 er estimeret ud fra antal rundture
Tabel 18 Procentvis fordeling, antal passagerer pr. måned pr. trafikforbindelse til/fraBornholm 20122012Jan.Feb.MartsAprilMajJuniJuliAug.Sept.Okt.Nov.Dec.I altYstad3%4%5%8%11%12%19%14%9%7%5%4%100%Køge4%5%6%9%10%10%18%13%8%7%5%5%100%Tyskland Simrishamn0%0%0%0%1%0%5%0%8%0%15%15%25%48%27%37%13%0%5%0%0%0%0%0%100%100%Polen0%0%0%2%11%11%26%37%11%2%0%0%100%Fly9%8%9%8%5%9%7%8%10%10%9%7%100%I alt4%4%5%8%10%12%19%15%9%7%5%4%100%
Kilde: Baseret på Tabel 17
54
Forskelle i feriekalenderne i forskellige lande ses også af Tabel 17 og Tabel 18, som viser pas-sagerfordelingen på månedsbasis på de forskellige trafikforbindelser. Heraf ses også, at flyru-ten til København som den eneste har en jævn passagerfordeling, hvilket vidner om, at hhv.fastboende og forretningsrejsende udgør en større kundeandel end på færgeruterne. Yderligeredata fremgår af Tabel 39 og Tabel 40 i bilag.Trods juli måneds dominans illustrerer Figur 22, at juli måned tegnede sig for 20 % af detsamlede antal færgepassagerer til/fra Bornholm på samtlige ruter i 2012, mod 24 % i år 2000.Julis andel af færgepassagererne har således været faldende.Figur 22 Udviklingen i juli måneds andel af samtlige færgepassagerer (alle ruter)til/fra Bornholm 2000-201230%25%20%15%Juli, andel10%5%0%
2000
2001
2002
2003
2005
2006
2007
2010
2011
Kilde: Egen beregning baseret på data fra Danmarks Statistik
55
2012
2004
2008
2009
Udsvingene på Ystadruten fremgår af Figur 23 og Figur 24. Der er flest passagerer i juli må-ned. Over ugen er fordelingen lidt mere jævn, men med færrest rejsende midt på ugen.Figur 23 Gennemsnitligt antal passagerer Rønne-Ystad og Ystad-Rønne pr. måned2008-2012300.000250.000200.000150.000100.00050.0000123456789101112YR_paxRY_pax
Kilde: Baseret på aggregering af data modtaget fra Transportministeriet
Figur 24 Gennemsnitligt antal passagerer Rønne-Ystad og Ystad-Rønne pr. ugedag2008-20123.0002.5002.0001.500RY_paxYR_pax
1.0005000
1
2
3
4
5
6
7
Kilde: Baseret på aggregering af data modtaget fra Transportministeriet
56
Fredag-lørdag-søndag er de rejsedage, hvor der er flest passagerer, og det gælder som gen-nemsnit for årene 2008-2012. I juli er lørdag generelt den største rejsedag.På Sassnitzruten var samtlige af de 37 største rejsedage i perioden 2008-2012 lørdage. Detstørste antal passagerer på Sassnitzruten på et enkelt døgn var lørdag d. 30/7 2011 med 2314passagerer, hvor der især på retningen fra Sassnitz mod Rønne var mange passagerer (1514).Største rejsedag i den anden retning, Rønne-Sassnitz, var lørdag d. 23/8 2008 med 1370 pas-sagerer. På Køge-ruten var lørdag d. 18/7 2009 det største rejsedøgn med 1491 passagerer. Iretningen Køge-Rønne var lørdag d. 17/7 2010 den største rejsedag med 772 passagerer, og iretningen Rønne-Køge var lørdag d. 26/7 2008 den største rejsedag med 763 passagerer. Hid-til største rejsedag (perioden 2008-2012) for BornholmerFærgens 3 ruter var lørdag d. 17/72010 med i alt hele 17.038 passagerer.
5.3.3 Forventninger til passagerudviklingen på månedsbasisSom det fremgår af Tabel 19, Tabel 20 og Figur 25, har passagerfordelingen på månedsbasisværet ganske stabil i årenes løb. I 2013 lignede Folkemødeugen medio juni en uge i højsæso-nen, hvad passagertal angår. Fortsætter succesen må juni derfor forventes at blive en størrerejsemåned end tidligere. Også i de populære højsæsonsmåneder er der ud fra en kapacitets-betragtning plads til vækst, forudsat at prissætningen er attraktiv for gæsterne.
Tabel 19 Estimeret antal passagerer pr. måned til/fra Bornholm 2008-2016 på treruter (Rønne-Ystad, -Køge, -Tyskland)
Måned123456789101112Total
Estimeret Estimeret Estimeret Estimeret Estimeret Estimeret Estimeret Estimeret Estimeret 2008-16200820092010201120122013201420152016 Gn.snit42.58243.73839.49542.14541.54337.89040.55742.23346.89741.89857.58251.58143.53648.00050.57950.22250.22250.22252.01850.44092.64560.57362.97852.95564.22585.63160.79769.16082.57270.17194.823 107.88191.819 107.252 105.61091.247 105.29099.53990.65399.346152.421 160.399 148.967 132.790 155.536 150.026 146.541 158.886 151.011 150.731166.103 163.772 151.478 182.362 170.290 160.706 174.901 159.116 160.803 165.503290.108 289.589 289.491 296.646 289.069 285.774 285.416 288.083 299.106 290.365223.325 217.843 202.050 202.402 205.176 217.447 218.633 216.338 204.862 212.008138.172 133.649 126.165 133.561 137.217 136.980 133.631 132.193 135.941 134.168109.548 108.037 101.345 105.111 102.547 102.189 104.857 106.532 107.571 105.30464.65261.33249.36452.70758.83759.43160.11259.87655.08857.93371.53568.73755.34661.96369.67469.01066.84367.23164.42366.0851.503.497 1.467.131 1.362.033 1.417.892 1.450.302 1.446.552 1.447.799 1.449.408 1.450.945 1.443.951
Kilde: Egne estimater baseret på regressionsanalyse af data modtaget fra Transportministeriet
57
Tabel 20 Procentvis fordeling af estimeret antal passagerer pr. måned til/fra Born-holm 2008-2016 på tre ruter (Rønne-Ystad, -Køge, -Tyskland)
Måned123456789101112Total
20082,8%3,8%6,2%6,3%10,1%11,0%19,3%14,9%9,2%7,3%4,3%4,8%100%
20093,0%3,5%4,1%7,4%10,9%11,2%19,7%14,8%9,1%7,4%4,2%4,7%100%
20102,9%3,2%4,6%6,7%10,9%11,1%21,3%14,8%9,3%7,4%3,6%4,1%100%
20113,0%3,4%3,7%7,6%9,4%12,9%20,9%14,3%9,4%7,4%3,7%4,4%100%
20122,9%3,5%4,4%7,3%10,7%11,7%19,9%14,1%9,5%7,1%4,1%4,8%100%
20132,6%3,5%5,9%6,3%10,4%11,1%19,8%15,0%9,5%7,1%4,1%4,8%100%
20142,8%3,5%4,2%7,3%10,1%12,1%19,7%15,1%9,2%7,2%4,2%4,6%100%
20152,9%3,5%4,8%6,9%11,0%11,0%19,9%14,9%9,1%7,4%4,1%4,6%100%
20163,2%3,6%5,7%6,2%10,4%11,1%20,6%14,1%9,4%7,4%3,8%4,4%100%
Gn.snit2,9%3,5%4,9%6,9%10,4%11,5%20,1%14,7%9,3%7,3%4,0%4,6%100%
Kilde: Baseret på Tabel 19, som er egne estimater
Figur 25 Procentvis fordeling af estimeret antal passagerer pr. måned til/fra Born-holm 2008-2016 på tre ruter (Rønne-Ystad, -Køge, -Tyskland)100%90%80%70%1211109876
60%50%40%30%20%10%
54321
0%
Kilde: Tabel 20
58
5.3.4 Fordeling på tidspunkter af døgnet (Ystadruten)I juli måned giver Færgen passagererne på Ystadruten flest valgmuligheder mht. hvornår pådøgnet de foretrækker at rejse til/fra Bornholm, da de har valgt at sejle op til 8 dobbeltturesammenlignet med overvejende 3, 4 og 5 dobbeltture på andre tidspunkter af året. Fordelin-gen af passagerer på forskellige tidspunkter af døgnet og året på Ystadruten i juli 2012 frem-går af Figur 26 og Figur 27. Kapacitetsudnyttelsen fremgår af Tabel 21.Der er langt flest passagerer med dobbeltturene sen formiddag/middag samt midt på efter-middagen, hvor passagerkapacitetsudnyttelsen er fra 60-76 %. Det gennemsnitlige antal pas-sagerer på de helt sene aftenafgange er til gengæld beskedent – kapacitetsudnyttelsen er påhhv. 13 % og 7 %. Billedet stemmer nøje overens med turismeerhvervets udtalelser, da deoplever størst efterspørgsel efter afgange midt på dagen men derimod har svært ved at sælgeyderafgangene. I dag giver rederiet intet prisincitament for at købe billetter på de rejsetids-punkter, som størsteparten af de rejsende finder uattraktive.
Figur 26 Gennemsnitlig antal passagerer pr. afgang i juli måned 2012 på ruten Røn-ne-Ystad120010571000878800676600382632697845663571495350479821
687
400
200
180101
006:30 08:30 08:30 10:30 10:30 12:30 12:30 14:30 14:30 16:30 16:30 18:30 18:30 20:30 22:30 00:20
Kilde: Baseret på data fra Færgen via TransportministerietNote: De 5 par sorte søjler er rundture med Leonora Christina (maxpax 1400), mens de 3 par gule søjlerer Villum Clausen (maxpax 1055)
59
Figur 27 Gennemsnitligt antal passagerer pr. afgang pr. måned Rønne-Ystad / Ystad-Rønne 2012700600500
400Pr. afgang
3002001000123456789101112
Gn.snit
Kilde: Baseret på aggregering af data modtaget fra Transportministeriet
Det er særligt på de midtugentlige sene afgange, at enhedsprisen gør det vanskeligt at sælgebilletter. Rabatterede billetpriser på disse afgange burde kunne gøre dem mere attraktive. Medden nuværende prisstrategi kan det ud fra et efterspørgselsmæssigt synspunkt overvejes, omdet er værd at sejle de midtugentlige rundture i juli med afgang kl. 22.30 fra Rønne. Desudenkunne overvejes at sejle en ekstra rundtur med Villum Clausen med afgang kl. 20.30 fra Røn-ne i stedet for den senere rundtur med afgang kl. 22.30 fra Rønne med Leonora Christina.Derved ville man også fortsætte med 2-timersdriften til og med kl. 20.30 fra Rønne, og manville være retur i Rønne inden midnat (23.50), hvilket sikkert ville blive værdsat af de fremtidi-ge passagerer. Et er dog passagertransport, noget andet gods, og forklaringen på løsningenmed de sene afgange med Leonora må være, at der er krav om en sen godsbærende afgang.Det fremgår af detaildata for juli 2012, at det højeste antal passagerer fra Rønne med LeonoraChristina kl. 22.30 var lørdag d. 28. juli, nemlig 802. Da det højeste antal passagerer med Vil-lum Clausen overstiger det nævnte antal (fx var der 958 passagerer fra Rønne søndag d. 29.juli) kunne man altså have transporteret de 802 passagerer, som rejste fra Rønne d. 28/7 kl.22.30 med LC, med VC kl. 20.30 fra Rønne, hvis der havde været en sen rundtur med VC i juli2012. Besætningsmæssigt må det vel kunne passe ganske godt med 2*2 rundture med hver afhurtigfærgerne frem for 5 rundture med LC og 3 med VC, da hver rundtur er på 4 timer, minus40 minutter. Gennemsnitligt var der 599 passagerer pr. afgang i juli på ruten Rønne-Ystad ogYstad-Rønne, deraf 608 passagerer pr. afgang med LC og 573 passagerer pr. afgang med VC.
60
Den officielle maksimale kapacitet for LC er 1400 passagerer mod max. 1055 passagerer påVC. Det højeste antal passagerer med Leonora Christina i juli 2012 var 1382 (søndag d. 22/7,R-Y kl. 10.30), mens det højeste antal for Villum Clausen i samme måned var 958 (søndag d.29/7, R-Y kl. 16.30). Søndag d. 26/8 på R-Y kl. 18.30 var der 1376 passagerer, men på dennedag var der kun 5 rundture på ruten R-Y mod op til 8 rundture pr. døgn tidligere i august og ijuli samt lørdag d. 30/6. Det højeste antal passagerer, som blev overført på et enkelt døgn påruten R-Y i perioden 2008-2012 var 15.126, hvilket skete lørdag d. 21/7 2012. De 16 størsterejsedage i den nævnte 5-års periode var alle lørdage i juli måned, fortrinsvis i den sidstehalvdel af juli måned. I retningen Rønne mod Ystad var største rejsedag lørdag d. 28/7 2012med 8297 passagerer, mens største rejsedag i retningen Ystad-Rønne var lørdag d. 14/7 2012med 7465 passagerer. Hvad angår det danske marked lå toppen af sommer-højsæsonen altsåi perioden mellem disse to datoer.
Tabel 21 Kapacitetsudnyttelse mm. pr. afgangstidspunkt pr. retning for ruten Rønne-Ystad i juli 2012.Rute/RetningR-YY-RSkibLeonora LeonoraAfg.06:3008:30Ank.07:5009:50Afgange3131Max. passagerer14001400Kapacitet, passagerer4340043400Passagerer10.840 20.949Kap.udnyt., passagerer25%48%Højeste antal10051177Mindste antal204356Gennemsnitligt antal350676R-YVillum08:3009:50181055189906.88036%840186382Y-RR-YY-RVillum Leonora Leonora10:3010:3012:3011:5011:5013:5018313110551400140018990434004340011.375 27.232 32.77560%63%76%856138213392253626416328781057R-YVillum12:3013:501810551899012.54066%944334697Y-RR-YY-RVillum Leonora Leonora14:3014:3016:3015:5015:5017:5018313110551400140018990434004340011.932 26.207 25.46063%60%59%89113391326352301470663845821R-YVillum16:3017:501810551899010.27754%958199571Y-RR-YY-RR-YY-RVillum Leonora Leonora Leonora Leonora18:3018:3020:3022:3000:2019:5019:5021:5023:5001:4018313131311055140014001400140018990434004340043400434008.902 21.290 14.8595.5753.14547%49%34%13%7%7941182802802318249188298306495687479180101
Kilde: Baseret på aggregering af data modtaget fra Transportministeriet
Ud fraTabel 22 er der god plads til passagerer i juli. Man må dog være varsom med at udledenoget kategorisk om kapacitetsudnyttelsen med afsæt i passagertallene alene. Er der fx megetgods på en afgang, vil der være uudnyttet passagerkapacitet pga. mindre plads til personbiler.
Som Tabel 21 viser, er kapacitetsudnyttelsen på den sidste rundtur med LC i juli er lav, hhv.13 % og 7 %. Der var 5 datoer i den sidste halvdel af juli 2012, hvor summen af de to sidsterundture i mindst en af retningerne oversteg 1400 og dermed Leonora Christinas passagerka-pacitet (lø. 21., sø. 22., fr. 27., lø. 28., sø. 29/7 2012). Derfor kan man ikke blot slå de to sid-ste afgange sammen i hele juli. Men da ingen af summerne for de to sidste afgange (i nogen afretningerne) oversteg 2000, kunne man altså, ud fra passagertransportmæssige hensyn alene,have sejlet en fjerde rundtur med VC med afgang fra Rønne kl. 20.30 i stedet for den sidste
61
rundtur med LC fra Rønne kl. 22.30, og det gælder for hele juli måned. Derved ville man ogsåfortsætte med 2-timers-driften til og med kl. 20.30 fra Rønne, og man ville være retur i Rønneinden midnat (23.50), hvilket sikkert ville blive værdsat af de fremtidige passagerer.En anden måde at sikre en tidligere sidste aftenankomst på end i nuværende sejlplan kunnevære at afkorte havnetiden til 30 minutter. På store rejsedage og de travleste afgange er detnødvendigt med 40 minutters turn-around i havn. Der er dog givet tidspunkter, hvor det kanlade sig gøre at laste og losse på mindre end de 40 minutter, som konsekvent er afsat i dag.
Tabel 22 Fordeling af afgange, samlet kapacitet og samlet antal passagerer i alt forde to hurtigfærger for ruten Rønne-Ystad i juli 2012.
Juli 2012AfgangeMax. passagererKapacitet, passagererPassagererKap.udnyt., passagererFordeling, juli 2012AfgangeKapacitet, passagererPassagerer
Leonora C.3101.400434.000188.33243%Leonora C.74%79%75%
Villum C.I alt1084181.0551.311113.940 547.94061.906 250.23854%46%Villum C.26%21%25%I alt100%100%100%
Kilde: Baseret på aggregering af data modtaget fra Transportministeriet
Figur 28 Antal passagerer i januar og i juli Rønne-Ystad / Ystad-Rønne 2012 – efterafgangstidspunkt på dagen12.00010.0008.0006.0004.000R-YY-R
80.00070.000
60.00050.00040.000R-YY-R
30.00020.000
2.00006.30-11.5912.00-17.5918.00-00.20
10.000
06.30-11.5912.00-17.5918.00-00.20
JanuarKilde: Baseret på aggregering af data modtaget fra Transportministeriet
Juli
62
Figur 28 viser, at Ystad-Rønne rejser i januar typisk foretages om aftenen, hvilket indikerer, atder især er tale om returkommende fastboende (eller at der kun er afgange på dette tids-punkt). Derimod foretages Ystad-Rønne rejser i juli typisk om eftermiddagen, hvilket indikerer,at der især er tale om tilrejsende turister / besøgende som har deres logi til rådighed fra førstpå eftermiddagen. En (efter)middagsafgang fra Ystad passer endvidere med, at turister fra detøvrige Danmark eller Sverige kan have påbegyndt deres udrejse om morgenen. Supplerendedetaljer til Figur 28 fremgår af Tabel 23. Samtlige rundture i juli 2012 og næsten samtlige irundture i hele 2012 blev foretaget med hurtigfærger.
Tabel 23 Antal passagerer i alt, antal afgange i alt og pr. dag, og antal passagerer pr.afgang på Rønne-Ystad-ruten, i JULI måned 2012
Passagerer, juli 2012Tidsrum:R-YY-R6.30-11.5944.95232.32412.00-17.5949.02470.16718.00-00.2026.86526.906I alt120.841 129.397Antal afgange pr. dag, juli 2012Tidsrum:R-Y6.30-11.592,612.00-17.592,218.00-00.202,0I alt6,7
RYYR77.276119.19153.771250.238
Antal afgange, juli 2012Tidsrum:R-Y6.30-11.598012.00-17.596718.00-00.2062I alt209
Y-R498080209
RYYR129147142418
Y-R1,62,62,66,7
RYYR4,24,74,613,5
Antal passagerer pr. afgang , juli 2012Tidsrum:R-YY-RRYYR6.30-11.5956266059912.00-17.5973287781118.00-00.20433336379I alt578619599
Kilde: Baseret på aggregering af data modtaget fra Transportministeriet
63
5.4 Udvikling i besejlingenDet fremgår af Figur 29, at der var en stigning på ca. 2 % p.a. i antal rundture i perioden2008-2011, mens der var et fald på ca. 15 % fra 2011 til 2012. Faldet skyldes umiddelbart, atLeonora Christina er både godsbærende og har større kapacitet end Villum Clausen, så mind-stekravene til bl.a. kapacitet kan efterleves med færre afgange end tidligere.
Figur 29 Antal rundture pr. år på ruten Rønne-Ystad, 2008-2012
18001600140012001000800600StatistikbankenTransportmin.
400200020082009201020112012
Kilde: Baseret på aggregering af data modtaget fra Transportministeriet
Den årlige gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse lå på 33 % på ruten Rønne-Ystad for beggeretninger i 2012, hvilket også var det niveau, kapacitetsudnyttelsen lå på i 2010 og totalt forhele perioden 2008-2012 (34 %). I 2012 blev 99 % af rundturene på RY-ruten sejlet med hur-tigfærge. Det fremgår af Tabel 25, at det maksimale antal rundture i 2012 var 8 og den sam-lede maksimale passagerkapacitet pr. døgn var 20330 (5*1400+3*1055). Der var passagerre-kord for max. antal passagerer pr. døgn med 15126 lørdag d. 21/7 2012, hvilket svarer til, at� af pladserne var solgte. For bestemte afgange i givne retninger var der op til 1382 passage-rer i 2012 (søndag d. 22/7 kl. 10.30 fra Rønne mod Ystad). Der har sikkert været udsolgt forbiler på den pågældende afgang på den nævnte dato og formentlig også for passagerer. Der erlidt forskel på om skibet er fyldt til max. ved afgang, eller om der har været meldt udsolgt pået tidspunkt inden afgangen.
64
Tabel 24 Antal passagerer i alt, antal afgange i alt og pr. dag, og antal passagerer pr.afgang på Rønne-Ystad-ruten, i juli måned 2012År20082009201020112012TotalRYHFrunder107011031033113414185758RYRoPaxrunder241308181562788RYKFrunder276231438497151457RYrundture158716421652168714358003HF andelaf runderRYYR paxKap.kapacitet RYYR pax udnyt., pax3.278.500 1.305.2673.266.730 1.281.7543.638.430 1.191.0624.283.200 1.258.0363.933.510 1.293.370184003706329489
67,4%67,2%62,5%67,2%98,8%71,9%
40%39%33%29%33%34%
Kilde: Baseret på aggregering af data modtaget fra Transportministeriet
Tabel 25 Max. antal rundture, max. passagerkapacitet pr. døgn max. antal passage-rer og kapacitetsudnyttelse på max.-dage pr. år på ruten Rønne-Ystad i årene 2008-2012År20082009201020112012TotalRYHFrunder665688RYRoPaxrunder222112RYKFrunder433424RYrundture109910810RYYR pax RYYR paxKap.kapacitet max/døgn udnyt., pax21.24019.46020.35022.55020.33022.55013.70613.89814.26113.63315.12615.126
65%71%70%60%74%67%
Kilde: Baseret på aggregering af data modtaget fra Transportministeriet
Det er vanskeligt at foreslå evt. forbedringer til sejlplanen på ruten Rønne-Ystad ud fra dethistoriske sejlmønster i form af antal afgange/rundture og antal passagerer (pr. afgang). Derer ganske mange passagerer til de blot 4 rundture den sidste fredag i august. Der var op imod8000 passagerer d. 31/8 2012, altså næsten 1000 passagerer pr. afgang. – Men da kapacite-ten er 1400 passagerer pr. afgang med LC, rækker det. Modsat er det lidt rigeligt med 8 rund-ture den første mandag og den første fredag i juli. Den ene rundtur kunne nok undværes, menhvis valget alene står mellem enten 5 rundture eller 8 rundture kan man ikke sige, at det laveantal rundture ville have været et bedre valg end det høje antal rundture på de nævnte dato-er. Der var 6000 passagerer, altså 375 pr. afgang mandag d. 2/7 2012 og knapt 7100 passa-gerer eller 443 pr. afgang fredag d. 6/7 2012.
65
Tabel 26 Faktisk vs. forventede antal passagerer og forventede vs. faktiske antalrundture R-Y 2012 – udvalgte datoerÅr_md_dato RYYR_paxPax_RY_a Pax_YR_a Pax_pr_af PRE_RYYfgangfganggangR_pax_2RY_faktPRE_RY_r RES_RY_runder_2under_2
9609948974961820656,547-1,5471 runde mere ?Fredag op til pinse2012.05.255999242508375740786,4861,5141 runde mindre ?1. mandag i juli2012.07.027085452433443858086,9271,0731 runde mindre ?1. fredag i juli2012.07.0678861207765986621145,326-1,3261 runde mere ?Sidste fredag i aug.2012.08.31Kriterier: År=2012 and (RES_RYYR_pax<-1000 and RES_RY_runder_2>1 | RES_RYYR_pax_2>1000 and RES_RY_runder_2<-1)
Kilde: Baseret på data modtaget fra Transportministeriet
Det gælder for mandag, tirsdag og onsdag i uge 27 og 28, at det kunne overvejes enten atdroppe den sidste rundtur, eller at slå de to sidste rundture sammen til én. Disse udsagn erdels baseret på en generel analyse af antal passagerer og antal rundture på ruten Rønne-Ystadi perioden 2008-2012 og med særlig vægt på 2012. Den særlige vægt på 2012 skyldes, atsejlplanen for 2013 og de nærmeste kommende år må antages at blive skåret over sammelæst som 2012, der var det første hele år med hurtigfærgen Leonora Christina.Der var i 2012 en meget høj regularitet på ruten Rønne-Ystad forstået på den måde, at detplanlagte antal rundture med det planlagte skib blev gennemført på 359 ud af de 366 dage i2012, svarende til hele 98% af årets dage. Detaljerne for den meget flotte regularitet i 2012 eromtalt i en pressemeddelelse, som blev udsendt fra Færgen d. 14/1 2013.7Se også den førsteegentlig talkolonne i den efterfølgende Tabel 28.Sejlplanen for 2012 adskilte sig fra tidligere års sejlplaner, idet man alene planlagde 3, 4, 5eller 8 rundture, og det mønster går med blot få undtagelser igen i 2013-sejlplanen. På de fådage med uregelmæssig sejlads i 2012 blev der generelt sejlet to rundture med Poul Anker istedet for tre rundture med LC pga. høje bølger eller stormvejr.
5.5 Modelberegning af antal rundtureI dette afsnit belyses – ud fra det historiske sejlmønster – hvorledes forskellige forhold så somugedage, måneder, helligdage og herunder forskydelige helligdage samt årsniveauer påvirkerdet antal rundture, som indsættes - eller som man kunne forvente indsat i sejlplanen i det ellerde nærmest kommende år.
7
www.faergen.dk/service/nyheder/bornholmerfaergen/flot-regularitet-for-faergerne-til-bornholm.aspx.
66
Hvis man sammenligner det faktiske sejlmønster i 2012 med det sejlmønster, som man ud frahistoriske tal for perioden 2008-2012 kunne forvente under hensyntagen til ugedage, måne-der, ferieperioder og års-niveauer, fremkommer Figur 30. Den såkaldte forklaringsgrad (R2) erpå 84% for antal passagerer pr. dag og 75% for antal rundture pr. dag på ruten Rønne-Ystad.Forklaringsgraderne kan formentlig øges ved at tage højde for flere krydssammenhænge mel-lem ugedage og måneder eller ferieperioder.Figur 30 Grafisk illustration af algoritmen for fastlæggelse af antal rundture på Røn-ne-Ystad-ruten pr. dag 2013 og nærmest følgende år baseret på faktisk sejlads2008-2012 samt sejlplan for 2013.4,03,53,02,52,01,51,00,50,00,960,580,370,352,012,06 1,991,262,201,77 1,861,461,571,281,12 1,19 1,130,790,380,130,370,440,59 0,620,723,89
0,910,530,24
1,12
Kilde: Egen analyse baseret på aggregering af data modtaget fra Transportministeriet
Baseret på den algoritme eller beregningsmodel, som fremgår af Figur 30, kan man sammen-ligne de faktiske og de modelberegnede antal rundture pr. dag, jf. Figur 31. Afvigelser på min.1 runde fremgår af Figur 32 mens afvigelser på min. 2 runder pr. dag fremgår af Figur 35.Et eksempel på, hvorledes Figur 30 skal fortolkes kan være som følger (model 1): Hvis der ertale om en tirsdag (eller en onsdag) i januar måned, sejl 2 runder, men hvis der er tale om enfredag i januar, sejl da 2+1=3 runder. Hvis der er tale om en lørdag i juli, sejl 2,01 (fast, ba-sis) +0,35 (fordi det er en lørdag) + 2,06 runder fordi det er en lørdag i juli + 3,89 runder(fordi det er juli måned), dvs. i alt 8,31 runder – rundet ned til 8 runder, hvilket også er detantal runder som faktisk sejles på lørdage i juli. De nævnte resultater for lørdage i juli (altsåhhv. de 8,31 og 8 runder) ses tydeligt i den efterfølgende Figur 31. Som yderligere forklaringkan gives følgende til Figur 30: Basis er konstanten, dvs. 2,01. Tirsdage er den ugedag medlavest antal passagerer og er derfor valgt som basis for antal rundture. Tirsdage og onsdage
67
har generelt lige mange (eller lige få) antal rundture. Januar måned har færrest antal rundture(og færrest antal passagerer) pr. dag og er basis-måned. Ikke-ferieperioder er basis i forholdtil de forskellige ferieperioder. Hele juli er feriemåned, så det angives ikke. Den sidste del afjuni og den første del af august er sommerferie, så for de dele af disse måneder er der et til-læg til basis-rundturene for de måneder. Hvad angår årstal er året 2012 basis. 2013 (plan)adskiller sig ikke signifikant fra 2012 (faktisk) mht. antal rundture. 2014 og de nærmest føl-gende år må ligne 2012 og 2013 mht. antallet af rundture alt i alt for hele året og dermed og-så i gennemsnit pr. døgn på ruten Rønne-Ystad, da den til rådighed værende tonnage er densamme.
Tabel 27 Forklaringsgraden (R2) for beregningsmodel bag Figur 30 for antal passage-rer og antal rundture pr. døgn på ruten Rønne-Ystad
Model 0Antal passagerer pr. døgn (2008-2012)Antal rundture pr. døgn (2008-2012)Antal rundture pr. døgn (2008-2013)0,7790,724n.a.
Model 10,8370,747n.a.
Model 20,8680,7730,766
Kilde: Egen analyse baseret på aggregering af data modtaget fra Transportministeriet
Den forklaringsgrad, som gælder for den model, der er illustreret i Figur 30 står under ”Model2” og er på knapt 77 % for antal rundture pr. døgn. Den tilsvarende forklaringsgrad for antalletaf passagerer pr. døgn i ”Model 2” er noget højere, nemlig knapt 87 %. Når der i Tabel 27nævnes flere forskellige modeller er forskellene følgende: I ”Model 0” er der ikke taget højdefor interaktionen mellem den bestemte ugedag ”lørdag” og så højsæsonen. Uden for højsæso-nen er der nemlig flere passagerer og flere rundture fredag og søndag end lørdag, hvorimodlørdag er den største rejsedag i højsæsonen. Ved overgangen fra ”Model 0” til ”Model 1” ervariablerne ”Lørdage i juli” og ”Lørdage i sommerferien sidst i juni og først i august” inddraget.Det fremgår af Tabel 27, at forklaringsgraden stiger 2-3 procentpoint ved overgangen fra ”Mo-del 0” til ”Model 1”. Når man yderligere går fra ”Model 1” til ”Model 2”, hvor model 2 er densom ligger til grund for Figur 30, er forklaringen som følger: I model 1 anvendes samme ”til-læg” for alle dage indenfor en given ferieperiode, fx hver af Påske-dagene, altså 1,5 (altså 1eller 2) ekstra runder for alle Påskedage. Men mandag 2. Påskedag er en større rejsedag endlørdag og søndag, hvorfor det giver mening at give et større tillæg til førstnævnte end til de tosidstnævnte dage. Det er dét, som er gjort i trinnet fra model 1 til model 2, idet der er regule-ret lidt op eller ned på tillægget for de enkelte dage indenfor hver af de syv forskellige feriepe-
68
rioder. Forklaringsgraden for model 1 anvendt på antal passagerer er som angivet i Tabel 27.”Model 0” svarer til ”Model 1”, men uden interaktionen mellem ugedagen lørdag og sommer-højsæsonen i slutningen af juni, hele juli, og starten af august. Det er sådan set forudsat, atder historisk set har været sejlet et optimalt antal rundture under hensyntagen til kalenderneog det forventede antal passagerer pr. dag det pågældende år. Grundforudsætningen er her,at der sejles mest, når der er flest passagerer og omvendt, selv om der kan være kontraktbe-stemte afvigelser herfra. Med en given fremtidig kalender, og fx en tonnage som i 2012 og2013 samt en efterspørgsel ligeledes på 2012 niveau er det muligt for årene 2013-2016 atestimere det forventede antal passagerer på basis af passagertallene og kalenderne for årene2008-2012. Ligeledes er det muligt ud fra det faktiske antal rundture i 2008-2012, suppleretmed den faktiske sejlplan for 2013, bl.a. for ruten Rønne-Ystad, at estimere det forventedeantal rundture både i fx 2013 og de nærmest følgende år. Dette er allerede gjort og resultatetfor året 2013 er vist i Figur 31.
Figur 31 Modelberegnede vs. faktiske antal rundture på Rønne-Ystad-ruten pr. dag i2013.9876543210-1-2-3
RY faktPRE RY runderRES RY runder
Kilde: Egne analyser baseret på aggregering af data modtaget fra Transportministeriet
I Figur 32 er udvalgt de dage i 2013 (fra Figur 31) hvor der er en afvigelse på mere end 1 vedsammenligning af sejlplan og det forventede antal rundture iflg. model-beregningen. Fx er derén rundtur mere i sejlplanen lørdagene d. 2/3, 9/3 og 16/3 2013, end hvad man kunne forven-te ud fra det historiske sejlmønster. På de nævnte datoer er der indsat fire rundture i 2013,mod forventeligt 3. At der er 4 rundture på fredage - lørdage - søndage i perioden er faktiskogså noget nyt i sejlplanen for 2013, hvor der i den tilsvarende periode for 2012 blev sejlet 3rundture pr. dag alle dage. Det fører for vidt at kommentere alle de datoer, hvor der er en af-vigelse på over 1 i 2013 sejlplanen.
2013.01.012013.01.082013.01.152013.01.222013.01.292013.02.052013.02.122013.02.192013.02.262013.03.052013.03.122013.03.192013.03.262013.04.022013.04.092013.04.162013.04.232013.04.302013.05.072013.05.142013.05.212013.05.282013.06.042013.06.112013.06.182013.06.252013.07.022013.07.092013.07.162013.07.232013.07.302013.08.062013.08.132013.08.202013.08.272013.09.032013.09.102013.09.172013.09.242013.10.012013.10.082013.10.152013.10.222013.10.292013.11.052013.11.122013.11.192013.11.262013.12.032013.12.102013.12.172013.12.242013.12.31
69
Figur 32 Modelberegnede vs. faktiske antal rundture på Rønne-Ystad-ruten pr. dag i2013 – datoer med en afvigelse på mere end én rundtur.87
6543RY faktPRE RY runderRES RY runder
210-1-32013.03.022013.03.092013.03.162013.03.222013.03.252013.03.272013.03.292013.03.302013.04.012013.04.072013.04.142013.04.212013.04.272013.04.282013.05.092013.05.102013.05.112013.05.172013.05.182013.05.192013.05.202013.06.302013.07.012013.07.022013.07.042013.07.052013.07.082013.07.092013.07.112013.07.122013.07.152013.07.162013.07.182013.07.192013.07.222013.07.232013.07.252013.07.262013.07.292013.07.302013.08.022013.08.042013.08.052013.08.062013.08.072013.08.082013.08.092013.08.112013.08.122013.08.132013.08.142013.08.152013.08.162013.08.182013.08.212013.08.282013.08.302013.10.192013.12.202013.12.222013.12.29
-2
Kilde: Egne analyser baseret på aggregering af data modtaget fra Transportministeriet
I Figur 33 er udvalgt de datoer, hvor der er en afvigelse på over 2 rundture, når man sammen-ligner sejlplanen for 2013 med det modelberegnede antal rundture. Det ses af Figur 33, at dersejles to færre rundture end forventet på fem datoer, og to flere rundture end forventet på todatoer i 2013, men det planlagte antal rundture kan meget vel være optimalt - og er det for-mentlig - selv om den udenforstående model-beregning siger noget andet i nogen tilfælde.Den beregningsmodel, som er illustreret i Figur 30 kan dog evt. alligevel anvendes som be-slutningsstøttemodel for en justering af antal rundture, for eksempel hvis opgaven gik ud på atgive forslag til omrokering af, tilføjelse af eller fjernelse af et givet antal afgange.
70
Figur 33 Modelberegnede vs. faktiske antal rundture på Rønne-Ystad-ruten pr. dag i2013 – datoer med en afvigelse på mere end én rundtur.8
76
54
RY faktPRE RY runderRES RY runder
32
10
-1-2
-3Kilde: Egne analyser baseret på aggregering af data modtaget fra Transportministeriet
Der er ikke signifikant forskel på 2012 og 2013 totalt set mht. antal rundture, men der er plan-lagt lidt færre antal rundture i 2013 end der faktisk blev gennemført i 2012 på ruten Rønne-Ystad tur-retur, jf. Tabel 28. Man kunne godt modelmæssigt ”få antallet af rundture til atstemme på en prik” både for 2012 og 2013, på samme måde som for 2008-2010, ved at ind-drage en ”årstals-variabel” mere, men som nævnt er forskellen på 2012 og 2013 mht. antalrundture på RY-ruten ikke signifikant, hvorfor forklaringsgraden (R2) forringes, hvis én årstals-variabel mere (en såkaldt 0-1 dummy variabel) inddrages. Det fremgår af Tabel 28, at der i2013 i lighed med 2012 stort set kun sejles med hurtigfærge på RY-ruten.
71
Tabel 28 Antal passagerer og antal rundture pr. døgn på ruten Rønne-YstadÅr200820092010201120122013201420152016TotalIrregulæredage5130696070000217715078914829421Hurtig-færge(r)107011031033113414181392Ropaxfærge2413081815621Konven-tionel2762314384971525RY runder Forventedei alt p.a.runder158716421652168714351418158716421652168714281425142614261427136990Afvigelse,runder00007-7
Kilde: Egne analyser baseret på aggregering af data modtaget fra Transportministeriet
Der redegøres nedenfor for variationerne i det ”tillæg” i antal rundture, der er forudsat i ”mo-del 2”. Niveauet for de enkelte dage indenfor ferieperioderne er estimeret som det faktiskeantal passagerer pr. dag divideret med antal passagerer estimeret ud fra model 1 – baseret pådata for en 5-års periode (2008-2012). Onsdag før Skærtorsdag er den dag, hvor der regule-res mest på det tillæg, der ellers var gældende for hvert døgn i Påsken. Resultatet er så, atpga. ekstra mange passagerer onsdag før Skærtorsdag i forhold til gennemsnittet pr. dag iPåsken vil det også slå igennem i det forslag, som ”Model 2” kommer med til antal rundture iden pågældende dag for det givne år.
72
Figur 34 Grafisk illustration af overgangen fra model 1 til model 2 vedr. forventetantal passagerer og rundture for ruten Rønne-Ystad – her for Påsken2,52,01,51,0Påsken, model 2Påsken, model 1
0,50,0
Kilde: Egne analyser baseret på aggregering af data modtaget fra Transportministeriet
Figur 35 Grafisk illustration af overgangen fra model 1 til model 2 vedr. forventetantal passagerer og rundture for ruten Rønne-Ystad – her for Bededagsferien1,81,61,41,21,00,80,60,40,20,0TorsdagFredagLørdagSøndagBedagsferien, model 2Bedagsferien, model 1
Kilde: Egne analyser baseret på aggregering af data modtaget fra Transportministeriet
73
Figur 36 Grafisk illustration af overgangen fra model 1 til model 2 vedr. forventetantal passagerer og rundture for ruten Rønne-Ystad – her for Kristi himmelfartsferi-en1,61,4
1,21,00,80,6Kr. himmelfart - model 2Kr. himmelfart - model 1
0,40,20,0Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag
Kilde: Egne analyser baseret på aggregering af data modtaget fra Transportministeriet
Figur 37 Grafisk illustration af overgangen fra model 1 til model 2 vedr. forventetantal passagerer og rundture for ruten Rønne-Ystad – her for efterårsferien (til ogmed uge 42)1,41,31,21,11,0
Efterårsferien - model 2Efterårsferien - model 1
0,90,80,70,6
Kilde: Egne analyser baseret på aggregering af data modtaget fra Transportministeriet
74
Efterårsferien er i nogen grad en lørdag til lørdag ferie, sikkert typisk i lejet feriehus, med min-dre der overnattes hos familie og venner inkl. eget eller lånt feriehus. En fortolkning af de 1,3for lørdag før uge 42 er følgende: Modelmæssigt foreslås iflg. Figur 30 strengt taget model 2,de blå søjler i Figur 30 2,01 rundtur som basis plus 0,38 rundtur fordi efterårsferien ligger ioktober plus 1,13 fordi dagene omhandler efterårsferien. Men når eller hvis der specifikt er taleom lørdag før uge 42 skal de 1,13 ganges med 1,3, altså 1,47 rundtur ekstra. Summa summa-rum foreslår ”Model 2” altså 2,01+0,38+1,47=3,86 – altså 4 rundture den pågældende lørdag.Hvis eksemplet gjaldt for fx 2013, hvor nævnte dag før uge 42 er lørdag d. 12. oktober, kanman se i sejlplanen for 2013, at der netop planlægges 4 rundture. Så dette kunne altså indike-re, at modellen ikke er helt ved siden af. Den tilsvarende dag i 2012, altså lørdag før uge 42,var d. 13/10, hvor man af sejlplanen kan se, at der var indsat hele 5 rundture, hvoraf den sid-ste afgang var så sent som kl. 22.30 fra Rønne med returankomst til Rønne søndag d. 14/10kl. 01.40 (altså et par timer efter udløbet af d. 13/10 2012). Der var ikke mange passagerermed fra Ystad mod Rønne på den nævnte afgang på den nævnte dag, og rundturen gled dogogså ud fra sejlplan 2012 til sejlplan 2013, hvilket ”modellen” også ville have foreslået. Når”modellen” tilsyneladende kommer med ”det rigtige” forslag for den nævnte dag i 2013 er detlidt tilfældigt, idet der kan være andre datoer, hvor den faktiske sejlplan er bedre end model-lens forslag. Man må antage, at sejlplanens forslag som hovedregel er det bedst mulige, menhvis man som tidligere nævnt skulle stå med den opgave at pege på mulige datoer som kandi-dater til en rundtur mere eller en rundtur mindre end planlagt, ja så kan modellen muligvisvære en hjælp.Den sidste af de 7 ferieperioder, der fremgår af Figur 38, omhandler juleferien og hvorledes deforskellige datoer omkring jul og nytår ligger mht. antallet af passagerer og rundture i forholdtil gennemsnittet for hele juleferieperioden, baseret på gennemsnit for årene 2008-2012 i detomfang, at de nævnte datoer faktisk var en del af juleferien. Længden af juleferien varierer imodsætning til de øvrige ferieperioder fra år til år. Hvis 1/1 falder på en fredag slutter jule- ognytårsferien naturligvis først d. 3/1, og hvis d. 18/12 falder på en fredag (2009, 2015) kanman evt. vælge at betragte juleferien som startende der. Figur 38 viser, at 22. og 23. samt26. og 27. december er de største rejsedag omkring julen, hvorimod selve d. 24/12 og 31/12traditionelt er de mest stille rejsedage blandt juledagene, men selv for disse rejsedage er derjo et plus sammenlignet med andre dage i december.
75
Figur 38 Grafisk illustration af overgangen fra model 1 til model 2 vedr. forventetantal passagerer og rundture for ruten Rønne-Ystad – her for juleferien2,01,81,61,41,21,0Juleferien - model 2Juleferien - model 1
0,80,60,40,20,018/1219/1220/1221/1222/1223/1224/1225/1226/1227/1228/1229/1230/1231/121/12/13/1Kilde: Egne analyser baseret på aggregering af data modtaget fra Transportministeriet
76
5.6 Prisudvikling på passagerbilletterDer findes for nuværende grundlæggende tre billettyper: normalbilletter (også benævnt stan-dardbilletter), pendlerbilletter (med Færgen Bizz el Færgen Kort) og billetter til nedsat pris pårestriktive vilkår (for nuværende hhv. rabatbilletter og billigbilletter). Billetpriserne er ikkefastlagt i kontrakten, men kontrakten fastsætter maksimale priser pr. billettype samt stillerkrav til maksimale gennemsnitspriser på en del af billetterne. Den maksimale gennemsnitsprispå Ystadruten er 65 % af normalbilletprisen. Der er krav om et væsentligt dagligt udbud ogsalg af billigbilletter, for at rederiet kan overholde kravet til den realiserede gennemsnitspris.På Færgens hjemmeside fremgår priser på normalbilletter på alle ruter samt pendlerbilletter påYstad- og Køgeruterne direkte. Tillige er der links til en række forskellige kampagner og tilbud.Priserne på de øvrige billetkategorier fremgår af den samlede prisliste, der kan hentes somPDF-fil.
Det fremgår af Tabel 29, at normalpriserne for passagerer er steget 33 % på de 9 år fra 2004-2013 mens prisen for bil med 5 passagerer er steget med 69 % i lavsæsonen og 26 % i høj-sæsonen (29/6 – 18/8). Dog er der i 2013 indført en online rabat på 100 kr. pr. returrejse pr.bil og pr. campingvogn/anhænger. Hvis denne rabat (50 kr. pr. overfart med bil) fraregnes harstigningen været hhv. 62 % og 20 % for biler i lav- og højsæsonen. Til sammenligning er for-brugerpriserne steget med ca. 22 % over de 9 år.
77
Tabel 29 Udviklingen i prisen på normalbilletter på Rønne-Ystad-ruten 2004-2013
År20042005200620072008200920102011201220132004-13 %
R-Y,R-Y,R-Y, lav R-Y, lavvoksen, voksen, bil 5, lav- bil 5, høj-lavhøjsæson sæson14414466689615915971093016216271794716416485096416816890098617417499510181771771038103817917910511051183183107510751921921128112833%33%69%26%
For-bruger-pris-index108,3110,2112,3114,2118,1119,7122,4125,8128,8131,822%
Kilde. Prislister iflg. sejlplaner fra BornholmsTrafikken og Færgen – samt Danmarks StatistikNote: Forbrugerprisindexet er estimeret. Højsæson, 2013: 29.06-18.08. I 2013 gives 100 kr. i onlinerabat for biler pr. retur
Priserne på standardbilletter (normalpriserne) er dem, som turisterne typisk ser. De realisere-de gennemsnitspriser adskiller sig herfra, idet sidstnævnte er set fra Færgens synsvinkel ogopgøres derfra som et vægtet realiseret gennemsnit. Hvis man yderligere korrigerer for denalmindelige prisudvikling generelt, så viser det sig, at de realiserede gennemsnitspriser faktisker steget mindre en forbrugerprisindexet, og altså reelt er faldet, dvs. målt i faste (2012) pri-ser. Dette er vist i Figur 39.
78
Figur 39 Realiserede gennemsnitspriser for bil+5 (Ystad-ruten) i 2012-priser700680660640620600580560540520500200420052006200720082009201020112012
Kilde: Baseret på data fra Trafikministeriet.
5.6.1 PrisdifferentieringHvad standardbilletterne angår, har der i hele perioden ikke været nogen differentiering påpersonbilletprisen mellem lav- og højsæson, og der har ikke været nogen differentiering påprisen mellem lav- og højsæson for biler siden 2010. Tilbage i 2004 var der en rabat i lavsæ-sonen på 26 % for biler, men denne rabat blev gradvist udfaset frem til 2010, hvor den heltforsvandt.Prisstigninger for biler udenfor højsæsonen har næppe virket fremmende for mulighederne forat skaffe flere turister til Bornholm på det pågældende tidspunkt. De nævnte prisstigninger harformentlig også i særlig grad ramt de fastboende, da disse i højere grad end turisterne rejserhele året. Lavsæsonen udgør langt det meste af året, dvs. over 10 ud af de 12 måneder. Denbetydelige prisstigning – her med fokus på stigningen for biler fra 2004-2010 og videre frem –gør sig altså gældende i hovedparten af året. En grafisk illustration af prisudviklingen på ho-vedruten Rønne-Ystad fremgår af Figur 40.
79
Figur 40 Indekseret prisudvikling på Rønne-Ystad-ruten 2004-2013 (2004=100)180
160140120R-Y, voksenR-Y, lav bil 5,lav-sæsonR-Y, lav bil 5,høj-sæsonForbruger-pris-index
1008060
40200
Kilde: Normalbilletpriser, Tabel 29
It-billetter (intern tarif) er særligt rabatterede billetter, som tilbydes turismeerhvervet til brugfor pakkerejser på Bornholm, hvor pakkerejsen indeholder en samlet pris for bro, færgeover-fart og overnatning. I et brev fra DI d. 22. oktober 2012 underskrevet af: Dansk Byggeri, 3FBornholm, DI Bornholm, Bornholms Landsbrug, Bornholms Passagerforening og LO SektionBornholm anføres bl.a., at man finder det urimeligt at turismen prioriteres frem for det øvrigeerhvervsliv.8
5.7 Turismeerhvervets tilfredshed med og ønsker til transportvil-kåreneDer er gennemført personlige interviews med lederne af ti væsentlige og af hensyn til breddeni det bornholmske turismeprodukt nøje udvalgte bornholmske turismeaktører for at afklarederes tilfredshed med de nuværende transportvilkår, samt for at opsamle deres ønsker til turi-sternes rejsevilkår i den kommende udbudsperiode.
8
www.brk.dk/Indflydelse-Politik/Kommunalbestyrelsen-
udvalg/udvalg%20og%20r%C3%A5d/Referater%20Kontaktrdet%202012/121217%20-%20Referat.pdf.
80
Det nuværende færgeudbud har med indsættelsen af hurtigfærgen Leonora Christina og dendermed øgede kapacitet til sejlads på både Ystadruten og Sassnitzruten afhjulpet nogle af dekapacitetsproblemer, der tidligere er blevet opfattet som en væsentlig barriere for vækst ogudvikling i turismen på Bornholm. Skiftedagsproblematikkerne er med den øgede kapacitetogså stort set elimineret. Der er dog fortsat elementer ved færgeproduktet, som turismeer-hvervet vurderer problematiserer deres muligheder for at tilbyde nuværende og potentielleturister til Bornholm et konkurrencedygtigt produkt hvad angår pris, valgmuligheder og rejse-oplevelse. Tillige har erhvervet ønsker og krav for så vidt angår tonnage og destinationer.
5.7.1 PrisTurismeerhvervet på Bornholm svarer samstemmende, at transportpriserne til Bornholm er énaf de største hæmskoer for at sælge ferieophold til øen. De har oplevet stigninger i prisen påfærgebilletter til Bornholm, der overgår de generelle prisstigninger og som yderligere udfordresaf prisfald på fx flybilletter til konkurrerende feriedestinationer. De høje normalpriser – somkunden ved et hurtigt tjek på Færgens hjemmeside finder først – opleves som en barriere, dade sender et signal om, at Bornholm er et dyrt rejsemål. Rent udbudsteknisk er det dog denfastsatte gennemsnitspris, som flere aktører fremhæver, der bør sænkes i det næste udbud.Erhvervet medgiver, at der er gode muligheder for at købe billetter til en lavere pris. Men fordiBornholm opfattes som et dyrt sted og normalpriserne tillige er de mest synlige, er det en ud-bredt opfattelse, at mulige turister fravælger at holde ferie på øen, endnu før de opdager mu-ligheden for at købe rejsen til en bedre pris. Problematikken forstærkes af, at størsteparten afturisterne booker online. Erhvervet kan derved ikke så nemt guide turisterne til at vælge enbillig afgang på en anden dag eller et andet tidspunkt, hvis normalprisen på de attraktive af-gange afskrækker.Særligt i skuldersæsonerne opleves færgepriserne som en hæmsko. Her er det typisk par, somrejser, og de kommer typisk på korte ophold og kan opnå stor rabat på overnatningen. Færgenkommer dermed til at udgøre en uforholdsmæssig stor del af rejsebudgettet, og derfor vurde-rer erhvervet, at Bornholm får baghjul af konkurrerende indenlandske destinationer, som kannås uden færgetransport, samt udenlandske destinationer hvortil der nok er høje transportud-gifter, men som byder på sol og sommer. I skuldersæsonerne arbejder turismeerhvervet medmere specifikke produkter som konferencer, grupperejser og gourmetturisme. Kunderne til-trækkes bl.a. af, at de bornholmske priser på et konferencedøgn eller en aftenmenu er konkur-rencedygtige sammenlignet med fx hovedstadsområdet. Men hvis rejsepriserne betyder, atBornholm ender med at blive det dyreste alternativ, og hvis rejsemuligheder og rejsetidspunk-
81
ter tilmed er uhensigtsmæssige er der stor risiko for, at Bornholm bliver fravalgt til fordel fordet øvrige Danmark eller Sverige.I højsæsonen opleves prisniveauet mindre problematisk. Rejsegrupperne er større, opholdenelængere og overnatningerne dyrere. Rejsebudgettet til sommerferien er typisk også større, ogturisterne ved, at det koster at rejse på tidspunkter, hvor alle andre også vil til Bornholm. Er-hvervet giver dog udtryk for, at også i højsæsonen er overlæggeren kommet for højt op, nårBornholm sammenlignes med konkurrerende destinationer.Der er et bredt ønske om en decideret markedsundersøgelse for at få en større viden om pris-opfattelse og prisfølsomhed hos både nuværende og potentielle turister til Bornholm. Flerepåpeger også, at kritikken af de høje normalpriser og disse prisers store synlighed forstærkesaf, at bornholmerne selv har en udpræget tendens til at fokusere på de høje priser. Deres kri-tik forplanter sig hos turisterne, og det er en problematik rederiet også bør tage større hensyntil, når prisstruktur og prisniveau kommunikeres.
5.7.2 Frekvens og afgangstiderSom ved prisproblematikkerne understreger et helt enigt turisterhverv nødvendigheden af atkunne tilbyde gæster til øen en tilstrækkelig frekvens og hensigtsmæssige afgangstidspunkter.I forhold til den nuværende transportløsning er især afgangstidspunkterne kritisable, og til-fredshed og ønsker varierer meget, alt afhængigt af årstiden.Frekvens samt afgangstidspunkter på Ystadruten er meget tilfredsstillende i højsæsonen samt iforbindelse med helligdagsferierne, idet færgerne nærmest sejler hele tiden. Høj frekvens haren væsentlig prioritet i sig selv og er med til at generere salg, fordi Bornholm opleves som at-traktiv og tilgængelig, når kunderne har mange valgmuligheder og kan rejse, når de har lyst.Erhvervet har behov for så mange afgange midt på dagen som muligt, da det er dér efter-spørgslen er størst. Yderafgangene bookes primært når de mere attraktive afgange er udsolgt.I forhold til skuldersæsonerne er det et helt enigt erhverv der kritiserer, at der ikke er afgangemidt på dagen alle ugens dage i perioden fra påskeferien til og med efterårsferien. Det er heltessentielt særligt i forhold til at kunne sælge forlængede weekendophold og konferenceopholdpå vilkår, som gør Bornholm konkurrencedygtig. En afgang ved middagstid fra Ystad er et stortbehov, da den harmonerer godt med gæsternes rejsetid hjemmefra og giver mulighed for at fånoget ud af den første feriedag. Med den sene eftermiddagsafgang er feriens første dag slutved ankomsten til Bornholm. Tilsvarende vil en formiddagsafgang fra Rønne betyde, at gæ-sterne kan spise morgenmad i ro og mag, pakke sammen og så begynde rejsen hjem. I dag erde henvist til den ubekvemme afgang kl. 6:30. Et andet hensyn er, at mange kunder i de mør-ke måneder er seniorer, som i større udstrækning finder det ubehageligt at køre ukendte ste-
82
der i mørke. Feriehusgæsterne skal fx ud og finde deres hus i en mørk skov uden gadebelys-ning.Også i skuldersæsonerne er det meget uhensigtsmæssigt, at man på visse store rejsedage måtage til takke med de meget sene aftenafgange over Ystad. Lejrskolebørn fylder fx godt op påvandrehjem og feriecentre i skuldersæsonen, men på grund af et stort pres på de mere attrak-tive eftermiddagsafgange bliver de store rejsegrupper nogle gange henvist til de sene afgangeover Ystad. Børnene kan dermed på ankomstdagen først ligge i deres senge et godt stykkeover midnat. Det vurderer skolerne som uacceptable vilkår, og så bliver Bornholm fravalgt.Højere frekvens end den nuværende i lavsæsonen er ikke en prioritet hos erhvervet. Flerenævner, at morgen- og aftenafgangen i vidt omfang dækker behovet i de stille måneder. Gæ-ster i denne periode vælger Bornholm ud fra andre prioriteter end tilgængelighed. Dog er tredaglige afgange på midtugedage i lavsæsonen et plus, men når den ene afgang ligger megetsent om aftenen for at tilfredsstille godserhvervets krav, er den - set med turismeerhvervetsøjne - så godt som ligegyldig.
5.7.3 DestinationerTurismeerhvervet fremhæver Ystad og Sassnitz som de rigtige destinationer at besejle. De erlogiske, tilgængelige og bekvemme for de mest relevante markeder for Bornholms turismenemlig Danmark, Sverige, Norge og Tyskland. Ingen af turismeerhvervets aktører har ytretønsker om at besejle alternative destinationer til hhv. Ystad og Sassnitz. Ruten til Køge ansessom ligegyldig i turismesammenhæng. Flere fremhæver, at periodevis direkte sejlads til Polener nødvendig, hvis dette marked skal opdyrkes og de potentielle vækstmuligheder udnyttes.Ruten til Ystad har helt overordnet den højeste prioritet i turismeerhvervet. Hyppig og til-strækkelig besejling af denne rute til en rimelig pris i perioden fra Påske til og med efterårsfe-rien anses som nødvendig for, at særligt de danske feriegæster opfatter Bornholm som en til-gængelig og attraktiv feriedestination. Køgeruten er til gengæld ikke relevant for turismeer-hvervet. Flere aktører melder ud, at de gerne så ruten til Køge helt nedlagt, således at de an-vendte ressourcer kunne anvendes til udbygning og forbedring af sejladsen på Ystadruten istedet. Sejlads som relativt set ville være en større gevinst for Bornholm. Andre har givet ud-tryk for, at ruten til Køge ikke er en prioritet ud fra et turismemæssigt synspunkt, men at denkunne have sin relevans i andre sammenhænge.Sejlads til Tyskland skal (op)prioriteresSejladsen til Tyskland er ikke omfattet af udbuddet, men flere har understreget, at der er taleom en samfundsbegrundet rute for Bornholm pga. de tyske turisters store betydning. Turisme-erhvervet har entydigt givet udtryk for, at Sassnitzruten har afgørende betydning, hvis Born-
83
holm skal være attraktiv for tyske gæster. Tysklandsrutens betydning dokumenteres også afudviklingen i antallet af tyske turister på Bornholm, hvor der i perioden med høj frekvens påruten kom et langt større antal tyske turister til øen. Turisterne vil rejse den direkte og dennemmeste vej. Er det besværligt og tilmed også dyrt at komme til Bornholm, finder tyskerneet andet sted at holde ferie, vurderer erhvervet.Som minimum har erhvervet givet udtryk for, at den nuværende betjening på Sassnitzrutenskal fastholdes i højsæsonen for så vidt angår kapacitet, frekvens og afgangstider, og at derskal sikres større kapacitet omkring helligdagene i forsæsonen. Et skrækscenarie vil være entilbagevending til de natsejladser, man måtte tage til takke med i weekenderne for nogle årtilbage. Direkte og tilstrækkelig sejlads på den direkte rute er også essentiel, hvis erhvervetskal have større held med at få tyskerne til at vælge Bornholm, når det gælder korte ophold iskuldersæsonerne og ikke kun som destination for deres sommerferie.Hvis andelen af gæster fra Tyskland ikke skal fortsætte den nedadgående spiral, er det dogerhvervets klare melding, at ruten til Tyskland må opprioriteres. Som med Ystadruten er fre-kvens, afgangstider og prisniveau i fokus, men i forhold til Sassnitzruten får også tonnage ogservice en del ord med på vejen. Ruten besejles i dag enten med Hammerodde, der har util-strækkelig kapacitet og ubekvemme faciliteter, eller med Povl Anker, der opleves som utids-svarende og slidt. Sejltiden er lang, og ombord tages der ikke særlig store hensyn til de tyskekunders behov for så vidt angår skiltning, øvrig kommunikation og service. Summa summa-rum: Tyskerne oplever et transportprodukt, der ikke står mål med forventningerne til, hvordanen ferieoplevelse på Bornholm skal starte eller slutte. Skuffelserne kan betyde, at Bornholmgår glip af de så væsentlige genbesøg samt uvurderlig markedsføring i form af anbefalinger tilvenner og familie.
5.7.4 Kapacitet og tonnageErhvervet giver udtryk for, at den nuværende kapacitet for så vidt angår højsæsonen er til-strækkelig. Kapacitetsproblemer har tidligere været et kritikpunkt fra turismeerhvervet, men idet store og hele er det for nuværende ikke opfattelsen, at færgekapaciteten er en flaskehalsfor at få turister til Bornholm.I den nuværende udbudsperiode efter indsættelsen af Leonora Christine er det selv på week-enddage i højsæsonen muligt at finde en ledig afgang alle dage, også hvis man booker i sidsteøjeblik. I sådanne tilfælde accepterer gæsterne, at de må være fleksible og tage til takke medmindre attraktive afgangstidspunkter, alternativt vælge en anden rejsedag. Udsolgte afgange ihøjsæsonen og på de store rejsedage omkring helligdagene anser erhvervet som uundgåeligtog acceptabelt. Flere nævner, at udsolgte afgange i en vis udstrækning signalerer attraktivitetog popularitet for så vidt angår Bornholm som rejsemål.
84
Paradoksalt nok stiller turismeerhvervet i en vis udstrækning spørgsmålstegn ved den nuvæ-rende meget høje og dyre reservekapacitet. Den nuværende løsning sikrer stor driftsikkerhed,idet den primære færge Leonora Christina kan erstattes af hhv. Villum Clausen ved værftsop-hold/driftsproblemer og af Povl Anker i tilfælde af hårdt vejr. Men det smerter en kende at seisær Villum Clausen ligge ved kaj så stor en del af året. Et andet smertensbarn er nødvendig-heden af at have færger til at besejle Køgeruten, som for turismeerhvervet kun har meget rin-ge interesse. Flere i turismeerhvervet giver således udtryk for, at de på sigt gerne så en mereoptimal tonnagesammensætning. Hyppigst nævnt er løsningen med en stor hurtigfærge somprimære færge, samt en stor fregatfærge, som ligeledes kan holde en acceptabel overfartstid,og endvidere kan opsuge hurtigfærgens passagerer i tilfælde af dårligt vejr. Andre igen næv-ner chartring af en færge fra et andet rederi som et ønskværdigt scenarie i forhold til at dækkebehovet for særlig høj kapacitet i højsæsonen.
5.7.5 SkiftedagsproblematikkerDen overordnede melding fra turismeerhvervet er, at med den nuværende høje kapacitet erskiftedagsproblematikkerne stort set elimineret, og turisternes efterspørgsel og rejsemønstrefår dermed lov til at bestemme vilkårene.Feriehusovernatninger udgjorde i 2012 47 % af alle kommercielle overnatninger på Bornholm,og denne branche er stort set ene om at have faste skiftedage i højsæsonen. På andre tids-punkter af året melder også feriehusbranchen om en udstrakt grad af rullende skiftedage. Skif-tedagene fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem lørdag og søndag samt et mindre antal husemed skiftedag torsdag. De tre medvirkende bureauer melder dog alle om nedgang i antallet afde såkaldte torsdagshuse i højsæsonen. De er mindre attraktive for ejerne, fordi de udlejesmindre. Der har i en vis udstrækning været tale om en form for nødvendigt onde i den tid,hvor der ikke var tilstrækkelig færgekapacitet i weekenderne.Meldingen fra feriehusudlejerne er nemlig, at især børnefamilierne, som skal tage hensyn tilbåde institutions- og skolesommerferie samt forældrenes feriekalendere, foretrækker at læggederes sommerferie fra weekend til weekend. Kan dette ønske ikke efterkommes på Bornholmkigger de sig om efter alternative feriedestinationer. Attraktive (pensionist)priser kan godt flyt-te særligt segmenter uden for arbejdsmarkedet til afgange midt på ugen i stedet, og dervedvære med til at mindske behovet for meget høj kapacitet i weekenderne. Men efterspørgslenefter hele uger i feriehuse på Bornholm fra weekend til weekend er så stor i højsæsonen, atdet for nuværende ikke er attraktivt for bureauerne at arbejde med at gøre plads til gæster,som kan rejse midt på ugen.De øvrige overnatningsformer på øen tilbyder skæve og korte ophold også i højsæsonen. Mel-dingen fra dem er, at såfremt de får en dialog med kunderne vil de gerne afkorte eller forlæn-
85
ge deres ophold en dag eller to, hvis det betyder, at de kan få rejsen til en billigere pris. Til-svarende fleksibilitet er kunderne villige til, hvis de ved at vælge en alternativ rejsedag kankomme til at rejse på et tidspunkt på døgnet, som passer til deres behov. Det kan eksempelvisvære mandag middag som alternativ til en meget sen aftenafgang søndag.
5.7.6 Bookingbetingelser og rabatbilletsystemKunderne booker i meget stor udstrækning online, og det har skærpet kravene til transport-produktet. Tidligere kunne bureauet eller hotellet i telefonen overbevise tyskerne om, at detogså er muligt at rejse over Ystad. I dag fravælger de Bornholm, hvis der ikke er en direktefærge. Tilsvarende fravælger danske kunder Bornholm, hvis de ikke kan finde en færgeafgangpå et passende tidspunkt til en passende pris. Tidligere kunne de i telefonen blive overtalt tilen anden afgang, hvis deres foretrukne sejltidspunkt ikke var en mulighed, eller afgangen varudsolgt eller for dyr. Ellers melder erhvervet om stor tilfredshed med det nuværende booking-system, som opleves velfungerende og nemt gennemskueligt.Intervieweren har spurgt alle ti aktører om deres vurdering af det nuværende system med deforskellige rabatbilletter, herunder it-billetter. Den enslydende melding er, at udbydere medadgang til it-billetter betaler for denne fordel gennem deres medlemskab af Rejsegarantifon-den og deres bidrag til den fælles markedsføring i samarbejde med Færgen og DestinationBornholm. Denne gruppe har ikke særligt reserverede billetter men sælger billetter fra sammepulje som alle øvrige rejsende har adgang til. Særligt uden for højsæsonen, hvor Færgen harbrug for hjælp til at få fyldt op på afgangene, kan pakkerejseoperatørerne dog sælge billettertil lavere priser. Man må yde for at nyde, og rønnebærrene er ikke sure hos dem som ståruden for, da der eksisterer rabat- og billigbilletter til næsten lige så lave priser. I højsæsonenfår kun pakkerejseoperatørerne rabat, men der er forskellen mellem it-pris og normalpris for-svindende lille ud fra den logik, at Færgen på den årstid ikke behøver særlig meget markedsfø-ringshjælp til at få solgt billetter til Bornholm. Som nævnt under afsnittet om pris er det dog etgenerelt ønske, at det bliver langt mere synligt end i dag, at der er mange muligheder for atkøbe billige billetter til Bornholm.
86
6 Afsluttende betragtningerBåde godserhverv, turismeerhverv og borgere ønsker lavere priser på transport end i dag. Setfra en bornholmsk synsvinkel og – vil nogen sige – ud fra en rimelighedsbetragtning ville detvære ønskeligt, om staten trådte til med et større tilskud til færgebetjeningen, hvilket villegøre det muligt at kunne tilbyde samme eller bedre service til en lavere pris.Såfremt der ikke opnås et større statsligt tilskud til færgebetjeningen kan man sandsynligviskun reducere priserne såfremt man ændrer den nuværende besejling af Bornholm, eksempel-vis ved at sejle med andre eller færre færger. Såfremt lavere priser er betinget af en andenbesejling end i dag, er det imidlertid knapt så tydeligt, hvad det bornholmske samfund ønsker.Generelt er der tilfredshed med den kapacitet, der i dag tilbydes. Samtidigt giver en rækkeaktører dog udtryk for, at der måske også er tale om ”en lidt flot” (og dyr) løsning, med fireforskellige færger (og færgetyper), hvoraf de to ligger i havn i store dele af året.Inden for rammerne af det nuværende færgeudbud bærer rederiet risikoen ved stigninger iolieprisen, en risiko der i en vis udstrækning dækkes ind via billetpriserne. Såfremt statenovertager denne risiko, vil det - uden en direkte forøgelse af tilskuddet til færgedriften - væremuligt at reducere billetpriserne til og fra Bornholm.Godserhvervet er nogenlunde tilfreds med de trafikforhold, der tilbydes (når der bortses fraprisniveauet). Til gengæld er det en ret udbredt holdning blandt turistaktører og borgere, atder er taget (for) vidtgående hensyn til godserhvervet i den nuværende besejling af Bornholm,hvilket specielt i lav- og skuldersæson resulterer i en utilfredsstillende frekvens og et valg afuhensigtsmæssige afgangstider. Transportministeriet har valgt ikke stillet kontaktlige krav tilafgangstider, så længe rederiet, Kontaktrådet og turist- og godserhvervene ikke har haft indsi-gelser til de nuværende afgangstider.I den nuværende kontrakt lægges der i ualmindelig vid udstrækning op til prisdifferentiering.Det er dog langt fra hele spillerummet, der i dag anvendes af operatøren.Prisdifferentieringvilkunne medvirke til at flytte presset fra højkapacitetsdage og højkapacitetstidspunkter til andredage og tidspunkter. Dette kunne evt. ses i sammenhæng med ændret tonnage så somtreskibe i stedet for fire,uden ændring i antallet af destinationer, såfremt dette af omkostnings-mæssige og prismæssige hensyn skulle blive aktuelt. Der er ingen kontraktmæssige krav om,at både Ystad og Sassnitz skal have max. kapacitet indsat på samme ugedag i højsæsonen, daSassnitz ikke er en del af den samfundsbetingede færgebetjening af Bornholm. Ystad kunneprioriteres lørdag, og Sassnitz andre dage end lørdag. Ligeledes er der en vis forskydning i
87
højsæsonsugerne mellem Danmark og Tyskland, hvilket evt. også kunne indgå i prioriteringenaf maxkapaciteten i højsæsonen.Såfremt man overgår til kun at have to destinationer (Ystad og Sassnitz), vil det teoretisk setvære muligt at have den samme transportkapacitet med en mindre færgekapacitet, hvilketburde gøre en prisreduktion mulig. Denne mulighed er blevet nævnt af aktører i denne analy-se, men spørgsmålet har ikke været i fokus i analysen. Modellen vil dog indebære, at der flyt-tes omkostninger fra færgetransport til vejtransport, hvilket sandsynligvis vil indebære, at derskal findes en model til kompensation af godserhvervet. Endvidere er der med denne model etpotentiale for transitproblemer. I nærværende analyse er der ikke set nærmere på hvilke af detidligere afdækkede transitproblemer der eventuelt stadig er gældende (CRT (2003), ”Rapportom hindringer for transitrejser”),men det har for nyligt været nævnt, at betydningen af dissehar været overbetonet. Med 3/4 af fragten har Køgeruten dog med al ønskelig tydelighed vistsin berettigelse rent fragtmæssigt, og den direkte rute til moderlandet vil formentlig alene affragtmæssige hensyn være en permanent del af den samfundsmæssige færgebetjening afBornholm, hvortil kommer en række andre hensyn.Trafikvaner og ønsker til besejlingen ændrer sig over tid. Derfor har en række aktører ytretønske om en mere smidig udbudskontrakt, der i større udstrækning end i dag gør det muligt atændre i sejlplanen indenfor kontraktperioden, såfremt ændringerne økonomisk set kan holdesinden for den aftalte ramme.Med den nuværende færgekapacitet er der ikke længere et udtalt ”skiftedagsproblem” i week-enderne i sommerferieperioden, og set ud fra turismeerhvervets synspunkt er transportpro-blemet snarere relateret til frekvens og uhensigtsmæssige afgangstider i skuldersæsonen. Så-fremt man betragtede den samlede mængde af rundture på et år, som en ”fast pulje” kunneen mulig løsning på den manglende frekvens i skuldersæsonen måske være at flytte nogle afaftenafgangene i højsæsonen til middagsafgange i skuldersæsonen.
88
7 Litteraturhenvisninger / kilder / tabel- og figurlister7.1 LitteraturhenvisningerBornholms Vækstforum (2007).”Erhvervsudviklingsstrategi 2007 – 2010 Det unikke BornholmVækst via kreativitet og kvalitet!”Tilgængelig:www.w2l.dk/file/7152/Erhvervsudviklingsstrategi_Bornholm.pdfBornholms Tidende (2011).”Enhedslisten spørger minister om færgebilletter”og”Ikke størrefærgekapacitet på Ystad-ruten før juli”.Side 6, fredag 13. maj. Tilgængelig:www.infomedia.dkBerlingske Tidende (2003) ”Turismeerhvervet på klippeøen har fået luft under vingerne”. 26.Februar Tilgængelig:www.b.dk/danmark/turisterhvervet-paa-klippeoeen-har-faaet-luft-under-vingerneCarlsen, Bjørn (2012). Kommentarer fra Bornholms Passagerforening. Tilgængelig:www.bornholms-passagerforening.dk/?p=1160CRT (2012). Pendlingsanalyse for Bornholm. Tilgængelig:www.crt.dk/media/Pendlingsanalyse_Bornholm_nov2012_CRT.pdfCRT (2012). Flytteanalyse for Bornholm 2000-2011. Tilgængelig:www.crt.dk/media/Flytteanalyse_Bornholm_nov2012_CRT.pdfCRT (2012). Notat om produktion og beskæftigelse på Bornholm. Tilgængelig:www.crt.dk/media/CRT%20notat%20Prouktion%20og%20beskæftigelse.pdfCRT (2010). Alle rapporter indenfor Bornholms Turismebarometer, herunder bl.a. ”Profil af denbornholmske turistbranche”. – Tilgængelige under ”Rapporter og notater”, 2010,www.crt.dkCRT (2009). Cykelturisme.http://www.crt.dk/media/Cycling_tourism_Sept_2009.pdfCRT (2008). Om turismen på Bornholm med særlig vægt på Østkysten og Dueodde. Tilgænge-lig:www.crt.dk/media/Turismen_på_Bornholm_østkysten_CHM_2008.pdfCRT (2007). Bornholms overnatningsfaciliteter - er de fremtidssikrede? Et debatoplæg.www.crt.dk/media/Bornholms_overnatningsfaciliteter_debatoplæg_Lene_Feldthus_Andersen_CRT_2007.pdfCRT (2007). Online booking af bornholmerferier - udviklingstendenser af betydning for "flek-sible pakkerejser." Tilgængelig:www.crt.dk/media/onlinebooking_af_bornholmerferier_CRT_Carl_Henrik_Marcussen.pdfCRT (2006). Bornholm I/S - en turismestrategi. Tilgængelig:www.crt.dk/media/BornholmIS_print.pdfCRT (2006). Strategisk analyse - beskrivelse af eksterne og interne forhold i Bornholms turis-me i dag. Tilgængelig:www.crt.dk/media/Strategisk_analyse_af_Bornholms_turisme.pdf
89
CRT (2006). Det polske marked for færgetransport til Bornholm. Tilgængelig:www.crt.dk/media/Polske_marked_færgetransport_Bornholm_Carl_Henrik_Marcussen_WP29_CRT.pdfCRT (2006). Evaluering af Bornholms Cykelportal. Tilgængelig:www.crt.dk/media/Evaluering_Cykelportal_Bornholms_Regionskommune_Destination_Bornholm.pdfCRT (2006). Feasibility of establishing seasonal flights to Bornholm. Tilgængelig:www.crt.dk/media/WP%2028%20Feasibility%20flights.pdfCRT (2006). Nye familier og deres rejsevaner. Tilgængelig:www.crt.dk/media/nye_familiers_rejsevaner_danmark_VisitDenmark.pdfCRT (2006). Vækst på Bornholm - barrierer og potentialer. Tilgængelig:www.crt.dk/media/Vækst_på_Bornholm_AH.pdfCRT (2006). Bornholm i oplevelsesøkonomien - hvad er fakta? Tilgængelig:www.crt.dk/media/Bornholm_oplevelsesøkonomien_fakta.pdfCRT (2005). Sammenfatninger af analyser, undersøgelser mv. af Bornholms udviklingsmulig-heder. Tilgængelig:www.crt.dk/media/sammenfatning_analyser_bornholms_udviklingsmuligheder.pdfCRT (2003). Rapport om hindringer for transitrejser. Tilgængelig:www.crt.dk/media/Transit_aug_2003_CHM.pdfLück, Lise (2010). Kapacitetsudnyttelsesanalyse af Bornholmstrafikkens færger. CopenhagenBusiness School. Tilgængelig:http://openarchive.cbs.dk/bitstream/handle/10398/7924/2009-01.pdf?sequence=4Miljø- og planlægningsudvalget (2007). Udredningsprojekt om ”second homes” i danske yder-områder. MPU alm. del - Bilag 289. Folketinget. Tilgængelig:www.ft.dk/samling/20072/almdel/MPU/Bilag/289/547201.PDFTransportministeriet (2012). Analyse af rammevilkår for transport til og fra Bornholm. Februar.Tilgængelig:www.trm.dk/~/media/Files/Publication/2012/Bornholm%20100212/Bornholm-til%20nettet.pdfTrafikstyrelsen for jernbane og færger (2009). Hovedkontrakt – Udførelse af den samfundsbe-grundede færgebetjening af Bornholm. Februar. 429 sider. Tilgængelig:www.trafikstyrelsen.dk/DA/Kollektiv-Trafik/Faergetrafik/~/media/640D10E55AF748DEBDE580AFBE8F2297.ashxTV2 Bornholm (2007).”Turistsæsonen 2007 tegner godt, men..”,31. januar. Tilgængelig:www.tv2bornholm.dk/print-page.aspx?newsID=29687TV2 Bornholm (2008)”Færgen: 50 % flere passagerer”,14. juni. Tilgængelig:http://www.dr.dk/P4/Bornholm/Nyheder/2013/06/14/133930.htm
90
7.2 Interviewvirksomheder / -personerGodserhvervet:Bech Hansen & Studsgård A/S, direktør Morten StudsgårdHGN Transport, indehavere Hans Georg og Hanne NovrmanOle Holm A/S, direktør Erik JørgensenKenn Sonne, indehavere Kenn og Mathias SonneVips Transport ApS, direktør Jan Larsen+ 28 interviews med chauffører.Turismeerhvervet:BornholmerFærgen, salgs- og marketingchef Lindy KjøllerBORNHOLMTOURS, direktør Lars EspersenDanhostel Svaneke, vært Morten KrogsgaardDestination Bornholm, direktør Pernille Kofod LydolphFeriepartner Bornholm, direktør Pelle Dam OlsenHasle Camping, indehaver Kim SørensenNOVALSOL/Dansommer, bureauleder Per Allan HansenRadisson Blu Fredensborg Hotel og Hotel Griffen, direktør Birte JensenStammershalle Badehotel, indehaver Henrik PetersenTeam Bornholm, direktør Jacob Lund
91
7.3 Liste over tabellerTabel 1 Temaer for Kontaktrådets møder 2011-2013 iflg. offentlige referater ...................... 14Tabel 2 Antal lastbilenheder pr. år, Rønne-Ystad/Sjælland/Tyskland, udvalgte år 1998-2012 18Tabel 3 Procentvis fordeling af antal lastbilenheder pr. år, Rønne-Ystad/Sjælland/Tyskland,udvalgte år 1990-2012................................................................................................. 19Tabel 4: Udvikling i godsmængde (tons), udskibet fra Rønne, 2000 – 2011 ........................ 19Tabel 5 Andel af tomme godskøretøjer i 2010 efter rute og retning i pct. ............................ 21Tabel 6 Antal lanemeter gods-køretøjer pr. døgn pr. år 2008-2012, pr. retning for Køge-rutenog for Ystad-ruten ....................................................................................................... 22Tabel 7 Gennemsnitligt, maksimum og minimum antal lanemeter gods-køretøjer pr. døgn pr.MÅNED i 2012 pr. retning og i alt for Køge-ruten og for Ystad-ruten .................................. 23Tabel 8 Gennemsnitligt, maksimum og minimum antal antal lanemeter gods-køretøjer pr.døgn pr. UGEDAG i 2012 pr. retning og i alt for Køge-ruten og for Ystad-ruten ................... 28Tabel 9 Lanemeter i alt pr. tidsrum, R-Y, Y-R og i alt i 2012, fragtafgange og max antallanemeter godskøretøjer pr. afgang ............................................................................... 30Tabel 10: Godstakster, 2013 ......................................................................................... 34Tabel 11 Registrerede overnatninger på Bornholm pr. marked og pr. overnatningsform 1992-2012 .......................................................................................................................... 41Tabel 12 Registrerede overnatninger i hele Danmark pr. marked og pr. overnatningsform1992-2012 ................................................................................................................. 41Tabel 13 Bornholms andel af samtlige feriehuse i Danmark (1986-)1992-2012 ................... 44Tabel 14 Bornholms andel af de registrerede overnatninger i Danmark pr. marked og pr.overnatningsform 1992-2012 ........................................................................................ 45Tabel 15 Hoteller og feriecentre med min. 40 senge 1992-2012, på Bornholm og i heleDanmark .................................................................................................................... 45Tabel 16 Passagerer, ankomne, besøgende, opholdslængde, Bornholm 1990-2012 .............. 50Tabel 17 Antal passagerer pr. måned pr. trafikforbindelse til/fra Bornholm 2012 ................. 54Tabel 18 Procentvis fordeling, antal passagerer pr. måned pr. trafikforbindelse til/fra Bornholm2012 .......................................................................................................................... 54Tabel 19 Estimeret antal passagerer pr. måned til/fra Bornholm 2008-2016 på tre ruter(Rønne-Ystad, -Køge, -Tyskland) ................................................................................... 57Tabel 20 Procentvis fordeling af estimeret antal passagerer pr. måned til/fra Bornholm 2008-2016 på tre ruter (Rønne-Ystad, -Køge, -Tyskland).......................................................... 58Tabel 21 Kapacitetsudnyttelse mm. pr. afgangstidspunkt pr. retning for ruten Rønne-Ystad ijuli 2012. ................................................................................................................... 61Tabel 22 Fordeling af afgange, samlet kapacitet og samlet antal passagerer i alt for de tohurtigfærger for ruten Rønne-Ystad i juli 2012. ............................................................... 62Tabel 23 Antal passagerer i alt, antal afgange i alt og pr. dag, og antal passagerer pr. afgangpå Rønne-Ystad-ruten, i JULI måned 2012 ...................................................................... 63Tabel 24 Antal passagerer i alt, antal afgange i alt og pr. dag, og antal passagerer pr. afgangpå Rønne-Ystad-ruten, i juli måned 2012........................................................................ 65Tabel 25 Max. antal rundture, max. passagerkapacitet pr. døgn max. antal passagerer ogkapacitetsudnyttelse på max.-dage pr. år på ruten Rønne-Ystad i årene 2008-2012 ............ 65Tabel 26 Faktisk vs. forventede antal passagerer og forventede vs. faktiske antal rundture R-Y2012 – udvalgte datoer ................................................................................................ 66Tabel 27 Forklaringsgraden (R2) for beregningsmodel bag Figur 30 for antal passagerer ogantal rundture pr. døgn på ruten Rønne-Ystad ................................................................ 68Tabel 28 Antal passagerer og antal rundture pr. døgn på ruten Rønne-Ystad....................... 72Tabel 29 Udviklingen i prisen på normalbilletter på Rønne-Ystad-ruten 2004-2013 .............. 78Tabel 30 Lanemeter pr. dag pr. måned, maksimum pr. afgang og gennemsnit pr. afgang pr.MÅNED i 2012 for Ystad-ruten, begge retninger under ét .................................................. 96Tabel 31 Typer af lastkøretøjer, Rønne-Ystad, sept. 2011-maj 2012, pr. måned og pr. ugedag................................................................................................................................. 97
92
Tabel 32 Typer af lastkøretøjer, Rønne-Ystad, sept. 2011-maj 2012, efter tidspunkt for afgang................................................................................................................................. 98Tabel 33 Summer og gennemsnitstal for gods, Rønne-Ystad, sept. 2011-maj 2012, eftertidspunkt for afgang .................................................................................................... 99Tabel 34 Maksima for ANTAL lastkøretøjer, Rønne-Ystad, sept. 2011-maj 2012 pr. ugedag ogafgangstidspunkt ........................................................................................................ 100Tabel 35 Maksima for antal LANEMETER af lastkøretøjer (a ca. 14 meter pr. stk), Rønne-Ystad,sept. 2011-maj 2012 pr. ugedag og afgangstidspunkt ..................................................... 101Tabel 36 Frekvensfordeling af antal lastkøretøjer og de dertil svarende antal lanemeter fraRønne mod Ystad, sept. 2011-maj 2012. ....................................................................... 102Tabel 37 Antal lanemeter gods-køretøjer pr. døgn pr. år 2008-2012, Køge-ruten, Ystad-rutenog i alt ...................................................................................................................... 103Tabel 38 Procentvis fordeling af samlet antal passagerer samtidig både pr. måned og pr.trafikforbindelse til/fra Bornholm 2012 .......................................................................... 105Tabel 39 Dage pr. måned og antal passagerer pr. døgn pr. måned pr. trafikforbindelse 2012................................................................................................................................ 105Tabel 40 Index for antal passagerer pr. døgn pr. måned pr. trafikforbindelse 2012 ............. 106Tabel 41 FAKTISK antal passagerer pr. måned til/fra Bornholm 2008-2012 på tre ruter (Rønne-Ystad, -Køge, -Tyskland) ............................................................................................. 107Tabel 42 Procentvis fordeling af FAKTISK antal passagerer pr. måned til/fra Bornholm 2008-2012 på tre ruter (Rønne-Ystad, -Køge, -Tyskland)......................................................... 107
7.4 Liste over figurerFigur 1 Antal lastbilenheder pr. år, Rønne-Ystad/Sjælland/Tyskland 1998-2012 .................. 17Figur 2 Procentvis fordeling af antal lastbilenheder pr. år, Rønne-Ystad/Sjælland/Tyskland1998-2012 ................................................................................................................. 18Figur 3 Antal lastbilenheder pr. afgang pr. måned, Rønne-Ystad, 2012 ............................... 24Figur 4 Antal lastbilenheder pr. måned, Rønne-Ystad, 2012 .............................................. 25Figur 5 Antal lastbilenheder pr. døgn pr. måned, Rønne-Ystad, 2012 ................................. 26Figur 6 Antal lanemeter lastkøretøjer pr. uge i 2012, Ystad-ruten, begge retninger i alt ....... 26Figur 7 Procentvis fordeling af antal lanemeter lastkøretøjer pr. ugedag i 2012, R-Y og Y-R .. 29Figur 8 Fordelingen af antal lanemeter lastkøretøjer pr. tidsrum på dagen, R-Y ................... 30Figur 9 Fordelingen af antal lanemeter lastkøretøjer pr. afgangstidspunkt, R-Y og ............... 31Figur 10 Antal lanemeter lastkøretøjer pr. dag pr. ferieperiode i 2012, Ystad-ruten, beggeretninger i alt .............................................................................................................. 32Figur 11 Antal lanemeter lastkøretøjer pr. dag pr. ferieperiode i 2012, Ystadruten, beggeretninger i alt .............................................................................................................. 33Figur 12 Bornholms andel af de registrerede overnatninger i perioden 1991-2012 ............... 40Figur 13 Antal registrerede overnatninger på Bornholms pr. overnatningsform, 1992-2012 .. 42Figur 14 Fordeling af de registrerede overnatninger på Bornholms på overnatningsformer,2000-2012 ................................................................................................................. 43Figur 15 Bornholms andel af antal hoteller/feriecentre, andel af antal værelser og andel afantal sengepladser i hele Danmark 1992-2012 ................................................................ 44Figur 16 Udviklingen i opholdslængden for ophold på Bornholms 1998-2012 for feriehuse ogfor alle betalte overnatningsformer under ét ................................................................... 48Figur 17 Udviklingen i rejseselskabets størrelse for turister på Bornholms 1998-2012 for opholdi feriehuse og for hoteller/feriecentre ............................................................................. 48Figur 18 Antal passagerer pr. trafikforbindelse til/fra Bornholm 1990-2012 ......................... 51Figur 19 Procentvis fordeling af passagerer pr. trafikforbindelse til/fra Bornholm 1990-2012 . 52Figur 20 Procentvis fordeling af passagerer pr. måned pr. trafikforbindelse til/fra Bornholm2012 .......................................................................................................................... 53
93
Figur 21 Antal passagerer pr. uge pr. rute til/fra Bornholm 2012 (Rønne-Ystad, -Køge, -Tyskland) ................................................................................................................... 53Figur 22 Udviklingen i juli måneds andel af samtlige færgepassagerer (alle ruter) til/fraBornholm 2000-2012 ................................................................................................... 55Figur 23 Gennemsnitligt antal passagerer Rønne-Ystad og Ystad-Rønne pr. måned 2008-2012................................................................................................................................. 56Figur 24 Gennemsnitligt antal passagerer Rønne-Ystad og Ystad-Rønne pr. ugedag 2008-2012................................................................................................................................. 56Figur 25 Procentvis fordeling af estimeret antal passagerer pr. måned til/fra Bornholm 2008-2016 på tre ruter (Rønne-Ystad, -Køge, -Tyskland).......................................................... 58Figur 26 Gennemsnitlig antal passagerer pr. afgang i juli måned 2012 på ruten Rønne-Ystad 59Figur 27 Gennemsnitligt antal passagerer pr. afgang pr. måned Rønne-Ystad / Ystad-Rønne2012 .......................................................................................................................... 60Figur 28 Antal passagerer i januar og i juli Rønne-Ystad / Ystad-Rønne 2012 – efterafgangstidspunkt på dagen ........................................................................................... 62Figur 29 Antal rundture pr. år på ruten Rønne-Ystad, 2008-2012 ...................................... 64Figur 30 Grafisk illustration af algoritmen for fastlæggelse af antal rundture på Rønne-Ystad-ruten pr. dag 2013 og nærmest følgende år baseret på faktisk sejlads 2008-2012 samt sejlplanfor 2013. .................................................................................................................... 67Figur 31 Modelberegnede vs. faktiske antal rundture på Rønne-Ystad-ruten pr. dag i 2013. .. 69Figur 32 Modelberegnede vs. faktiske antal rundture på Rønne-Ystad-ruten pr. dag i 2013 –datoer med en afvigelse på mere end én rundtur. ........................................................... 70Figur 33 Modelberegnede vs. faktiske antal rundture på Rønne-Ystad-ruten pr. dag i 2013 –datoer med en afvigelse på mere end én rundtur. ........................................................... 71Figur 34 Grafisk illustration af overgangen fra model 1 til model 2 vedr. forventet antalpassagerer og rundture for ruten Rønne-Ystad – her for Påsken ........................................ 73Figur 35 Grafisk illustration af overgangen fra model 1 til model 2 vedr. forventet antalpassagerer og rundture for ruten Rønne-Ystad – her for Bededagsferien ............................ 73Figur 36 Grafisk illustration af overgangen fra model 1 til model 2 vedr. forventet antalpassagerer og rundture for ruten Rønne-Ystad – her for Kristi himmelfartsferien ................. 74Figur 37 Grafisk illustration af overgangen fra model 1 til model 2 vedr. forventet antalpassagerer og rundture for ruten Rønne-Ystad – her for efterårsferien (til og med uge 42) ... 74Figur 38 Grafisk illustration af overgangen fra model 1 til model 2 vedr. forventet antalpassagerer og rundture for ruten Rønne-Ystad – her for juleferien ..................................... 76Figur 39 Realiserede gennemsnitspriser for bil+5 (Ystad-ruten) i 2012-priser ..................... 79Figur 40 Indekseret prisudvikling på Rønne-Ystad-ruten 2004-2013 (2004=100) ................ 80Figur 41 Antal lanemeter lastkøretøjer pr. dag pr. måned i 2012, Ystad-ruten, begge retningeri alt............................................................................................................................ 95Figur 42 Antal lane-meter gods-køretøjer pr. døgn pr. år 2008-2012, Køge-ruten + Ystad-ruten................................................................................................................................ 102Figur 43 Antal registrerede overnatninger på Bornholm pr. marked, 1992-2012 ................. 104Figur 44 Procentvis fordeling af de registrerede overnatninger på Bornholm pr. marked, 1992-2012 ......................................................................................................................... 104Figur 45 Estimeret antal passagerer pr. måned til/fra Bornholm 2008-2016 på tre ruter(Rønne-Ystad, -Køge, -Tyskland) .................................................................................. 106Figur 46 Procentvis fordeling af FAKTISK antal passagerer pr. måned til/fra Bornholm 2008-2012 på tre ruter (Rønne-Ystad, -Køge, -Tyskland)......................................................... 108
94
8 Bilag
8.1 Supplerende tabeller og figurer, godsanalyseI dette afsnit er opført en række mere detaljerede beskrivelser af godstrafikken på Bornholmsom der ikke blev plads til i hovedrapporten.Figur 41 Antal lanemeter lastkøretøjer pr. dag pr. måned i 2012, Ystad-ruten, beggeretninger i alt400350300
250200
Pr. dag / månedGn.snit pr. dagMax. pr. afgang
15010050012345678910 11 12
Gn.snit pr. afg.
Kilde: Analyse af data modtaget fra Transportministeriet
95
Tabel 30 Lanemeter pr. dag pr. måned, maksimum pr. afgang og gennemsnit pr. af-gang pr. MÅNED i 2012 for Ystad-ruten, begge retninger under étMåned-nummer123456789101112Hele 2012
Pr. dag /måned345320342302332350322349331346380244330
Max. pr. Gn.snit pr.afgangafg.
215207192216176193124174185205240191240
59,453,354,639,439,640,723,932,046,453,263,438,642,5
Kilde: Analyse af data modtaget fra Transportministeriet
Tabel 31 og Tabel 32 vedrører lastbilenheder sendt på ruten Rønne-Ystad, i retningen fra Røn-ne mod Ystad. Det fremgår af de nævnte tabeller, at 62 % af lastbilenhederne er fyldte, 38%tomme. Den sidstnævnte andel kan genkendes Tabel 5.
96
Tabel 31 Typer af lastkøretøjer, Rønne-Ystad, sept. 2011-maj 2012, pr. måned og pr.ugedag
År.måned Sololastbil Sættevogn Løstrailer2011.092011.102011.112011.122012.012012.022012.032012.042012.05TotalFordeling
Vogntog
Læsset
Tom
I_alt426364683203803614183114103058100%I_alt117818803058100%I_alt100%100%100%I_alt5675555925174421292563058100%
Fordeling13,9%11,9%2,2%10,5%12,4%11,8%13,7%10,2%13,4%100,0%
75791162465878548554818%
100872695967895759574724%
21717428141199195208155206152350%
342432239303727242408%Vogntog
26823143203241212252202244189662%Læsset
15813325117139149166109166116238%Tom
År20112012TotalFordelingÅr20112012TotalUgedag1 ma2 ti3 on4 to5 fr6 lø7 søTotalFordeling
Sololastbil Sættevogn Løstrailer
Fordeling38,5%61,5%100,0%
22732154818%
30843974724%
560963152350%
831572408%Vogntog7%8%8%Vogntog
7451151189662%Læsset63%61%62%Læsset
433729116238%Tom37%39%38%Tom
Sololastbil Sættevogn Løstrailer19%17%18%26%23%24%48%51%50%
Sololastbil Sættevogn Løstrailer
Fordeling18,5%18,1%19,4%16,9%14,5%4,2%8,4%100,0%
78681039476577254818%
132112137113881914674724%
3062753242712645231152350%
51100283914172408%
35935235030527988163189662%
2082032422121634193116238%
Kilde: Baseret på aggregering af data modtaget fra Transportministeriet
97
Tabel 32 Typer af lastkøretøjer, Rønne-Ystad, sept. 2011-maj 2012, efter tidspunktfor afgangSololastbil Sololastbil Sættevogn Sættevogn Løstrailer_ Løstrailer_ Vogntog_L Vogntog_T_Læsset_Tom_Læsset_TomLæssetTomæssetom6903122725756331010%767212171152612388%47843592181735142814%51143341212839231910%9071645411753311899332%2351091110723130553017%8901424321231655%729145281752%
Afgang06:3008:3010:3014:3016:3018:3020:3022:30TotalFordelingAfgangFormid.Eftermid.AftenTotalFordeling
Sololastbil Sololastbil Sættevogn Sættevogn Løstrailer_ Løstrailer_ Vogntog_L Vogntog_T_Læsset_Tom_Læsset_TomLæssetTomæssetom1009411631010%10492422388%982775342814%951556931910%11345642499332%25411815853017%10345171655%184611752%
Afgang06:3008:3010:3014:3016:3018:3020:3022:30TotalFordelingAfgangFormid.Eftermid.AftenTotalFordeling
Sololastbil Sættevogn Løstrailer
Vogntog
Læsset
Tom
I_alt664351861951088219637343058100%I_alt88512838903058100%
Fordeling21,7%1,1%6,1%6,4%35,6%7,2%20,8%1,1%100,0%
145752431437282454818%
98986933394574374724%
3251725565189846123152350%
9622338842042408%Vogntog
2951510412874415143425189662%Læsset
369208267344682039116238%Tom
Sololastbil Sættevogn Løstrailer
Fordeling28,9%42,0%29,1%100,0%
20418615854818%
19343212274724%
367574582152350%
12191282408%
414872610189662%
471411280116238%
Kilde: Baseret på aggregering af data modtaget fra Transportministeriet
98
Tabel 33 Summer og gennemsnitstal for gods, Rønne-Ystad, sept. 2011-maj 2012,efter tidspunkt for afgang
Kilde: Baseret på aggregering af data modtaget fra Transportministeriet
99
Tabel 34 Maksima for ANTAL lastkøretøjer, Rønne-Ystad, sept. 2011-maj 2012 pr.ugedag og afgangstidspunkt
Maximum antal lastkøretøjer - for de afgange, som har min. 1 lastkøretøjUgedag_nr106:3008:3010:3014:3016:3018:3020:30AfgangTotal22:3021043125154212709214111014360821441421441007514810314560412871041264327041177443664526Alle dage21491214815421
Maximum antal FYLDTE lastkøretøjer pr. ugedag og pr. afgangstidspunktUgedag_nr106:3008:3010:3014:3016:3018:3020:30AfgangTotal22:3050339410210250611008010350401039110440541068310540377592964214040147323463426Alle dage526710610310
Kilde: Baseret på aggregering af data modtaget fra Transportministeriet
100
Tabel 35 Maksima for antal LANEMETER af lastkøretøjer (a ca. 14 meter pr. stk),Rønne-Ystad, sept. 2011-maj 2012 pr. ugedag og afgangstidspunkt
Maximum antal lanemeter gods - for de afgange, som har min. 1 lastkøretøj (á 14 lanemeter)Ugedag_nr106:3008:3010:3014:3016:3018:3020:30AfgangTotal22:3029405642168702105629429801262819614154019638401122819656196281964140098701961121404219658405616811298140561686564228980561414987565642848456702884Alle dage2945612616819611221056294
Maximum antal lanemeter med FYLDTE godskøretøjer (á 14 lanemeter)Ugedag_nr106:3008:3010:3014:3016:3018:3020:30AfgangTotal22:307004242126561402814027008414140011201403700560140421261414045607056140841124214055604298987012628126656281456056014567422842568442562884Alle dage702884981408414042140
Kilde: Baseret på aggregering af data modtaget fra Transportministeriet.
Det fremgår af Tabel 35, at det maksimale antal lanemeter var 294, der forekom en enkeltgang i løbet af en 9-måneders periode. Det drejede dig om en mandag morgen kl. 06.30. Detviser sig dog, at kun 5 ud af 21 lastkøretøjer var læssede, svarende til blot 70 lanemeter fyldtegodskøretøjer. Det højeste antal fyldte lastkøretøjer, der forekom, var 10, svarende til 140lanemeter. Man kunne forestille sig, at nogen af de tomme lastkøretøjer i tilfælde af en spids-belastningssituation kunne overføres i løbet af lørdag eller søndag forud for en given mandag.Hvis man ser bort fra en enkelt mandag morgen kl. 06.30 var der ingen forekomster af afgan-ge med mere end max 15 lastkøretøjer inkl. de tomme, hvilket svarer til 210 lanemeter i løbetaf den undersøgte 9-måneders periode. Et maksimum på 14 lastkøretøjer forekommer der-imod adskillige gange. Maksimum for fyldte lastkøretøjer var 10, svarende til 140 lanemeter.Ud af 720 afgange med mindst ét lastkøretøj pr. afgang i løbet af de 9 måneder sept. 2011-
101
maj 2012 var der altså kun 2/720=0,3 procent med mindst 15 lastkøretøjer. På mindre end 5% af de afgange, hvor der var mindst ét lastkøretøj med på afgangene, var der optaget mereend 150 lanemeter af lastkøretøjer inkl. de tomme lastkøretøjer.
Tabel 36 Frekvensfordeling af antal lastkøretøjer og de dertil svarende antal laneme-ter fra Rønne mod Ystad, sept. 2011-maj 2012.
Antal12345678910111213141521Lanemeter14 28 42 56 70 84 98 112 126 140 154 168 182 196 210 294Frekvens129 130 104 10865462928162214138611Fordeling18% 18% 14% 15% 9% 6% 4% 4% 2% 3% 1,9% 1,8% 1,1% 0,8% 0,1% 0,1%Akkum.18% 36% 50% 65% 74% 81% 85% 89% 91% 94% 96% 98% 99% 100% 100% 100%Kilde: Baseret på aggregering af data modtaget fra Transportministeriet
4,2
59,5720100%100%
Figur 42 Antal lane-meter gods-køretøjer pr. døgn pr. år 2008-2012, Køge-ruten +Ystad-ruten16001400
12001000800600400200YstadKøge
020082009201020112012
Kilde: Baseret på aggregering af data modtaget fra Transportministeriet
102
Tabel 37 Antal lanemeter gods-køretøjer pr. døgn pr. år 2008-2012, Køge-ruten,Ystad-ruten og i altÅr20082009201020112012
Køge11741057107511251030
Ystad291291293360326
I alt14651348136814851356
Køge %80%78%79%76%76%
Kilde: Baseret på aggregering af data modtaget fra Transportministeriet
Det fremgår af Figur 42 og Tabel 37, at fordelingen af gods mellem Ystad-ruten og Køge rutenhar været 76% til Køge-ruten og 24% til Ystad-ruten de seneste to år. Den daglige gods-mængde på de to ruter har ligget på omkring 1400 lanemeter pr. døgn de sidste 5 år (1365 i2012). På Ystad-ruten var der min. 3 rundture pr. døgn med fragt og 1 rundtur pr. døgn medfragt i 2012 på Køge-ruten, altså i alt min. 8 afgange med fragt pr. døgn under normale vejr-forhold.
103
8.2 Supplerende tabeller og figurer, turismeanalyseI dette afsnit er samlet tabeller og figurer vedr. Bornholms turisme og turismetransportentil/fra Bornholm, som rummer en højere detaljeringsgrad eller belyser mindre centrale pro-blemstillinger end tabeller og figurer medtaget i hovedrapporten.Figur 43 Antal registrerede overnatninger på Bornholm pr. marked, 1992-2012
2,01,81,61,41,21,00,80,60,40,20,0
Millioner
Øvrige
PolenNorgeSverige
TysklandDanmark
Kilde: Baseret på data fra Danmarks Statistik
Figur 44 Procentvis fordeling af de registrerede overnatninger på Bornholm pr. mar-ked, 1992-2012
100%
90%80%70%60%50%ØvrigePolenNorgeSverige
40%30%20%10%0%
199219931994199519961997199819992000200120022003200420052006200720082009201020112012TysklandDanmark
2000
2001
2002
2003
2004
2007
2008
2009
2010
2011
2005
2006
Kilde: Baseret på data fra Danmarks Statistik
104
2012
Tabel 38 Procentvis fordeling af samlet antal passagerer samtidig både pr. måned ogpr. trafikforbindelse til/fra Bornholm 20122012YstadKøgeTyskland SimrishamnJan.2,4%0,1%0,0%0,0%Feb.2,9%0,2%0,0%0,0%Marts3,7%0,2%0,0%0,0%April6,0%0,3%0,3%0,0%Maj8,3%0,4%0,5%0,0%Juni8,9%0,3%0,9%0,2%Juli14,9%0,6%1,5%0,8%Aug.10,5%0,4%1,6%0,6%Sept.7,0%0,3%0,8%0,0%Okt.5,6%0,2%0,3%0,0%Nov.3,6%0,2%0,0%0,0%Dec.3,1%0,2%0,0%0,0%I alt76,8%3,5%5,8%1,6%> 5% af årstotalen for alle trafikforbindelser.Kilde: Baseret på Tabel 17
Polen0,0%0,0%0,0%0,0%0,2%0,2%0,4%0,6%0,2%0,0%0,0%0,0%1,6%
Fly0,9%0,9%1,0%0,9%0,5%1,0%0,7%0,9%1,0%1,1%1,0%0,7%10,7%
I alt3,5%3,9%4,9%7,5%9,8%11,5%18,9%14,6%9,3%7,3%4,8%4,0%100%
Tabel 39 Dage pr. måned og antal passagerer pr. døgn pr. måned pr. trafikforbindel-se 20122012Jan.Feb.MartsAprilMajJuniJuliAug.Sept.Okt.Nov.Dec.TotalAndelDage3129313031303131303130313662012Ystad132716691999335845254981807257083925303420311662353476,8%Køge7595109179190185337238162135991031593,5%Tyskland Simrishamn000016016702580500133806419871323433016100000269745,8%1,6%Polen00017971002263231001600741,6%Fly51450354850827556339747657560954240349210,7%I alt19162268267242275344646210258793851963955267121684602100%Index42495892116140223173113865847100I alt
Kilde: Baseret på data fra Danmarks Statistik
105
Tabel 40 Index for antal passagerer pr. døgn pr. måned pr. trafikforbindelse 20122012Jan.Feb.MartsAprilMajJuniJuliAug.Sept.Okt.Nov.Dec.TotalAndelYstad3847579512814122816211186574710077%Køge TysklandSimrishamn470060006960112620119960116186181212300568150324437102161084600620065001001001003%6%2%Polen0002313113630643713622001002%Fly1051021111035611481971171241108210011%I alt42495892116140223173113865847100100%
Kilde: Baseret på data fra Danmarks StatistikNote: Maj 2012 var atypisk for flytrafikken (Cimber gik konkurs). DAT overtog derefter ruten.
Figur 45 Estimeret antal passagerer pr. måned til/fra Bornholm 2008-2016 på treruter (Rønne-Ystad, -Køge, -Tyskland)Millioner
1,612
1,41,21,0
1110987654321
0,80,60,40,2
0,0
Kilde: Egne estimater
106
Tabel 41 FAKTISK antal passagerer pr. måned til/fra Bornholm 2008-2012 på tre ru-ter (Rønne-Ystad, -Køge, -Tyskland)
FaktiskMåned123456789101112Total
Faktisk
Faktisk
Faktisk
Faktisk
2008-12
2008-12
20082009201020112012 Fakt. snit Est. snit43.14246.80438.82937.26543.46241.90041.90056.09157.44443.96042.61551.16950.25650.25685.62861.00862.85858.04065.84366.67566.67588.245 110.74692.057 105.247 111.090 101.477 101.477151.802 160.146 148.655 135.346 154.163 150.022 150.022173.710 164.692 147.282 178.352 169.968 166.801 166.801287.432 291.551 288.952 301.285 285.682 290.980 290.980223.402 215.188 200.972 199.723 211.511 210.159 210.159143.248 130.198 128.647 131.093 135.577 133.753 133.753111.579 103.172 104.780 103.832 103.225 105.318 105.31861.79955.95248.49856.75563.88957.37957.37977.41970.23056.54368.33954.72365.45165.4511.503.497 1.467.131 1.362.033 1.417.892 1.450.302 1.440.171 1.440.171
Kilde: Aggregering af data modtaget fra TransportministerietNote: Tilsvarende data publiceres af Danmarks Statistik
Tabel 42 Procentvis fordeling af FAKTISK antal passagerer pr. måned til/fra Born-holm 2008-2012 på tre ruter (Rønne-Ystad, -Køge, -Tyskland)
Måned123456789101112Total
20082,9%3,7%5,7%5,9%10,1%11,6%19,1%14,9%9,5%7,4%4,1%5,1%100%
20093,2%3,9%4,2%7,5%10,9%11,2%19,9%14,7%8,9%7,0%3,8%4,8%100%
20102,9%3,2%4,6%6,8%10,9%10,8%21,2%14,8%9,4%7,7%3,6%4,2%100%
20112,6%3,0%4,1%7,4%9,5%12,6%21,2%14,1%9,2%7,3%4,0%4,8%100%
2012 Fakt. snit Est. snit Diff.3,0%2,9%2,9%0,00%3,5%3,5%3,5%0,00%4,5%4,6%4,6%0,00%7,7%7,1%7,0%0,00%10,6%10,4%10,4%0,00%11,7%11,6%11,6%0,01%19,7%20,2%20,2%0,00%14,6%14,6%14,6%0,00%9,3%9,3%9,3%0,00%7,1%7,3%7,3%0,00%4,4%4,0%4,0%0,00%3,8%4,5%4,5%0,00%100% 100,0% 100,0%0,00%
Kilde: Baseret på aggregering af data modtaget fra Transportministeriet
107
Figur 46 Procentvis fordeling af FAKTISK antal passagerer pr. måned til/fra Born-holm 2008-2012 på tre ruter (Rønne-Ystad, -Køge, -Tyskland)100%90%1211109876
80%70%60%50%40%
5432120082009201020112012Fakt. snit Est. snit
30%20%10%0%
Kilde: Tabel 42
108
